Differentiering og bevidstgørelse i det fremmedsproglige e-læringsrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Differentiering og bevidstgørelse i det fremmedsproglige e-læringsrum"

Transkript

1 Differentiering og bevidstgørelse i det fremmedsproglige e-læringsrum Lone Ambjørn Lektor Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Aarhus School of Business (ASB) Undervisning: BA-studiet i spansk, ASB; Masterstudiet i 'IT, sprog og læring', IT-Vest, ( ); adjunktuddannelsen på ASB (fra 2006). Forskningsområder: sproglige læringsprocesser; sproglig læring og IT; netværksstøttet sproglig læring; talesprogsdiskurs. Konsulent- og foredragsvirksomhed inden for de gymnasiale uddannelser. ********** Det overordnede sigte med artiklen er at belyse den fremmedsproglige e-lærings differentieringspotentiale med bevidstgørelse, samarbejde og medansvar som grundlæggende forudsætninger for, at dette potentiale kan realiseres optimalt. Emnets teoretiske aspekter illustreres ud fra forfatterens undervisningspraksis inden for BA-studiet i spansk på ASB og fokuserer på e-læring i relation til leksikalsk kompetence, tekstlæsning samt skabelse af et fremmedsproget univers som et led i den studerendes selvstændige varetagelse af læringsprocessen. Endvidere fokuseres der på netværksstøttet sproglig læring (NSSL) defineret som sproglig læring i det fysiske rum i kombination med sproglig læring støttet af computermedieret kommunikation i elektroniske netværk. 1. Indledning I Ambjørn (2003) er min udgangsreplik, at undervisningsdifferentiering er computermediets raison d'être inden for sproglig læring. Samme skal her være min indgangsreplik. I det heterogene læringsrum tilpasses undervisningens niveau, indhold og form ofte en standardiseret forløbsmodel, der formodes at være i overensstemmelse med den "typiske" studerendes færdigheder, behov og interesser. Sådanne one-size-fits-all modeller møder ikke den enkelte studerende dér, hvor h/n rent faktisk befinder sig i sin intersproglige udvikling, men forudsætter, at de "atypiske" studerende tilpasser sig normen (Tomlinson 2000). E-læring udløser selvsagt ikke per se undervisningsdifferentiering. Det påhviler derfor underviserne at tilrettelægge sproglige læringsforløb, der er baseret på en kritisk selektering og sammensætning af en bred vifte af forskelligt elektronisk materiale på forskellige niveauer og med forskellige læringsmæssige delmål. 1

2 At adgangskriteriet til et sprogstudium på en højere læreanstalt er et fastlagt antal år inden for de gymnasiale uddannelser, har ikke den store betydning i praksis. Min undervisningsvirkelighed er anderledes nuanceret: foruden de studerende, der kommer direkte fra de gymnasiale uddannelser på forskellige niveauer, har nogle studerende efter den gymnasiale uddannelse været i et spansktalende land i en kortere eller længere periode, medens andre ikke har beskæftiget sig med spansk i en kortere eller længere årrække. Dette betyder, at der på et hold er repræsenteret vidt forskellige sproglige niveauer, hvilket gør differentiering til en uomtvistelig nødvendighed. Foruden undervisningsdifferentiering er indtænkning af bevidstgørelse i et forløb et lige så nødvendigt led i at optimere e-læringens potentiale. Igennem tiderne har det ikke fra sprogundervisers side skortet på gode råd til den studerende om at få læst, lyttet, skrevet og talt så meget som muligt på fremmedsproget. Hvordan disse råd mere konkret skulle efterleves i praksis, har historien generelt meldt lidt mindre om. Nu, hvor vi har elektroniske værktøjer og internet til vores disposition, behøver disse råd ikke længere at være en halvtom floskel. Men de kan fortsat være det, hvis de studerende ikke bevidstgøres om, hvad de helt konkret bør foretage sig for at udvikle deres sproglige færdigheder, og hvad den læringsteoretiske begrundelse for rådene er. Jeg er hermed inde på betydningen af, at sprogindlæreren besidder en primært metakognitiv bevidsthed omkring generelle og færdighedsspecifikke aspekter af sproglig læring, omkring læringsmæssige formål med givne aktiviteter samt metoder og indfaldsvinkler til at nå et givet mål. 2. Samarbejde og medansvar I det følgende belyse skal jeg belyse, hvordan jeg indtænker differentiering og bevidstgørelse i egen undervisning 1. Til en begyndelse bevidstgør jeg de studerende om de to koncepter, der ligger til grund for min undervisningsform: samarbejde og medansvar. Samarbejdet imellem underviser og studerende samt imellem de studerende indbyrdes om udvikling af deres sproglige færdigheder hægter jeg teoretisk op på Selinkers (1972) intersprogskoncept 2 og får på den måde samtidigt indledt mine studerendes 'læring om sproglig læring'. Imellem intersprog og medansvar er der en klar relation. Trods mulig støtte fra andre, fordres der i sagens natur en aktiv og medansvarlig adfærd fra sprogindlærerens side, hvis læringsprocessen skal lykkes. Og endnu tydeligere bliver relationen imellem intersprog og medansvar, når differentiering, og dermed hensynet til den enkeltes intersproglige udvikling, medtænkes. Uden den fornødne indsigt i diverse forhold omkring sproglige læringsprocesser, kan imidlertid hverken et ægte samarbejde eller et ægte medansvar realiseres. Jeg bevidstgør derfor igennem studiets første og andet semester de studerende om flg. generelle aspekter inden for sproglig læringsteori : - intersproget, dets omstrukturering, dets nonlineære og nonkumulative udvikling; - arbejdshukommelse vs. langtidshukommelse; - kognitiv bearbejdningskapacitet; - kontrollerede og automatiske processer 3 ; - hypotesen om den kritiske periode Inden for disciplinerne Spansk kommunikation ( sem.) og Personlig kommunikation og IT (4. sem.) på BA-studiet, hvor der på forskellig vis fokuseres på oparbejdelse af mundtligheden. Intersproget er det sprog, der hverken er modersmålet eller fremmedsproget, og som sprogindlæreren gradvist udvikler i retning af fremmedsproget. (Se evt. mere om intersproget i Ambjørn 2003: 3-5). Se evt. nærmere om disse emner i Ambjørn I hovedtræk går hypotesen på, at barnets evne til at tilegne sig sprog som en ubevidst proces, ikke findes i så udtalt grad hos voksne. Naturlig tilegnelse af sprog kan bedst finde sted i alderen fra 2 år til puberteten. Efter puberteten vanskeliggøres tilegnelsesprocessen pga. af tab af cerebral plasticitet. Det nægtes ikke, at man som voksen kan indlære sprog som en bevidst proces, men automatisk sprogtilegnelse ved konfrontation med et fremmedsprog synes at reduceres med puberteten. Se evt. nærmere herom i Moskovsky (2001). 2

3 Disse emner er også valgt, fordi jeg ofte har brug for at referere til dem i den procesorienterede læringsvejledning, jeg løbende tilbyder mine studerende. De udgør således det teoretiske grundlag både for den enkelte studerendes individuelle sproglige udvikling samt for vores samarbejde om læringsprocessen. De studerende introduceres ikke alene for generelle, men også for udvalgte færdighedsspecifikke aspekter af sproglig læring med direkte relation til faget. Disse vil jeg komme nærmere ind på i de følgende afsnit. 3. E-læring og den leksikalske kompetence Når man taler om oparbejdelse af et ordforråd på fremmedsproget, skelner man mellem den direkte og den indirekte indfaldsvinkel (Nation 1982,1990). Mange går ud fra, at ordforrådet i tilstrækkeligt omfang automatisk tilegnes indirekte igennem forskellige former for kontakt med fremmedsproget. Men selv om det er vigtigt at læse, lytte, skrive og tale så meget som muligt og i så varierede kontekster som muligt, knytter der sig visse problemer til den indirekte indfaldsvinkel. Især ekstensiv læsning og dennes relation til udviklingen af den leksikalske kompetence er genstand for en del opmærksomhed inden for forskningen. Forskellige undersøgelser (bl.a. Prince 1996; Coady 1997b; Paribakht/Wensche 1997) viser, at udviklingen af den leksikalske kompetence gennem ekstensiv læsning uden bevidst fokus på gloser - ikke er særlig effektiv, når det gælder ordforrådets kvantitet; - ikke er særlig effektiv, når det gælder hastighed i oparbejdelsen af ordforrådet; - ikke sikrer, at sprogindlærerens receptive ordforråd kan anvendes i sproglig produktion; - ikke er velegnet, når det gælder oparbejdelse af et mere specialiseret ordforråd, som fx teknisk, juridisk eller økonomisk sprogbrug. Dertil kommer, at man skal være i besiddelse af et ret stort ordforråd for overhovedet at kunne tilegne sig nye gloser via ekstensiv læsning. Man regner med, at en indfødt sprogbruger gennemsnitligt behersker ordfamilier 5 på sit modersmål (Nation/Waring 1997). For sprogindlæreres vedkommende viser undersøgelser (Hirsh/Nation 1992; Nation/Newton 1997; Coady 1997) at de, for at kunne udtrykke sig og forstå fremmedsproget på et helt elementært niveau, skal have kendskab til ca ordfamilier. Kendskab til ca. 98 % af ordforrådet i en autentisk tekst, svarende til et ordforråd på ca ordfamilier, er imidlertid en forudsætning for, at kvaliteten af læsningen er optimal, og der reelt kan finde en glosetilegnelse sted via ekstensiv læsning af autentiske tekster. Årsagen hertil er bl.a. sprogindlærernes reducerede mulighed for hensigtsmæssig ordbearbejdning (evne til at drage slutninger), når ordforrådet ikke har det fornødne omfang (Huckin/Coady 1999). Spørgsmålet er så, hvordan sprogindlærere kan tilegne sig nok gloser igennem ekstensiv læsning, hvis de ikke har et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne få det fornødne udbytte af læsningen. Denne problemstilling, der i litteraturen på området benævnes "the beginner's paradox", synes helt klart at indikere, at man må sætte mere målrettet ind, når det gælder oparbejdelse af den leksikalske kompetence, ikke mindst på de lave(re) undervisningsniveauer. På spanskstudiet anvendes det elektroniske gloseværktøj, gtplus 6. Programmet, som jeg har været pædagogisk konsulent på, placerer sig inden for den direkte metode til gloseindlæring og fungerer dermed som et supplerende værktøj til den glosetilegnelse, der finder sted igennem den indirekte metode. Værktøjet udmærker sig ved at være udviklet på basis af indlæringspsykologiske forskningsresultaters påpegning af værdien af gentagen træning fordelt over tid. Allerede siden Ebbinghaus (1885) har man vidst, at gentagen træning med passende tidsintervaller er en mere effektiv fremgangsmåde end intensiv træning inden for et kort tidsrum. Det vil sige, at man husker bedre og 5 6 En ordfamilie består af et basisord + bøjede og afledte former (fx find, finds, found, finder, findings). 3

4 bedre for hver gentagelse, i særdeleshed når intervallerne imellem gentagelserne gradvist øges. Specifikt inden for gloseindlæring har dette indlæringspsykologiske princip fundet sin anvendelse hos bl.a. Leitner (1972), Landauer/Bjork (1978), Mondria/Mondria-De Vries (1994), som alle sammenkæder den såkaldte intervalmetode med direkte glosetræning via kartotekskasser og påviser denne metodes effektivitet. I gtplus tilgodeses differentieringstanken ved, at der ikke, som i de fleste andre elektroniske programmer til ordforrådsindlæring, er forhåndsindlagt et givet antal niveaubestemte gloser 7. Grundtanken med programmet er, at brugerne, med medansvar for udviklingen af egen leksikalsk kompetence, selvstændigt skal opbygge deres eget glosekartotek, der således tilpasses den enkeltes leksikalske behov og interesser. (Ambjørn 2001b). Når det drejer sig om færdighedsspecifikke sider af sproglig læring med særligt henblik på den leksikalske kompetence, bevidstgør jeg de studerende om flg. aspekter, som jeg betragter som en forudsætning for det optimale udbytte af det direkte arbejde med ordforrådet: - ordforrådets størrelse, herunder "the beginner's paradox"; - indirekte vs. direkte tilgang til udviklingen af den leksikalske kompetence; - intervalmetoden; - høj-, mellem- og lavfrekvente gloser. 4. E-læring og tekstlæsning Til udvikling af mundtligheden på spanskstudiets semester 8, arbejdes der ud fra tolv overordnede emneområder: Blok 1 Personlig identifikation Blok 7 Velfærd for mennesker og dyr Blok 2 Fritid og interesser Blok 8 Uddannelse og studier Blok 3 Daglig rutine Blok 9 Arbejdsmarkedet Blok 4 Ernæring og sundhed Blok 10 De unge Blok 5 Boligen og dens omgivelser Blok 11 Parforhold og kønsroller Blok 6 Menneskets ydre og indre Blok 12 Danmark og danskerne Hver af disse emneblokke er underopdelt i relaterede emner, fx blok 10 (De unge) og deres forhold til: uddannelse; politik; alkohol og stoffer; miljøet; religion; traditioner; familien som institution; det teknologiske samfund. På fagets hjemmeside 9 linker jeg til spanske artikler og websteder, der på forskellig vis rummer informationer inden for udvalgte emner. Differentieringen kommer her til udtryk i den enkelte studerendes mulighed for at vælge læsestof ud fra kriterier som mængde, længde og kompleksitet. Disse tekster læses overvejende intensivt med fokus på emnerelateret ordforråd 10. Som forberedelse til samtaletræningen, som de studerende udfører i mindre grupper, skal de brainstorme emnerne med henblik på en perspektivering. Der kan her være tale om uddybelse af emner, egne meninger på området, personlige erfaringer og løsningsforslag til givne problemstillinger. Hermed påkobles differentieringen endvidere aspekter som interesse og konkrete behov. Dette medfører i praksis, at de enkelte samtaleopgaver, der ligger til grund for træningen, gribes ret så forskelligt an fra gruppe til gruppe. Og dette indebærer på sin side, at grupperne selv skal Til den spanske version findes dog et glosesæt på 2500 basale gloser, som jeg har udarbejdet til mine studerende. Denne remediale foranstaltning er begrundet i, at mange ved studiestart har et mangelfuldt ordforråd, og at de så hurtigt som muligt skal bibringes det fornødne leksikalske fundament til læsning af autentiske tekster og til udviklingen af deres mundtlighed. Det basale glosesæt skal den enkelte bruger løbende supplere med egne gloser, hvilket principielt kan foregå hele studietiden igennem samt efterfølgende. For en ordens skyld skal jeg nævne, at de studerende, sideløbende med min disciplin, på sem. tilbydes undervisning i grammatik, kultur & samfund samt skriftlig erhvervskommunikation. Da faget tager sigte på samtalefærdighed, læses også talesprogstekster. Disse foreligger i traditionel trykt form og suppleres med video og lydbånd. 4

5 supplere teksterne/webstederne fra fagets hjemmeside med andre, som de finder frem til via søgning i Google. Dette læsestof behandles overvejende ekstensivt, da indholdet primært bruges som inspirationskilde til samtalens emner. Dog kan de studerende vælge at læse (dele af) deres selvvalgte materialer mere intensivt, hvis de indeholder gloser, som de får brug for i løbet af samtalen. Ifølge Seelye/Day (1971) er løbende læsning af avisoverskrifter + manchetter bl.a. et godt udgangspunkt for at træne de studerende i at inkorporere dagens hovednyheder i deres samtaler på fremmedsproget. Dette har både en god kontaktskabende funktion, og det er på samme tid en måde, hvorpå de studerende kan vise, at de er orienterede om, hvad der foregår omkring dem. Dette er vigtigt led i at være en god samtalepartner. Derfor opfordrer jeg de studerende til, sideløbende med den øvrige læsning, jævnligt at skimme spanske online aviser og læse overskrifter med tilhørende manchet. En gang om ugen inden for 1. og 2. semester bliver en af de samarbejdsgrupper, der er etableret på holdene, bedt om at udfærdige tre resumeer af læste overskrifter + manchetter samt anføre emnerelevante spanske nøgleord fra hver. Det hele lægges i en dertil indrettet tråd i et debatforum i vores e-læringsplatform, CampusNet. Endvidere linker den ansvarlige gruppe i samme indlæg til de pågældende artikler, så de andre studerende på holdet, sammen med underviseren, i efterfølgende indlæg kan deltage i en computermedieret diskussion på dansk om resumeernes beskaffenhed. Emnemæssigt har de studerende frit valg, men af hensyn til deres læsefærdighed samt leksikalske kompetence er det vigtigt, at de konsekvent vælger forskellige emner og ikke kun læser fx sports- eller modesider. I den første halvdel af undervisningsforløbet udarbejdes resumeerne på dansk, da de dels skal bruges til at bevidstgøre de studerende om denne teknik 11, dels tjekke deres forståelse af hvad de har læst 12. I anden halvdel af forløbet resumeres der på spansk med et skift i træningsfokus fra reception til produktion. Blandt forskere inden for læseforståelse er der bred enighed om, at sprogindlærerens baggrundsviden spiller en vigtig rolle i betydningsafklaringen (Grabe 2004). Denne erkendelse bruger jeg i differentieringsøjemed på den måde, at jeg som igangsættende foranstaltning af læsning af autentisk stof på spansk anbefaler enten almengyldige eller internationale informationer, som de studerende i forvejen er bekendte med fra dansk presse. Artikler med et kendt indhold er generelt lettere at afkode end dem, der rummer spanske nationale og lokale nyheder. De spanske nationale nyheder kan igen deles op i sværere og lettere emner i henhold til den enkelte studerendes forhåndsviden. De helt lokale nyheder er som hovedregel de sværeste at afkode, fordi de forudsætter en baggrundsviden, som den studerende sjældent besidder. I forbindelse med tekstlæsning og det optimale udbytte heraf, bevidstgøres de studerende om - formålet med de forskellige former for læsning i faget; - læsestrategien skimming, hvor man lader øjnene løbe ned over teksten for at få et overblik over dens indhold og få fat i det væsentligste i budskabet; - ekstensiv læsning med sigte på den globale forståelse af teksten uden nævneværdig fokus på det sproglige udtryk; - intensiv læsning med sigte på den detaljerede forståelse af teksten med fokus på såvel den syntaktiske som den semantiske del af det sproglige udtryk; - betydningen af baggrundsviden i læseforståelsen; - betydningen af evnen til at foretage kvalificerede gæt i afkodningsprocessen (Haastrup 1989) Det viser sig i praksis, at langt de fleste studerende fejlagtigt sidestiller resumeteknikken med oversættelse. Det er fortsat en ret udbredt misforståelse, at sprogindlærernes forståelse skal tjekkes via sproglig produktion. En sprogindlærer kan som regel forstå mere, end h/n er i stand til at udtrykke på fremmedsproget. 5

6 5. E-læring og det fremmedsprogede univers Et generelt problem på en højere læreanstalt er mange sprogstuderendes skæve opfattelse af, at antallet af udbudte timer og forberedelsen hertil er ligefremt proportionelt med den indsats, der er påkrævet for at sikre den optimale intersproglige udvikling inden for diverse færdigheder. Dette hænger på sin side sammen med manglende forståelse af forholdet imellem rollerne som sprogindlærer og studerende. Som studerende får de i undervisningen input og støtte inden for de områder af sproget, som man inden for det pågældende studium har valgt at fokusere på. Imidlertid er målet for en sprogindlærer ideelt set at nå så højt op ad intersprogsskalaen som muligt, og hertil fordres der selvsagt en langt større indsats, end undervisningens reelle omfang lægger op til. Derfor kan det i denne sammenhæng anbefales at bevidstgøre de studerende om, at de udbudte timer i et fag understøtter deres egen intersproglige læringsproces og deres selvstændige arbejde med færdighed i at tale, skrive, læse og lytte uden for selve undervisningssituationen. I den forbindelse bør de studerende tilstræbe at få skabt 'et fremmedsproget univers' sideløbende med deres egl. studier. Eller sagt på en mere populær måde: de skal et smut til målsprogslandet så ofte som muligt og i intensiveret form i de skemafri perioder. Som en hjælpeforanstaltning i forbindelse med skabelsen af et spansk univers bevidstgør jeg de studerende om deres roller som hhv. sprogindlærer og sprogstuderende samt om den selvstændige del af e-læringens nærmest uendelige muligheder og store differentieringspotentiale. På fagets hjemmeside linkes til flg.: - websteder med fokus på forskellige former for sproglige færdigheder, herunder med muligheden af at løse sproglige opgaver online; - et behørigt udvalg af online aviser, tidsskrifter, blade; - spansk radio og fjernsyn med mulighed af at lytte, kombinere lytning og læsning samt kombinere lytning og læsning med videoklip; - spanske chatrum. I den tidligere omtalte læringsvejledning, jeg tilbyder mine studerende, diskuterer vi bl.a. den enkelte studerendes muligheder og behov inden for skabelsen af et spansk univers, og vi foretager jævnligt i forløbet justeringer med henblik på at tilgodese den løbende intersprogsudvikling. 6. Den elektroniske læringsjournal Som det er fremgået, betragter jeg metakognitiv bevidsthed som en nødvendig forudsætning for, at de studerende kan tage et ægte medansvar for egen læring. Jeg har i de foregående afsnit været inde på hvilke generelle og færdighedsspecifikke aspekter af sproglig læring, jeg anbefaler at bevidstgøre om med henblik på at give de studerende et teoretisk fundament at bygge medansvaret for egen læring på. Endnu et vigtigt led i metakognitiv bevidsthed er planlægning og evaluering af egen læringsproces. Udviklingen af den studerendes intersproglige kompetence foregår, som nævnt, i et samarbejde imellem underviser/vejleder og studerende samt de studerende imellem, og den elektroniske læringsjournal 13 er et uvurderligt redskab for interaktiviteten i denne samarbejdsproces. Mine studerende anvender læringsjournalen som et overbliksskabende samlingspunkt for alle de læringsaktiviteter, der foregår, og den er en medvirkende faktor til, at de mere selvstændigt og reflekterende tager hånd om egen læring. Læringsjournalen er en støtte i den løbende strukturering af fagets aktiviteter samt en hjælp til bevidsthed om oparbejdelse af den enkeltes samtalefærdighed. Det skal understreges, at en læringsjournal skal opfattes som et redskab til procesorienteret vejledning og ikke til produktorienteret evaluering. Den medvirker til over for de studerende at 13 Jeg anvender termen læringsjournal synonymt med logbog. 6

7 anskueliggøre deres individuelle læringsproces og dermed sætte dem i stand til bedre at forstå, systematisere og kontrollere den. Læringsjournalen til mit fag tager konkret form af et worddokument indeholdende en skabelon, som udfyldes af de studerende. Med udgangspunkt i de studerendes optegnelser og selvevalueringer kan jeg, med henblik på den optimale vejledning, få det fornødne indblik i, hvordan deres læringsproces forløber og i journalen indskrive råd og kommentarer. Vi bruger også læringsjournalerne som udgangspunkt for løbende vejledningsseancer face-to-face. Jeg har i det foregående belyst e-læringens muligheder med særligt henblik på glosetræning, tekstlæsning og skabelse af et fremmedsproget univers. Jeg har endvidere påpeget læringsjournalen som et uundværligt redskab for såvel den individuelle sprogindlærer som for samarbejdet imellem vejleder og sprogindlærer. I det følgende skal jeg se nærmere på sproglig e-læring i et netværksstøttet perspektiv. 7. Netværksstøttet sproglig læring Ved termen netværksstøttet sproglig læring (NSSL) forstår jeg sproglig læring i det fysiske rum i kombination med sproglig læring støttet af kommunikation i lokale, nationale og internationale netværk 14. Denne såkaldte computermedierede kommunikation kan foregå imellem én-til-én, éntil-mange og mange-til-mange, og den antager typisk to former (Warschauer 1997): - den asynkrone (med tidsintervaller) via mail, deltagelse i nyhedsgrupper, deltagelse i konferencer/debatfora i e-læringsplatforme; - den synkrone (uden nævneværdige tidsintervaller), primært via chatfora. I min terminologi omfatter den computermedierede del af sproglig læring ikke alene egentlig kommunikation om og på fremmedsproget, men også forskellige øvelses- og opgavetyper, der direkte fokuserer på indarbejdelse af specifikke sproglige elementer. Med indtænkning af den iboende differentiering imellem det asynkrone og det synkrone medium, opstiller jeg nedenstående progression med seks niveauer: 1. asynkron NSSL (fokuseret træning af helt specifikke sproglige elementer (forståelsesorienterede og bundne produktive øvelser); 2. synkron NSSL (træning af afgrænsede sproglige elementer (fx i form af informationskløftopgaver, som løses online i små grupper sprogindlærerne imellem); 3. asynkron NSSL (kommunikation med et læringsmæssigt sigte sprogindlærere imellem (fx diskussioner og problemløsningsopgaver) med tidsforskydning; 4. synkron NSSL (kommunikation med et læringsmæssigt sigte sprogindlærere imellem (fx diskussioner og problemløsningsopgaver) uden nævneværdig tidsforskydning; 5. asynkron NSSL (kommunikation med tidsforskydning imellem sprogindlærere og indfødte sprogbrugere, enten med et egentligt læringsmæssigt sigte for deltagerne, som fx i e- tandem 15, eller uden); 6. synkron NSSL (kommunikation uden nævneværdig tidsforskydning imellem sprogindlærere og indfødte sprogbrugere, enten med et egentligt læringsmæssigt sigte for deltagerne, som fx i e-tandem, eller uden). Niveauerne spænder således fra fokuserede øvelsestyper, over friere kommunikation med et bredere læringsmæssigt sigte til ægte kommunikation med indfødte sprogbrugere. På trods af at sidstnævnte kan finde sted uden et specifikt sigte, kan sprogindlæreren i høj grad profitere heraf læringsmæssigt, specielt hvad angår udvikling af fluency på fremmedsproget Svarer omtrentligt til termen blended learning. Se 7

8 Det teoretiske grundlag for ovenstående progression henter jeg fra kognitionspsykologien, der betragter sproglig læring som informationsbearbejdning. Det er en grundlæggende anskuelse at mennesket, og dermed også sprogindlærere, har en begrænset kognitiv bearbejdningskapacitet. Hvilken grad af kognitiv bearbejdning, en sproglig aktivitet udløser hos en sprogindlærer, er individuelt betinget og varierer fra sprogindlærer til sprogindlærer (McLaughlin/Rossman/McLeod 1983). Derfor vil det forholde sig således, at hvert niveau i progressionen vil fordre forskellige grader af kognitiv belastning hos den enkelte i henhold til det stadium i den intersproglige udviklingsproces, hvorpå man befinder sig (Ambjørn 2003). Differentieringspotentialet i progressionen skal primært findes i - forholdet imellem forståelsesorienterede og produktive øvelser; - forholdet imellem øvelser og egentlig kommunikation; - forholdet imellem asynkron og synkron produktion hvad angår den kommunikative produktionshastighed; - kompleksiteten i den sproglige produktion. Der kan være mange gode grunde til at kombinere det fysiske og elektroniske læringsrum. I Ambjørn (2004b: 3) peger jeg på flg.: - større uafhængighed i tid og rum; - bedre kontaktmuligheder til underviser/vejleder og medstuderende; - øget optag af omfattende og/eller komplekse informationer; - øget tid til refleksion; - løsninger af konkrete øvelser med efterfølgende respons og diskussion; - videndeling. I det følgende vil jeg fokusere på yderligere tre faktorer, der alle relaterer direkte til differentiering og for mig hører til blandt de yderst essentielle, når det drejer sig om fordelene ved netværksstøttet sproglig læring. 7.1 Øgede differentieringsmuligheder Generelt om undervisningen i det fysiske rum, det være sig forelæsninger eller holdtimer, er differentieringsmulighederne sparsomme. På en højere læreanstalt arbejder vi i sagens natur meget teoretisk. De fleste af teorierne er ganske nye for de studerende, og de kan være vanskelige at forstå. Forestillingen om et godt læringsmæssigt udbytte for et flertal i denne undervisningsform er illusorisk. De studerende møder op med forskellige forudsætninger, men undervisningen afvikles i henhold til den tidlige omtalte onesize-model. Mundtlige fremlæggelser i det fysiske rum tillader ikke den enkelte at fravælge det overflødige eller fokusere ekstra på det komplekse, og den tillader ikke den enkelte at optage informationerne i eget tempo. Dertil kommer de større udsving i modtageres opmærksomhedskurve under længere fremlæggelser, hvilket betyder, at dele af stoffet ikke optages. De studerendes præferencer inden for læringsstile kan ikke tilgodeses med undervisning udelukkende i det fysiske rum, som ikke appellerer til dem, der er mere visuelt og taktilt orienterede. Endvidere er der i det fysiske rum mange forstyrrende elementer, der mindsker læringspotentialet, fx pladsmangel, uro og den blotte fysiske tilstedeværelse af andre personer, hvis udseende, påklædning og adfærd kan virke distraherende (Grevy 2004). Og sidst, men ikke mindst, kan et vist fravær fra lektioner i det fysiske rum ikke undgås. Foruden præsentationer og fremlæggelser i det fysiske rum, bruges der i sprogundervisningen også meget tid på gennemgang af løsninger på øvelser og opgaver. Atter afspejles onesizemodellen med al tydelighed, idet det forudsættes, at alle studerende på et hold har mere eller mindre de samme behov. Sådanne aktiviteter er yderst tidskrævende og har en ringe læringsværdi for mange. Ved at kombinere læring i det fysiske rum med læring i det elektroniske rum undgås de her skitserede problemstillinger, og differentieringen kan varetages i langt højere grad. Min erfaring er, at mundtlige gennemgange af et teoretisk stof derfor med stor fordel kan fastholdes, suppleres 8

9 og nuanceres i form af støttematerialer i læringsplatformens fildeling samt instruerende og debatterende indlæg i de dertil indrettede fora. Og en gennemgang i et debatforum af løsningsforslag til diverse øvelser tillader de studerende at lægge hovedvægten på netop det, den enkelte har brug for og klikke sig hurtigt igennem stof, der er mindre relevant. Hvad angår sidstnævnte, har jeg taget det skridt at erlægge gennemgang af øvelser til asynkron bearbejdning i det elektroniske rum (pkt. 1 i den opstillede progression) 16. Konkret foregår det på den måde, at jeg hver semesteruge lægger et vist antal øvelser i hver sin tråd i et dertil indrettet forum i CampusNet. De fleste samarbejdsgrupper i faget har deres eget elektroniske samarbejdsrum, hvortil kun de selv har adgang, og hvor de i fællesskab udarbejder løsningsforslag til ugens øvelser. Efter at øvelsesformuleringerne fra min hånd er lagt i en tråd i et debatforum, modtager de studerende elektronisk en meddelelse om, hvilke udvalgte grupper, der, inden for en vis tidsfrist skal kopiere deres løsningsforslag fra deres grupperum over i en svartråd i fællesrummet. Herefter giver jeg direkte respons på dele af de indkomne forslag, medens jeg lægger andre ud til diskussion blandt alle deltagerne. Efterhånden som de studerende får erfaring i at bruge det elektroniske læringsrum, sker der oftere og oftere det, at nogle af dem selvstændigt tager initiativet til at give respons på hinandens løsningsforslag og diskutere dem frem og tilbage. 7.2 Computermedieret kommunikation De computermedierede interaktionsmuligheder udgør genremæssigt et hybridmedium mellem skrift- og talesprog, hvor specielt den uformelle synkrone chatform har mange lighedstræk med det talte sprog. I kombinationen imellem sproglig læring i det fysiske og elektroniske rum ligger der en hensyntagen til kognitiv bearbejdningskapacitet, når det drejer sig om oparbejdelse af mundtlighed, herunder samtalefærdighed. I forskningen på området arbejdes der ud fra en tese om, at det skriftlige medium i det elektroniske rum har en faciliterende effekt på en efterfølgende mundtlig produktion face-to-face, hvilket logisk hænger sammen med mindre kognitiv belastning inden for det skriftlige medium med bedre tid til planlægning af produktionen (Warschauer/Kern 2000; Kern/Ware/Warschauer 2004). Beauvois (1998) benævner meget illustrerende computermedieret kommunikation conversation in slow motion. På BA-studiets 4. semester, i faget 'Personlig kommunikation og IT', arbejder vi i spanskundervisningen på den opstillede progressions niveau 3 (jfr. afsnit 7), hvor computermedieret asynkron kommunikation på fremmedsproget indgår som et formidlende led imellem det skrevne og det talte sprog 17. Med mig som mediator, kommunikerer de studerende på spansk i mindre grupper i debatrum i CampusNet. Denne kommunikation har funktion af forberedelse til deltagelse i præsentationer, diskussioner og forhandlinger i de samme grupper face-to-face i det fysiske rum. Man kan på den måde sige, at den computermedierede kommunikation kommer til at virke som en conversation simulator (Payne/Whitney 2002). 7.3 Fejlidentifikation og -korrektion Når man arbejder med fremmedsproglig mundtlighed, er man nødt til at forholde sig til problematikken omkring grammatisk fejlkorrektion. I den deltagercentrerede undervisningsform med fokus på kommunikativ effektivitet vil simultan grammatisk fejlkorrektion have en uheldig indvirkning på læringsprocessen. For det første vil de afbrydelser, denne korrektionsform afstedkommer i samtalen, virke forstyrrende på selve interaktionsforløbet, og dernæst vil den skabe et Det drejer sig på sem. om øvelser rettet mod såvel forståelsesorienteret analyse som bunden produktion af diverse elementer inden for talesprogsdiskurs og dialogopbygning. Endvidere indgår de tidligere omtalte resumeer af avisoverskrifter plus manchetter. Progressionens niveau 5 og 6 varetages selvstændigt af den enkelte studerende efter behov og interesse og som led i skabelsen af 'det spanske univers' (jf. afsnit 5). 9

10 fokusskift fra indhold til form, hvilket på sin side vil spolere illusionen om "ægte kommunikation". I stedet for simultan fejlkorrektion anbefales det uforstyrret at lade de studerende producere talt sprog og anvende konsekutiv korrektion (Ambjørn 2001a). Et andet argument for anvendelse af den konsekutive korrektionsform er hjernens begrænsede bearbejdningskapacitet, idet simultan fejlkorrektion ofte vil føre til mental overbelastning i den mundtlige produktionsproces. Det betyder, at simultan korrektion i de fleste tilfælde ingen nævneværdig effekt har. På trods af den konsekutive korrektions utvivlsomt højere effektivitet inden for mundtlighed, er det min erfaring, at heller ikke den fungerer optimalt. Til undervisningen på 4. semester, hvor vi, som beskrevet, arbejder med asynkron computermedieret kommunikation som forberedelse til arbejdet med mundtligheden i det fysiske rum, har jeg udviklet nedenstående model til differentieret fejlidentifikation og -korrektion i de debatindlæg, de studerende skriver på spansk: Forståelsesorienteret fejlidentifikation - i en sætning identifikation af én fejltype - i en sætning identifikation af flere fejltyper - i et tekstuddrag identifikation af én fejltype - i et tekstuddrag identifikation af flere fejltyper - i hele teksten identifikation af én fejltype - i hele teksten identifikation af flere fejltyper Produktiv fejlkorrektion - i en sætning korrektion af én fejltype - i en sætning korrektion af flere fejltyper - i et tekstuddrag korrektion af én fejltype - i et tekstuddrag korrektion af flere fejltyper - i hele teksten korrektion af én fejltype - i hele teksten korrektion af flere fejltyper Den forståelsesorienterede og den produktive fejlkorrektion kan anvendes hver for sig eller sammen. I sidste tilfælde kommer identifikation af fejlen logisk før korrektion af samme. Endnu en differentieringsmulighed er ekspliciteringsgraden af fejltypen. Man kan vælge at anføre det område, den grammatiske fejl falder indenfor, eller man kan helt udelade remediale informationer. Det er principielt afsender af et skriftligt debatindlæg, der identificerer og/eller korrigerer egne fejl. Men de andre gruppemedlemmer er velkomne til at bidrage med løsningsforslag til problemer, som afsender ikke selv kan klare. 7.4 Forudsætninger Jeg har arbejdet med netværksstøttet sproglig læring siden 2002 og er fortsat inde i en forskningsbaseret udviklingsfase på området. Jeg kan ikke få øje på egentlige ulemper i forbindelse med denne form for læring, men en længere række af forudsætninger er nødvendige for, at den kan lykkes (Agertoft 2003a+b; Ambjørn 2004: 3): - alle deltagere skal have sat sig grundigt ind i den pågældende læringsplatforms opbygning og kunne håndtere de grundlæggende funktioner; - der skal fra undervisers/vejleders side udarbejdes retningslinier for anvendelse af og adfærd i det elektroniske læringsrum; - der fordres en høj grad af systematisk tænkning fra alle deltageres side, så overskueligheden i de elektroniske rum højnes; - såvel underviser/vejleder som deltagere skal være indstillet på at indgå i et forpligtende samarbejde omkring læringen; 10

11 - såvel underviser/vejleder som deltagere skal via regelmæssig tilstedeværelse (såvel receptiv som produktiv) i de elektroniske debatfora påtage sig et medansvar for en optimalt udbytte af den netværksstøttede del af undervisningen; - der fordres en høj grad af selvdisciplin fra såvel undervisers/vejleders som deltagers side. - der fordres opmærksomhed fra såvel underviser/vejleder- som deltagerside rettet mod selve kommunikationen, dens form og vellykkethed. Ovenstående forudsætninger er imidlertid ikke tilstrækkelige i sig selv. De studerende skal direkte og løbende bevidstgøres om både dem og om den praktiske adfærd i det elektroniske læringsrum, herunder om samarbejdets konkrete form, videndeling og netetikette. Endvidere skal de bevidstgøres om den netværksstøttede e-læringsforms store differentieringspotentiale og om de læringsteoretiske begrundelser for dens anvendelse. Når der i undervisningen indgår computermedieret kommunikation på fremmedsproget, er det desuden hensigtsmæssigt at bevidstgøre om den autentiske sprogbrugs karakteristika i hhv. den synkrone og asynkrone kommunikation, i såvel uformelle som formelle fora. 7.5 Problemstillinger Hvad jeg endnu ikke har berørt, er de problemstillinger, der knytter sig til implementeringen af den netværksstøttede læringsform. Gennem en uformel undersøgelse på årgang 2003 har jeg fået indkredset årsagerne til, at det er forbundet med visse vanskeligheder at få læse- og skriveaktiviteten i en e-læringsplatform op på et acceptabelt niveau. Nedenstående begrundelser for den noget sporadiske tilstedeværelse i det elektroniske læringsrum er ikke anført i prioriteret, men tilfældig rækkefølge: - usikkerhed over for IT generelt; - manglende internetforbindelse til hjemmecomputer; - utilstrækkeligt kendskab til praktisk anvendelse af CampusNet; - generel uoverskuelighed i CampusNet; - manglende forståelse af formålet med læring i det elektroniske rum; - manglende forståelse af fremgangsmåden ifm. håndtering af øvelser; - skepsis over for netværksstøttet læring; - manglende interesse for faget; - manglende interesse for spanskstudiet. Nogle af disse faktorer står det uden for den enkelte undervisers rækkevidde at øve indflydelse på. Men hvad angår specielt den manglende forståelse af formålet med læring i det elektroniske rum, af fremgangsmåden i forbindelse med øvelser samt generel skepsis over for undervisningsformen, er det muligt at sætte målrettet ind. Jeg intensiverede derfor fra og med årgang 2004 bevidstgørelsen om formål, potentiale og fremgangsmåde i den netværksstøttede læringsform. Resultatet af dette tiltag har været en markant højnelse af primært den receptive tilstedeværelse. På både årgang 2004 og 2005 har den opfordrede produktion (løsningsforslag til diverse sproglige øvelser) kørt rimeligt uproblematisk med et aktivitetsniveau tæt på de 100 % efter en vis indkørselsfase. Til gengæld skal der iværksættes aktiverende foranstaltninger, hvad angår den uopfordrede produktive tilstedeværelse, hvor deltagerne efter interesse og behov bidrager med enten initierende indlæg eller responderende og debatterende indlæg på andres indlæg. Med dette formål har jeg fra og med årgang 2005 indledt forskellige former for forsøg med selve kommunikationsformerne i det sproglige e-læringsrum for på sigt at få indkredset kriterierne for deres vellykkethed eller mangel på samme. 11

12 8. Afrunding Med differentiering som den røde tråd, har jeg med relation til egen undervisningspraksis ønsket at belyse forskellige forudsætninger for et optimalt udbytte af udvalgte aspekter af den sproglige e-lærings potentiale. Endvidere har jeg, som et led i e-læringskonceptet, plæderet for integration af netværksstøttet sproglig læring og skildret dens fordele, forudsætninger og problemstillinger. Endelig har jeg kort berørt egne igangværende tiltag, der forhåbentligt kan bidrage til en optimering af den netværksstøttede sproglige lærings potentiale. Litteratur Agertoft, Annelise m.fl. (2003a): Netbaseret kollaborativ læring. En guide til undervisere. Værløse: Billesø og Baltzer. Agertoft, Annelise m.fl. (2003b): Deltager i netbaseret læring. En guide til samarbejde. Værløse: Billesø og Baltzer. Ambjørn, Lone (1999): Samtalefærdighed og medansvar. Sprogforum, 14/5, Ambjørn, Lone (2001a): Talt interaktion anskuet i et diskursivt, pragmatisk og strategisk perspektiv. Webpublikation, Ambjørn, Lone (2001b): Proces, medansvar og differentiering i oparbejdelse af den leksikalske kompetence. Webpublikation, Ambjørn, Lone (2002a): Sproglige læringsprocesser og IT. - Sproglæringsteoretisk værktøj til udvikling af ITstøttede materialer og programmer til sprogundervisningen. Working Paper, Webpublikation, Ambjørn, Lone (2002b): Formalsproglig kompetence og IT. - Sproglæringsteoretisk værktøj til udvikling af IT-støttede materialer og programmer inden for grammatikalsk og leksikalsk kompetence. Working Paper, Webpublikation, Ambjørn, Lone (2002c): Receptive processer og IT. - Sproglæringsteoretisk værktøj til udvikling af ITstøttede materialer og programmer inden for sproglig reception. Working Paper, Webpublikation, Ambjørn, Lone (2003): Computermediets differentieringspotentiale i sproglig læring belyst ud fra en procesorienteret synsvinkel. Hermes, 30, Ambjørn, Lone (2004a): Produktive processer og IT. - Sproglæringsteoretisk værktøj til udvikling af ITstøttede materialer og programmer inden for sproglig produktion. Working Paper, Webpublikation, Ambjørn, Lone (2004b): Netværksbaseret sproglig læring i CampusNet. Webpublikation, LearningNet.dk. Beauvois, Margaret H. (1998): Conversations in slow motion: Computer-mediated communiacation in the foreign language classroom. The Canadian Language Review, 54/2, Coady, James (1997): L2 vocabulary acquisition through extensive reading. I T. Huckin /J. Coady, Ebbinghaus, H. (1885): Über das Gedächtnis. Leipzig: Von Duncker and Humblot. Grabe, William (2004): Research on teaching reading. Annual Review of Applied Linguistics, 24, Grevy, Carlo (2004): Klasseværelset, kroppen og teknologien fra landsbyskole til interaktionssamfund. Emergens, 3, Haastrup, Kirsten (1989): Fremmedsproglig reception: Lytte og læseforståelse. I Kasper/Wagner (red.): Grundbog i fremmedsprogspædagogik, Hirsh, David /Nation, Paul (1992): What vocabulary size is needed to read unsimplified texts for pleasure? Reading in a Foreign Language, 8/2, Huckin, Thomas/Coady, James (1999): Incidental vocabulary acquisition in a second language. SSLA, 21, Kern, Richard/Ware, Page/Warschauer, Mark (2004): Crossing frontiers: New directions in online pedagogy and research. Annual Review of Applied Linguistics, 24, Landauer, T.K./Bjork, R.A. (1978): Optimum rehearsal patterns and name learning. I Gruneberg/Morris/Sykes (red.), Practical aspects of memory, Leitner, S. (1972): So lernt man lernen. Freiburg: Herder. 12

13 McLaughlin, Barry/Rossman, Tammi/McLeod, Beverly (1983): Second language learning: An information-processing perspective. Language Learning, 33/2. Mondria, Jan-Arjen/Mondria-De Vries, Siebrich (1994): Efficiently memorizing words with the help of word cards and "hand computer": Theory and applications. System, 22/1, Moskovsjy, Christo (2001): The Critical Period Hypothesis Revisited. Webpublikation, Proceedings of the 2001 Conference of the Australian Linguistic Society. Nation, Paul (1990): Teaching and learning vocabulary. New York: Newbury House Publishers. Nation, Paul/Newton, Jonathan (1997): Teaching vocabulary training. I T. Huckin/J. Cody: Nation, Paul/Waring, Robert (1997): Vocabulary size, text coverage and word lists. I Schmitt/McCarthy: Nunan, David (1999): Second Language Teaching & Learning. Boston, Massachusetts, Heinle & Heinle Publishers. Schmitt, Norbert/McCarthy (red.) (1997): Vocabulary. Description, acquisition and pedagogy. Cambridge University Press. Seeley, Ned/Day, Laurence (1971): Penetrating the mass media: A unit to develop skill in reading Spanish newspaper headlines. Foreign Language Annals, 5/1, Selinker, Larry (1972): Interlanguage. International Review of Applied Linguistics 10, Simensen, Aud Marit (1998): Teaching a foreign language. - Principles and procedures. Bergen - Sandviken: Fagbokforlaget. Tomlinson, Carol Ann (2000): How to differentiate instruction. Reconcilable differences? Educational Leadership, 58/1, 1-7. Tornberg, Ulrika (2001): Sprogdidaktik. København: L&R Uddannelse A/S. Warschauer, Mark (1997): Computer-Mediated Collaborative Learning: Theory and Practice. Modern Language Journal, 81/4, Warschauer, Mark/Kern, Richard (2000): Network-based language teaching: Concepts and practice. Cambridge University Press. 13

Differentiering og bevidstgørelse i det fremmedsproglige e-læringsrum

Differentiering og bevidstgørelse i det fremmedsproglige e-læringsrum Differentiering og bevidstgørelse i det fremmedsproglige e-læringsrum Lone Ambjørn Lektor Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Aarhus School of Business (ASB) lam@asb.dk http://www.asb.dk/staff/langcom/lam.aspx

Læs mere

DET ELEKTRONISKE GLOSEKARTOTEK. Lone Ambjørn, HHÅ & IT-Vest

DET ELEKTRONISKE GLOSEKARTOTEK. Lone Ambjørn, HHÅ & IT-Vest DET ELEKTRONISKE GLOSEKARTOTEK Lone Ambjørn, HHÅ & IT-Vest "Uden grammatik kan vi udtrykke meget lidt, men uden et ordforråd kan vi slet ikke udtrykke noget". Citatet stammer fra den kendte engelske forsker

Læs mere

INFORMATIONER FRA SPANSKLÆRERFORENINGEN MARTS 1998, LONE AMBJØRN & GEORG BEYER CLAUSEN

INFORMATIONER FRA SPANSKLÆRERFORENINGEN MARTS 1998, LONE AMBJØRN & GEORG BEYER CLAUSEN OPARBEJDELSE AF DEN LEKSIKALSKE KOMPETENCE VIA DIREKTE OG COMPUTERSTØTTET GLOSETRÆNING LONE AMBJØRN & GEORG BEYER CLAUSEN Det overordnede formål med al sprogundervisning på alle niveauer er oparbejdelse

Læs mere

Lone Ambjørn Handelshøjskolen i Århus & IT-Vest

Lone Ambjørn Handelshøjskolen i Århus & IT-Vest FORSKNINGSBASERING OG PROCESORIENTERING I DEN COMPUTERSTØTTEDE SPROGUNDERVISNING Lone Ambjørn Handelshøjskolen i Århus & IT-Vest INDLEDNING Inden for den moderne fremmedsprogsundervisning står tre interrelaterede

Læs mere

FAGLIG OG METODISK KOORDINATION I SPANSKUNDERVISNINGEN

FAGLIG OG METODISK KOORDINATION I SPANSKUNDERVISNINGEN FAGLIG OG METODISK KOORDINATION I SPANSKUNDERVISNINGEN af Lone Ambjørn og Vibeke Andersen, HHÅ På Spansk Institut, HHÅ, påbegyndte forfatterne for halvandet år siden et samarbejde omkring etablering af

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig

Læs mere

OM TALE, TILTALE OG SAMTALE I FREMMEDSPROGLIG MUNDTLIGHED Lone Ambjørn Aarhus School of Business (ASB)

OM TALE, TILTALE OG SAMTALE I FREMMEDSPROGLIG MUNDTLIGHED Lone Ambjørn Aarhus School of Business (ASB) OM TALE, TILTALE OG SAMTALE I FREMMEDSPROGLIG MUNDTLIGHED Lone Ambjørn Aarhus School of Business (ASB) Ifølge UVM's læreplaner og vejledninger bør tilgangen til oparbejdelse af mundtligheden på de gymnasiale

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Formula 1. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem slå gloserne fra, når de læser teksten.

Formula 1. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem slå gloserne fra, når de læser teksten. Formula 1 Niveau 5. klasse Varighed 10-12 lektioner Om forløbet Formula 1 handler om motorsport og har fokus på ordforråd, der handler om biler og racerløb. Eleverne skal også både lytte og læse til tekster

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: It-baseret forbedring af organisatoriske

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Slutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget

Slutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget Retningslinjer for evaluering af undervisning 3. udgave. Formål Evaluering af undervisningen består af to typer med hver sit formål. Midtvejsevaluering Evalueringen har til formål: Slutevaluering at sikre

Læs mere

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Märchen. Om forløbet. Niveau. Varighed. 8. klasse. 8 lektioner

Märchen. Om forløbet. Niveau. Varighed. 8. klasse. 8 lektioner Märchen Niveau 8. klasse Varighed 8 lektioner Om forløbet Alle kender til eventyrets magiske verden, eventyrets typiske konstruktion og karaktertræk. Samtidig kender eleverne til de typiske figurer og

Læs mere

Fra mundtlig gruppeeksamen til løbende evaluering med portfolio

Fra mundtlig gruppeeksamen til løbende evaluering med portfolio Fra mundtlig gruppeeksamen til løbende evaluering med portfolio Fra mundtlig gruppeeksamen til løbende evaluering med portfolio, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 Lone Ambjørn, lektor,

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Justeret opgaveformat og lærerens hæfte Faglige mål, som omhandler det skriftlige arbejde anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske,

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

Helhedsorienteret Projektledelse

Helhedsorienteret Projektledelse Helhedsorienteret Projektledelse I århundreder har vi spillet ludo og dygtiggøre os i spillet. Moderne ledelsesudvikling - dans på bordene Gode ledere tør og har evnerne til at sætte sig mål, som andre

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

l æ r e r v e j l e d n i n g

l æ r e r v e j l e d n i n g indhold introduktion til vejledningen 2 ny på job 3 start & slut 4 pausen 5 instruktioner 6 sikkerhed 7 løn & ansættelse 8 1 Introduktion Vi lærer hele tiden også selv om det ikke er undervisning. Undervisningens

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og

Læs mere