KOMMUNIKATION 1 OG ORGANSATIONSTEORI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNIKATION 1 OG ORGANSATIONSTEORI"

Transkript

1 TVÆRFAGLIG WORKSHOP 1 KOMMUNIKATION 1 OG ORGANSATIONSTEORI GRUPPE 2 SACHA BAVNHØJ CASPER LIND JENSEN SOPHIE MARKER MAGNUS BUNDGAARD NIELSEN NICOLE STENSGAARD DSB G RUPPE 2 Sacha Bavnhøj Sophie Marker Nicole Sten s gaard Casper Lind Jensen Magnus Bundgaard Nielsen

2 DSB befinder sig midt i et stormvejr. Ikke kun blandt befolkningen men også blandt egne medarbejdere. Jesper T. Lok, topdirektør i DSB, har været med til at starte en forandringsproces kaldet Sundt DSB, der skal optimere DSB og deres togdrift. Kampagnen Den store sammenhæng er et af værktøjerne i denne proces. Vi starter med at introducere dig til en organisationsanalyse af organisationen med fokus på deres forandringsproces. Dette bliver efterfulgt af en kommunikationsanalyse af Den store sammenhæng. Afsluttende vil der være en vurdering af DSB s brug af kommunikation til at skabe denne forandring. God fornøjelse. DSB som organisation DSB s interessenter DSB s primære interessenter er ejeren, kunder og medarbejdere. Staten ejer DSB, og derfor er hele befolkningen primære interessenter (udleveret opgavebeskrivelse). I og med at den danske stat ejer DSB, har de nogle forventninger til organisationen. Den danske befolkning har også forventninger til organisationen, da nogle af skattepengene går til DSB, og på den måde har alle danskere en aktie i DSB. Som kunde til et bestemt produkt, har man nogle forventninger. For fx pendlere betyder det en del, at DSB har sine kørselstider i orden, og at de små detaljer er på plads, da de bruger flere timer om dagen i selskab med DSB. Medarbejdere i DSB er interessenter, fordi de er en del af organisationen og derfor har et ansvar for at udføre arbejdsopgaver i en større arbejdsproces. Organisationen afhænger altså af alle disse interessenter på den ene eller anden måde. DSB s vision, mission og værdier Til at analysere DSB s vision, mission, og værdier har vi valgt at bruge Edgar Schiens kulturanalysemodel som er vedlagt opgaven som bilag 1. 2

3 Vision DSB s vision er at være de bedste i togbranchen. De måler sig med de bedste i verden, selvom de kun fokuserer på Danmark. Mission DSB arbejder for at skabe sammenhæng. Mellem a og b. Mellem land og by. Mellem arbejde og hjem. Mellem tog, bil og cykel. Men også sammenhæng mellem udgifter og indtægter, administration og drift, løfter og leveringer, fortid og fremtid. (web:1). De vil køre til tiden - de vil være den bedste udgave af dem selv. I deres mission har de også nogle samfundsmæssige opgaver, de vil gøre deres bedste for at følge. De vil understøtte samfundets mobilitet og vækst ved at skabe trafikal sammenhæng. De vil have, at DSB er for alle. Det skal være trygt og sikkert at rejse med DSB og færdes på stationer og i tog. Endvidere vil de forbedre og udnytte togets miljømæssige potentiale, hvorfor de har en plan om at være CO2 neutral i år 2030 (web: 2). Værdier Man kan ifl. Edgar Scheins kulturanalysemodel Isbjerget både finde eksplicitte og implicitte værdier hos en organisation (se bilag 1) Den vigtigste værdi hos DSB er pålidelighed. Det er en værdi, de handler ud fra, og som ikke er til forhandling. For DSB er det vigtigt, at man ikke vender ryggen til problemer, men at man ser dem, og derefter gør noget ved dem. DSB rummer mangfoldighed. Det er ifølge organisationen underordnet, hvordan du ser ud, hvilken religion og hvilket køn du har - det eneste vigtige er, at du kan udføre dit arbejde korrekt. Organisationen er alsidig. Dette ses, da DBS har valgt at afskrive deres interne kommunikationschef: I en stor og åben virksomhed som DSB skal der ikke være forskel på intern og ekstern kommunikation. Det vi sender ud til vores medarbejdere skal også kunne stå på forsiden af Ekstra Bladet eller være i TV Avisen. (web: 3). DSB er nysgerrige i den forstand, at de er åbne for nye inputs og ikke er bange for forandring. 3

4 SWOT-analyse SWOT står for Strenghts, Weaknesses, Oppurtunities og Threats. I en sådan analyse rettes der fokus mod virksomhedens interne og eksterne forhold. SWOT-analysen viser virksomhedens indre formåen, altså styrker og svagheder, og omgivelsernes indvirkning på virksomheden, altså muligheder og trusler (Strategisk kommunikation for praktikere side 27). I dette afsnit laves der en SWOT-analyse af DSB med fokus på deres forandringsproces. Internt Styrker: DSB prøver at tage sig af deres medarbejdere så godt som muligt. Dette foregår bl.a. via MU-samtaler (web: 4). Der er meget fokus på medarbejderne. Organisationen prøver at skabe en performance kultur, så de udvikler deres medarbejder til at yde deres bedste (udleveret opgavebeskrivelse). Der er fokus på mangfoldighed - der skal være plads til alle i organisationen (web: 5). Svagheder: DSB har i 2012 slået den interne og eksterne kommunikationsafdeling sammen. Deres interne kommunikationsleder er stoppet (web: 3). Vi har ikke kunne finde ud af, hvordan denne forandring er blevet kommunikeret ud til medarbejderne, men generelt kan vi sige, at mennesker er utrygge ved forandring (Strategisk kommunikation for praktikere, s 274), og det vil kunne skabe utilfredse og forvirrede medarbejder. Det er derfor vigtigt at kommunikationen omkring denne ændring er klar og tydelig med fokus på den positive konsekvens ved forandringen, og hvordan den kommer til at påvirke den enkelte medarbejder. Eksternt Muligheder: DSB har stort set ingen konkurrence, hvilket gør, at folk er afhængige af organisationens ydelser. Organisationen har et produkt, der er stor efterspørgsel på. Mange mennesker er afhængige af at tage toget. Hermed skal DSB ikke markedsføre produktet på samme måde som fx. Toms skal med deres chokolade. Trusler: DSB er en stor organisation i Danmark, og der er ikke er andre konkurrenter af samme størrelse. Derfor er der meget fokus på organisationen, og deres fejl og mangler er tydeligere. At DSB er eget af staten gør, at presset bliver større. Skatteborgerne har aktier i organisationen, hvilket måske får organisationen til at føle et større pres end privatejede organisationer. Mediernes ofte negative omtale af DSB er også en trussel mod organisationen. Politikerne i 4

5 Danmark er også en trussel. De har ofte lagt pres på DSB med eksempelvis licitationen af jernbanenettet i Vestjylland, samt ideen med, at DSB skulle udbyde togkørsel i Sverige (web: 6). Derudover er der en lov om, hvor DSB skal tilbyde togkørsel, selv på steder i Danmark, hvor der ikke er økonomisk belæg for det (web: 7). DSB s forandringsproces John Kotter har lavet teorier inden for forandringsledelse. Vi mener derfor, at Kotters 8 trin er aktuelle at bruge til at beskrive DSBs forandringsproces. Da det ikke har været muligt at få en samtale med en fra DSB, der har intern indsigt i organisationen, er de forskellige besvaret overfladisk, ud fra viden vi har fundet via diverse artikler. Da vi ikke mener, vi har viden nok og DSB ikke er nået langt nok i deres forandringsproces, har vi valgt ikke at besvare trin 7 og 8. Det narrative træ er aktuelt i forhold til storytelling i dette afsnit. Anvendelsen af det narrative træ er vedlagt som bilag. 1. Den brændende platform: I 2011 var DSB ramt af underskud. En primær grund til dette var underskuddet i Sverige (web: 8), utilfredse kunder og fem udskiftninger af direktører (web: 9). Den nuværende administrerende direktør Jesper T. Lok, der blev ansat i 2011, varslede kort efter sin ansættelse om store omskiftninger i DSB (web: 10). Jesper T. Lok satte altså gang i en brændende platform. Han ville have et såkaldt sundt DSB. 2. Sammensæt en gruppe medarbejdere med tilstrækkelig autoritet til at styre processen Jesper Lok fyrede og rokerede rundt blandt medarbejderne, så DSB s team ville passe til de nye forandringer der skulle foretages (web: 11). Der blev bl.a. foretaget en rokade, så der kunne blive skabt en ny salgsorganisation, der skulle bidrage til at øge kundetilfredsheden (web: 12). 3. Formuler en vision og skab en strategi Jesper T. Lok vil inden udgangen af 2014 have rettet op på økonomi og DSB s omdømme. DSB skal stå for effektivitet og fleksibilitet og være et rettidigt transportmiddel. Jesper T. Lok vil have, at danskerne skal tænke på DSB som nemt og bekvemt. Han vil skabe sammenhæng. Jesper T. Lok kalder strategien for Sund DSB (web: 13). Den nuværende kommerciel direktør 5

6 Gert Frost siger også: Vi har brug for at fortælle omverdenen, at vi godt er klar over, at vi skal fokusere på de ting, der betyder mest for kunderne. Det er at få togene frem til tiden og give en god service, (web: 14). 4. Sørg for at kommunikere den nye vision ud til alle DSBs nye vision er blevet kommunikeret ud til hele den danske befolkning via reklamer og adskillige artikler. Medarbejderne i organisationen har af DSB fået udleveret en hvidbog kaldt Den store sammenhæng som beskriver hvem det nye DSB er, og hvad de vil. Der er også årlige MU-samtaler mellem ansatte og ledere. 5. Styrk medarbejdere og fjern forhindringer De årlige MU-samtaler hjælpe lederne til at opfordre de ansatte til at efterstræbe den nye vision, lytte til den enkelte persons spørgsmål og udrede eventuelle frustrationer (web: 15). 6. Kommuniker de små sejre DSB har været god til at kommunikere deres små sejre til resten af befolkningen. I diverse artikler bliver man informeret om, at DSB er på rette spor. Økonomi går i den rigtige retning, og flere procentdele af deres toge ankommer til stationerne til tiden (web: 16), Vi er ikke i mål, men vi har bremset den negative udvikling, lyder den adm. direktør Jesper Loks mantra i årsrapporten. (web: 17). Storytelling DSB har i sammenhæng med deres forandringsproces skabt en grundfortælling. Denne grundfortælling om, at de skaber sammenhæng, er såvel til kunder som til medarbejdere. DSB starter deres forandringsproces med at erkende, at de har et problem. De inddrager medarbejderne i kampagnen ved at lave en hvidbog. Hvidbogen taler direkte til medarbejderne, så de føler sig vigtige i denne proces. Kampagnen bliver altså ikke kun kommunikeret eksternt. Storytelling tager medarbejderen tættere på ideen, hvorfor DSB måske har valgt denne metode. (Hvidbog) - (Se bilag: 2. Det narrative træ). 6

