EVALUERING AF DE REUMATOLOGISKE RYGAMBULATORIER I NORDJYLLANDS AMT. - med fokus på behandlingen af diskusprolaps

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF DE REUMATOLOGISKE RYGAMBULATORIER I NORDJYLLANDS AMT. - med fokus på behandlingen af diskusprolaps"

Transkript

1 EVALUERING AF DE REUMATOLOGISKE RYGAMBULATORIER I NORDJYLLANDS AMT - med fokus på behandlingen af diskusprolaps 2004

2 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt - med fokus på behandlingen af diskusprolaps Claus Rasmussen 1, Vivian Kjær Hansen 2, Rikke Juul Larsen 3, Jens Olsen 3 1. Reumatologisk afdeling, Sygehus Vendsyssel, Hjørring 2. Reumatologisk afdeling, Aalborg Sygehus Nord 3. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST), Syddansk Universitet

3 Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt. med fokus på behandlingen af diskusprolaps C Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2004 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Iskias, lændesmerter, rygambulatorier, diskusprolaps, tværfaglig rygbehandling, evaluering Sprog: Dansk Format: pdf Version: 1,0 Versionsdato: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, august 2004 Design: Sundhedsstyrelsen Layout: P. J. Schmidt Grafisk Produktion Elektronisk ISBN: Denne rapport citeres således: Rasmussen C, Hansen VK Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2004 For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Tlf cemtv/sst.dk Hjemmeside: Rapporten kan downloades fra eller fra under publikationer Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps 3

4 Forord I september 1997 etablerede Nordjyllands Amt et formaliseret, tværfagligt rygambulatorium på hver af amtets to reumatologiske afdelinger. Baggrunden herfor var dels at man forudså en vedvarende stigning i antallet af operationer for diskusprolaps, dels et ønske om at intensivere den ikke-operative behandling af patienter med tegn på diskusprolaps. En opgørelse i amtet havde vist at en del opererede patienter fortsat havde arbejdshindrende smerter, også længe efter operationen, og tillige var svære at behandle erfaringer der genfindes i litteraturen. Der var en formodning om at en intensiveret reumatologisk indsats kunne medføre at flere patienter kunne behandles uden operation og med et lige så godt resultat, og at erhvervsevnen blandt patienterne kunne styrkes. Nærværende rapport bekræfter disse formodninger. Det konstateres at antallet af diskusprolapsoperationer blandt borgere i Nordjyllands Amt blev halveret i perioden fra 1997 til Til sammenligning var operationstallet i den øvrige del af Danmark svagt stigende. Projektets høje erhvervsfastholdelse blandt erhvervstilknyttede tyder på at den forbedrede reumatologiske behandling til udvalgte patienter har nedsat behovet for pension og sygedagpenge, som er langt den tungeste udgift til disse patienter. Desuden udtrykte patienterne stor tilfredshed med behandlingstilbuddet. I Danmark er der en stor og uforklaret variation i behandlingen af patienter med svære rygproblemer og i organiseringen af behandlingen. Nærværende rapport udgør derfor et vigtigt materiale som kan være en hjælp for behandlere, politikere og amtslige forvaltninger ved planlægning af sundhedsvæsenets tilbud til en stor og samfundsøkonomisk vigtig patientgruppe. Projektet blev i 2000 støttet af Evalueringscenter for Sygehuse, nu Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, CEMTV, i hvis regi rapporten er færdiggjort. Projektledere på projektet har været de reumatologiske overlæger Claus Rasmussen, Hjørring, og Vivian Kjær Hansen, Aalborg. I 2003 blev rapporten suppleret med en sundhedsøkonomisk analyse ved Rikke Juul Larsen og Jens Olsen, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologi (CAST), Syddansk Universitet. Både rapportens sundhedsdel og økonomidel har været til ekstern faglig vurdering. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering August 2004 Finn Børlum Kristensen Centerchef Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps 4

5 Indhold Forord 4 1 Sammenfatning 6 2 Baggrund 10 3 Formål 12 4 Metode og projektforløb Materiale Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Projektforløb Instrumenter Oplysningsskemaer Registeroplysninger Intervention Implementering af viden 16 5 Resultater Lændepatienterne Kliniske (lægelige) fund hos lændepatienterne Forløb Prædiktorer for lændepatienternes sygdomsforløb Sammenlignende analyser Sammenligning af behandlingseffekt (lændepatienter) Lændeoperationer Nakkepatienterne Kliniske (lægelige) fund hos nakkepatienter Forløb Nakkeoperationer 25 6 Diskussion Organisering Behandlingseffekt Lændepatienter Nakkepatienterne Prædiktorer for dårligt forløb Patienternes opfattelse Behov for hjælpeundersøgelser Behovet for lænde- og nakkeoperationer Behovet for nakkeoperationer ikke evalueret Implementering af erfaringer 32 7 Konklusion og anbefalinger Rygambulatorier og samarbejde udadtil Rygambulatoriernes interne arbejde Faglig udvikling i rygambulatorierne 34 8 Litteratur 35 Bilag Bilag 1 Organisering af den reumatologiske rygbehandling i Nordjyllands Amt 38 Bilag 2 De nordjyske rygambulatorier i relation til Sundhedsstyrelsens MTV-rapport»Ondt i ryggen«fra Bilag 3 Sundhedsøkonomisk analyse 52 Anvendte skemaer Bilag 4A Patientskema før 1. undersøgelse/behandling (lænd) 64 Bilag 4B Patientskema før 1. undersøgelse/behandling (nakke) 68 Bilag 4C Lægeskema ved 1. undersøgelse/behandling (lænd) 72 Bilag 4D Lægeskema ved 1. undersøgelse/behandling (nakke) 76 Bilag 4E Patientskema ca. et år efter 1. undersøgelse/behandling (lænd) 80 Bilag 4F Patientskema ca. et år efter 1. undersøgelse/behandling (nakke) 85 Bilag 4G Spørgeskema om kvaliteten af patientforløbet i Diskusambulatoriet 90 Bilag 4H Undersøgelsesskema for lumbalcolumna fra McKenzie Institut Danmark 92 Bilag 4I Undersøgelsesskema for cervicalcolumna fra McKenzie Institut Danmark 95 Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps 5

6 1 Sammenfatning Baggrund Rygproblemer har store menneskelige, sociale og økonomiske konsekvenser (I). Samtidig er der i Danmark en stor og uforklaret variation i behandlingen af patienter med svære rygproblemer og i organiseringen af behandlingen. Der er således behov for at belyse bestående behandlingsstrategier og effekten af dem. I Nordjyllands Amt blev der den 1. september 1997 oprettet tværfaglige rygambulatorier ved amtets to reumatologiske afdelinger i Aalborg og Hjørring med henblik på at bedre behandlingen af patienter med diskusprolaps. Der var i årene forud for denne oprettelse sket en stigning i antallet af operationer for diskusprolaps, og man forudså fra kirurgisk side en yderligere stigning. De tværfaglige reumatologiske ambulatorier oprettedes med henblik på at optimere den reumatologiske behandling, forkorte ventetiden hertil og afklare patientens behov for henvisning til kirurgisk vurdering. Fra reumatologisk side var der endvidere en formodning om at en intensiveret reumatologisk indsats kunne medføre at flere patienter kunne behandles lige så godt uden operation. En undersøgelse af diskusprolapsoperationer fra 1994 (II) havde vist at antallet af operationer i den industrialiserede vestlige verden varierede med op til en faktor 8 med USA højest og Skotland lavest. Danmark lå ved denne opgørelse højt på listen, kun overgået af USA og Holland. Når der forekommer så store variationer i operationshyppighederne, kan det blandt andet skyldes at en sygdom kan behandles på flere måder og har en tendens til naturlig helbredelse. Det har gennem mange år været erkendt at naturlig helbredelse ofte sker hos diskusprolapspatienter, men opmærksomheden herpå skærpedes gennem 90 erne hvor moderne scanningsundersøgelser bekræftede at selv store diskusprolapser kunne svinde spontant. Endvidere havde en internationalt anerkendt norsk lodtrækningsundersøgelse fra 1995 (III) påvist at hurtig undersøgelse af sygemeldte rygpatienter i et tværfagligt rygambulatorium kunne nedbringe antallet af langtidssygemeldte patienter til en tredjedel af antallet af patienter behandlet på vanlig vis og med vanlige ventetider. Den økonomiske gevinst for samfundet var stor. Der var således en formodning om at oprettelse af lignende ambulatorier i Danmark kunne bedre behandlingsresultaterne og styrke patienternes arbejdsfastholdelse. Formål Formålene med den foreliggende evaluering var at beskrive effekten af en faglig oplysningskampagne rettet mod primærsektoren kombineret med etablering af tværfaglige rygambulatorier med fokus på at: A) Beskrive behandlingseffekten i rygambulatorierne for patienter med lænde- og nakkesmerter og tegn på diskusprolaps B) Identificere prædiktorer for godt eller dårligt forløb C) Belyse økonomiske konsekvenser af behandlingen D) Medvirke til at implementere foreliggende viden på landsplan E) Beskrive patienternes oplevelse af behandlingsforløbene. Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps 6

7 Metode og materiale Interventionen bestod af to naturligt sammenhængende indsatser: dels etablering af et nyt behandlingstilbud, dels orientering til samarbejdspartnerne om det nye tilbud. Etableringen af rygambulatorierne var ledsaget af en betydelig og vedvarende information til sygehusenes samarbejdspartnere, især de praktiserende læger, om patientmålgruppen og behandlingsprincipperne. Henvisningskriterierne var lænde- eller nakkesmerter med udstråling til ben eller arm med symptomvarighed på mere end fire uger og mindre end 26 uger uden væsentlig bedring ved behandling i primærsektoren. Behandlingen i rygambulatorierne var inspireret af den ovennævnte norske undersøgelse og byggede på relevant patientudvælgelse, grundig undersøgelse, information, vejledning, kort ventetid samt instruktion i egne øvelser. Det tværfaglige team var sammensat af reumatologisk læge, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver og sekretær. Som fysioterapeutisk undersøgelses- og behandlingsprincip valgte man et koncept efter McKenzies principper. Patienterne blev fulgt i ambulatoriet til tilfredsstillende bedring og kunne kontakte sygeplejerske telefonisk i forløbet. Efter afslutning kunne de henvende sig igen i op til tre måneder uden fornyet henvisning. Patienter uden bedring blev anbefalet henvisning til kirurg når det var relevant, eller blev anbefalet socialmedicinsk rehabilitering når andre relevante behandlingsmuligheder var udtømt. Registreringen skete ved hjælp af fem standardiserede skemaer, herunder et patientspørgeskema umiddelbart før behandlingen og igen efter et år. De anvendte skemaer er tidligere anvendt og valideret i dansk forskning. Den foreliggende evaluering omfatter alle patienter som blev undersøgt i Nordjyllands Amts to reumatologiske rygambulatorier i en sammenhængende periode i I evalueringen indgår der lændepatienter og 202 nakkepatienter som blev fulgt op efter et år med registrering af ændring i smerter, funktionsniveau, forbrug af smertestillende medicin og jobsituation. Besvarelsesprocenten for etårsskemaet var 74%. Data blev suppleret med oplysninger fra flere registre, og der blev opbygget en klinisk database til behandling af de mange oplysninger. Patienterne deltog også i en brugerundersøgelse (VI). Resultater Patienterne var i gennemsnit 45 år, og 93% var i den erhvervsaktive alder. Samtlige patienter opfattede deres rygproblemer som alvorlige, og mange frygtede at rygproblemerne kunne påvirke deres fremtid. 66% af de erhvervsaktive var sygemeldt, og halvdelen af dem havde kroniske symptomer allerede ved første undersøgelse, hvilket indebærer en symptomvarighed på over 12 uger. Mere end 25% af patienterne havde en sag om uafklaret økonomisk kompensation, hvilket var forbundet med en dårlig prognose. Evalueringen viser at behovet for diskusprolapsoperationer efter oprettelsen af rygambulatorierne er halveret. Især er antallet af førstegangsoperationer faldet. På trods af faldende behov for diskusprolapsoperationer i amtet blev ventetiden til operation tredoblet for reumatologisk færdigundersøgte og færdigbehandlede patienter sammenlignet med tal fra 1992 og Denne ventetid til operation ligger uden for rygambulatoriernes indflydelse. Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps 7

8 88% af lændepatienterne og 95% af nakkepatienterne kunne færdigbehandles uden operativt indgreb opgjort efter to år. Af de erhvervsaktive var 86% i arbejde ved etårsopfølgningen. Rygpatienter uden tegn på diskusprolaps viste sig at have et alvorligere forløb end patienter med tegn på diskusprolaps. Patienterne udtrykte endvidere stor tilfredshed med personale, information og behandling, og 88% ønskede samme behandling i tilfælde af fornyede problemer. Mange patienter ønskede mulighed for kontakt til rygambulatorierne efter afsluttet forløb i tilfælde af fornyede problemer, for eksempel i et år. Diskussion Det kan nu konstateres at antallet af diskusprolapsoperationer for borgere i Nordjyllands Amt blev halveret i perioden fra 1997, hvor rygambulatorierne blev oprettet, til Amtets ventelistetilbud beregnet til elektive, førstegangsoperationer for diskusprolaps måtte som konsekvens heraf nedlægges. Da kun en mindre del af de opererede patienter er undersøgt i et reumatologisk rygambulatorium, er det muligt at behovet for rygoperationer kunne mindskes yderligere. Det observerede fald i behovet for rygoperationer skyldes formentlig primært ændringen i den reumatologiske indsats, herunder grundig orientering om behandlingstilbuddet, men andre faktorer kan have ændret sig i perioden, for eksempel at patienterne fik et mindre udtalt ønske om operation, eller at kirurgerne ændrede indikationerne. I den øvrige del af Danmark (kontrolgruppen) steg antallet af operationer for lumbal diskusprolaps svagt i den samme periode. Et fald i behovet for rygoperationer svarende til det nordjyske er imidlertid demonstreret i udlandet ved indførelse af et reumatologisk, tværfagligt rygambulatorium (IV). Den høje erhvervsfastholdelse blandt de primært erhvervstilknyttede (86%) indikerer at den forbedrede reumatologiske behandling til udvalgte patienter har nedsat behovet for pension og sygedagpenge, som er langt den tungeste økonomiske udgift til disse patienter. Når omkostningerne ved et gennemsnitligt forløb i et tværfagligt rygambulatorium sammenlignes med omkostningerne ved et tænkt vanligt forløb for patienter med 4-12 ugers lændebesvær, får man en omkostningsbesparelse på ca kr. pr. gennemsnitligt patientforløb i direkte hospitalsomkostninger. Dette svarer til ca. 1,5 mio. kr./år ved en forventet kapacitet på 800 patienter årligt. En stor del af besparelsen skyldes reduktion i antallet af operationer. De sparede ressourcer til rygoperationer kunne således med fordel omlægges til fastholdelse, udbygning eller kvalitetssikring af det forebyggende arbejde i rygambulatorierne, som nu varetager den konservative (ikke-operative) behandling af en større andel af patienter med diskusprolaps. Af endnu større økonomisk betydning er det at en optimeret reumatologisk behandling af udvalgte rygpatienter i tværfagligt rygambulatorium forventes at reducere sygefraværet blandt rygpatienterne med ca. 50%. Det svarer til en omkostningsbesparelse på kr. (inkl. direkte hospitalsomkostninger) pr. gennemsnitligt patientforløb, svarende til knap 21 mio. kr. årligt for hele amtet, sammenlignet med et vanligt forløb. Supplerende analyser viser at den reduktion i udstødningen fra arbejdsmarkedet der forventes ved behandling i tværfagligt rygambulatorium i forhold til hvad der opnås ved vanlig praksis, hvert år kan mindske omkostningerne (produktionstab forbundet med permanent arbejdsophør) med ca. 146 mio. kr. i hele Nordjyllands Amt frem til forventet pensionsalder. Dette svarer til at omkostninger ved førtidspensionering kan reduceres med ca kr. pr. undersøgt patient. Den samlede besparelse andrager således gennemsnitligt over kr. pr. patient. Hertil kommer at for hvert nyt år rygambulatorierne kører, vil man alt andet lige opnå samme reduktion i omkostningerne for nye patientpopulationer. Prioritering af hurtig undersøgelse og behandling i tværfaglige teams for udvalgte patienter synes derfor at være et omkostningseffektivt alternativ til vanlig praksis. Behandlingstilbud til sværere rygpatienter bør overvåges af et kvalitetssikringsprogram til dokumentation og udvikling af behandlingstilbuddet. Efter norske undersøgelser at dømme kan kvalitetssikring etableres med en klinisk database for under 1% af prisforskellen mellem tværfagligt arbejde i rygambulatorierne og traditionelle behandlingsforløb. På trods af henvisningskriterierne havde 35% af patienterne ingen tegn på diskusprolaps, og opfølgning efter et år viste at det gik disse patienter dårligere end patienter med tegn på diskusprolaps. Man bør derfor sikre mulighed for at alle relevante rygpatienter kan modtages i ambulatorierne. Kapacitetsbehovet i de nordjyske rygambulatorier kan ud fra engelske undersøgelser anslås til omtrent patientforløb årligt, dvs. tre gange så stort som kapaciteten i dag. Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps 8

9 Konklusion og anbefalinger Ved tværfaglig, ambulant behandling af patienter med tegn på diskusprolaps kan 9 ud af 10 henviste patienter færdigbehandles uden operation og med høj patienttilfredshed. Det er derfor muligt at nedsætte behovet for rygoperationer ved at give mulighed for ikke-operativ behandling og den kendte tendens til naturlig helbredelse. Rygpatienternes kostbare sygefravær kan nedsættes betydeligt. Projektgruppen anbefaler på denne baggrund indførelse af reumatologisk ledede, tværfaglige rygambulatorier med tilstrækkelig kapacitet og kort ventetid i alle amter. Det er vigtigt at nødvendige hjælpeundersøgelser som scanninger og tilsyn fra andre afdelinger, eksempelvis kirurgisk, ligeledes kan udføres med kort ventetid. Sygehusene bør have incitament til at fremme kort ventetid, hvilket kan opnås ved andre veldokumenterede metoder end produktionsøgning alene, for eksempel hensigtsmæssig takststyring og faglige oplysningskampagner (V). Ved oprettelse af et rygambulatorium anbefales det at fokusere på 1) samarbejde udadtil: enstrenget indgang til sygehuset, tæt kontakt til og samarbejde med primær- og socialsektoren, og 2) samarbejde indadtil: fælles behandlingsstrategi og sprogbrug, nødvendig tid til undersøgelse og information, fjernelse af ikke-patientrelateret arbejde og løbende opgradering af tværfaglige færdigheder inden for behandling og kommunikation. Alle rygambulatorier bør deltage i en landsdækkende klinisk database til forskning og kvalitetssikring. I Nachemson AL, Jonsson E. Neck and Back Pain. The scientific evidence of causes, diagnosis and treatment. Lippincott Williams & Wilkins. Philadelphia II Cherkin DC, Deyo RA, Loeser JD, Bush T, Waddell G. An international comparison of back surgery rates. Spine 1994; 19: III Indahl A, Velund L, Reikeraas O. Good prognosis for low back pain when left untampered. Spine 1995; 20: IV Klein BJ, Radecki R, Foris MP, Feil EI, Hickey ME. Bridging the gap between science and practice in managing low back pain. Spine 2000; 25: V Buchbinder R, Jolley D, Wyatt M. Effects of a media campaign on back pain beliefs and its potential influence on management of low back pain in general practice. Spine 2001; 26: VI Projekt brugerindflydelse evaluering af Rygambulatoriet Sygehus Vendsyssel. Reumatologi- og Terapiafdelingen, Sygehus Vendsyssel Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps 9

10 2 Baggrund I september 1997 etablerede Nordjyllands Amt et formaliseret, tværfagligt rygambulatorium på hver af amtets to reumatologiske afdelinger i hhv. Aalborg og Hjørring hvor de nedennævnte metoder blev taget i brug (kort ventetid for udvalgte patienter og fokus på undersøgelse, information og vejledning). Forinden var der i nogle år sket en intensivering af den konservative, dvs. ikke-operative, behandling i de reumatologiske ambulatorier. Årsagen hertil var opmærksomhed på at en del opererede patienter fortsat havde arbejdshindrende smerter også længe efter operationen, og at de tillige var svære at behandle. Denne opfattelse blev understøttet af en opgørelse af forløbet for opererede patienter (30, 35). Der er ingen entydig og klar definition på diskusprolaps i lænd og nakke. Således kodes både tilfælde med bristet diskus (båndskive) og frie diskuskernefragmenter og tilfælde med formændringer af diskus med samme kode, nemlig ICD 10-diagnoserne M511 og M501 for henholdsvis lænd og nakke. Ligeledes er operationskoden for disse tilstande ens. Hos nogle patienter med lændesmerter (lumbago) er der karakteristisk udstråling af smerter til benet (iskias), hvilket især er typisk ved diskusprolaps. På samme måde kan smerter i nakken stråle ud i armen. I reumatologisk behandlingsmæssig sammenhæng bygger diagnosen på en karakteristisk sygehistorie og tilstedeværelsen af forskellige kliniske tegn. I kirurgisk sammenhæng kræves det også at der foreligger en scanning der viser en diskusprolaps med rimelig overensstemmelse med patientens symptomer og kliniske tegn, men værdien af en scanning svækkes af at der hos 1/3 af raske mennesker kan påvises diskusprolaps i lænden. Iskiassmerterne opstår ved påvirkning af iskiasnervens rødder i lænden ud for de nederste båndskiver. Ved kraftigere påvirkning kan nervens funktion påvirkes, og man kan bruge benævnelsen»nerverodspåvirkning«, som også er en klinisk diagnose. Da kun en mindre del af patienterne har fået udført en scanning af lænden eller nakken, har vi i den foreliggende rapport også anvendt diskusprolaps som en klinisk diagnose baseret på sygehistorien, tegn på nervestramning og påvirkning af muskelkraft, reflekser og følesans. Patienter med kliniske symptomer og tegn på diskusprolaps udgør kun en mindre del af de mange personer med smerter i lænd eller nakke som undersøges og behandles uden for sygehusene. I Danmark opereres der ca personer årligt for lumbal diskusprolaps. Operation vides at kunne forkorte smerteforløbet hos mange patienter. Det er imidlertid usikkert hvilken langtidseffekt operationen har. Kun i en enkelt undersøgelse hvor der er foretaget lodtrækning til behandlingen, er effekten af operation blevet sammenlignet med effekten af ikke-operativ behandling (51). Allerede før lodtrækningen udgik en tredjedel af de indlagte patienter med sikkert påvist diskusprolaps fordi de var bedret så meget at det ville være uetisk at medtage dem i lodtrækningen. Ligeledes udgik en fjerdedel af patienterne fordi man anså operation for nødvendig. Undersøgelsen af de resterende 126 patienter som deltog i lodtrækningen, viste at operation kunne afkorte sygdomsforløbet hos ca. 40% af patienterne. Man kan derfor antage at 60% af patienterne blev opereret unødvendigt. Patienterne blev fulgt op efter 1, 4 og 10 år. Ved etårsundersøgelsen gik det de opererede patienter bedst, men efter fire år var forskellen imidlertid forsvundet. Ved den sidste undersøgelse efter 10 år blev der påvist en øget forekomst af symptomer på spinalstenose (forsnævringer i rygmarvskanalen) blandt de opererede patienter. Det vides at 30% af de»rygsygemeldte«efter otte ugers sygemelding forlader arbejdsmarkedet, og at denne andel efter 12 uger stiger til 50%, samt at gennemsnitsalderen kun er omkring 40 år (27, 30). Langtidsopfølgning ved operativ behandling af rygpatienter er vigtig da gennemsnitsalderen kun er ca. 40 år ved den første rygoperation. Der er ifølge et Cochrane-review betydelig indirekte evidens for at omhyggeligt udvalgte patienter har god gavn af operation, men at valg af tidspunkt og patienter bør udforskes bedre (15). I overensstemmelse med denne viden er det siden 1979 i litteraturen anbefalet at operation kun anvendes til patienter der trods konservativ behandling har langvarige, svære symptomer (og ved enkelte andre kliniske situationer) (46). Imidlertid kan det konstateres at der 10 år senere blev opereret mere end tre gange så mange i Danmark som i England og ca. dobbelt så mange som i Sverige. Behovet for operation tolkes eller er således forskelligt trods sammenlignelige befolkninger (7). Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps 10

11 FIGUR 1. Antallet af diskusprolapsoperationer pr indbyggere pr. år. I originalartiklen som der refereres til, findes der uddybende oplysninger I en international undersøgelse i seks lande inkl. Sverige og Danmark blev effekten af forskellige behandlinger af sygemeldte personer med lændesmerter undersøgt. Kun i Sverige havde diskusprolapsoperation effekt på smerter, funktionsniveau og tilbagevenden til arbejdet. I Sverige blev der opereret halvt så mange som i Danmark (det vil sige som i Nordjylland efter 1997 (17)). Der er fremkommet evidensbaseret viden om hvordan man kan forebygge kronisk, invaliderende rygsygdom ved tidlig, tværfaglig undersøgelse, information og vejledning (18). Endvidere kan der sættes fokus på diskusprolapssygdommens gunstige naturhistorie således at patienten oplyses om den udtalte tendens til spontan helbredelse (12). Information skal således formidles på en sådan måde at den ikke virker sygeliggørende. Et nyere fysioterapeutisk princip (McKenzie) til undersøgelse og behandling af rygsmerter med og uden udstråling er taget i anvendelse til behandling af denne patientgruppe (14, 25). Patienten undersøges og vejledes individuelt i retningsbestemte, smertelindrende øvelser. Patienten er aktiv og bliver medansvarlig for behandlingen. Den kirurgiske behandling af lumbal diskusprolaps i Danmark er siden 1997 forsøgt kvalitetssikret via en landsdækkende klinisk database, Dansk DiscusBase, der dog indtil videre formentlig registrerer mindre end 10% af de opererede patienter (11). I denne database, som er udviklet med professor Claus Manniche, Rygambulatoriet, Ringe, som primus motor, anvendes stort set de samme validerede måleredskaber og enheder til klassifikation og effektmål som anvendes til beskrivelse af alle de nordjyske patienter i rygambulatorierne. Ved at anvende ensartede måleredskaber på forskellige behandlingssteder skabes der således en mulighed for at sammenligne et stort antal patienter med diskusprolaps af en velbeskrevet sværhedsgrad som er behandlet forskelligt, for eksempel med eller uden operation. På grund af den fælles klassifikation er det muligt at korrigere for mange sygdomsdeterminanter der måske er fordelt skævt mellem de to patientgrupper. Evalueringen erstatter dog på ingen måde en lodtrækningsundersøgelse til sammenligning af operation og medicinsk behandling ved diskusprolaps. Den foreliggende evaluering omfatter således alene den reumatologiske, ambulante ryg- og diskusprolapsbehandling. Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps 11

12 3 Formål Evalueringens overordnede formål var at: H H H H H Beskrive effekten af ambulant behandling af patienter med tegn på diskusprolaps med undersøgelse, information og vejledning i en reumatologisk ledet, tværfaglig teamfunktion Identificere prædiktorer for diskusprolapspatienters sygdomsforløb på basis af de oplysninger som er indsamlet for den enkelte patient Belyse de økonomiske og organisatoriske konsekvenser for samfund og den enkelte patient alt efter om patienten behandles med eller uden operation Medvirke til at den foreliggende viden om rationel behandling af diskusprolapspatienter implementeres i den kliniske praksis på landsplan Beskrive patienternes oplevelser af behandlingsforløbene i rygambulatorierne. Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps 12

13 4 Metode og projektforløb Inklusionen af patienter i den kliniske database fandt i Aalborg stedmellem 1. september 1997 og 30. september 1999 og i Hjørring mellem 1. april 1998 og 29. oktober Patienterne blev undersøgt, informeret og vejledt af et tværfagligt team, som beskrevet under punkt 4.4 under»intervention«og afsnittet»organisering af den reumatologiske rygbehandling i Nordjyllands Amt«(se bilag 1). Der blev ved henvisning til undersøgelse lagt vægt på kort ventetid for relevante patienter. Behandlingskonceptet er inspireret af et norsk arbejde med vægt på kognitivt orienteret vejledning til patienterne (18, 19). De fleste patienter kunne herefter selv forestå behandlingen efter fysioterapeutisk og lægelig vejledning. Patienterne kom yderligere 1-3 gange til ambulant undersøgelse og vejledning med tilretning af det fysioterapeutiske program. Der blev fulgt op ambulant ved læge, fysioterapeut og sygeplejerske til tilfredsstillende bedring. Ved behov blev patienten viderehenvist til yderligere undersøgelser. Der blev tilbudt vejledning af socialrådgiver og ergoterapeut. 4.1 Materiale Inklusionskriterier Alle patienter der var henvist til de reumatologiske afdelinger og derfra visiteret til de to rygambulatorier og som besvarede det primære, tilsendte spørgeskema, inkluderedes. Gengangere i projektperioden (lænd: nω 55, nakke: nω3) blev registreret en gang med første sæt primære skemaer og det sidste opfølgningsskema, selv om der herved gik over et år. Henvisningskriterier til rygambulatorierne: Patienter med 4 til 12 uger varende lænde- eller nakkeproblemer uden tilfredsstillende bedring ved behandling i primærsektoren. I Aalborg var det en betingelse at der var udstrålende smerter og mistanke om diskusprolaps. I Hjørring kunne patienter med lænde- eller nakkesmerter alene også henvises Eksklusionskriterier Patienter som enten ikke kunne eller ikke ønskede at besvare spørgeskemaet, oftest på grund af sprog- eller læseproblemer, ekskluderedes. Antal ekskluderede var 35 lænde- og 7 nakkepatienter, oftest på grund af mangelfulde danskkundskaber. 4.2 Projektforløb I marts 2000 indsendte overlæge Claus Rasmussen, Hjørring Sygehus, et forslag til»tænketanken«, Evalueringscenter for Sygehuse (ECS). Ved efterfølgende møder og samarbejde blev der den 19. juni 2000 aftalt en kontrakt for et evalueringsprojekt mellem ECS og to lokale projektledere, de reumatologiske overlæger Claus Rasmussen, Hjørring, og Vivian Kjær Hansen, Aalborg. Projektet er betalt af ECS ved frikøb af projektlederne og lønmidler til en studerende og en sekretær, som indtastede data fra papirskemaer. Sekretærer, læger, fysioterapeuter og sygeplejersker i rygambulatorierne har alle medvirket positivt ved indsamling af de mange data. Claus Rasmussen stod for opbygning og drift af den kliniske database, herunder udarbejdelse af de fornødne ansøgninger til registertilladelser. Projektlederne har i fællesskab udarbejdet rapporten. Patienternes synsvinkel er præsenteret i»projekt Brugerindflydelse«af bachelor, stud.mag. Randi Damstedt Rasmussen, og er delvist betalt af Nordjyllands Amt. ECS og MTV-Instituttet blev i 2001 fusioneret til Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV). Evalueringen er færdiggjort i regi af CEMTV. Rapporten blev suppleret med en sundhedsøkonomisk analyse ved Rikke Juul Larsen og Jens Olsen, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet. Både sundhedsdelen og økonomidelen af rapporten har været til faglig vurdering hos eksterne sagkyndige (peer review). 4.3 Instrumenter Oplysningsskemaer Til karakterisering af patienterne og vurdering af sygdomsforløb og behandlingseffekt anvendtes der fem forskellige oplysningsskemaer (se bilag 4A-4I). Der blev udarbejdet skemaer til henholdsvis lænde- og nakkepatienter efter samme princip og opsætning. Skemaerne er valideret i dansk forskning (20). Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps 13

14 Den prospektive beskrivelse af patienten omfatter 1) Et primært patientspørgeskema inkl. flere eksponeringsvariable (se bilag 4A og 4B) 2) Et lægeskema fra 1. undersøgelse (se bilag 4C og 4D) 3) Et fysioterapeutskema fra 1. undersøgelse (kun i Aalborg) (se bilag 4H og 4I). Opfølgningen til bedømmelse af behandlingseffekten omfatter 1) Et etårsopfølgningsskema (se bilag 4E og 4F) 2) Et patienttilfredshedsskema efter et år (to stikprøver) (se bilag 4G). Disse skemaer giver en omfattende beskrivelse og klassifikation af alle patienterne for at kunne dokumentere kvaliteten af den nye behandling. Etårsopfølgningen er gennemført via et spørgeskema udsendt til patienterne. Tilsammen indeholder de fem skemaer over 300 oplysninger for hver patient. Patientskemaerne indeholder tre skalaer fra 0 til 10 for smerte, hvor 0 er ingen smerte og 10 den værst tænkelige smerte. For lændeskemaet angiver de tre skalaer følgende tre dimensioner i smerten: Den værste lændesmerte i de seneste to uger, den gennemsnitlige lændesmerte i de seneste to uger og lændesmerten lige nu. De tre skalaer vægtes ens, og værdierne lægges sammen til en talværdi for lændesmerte. Den laveste værdi er derfor 0 for»ingen lændesmerter«, og den højeste 30 for»den værst tænkelige lændesmerte«. Tilsvarende skalaer findes for bensmerter, nakkesmerter og armsmerter og er ledsaget af tegninger med angivelse af lænd og nakke. Funktionstabet beregnes på baggrund af 15 spørgsmål som hver tillægges værdien 0, 1 eller 2. Værdierne lægges sammen og divideres med det maksimalt opnåelige pointtal, som er 30 når alle spørgsmål er besvaret. Herefter omregnes der til procent. En værdi på 0% angiver således intet funktionstab, mens værdien 100% er udtryk for et maksimalt funktionstab. Forbruget af smertestillende medicin angives på en skala fra 0 (ingen medicin), over 5 (NSAID i normal dosis) til 10 (morfin mindst fire dage om ugen). Talrige kombinationer af medicin var mulige, og pointgivningen blev derfor alene udført af en enkelt person. Testning og retestning viste stor robusthed. Patienternes helbred blev klassificeret på følgende nøglepunkter: Lænde- eller nakkesmerter, ben- eller armsmerter, funktionsniveau, forbrug af smertestillende medicin og tilknytning til arbejdsmarkedet. Behandlingseffekten vurderedes ved ændring i disse parametre. Endvidere indgik den af patienten selv oplevede virkning af behandlingen angivet på en ordinalskala med fem svarmuligheder fra meget værre til meget bedre. På baggrund af symptomer og klinisk undersøgelse blev det vurderet om patienterne havde tegn på diskusprolaps, og i fald de havde, blev de klassificeret som»nerverodstrykpatienter«. Både det primære patientskema og lægeskemaet havde fokus på oplysninger om sociale og økonomiske forhold som vi forventede havde betydning for behandlingsresultatet. Der blev senere foretaget registersamkøring med Arbejdsskadestyrelsen med henblik på en sikker identifikation af arbejdsskadesager. Disse oplysninger var kendte for lægerne, men ukendte for de behandlende fysioterapeuter. Det primære patientspørgeskema blev udsendt til patienten, som medbragte det udfyldte skema til den første undersøgelse i ambulatoriet. Ved den første undersøgelse udfyldte først læge og siden fysioterapeut deres respektive skemaer. Fysioterapeuterne i begge rygambulatorier anvendte altid et standardiseret McKenzie-skema til enten nakke eller lænd som redskab i deres undersøgelse og behandling af patienten. Dette skema kan ikke umiddelbart databehandles, hvorfor det var nødvendigt at udvikle et fysioterapeutskema som kunne databehandles. Efter et år fik patienten tilsendt et opfølgningsskema der indeholdt spørgsmål vedrørende ryg- og bensmerter, funktionsniveau, forbrug af smertestillende medicin, tilknytning til arbejdsmarkedet og patientens egen oplevelse af behandlingens virkning på deres livskvalitet. Det blev valgt at udsende spørgeskemaet efter et år fordi førende videnskabelige tidsskrifter, eksempelvis Spine, har fastsat et år som passende for opfølgning efter en ikke-operativ rygbehandling. Spørgeskemaerne blev udsendt af sekretærerne én gang ugentligt, og ved manglende svar blev der efter to uger fremsendt en enkelt erindringsskrivelse. Via etårsopfølgningsskemaet blev patienternes erhvervsmæssige situation belyst. Antal patienter med bevaret arbejdsevne, antal sygemeldte og antal patienter med nytilkendt førtidspension blev registreret, og der blev spurgt til forbruget af sundhedsydelser i løbet af opfølgningsåret. Antallet af opererede patienter blev ligeledes Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps 14

15 forsøgt registreret via etårsopfølgningsskemaet, men blev kontrolleret via registersøgning på alle inkluderede patienter. Oplysninger fra alle fem skemaer blev indtastet i en dertil opbygget database (krypteret standarddatabase). Tilfredshedsskemaet blev udsendt til en stikprøve på 100 konsekutive»lændepatienter«primært undersøgt i Aalborg i perioden 1. september 1998 til 23. december 1998 og til 126 lændepatienter undersøgt i Hjørring i perioden 1. maj 1999 til 1. november Skemaerne var inspireret af lignende skemaer anvendt af Århus Amts kvalitetssikringsundersøgelse af Rygambulatoriet, Århus Kommunehospital, i De blev fremsendt et år efter behandlingsstart (se bilag 4G) Registeroplysninger I samarbejde med først ECS og efterfølgende CEMTV er der foretaget registersamkøringer med Arbejdsskadestyrelsen ( ) og Landspatientregisteret (1985-januar 2002). Registeroplysninger muliggør opfølgning på operationstal også for de patienter som ikke returnerede etårsskemaet. Der findes ingen entydig registrering (kodning) af operation for diskusprolaps i lænden, hvilket betyder at forskellige kliniske sygdomsenheder kan være kodet ens, men også at samme sygdomsenhed kan være kodet forskelligt. Operationskoderne blev ændret fra og med 1996, hvilket har nødvendiggjort en oversættelse fra gamle til nye operationskoder (se Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Ved registeroplysninger opgøres ændringer i antallet af diskusprolapsoperationer i Nordjyllands Amt, og der skønnes over de økonomiske konsekvenser. Der er korrigeret for patienter med bopæl i Nordjyllands Amt som er opereret uden for amtet. Der er endvidere foretaget en separat søgning i Landspatientregisteret på antallet af rygoperationer på privathospitaler på landsplan og specifikt på Privathospitalet Skørping i Nordjyllands Amt. 4.4 Intervention Interventionen bestod af to naturligt sammenhængende dele: dels oprettelse af et nyt behandlingstilbud, dels orientering til samarbejdspartnerne om behandlingstilbuddet. Samarbejdspartnere Ved rygambulatoriernes etablering i september 1997 blev der orienteret om det i lokale fagtidsskrifter og inviteret til informationsmøder for læger og fysioterapeuter. Rygambulatorierne har løbende profileret sig i fagtidsskrifter, lokale aviser og tv. Afdelingerne har ofte læger på studiebesøg og formidler jævnligt undervisning for alle amtets praksisreservelæger. Begge projektledere har sammen undervist ved aftenmøder for amtets praktiserende læger. Baggrunden for kriterierne for henvisning til rygambulatorierne blev forklaret og lægerne rådgivet om anbefalingerne i MTV-rapporten»Ondt i ryggen«fra 1999 om håndtering af rygpatienter (30). Endvidere var der hyppig telefonisk kontakt mellem praktiserende læger og rygambulatoriernes overlæger om konkrete patienter. Sygehusjournalen blev rutinemæssigt udleveret til patienterne og ofte anvendt ved patienternes kontakt til egen læge og socialforvaltningerne i forbindelse med deres sygemelding. I journalerne var der ofte anført råd eller forslag fra rygambulatoriernes læger om individuelle socialmedicinske tiltag, for eksempel deltidsraskmelding. Der blev endvidere arrangeret kurser for sociale sagsbehandlere om rygproblemer. Patienter Henviste patienter i målgruppen indkaldtes skriftligt med spørgeskemaer vedlagt mødeindkaldelsen. Til den primære lægeundersøgelse en til to uger senere var der afsat ca. en time, og en væsentlig del heraf blev brugt til at give en grundig information. Da de fleste patienter havde en velkendt reumatologisk rygsygdom, blev der fokuseret på den gode prognose og korrektion af misopfattelser om smerternes årsag og betydning. Ved tegn på diskusprolaps orienteredes der også om at operation ofte kan være en god mulighed ved manglende tegn på fremgang. Efter lægeundersøgelsen fortsatte patienten samme dag en time hos fysioterapeuten, som undersøgte og behandlede efter McKenzies principper med vægt på hvad patienten selv kunne gøre. Patienten Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps 15

16 informeredes også af sygeplejersken, som også vejledte om smertestillende medicin og tilbød telefonisk kontakt i behandlingsforløbet. Den lægelige information indførtes i journalen, som rutinemæssigt udleveredes til patienten. Patienterne behandlede herefter oftest sig selv, evt. med hjælp af et par justerende opfølgninger. Der blev tilbudt socialrådgivervejledning efter behov og fire timers rygskole på hold med fokus på ergonomi og motion. Hele personalet havde trænet sammen i kommunikation og undgik omhyggeligt ord og begreber som unødigt signalerede et alvorligt forløb. Forskellige opfattelser hos behandlerne blev så vidt muligt afklaret uden om patienten. Hele teamet lagde vægt på kognitivt orienteret adfærdsterapi, dvs. med mere fokus på funktion og ressourcer end på smerter og begrænsninger. Patienterne havde oftest mulighed for at henvende sig til rygambulatorierne uden ny henvisning indtil tre måneder efter afslutning fra ambulatoriet. Interventionen er detaljeret beskrevet i bilag Implementering af viden Den foreliggende rapport udgør et fagligt underbygget bidrag til beslutningstagernes viden på rygområdet. Beslutningstagerne gøres opmærksom på muligheden for hensigtsmæssig oprustning af den tværfaglige reumatologiske rygbehandling. Den sundhedsøkonomiske analyse peger på store økonomiske fordele som kan have interesse for beslutningstagere uden for sundhedssektoren. Det bliver muligt at vurdere rapporten i sammenhæng med MTV-rapporten»Ondt i ryggen«fra 1999 (30). Befolkningen kan via medierne oplyses om nytten af evidensbaseret undersøgelse, information og vejledning. For at kunne udbrede kendskabet til organisation og behandlingsprincipper vil resultaterne blive kommunikeret til sundhedspersonale og via faglige møder, fagblade og videnskabelige artikler. Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps 16

17 5 Resultater Vi har ved beskrivelsen af resultaterne mest fokuseret på»lændepatienterne«idet disse udgjorde langt den største patientgruppe med dertil svarende størst samfundsmæssig interesse. Den gennemsnitlige ventetid for patienterne fra henvisningstidspunkt til undersøgelse var ni dage. Besvarelsesprocenten for etårsskemaet var 74% (915/1.243). 5.1 Lændepatienterne Der blev inkluderet lændepatienter; 834 fra ambulatoriet i Aalborg og 409 fra ambulatoriet i Hjørring. Beregnet ud fra befolkningstallet blev der i de to optageområder undersøgt lige mange patienter pr indbyggere, nemlig 13 pr. måned. Alder, køn og civilstand Der var overvægt af mænd 54%. Medianalderen var 45 år for begge køn, spredningen fra 12 til 84 år. 16% af patienterne boede alene. Alders- og kønsfordeling er fremstillet i figur 2. Figur 2. Lændepatienternes alders- og kønsfordeling Tidligere rygproblemer En del af patienterne havde tidligere haft rygproblemer med konsekvenser for deres tilværelse. 12% af patienterne var tidligere rygopereret, og 9% havde mistet jobbet på grund af rygsmerter. 14% af alle var pensionerede, hvoraf 80% angav at årsagen var rygsmerter. 4% var under revalidering på grund af rygsmerter. Længde af sygemeldingsperioden Medianværdien for varighed af sygemeldingsperioden var 32 dage. 16% havde været sygemeldt mere end 84 dage og kunne således ud fra sygemeldingsperiodens længde klassificeres som kroniske på baggrund af MTVrapportens klassifikation. Smertevarighed Medianværdien for varighed af rygsmerter beregnedes til 82 dage. Hos 49% havde de varet mere end 84 dage. Medianværdien for varighed af bensmerter beregnedes til 63 dage. Hos 40% havde de varet mere end 84 dage. På trods af forskel i henvisningskriterierne gældende for de to ambulatorier var der samme forekomst og sværhedsgrad af ryg- og bensmerter hos patienterne. Også forekomsten af stærkere bensmerter var næsten ens, nemlig 87% i Aalborg og 84% i Hjørring. Økonomisk kompensation Ca. 30% af patienterne havde ved indgang i projektet mindst en uafklaret sag om økonomisk kompensation, hyppigst en arbejdsskadesag. Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps 17

18 5.1.1 Kliniske (lægelige) fund hos lændepatienterne Ved første lægeundersøgelse fandtes der positiv strakt benløftningstest ved 60 grader eller derunder hos 865 ud af de patienter. 73 patienter havde en krydset reaktion, dvs. udløsning af nervesmerter i det smertende ben ved løft af det raske. Efter undersøgelsen vurderedes der at være tegn på nerverodspåvirkning hos 794 ud af patienter, dvs. 64%. I denne gruppe fandtes der nedsat muskelkraft hos 40%, føleforstyrrelser hos 67% og refleksændringer hos 49% patienter blev undersøgt for ikke-organiske tegn ved hjælp af Waddels (50) metode, som går ud på at belyse tilstedeværelsen af psykosomatiske elementer, og 8% af disse fandtes positive med mindst et kriterium. Hos 3% af lændepatienterne blev der påvist uventede årsager til smerterne (for eksempel cancer, neuropati, hofteartrose eller borreliose) Forløb Behandlingsresultaterne for lændepatienter ses i tabel 1 nedenfor. Tabellerne forudsætter et godt kendskab til instrumenterne omtalt i metodeafsnittet, punkt TABEL 1 Lændepatienternes symptomer ved første undersøgelse og efter et år. Ændring 1. år i procent over 0 betyder forbedring i forhold til første undersøgelse i ambulatoriet Alle lændepatienter Primært Ændring 1. år (%) Antal patienter primært og ved etårsundersøgelsen Varighed af rygsmerter (median) 82 dage Varighed af bensmerter (median) 63 dage Rygsmerter (0 til maks. 30) (median) 17 41%* Bensmerter (0 til maks. 30) (median) 18 55%* Funktionstab (0 til maks. 100) (median) 57 39%* Smertemedicin (0 til maks. 10) (median) 5 60%* Oplevet effekt:»meget bedre«37% Oplevet effekt:»noget bedre«29% Oplevet effekt:»uændret«23% Oplevet effekt:»lidt værre«7% Oplevet effekt:»meget værre«4% * betyder statistisk signifikant med Wilcoxons test for parrede data og 5% signifikansniveau. De nederste fem rækker er den af patienten oplevede effekt af behandlingen oplyst på etårsskemaet. De fleste lændepatienter havde både ryg- og bensmerter og blev henvist pga. mistanke om diskusprolaps. Der er i tabel 2 foretaget en opdeling af lændepatienterne ud fra deres symptomer og resultatet af lægeundersøgelsen. De patienter som lægen efter vanligt klinisk skøn rubricerede som havende en diskusprolaps, er kaldt»nerverodstryk«, de øvrige»ikke-nerverodstryk«. TABEL 2 Sammenligning af behandlingsresultaterne for lændepatienter med og uden tegn på nerverodstryk. Lægeskemaer mangler for 11 patienter. Varigheden af ryg- og bensmerter gælder for perioden før første undersøgelse Symptomvarighed før første undersøgelse Nerverodstryk Ikke-nerverodstryk og ændring i symptomer det første år Antal patienter Varighed af rygsmerter (median) 73 dage 98 dage* Varighed af bensmerter (median) 56 dage 89 dage* Ændring af rygsmerter (ª30 til π30, bedst) 4,68 3,61 Ændring af bensmerter (ª30 til π30, bedst) 9,04 4,69* Ændring, funktionstab (ª100 til π100, bedst) 21,76 11,02* Ændring, smertemedicin (ª10 til π10, bedst) 2,54 1,13* Oplevet effekt:»meget bedre«45% 23%* Oplevet effekt:»noget bedre«30% 25%* Oplevet effekt:»uændret«17% 35%* Oplevet effekt:»lidt værre«5% 11%* Oplevet effekt:»meget værre«3% 6%* * betyder statistisk signifikant ved t-test og 5% signifikansniveau. De nederste fem rækker er sammenlignet med Mann-Whitney-test. Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps 18

19 TABEL 3 Sammenligning af behandlingsresultaterne hos lændepatienter med og uden en sag om uafklaret økonomisk kompensation opdelt på baggrund af spørgeskemaer og registeroplysninger. Oplysninger mangler for 125 patienter Symptomvarighed før første undersøgelse Sag om økonomisk Ingen sag om økonomisk og ændring i symptomer det første år kompensation kompensation Antal patienter Varighed af rygsmerter (median) 83 dage 81 dage Varighed af bensmerter (median) 61 dage 62 dage Ændring af rygsmerte (ª30 til π30, bedst) 1,79 5,65* Ændring af bensmerte (ª30 til π30, bedst) 4,08 9,29* Ændring, funktionstab (ª100 til π100, bedst) 9,16 22,27* Ændring, smertemedicin (ª10 til π10, bedst) 0,91 2,65* Oplevet effekt:»meget bedre«17% 48%* Oplevet effekt:»noget bedre«31% 28%* Oplevet effekt:»uændret«34% 16%* Oplevet effekt:»lidt værre«9% 6%* Oplevet effekt:»meget værre«9% 2%* * betyder statistisk signifikant ved t-test og 5% signifikansniveau. De nederste fem rækker er sammenlignet med Mann-Whitney-test. Patienternes sociale situation blev belyst via etårsskemaet. 68% (840) af de inkluderede patienter var ved sygdomsdebut i arbejde på normale arbejdsmarkedsvilkår uden overførselsindkomst. Af denne gruppe var 66% sygemeldt ved den første undersøgelse i rygambulatoriet. Figur 3 illustrerer jobsituationen for disse 840 personer efter et år. 34% af patienterne var ikke sygemeldte ved første undersøgelse i rygambulatoriet og var fortsat raskmeldte. 52% var raskmeldte efter primært at have været sygemeldte, 12% var fortsat eller på ny sygemeldte, og 2% var overgået til førtidspension. Således var 86% af de primært erhvervsaktive i arbejde efter et år. Figur 3. Jobsituationen på etårsdagen for de 840 primært erhvervsaktive lændepatienter, hvoraf 71% besvarede etårsspørgeskemaet Patienternes forløb med henblik på rygsmerter blev belyst ved fire svarmuligheder, som det fremgår af nedenstående figur 4. Det ses at 4% af patienterne angav daglige rygsmerter, og 31% angav at have været helt uden rygsmerter. Længden og sværhedsgraden af rygsmerteepisoderne er ikke belyst. Figur 4. Antallet af nye episoder med lændesmerter året efter første undersøgelse i rygambulatorierne Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps 19

20 Med hensyn til medicinindtagelse angav 9% af patienterne ved inklusionen at være i morfinbehandling mindst fire dage om ugen. Af disse angav de 2% fortsat at være i morfinbehandling efter et år, og de 7% at være ophørt. 2% var ved etårsopfølgningen nystartet på morfinbehandling (se figur 5). Det kan ikke ses om dette skyldtes vedvarende smerter i hele perioden, eller om behandlingen var startet på grund af en ny episode. Figur 5. Morfinbehandling hos lændepatienterne et år efter første undersøgelse i rygambulatorierne Vurderet på de primære måleparametre ryg- og bensmerter, funktionsniveau og indtagelse af smertestillende medicin var der signifikant bedring efter et år hos lændepatienterne som helhed, hvilket var i overensstemmelse med patienternes egen vurdering. For gruppen som helhed var bedringen af rygsmerter 41% og bedringen af bensmerter 55%. For patienter som primært var diagnosticeret som havende nerverodstryk, var bedringen endnu mere udtalt, henholdsvis 44% og 63%. Tallene fremgår af tabel 4. Inden for et år var 9,5% (118) af patienterne blevet opereret. Ved registeropfølgning 2-4 år efter fandt man at 12,6% (157) var blevet opereret, hvoraf 85% var førstegangsoperationer og 15% var reoperationer. Alle registrerede operationer for prolaps i lænden er medtaget, og der kan således på grund af den lange opfølgningsperiode være medtalt operationer for tilbagevendende prolapser hos personer som var raske i en periode, og hos personer med en ny prolaps et andet sted i lænderyggen. Figur 6. Antallet af opererede patienter (157) ud af undersøgte lændepatienter i relation til antal dage efter første undersøgelse i rygambulatorierne. Minimum opfølgning i 730 dage, maksimum opfølgning i dage. Inden for et år blev der opereret 118/1.243Ω9,5%, og inden for to år 140/1.243Ω11,3%. Af de 157 opererede patienter blev 15 opereret mindst to gange allerede i opfølgningsperioden Prædiktorer for lændepatienternes sygdomsforløb I tabel 1 og 2 er lændepatienterne som anført i tabelteksten fremstillet dels som en samlet gruppe, dels i to undergrupper. Svarende til de primære måleparametre ryg- og bensmerter, funktionsniveau og indtagelse af smertestillende medicin var alle grupperne lige symptombelastede. Der skete en sikker forbedring af alle disse parametre. Bedringen var iøjnefaldende hos patienterne med nerverodspåvirkning sammenlignet med gruppen uden. Bedringen i funktionsniveau var således 49% mod 19%, bedringen i rygsmerter var 44% mod 21%, og bedringen i bensmerter var endnu tydeligere, nemlig 63% mod 29%. Ryg- og bensmerter uden kliniske tegn på diskusprolaps var således forbundet med en dårligere prognose. Tilstedeværelse af en sag om uafklaret økonomisk kompensation ved inklusionen korrelerede med et dårligt resultat efter et år, hvilket fremgår af tabel 3. Hos undersøgte patienter var der oplysninger om mindst et krav om økonomisk kompensation hos 336. For 125 patienter var oplysningerne mangelfulde. Der var Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands Amt med fokus på behandlingen af diskusprolaps 20

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Diskus er betegnelsen for den elastiske

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2 0 1 1 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2011; 11(2) Når sygehus

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

Evaluering. Der har altid hersket en stor usikkerhed om den korrekte håndtering af rygpatienterne, og mange faggrupper er involverede.

Evaluering. Der har altid hersket en stor usikkerhed om den korrekte håndtering af rygpatienterne, og mange faggrupper er involverede. Tværfagligt auditprojekt om patienter med rygproblemer i Region Sjælland Indledning: Evaluering Med støtte fra kvalitets og forskningsfonde for kiropraktorer, fysioterapeuter og praktiserende læger i Region

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afdelingsrapport for ambulante patienter på Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift:

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift: ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns CPR-nr.: Egen læges navn og adresse: 1 Hvad er årsagen

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Børneafdeling A Skejby Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009 for Region

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

ANSØGNING OM INVALIDEPENSION

ANSØGNING OM INVALIDEPENSION ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: Cpr.nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns cpr.nr.: Egen læges adresse: 1 Hvad er årsagen til din

Læs mere