Håndgreb i samarbejdets svære kunst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndgreb i samarbejdets svære kunst"

Transkript

1 Håndgreb i samarbejdets svære kunst når lærere og socialrådgivere samarbejder om udsatte børn Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening er gået sammen om projekt Hånd om Alle Børn. Projektet skal styrke samarbejdet om udsatte børn. Denne pjece præsenterer sammen med hjemmesiden vigtige temaer, der blev trukket frem i de fem kommuner, hvor Hånd om Alle Børns projektkaravane har gjort holdt.

2 Alle mand for Stine! Sådan kan man samarbejde om at støtte udsatte børn og unge. Af: Lotte Hansen, socialrådgiver i Ungdomsrådgivningen i Fredericia Kommune Erik Hansen, lærer på Købmagergades skole i Fredericia og Henrik Egelund Nielsen, socialpolitisk koordinator, Dansk Socialrådgiverforening I foråret 2006 kom Stine på 15 år til en af Fredericias folkeskoler. Hun havde et broget skoleforløb bag sig, senest en efterskole, hvor hun kun var i tre måneder. Da hun kom, vidste kommunen, at hun var inde i et misbrug, og at hun havde været i medicinsk behandling i ungdomspsykiatrien. Behandlingen var dog indstillet, fordi hun ikke ville aflevere urinprøver, så man kunne se, at hun ikke tog stoffer ved siden af. Hun brugte uden tvivl stoffer som selvmedicinering. Stine havde ikke kontakt til sin far på grund af vold, men moren gjorde sit bedste for at hjælpe hende. Moren var meget bekymret, og hun ville gerne samarbejde med skolen og Ungdomsrådgivningen. Ikke mindst fordi man kunne frygte, at problemerne ville vokse, når Stine kom i en normal folkeskole. Det var indlysende, at det var en stor mundfuld for skolen, og at Stine måske burde være på en behandlingsinstitution. Men hun ønskede ikke hjælp. Hun ville ikke indrømme sit misbrug, og hun kunne ikke se, at der var noget problem. I perioder var hun uden for rækkevidde, fordi hun havde det sjovt der var gang i den, og hun nød at være påvirket. Mange om at hjælpe Da Stine startede på skolen, blev der holdt to møder for alle, der skulle støtte hende: moren, socialrådgiveren fra Ungdomsrådgivningen, klasselæreren, PPRkonsulenten og skoleinspektøren. Stine var inviteret med, men ville ikke deltage. Klasselæreren og socialrådgiveren talte dog med hende i hverdagen. På mødet blev der skabt fælles fodslag blandt alle involverede, der blev udpeget en koordinator, og rollefordelingen blev aftalt. Moren gav også samtykke til, at socialrådgiveren kunne videregive oplysninger til skolen. En sag som Stines kan godt ende galt. Skolen kan komme til kort efter at have knoklet for at hjælpe. Så underretter den socialforvaltningen i praksis for at bede den om at tage over. Det kan blive starten på et dårligt forløb, hvor skolen ikke ved, hvad sagsbehandleren gør, og hvor sagsbehandleren kan ærgre sig over at være inddraget for sent. Moren kan blive fortvivlet, hvis hun kan se, at hjælpen ikke er god nok.