7 Kommunikationsanalyse af Den store sammenhæng Kampagnen Den store sammenhæng adresserer en række udfordringer som DSB står over for. DSB er, som følge af en perlerække af dårlige sager, i offentligheden blevet fremstillet som en virksomhed, man ikke kan have tillid til (web: 18), Ledelsesmæssigt har der været en hel del uro omkring DSB de seneste år. Topledelsen i DSB er blevet skiftet ud, og der har været uro omkring hvilken rolle DSB skulle udfylde (web: 19+20). Dette skyldes ikke kun DSB s ledelse, men også skiftende politikere som har haft forskellige ambitioner på DSB s vegne (web: 21). De to projekter IC4-toget og Rejsekortet er begge meget forsinkede, endnu ikke i funktion og, i rejsekortets tilfælde, langt over budgettet. De giver et indtryk af DSB som en organisation, der ikke magter styring og udvikling af egne projekter. I begge projekter er der løbende givet løfter, der ikke er blevet holdt omkring leveringstid, pris, teknisk niveau, implementering m.m. (web: 22+23) Waterfront-sagen underbygger opfattelsen af DSB som en meget utroværdig virksomhed. DSB har brugt et PR bureau til med ufine metoder at forsøge at lægge låg på noget af kritikken af organisationen (web: 24). Alt i alt giver det et indtryk af en organisation som bruger tid, penge og energi på alt muligt andet end at få tog til at køre til tiden. For DSB er dette måske det vigtigste troværdighedsproblem. Køreplanen lover, at toget kommer på et tidspunkt, og er toget forsinket bryder DSB dette løfte. Teori Diskurs behandles teoretisk inden for flere forskellige kommunikationsteorier, blandt andre Jürgen Habermas og inden for den fortolkende tilgang til kommunikationsteorien. Diskursbegrebet har, med Helder et als ord, efterhånden mistet nogen skarphed (Helder et al, 2009), og der findes ikke en overordnet definition som alle kan enes om. Men tager vi 7

8 udgangspunkt i det fortolkende perspektiv, er diskursen den kontekst som kommunikationen foregår i. Det er det, Kenneth Burke kalder scene (Helder et al, 2009). Diskurs er ikke funderet i sproget men er den fælles referenceramme. Et synonym for det samme er betydningsstruktur. Man kan sige, at der er en diskurs omkring, at DSB ikke er til at stole på. Det gælder både den måde virksomheden ledes på, og de produkter virksomheden leverer. De to ting hænger sammen og påvirker hinanden. En infomedia-søgning på DSB tog til tiden viser adskillige artikler, der bringer det som en nyhed, at DSB har en høj grad af rettidighed. Det er altså et nyhedskriterium, at DSB kører til tiden, hvor det modsatte i virkeligheden burde være tilfældet. Dette er en klar indikator på diskursen. Faktum er, at DSB både i 2012 og 2011 samlet set har kørt til tiden i mere end 90% af afgangene (DSB årsrapport 2012). Mange mennesker der sjældent kører i tog, vil ikke have oplevet, at DSB er forsinket. Er man daglig pendler, vil en forsinkelse på 10% betyde, at man i gennemsnit oplever én forsinkelse om ugen, hvilket vil blive opfattet som generende og uacceptabelt. Kører man i tog hvert halve år, kan der gå ti år mellem hver forsinkelse. Eller også er det lige præcis deres afgang, der er forsinket, og så forstærkes oplevelsen af et DSB, som ikke kører til tiden (web: ). Det er altså en klar subjektiv opfattelse, der formes i fællesskab. Trafikken og vejret er oplagte small-talk emner. Uroen og de dårlige sager i medierne skaber et generelt billede af en utroværdig virksomhed. Det er med til at underbygge scenen eller konteksten, ikke bare på organisationsniveau, men også når det kommer til togdriften. Svaret på de store udfordringer, som er beskrevet i sidste afsnit, er kampagnen Den store sammenhæng. Kampagnen fungerer som en turn-around kampagne (web: 28), da formålet er at rette op på DSB s dårlige image. Den store sammenhæng skal altså ikke bare ses som et reklamefremstød, der skal sælge flere togbilletter. Kampagnen formidler, med DSB s egne ord, den nye store grundfortælling om DSB (Hvidbog s. 4). En grundfortælling, der hiver DSB s grundværdier frem efter de tidligere års udfordringer. 8

