John Krejsler (red) (2004): Pædagogikken og kampen om individet. Hans Reitzels Forlag.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "John Krejsler (red) (2004): Pædagogikken og kampen om individet. Hans Reitzels Forlag."

Transkript

1 John Krejsler (red) (2004): Pædagogikken og kampen om individet. Hans Reitzels Forlag. Anmeldt af ekstern lektor Gerda Kraft, Aalborg Universitet. Denne artikelsamling er en opsamling af indlæg fra NFPF s kongres Temaet er den kritiske pædagogik, som her med Steinar Kvales formulering bestemmes som en regnbuekoalition af ganske forskelligartede forudsætninger og intentioner. Der refereres altså til et ganske omfattende kompleks af tilgange og praksiser inden for pædagogikken. Det fælles analyse-/fortolkningsrum for bogens forskelligartede bidrag er en undren over den selvfølgelighed, hvormed den ganske pædagogiske og uddannelsespolitiske verden nu til dags anvender en særlig retorik. Det er en retorik, der fremstiller pædagogik som radikalt individualiseret og som en individualiserende virksomhed. Bogen indledes med en introduktion af antologiens redaktør, John Krejsler. Som et samlende tema for de meget forskelligartede indlæg fremfører han den hypotese, at de pædagogiske praksiser, der udfolder sig under den kritiske pædagogiks retoriske paraply, kan ses som styringsmekanismer, der konvergerer med overordnede samfundsmæssige udviklingstendenser. Krejsler søger at identificere nogle af de typer af temaer, der belyses i bogens kapitler: det er de teknikker, der både substantielt og formelt dominerer den aktuelle pædagogik og uddannelsesdiskussion, det er måden, forholdet mellem individ og omverden søges reguleret på, og endelig de konsekvenser, de dominerende diskurser kan have for de måder, det er muligt at tænke pædagogik på. Der er her tale om temaer, der nok er indholdsmæssigt forbundne, men relaterer sig til forskellige niveauer. Redaktøren har ikke haft nogen nem opgave med sammenfatningen af udgivelsens ideer. Antologiens første og sidste kapitel af henholdsvis Steinar Kvale og Kenneth Hultqvist anlægger et overordnet perspektiv for analysen af feltet. Kvale viser, at den kritiske pædagogiks centrale temaer har tydelige paralleller til herredømmeformer i forbrugersamfundet, mens Hultqvist som analyseramme for pædagogikken sætter en forestilling om styringsteknologier for subjektet i et fremtidigt demokrati præget af risici. De mellemliggende indlæg eksemplificerer forskellige konkrete teknikker og arbejdsformer, der i den kritiske pædagogiks selvforståelse antages at realisere dens intentioner. John Krejsler befatter sig med de teknikker, som den professionelle må lære at mestre for at realisere individualiseringen, Tone Saugstad med vejledningens dilemmaer, Klaus Nielsen med gruppearbejdets grundlag, og Lise Halkier med grundlæggende om forhold mellem tænkning og kreativitet, der har styret den kritiske pædagogiks praksiser. Antagelsen bag Kvales fremstilling er en analyse af den kritiske pædagogiks selvforståelse som - netop kritisk. I analysen kommer begrebet "kritisk" til at fremstå som tomt, banalt: det er bestemt ud fra en forståelse, der sætter det gode over for det onde, tager monopol på det gode og 52

