Bemærk: Forslag til ændringer, i forhold til det notat der blev sendt i høring, er her i notatet markeret med gult.

Transkript

1 Notat Vedrørende: Revideret notat om evaluering af den økonomiske tildelingsmodel pba de indkomne høringssvar Sagsnavn: Evaluering af den økonomiske tildelingsmodel til udlægning af ressourcer til støtteområdet indenfor børneområdet Sagsnummer: A Skrevet af: Dorte Brøns og Bitten Laursen Forvaltning: Sekretariatet Børn og Skole Dato: Sendes til: Børn og skole udvalget Revideret notat vedr. evaluering af den økonomiske tildelingsmodel til udlægning af ressourcer til støtteområdet indenfor børneområdet på baggrund af de indkomne høringssvar Bemærk: Forslag til ændringer, i forhold til det notat der blev sendt i høring, er her i notatet markeret med gult. Den 17. januar 2012 vedtog børn og skoleudvalget en ny organisering af støtteindsatsen for børn 0-5 år pr. 1. august 2012, herunder også en økonomisk tildelingsmodel for tildeling af ressourcer mellem dagtilbud og institutioner. Formålet med udlægningen af specialressourcerne er at understøtte det arbejde, hvor børn med særlige behov inkluderes i læringsmiljøer i den enkelte institution. Institutionerne får tilført ekstra ressourcer (i form af personale og økonomi) til at skabe disse inkluderende læringsmiljøer lokalt. Børn og skoleudvalget besluttede på mødet den 29. oktober 2013 et evalueringsdesign med henblik på at evaluere, hvorvidt udlægningen af ressourcer til institutionerne opfylder de mål, der blev opstillet i forbindelse med udlægningen i august Dette notat omhandler en evaluering af den økonomiske tildelingsmodel til udlægning af ressourcer til støtteområdet indenfor børneområdet. Fokus i notatet er primært fordelingen imellem institutionen af ressourcer, og herunder om den økonomiske tildelingsmodel understøtter formålet med at udlægge støtteområdet til de enkelte dagtilbud og de selvejende og private institutioner i Randers Kommune. Formålet med udlægningen er at understøtte arbejdet med at skabe inkluderende fællesskaber decentralt i dagtilbuddene. 1

2 Notatets opbygning og indhold Notatet indledes med en kort gennemgang af den nuværende økonomiske tildeling. Herefter er der et afsnit med en beskrivelse af hovedkonklusionerne i en evaluering af omorganiseringen ud fra et fagligt, indholdsmæssigt og pædagogisk perspektiv. Denne evaluering blev udarbejdet i efteråret 2014 i et samarbejde mellem Randers Kommune og Danmarks Evalueringsinstitut. Efter disse indledninger følger de grundelementer, som børn og skoleudvalget besluttede, skulle analyseres og vurderes i evalueringen. Det drejer sig om følgende fem elementer: 1. Det fastsatte børnetal det undersøges, hvorvidt der skal arbejdes videre med et fast børnetal i fordelingen eller om det skal reguleres i forhold til det faktiske børnetal i løbet af året 2. 10/90 fordeling mellem vuggestuer og børnehaver det undersøges, hvordan indsatserne fordeler sig mellem vuggestuebørn og børnehavebørn i perioden fra 2013 til Socialt belastningsindeks 60/40 det undersøges, hvorvidt der er sket ændringer i det sociale belastningsindeks, og om der på denne baggrund er behov for justeringer 4. De afsatte midler til Lucernevejens børnehave - det undersøges om der er balance mellem det budgetterede beløb og den faktiske betaling 5. De to ressourcegrupper (Troldhøj og Nyvang)samt familiestuen Omfang og behov for henholdsvis ressourcegrupper og familiestue undersøges. Desuden ses der nærmere på institutionernes egenbetaling til ressourcegrupperne. Desuden vil der i dette notat være en gennemgang af de tildelte midler til dagplejen samt en gennemgang af antallet af tosprogede børn med behov for sprogstimulerende indsats, herunder organiseringen af indsatsen decentralt. Med udgangspunkt i de erfaringer der er fra tildelingsmodellens første tre år, vil der i notatet være overvejelser om hvorvidt den nuværende økonomiske tildelingsmodel skal justeres. Afslutningsvis vil der i notatet være et forslag til proces og høringsfase for en eventuel ændring af fordelingsmodellen samt et forslag til, hvilke parter der skal høres i forbindelse med en eventuel ændret økonomisk tildelingsmodel. Den nuværende økonomiske tildelingsmodel Ressourcerne til udlægningen fremkom ved at de tidligere støttepædagoger blev flyttet fra et centralt korps til institutionerne. Inden udlægningen blev der på forhånd reserveret midler til særlige indsatser inden for følgende områder: - Dagplejen - En familiestue i Børnehuset Nyvang - Et beløb til en to-sprogs pædagog, hvis opgave er at understøtte arbejdet med tosprogede i institutioner, men også at følge op på sprog og mulighed for at lære dansk for alle børn. - Midler til 2 skærmede enheder, nemlig ressourcegrupperne Troldhøj og Nyvang 2

3 - Midler til Lucernevejens børnehave, som er en specialinstitution for børn med væsentlige nedsatte fysiske og psykiske funktionsnedsættelser De øvrige midler blev efterfølgende fordelt til institutionerne efter følgende principper: - 10 % af ressourcerne er fordelt til børn i vuggestuer (0-2 årige), mens 90 % af ressourcerne er fordelt til børnehaver (3 til 5-årige) - Herefter er 60 % af ressourcerne fordelt efter antal børn (normtal for 2012 er anvendt i hele perioden 2012 til 2015) og 40 % af ressourcerne er fordelt efter et socialt belastningsindeks fra AKF 1. Denne fordeling skal tilgodese de områder i Randers Kommune, hvor socioøkonomiske forhold peger på det, fx Nordbyen, Midtbyen og Dronningborg - En egenbetaling for institutionen/dagtilbuddet på i kr. årligt, såfremt et børnehavebarn fra institutionen/dagtilbuddet optages i en skærmet gruppeenhed (Troldhøj eller Nyvang) I 2015 er følgende beløb, jævnfør ovenstående, reserveret til de beskrevne tilbud/målgrupper: Beskrivelse Beløb i kr. Total sum til støtteindsatser Reserveret til dagplejen Reserveret til familiestuen Reserveret til tosprogspædagogen Reserveret til skærmede gruppeenheder Reserveret til specialinstitution Sum til fordeling mellem institutioner og dagtilbud Historisk har både Hørhaven og Jennumparken haft en tildeling, båret af socioøkonomiske faktorer, som for Børnehuset Jennumparkens vedkommende blev nogle af midlerne i sin tid afsat til at yde familiearbejde i institutionen. I 2015 har der været afsat 0,3 mio. kr. til arbejdet i Hørhaven, og 3.4 mio. kr. til Børnehuset Jennumparken. For en uddybning af den økonomiske tildelingsmodel henvises til Notat vedr. forslag til ny organisering af støtteindsatsen børn 0-5 år fra sag nr. 12/6 på børn og skole udvalgets møde den 17. januar Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af støtteindsatsen I samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemførte Randers Kommune i efteråret 2014 en evaluering af omorganiseringen af støtteindsatser set ud fra et fagligt, indholdsmæssigt og pædagogisk perspektiv. Evalueringen belyste dagtilbuddenes arbejde med at skabe inkluderende 1 Tidligere AKF, Anvendt Kommunal forskning, Nu KORA, Det Nationale Institut For Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. 3

4 børnemiljøer, herunder i hvilken grad om målsætningerne for omorganiseringen er blevet indfriet, og i hvilken grad forudsætningerne for inkluderende børnemiljøer er til stede i institutionerne. Fra evalueringen fremhæves følgende fordele ved den nuværende organisering: Sparring fra inklusionspædagog Faste møder med den tværfaglige gruppe Der arbejdes i højere grad forebyggende Der kan hurtigere iværksættes tiltag, fordi ressourcerne ikke først skal allokeres fra central hold Evalueringen fremhæver også følgende udfordringer med organiseringen: Enkelte børn kan tage al inklusionspædagogens tid Begrænset tid til at understøtte det øvrige inklusionsarbejde Institutionen/dagplejen skal rumme børn med større udfordringer Svært at komme videre i systemet med børnene Selvejende institutioners og dagtilbuds overvejelser i forhold til hvordan modellen understøtter formålet med udlægningen Formålet med udlægningen af specialressourcerne var som sagt at understøtte det arbejde, hvor børn med særlige behov inkluderes i læringsmiljøer i den enkelte institution. I Notat vedr. forslag til ny organisering af støtteindsatsen børn 0-5 år p. 3 fra børn og skole udvalgets møde den 17. januar 2012 nævnes følgende generelle forudsætninger for inklusion: Mangfoldighed værdsættes, således alle børn lærer at forstå og håndtere det, som er anderledes end dem selv Alle børn deltager i et socialt forpligtende, udviklende og lærende fællesskab, hvor det enkelte barns livsvilkår, forudsætninger og historie respekteres og værdsættes Forældre bliver inddraget som barnets vigtigste ressource og bliver bevidste om, hvordan de selv kan medvirke til barnets udvikling og inklusion Støtte børnenes trivsel, læring og udvikling i dagtilbuddet ved at skabe mulighed for tidligt at iværksatte rettidige, differentierede og fleksible indsatser, hvor barnet kan forblive en del af fællesskabet Etablering af tidlige fleksible indsatser for barnet i dagtilbuddet kan reducere senere mere indgribende foranstaltninger for barnet Som indledning til evalueringen af den økonomiske tildelingsmodel blev dagtilbud og institutioner i juni 2015 bedt om kort at beskrive hvilke fordel de kan fremhæve ved den nuværende økonomiske tildelingsmodel. Når det gælder fordele ved den økonomiske tildelingsmodel har institutionerne og dagtilbud nævnt følgende: 4

5 Der arbejdes i højere grad forebyggende, fx med intensive forløb ved modtagelse af nye børn i dagtilbuddet/institutionen. Den forebyggende indsats er også med til fx at hindre skoleudsættelse af børn Dagtilbuddet/institutionen kan selv administrere og fordele ressourcerne mellem afdelingerne og indenfor den enkelte afdeling, og indsatsen kan derfor tilrettes og justeres lokalt Forældredeltagelse giver et større og bredt perspektiv. Det er essentielt med sammenhæng mellem barnets hjem og dagtilbud Det, at den særlige indsats varetages af en kendt voksen fra institutionen, betyder, at forældrene ikke på samme måde føler, at systemet/kommunen blandes ind Der er ikke længere et incitament fra dagtilbuddene og institutioner til at beskrive barnet negativt, for på den måde at få flere midler tildelt, da midlerne er givet på forhånd. Eksempler på hvad dagtilbud og institutioner ser af udfordringer ved den nuværende økonomiske tildelingsmodel: Dagtilbuddet/institutionen skal rumme flere børn med diagnose eller større særlige behov, da der er ventetid på specialgrupper. Nogle børn får ikke det optimale tilbud. Der er måske brug for flere specialpladser Dagtilbuddet/institutionen bruger flere timer til ressourcepædagoger, end den har fået tildelt Der er et ønske om visitation til specialgrupper og specialtilbud flere gange om året Den nuværende fordeling af ressourcerne til vuggestue/børnehave er uhensigtsmæssig, når man taler om tidlig indsats. For en uddybende gennemgang af dagtilbuddenes og institutionernes tilbagemeldinger henvises til notat på sagen vedrørende Sammenskrivning af institutionernes tilbagemeldinger ved opstart af evalueringen af den økonomiske tildelingsmodel. Konkret evaluering af elementerne i tildelingsmodellen. Som tidligere nævnt har Børn og skoleudvalget godkendt et evalueringsdesign og i det følgende gennemgås de elementer som indgår i evalueringsdesignet. Punkt 1 i evalueringen, skal der arbejdes videre med et fast udgangspunkt for tildelingen, eller skal der reguleres løbende. Ved udlægningen af midlerne til støtteindsatsen blev det besluttet, at 60 % af midlerne skulle tildeles dagtilbuddene/institutionerne på baggrund af det normerede antal børn (i 2012) i institutionen. Begrundelsen for at fordele ressourcerne efter det normerede børnetal var at skabe en forudsigelighed i planlægningen af den inkluderende indsats for institutionen/dagtilbuddet. Såfremt der skal tildeles midler efter det faktiske antal børn i budgetåret vil der være behov for at regulere beløbet til dagtilbuddene/institutionerne efterfølgende. Det vil betyde, at institutionerne/dagtilbuddene i begyndelsen af budgetåret ikke kan være sikker på, hvor mange 5

6 midler til støtteindsatsen de reelt vil få i løbet af året. Omvendt er det ikke hensigtsmæssigt at midlerne fordeles på baggrund af det normerede børnetal flere år tilbage i tid. Det er forvaltningens anbefaling, at det fremadrettet vil være det budgetterede børnetal i budgetåret, der ligger til grund for fordelingen af midlerne, og at der efterfølgende ved årets udgang sker en regulering en gang om måneden på baggrund af det faktiske børnetal. For de private institutioner vil den godkendte belægning ligge til grund, og også her vil der efterfølgende ved årets udgang en gang om måneden ske en regulering. Det betyder, at det budgetterede børnetal i budget 2016 vil blive anvendt til fordeling af ressourcerne mellem institutioner i begyndelsen af 2016, og efterfølgende en gang om måneden ved årets slutning vil der ske en efterregulering ud fra det faktiske børnetal. Punkt 2 i evalueringen, hvordan har indsatserne fordelt sig mellem vuggestuebørn og børnehavebørn i perioden fra Som en del af tildelingsmodellen, tildeles vuggestuer 10 % af ressourcerne, og børnehaver 90 % af ressourcerne. Denne fordeling blev besluttet med udgangspunkt i, hvordan ressourcerne var anvendt før omlægningen i Her blev 5 % af ressourcerne anvendt til 0-2 års området, og den resterende del til 3-5 års området. For at understøtte en tidlig og forebyggende indsats blev der med udlægningen af støtteressourcerne lavet en fordeling som i stedet hed 10/90 til henholdsvis 0-2 års området og 3-5 års området. Dagtilbud og institutioner er siden efteråret 2013 blevet bedt om at indberette antallet af indsatser for børn med særlige behov i alderen 0-5 år. Børnenes udfordringer er fx generelle indlæringsvanskeligheder, gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, sociale eller psykiske vanskeligheder, tale-, sprog-eller bevægelsesvanskeligheder. I nedenstående skema fremgår antallet af indsatser fordelt på børn 3-5 år (børnehave) og børn 0-2 år (dagpleje og vuggestue). Indsatserne for børn 0-2 år er igen opdelt i børn i vuggestue og børn i dagpleje. I tallene fra 2015 mangler der data fra et antal institutioner. Tabel: Antal indsatser for børn med særlige behov i Randers Kommune: Antal børn i alt Heraf 3-5 årige Heraf 0-2 årige 0-2 årige i vuggestue 0-2 årige i dagpleje Antal I % Antal I % Antal I % Antal I % Antal I % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % 6

7 Den iværksatte indsats for børn med særlige behov kan fx være, at der er en særlig opmærksomhed på barnet i gruppen, en særlig tilrettelagt indsats i en mindre gruppe, en særlig individuel træning for det enkelte barn, eller en særlig tilrettelagt indsats i hjemmet og i institutionen. I tabellen ses den procentvise fordeling af indsatserne mellem de 0-2 årige børn (vuggestue/dagpleje) og de 3-5 årige børn (børnehave) opgjort i perioden 1. september 2013 til 1. september 2015: 99% 94% 89% 21% 15% 14% 16% 14% 84% 79% 85% 86% 84% 86% % 3-5 årige 0-2 årige Med udgangspunkt i ønsket om yderligere fokus på en tidlig indsats, anbefales det at ændre på fordelingen mellem aldersgrupperne, så vuggestuerne tildeles 20 % af ressourcerne og børnehaverne tildeles 80 % af ressourcerne. Punkt 3 i evalueringen, er der sket ændringer i det sociale belastningsindeks, og giver det anledning til justeringer Ved udlægningen af midlerne til støtteindsatsen blev det besluttet, at 40 % af midlerne skulle tildeles dagtilbuddene/institutionerne på baggrund af et socialt belastningsindeks fra AKF fra I modellen indgår variabler for barnet (alder, køn, etnisk baggrund, helbred og kriminalitet) og for forældrene (uddannelse, indkomst, arbejdsmarkedsstatus, om forældrene er samboende, psykisk sygdom og kriminalitet) fordelt på skoledistrikterne. For en uddybning henvises til AKFs notat fra 2010 om Socialt belastningsindeks vedrørende udgifter til børn og unge med særlige behov på: På skoleområdet har det været nødvendigt at udarbejde en ny social profil for skolerne til brug for tildeling af specialressourcer til skolerne. Det skyldes de ændrede elevsammensætninger, der følger på mange af skolerne i forbindelse med den nye skolestruktur. Epinion har på den baggrund foretaget en ny beregning af skolernes sociale profil for Randers Kommune. Indikatorerne i den sociale profil, som Epinion har udregnet, er: - Moderens civilstatus (gift/ugift), - Forældrenes beskæftigelsesstatus, 7

8 - Moderens uddannelsesniveau, - Faderens uddannelsesniveau, - Forældrenes samlede bruttoindkomst - og moderens alder. For en uddybning af skolernes sociale profil i Randers Kommune henvises til børn og skoleudvalgets dagsorden den 9. juni Det sociale belastningsindeks lægges vægt på mange af de samme faktorer som kommer til udtryk i de indikatorer, som bruges til at måle den socioøkonomiske status på skolerne. Forvaltningen anbefaler, at tildelingsmodellerne på henholdsvis dagtilbud og skole, hviler på samme socioøkonomiske udgangspunkt, ud fra et princip om sammenhæng mellem dagtilbud og skole. På den baggrund anvendes den samme sociale profil på dagtilbudsområdet, der er udarbejdet til skolerne af Epinion. Endvidere anbefaler forvaltningen, at der sker en 50/50 fordeling efter henholdsvis de socioøkonomiske nøgletal og børnetallet. Punkt 4 i evalueringen, er der balance mellem det budgetterede beløb afsat til specialinstitutionen Lucernevej og den faktiske betaling. Der blev i forbindelse med udlægningen af midler, afsat ressourcer til 17 pladser på specialinstitutionen Lucernevej. Dette skete ud fra den hidtidige erfaring af hvor mange pladser der anvendes på Lucernevej. Det har vist sig siden udlægningen af støtteområdet at disse ressourcer svarer til behovet for pladser, og forvaltningen foreslår derfor at ressourcerne til 17 pladser fastholdes. Punkt 5 i evalueringen, det undersøges hvad omfanget og behovet er for ressourcegrupper og familiestuer, samt på institutionernes egenbetaling til ressourcegrupperne. Da midlerne til støtteområdet blev udlagt, blev der som nævnt i indledningen af dette notat, på forhånd reserveret ressourcer til 2 ressourcegrupper (Nyvang og Troldhøj) og Familiestuen som er beliggende i Nyvang institutionen. Familiestuen Familiestuen er et tilbud til børnehavebørn og deres forældre i Randers Kommune. Tilbuddet er målrettet børn i alderen 3-6 år, der ikke trives. Det kan f.eks. være børn, som har svært ved at lade de voksne bestemme og indordne sig under regler og normer, børn der har svært ved at være med og blive i de aktiviteter der er i børnehaven, børn der har svært ved at sidde stille og koncentrere sig i forskellige situationer, og børn der har svært ved at være sammen med de andre børn og indgå i venskaber. Ideen med Familiestuen er at skabe en bedre trivsel for barnet gennem opbakning og positiv feedback. Dette sker i et tæt samarbejde mellem barnet, forældrene, primærpædagogen i barnets børnehave og Familiestuen. Forløbet varer som udgangspunkt i 12 uger i to halve dage om ugen, hvor mindst en af barnets forældre (eventuelt på skift) og barnet deltager. Der er plads til seks familier ad gangen i Familiestuen. 8

9 I perioden fra marts 2012 til august 2015 har der været i alt 44 børn/familier indskrevet i Familiestuen. Fordelingen over perioden fremgår af nedenstående tabel. Oversigt over indskrevne børn/familier i Familiestuen fordelt på de enkelte år: År 2012* * I alt Antal indskrevne *Note: Perioden dækker fra marts 2012 til august 2015 I alt 56 familier rettede i samme periode henvendelse til Familiestuen. 12 henvendeler bliver ikke til en indskrivning, da børnene/familierne i stedet er bedre hjulpet med andre tilbud. I perioden fra 1. februar 2014 til 1. juni 2014 var der ikke familier i Familiestuen, da der ikke var nok familier der henvendte sig, så der kunne påbegyndes et hold med 6 familier. I stedet brugte Familiestuens medarbejdere deres tid i den almene institution og med at informere dagtilbuddene og institutionerne om deres tilbud. Forløbet for familien varer som udgangspunkt 12 uger, men nogle familier har fået forlænget forløbet med et par uger, mens enkelte familier er stoppet før tid. Ressourcegrupperne Ressourcegrupperne er 2 skærmede enheder, som i sin tid blev oprettet som grupper til børn med behov for en meget struktureret hverdag, der skal understøttes i trivsel, udvikling og læring via en forudsigelig hverdag med mulighed for guidning, gentagelser og visualisering m.v. Grupperne er tilknyttet Dagtilbud Midt (Nyvang) og Dagtilbud Sydøst (Troldhøj), og giver mulighed for pædagogisk samspil med de øvrige afdelinger i dagtilbuddet. Ressourcegruppen i Nyvang modtager primært udad-reagerende børn og urolige børn, ofte børn med ADHD eller socioemotionelle vanskeligheder. Ressourcegruppen i Nyvang har de fysiske muligheder for at skærme et eller flere børn fra de øvrige børn i en periode. Ressourcegruppen i Troldhøj er primært for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, børn med autisme spektrum forstyrrelser med mere. Ressourcegrupperne har som udgangspunkt hver 6 børn, men med en fleksibilitet, hvor der er mulighed for at tage ekstra børn ind, hvis der er behov for det. Fleksibiliteten er kommet i anvendelse i gruppen i Nyvang i Dagtilbud Midt efter sommerferien 2015, idet der er optaget 9 børn for at efterkomme det aktuelle behov for pladser. Enkelte institutioner har meldt tilbage at det er ventetid på specialgrupper. Forvaltningen har ikke registreret ventelister, men har i stedet for en periode valgt at anvende pladserne fleksibelt, så det aktuelle behov kan dækkes. Hvis der i en periode er mere end 6 børn i den enkelte ressourcegruppe, vil forvaltningen fremadrettet kompensere dagtilbuddet fuldt ud. 9

10 Der sker løbende en vurdering af, om det er de rigtige specialtilbud, der kan tilbydes, og alternative muligheder overvejes. Med den nye visitationspraksis, der trådte i kraft 1. august 2015, bliver der fast visiteret til børneområdets specialgrupper tre gange årligt. Desuden er der mulighed for at foretage akut visitation, hvis der er behov for dette. Egenbetaling Som tidligere beskrevet blev det besluttet, at dagtilbuddet/institutionen skal betale kr. pr. barn pr. år i 2015, hvis barnet visiteres til de skærmede børnehavegruppeenheder i Troldhøj og Nyvang. Egenbetalingen sker, hvis barnet kommer fra en børnehave, men ikke bis barnet kommer fra en dagpleje- eller vuggestueplads. Argumentet for i sin tid at indføre en egenbetaling for institutionerne var, at hvis der ingen egenbetaling er, kunne det føre til et stort pres på de pladser, der er i enhederne. Desuden bidrager egenbetalingen til at sikre økonomien i ressourcegruppen. Egenbetalingen skulle også motivere dagtilbuddet/institutionen til i højere grad at skabe inkluderende læringsmiljøer i nærmiljøet. Nogle af de selvejende og private institutioner har givet udtryk for en bekymring for, at nogle børn ikke får det bedste tilbud på grund af institutionens økonomiske tænkning, og nogle foreslår at der oprettes en central pulje som institutionerne betaler ind til solidarisk eller at det kun er det første år institutionen skal betale egenbetaling. Forvaltningens vurdering er, at det primært er de mindre enheder som de selvejende og private institutioner, der er udfordret i forhold til egenbetalingen. Ingen af de 5 dagtilbud har beskrevet, at de har problemer med egenbetalingen. Punkt 6 i evalueringen, midler til dagplejen Som tidligere beskrevet, er der forlods reserveret midler til dagplejen (1,3 mio. kr. i 2015) til brug for børn med særlige behov. Dagplejen har siden 2013 opgjort, hvorledes midlerne til børn med særlige behov anvendes. Midlerne er blandt andet tænkt til mulighed for, at dagplejeren kan have et barn mindre (friholdt 4. plads)eller friholdes for gæstebørn, hvis dagplejeren samtidig har et barn med særlige behov. Midlerne anvendes også til at vejledningspædagogerne kan give en særlig vejledning til de dagplejere der har børn med behov for støtte samt til kompetenceudvikling af dagplejerne og dagplejepædagogerne i form af inklusionskurser, fagspecifikke kurser og coachuddannelse. Endvidere er der i perioden givet ekstra løn til vejledningspædagogerne. 10

11 Tabel: Oversigt over indsatsen i dagplejen til børn med behov for støtte dækket af de udlagte midler: Indsats * Gennemsnitlige antal 882 børn 806 børn 735 børn børn i dagplejen Friholdt 4. plads 9 børn 5 børn 4 børn Friholdt gæstepleje 10 børn 14 børn 15 børn Særlig vejledningsindsats 41 børn 42 børn 39 børn fra vejledningspædagoger Kompetenceudvikling 769 timer timer 538 timer af dagplejere Kompetenceudvikling 333 timer timer af dagplejepædagoger Ekstra løn til kr kr kr. vejledningspædagoger Note: *Opgørelsen for 2015 dækker perioden 1. januar til 1. august Ud over den indsats der dækkes af de udlagte midler, er der mulighed for, at børn fra dagplejen kan blive visiteret til Lucernevejens børnehave eller til de to ressourcegrupper. Endvidere er der mulighed for at udsætte dagplejebørns start i børnehaven. Dagplejen har de seneste år modtaget et stigende antal for tidligt fødte børn og børn med fysiske sygdomme, der kan profilere af at være i en mindre enhed med færre smittekilder. Punkt 7 i evalueringen, indsatser for 2 sprogede børn Dagtilbud skal, som led i formålet om integration, sikre sprogstimulering (jævnfør Dagtilbudslovens 11). Det betyder, at alle børn i 3-års alderen, som har brug for sprogstimulering på dansk, skal modtage et tilbud om sprogstimulering. Tosprogede børn skal i denne sammenhæng forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som ved kontakt med det omgivne samfund lærer dansk. Hvis forældrene ikke ønsker et dagtilbud, er kommunen forpligtet til at stille et særligt sprogstimulerende tilbud til rådighed op til 30 timer om ugen. Indtil nu er alle børn med behov for sprogstimulering optaget i dagtilbud. For at leve op til den lovgivningsmæssige forpligtelse, er der ansat en 2-sprogspædagog, som rådgiver forældre om muligheden for at få det sprogstimulerende tilbud i en daginstitution. 2-sprogspædagogen varetager herudover også opgaven med at vejlede institutionerne med den sprogstimulerende opgave og integration, som er en del af dagtilbudsloven. Midlerne til at iværksætte bl.a. sprogstimulerende indsatser for tosprogede er fordelt på baggrund af de sidste 2 års tildelinger (gennemsnittet heraf). Det er Institutionernes indberetninger om indsatser for tosprogede børn, der ligger til grund for fordelingen af midlerne til de to-sprogede mellem institutionerne. 11

12 Dagtilbud og institutioner har siden efteråret 2013 været forpligtet til at indberette antallet af indsatser for tosprogede børn i alderen 0-5 år. I nedenstående skema fremgår antallet af indsatser for tosprogede børn fordelt på børn 3-5 år (børnehave) og børn 0-2 år (dagpleje og vuggestue). Indsatserne for børn 0-2 år er igen opdelt i børn i vuggestue og børn i dagpleje. I tallene fra 2015 mangler der data fra et antal institutioner. Tabel: Antal indsatser for tosprogede børn i alderen 0-5 år i Randers Kommune: Antal børn i alt Heraf 3-5 årige Heraf 0-2 årige 0-2 årige i vuggestue 0-2 årige i dagpleje Antal I % Antal I % Antal I % Antal I % Antal I % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % 3 3 % % % % % Den særlige tildeling til Hørhaven og Jennumparken Som tidligere nævnt har to institutioner bibeholdt en særlig tildeling også efter udlægningen af støttemidlerne. Det gælder Hørhaven, som i 2015 har fået 0,3 mio. kr., og det gælder Børnehuset Jennumparken som i 2015 har fået en tildeling på 3,4 mio. kr. Både for Hørhavens og Jennumparkens vedkommende er der tale om historiske tildelinger. Begge institutioner blev i forbindelse med udlægningen af støttemidlerne i 2012 ikke tildelt midler ud fra de samme socioøkonomiske vilkår som øvrige institutioner, men bibeholdte i stedet den historiske tildeling. Forvaltningen anbefaler, at Hørhaven i stedet tildeles midler på samme vilkår som de øvrige institutioner, og at Børnehuset Jennumparken tildeles midler efter de socioøkonomiske vilkår, og herudover får tilført et beløb op til den nuværende tildeling på i alt 3,4 mio. kr. Det skal bemærkes at Børnehuset Jennumparken ud over den generelle indsats anvender midler til at arbejdet med et udvidet familiesamarbejde, en indsats som blev i værksat som en del af budgetforliget i 1999 i Gammel Randers Kommune. Her blev afsat en særlig pulje til styrkelse af indsatsen i Nordbyen, hvor Børnehuset Jennumparken blev en realitet som følge af en sammenlægning med flere daginstitutioner. Tanken med institutionen var at etablere et almindeligt dagtilbud, som samtidig skulle have et tilbud om udvidet støtte til de familier, som har behov for det, samt at have et udvidet forældresamarbejde. Forvaltningen foreslår dermed, at Hørhaven og Jennumparken stilles lige med de øvrige institutioner, når det gælder de specialpædagogiske indsatser, og således tildeles midler ud fra de samme parametre som de øvrige institutioner. For den del af Jennumparkens tildeling som handler om det 12

13 udvidede familiearbejde, vil forvaltningen foreslå, at der fortsat for en periode på 3 år afsættes midler til det udvidede forældresamarbejde i Jennumparken, men at der samtidig stilles krav om en tydeligere måling af effekt af på hvilken måde indsatsen med dette arbejde virker for børnenes senere muligheder. Forslag til den fremtidige fordeling På baggrund af ovenstående notat anbefaler forvaltningen følgende vedrørende den fremtidige fordeling af midlerne til støtteområdet indenfor børneområdet gældende fra 1. januar 2016: Det budgetterede børnetal i budgetåret ligger til grund for fordelingen af midlerne, og der sker efterfølgende en regulering en gang om måneden på baggrund af det faktiske børnetal Vuggestuerne tildeles 20 % af ressourcerne og børnehaverne tildeles 80 % af ressourcerne Der anvendes samme socioøkonomiske indeks som på skolerne, og fordelingen sker efter 50/50 fordelingen mellem det socioøkonomiske indeks og børnetallet De afsatte midler til Lucernevejens børnehave fastholdes De afsatte midler til Familiestuen og de to ressourcegrupper fastholdes Størrelsen af institutionens egenbetaling fastholdes De afsatte midler til dagplejen fastholdes De afsatte midler til de tosprogede fastholdes og fordeles mellem institutionerne på baggrund af institutionernes konkrete indberetninger af anvendelsen af tosprogsindsatserne de seneste to år Institutionerne Hørhaven og Jennumparken stilles lige med de øvrige institutioner, når det gælder de specialpædagogiske indsatser, og tildeles midler ud fra de samme parametre som de øvrige institutioner. For den del af Jennumparkens tildeling som handler om det udvidede familiearbejde vil der i en periode på 3 år afsættes midler til det udvidede forældresamarbejde i Jennumparken, svarende til de midler der afsættes i dag. Der stilles samtidig krav om en tydeligere måling af, på hvilken måde indsatsen med dette arbejde virker for børnenes senere muligheder. Tids- og procesplan Nedenfor følger forslag til plan for processen i forbindelse med evalueringen af den økonomiske tildelingsmodel til udlægning af ressourcer til støtteområdet indenfor børneområdet. 13

14 Tidspunkt Aktivitet 29. september 2015 Børn og skoleudvalget beslutter om notat skal sendes i høring Børn og skoleudvalget behandler sagen. Sagen begæres i byrådet 26. oktober 2015 Byrådet beslutter at sende notatet i høring 30. september til Forslag til høringsfase 1. november oktober til 20. november november 2015 Børn og skoleudvalget beslutter økonomisk tildelingsmodel på baggrund af de indkomne høringssvar 8. december 2015 Børn og skoleudvalget drøfter økonomisk tildelingsmodel på baggrund af de indkomne høringssvar og indstiller til byrådet 18. januar 2016 Byrådet beslutter økonomisk tildelingsmodel på baggrund af de indkomne høringssvar 1. januar 2016 Ikrafttrædelse af eventuel ændret økonomisk tildelingsmodel 1. februar 2016 Forvaltningen anbefaler følgende høringsparter: Dagtilbuddene, de selvejende daginstitutioner, de private daginstitutioner, MED-udvalg, de faglige organisationer (BUPL og FOA), Randers Kommunes handicapråd, forældrebestyrelser i dagtilbuddene og i de selvejende institutioner, samarbejdspartnere (herunder PPR, skolerne, sundhedsplejen, Familieafdelingen). 14