9 DSB har lavet en række kommunikationsprodukter til kampagnen Den store sammenhæng. Vi har valgt at analysere en reklamefilm 1 henvendt til hele den danske befolkning samt en brochure til de ansatte i DSB. I kampagnen findes der yderligere fire plakater som er orienteret mere mod kunderne. Til analyse af de to produkter, har vi valgt at benytte Lasswells model: HVEM siger HVAD gennem HVILKEN KANAL til HVEM med HVILKEN EFFEKT? (Kommunikationsteori, s. 72). Vi har valgt modellen, da den indeholder de vigtigste parametre i en envejskommunikationsproces. Analyse af reklamefilmen: Den store sammenhæng DSB vil med reklamefilmen fortælle, hvor vigtig sammenhæng er. Filmen viser en række fortællinger, som Hvad vil mormor være uden Viktor? De stiller også spørgsmålet Hvad vil a være uden b og c og d, hvorefter DSB s logo vises, da de skaber sammenhængen mellem a og b. Reklamefilmen er blevet vist på landsdækkende tv. Filmens målgruppe er alle DSB s interessenter. De ønsker med filmen er at informere alle interessenter om DSB s betydning og hele deres eksistensgrundlag (web: 14), fremfor at reklamere med konkrete tilbud, der vil være målrettet mod kunder. DSB forsøger at ændre det negative image, som er fremherskende i befolkningen. Analyse af brochuren Den store sammenhæng Vi vurderer, at DSB s ledelse er afsenderen af hvidbogen, og medarbejderne er modtagerne.... i denne bog har vi samlet nogle eksempler. Eksempler på vores holdninger. Og eksempler på, hvordan DSB skal ledes og opleves. (Hvidbog, s. 4) Med hvidbogen vil DSB forklare medarbejderne, hvilken organisation de er en del af, samt hvilke holdninger og værdier de skal bære med sig i deres arbejde og møde med kunderne. Eksempelvis beskriver de under Kompleksitet og enkelhed, at det store komplekse puslespil med mange afgange, ankomster og begivenheder, skal virke enkelt og bekvemt for kunden. (Hvidbog, s. 34) 1 9

10 Virkemidler i reklamefilmen og Hvidbogen: Målgruppen er meget bred i begge produkter. Den indeholder, med Bordieus begreber, folk med forskellige sociale og kulturelle kapitaler, da hver person kommer med forskellig social baggrund og uddannelse. Hver enkelt modtager har også sin egen habitus. Habitus består af de overbevisninger agenten har taget til sig i form af erfaringer og viden (Kommunikationsteori, s. 235). Reklamefilmen DSB benytter ikke etos. De tilsidesætter derved diskussionen om troværdig, løftebrud m.m.. En etos-appel har kun gennemslagskraft, når modtageren tillægger afsenderen en høj troværdighed (Kommunikation skaber din organisation, s. 249). Derfor vurderes fravalget af etos-apellen som et klogt valg, da det vil være svært for DSB at vinde troværdighed, grundet diskursen der er imod DSB. I stedet bruger de meget patos i reklamefilmen: (...) vi har ikke brug for lige så mange rationelle argumenter, hvis vi kan tale til modtagerens følelser (Kommunikation skaber din organisation, s. 250). Med patos kan de bedre ramme den brede målgruppe, og vha. følelserne skabe en relation til modtagerne. Patos elementet kommer frem i brugen af idylliske billeder og i brugen af følelsesladede ord som afsavn og gensynsglæde. De bringer det røde DSB logo tilbage, og melodien gennem hele reklamen bygger på den gamle DSB melodi, der har lydt på perronerne fra 1980 erne og frem til slutningen af 2012 (web: 29). Alle elementerne med patos leder tankerne tilbage til DSB s storhedstid og vækker følelsen af, at DSB er en del af Danmark og dem der skaber sammenhængen i Danmark. Hvidbogen For at ramme alle medarbejdere i organisationen, har DSB sat billeder på hver side, sammen med en lille, konkret tekst. De har brugt praktiske eksempler i Hvidbogen. Omgivelser og humør, er et afsnit der forklarer, at dit humør smitter kunder og kolleger. Fodboldfans og fine frøkener forklarer, at DSB ser lige på alle personer uanset deres udseende (Hvidbog, s ). Det betyder, at Hvidbogen er forståelig og overskuelig for alle medarbejdere, med forskellige faglige kompetencer. Den er skrevet med personlige pronominer, så man føler, at der tales direkte til en. 10

11 Derudover har de gjort brug af patos i form af humor. Det medfører, at det ikke føles som en regelbog eller en løftet pegefinger, men de skaber en positiv relation og formidler information med et glimt i øjet. (Kommunikation skaber din organisation, s. 250). I Hvidbogen bruger de også DSB s genopståede røde logo. Det symboliserer nye tider, men samtidig viser det medarbejderne, at de holder fast i deres kerneværdier. Strategisk og organisatorisk ledelse Kommunikationstrekanten Den store sammenhæng kan betragtes som kommunikation, der sigter mod strategisk ledelse, i og med de via deres kommunikation ønsker at rykke målgruppen fra en holdning til en anden. Vi har valgt at bruge kommunikationstrekanten (kommunikation skaber din organisation, s. 39) til at betragte, hvordan Den store sammenhæng bruges til strategisk ledelse og organisatorisk ledelse. Vi har valgt kommunikationstrekanten, da den hjælper til at forbinde tre parametre: ledelse, medarbejdere og omverden. Derudover kan vi koble både strategisk ledelse og organisatorisk ledelse på trekanten. (Model udarbejdet på baggrund af model 3.3, Kommunikation skaber din organisation, s. 39 ) 11

12 Ledelsen i DSB har, med kampagnen Den store sammenhæng, et ønske om at ændre deres image blandt målgruppen. Dette gør de ved hjælp af strategisk og organisatorisk kommunikation, hvor de ønsker at rykke målgruppen. Strategisk udsender de reklamefilmen til omverdenen, og laver fire plakater henvendt til kunderne. Organisatorisk benytter de en Top-down kommunikation, med hvidbogen som de har udsendt til deres medarbejdere. Medarbejderne skal identificere sig med det nye image og efterleve det. Derigennem modtager omverdenen også det nye image gennem deres møde med medarbejderne. For at DSB fortolkes af omverdenen som et selskab, der skaber sammenhæng, så er det vigtigt, at kommunikationen fra både ledelsen og medarbejderne underbygger det nye image. Kun når der er overensstemmelse mellem de tre, er kommunikationen vellykket. For at organisationen kan opnå en stabil troværdighed, skal der være overensstemmelse mellem de tre begreber (kommunikation skaber din organisation s.38) Vurdering af DSB s kommunikation Kampagnen kan, efter vores vurdering, meget vel bidrage til at skabe den ønskede forandring i DSB. Men det afhænger helt af, hvordan kampagnen bliver fulgt op. Som vi tidligere har beskrevet er kampagnen en turn-around kampagne, som har til formål at få DSB til at fremstå i et mere positivt lys, efter en omfattende række af dårlig omtale. Kritikken har langt hen ad vejen været berettiget. Kampagnen er DSB s måde at fortælle, at de på nogle punkter har handlet forkert, og at organisationen har sadlet om. Vi mener, at kampagnen virker i denne sammenhæng. Kampagnen virker som en icebreaker. Modtageren sidder billedligt talt med korslagte arme, og den patosbetonede identifikationsfyldte tv-reklame koblet med en fortælling om et mere ydmygt DSB, virker afvæbnende. Men det er afgørende for kampagnens succes, at DSB også formår at følge op med bedre service, tog til tiden og færre skandalehistorier. Reklamekampagnen adresserer den diskurs, som DSB er oppe imod. Men med undtagelse af Waterfront-sagen, adresserer den ikke de reelle udfordringer omkring ledelse, projektstyring osv. Bliver kampagnen ikke fulgt op af konkrete forandringer i organisationen falder den helt til jorden. Så bliver det endnu et forsøg fra DSB s side om på klodset vis at styre kommunikationsstrømmen. Kampagnen kommer til at lægge sig i forlængelse 12

13 af dårlige sager såsom waterfront-sagen, og man kan nemt forestille sig en historie i medierne om, hvor meget DSB har brugt på den nye imagekampagne. I en sådan sammenhæng vil tvreklamen virke kikset og opblæst og i sidste ende give totalt bagslag. Målgruppe Målgruppen for tv-reklamen har vi tidligere defineret som hele Danmarks befolkning. Dette fungerer i forhold til, at budskabet er, at DSB skaber sammenhæng mellem Danmarks befolkning. Men der er også konsekvens ved dette valg. Man kan sige, at DSB med deres kampagne skyder med spredehagl, hvor mange bliver ramt men ikke for alvor. Desuden benytter reklamefilmen sig næsten kun af patos, som nævnt i analysen, og da patosappellen kun skaber en kortvarig følelse, er det vigtigt at følge op med de andre appeller. I stedet vil vi anbefale at følge op med en række differentierede kampagner målrettet de forskellige segmenter, hvor logos- og etosappellen samtidig benyttes. F.eks. kunne man målrette en reklame til pendlere og forklare, at rettidigheden er blevet forbedret. På den måde konkretiserer man ændringerne i organisationen og spiller på logos frem for patos alene. Nostalgi Der er en nostalgisk fornemmelse i kampagnen. I billederne er der lagt et varmt filter over billederne, der giver dem en vintage fornemmelse. Tv-reklamen bruger den gamle meddelelsestone, man kender fra stationen. DSB vender tilbage til det røde logo og tilbage til nogle kerneværdier. Det er gode virkemidler, men man ender med en fornemmelse af, at DSB sidder fast i fortiden. Folk bør ikke bare tage toget for nostalgiens skyld. Vi synes, at kampagnen i højere grad skulle pege fremad i tiden. Man kunne starte tv-reklamen, som de gør, men fade over i en mere nutidig version uden filtre og nostalgi og ikke mindst deres nuværende meddelsestone. Titlen Den store sammenhæng er udefinerbar - altså et gummiord. Det kan både have sine fordele og ulemper. Fordelen ved gummiord er, at man skaber nogle forestillinger i modtagerens bevidsthed uden at love noget konkret. DSB kan altså sagens påstå, at de skaber sammenhæng uden at få fingrene i klemme for, hvad vil det konkret sige at skabe sammenhæng. Den store sammenhæng er dog så ukonkret en titel, der kan passe på rigtig mange ting. Derfor skaber den efter vores mening ikke nogle billeder i modtagerens bevidsthed. Vi synes, det er 13

14 meget sigende, at tre personer i gruppen stadig skulle bruge energi på at huske titlen efter to dages skrivearbejde. Den står også underligt for sig selv og mangler en afsender og en modtager. Laver man i stedet titlen om til Vi skaber sammenhæng, kan det blive mere sigende for modtageren. Et subjekt og et objekt i denne sætning tager mere modtager med i meningen. Et vi skaber en fællesskabsfølelse og et skaber sætter handling ind i titlen. Konklusion DSB har en vision: At være de bedste i togbranchen. For at leve op til denne vision gennemgår organisationen i øjeblikket en forandringsproces som skal skabe et sundt DSB. Forandringsprocessen er både intern og ekstern med ét nøgleord i fokus: Pålidelighed. Ideen bag forandringsprocessen er god, og en turn-around kampagne er velvalgt. Indtil videre befinder DSB sig kun på 6. trin i Kotters 8-trinsmodel. Det er nødvendigt at fortsætte med sundt DSB og bygge videre på Den store sammehæng, hvis de skal gennemføre forandringen succesfuldt og derved skabe en veldrevet virksomhed. 14

15 Litteraturliste Litteratur Hansen, H. 2011: Kommunikation skaber din organisation. Hans Reizels Forlag 1. udgave 2. oplag Helder, J. et.al. 2009: Kommunikationsteori en grundbog. Hans Reizels Forlag 1. udgave 2. oplag. Jens Otte Kjær Hansen & Hanne Birgitte Jørgensen 2010: Strategisk Kommunikation for praktikere. Forlaget Ajour 2 udgave. 2 oplag Christian Frankel & Kjeld Schmidt 2012: Organisationsanalyse. Samfundslitteratur 1. udgave 2. oplag. Kampagne produkter Hvidbogen: Udleveret PDF Reklamefilm + 4 plakater: Webadresser: DSBs årsrapport 2012: Web 1: Web 2: Web 3: Web 4: 15

16 Web 5: Web 6: Web 7: Web 8: Web 9: %C3%A5ret.html). Web 10: Web 11: /26623/http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/233800/ny_topchef_renser_ud_i_dsbledelsen.html Web 12: Web 13: Web 14: Web 15: Web 16: ml Web 17: Web 18: 16

17 Web 19: Web 20: Web 21: Web 22: Web 23: Web 24: Web 25: Web 26: Web 27: Web 28: Web 29: 17

18 Bilag 1: DSB som organisation i Scheins Isbjerg Schein bruger et isbjerg, som et billede på kulturen i organisationer. Han mener, at kultur er noget, en organisation har. Teorien beskriver, hvordan kultur forgår på 3 forskellige niveauer: Artefakter, værdier og normer og grundlæggende antagelser. Artefakter kan observeres udefra i organisationen. Nogle værdier og normer er eksplicitte dvs. de er synlige, mens andre er implicitte. Grundlæggende antagelser opererer på det ubevidste niveau. DSB er i denne sammenhæng blevet sat ind i Scheins isbjerg, da organisationen består af artefakter, normer og værdier og grundlæggende antagelser. Analysen foregår ud fra begrænset viden om organisationen. Atefakter: Organisationens farvetema er rød. Efter det har været grønt i nogle år, er de gået tilbage til rød, som det var før det grønne. De er gået tilbage til at være det gamle DSB, hvor innovation og miljøbevidsthed stadig er vigtigt, men det er ikke længere i fokus. Medarbejderne går i mørkeblå uniformer. Deres logo er et produkt af deres gamle logo, som var et hjul med 18

19 vinger. I dag er det kun halvdelen af det gamle logo, der er repræsenteret. Det er blevet gjort mere moderne og er som sagt rødt. Værdier og normer: Der skal være plads til alle både internt og eksternt. Her er mangfoldighed nøgleordet. Uanset hvem du er så er du velkommen. Organisationen har fokus på mennesket. Blandt andet i form af medarbejderudviklingssamtaler. Her kommer pålidelighed ind som deres vigtigste værdi. Miljøet i DSB skal være trygt at gebærde sig i. Både som kunde og som medarbejder. Grundlæggende antagelser: Man kan overgå alles forventninger ved simpelthen at holde hvad man lover. (Hvidbogen s. 23) DSB har, ud fra denne udtalelse, en grundlæggende antagelse om, at folk ikke stoler på dem. I deres hvidbog nævner de også, at man skal bede om hjælp, hvis man har et misbrug af alkohol og stoffer. Vi har en forestilling om, at nogle medarbejdere hos DSB måske kan have en grundlæggende antagelse om, at det er i orden at tage sig en øl i frokostpausen. En grundlæggende antagelse, som ikke mange mennesker har. Men hos DSB er det åbenbart noget, der skal nævnes i medarbejderbogen. 19

20 Bilag 2: Det narrative træ I forhold til DSB s forandringsproces, er det narrative træ godt til at illustrere måden, det er foregået på. Rødderne i det narrative træ handler om DSB s historie og den erfaring de har gjort sig, som har sat gang i denne forandringsproces. Deres dårlige økonomi og mange klager påvirkede dem til at gro videre på træet op i stammen, hvor den nye topdirektør gav organisationen selvforståelse og fokus på forbedring. Træet skulle vokse sig til et Sundt DSB. I stammen kom organisationen på Den store sammenhæng en kampagne, som skulle forbedre det interne og eksterne i organisationen. Der var udskift i ledere i nogle afdelinger, der kom fokus på performance-kultur og DSB s ansigt udadtil. En forandringsproces fra den inderste kerne i selve organisationen og ud til hele Danmarks befolkning er sat i gang. Der er i fremtiden håb om et bedre team (organisation), bedre service og flere tilfredse kunder. 20

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

ANALYSE AF DEN STORE SAMMENHÆNG

ANALYSE AF DEN STORE SAMMENHÆNG ANALYSE AF DEN STORE SAMMENHÆNG Studiegruppe 10 Dexter, Esben, Idun, Kathrine og Marie Indholdsfortegnelse Primære interessenter s. 2 Vision, mission & værdier s. 3 Forandringen s. 4 Kotters 8-trinsmodel

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

DEN STORE SAMMENHÆNG. Af DSB til DSB. September 2014

DEN STORE SAMMENHÆNG. Af DSB til DSB. September 2014 DEN STORE SAMMENHÆNG Af DSB til DSB September 2014 Forord DSB har en grundfortælling, som vi kalder Den Store Sammenhæng. Og når du nu sidder med denne bog i hånden, er det ikke fordi, vi mangler hverken

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner

Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner Indledning Vi vil i følgende opgave foretage en analyse af materiale fra kampagnen Minikøbenhavner. Vores primære fokus er kampagnens forretningsstrategi med henblik

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute

RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute DSB RepTrak 2006 DANMARK 1 Indholdsfortegnelse Sektion 1: Introduktion 3 Sektion 2: DSBs Omdømmelandskab 11 Sektion

Læs mere

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,

Læs mere

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It REJSEKORTET Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist Roskilde Tekniske Skole Kom/It Indholdsfortegnelse Informations problem... 2 Afsender... 3 Hvordan er kendskabet til den eksisterende kommunikation?...

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Store forandringer en anledning til at få identificeret nye talenter og arbejde med dem.. Eva Zeuthen Bentsen Partner Odgers Berndtson September 2015

Store forandringer en anledning til at få identificeret nye talenter og arbejde med dem.. Eva Zeuthen Bentsen Partner Odgers Berndtson September 2015 Store forandringer en anledning til at få identificeret nye talenter og arbejde med dem.. Eva Zeuthen Bentsen Partner Odgers Berndtson September 2015 1 Traditionel talent og karriereudvikling Det løber

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

På sporet af noget godt? Dagens Menu.

På sporet af noget godt? Dagens Menu. På sporet af noget godt? Dagens Menu. Præsentation af hvordan arbejder de danske pendlerklubber Hvordan foregår dialogen med DSB Hvordan arbejder Pendlerklubben Kystbanen Hvilke mål har Pendlerklubben

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Kommunikationsstrategi. Juni 2005 K O M M U N I K AT I O N S S T R AT E G I

Kommunikationsstrategi. Juni 2005 K O M M U N I K AT I O N S S T R AT E G I Kommunikationsstrategi Juni 2005 1 BSTRATEGISK S C PA R T N ESAMMENHÆNG R S K A B M E D K U Kommunikationsstrategien N D E R O G S A M S P I L M E D skal I N Tunderstøtte E R E S S E N T Een R række af

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Indledning. Organisationsanalyse af DSB i en forandringsproces

Indledning. Organisationsanalyse af DSB i en forandringsproces Indholdsfortegnelse Indledning Organisationsanalyse af DSB i en forandringsproces Interessenter Primære interessenter: Staten: Passagerer: Medarbejderne: Medierne: SWOT- analyse Begrundelse for SWOT Styrker:

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

DSB i forandring Gruppe 7 Bo, Jason, Julie, Marie & Kamilla 09-04-2014

DSB i forandring Gruppe 7 Bo, Jason, Julie, Marie & Kamilla 09-04-2014 DSB i forandring Gruppe 7 Bo, Jason, Julie, Marie & Kamilla 09-04-2014 Indholdsfortegnelse Opgaveformulering... 3 Indledning... 4 DSB's interessenter... 5 Et hurtigt overblik... 6 SWOT-analyse... 6 S &

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn - og andre, der bygger vindmøller Gammelt kinesisk ordsprog Stik

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard 1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Ringsted Kommune ønsker, at det skal være nemt, nyttigt og nærværende at kommunikere i og med kommunen. Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer

Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Formål med workshoppen: At sætte fokus på, hvordan man skaber motivation og gejst hos kollegaer At belyse den menneskelige side af

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Hvilke aktiviteter og/eller effekt/nytteværdi (indsatser og resultater), understøtter jeres mission?

Hvilke aktiviteter og/eller effekt/nytteværdi (indsatser og resultater), understøtter jeres mission? Fokus på virksomhedens mission Nedskriv virksomhedens Mission Vores Mission Erklæring om organisationens eksistensberettigelse (Hvorfor er vi her?) Hvorfor skulle kunderne netop vælge jeres virksomhed?

Læs mere

BILAG 1, Side 1 af 4

BILAG 1, Side 1 af 4 BILAG 1, Side 1 af 4 BILAG 1, Side 2 af 4 BILAG 1, Side 3 af 4 BILAG 1, Side 4 af 4 BILAG 2 Model: Informationsarbejdets platform og planlægningsramme. Kilde: Sepstrup, Preben: Tilrettelæggelse af information,

Læs mere

Hvornår kører toget?

Hvornår kører toget? Hvornår kører toget? Kundens oplevelse af trafikinformation i S-toget Jernbanekonferencen d. 17. maj 2010 Side 1 Kommerciel, Markedsanalyse Togturen - rejsekæden Hvad påvirker kundernes tilfredshed? Ved

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

ER DIT BRAND I LIVE?

ER DIT BRAND I LIVE? ER DIT BRAND I LIVE? Få fuld valuta for dine markedsføringskroner uden, at det koster dig kassen! Sidder du som marketingansvarlig i en afdeling, hvor I er presset på både tid og penge? Har I en kommunikationsstrategi

Læs mere

Forankring Forandrer!

Forankring Forandrer! Forankring Forandrer! Oplæg v. netværksmøde i Projekt Alkoholforebyggelse Onsdag d. 9. december 2009 V. Anne-Mette Scheibel, konsulent, KL s Konsulentvirksomhed KLK - asc@kl.dk 1 Hvem er hende der taler?

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 Temaer 1 Hvad ved vi fra forskningen? 2 Hvordan skal skolelederne inspireres af andre ledere? 3 Hvad er skoleledernes største ledelsesudfordringer? 2 Udfordring

Læs mere

Lidt om mig. Sådan når I ud med budskabet. Dansk Center for Organdonation Hotel Signatur / Januar 2014 Anne Bove-Nielsen

Lidt om mig. Sådan når I ud med budskabet. Dansk Center for Organdonation Hotel Signatur / Januar 2014 Anne Bove-Nielsen Sådan når I ud med budskabet Dansk Center for Organdonation Hotel Signatur / Januar 2014 Anne Bove-Nielsen Lidt om mig 10+ år Ledelse og kommunikation: Ejer, ABOVECommunications (2009- ). Kommunikationsdirektør

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik God kommunikation i Region Syddanmark Kommunikationspolitik Åbenhed, dialog og borgerinddragelse Introduktion Kommunikationspolitikken er delt i to Indhold 01 02 Den første del beskriver de overordnede

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel

Læs mere

Nykøbing FC sætter dialog og samarbejde i centrum både i forhold til omverdenen og medlemmerne.

Nykøbing FC sætter dialog og samarbejde i centrum både i forhold til omverdenen og medlemmerne. 0 Nykøbing FC sætter dialog og samarbejde i centrum både i forhold til omverdenen og medlemmerne. Præcis, troværdig og målrettet kommunikation er en forudsætning for at leve op til vores mål, og derfor

Læs mere

Innovationsledelse i hverdagen

Innovationsledelse i hverdagen Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Dreamtours En visuel identitet skabt af Anders Hanberg, Camilla Sabatinski, Mathis Gallego- Pedersen og Peter Schindler. Den danske multimediedesignklasse - 1.semester

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Idéerne skal kunne virkeliggøres

Idéerne skal kunne virkeliggøres Idéerne skal kunne virkeliggøres Om Ritzau Management Mere end blot planlægning og praktisk ekspertise 2 Ritzau Management er et event- og marketingbureau, der står for mere end blot planlægning og praktisk

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Case: Gentofte Hospital. Eva Zeuthen Bentsen

Case: Gentofte Hospital. Eva Zeuthen Bentsen Brugerinddragelse i store offentlige organisationer - hvordan? Case: Gentofte Hospital Eva Zeuthen Bentsen Gentofte Hospital 2009 3. laveste patienttilfredshed i Danmark Selvopfattelse om andres skyld

Læs mere

afholdt d. 6. juni 2013 Forudsætninger for forandring Hvem er jeg? Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation 06-06-2013

afholdt d. 6. juni 2013 Forudsætninger for forandring Hvem er jeg? Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation 06-06-2013 Forudsætninger for forandring - hvordan kommunikerer man sig til en ændring i hygiejneadfærd på arbejdspladsen? Helle Petersen, ph.d., MPO Lektor i strategisk kommunikation, Roskilde Universitet Erhvervsforsker,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Østergade 23 DK-5400 Bogense Tel.: 64 82 82 82 Fax: 64 82 80 99 KOMMUNIKATIONSPOLITIK et fælles grundlag for god kommunikation Kommunikationspolitikken skal

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier...

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier... Kommunikation Den fælles kommunikationsstrategi......................................... 2 Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier..................... 3 Kommunikationsstrategiens fem kriterier....................................

Læs mere

FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS,

FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS, FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS, 2007 Formål med fællesmøde nr. 5 At få indblik i: Hvad er forandringsledelse for en størrelse?. Hvordan en forandringsproces kan gribes an?. En forandringsproces fra det virkelige

Læs mere

Fredericia-visionen. Vores vision lyder: Det betyder for os. Vi rager op

Fredericia-visionen. Vores vision lyder: Det betyder for os. Vi rager op Fredericia-visionen I Fredericia Kommune har vi en vision - et fælles billede af vores fremtid - en fælles retning for vores indsats. Fremtiden kan kun formes af den, der ser den klart. Fremtiden skal

Læs mere

Bilag til. KomPris 2015 Kampagne: Hjælp en hjelmløs Organisation: TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik

Bilag til. KomPris 2015 Kampagne: Hjælp en hjelmløs Organisation: TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik Bilag til KomPris 2015 Kampagne: Hjælp en hjelmløs Organisation: TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik Kan det lade sig gøre at få studerende på det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

OPGAVER. Opgave 1 er obligatorisk Den skal alle lave. 2. Markedsføring 25 point 3. Budget 25 point

OPGAVER. Opgave 1 er obligatorisk Den skal alle lave. 2. Markedsføring 25 point 3. Budget 25 point Dokumentationsopgave Informationsteknologi & Dansk Der skal særskilt udarbejdes dokumentation, der indgår i den mundtlige afsluttende prøve.. Besvarelserne skal dokumentere elevens samlede læringsresultat..de

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere