Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens"

Transkript

1 Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012

2 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen, NIRAS A/S Louise Rønde Mønster NIRAS A/S Maria Christensen, NIRAS A/S Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø

3 Forord Dette fagnotat omhandler natur og overfladevand i projektet Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens. Det er udarbejdet i vinteren 2011 af rådgivningsfirmaet NIRAS A/S i samarbejde med Amphi Consult ApS. som en del af Banedanmark Anlægsudviklings projekt. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. René Juul Clausen, Projektleder Natur og overfladevand 3

4 Natur og overfladevand Indhold Side 1 Indledning Ikke-teknisk resumé Lovgrundlag Metode for undersøgelserne Omfang af feltundersøgelser Eksisterende forhold Naturforhold Natura Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Naturområder Særligt beskyttelseskrævende arter Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Naturforhold Specifikke afværgeforanstaltninger i driftsfasen Overfladevand Overvågningsprogram for arter og afværgeforanstaltninger Særligt beskyttelseskrævende arter - økologisk funktionalitet Funktion af afværgeforanstaltninger Alternativet Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Referencer Bilag Bilag 1: Naturområder Bilag 2: Overfladevand Bilag 3: Lokaliteter Bilag 4: Padder Bilag 5: Flagermus Bilag 6: Afværgeforanstaltninger Natur og overfladevand 4

5 1 Indledning Denne rapport er en del af VVM-undersøgelsen for projektet Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens. Projektet har til formål at udvide kapaciteten på strækningen mellem Vamdrup og Vojens. I den forbindelse skal der etableres et 2. spor ved siden af det eksisterende jernbanespor. Der blev i 1993 vedtaget en anlægslov gældende for hele strækningen mellem Vamdrup og Padborg, men kun strækningen Vojens-Tinglev blev realiseret. Denne rapport er del af beslutningsgrundlaget for delstrækningen Vamdrup-Vojens.. Anlægsloven vil erstatte den eksisterende anlægslov for strækningen Lov om udbygning af banestrækningen mellem Vamdrup og Padborg lov nr. 218 af 28. april 1993 med tilhørende VVM undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Denne VVM er en opdatering af den eksisterende VVM undersøgelse fra Natur og overfladevand 5

6 2 Ikke-teknisk resumé Dette fagnotat beskriver naturinteresser og overfladevand inden for eller i nærheden af undersøgelseskorridoren, som kan blive påvirket i forbindelse med projektet Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens. Notatet indeholder vurdering af, hvilke konsekvenser udbygning af jernbanen vil få for naturværdierne, samt i hvilket omfang konsekvenserne kan afhjælpes ved afværgeforanstaltninger. Sammenfattende vurderes det, at det ved at indbygge de foreslåede afværgeforanstaltninger i projektet er muligt at etablere et ekstra spor på jernbanen fra Vamdrup til Vojens uden væsentlig påvirkning af naturområder samt dyr og planter. De vigtigste naturområder på strækningen er: Kongeå og Bastrupdam Vandhuller mellem Bastrup Skov og Farris med den sjældne løvfrø Blå Å med mange arter af flagermus Nørre Å med nærliggende naturområder De fleste af de nævnte områder er udpeget som 3 beskyttede naturområder og økologiske forbindelser. Kommuneplanernes retningslinjer for naturområder og økologiske forbindelser foreskriver bl.a., at dyr og planters spredningsmuligheder i landskabet skal fremmes. Projektet vurderes ikke at påvirke Natura 2000-områder. Ved undersøgelser af strækningen er der registreret forekomst af dyrearter, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (jf. direktivets artikel 12 om strengt beskyttede arter). Der er fundet løvfrø, spidssnudet frø, stor vandsalamander og mindst syv arter af flagermus. Birkemus forekommer på et par lokaliteter 3-4 km fra banen ved Sommersted og Vojens. I dette notat angives en række forslag til afværgeforanstaltninger, som vil sikre, at områdernes økologiske funktion som levesteder for til bilag IV arter i området ikke forringes. Baneanlægget vil medføre øget barrierevirkning for spredning af dyr, hvor anlægget krydser eksisterende spredningskorridorer. Udbygning af banen og øgede trafikmængder vil også øge risikoen for trafikdrab af dyr, der forsøger at krydse sporene. For at afhjælpe barrierevirkningen og øget risiko for trafikdrab af dyr etableres faunapassager og erstatningsbiotoper. Der etableres faunapassager for padder og mindre pattedyr i de vigtigste spredningskorridorer og ved forekomster af særligt beskyttelseskrævende arter (bilag IV arter). Sammenfattende vil der blive indarbejdet følgende afværgeforanstaltninger i projektet: Kompensations og erstatningsnatur: nye eller plejede vandhuller m 2 ny skov m 2 ny eng og mose Faunapassager: faunapassage ved Bastrup Bæk til padder og små pattedyr anlæg af banketter/trædesten i passager ved Kongeå og Nørre Å Ledelinjer: Genplantning af levende hegn langs banen på vigtige lokaliteter for flagermus Natur og overfladevand 6

7 3 Lovgrundlag Dette fagnotat om natur og overfladevand tager udgangspunkt i følgende love og vejledninger: Naturbeskyttelsesloven /1/ har til formål at værne om landets natur og miljø, og tilsigter særligt at beskytte naturen med dens bestand af planter og dyr samt deres levesteder. Mange naturområder i Danmark er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen medfører, at der ikke må foretages ændringer af naturtypernes tilstand. Det gælder for: søer med areal på over 100 m 2, udpegede vandløb, heder, enge, strandenge, moser og overdrev med et samlet areal på mindst m 2 (eller mindre arealer i forbindelse med andre beskyttede naturtyper). Naturbeskyttelseslovens 16 fastsætter en 150 m beskyttelseslinje omkring søer med en vandflade på mindst 3 ha og vandløb, som er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet indenfor beskyttelseslinjen. Museumsloven /2/ har som formål at sikre Danmarks kultur- og naturarv. Museumslovens 29a fastlægger bestemmelser for beskyttelse af sten- og jorddiger. Skovloven /3/ regulerer anvendelsen af fredskove. Langt den største del af de danske skove er fredskovspligtige. Når et areal er fredskovspligtigt, betyder det, at den, der ejer arealet, til enhver tid har pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Naturstyrelsen kan dispensere for en række af skovlovens regler. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal for at sikre, at det samlede skovareal bevares og forøges. Vandløbsloven /4/ tilstræber at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, herunder overfladevand og drænvand. Loven fastlægger bl.a. vandløbsmyndighed og udarbejdelse af regulativer for offentlige vandløb. Habitatdirektivet /5/ har til formål at fremme biodiversiteten i EU medlemslandene ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker dels gennem udpegning af de særlige bevaringsområder kaldet Habitatområderne og dels gennem direktivets artsbeskyttelse. I Habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper som området er udpeget for. Der er udpeget 254 Habitatområder i Danmark. Direktivet beskytter naturtyper indenfor Habitatområderne, der er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde, har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de fra naturens hånd er begrænsede og er karakteristiske for forskellige områder af Europa. Direktivet beskytter dyre- og plantearter indenfor Habitatområderne, der er truede, sårbare eller sjældne Natur og overfladevand 7

8 kun findes på et mindre afgrænset område og kræver særlig opmærksomhed på grund af deres særlige levested og/eller de mulige følger, som en udnyttelse af områderne kan have for deres bevaringsstatus. I Habitatdirektivets artsbeskyttelse (artikel 12) pålægger medlemslandene at sikre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Habitatområder eller udenfor. Disse arter fremgår af direktivets bilag IV, og de kaldes derfor bilag IV arter. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod at beskadige og ødelægge yngle- og rasteområder for arterne. Ved eventuel påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV arterne skal der indbygges afværgeforanstaltninger i projektet for at sikre, at områdets økologiske funktionalitet for bilag IV arter vil blive opretholdt. Afværgeforanstaltninger i form af faunapassager udføres i overensstemmelse med gældende Vejledning om menneske- og faunapassager /6/. Vejledningen forventes opdateret i Fuglebeskyttelsesdirektivet /7/ har til formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a. ved at medlemslandene forpligter sig til at udpege Fuglebeskyttelsesområder. I Danmark er der udpeget 113 Fuglebeskyttelsesområder. Habitatområderne og Fuglebeskyttelsesområderne udgør til sammen Natura 2000 områderne. Alle reglerne i Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne er implementeret i dansk lovgivning hovedsageligt gennem Naturbeskyttelsesloven /1/ og Habitatbekendtgørelsen /8/ og dertil hørende vejledninger /9, 10/. Forsigtighedsprincippet spiller en central rolle i administrationen af Natura områder. Forsigtighedsprincippet indebærer, at i tilfælde, hvor videnskabelige oplysninger er ufuldstændige, og hvor en foreløbig videnskabelig vurdering viser, at der er risiko for eventuelle skadelige indvirkninger på arter eller naturtyper, kan et projekt først vedtages eller tillades, når det ud fra den bedst tilgængelige videnskabelige viden uden rimelig tvivl kan fastslås, at projektet ikke skader Natura 2000-området. Miljømålsloven /11/ har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Loven implementerer EU s Vandrammedirektiv i dansk lovgivning. Natur og overfladevand 8

9 4 Metode for undersøgelserne Naturforholdene er beskrevet på grundlag af feltundersøgelser, suppleret med data fra en række forskellige kilder. Feltundersøgelser omfatter besigtigelse og vurdering af lokaliteter beliggende i undersøgelseskorridoren langs strækningen. Lokaliteterne er udpeget på baggrund af en række kriterier, herunder art og type af lokalitet ( 3-beskyttet natur, skovområder, mulig forekomst af bilag IV arter), samt om lokaliteten vurderes at kunne blive påvirket ved udbygning og elektrificering af banen. De supplerende data er indhentet fra følgende kilder: Registreringer på Danmarks Miljøportal /13/ og Danmarks Naturdata /14/. GIS til Vandplaner /16/ Kommuneplanudpegninger for Kolding og Haderslev Kommune /15/ Ortofoto, topografiske kort (4 cm), ældre målebordsblade. Dansk Ornitologisk Forenings database over fugle, DOF-basen /17/. Desuden er der sendt forespørgsler til artskoordinatorer for rød glente og lærkefalk i DOF s Projekt truede og sjældne ynglefugle samt hos lokale rovfugleentusiaster. Hverken lokale ornitologer eller artskoordinatorer havde dog kendskab til relevante forekomster inden for undersøgelseskorridoren, udover hvad der kunne fremsøges via DOF-basen. Den generelle udbredelse af arter af flagermus og andre pattedyr i Sønderjylland er vurderet ud fra Dansk Pattedyratlas /22/. Derudover er anvendt upublicerede notater fra Per Klit Christensen. 4.1 Omfang af feltundersøgelser Alle relevante lokaliteter indenfor undersøgelseskorridoren er undersøgt ved feltundersøgelser. Yderligere er enkelte lokaliteter udenfor korridoren inddraget på steder, hvor det er skønnet afgørende for projektets vurderinger. For at belyse naturforholdene er der gennemført en række feltundersøgelser. De metoder, som er anvendt ved feltundersøgelserne, er vidt forskellige for de forskellige naturtyper og arter, som er undersøgt, hvilket også afspejler sig i afsnittet om metodebeskrivelse De botaniske undersøgelser er fokuseret på de lokaliteter, som ligger nær den eksisterende jernbane, og som kan blive direkte berørt af projektet. De zoologiske undersøgelser omfatter lokaliteter i hele undersøgelseskorridoren Fugle Der blev foretaget en orienterende fugleundersøgelse i tidsrummet kl den 21. juni Datoen for undersøgelsen blev valgt ud fra, at alle potentielle ynglefugle skulle være ankommet til Danmark. De undersøgte lokaliteter er alle småbiotoper såsom lavereliggende mose- og engområder. Endvidere blev enkelte vandløbsstrækninger med tilhørende småskove og krat besigtiget. Natur og overfladevand 9

10 Mose- og engområder er besøgt to gange; det første besøg var om natten for at registrere eventuelle nataktive arter såsom engsnarre og vagtel. Det andet besøg var om morgenen. Formålet med dette besøg var at registrere dagaktive arter eksempelvis rørhøg og pungmejse. Vandløbsstrækningerne blev ligeledes besøgt i døgnets lyse timer med henblik på at registrere eventuelle forekomster af isfugl. Undersøgelseskorridoren indeholder kun få træbevoksede områder og ingen, der synes oplagte til ynglende rovfugle. Den orienterende fugleundersøgelse omfatter de arter indenfor undersøgelseskorridoren, som det er vurderet at være relevant at fremskaffe data om yngleforekomster for. Disse arter benævnes fokusarter, og de omfatter arter opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag l og arter på den Danske Rødliste i kategorierne akut truet (CR), moderat truet (EN), sårbar (VU) og næsten truet (NT) /35/. Derudover omfatter fokusarterne yderligere yngleforekomster af fåtallige arter, der ikke er opført på nogle af de to ovennævnte lister. Fåtallige arter er i denne sammenhæng defineret som arter, hvis danske bestand tæller mindre end ca ynglepar ifølge de seneste bestandsopgørelser /18/ Padder Alle vandhuller og vådområder inden for undersøgelseskorridoren er undersøgt for forekomster af padder. Undersøgelserne er primært rettet mod forekomster af de såkaldte bilag IV arter, som er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse. Undersøgelser af padder har omfattet mellem et og tre besøg i vandhullerne fordelt over perioden marts til august Nogle af de relevante arter er vanskelige at registrere og kræver besøg om natten under ganske særlige vejrforhold. Ved feltarbejdet er et detaljeret lokalitetsskema udfyldt med oplysninger om arter og antal observeret i forskellige livsstadier (æg, larver, voksne mm). De kvantitative forekomster for hver art er yderligere vurderet på en simpel tredelt skala, af hensyn til muligheden for simple grafiske fremstillinger af forekomsterne: 1 Arten forekommer 2 Flere individer er fundet 3 Mange individer fundet Der er udført værdisætninger af lokaliteternes betydning og potentiale for bilag IV padder ud fra følgende kriterier: 1 Ynglested for sjældne padder eller vigtige forekomster af andre bilag IV arter 2 Tilstedeværelse af bilag IV padder. 3 Egnet ynglested for bilag IV arter. 4 Potentiel lokalitet for bilag IV arter ved naturpleje. 5 Lokalitet som ikke er egnet som ynglested for bilag IV arter, og som er meget omkostningskrævende at pleje Krybdyr Forekomst af krybdyr er undersøgt ved besigtigelser i sensommeren i perioder med stille vejr og solskin. De undersøgte krybdyrlokaliteter er stendiger, baneskråninger og skrænter indenfor undersøgelseskorridoren. Undersøgelsen er primært gennemført med henblik på at finde forekomster af markfirben, som er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse. Netop i sensommeren er registreringsmulighederne for markfirben oftest størst, da artens unger er klækket på det tidspunkt. Natur og overfladevand 10

11 4.1.4 Pattedyr Ifølge Dansk Pattedyratlas /22/ findes der følgende arter i området: pindsvin, alm. spidsmus, dværgspidsmus, vandspidsmus, muldvarp, vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus, brunflagermus, sydflagermus, langøret flagermus, hare, vildkanin, egern, rødmus, mosegris, alm. markmus, sydmarkmus, dværgmus, halsbåndsmus, skovmus, brun rotte, husmus, ræv, lækat, brud, ilder, mink, husmår, skovmår, grævling og rådyr. Flagermus Samtlige danske arter er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse, og derfor er undersøgelser af arterne meget vigtige for konsekvensvurderingen. Undersøgelser af flagermus er vanskelige og kræver anvendelse af meget kompliceret teknisk udstyr. Den anvendte metode er nærmere beskrevet i kortlægningsrapporten /21/. Der er foretaget en indledende lokalitetsbesigtigelse i dagtimerne den 20. juni af alle veje, som krydser banelinjen via broer eller underføringer. Ved alle krydsninger er foretaget en vurdering af muligheden for at flagermus ledes hen til krydsningen, og sandsynligheden for at de bruger bro/underføring til sikker krydsning af banen. Forekomsten af flagermus blev undersøgt i udvalgte områder, hvor banelinjen passerer igennem områder med gode levevilkår for flagermus. Undersøgelsen blev gennemført ved manuel gennemgang med flagermusdetektor suppleret med autobokse, der automatisk registrerer flagermusaktivitet på udvalgte punkter igennem en længere periode. Undersøgelse af områder tæt på banen er prioriteret højt for at afdække baneområdets betydning for flagermusene. Desuden er der foretaget en gennemgang og eftersøgning af ynglesteder i forbindelse med bebyggelse i banens nærområde. Hvert undersøgelsesområde og de øvrige krydsningspunkter blev undersøgt til fods i perioden fra solnedgang til solopgang to til tre gange i perioden juni-september Undersøgelserne fandt sted juni, juli og september. I juni og juli indgik også eftersøgning fra bil af sværmende dyr omkring ynglesteder i bygninger i de tidlige morgentimer. Hovedvægten i undersøgelsen blev dog rettet mod registrering af yngle- og rasteområder i træer, flyveruter og fødesøgningsområder for flagermus nær banen. Større pattedyr Der er foretaget kortlægning af større pattedyr herunder hjortevildt ved besigtigelse den 7. og 15. januar 2011 ved relevante vandløbsunderføringer og udvalgte steder langs banen. Gennemgangen er udført i en periode med sne, hvor det var muligt at følge spor Botanik Den botaniske undersøgelse omfatter lokaliteter, som potentielt er direkte berørt af projektet. Dette er defineret som lokaliteter på begge sider af banen beliggende nærmere end 25 m fra midtlinjen i den eksisterende bane. Lokalitetsnumre er 5-cifrede, og de første 2 cifre refererer til nærmeste stationering af banen og de tre efterfølgende cifre er fortløbende nummerering fra nord mod syd. De botaniske undersøgelser følger hovedsageligt standardiserede metoder udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser til besigtigelse af 3 beskyttede naturarealer /12/. Data er registreret efter disse metoder og fremgår af feltskemaer i kortlægningsrapporten /21/. Natur og overfladevand 11

12 Der er udført udvidet registrering, hvor samtlige plantearter er kortlagt i en 5 m cirkel, som er karakteristisk for naturtypen. Der er også gennemført botaniske undersøgelser af naturtyper, som ikke er omfattet af 3 beskyttelse, så som skove og diger. Ved botaniske undersøgelser af disse arealer er de mest interessante plantearter registreret, og lokaliteten er kort beskrevet. Der er udført værdisætning af lokaliteterne baseret på generelle biologiske vurderinger primært baseret på botaniske registreringer og strukturelle forhold, som er typiske for naturtypen. Lokalitetens botaniske og strukturelle værdi ( Estimeret naturtilstand ) vurderes på nedenstående skala: 1 Høj: Kun de allermest værdifulde lokaliteter 2 God: Andre værdifulde lokaliteter 3 Moderat: Der findes enkelte arter typisk for værdifulde lokaliteter 4 Ringe: Der findes kun almindelige arter, men dog ej dominans af næringskrævende og/eller invasive arter 5 Dårlig: Dominans af næringskrævende og/eller invasive arter For lokaliteter nærmest banen (potentielt direkte berørte lokaliteter) er udført både en botanisk værdisætning og en værdisætning for bilag IV padder Vandløb I forbindelse med planlægning af feltarbejdet er Kolding og Haderslev Kommuner anmodet om at udpege lokaliteter, hvor banen krydser vandløb. Endvidere er vandløbsregulativer rekvireret hos kommunerne. Vandløb, som krydser banen, er besigtiget for at vurdere vandløbsforholdene med fokus på specielt muligheder for faunapassage ved vandløbenes underføringer under jernbanen. Desuden er de fysiske vandløbsforhold vurderet ved brug af et standardiseret indeks kaldet Dansk Fysisk Indeks (DFI) udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser /20/. DFI bygger på en vurdering og scoring af mange forskellige parametre, som er kendetegnende for den fysiske vandløbskvalitet. Indeksscoren kan omregnes til en relativ score mellem 0-1, som kan sammenstilles med de kvalitetsklasser for tilstand, der benyttes i forbindelse med de statslige vandplaner jf. Vandrammedirektivet /19/. For hver lokalitet er der lavet en bedømmelse og score for de fysiske forhold, som efterfølgende inddeles i: God-høj >0,5 Moderat 0,3-0,5 Dårlig-ringe <0.3 Et vandløb skal mindst have en fysisk kvalitetsscore som god-høj for at kunne betragtes som værende et vandløb med et kvalitetspotentiale som kan opfylde Vandrammedirektivets målsætning. Natur og overfladevand 12

13 5 Eksisterende forhold 5.1 Naturforhold De vigtigste naturområder langs jernbanen fra Vamdrup til Vojens er Bastrupdam og vandløbene Blå Å og Nørre Å. Områderne er udpeget som naturområder med tilknyttede biologiske korridorer, se bilag 1. Kommuneplanernes retningslinjer for naturområder og biologiske forbindelser foreskriver, at dyr og planters spredningsmuligheder i landskabet skal fremmes. Det kan eksempelvis ske gennem naturpleje eller naturgenopretning. Der må ikke foretages ændringer, som overskærer korridorerne eller forringer forbindelsernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. På længere sigt skal et net af levesteder sikre overlevelse af områdets dyr og planter, ikke mindst for de arter, som er særligt beskyttet af international lovgivning. Flere af naturområderne langs jernbanen er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 /1/. Beskyttelsen af naturområderne er også fastlagt i kommuneplanerne. Endvidere er vandløb og områder med lavbundsareal i eller nær jernbanen beskrevet, se bilag 2. I bilag findes kort over: Naturområder (Bilag 1) Overfladevand (Bilag 2) Undersøgte lokaliteter (Bilag 3) Forekomst af bilag IV arter Padder (Bilag 4) Flagermus (Bilag 5) I det følgende gennemgås resultaterne af naturkortlægningen gennemført i Ved gennemgangen af de enkelte artsgrupper lægges fokus på forekomster af beskyttede arter, f.eks. bilag IV arter Naturområder Den botaniske undersøgelse af naturområderne omfatter lokaliteter, som kan blive direkte berørt af projektet. De lokaliteter, som er botanisk undersøgt, fremgår af Tabel 1. Af tabellen fremgår lokalitetstype, beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven og estimeret botanisk naturværdi. Yderligere fremgår det af tabellen, om der er observeret bilag IV arter på lokaliteten. Samtlige resultater af den botaniske undersøgelse fremgår af feltskemaer i kortlægningsrapporten /21/. Under Tabel 1 er en nærmere beskrivelse samt foto af de lokaliteter, som har en estimeret botanisk naturværdi på moderat (hvilket er den højeste naturværdi som er registreret på strækningen) samt de potentielt direkte berørte lokaliteter, hvor der er observeret bilag IV padder. Der er i alt tale om tre lokaliteter i kategorien moderat, samt to vandhuller med forekomst af bilag IV padder blandt de potentielt direkte berørte lokaliteter. Natur og overfladevand 13

14 Lok. nr. Type Botanisk værdi Eksisterer ikke Beskrivelse 3 registreret som overdrev, men ved besigtigelse bygmark. Yngleforekomst af Bilag IVpadder Nej Mose IV Tør, totalt tilgroet mose af lav botanisk værdi. Nej Mose IV Ret tør, tæt tilgroet mose af lav botanisk værdi * Eng III Ret varieret, relativ artsrig kultureng af nogen værdi Eng IV Totalt tilgroet eng domineret af rørgræs og næsten uden botanisk værdi Eng IV Kvæggræsset, gødsket kultur eng af lav botanisk værdi Kratmose IV Ret tørt, tæt tilgroet krat på åbred. Af lav botanisk værdi Kratmose IV Ret tørt, tæt tilgroet krat på åbred. Af lav botanisk værdi. Registreret som 3 eng Eng V Gødsket, afvandet, hestegræsset kultureng af lav botanisk værdi. Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Eksisterer ikke Ej mose. Ca. 20 m x 30 m marklavning, som forgæves er søgt opdyrket i Nej * 3 Sø* V Næringsrig sø. Forekomst af stor vandsalamander. Ja Eksisterer ikke Ikke-eksisterende 3 vandhul. Nej Eng IV Tør, højtliggende, gødsket, kvæggræsset overdrev * Skov* III Lille plantet skov med naturskovspræg og en pæn bestand af skovhullæbe A Dige IV Markant, men tæt bevokset markdige uden særlig botanisk værdi. Dog flere gamle ege. Nej Nej Nej Sø IV Næsten udtørret englavning i krat. Nej Eng V Tør, gødsket, tilgroet og afvandet kultureng. Nærmere overdrev end eng. Lav botanisk naturværdi Sø V Totalt tilgroet markvandhul, næsten uden liv og vand A Dige IV Markant træbevokset og tilgroet markdige langs banen B Dige IV Markant dige med store træer mellem rapsmarker med udyrket bræmme på n-siden. Ikke registreret i forvejen. Nej Nej Nej Nej Sø V Uanselig vandsamling, helt dækket af pilekrat. Nej Natur og overfladevand 14

15 Lok. nr. Type Botanisk værdi Beskrivelse Yngleforekomst af Bilag IVpadder Mose V Tilgroet og eutrofieret fugtigt krat af meget lav værdi. Nej Eksisterer ikke Tørt krat uden fugtigbundsvegetation. Registreret som 3 mose. Nej Skov* V Nyplantet skov på dele af arealet. Nej Eksisterer ikke Ikke-eksisterende 3 vandhul. Nej * 3 Sø* IV Næringsrig sø under tilgroning. Der yngler stor vandsalamander Eng V Gødsket og afvandet kultureng af lav værdi med høslet Mose V Stærkt tilgroet pilemose med hjulspor langs banen * Mose III Eutrofieret fattigkær truet af afvanding og udtørring Eng IV Eutrofieret, afvandet, gødsket og afgræsset eng. Ja Nej Nej Nej Nej Tabel 1. Botanisk undersøgte lokaliteter indenfor 25 m undersøgelseszonen. I de 5-cifrede lokalitetsnumre refererer de første 2 cifre til nærmeste km af banen og de tre efterfølgende cifre er fortløbende nummerering fra nord mod syd. Placering af lokaliteter ses på bilag 3. Lokaliteter markeret med * er nærmere beskrevet. Det er lokaliteter, som har en estimeret botanisk naturværdi på mindst moderat (III) samt de potentielt direkte berørte lokaliteter, hvor der er observeret bilag IV padder. Lokalitet Varieret og relativt artsrig 3 beskyttet kultureng med moderat estimeret naturværdi lige øst for banen. På lokaliteten er registreret mange typiske engplanter såsom mose-bunke, almindelig mjødurt, lyse-siv og kær-tidsel. Figur 1. Lokalitet , 3 beskyttet eng Natur og overfladevand 15

16 Lokalitet Næringsrigt vandhul umiddelbart øst for banen med forekomst af stor vandsalamander. Vandhullet har dårlig estimeret naturværdi. Der er registreret stor vandsalamander, som er bilag IV art. Der er således behov for særlige foranstaltninger, hvis indgreb i lokaliteten ikke kan undgås. Figur 2. Lokalitet Potentiel direkte berørt vandhul med forekomst af bilag IV arten stor vandsalamander. Lokalitet Lille plantet skov lige øst for banen med naturskovspræg og en pæn bestand af den fredede orkidé skovhullæbe. Den botaniske værdi er moderat. Figur 3. Lokalitet Lille plantet skov med naturskovspræg. Lokalitet Næringsrig sø øst for banen domineret af bredbladet dunhammer og svømmende vandaks. Uden botaniske interesser. Søen er ynglested for stor vandsalamander. Den botaniske naturværdi er ringe (4), men søen er et relativt vigtigt ynglested for stor vandsalamander. Natur og overfladevand 16

17 Figur 4. Lokalitet Potentielt direkte berørt vandhul med forekomst af bilag IV arten stor vandsalamander. Lokalitet beskyttet moseareal vest for banen. På lokaliteten vokser en række typiske moseplanter, eksempelvis blåtop og hunde-hvene. Figur 5. Lokalitet beskyttet moseområde Fugle I alt er registreret 6 fokusarter inden for eller meget nær undersøgelseskorridoren. Disse fokusarter og deres biologi samt udbredelse i Danmark fremgår af Tabel 2. Art Biologi Udbredelse i Danmark Hvepsevåge Yngler i løv- og blandskove. Lever af bier og hvepse samt smådyr. Ankommer til yngleområdet i maj og forlader det igen i august. Opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Bestand vurderet til par i Danmark i år Rød glente Yngler i åbne landskaber med spredte skove, gerne i nærheden af vandløb, søer eller moser. Føden består især af ådsler, men fanger også padder, krybdyr, gnavere og fugle. De fleste er i Danmark fra marts til oktober, men en Opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og rødlistet med kategorien sårbar (VU). Bestand på par i Danmark i Natur og overfladevand 17

18 del overvintrer. Rørhøg Engsnarre Vagtel Ravn Yngler i rørskov. Lever af mus, padder, fugleunger og lignende. Ankommer til yngleområdet i april og forlader det igen i september. Yngler i brak, korn- og græsmarker samt enge med en vis græshøjde. Er på yngleterritoriet fra maj til august. Lever af insekter og smådyr. Yngler især i marker og enge, især lavtliggende arealer med hvede. Føden består af frø og insekter. Arten er trækfugl, som ses i Danmark fra maj til september. Yngler i skove og småskove. Reden er i gamle løvtræer, undtagelsesvis nåletræer. Altædende, men ernærer sig primært af ådsler, syge eller svækkede dyr og fugle samt æg og unger. Opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Bestand vurderet til ca. 650 par i Danmark i år Opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og rødlistet med kategorien næsten truet (NT). Bestand vurderet til par i Bestand vurderet til ca. 550 par i Danmark i år Findes i Danmark især i Jylland. Bestand vurderet til par i Danmark i år Tabel 2. Fokusarter i projektområdet og beskrivelse af biologi og udbredelse i Danmark for relevante fokusarter. Hvepsevåge Der er kun én registrering af en enkelt hvepsevåge inden for eller nær undersøgelseskorridoren på DOF-basen /17/. Observationen er gjort i artens hovedtræktid, hvorfor det højst sandsynligt har drejet sig om et individ på træk. Der vurderes ikke at være egnede yngleområder inden for eller nær undersøgelseskorridoren. Rød glente Arten er registreret på fem forskellige lokaliteter indenfor eller nær undersøgelseskorridoren. Observationerne er dog meget sporadiske, og ingen af dem refererer til ynglefund af arten. Der vurderes ikke at være oplagte ynglesteder for arten inden for undersøgelseskorridoren. Der er ingen lokale oplysninger om ynglende rød glente indenfor eller nær undersøgelseskorridoren. Ifølge lokale fugleinteresserede er nærmeste afstand til nuværende og tidligere ynglelokaliteter minimum 2 km. Rørhøg Ifølge DOF-basen er der tre observationer af arten på en lokalitet nær undersøgelseskorridoren. Observationerne er dog meget sporadiske, og ingen af dem refererer til ynglefund af arten. Der vurderes ikke at være oplagte ynglesteder for arten inden for undersøgelseskorridoren. Engsnarre Ifølge DOF-basen er der to observationer af arten indenfor eller nær undersøgelseskorridoren. Arten vurderes ikke at have en fast bestand i eller nær undersøgelseskorridoren, selv om der er en del oplagte levesteder for den pågældende art. Vagtel Arten er truffet på syv forskellige lokaliteter indenfor eller nær undersøgelseskorridoren. En af observationerne er af seks syngende fugle. Observationen er gjort ved Jegerup Mark vest for Søndermose ved km 57 og i en afstand af ca. 1 km vest for jernbanen. De Natur og overfladevand 18

19 øvrige observationer er fordelt over strækningen. De nærmeste observationer er omkring km 46 med 3 lokaliteter i en afstand af m øst for banen. Arten vurderes at være en regelmæssig ynglefugl på mark- og engarealer inden for og nær undersøgelseskorridoren. Ravn Eneste oplysninger på DOF-basen om observationer af ravn inden for eller nær undersøgelseskorridoren er et ynglepar set i Vodskov ved Neder Lert i årene 1989, 1991, 1993 og Siden da er der ikke registreret ynglende ravn på lokaliteten. Skoven ligger ca. 100 m fra undersøgelseskorridoren. Der vurderes ikke at være egnede redesteder for ravn inden for undersøgelseskorridoren. Figur 6. Vagtel er formentligt regelmæssigt forekommende inden for og nær undersøgelseskorridoren, og arten blev også registreret under den orienterende undersøgelse Særligt beskyttelseskrævende arter Padder I det følgende beskrives forekomster af padder i og nær undersøgelseskorridoren. Der er registreret seks arter af padder i undersøgelseskorridoren: løgfrø, spidssnudet frø, stor vandsalamander, butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander. De tre førstnævnte arter er omfattet af bilag IV. Alle lokaliteter med padder ses på bilag 4. Forekomsten af øvrige padder (ikke bilag IV) omtales ikke nærmere. Alle de omtalte paddearter er yderligere omfattet af artsfredningsbekendtgørelsen og rødlistet vurderet i kategori LC (Ikke truet), undtaget løgfrø som er i kategorien DD (utilstrækkelige data). I det følgende omtales kortfattet arternes biotopkrav og generelle status i Danmark. Strandtudse Arten har primært en vestlig udbredelse, og de største bestande i Danmark findes i det nordvestlige Jylland. Arten er dog kendt fra hovedparten af landet, men trives dårligt i de relativt små bestande i de østlige landsdele. De oprindelige levesteder er især strandenge og klitlavninger, men arten finder også kunstige ynglesteder i grusgrave. Arten kendes ikke fra området mellem Vamdrup og Vojens, og der vurderes ikke at være egnede ynglesteder for arten indenfor undersøgelsesområdet eller oplandet umiddelbart Natur og overfladevand 19

20 omkring undersøgelseskorridoren. Arten findes derimod i udkanten af Vojens, syd for undersøgelsesområdet. Løgfrø Løgfrø er oprindeligt udbredt overalt i Danmark, men arten er gået voldsomt tilbage i perioden frem til omkring Naturplejeprojekter har gavnet arten især forskellige steder i Jylland. Det er dog sandsynligt, at arten stadig generelt er i stærk tilbagegang. Arten foretrækker rene vandhuller uden fisk og er afhængig af en god vandkvalitet. Arten er ikke fundet i nærværende undersøgelse, og den vurderes ikke at være til stede inden for undersøgelseskorridoren. Det vurderes dog, at vandhullerne og kan være mulige ynglesteder for arten, men at projektet ikke vil påvirke eventuelle forekomster i de nævnte vandhuller. Løvfrø Frem til ca var løvfrø i kraftig tilbagegang overalt i landet, men en meget omfattende indsats for at forbedre levestederne har ført til fremgang siden da. Arten kræver relativ renvandede vandhuller uden fisk for at have god ynglesucces. Uden for yngletiden klatrer løvfrøerne som den eneste paddeart ofte i vegetationen, og trives godt i områder med krat og levende hegn. Løvfrø er fundet i to vandhuller indenfor undersøgelseskorridoren øst for jernbanen i området mellem Bastrup Skov og Farris. Der findes livskraftige bestande på begge sider af jernbanen udenfor undersøgelseskorridoren henholdsvis ved Ørsted Mark og ved Lert Skov mellem km 44,5-46,5. Der er i udført en særlig indsats i amtsligt regi for at bevare løvfrøbestanden vest for jernbanen, hvilket i årene efter førte til en bestandsfremgang. I 2005 blev en hidtil overset bestand fundet ved Lert Skov, hvor privat vandhulsetablering førte til markant fremgang for bestanden. Denne bestand indgår i et større sammenhængende udbredelsesområde for løvfrø med flere bestande. De to fundne forekomster mellem Farris og Bastrup Skov mellem km 42,4-43,1 har sandsynligvis oprindelse i bestanden ved Lert Skov. Spidssnudet frø Spidssnudet frø findes i det meste af landet undtaget Bornholm. Arten har været i betydelig tilbagegang og synes fortsat at være i tilbagegang specielt i landets sydøstlige dele, hvor den mange steder er sjælden. Arten er relativt afhængig af sammenhængende moseområder og fugtige enge eller moser nær ynglestederne. Den trives derfor normalt dårligt i veldrænede landbrugsområder domineret af planteavl. Der er forekomst af spidssnudet frø i ni vandhuller, fordelt på fire bestande. En bestand vest for jernbanen lige syd for Vamdrup i moseområdet km ved Bastrupdam. Der er sandsynligvis tale om en isoleret bestand. En bestand øst for jernbanen i to vandhuller henholdsvis nord og syd for Nørre Å mellem km 50,2-50,9. Det vides ikke, om der er andre bestande øst for undersøgelsesområdet, som bestanden kan have forbindelse til. Uden for undersøgelsesområdet vest for jernbanen er der i oplandet til Nørre Å flere moser, hvor der må formodes at være bestande af spidssnudet frø. I Østermose, km 56,4-57,4, i området mellem Jegerup og Vojens findes en større bestand af spidssnudet frø øst for jernbanen i fordelt på mindst fire ynglelokaliteter. Vest for jernbanen er der en mindre bestand ved km 56,9 i et enkelt vandhul i Søndermose. Natur og overfladevand 20

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus

Læs mere

VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK

VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK JUNI 2015 ENERGINET.DK VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK BAGGRUNDSRAPPORT - NATUR ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 18 BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 18 BILAG IV-ARTER 1312 18.1 Bilag IV-arter på Lolland 1312 18.2 Bilag-IV arter på Fehmarn 1320 18.3 Bilag-IV

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej.

Indholdsfortegnelse. Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej. Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01

Læs mere

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Landzonetilladelse til udstykning og til etablering af regnvandsbassiner på matr. nr. 6ix, 1ee, 1ef, Nr. Snede By, Nr. Snede og matr.

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Titel: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Udgivet i 2010 af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Business College Syd Att. Rikke Mikkonen Holm Sendt pr. e-mail: RH@bcsyd.dk Det åbne land J.nr. NST-4132-540-00240 Ref. narhe Den 08. juli 2014 Dispensation til etablering af highrope bane inden for strandbeskyttelseslinjen

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Østre Ringvej Rønne, VVM screening. Bornholms Regionskommune

Indholdsfortegnelse. Østre Ringvej Rønne, VVM screening. Bornholms Regionskommune Østre Ringvej Rønne, VVM screening COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 VVM direktivet 2 3 Projektet 2 4 Screeningens

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Miljø og Teknik - Natur Laksetorvet 8900 Randers C. Naturstyrelsen, Kronjylland Att.: Kjeld Lundager Jørgensen Vasevej 7 8920 Randers NV

Miljø og Teknik - Natur Laksetorvet 8900 Randers C. Naturstyrelsen, Kronjylland Att.: Kjeld Lundager Jørgensen Vasevej 7 8920 Randers NV Naturstyrelsen, Kronjylland Att.: Kjeld Lundager Jørgensen Vasevej 7 8920 Randers NV Miljø og Teknik - Natur Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1699 Telefax +45 8915 1660 pih@randers.dk www.randers.dk

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015 Silkeborg Kajakklub att. Lars Damgaard e-mail: lrsdmgrd88@gmail.com 28. januar 2015 Sag nr. EMN-2015-00153 Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015 Dispensation til opsætning

Læs mere

2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA

2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om Syddjurs

Læs mere

Nej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006

Nej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Indledende vurdering af miljøkonsekvenser ved elektrificeringen af jernbanestrækningen

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer Lars Bisgaard Simonsen Voer Gade 11 8950 Ørsted TEKNIK OG MILJØ Dato: 2. juni 2015 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pcr@norddjurs.dk Journalnr.: 15/2809 Dispensation

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5.

Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5. Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5. By- og Miljøforvaltningen Byggesagsafdelingen Rosenkæret 39,2860 Søborg Telefon:.39 57 5910 E-mail: byggesag@gladsaxe.dk Niels Christophersen Rolighedsvej 23 B

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011 V O R D I N G B O R G K O M M U N E Mern Å Vandløbsrestaurering Projektforslag 8. september 2011 Version : 5 Sagsnr. : 103557 Projektleder : CTH Udarbejdet af : RPBA/ANCH/MIKR Godkendt af : KARA Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov.

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov. Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte Storstrøms Amt 2006 Rødehøj Bonderød Enghavehuse Smerupgård Fodgård Værløse Pilevængegård Tågerup Hildeskovgård Spjellerupgård Spjellerup

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus

Læs mere

Omfartsvej ved Lille Skensved

Omfartsvej ved Lille Skensved Omfartsvej ved Lille Skensved Biologiske værdier registrering vurdering anbefaling Omfartsvej ved Lille Skensved Biologiske værdier registrering vurdering anbefaling Rapport udarbejdet for Roskilde Amt

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø Naturkvalitetsplan 2009 Natur, teknik og miljø Indhold Hvorfor en naturkvalitetsplan? 4 Lovområder og internationale forpligtelser 8 Naturen i Syddjurs Kommune 12 Naturområdernes værdisætning 18 Naturområdernes

Læs mere

Lillebælt. Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser. Trekantområdet

Lillebælt. Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser. Trekantområdet Lillebælt Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser Trekantområdet September 2011 Udarbejdet af COWI as, september 2011 Forsidefoto: Janne Klerk Trekantområdet Lillebælt Udvidelse af vejkapaciteten -

Læs mere

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus PROJEKT: BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til hævet træsti, lave broer, platforme samt vejunderføring på Trækstien ved Ulstrup

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til hævet træsti, lave broer, platforme samt vejunderføring på Trækstien ved Ulstrup Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup Postadresse: Favrskov Kommune Teknik og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Motorvejstilslutning - naturforhold. Teknisk notat. 1.1 International lovgivning

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Motorvejstilslutning - naturforhold. Teknisk notat. 1.1 International lovgivning Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Motorvejstilslutning - naturforhold Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved

Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved Indholdsfortegnelse: Formål med miljøvurderingen...1 Ikke teknisk resumé....1 Bilag IV-arter....2 Befolkning, sikkerhed

Læs mere

MILJØVURDERING LOLLAND VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

MILJØVURDERING LOLLAND VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 13 MILJØVURDERING LOLLAND VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 13 MILLJØVURDERING LOLLAND 974 13.1 Landskab og jordbund 974 13.1.1 Betydning 977 13.1.2 0-alternativet

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere