Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Transkript

1 Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012

2 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen, NIRAS A/S Louise Rønde Mønster NIRAS A/S Maria Christensen, NIRAS A/S Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø

3 Forord Dette fagnotat omhandler natur og overfladevand i projektet Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens. Det er udarbejdet i vinteren 2011 af rådgivningsfirmaet NIRAS A/S i samarbejde med Amphi Consult ApS. som en del af Banedanmark Anlægsudviklings projekt. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. René Juul Clausen, Projektleder Natur og overfladevand 3

4 Natur og overfladevand Indhold Side 1 Indledning Ikke-teknisk resumé Lovgrundlag Metode for undersøgelserne Omfang af feltundersøgelser Eksisterende forhold Naturforhold Natura Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Naturområder Særligt beskyttelseskrævende arter Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Naturforhold Specifikke afværgeforanstaltninger i driftsfasen Overfladevand Overvågningsprogram for arter og afværgeforanstaltninger Særligt beskyttelseskrævende arter - økologisk funktionalitet Funktion af afværgeforanstaltninger Alternativet Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Referencer Bilag Bilag 1: Naturområder Bilag 2: Overfladevand Bilag 3: Lokaliteter Bilag 4: Padder Bilag 5: Flagermus Bilag 6: Afværgeforanstaltninger Natur og overfladevand 4

5 1 Indledning Denne rapport er en del af VVM-undersøgelsen for projektet Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens. Projektet har til formål at udvide kapaciteten på strækningen mellem Vamdrup og Vojens. I den forbindelse skal der etableres et 2. spor ved siden af det eksisterende jernbanespor. Der blev i 1993 vedtaget en anlægslov gældende for hele strækningen mellem Vamdrup og Padborg, men kun strækningen Vojens-Tinglev blev realiseret. Denne rapport er del af beslutningsgrundlaget for delstrækningen Vamdrup-Vojens.. Anlægsloven vil erstatte den eksisterende anlægslov for strækningen Lov om udbygning af banestrækningen mellem Vamdrup og Padborg lov nr. 218 af 28. april 1993 med tilhørende VVM undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Denne VVM er en opdatering af den eksisterende VVM undersøgelse fra Natur og overfladevand 5

6 2 Ikke-teknisk resumé Dette fagnotat beskriver naturinteresser og overfladevand inden for eller i nærheden af undersøgelseskorridoren, som kan blive påvirket i forbindelse med projektet Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens. Notatet indeholder vurdering af, hvilke konsekvenser udbygning af jernbanen vil få for naturværdierne, samt i hvilket omfang konsekvenserne kan afhjælpes ved afværgeforanstaltninger. Sammenfattende vurderes det, at det ved at indbygge de foreslåede afværgeforanstaltninger i projektet er muligt at etablere et ekstra spor på jernbanen fra Vamdrup til Vojens uden væsentlig påvirkning af naturområder samt dyr og planter. De vigtigste naturområder på strækningen er: Kongeå og Bastrupdam Vandhuller mellem Bastrup Skov og Farris med den sjældne løvfrø Blå Å med mange arter af flagermus Nørre Å med nærliggende naturområder De fleste af de nævnte områder er udpeget som 3 beskyttede naturområder og økologiske forbindelser. Kommuneplanernes retningslinjer for naturområder og økologiske forbindelser foreskriver bl.a., at dyr og planters spredningsmuligheder i landskabet skal fremmes. Projektet vurderes ikke at påvirke Natura 2000-områder. Ved undersøgelser af strækningen er der registreret forekomst af dyrearter, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (jf. direktivets artikel 12 om strengt beskyttede arter). Der er fundet løvfrø, spidssnudet frø, stor vandsalamander og mindst syv arter af flagermus. Birkemus forekommer på et par lokaliteter 3-4 km fra banen ved Sommersted og Vojens. I dette notat angives en række forslag til afværgeforanstaltninger, som vil sikre, at områdernes økologiske funktion som levesteder for til bilag IV arter i området ikke forringes. Baneanlægget vil medføre øget barrierevirkning for spredning af dyr, hvor anlægget krydser eksisterende spredningskorridorer. Udbygning af banen og øgede trafikmængder vil også øge risikoen for trafikdrab af dyr, der forsøger at krydse sporene. For at afhjælpe barrierevirkningen og øget risiko for trafikdrab af dyr etableres faunapassager og erstatningsbiotoper. Der etableres faunapassager for padder og mindre pattedyr i de vigtigste spredningskorridorer og ved forekomster af særligt beskyttelseskrævende arter (bilag IV arter). Sammenfattende vil der blive indarbejdet følgende afværgeforanstaltninger i projektet: Kompensations og erstatningsnatur: nye eller plejede vandhuller m 2 ny skov m 2 ny eng og mose Faunapassager: faunapassage ved Bastrup Bæk til padder og små pattedyr anlæg af banketter/trædesten i passager ved Kongeå og Nørre Å Ledelinjer: Genplantning af levende hegn langs banen på vigtige lokaliteter for flagermus Natur og overfladevand 6

7 3 Lovgrundlag Dette fagnotat om natur og overfladevand tager udgangspunkt i følgende love og vejledninger: Naturbeskyttelsesloven /1/ har til formål at værne om landets natur og miljø, og tilsigter særligt at beskytte naturen med dens bestand af planter og dyr samt deres levesteder. Mange naturområder i Danmark er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen medfører, at der ikke må foretages ændringer af naturtypernes tilstand. Det gælder for: søer med areal på over 100 m 2, udpegede vandløb, heder, enge, strandenge, moser og overdrev med et samlet areal på mindst m 2 (eller mindre arealer i forbindelse med andre beskyttede naturtyper). Naturbeskyttelseslovens 16 fastsætter en 150 m beskyttelseslinje omkring søer med en vandflade på mindst 3 ha og vandløb, som er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet indenfor beskyttelseslinjen. Museumsloven /2/ har som formål at sikre Danmarks kultur- og naturarv. Museumslovens 29a fastlægger bestemmelser for beskyttelse af sten- og jorddiger. Skovloven /3/ regulerer anvendelsen af fredskove. Langt den største del af de danske skove er fredskovspligtige. Når et areal er fredskovspligtigt, betyder det, at den, der ejer arealet, til enhver tid har pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Naturstyrelsen kan dispensere for en række af skovlovens regler. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal for at sikre, at det samlede skovareal bevares og forøges. Vandløbsloven /4/ tilstræber at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, herunder overfladevand og drænvand. Loven fastlægger bl.a. vandløbsmyndighed og udarbejdelse af regulativer for offentlige vandløb. Habitatdirektivet /5/ har til formål at fremme biodiversiteten i EU medlemslandene ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker dels gennem udpegning af de særlige bevaringsområder kaldet Habitatområderne og dels gennem direktivets artsbeskyttelse. I Habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper som området er udpeget for. Der er udpeget 254 Habitatområder i Danmark. Direktivet beskytter naturtyper indenfor Habitatområderne, der er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde, har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de fra naturens hånd er begrænsede og er karakteristiske for forskellige områder af Europa. Direktivet beskytter dyre- og plantearter indenfor Habitatområderne, der er truede, sårbare eller sjældne Natur og overfladevand 7

8 kun findes på et mindre afgrænset område og kræver særlig opmærksomhed på grund af deres særlige levested og/eller de mulige følger, som en udnyttelse af områderne kan have for deres bevaringsstatus. I Habitatdirektivets artsbeskyttelse (artikel 12) pålægger medlemslandene at sikre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Habitatområder eller udenfor. Disse arter fremgår af direktivets bilag IV, og de kaldes derfor bilag IV arter. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod at beskadige og ødelægge yngle- og rasteområder for arterne. Ved eventuel påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV arterne skal der indbygges afværgeforanstaltninger i projektet for at sikre, at områdets økologiske funktionalitet for bilag IV arter vil blive opretholdt. Afværgeforanstaltninger i form af faunapassager udføres i overensstemmelse med gældende Vejledning om menneske- og faunapassager /6/. Vejledningen forventes opdateret i Fuglebeskyttelsesdirektivet /7/ har til formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a. ved at medlemslandene forpligter sig til at udpege Fuglebeskyttelsesområder. I Danmark er der udpeget 113 Fuglebeskyttelsesområder. Habitatområderne og Fuglebeskyttelsesområderne udgør til sammen Natura 2000 områderne. Alle reglerne i Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne er implementeret i dansk lovgivning hovedsageligt gennem Naturbeskyttelsesloven /1/ og Habitatbekendtgørelsen /8/ og dertil hørende vejledninger /9, 10/. Forsigtighedsprincippet spiller en central rolle i administrationen af Natura områder. Forsigtighedsprincippet indebærer, at i tilfælde, hvor videnskabelige oplysninger er ufuldstændige, og hvor en foreløbig videnskabelig vurdering viser, at der er risiko for eventuelle skadelige indvirkninger på arter eller naturtyper, kan et projekt først vedtages eller tillades, når det ud fra den bedst tilgængelige videnskabelige viden uden rimelig tvivl kan fastslås, at projektet ikke skader Natura 2000-området. Miljømålsloven /11/ har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Loven implementerer EU s Vandrammedirektiv i dansk lovgivning. Natur og overfladevand 8

9 4 Metode for undersøgelserne Naturforholdene er beskrevet på grundlag af feltundersøgelser, suppleret med data fra en række forskellige kilder. Feltundersøgelser omfatter besigtigelse og vurdering af lokaliteter beliggende i undersøgelseskorridoren langs strækningen. Lokaliteterne er udpeget på baggrund af en række kriterier, herunder art og type af lokalitet ( 3-beskyttet natur, skovområder, mulig forekomst af bilag IV arter), samt om lokaliteten vurderes at kunne blive påvirket ved udbygning og elektrificering af banen. De supplerende data er indhentet fra følgende kilder: Registreringer på Danmarks Miljøportal /13/ og Danmarks Naturdata /14/. GIS til Vandplaner /16/ Kommuneplanudpegninger for Kolding og Haderslev Kommune /15/ Ortofoto, topografiske kort (4 cm), ældre målebordsblade. Dansk Ornitologisk Forenings database over fugle, DOF-basen /17/. Desuden er der sendt forespørgsler til artskoordinatorer for rød glente og lærkefalk i DOF s Projekt truede og sjældne ynglefugle samt hos lokale rovfugleentusiaster. Hverken lokale ornitologer eller artskoordinatorer havde dog kendskab til relevante forekomster inden for undersøgelseskorridoren, udover hvad der kunne fremsøges via DOF-basen. Den generelle udbredelse af arter af flagermus og andre pattedyr i Sønderjylland er vurderet ud fra Dansk Pattedyratlas /22/. Derudover er anvendt upublicerede notater fra Per Klit Christensen. 4.1 Omfang af feltundersøgelser Alle relevante lokaliteter indenfor undersøgelseskorridoren er undersøgt ved feltundersøgelser. Yderligere er enkelte lokaliteter udenfor korridoren inddraget på steder, hvor det er skønnet afgørende for projektets vurderinger. For at belyse naturforholdene er der gennemført en række feltundersøgelser. De metoder, som er anvendt ved feltundersøgelserne, er vidt forskellige for de forskellige naturtyper og arter, som er undersøgt, hvilket også afspejler sig i afsnittet om metodebeskrivelse De botaniske undersøgelser er fokuseret på de lokaliteter, som ligger nær den eksisterende jernbane, og som kan blive direkte berørt af projektet. De zoologiske undersøgelser omfatter lokaliteter i hele undersøgelseskorridoren Fugle Der blev foretaget en orienterende fugleundersøgelse i tidsrummet kl den 21. juni Datoen for undersøgelsen blev valgt ud fra, at alle potentielle ynglefugle skulle være ankommet til Danmark. De undersøgte lokaliteter er alle småbiotoper såsom lavereliggende mose- og engområder. Endvidere blev enkelte vandløbsstrækninger med tilhørende småskove og krat besigtiget. Natur og overfladevand 9

10 Mose- og engområder er besøgt to gange; det første besøg var om natten for at registrere eventuelle nataktive arter såsom engsnarre og vagtel. Det andet besøg var om morgenen. Formålet med dette besøg var at registrere dagaktive arter eksempelvis rørhøg og pungmejse. Vandløbsstrækningerne blev ligeledes besøgt i døgnets lyse timer med henblik på at registrere eventuelle forekomster af isfugl. Undersøgelseskorridoren indeholder kun få træbevoksede områder og ingen, der synes oplagte til ynglende rovfugle. Den orienterende fugleundersøgelse omfatter de arter indenfor undersøgelseskorridoren, som det er vurderet at være relevant at fremskaffe data om yngleforekomster for. Disse arter benævnes fokusarter, og de omfatter arter opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag l og arter på den Danske Rødliste i kategorierne akut truet (CR), moderat truet (EN), sårbar (VU) og næsten truet (NT) /35/. Derudover omfatter fokusarterne yderligere yngleforekomster af fåtallige arter, der ikke er opført på nogle af de to ovennævnte lister. Fåtallige arter er i denne sammenhæng defineret som arter, hvis danske bestand tæller mindre end ca ynglepar ifølge de seneste bestandsopgørelser /18/ Padder Alle vandhuller og vådområder inden for undersøgelseskorridoren er undersøgt for forekomster af padder. Undersøgelserne er primært rettet mod forekomster af de såkaldte bilag IV arter, som er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse. Undersøgelser af padder har omfattet mellem et og tre besøg i vandhullerne fordelt over perioden marts til august Nogle af de relevante arter er vanskelige at registrere og kræver besøg om natten under ganske særlige vejrforhold. Ved feltarbejdet er et detaljeret lokalitetsskema udfyldt med oplysninger om arter og antal observeret i forskellige livsstadier (æg, larver, voksne mm). De kvantitative forekomster for hver art er yderligere vurderet på en simpel tredelt skala, af hensyn til muligheden for simple grafiske fremstillinger af forekomsterne: 1 Arten forekommer 2 Flere individer er fundet 3 Mange individer fundet Der er udført værdisætninger af lokaliteternes betydning og potentiale for bilag IV padder ud fra følgende kriterier: 1 Ynglested for sjældne padder eller vigtige forekomster af andre bilag IV arter 2 Tilstedeværelse af bilag IV padder. 3 Egnet ynglested for bilag IV arter. 4 Potentiel lokalitet for bilag IV arter ved naturpleje. 5 Lokalitet som ikke er egnet som ynglested for bilag IV arter, og som er meget omkostningskrævende at pleje Krybdyr Forekomst af krybdyr er undersøgt ved besigtigelser i sensommeren i perioder med stille vejr og solskin. De undersøgte krybdyrlokaliteter er stendiger, baneskråninger og skrænter indenfor undersøgelseskorridoren. Undersøgelsen er primært gennemført med henblik på at finde forekomster af markfirben, som er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse. Netop i sensommeren er registreringsmulighederne for markfirben oftest størst, da artens unger er klækket på det tidspunkt. Natur og overfladevand 10

11 4.1.4 Pattedyr Ifølge Dansk Pattedyratlas /22/ findes der følgende arter i området: pindsvin, alm. spidsmus, dværgspidsmus, vandspidsmus, muldvarp, vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus, brunflagermus, sydflagermus, langøret flagermus, hare, vildkanin, egern, rødmus, mosegris, alm. markmus, sydmarkmus, dværgmus, halsbåndsmus, skovmus, brun rotte, husmus, ræv, lækat, brud, ilder, mink, husmår, skovmår, grævling og rådyr. Flagermus Samtlige danske arter er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse, og derfor er undersøgelser af arterne meget vigtige for konsekvensvurderingen. Undersøgelser af flagermus er vanskelige og kræver anvendelse af meget kompliceret teknisk udstyr. Den anvendte metode er nærmere beskrevet i kortlægningsrapporten /21/. Der er foretaget en indledende lokalitetsbesigtigelse i dagtimerne den 20. juni af alle veje, som krydser banelinjen via broer eller underføringer. Ved alle krydsninger er foretaget en vurdering af muligheden for at flagermus ledes hen til krydsningen, og sandsynligheden for at de bruger bro/underføring til sikker krydsning af banen. Forekomsten af flagermus blev undersøgt i udvalgte områder, hvor banelinjen passerer igennem områder med gode levevilkår for flagermus. Undersøgelsen blev gennemført ved manuel gennemgang med flagermusdetektor suppleret med autobokse, der automatisk registrerer flagermusaktivitet på udvalgte punkter igennem en længere periode. Undersøgelse af områder tæt på banen er prioriteret højt for at afdække baneområdets betydning for flagermusene. Desuden er der foretaget en gennemgang og eftersøgning af ynglesteder i forbindelse med bebyggelse i banens nærområde. Hvert undersøgelsesområde og de øvrige krydsningspunkter blev undersøgt til fods i perioden fra solnedgang til solopgang to til tre gange i perioden juni-september Undersøgelserne fandt sted juni, juli og september. I juni og juli indgik også eftersøgning fra bil af sværmende dyr omkring ynglesteder i bygninger i de tidlige morgentimer. Hovedvægten i undersøgelsen blev dog rettet mod registrering af yngle- og rasteområder i træer, flyveruter og fødesøgningsområder for flagermus nær banen. Større pattedyr Der er foretaget kortlægning af større pattedyr herunder hjortevildt ved besigtigelse den 7. og 15. januar 2011 ved relevante vandløbsunderføringer og udvalgte steder langs banen. Gennemgangen er udført i en periode med sne, hvor det var muligt at følge spor Botanik Den botaniske undersøgelse omfatter lokaliteter, som potentielt er direkte berørt af projektet. Dette er defineret som lokaliteter på begge sider af banen beliggende nærmere end 25 m fra midtlinjen i den eksisterende bane. Lokalitetsnumre er 5-cifrede, og de første 2 cifre refererer til nærmeste stationering af banen og de tre efterfølgende cifre er fortløbende nummerering fra nord mod syd. De botaniske undersøgelser følger hovedsageligt standardiserede metoder udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser til besigtigelse af 3 beskyttede naturarealer /12/. Data er registreret efter disse metoder og fremgår af feltskemaer i kortlægningsrapporten /21/. Natur og overfladevand 11

12 Der er udført udvidet registrering, hvor samtlige plantearter er kortlagt i en 5 m cirkel, som er karakteristisk for naturtypen. Der er også gennemført botaniske undersøgelser af naturtyper, som ikke er omfattet af 3 beskyttelse, så som skove og diger. Ved botaniske undersøgelser af disse arealer er de mest interessante plantearter registreret, og lokaliteten er kort beskrevet. Der er udført værdisætning af lokaliteterne baseret på generelle biologiske vurderinger primært baseret på botaniske registreringer og strukturelle forhold, som er typiske for naturtypen. Lokalitetens botaniske og strukturelle værdi ( Estimeret naturtilstand ) vurderes på nedenstående skala: 1 Høj: Kun de allermest værdifulde lokaliteter 2 God: Andre værdifulde lokaliteter 3 Moderat: Der findes enkelte arter typisk for værdifulde lokaliteter 4 Ringe: Der findes kun almindelige arter, men dog ej dominans af næringskrævende og/eller invasive arter 5 Dårlig: Dominans af næringskrævende og/eller invasive arter For lokaliteter nærmest banen (potentielt direkte berørte lokaliteter) er udført både en botanisk værdisætning og en værdisætning for bilag IV padder Vandløb I forbindelse med planlægning af feltarbejdet er Kolding og Haderslev Kommuner anmodet om at udpege lokaliteter, hvor banen krydser vandløb. Endvidere er vandløbsregulativer rekvireret hos kommunerne. Vandløb, som krydser banen, er besigtiget for at vurdere vandløbsforholdene med fokus på specielt muligheder for faunapassage ved vandløbenes underføringer under jernbanen. Desuden er de fysiske vandløbsforhold vurderet ved brug af et standardiseret indeks kaldet Dansk Fysisk Indeks (DFI) udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser /20/. DFI bygger på en vurdering og scoring af mange forskellige parametre, som er kendetegnende for den fysiske vandløbskvalitet. Indeksscoren kan omregnes til en relativ score mellem 0-1, som kan sammenstilles med de kvalitetsklasser for tilstand, der benyttes i forbindelse med de statslige vandplaner jf. Vandrammedirektivet /19/. For hver lokalitet er der lavet en bedømmelse og score for de fysiske forhold, som efterfølgende inddeles i: God-høj >0,5 Moderat 0,3-0,5 Dårlig-ringe <0.3 Et vandløb skal mindst have en fysisk kvalitetsscore som god-høj for at kunne betragtes som værende et vandløb med et kvalitetspotentiale som kan opfylde Vandrammedirektivets målsætning. Natur og overfladevand 12

13 5 Eksisterende forhold 5.1 Naturforhold De vigtigste naturområder langs jernbanen fra Vamdrup til Vojens er Bastrupdam og vandløbene Blå Å og Nørre Å. Områderne er udpeget som naturområder med tilknyttede biologiske korridorer, se bilag 1. Kommuneplanernes retningslinjer for naturområder og biologiske forbindelser foreskriver, at dyr og planters spredningsmuligheder i landskabet skal fremmes. Det kan eksempelvis ske gennem naturpleje eller naturgenopretning. Der må ikke foretages ændringer, som overskærer korridorerne eller forringer forbindelsernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. På længere sigt skal et net af levesteder sikre overlevelse af områdets dyr og planter, ikke mindst for de arter, som er særligt beskyttet af international lovgivning. Flere af naturområderne langs jernbanen er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 /1/. Beskyttelsen af naturområderne er også fastlagt i kommuneplanerne. Endvidere er vandløb og områder med lavbundsareal i eller nær jernbanen beskrevet, se bilag 2. I bilag findes kort over: Naturområder (Bilag 1) Overfladevand (Bilag 2) Undersøgte lokaliteter (Bilag 3) Forekomst af bilag IV arter Padder (Bilag 4) Flagermus (Bilag 5) I det følgende gennemgås resultaterne af naturkortlægningen gennemført i Ved gennemgangen af de enkelte artsgrupper lægges fokus på forekomster af beskyttede arter, f.eks. bilag IV arter Naturområder Den botaniske undersøgelse af naturområderne omfatter lokaliteter, som kan blive direkte berørt af projektet. De lokaliteter, som er botanisk undersøgt, fremgår af Tabel 1. Af tabellen fremgår lokalitetstype, beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven og estimeret botanisk naturværdi. Yderligere fremgår det af tabellen, om der er observeret bilag IV arter på lokaliteten. Samtlige resultater af den botaniske undersøgelse fremgår af feltskemaer i kortlægningsrapporten /21/. Under Tabel 1 er en nærmere beskrivelse samt foto af de lokaliteter, som har en estimeret botanisk naturværdi på moderat (hvilket er den højeste naturværdi som er registreret på strækningen) samt de potentielt direkte berørte lokaliteter, hvor der er observeret bilag IV padder. Der er i alt tale om tre lokaliteter i kategorien moderat, samt to vandhuller med forekomst af bilag IV padder blandt de potentielt direkte berørte lokaliteter. Natur og overfladevand 13

14 Lok. nr. Type Botanisk værdi Eksisterer ikke Beskrivelse 3 registreret som overdrev, men ved besigtigelse bygmark. Yngleforekomst af Bilag IVpadder Nej Mose IV Tør, totalt tilgroet mose af lav botanisk værdi. Nej Mose IV Ret tør, tæt tilgroet mose af lav botanisk værdi * Eng III Ret varieret, relativ artsrig kultureng af nogen værdi Eng IV Totalt tilgroet eng domineret af rørgræs og næsten uden botanisk værdi Eng IV Kvæggræsset, gødsket kultur eng af lav botanisk værdi Kratmose IV Ret tørt, tæt tilgroet krat på åbred. Af lav botanisk værdi Kratmose IV Ret tørt, tæt tilgroet krat på åbred. Af lav botanisk værdi. Registreret som 3 eng Eng V Gødsket, afvandet, hestegræsset kultureng af lav botanisk værdi. Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Eksisterer ikke Ej mose. Ca. 20 m x 30 m marklavning, som forgæves er søgt opdyrket i Nej * 3 Sø* V Næringsrig sø. Forekomst af stor vandsalamander. Ja Eksisterer ikke Ikke-eksisterende 3 vandhul. Nej Eng IV Tør, højtliggende, gødsket, kvæggræsset overdrev * Skov* III Lille plantet skov med naturskovspræg og en pæn bestand af skovhullæbe A Dige IV Markant, men tæt bevokset markdige uden særlig botanisk værdi. Dog flere gamle ege. Nej Nej Nej Sø IV Næsten udtørret englavning i krat. Nej Eng V Tør, gødsket, tilgroet og afvandet kultureng. Nærmere overdrev end eng. Lav botanisk naturværdi Sø V Totalt tilgroet markvandhul, næsten uden liv og vand A Dige IV Markant træbevokset og tilgroet markdige langs banen B Dige IV Markant dige med store træer mellem rapsmarker med udyrket bræmme på n-siden. Ikke registreret i forvejen. Nej Nej Nej Nej Sø V Uanselig vandsamling, helt dækket af pilekrat. Nej Natur og overfladevand 14

15 Lok. nr. Type Botanisk værdi Beskrivelse Yngleforekomst af Bilag IVpadder Mose V Tilgroet og eutrofieret fugtigt krat af meget lav værdi. Nej Eksisterer ikke Tørt krat uden fugtigbundsvegetation. Registreret som 3 mose. Nej Skov* V Nyplantet skov på dele af arealet. Nej Eksisterer ikke Ikke-eksisterende 3 vandhul. Nej * 3 Sø* IV Næringsrig sø under tilgroning. Der yngler stor vandsalamander Eng V Gødsket og afvandet kultureng af lav værdi med høslet Mose V Stærkt tilgroet pilemose med hjulspor langs banen * Mose III Eutrofieret fattigkær truet af afvanding og udtørring Eng IV Eutrofieret, afvandet, gødsket og afgræsset eng. Ja Nej Nej Nej Nej Tabel 1. Botanisk undersøgte lokaliteter indenfor 25 m undersøgelseszonen. I de 5-cifrede lokalitetsnumre refererer de første 2 cifre til nærmeste km af banen og de tre efterfølgende cifre er fortløbende nummerering fra nord mod syd. Placering af lokaliteter ses på bilag 3. Lokaliteter markeret med * er nærmere beskrevet. Det er lokaliteter, som har en estimeret botanisk naturværdi på mindst moderat (III) samt de potentielt direkte berørte lokaliteter, hvor der er observeret bilag IV padder. Lokalitet Varieret og relativt artsrig 3 beskyttet kultureng med moderat estimeret naturværdi lige øst for banen. På lokaliteten er registreret mange typiske engplanter såsom mose-bunke, almindelig mjødurt, lyse-siv og kær-tidsel. Figur 1. Lokalitet , 3 beskyttet eng Natur og overfladevand 15

16 Lokalitet Næringsrigt vandhul umiddelbart øst for banen med forekomst af stor vandsalamander. Vandhullet har dårlig estimeret naturværdi. Der er registreret stor vandsalamander, som er bilag IV art. Der er således behov for særlige foranstaltninger, hvis indgreb i lokaliteten ikke kan undgås. Figur 2. Lokalitet Potentiel direkte berørt vandhul med forekomst af bilag IV arten stor vandsalamander. Lokalitet Lille plantet skov lige øst for banen med naturskovspræg og en pæn bestand af den fredede orkidé skovhullæbe. Den botaniske værdi er moderat. Figur 3. Lokalitet Lille plantet skov med naturskovspræg. Lokalitet Næringsrig sø øst for banen domineret af bredbladet dunhammer og svømmende vandaks. Uden botaniske interesser. Søen er ynglested for stor vandsalamander. Den botaniske naturværdi er ringe (4), men søen er et relativt vigtigt ynglested for stor vandsalamander. Natur og overfladevand 16

17 Figur 4. Lokalitet Potentielt direkte berørt vandhul med forekomst af bilag IV arten stor vandsalamander. Lokalitet beskyttet moseareal vest for banen. På lokaliteten vokser en række typiske moseplanter, eksempelvis blåtop og hunde-hvene. Figur 5. Lokalitet beskyttet moseområde Fugle I alt er registreret 6 fokusarter inden for eller meget nær undersøgelseskorridoren. Disse fokusarter og deres biologi samt udbredelse i Danmark fremgår af Tabel 2. Art Biologi Udbredelse i Danmark Hvepsevåge Yngler i løv- og blandskove. Lever af bier og hvepse samt smådyr. Ankommer til yngleområdet i maj og forlader det igen i august. Opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Bestand vurderet til par i Danmark i år Rød glente Yngler i åbne landskaber med spredte skove, gerne i nærheden af vandløb, søer eller moser. Føden består især af ådsler, men fanger også padder, krybdyr, gnavere og fugle. De fleste er i Danmark fra marts til oktober, men en Opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og rødlistet med kategorien sårbar (VU). Bestand på par i Danmark i Natur og overfladevand 17

18 del overvintrer. Rørhøg Engsnarre Vagtel Ravn Yngler i rørskov. Lever af mus, padder, fugleunger og lignende. Ankommer til yngleområdet i april og forlader det igen i september. Yngler i brak, korn- og græsmarker samt enge med en vis græshøjde. Er på yngleterritoriet fra maj til august. Lever af insekter og smådyr. Yngler især i marker og enge, især lavtliggende arealer med hvede. Føden består af frø og insekter. Arten er trækfugl, som ses i Danmark fra maj til september. Yngler i skove og småskove. Reden er i gamle løvtræer, undtagelsesvis nåletræer. Altædende, men ernærer sig primært af ådsler, syge eller svækkede dyr og fugle samt æg og unger. Opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Bestand vurderet til ca. 650 par i Danmark i år Opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og rødlistet med kategorien næsten truet (NT). Bestand vurderet til par i Bestand vurderet til ca. 550 par i Danmark i år Findes i Danmark især i Jylland. Bestand vurderet til par i Danmark i år Tabel 2. Fokusarter i projektområdet og beskrivelse af biologi og udbredelse i Danmark for relevante fokusarter. Hvepsevåge Der er kun én registrering af en enkelt hvepsevåge inden for eller nær undersøgelseskorridoren på DOF-basen /17/. Observationen er gjort i artens hovedtræktid, hvorfor det højst sandsynligt har drejet sig om et individ på træk. Der vurderes ikke at være egnede yngleområder inden for eller nær undersøgelseskorridoren. Rød glente Arten er registreret på fem forskellige lokaliteter indenfor eller nær undersøgelseskorridoren. Observationerne er dog meget sporadiske, og ingen af dem refererer til ynglefund af arten. Der vurderes ikke at være oplagte ynglesteder for arten inden for undersøgelseskorridoren. Der er ingen lokale oplysninger om ynglende rød glente indenfor eller nær undersøgelseskorridoren. Ifølge lokale fugleinteresserede er nærmeste afstand til nuværende og tidligere ynglelokaliteter minimum 2 km. Rørhøg Ifølge DOF-basen er der tre observationer af arten på en lokalitet nær undersøgelseskorridoren. Observationerne er dog meget sporadiske, og ingen af dem refererer til ynglefund af arten. Der vurderes ikke at være oplagte ynglesteder for arten inden for undersøgelseskorridoren. Engsnarre Ifølge DOF-basen er der to observationer af arten indenfor eller nær undersøgelseskorridoren. Arten vurderes ikke at have en fast bestand i eller nær undersøgelseskorridoren, selv om der er en del oplagte levesteder for den pågældende art. Vagtel Arten er truffet på syv forskellige lokaliteter indenfor eller nær undersøgelseskorridoren. En af observationerne er af seks syngende fugle. Observationen er gjort ved Jegerup Mark vest for Søndermose ved km 57 og i en afstand af ca. 1 km vest for jernbanen. De Natur og overfladevand 18

19 øvrige observationer er fordelt over strækningen. De nærmeste observationer er omkring km 46 med 3 lokaliteter i en afstand af m øst for banen. Arten vurderes at være en regelmæssig ynglefugl på mark- og engarealer inden for og nær undersøgelseskorridoren. Ravn Eneste oplysninger på DOF-basen om observationer af ravn inden for eller nær undersøgelseskorridoren er et ynglepar set i Vodskov ved Neder Lert i årene 1989, 1991, 1993 og Siden da er der ikke registreret ynglende ravn på lokaliteten. Skoven ligger ca. 100 m fra undersøgelseskorridoren. Der vurderes ikke at være egnede redesteder for ravn inden for undersøgelseskorridoren. Figur 6. Vagtel er formentligt regelmæssigt forekommende inden for og nær undersøgelseskorridoren, og arten blev også registreret under den orienterende undersøgelse Særligt beskyttelseskrævende arter Padder I det følgende beskrives forekomster af padder i og nær undersøgelseskorridoren. Der er registreret seks arter af padder i undersøgelseskorridoren: løgfrø, spidssnudet frø, stor vandsalamander, butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander. De tre førstnævnte arter er omfattet af bilag IV. Alle lokaliteter med padder ses på bilag 4. Forekomsten af øvrige padder (ikke bilag IV) omtales ikke nærmere. Alle de omtalte paddearter er yderligere omfattet af artsfredningsbekendtgørelsen og rødlistet vurderet i kategori LC (Ikke truet), undtaget løgfrø som er i kategorien DD (utilstrækkelige data). I det følgende omtales kortfattet arternes biotopkrav og generelle status i Danmark. Strandtudse Arten har primært en vestlig udbredelse, og de største bestande i Danmark findes i det nordvestlige Jylland. Arten er dog kendt fra hovedparten af landet, men trives dårligt i de relativt små bestande i de østlige landsdele. De oprindelige levesteder er især strandenge og klitlavninger, men arten finder også kunstige ynglesteder i grusgrave. Arten kendes ikke fra området mellem Vamdrup og Vojens, og der vurderes ikke at være egnede ynglesteder for arten indenfor undersøgelsesområdet eller oplandet umiddelbart Natur og overfladevand 19

20 omkring undersøgelseskorridoren. Arten findes derimod i udkanten af Vojens, syd for undersøgelsesområdet. Løgfrø Løgfrø er oprindeligt udbredt overalt i Danmark, men arten er gået voldsomt tilbage i perioden frem til omkring Naturplejeprojekter har gavnet arten især forskellige steder i Jylland. Det er dog sandsynligt, at arten stadig generelt er i stærk tilbagegang. Arten foretrækker rene vandhuller uden fisk og er afhængig af en god vandkvalitet. Arten er ikke fundet i nærværende undersøgelse, og den vurderes ikke at være til stede inden for undersøgelseskorridoren. Det vurderes dog, at vandhullerne og kan være mulige ynglesteder for arten, men at projektet ikke vil påvirke eventuelle forekomster i de nævnte vandhuller. Løvfrø Frem til ca var løvfrø i kraftig tilbagegang overalt i landet, men en meget omfattende indsats for at forbedre levestederne har ført til fremgang siden da. Arten kræver relativ renvandede vandhuller uden fisk for at have god ynglesucces. Uden for yngletiden klatrer løvfrøerne som den eneste paddeart ofte i vegetationen, og trives godt i områder med krat og levende hegn. Løvfrø er fundet i to vandhuller indenfor undersøgelseskorridoren øst for jernbanen i området mellem Bastrup Skov og Farris. Der findes livskraftige bestande på begge sider af jernbanen udenfor undersøgelseskorridoren henholdsvis ved Ørsted Mark og ved Lert Skov mellem km 44,5-46,5. Der er i udført en særlig indsats i amtsligt regi for at bevare løvfrøbestanden vest for jernbanen, hvilket i årene efter førte til en bestandsfremgang. I 2005 blev en hidtil overset bestand fundet ved Lert Skov, hvor privat vandhulsetablering førte til markant fremgang for bestanden. Denne bestand indgår i et større sammenhængende udbredelsesområde for løvfrø med flere bestande. De to fundne forekomster mellem Farris og Bastrup Skov mellem km 42,4-43,1 har sandsynligvis oprindelse i bestanden ved Lert Skov. Spidssnudet frø Spidssnudet frø findes i det meste af landet undtaget Bornholm. Arten har været i betydelig tilbagegang og synes fortsat at være i tilbagegang specielt i landets sydøstlige dele, hvor den mange steder er sjælden. Arten er relativt afhængig af sammenhængende moseområder og fugtige enge eller moser nær ynglestederne. Den trives derfor normalt dårligt i veldrænede landbrugsområder domineret af planteavl. Der er forekomst af spidssnudet frø i ni vandhuller, fordelt på fire bestande. En bestand vest for jernbanen lige syd for Vamdrup i moseområdet km ved Bastrupdam. Der er sandsynligvis tale om en isoleret bestand. En bestand øst for jernbanen i to vandhuller henholdsvis nord og syd for Nørre Å mellem km 50,2-50,9. Det vides ikke, om der er andre bestande øst for undersøgelsesområdet, som bestanden kan have forbindelse til. Uden for undersøgelsesområdet vest for jernbanen er der i oplandet til Nørre Å flere moser, hvor der må formodes at være bestande af spidssnudet frø. I Østermose, km 56,4-57,4, i området mellem Jegerup og Vojens findes en større bestand af spidssnudet frø øst for jernbanen i fordelt på mindst fire ynglelokaliteter. Vest for jernbanen er der en mindre bestand ved km 56,9 i et enkelt vandhul i Søndermose. Natur og overfladevand 20