FÅ ET STÆRKT LEDER-NETVÆRK. Hillerød udliciterer kommunale opgaver. Tjenestemand må tåle meget. Behov for professions-rettet elevuddannelse

Transkript

1 Tjenestemand må tåle meget MIT JOB: It-elev kan li at løse problemer Hanne Nygaard fra Chefgruppen har et godt tilbud FÅ ET STÆRKT LEDER-NETVÆRK Hillerød udliciterer kommunale opgaver Behov for professions-rettet elevuddannelse

2 xxx TEKST LISBETH EGESKOV / kommunalbladet@hk.dk / FOTO HENNING HJORT HILLERØD UDLICITERER Store ændringer er på vej i Hillerød Kommune, som sandsynligvis snart udliciterer blandt andet lønadministration, it-drift og regelstyrede borgerserviceopgaver. Etablering af driftsselskaber med eksterne partnere er også på tale. Jo Administrationen i Hillerød Kommune har siden foråret været i gang med et kæmpe analysearbejde sideløbende med, at byrådet har vedtaget både en ny effektiviseringsstrategi og en ny HR-politik sidst i maj. Analysearbejdet fortsætter hen over sommeren, og senest i september vil kommunen ifølge afdelingschef for HR, Udvikling og Digitalisering, Søren Kristensen, der har ansvaret for den nye effektiviseringsstrategi, have besluttet at gennemføre de første konkrete effektiviseringsprojekter. Der kan blandt andet blive tale om at omlægge arbejdsgange internt, centralisere, konkurrenceudsætte, udlicitere, privatisere eller lægge kommunale opgaver ud i fælles selskaber, som etableres med andre kommuner eller private samarbejdspartnere. Jeg vil blive meget overrasket, hvis vi ikke beslutter at udlicitere løn- og personalefunktionen, siger Søren Kristensen ved dette blads deadline. Beslutningen kan derfor allerede være taget, når bladet udkommer, for som Søren Kristensen siger: Jo mere vi kan nå at beslutte, inden vi går på sommerferie, jo bedre. Det taler hensynet til vores medarbejdere også for, de er så hårdt pressede, at vi har svært ved at rekruttere. It-driften er et andet af de serviceområder, der står til at færre medarbejdere, jo mindre husleje. SØREN KRISTENSEN, HR-CHEF blive udliciteret, eller hvis analysen viser, at det ikke kan betale sig måske udskilt i et fælles driftsselskab med andre kommunale partnere eller en privat samarbejdspartner. ÈT FÆLLES SERVICECENTER Det samme gælder for andre serviceområder, for eksempel meget regelbundne borgerserviceområder som pensionsudbetaling og boligstøtte, der kun indeholder få myndighedsafgørelser, samt posthåndtering, design- og dtp, ejendomsadministration, vejvedligeholdelse, varmeforsyning, anden kommunal forsyningsvirksomhed, rengøring, kantine, Kommunen vender hver en sten I Hillerød Kommunes effektiviseringsproces er kun få områder hellige. Men medarbejderne vil blive inddraget, lover borgmesteren. Der er ifølge Hillerøds borgmester Kirsten Jensen (S) kun tre kommunale serviceområder, der friholdes for udlicitering, konkurrenceudsættelse og privatisering, og det er daginstitutionerne, skoleområdet og ældreplejen. Vi prøver at stå vagt om de kommunale kerneopgaver, som vi ud fra et værdigrundlag ikke er klar til at gøre til forretning, siger Kirsten Jensen, men tilføjer i samme åndedrag, at hun godt er klar over, at mange administrative opgaver er lig med borgerservice. Men når en kommune er så presset økonomisk, som Hillerød er, så må vi skrælle nogle lag af for at få plads til at passe børnene og de ældre og undervise skoleeleverne. Men det betyder da, at jeg som socialdemokratisk borgmester i dag er med til beslutte privatisering og udlicitering af opgaver, som jeg for tre år siden ikke havde forestillet mig, vi ikke skulle løse kommunalt, siger Kirsten Jensen. Hun understreger, at der absolut ikke ligger noget ideologisk bag Hillerøds effektiviseringsplan. 2 KOMMUNAL I HOVEDSTADEN I JUNI 2009

3 xxx KOMMUNALE OPGAVER Udliciteringsplanerne i Hillerød Kommune kan betyde, at der i fremtiden bliver færre medarbejdere på det nye store rådhus. genbrugsstation, madordninger og så videre. Man må have med i regnestykket, at jo færre medarbejdere, vi har ansat, jo mindre husleje skal vi betale, og jo færre udgifter har vi til administration, løn og vedligeholdelse, siger Søren Kristensen. Effektivisering betyder dog ikke nødvendigvis fyringer. Det kan også betyde nyansættelser, understreger han. Man kan for eksempel forestille sig, at kommunen ansætter en person mere for at effektivisere indsatsen mod socialt bedrageri. Det ville give besparelser et andet sted i kommunen, siger Søren Kristensen. Der er også tanker om at etablere ét fælles administrativt servicecenter i kommunen og om at løfte andre opgaver ud til borgerservice fra kommunens øvrige afdelinger. Der analyseres på det hele hen over sommeren sideløbende med, at processen for budgettet for 2010 kører. FYRINGER OG BESPARELSER I 2008 Bagtæppet for Hillerøds effektiviseringsbestræbelser er, at kommunen i september 2008 måtte foretage en meget hård økonomisk opbremsning, reducere medarbejderstaben med 100 ansatte og spare yderligere 34 millioner kroner på budgettet for Arbejdet med effektiviseringsstrategien og HR-strategien er sat i gang af Peter Zahlekjær, der tiltrådte som kommunaldirektør i Hillerød i januar i år. Heri skal der allerede kunne ses besparelser på mindst ti millioner kroner som direkte følge af effektiviseringstiltagene fra strategien. I 2011 skal besparelsen som følge af effektivisering være steget til mindst 20 millioner kroner. Tværtimod er vi meget skarpe på ikke at gøre noget, der ikke kan betale sig. Det er ren økonomi, siger hun. LEDELSE OG MEDARBEJDERINDDRAGELSE Til spørgsmålet om, hvor vidt man ikke internt i kommunen kunne lede og effektivisere sig ud af de økonomiske problemer, siger borgmesteren, at de stier allerede er betrådt. Jeg vil ikke afvise, at der vil vise sig at være områder, hvor vores analyser siger, at vores egne medarbejdere er mest konkurrencedygtige. Men vi har allerede sparet og effektiviseret til smertepunktet. Det kan man ikke blive ved med, og samtidig forblive en attraktiv arbejdsplads med gode, faglige fællesskaber. I nogle tilfælde vil det derfor være bedre at flytte opgaven ud og bede medarbejderne om at varetage den i en anden organisationsstruktur, siger Kirsten Jensen. Hun lover dog, at medarbejderne vil blive inddraget i beslutningsprocessen. Effektiviseringsstrategien er netop et forsøg på at sikre en stille og rolig, kontrolleret proces, der ikke ligner det, vi så i efteråret 2008, hvor det var vanskeligt at inddrage medarbejderne. I denne proces Lige som HK positionerer sig som en del af løsningen, må vi også som kommune positionere os værdibaseret, og i Hillerød har byrådet valgt, at skoler, daginstitutioner og ældrepleje er kommunens kerneopgaver, siger borgmester Kirsten Jensen. er det meget vigtigt, at medarbejderne bliver involveret og føler sig trygge, siger Kirsten Jensen. Hun peger på, at kommunens nye HRstrategi i den forbindelse vil være et vigtigt redskab. KOMMUNAL I HOVEDSTADEN I JUNI

4 xxx TEKST LISBETH EGESKOV / kommunalbladet@hk.dk / FOTO LISBETH HOLTEN Hvis en stor kommune som Hillerød er nødt til at gå så drastisk til værks, som den nye effektiviseringsstrategi lægger op til, er serviceniveauet i kommunerne i fare, mener formanden for HK/Kommunal Hovedstaden, Winnie Axelsen. Winnie Axelsen er bange for, at politikerne i Hillerød er i gang med at trække tæppet væk under det kommunale selvstyre. HK: KOMMUNERNES SERVICENIVEAU I FARE Som en fagforening, der har gjort det til en mærkesag at være en del af løsningen, vil HK/Kommunal Hovedstaden naturligvis medvirke positivt til effektivisering af den offentlige service over for borgerne også i Hillerød Kommune, siger Winnie Axelsen, formand for HK/Kommunal Hovedstaden. Hun er dog kritisk over for, om udlicitering og privatisering af administrative områder og offentlige ydelser virkelig er billigere, ligesom hun er bekymret for det serviceniveau, borgerne i Hillerød fremover får. Administrative opgaver er i høj grad relateret til det serviceniveau, man vælger at give borgerne, så hvis det står så galt til i en stor kommune som Hillerød, at man må udlicitere så meget for at holde budgetterne eller må spare så voldsomt, at man er bekymret for, om man kan bevare sin status som attraktiv arbejdsplads, så er vi måske nået dertil, at finansministeren må åbne for kommunernes mulighed for at bruge flere penge, siger Winnie Axelsen, der også er bekymret for, at andre kommuner kan tænkes at følge den store, socialdemokratiske kommunes eksempel. POLITISK AFMAGT Hvis grunden til outsourcing ikke er ideologisk, men økonomisk, som borgmester Kirsten Jensen giver udtryk for, er der tale om en situation med politisk afmagt, hvor politikerne i Hillerød er i gang med at trække tæppet væk under begrundelsen for at have et kommunalt selvstyre. Hvis kommunal service i så stor udstrækning, som Hillerøds politikere lægger op til, skal drives som forretning, så kan det hele jo lige så godt styres fra et forretningsministerium på Christiansborg, siger Winnie Axelsen. Hun sætter to store spørgsmålstegn ved Hillerød Kommunes planer: For det første er jeg tvivlende over for, om det, vi ser, ikke kunne have været undgået med en ledelsesmæssig indsats i tide. Og for det andet forstår jeg ikke, hvordan Hillerød Kommune kan forestille sig, at udlicitering og privatisering er billigere. Private firmaer arbejder jo ikke gratis, hvilket erfaringerne med udlicitering af opgaverne på jobcentrene tydeligt har vist, siger Winnie Axelsen. Godt tilbud til HK-cheferne: Få et stæ Hallo, hallo bestyrelsen for chefgruppen kalder de 500 chefer i HK/Kommunal Hovedstaden. Det kunne være så godt, og det er det faktisk også. Især for de chefer, der kommer til de faglige arrangementer, som Chefgruppen i HK/Kommunal Hovedstaden arrangerer for de cirka 500 medlemmer. Men vi ville så gerne se nogle flere til vores gode arrangementer, siger formanden for chefgruppen, Hanne Nygaard, der til daglig er afsnitsleder i Ballerup Kommune. Hun forstår ikke, at der for nylig kom mindre end 50 medlemmer til et arrangement, hvor der var plads til 300. Og det var 4 KOMMUNAL I HOVEDSTADEN I JUNI 2009

5 TEKST LISBETH EGESKOV / kommunalbladet@hk.dk / FOTO PER GUDMANN xxx Jeg er godt klar over, at det ofte handler om tid, når chefer nedprioriterer at gå til faglige arrangementer, men det bedste, man kan gøre for sig selv som leder, er hele tiden at udvikle og uddanne sig. Det er den bedste tryghed i ansættelsen, man kan få, siger formanden for Chefgruppen, Hanne Nygaard. CHEFGRUPPEN I HK/KOMMUNAL HOVEDSTADEN chefer og ledere, der er medlemmer af HK/ Kommunal. gruppe, der er en faglig klub for afdelingens ca. 500 chefer og ledere. Bestyrelsen herfor vælges for ét år ad gangen. staden er bindeled mellem HK/Kommunal Hovedstaden og HK/kommunals (store) chefgruppe. rkt leder-netværk oven i købet med sundhedsguruen Chris McDonald, som ellers trækker fulde huse alle steder. Det fik os til at indse, at vi må til at gøre noget mere reklame for os selv, siger Hanne Nygaard. GODE SNAKKE MED LIGESTILLEDE Hun peger på, at der er rigtig mange fordele ved at deltage i aktiviteterne i HK/ Kommunal Hovedstadens chefgruppe, som i øvrigt er den eneste lokale chefgruppe i landet. For det første er det et forum, hvor der kun er HK-chefer til stede ved arrangementerne, og det giver en helt unik mulighed for at drøfte faglige problemstillinger med ligestillede, sparre og lære af hinandens erfaringer, siger hun. For det andet bestræber vi os i bestyrelsen på at lave nogle arrangementer med relevant fagligt indhold med gode oplægsholdere, så man får brugbar viden og værktøjer med hjem, siger Hanne Nygaard. Den tredje gode grund til at møde op er, at der til den sociale del af arrangementerne er mulighed for at netværke med andre offentlige HK-ledere. Flere og flere chefer i det offentlige er DJØF ere, så vi HK-chefer har en interesse i at hjælpe hinanden og udveksle erfaringer om for eksempel løn og arbejdsvilkår, siger Hanne Nygaard. Hun kunne især godt tænke sig at se nogle flere unge chefer, både til kurser, fyraftensmøder og temamøder og som medlemmer af bestyrelsen i chefgruppen, hvor alle for tiden er over 60 år. Lær om anerkendende ledelse den 2. september Næste arrangement for medlemmerne af chefgruppen er den 2. september, hvor erhvervspsykolog Maja Loua Haslebo fra konsulentfirmaet Haslebo & Partnere vil fortælle om redskaber, metoder og begreber, som ledere kan bruge til at arbejde med selektiv og anerkendende opmærksomhed og lytning i en forpligtende dialog. Arrangementet finder sted på Artillerivej 30 fra klokken KOMMUNAL I HOVEDSTADEN I JUNI

6 xxx Man bliver vældigt populær Mikkel Demant Jørgensen er ren it-elev, og det er han rigtig glad for. Han ville slet ikke have valgt at blive elev i en kommune, hvis han skulle have taget en allround elev-uddannelse. SERIE MI Følg med i artike fokus på medlem I hvert nummer f Bortset fra en lille ærgrelse over ikke at være en del af det sociale fællesskab, som de administrative elever i kommunen har, kan Mikkel Demant Jørgensen overhovedet ikke komme i tanker om én eneste dårlig ting ved at være it-elev i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det kunne da være sjovt, hvis der var andre it-elever end mig. Eller at være med til de arrangementer, eleverne i administrationen har sammen. Men jeg er ikke blevet inviteret, og det gør heller ikke så meget. Jeg har haft alle tiders elevtid, siger it-eleven, der holder til i den store it-afdeling i stueetagen på rådhuset. Da han startede, var der otte i afdelingen. Nu er der 26, fordi kommunen har samlet al kommunal it i én central it-afdeling. It er min store interesse. Og den kan jeg dyrke fagligt i it-afdelingen, hvor jeg bliver oplært af en masse søde og dygtige kolleger. Så det kan ikke være bedre, siger Mikkel Demant Jørgensen. Han har efter eget udsagn altid interesseret sig for it og elektronik og var en af den slags drenge, der skilte alting ad, lige fra han var helt lille. Derfor var der ikke stor diskussion om, hvad han skulle, da skolen var overstået. DET SKULLE VÆRE NOGET MED IT En læreplads som it-elev var førsteprioriteten, men i den første kommune, hvor Mikkel Demant Jørgensen henvendte sig, ville man ikke ansætte en ren it-elev. Men så anbefalede min vejleder på UU-Nord mig at prøve i Lyngby-Taarbæk Kommune, og her ville man godt, så det var alle tiders, at det kunne lade sig gøre, smiler Mikkel Demant Jørgensen. Han var ikke interesseret i en allround elevstilling, hvor han skulle rundt i andre afdelinger. Nej, det er it, jeg gerne vil arbejde med, så hvis jeg ikke havde fået en stilling som ren it-elev, havde jeg nok slået mig sammen med nogle kammerater om at udvikle et eller andet projekt, siger Mikkel Demant Jørgensen, der synes det er interessant både at udvikle og lave it-drift. Det sidste er hovedindholdet i jobbet som kommunal it-medarbejder. Det er fint nok, at det er drift, og jeg er heller ikke sikker på, at jeg nogen sinde bliver den helt store programmør. Men de er spændende at tale med, tilføjer han. OPLÆRING OG SELVSTÆNDIGE OPGAVER Læretiden begyndte med, at Mikkel Demant Jørgensen blev taget under vingen af en af driftsfolkene, som lærte ham op fra bunden. Han havde en masse opgaver, han skulle have hjælp med, og det lærte jeg Endnu ved jeg ikke, hvad der skal ske til oktober, når jeg er færdig med min elevtid, men jeg håber, jeg kan få lov til at blive i Lyngby-Taarbæk som it-medarbejder, siger it-eleven Mikkel Demant Jørgensen. 6 KOMMUNAL I HOVEDSTADEN I JUNI 2009

7 TEKST LISBETH EGESKOV / kommunalbladet@hk.dk / FOTO PER GUDMANN xxx på at løse problemer MIKKEL DEMANT JØRGENSEN kommunal it-medarbejder til oktober virkelig meget af. Senere fik jeg ansvaret for driften af den tjeneste, der gør, at kommunens medarbejdere kan læse mail og få opdateret deres kalender på mobiltelefonen. Det er et tilbud, som 170 medarbejdere for tiden benytter sig af, og det er en sjov udfordring, fortæller Mikkel Demant Jørgensen, der nogle gange yder it-førstehjælp til medarbejdere, han møder på gangen eller sågar på gaden i Lyngby. Noget af det bedste ved it er, at det hjælper os med at gøre arbejdet bedre. Han er også glad for at have fået lov til at arbejde meget selvstændigt og for eksempel tage ud til kommunale institutioner og installere computere, printere eller ip-telefoner. Et af minusserne ved at arbejde med it kan være sure brugere, men det lægger han ikke vægt på. Når teknikken ikke virker, eller folk synes, der går for lang tid, før de får hjælp, kan man selvfølgelig godt blive upopulær. Men jeg synes nu mest, det er omvendt; at man bliver vældigt populær på at løse problemer, så det må man jo nyde. Jeg synes i hvert fald, at noget af det bedste ved it er, at det hjælper os med at gøre arbejdet bedre. Og så er det meget positivt at kunne hjælpe folk med at få det til at virke, siger Mikkel Demant Jørgensen. En mere professionsrettet elevuddannelse Ifølge formanden for HK/Kommunal Hovedstaden, Winnie Axelsen, diskuteres det i øjeblikket, om HK skal arbejde for at gøre elevuddannelsen i kommuner og regioner mere specialiseret. Baggrunden for overvejelserne er, at HK/Kommunal overvejer at profilere HK ernes faglighed skarpere, eventuelt med en professionsstrategi. Før i tiden var en HK er en fleksibel medarbejder, der kunne arbejde i hele organisationen, men med den stigende opgaveglidning og specialisering, der er kommet i kommuner og regioner efter strukturreformen, er der også et stigende behov for, at HK erne er mere specialiserede, siger Winnie Axelsen. Behovet skyldes også konkurrencen fra AC erne. START ALLEREDE I ELEVTIDEN En stigende specialisering kunne passende begynde allerede i elevtiden, mener Winnie Axelsen. I stedet for at de kommunale elever som nu får en bred uddannelse, burde der måske i stedet uddannes elever, der var specialiserede inden for de enkelte administrative områder og også rene it-elever som Mikkel Demant Jørgensen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Jeg tror, det svarer bedre til kommunernes behov i dag, siger Winnie Axelsen, der dog peger på, at elevuddannelsen ikke kan ændres med et fingerknips. KOMMUNAL I HOVEDSTADEN I JUNI

8 xxx TEKST LISBETH EGESKOV / kommunalbladet@hk.dk Tjenestemand måtte tåle meget Som tjenestemand måtte man i forbindelse med strukturreformen være parat til at tåle meget mere end normalt. Det siger en afgørelse fra Østre Landsret i en sag, som HK/Kommunal havde anlagt mod Gentofte Kommune. Sagen handler om en tjenestemand, som var ansat i en lederstilling i Københavns Amt. Hun havde i forbindelse med amtets nedlæggelse ønsket at få en stilling på tilsvarende niveau på Vestegnen. Men i stedet fik hun en stilling i Gentofte Kommune, ganske vist til den samme løn, men uden ledelsesansvar og efter HK s opfattelse derfor med mindre kompetence. Efter at byretten i 2008 gav Gentofte Kommune medhold i sagen, ankede HK til Østre Landsret, der den 14. maj kom med en afgørelse, der altså også gik HK imod. Selv om landsretten anerkendte, at der var sket en væsentlig ændring i tjenestemandens arbejdsforhold, tabte vi alligevel sagen. Retten lagde nemlig til grund for afgørelsen, at grænsen for, hvad en medarbejder måtte tåle i forbindelse med strukturreformen var højere end normalt, siger faglig konsulent i HK/ Kommunal Hovedstaden Dan Christensen. Dommernes afgørelse tog udgangspunkt i procedureloven fra 2006, som er en del af det lovkompleks, der regulerede strukturreformen og altså også de regler, der gjaldt for genplacering af medarbejdere i amterne, da de blev nedlagt 1. januar På trods af dommen er HK, ifølge Dan Christensen, fortsat af den opfattelse, at en ledende tjenstemand kan stille krav om en passende stilling inclusiv ledelsesfunktionen ved eventuelle omstruktureringer i en kommune eller region. HK har dog i denne sag måtte acceptere de vidtrækkende konsekvenser som strukturreformen har haft. I en lignende sag, der handler om en tidligere socialdirektør i Køge Kommune, der i forbindelse med strukturreformen blev degraderet til leder af borgerservice, har HK indtil videre fået medhold i byretten, men afventer afgørelsen i ankesagen i landsretten. Velkommen til nye tillidsrepræsentanter HK/KOMMUNAL HOVEDSTADEN Artillerivej 30, 2300 København S Telefon , fax kommunal.hovedstaden@hk.dk EKSPEDITIONSTID: man-, ons- og torsdag tirsdag fredag TELEFONTID: mandag - torsdag fredag MOBILNUMRE TIL HK/KOMMUNAL HOVEDSTADEN Formand Winnie Axelsen Næstformand Karla H. Kirkegaard Kontorchef Hans H. Christensen Medarbejdere - Regionen Dan Christensen Gilbert Petersen + Bornholm Lars Oksbjerg Maj-Britt Frederiksen Medarbejdere - København og Frederiksberg Bente Kylbo Niels Bo Petersen Susanne Løfberg Søren Rex Medarbejdere - Øvrige kommuner Birgitte Frederiksen Bjarne E. Pedersen Eva Andersen John Bøgelund Sørensen Nina Bendtsen Rie Holst Medarbejder - Arbejdsmiljø Judy Wessmann Medarbejdere - Adm. sekretariat Lisbeth Keller Anette H. Karlsson Kim Niels Jensen FAGLIG AFDELING Når du har spørgsmål om: Overenskomst, barselsregler, funktionærlov, HK's forsikringer, ferielov, arbejdsmiljølov, SU-regler eller ønsker tilsendt pjecer, brochurer eller lignende. MEDLEMSSERVICE (KONTINGENT) Telefon , fax medlemsservice.offentlig@hk.dk For medlemmer på Bornholm: Paradisvej 3, 3700 Rønne Telefon Når du har spørgsmål om: Kontingent, indmeldelse, ændring af adresse, overflytning, skifter arbejdsplads, udmeldelse eller ændring af arbejdstid. ARBEJDSLØSHEDSKASSEN Artillerivej 30, 2300 København S Telefon , fax a-kassen@hk.dk For medlemmer på Bornholm: Paradisvej 3, 3700 Rønne Telefon Når du har spørgsmål om: Arbejdsløshedsunderstøttelse, efterløn eller feriedagpenge. KOMMUNAL HOVEDSTADEN Redaktion: Kommunalbladet, Weidekampsgade 8, 0900 København C, Telefon , kommunalbladet@hk.dk Ansvarshavende redaktør: Lene Lundgaard 8 KOMMUNAL I HOVEDSTADEN I JUNI 2009