Notat om overgang fra taxilov til lov om erhvervsmæssig persontransport.

Transkript

1 14. juni 2013 Notat om overgang fra taxilov til lov om erhvervsmæssig persontransport. Arbejdet i udvalget om erhvervsmæssig persontransport har tydeliggjort behovet for at betragte erhvervet på en måde, som i højere grad følger den metodik, der kendes fra andre dele af transporterhvervet. For at beskrive overgangen til en opbygning, hvor der laves adskillelse mellem kørselskontorer til taxikørsel og vognmændenes tilladelse til at udføre kørsel i personvogne, har vi fundet det formålstjenligt at tage udgangspunkt i hvilke opgaver der skal løses af kørselskontorerne og først derefter beskrive hvad en tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring med personvogn er. Den nuværende situation Udvalgsarbejdet har tydeliggjort at kørselskontorerne, ikke mindst efter kommunalreformen i 2007, er /opfattes som taxiforretningen. Den enkelte vognmand fremstår ikke, i det omfang det nuværende tilladelsessystem lægger op til, som en selvstændig forretning. Kørselskontorerne er blevet større og stærkere og har på dygtig vis markedsført sig som det de er, nemlig kundens indgang til den almindelige taxikørsel. Kort beskrevet er det kørselskontoret der betjener kunden frem til det tidspunkt hvor kunden sætter sig ind i vognen og igen når kunden forlader vognen, såfremt der ikke er betalt i vognen eller opstår uoverensstemmelser. Oftest er kunden slet ikke klar over hvilken vognmand, der har kørt turen. Taxicentralernes ansvar for at betjene kunden fungerer udmærket, men passer ikke specielt godt med tilladelserne, hvor det fx er den enkelte vognmand der står med ansvaret for døgnbetjening, mærkning af vognen, geografisk dækning mm i sin tilladelse, mens det reelt er kørselskontoret, der løser opgaven. Paralleller til busverdenen Situationen minder i høj grad om busverdenen, hvor mange opfatter trafikselskaberne som dem, der udfører buskørslen, selv om det rent faktisk er selvstændige vognmænd, der kører busserne i kontrakt med trafikselskabet. Vognmanden har tilladelse til at køre med bus, mens trafikselskabet har tilladelse til at køre offentlig servicetrafik i form af ruter. Fremadrettet kunne tilladelser til erhvervsmæssig personbefordring med personvogne følge den samme opdeling som gælder for erhvervsmæssig personbefordring med bus. Ændringen vil kræve, at ansvaret for service, kvalitet og kunderelationer tilladelsesmæssigt flyttes fra den enkelte vognmand til kørselskontorerne. På den måde skabes mulighed for, at vognmandstilladelsen/universaltilladelsen alene skal varetage forhold omkring det at kunne udføre kørsel på professionel måde. Fremtidige tilladelser til at drive kørselskontor

2 Erfaringerne med at deregulere den almindelige taxikørsel har ikke været gode i de lande vi sammenligner os med. Der bør derfor fortsat være en regulering af kørselskontorernes adgang til at drive virksomhed. Forudsætningen for, at der kan gives borgerne mulighed for at få taxitransport på alle tider og steder er, at der fortsat er en regulering. Da varetagelsen af opgaven, med at regulere rammerne for borgernes adgang til taxibefordring, er forankret i kommunerne, ligger opgaven med at udstede tilladelser og aftale servicebetingelserne for disse naturligt hos kommunerne. Kommunerne kan med fordel samarbejde om fælles taxikørselskontorer, hvilket allerede er undervejs flere steder. Tilladelsen til at drive kørselskontor skal indeholde de krav, der skal være opfyldt, for at samfundet sikrer almindelige taxikunder en fornuftig betjening og pris. Tilladelserne til kørselskontorer skal derfor indeholde en beskrivelse af hvordan kørselskontoret bidrager til den af kommunen vedtagne servicedeklaration for taxikørsel med forhold som Geografisk område for tilladelsen Betjeningstidsrum for kørsel / rådighedsforpligtelse Betjeningstidsrum for bestilling / rådighedsforpligtelse Maksimaltakster Skiltning af køretøjer og uniformering af chauffører Betalingsmuligheder, herunder mulighed betaling i vogne med taximeter Antal vogne med taximeter Antal vogne med lift / trappemaskine /mulighed for at tilbyde barnestole Krav til daglig leder Det er kørselskontorets ansvar at servicedeklarationen overholdes og kørselskontoret skal overfor kommunen kunne dokumentere at servicedeklarationen overholdes. Det skal stå klart at servicedeklarationen er minimumsbetingelser og at manglende overholdelse i sidste instans vil betyde tilbagekaldelse af tilladelsen. En kommune kan give tilladelse til flere kørselskontorer og kommunen skal ligestille kørselskontorerne, idet det er den samme servicedeklaration de skal overholde. Den af kommunen vedtagne maksimaltakst må naturligvis ikke overskrides. Samarbejdet mellem kørselskontorer og vognmænd Fremadrettet kan vognmænd ikke udføre taxikørsel selvstændigt alene med universaltilladelsen. De må indgå en samarbejdsaftale med et kørselskontor eller oprette et eget, hvis de vil udføre taxikørsel. Da kørselskontoret har retten til at varetage taxikørslen og der ikke er tilslutningspligt for vognmanden, med mindre han vil køre taxikørsel, kan vognmænd, som ikke overholder samarbejdsaftalen, siges op af kørselskontoret. Samarbejdsaftalen er rent forretningsmæssig og skal fx indeholde aftaler om Betjeningsområde Vagtplaner

3 Betaling for kørslen Skiltning af køretøjer og uniformering af chauffører Krav til taximeter og kommunikationsudstyr Krav til vognenes funktionalitet Disciplinærsager, advarsler og klager fra vognmænd Retningslinjer for kundeklager Derudover kan kørselskontoret stille særlige krav til vognes indretning, chaufførernes uddannelse og adfærd osv. Aftalen mellem kørselskontoret og vognmanden må ikke forhindre vognmanden i at byde på kørsel for andre end kørselskontoret. Vognmandens fremtidige rolle Fremadrettet har vognmanden en universaltilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring, der samler de fælles krav i de nuværende tilladelser i én tilladelse. Der er ikke i tilladelsen stillet kunderelaterede krav, men alene krav som sikrer, at vognmanden kan udføre erhvervet på en sikker og tryg måde. Tilladelsen kan udstedes til kørsel med dansk indregistreret personvogn uden geografiske bindinger af nogen art. Vognmanden kan være en person eller en virksomhed. Kravene til indehaveren er tilrettet kravet om, at vognmanden skal skabe rammen for en sikker og tryg kørsel med de personer han befordrer. Kravene vil derfor primært bestå i Krav til daglig leder Krav til uddannelse og vandel Minimumskrav til overenskomstindhold Universaltilladelsen er vognmandens adgang til at indgå aftaler med kørselskontorer om taxikørsel eller med trafikselskaber om offentlig servicekørsel, med kommuner / regioner /staten om offentlig kørsel, som ikke er varetaget af trafikselskaber på de vilkår, der gælder for disse kørselstyper. Herudover kan der åbnes for, at vognmanden kan udføre kørsel, som er bestilt og betalt hos vognmanden, på samme vilkår som kendes fra turist og bestillingskørsel med busser. Endelig får vognmanden mulighed for at indgå aftale med mere end et kørselskontor, hvis han f.eks. kan se en fordel i at køre taxikørsel flere steder i landet. Krav til chauffører Kravene til chaufførerne bør fremadrettet placeres i erhvervskørekortet og ajourføres med mellemrum. Kravene kan, ud over de nuværende krav til erhvervskørekortet omfatte relevante krav fra førerkortet. Kravene må omfatte Børneattest Vandel

4 Certificering indenfor sprog, kundebetjening og uddannelse i øvrigt Erfaringerne fra de nuværende forhold kunne pege i retning af at certificering sker på baggrund af en prøve som aflægges hos det offentlige, jf. principperne kørekortprøven. Krav til vogne På samme måde som det kendes fra busser og lastvogne skal kravene til personvogne samles i den lovgivning der vedrører køretøjernes indretning og udstyr. Det kan f.eks. være skærpede krav om Videoovervågning Hastighedsbegrænser Kørehviletidsstyring Sikkerhedskrav Energi og miljøkrav Vinterdæk mm for køretøjer til erhvervsmæssig personbefordring ift. køretøjer, som ikke bruges erhvervsmæssigt. Krav til sikkerhed Ud over kravene til vognene stiller samfundets krav om en sikker og tryg erhvervsmæssig personbefordring også krav til chaufførerne. Uddannelsesmæssigt er der mulighed for at varetage kravene ved udstedelsen af erhvervskort. Den daglige tilrettelæggelse af arbejdet har imidlertid også stor betydning for sikkerheden. Derfor bør det overvejes, om de små køretøjer omfattes af regler for køre og hviletid som de store køretøjer. Fordelene ved ændrede regler Baggrunden for arbejdet i udvalget var, at samfundet havde bevæget sig meget langt væk den situation, som branchen befandt sig i da den nuværende lovgivning blev skrevet. Ikke mindst kommunalreformen i 2007 og de stigende krav om konkurrence har synliggjort, at der er behov for ændringer. Alle har prøvet at indrette sig efter de nye muligheder og vilkår, men bindingerne i den nuværende lovgivning har budt på betydelige begrænsninger og ført til velbegrundede diskussioner om konkurrence, overenskomstforhold og muligheder for at udvikle branchen. Ved at adskille tilladelserne til at servicere kunderne med taxikørsel fra tilladelserne til at udføre kørsel med personer erhvervsmæssigt, skabes mulighed for at udvikle branchen igen. Den samarbejdsform, der kendes på busområdet, har sikret en mulighed for at vognmændene kan konkurrere på både pris og service samtidig med at ansvarsforhold og tilladelser er i harmoni. Figuren på næste side illustrerer hovedtankegangen i den ovenstående model. Fremsendt af repræsentanterne for Danske Regioner, KL og Trafikselskaberne i Danmark.

5 Kunden Taxikørsel Kørselskontor Offentlig servicekørsel Trafikselskab Servicekørsel Kommune eller Region Tilladelse Kommune Udførelse af kørsel Vognmand Tilladelse Trafikstyrelsen