2 derfor gør sig immun over for kritik. Den kritiske pædagogik bliver således dogmatisk. Dette har som konsekvens, at det, der realiseres gennem den kritiske pædagogik, er noget andet end det, den intenderer. I sin intention vil den frigøre mennesker fra den tvang, der ukritisk tillægges traditionen. Artiklens pointe er, at det overses, at frigørelse ikke alene er frigørelse fra noget, men også frigørelse til noget andet. I Kvales argumentation fremdrages fem hovedtemaer, der viser sammenfald mellem den kritiske pædagogiks praksisformer og det moderne forbrugersamfunds foretrukne personlighedsog adfærdsformer. Herigennem vises det, at den retorik, som den kritiske pædagogik benytter sig af, har sin parallel i den liberalistiske forbrugsøkonomiske retorik: kunden som selvbestemmende hersker over det frie valg, forventning om parathed til stadig fornyelse gennem forbrug. Eleven er dermed nok frigjort fra traditionens tvang, men til gengæld underlagt en anden. Den kritiske pædagogik bliver en væsentlig medspiller i dannelsen af de institutionelle rammer for forbrugersamfundets konsumptionslogik. Også John Krejsler tager misforholdet mellem erklærede intentioner og faktiske konsekvenser op. Her er det spændingen mellem løftet om individualisering og faktisk tilpasning. Temaet er, hvordan denne spænding iscenesættes i uddannelsessystemet. Afsættet for behandlingen af emnet er de krav til en særlig professionsprofil, som gennemførelsen af den forventede pædagogik stiller. Det underliggende perspektiv for forståelsen af det er Foucaults begreb om styringsmentalitet. Det spørgsmål, der stilles, er, hvordan den professionelle bringes til at mestre det, Krejsler kalder individualiseringsspillene. Han skitserer tre sådanne spil: projektarbejdsformen, logbogen og den sociale kontrakt. Fælles for dem er, at alt retorisk relateres til det individuelle, at der gennem dem opøves særlige "selvets teknikker", der foregøgler eleven individualisering. I projektarbejdsformen disciplineres til, at legitimering skal være privat, ikke offentlig, at kvalificerede valg hviler på private kriterier, ikke offentlige, at tilværelsen er stykket sammen af begrænsede projekter. I Logbogen - elevens skriftemål - udslettes grænsen mellem det personlige og det faglige, og kravene bliver dermed ubestemmelige. I den sociale kontrakt foregøgles lighed og lige rationalitet, der legitimerer krav om "juridisk" forpligtelse og indebærer inkvisitorisk bekendelse. Krejslers ærinde synes at være en opfordring til at skærpe opmærksomheden over for modsætningerne mellem individualiseringsløfterne, som legitimerer disse praksiser og de faktiske krav om tilpasning, der er dikteret af den kontekst, hvori de skal fungere. Det er muligt, mener han, at finde strategiske spillerum for udvikling af nye didaktiske begreber, der på andre måder kan give mulighed for elevernes eksperimenteren med autonomi. Hvor Krejsler indkredser de selvets teknikker, som de professionelle gennem selv-retorikken socialiseres til at beherske, går Tone Saugstad til den konkrete praksis, som den udfolder sig i vejledning i projekter. Igen fremhæves her misforholdet mellem den uforbeholdne tilslutning, vejledningspædagogikken internationalt og lokalt nyder som afløser for undervisning, og det, at den i praksis er problematisk for begge parter. En ramme for forståelsen af det finder hun i 53

