Håndgreb i samarbejdets svære kunst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndgreb i samarbejdets svære kunst"

Transkript

1 Håndgreb i samarbejdets svære kunst når lærere og socialrådgivere samarbejder om udsatte børn Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening er gået sammen om projekt Hånd om Alle Børn. Projektet skal styrke samarbejdet om udsatte børn. Denne pjece præsenterer sammen med hjemmesiden vigtige temaer, der blev trukket frem i de fem kommuner, hvor Hånd om Alle Børns projektkaravane har gjort holdt.

2 Alle mand for Stine! Sådan kan man samarbejde om at støtte udsatte børn og unge. Af: Lotte Hansen, socialrådgiver i Ungdomsrådgivningen i Fredericia Kommune Erik Hansen, lærer på Købmagergades skole i Fredericia og Henrik Egelund Nielsen, socialpolitisk koordinator, Dansk Socialrådgiverforening I foråret 2006 kom Stine på 15 år til en af Fredericias folkeskoler. Hun havde et broget skoleforløb bag sig, senest en efterskole, hvor hun kun var i tre måneder. Da hun kom, vidste kommunen, at hun var inde i et misbrug, og at hun havde været i medicinsk behandling i ungdomspsykiatrien. Behandlingen var dog indstillet, fordi hun ikke ville aflevere urinprøver, så man kunne se, at hun ikke tog stoffer ved siden af. Hun brugte uden tvivl stoffer som selvmedicinering. Stine havde ikke kontakt til sin far på grund af vold, men moren gjorde sit bedste for at hjælpe hende. Moren var meget bekymret, og hun ville gerne samarbejde med skolen og Ungdomsrådgivningen. Ikke mindst fordi man kunne frygte, at problemerne ville vokse, når Stine kom i en normal folkeskole. Det var indlysende, at det var en stor mundfuld for skolen, og at Stine måske burde være på en behandlingsinstitution. Men hun ønskede ikke hjælp. Hun ville ikke indrømme sit misbrug, og hun kunne ikke se, at der var noget problem. I perioder var hun uden for rækkevidde, fordi hun havde det sjovt der var gang i den, og hun nød at være påvirket. Mange om at hjælpe Da Stine startede på skolen, blev der holdt to møder for alle, der skulle støtte hende: moren, socialrådgiveren fra Ungdomsrådgivningen, klasselæreren, PPRkonsulenten og skoleinspektøren. Stine var inviteret med, men ville ikke deltage. Klasselæreren og socialrådgiveren talte dog med hende i hverdagen. På mødet blev der skabt fælles fodslag blandt alle involverede, der blev udpeget en koordinator, og rollefordelingen blev aftalt. Moren gav også samtykke til, at socialrådgiveren kunne videregive oplysninger til skolen. En sag som Stines kan godt ende galt. Skolen kan komme til kort efter at have knoklet for at hjælpe. Så underretter den socialforvaltningen i praksis for at bede den om at tage over. Det kan blive starten på et dårligt forløb, hvor skolen ikke ved, hvad sagsbehandleren gør, og hvor sagsbehandleren kan ærgre sig over at være inddraget for sent. Moren kan blive fortvivlet, hvis hun kan se, at hjælpen ikke er god nok.

3 p p p p p p p p p p p p p 3

4 Sådan er det ikke gået Stine, fordi skolen og Ungdomsrådgivningen har arbejdet tæt sammen. Dermed adskiller sagen sig fra mange andre sager, hvor de kommunale systemer ikke arbejder godt nok sammen, så udsatte børn og deres forældre får for dårlig hjælp. Stine skulle f.eks. have forskellige pædagogiske tiltag, psykologisk undersøgelse og hjælp, sagsbehandling og rådgivning samt ungdomspsykiatrisk behandling. Og alle led skulle fungere godt og velkoordineret, ellers ville hjælpen ikke lykkes. Forældrene skal være med Fredericia Kommune har arbejdet målbevidst på at skabe samarbejde mellem skoler, daginstitutioner og socialforvaltning, så lærerne og pædagogerne ukompliceret kan trække på socialrådgiverne og andre specialister i andet led. Det var det, vi byggede på i Stines sag. Og selvom man i lang tid ikke kunne give Stine en optimal indsats, fordi hun ikke selv ville, så gav samarbejdet moren sikkerhed for, at alle arbejdede for at løse problemerne. Og hun fik støtte, når hun var bekymret, eksempelvis stod socialrådgiveren til rådighed, også i weekenden, når hun havde brug for at tale om Stine. Inddragelse af forældrene sikrer, at alle kan tale sammen: Forældrenes samtykke er en forudsætning for, at socialrådgiveren må informere læreren om den viden, hun får. Tavshedspligten er vidtgående, og den kan medføre, at læreren ikke kan få noget at vide af socialrådgiveren. Det bliver lærerne med rette frustrerede over, fordi de skal bruge den viden i deres eget arbejde. Men tavshedspligten kan ophæves, så alle relevante oplysninger kan gives videre, hvis bare forældrene siger ja. Og det gør de stort set altid, når de fra start kan se, at de kan have tillid til os, og at udveksling af oplysninger er en fordel for barnet og ikke en måde at gå bag ryggen på dem. Det er indlysende, at børnene og de unge også skal inddrages. Man kan hverken vide, hvad der foregår, eller finde holdbare løsninger, hvis de ikke er med. Hvordan og hvor meget afhænger af alderen, og det er vores erfaring, at børn og unge ikke altid vil deltage i de store møder. Stine ville ikke, men hun ville godt tale på tomandshånd. Generelt betyder relationen til en eller flere voksne, som børnene stoler på, meget for dem, når de skal tale om sig selv. I dette tilfælde tog PPR-konsulenten hjem til Stine, når hun ikke kom i skole og det skete desværre ikke så sjældent.

5 5 p p p p p p p p p p p p p Samarbejde eller stress Et bedre samarbejde er også en stor gevinst for lærere, socialrådgivere osv. Når det går dårligt i disse sager, så er det en belastning for os. Det er frustrerende, og man kan føle, at man sidder alene med Sorteper uden at vide, hvad de andre gør eller om de overhovedet gør noget. Derfor er det en stor lettelse, når vi lærer hinanden at kende og ved, hvad vi hver især laver. Disse børn stiller store krav, og det slider på én, hvis vi ikke får løst problemerne. Men når vi har fået et samarbejde op at stå, så bliver det lettere at kontakte hinanden. Vi sparer tid og kræfter og slipper for at bruge energi på at være i vildrede og på at pege fingre af de andre, hvis samarbejdet knirker. Det bliver også mere naturligt at stille krav til hinanden. Derfor kan samarbejde reducere frustration og stress i hverdagen. Og Stine? Gik det så Stine godt? Efter omstændighederne: Ja. Målt med standardmål var resultatet ikke prangende. Hun fik ikke umiddelbart Folkeskolens afgangsprøve, og det blev klart, at hun ikke kunne blive i folkeskolen, men måtte videre til et behandlingstilbud. Men kigger man nærmere, så er svaret meget mere nuanceret. Hun gik ikke ned med flaget. Vi byggede et stærkt sikkerhedsnet under hende i den periode, hvor hun var mest rundt på gulvet, og misbruget fik ikke lov at tage hende. Hun blev i skolen til afslutningen af 9. klasse, og det var afgjort en præstation for hende! Og hun er ikke færdig med at gå i skole. At hun ikke fik sin afgangsprøve skyldes primært, at hun var på vej i behandling for sit misbrug og sine psykiske problemer. Og det er hun i gang med nu. Hun fik også tillid til de professionelle omkring sig, og hun anerkendte, at de havde været ærlige, og at de gjorde, hvad de kunne for hende. Hun undgik også, at forholdet til moren blev slidt ned af problemer og konflikter. Tilliden til de voksne var med til at få hende til at erkende, at hun har et behandlingsbehov. Stine er et opdigtet navn, og hendes sag er anonymiseret.

6 Skolen betød vildt meget I bogen TABUKA tidligere anbragtes bud på kvaliteten i anbringelsen af børn og unge fortæller 39 unge blandt andet om deres oplevelser i skolen. Det er vigtigt, at man har en god skolegang. Hvis man føler sig tryg, så blomstrer man. Og hvis man ikke har det specielt godt i skolen, så er det en ond cirkel. Det er en af de opsummeringer, som tidligere anbragtes giver af deres oplevelse af skolen. p p p p p p p p p p p p p Der er nogle fælles træk ved de gode forløb i skolen. Ofte var lærerne særligt opmærksomme og omsorgsfulde, og de var stabile i længere tid, så der opstod en tilknytning. Nogle nævner, at de blev taget ind af lærere, der havde et kæmpestort hjerte og var nogle dejlige mennesker. Omvendt har andre oplevet, at lærerne ikke så deres problemer. En pige fortæller således: Da jeg var lille, kunne jeg godt se, at lærerne var bange for at snakke med mig. Mange lærere de er bange for at nærme sig det dér, de blokerer nærmest. Men de skal lægge den frygt på hylden, for det gør det meget, meget værre for børnene. Det var også, fordi de lærere var skide søde, og jeg vidste, at hvis jeg sagde noget til dem, ville jeg føle, at jeg var belastende. Og det gad jeg ikke være. Læs mere om tidligere anbragtes oplevelser i skolen: Læs også om de erfaringer, forældre til udsatte børn har haft:

7 7 Samarbejde i karavanekom munerne Hånd om Alle Børns projektkaravane har besøgt fem kommuner for at indsamle gode eksempler på samarbejde mellem skole og socialforvaltning. Faxe: Sproget tegner virkeligheden Er det en vanskelig elev eller en elev med vanskeligheder? Er det et problembarn eller et barn i problemer? Hvordan vi og især professionelle omtaler børns vanskeligheder betyder meget for, hvordan problemerne opfattes, hvor alvorlige de er, og hvilke løsninger der bør sættes i værk. Faxe Kommune har sat fokus på det sprog, der bruges til at beskrive udsatte børn i folkeskolen. Jo bedre sprog, des bedre samarbejde mellem faggrupper, forældre og børn. Under mottoet vi arbejder med mennesker ikke med sager bruges anerkendende kommunikation som metode og værdigrundlag i de otte distriktsteam, kommunen er opdelt i. Teamene mødes hver 14. dag og har som faste deltagere en skoleleder, en sundhedsplejerske, en psykolog og en sagsbehandler. Formålet er at støtte de medarbejdere, der er i direkte kontakt med børn og forældre. Yderligere oplysninger:

8 Fredericia: Fra skakspil til red alert Hjælpesystemet til børn og unge i Fredericia Kommune er opbygget således: p Første led er de cirka 1600 lærere og pædagoger, som møder børnene i dagtilbud, skoler, klubber og sundhedspleje. De er de første ud over forældrene - til at se, hvis børn og unge er i vanskeligheder. De har også forpligtelsen til at handle. p Andet led består af alle de specialister, som rådgiver medarbejderne i første led, tager sig af myndighedsopgaver og udvikler specialtilbud. Det er 22 sundhedsplejersker, 15 socialrådgivere og 11 psykologer. p Mellem første og andet led er der udviklet en ny gruppe - Det 1,5 led - på mellem 60 og 90 AKT-medarbejdere (Adfærd, Kontakt, Trivsel). Det er lærere og pædagoger fra første led, som har fået ekstra uddannelse og kompetence. De rådgiver kolleger og påtager sig specielle opgaver som for eksempel kontakt med vanskeligt stillede familier eller børn som en del af deres almindelige job. Fra skakspil til red alert kalder kommunen den ny tænkning om samarbejdet. Eller fra regelstyring/brætspil, hvor hver spiller har ét træk ad gangen og derefter afventer de andres træk, til en real time strategy, hvor alle er aktive sammen, og hvor spillepladen skabes, mens der spilles. Det stiller store krav til kommunikation, således at alle har de sidste nye oplysninger og kan handle koordineret og dog uafhængigt. Yderligere oplysninger: Herlev: Tværfaglige sundhedsteam og socialrådgivere på alle skoler Herlev Kommune har 10 års erfaring med tæt samarbejde om bekymringsbørn. Hvis en lærer eller pædagog er bekymret over et barn eller en ung, kan sagen forelægges skolens tværfaglige sundhedsteam. Det kan ske med navns nævnelse eller i særlige tilfælde anonymt. På skoleområdet består teamet af en skoleleder, lederen af skolens støttecenter, SFO-leder, en klubleder, en psykolog, en socialrådgiver, en sundhedsplejerske og en skoletandlæge. Forældre kan også deltage på møderne. Teamets formål er en tidlig opsporing af problemer, inddragelse af forældrene og mulighed for at igangsætte en tværfaglig, koordineret indsats. Lærere eller pædagoger har forud for drøftelsen i teamet haft en dialog med forældrene om, hvilke bekymringer der er omkring barnets udvikling. Socialrådgivere fra Børne og Kulturforvaltningen har en ugentlig arbejdsdag på skolerne. Derved bliver socialrådgiveren en del af skolens dagligdag både for børn og lærere. Det er med til at gøre kontakten lettere, blandt andet kan møder holdes på skolen. Yderligere oplysninger: www. alleboern.dk/kommunerne.html?id=5371

9 9 Rebild: Sammenhængende børnepolitik Rebild Kommune vil gøre den sammenhængende børnepolitik til en integreret og aktiv del af de professionelles bevidsthed og den naturlige baggrund for handling. Fem målgrupper er udgangspunktet: Børn og unge i trivsel, risikobørn, sårbare børn, truede børn og børn med svære problemer. Indsatsen er lagt tilrette i syv tværfaglige distriktsgrupper, som mødes en gang om måneden. Grupperne har fast deltagelse af en koordinerende skoleleder, en koordinerende dagtilbudsleder, en dagplejepædagog, en psykolog, en sagsbehandler og en sundhedsplejerske. Gruppen indkalder relevante personer efter behov og skal indberette tendenser i lokalmiljøet til det koordinerende børneteam. Yderligere oplysninger: Århus: Netværksmøde med forældrene Den, der er bekymret for et barn eller en ung, har pligt til at handle på det. Det princip har Århus indført for alle, der arbejder med børn og unge. Drejer det sig om vold eller overgreb, gælder dog en særlig procedure. I alle andre situationer er første handlemulighed for en lærer eller pædagog at indkalde til et netværksmøde med forældrene med følgende formål: p At fortælle forældrene og øvrige samarbejdspartnere om bekymringen. p At høre forældrenes oplevelser af deres barn. p At finde en måde at arbejde med bekymringen på, så alle kan bidrage til at støtte barnet. Der aftales et nyt møde, hvor det undersøges, om det har haft en positiv virkning. Specialsystemet - her repræsenteret ved socialrådgiveren deltager ikke i dette netværksmøde. Hvis netværksmødet ikke afhjælper problemerne, inddrages det sociale hjælpesystem. Proceduren gentages med sagsbehandleren ud fra de samme principper og den samme etik som på det første niveau. Metode og etik i netværksmødet er beskrevet i bogen Når små skridt tæller. Den kan downloades fra Yderligere oplysninger:

10 Ti gode råd om anerkendende samarbejde Når et hus skal bygges, foregår det i et tværfagligt samarbejde mellem forskellige faggrupper inden for håndværk, hvor uenigheder og diskussioner er hverdagskost. Prisen for dårligt samarbejde er et dyrt byggeri eller et dårligt hus. Tværfagligt samarbejde om udsatte børn fungerer principielt på samme måde, men går det dårligt, er det et menneskes liv og muligheder, der står på spil. Erhvervspsykolog Solveig Hansen Gjerding har arbejdet med anerkendende samarbejde i offentlige virksomheder og institutioner i ti år. Hun giver her gode råd om, hvad lærere og socialrådgivere skal være opmærksomme på, hvis samarbejdet skal lykkes. p p p p 1. Gør anerkendelse til en grundholdning! Anerkend og værdsæt den anden og læg især mærke til de styrker og ressourcer der er. Lad det være udgangspunktet for samarbejde med kolleger og andre. 2. Fremhæv gode erfaringer! Hvis en bestemt indsats overfor et barn eller en måde at gøre tingene på er lykkedes, er det vigtigt at dvæle ved den og overveje, om metoden kan bruges igen. 3. Vær klokkeklar på forskelle! Sæt dig i den andens sted! Det er naturligt, at der er forskelle, så det er vigtigt at få dem ridset op. Hvad kræver det for eksempel at lave en 50-undersøgelse af en socialrådgiver? Eller hvad kræver det at få en urolig elev i 2. klasse til at sidde stille og løse regneopgaver sammen med 24 andre?

11 11 p p p p 4. Respekter forskelle! Lærere og socialrådgivere er uddannet til at se forskelligt på tingene. Opgaven i det anerkendende samarbejde er at opstille de forskellige perspektiver og spørge: Hvordan kan vi bedst muligt tage hensyn til de forskellige ønsker. 5. Forestil dig persongalleriet og dets muligheder! Barnet er centrum, men betragt det felt, der skal arbejdes i. Hvem er forældrene? Andre børn? Og hvor er åbningerne? Hvad kan en bestemt konstellation af aktører være god til? 6. Vær ressourcearkæolog frem for problemsøger! Et barn er mere end en diagnose. Et barn, der tidligere har været anbragt, er meget andet end et tidligere anbragt barn. Det er en anerkendelse af børns værdighed, at de ikke kun betragtes som ofre. 7. Stil succeskriterier op! De fælles mål skal være realistiske. At få et uroligt barn til at blive roligt er måske at tage munden for fuld, mens flere situationer, hvor barnet fungerer godt, er det muliges kunst. 8. Ledelsen skal bakke anerkendende samarbejde op Ledelsens opgave er at sikre tid og ressourcer til, at det tværfaglige team kan mødes. 9. En tovholder med særligt ansvar! Tovholderen i det tværfaglige teamsamarbejde skal have blik for kompetencer og den gode kerne i teamet. Frem for at vælge én bestemt arbejdsmetode, bør man overveje, om der er flere veje at gå. 10. Anerkendende samarbejde erstatter ikke mangel på ressourcer! Anerkendende samarbejde tager lige så lang tid som alt andet samarbejde, men kan give større kvalitet i opgaveløsningen. Arbejdspressede lærere og socialrådgivere er et dårligt udgangspunkt.

12 Klare spilleregler for tværfagligheden Afklaring af roller og plads til at undre sig højlydt er de vigtigste råd til nye medlemmer af tværfaglige team. Rådet kommer fra lærer Bodil Egede - én af pionererne fra de første tværfaglige team. Bodil Egede havde været lærer i 27 år, da hun som specialundervisningskoordinator blev medlem af et tværfagligt team. I teamet deltog også en sagsbehandler, en psykolog, en sundhedsplejerske og en pædagog. Teamet skulle prioritere kommunens forebyggelseskonto indenfor skoledistriktet, rådgive om indsatser overfor bekymringsbørn og yde supervision og konsultation. De endelige beslutninger om egentlige foranstaltninger blev truffet af socialforvaltningen. Bodil Egede oplevede arbejdet som spændende og udviklende: Tidligere var der langt til sagsbehandlerne. Nu blev afstanden kort, så det var lettere at få afleveret sin bekymring. Kommunen bakkede op med kurser, og jeg blev bevidst om nogle af de processer, der er i et tværfagligt team. I det første kursusmateriale stod der blandt andet, at når alle er klar over deres enkeltfaglighed, undgår man, at flerfaglighed bliver til fællesfaglighed. Fællesfaglighed betyder, at alle udtaler sig om områder, der egentlig ikke indgår i deres faglige felt. Jeg synes, at det er centralt at kunne skelne mellem enkeltfaglighed og fællesfaglighed. vægt de forskellige fagpersoner skal indgå med. Jeg kan nævne et eksempel: Kan en socialrådgiver som myndighedsperson med budgetansvar bare sige, at nu har han hørt nok til at træffe en beslutning? I et tværfagligt samarbejde kan det tage tid at få synspunkterne til at mødes, så det er vigtigt at afklare ansvar og kompetence indenfor og udenfor teamets rammer. Et andet eksempel er, om en psykologisk test giver større sandhedsværdi, end de observationer en lærer har gjort gennem otte timers ugentligt samvær i flere år med en elev, der modtager specialundervisning? Hvad skal veje tungest, når der søges om sociale eller undervisningsmæssige ressourcer? Jeg har ikke det færdige svar, men jeg vil anbefale, at tværfaglige team tilstræber ligeværdighed i samarbejdet. Og så skal teamet undgå at blive en diskussionsklub. Det kan en tovholder være med til at hindre. Hvilke råd vil du give nye medlemmer af tværfaglige teams? Mine erfaringer fra samarbejdet med otte socialrådgivere og seks psykologer er, at det er vigtigt at afklare de roller, som hver især skal udfylde. Styrken ved det tværfaglige team er netop forskelligheden, så det skal være muligt at kunne undre sig højlydt over måden, man både er ens og forskellig på. En anden vigtig afklaring er, om teamet er rådgivende eller besluttende. Teamet bliver også nødt til at tale åbent om, hvilken

13 13 Underretning Hvornår, af hvem og hvad med tavshedspligten? Skolen skal først forsøge at hjælpe Hvis et barn har behov for særlig støtte, skal lærere og pædagoger i første omgang søge at hjælpe i dialog med forældrene og barnet. Har barnet behov for hjælp fra de sociale myndigheder, kan forældrene opfordres til selv at kontakte dem. Underretning kommer først på tale, hvis skolen ikke på denne måde selv kan løse problemerne. Lærere og pædagoger har et ansvar Som lærer eller pædagog har du ifølge Serviceloven pligt til at underrette kommunen, hvis du skønner, at børn har behov for særlig støtte ud over, hvad skolen kan yde. Du bør altid underrette din leder om problemerne. På nogle skoler er det lederen, der foretager underretningen, men det fritager ikke dig fra ansvaret, hvis din leder ikke underretter. Undersøg hos din leder, om der er lokale regler for underretning. Mange kommuner har særlige procedurer, som skal følges, hvis der er formodning eller viden om fysisk mishandling, seksuelle overgreb eller andre strafbare forhold overfor børn. Typiske signaler Bortset fra tilfælde med vold eller andre overgreb er der ikke faste grænser for, hvornår du skal underrette. Der er grund til at overveje en underretning, hvis barnet ikke udvikler sig alderssvarende, isolerer sig, er aggressiv, forsømmer, har misbrugsproblemer eller funktionsnedsættelser. Det en god idé at rådføre sig med skolens leder om din vurdering. Inddrag forældrene Inden du underretter, bør du normalt drøfte det med forældrene. Det giver det bedste udgangspunkt for det videre samarbejde. De bør også have mulighed for at kommentere underretningen, og kommentarerne kan så vedlægges. Ved mistanke om vold eller andre overgreb kan der være særlige regler om information til forældrene. I forhold til lærere og andre i skolen har sagsbehandleren tavshedspligt med personfølsomme oplysninger. p

14 De fleste forældre giver dog samtykke til, at der må udveksles oplysninger. Sagsbehandleren kan indhente udtalelser fra skolen til sin undersøgelse, selvom forældrene ikke giver samtykke. Kvittering Seks hverdage efter modtagelsen af underretningen skal de sociale myndigheder sende en kvittering. Den vil normalt oplyse navnet på sagsbehandleren, ellers vil det komme senere. Ankestyrelsen Hvis lærere og pædagoger ikke oplever, at en underretning medfører, at barnet får hjælp, kan de eventuelt kontakte Det Sociale Nævn eller Ankestyrelsen. De kan pålægge kommunen at undersøge sagen eller at yde støtte efter Serviceloven. Læs mere om underretning, tavshedspligt og videregivelse af oplysninger på og materialer. 50-undersøgelse Hvorfor tager den så lang tid? Allerførst Hvorvidt der skal laves en 50-undersøgelse vurderes ved at tale med forældrene, barnet, lærere, pædagoger og andre, der kender forholdene. Samtykke Kommunen skal undersøge et barns forhold, når det må antages, at barnet trænger til særlig støtte. Forældre og unge - der er fyldt 15 år - skal give samtykke til undersøgelsen. Er der ikke samtykke, kan undersøgelsen gennemføres ved at indhente oplysninger fra skole og daginstitution. Orientering og inddragelse af familien er afgørende for at etablere et samarbejde og derved opnå samtykke til undersøgelsen. Der kan være behov for adskillige møder med såvel forældre som barn, og det kan tage tid at motivere dem til samarbejdet. Krav til undersøgelsen Serviceloven stiller detaljerede krav til, hvad undersøgelsen skal omfatte se side 15. Det kræver tid for sagsbehandleren at indhente udtalelser eller undersøgelser fra for eksempel læge, psykolog eller psykiater. Skolen bliver inddraget ved samtaler eller skriftlige udtalelser. Der bliver ført flere samtaler med forældre og barn, og der er mulighed for observation af familien. Desuden belyses eventuelle tidligere foranstaltninger. Det skal vurderes, om der skal foretages undersøgelse af andre børn i familien. Fire måneder Normalt skal undersøgelsen være afsluttet, før der kan iværksættes en foranstaltning. Den må vare fire måneder, men i særligt komplicerede sager kan den vare længere. I så fald skal kommunen efter de fire måneder udarbejde en foreløbig vurdering og snarest afslutte undersøgelsen. Kommunen skal altid vurdere, om der er akut behov for at gribe ind, selvom undersøgelsen ikke er afsluttet. Der foretages en socialfaglig analyse ud fra informationerne. Sagsbehandleren skal forholde sig til alle seks temaer i 50, stk. 2 og til familien og barnets ressourcer. Der skal udarbejdes en begrundet, skriftlig beslutning, om der skal iværksættes foranstaltninger og i så fald hvilke. Undersøgelsen skal også oplyse, hvordan forældre, barnet/den unge stiller sig.

15 15 Dét skal beskrives Servicelovens 50, stk. 2 kræver, at undersøgelsen skal anlægge en helhedsbetragtning, der skal afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. Den skal omfatte barnets eller den unges: 1. udvikling og adfærd, (social, kognitiv, følelsesmæssig og motorisk udvikling, evne til at knytte relationer) 2. familieforhold (fødsel, opvækst, relationer til familiemedlemmer, forældres job, uddannelse og økonomi, forældres omsorgsevne, problemer med misbrug) 3. skoleforhold (faglig og social funktion, relationer) 4. sundhedsforhold (helbred, vækst, alderssvarende udvikling, allergi, overvægt) 5. fritidsforhold og venskaber (hvordan de kan anvendes som ressource) 6. andre relevante forhold Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening er gået sammen i projekt Hånd om Alle Børn, der skal styrke samarbejdet om udsatte børn. Projektet løber i 2007 og Projektet støttes af Velfærdsministeriet Udgivet af Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening Redaktion: Birgitte Baktoft, Aksel Kramer, Henrik Egelund Nielsen og Søren R. Thuesen (journalist) Marts 2008 Foto: Stig Nielsen Layout: Camilla Jørgensen, trefold Tryk: Datagraf

16 Anders Bondo Christensen Henning Breinholt Alle børn har ret til en tryg barndom Af Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og Henning Breinholt, formand for Dansk Socialrådgiverforening Lærere og socialrådgivere er nøglepersoner i arbejdet med at støtte socialt udsatte børn og deres familier. Der bør være en helt naturlig og uproblematisk samarbejdsrelation mellem professionelle faggrupper. Men i virkelighedens verden er det kompliceret. Manglende kendskab til de andres faglighed og muligheder giver grobund for mytedannelse. I Danmarks Lærerforening kender alle historier om lærere, der i månedsvis efter en underretning til de sociale myndigheder, intet har hørt. Dagligt ser læreren på en elev, der viser tydelige tegn på mistrivsel. Læreren har ikke flere muligheder for at yde støtte og kan kun se magtesløst til. Tilsvarende er der i Dansk Socialrådgiverforening historier om socialrådgivere, der modtager mangelfulde underretninger fra lærere. De kommer først, når problemerne for eleven er så store, at handlemulighederne er begrænsede, og det alene er de store indgreb overfor barn og familie, der er tilbage. Manglende samarbejde giver både lærere og socialrådgivere dårlige muligheder for at arbejde professionelt, og det skader det psykiske arbejdsmiljø for vores medlemmer. Men ikke mindst: Det skader de udsatte børn og er med til at fastholde dem som de svageste led i det danske samfund. Den virkelighed kan vi ikke leve med! Derfor har Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening etableret Hånd om Alle Børn. Det er et projekt, som har til formål at fremme samarbejdet mellem de to professioner, så der kan arbejdes åbent og målrettet på en tidlig indsats overfor udsatte børn. En indsats, hvor omdrejningspunktet er inddragelse af de ressourcer, der er i familierne og hos barnet. Hånd om Alle Børn har samarbejdet med fem kommuner Faxe, Fredericia, Herlev, Rebild og Århus der på forskellig vis udvikler nye metoder til tværfagligt samarbejde. Metoder der sikrer, at læreres og socialrådgiveres samlede kræfter kan sættes ind, når et barns udvikling giver anled ning til bekymring. Hånd om Alle Børns projektkaravane, har i fem kommuner holdt temadage, hvor kommunens lærere, socialrådgivere og andre har kunnet se på egen praksis, drøfte barrierer og muligheder i samarbejdet. Fokus har været på at få gode eksempler frem. Det er organisationernes mål, at Hånd om Alle Børn bliver en hjælp til vores medlemmer, så et professionelt tværfagligt samarbejde kan give udsatte børn en tryggere barndom, en god skolegang og et støttende socialt netværk.

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk PÅ TVÆRS Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet www.albertslund.dk FORORD Det tværfaglige arbejde har en vigtig betydning i et barns liv. Særligt omkring de udsatte børn og unge

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9d Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9 D VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE PÆDAGO- GISK PERSONALE I FRITIDSORDNINGER I din kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Ungeforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE www.albertslund.dk boerneforvaltningen@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 34 - din nøgle til

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Handleguide Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Indhold Forord 3 Model Arbejdsgang/opgaveforløb 4 Den forebyggende indsats 5 Trivselsskema og

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

$%!!"!& & #( " +&,!" #$! "%,)%!% # $ %!)!" #, %& - "%%! & " #. - &!"!".! - #

$%!!!& & #(  +&,! #$! %,)%!% # $ %!)! #, %& - %%! &  #. - &!!.! - # ! " $!!"!&!"'""&& & ( "&""!)! *!"&& & &!" && ". " +& &&!&,!" $! "! ",)! $!)!", & - "! & ". - &!"!"!"& ".! -,/ 2 ! " 00. 0$ / 0+$ 00 012 $ 0 3 ' 3 +2 / 1, 4!" 4 /, 5 3( 6 /$ +0 5, + & ' ( +0!& +1 +' +5

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Hvornår får du svar?

Hvornår får du svar? Hvornår får du svar? I denne pjece kan du læse mere om svarfrister og sagsbehandlingstider på social- og sundhedsområdet i ishøj Kommune Ishøj Kommune 1 Nyttige adresser Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV signal bekymring ansvar handling 1 Indhold Hvad vi vi med itide? 3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad er itide? 4 Sådan bruger du itide

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN - en handlevejledning for tidlig indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret Indhold Forord 4 Hvem bør kende denne handlevejledning?

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte?

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? Roskildemodellen - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 Roskildemodellens indhold side 6 DEL 1 BEKYMRING FOR BARNET 1.1

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Forord. En handleguide til dig, der arbejder med børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune

Forord. En handleguide til dig, der arbejder med børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune Forord. En handleguide til dig, der arbejder med børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne handleguiden er for ledere, medarbejdere og ansatte, der møder børn og unge i deres hverdag. Guiden indeholder

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Det kommunale børneområde

Det kommunale børneområde Det kommunale børneområde Ved Lars Boe Wille Socialrådgiver og Master i udsatte Børn og Unge Adoption og Samfund/ Lars Boe Wille] 1 Oplæggets hovedspørgsmål: - Hvordan kan adoptivbørn få den fornødne støtte

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere