ER VILD MED TANDKLINIKKENS TEKNIK

Transkript

1 INDSTIK I HK KOMMUNALBLADET APRIL trins ns-projektet: Se om du skal have mere i løn Læg de bedste planer for SENIORLIVET KAMPVALG på generalforsamling HUN ER VILD MED TANDKLINIKKENS TEKNIK Grethe Christensen analyserer kranier på computeren Administrationsanalyse i København: Hug en hæl og klip en tå

2 xxx TEKST LISBETH EGESKOV / kommunalbladet@hk.dk / FOTO PER GUDMANN 6 TRINS-PROJEKTET KORT Kommunen besluttede at gennemføre lønforhandlingerne i 6 trinsprojektet centralt i personaleafdelingen, selv om kommunen har en decentral lønforhandlingsstruktur. Derfor er tillæggene givet efter helt ens regler for alle medarbejdere. Lyngby-Taarbæk kommune er lønforhøjelserne i orden, når medarbejderne får deres lønseddel for april. Samtlige 93 berørte HK ers lønforhold og anciennitet er nemlig blevet endevendt. Fællestillidsrepræsentant Leif Luxhøj-Pedersen og jeg var enige om, at vi kun kunne få et retfærdigt resultat af 6 trins-projektet, hvis både gennemgang og forhandlinger om modregningen i medarbejdernes eksisterende tillæg foregik efter ens retningslinjer, siger personalechef Zita Korsholm, der dog alligevel ærgrer sig lidt over, at centraliseringen var nødvendig. Jeg synes, det er irriterende, at vi på grund af 6 trins-projektet måtte ændre på vores principper om, at lønforhandlinger foregår decentralt, siger Zita Korsholm. Hun vurderer, at personaleafdelingen har brugt ca. to mandeuger på at indhente oplysninger og gennemgå lønningerne for alle HK er, skrive nye lønaftaleskemaer og til slut taste anciennitetsoplysninger og ændringer ind i lønsystemet. LØNFORHØJELSE TIL TO UD AF TRE Der viste sig at være 60 medarbejdere på grundløn 12 eller 21, der havde syv års anciennitet eller derover, og som derfor skulle have del i seks trins-lønforhøjelsen stykker blev dog i stedet løftet op til grundløntrin 30, mens resten fik forhøjet deres løn dog med ensartet modregning i deres eksisterende tillæg, som overenskomsten åbner mulighed for. Jeg er glad for, at vi besluttede at gøre det ens for alle, så vi fik et retfærdigt 2 KOMMUNAL I HOVEDSTADEN I APRIL 2009

3 xxx For at sikre os, at alle får de lønforhøjelser, de har krav på i fremtiden, har vi tastet anciennitetsoplysninger ind, så personaleafdelingen kan advisere den lokale ledelse, når en HK er nærmer sig syv års anciennitet i faget, siger personalechefen i Lyngby- Taarbæk kommune, Zita Korsholm. Lønforhøjelser med forhindringer SE om du skal have mere i LØN Winnie Axelsen, formand for HK/ Kommunal Hovedstaden, fornemmer, at nogle kommuner har glemt at forberede deres chefer på lønforhandlingerne. Mange personaleafdelinger har arbejdet på højtryk for at nå at gennemføre overenskomstens 6 trins-projekt til tiden. Men ikke alle nåede i mål til den 1. april. resultat, som både personaleafdelingen og tillidsrepræsentanterne kan stå inde for. Det ville ikke være fair, hvis nogle slet ikke fik modregnet i hidtil aftalt løn, mens andre fik modregnet fuldt ud, siger Zita Korsholm. Trods den gode og retfærdige proces i Lyngby-Taarbæk er hun ikke begejstret for den måde, som 6 trins-projektet udhuler de muligheder, der ligger i den lokale løndannelse. Mens jeg går ind for retfærdighed, så går jeg ikke ind for ensretning og automatik. Det kunne jo godt være, at de lokale ledere hellere ville have aftalt de samlede, lokale lønforhøjelser med de lokale tillidsrepræsentanter på den anden måde end den, der var givet fra centralt hold, siger Zita Korsholm. Der er forskellige årsager til, at nogle kommuner er blevet forsinket, og ikke nåede at give medlemmerne den lønstigning pr. 1. april, de har krav på ifølge overenskomsten, mener formanden for HK/Kommunal Hovedstaden, Winnie Axelsen. - For det første er det vores fornemmelse, at mens HK siden efteråret har holdt kurser for at klæde tillidsrepræsentanter på til at sidde ved forhandlingsbordet, når der skulle diskuteres for eksempel modregning i tillæg, så har mange kommuner måske ikke husket at få klædt deres chefer på til forhandlingen, siger hun. I de tilfælde, hvor kommunerne har valgt at lade nærmeste chef stå for forhandlingen i stedet for løn- og personaleafdelingen, har cheferne derfor ikke altid styr på de ret indviklede regler for modregning i tillæg. - For det andet har nogle kommuner tilsyneladende glemt at afsætte penge på budgettet til lønstigningerne. Måske er nogle kommuner så hårdt pressede økonomisk, at det går ud over budgetlægningen, siger Winnie Axelsen. Det er også muligt, at KL ikke har fået informeret alle kommuner grundigt nok om detaljerne i overenskomsten. - For det tredje har vi set eksempler på forsøg på at omgå overenskomstens ordlyd i forhold til ansættelsesdatoer og midlertidige ordninger for at spare lønkroner, siger Winnie Axelsen. Hun understreger, at mens HK/ Kommunal har masser af forståelse for, at reglerne er indviklede og at kommunerne er pressede, økonomisk såvel som arbejdsmæssigt, så skal medlemmerne altså have de lønforhøjelser, de har krav på. - Vi har indgået en overenskomst med KL og Danske Regioner, og den skal kommunerne overholde. Derfor vil vi også forfølge sager om fortolkningen af overenskomsten helt til dørs, siger Winnie Axelsen. KOMMUNAL I HOVEDSTADEN I APRIL

4 TEKST LISBETH EGESKOV / kommunalbladet@hk.dk Generalforsamling 2009: Kampvalg til bestyrelsen - Det var skønt, at så mange mødte op den 25. februar, og dejligt at de ikke var bange for at gå på talerstolen. Det betød, at vi fik en rigtig god debat om faglige emner, for eksempel om sundhedsforsikringer og en eventuel kontingentstigning, siger formanden for HK/Kommunal Hovedstaden, Winnie Axelsen. Hun mener også, at kampvalget til bestyrelsen effektivt afliver myten om, at det er svært at skaffe folk til tillidsposter og deltagere til fagligt arbejde i dagens Danmark. - Den store interesse hos vores medlemmer for at stille op til bestyrelsen viser, at medlemsdemokratiet har det godt, og at der er masser af engagement og lyst til at få indflydelse, siger Winnie Axelsen. Winnie Axelsen, formand (ikke på valg) Karla Kirkegaard, næstformand (ikke på valg) Søren Lorentzen, Koncern IT, Region Hovedstaden (nyvalgt) Kathe Rasmussen, Hvidovre Kommune (nyvalgt) Grete Nielsen, Halsnæs Kommune (nyvalgt) Hanne Appelgren, Egedal Kommune (genvalgt) Carsten Sarøe, Frederiksberg Hospital (genvalgt) Leif Luxhøj-Pedersen, Lyngby-Taarbæk Kommune (genvalgt) Tanne Hjerteborg, Brøndby Kommune (genvalgt) Merete Andersen, KUF, Københavns Kommune (genvalgt) Inge Buch, BUF, Københavns Kommune (genvalgt) Christian Grønnemark, BIF, Københavns Kommune (ikke på valg) Else Bergman, KMD (ikke på valg) Gitte Kondrup, Helsingør Kommune (ikke på valg) Kirsten Drews, Furesø Kommune (ikke på valg) May Andersen, Hillerød Kommune (ikke på valg) Murat Erdogan, Albertslund Kommune (ikke på valg) Nils Pedersen, Bornholms Regionskommune (ikke på valg) Tina Kolbech Hansted Olsen, Bispebjerg Hospital (ikke på valg) Ditte Gjøl Sort, BUF, Københavns Kommune (suppleant) Erling Jensen, Rødovre Kommune (suppleant) Anne-Grete Bülow, BIF, Københavns Kommune (suppleant) Jim Nielsen, Gladsaxe Kommune (suppleant) Bo Vollertsen, ØKF, Københavns Kommune (suppleant) KOMMUNAL HOVEDSTADEN Det er smart at være så velinformeret som muligt, når man lægger planer for at trække sig tilbage fra arbejdslivet eller blive lidt længere. Medlemmer af HK/Kommunal Hovedstaden i Ballerup, Gladsaxe, Herlev og Høje Taastrup vil modtage en invitation til de første to seniorkurser, som ligger i maj. Herefter vil der blive udbudt kurser til medlemmerne efter tur resten af året. Er du 50+? - - Læg de bedste planer for seniorlivet Det er en jungle at finde rundt i reglerne om efterløn, skat og pensionsalder. Men reglerne kan også spille økonomisk med eller imod hinanden på måder, der ikke er nemme at gennemskue for den enkelte. Derfor tilbyder HK/Hovedstaden og Sampension en række orienteringsmøder af fire timers varighed for medlemmer over 50 år. HK-senior Birthe Henriksen vil fortælle lidt om den tredje alder, men ellers er der hovedfokus på det økonomiske. Vi sætter fokus på en række opmærksomhedspunkter i forhold til samspillet mellem pension og offentlige ydelser, siger socialkonsulent Christian Dorow fra Sampension. Han fortæller, at det for eksempel godt kan få konsekvenser for pensionen at tage imod en seniorordning, hvor man arbejder på nedsat tid. Der er også mange, der ikke ved, at man ikke behøver enten at gå på pension eller at blive på arbejdspladsen. - Man kan sagtens gøre både/og, altså gå på arbejde og få supplerende efterløn, siger Christian Dorow. MINDRE I SKAT Skattenedslagsloven for de 64-årige er et andet eksempel på de opmærksomhedspunkter, som vil blive gennemgået på seniorkurserne. Christian Dorow understreger, at seniorkurserne ikke er personlig rådgivning, selv om der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål. Det er et overblikskursus, mens personlig telefonisk rådgivning kan fås hos en pensionsrådgiver efter kurset. Der er ikke én ideel pensionsalder for alle, men man kan altid optimere sin pension i forhold til de regler der findes, og hvornår man tror, man vil gå, siger Christian Dorow. Han opfordrer deltagerne til at kigge deres pensionspapirer igennem inden kurset. - Man behøver ikke tage papirerne med, men det er en god ide lige at have sat sig ind i, hvilken ordning man har, siger Christian Dorow. 4 KOMMUNAL I HOVEDSTADEN I APRIL 2009

5 TEKST LISBETH EGESKOV / kommunalbladet@hk.dk / FOTO PER GUDMANN Administrationsanalyse i København: HUG EN HÆL OG KLIP EN TÅ I en ny analyse skaleres Københavns Kommune ned, så man kan sammenligne udgifterne til administration med fem mindre kommuners. Analysen falder ikke ud til hovedstadens fordel, men den holder heller ikke mener Københavnerbestyrelsen. Formand for Københavnerbestyrelsen, Karla Kirkegaard og klubformand i ØKF i Københavns Kommune, Bo Vollertsen, er bekymrede over udsigten til administrative besparelser i København på et alt for tyndt grundlag. Selv om den nyeste analyserapport om administrationsudgifterne er bedre end de to andre, der er lavet de seneste par år, er den slet ikke detaljeret nok, siger Karla Kirkegaard. Derfor er hun og Bo Vollertsen glade for, at Økonomiudvalget i februar har bevilget penge til en nærmere undersøgelse af det effektiviseringspotentiale på 139 millioner kroner, som et konsulentfirma mener at have identificeret. Men de er stadig bekymrede. Undersøgelsen beskæftiger sig ikke slet ikke med serviceniveauet. Man ser udelukkende på tallene og sammenligner dem med de mindre kommuners. Jeg håber ikke, at politikerne har tænkt sig at gennemføre større administrative besparelser ud fra tal, der ikke er sammenlignelige, siger Bo Vollertsen. Han mener, at det er kritisabelt at sammenligne Københavns administrationsudgifter med for eksempel en mindre by som Esbjergs. For at kunne gøre det, er man nemlig nødt til at skalere forholdene i København ned, og så går detaljerne tabt. Forskelle i opgørelsesmåder, den københavnske styreform, og andre særlige forhold for hovedstaden tages ikke i betragtning. Man kan så konstatere, at udgifterne i København tilsyneladende er højere end andre steder, men ikke hvorfor. Det er ikke et seriøst. Man er nødt til også at undersøge, hvorfor udgifterne er højere, før man skærer, siger Bo Vollertsen, der mener, at politikerne burde styre efter det ønskede serviceniveau i stedet. Vi kan jo for eksempel ikke bare lukke Borgerservice, siger han. Både Bo Vollertsen og Karla Kirkegaard er dog enige med analysen i, at Københavns særlige styre- og administrationsform giver øgede administrative udgifter. Det er klart, at det er dyrt, at man skal have syv af alting med vandtætte skotter imellem. Hvis man så nærmere på Ritt Bjerregaards kritik af styreformen, ville der måske automatisk vise sig nogle besparelsesmuligheder, der ikke gik ud over serviceniveauet, siger Karla Kirkegaard. Et konsulentfirma har sammenlignet Københavns Kommunes administrationsudgifter med udgifterne i Esbjerg, Århus, Ålborg, Odense og Randers kommuner set i forhold til antal indbyggere. Der er ikke skelet til hverken serviceniveau eller særlige forhold i kommunerne. KOMMUNAL I HOVEDSTADEN I APRIL

6 xxx Grethe analyserer kr Hun har både sparet mange børn for huller i tænderne og solgt gourmetbrød. Nu tager hun billeder og laver kranieanalyser af børn, der skal have reguleret tænder. Tandklinikassistent Grethe Christensen har noget af æren for at have forebygget tusinder af angreb fra Karius og Baktus hos børn, der er vokset op i Helsingør. - Sammen med mine kolleger i den kommunale tandpleje lavede jeg en massiv indsats med undervisning af børn og deres forældre i slutningen af 1970 erne og starten af 1980 erne, hvor børn stadig havde mange huller i tænderne, fortæller Grethe Christensen. Den profylaktiske indsats var en stor succes for tandsundheden, men gav kedeligt bagslag for klinikassistenterne. - Man kan vel nærmest sige, at vi overflødiggjorde os selv, siger Grethe Christensen, der begyndte at kede sig, da indsatsen fik caries hos børn til at falde, og undervisningen blev skåret ned. Pludselig bestod GRETHE CHRISTENSEN - 6 KOMMUNAL I HOVEDSTADEN I APRIL 2009

7 TEKST LISBETH EGESKOV / redaktionen@kommunalbladet.dk / FOTO PER GUDMANN xxx anier på computeren arbejdet som klinikassistent mest i at sidde ved siden af tandlægen og suge. Så skete der mere i den private praksis, hvor Grethe Christensen så søgte hen. Her fik tandklinikassistenterne lov til at arbejde meget mere selvstændigt, endda også med drift og regnskaber. Det gav mod på endnu flere udfordringer. BUTIKSBESTYRER HOS VAN HAUEN - Efter en årrække i privat praksis blev jeg headhuntet til at lede Beatrice van Hauens bagerbutik i København, som den gang lå til andre mennesker, siger hun med henvisning til de mange patienter, der hver dag vandrer ind og får taget billeder. Hun tager nemlig også løbende billeder for at følge behandlingen og for eksempel kontrollere, at bøjlerne ikke laver skader på tændernes rødder. Men også det øvrige arbejde for klinikassistenterne i tandreguleringsklinikken er meget selvstændigt, fortæller Grethe Christensen. - Klinikassistenterne kan og må lave alt her undtagen behandlingsplaner - så Klinikassistenterne kan og må lave alt her undtagen behandlingsplaner - så det gør vi. på Strøget. Tiden som butiksbestyrer var rigtig sjov, og jeg ville ikke have undværet den, men det var også utrolig hårdt, for jeg havde meget lange arbejdsdage, og transporten frem og tilbage kom oveni, fortæller Grethe Christensen. Hun slog derfor til, da hun efter halvandet år, hvor hun aldrig var hjemme, blev spurgt om hun ville søge stillingen som klinikassistent på den centrale tandreguleringsklinik i Helsingør. Her er hun efter 11 år stadig så glad for at arbejde, at hun ikke kan forestille sig at skifte job. - Jeg tror, jeg bliver her resten af mit arbejdsliv. Arbejdet er selvstændigt og spændende, stemningen er god og kollegerne er søde. Vi har et virkelig godt sammenhold på arbejdspladsen, siger Grethe Christensen, som også er tillidsrepræsentant for de 34 klinikassistenter på Helsingørs ni kommunale tandklinikker. KRANIEANALYSER Grethe Christensens daglige arbejde er specielt for en klinikassistent. Hun står for røntgen- og fotoafdelingen, hvor nye patienter, der er henvist til regulering, bliver indskrevet og får taget både røntgenbilleder og almindelige portrætter. I den her sammenhæng alligevel ualmindelige, fordi det handler om billeder af mund og tænder optaget med spejle fra alle tænkelige vinkler. - De billeder, jeg tager, og den kranieanalyse, jeg bagefter laver, danner grundlag for den behandlingsplan, som tandlægerne udarbejder for reguleringen af barnets tænder, fortæller Grethe Christensen og demonstrerer, hvordan hun på skærmen forbinder nogle punkter i kæber og kranium med linjer i det computerbaserede analyseprogram. Tidligere foregik arbejdet med billederne på et lysbord. I dag er både røntgen, journaler og de almindelige kameraoptagelser blevet digitale. Grethe Christensen har en kort årrække gjort hele rejsen med fra mørkekammer, fremkaldelse og lysbord til digital teknologi over hele linjen. - Det har været utroligt spændende og udfordrende at lære at bruge al den nye teknik, siger hun. SELVSTÆNDIGT ARBEJDE I øjeblikket er hun den eneste på klinikken, der kan lave computerbaserede kranieanalyser, så hun glæder sig over, at nu hun er i gang med at lære en kollega op samt skal til at arbejde på klinikken en dag om ugen. - Det kan godt være lidt afsides en gang imellem at sidde ved computeren herinde, selv om jeg godt kan lide at arbejde selvstændigt. Jeg mangler heller ikke kontakt Grethe Christensen føler sig hjemme bag kameraet. Her viser med kollega Vibeke Ruby som model, hvordan det går for sig, når der laves portrætter af mund og tænder. det gør vi. Der er for eksempel dage, hvor der slet ikke er tandlæger på arbejde, men hvor der er fuldt besat med patienter. Det er naturligvis tandlægernes ansvar, at alt går til, som det skal, og de tjekker da også patienterne løbende. Men jeg synes, vores tandlæger er gode til at give ansvar fra sig og klæde os på til at tage det med mange gode, interne kurser, siger Grethe Christensen. Hun finder det meget givende at få overdraget så meget ansvar: - Det er virkelig super for en klinikassistent at arbejde her. Vi er alle meget opsatte på at gøre vores arbejde godt, og så bliver det også godt. KOMMUNAL I HOVEDSTADEN I APRIL

8 xxx 1.MAJ 2009 Velkomen til nye sikkerhedsrepræsentanter Kommune Kommune anvisnings-, Økonomi- og Udviklingsafdelingerne, Glostrup Kommune ling, Hillerød Hospital benhavns Kommune Hospital Københavns Kommune Københavns Kommune Koncern Økonomi, Regionsgården ling og kantine, Hørsholm Kommune gelse, BIF, Københavns Kommune HK/KOMMUNAL HOVEDSTADEN Artillerivej 30, 2300 København S Telefon , fax kommunal.hovedstaden@hk.dk TELEFON- OG EKSPEDITIONSTID: man-, ons- og torsdag tirsdag fredag MOBILNUMRE TIL HK/KOMMUNAL HOVEDSTADEN Formand Winnie Axelsen Næstformand Karla Helle Kirkegaard Faglig leder/kontorchef Hans H. Christensen Medarbejdere - Regionen Dan Christensen Gilbert Petersen + Bornholm Lars Oksbjerg Maj-Britt Frederiksen Medarbejdere - København og Frederiksberg Bente Kylbo Niels Bo Petersen Susanne Løfberg Søren Rex Medarbejdere - Øvrige kommuner Birgitte Frederiksen Bjarne E. Pedersen Eva Andersen John Bøgelund Sørensen Nina Bendtsen Rie Holst Medarbejder - Arbejdsmiljø Judy Wessmann Medarbejdere - Adm. sekretariat Lisbeth Keller Anette H. Karlsson Kim Niels Jensen FAGLIG AFDELING Når du har spørgsmål om: Overenskomst, barselsregler, funktionærlov, HK's forsikringer, ferielov, arbejdsmiljølov, SU-regler eller ønsker tilsendt pjecer, brochurer eller lignende. MEDLEMSSERVICE (KONTINGENT) Telefon , fax medlemsservice.offentlig@hk.dk For medlemmer på Bornholm: Paradisvej 3, 3700 Rønne Telefon Når du har spørgsmål om: Kontingent, indmeldelse, ændring af adresse, overflytning, skifter arbejdsplads, udmeldelse eller ændring af arbejdstid. ARBEJDSLØSHEDSKASSEN Artillerivej 30, 2300 København S Telefon , fax a-kassen@hk.dk For medlemmer på Bornholm: Paradisvej 3, 3700 Rønne Telefon Når du har spørgsmål om: Arbejdsløshedsunderstøttelse, efterløn eller feriedagpenge. KOMMUNAL HOVEDSTADEN Redaktion: Kommunalbladet, Weidekampsgade 8, 0900 København C, tlf , redaktionen@kommunalbladet.dk Ansvarshavende redaktør: Lene Lundgaard 8 KOMMUNAL I HOVEDSTADEN I APRIL 2009