3 Richard Sennets analyse af intimitetssamfundet, der generelt manifesterer sig gennem opløsning af skellet mellem det offentlige og det private. På det konkrete plan manifesterer denne tendens sig i vejledningens intimisering af undervisningens offentlige rum, der imødekommer en epokal længsel efter nærhed og intimitet. Forudsætningerne for denne længsel tilskrives hos Sennet en psykologisering af alle livets forhold, som konkret resulterer i, at vor omgang med hinanden afritualiseres. I undervisningssituationen betyder det, at "lærer" og "elev" ikke kan opretholdes som forskellige positioner, idet kun nærhed og lige relationer anerkendes som moralsk gyldige. Saugstad viser de konkrete vanskeligheder, ovenstående betingelser giver, f.eks. anstrengelsen, rolleforvirringen, indholdstømning, som hun mener kan forstås og beskrives i afritualiseringens perspektiv. Når formelle omgangsformer afskaffes, reduceres al omgang til socialt samvær, og reelle sags- og magtforhold sløres, ligesom alle parter berøves muligheden for at vurdere, hvad der foregår. Saugstad argumenterer derfor for, at der genoprettes offentlige rum for undervisning, hvor de konventioner, der gør det muligt at træde uden for sig selv og sit eget personlige projekt og ind i et fagligt, kan etableres. Det ville, argumenteres der, være et frigørende projekt. På samme måde som vejledning i den herskende pædagogiske retorik fremstår som et utvetydigt gode i frigørelsens og individualiseringens tjeneste, gør gruppearbejde det. Denne selvfølgelighed udfordres kraftigt i Klaus Nielsens artikel. Udgangspunktet er her den tvetydighed, der ligger i og er udviklet i gruppearbejdet: spændingen mellem autonomi og disciplinering. Den erklærede pædagogiske hensigt med gruppearbejdet er at pege ud over de traditionelle skolastiske rammer, men der argumenteres - også her med inspiration fra Sennet - for, at konsekvensen er disciplinering til de rammer, der gælder for markedet. Der har, siger Nielsen, på trods af, at gruppearbejdet er en så væsentlig arbejdsform for den kritiske pædagogik, været meget lidt systematisk opmærksomhed på gruppedannelsesprocesser. Ud fra egne erfaringer analyseres denne proces som en benhård udvælgelse på "elevmarkedet": eleverne udvælger hinanden efter, hvilken værdi de har på det marked, hvor det gælder om at få gode karakterer. Her demonstreres også nedbrydningen af skellet mellem det offentlige og det private, idet eleverne ikke defineres formelt som elever, men må fremstille sig som personer på markedet. Konsekvensen af en sådan proces kan således blive det modsatte af den intenderede: solidaritet, selvværd etc. Den bliver snarere en offentlig fremvisning af stærke og svage elever: den lærerabdikation, der skulle sikre den autentiske udvikling af eleven, eliminerer ikke magtudøvelse, men delegerer den ud til gruppemedlemmerne. Gruppearbejdet kan være en ramme for magtkampe og fremmer således ikke en faglig kompetence, men snarere mestring af bestemte sociale spil. En mulig fortolkning heraf er, at gruppearbejde som arbejdsform er velegnet til socialisering til markedssamfundet. Lise Halkier stiller spørgsmålet om, hvor vidt den forbindelse, den kritiske pædagogik har etableret mellem det at udvikle autonomi og metodisk gå antiautoritært og individcentreret til værks, hviler på tvivlsomme antagelser om udvikling af autencitet. 54

4 Den udvikling, den kritiske pædagogik har gennemgået fra kritik af samfundet til kritik af selvet og læreprocessen, skitseres, og det vises, at resultatet af denne udvikling udstiller den kritiske pædagogiks tvivlsomme grundantagelse: at medbestemmelse, ansvar og motivation er vejen til frigørelse fra autoriteter og fremme af kreativitet. Snarere fremstår de som krav, der lægger op til påtvungen og systematisk styret personlighedstræning. Retorisk fremføres intentionen som udvikling af tænkning og kreativitet, mens de pædagogiske praksiser forudsætter, at børn skal være autonome for at blive det. Mål og middel er gjort sammenfaldende. Det er disse grundlæggende antagelser, Halkier betvivler: som konsekvens har de, at børn iscenesættes som voksne, afkræves voksne måder at tænke og organisere deres liv på, før tænkningen og organiseringen har konkrete erfaringer at basere sig på. Resultatet er, at børn ikke bliver gode til at tænke, men gode til selvdisciplinering. Som modforestilling over for de kritisk-pædagogske grundsyn sætter Halkier Giambattista Vico s pædagogiske grundtanker, som hviler på en afvisning af den cartesianske dualisme, som bl.a. indebærer en distinktion mellem det logiske og det poetiske, der også er grundlaget for den moderne psykologis skelnen mellem kreativitet og tænkning. Som en art "konstruktivist" anser han tænkningen som baseret på de forestillinger, konkret sanselig erfaring afføder. I det perspektiv bliver projektpædagogikkens forcering af det logiske sprog kontraproduktiv i forhold til egne intentioner om at fremme kritisk og kreativ tænkning. Eleverne lærer at bruge procedurerne, men får intet grundlag for at vurdere det, det drejer sig om. Substansen forsvinder, når alt reduceres til grænse- og kontekstløs læring. Kenneth Hultqvists afsluttende artikel har som Steinar Kvales indledende et mere generelt udgangspunkt: en bestemmelse af pædagogikken som en del af en større kulturel og epokal sammenhæng. Hultqvists grundlæggende hypotese er, at den grasserende fokusering på subjektet og intimiteten ikke som det stiltiende forudsættes, er et stadium i en evig udvikling mod stadigt mere omfattende autonomi, men derimod et svar på ændrede magtrelationer, der kalder på nye praksiser og strategier for styring af samfundet gennem styring af individer frem for gennem institutioner. Den overgribende styringsteknologi er, hævder han, "fremtiden" - ikke som et tidsmæssigt, men et spatialt fænomen og som en teknologi. Hultqvist illustrerer sin tilgang gennem en analyse af tidligere epokers forestillinger om fremtiden og de forholdsregler, pædagogikken (og samfundet) måtte træffe for at imødegå dens krav og undfly dens farer. I sin analyse knytter Hultqvist sig ligesom Krejsler sig til Foucaults begreb om styringsmentalitet og antagelsen, at den konkrete skabelse af en sådan hviler på en apriorisk antagelse om genstanden for styringen. Dette apriori er i dag det autonome (indeterminerede) subjekt og i de forestillinger om allestedsnærværende læring, der er indeholdt i læringsbegrebet: det peger hen mod en forestillet fremtid, der er domineret af en allestedsnærværende usikkerhed (indeterminisme). Retorikken bygges op inden for kompleksitetsteoretiske og risikoteoretiske strømninger. Den uforudsigelighed, der i den optik er det samfundsmæssige vilkår, er det pædagogikken skal 55

