Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens"

Transkript

1 Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012

2 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen, NIRAS A/S Louise Rønde Mønster NIRAS A/S Maria Christensen, NIRAS A/S Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø

3 Forord Dette fagnotat omhandler natur og overfladevand i projektet Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens. Det er udarbejdet i vinteren 2011 af rådgivningsfirmaet NIRAS A/S i samarbejde med Amphi Consult ApS. som en del af Banedanmark Anlægsudviklings projekt. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. René Juul Clausen, Projektleder Natur og overfladevand 3

4 Natur og overfladevand Indhold Side 1 Indledning Ikke-teknisk resumé Lovgrundlag Metode for undersøgelserne Omfang af feltundersøgelser Eksisterende forhold Naturforhold Natura Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Naturområder Særligt beskyttelseskrævende arter Overfladevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Naturforhold Specifikke afværgeforanstaltninger i driftsfasen Overfladevand Overvågningsprogram for arter og afværgeforanstaltninger Særligt beskyttelseskrævende arter - økologisk funktionalitet Funktion af afværgeforanstaltninger Alternativet Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Referencer Bilag Bilag 1: Naturområder Bilag 2: Overfladevand Bilag 3: Lokaliteter Bilag 4: Padder Bilag 5: Flagermus Bilag 6: Afværgeforanstaltninger Natur og overfladevand 4

5 1 Indledning Denne rapport er en del af VVM-undersøgelsen for projektet Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens. Projektet har til formål at udvide kapaciteten på strækningen mellem Vamdrup og Vojens. I den forbindelse skal der etableres et 2. spor ved siden af det eksisterende jernbanespor. Der blev i 1993 vedtaget en anlægslov gældende for hele strækningen mellem Vamdrup og Padborg, men kun strækningen Vojens-Tinglev blev realiseret. Denne rapport er del af beslutningsgrundlaget for delstrækningen Vamdrup-Vojens.. Anlægsloven vil erstatte den eksisterende anlægslov for strækningen Lov om udbygning af banestrækningen mellem Vamdrup og Padborg lov nr. 218 af 28. april 1993 med tilhørende VVM undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Denne VVM er en opdatering af den eksisterende VVM undersøgelse fra Natur og overfladevand 5

6 2 Ikke-teknisk resumé Dette fagnotat beskriver naturinteresser og overfladevand inden for eller i nærheden af undersøgelseskorridoren, som kan blive påvirket i forbindelse med projektet Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens. Notatet indeholder vurdering af, hvilke konsekvenser udbygning af jernbanen vil få for naturværdierne, samt i hvilket omfang konsekvenserne kan afhjælpes ved afværgeforanstaltninger. Sammenfattende vurderes det, at det ved at indbygge de foreslåede afværgeforanstaltninger i projektet er muligt at etablere et ekstra spor på jernbanen fra Vamdrup til Vojens uden væsentlig påvirkning af naturområder samt dyr og planter. De vigtigste naturområder på strækningen er: Kongeå og Bastrupdam Vandhuller mellem Bastrup Skov og Farris med den sjældne løvfrø Blå Å med mange arter af flagermus Nørre Å med nærliggende naturområder De fleste af de nævnte områder er udpeget som 3 beskyttede naturområder og økologiske forbindelser. Kommuneplanernes retningslinjer for naturområder og økologiske forbindelser foreskriver bl.a., at dyr og planters spredningsmuligheder i landskabet skal fremmes. Projektet vurderes ikke at påvirke Natura 2000-områder. Ved undersøgelser af strækningen er der registreret forekomst af dyrearter, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (jf. direktivets artikel 12 om strengt beskyttede arter). Der er fundet løvfrø, spidssnudet frø, stor vandsalamander og mindst syv arter af flagermus. Birkemus forekommer på et par lokaliteter 3-4 km fra banen ved Sommersted og Vojens. I dette notat angives en række forslag til afværgeforanstaltninger, som vil sikre, at områdernes økologiske funktion som levesteder for til bilag IV arter i området ikke forringes. Baneanlægget vil medføre øget barrierevirkning for spredning af dyr, hvor anlægget krydser eksisterende spredningskorridorer. Udbygning af banen og øgede trafikmængder vil også øge risikoen for trafikdrab af dyr, der forsøger at krydse sporene. For at afhjælpe barrierevirkningen og øget risiko for trafikdrab af dyr etableres faunapassager og erstatningsbiotoper. Der etableres faunapassager for padder og mindre pattedyr i de vigtigste spredningskorridorer og ved forekomster af særligt beskyttelseskrævende arter (bilag IV arter). Sammenfattende vil der blive indarbejdet følgende afværgeforanstaltninger i projektet: Kompensations og erstatningsnatur: nye eller plejede vandhuller m 2 ny skov m 2 ny eng og mose Faunapassager: faunapassage ved Bastrup Bæk til padder og små pattedyr anlæg af banketter/trædesten i passager ved Kongeå og Nørre Å Ledelinjer: Genplantning af levende hegn langs banen på vigtige lokaliteter for flagermus Natur og overfladevand 6

7 3 Lovgrundlag Dette fagnotat om natur og overfladevand tager udgangspunkt i følgende love og vejledninger: Naturbeskyttelsesloven /1/ har til formål at værne om landets natur og miljø, og tilsigter særligt at beskytte naturen med dens bestand af planter og dyr samt deres levesteder. Mange naturområder i Danmark er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen medfører, at der ikke må foretages ændringer af naturtypernes tilstand. Det gælder for: søer med areal på over 100 m 2, udpegede vandløb, heder, enge, strandenge, moser og overdrev med et samlet areal på mindst m 2 (eller mindre arealer i forbindelse med andre beskyttede naturtyper). Naturbeskyttelseslovens 16 fastsætter en 150 m beskyttelseslinje omkring søer med en vandflade på mindst 3 ha og vandløb, som er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet indenfor beskyttelseslinjen. Museumsloven /2/ har som formål at sikre Danmarks kultur- og naturarv. Museumslovens 29a fastlægger bestemmelser for beskyttelse af sten- og jorddiger. Skovloven /3/ regulerer anvendelsen af fredskove. Langt den største del af de danske skove er fredskovspligtige. Når et areal er fredskovspligtigt, betyder det, at den, der ejer arealet, til enhver tid har pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Naturstyrelsen kan dispensere for en række af skovlovens regler. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal for at sikre, at det samlede skovareal bevares og forøges. Vandløbsloven /4/ tilstræber at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, herunder overfladevand og drænvand. Loven fastlægger bl.a. vandløbsmyndighed og udarbejdelse af regulativer for offentlige vandløb. Habitatdirektivet /5/ har til formål at fremme biodiversiteten i EU medlemslandene ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker dels gennem udpegning af de særlige bevaringsområder kaldet Habitatområderne og dels gennem direktivets artsbeskyttelse. I Habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper som området er udpeget for. Der er udpeget 254 Habitatområder i Danmark. Direktivet beskytter naturtyper indenfor Habitatområderne, der er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde, har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de fra naturens hånd er begrænsede og er karakteristiske for forskellige områder af Europa. Direktivet beskytter dyre- og plantearter indenfor Habitatområderne, der er truede, sårbare eller sjældne Natur og overfladevand 7

8 kun findes på et mindre afgrænset område og kræver særlig opmærksomhed på grund af deres særlige levested og/eller de mulige følger, som en udnyttelse af områderne kan have for deres bevaringsstatus. I Habitatdirektivets artsbeskyttelse (artikel 12) pålægger medlemslandene at sikre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Habitatområder eller udenfor. Disse arter fremgår af direktivets bilag IV, og de kaldes derfor bilag IV arter. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod at beskadige og ødelægge yngle- og rasteområder for arterne. Ved eventuel påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV arterne skal der indbygges afværgeforanstaltninger i projektet for at sikre, at områdets økologiske funktionalitet for bilag IV arter vil blive opretholdt. Afværgeforanstaltninger i form af faunapassager udføres i overensstemmelse med gældende Vejledning om menneske- og faunapassager /6/. Vejledningen forventes opdateret i Fuglebeskyttelsesdirektivet /7/ har til formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a. ved at medlemslandene forpligter sig til at udpege Fuglebeskyttelsesområder. I Danmark er der udpeget 113 Fuglebeskyttelsesområder. Habitatområderne og Fuglebeskyttelsesområderne udgør til sammen Natura 2000 områderne. Alle reglerne i Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne er implementeret i dansk lovgivning hovedsageligt gennem Naturbeskyttelsesloven /1/ og Habitatbekendtgørelsen /8/ og dertil hørende vejledninger /9, 10/. Forsigtighedsprincippet spiller en central rolle i administrationen af Natura områder. Forsigtighedsprincippet indebærer, at i tilfælde, hvor videnskabelige oplysninger er ufuldstændige, og hvor en foreløbig videnskabelig vurdering viser, at der er risiko for eventuelle skadelige indvirkninger på arter eller naturtyper, kan et projekt først vedtages eller tillades, når det ud fra den bedst tilgængelige videnskabelige viden uden rimelig tvivl kan fastslås, at projektet ikke skader Natura 2000-området. Miljømålsloven /11/ har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Loven implementerer EU s Vandrammedirektiv i dansk lovgivning. Natur og overfladevand 8

9 4 Metode for undersøgelserne Naturforholdene er beskrevet på grundlag af feltundersøgelser, suppleret med data fra en række forskellige kilder. Feltundersøgelser omfatter besigtigelse og vurdering af lokaliteter beliggende i undersøgelseskorridoren langs strækningen. Lokaliteterne er udpeget på baggrund af en række kriterier, herunder art og type af lokalitet ( 3-beskyttet natur, skovområder, mulig forekomst af bilag IV arter), samt om lokaliteten vurderes at kunne blive påvirket ved udbygning og elektrificering af banen. De supplerende data er indhentet fra følgende kilder: Registreringer på Danmarks Miljøportal /13/ og Danmarks Naturdata /14/. GIS til Vandplaner /16/ Kommuneplanudpegninger for Kolding og Haderslev Kommune /15/ Ortofoto, topografiske kort (4 cm), ældre målebordsblade. Dansk Ornitologisk Forenings database over fugle, DOF-basen /17/. Desuden er der sendt forespørgsler til artskoordinatorer for rød glente og lærkefalk i DOF s Projekt truede og sjældne ynglefugle samt hos lokale rovfugleentusiaster. Hverken lokale ornitologer eller artskoordinatorer havde dog kendskab til relevante forekomster inden for undersøgelseskorridoren, udover hvad der kunne fremsøges via DOF-basen. Den generelle udbredelse af arter af flagermus og andre pattedyr i Sønderjylland er vurderet ud fra Dansk Pattedyratlas /22/. Derudover er anvendt upublicerede notater fra Per Klit Christensen. 4.1 Omfang af feltundersøgelser Alle relevante lokaliteter indenfor undersøgelseskorridoren er undersøgt ved feltundersøgelser. Yderligere er enkelte lokaliteter udenfor korridoren inddraget på steder, hvor det er skønnet afgørende for projektets vurderinger. For at belyse naturforholdene er der gennemført en række feltundersøgelser. De metoder, som er anvendt ved feltundersøgelserne, er vidt forskellige for de forskellige naturtyper og arter, som er undersøgt, hvilket også afspejler sig i afsnittet om metodebeskrivelse De botaniske undersøgelser er fokuseret på de lokaliteter, som ligger nær den eksisterende jernbane, og som kan blive direkte berørt af projektet. De zoologiske undersøgelser omfatter lokaliteter i hele undersøgelseskorridoren Fugle Der blev foretaget en orienterende fugleundersøgelse i tidsrummet kl den 21. juni Datoen for undersøgelsen blev valgt ud fra, at alle potentielle ynglefugle skulle være ankommet til Danmark. De undersøgte lokaliteter er alle småbiotoper såsom lavereliggende mose- og engområder. Endvidere blev enkelte vandløbsstrækninger med tilhørende småskove og krat besigtiget. Natur og overfladevand 9

10 Mose- og engområder er besøgt to gange; det første besøg var om natten for at registrere eventuelle nataktive arter såsom engsnarre og vagtel. Det andet besøg var om morgenen. Formålet med dette besøg var at registrere dagaktive arter eksempelvis rørhøg og pungmejse. Vandløbsstrækningerne blev ligeledes besøgt i døgnets lyse timer med henblik på at registrere eventuelle forekomster af isfugl. Undersøgelseskorridoren indeholder kun få træbevoksede områder og ingen, der synes oplagte til ynglende rovfugle. Den orienterende fugleundersøgelse omfatter de arter indenfor undersøgelseskorridoren, som det er vurderet at være relevant at fremskaffe data om yngleforekomster for. Disse arter benævnes fokusarter, og de omfatter arter opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag l og arter på den Danske Rødliste i kategorierne akut truet (CR), moderat truet (EN), sårbar (VU) og næsten truet (NT) /35/. Derudover omfatter fokusarterne yderligere yngleforekomster af fåtallige arter, der ikke er opført på nogle af de to ovennævnte lister. Fåtallige arter er i denne sammenhæng defineret som arter, hvis danske bestand tæller mindre end ca ynglepar ifølge de seneste bestandsopgørelser /18/ Padder Alle vandhuller og vådområder inden for undersøgelseskorridoren er undersøgt for forekomster af padder. Undersøgelserne er primært rettet mod forekomster af de såkaldte bilag IV arter, som er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse. Undersøgelser af padder har omfattet mellem et og tre besøg i vandhullerne fordelt over perioden marts til august Nogle af de relevante arter er vanskelige at registrere og kræver besøg om natten under ganske særlige vejrforhold. Ved feltarbejdet er et detaljeret lokalitetsskema udfyldt med oplysninger om arter og antal observeret i forskellige livsstadier (æg, larver, voksne mm). De kvantitative forekomster for hver art er yderligere vurderet på en simpel tredelt skala, af hensyn til muligheden for simple grafiske fremstillinger af forekomsterne: 1 Arten forekommer 2 Flere individer er fundet 3 Mange individer fundet Der er udført værdisætninger af lokaliteternes betydning og potentiale for bilag IV padder ud fra følgende kriterier: 1 Ynglested for sjældne padder eller vigtige forekomster af andre bilag IV arter 2 Tilstedeværelse af bilag IV padder. 3 Egnet ynglested for bilag IV arter. 4 Potentiel lokalitet for bilag IV arter ved naturpleje. 5 Lokalitet som ikke er egnet som ynglested for bilag IV arter, og som er meget omkostningskrævende at pleje Krybdyr Forekomst af krybdyr er undersøgt ved besigtigelser i sensommeren i perioder med stille vejr og solskin. De undersøgte krybdyrlokaliteter er stendiger, baneskråninger og skrænter indenfor undersøgelseskorridoren. Undersøgelsen er primært gennemført med henblik på at finde forekomster af markfirben, som er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse. Netop i sensommeren er registreringsmulighederne for markfirben oftest størst, da artens unger er klækket på det tidspunkt. Natur og overfladevand 10

11 4.1.4 Pattedyr Ifølge Dansk Pattedyratlas /22/ findes der følgende arter i området: pindsvin, alm. spidsmus, dværgspidsmus, vandspidsmus, muldvarp, vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus, brunflagermus, sydflagermus, langøret flagermus, hare, vildkanin, egern, rødmus, mosegris, alm. markmus, sydmarkmus, dværgmus, halsbåndsmus, skovmus, brun rotte, husmus, ræv, lækat, brud, ilder, mink, husmår, skovmår, grævling og rådyr. Flagermus Samtlige danske arter er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse, og derfor er undersøgelser af arterne meget vigtige for konsekvensvurderingen. Undersøgelser af flagermus er vanskelige og kræver anvendelse af meget kompliceret teknisk udstyr. Den anvendte metode er nærmere beskrevet i kortlægningsrapporten /21/. Der er foretaget en indledende lokalitetsbesigtigelse i dagtimerne den 20. juni af alle veje, som krydser banelinjen via broer eller underføringer. Ved alle krydsninger er foretaget en vurdering af muligheden for at flagermus ledes hen til krydsningen, og sandsynligheden for at de bruger bro/underføring til sikker krydsning af banen. Forekomsten af flagermus blev undersøgt i udvalgte områder, hvor banelinjen passerer igennem områder med gode levevilkår for flagermus. Undersøgelsen blev gennemført ved manuel gennemgang med flagermusdetektor suppleret med autobokse, der automatisk registrerer flagermusaktivitet på udvalgte punkter igennem en længere periode. Undersøgelse af områder tæt på banen er prioriteret højt for at afdække baneområdets betydning for flagermusene. Desuden er der foretaget en gennemgang og eftersøgning af ynglesteder i forbindelse med bebyggelse i banens nærområde. Hvert undersøgelsesområde og de øvrige krydsningspunkter blev undersøgt til fods i perioden fra solnedgang til solopgang to til tre gange i perioden juni-september Undersøgelserne fandt sted juni, juli og september. I juni og juli indgik også eftersøgning fra bil af sværmende dyr omkring ynglesteder i bygninger i de tidlige morgentimer. Hovedvægten i undersøgelsen blev dog rettet mod registrering af yngle- og rasteområder i træer, flyveruter og fødesøgningsområder for flagermus nær banen. Større pattedyr Der er foretaget kortlægning af større pattedyr herunder hjortevildt ved besigtigelse den 7. og 15. januar 2011 ved relevante vandløbsunderføringer og udvalgte steder langs banen. Gennemgangen er udført i en periode med sne, hvor det var muligt at følge spor Botanik Den botaniske undersøgelse omfatter lokaliteter, som potentielt er direkte berørt af projektet. Dette er defineret som lokaliteter på begge sider af banen beliggende nærmere end 25 m fra midtlinjen i den eksisterende bane. Lokalitetsnumre er 5-cifrede, og de første 2 cifre refererer til nærmeste stationering af banen og de tre efterfølgende cifre er fortløbende nummerering fra nord mod syd. De botaniske undersøgelser følger hovedsageligt standardiserede metoder udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser til besigtigelse af 3 beskyttede naturarealer /12/. Data er registreret efter disse metoder og fremgår af feltskemaer i kortlægningsrapporten /21/. Natur og overfladevand 11

12 Der er udført udvidet registrering, hvor samtlige plantearter er kortlagt i en 5 m cirkel, som er karakteristisk for naturtypen. Der er også gennemført botaniske undersøgelser af naturtyper, som ikke er omfattet af 3 beskyttelse, så som skove og diger. Ved botaniske undersøgelser af disse arealer er de mest interessante plantearter registreret, og lokaliteten er kort beskrevet. Der er udført værdisætning af lokaliteterne baseret på generelle biologiske vurderinger primært baseret på botaniske registreringer og strukturelle forhold, som er typiske for naturtypen. Lokalitetens botaniske og strukturelle værdi ( Estimeret naturtilstand ) vurderes på nedenstående skala: 1 Høj: Kun de allermest værdifulde lokaliteter 2 God: Andre værdifulde lokaliteter 3 Moderat: Der findes enkelte arter typisk for værdifulde lokaliteter 4 Ringe: Der findes kun almindelige arter, men dog ej dominans af næringskrævende og/eller invasive arter 5 Dårlig: Dominans af næringskrævende og/eller invasive arter For lokaliteter nærmest banen (potentielt direkte berørte lokaliteter) er udført både en botanisk værdisætning og en værdisætning for bilag IV padder Vandløb I forbindelse med planlægning af feltarbejdet er Kolding og Haderslev Kommuner anmodet om at udpege lokaliteter, hvor banen krydser vandløb. Endvidere er vandløbsregulativer rekvireret hos kommunerne. Vandløb, som krydser banen, er besigtiget for at vurdere vandløbsforholdene med fokus på specielt muligheder for faunapassage ved vandløbenes underføringer under jernbanen. Desuden er de fysiske vandløbsforhold vurderet ved brug af et standardiseret indeks kaldet Dansk Fysisk Indeks (DFI) udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser /20/. DFI bygger på en vurdering og scoring af mange forskellige parametre, som er kendetegnende for den fysiske vandløbskvalitet. Indeksscoren kan omregnes til en relativ score mellem 0-1, som kan sammenstilles med de kvalitetsklasser for tilstand, der benyttes i forbindelse med de statslige vandplaner jf. Vandrammedirektivet /19/. For hver lokalitet er der lavet en bedømmelse og score for de fysiske forhold, som efterfølgende inddeles i: God-høj >0,5 Moderat 0,3-0,5 Dårlig-ringe <0.3 Et vandløb skal mindst have en fysisk kvalitetsscore som god-høj for at kunne betragtes som værende et vandløb med et kvalitetspotentiale som kan opfylde Vandrammedirektivets målsætning. Natur og overfladevand 12

13 5 Eksisterende forhold 5.1 Naturforhold De vigtigste naturområder langs jernbanen fra Vamdrup til Vojens er Bastrupdam og vandløbene Blå Å og Nørre Å. Områderne er udpeget som naturområder med tilknyttede biologiske korridorer, se bilag 1. Kommuneplanernes retningslinjer for naturområder og biologiske forbindelser foreskriver, at dyr og planters spredningsmuligheder i landskabet skal fremmes. Det kan eksempelvis ske gennem naturpleje eller naturgenopretning. Der må ikke foretages ændringer, som overskærer korridorerne eller forringer forbindelsernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. På længere sigt skal et net af levesteder sikre overlevelse af områdets dyr og planter, ikke mindst for de arter, som er særligt beskyttet af international lovgivning. Flere af naturområderne langs jernbanen er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 /1/. Beskyttelsen af naturområderne er også fastlagt i kommuneplanerne. Endvidere er vandløb og områder med lavbundsareal i eller nær jernbanen beskrevet, se bilag 2. I bilag findes kort over: Naturområder (Bilag 1) Overfladevand (Bilag 2) Undersøgte lokaliteter (Bilag 3) Forekomst af bilag IV arter Padder (Bilag 4) Flagermus (Bilag 5) I det følgende gennemgås resultaterne af naturkortlægningen gennemført i Ved gennemgangen af de enkelte artsgrupper lægges fokus på forekomster af beskyttede arter, f.eks. bilag IV arter Naturområder Den botaniske undersøgelse af naturområderne omfatter lokaliteter, som kan blive direkte berørt af projektet. De lokaliteter, som er botanisk undersøgt, fremgår af Tabel 1. Af tabellen fremgår lokalitetstype, beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven og estimeret botanisk naturværdi. Yderligere fremgår det af tabellen, om der er observeret bilag IV arter på lokaliteten. Samtlige resultater af den botaniske undersøgelse fremgår af feltskemaer i kortlægningsrapporten /21/. Under Tabel 1 er en nærmere beskrivelse samt foto af de lokaliteter, som har en estimeret botanisk naturværdi på moderat (hvilket er den højeste naturværdi som er registreret på strækningen) samt de potentielt direkte berørte lokaliteter, hvor der er observeret bilag IV padder. Der er i alt tale om tre lokaliteter i kategorien moderat, samt to vandhuller med forekomst af bilag IV padder blandt de potentielt direkte berørte lokaliteter. Natur og overfladevand 13

14 Lok. nr. Type Botanisk værdi Eksisterer ikke Beskrivelse 3 registreret som overdrev, men ved besigtigelse bygmark. Yngleforekomst af Bilag IVpadder Nej Mose IV Tør, totalt tilgroet mose af lav botanisk værdi. Nej Mose IV Ret tør, tæt tilgroet mose af lav botanisk værdi * Eng III Ret varieret, relativ artsrig kultureng af nogen værdi Eng IV Totalt tilgroet eng domineret af rørgræs og næsten uden botanisk værdi Eng IV Kvæggræsset, gødsket kultur eng af lav botanisk værdi Kratmose IV Ret tørt, tæt tilgroet krat på åbred. Af lav botanisk værdi Kratmose IV Ret tørt, tæt tilgroet krat på åbred. Af lav botanisk værdi. Registreret som 3 eng Eng V Gødsket, afvandet, hestegræsset kultureng af lav botanisk værdi. Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Eksisterer ikke Ej mose. Ca. 20 m x 30 m marklavning, som forgæves er søgt opdyrket i Nej * 3 Sø* V Næringsrig sø. Forekomst af stor vandsalamander. Ja Eksisterer ikke Ikke-eksisterende 3 vandhul. Nej Eng IV Tør, højtliggende, gødsket, kvæggræsset overdrev * Skov* III Lille plantet skov med naturskovspræg og en pæn bestand af skovhullæbe A Dige IV Markant, men tæt bevokset markdige uden særlig botanisk værdi. Dog flere gamle ege. Nej Nej Nej Sø IV Næsten udtørret englavning i krat. Nej Eng V Tør, gødsket, tilgroet og afvandet kultureng. Nærmere overdrev end eng. Lav botanisk naturværdi Sø V Totalt tilgroet markvandhul, næsten uden liv og vand A Dige IV Markant træbevokset og tilgroet markdige langs banen B Dige IV Markant dige med store træer mellem rapsmarker med udyrket bræmme på n-siden. Ikke registreret i forvejen. Nej Nej Nej Nej Sø V Uanselig vandsamling, helt dækket af pilekrat. Nej Natur og overfladevand 14

15 Lok. nr. Type Botanisk værdi Beskrivelse Yngleforekomst af Bilag IVpadder Mose V Tilgroet og eutrofieret fugtigt krat af meget lav værdi. Nej Eksisterer ikke Tørt krat uden fugtigbundsvegetation. Registreret som 3 mose. Nej Skov* V Nyplantet skov på dele af arealet. Nej Eksisterer ikke Ikke-eksisterende 3 vandhul. Nej * 3 Sø* IV Næringsrig sø under tilgroning. Der yngler stor vandsalamander Eng V Gødsket og afvandet kultureng af lav værdi med høslet Mose V Stærkt tilgroet pilemose med hjulspor langs banen * Mose III Eutrofieret fattigkær truet af afvanding og udtørring Eng IV Eutrofieret, afvandet, gødsket og afgræsset eng. Ja Nej Nej Nej Nej Tabel 1. Botanisk undersøgte lokaliteter indenfor 25 m undersøgelseszonen. I de 5-cifrede lokalitetsnumre refererer de første 2 cifre til nærmeste km af banen og de tre efterfølgende cifre er fortløbende nummerering fra nord mod syd. Placering af lokaliteter ses på bilag 3. Lokaliteter markeret med * er nærmere beskrevet. Det er lokaliteter, som har en estimeret botanisk naturværdi på mindst moderat (III) samt de potentielt direkte berørte lokaliteter, hvor der er observeret bilag IV padder. Lokalitet Varieret og relativt artsrig 3 beskyttet kultureng med moderat estimeret naturværdi lige øst for banen. På lokaliteten er registreret mange typiske engplanter såsom mose-bunke, almindelig mjødurt, lyse-siv og kær-tidsel. Figur 1. Lokalitet , 3 beskyttet eng Natur og overfladevand 15

16 Lokalitet Næringsrigt vandhul umiddelbart øst for banen med forekomst af stor vandsalamander. Vandhullet har dårlig estimeret naturværdi. Der er registreret stor vandsalamander, som er bilag IV art. Der er således behov for særlige foranstaltninger, hvis indgreb i lokaliteten ikke kan undgås. Figur 2. Lokalitet Potentiel direkte berørt vandhul med forekomst af bilag IV arten stor vandsalamander. Lokalitet Lille plantet skov lige øst for banen med naturskovspræg og en pæn bestand af den fredede orkidé skovhullæbe. Den botaniske værdi er moderat. Figur 3. Lokalitet Lille plantet skov med naturskovspræg. Lokalitet Næringsrig sø øst for banen domineret af bredbladet dunhammer og svømmende vandaks. Uden botaniske interesser. Søen er ynglested for stor vandsalamander. Den botaniske naturværdi er ringe (4), men søen er et relativt vigtigt ynglested for stor vandsalamander. Natur og overfladevand 16

17 Figur 4. Lokalitet Potentielt direkte berørt vandhul med forekomst af bilag IV arten stor vandsalamander. Lokalitet beskyttet moseareal vest for banen. På lokaliteten vokser en række typiske moseplanter, eksempelvis blåtop og hunde-hvene. Figur 5. Lokalitet beskyttet moseområde Fugle I alt er registreret 6 fokusarter inden for eller meget nær undersøgelseskorridoren. Disse fokusarter og deres biologi samt udbredelse i Danmark fremgår af Tabel 2. Art Biologi Udbredelse i Danmark Hvepsevåge Yngler i løv- og blandskove. Lever af bier og hvepse samt smådyr. Ankommer til yngleområdet i maj og forlader det igen i august. Opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Bestand vurderet til par i Danmark i år Rød glente Yngler i åbne landskaber med spredte skove, gerne i nærheden af vandløb, søer eller moser. Føden består især af ådsler, men fanger også padder, krybdyr, gnavere og fugle. De fleste er i Danmark fra marts til oktober, men en Opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og rødlistet med kategorien sårbar (VU). Bestand på par i Danmark i Natur og overfladevand 17

18 del overvintrer. Rørhøg Engsnarre Vagtel Ravn Yngler i rørskov. Lever af mus, padder, fugleunger og lignende. Ankommer til yngleområdet i april og forlader det igen i september. Yngler i brak, korn- og græsmarker samt enge med en vis græshøjde. Er på yngleterritoriet fra maj til august. Lever af insekter og smådyr. Yngler især i marker og enge, især lavtliggende arealer med hvede. Føden består af frø og insekter. Arten er trækfugl, som ses i Danmark fra maj til september. Yngler i skove og småskove. Reden er i gamle løvtræer, undtagelsesvis nåletræer. Altædende, men ernærer sig primært af ådsler, syge eller svækkede dyr og fugle samt æg og unger. Opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Bestand vurderet til ca. 650 par i Danmark i år Opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og rødlistet med kategorien næsten truet (NT). Bestand vurderet til par i Bestand vurderet til ca. 550 par i Danmark i år Findes i Danmark især i Jylland. Bestand vurderet til par i Danmark i år Tabel 2. Fokusarter i projektområdet og beskrivelse af biologi og udbredelse i Danmark for relevante fokusarter. Hvepsevåge Der er kun én registrering af en enkelt hvepsevåge inden for eller nær undersøgelseskorridoren på DOF-basen /17/. Observationen er gjort i artens hovedtræktid, hvorfor det højst sandsynligt har drejet sig om et individ på træk. Der vurderes ikke at være egnede yngleområder inden for eller nær undersøgelseskorridoren. Rød glente Arten er registreret på fem forskellige lokaliteter indenfor eller nær undersøgelseskorridoren. Observationerne er dog meget sporadiske, og ingen af dem refererer til ynglefund af arten. Der vurderes ikke at være oplagte ynglesteder for arten inden for undersøgelseskorridoren. Der er ingen lokale oplysninger om ynglende rød glente indenfor eller nær undersøgelseskorridoren. Ifølge lokale fugleinteresserede er nærmeste afstand til nuværende og tidligere ynglelokaliteter minimum 2 km. Rørhøg Ifølge DOF-basen er der tre observationer af arten på en lokalitet nær undersøgelseskorridoren. Observationerne er dog meget sporadiske, og ingen af dem refererer til ynglefund af arten. Der vurderes ikke at være oplagte ynglesteder for arten inden for undersøgelseskorridoren. Engsnarre Ifølge DOF-basen er der to observationer af arten indenfor eller nær undersøgelseskorridoren. Arten vurderes ikke at have en fast bestand i eller nær undersøgelseskorridoren, selv om der er en del oplagte levesteder for den pågældende art. Vagtel Arten er truffet på syv forskellige lokaliteter indenfor eller nær undersøgelseskorridoren. En af observationerne er af seks syngende fugle. Observationen er gjort ved Jegerup Mark vest for Søndermose ved km 57 og i en afstand af ca. 1 km vest for jernbanen. De Natur og overfladevand 18

19 øvrige observationer er fordelt over strækningen. De nærmeste observationer er omkring km 46 med 3 lokaliteter i en afstand af m øst for banen. Arten vurderes at være en regelmæssig ynglefugl på mark- og engarealer inden for og nær undersøgelseskorridoren. Ravn Eneste oplysninger på DOF-basen om observationer af ravn inden for eller nær undersøgelseskorridoren er et ynglepar set i Vodskov ved Neder Lert i årene 1989, 1991, 1993 og Siden da er der ikke registreret ynglende ravn på lokaliteten. Skoven ligger ca. 100 m fra undersøgelseskorridoren. Der vurderes ikke at være egnede redesteder for ravn inden for undersøgelseskorridoren. Figur 6. Vagtel er formentligt regelmæssigt forekommende inden for og nær undersøgelseskorridoren, og arten blev også registreret under den orienterende undersøgelse Særligt beskyttelseskrævende arter Padder I det følgende beskrives forekomster af padder i og nær undersøgelseskorridoren. Der er registreret seks arter af padder i undersøgelseskorridoren: løgfrø, spidssnudet frø, stor vandsalamander, butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander. De tre førstnævnte arter er omfattet af bilag IV. Alle lokaliteter med padder ses på bilag 4. Forekomsten af øvrige padder (ikke bilag IV) omtales ikke nærmere. Alle de omtalte paddearter er yderligere omfattet af artsfredningsbekendtgørelsen og rødlistet vurderet i kategori LC (Ikke truet), undtaget løgfrø som er i kategorien DD (utilstrækkelige data). I det følgende omtales kortfattet arternes biotopkrav og generelle status i Danmark. Strandtudse Arten har primært en vestlig udbredelse, og de største bestande i Danmark findes i det nordvestlige Jylland. Arten er dog kendt fra hovedparten af landet, men trives dårligt i de relativt små bestande i de østlige landsdele. De oprindelige levesteder er især strandenge og klitlavninger, men arten finder også kunstige ynglesteder i grusgrave. Arten kendes ikke fra området mellem Vamdrup og Vojens, og der vurderes ikke at være egnede ynglesteder for arten indenfor undersøgelsesområdet eller oplandet umiddelbart Natur og overfladevand 19

20 omkring undersøgelseskorridoren. Arten findes derimod i udkanten af Vojens, syd for undersøgelsesområdet. Løgfrø Løgfrø er oprindeligt udbredt overalt i Danmark, men arten er gået voldsomt tilbage i perioden frem til omkring Naturplejeprojekter har gavnet arten især forskellige steder i Jylland. Det er dog sandsynligt, at arten stadig generelt er i stærk tilbagegang. Arten foretrækker rene vandhuller uden fisk og er afhængig af en god vandkvalitet. Arten er ikke fundet i nærværende undersøgelse, og den vurderes ikke at være til stede inden for undersøgelseskorridoren. Det vurderes dog, at vandhullerne og kan være mulige ynglesteder for arten, men at projektet ikke vil påvirke eventuelle forekomster i de nævnte vandhuller. Løvfrø Frem til ca var løvfrø i kraftig tilbagegang overalt i landet, men en meget omfattende indsats for at forbedre levestederne har ført til fremgang siden da. Arten kræver relativ renvandede vandhuller uden fisk for at have god ynglesucces. Uden for yngletiden klatrer løvfrøerne som den eneste paddeart ofte i vegetationen, og trives godt i områder med krat og levende hegn. Løvfrø er fundet i to vandhuller indenfor undersøgelseskorridoren øst for jernbanen i området mellem Bastrup Skov og Farris. Der findes livskraftige bestande på begge sider af jernbanen udenfor undersøgelseskorridoren henholdsvis ved Ørsted Mark og ved Lert Skov mellem km 44,5-46,5. Der er i udført en særlig indsats i amtsligt regi for at bevare løvfrøbestanden vest for jernbanen, hvilket i årene efter førte til en bestandsfremgang. I 2005 blev en hidtil overset bestand fundet ved Lert Skov, hvor privat vandhulsetablering førte til markant fremgang for bestanden. Denne bestand indgår i et større sammenhængende udbredelsesområde for løvfrø med flere bestande. De to fundne forekomster mellem Farris og Bastrup Skov mellem km 42,4-43,1 har sandsynligvis oprindelse i bestanden ved Lert Skov. Spidssnudet frø Spidssnudet frø findes i det meste af landet undtaget Bornholm. Arten har været i betydelig tilbagegang og synes fortsat at være i tilbagegang specielt i landets sydøstlige dele, hvor den mange steder er sjælden. Arten er relativt afhængig af sammenhængende moseområder og fugtige enge eller moser nær ynglestederne. Den trives derfor normalt dårligt i veldrænede landbrugsområder domineret af planteavl. Der er forekomst af spidssnudet frø i ni vandhuller, fordelt på fire bestande. En bestand vest for jernbanen lige syd for Vamdrup i moseområdet km ved Bastrupdam. Der er sandsynligvis tale om en isoleret bestand. En bestand øst for jernbanen i to vandhuller henholdsvis nord og syd for Nørre Å mellem km 50,2-50,9. Det vides ikke, om der er andre bestande øst for undersøgelsesområdet, som bestanden kan have forbindelse til. Uden for undersøgelsesområdet vest for jernbanen er der i oplandet til Nørre Å flere moser, hvor der må formodes at være bestande af spidssnudet frø. I Østermose, km 56,4-57,4, i området mellem Jegerup og Vojens findes en større bestand af spidssnudet frø øst for jernbanen i fordelt på mindst fire ynglelokaliteter. Vest for jernbanen er der en mindre bestand ved km 56,9 i et enkelt vandhul i Søndermose. Natur og overfladevand 20

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

VURDERING OG ANBEFALINGER...

VURDERING OG ANBEFALINGER... Hillerød Kommune Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Titel: Registrering af bilag IV arter i byudviklingsområdet Ullerød Nord. Feltarbejde: John Frisenvænge. Tekst: John Frisenvænge

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Natur. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Natur. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Natur - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Natur Indhold Forord Dette fagnotat omhandler natur i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby. Det er udarbejdet

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø. J. nr. LIFE02/ef.: LCA Lyngby-Tårbæk Kommune Att1: Gert Juhl og Att2: Lone Güldner Kolenda Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet 20. maj 2010 Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet EU s habitatdirektiv udpeger en række

Læs mere

Naturforhold og overfladevand. - Fagnotat

Naturforhold og overfladevand. - Fagnotat Naturforhold og overfladevand - Fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012 Naturforhold og overfladevand Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-083-0

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6 Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...

Læs mere

Naturundersøgelser byudviklingsområde ved Egedal Station

Naturundersøgelser byudviklingsområde ved Egedal Station Naturundersøgelser byudviklingsområde ved Egedal Station Notat udarbejdet for Egedal kommune af AGLAJA juni 2011 Indhold Sammenfatning...3 1. Overordnet områdebeskrivelse...3 1.1 Rammelokalplanområdet...3

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Natur og overfladevand. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Natur og overfladevand. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Natur og overfladevand - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 25.02.2013 Ole Kien, Rambøll Senest revideret dato Senest revideret af 25.02.2013 Tina Risgaard Knudsen, Rambøll

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2 FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Dispensation til at udføre naturpleje på 3-beskyttet areal på matr. nr. 10 h Kirke Værløse By, Værløse, beliggende i delområde I i lokalplan 72 for

Dispensation til at udføre naturpleje på 3-beskyttet areal på matr. nr. 10 h Kirke Værløse By, Værløse, beliggende i delområde I i lokalplan 72 for Boligejendom ApS v. Procasa Nørre Voldgade 22, 1. sal 1358 København K Att.: Steen Fischer Dispensation til at udføre naturpleje på 3-beskyttet areal på matr. nr. 10 h Kirke Værløse By, Værløse, beliggende

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Natur og landskab. Videbæk biogas A/S. 6. november 2011

Natur og landskab. Videbæk biogas A/S. 6. november 2011 Videbæk biogas A/S 6. november 2011 Natur og landskab Sammenfatning Projektområdet er beliggende på agerjord i landzone. Projektområdet er ikke beliggende på naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens

Læs mere

BESKYTTET NATUR (INPUT TIL MILJØRAPPORT)...

BESKYTTET NATUR (INPUT TIL MILJØRAPPORT)... Hillerød Kommune Trollesminde Allé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Foreløbigt bidrag vedrørende miljøvurdering af Helhedsplanen for ULLERØD NORD (december 2014) Tekst: Rune Sø Neergaard, John

Læs mere

Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013.

Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013. Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013 Bilag 1-11 Vesthimmerlands Kommune - VVM-redegørelse og miljørapport

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vej og ejendomme vejoglandskab@greve.dk Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk Dispensation

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK

VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK OKTOBER 2015 ENERGINET.DK VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK BAGGRUNDSRAPPORT - NATUR ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

www.ikast-brande.dk Birgit Dupont - Thorlundvej 30, 7361 Ejstrupholm 29. september 2014

www.ikast-brande.dk Birgit Dupont - Thorlundvej 30, 7361 Ejstrupholm 29. september 2014 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Birgit Dupont Thorlundvej 30A 7361 Ejstrupholm 29. september 2014 Landzonetilladelse til etablering af Bed & Breakfast og lokaleudlejning - Thorlundvej

Læs mere

www.ikast-brande.dk Palle Ledet Jensen Repulse Bay Apartments Apartment D2, Ground Floor 101 Bay Road, Hong Kong SAR E-mail: hygild@yahoo.

www.ikast-brande.dk Palle Ledet Jensen Repulse Bay Apartments Apartment D2, Ground Floor 101 Bay Road, Hong Kong SAR E-mail: hygild@yahoo. Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Palle Ledet Jensen Repulse Bay Apartments Apartment D2, Ground Floor 101 Bay Road, Hong Kong SAR E-mail: hygild@yahoo.dk 13. maj 2014 Landzonetilladelse

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Center for By, Miljø og Erhverv Åbningstider:

3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Center for By, Miljø og Erhverv Åbningstider: Farum Kano og Kajakklub Skallepanden ved Furesøen V.M. Amdrupsvej 17 3520 Farum Att.: Bent Henriksen 3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Furesø Kommune modtog den 1. juli 2013 din ansøgning

Læs mere

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Ejstrupholm Dambrug v/ Erik Hansen Løvbjergvej 23B 7361 Ejstrupholm. 8. september 2015

Ejstrupholm Dambrug v/ Erik Hansen Løvbjergvej 23B 7361 Ejstrupholm. 8. september 2015 Ejstrupholm Dambrug v/ Erik Hansen Løvbjergvej 23B 7361 Ejstrupholm 8. september 2015 Landzonetilladelse til udskiftning af en cryotank til oxygen på matr. nr. 10ba, Hallundbæk Gde., Ejstrup, beliggende

Læs mere

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave

Læs mere

VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema

VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema Aarhus Fysisk planlægning og VVM VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema J. nr. NST-130-00140 Juni 2012 A Bilag A Skema til brug

Læs mere

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Disposition 1. Kort intro til naturdirektiverne 2. Natura 2000 3. Bilag IV-arter og andre beskyttede arter 4. Andre beskyttede arter

Læs mere

www.ikast-brande.dk TYKSKOV VISTA A/S Risbjergvej 63 7330 Brande 27. april 2015

www.ikast-brande.dk TYKSKOV VISTA A/S Risbjergvej 63 7330 Brande 27. april 2015 TYKSKOV VISTA A/S Risbjergvej 63 7330 Brande 27. april 2015 Landzonetilladelse til genopførelse af et sommerhus på matr. nr. 4b, Lundfod By, Brande, beliggende ved Ejstrupholmvej 15, 7330 Brande Ikast-Brande

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Knud Thor Larsen. - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande. 14. marts 2013. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1

Knud Thor Larsen. - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande. 14. marts 2013. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 Knud Thor Larsen Arvad Møllevej 3 7330 Brande 14. marts 2013 Landzonetilladelse til etablering af et overdækket privat svømmebassin - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande Teknik- og miljøudvalget har den 5. marts

Læs mere

Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm. 5. september 2013

Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm. 5. september 2013 Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm 5. september 2013 Landzonetilladelse til opførelse af en ny carport med redskabsrum, Engvej 7, 7361 Ejstrupholm Ikast-Brande Kommune har behandlet

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 3. udgave 23. november 2012 Udført af: Per Klit Christensen og Niels Damm AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning

Læs mere

Greve Kommune Teknik & Miljø. Vejdirektoratet mq@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk

Greve Kommune Teknik & Miljø. Vejdirektoratet mq@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet mq@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til regulering af Vardegårdsløbet Udbygning af Køge Bugt motorvejen (M10), etape 1052

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

www.ikast-brande.dk Hans Jørgen Guldbrand Højgårdsvej 15 7330 Brande 16. marts 2015

www.ikast-brande.dk Hans Jørgen Guldbrand Højgårdsvej 15 7330 Brande 16. marts 2015 Hans Jørgen Guldbrand Højgårdsvej 15 7330 Brande 16. marts 2015 Landzonetilladelse til opførelse af et skur med solceller - Højgårdsvej 15, 7330 Brande Ikast-Brande Kommune har behandlet din ansøgning

Læs mere

Dispensation til oprensning af 3 sø

Dispensation til oprensning af 3 sø Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:

Læs mere

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Thomas Aabling Vandmiljø Korsørgade 19, 2. tv 2100 København Ø

Thomas Aabling Vandmiljø Korsørgade 19, 2. tv 2100 København Ø Thomas Aabling Vandmiljø Korsørgade 19, 2. tv 2100 København Ø Lovliggørende dispensation til på vilkår at brinksikre søbredden på matr.nr. 77 d, Hareskov By, Værløse, beliggende Åvej 20 A, Hareskovby.

Læs mere

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro Side 1/6 Amphi Consult v/ Per Klit Christensen Vistelhøjvej 5, Skarrild 6933 Kibæk Dato: 28-09-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-117-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling

Læs mere

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Rapport udarbejdet for Orbicon af Jan Durinck, Elsemarie Nielsen & Thomas Johansen, november 2015 Dansk Bioconsult Indhold Metode... 3 Undersøgelsesområder

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

www.ikast-brande.dk Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015

www.ikast-brande.dk Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015 Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015 Landzonetilladelse til udvidelse af en maskinhal og lovliggørelse af et brændeskur, Floritsvej 4, 8765 Klovborg Ikast-Brande Kommune har

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

1. Søen udformes så det er tilpasset terrænet med jævnt skrånende bredder, i gennemsnit ikke stejlere end 1:5 og ingen steder stejlere end 1:3.

1. Søen udformes så det er tilpasset terrænet med jævnt skrånende bredder, i gennemsnit ikke stejlere end 1:5 og ingen steder stejlere end 1:3. TEKNIK OG MILJØ Natur og Landskab Dato: 06-06-2014 Sagsnr.: 14/19083 Kontaktperson: Inge Nagstrup Banedanmark Anlæg og Fornyelse 7000 Fredericia Att. Herluf Due Madsen (hdm@vd.dk) Dir. tlf.: 79 96 62 62

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

dyr i skoven - se på pattedyr

dyr i skoven - se på pattedyr o te t dyr i skoven - se på pattedyr Brud Dværgspidsmus Dværgmus Dådyr Egern Flagermus Grævling Halsbåndsmus Hare Husmår Ilder Krondyr Lækat Markmus Muldvarp Pindsvin Ræv Rødmus Rådyr Skovmus Spidsmus

Læs mere

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Indsats for særligt beskyttede padder Motorveje medfører generelt konflikter mellem den tætte trafik og dyrearters vandring og behov for beskyttede levesteder. I 2004

Læs mere

Forsvaret. naturforvalter -

Forsvaret. naturforvalter - Forsvaret som naturforvalter - Feltarbejde mellem nedslag af lysraketter og bombekratere lørdag den 5. marts 2016 v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Bioscience Kalø Oversigt over forsvarets arealer

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Frederik Læssøe Smidth Dalgårdsvej Kokkedal. Birgitte Sølvkjær Telefon: Sagsnr. 12/

Frederik Læssøe Smidth Dalgårdsvej Kokkedal. Birgitte Sølvkjær Telefon: Sagsnr. 12/ Frederik Læssøe Smidth Dalgårdsvej 4 2980 Kokkedal Birgitte Sølvkjær Telefon: 72565937 bisk@fredensborg.dk Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til udjævning af brinker ved Dalgård Sø på mat. nr.

Læs mere

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,

Læs mere

Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk

Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

3. Ved gentableringen af diget, skal jordarbejdet ske fra vestsiden, således at der ikke køres unødvendigt i den østfor liggende strandeng.

3. Ved gentableringen af diget, skal jordarbejdet ske fra vestsiden, således at der ikke køres unødvendigt i den østfor liggende strandeng. Anders Holm Lilliensborgvej 40 Gylling 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Henrik Søgaard Larsen Mail: hsl@niras.dk Landzonetilladelse til etablering af jordvold matr. nr. 36, Gylling By, Gylling

Læs mere

Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post. Sagsnr. 15/33696 12.

Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post. Sagsnr. 15/33696 12. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til etablering af 2 trætopklatrebaner,

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

KORTLÆGNINGSRAPPORT. VVM-undersøgelse for udbygning af E45/E20, Kolding-Fredericia. Kortlægning af padder, krybdyr og insekter Datarapport

KORTLÆGNINGSRAPPORT. VVM-undersøgelse for udbygning af E45/E20, Kolding-Fredericia. Kortlægning af padder, krybdyr og insekter Datarapport Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af MAC/LRM Godkendt af MXJ KORTLÆGNINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E45/E20, Kolding-Fredericia

Læs mere

Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember

Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember 1 Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember 2013 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den planlagte

Læs mere

Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV

Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Miljøvurderingsdag 19/8-2015 Martin Hesselsøe (mh@amphi.dk) Biologisk konsulentarbejde siden 1993 Ca. 20 konsulenter

Læs mere