3 p p p p p p p p p p p p p 3

4 Sådan er det ikke gået Stine, fordi skolen og Ungdomsrådgivningen har arbejdet tæt sammen. Dermed adskiller sagen sig fra mange andre sager, hvor de kommunale systemer ikke arbejder godt nok sammen, så udsatte børn og deres forældre får for dårlig hjælp. Stine skulle f.eks. have forskellige pædagogiske tiltag, psykologisk undersøgelse og hjælp, sagsbehandling og rådgivning samt ungdomspsykiatrisk behandling. Og alle led skulle fungere godt og velkoordineret, ellers ville hjælpen ikke lykkes. Forældrene skal være med Fredericia Kommune har arbejdet målbevidst på at skabe samarbejde mellem skoler, daginstitutioner og socialforvaltning, så lærerne og pædagogerne ukompliceret kan trække på socialrådgiverne og andre specialister i andet led. Det var det, vi byggede på i Stines sag. Og selvom man i lang tid ikke kunne give Stine en optimal indsats, fordi hun ikke selv ville, så gav samarbejdet moren sikkerhed for, at alle arbejdede for at løse problemerne. Og hun fik støtte, når hun var bekymret, eksempelvis stod socialrådgiveren til rådighed, også i weekenden, når hun havde brug for at tale om Stine. Inddragelse af forældrene sikrer, at alle kan tale sammen: Forældrenes samtykke er en forudsætning for, at socialrådgiveren må informere læreren om den viden, hun får. Tavshedspligten er vidtgående, og den kan medføre, at læreren ikke kan få noget at vide af socialrådgiveren. Det bliver lærerne med rette frustrerede over, fordi de skal bruge den viden i deres eget arbejde. Men tavshedspligten kan ophæves, så alle relevante oplysninger kan gives videre, hvis bare forældrene siger ja. Og det gør de stort set altid, når de fra start kan se, at de kan have tillid til os, og at udveksling af oplysninger er en fordel for barnet og ikke en måde at gå bag ryggen på dem. Det er indlysende, at børnene og de unge også skal inddrages. Man kan hverken vide, hvad der foregår, eller finde holdbare løsninger, hvis de ikke er med. Hvordan og hvor meget afhænger af alderen, og det er vores erfaring, at børn og unge ikke altid vil deltage i de store møder. Stine ville ikke, men hun ville godt tale på tomandshånd. Generelt betyder relationen til en eller flere voksne, som børnene stoler på, meget for dem, når de skal tale om sig selv. I dette tilfælde tog PPR-konsulenten hjem til Stine, når hun ikke kom i skole og det skete desværre ikke så sjældent.

5 5 p p p p p p p p p p p p p Samarbejde eller stress Et bedre samarbejde er også en stor gevinst for lærere, socialrådgivere osv. Når det går dårligt i disse sager, så er det en belastning for os. Det er frustrerende, og man kan føle, at man sidder alene med Sorteper uden at vide, hvad de andre gør eller om de overhovedet gør noget. Derfor er det en stor lettelse, når vi lærer hinanden at kende og ved, hvad vi hver især laver. Disse børn stiller store krav, og det slider på én, hvis vi ikke får løst problemerne. Men når vi har fået et samarbejde op at stå, så bliver det lettere at kontakte hinanden. Vi sparer tid og kræfter og slipper for at bruge energi på at være i vildrede og på at pege fingre af de andre, hvis samarbejdet knirker. Det bliver også mere naturligt at stille krav til hinanden. Derfor kan samarbejde reducere frustration og stress i hverdagen. Og Stine? Gik det så Stine godt? Efter omstændighederne: Ja. Målt med standardmål var resultatet ikke prangende. Hun fik ikke umiddelbart Folkeskolens afgangsprøve, og det blev klart, at hun ikke kunne blive i folkeskolen, men måtte videre til et behandlingstilbud. Men kigger man nærmere, så er svaret meget mere nuanceret. Hun gik ikke ned med flaget. Vi byggede et stærkt sikkerhedsnet under hende i den periode, hvor hun var mest rundt på gulvet, og misbruget fik ikke lov at tage hende. Hun blev i skolen til afslutningen af 9. klasse, og det var afgjort en præstation for hende! Og hun er ikke færdig med at gå i skole. At hun ikke fik sin afgangsprøve skyldes primært, at hun var på vej i behandling for sit misbrug og sine psykiske problemer. Og det er hun i gang med nu. Hun fik også tillid til de professionelle omkring sig, og hun anerkendte, at de havde været ærlige, og at de gjorde, hvad de kunne for hende. Hun undgik også, at forholdet til moren blev slidt ned af problemer og konflikter. Tilliden til de voksne var med til at få hende til at erkende, at hun har et behandlingsbehov. Stine er et opdigtet navn, og hendes sag er anonymiseret.

6 Skolen betød vildt meget I bogen TABUKA tidligere anbragtes bud på kvaliteten i anbringelsen af børn og unge fortæller 39 unge blandt andet om deres oplevelser i skolen. Det er vigtigt, at man har en god skolegang. Hvis man føler sig tryg, så blomstrer man. Og hvis man ikke har det specielt godt i skolen, så er det en ond cirkel. Det er en af de opsummeringer, som tidligere anbragtes giver af deres oplevelse af skolen. p p p p p p p p p p p p p Der er nogle fælles træk ved de gode forløb i skolen. Ofte var lærerne særligt opmærksomme og omsorgsfulde, og de var stabile i længere tid, så der opstod en tilknytning. Nogle nævner, at de blev taget ind af lærere, der havde et kæmpestort hjerte og var nogle dejlige mennesker. Omvendt har andre oplevet, at lærerne ikke så deres problemer. En pige fortæller således: Da jeg var lille, kunne jeg godt se, at lærerne var bange for at snakke med mig. Mange lærere de er bange for at nærme sig det dér, de blokerer nærmest. Men de skal lægge den frygt på hylden, for det gør det meget, meget værre for børnene. Det var også, fordi de lærere var skide søde, og jeg vidste, at hvis jeg sagde noget til dem, ville jeg føle, at jeg var belastende. Og det gad jeg ikke være. Læs mere om tidligere anbragtes oplevelser i skolen: Læs også om de erfaringer, forældre til udsatte børn har haft:

7 7 Samarbejde i karavanekom munerne Hånd om Alle Børns projektkaravane har besøgt fem kommuner for at indsamle gode eksempler på samarbejde mellem skole og socialforvaltning. Faxe: Sproget tegner virkeligheden Er det en vanskelig elev eller en elev med vanskeligheder? Er det et problembarn eller et barn i problemer? Hvordan vi og især professionelle omtaler børns vanskeligheder betyder meget for, hvordan problemerne opfattes, hvor alvorlige de er, og hvilke løsninger der bør sættes i værk. Faxe Kommune har sat fokus på det sprog, der bruges til at beskrive udsatte børn i folkeskolen. Jo bedre sprog, des bedre samarbejde mellem faggrupper, forældre og børn. Under mottoet vi arbejder med mennesker ikke med sager bruges anerkendende kommunikation som metode og værdigrundlag i de otte distriktsteam, kommunen er opdelt i. Teamene mødes hver 14. dag og har som faste deltagere en skoleleder, en sundhedsplejerske, en psykolog og en sagsbehandler. Formålet er at støtte de medarbejdere, der er i direkte kontakt med børn og forældre. Yderligere oplysninger:

8 Fredericia: Fra skakspil til red alert Hjælpesystemet til børn og unge i Fredericia Kommune er opbygget således: p Første led er de cirka 1600 lærere og pædagoger, som møder børnene i dagtilbud, skoler, klubber og sundhedspleje. De er de første ud over forældrene - til at se, hvis børn og unge er i vanskeligheder. De har også forpligtelsen til at handle. p Andet led består af alle de specialister, som rådgiver medarbejderne i første led, tager sig af myndighedsopgaver og udvikler specialtilbud. Det er 22 sundhedsplejersker, 15 socialrådgivere og 11 psykologer. p Mellem første og andet led er der udviklet en ny gruppe - Det 1,5 led - på mellem 60 og 90 AKT-medarbejdere (Adfærd, Kontakt, Trivsel). Det er lærere og pædagoger fra første led, som har fået ekstra uddannelse og kompetence. De rådgiver kolleger og påtager sig specielle opgaver som for eksempel kontakt med vanskeligt stillede familier eller børn som en del af deres almindelige job. Fra skakspil til red alert kalder kommunen den ny tænkning om samarbejdet. Eller fra regelstyring/brætspil, hvor hver spiller har ét træk ad gangen og derefter afventer de andres træk, til en real time strategy, hvor alle er aktive sammen, og hvor spillepladen skabes, mens der spilles. Det stiller store krav til kommunikation, således at alle har de sidste nye oplysninger og kan handle koordineret og dog uafhængigt. Yderligere oplysninger: Herlev: Tværfaglige sundhedsteam og socialrådgivere på alle skoler Herlev Kommune har 10 års erfaring med tæt samarbejde om bekymringsbørn. Hvis en lærer eller pædagog er bekymret over et barn eller en ung, kan sagen forelægges skolens tværfaglige sundhedsteam. Det kan ske med navns nævnelse eller i særlige tilfælde anonymt. På skoleområdet består teamet af en skoleleder, lederen af skolens støttecenter, SFO-leder, en klubleder, en psykolog, en socialrådgiver, en sundhedsplejerske og en skoletandlæge. Forældre kan også deltage på møderne. Teamets formål er en tidlig opsporing af problemer, inddragelse af forældrene og mulighed for at igangsætte en tværfaglig, koordineret indsats. Lærere eller pædagoger har forud for drøftelsen i teamet haft en dialog med forældrene om, hvilke bekymringer der er omkring barnets udvikling. Socialrådgivere fra Børne og Kulturforvaltningen har en ugentlig arbejdsdag på skolerne. Derved bliver socialrådgiveren en del af skolens dagligdag både for børn og lærere. Det er med til at gøre kontakten lettere, blandt andet kan møder holdes på skolen. Yderligere oplysninger: www. alleboern.dk/kommunerne.html?id=5371

9 9 Rebild: Sammenhængende børnepolitik Rebild Kommune vil gøre den sammenhængende børnepolitik til en integreret og aktiv del af de professionelles bevidsthed og den naturlige baggrund for handling. Fem målgrupper er udgangspunktet: Børn og unge i trivsel, risikobørn, sårbare børn, truede børn og børn med svære problemer. Indsatsen er lagt tilrette i syv tværfaglige distriktsgrupper, som mødes en gang om måneden. Grupperne har fast deltagelse af en koordinerende skoleleder, en koordinerende dagtilbudsleder, en dagplejepædagog, en psykolog, en sagsbehandler og en sundhedsplejerske. Gruppen indkalder relevante personer efter behov og skal indberette tendenser i lokalmiljøet til det koordinerende børneteam. Yderligere oplysninger: Århus: Netværksmøde med forældrene Den, der er bekymret for et barn eller en ung, har pligt til at handle på det. Det princip har Århus indført for alle, der arbejder med børn og unge. Drejer det sig om vold eller overgreb, gælder dog en særlig procedure. I alle andre situationer er første handlemulighed for en lærer eller pædagog at indkalde til et netværksmøde med forældrene med følgende formål: p At fortælle forældrene og øvrige samarbejdspartnere om bekymringen. p At høre forældrenes oplevelser af deres barn. p At finde en måde at arbejde med bekymringen på, så alle kan bidrage til at støtte barnet. Der aftales et nyt møde, hvor det undersøges, om det har haft en positiv virkning. Specialsystemet - her repræsenteret ved socialrådgiveren deltager ikke i dette netværksmøde. Hvis netværksmødet ikke afhjælper problemerne, inddrages det sociale hjælpesystem. Proceduren gentages med sagsbehandleren ud fra de samme principper og den samme etik som på det første niveau. Metode og etik i netværksmødet er beskrevet i bogen Når små skridt tæller. Den kan downloades fra Yderligere oplysninger:

10 Ti gode råd om anerkendende samarbejde Når et hus skal bygges, foregår det i et tværfagligt samarbejde mellem forskellige faggrupper inden for håndværk, hvor uenigheder og diskussioner er hverdagskost. Prisen for dårligt samarbejde er et dyrt byggeri eller et dårligt hus. Tværfagligt samarbejde om udsatte børn fungerer principielt på samme måde, men går det dårligt, er det et menneskes liv og muligheder, der står på spil. Erhvervspsykolog Solveig Hansen Gjerding har arbejdet med anerkendende samarbejde i offentlige virksomheder og institutioner i ti år. Hun giver her gode råd om, hvad lærere og socialrådgivere skal være opmærksomme på, hvis samarbejdet skal lykkes. p p p p 1. Gør anerkendelse til en grundholdning! Anerkend og værdsæt den anden og læg især mærke til de styrker og ressourcer der er. Lad det være udgangspunktet for samarbejde med kolleger og andre. 2. Fremhæv gode erfaringer! Hvis en bestemt indsats overfor et barn eller en måde at gøre tingene på er lykkedes, er det vigtigt at dvæle ved den og overveje, om metoden kan bruges igen. 3. Vær klokkeklar på forskelle! Sæt dig i den andens sted! Det er naturligt, at der er forskelle, så det er vigtigt at få dem ridset op. Hvad kræver det for eksempel at lave en 50-undersøgelse af en socialrådgiver? Eller hvad kræver det at få en urolig elev i 2. klasse til at sidde stille og løse regneopgaver sammen med 24 andre?

11 11 p p p p 4. Respekter forskelle! Lærere og socialrådgivere er uddannet til at se forskelligt på tingene. Opgaven i det anerkendende samarbejde er at opstille de forskellige perspektiver og spørge: Hvordan kan vi bedst muligt tage hensyn til de forskellige ønsker. 5. Forestil dig persongalleriet og dets muligheder! Barnet er centrum, men betragt det felt, der skal arbejdes i. Hvem er forældrene? Andre børn? Og hvor er åbningerne? Hvad kan en bestemt konstellation af aktører være god til? 6. Vær ressourcearkæolog frem for problemsøger! Et barn er mere end en diagnose. Et barn, der tidligere har været anbragt, er meget andet end et tidligere anbragt barn. Det er en anerkendelse af børns værdighed, at de ikke kun betragtes som ofre. 7. Stil succeskriterier op! De fælles mål skal være realistiske. At få et uroligt barn til at blive roligt er måske at tage munden for fuld, mens flere situationer, hvor barnet fungerer godt, er det muliges kunst. 8. Ledelsen skal bakke anerkendende samarbejde op Ledelsens opgave er at sikre tid og ressourcer til, at det tværfaglige team kan mødes. 9. En tovholder med særligt ansvar! Tovholderen i det tværfaglige teamsamarbejde skal have blik for kompetencer og den gode kerne i teamet. Frem for at vælge én bestemt arbejdsmetode, bør man overveje, om der er flere veje at gå. 10. Anerkendende samarbejde erstatter ikke mangel på ressourcer! Anerkendende samarbejde tager lige så lang tid som alt andet samarbejde, men kan give større kvalitet i opgaveløsningen. Arbejdspressede lærere og socialrådgivere er et dårligt udgangspunkt.

12 Klare spilleregler for tværfagligheden Afklaring af roller og plads til at undre sig højlydt er de vigtigste råd til nye medlemmer af tværfaglige team. Rådet kommer fra lærer Bodil Egede - én af pionererne fra de første tværfaglige team. Bodil Egede havde været lærer i 27 år, da hun som specialundervisningskoordinator blev medlem af et tværfagligt team. I teamet deltog også en sagsbehandler, en psykolog, en sundhedsplejerske og en pædagog. Teamet skulle prioritere kommunens forebyggelseskonto indenfor skoledistriktet, rådgive om indsatser overfor bekymringsbørn og yde supervision og konsultation. De endelige beslutninger om egentlige foranstaltninger blev truffet af socialforvaltningen. Bodil Egede oplevede arbejdet som spændende og udviklende: Tidligere var der langt til sagsbehandlerne. Nu blev afstanden kort, så det var lettere at få afleveret sin bekymring. Kommunen bakkede op med kurser, og jeg blev bevidst om nogle af de processer, der er i et tværfagligt team. I det første kursusmateriale stod der blandt andet, at når alle er klar over deres enkeltfaglighed, undgår man, at flerfaglighed bliver til fællesfaglighed. Fællesfaglighed betyder, at alle udtaler sig om områder, der egentlig ikke indgår i deres faglige felt. Jeg synes, at det er centralt at kunne skelne mellem enkeltfaglighed og fællesfaglighed. vægt de forskellige fagpersoner skal indgå med. Jeg kan nævne et eksempel: Kan en socialrådgiver som myndighedsperson med budgetansvar bare sige, at nu har han hørt nok til at træffe en beslutning? I et tværfagligt samarbejde kan det tage tid at få synspunkterne til at mødes, så det er vigtigt at afklare ansvar og kompetence indenfor og udenfor teamets rammer. Et andet eksempel er, om en psykologisk test giver større sandhedsværdi, end de observationer en lærer har gjort gennem otte timers ugentligt samvær i flere år med en elev, der modtager specialundervisning? Hvad skal veje tungest, når der søges om sociale eller undervisningsmæssige ressourcer? Jeg har ikke det færdige svar, men jeg vil anbefale, at tværfaglige team tilstræber ligeværdighed i samarbejdet. Og så skal teamet undgå at blive en diskussionsklub. Det kan en tovholder være med til at hindre. Hvilke råd vil du give nye medlemmer af tværfaglige teams? Mine erfaringer fra samarbejdet med otte socialrådgivere og seks psykologer er, at det er vigtigt at afklare de roller, som hver især skal udfylde. Styrken ved det tværfaglige team er netop forskelligheden, så det skal være muligt at kunne undre sig højlydt over måden, man både er ens og forskellig på. En anden vigtig afklaring er, om teamet er rådgivende eller besluttende. Teamet bliver også nødt til at tale åbent om, hvilken

13 13 Underretning Hvornår, af hvem og hvad med tavshedspligten? Skolen skal først forsøge at hjælpe Hvis et barn har behov for særlig støtte, skal lærere og pædagoger i første omgang søge at hjælpe i dialog med forældrene og barnet. Har barnet behov for hjælp fra de sociale myndigheder, kan forældrene opfordres til selv at kontakte dem. Underretning kommer først på tale, hvis skolen ikke på denne måde selv kan løse problemerne. Lærere og pædagoger har et ansvar Som lærer eller pædagog har du ifølge Serviceloven pligt til at underrette kommunen, hvis du skønner, at børn har behov for særlig støtte ud over, hvad skolen kan yde. Du bør altid underrette din leder om problemerne. På nogle skoler er det lederen, der foretager underretningen, men det fritager ikke dig fra ansvaret, hvis din leder ikke underretter. Undersøg hos din leder, om der er lokale regler for underretning. Mange kommuner har særlige procedurer, som skal følges, hvis der er formodning eller viden om fysisk mishandling, seksuelle overgreb eller andre strafbare forhold overfor børn. Typiske signaler Bortset fra tilfælde med vold eller andre overgreb er der ikke faste grænser for, hvornår du skal underrette. Der er grund til at overveje en underretning, hvis barnet ikke udvikler sig alderssvarende, isolerer sig, er aggressiv, forsømmer, har misbrugsproblemer eller funktionsnedsættelser. Det en god idé at rådføre sig med skolens leder om din vurdering. Inddrag forældrene Inden du underretter, bør du normalt drøfte det med forældrene. Det giver det bedste udgangspunkt for det videre samarbejde. De bør også have mulighed for at kommentere underretningen, og kommentarerne kan så vedlægges. Ved mistanke om vold eller andre overgreb kan der være særlige regler om information til forældrene. I forhold til lærere og andre i skolen har sagsbehandleren tavshedspligt med personfølsomme oplysninger. p

14 De fleste forældre giver dog samtykke til, at der må udveksles oplysninger. Sagsbehandleren kan indhente udtalelser fra skolen til sin undersøgelse, selvom forældrene ikke giver samtykke. Kvittering Seks hverdage efter modtagelsen af underretningen skal de sociale myndigheder sende en kvittering. Den vil normalt oplyse navnet på sagsbehandleren, ellers vil det komme senere. Ankestyrelsen Hvis lærere og pædagoger ikke oplever, at en underretning medfører, at barnet får hjælp, kan de eventuelt kontakte Det Sociale Nævn eller Ankestyrelsen. De kan pålægge kommunen at undersøge sagen eller at yde støtte efter Serviceloven. Læs mere om underretning, tavshedspligt og videregivelse af oplysninger på og materialer. 50-undersøgelse Hvorfor tager den så lang tid? Allerførst Hvorvidt der skal laves en 50-undersøgelse vurderes ved at tale med forældrene, barnet, lærere, pædagoger og andre, der kender forholdene. Samtykke Kommunen skal undersøge et barns forhold, når det må antages, at barnet trænger til særlig støtte. Forældre og unge - der er fyldt 15 år - skal give samtykke til undersøgelsen. Er der ikke samtykke, kan undersøgelsen gennemføres ved at indhente oplysninger fra skole og daginstitution. Orientering og inddragelse af familien er afgørende for at etablere et samarbejde og derved opnå samtykke til undersøgelsen. Der kan være behov for adskillige møder med såvel forældre som barn, og det kan tage tid at motivere dem til samarbejdet. Krav til undersøgelsen Serviceloven stiller detaljerede krav til, hvad undersøgelsen skal omfatte se side 15. Det kræver tid for sagsbehandleren at indhente udtalelser eller undersøgelser fra for eksempel læge, psykolog eller psykiater. Skolen bliver inddraget ved samtaler eller skriftlige udtalelser. Der bliver ført flere samtaler med forældre og barn, og der er mulighed for observation af familien. Desuden belyses eventuelle tidligere foranstaltninger. Det skal vurderes, om der skal foretages undersøgelse af andre børn i familien. Fire måneder Normalt skal undersøgelsen være afsluttet, før der kan iværksættes en foranstaltning. Den må vare fire måneder, men i særligt komplicerede sager kan den vare længere. I så fald skal kommunen efter de fire måneder udarbejde en foreløbig vurdering og snarest afslutte undersøgelsen. Kommunen skal altid vurdere, om der er akut behov for at gribe ind, selvom undersøgelsen ikke er afsluttet. Der foretages en socialfaglig analyse ud fra informationerne. Sagsbehandleren skal forholde sig til alle seks temaer i 50, stk. 2 og til familien og barnets ressourcer. Der skal udarbejdes en begrundet, skriftlig beslutning, om der skal iværksættes foranstaltninger og i så fald hvilke. Undersøgelsen skal også oplyse, hvordan forældre, barnet/den unge stiller sig.

15 15 Dét skal beskrives Servicelovens 50, stk. 2 kræver, at undersøgelsen skal anlægge en helhedsbetragtning, der skal afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. Den skal omfatte barnets eller den unges: 1. udvikling og adfærd, (social, kognitiv, følelsesmæssig og motorisk udvikling, evne til at knytte relationer) 2. familieforhold (fødsel, opvækst, relationer til familiemedlemmer, forældres job, uddannelse og økonomi, forældres omsorgsevne, problemer med misbrug) 3. skoleforhold (faglig og social funktion, relationer) 4. sundhedsforhold (helbred, vækst, alderssvarende udvikling, allergi, overvægt) 5. fritidsforhold og venskaber (hvordan de kan anvendes som ressource) 6. andre relevante forhold Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening er gået sammen i projekt Hånd om Alle Børn, der skal styrke samarbejdet om udsatte børn. Projektet løber i 2007 og Projektet støttes af Velfærdsministeriet Udgivet af Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening Redaktion: Birgitte Baktoft, Aksel Kramer, Henrik Egelund Nielsen og Søren R. Thuesen (journalist) Marts 2008 Foto: Stig Nielsen Layout: Camilla Jørgensen, trefold Tryk: Datagraf

16 Anders Bondo Christensen Henning Breinholt Alle børn har ret til en tryg barndom Af Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og Henning Breinholt, formand for Dansk Socialrådgiverforening Lærere og socialrådgivere er nøglepersoner i arbejdet med at støtte socialt udsatte børn og deres familier. Der bør være en helt naturlig og uproblematisk samarbejdsrelation mellem professionelle faggrupper. Men i virkelighedens verden er det kompliceret. Manglende kendskab til de andres faglighed og muligheder giver grobund for mytedannelse. I Danmarks Lærerforening kender alle historier om lærere, der i månedsvis efter en underretning til de sociale myndigheder, intet har hørt. Dagligt ser læreren på en elev, der viser tydelige tegn på mistrivsel. Læreren har ikke flere muligheder for at yde støtte og kan kun se magtesløst til. Tilsvarende er der i Dansk Socialrådgiverforening historier om socialrådgivere, der modtager mangelfulde underretninger fra lærere. De kommer først, når problemerne for eleven er så store, at handlemulighederne er begrænsede, og det alene er de store indgreb overfor barn og familie, der er tilbage. Manglende samarbejde giver både lærere og socialrådgivere dårlige muligheder for at arbejde professionelt, og det skader det psykiske arbejdsmiljø for vores medlemmer. Men ikke mindst: Det skader de udsatte børn og er med til at fastholde dem som de svageste led i det danske samfund. Den virkelighed kan vi ikke leve med! Derfor har Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening etableret Hånd om Alle Børn. Det er et projekt, som har til formål at fremme samarbejdet mellem de to professioner, så der kan arbejdes åbent og målrettet på en tidlig indsats overfor udsatte børn. En indsats, hvor omdrejningspunktet er inddragelse af de ressourcer, der er i familierne og hos barnet. Hånd om Alle Børn har samarbejdet med fem kommuner Faxe, Fredericia, Herlev, Rebild og Århus der på forskellig vis udvikler nye metoder til tværfagligt samarbejde. Metoder der sikrer, at læreres og socialrådgiveres samlede kræfter kan sættes ind, når et barns udvikling giver anled ning til bekymring. Hånd om Alle Børns projektkaravane, har i fem kommuner holdt temadage, hvor kommunens lærere, socialrådgivere og andre har kunnet se på egen praksis, drøfte barrierer og muligheder i samarbejdet. Fokus har været på at få gode eksempler frem. Det er organisationernes mål, at Hånd om Alle Børn bliver en hjælp til vores medlemmer, så et professionelt tværfagligt samarbejde kan give udsatte børn en tryggere barndom, en god skolegang og et støttende socialt netværk.

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Folkeskolerne i Struer kommune

Folkeskolerne i Struer kommune Folkeskolerne i Struer kommune Bekymrende fravær Ansvar og handlemuligheder Forord Skolelederen har ansvaret for at følge op på børn med for meget fravær fra skolen. Som en hjælp til skolelederens arbejde,

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Politisk målsætning vedr. tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole 1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt

Læs mere

Børnepsykologisk Team

Børnepsykologisk Team Børnepsykologisk Team Psykologisk udredning, rådgivning og behandling til børn med lettere psykiatriske problematikker i alderen 6 til og med 13 år. Konsulentbistand til rådgivere i kommunens familiegrupper

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE Forvisitationen rolle og ansvar Underretninger lovgivning, procedurer, den gode underretning

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

BILAG 9e. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet

BILAG 9e. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet BILAG 9e Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet BILAG 9E VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTA- LELSE TIL PÆDAGOGISK PERSONALE PÅ KLUB- OMRÅDET I din kommune

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Almen indsats. Almen forebyggende indsats SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet

Læs mere

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv. KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed SUU samråd spm. AC, AD

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER

Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Handlemuligheder, når familier med udsatte børn ikke vil samarbejde med kommunen Udgivet af: Socialministeriet

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Sagsgange og handleguides for dagplejen. Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv To centrale diskussioner -Barnet i centrum -Økonomi og faglighed Barnets reform og Socialpædagogerne Udfordringer for tilbud og medarbejdere Barnet Reform

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord Sammen kan vi gøre en forskel Rådgivningsteam Nord Alle har et ansvar for at vores børn og unge i Haderslev trives. Vi har alle en forpligtelse til at reagere hvis vi ser et barn, en ung eller en familie

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

VEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF BEKYMRENDE FRAVÆR

VEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF BEKYMRENDE FRAVÆR VEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF BEKYMRENDE FRAVÆR 1 Indhold Inddragelse, tværfagligt samarbejde, fælles handling 4 Hvad er bekymrende fravær? 4 Skridt for skridt procedure ved bekymrende fravær 5 Lovtillæg

Læs mere

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for, Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager Voksensagsbehandlere Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere