Kvalitetsløft. kommer ikke af sig selv. beskæftigelse

Transkript

1 beskæftigelse nu N y h e d s b r e v n r. 0 2 n o v e m b e r 0 8 Kvalitetsløft kommer ikke af sig selv Det enstrengede beskæftigelsessystem skulle løfte kvaliteten i jobcentrene. I dag knap to år efter reformen er halvdelen af landets jobcenterchefer enige om, at det er lykkedes. Men resultaterne er ikke kommet af sig selv. Mere kvalitet og højere faglighed. Sådan lød et af målene, da det enstrengede beskæftigelsessystem så dagens lys. Og halvdelen af landets jobcenterchefer kan da også i dag svare ja til spørgsmålet, når de bliver spurgt om kvaliteten i indsatsen er øget efter sammenlægningen. Til gengæld slås et stort mindretal fortsat med kulturkløft, rekrutteringsproblemer, store administrative byrder og et akut behov for kompetenceudvikling af medarbejderne. Det fremgår af den survey, som Marselisborg Analyse har gennemført i august-september blandt alle landets jobcenterchefer og afdelingsledere. Og resultaterne der præsenteres i denne udgave af Beskæftigelse NU understreger, at det kræver en målrettet indsats at høste udbyttet af den enstrengede model. Temperaturmålingen tegner samtidig et billede af et system, hvor de statslige og kommunale systemer mange steder fortsat fungerer som selvstændige enheder. Politikerne opfordres til at ændre lovgivningen, så den bliver ført ajour med virkeligheden i jobcentrene. Vi er gået bagom tallene og har besøgt et par jobcentre, der har taget konkrete initiativer, for at højne kvaliteten i beskæftigelsesindsatsen. Læs mere side 3-5 Cafe med jobmuligheder. Fast mødetid hver dag, fastlæggelse af de jobsøgendes individuelle kompetencer og målrettet fokus på at søge relevante jobs giver 14 resultater i JobCaféen i Favrskov. Højere kvalitet og kortere sagsbehandling. En målrettet tidlig indsats skaber gode resultater på sygedagpengeområdet i Skive. Medarbejderne har fået et komptenceløft, anden aktør er hyret ind til de sager, der har været længst i 7 systemet, og så er en ny proceduremanual taget i brug.

2 Leder Bedre kvalitet er et fælles ansvar Hvis intentionerne, målene og visionerne om bedre kvalitet i beskæftigelsesindsatsen skal indfries, kræver det, at såvel jobcentre, stat, kommune som eksterne samarbejdspartnere påtager sig et fælles ansvar. Det må være konklusionen, når man har læst artiklerne i denne udgave af Beskæftigelse NU. Med afsæt i en survey, med detagelse af 136 jobcenterchefer og afdelingsledere, har vi taget temperaturen ude i jobcentrene. Og det står klart, at kvalitetsforbedringer ikke kommer af sig selv eller som en naturlig konsekvens af strukturændringer. Blot fordi organisationen er blevet større, og der dermed er tilført flere kompetencer, er det ikke ensbetydende med, at den samlede kvalitet af indsatsen stiger. Det er en kæmpe ledelsesmæssig og organisatorisk udfordring at øge kvaliteten i beskæftigelsesindsatsen. Sagt med andre ord: Medarbejderne skal klædes på til at kunne indfri de forventninger til kvaliteten, der er forbundet med sammenlægningen. Man skal huske på, at der hver eneste dag er fuld fart på i jobcentret. Alle medarbejdere arbejder hårdt for at løse deres opgaver. Vi har en historisk lav ledighed, og set i det lys handler kvalitetsforbedringer om at skabe et beskæftigelsessystem, der kan samle restgruppen af ledige op, og hvor offentlige og private virksomheder kan rekruttere og fastholde kvalificerede og motiverede medarbejdere. Det er tankevækkende, at jobcenterchefer over hele landet deler sig i to klynger. Dem, der har høstet gevinsten af reformen, og de, der fortsat kæmper med strukturelle og udefrakommende barrierer og udfordringer. Meget kunne tyde på, at der skal en regelforenkling til, og så skal der gøres en ihærdig indsats for at dele den viden, som er opsamlet i de jobcentre, der rent faktisk melder tilbage, at de har et positivt udbytte af reformen. Se nu blot eksemplerne fra Favrskov og Skive. Her er der taget nogle konkrete og målrettede initiativer for at sikre en bedre kvalitet i sagsbehandlingen, til gavn for borgerne. Samtidig har der været et stort fokus på medarbejdernes involvering og motivation. Gode eksempler på, at det er et fælles ansvar at løfte kvaliteten. Michael M. Dyreholt, adm. direktør Marselisborg Center for Beskæftigelse, Kompetence & Viden 3 Survey Jobcentre er delt i to klynger, når de bliver spurgt om værdien af det enstrengede system 4 Jobcenterchefer Lovgivningen er ikke fulgt med og er en væsentlig barriere for kvalitetsløft i jobcentrene 7 Skive Højere kvalitet og hurtigere sagsbehandling af sygedagpengesager 10 Favrskov Det professionelle jobcenter: Mindre stat, mindre kommune. Mere jobcenter 12 Reportage I Favrskov arbejder konsulenter fra jobcentret sammen med konsulenter fra Marselisborg 15 Best practice Nyt katalog, der henvender sig til jobcentermedarbejderen, på 16 Etnisk Kommuneplan Holbæk Kommune har brugt arketypemodel til at øge udplaceringen af ledige. i n d h o l d beskæftigelse nu. nr. 02 november 08

3 Marselisborg Analyse Survey Kvalitet i beskæftigelsesindsatsen: Jobcentre er delt i to klynger Jobcenterchefer og afdelingsledere er delte i spørgsmålet, om det enstrengede system har ført til øget kvalitet i beskæftigelsesindsatsen. Potentialet er ikke vekslet til resultater alle steder, viser den rundspørge, som Marselisborg Analyse netop har gennemført. Det kræver en målrettet indsats at høste udbyttet af det enstrengede beskæftigelsessystem. Det viser resultaterne af den survey, som 136 jobcenterchefer og afdelingsledere fra hele landet har bidraget til. Halvdelen svarer her knap to år efter etableringen af jobcentrene at kvaliteten i beskæftigelsesindsatsen er steget. Men over hele landet arbejder andre jobcentre fortsat med at forene kulturforskellene mellem det statslige og kommunale system, de massive rekrutteringsproblemer og et udtalt behov for kompetenceløft blandt jobcentermedarbejderne. Surveyen giver en aktuel temperaturmåling på tilstanden i landets 91 jobcentre. Og lader man blikket løbe ned over de indsamlede besvarelser, konstaterer man hurtigt, at jobcentrene er delt i to klynger. De, der er kommet styrket ud af sammenlægningen, og de, der fortsat må arbejde hårdt for at levere de ønskede resultater. Når man spørger til, om Delte meninger om det enstrengede system Vurderer du, at det enstrengede beskæftigelsessystem med én indgang for den ledige i praksis er indført? 34% 13% 9% 11% 33% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad I hverken høj eller lav grad Kun i mindre grad Nej, slet ikke Øget kvalitet i halvdelen af centrene Vurderer du, at kvaliteten i indsatsen er øget efter kommunesammenlægningen? 8% 18% 22% 9% 42% reformen har løftet kvaliteten i indsatsen, er svarene tilnærmelsesvis delt i to lige store grupper. Dem, der hælder til et ja, og dem der mener nej. Den todelte ledelse i jobcentrene fremhæves som én af de helt store udfordringer i mange af de kommentarer, som jobcentercheferne har knyttet til rundsspørgen: To ledere er en dårlig idé. Så enkelt Ja, i høj grad Ja, i nogen grad I hverken høj eller lav grad Kun i mindre grad Nej, slet ikke formuleres det af en jobcenterchef i den anonyme besvarelse. Knap halvdelen af de adspurgte chefer nikker da også nej til, at det enstrengede system med én indgang er indført i praksis. Kulturforskellene mellem de kommunale og de statslige medarbejdere ligger tilsyneladende fortsat som en væsentlig barriere: En af udfordringerne er at få et tættere samarbejde med de statslige medarbejdere, men dette besværliggøres af de forskellige fagsystemer, vi arbejder med. Forklarer en kommunal jobcenterchef. Rundspørgen afdækker også et andet kendt problem blandt jobcentrene: Rekruttering af kvalificeret personale er nærmest umulig. I en lang række af de indsendte besvarelser fremhæver jobcentercheferne netop rekruttering beskæftigelse nu. nr. 02 november 08 3

4 Marselisborg Analyse Survey Tæt kontakt til virksomheder i større kommuner Vurderer du, at de enkelte jobcentre, efter at kommunerne er blevet større, har formået at holde den samme tætte kontakt til virksomhederne og andre eksterne samarbejdspartnere? 15% 19% 9% 19% 38% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad I hverken høj eller lav grad Kun i mindre grad Nej, slet ikke og fastholdelse som et af de største problemer. Det er en udfordring for os at få profileret os som den spændende og udfordrende arbejdsplads, vi rent faktisk er. Lyder en kommentar i undersøgelsen. Det er til gengæld kun et mindretal hver fjerde der ser sammenlægningen som en barriere for at fastholde den tætte kontakt med det lokale erhvervsliv. Kompetenceløft nødvendigt Alt andet lige skulle sammenlægningen betyde, at det enkelte jobcenter fik samlet flere kompetencer under samme tag. Specialister fra henholdsvis den kommunale beskæftigelsesforvaltning og den statslige arbejdsformidling sidder nu Jobcenterchefer: LOVgivningen er ikke fulgt med To jobcenterchefer fra hver deres kommune og med ansvaret for henholdsvis den statslige og den kommunale del af jobcentret oplever begge, at lovgivningen på beskæftigelsesområdet ikke er fulgt med udviklingen. Esben Outzen, statslig jobcenterchef i Gribskov, og Allan Westh, kommunal jobcenterchef på Bornholm, sidder i to vidt forskellige kommuner med vidt forskellige udfordringer og problemstillinger. Alligevel oplever de begge, at den største barriere for at løfte kvaliteten i beskæftigelsesindsatsen, er en utidssvarende lovgivning. Vi har to arbejdsgivere og to forskellige lovgivninger på det kommunale og statslige område. Vi kunne bruge hinandens ressourcer langt bedre, hvis vi kun havde én lovgivning at leve op til. Lige nu, hvor vi har mange sygemeldte borgere i den kommunale del, ville det være oplagt, at vi kunne bruge hinanden bedre, men det kan vi ikke, siger Allan Westh. Han peger på, at lovgivningen, som det blev lovet, da sam- menlægningen blev præsenteret, ikke er blevet tilpasset. Esben Outzen, Gribskov: Det enstrengede system har ganske enkelt ikke virket her i Gribskov. Borgerne går godt nok ind ad den samme dør, men derfra er alt adskilt, siger han. Esben Outzen er heller ikke i tvivl om, at der skal en regelforenkling til: Der er jo stadig to forskellige lovgivninger for stat og kommune. Det er to forskellige regelsæt, der skal følges, og så bliver det svært at samarbejde, selv om vi rigtig gerne ville. Esben Outzen mener overordnet, at det er for tidligt at evaluere på sammenlægningen i jobcentret i Gribskov og understreger, at den nye nordsjællandske kommune er skabt af to 4 beskæftigelse nu. nr. 02 november 08

5 Marselisborg Analyse Survey sammen og kan udnytte hinandens kompetencer på tværs. I praksis er det da også lykkedes, melder seks ud af ti af de adspurgte jobcenterchefer. Men igen vender en stor klynge tommelfingeren nedad. De svarer nemlig, at der ikke er kommet flere medarbejderkompetencer til efter kommunesammenlægningen: Der er et kæmpe behov for kompetenceudvikling. Det er vigtigt, at jobcentret fremstår som en samlet enhed med styr på opgaveløsningen. Det er ligeledes en udfordring med opkvalificering af medarbejderne til i højere grad at håndtere specialiserede opgaver. Der er større krav til de faglige kompetencer, og der skal gerne ske et samlet løft. Kommenterer en jobcenterchef. Kompetencerne er ikke blevet flere alle steder Vurderer du, at der er flere medarbejderkompetencer til at løse specialiserede, vanskelige sager efter kommunesammenlægningen? 17% 24% 14% 8% 37% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad I hverken høj eller lav grad Kun i mindre grad Nej, slet ikke gamle kommuner, og jobcentret er en fusion af fire forskellige personaleenheder med forskellige personalegrupper, der har skullet finde en fælles kultur. Bornholm er foran På Bornholm har de til gengæld et klart forspring. Allerede i 2003 blev Bornholms Amt og de fem kommuner samlet under et. Og i 2006 gik bornholmerne i gang lidt før alle andre med Vi kunne bruge hinandens ressourcer langt bedre, hvis vi kun havde én lovgivning at leve op til. at indføre det enstrengede system. I Bornholms Kommune bor der borgere. Og Allan Westh er på ingen måde i tvivl om, at kommunesammenlægningen har været en succes trods den utidssvarende lovgivning: Vi har nu muligheden for at specialisere os og derfor være meget mere kompetente på et område. Medarbejderne i jobcentret har fået en langt større faglighed, siger Allan Westh, der godt ved, at de borgere, der før var vant til én sagsbehandler, måske i dag oplever indgang til jobcentret meget anderledes end før sammenlægningen. Til gengæld har Bornholms Kommune fået mulighed for at ansætte en jurist og en psykolog. Allan Westh siger: Vi bruger lidt af det gamle og lidt af det nye. Vi samarbejder på kryds og tværs, og det kræver da også en ny form og et nyt fokus på ledelsesniveauet sammenlignet med før sammenlægningen. Et godt eksempel på Bornholm, hvor samarbejdet mellem stat og kommune er lykkedes, er i indsatsen overfor virksomhederne. På Bornholm tager jobkonsulenter ud til virksomhederne med en fælles bred vifte af kompetencer, som det enstrengede jobcenter kan tilbyde. Jobkonsulenterne kan tilbyde virksomhederne alt fra arbejdspladsfastholdelse til voksenlærlinge. Det er et godt eksempel på, hvordan vi kan bruge hinanden, når vi er bedst, siger Allan Westh. Og han ved, at medarbejderne fra de to afdelinger gerne ville bruge hinanden meget mere: Vi har haft høje ambitioner om, hvor meget vi kunne bruge hinanden. Og vi bruger hinanden, stat og kommune, men mange af medarbejderne har haft forhåbninger om, at vi var kommet meget længere i sammenlægningsprocessen, men lovgivningen har forhindret det, siger Allan Westh og fortsætter: Så vi prøver at tage medarbejdernes lidt skuffede ambitioner i opløbet og holder eksempelvis nu en temadag, hvor vi har punktet på dagsordenen. De gode intentioner skal jo ikke forsvinde, siger Allan Westh. I Gribskov Kommune har man andre planer. Her vil den kommunale del af jobcentret indgå i et offentlig-privat partnerskab med en privat virksomhed: Lige nu venter vi på, at det private selskab er på plads. Man kan vel godt sige, at vi står lidt på standby. Når det private selskab er fundet, og ledelsen er på plads, skal vi sådan set begynde processen med at samarbejde internt i jobcentret forfra en gang til, siger Esben Outzen. beskæftigelse nu. nr. 02 november 08 5

6 Kvalitet i sagsbehandlingen Kommunernes landsforening: Todelt system hæmmer udviklingen Kommunerne presser på for at få et enstrenget beskæftigelsessystem med en ledelse og et regelgrundlag. Erik Nielsen (S), borgmester i Rødovre Kommune og formand for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, er ikke overrasket over resultaterne af Marselisborgs Survey og deler synspunktet om, at lovgivningen ikke er fulgt med udviklingen. Der er brug for at færdiggøre reformen af beskæftigelsesindsatsen, siger han. - Jobcentrene gør det godt. Ledigheden er raslet ned, driften kører godt, og på flere områder samarbejdes der godt på tværs af det statslige og kommunale system. Det er godt gået at oprette velfungerende jobcentre samtidig med, at man gennemfører en kommunal strukturreform. I hvor høj grad vurderer du, at det to-delte system i jobcentrene er en barriere for kvalitetsudvikling af beskæftigelsesindsatsen? Jo det todelte system er en barriere for kvalitetsudvikling i jobcentrene. Det har vist sig, at det ikke er nok bare at flytte sammen i et fælles jobcenter. Så længe den statslige og den kommunale del af jobcenteret er tvunget til at have hver sin ledelse, hver sit lovgrundlag, hver sit regelsystem, hver sit finansieringssystem osv., så hæmmer det jobcentret i at tage effektive beslutninger og udvikle løsninger til gavn for alle ledige uanset om de er på dagpenge eller kontanthjælp. Hvad kan og vil KL gøre for at ændre den nuværende situation? Jobcenterreformen var og er stadig en god ide, men reformen er kun halvt gennemført. Derfor har KL hele tiden og vil fortsat opfordre Folketinget til at tage skridtet fuldt ud og gennemføre et ægte enstrenget kommunalt forankret beskæftigelsessystem, så jobcentrene får fælles ledelse, samme regelgrundlag, fælles økonomi osv. KL skubber i øjeblikket meget på for at få gennemført en regelforenkling på beskæftigelsesområdet. Det er meget tiltrængt, for både borgerne og jobcentrene lider under meget indviklede regler, som ikke fungerer efter hensigten, fordi de er uforståelige, bøvlede og tidskrævende at administrere. Hvad kendetegner efter din mening det velfungerende jobcenter? I det velfungerende jobcenter har man fokus på resultater. Resultater i form af flere ledige i job, hurtigere i job, og at de beholder deres job. 6 beskæftigelse nu. nr. 02 november 08

7 Kvalitet i sagsbehandlingen Sygedagpenge: Højere kvalitet og kortere sagsbehandling i Skive 144 sygedagpengesager med en varighed på over 40 uger i Skive Kommune er overført til anden aktør. Det giver overskud til en tidlig indsats overfor nye borgere på sygedagpenge. Desuden fik jobcentrets medarbejdere et kompetenceløft i Og så er indsatsen på sygedagpengeområdet blevet gjort professionel ved hjælp af en ny proceduremanual, der fastlægger flowet i en sygedagpengesag. Tre konkrete tiltag har været nøglen til højere kvalitet i beskæftigelsesindsatsen og et eksempel på, hvordan kommunen minimerer sanktioner fra staten. Sagsbehandlingen bliver ganske enkelt kortere. Lars Harder er arbejdsmarkedschef i kommunen: Sygedagepengeflowet er redskabet, der giver os et fælles sprog. Og det er et klart signal fra ledelsen om, at vi skal have en tidlig indsats overfor borgere på sygedagpenge. Men havde vi ikke fjernet de mange sager fra sagsbehandlernes skriveborde, så kunne vi ikke forvente en succes. Det er kombinationen, der giver resultatet, understreger Lars Harder og pointerer, at den nye proceduremanual på ingen måde tager fagligheden væk fra sagsbehandlingen. Proceduremanualen er med til at give sagsbehandleren et klart billede af, hvad der kan og skal gøres, fra borgeren sygemeldes til afslutningen af sygedagpengesagen. Og ifølge Lars Harder er det netop tydelig ledelse over for medarbejderne og optimering af indsatsen, der sikrer kvaliteten i indsatsen. Han er ikke i tvivl om, at medarbejderne godt kan lide at have klare rammer: Det værste, man kan være som leder, er uklar. Vi sætter rammen, men det er medarbejderen, der skal navigere i den. Det er medarbejderne og ledelsen, der i samarbejde har beskrevet det her værktøj og har givet feedback til Marselisborg Analyse. Alle er en del af processen, forklarer han. Undgår sanktioner Det er ingen hemmelighed, at der aldrig har været flere borgere på sygedagpenge, end der er nu. Og det faktum, at kommunerne risikerer at miste deres refusion, har været et væsentligt incitament for Skive Kommune til at indlede samarbejdet med Marselisborg Analyse: Vi havde aldrig investeret i sygedagpengemodellen, hvis vi ikke gik ud fra, at den tjener sig ind mange gange. Der skal ikke mange sager til, før vi har tjent mange penge på modellen. Hvis alle vores sygedagpengesager kommer en uge hurtigere igennem systemet, har vi vundet rigtig meget, siger Lars Harder. Modellen har desuden det formål, at lovgivningen bliver overholdt, og medarbejderne ved, hvad de skal tage stilling til her og nu. Blandt andet undgår vi, at der ikke bliver gjort noget ved en ventende sag, siger han og fortsætter: Vi kan ikke forhindre, at folk bliver syge. Vi kan heller ikke gøre dem raske, men vi kan minimere den tid, der går, inden Vi havde aldrig investeret i sygedagpengemodellen, hvis vi ikke gik ud fra, at den tjener sig ind mange gange. Der skal ikke mange sager til, før vi har tjent mange penge på modellen. Hvis alle vores sygedagpengesager kommer en uge hurtigere igennem systemet, har vi vundet rigtig meget, siger Lars Harder. beskæftigelse nu. nr. 02 november 08 7

8 Kvalitet i sagsbehandlingen de bliver afklaret og er ude af sygedagpengesystemet. Selve processen er en omkostning. Tidlig indsats Proceduremanualen er et klart signal fra ledelsen i jobcentret om, at det er nødvendigt med en tidlig indsats over for borgere på sygedagpenge. Det lægger Lars Harder ikke skjul på. Og allerede efter kort tid har man konstateret, at det virker. Af sygedagpengeflowet fremgår det, at sygemeldte borgere i Skive Kommune skal indkaldes til et informationsmøde, inden der er gået fire til fem uger. Umiddelbart efter, at indkaldelsen er dumpet ind ad brevsprækken, modtager Skive Kommune raskmeldinger fra procent. Man kan jo diskutere, om de ikke ville have raskmeldt sig ligegyldigt hvad, men vi må gå ud fra, at når de ringer, er de raske, siger Lars Harder. Andre procent udebliver fra informationsmødet. Udebliver borgerne, partshører vi dem samme dag, og vi fortæller dem, hvilke følger det har at udeblive. Så vurderer vi, om de følger lovens krav og lukker sagen, hvis de ikke gør, fortæller Lars Harder, der godt kan høre, at det lyder som en hård praksis. Man kan godt kalde det pisk, men vi skal overholde loven. Loven diskuterer vi ikke den følger vi. Vi er professionelle og tager en faglig vurdering inden for lovens rammer. Vi bliver jo som jobcenter også kontrolleret. Hvis vi ikke overholder rammerne, taber vi penge. Vi bliver også holdt med pisk, konstaterer Lars Harder. Lars Harder er ikke i tvivl om, at risikoen for at miste refusion styrker incitamentet for at få en afklaring på borgeren, men han ved også godt, at det ikke gør en person rask. Vores nyvundne styrke ligger i, at vi i vores organisation ikke vil have en sag til at vente. Når folk er syge, er det mind- Sygedagpengeflowet, som Jobcenter Skive har lavet i samarbejde med Marselisborg Analyse, hænger på væggen bag Lars Harder. Det viser de overvejelser og handlinger, en sagsbehandler skal igennem fra en sygemeldt borger får godkendt sygedagpenge, til sagen er afsluttet. 8 beskæftigelse nu. nr. 02 november 08

9 Kvalitet i sagsbehandlingen ste, de kan forvente af os, at deres sag bliver behandlet og ikke ligger og venter. Sagen skal ikke vente, hverken hos os eller den syge, siger Lars Harder. Tilfredse medarbejdere Ifølge Lars Harder har sygedagepengeflowet givet sagsbehandlerne i Skive Kommune et fælles sprog og et værkstøj, der på ingen måde tager fagligheden væk fra sagsbehandlingen. Skive Kommune stod i den situation, at antallet af sygedagpenge steg. Sagsbehandlerne havde ganske enkelt for mange sager på deres bord til, at de kunne lave tidlig indsats på nytilkomne borgere på sygedagpenge. Skive Kommune valgte at bruge en anden aktør til alle de borgere, der havde været 40 uger i systemet. Det er et strategisk tilvalg, som de vælger at tilkøbe, fordi de tror på, at anden aktør kan håndtere dem. Det har frigjort tid, som sagsbehandleren nu kan bruge til tidlig indsats. Vores nye model fjerner på ingen måde medarbejdernes faglige indsats. Den fastlægger juraen, men den fastlægger ikke den faglige vurdering i den enkelte sag. Den optimerer tidsperspektivet. Fremtiden Antallet af mennesker på sygedagpenge er steget efter kommunesammenlægningen. En af forklaringerne er ifølge Lars Harder, at sammenlægningen har gjort, at der har været fokus andre steder end på sygedagpengesagerne. I Skive er det kun kort tid, de har været i gang med deres nye proceduremanual og arbejdsmetode, men Lars Harder tør godt kigge ind i fremtiden. Jeg tror, at tilgangen af sager vil være den samme, men sagsbehandlingstiden vil være væsentligt kortere, siger Lars Harder, som også har sat sig nogle ambitiøse mål for jobcentret:. Vi vil være et af de jobcentre, der ligger i den bedste del. Vores mål er at ligge helt i top der skal ikke være én sten, der ikke er vendt, siger han og konstaterer, at folk på sygedagpenge også har en arbejdsidentitet og ofte er velfungerende mennesker. Hos os er det tilladt at være syg, men det er ikke tilladt ikke at gøre alt, hvad man kan for at blive rask. Man skal ikke bare sidde derhjemme, for det er ikke respektfuldt. Proceduremanual styresystem og arbejdsredskab til at minimere antallet af sygedagpengemodtagere. Marselisborg Analyse har i samarbejde med Skive Kommune udviklet et arbejdsredskab, der kan bidrage til effektivisering af sagsbehandlingen af sygedagpengesager. Redskabet består af en proceduremanual, der udarbejdes i tæt dialog med jobcenterets ledelse og medarbejdere. Manualen beskriver i detaljer, hvordan sagsbehandlingen skal og kan udføres. Og på baggrund heraf fremstilles et sygedagpengeflow. Samlet består proceduremanualen af tre elementer: 1. Grafisk model( flowdiagram) 2. Flowbeskrivelse 3. Relevant bilagsmateriale Flowbeskrivelsen fungerer som et fælles arbejdsredskab, der sikrer en ensartet sagsbehandling. Flowbeskrivelsen bidrager til, at hver medarbejder på alle steder i processen ved, hvad næste skridt er i sagsbehandlingen. Flowbeskrivelsen sikrer, at sagsbehandlingen og indsatsen effektiviseres og medfører reducerede udgifter til sygedagpengeområdet. Vil du høre mere om proceduremanual og sygedagpengeflow, så kontakt Direktør Søren Dinesen, Marselisborg Analyse, tlf beskæftigelse nu. nr. 02 november 08 9

10 Det professionelle jobcenter Favrskov: Mindre stat, mindre kommune mere Jobcenter To år efter kommunesammenlægningen fremstår Jobcenter Favrskov som et professionelt jobcenter, der kan servicere sine borgere på et højere niveau end før. Når man skal samle stat og kommune i et jobcenter og samtidigt få fire en halv kommune til at fungere som én organisation, så kan det være godt at have en tredje part med i spil. I Favrskov Kommune har Marselisborg Center for Beskæftigelse, Kompetence & Viden været dét, de på Jobcenter Favrskov kalder det tredje ben i fusionen. Vi har brugt Marselisborg som en katalysator, der stiller de rigtige spørgsmål og hjælper os med at finde den bedste praksis på de mange forskellige områder, hvor der er sket en forandring de sidste to år, fortæller jobcenterchef Lone Lollesgaard. Hun er på ingen måde i tvivl om, at borgerne i kommunen har fået en bedre service. Fusionen har medført, at der er kommet mere ekspertise i huset, og indsatsen overfor borgerne er blevet mere målrettet. John Hedegaard statslig jobcenterchef fortæller, at en af fordelene ved sammenlægningen er, at jobformidling er kommet endnu mere i fokus. Beskæftigelse NU har sat de to jobcenterchefer og to medarbejdere fra Jobcenter Favrskov stævne på jobcentret i Favrskov til en evaluering af de første to år efter sammenlægningen. Det er en styrke, at vi er blevet store. Vi er blevet bedre til at arbejde systematisk og få en mere analytisk tilgang til vores målgruppe. Der er blevet en større tværfaglighed, som vi har en reel mulighed for at anvende, siger Inge Kirk, der fortæller, at der undervejs har været utallige ahaoplevelser i både den kommunale og statslige lejr i forhold til arbejdsmuligheder og nye måder at gribe tingene an på. Inge Kirk har tidligere arbejdet som kommunal medarbejder i Hinnerup kommune. Hendes nye statslige kollega, Henning Pleth, supplerer: Eksempelvis har vi fra dag ét haft et stort udbytte af sammen at løse opgaver omkring muligheder for beskæftigelse på særlige vilkår. At stat og kommune sammen i det daglige har en positiv afsmittede effekt i hele jobcentret. Jobcenter Favrskovs ambition for sammenlægningen var, at jobcentret ville være driftsikkert fra dag ét og være en tryg arbejdsplads for medarbejderne. Jobcentret skulle så udvikle sig hen ad vejen. Alle fire er enige om, at det er tilgangen af ny viden, der har samlet parterne. Det, at vi har haft Marselisborg inde som tredje part, har helt klart medvirket til at få vores medarbejdere integreret i processen, siger John Hedegard. Marselisborg har bidraget med en analyse- og uddannelsesdel. Vi har undervejs undersøgt responsen fra medarbejderne og borgere i kommunen. Samtidig har vi uddannet alle medarbejdere i dialogværktøjet PROFIL. Vi ved, at metodeudvikling giver medarbejderne nye redskaber, men kulturintegration har også stået højt på ønskesedlen, siger Lone Lollesgaard. John Hedegaard supplerer: Man skal hele tiden tænke innovation, ellers er man lynhurtigt bagefter. Vi har ikke kun valgt arbejdsgange fra den ene part, det ville der ikke komme nyudvikling ud af. Vi har haft Marselisborg som en fælles medspiller udefra. Det har medvirket til innovation. Udfordringer Kommunesammenlægning, beskæftigelsesreform og sideløbende et uddannelsesprojekt oveni er en stor mundfuld. Det har det 10 beskæftigelse nu. nr. 02 november 08

11 Det professionelle jobcenter både været for medarbejdere og ledelse i Jobcenter Favrskov. Hvis vi ikke havde haft vores uddannelses- og analyseprojekt, skulle vi alligevel have fundet tiden til at udarbejde en procedure for, hvordan vi skaber vores nye rammer. Vi har brugt tid på at lære vores nye arbejdsplads og nye kollegaer at kende og finde ud af, hvilke opgaver man nu skal tage sig af, og hvad kollegaerne har af opgaver. Men alle medarbejderne har taget ejerskab og gjort alt for at finde løsninger. Det har gjort, at jobcentret i dag føler sig som en enhed, siger Lone Lollesgaard. Et godt sammenspil mellem de to ledere er også nødvendigt, for at rammen for jobcentret er i orden. Medarbejderne har kæmpet for at få det til at fungere. Det sjove er, at den ledelsesform, som vi har i jobcentrene, kun findes tre steder: På sygehusene mellem overlægen og oversygeplejersken der skal arbejde parallelt. Den findes også i ægteskaberne og det er ikke altid, det går godt, og så findes den i jobcentrene. Det er en svær konstruktion, men også meget visionær. Vi skal finde løsninger via samarbejde, og de gange, vi har været uenige, der har vi fundet en pragmatisk løsning, siger John Hedegaard. Inge Kirk supplerer: Vi har fået sat fokus på at få arbejdsgange og samarbejdsrelationer tydeliggjort. Vi har fået et rigtig godt jobcenter med gejst og initiativrigdom til at finde løsninger overfor de udfordringer, vi står overfor. John Hedegaard efterspørger stadig mere brug af hinandens kompetencer. Jeg synes, at vi har en udfordring, der hedder mindre stat, mindre kommune, mere jobcenter. Og så skal vi være bedre til at informere alle i kommunen borgere og virksomheder, der endnu ikke ved, at de har fået et nyt jobcenter, der har helt andre muligheder end det, der var før. Det professionelle jobcenter: Samarbejdet mellem Favrskov Kommune og Marselisborg blev indledt i forbindelse med reformen. Målet var at gøre Favrskov Kommunes jobcenter til en samlet professionel enhed. Marselisborg leverede i den forbindelse uddannelse og coaching af såvel kommunale som statslige med- arbejdere (blandt andet i PROFIL) samt analyse og evaluering af dele af beskæftigelsesindsatsen. Dialogværktøjet PROFIL PROFIL er et værdifuldt dialogredskab, som sagsbehandleren og jobkonsulenten bruger i forbindelse med rådgivning og coaching inden for erhvervs- og uddannelsesområdet, til afklaring og udarbejdelse af Kompetence- & ErhvervsProfil (Ressourceprofil) og til borgerens personlige udvikling. beskæftigelse nu. nr. 02 november 08 11

12 xxx Café med jobmuligheder 12 beskæftigelse nu. nr. 02 november 08

13 Resultater i praksis Fast mødetid hver dag, fastlæggelse af de jobsøgendes individuelle kompetencer og målrettet fokus på at søge relevante jobs giver resultater på JobCaféen i Favrskov. JobCaféen ligger i Hinnerups industrikvarter. Rundt omkring har bilforhandlere, værksteder og mindre fabrikker til huse. Caféen ligger på første sal, oven på et stort bilværksted og lokalerne ser nye ud. Lige nu er der kaffepause i det store åbne rum ved trappen. Rundt om et par runde borde sidder nogle af de jobsøgende i farverige stole. De mange halvtomme kaffekrus og termokander på bordet vidner om en del kaffepauser i løbet af dagen. De jobsøgende benytter pauserne til at udveksle tips om jobmuligheder. Ingen jobsøgning uden kaffe. Connie Kristensen på 32 er et godt eksempel på, at JobCaféen virker. Hun har været tilknyttet JobCaféen i fire uger og har allerede fået job. Faktisk behøver hun ikke at være her i dag, for hun begynder på sit nye job på mandag. Men Connie ville lige sige farvel til de andre jobsøgende, som hun har tilbragt de sidste par uger med. Connies jobsøgende kolleger er Michael på 23, Lasse på 20 og Jørgen på 56. Det er synligt, at de fire jobsøgende har et godt kammeratskab. Hen over kaffekopperne lader de Connie vide, at hun vil blive savnet. Connies smilehuller kommer til syne. Hun synes, at de har haft det godt sammen i gruppen. Men hun glæder sig til at komme i gang med sit nye arbejde på Grundfør Gartneri. - Jeg skal passe orkidéer på et gartneri. Jeg synes, det lyder som et dejligt job, siger hun. Fuldtidsjob at søge arbejde JobCaféen begynder med at fastlægge de lediges kompetencer, ved hjælp af Kompetence- & Erhvervsprofilen et værktøj udarbejdet af Marselisborg, som også jobkonsulenterne fra Favrskov Kommune er uddannede i. - Når man kommer her, får man først lagt en Kompetence- & Erhvervsprofil. Det handler ikke kun om, hvad man kan, og hvor man har arbejdet, men lige så meget om, hvem man er som person, hvad man har lyst til at arbejde med, og hvordan man fungerer socialt på en arbejdsplads, fortæller Connie og viser sin personlige mappe, som indeholder hendes Kompetence- & Erhvervsprofil og et skema, hvor alle de jobs, hun har søgt, er noteret. Connie synes, hun har fået noget ud af at få lagt Kompetence- & Erhvervsprofilen: - Jeg føler faktisk, at jeg kender mig selv lidt bedre nu, end da jeg startede her, smiler Connie. Connie har en pædagogisk uddannelse bag sig, men efter endt uddannelse gik hun på barsel og fik ikke umiddelbart et job. Så arbejdede hun i et stykke tid med grafisk arbejde, men det var i en periode, hvor branchen ikke var i fremgang. Da hun havde fået sit andet barn, var det på tide at søge job. Efter at have arbejdet i et vikariat, blev hun visiteret til jobcentret. Hun synes, at det en god idé med JobCaféen og at der også er en god grund til, at hun har fået job så hurtigt: - Det er ligesom at have et arbejde at være her. Vi møder hver dag fra 8.30 til Jeg er ret sikker på, at tiden nok ville gå med praktiske gøremål frem for jobsøgning derhjemme. Men fordi vi er her, bruger vi meget mere tid på at søge jobs og målrette vores ansøgninger. Og vi er alle på nettet flere gange om dagen for at se, om der er kommet nye jobs. På den måde bliver det faktisk et fuldtidsjob at søge arbejde, siger Connie. Målrettet jobsøgning - Jeg synes, det er en god idé, at vi skal komme her hver dag. Formålet er at søge jobs, og så får man en rutine, siger Connie. Det er de øvrige tre jobsøgende enige i. - Jeg synes, det her er bedre end de andre former for aktivering, jeg har været i. Jeg har for eksempel været ude og lave manuelt arbejde for kommunen. Det er jo fint nok, men når man er i den slags aktivering, hedder det sig, at man skal være jobsøgende samtidig. Det får man jo ikke gjort, når man har Det er ligesom at have et arbejde at være her. Vi møder hver dag fra 8.30 en hel arbejdsdag med fysisk arbejde, fortæller Jørgen Olsson, som er 56 og uddannet maskinarbejder. - Ja, det er rigtigt - her er der mere seriøs fokus på at søge jobs, og der er mulighed for individuelle samtaler, hvis man har brug for hjælp eller gode råd omkring et eller andet, supplerer Michael Ravn, som er 23 og har en handelsuddannelse. - Jeg søger et job som sælger, for det kan jeg rigtig godt lide, og det er jeg god til. Når jeg er her, får jeg også søgt nogle flere jobs, end hvis jeg bare var derhjemme. I dag har jeg søgt et job ved et firma i Vejle, fortæller han. Lasse Danielsen på 20 har en HH med i bagagen, men er i øjeblikket i gang med at finde ud af, om han kan komme i gang med en uddannelse. - Det er min drøm at blive journalist, men jeg ved ikke helt, om det kan lade sig gøre. Det er jo svært at komme ind på journalisthøjskolen. Jeg overvejer også en fremtid som datamatiker, men jeg mangler et VUC-fag for at blive optaget, så lige nu er jeg ved at undersøge, om jeg kan komme ind på et af dem. Jeg holder mulighederne åbne, siger han. - Det er en fordel, at vi er her sammen og søger jobs, for så hjælper vi hinanden. Når man søger efter jobs på nettet, ser man jo tit nogle, som kunne passe til de andre. Så får man nogle gange noget, som man ikke selv havde opdaget. Det er rigtig fedt, siger Michael Ravn. beskæftigelse nu. nr. 02 november 08 13

14 Resultater i praksis Unikt samarbejde i jobcaféen JobCaféen i sig selv er ikke enestående for Favrskov Kommune lignende caféer findes i andre kommuner. Men at medarbejdere fra både kommunen og en ekstern samarbejdspartner arbejder sammen i JobCaféen, og at man udfører en samlet indsats over for ledige fra den kommunale og statslige del af jobcentret, er dog ret usædvanligt. Altsammen tiltag i tråd med målet om en fælles indgang for borgere til jobcentret. I JobCaféen arbejder konsulenter fra Marselisborg, der som ekstern samarbejdspartner har fået opgaven at drive caféen. Desuden arbejder to medarbejdere fra Favrskov Kommune som jobkonsulenter i caféen. Det er unikt, at Anette og Karin fra Favrskov Kommune er her, og at vi arbejder sammen her i JobCaféen. Normalt, når man er anden aktør, så laver man selv sin indsats overfor borgerne, som er visiteret af jobcentret. Her er jobcentret også selv til stede i JobCaféen. Samarbejdet har fungeret rigtig godt. Vi har hver især vores indfaldsvinkler og måder at gøre tingene på, og vi ser måske ikke helt ens på de samme ting, men jeg synes, vi supplerer hin- anden godt og bidrager med forskellige ting, siger afdelingsleder Henrik Alleslev fra Marselisborg. At nogle medarbejdere er fra Marselisborg, og andre er fra kommunen, er der ingen, der tænker over i dagligdagen på JobCaféen. Vi laver jo det samme, og vi har en fælles referenceramme, fordi alle er blevet uddannet i at bruge Kompetence- og Erhvervsprofilen, fortæller Catrine Storm Thoft, konsulent fra Marselisborg. Anette Nielsen arbejdede tidligere som socialrådgiver i kommunen. I caféen arbejder hun som konsulent på lige fod med de øvrige. Hun synes, det er en fordel at have så tæt kontakt til borgerne, som hun har på JobCaféen. - Hvis du sidder som konsulent på kommunen, kan du jo ikke have borgerne inde hver dag, og måske får man ikke lige fat på dem, når man kontakter dem. Her kan vi jo snakke med dem hver dag, og derfor kommer mange også meget hurtigere i job, siger Anette Nielsen. Ud over samarbejdet mellem Marselisborg og kommunens konsulenter, blev der fra 1. oktober også etableret et samarbejde med den statslige del af jobcentret. I første omgang er der visiteret ti forsikrede borgere til JobCaféen. Caféen kører desuden forløb for borgere på ledighedsydelse, som er godkendt til fleksjobs. Et samarbejde som på JobCaféen i Favrskov, hvor anden aktør og jobcentret samarbejder og vidensdeler fra begyndelsen, kan godt vise sig at være fremtiden, mener Henrik Alleslev. Samarbejdet er både en fordel for jobcentret, som får del i caféens erfaringer med de ledige, samt for borgeren. - Vi har kun eksisteret siden april, og en evaluering skal naturligvis vise, om der er økonomi i denne model, og om det rykker noget for borgerne. Men fordi vi holder borgerne fast og leverer en håndholdt indsats, kommer langt de fleste videre, når de har været her. Enten i job eller uddannelse, siger Henrik Alleslev. JobCaféen skal fungere som et samarbejde mellem Marselisborg og Jobcenter Favrskov til og med år Derefter skal Jobcenter Favrskov selv køre JobCaféen videre. 14 beskæftigelse nu. nr. 02 november 08

15 Praksisviden Et overskueligt katalog, med korte, handlingsorienterede råd Høringssvar fra socialrådgiver Hvad virker i indsatsen for matchgruppe 4-5? Best Practice katalog til alle jobcentre Ambitionen har været at udarbejde et katalog med konkret inspiration til, hvad der virker i en beskæftigelsesindsats for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5. Og nu er det her. Resultatet af første fase i et projekt, som Marselisborg Analyse har gennemført med fem jobcentre og på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Best Practice kataloget er første milepæl i projektet. Kataloget indeholder ti udvalgte temaer og giver konkrete idéer til, hvordan jobcentermedarbejderne kan gribe opgaven an i forhold til målgruppen, siger udviklingskonsulent Mia Saskia Olesen fra Marselisborg Analyse. Katalogets opbygning og indhold anviser mange gode og realistiske forslag og metoder til at håndtere afklaring og jobsøgning for vore borgere i matchgruppe 4-5 Høringssvar fra socialrådgiver De ti temaer er udvalgt på baggrund af analyser af virkningsfulde indsatser overfor målgruppen i de fem jobcentre. Medarbejdere fra hvert jobcenter har været tæt involveret i arbejdet med kataloget, som i de kommende måneder vil være tilgængeligt for alle på Marselisborgs hjemmeside: De fem jobcentre skal nu hver udvælge et eller to temaer fra kataloget og i en afgrænset periode efterprøve katalogets metoder og anbefalinger overfor 30 borgere. Nu skal vi i praksis se, om katalogets anbefalinger virker generelt overfor målgruppen. De fem jobcentre vil prøve at implementere de gode erfaringer fra kataloget i deres beskæftigelsesindsats, og det bliver spændende at se, hvilken effekt det får, siger Mia Saskia Olesen. I sidste ende er målet at samle op på disse resultater og kvalificere kataloget yderligere. Og i et tæt samarbejde med Marselisborg Analyses konsulenter arbejde sig frem til en velbeskrevet indsatsmodel overfor målgruppen. Best Practice-kataloget er blevet til i samarbejde med fem jobcentre Best Practice - hvad virker for matchgruppe 4 og 5? Materialet i kataloget er indsamlet af Marselisborg Analyse. Blandt andet via analyser af konkrete indsatser i de fem deltagende jobcentre: Skive, Odense, Holbæk, Rødovre og Favrskov. I hvert jobcenter har en arbejdsgruppe bidraget til at kvalificere kataloget og gøre det praksisnært, så det kan anvendes af andre jobcentre som inspiration til arbejdet med matchgruppe 4 og 5. Kataloget indeholder ti udvalgte temaer, hvor de bedste erfaringer og indsatser er beskrevet. Hvert tema indeholder konkrete casebeskrivelser. Kataloget kan downloades i en pdf-version fra Marselisborgs hjemmeside: beskæftigelse nu. nr. 02 november 08 15

16 ARKETYPER MÅLRETTER INDSATSEN Jobcenter Holbæk bringer ledige indvandrere nærmere ledige jobs Med projekt Etnisk Kommuneplan har Jobcenter Holbæk fået et rigtig godt kendskab til sine ledige flygtninge og indvandrere i matchgruppe 3-5. Marselisborg Analyse har lavet en undersøgelse af de over 300 borgere, som er blevet inddelt i grupper arketyper. Med dette redskab i hånden kan Jobcenter Holbæk nu målrette indsatsen for at få borgerne udplaceret på de lokale virksomheder. Holbæk Kommune har ligesom mange andre kommuner oplevet det paradoks, at der findes en stor gruppe af ledige flygtninge/indvandrere, samtidig med at de lokale virksomheder mangler arbejdskraft. For at tage den udfordring op har Jobcenter Holbæk og Det Lokale Beskæftigelsesråd i samarbejde med Marselisborg Analyse undersøgt, hvad der kendetegner de ledige flygtninge/indvandrere i matchgruppe 3-5. Samtidig er der via en spørgeskemaundersøgelse indsamlet viden om de lokale virksomheders holdninger til de muligheder og barrierer, de oplever i forbindelse med at ansætte ledige flygtninge/indvandrere. Analyserne er mundet ud i en såkaldt Etnisk Kommuneplan, som giver jobcentret en konkret handleplan for, hvordan der kan arbejdes målrettet med både de ledige og med de lokale virksomheder for at få flere i arbejde. De ledige er blevet inddelt i arketyper og Etnisk Kommuneplan giver anbefalinger til hvilke konkrete indsatser, der passer til hver enkelt arketype. Men barrieren, for at målgruppen kommer i arbejde, ligger også hos arbejdsgiverne. En ud af fem virksomheder mangler i øjeblikket arbejdskraft. Alligevel vil de ikke ansætte medarbejdere, der har psykiske lidelser eller andre helbredsmæssige begrænsninger og det har langt de fleste af de ledige flygtninge/ indvandrere. Derfor skal Jobcenter Holbæks indsats for at få målgruppen i arbejde lige så meget gå på at oplyse virksomhederne om, hvordan man kan integrere flygtninge/indvandrere. Og at alle jobs ikke nødvendigvis skal være fuldtidsjobs. Jobcenter Holbæk har nu etableret en gruppe, der har specialiseret sig i ledige flygtninge/indvandrere. Anbefalingerne fra Etnisk Kommuneplan er dermed allerede i fuld gang med at blive ført ud i livet, og i jobcentret oplever medarbejderne, at det gør en forskel, at de nu kender deres målgruppe bedre. Team-koordinator Thomas de Richelieu mener, at undersøgelsen er unik, og han er rigtig godt tilfreds med det store statistiske materiale, der nu ligger til grund for en endnu mere målrettet indsats i kommunen. Det er meget vigtigt, solidt dokumentationsmateriale, vi nu har i Holbæk Kommune. Vi har før haft en fornemmelse af målgruppen, men nu kender vi hver enkelt borger, og det kan resultere i en meget mere målrettet indsats overfor den enkelte, fortæller Thomas de Richelieu. Inddelingen i arketyper har allerede resulteret i en ahaoplevelse. En af arketyperne Den yngre mor fra oplandet viser nemlig, at her er en gruppe af kvinder, der er meget motiverede for at komme i arbejde. Disse kvinder kan med den rigtige støtte meget hurtigt flytte sig fra ledighed ud i job. Arketypen Den yngre mor fra oplandet har langt flere ressourcer, end vi vidste, og der er ikke mange barrierer, der skal nedbrydes, for at de kommer i arbejde. Den målgruppe er vi aktivt i gang med og forventer helt klart en succes. Og det er rigtig godt, hvis den målgruppe kan bane vejen for mange af de andre flygtninge/indvandrere, siger Thomas de Richelieu. Beskæftigelse NU Udgives af Marselisborg - Center for Beskæftigelse, Kompetence & Viden. P. P. Ørums Gade 11, Bygn. 1A, 8000 Århus C. Tlf Redaktionen består af: Michael M. Dyreholt, ansv. red. Søren Dinesen, Marselisborg Analyse Andres Tue Møller, journalist Hanne Lykke, journalist Line Randrup, journalist Eftertryk: Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. Redaktionel tilrettelæggelse: Tuen-media Tryk: Johnsen Offset Adm. direktør: Michael M. Dyreholt. Elektronisk abonnement på Beskæftigelse NU opnås gennem Marselisborgs hjemmeside: 16 beskæftigelse nu. nr. 02 november 08