OPTIKEREN INDIVIDUELLE GLAS GIVER GLADERE KUNDER. Styrk din forretning med Impression FreeSign 3. See better. Look perfect. NUMMER 2016 SEPTEMBER/

Transkript

1 NUMMER 2016 SEPTEMBER/ 5 OKTOBER OPTIKEREN INDIVIDUELLE GLAS GIVER GLADERE KUNDER. Styrk din forretning med Impression FreeSign 3. See better. Look perfect. OPTIKEREN 1

2 John Jacob Bausch Grundare Henry Lomb Grundare Magnus Hustad Business Unit Manager Matilda Bremme Mitchell Marketing Manager Randi Norrby Teamleder, kundecenter Adam Falklind Regnskab/debitor Amanda Gauchet Key Account Manager Thomas Agerholm Territory Manager Jylland Inger Jansen Territory Manager Sjælland Velkommen indenfor hos Bausch + Lomb Bausch + Lomb blev grundlagt i 1853 af John Jacob Bausch og Henry Lomb. Virksomheden startede som en lille optikerbutik i Rochester, New York. Gennem årene har virksomheden udviklet og fremstillet optiske linser til briller, mikroskoper, kikkerter og kameraer. Blandt andet leverede man objektivet til det kamera, der tog de første satellitbilleder på månen. I 1971 lancerede Bausch + Lomb den første bløde kontaktlinse, og i dag er virksomheden en af de største globale leverandører af øjenplejeprodukter og en af de ældste amerikanske virksomheder, der stadig er i drift. Grundlæggernes forkærlighed for innovation og godt håndværk præger fortsat virksomheden den dag i dag. Og også hos Bausch + Lomb Nordic arbejder vi i denne ånd. Vi kender vigtigheden af altid at have kunden i centrum og yde hurtig og professionel service. Kontakt Thomas eller Inger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores produkter. Kundcenter: Telefon: customerservice.nordic@bausch.com

3 OPTIKEREN 3

4 OPTIKEREN 1 INDHOLD OPTIKEREN NUMMER september/ oktober OPTIKEREN INDIVIDUELLE GLAS GIVER GLADERE KUNDER. Styrk din forretning med Impression FreeSign 3. See better. Look perfect. Individuelle glas giver gladere kunder! Styrk din forretning med Impression FreeSign 3 Impression FreeSign 3 giver et præcist aftryk af din kundes livsstil. 6 DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFERENCE PROGRAM FOR DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFERENCE OPTIMUS- PRISEN OPTIMUS BY ESSILOR 11 PRÆVALENS AF VERTIKALE DISPARITETER SAMT PÅVIRKNING AF VERTIKAL DISPARITET VED KORREKTION AF HORISONTAL DISPARITET 14 COMPUTER VISION SYNDROME OG VISUEL HYGIEJNE - ET INTERVENTIONS- STUDIE 20 KLINISK UNDERSØGELSE AF FISKEOLIE OG KRILL- OLIES INDVIRKNING PÅ OPTAGELSEN AF LUTEIN OG ZEAXANTHIN I PIGMENTLAGET I MACULA 22 LENSACT ET SYSTEM TIL AT FASTHOLDE KONTAKTLINSEBRUGERE 24 TRÆTTE ØJNE I EN DIGITAL TID ER ET KÆMPE PROBLEM 28 NYT FORÅR FOR MARIMEKKO 30 SYN OG BALANCE PÅ MESSE 34 KUNSTEN AT SE, HVAD BØRN IKKE KAN SE 36 PRAKTIK GIVER STUDERENDE SELVTILLID REDAKTION: Optikerforeningen Bredgade 20, København K Tlf.: Fax: optikeren@optikerforeningen.dk REDAKTØR: Bjarne Hansen Tlf.: bjh@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: Morten Gammelmark Optikerforeningen Bredgade 20, København K Tlf.: mg@optikerforeningen.dk 4 OPTIKEREN

5 LEDER 38 ER DER SAMMENHÆNG MELLEM ERNÆRING OG OPTOMETRI 42 AMERICAN ACADEMY OF OPTOMETRY I NEW ORLEANS 45 SILMO NYE KOLLEGAER I DEN OPTOMETRISKE VERDEN 50 KLUMME 52 OPTOMETRI- UDDANNELSEN POPULÆR SOM ALDRIG FØR 54 HÅB OG TRO SKABER IKKE VÆKST - PLANLÆGNING GØR 58 TILLYKKE 59 NYT FRA BRANCHEN 60 KURSUSKALENDEREN 62 OVERSIGTSKALENDER NY VIDEN! Som optakt til dette års største faglige konference indeholder dette nummer meget information om Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference. Konferencen giver mulighed for at få opdateret sin viden og snuse til faglige områder, man ikke normalt har valgt at beskæftige sig med. Og samtidig en mulighed for at gense tidligere kolleger eller studiekammerater og blive opdateret på det helt personlige plan. Ved lørdagens sidste foredrag får man et indblik i de studerendes viden, idet de 3 nominerede til Optimus Prisen fremlægger deres bud på årets bedste bachelorprojekt, som efterfølgende bliver præmieret. I dette nummer kan du læse et resumé af deres besvarelser og dermed få en fornemmelse af, hvad der venter til konferencen. Som det også kan læses i dette nummer, er det første hold kandidater i Optometri og Synsvidenskab uddannet. Søndag eftermiddag vil det bedste kandidatprojekt blive fremlagt, og vi vil få en mulighed for at se, hvor højt et niveau de nyuddannede kandidater har fået. Vi glæder os til at se jer til konferencen tilmeld dig via Per Michael ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: Morten Gammelmark Optikerforeningen Bredgade 20, København K Tlf.: mg@optikerforeningen.dk LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK KLS PurePrint A/S Jernholmen 42A 2650 Hvidovre Tlf.: OPTIKEREN 5

6 DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16 DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFERENCE 2016 JOAQUIM TORNER JORDANA Optometrist, MSc PETE KOLLBAUM OD PhD THORKILD RASMUSSEN Optometrist or fjerde år i træk inviterer Dansk Optometri F og Kontaktlinse Konference optikere, optometrister, leverandører og andre med interesse for kontaktlinser og optometri til at mødes og få indblik i den nyeste optometriske viden, udveksle erfaringer, møde andre fra den optometriske branche og opleve branchens bedste produkt - og instrument-udstilling. VI BYDER PÅ nogle af branchens bedste talere og mest interessante foredrag. Vi kommer til at beskæftige os med: Øjets funktion og komplikationer, kontaktlinser, binokulært syn og meget mere på årets konference. DU VIL I år blandt andet kunne høre Pete Kollbaum, OD PhD, give sit bud på, hvordan vi som optometrister kan gøre for at afhjælpe øjentræthed, tørre øjne etc. som typisk stammer fra brugen af skærme, tablets og smartphones Pete Kollbaum arbejder i dag som forsker og underviser inden for kontaktlinser på Indiana University, USA. OPTOMETRIST THORKILD RASMUSSEN har i mange år haft sin egen klinik i Skive, hvor han udelukkende arbejder med synstræning, men også giver råd og vejledning om kostens betydning for synet. Thorkild vil gøre op med nogle af de myter, der er om kosttilskud og AMD, og give et indblik i hvordan ernæring kan påvirke udviklingen af AMD. OPLEV DET plenum-event lørdag eftermiddag, hvor Optimus-finalisterne præsenterer deres specialer, og vinderen kåres. FRA KENNEDY CENTRETS øjenafdeling har vi denne gang hentet Joaquim Torner Jordana, optometrist MSc. Hans foredrag denne gang er om specialtilpasning af bløde kontaktlinser og hybridlinser, og der vil blive vist cases fra klinikken. 6 OPTIKEREN

7 DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16 Som noget nyt lancerer konferencen et fjerde spor, hvor sponsorer og udstillere præsenterer udvalgte emner. Det bliver korte foredrag á 20 minutter, som bliver gentaget både lørdag og søndag. Læs mere om de forskellige foredrag på hjemmesiden. Begge dage Kun lørdag Kun søndag Medlem* 2.295,- kr ,- kr ,- kr. Andre 3.095,- kr ,- kr ,- kr. Studerende 595,- kr. 355,- kr. 355,- kr. Festmiddag 595,- kr. Medlem* = Medlem af Serviceforbundet - Urmagerme og Optikerne, Optikerforeningen, Norges Optikerforbund eller Optikerforbündet (Sverige). OVERNATNING: Vi har en aftale med konferencehotellet om et antal værelser til en fornuftig pris på 995,- kr. pr. nat. Bestilling skal ske direkte til hotellet brug link fra www. Optometrikonference.dk under praktisk information og overnatning. Der er flere muligheder for billigere overnatning i Aarhus, se flere muligheder på Trivago.dk eller Hotels.com Som ansat optometrist eller optiker har du mulighed for at få dækket de fleste af dine omkostninger til konferencen gennem Optikernes Kompetenceudviklingsfond. Som tidligere vil du kunne få dækket konferencegebyret svarende til medlemspris, men i år er der også mulighed for at få tilskud til overnatning og transport læs mere på TILMELDING: Tilmelding sker på konferencens hjemmeside: hvor Event appen også kan downloades. Appen giver nem adgang til alle informationer om Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference, hvilke foredrag deltageren har valgt og om foredragsholderne. OPTIKEREN 7

8 PROGRAM LØRDAG DEN 29. OKTOBER TID 09:00-09:50 Registrering og morgenmad samt udstilling 09:00-09:50 Velkomst 10:00-10:45 Plenum: Inter-professionel kommunikation Henvisning: Hvad skal med, og hvordan skriver jeg det? Hans Bleshøy, optometrist og Peter Fahmy, øjenlæge 10:50-11:35 Billeddannelse af øjets nethinde. Hvad kan man, og hvad kan man ikke Toke Bek, professor dr. med. 11:35-12:05 Kaffepause samt udstilling Sundhed Kontaktlinser Optometri Leverandører 12:05-12:50 Synsnedsættelse fra tårefilm til hjernebark En anatomisk gennemgang af, hvor årsagen til nedsat syn kan sidde Peter Fahmy Øjenlæge Basic fitting soft CL The steep, the flat and the really nice. Caroline Christie, BSc(Hons), FCOptom, DipCLP, FIACLE, FBCLA, FEAOO, EAOO Det vigtige lys Henrik Holton, optometrist 12:05-12:25 Mediecolle 12:30-12:50 Cooper Vision Introduktion af Biofinity Energys Martin Iversen 12:50-14:20 Frokost samt udstilling 14:20-15:05 Digital Eye Fatigue Sponsorforedrag Cooper Vision Pete Kollbaum OD, PhD Sclerallinser Komplikationer og troubleshooting Vibeke Brandt Ensrettede prismer Hvornår, hvorfor og hvordan. Ivan Nisted optometrist 14:20-14:40 Vision care 14:45-15:05 Bausch & Lomb 15:15-16:00 Variationer over det normale øje Martin Vinten, øjenlæge Impact of meibomian glands and mites on contact lens success Lyndon Jones, Professor Konvergensinsufficiens Officiel optometrisk diagnose og behandling i Danmark, 25-års jubilæum Torben Helstrup, optometrist 15:15-15:35 Abbott 15:40-16:00 LensAct 16:00-16:30 Kaffepause & udstilling 16:30-17:15 Synsfeltundersøgelse Henrik Holton Specialtilpasning med bløde kontaktlinser Joaquim Torner, optometrist Skærmbriller Nana Lannik, Optometrist 16:30-16:50 Johnsson & Johnsson 16:55-17:15 17:15-17:25 Kort pause - skifte rum - strække ben - max 10 minutter 17:25-18:10 Optimusfinalisterne fremlægger, vinderen bliver offentliggjort, uddeling af blomster. 18:10-19:00 Drinks i udstillingsområdet 19:30-01:00 Festmiddag, uddeling af optimusprisen

9 PROGRAM SØNDAG DEN 30. OKTOBER TID Sundhed Kontaktlinser Optometri Leverandører 08:30-09:30 Registrering og morgenmad samt udstilling 09:30-10:15 Tørre øjne Steffen Heegaard, øjenlæge What drives comfortable contact lens wear? Peter Karvik Visuel psykofysik Fundamentet for vores kliniske arbejde Marianne Ledet Maagaard 9:30-9:50 Johnsson & Johnsson 9:55-10:15 Abbott 10:25-11:10 Kosttilskud ved AMD Fup eller fakta? Thorkild Rasmussen, optometrist Getting comfortable with deposits Lyndon Jones, professor Side effects of Ophthalmic Lenses Aesthetics vs function Martin Lingvall, optometrist 10:25-10:45 Bausch & Lomb 10:50-11:10 LensAct 11:10-11:40 Kaffepause samt udstilling 11:40-12:25 Glaukom - ikke bare et spørgsmål om intraokulært tryk Lars Bo Delkus, optometrist SIHy - the only material for the future? Lyndon Jones, Professor Undersøgelse af visus Marianne Ledet Maagaard, cand. Scient. 11:40-12:00 Vision care 12:05-12:50 Cooper Vision Introduktion af Biofinity Energys Martin Iversen 12:25-13:40 Frokost og kaffe samt udstilling 13:40-14:25 Synets aldring Heidi Buchholt Multifocal contact lens correction - opportunities and challenges Peter Karvik Patientklager, - hetz eller kvalitetssikring? Susanne Richter 13:40-14:00 Mediecolle 14:05-14:25 14:25-14:35 Kort pause - skifte rum - strække ben - max 10 minutter 14:35-15:35 Free Papers, Kandidat speciale, SO-Fonden. Husk 10 min. til afslutning/pænt farvel ses i 2017 Glæd dig til en fantastisk weekend sammen med kolleger og studiekammerater. Tilmeld dig konferencen på OPTIKEREN 9

10 DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16 OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN OPTIMUS BY ESSILOR 2016 Essilor er igen med til at tilføre spænding på årets Optometri og Kontaktlinsekonference. Årets prisvindere er fundet, og den indbyrdes placering offentliggøres på konferencens første dag. Prisen uddeles hvert år til de studerende, der har præsteret de bedste løsninger til årets prisopgave. AF BJARNE HANSEN Optimus by Essilor Prisen er stiftet i 1986 på initiativ af Essilor Danmark A/S og har til formål at fremme danske optometristuderendes interesse for videregående studier i optometriens mange områder. De tre bedste løsninger er udvalgt af et dommerpanel bestående af optometrist MPH Ivan Nisted, Danish College of Optometry and Visual Science, optometrist FCOVD Torben Helstrup, Københavns Private Synspleje Klinik, Rødovre og optometrist MAEd Anette Ristorp, KEA København. PRÆSENTATION AF VINDERARTIKLERNE Du kan læse et resumé af artiklerne på de efterfølgende sider, og du kan høre en kort præsentation af projekterne på konferencen, inden det afsløres, hvem der har vundet Optimus by Essilor Prisen PRÆMIER 1.-præmie kr ,- samt vandrepokalen udført af Eric Sinz 2.-præmie kr ,- 3.-præmie kr ,- 10 OPTIKEREN

11 DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16 OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN Prævalens af vertikale dispariteter samt påvirkning af vertikal disparitet ved korrektion af horisontal disparitet /// AF IBEN LYKKE HANSEN, BRIAN HALLER OG STEPHAN OSTHER OPTIKERHØJSKOLEN, RANDERS. En vertikal fori eller disparitet kan hurtigt give markante binokulære problemer, såsom hovedpine, køresyge, kvalme, diplopi, læseproblemer m.m., hvor man nemt ville kunne korrigere disse patienter med ganske få vertikale prismedioptrier. Vi ville derfor finde prævalensen af vertikale dispariteter ved hjælp af Modificeret Mallett test på Borish Near Card. Herunder ville vi også undersøge, om der skete en ændring af den vertikale disparitet ved korrektion af den horisontale disparitet. Endvidere ville vi undersøge, om fiksationsdisparitetstesten burde standardiseres i synsundersøgelsen. Der er ikke statistisk signifikant forskel på den målte vertikale disparitet før og efter korrektion af den horisontale disparitet, hvilket den parrede t-test påviser med en p-værdi på p=0,0631 (figur 2). RESULTATER Ved dataindsamlingens sluttidspunkt udgjorde datasættets størrelse 226 patienter, både mænd og kvinder, i alderen år. Heraf blev der fundet horisontale dispariteter på 50 patienter, vertikal disparitet på 1 patient. Endvidere havde 4 patienter både en horisontal og vertikal disparitet. De sidste 171 patienter var ortho, da hverken horisontal eller vertikal disparitet forekom. Den vertikale disparitet lå fra 0,5 til 3 (prisme-dioptrier) for hver af de 5 patienter med en vertikal disparitet. Fundet af patienter med en vertikal disparitet udgør 2,21% af det samlede antal patienter (med et 95%-sikkerhedsinterval 0,00295 til 0,0413), hvilket ses på figur 1. Dog sker der, på trods af førnævnte, en ændring af vores fire patienters ver- med Figur en 2 p-værdi Parret t-test på p=0,0631 (figur 2). tikale disparitet. De fire patienters vertikale disparitet ligger mellem 0,5 3 ved første måling. Alle fire patienters vertikale disparitet falder henholdsvis 0,5 og 2 efter korrektion af den horisontale disparitet. Samtidig kan man se et fald af middelværdien i den parrede t-test fra 1,5 til 0,25. Alle fire patienter har en exo disparitet på mellem 2 og 6 KONKLUSION Inden vores undersøgelse forventede vi at finde en prævalens for vertikale dispariteter på mellem 7-25%, men den har vist sig at være lavere. I vores studie har vi fundet en prævalens på 2,21%. Rutstein og Daum mente i 1998, at prævalensen af vertikale forier sandsynligvis lå mellem 7-25%. Imidlertid erkendte de, at den præcise prævalens var ukendt (Rutstein & Daum, 1998, p. 168). Man kan diskutere, om vores prævalens er lavere, fordi vi ikke har målt vores patienters fori, men OPTIKEREN 11

12 DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16 derimod deres associerede fori. Dog har et tidligere studie, baseret på 443 patienter, målt forskellen på deres vertikale disparitet og fori og ikke fundet nogen statistisk signifikant forskel. Desuden er de kommet frem til en prævalens af vertikale dispariteter på 24,4% (Damgaard T.F et al, 2015, p. 17). Prævalensen af personer med vertikale forier er stadig usikker, da vores resultat ikke stemmer overens med anden litteratur og tidligere studier. Der er derfor stadig brug for at forske mere i ukorrigerede vertikale forier og de symptomer, de kan forårsage. Vores anden problemstilling var at undersøge, om den vertikale disparitet påvirkes ved korrektion af den horisontale disparitet. Vi forventede at kunne se en sammenhæng mellem den vertikale og horisontale disparitet, hvor den vertikale disparitet enten ville blive reduceret eller helt fjernet. Den parrede t-test viser, at der ingen statistisk signifikant forskel er i forhold til før og efter målingen. Ser man derimod på vores data over patienter med vertikale og horisontale dispariteter, kan vi se, at der sker en målbar ændring af den vertikale disparitet. Den vertikale disparitet fjernes i tre tilfælde og reduceres i ét tilfælde. Vi mener, at manglende patienter med en vertikal og horisontal disparitet er den primære årsag til, at der ikke er en statistisk signifikant forskel. På baggrund af dette har vi lavet en beregning med det dobbelte antal patienter (8 patienter) med identiske datasæt (målinger før/efter). En ny parret t-test (figur 4) giver en p-værdi på p=0,00312, hvilket dermed viser statistisk signifikant forskel på den vertikale disparitet før og efter korrektion af den horisontal disparitet. Middelværdien er uændret, idet datasættene er identiske, men blot fordoblet. Da vi i vores resultater kan se, at der sker en påvirkning af den vertikale disparitet ved korrektion af den Figur 3 - Ændring af vertikal disparitet Figur 4 - Parret t-test dobbelt datasæt horisontale disparitet, kunne det være interessant at se, om den vertikale disparitet ville påvirke den horisontale. Desuden kunne det være spændende at udvide studiet til at involvere vertikale og horisontale associerede forier på både 40 cm og afstand for derefter at sammenligne de to resultater med henblik på at afklare, hvorvidt der er forskel på prismestørrelsen. Når vi ser en påvirkning af den vertikale disparitet ved korrektion af den horisontale disparitet i moderat størrelse, så kan man undre sig over, hvorfor der ikke sker nogen påvirkning på det vertikale system blandt patienterne uden en vertikal disparitet. Dette kunne derfor være spændende at udforske i et senere studie. Vores sidste problemstilling var at undersøge, om fiksationsdisparitets- testen burde standardiseres i syns- undersøgelse. Dette har vi dog ikke fundet belæg for ud fra vores projekt. Man bør dog tage den i brug, hvis man har en mistanke om en vertikal problemstilling ud fra den problem- orienterede synsundersøgelse. Referencer: Damgaard, T. F., Ladekarl, S. M., Petersen-Westergaard, P. K., Stopperup, R. 2015, Et tværsnitsstudie om prævalens, symptomhyppighed og korrektion, baseret på vertikale forier, målt med prismeneutraliserende covertest og fiksationsdisparitet Bachelorprojekt, Optikerhøjskolen pp Rutstein, R.P., Daum, K.M Anomalies of Binocular Vision: Diagnosis & Management. 1st edition, Mosby, pp O 12 OPTIKEREN

13 IF 9366

14 DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16 OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN Computer Vision Syndrome og Visuel Hygiejne - et interventionsstudie /// AF CARINA TOFTELUND, KATHRINE SKOVGAARD BACH0G JONAS MILO PLUM, OPTIKERHØJSKOLEN VEJLEDER: IVAN NISTED INTRODUKTION Computeren er blevet en stor del af det moderne arbejdsmiljø, men kommer ikke uden sundhedsmæssige problemer. En række studier viser, at 75-90% af computerbrugere har visuelle gener 1. Computer Vision Syndrome (CVS) er en samlet betegnelse for de visuelle problemer, der kan komme ved skærmarbejde. CVS s symptombillede er oprindeligt defineret af American Optometric Association, som værende astenopi, hovedpine, sløret syn, tørre øjne og nakke/skulder -smerter. CVS er traditionelt forsøgt behandlet med optisk korrektion, visuel træning og det mere videnskabeligt forsømte område visuel hygiejne. Visuel hygiejne er et begreb benyttet af Birnbaum, der dækker over pleje af det visuelle system ved hjælp af gode vaner og korrekt indstillet arbejdsmiljø 2. Projektets formål: 1. Hvordan kan man med fokus på visuel hygiejne mindske symptomerne på CVS ud fra en vejledning, der er udledt af litteraturen? 2. Hvilken påvirkning har vejledning på CVS-symptomer? 3. Hvordan vil en sådan vejledning kunne påvirke medarbejdere og optometristers arbejde i fremtiden? Gennem litteratursøgningen har vi identificeret fem dele af det visuelle system, som bliver særligt påvirket ved 14 OPTIKEREN skærmarbejde. Ud fra dette er der lavet en vejledning i visuel hygiejne til at mindske symptomerne på CVS. 1. DET YDRE ØJE OG TØRHED Et normalt afslappet øje vil i gennemsnit have et blotlagt overfladeareal på 2,2 cm 2. Ved skærmarbejde stiger overfladearealet til 2,3 cm 2. Overfladearealet mindskes ved nedadrettet blik, f.eks. ved læsning af en bog, hvor kun 1,2 cm 2 af øjet er blotlagt. Den øgede øjenspalte ved skærmarbejde, fører til øget fordampning af tårevæsken, og dermed øger man risikoen for tørt øje 1. Ved nedadrettet blik derimod mindsker man fordampning af tårefilmen og mindsker risikoen for tørt øje. At skærmarbejde ændrer på øjets blinkefrekvens er alment accepteret, og at man her blinker mindre end normalt. 2 studier målte, at blinkefrekvensen normalt er 22 og 18,4 blink pr. minut, men som falder til henholdsvis 7 og 3,6 blink pr. minut ved skærmarbejde 1. På baggrund af litteraturen udleder vi: At vi ikke kan ændre på tåreproduktionen, og at ændringer af blinkekvaliteten kræver et træningsprogram. Men ved et nedadrettet blik kan vi mindske overfladefordampningen, som medvirker til et tørt øje. 2. EKSTRAOKULÆRE MUSKLER OG VERGENSSYSTEMET Skeffington mener, at øjnene evolutionært ikke er lavet til at opretholde nærarbejde over længere tid 2. Især belastning af m. rectus medialis, hvis hovedeffekt er adduktion, kan bidrage til yderligere CVS. Dette leder tanken hen på, at det at rykke skærmen længere væk for at konvergere mindre kan mindske gener ved skærmarbejde. For at undgå at udtrætte vergenssystemet er det interessant at kigge på, hvor afslapningspunktet for vergensen ligger. Dette kan måles i mørke, såkaldt dark-vergens, og giver et estimat for, hvor den enkeltes afslapningspunkt for vergensen ligger. Owens og Wolf-Kelly rapporterede i 1987 den gennemsnitlige dark-vergens til 120 cm. Et andet studie med Jaschinksi-Kruza viser, at der opnås større komfort på 100 cm sammenlignet med 50 cm 3. Forskellige studier har vist, at ud over arbejdsafstanden er øjets vinkel til computerskærmen en vigtig faktor for forekomsten af astenopi. Taptagaporn et al. og Quaranta et al. anbefaler, at man skal se ned på computerskærmen4. Studier kommer med forskellige bud på hvilken vinkel til skærmen, der kan mindske CVS, da det er med til at minimere både visuelle og muskelbelastninger i forbindelse med brug af computer. Vinklerne er 15, 10-17,5, og grader 1, 5, 6. På baggrund af litteraturen udleder vi: At en øget arbejdsafstand samt at have computerskærmen ca. 10 til 20 grader under øjenhøjde er med til at mindske CVS. Afstanden til skærmen kan ikke blive for høj i for-

15 Vi præsenterer DAILIES TOTAL1 Multifocal kontaktlinser DERFOR har du NU endnu flere muligheder for at korrigere presbyopi >80% >80% LANG AFSTAND 33% VANDINDHOLD (%) MELLEMLANG AFSTAND KORT AFSTAND TEKNOLOGI MED GRADUERET VANDINDHOLD 1 Verdens første og eneste kontaktlinse med gradueret vandindhold, som er udviklet til presbyopiske kontaktlinsebrugeres aldrende øjne. Synskorrektion med glidende overgang Precision Profile Design er udviklet til at give et skarpt syn uden synsnedsættelser 2 + Enestående komfort 3 Enestående teknologi med gradueret vandindhold, reducerer øjentørhed sidst på dagen 4 * NYHED PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE Baseret på laboratoriemålinger af ubrugte kontaktlinser. *Baseret på DAILIES TOTAL1 sfæriske kontaktlinser sammenlignet med brugerens sædvanlige kontaktlinser. Referencer: 1. Thekveli S, Qui Y, Kapoor Y, et al. Structure-property relationship of delefilcon A lenses. Cont Lens Anterior Eye. 2012;35(Supp 1):e Alcon data on file, Angelini T, Nixon R, Dunn A, et al. Viscoelasticity and mesh-size at the surface of hydrogels characterized with microrheology. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2013;54:E-abstract Perez-Gomez, I; Giles, T. European survey of contact lens wearers and eye care professionals on satisfaction with a new water gradient daily disposable contact lens. Clin Optom. 2014;6: Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed Novartis AG ALVC/DD/DT1MF/TA/1604

16 DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16 Øg dine øjnes velvære De 4 hurtige Figur 1: Vejledningen forsøgspersonerne har modtaget. Øg afstanden Skærm skal så langt væk fra øjnene som skriftstørrelse, fysiske omgivelser og arme tillader det Kig nedad! Skærmen skal være under øjnene, hvilket sikrer nedad rettet blik, nårder ses på skærmen ! Rejs dig hvert 20. minut og være skærmfri minimum 20 sekunder, mens der ses langt, ca. 6 meter (20 fod) Godt lys Sørg for rigelig lys, men ikke skær/genskær hold til de ekstraokulære øjenmuskler, men 100 cm er et realistisk bud på en opnåelig arbejdsafstand. 3. INTRAOKULÆRE MUSKLER OG AKKOMMODATIONEN Ligesom vergensen har akkommodationen et afslapningspunkt. Et studie fandt i 1984, at gennemsnittet for akkommodationsafslapningspunktet for unge lå på 80 cm og steg med alderen 7. Et studie af Jascinski-Kruza fra 1988 viste, at det bidrog til øjentræthed, hvis forsøgspersoner havde skærmen tættere på end deres afslapningspunkt. Dertil påviste de, at forsøgspersonerne kun får mere gavn af at have en længere arbejdsafstand end deres afslapningspunkt. Forsøgspersoner med et afslapningspunkt på 50 cm havde større visuel belastning ved at have en afstand til computeren på 50 cm end på 100 cm. De, som havde et afslapningspunkt på >50 cm væk, havde endnu større gener ved at have computeren på en afstand af 50 cm. Dertil fik forsøgsdeltagerne stillet spørgsmålet, om de følte, at afstanden til skærmen var for lille eller for stor. Ingen svarede, at arbejdsafstanden på 100 cm hverken var for lille eller for stor 7. Vinklen på synet har også indflydelse på akkommodationsamplituden. Et forsøg på 50 presbyope viste, at de kunne akkommodere 25,5% mere ved at sænke blikket 25 grader 8. På baggrund af litteraturen udleder vi: At i forhold til akkommodationen vil alle uafhængig af akkommodationsafslapningspunktet have glæde af at få skærmen længere væk, og gerne omkring de 100 cm. Vinklen på synet har også en effekt, og her vil omkring 20 grader være at foretrække i forhold til skærmbrug. 4. RETINA OG LYSFORHOLD Belysning er en af de største faktorer i arbejdsmiljøet, som forårsager visuelt ubehag for computerbrugere. Visuelt ubehag opstår, fordi lyset rammer retina uhensigtsmæssigt i forhold til lysmængde, lysfordeling og lyskvalitet. På baggrund af litteraturen udleder vi: At lysmængden skal være mellem 200 til 300 lux, og lysfordelingen skal være, så skær/genskær fjernes, da dette mindsker symptomerne på CVS. Af økonomiske og praktiske årsager vil vi ikke vejlede om at skifte lyskilder i form af nye pærer, lamper og lignende. Vejledningen om godt lys må ske ved ændringer af de gældende faciliteter på arbejdspladsen. 5. DET SAMLEDE OKULÆRE SYSTEM OG PAUSER Alle ved, at det er vigtigt med pauser, og at de påvirker hele det okulære system. Frekvensen af pauser er vigtig. The National Institute of Occupational Safety and Health har i et forsøg udledt, at korte, hyppige pauser giver færre gener samt øger effektiviteten, sammenlignet med den historiske 15-minutters pause om formiddagen og eftermiddagen. Ved at holde hyppigere pauser giver man akkommodationen mulighed for at slappe af og genskabe sig selv, og dermed hindrer man de okulære gener 9. Det er vigtigt at rejse sig og gå væk fra sit arbejdsmiljø for at sikre, at pausen ikke bliver brugt på Facebook og lignende. American Optometric Association anbefaler reglen, på engelsk: 20 minutes 20 feet 20 seconds, hvilket betyder en pause hvert 20. minut, hvor der fokuseres på noget mere end 20 fod væk (6 meter) i 20 sekunder 10. På baggrund af litteraturen udleder vi: At for at minimere symptomer på 16 OPTIKEREN

17 DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16 CVS er det vigtigt med hyppige pauser, hvor patienten rejser sig. Der er ikke lavet studier på reglen, men vi vælger denne som anbefaling, da den er anerkendt, nem at huske og lever op til kravet om flere hyppige pauser. VEJLEDNING, INTERVENTION OG UDFØRELSE Inden for hvert af de fem identificerede dele af det visuelle system har vi igennem litteraturen fundet frem til forskellige metoder, der kan lindre de tilhørende okulære gener. Dem har vi sammenfattet til en vejledning med fire punkter (se figur 1). Vejledningen blev afprøvet i praksis blandt medarbejdere på Gentofte og Frederiksberg Rådhus. 43 medarbejdere besvarede først et spørgeskema om arbejdsmiljø, et CISS-skema og et OSDI-skema. Både Convergence Insufficiency Symptom Survey (CISS) og Ocular Surface Disease Index (OSDI) er begge validerede og kvantitative spørgeskemaer, som bruges til at diagnosticere henholdsvis konvergens insufficiens og tørre øjne. Efter dette blev de instrueret i visuel hygiejne efter vejledningen. 14 dage efter interventionen svarede deltagerne på et opfølgende spørgeskema, der som spørgeskema 1 også indeholdt spørgsmål om arbejdsmiljø, et CISS-skema og et OSDI-skema, herefter en egen-evaluering af compliance. RESULTATER Ocular Surface Disease Index (OSDI) havde en statistisk signifikant fremgang med en p-værdi på 0,0047. OSDI havde en samlet fremgang på 21%. CISS havde et lille fald på 6% og er ikke signifikant. Derfor er der kun en tendens for en fremgang. OVERVEJELSER OM RESULTATER Artiklerne, som er udvalgt som fundament for vejledning, er alle evidensbaserede. Dette projekts vejledning bygger på en sammenfatning af disse enkelte vejledningspunkter, som alle har kunnet levere statistiske signifikante forbedringer af CVS. I modsætning til litteraturen har vores undersøgelse, især hvad angår CISS, ikke kunnet levere lige så signifikante forbedringer af CVS. Ud fra vores pilotprojekt må derfor kunne udledes, at vejledningspunkterne enten virker bedre isoleret end samlet, eller at pilotprojektet ikke var omfattende nok. For at kunne påvise, hvad årsagen til de manglende resultater i CISS-skemaet er, ville det være Figur 2: På søjlediagrammet ses antal point på y-aksen og spørgsmål på x-aksen. Over hver søjle står det gennemsnitlige antal point, der blev opnået ved det spørgsmål. Dette er et eksempel/udsnit af besvarelser på OSDI. OPTIKEREN 17

18 DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16 Figur 3. Andel, der er blevet tilset af en ergoterapeut, fysioterapeut eller optometrist. nødvendigt at lave pilotprojektet i større skala. Her menes med flere forsøgspersoner og mere kontrol med deltagerne igennem forsøget. INDVIRKNINGER PÅ OPTOMETRISTERS PRAKSIS Den manglende komfort ved skærmarbejde er et overset område fra såvel medarbejdere, ledere og optometrister. 70% af de adspurgte medarbejdere fra Frederiksberg og Gentofte Rådhus er ikke blevet tilset af fagligt relevante personer (se figur 3). Dette tal viser tydeligt, at der stadig er en stor mangel på området. Prioriteringen, som vi har oplevet det, ligger i stedet på hæve- /sænkeborde og stole, lamper med diffus belysning og lignende, men lidt eller ingen vejledning i brug af remedierne. Da det er hurtigt at rådgive efter vejledningen, ville det i fremtiden kunne indgå i den rådgivning, der allerede foregår omkring skærmarbejde, hvor fokus på nuværende tidspunkt ligger mere på skeletmuskulaturen og optik. Ligeledes vil det være et supplement til den behandling, optometristerne allerede yder i forvejen i form af skærmbriller. PERSPEKTIVERING Det ville være interessant at se et projekt, der kombinerer visuel træning og visuel hygiejne til at behandle CVS. Her tænkes på traditionel synstræning af motilitet, vergenser, akkommodation og antisuppression. Ligeledes ville det være interessant at kigge på den omvendte situation, hvor en patient med samsynsanomalier bliver behandlet med en kombination af visuel træning og visuel hygiejne. Ved synstræning fokuseres hovedsageligt på at styrke systemet for at undgå problemer i situationer, der belaster systemet. Det vil derfor være gavnligt at få patienter til at følge basale instrukser for at pleje det visuelle system og derved imødekomme unødvendig belastning. Computeren som redskab er mere og mere del af børn og unges hverdag, både ved skolearbejde og fritidsinteresser 11. En undersøgelse af forekomsten af CVS blandt børn er derfor blevet mere relevant end tidligere. Visuel hygiejne drejer sig hovedsageligt om at tillægge sig gode vaner. Det vil derfor være en fordel at tillægge sig disse vaner tidligt i livet, på linje med vaner som daglig tandbørstning. Derfor vil præventivt arbejde være at foretrække frem for symptombehandling af skolebørn med CVS-relaterede klager. Målet ville være at undgå CVS, så det ikke bliver en negativ barriere i barnets indlæring. KONKLUSION Samlet var der i forsøget en statistisk signifikant fremgang i OSDI-skemaet på 21%. I CISS-skemaet var der en tendens til, at vejledningen hjalp på CVS-symptomer. Vi kan konkludere, at visuel hygiejne hjælper til at mindske gener ved CVS, men for at kende til det korrekte omfang af effekten, kræver det at blive udført i et større og mere kontrolleret studie. Ifølge litteraturen har 75-90% CVS klager, og kun 30,2% på disse arbejdspladser var blevet vejledt i forvejen om deres kontormiljø. Deraf kan vi konkludere, at det er et overset område, som kræver et skærpet fokus fra optometrister i fremtiden. O Hele opgaven kan læses på link: goo.gl/ GP0ZpY Referenceliste 1: Anshel, J, 2005, Visual Ergonomic, 1. edition, Taylor & Francis Group. 2: Birnbaum, M., 1993, Optometric Management of nearpoint vision disorders, 1. edition, Butterworth Heinemann. 3: Sheedy, J., 2003, Diagnosing and treating computer-related vision problems, 1. edition, Butterworth Heinemann. 4: Bhanderi, D., Choudhary, S. & Doshi, V. G., 2008, A community-based study of asthenopia in computer operators, Indian Journal of Opthalmology, vol. 56, no. 1. 5: Yan, Z. et al., 2008, Computer vision syndrome: A Widely spreading but largely unknown epidemic among computer users, Computers in Human Behavior, vol. 24, no. 5. 6: Rosefield, M., 2011, Computer vision syndrome: A review of ocular causes and potential treatments, Opthalmic & physiological optics, vol. 31, no. 5. 7: Ankrum, D. R., 2015, New Visuel Considerations At Computer Workstations, Updated unknown, Cited 11/ , Ref Type: Electronic Citation. 8: Ripple, P. H., 1952, Variation of Accommodation in Vertical Directions of Gaze, American Journal of Ophthalmology (tidsskriftkopi). 9: Blehm, C. et al., 2005, Computer vision syndrome: A review, Survey of Ophthalmology, vol 50, no : American Optometric Association Updated 21/ , Cited 28/ , Ref Type: Electronic Citation. 11: Alam, A. K. M S., 2009, Computer Vision Syndrome, The Orion Medical Journal, vol. 32, no OPTIKEREN

19 Oplev teknologien Lad kunderne opleve deres brilleglas, før de køber dem. Ved hjælp af kundernes faktiske ordinerede styrke giver Hoya Vision Simulator dig mulighed for at vise en meget præcis AR/VR*-gengivelse af de optiske virkninger af forskellige glasdesigns og overfladebehandlinger. Hoya Vision Simulator udvisker grænserne imellem den virtuelle og den individuelle virkelighed og giver dine kunder mulighed for at træffe de valg der fungerer bedst for dem, således at de kan forbedre deres syn. (*AR= Augmented Reality, VR = Virtual Reality)

20 DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16 OPTIMUS BY ESSILOR PRISEN Klinisk undersøgelse af fiskeolie og krill-olies indvirkning på optagelsen af lutein og zeaxanthin i pigmentlaget i macula /// AF SABINE NIEMANN LILLESØ Aldersrelateret maculadegeneration (AMD) er den hyppigste årsag til svær synsnedsættelse i Danmark hos personer fra 50 år og opefter. Cirka danskere har i større eller mindre grad synsnedsættelse som følge af sygdommen. AMD er ansvarlig for 90% af alle registrerede patienter med alvorligt synstab, og det er den hyppigste årsag til social blindhed i Danmark. Sygdommen rammer mange mennesker, og da sygdommen er aldersrelateret, er det et stigende problem, da befolkningen bliver ældre og ældre. Flere studier peger på, at macula pigment, lutein og zeaxanthin kan spille en rolle i forhold til at reducere udviklingen og progressionen af AMD. Der findes flere forskellige kosttilskud på markedet, som indeholder lutein og zeaxanthin. Et af dem er Ophtamin, som også indeholder fiskeolie, vitaminer og mineraler. Der er forskel på optagelsen af fiskeolier, og ud fra et klinisk studie konkluderes det, at hvis lutein indtages sammen med krill-olie, øges optaget af lutein med otte gange i forhold til, hvis lutein indtages i ren form. Derfor kan det være interessant at undersøge, om der er forskel på optagelsen af lutein og zeaxanthin i kombination med traditionel fiskeolie eller i kombination med krill-olie. PROBLEMFORMULERING Er der forskel på optagelsen af lutein og zeaxanthin, når det kombineres enten med krill-olie eller med fiskeolie? Og sker optagelsen af lutein og zeaxanthin hurtigere i kombination med krill-olie end med fiskeolie? METODE Undersøgelsen er foretaget ved gennemførelse at et klinisk, kvantitativt follow-up studie af fiskeolie og krill-olies indvirkning på optagelsen af lutein og zeaxanthin i macula. 60 personer på 55 år eller derover medvirkede i undersøgelsen. Testpersonerne var tilfældigt fordelt i to grupper med 30 personer i hver gruppe. De to testgrupper indtog to forskellige kosttilskud med lutein og zeaxanthin. Der er taget udgangspunkt i et eksisterende kosttilskud, ophtamin, som indeholder traditionel fiskeolie, lutein, zeaxanthin, vitaminer og mineraler. Ud fra dette tilskud er der produceret et lignende kosttilskud, men hvor den traditionelle fiskeolie er erstattet med krill-olie. Testgruppe 1 fik således et kosttilskud med fiskeolie, og testgruppe 2 fik et kosttilskud med krill-olie. Undersøgelsen er foretaget over en periode på fire måneder for hver testgruppe. Testpersonerne fik målt den optiske densitet af macula pigment (MPOD) ved hjælp af macula pigment screener, MPS II. Målemetoden er baseret på heterochromatic flimmer fotometri. Testpersonerne blev målt tre gange, ved opstart og efter henholdsvis 2 og 4 måneder. Ændringerne i MPOD værdierne er analyseret ved hjælp af parret og u-parret t-test, og derudover er der beregnet gennemsnitlig stigning i procent af MPOD værdierne. RESULTATER Målinger viser, at der i gennemsnit over tid sker en stigning i MPOD-værdierne ved testpersonerne både i testgruppe 1, som fik kosttilskud med traditionel fiskeolie, og i testgruppe 2, som fik kosttilskud med krill-olie. Nedenstående 20 OPTIKEREN

21 DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16 Gennemsnitlige stigning i MPOD værdierne MPOD værdi 0,48 0,47 0,46 0,45 0,44 0,43 0,42 0,41 0,4 0,39 0,38 0,37 0,36 0,35 1. måling 2. måling 3. måling Gruppe 1 - Højre øje Gruppe 1 - Venstre øje Gruppe 2 - Højre øje Gruppe 2 - Venstre øje graf viser den gennemsnitlige stigning af MPOD-værdierne for de to grupper for både højre øje og venstre øje ved første måling, anden måling efter to måneder og tredje måling efter fire måneder. Målingerne viser, at der er en signifikant forskel i MPOD-værdierne efter fire måneders tilskud, både for testgruppe 1 (p = 0,0012) og testgruppe 2 (p = 0, ), og der ses en signifikant forskel i stigningen i MPOD-værdierne i de to grupper i forhold til hinanden (p = 0,0029). Den gennemsnitlige procentvise stigning i MPOD-værdierne efter fire måneders tilskud er 7% i testgruppe 1 og 20,5% i testgruppe 2. Efter to måneders tilskud ses der ikke en signifikant forskel i stigningen i MPOD-værdierne i de to grupper i forhold til hinanden (p = 0,3465), men der ses en signifikant forskel i MPOD værdierne i testgruppe 2 efter to måneders tilskud (p = 0,0164). KONKLUSION Ud fra undersøgelsesresultaterne er der statistisk signifikant belæg for, at optaget af lutein og zeaxanthin øges over tid, og at der sker et større optag af lutein og zeaxanthin i kombination med krill-olie, end hvis lutein og zeaxanthin kombineres med traditionel fiskeolie efter fire måneders tilskud. Efter fire måneders tilskud er optaget af lutein og zeaxanthin steget med 20,5% i testgruppe 2, som fik tilskud med krill-olie, og 7% i testgruppe 1, som fik tilskud med fiskeolie. Der er ikke signifikant belæg for, at optaget af lutein og zeaxanthin sker hurtigere i kombination med krill-olie i forhold til fiskeolie efter to måneders tilskud, men der ses en signifikant forskel i MPOD værdierne i testgruppe 2. Der ses en gennemsnitlig stigning i MPOD-værdierne for begge grupper, og optaget af lutein og zeaxanthin er 4% større i kombination med krill-olie i forhold til kombination med fiskeolie efter to måneders tilskud. Ud fra dette konkluderes det, at krill-olie øger optagelsen af lutein og zeaxanthin i forhold til traditionel fiskeolie. PERSPEKTIVERING Der er endnu ikke nogen behandlingsform for tør AMD, derfor er det væsentligt at se på, hvordan man bedst muligt kan hjælpe de mennesker, som har tør AMD. Når man kigger på luteins og zeaxanthins egenskaber og dets evne til at sænke udviklingen og progressionen af AMD, er det væsentligt, at optaget af lutein og zeaxanthin sker hurtigst og bedst muligt for at give den bedst mulige beskyttelse mod AMD, således risikoen for yderligere synstab nedsættes. Viden fra denne undersøgelse omkring, hvorledes optagelsen af lutein og zeaxanthin øges ved at anvende krill-olie i stedet for traditionel fiskeolie i kosttilskud med lutein og zeaxanthin, giver anledning til at vurdere, hvorvidt det kan lade sig gøre at producere bedre kosttilskud, hvor patienterne opnår et bedre optag af macula-pigment og derved får den mest optimale beskyttelse i forhold til AMD. O OPTIKEREN 21

22 DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16 LENSACT ET SYSTEM TIL AT FASTHOLDE KONTAKTLINSEBRUGERE LensAct hjælper med at indsamle data fra de enkelte patienter omkring, hvordan de oplever brugen af deres eksisterende kontaktlinser eller de kontaktlinser, som de har på prøve. /// AF PERNILLE HARTON, PR-RÅDGIVER ange patienter oplever, markedet. Dette kundesegment vender M at de ikke er fuldt ud som regel ikke tilbage, da de har fået en tilfredse med de kontaktlinser, som de får er noget for dem. overbevisning om, at kontaktlinser ikke hos egen optiker. Årsagerne kan være mange, f.eks. sidder keren også en frustration over ikke at Ud over patienterne oplever opti- linserne ikke helt, som de skal, synet kunne imødekomme patientens behov, bliver ikke 100% forbedret, eller patienterne oplever, at de får røde eller tørre med indtjening går tabt. og at et stort kundepotentiale og her- øjne. Dette resulterer ofte i, at patienterne fravælger kontaktlinser til fordel i kontaktlinse-branchen i mange år, har Thomas Agerholm, som har arbejdet for briller. Ifølge The Vision Council er været vidne til dette problem længe og det hele 69% af patienterne, der er utilfredse, og 10% fravælger kontaktlinserdan kan optikeren spore sig mere ind satte sig for at finde en løsning. Hvorne helt hvert år i Danmark. på patientens behov og derved fastholde patienten som kontaktlinsebruger? Problemet er ifølge grundlægger af LensAct Thomas Agerholm, at når Løsningen er at indsamle data fra optikeren spørger patienterne, om de de enkelte patienter omkring, hvordan er tilfredse med deres kontaktlinser, de oplever brugen af deres eksisterende kontaktlinser eller de kontaktlin- er de ofte rimeligt positive, fordi de ikke er klar over, at linserne rent faktisk ser, som de har på prøve. Optikeren/ kan blive endnu bedre ved at målrette butikken eller kæden får således også spørgsmålene på flere parametre for adgang til en lang række værdifulde herved at gøre patienterne så tilfredse statistikker, som kan bruges målrettet i som overhovedet muligt. Dette resulterer ofte i, at patienterne holder op dere giver en indsigt i den overordnede forhold til patienterne, og som endvi- med at bruge linserne, og derfor ser vi kundetilfredshed pr. produkt, fortæller så markant et dropout på kontaktlinse- Thomas Agerholm. Metoden er simpel og meget brugervenlig. Patienten får udleveret en ipad med nogle enkle spørgsmål omkring syns- og bærekomfort samt sundhed, som skal besvares, medens patienten er i butikken. Svarene vil umiddelbart kunne ses på et patientkort/dashboard således, at optikeren hurtigt kan danne sig et overblik over, hvor justeringerne skal ske. Bliver patienten og optikeren enige om, at der skal prøves en ny linsetype, kan patienten downloade lensact appen, hvor kundetilfredsheden bliver målt i prøveperioden, fortæller Christian Overgaard, development director i LensAct. Ved at implementere LensAct systemet vil optikeren opnå at mindske drop out, øge kundetilfredsheden og ikke mindst øge indtjeningen. Endvidere vil implementering af systemet minimere spildtid både for patienten og optikeren. Systemet bliver i øjeblikket testet i udvalgte butikker landet over og vil blive præsenteret på Dansk Optometri og Kontaktlinse Konference, hvor deltagerne kan afprøve systemet og få yderligere informationer om systemet. HØR OM DET PÅ DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFERENCE OPTIKEREN

23 DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16 LensAct Udviklingsdirektør Christian Overgaard er ansvarlig for udarbejdelsen af kravspecifikationen samt programmeringen af LensAct. Christian studerer informationsvidenskab på Aarhus Universitet. Christian stiftede i 2014 virksomheden CO Visuals og har arbejdet med markedsføring for medicinalvarefirmaer og klinikker indenfor kontaktlinseindustrien. Christian har haft hyppig kontakt med optikere, butikschefer og leverandører og benytter denne forståelse til at udarbejde LensAct, så løsningen har et tilhørsforhold til den virkelighed, patienter, optikere og butiksejere befinder sig i. CEO Thomas Agerholm er ansvarlig for overordnet udvikling af LensAct. Thomas har arbejdet i kontaktlinsebranchen i mere end 7 år og har stor erfaring med de udfordringer, branchen har. Thomas har de sidste 5 år arbejdet på løsninger på, hvordan der kan laves virkningsfulde værktøjer til at mindske dropout og dermed sikre flere tilfredse kontaktlinsekunder. Christian Overgaard Thomas Agerholm 倀攀渀猀樀漀渀猀愀氀搀攀爀椀渀最攀渀栀椀渀搀爀椀渀最 䔀爀搀甀猀攀渀椀漀爀 ⴀ 漀瀀琀椀欀攀爀猀漀洀欀甀渀渀攀琀攀渀欀攀搀攀最 琀爀愀瀀瀀攀渀攀搀㼀䈀攀猀琀攀洀洀攀愀爀戀攀椀搀猀洀攀渀最搀攀渀猀攀氀瘀㼀䐀甀猀漀氀最琀攀欀愀渀猀欀樀攀戀甀琀椀欀欀攀渀昀漀爀渀漀攀渀 爀猀椀搀攀渀 Ⰰ 栀愀爀渀礀琀琀昀爀椀栀攀琀攀渀 Ⰰ 洀攀渀猀愀瘀渀攀爀氀椀琀琀樀漀戀戀攀渀 Ⰰ 戀爀愀渀猀樀攀渀漀最昀愀最攀琀㼀 䴀愀渀最攀栀愀爀攀爀昀愀爀琀愀琀搀攀琀欀愀渀瘀 爀攀攀渀搀 爀氀椀最椀搀攀 漀最戀爀 猀氀甀琀琀攀 樀漀戀戀攀 䴀攀渀搀攀琀攀爀搀攀琀搀攀昀氀攀猀琀攀最樀 爀 伀昀琀攀昀漀爀搀椀愀琀愀氀琀攀爀渀愀琀椀瘀攀爀椀欀欀攀昀椀渀渀攀猀 伀瘀攀爀猀欀爀椀昀琀攀渀琀椀氀氀漀琀瘀椀漀猀猀 氀 渀攀昀爀愀伀瀀琀椀欀攀爀攀渀渀爀 嘀椀栀愀爀猀攀氀瘀昀 氀最攀氀椀最漀最猀 瀀渀椀渀最昀漀爀搀攀猀漀洀栀愀爀渀 搀搀瀀攀渀猀樀漀渀猀愀氀搀攀爀 Ⰰ 洀攀渀欀愀渀琀攀渀欀攀猀攀最 樀漀戀戀攀渀漀攀椀最樀攀渀 䄀氀搀攀爀攀爀椀渀最攀渀栀椀渀搀爀椀渀最栀瘀椀猀搀甀栀愀爀栀漀氀搀琀欀漀洀瀀攀琀愀渀猀攀渀瘀攀搀氀椀欀攀 Ⰰ 昀漀爀琀猀愀琀琀攀爀渀礀猀最樀攀爀爀椀最瀀 搀攀琀猀漀洀猀欀樀攀爀爀甀渀搀琀搀攀最 Ⰰ 漀最栀愀爀愀爀戀攀椀搀猀氀礀猀琀漀最攀渀最愀猀樀攀洀攀渀琀椀戀攀栀漀氀搀 一 爀搀甀瘀椀氀愀爀戀攀椀搀攀漀最栀瘀漀爀洀礀攀戀攀猀琀攀洀洀攀爀搀甀猀攀氀瘀 吀愀欀漀渀琀愀欀琀洀攀搀㨀䴀攀爀攀琀栀攀䜀爀 渀渀攀瘀椀欀 Ⰰ 琀氀昀㨀㐀㜀㤀㐀㠀㜀アハ ートアハ ート 洀攀爀攀琀栀攀䀀漀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀 渀漀攀氀氀攀爀䈀攀渀琀攀䠀漀氀搀攀渀 Ⰰ 琀氀昀㨀㐀㜀㤀㔀㜀㠀㐀戀攀渀琀攀䀀漀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀 渀漀猀 昀 爀搀甀栀 爀攀洀攀爀漀洀樀漀戀戀攀渀 Ⰰ 洀甀氀椀最栀攀琀攀渀攀漀最戀攀琀椀渀最攀氀猀攀爀 伀瀀琀椀欀欀瀀愀爀琀渀攀爀戀氀攀猀琀愀爀琀攀琀椀 愀瘀䨀漀渀䨀 爀最攀渀猀攀渀漀最吀漀洀䘀氀攀洀洀椀渀最 䘀漀爀爀攀琀渀椀渀最猀椀搀攀攀渀瘀愀爀甀琀氀攀椀攀愀瘀瘀椀欀愀爀攀爀漀最爀攀欀爀甀琀琀攀爀椀渀最琀椀氀漀瀀琀椀欀攀爀戀爀愀渀猀樀攀渀椀一漀爀最攀 䐀攀琀瘀椀猀琀攀猀攀最愀琀戀攀栀漀瘀攀琀瘀愀爀猀琀漀爀琀漀最猀攀氀猀欀愀瀀攀琀攀爀椀搀愀最瘀攀氀攀琀愀戀氀攀爀琀洀攀搀 漀瀀琀椀欀攀爀攀猀漀洀樀漀戀戀攀爀椀欀漀爀琀攀漀最氀愀渀最攀瘀椀欀愀爀椀愀琀攀爀椀一漀爀最攀漀最匀瘀攀爀椀最攀 䠀攀渀瘀攀渀搀攀氀猀攀渀攀昀爀愀匀瘀攀爀椀最攀栀愀爀欀漀洀洀攀琀甀琀攀渀猀瀀攀猀椀攀氀氀戀攀愀爀戀攀椀搀攀氀猀攀昀爀愀瘀 爀猀椀搀攀 䐀攀琀最樀 爀愀琀瘀椀猀愀琀猀攀爀愀欀琀椀瘀琀瀀 搀攀琀猀瘀攀渀猀欀攀洀愀爀欀攀搀攀琀攀琀琀攀爀猀漀洀洀攀爀攀渀 㘀 伀瀀瀀搀爀愀最猀洀攀渀最搀攀渀攀爀 欀攀渀搀攀漀最瘀椀琀爀攀渀最攀爀昀氀攀爀攀漀瀀琀椀欀攀爀攀 一漀攀昀漀爀搀攀最㼀 OPTIKEREN 23

24 DANSK OPTOMETRI & KONTAKTLINSE KONFERENCE 2O16 TRÆTTE ØJNE I EN DIGITAL TID ER ET KÆMPE PROBLEM Vores øjne udfordres af pc er, smartphones og tablet-pc'er. Mere end 60% af respondenterne i en amerikansk undersøgelse oplever træthed i øjnene mere end én gang om ugen, og ifølge amerikanske forskere får brugerne ikke den hjælp, de har brug for, på grund af manglende dialog med deres optiker. /// AF MORTEN RAVN, MR KOMMUNIKATION ores øjne er ikke bygget til at stirre på digi- V tale skærme hele dagen, men ikke desto mindre bruger mange af os computer, smartphones og tablets i timevis hver dag. Resultatet for mange af os er trætte og ømme øjne, og selv hovedpine - alle symptomer på digital belastning af øjnene. Generne er forskellige fra person til person og kan variere over tid. De syns- og øjenproblemer, som opstår på grund af for meget tid ved computeren, kaldes med et samlet begreb for CVS (Computer Vision Syndrome) eller computerøjne. Men kært barn har mange navne. I den medicinske litteratur kaldes trætte øjne eller digital øjentræthed for astenopi. Astenopi er en betegnelse, der henviser til en række symptomer, hvor man føler ubehag, når man ser på noget ofte i længere tid ad gangen. Selv om det ofte er smertefuldt, medfører anstrengelse af øjnene ikke permanente øjenskader. Symptomerne raturen, men dog i begrænset omfang kan være utydeligt syn, tørre og irriterede øjne, øjentræthed, nakkesmerter bredelse af digitale enheder. Derfor har i sammenhæng med den stigende ud- og hovedpine. to amerikanske forskere ved Indiana Astenopi er godt beskrevet i litte- University School of Optometry, Dawn BEHANDLING AF CVS Computer Vision Syndrome (CVS) behandles og forebygges på følgende måde: Find dit "sweet spot", det vil sige der, hvor du ser optimalt. Vores øjne rettes naturligt udad og nedad. For at understøtte dette kan du placere computerskærmen, så skærmens midtpunkt befinder sig 5 til 10 cm under øjenhøjde og 50 til 70 cm fra øjnene. Juster belysningen. Sørg for, at du har god belysning, men placer computerskærmen og lyskilder, så du ikke blændes. Anvend antirefleksbehandlede skærme. Et antirefleksfilter, som kan sættes på skærmen, kan mindske reflekser, når mulighederne for at påvirke omgivende lyskilder er små eller ikke eksisterende. Hold pauser og blink ofte. For at undgå at anstrenge øjnene bør du hvile øjnene 15 minutter hver anden time, og lad øjnene skifte fokus ved at se dig omkring i rummet hvert 20. minut. Når du blinker, genfugtes øjnene, hvilket mindsker risikoen for at få tørre øjne. Kilde: Cooper Vision 24 OPTIKEREN