5 ruste individerne til at håndtere. Det sker, antyder Hultqvist, måske mindre gennem en direkte bearbejdning af det pædagogiske subjekt, men gennem design af sjælens vilkår: de selvets teknikker og de pædagogiske praksisformer, der karakteriserer den kritiske pædagogik, kan fortolkes som redskaber hertil. Det er i sådanne praksiser den samfundsmæssige detailstyring fra at udgå fra autoriteterne overføres til subjekterne selv. * Samtlige bogens kapitler kredser tydeligt om et sæt af karakteristika, der udmærker den kritiske pædagogik i dens selvforståelse såvel som dens praksis. Bogen bæres gennemgående af forfatternes ubehag ved den selvfølgelighed, hvormed denne pædagogik konstituerer sig som både teori og praksis. De analyser og den kritik af den herskende pædagogiske retorik og dens konsekvenser, selvmodsigelser, paradokser etc., som bogen leverer, er bestemt en nyttig øvelse, idet det, som det også fremhæves i flere indlæg, har været ganske sparsomt med systematisk kritik af den kritiske pædagogik. Men hvor er det perspektiv, der kunne være udgangspunktet for udarbejdelse af systematiske modforestillinger til denne pædagogik? Bogens titel "Pædagogikken og kampen om individet" vækker - i hvert fald for denne læser - forventninger om sådanne udkast, men lover mere, end den holder. Hvem er det egentlig, der vil erobre individet, og hvem er udfordreren? Hvor er slagmarken, og hvor er frontlinjen? Når titlen lover kamp, kunne man måske forvente analyser, der gav udkast til andre måder at forstå pædagogik på, eller forsøgte at antaste de aprioriske antagelser, den dominerende kritisk-pædagogiske tænkning er udviklet fra. Et sådant forehavende vanskeliggøres, som Kvale og Krejsler antyder, af den selvfølgelighed, den kritiske pædagogik retorisk har forlenet sine begreber med, dens dogmatisme. Det er derfor tvivlsomt, om analyser og argumenter overhovedet kan røre den: den har vist sig ganske dygtig til at indoptage diverse afvigende forestillinger og omdanne dem i sit eget billede. En erindring kommer mig i hu. I 80 erne gæstede den amerikanske filosof Richard Rorty landet, og han havde - politisk ganske ukorrekt - ikke meget til overs for venstreorienteredes godhjertede og argumenterende forsøg på at frigøre de undertrykte sydafrikanere. Den slags var futilt. Det, der kunne frigøre de undertrykte, var, at de anskaffede sig et sprog, der var stærkere end undertrykkernes, at de formåede "to change the conversation". En lignende løsning foreslås på dilemmaer i den klassiske logik. Her kaldes det at tage tyren ved hornene - at benægte holdbarheden af de antagelser, der konstituerer dilemmaet. Spørgsmålet er, om der i de foreliggende analyser ligger kimen til etablering af en tydelig front på slagmarken? Når John Krejsler i introduktionen stiller spørgsmålet om de indlysende begreber, pædagogikken benytter sig af, kan bringes til at fremstå mindre selvindlysende, kunne det være fristende at se, hvilke selvindlysende begreber der bringes i spil i bogens artikler. Det viser sig da, at alle indlæg henviser til en psykologisering, der manifesterer sig i den psykologiske legitimering af diverse tiltag etc. Kvale redegør i sit indlæg for, at den kritiske pædagogik som sit grundlag har psykologien - endda en bestemt udgave af psykologien. Hvis der 56

6 endelig skulle være et slag, var her måske en mark at udkæmpe den på. Er det over enhver tvivl indlysende, at pædagogik skal gøres identisk med en psykologi, hvis subjektforståelse er grundet i en dualistisk forestilling om det fra al kontekst abstraherede individ? En ansats til at anfægte selvfølgeligheden præsenterer Lise Halkier. Idet hun griber tilbage til Vico, anfægter hun den cartesianske fortolkning af rationaliteten og empirismen og dermed også den individforståelse, der gennemsyrer den kritiske pædagogik. Tone Saugstad og Klaus Nielsen peger på andre problematiske sider, bl.a. tendensen til at ophæve distinktioner, f.eks. mellem lærer og elev og dermed fratage individer relevante orienteringspunkter for selvbestemmelsen. I betragtning af, at der blandt bidragyderne er bred enighed om, at individualiseringsretorikken er i konflikt med de samfundsrelevante konsekvenser af den praktiske pædagogik, kunne det spørgsmål også stilles, om psykologien faktisk fungerer som konstituerende for den praktiske pædagogik eller om den optræder som ureflekteret tjenestepige for ganske andre formål end individets selvbestemmelse. Et svar kan her være Kvales, at formålet er etablering af institutionelle rammer for forbrugersamfundets konsumptionslogik. Et andet - og betydeligt mere åbent svar er Hultqvists "fremtid", der i hans analyse præsenteres som en selvkørende "udviklingslogik", der kræver total tilpasning, og hvis mål kun vil kunne ses retrospektivt, og som næppe kan vurderes efter nogen anden målestok end sin blotte eksistens. Kan der i påpegningen af den kritiske pædagogiks "frigørende" medvirken til nedbrydning af institutioner og distinktioner og de paradoksale konsekvenser heraf ligge en kim til at synliggøre konturer i denne "fremtid": erstattes de distinktioner og institutioner, der nedbrydes, af andre mindre synlige, der kan overtage de gamles dannelses- og reguleringsfunktionerne? Som det fremgår af ovenstående, giver denne bog ikke mange svar. Men i og med artiklernes forfattere leverer skarpe analyser af den pædagogiske retorik og gennem praktisk evidens får tydeliggjort de dilemmaer og selvmodsigelser, der er indbygget i den aktuelle uddannelsestænkning, åbner de for, at den kritiske pædagogiks "selvfølgelighed" kan anfægtes, og dermed også for, at væsentlige spørgsmål kan reformuleres. Een sådan anfægtelig selvfølgelighed er den dominerende forestilling om vilkårene for subjekters konstituering og dermed forholdet mellem autonomi og styring, mellem intention og metode etc. Udkast til sådanne reformuleringer kunne være temaet for den næste udgivelse - og denne udgivelses forhåbentlig mange læsere kan kun opfordres til at lade sig inspirere til at tænke med. 57

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Udfordringer til undervisningen

Udfordringer til undervisningen Udfordringer til undervisningen i didaktisk perspektiv Redaktion: Mads Hermansen og Elsebeth Jensen Udfordringer til undervisningen i didaktisk perspektiv indgår i serien Læringsarenaer Redaktion: Mads

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Ny Nordisk Skole Til inspiration Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen Om vejlederrollen Guldborgsund 20. januar 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?

Læs mere

Begreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43

Begreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43 Indhold Forord 9 1 De æstetiske ideers lange historie kort fortalt... 11 Det skønne, æstetikken og kunsten 12 Oldtiden (650 f.kr.-300 e.kr.) 13 Middelalderen (300-1300) 15 Renæssancen (1300-1600) 17 Moderniteten

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Om ledelse af vejledere

Om ledelse af vejledere Om ledelse af vejledere Kompetenceudviklingsforløb for skoleledelser Odder Torsdag d. 5. februar 2015 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Overgange i børns institutionsliv

Overgange i børns institutionsliv Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket

Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket 104 Litteratur Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket Mette Andresen, Matematisk Institut, Universitetet i Bergen Anmeldelse af Svein Sjøberg: Naturfag som almendannelse en kritisk fagdidaktik.

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere