Rapport Helbredskontrol ved natarbejde. OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. november 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport Helbredskontrol ved natarbejde. OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. november 2010"

Transkript

1 Rapport Helbredskontrol ved natarbejde OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus november 2010 Udarbejdet af Anne Wiuff Raun Arbejdsmiljøkonsulent Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Sdr. Boulevard 29, indgang 112, 9. sal 5000 Odense C

2 Indholdsfortegnelse 1. Hovedkonklusion Indledning Metode Helbredskontrol ved natarbejde Ansættelsesforhold Helbred Kost Motion Søvn Powernapping Graviditet Indstilling til natarbejde Konklusion og opfølgning Kildehenvisning Bilag Bilag 1: Kroniske lidelser Bilag 2: Symptomer relateret til natarbejde Side 2

3 1. Hovedkonklusion Kun et lille antal ansatte har valgt at svare på skemaer og vælge helbredssamtaler efterfølgende i helbredskontrol ved natarbejde. Alligevel er der dukket problemstillinger op af arbejdsmiljømæssig karakter, som kan være med til at forbedre forholdene for flere med natarbejde, hvis der tages handling på dem: Arbejdstidstilrettelæggelse Powernapping Fastlagte skriftlige handleplaner, hvor to afsnit deles om en person til plejen Dialog på personalemøder med fokus på kost, søvn og motion under natarbejde Mulighed for at kunne deltage i møder, undervisning og sociale arrangementer ved natarbejde Fokus på individuel APV til gravide med natarbejde Overveje supervision/mentorordning for ansatte med natarbejde Øge fokus på muligheden for helbredskontrol ved natarbejde 2. Indledning I følge et EU- direktiv 93/104/ EF af 23. november 1993, fulgt op af en dansk lov om gennemførelse af dele af arbejdsdirektivet af lov nr. 248 af 8. maj 2002 skal der tilbydes helbredskontrol til natarbejdere med mindst 300 timer natarbejde årligt, eller hvis mindst 3 timer af den daglige arbejdstid ligger om natten, mellem kl Siden begyndelsen af 2007 har det tidligere Sygehus Fyn haft et tilbud om helbredskontrol ved natarbejde. I forbindelse med fusionen af Odense Universitets Hospital og Sygehus Fyn besluttede Fælles MEDUdvalget (FMU) for OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus (OUH) i efteråret 2008, at tilbuddet om helbredskontrol ved natarbejde skulle omfatte samtlige ansatte (både nyansatte og allerede ansatte) på OUH. EU-direktivet er ikke en egentlig helbredsundersøgelse af natarbejdere. Formålet er at sætte fokus på de arbejdsmiljømæssige vilkår for natarbejde og at bringe natarbejde til dialog, så man på sigt kan forbedre forholdene arbejdsmiljømæssigt og tilstræbe at forebygge helbredsgener og sygdomme hos den enkelte natarbejder. Helbredssamtalen er tænkt som en mulighed for den enkelte natarbejder til at få sat en tankerække i gang med hensyn til selv at være aktiv med at ændre forhold ved natarbejdet, så det giver mindre eller intet ubehag. Siden maj 2009 har helbredskontrol ved natarbejde været en permanent ordning på OUH. Dette er den første rapport, hvorfor der ikke er materiale fra tidligere at sammenligne resultaterne med. 3. Metode Materialet til helbredskontrol ved natarbejde er godkendt i FMU. Arbejdstilsynet blev i henhold til lovkrav informeret om, hvordan helbredskontrollerne ville blive gennemført, og havde ingen bemærkninger. Helbredskontrol ved natarbejde er et frivilligt tilbud for alle ansatte med natarbejde, der er omfattet af EU s kriterier for natarbejde. Alle ansatte har mulighed for at besvare et elektronisk spørgeskema via intranettet Ved afslutningen af besvarelsen kan den ansatte ønske en opfølgende helbredssamtale. Helbredssamtalen tager udgangspunkt i besvarelsen af skemaet. Side 3

4 Ønskes en helbredssamtale, kontaktes den ansatte og tidspunkt for helbredssamtale planlægges. Helbredssamtalerne er planlagt til at vare ca. 1-1½ time og afholdes et neutralt sted, hvor helbredssamtalen kan gennemføres uden afbrydelser. Helbredssamtalens indhold er: Råd og vejledning til at have natarbejde Tips og facts til hvad den enkelte natarbejder selv vil kunne gøre i forhold til det at skulle arbejde på skæve tidspunkter Dialog omkring egne muligheder for aktivt at kunne eventuelt forbedre egne vilkår ved natarbejde. Alle oplysninger i denne rapport er samlet gennem den skriftlige besvarelse af spørgeskemaerne og helbredssamtalerne og er behandlet fortroligt for at undgå genkendelse. Helbredskontrol ved natarbejde vægter det arbejdsmiljømæssige, da det forventes på sigt at komme flest mulige ansatte til gode. Kommer der ved helbredssamtalen helbredsmæssige problemstillinger frem, kan den ansatte opfordres til: At få målt sit blodtryk i forbindelse med helbredssamtalen. At søge egen læge, hvis den ansatte føler sig dårlig fysisk, så der kan iværksættes undersøgelse og eventuel behandling. At tale/have dialog med egen leder om mulighed for at tilrettelægge natarbejdet anderledes, få medindflydelse på planlægningen i perioderne med natarbejde. Eventuelt undgå at have natarbejde ved store gener. Er der under helbredssamtalen noget, der tyder på, at natarbejde er betydeligt belastende for den ansattes helbred, er det muligt at henvise til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling. Den ansatte skal give accept til dette. 4. Helbredskontrol ved natarbejde Der er udarbejdet to pjecer vedrørende helbredskontrol ved natarbejde. Den ene indeholder informationer til ledere og den anden indeholder informationer til medarbejdere med natarbejde (pjecer vedlægges til FMU behandlingen). Medio maj 2009 blev der sendt brev vedlagt de 2 forskellige pjecer vedrørende helbredskontrol ved natarbejde til alle afdelingsledelser med opfordring om, at tilbuddet blev bragt videre via deres Lokale MED- Udvalg og ud i afsnittene. Endvidere blev det annonceret som forsidenyt på OUH s intranet. Der er efterfølgende orienteret om tilbuddet via nyhedsbrev fra Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø og på OUH s intranet flere gange. Tilbuddet er permanent. Fra midten af maj 2009 og frem til d. 31. august 2010 har 137 besvaret skemaet. 182 skemaer har været åbnet og er ikke besvaret. Side 4

5 Figur 1: Fordeling af besvarelser ønsker ikke samtale antal samtaler ikke ansat i organisationen aftale om samtale mangler nyt job 65 ved ikke om samtale ønskes 14 af de ønskede samtaler, har været problematiske at planlægge. Årsag: Ingen svar på telefonopkald og mail trods flere henvendelser. Vagter er lavet om flere gange, så aftaler er aflyst. 5 har på grund af deres gener i relation til besvarelsen af skemaet fået andet arbejde, hvor de er blevet fri for natarbejde og efterfølgende er de frafaldet ønsket om samtale. 6 fra Psykiatrien har besvaret skemaer, da de har kunnet komme på intranettet. De er ikke ansat i regi af OUH og er derfra blevet afvist. Figur 2: Besvarelser har været fordelt på følgende afdelinger: 1 Afd. A Afd. B Afd. C Afd. D(O) afd. D (S) Afd. G (O) Afd. H Afd. I Afd. K (S) Afd. L Afd. M (O) Afd. M (S) Afd. N Afd. O (O) Afd. P Afd. R Afd. T Afd. U Afd. V Afd. X Afd. Y Afd. Z AMA Brugerservice/Information Fødegang (O) KIA Side 5

6 Besvarelser er kommet fra 26 afdelinger siden maj I samme periode er der ikke mange afdelinger i Svendborg, der har benyttet tilbuddet. I perioden januar 2007 og frem til februar 2008 blev der gennemført helbredskontrol ved natarbejde på det tidligere Sygehus Fyn, hvor der var 142 besvarelser og 57 samtaler. 2 ansatte fra Svendborg har benyttet muligheden for opfølgning på deres tidligere helbredssamtale. Figur 3: Fordeling efter stilling(alle besvarelser) Stilling ukendt Sygeplejersker Social-og sundhedsass. Sygehjælpere Lægesekretærer Læger Receptionister Jordemødre Bioanalytikere Der har været flest besvarelser indenfor plejen, som også er det største område. 4.1 Ansættelsesforhold Figur 4: Ansat antal timer pr uge <20 timer timer timer timer timer 41 Hovedparten af medarbejderne har ansættelse 33-37timer/uge. Ved helbredssamtalerne gav fuldtidsansatte medarbejdere ofte udtryk for at have svært ved at klare skiftene fra dag til nat og omvendt. De fuldtidsansatte gav udtryk for at mangle fridage. Især hvis hver vagtperiode var 2-4 nætter. Mange ansatte med natarbejde har mellem 6-9 nattevagter fordelt over 4 uger. Det giver ikke mulighed for optimale vilkår ved skift af vagttyper til at kunne holde tilstrækkelig fri. Nogle afsnit vælger at Side 6

7 have et rul fordelt over 8-16 uger. Det giver en anderledes mulighed for at placere natarbejdet, men det ændrer ikke problematikken med, om der er fridage nok. Der er fortsat afsnit, der planlægger dagarbejde efter en sovedag. Det er kun få, der synes det er i orden, da mange ansatte ikke når at omstille sig efter natarbejdet, men føler sig som zombier flere dage efter afslutning af natarbejde perioden. Deltidsansatte med natarbejde har flere fridage at kunne placere i forbindelse med natarbejde. Nogle ansatte oplever dog, at deres natarbejde er placeret meget samlet med kun få fridage imellem efterfulgt af lange fri perioder. Det opleves som meget belastende, da det varer flere dage at komme over natarbejdet. Mange ansatte med natarbejde føler et behov for at møde i dagvagt før en nattevagt(vil gerne kende patienterne). Ofte kan de ikke gå hjem før kl. 15. Det kan give gener, da det kan være svært både at koble fra, hvile og tage hensyn til familien før nattevagten starter Mange ansatte har også en længere transporttid begge veje. Figur 5: Hvilken vagttype har du? 9% 18% 31% fast nattevagt 2-holdsskift 3-holdsskift Andet 42% En stor del af natarbejderne har valgt at have 2-holdsskift eller fast natarbejde. Andet dækker bl.a. tilkaldevagt. Mange ansatte starter med 3-holdsskift, men efter en periode finder de ud af, at det er mindre belastende at arbejde i 2-holdsskift. Der er stadig ansatte, som foretrækker at have fast natarbejde. I enkelte afsnit kan den ansatte selv være medstemmende om, hvornår nattevagter skal placeres, så familielivet kan hænge bedre sammen. Ved medbestemmelse trives de faste nattevagter utroligt godt med natarbejde og angiver også at være hurtige til at omstille sig på fridagene. Side 7

8 Figur 6: Har du tilkaldevagt om natten? 9 ja nej 124 Tilbuddet om helbredskontrol gælder også personale med tilkaldevagt. Umiddelbart har kun få med tilkaldevagt besvaret spørgeskemaet. Kun en enkelt har valgt at have helbredssamtale. Figur 7: Hvor lang er nattevagten på din arbejdsplads?(gerne flere svar) ,5-8 time 8,25-8,5 time 11,5-12 time andet De fleste ansatte har nattevagt mellem 7,5 timer til 8,5 timer. Enkelte har valgt 12 timers vagter. De lange vagter er attraktive for de ansatte, der ønsker flere fridage, men økonomisk har behov for en fuldtidsansættelse. Men nogle føler, at de kun går på arbejde og sover de weekender, hvor de har 12-timers vagter. Guleroden til at fortsætte er de ekstra fridage, de opnår ved at arbejde koncentreret. Ved vagtlængder på 12 timer gav de ansatte udtryk for stort behov for at kunne powernappe. Figur 8: Indflydelse på planlægning af egne vagter 1% 34% 65% ja nej ikke besvaret Side 8

9 Mange af natarbejderne er tilknyttet afsnit, hvor den enkelte medarbejder er med til at tilrettelægge sin arbejdsperiode. De gav udtryk for at have større accept af natarbejde, når de var medbestemmende om placeringen af nattevagterne. Ansatte i fast natarbejde(selvvalgt af familiehensyn, eget ønske eller andre årsager) syntes også, at natarbejde var i orden for deres vedkommende. Cirka halvdelen af de medarbejdere, der havde helbredssamtale og var i fast natarbejde, havde selv valgt, hvordan deres nattevagter skal placeres på vagtplanen. I mange afsnit har de ansatte medindflydelse på planlægning af deres arbejdstider og dermed også på natarbejdet. Ansatte med den mulighed angiver generelt, at de trives bedre med natarbejde i forhold til tidligere, hvor de ikke var medbestemmende om vagtplanlægningen. I afsnit, hvor en stor del af aften/natarbejde er med fast personale, gav de ansatte udtryk for problemer med, at de øvrige ansatte ikke begreb, hvad der skete uden for ens faste arbejdstid. Derved følte nogle natarbejdere, at der var manglende respekt om det arbejde, man udførte. Dagpersonalet kom bl.a. med udtalelser om, at der var god tid om natten til at klare arbejdsopgaver, man ikke nåede om dagen. Det har stor betydning, at alle kender hinandens arbejdsgange over hele døgnet. I relation til at være på natarbejde har enkelte afsnit bemanding af én ansat med mulighed for at få hjælp fra et naboafsnit. Det kom frem ved samtalerne, at nogle ansatte føler sig alene trods samarbejdsmuligheden. Nogle af de ansatte mente ikke, der var lavet aftaler med naboafsnittet vedrørende muligheden for afløsning til blandt andet at powernappe. Det er vigtigt, når den type arbejde forekommer, at personen har fastlagte/skriftlige handleplaner, så det ikke skaber utryghed ved arbejde, og at man i samarbejde med naboafsnittet aftaler hjælpemuligheder. Alene arbejde kan være en faktor til et dårligere psykisk arbejdsmiljø. Enkelte natarbejdere føler en form for alene arbejde, når de ikke har mulighed for kollegial sparring med en kollega med samme uddannelse. Det gør sig især gældende, når den ansatte kun har kort tids arbejdserfaring inden start på natarbejde. Alle ansatte, som kun havde været i nattevagt i en forholdsvis kort periode, havde haft en oplæringsperiode dog af varierende længde. Andre befinder sig godt med ansvaret ved at arbejde alene, og er i stand til at planlægge og få lavet aftaler, så de er tilfredse med deres arbejdssituation om natten. 4.2 Helbred Figur 9: Helbred generelt 5% 6% 47% 42% fremragende vældig godt godt mindre godt I en vurdering af egen helbredstilstand befinder flertallet af besvarelserne sig på godt og vældig godt. Nogle få betragter deres helbred som værende mindre godt eller fremragende. Side 9

10 Figur 10: Kronisk lidelse 24% ja nej 76% Af de 137 besvarelser har 33 medarbejdere kroniske lidelser. Nogle få havde flere kroniske lidelser. Det er dog usikkert, om tallet er validt, da ikke alle opfatter for eksempel forhøjet blodtryk som en kronisk lidelse. Figur 11: Typer af kroniske lidelser i % Muskel/skeletlidelser Neurologiske lidelser Mave/tarmlidelser 3 Hjerte/kar lidelser 14 8 Endokrinologiske lidelser Gynækologiske lidelser Allergiske lidelser Psykiske lidelser Bilag 1 viser, hvad de enkelte kategorier dækker. Hudsygdomme Ingen ansatte med kroniske lidelser mente, det var et problem at have nattevagt i forhold til deres lidelse. Der var tilbud om måling af blodtrykket, men kun 11 modtog tilbuddet. 3 havde forhøjet blodtryk og blev opfordret til at kontakte egen læge. Mange angav i de skriftlige besvarelser at have symptomer/ gener relateret til natarbejde. Side 10

11 Figur 12: Gener ved natarbejde 43% ja 57% nej Generne er meget forskelligartede og er samlet i større grupper. Bilag 2 viser, hvad de enkelte kategorier dækker. Mange er plaget af flere gener, når de har natarbejde. Figur 13: Gener og symptomer relateret til natarbejde 1% 11% 2% 6% 5% 19% Muskel/skeletgener Mave/tarm problemer Neurologiske gener Hjerte/karlidelser Immunforsvar Stofskifte Psykisk påvirkning 20% 12% 5% Mental påvirkning Fysisk påvirkning Søvnproblemer ved vagtskift 14% 4% Gener fra omgivelser 1% Kostændringer Ved helbredssamtalerne har der været talt med den enkelte medarbejder om generne, der er beskrevet i besvarelsen. Mange af generne kan relateres til, at de ansatte ændrer døgnrytme og derved ændrer tidspunkt for indtagelse af kost, væske og søvnmønster. Nogle natarbejdere har øget infektionsrisiko i perioder med natarbejde, hvorfor der skal være opmærksomhed på, om sygefraværet kan skyldes natarbejde. Mange ansatte føler også at døgnrytmeskiftene påvirker dem psykisk og mentalt. Omgængeligheden svinder ofte i forbindelse med natarbejde. Side 11

12 Figur 14: Har du indenfor det det sidste år haft lidelser /gener, du har søgt læge for? ja nej ubesvaret Af de 50 ansatte, der havde svaret ja, var der kun få, som havde svaret på, hvilke lidelser de havde søgt læge til. Derfor er der ikke vurderet på det indkomne materiale. Ved helbredssamtalerne tales der ud fra det besvarede skema. De ansatte supplerer ofte besvarelserne med oplysning om gener i form af øget infektionstendens, muskel/skeletlidelser og neurologiske gener. Nogle gange søger de læge for generne men ofte tillægges de skifteholdsarbejdet og den ændrede døgnrytme. Derfor registrerer de dem ikke i besvarelserne. 4.3 Kost Figur 15: Hvad spiser du på nattevagt? Frugt Grønt Varm mad 42 Kold mad 50 Grovkornsprodukter Hvidt brød/ blødt brød/kager/slik Mælkeprodukter Andet Der spises hovedsagelig medbragt mad (varm mad eller rugbrød/grovbrød), salat, frisk frugt og grønt eller brød købt af afsnittets kaffekasse. Flere ansatte oplyser, at natarbejde øger deres lyst til slik og kage. Der skal noget ekstra til for at klare natarbejdet. Der var mulighed for flere svar. Side 12

13 Figur 16: Hvad drikker du på nattevagt? 1% 22% Te 34% kaffe Sukkerholdige drikke mælkeprodukter Vand/usødet saft 6% 11% 26% Andet Ved samtalerne oplyser flere ansatte, at de glemmer at drikke, når de har natarbejde eller drikker utilstrækkeligt. Dette giver nogle gener hen over natten i form af nedsat aktivitetsniveau og manglende evne til at koncentrere sig. Enkelte oplever også at vågne op med tendens til at være tung i hovedet og have hovedpine. Generne plejer sædvanligvis at forsvinde ved indtagelse af væske. Der var i dette spørgsmål flere svarmuligheder. De fleste drikker ikke kun et produkt, men veksler mellem 2-4 produkter. (Der var flere svarmuligheder.) Figur 17: Ændrer du kostvaner, når du har nattevagt? 50% 50% ja nej Halvdelen af besvarelserne giver udtryk for, at kostvaner ændres ved natarbejde. Det er meget forskelligt, hvad ændringerne består i. Mange har svært ved at forholde sig til indtagelse af morgenmad om eftermiddagen. Varm mad, når man lige er stået op, kan for nogle være en stor overvindelse. Enkelte taber appetitten helt og spiser kun minimalt i perioder med natarbejde. Interessen for det, der spises, mindskes også. Nogle bliver meget lækkersultne og spiser mere efter lyst end efter sundhedsprincipperne. Side 13

14 Figur 18: Ændrede kostvaner og opfattelse af helbred ved natarbejde 19% 35% fremragende vældig godt 21% godt mindre godt 25% Sammenligner man ændrede kostvaner og egen opfattelse af helbred ved natarbejde, synes helbredet at være til den ringere side. Det kan være tilfældigt, men 35 % af de ansatte med ændrede kostvaner føler helbredet er mindre godt, hvorimod det kun er 15 % i gruppen for uændrede kostvaner. Gruppen af uændrede kostvaner giver udtryk for at føle sig generelt meget bedre tilpas (figur 19). Sammenligner man sin egen opfattelse af ens helbred, så mener 60 % af de ansatte med uændrede kostvaner, at deres helbred er fremragende eller vældig godt, hvor det kun er 40 % af de ansatte med ændrede kostvaner, der befinder sig i den gruppe. Figur 19: Uændrede kostvaner og egen opfattelse af helbred ved natarbejde 15% 25% 31% fremragende vældig godt godt mindre godt 29% 4.4 Motion Mange ansatte med natarbejde finder overvindelsen til at dyrke motion så svær, at de vælger at afstå fra aktiviteter eller reducerer aktiviteterne kraftigt i perioder med natarbejde. Ved helbredssamtalerne har nogle ansatte bemærket, at motion i en eller form (f.eks. havearbejde, gåture med hunden, leg med børnene eller aktivitet på anden vis f.eks. gå til korsang), giver mere energi til at klare natarbejde. Natarbejdet bliver for dem mere overskueligt ved udførelse af aktivitet. Side 14

15 Figur 20: Motionerer du dagligt? ja nej Af de besvarede skemaer ændrer det sig for 52 ansatte. Samtalerne har bekræftet, at der sker et fald omkring motion. Natarbejdere giver udtryk for at have sværere ved at overskue at dyrke motion i perioder med natarbejde (figur 21). Figur 21: Ændrer det sig, når du har nattevagt? nej ja 4.5 Søvn Figur 22: Hvor mange timers søvn behøver du normalt? 21 8 <6 timer 6-8 timer >8 timer 108 De fleste sover mellem 6-8 timer, når de ikke har natarbejde. Side 15

16 Mange oplyser, at de føler større behov for søvn, når de har natarbejde. Af de 137 besvarelser angiver 75, at deres søvnmønster ændrer sig ved natarbejde (figur 23). Ved helbredssamtalerne har mange ansatte givet udtryk for, at det er svært at sove sammenhængende, som man plejer at gøre om natten. De fleste sover dog mellem 5-7 timer samlet med korte afbrydelser. Mange sover desuden et par timer om aftenen inden den kommende nattevagt. Sammenlagt opnår de fleste mellem 7 og 9 timers søvn. De får derved den mængde søvn, de sædvanligvis plejer at få om natten. Søvnen er ofte meget afbrudt, da de påvirkes af lydene omkring dem. Mange eksperimenterer med hvilken metode, der fungerer bedst for dem. Mange har faste ritualer/rutiner, når de kommer hjem fra natarbejde. Disse ritualer/rutiner hjælper med til at give den en form for afstresning af kroppen og mentalt, inden de går til ro. Ofte er der familiehensyn at tage i weekender. Det kan være med til at besværliggøre dækning af natarbejderens søvn. Mange har bemærket, at deres toleranstærskel er lavere. De bliver ofte lettere irritable og mindre omgængelige i perioder med natarbejde. Kombineret med de gener nogle får i forbindelse med natarbejde gør, at mange betragter natarbejde som noget, der skal overstås. De manglende ressourcer på grund af for lidt søvn/ændret søvnmønster hos en selv, smitter ofte af på familien. I perioder med natarbejde betragter nogle mødre det at være hjemme som en anledning til at tage børnene før hjem fra dagpleje/vuggestue/børnehave. Men det er ikke en succes hver gang, da den mindre søvn, man derved får, kan være et dilemma, der kan skabe utilsigtede konsekvenser i samværet med familien. Har man ikke selv fået tilstrækkelig søvn, kan ens toleranstærskel være mindre for at magte ens familie. Figur 23: Er det anderledes, når du har nattevagt? 62 ja 75 nej Side 16

17 4.6 Powernapping De fleste ansatte med natarbejde på OUH har mulighed for powernapping. Mange ansatte angiver at have fået det betragteligt bedre med at have nattevagt, efter det er muligt at powernappe. Nogle benytter ikke mulighed for powernapping på grund af: Travlhed Personalesammensætning Kan ikke få sig selv til at sove/hvile på arbejde Føler sig ikke i stand til at powernappe Enkelte er alene på en afdeling og har ikke mulighed for at powernappe Manglende ressourcer til at benytte sig af muligheden At patientklientellet er så plejekrævende, at der ikke er mulighed for at powernappe Ingen steder at powernappe Tilkaldevagt med mulighed for at sove kan ikke kaldes for powernapping Nogle afsnit gør meget ud af at skaffe rum til, at deres ansatte kan powernappe. Der kan være skaffet massagestole/hvilestole/brikse. Der kan være mulighed for at hvile i et rum, hvor der er ro fra omgivelserne. Nogle afsnit har ikke fundet mulighed for at gøre disse ting. Her må de ansatte være opfindsomme, hvis de ønsker at powernappe. Nogle ansatte påpegede, at hvilerummene/faciliteterne var meget små i forhold til den mængde personale, der er på vagt om natten. Det gjaldt især for det vagthavende anæstesipersonale, hvor der er vekslende arbejdsbyrde, og hvor der dermed også kan være meget personale i perioder, der forsøger at komme til at hvile mellem arbejdsopgaverne. Figur 24: Har du mulighed for pow ernapping? 22% ja nej 78% Side 17

18 4.7 Graviditet Det er meget forskelligt om en gravid er i stand til at have nattevagt. Der bliver ikke spurgt til graviditet i spørgeskemaet. Umiddelbart er der kun enkelte gravide ansatte, der har ønsket helbredssamtaler. I følge OUH s i graviditetspolitik skal de gravide have udarbejdet en individuel APV i samarbejde med den enkelte afdelingssygeplejerske/funktionsleder, derfor blev der ved helbredssamtalerne spurgt til dette. 9 var gravide. 5 havde fået lavet en individuel APV med lederen. 2 havde endnu ikke fortalt, at de var gravide, 2 var ikke klar over, at der skulle laves en individuel APV. 5 gravide havde i første kvartal øgede problemer med at omstille sig til natarbejde, hvilket forstærkede deres træthed og nedsatte deres evne til at magte natarbejde. 4 havde ingen gener. 2 var blevet sygemeldte på grund af graviditetsgener (kvalme, plukveer). 4.8 Indstilling til natarbejde Under helbredssamtalerne har et af emnerne været, hvilken indstilling de ansatte har til natarbejde. Alle ved, at umage/ skæve vagter er nødvendige, når et sygehus skal holdes i døgndrift. I forbindelse med helbredssamtalerne har enkelte ansatte givet udtryk for, at natten går hurtigere, hvis man møder ind til natarbejde i godt humør, end hvis man er sur og tvær. Begge stemninger kan forplante sig til kollegerne og påvirke det psykiske arbejdsmiljø. Det gælder om at få det bedste ud af at arbejde på skæve tidspunkter. En nattevagt er ikke nødvendigvis et frivilligt valg, men et valg mellem 2-holdsskift eller 3-holdsskift. Indstillingen til natarbejde er derfor varierende. Valget af natarbejde er ofte foretaget på grundlag af, hvordan det passer ind i familielivet, når man nu er tvunget til det. Natarbejde kan også for en periode være med til at få familielivet til at hænge bedre sammen. Familiens indstilling til natarbejde kan være med til at påvirke ens lyst i positiv eller negativ retning med hensyn til ens velbefindende under nattevagt. Den ansatte føler sig påvirket, hvis familien ikke kan trives med de tilbagevendende nattevagter. Det giver nogle af de ansatte udtryk for under helbredssamtalerne. De ansatte, hvis familier mistrives med natarbejdet, giver også udtryk for, at de inden for en kortere periode vil søge til et område uden natarbejde. De fleste ansatte, som har været til helbredssamtale giver udtryk for, at de egentlig synes, nattevagter er en rar afveksling i forhold til de hektiske dagvagter, hvor der hverken er plads til lange patientsamtaler eller til at lære kollegaer at kende. Nogle afsnit har om natten mere tid til fordybelse i afsnittets patienter, og der er bedre tid til at søge viden. Nogle faste natarbejdere oplever, at møder og undervisning ikke placeres på forskellige tidspunkter. Det giver ikke den fastansatte natarbejder mulighed for at deltage en gang imellem. Har man fast natarbejde, er det væsentlig at have mulighed for at deltage i møder, kurser og sociale arrangementer, så man føler sig involveret i afsnittet. Enkelte natarbejdere oplever ligeledes, at fast dagpersonale ikke kender kollegaerne om natten, og heller ikke hilser, når de mødes ved vagtskifterne. Det nedsætter samhørigheden i et afsnit, hvis man ikke føler sig tilknyttet de kollegaer, der er i afsnittet. Side 18

19 5. Konklusion og opfølgning Helbredssamtalen giver mulighed for, at man kan fokusere på det, der har med natarbejde at gøre. Det giver mulighed for at fokusere på, om det er muligt at ændre ved nogle ting, så vilkårene kan forbedres. Hovedparten af medarbejdere, der har haft samtale, kan godt lide at have natarbejde men vil gerne forebygge, at de får gener. Der er fortsat ansatte, hvor forholdene kan forbedres omkring arbejdstidstilrettelæggelse. Ud fra samtalerne trives personale med indflydelse på egen vagtplanlægning bedre end personale med lav indflydelse på vagtplanlægning. Mulighed for at have medindflydelse på egen vagtplanlægning bør indføres i hele organisationen. Det har betydning, at de ansatte har mulighed for at powernappe om natten. Det bør tydeliggøres ved hjælp af en politik omkring powernapping både centralt og lokalt. Samtidig må de enkelte afdelinger medvirke til, at der er gode fysiske muligheder for alle for at powernappe. Det er væsentligt at være opmærksom på, at nogle ansatte har brug for, at der er fastlagte, skriftlige handleplaner og aftaler for, hvordan man skaffer hjælp i forbindelse med, at 2 afdelinger deler personale, for at skabe tryghed i arbejdet. Desuden bør det overvejes, om ansatte i begyndelsen, hvor de har natarbejde, kan have gavn af en mentor og eventuel mulighed for supervision for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Indtagelse af ordentlig kost under natarbejde synes at have en betydning for de ansattes almene velbefindende. Mange ansatte har fokus på kost, søvn og motion, men finder det ikke altid som værende af betydning for velværet i forbindelse med natarbejde. Det kunne være et fremadrettet fokusområde. De enkelte afsnit bør bringe det til dialog/diskussion ved personalemøder. Opmærksomhed på udarbejdelse af en individuel APV til den gravide. Den kan være med til at den gravide med umage vagter kan få et bedre forløb af graviditeten. Der har ikke været stor søgning til helbredskontrol ved natarbejde. Man kunne supplere det med at holde gå hjem møder, hvor det var muligt at have en blanding af oplysning og dialog om natarbejde med. Her bør opfordres til, at ansatte med natarbejde besvarede skemaerne og tog imod tilbud om helbredssamtale. Det vil have større effekt, hvis der skal ske ændringer af de arbejdsmiljømæssige forhold. Tilbuddet skal gøres mere tydeligt for nyansatte eventuelt ved at sende pjecen med ud med ansættelsespapirerne og/eller ved introduktion til ens arbejde i de enkelte afsnit. Der er behov for at iværksætte en kampagne med fokus på tilbuddet. Det er tidligere gjort via nyhedsbrev fra Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø. Man kan også tænke på at lave plakater og løbende have en reminder på forsiden af intranettet. Der har været en overvejende positiv tilkendegivelse fra de ansatte, der har sagt ja til en helbredssamtale. Side 19

20 6. Kildehenvisning 1. EU-direktiv om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden nr. 93/104/EF, 23. november Web-adresse: lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do%3furi%3doj:l:2003:299:0009:0019:da:pdf&ei=jnlms6- ydihh- Qb2jMmQDQ&sa=X&oi=nshc&resnum=1&ct=result&cd=1&ved=0CAgQzgQoAA&usg=AFQjCNGF3 Ew7oPFnHirS7eL1MeKyLIiPiw 2. Arbejdstilsynets AT-vejledning: Helbredskontrol ved natarbejde: 3. Lov om gennemførelse af dele af arbejdsdirektivet lov nr. 896 af 24. august Web-adresse: 4. Arbejdstid og fritid. Webadresse:http://www.arbejdsmiljoweb.dk/Trivsel/balance/materiale_om_balance/arbejdstid_og_fri tid2.aspx 5. Arbejdsmiljø Temahæfte fra BAR SOSU. Webadresse: ilj%c3%b8.aspx 6. Søvn og powernapping ved vagtarbejde Gode råd til nattevagten om søvn og powernapping rapport og gode råd omhandlende vagtsystemer og powernapping. Web-adresse: 7. Håndbog om psykisk arbejdsmiljø afsnit om skifteholdsarbejde. Web- adresse: 8. Natarbejde. Web-adresse: 9. Natarbejde og risiko for brystkræft, notat udarbejdet af Arbejdstilsynet: 7. Bilag 1. Liste til klassificering af gener ved natarbejde 2. Liste til klassificering af 3. Oplysninger benyttet ved samtalerne Side 20

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Inspiration til afsnitslederen og arbejdsmiljøgruppen Indledning Der findes en del materiale om, hvordan den enkelte medarbejder kan spise sundt, motionere og få gode sovevaner

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Natarbejde påvirker dit helbred, din hverdag og dit samvær med venner og familie. I denne pjece kan du læse om, hvad du skal

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Natarbejde. hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? TID-skrift nr. 2, juni 2007

Natarbejde. hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? TID-skrift nr. 2, juni 2007 Natarbejde hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? Fokus på natarbejde hvorfor nu det? Arbejder du om natten fast eller på skiftende vagter? Så En rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler gør

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i VestLiv årgang 89? (sæt kun ét kryds) Stedfar/ morens samlever Andet

3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i VestLiv årgang 89? (sæt kun ét kryds) Stedfar/ morens samlever Andet Dagens dato 2 0 Dag Måned År Baggrundsoplysninger 1. Er du kvinde eller mand? Kvinde Mand 2. Hvornår er du født? Dag Måned 1 9 År 3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i VestLiv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte Helbredskontrol ved natarbejde en pjece til tillidsvalgte 1 Helbredskontrol 2 ved natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Slip godt fra et liv med nat- og skifteholdsarbejde

Slip godt fra et liv med nat- og skifteholdsarbejde Slip godt fra et liv med nat- og skifteholdsarbejde pjece til gode vaner og helbredskontrol Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Natarbejde og skifteholdsarbejde BAR transport og engros Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl..

Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl.. Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til mig senest 3 dage før, vi skal mødes. Udfyld spørgeskemaet så godt du kan

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping For nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping for nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Dato Bemærkninger Ansvarlig Projektbeskrivelse 100605 Lise Sommer Godkendt

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Natarbejde fakta og gode råd

Natarbejde fakta og gode råd Natarbejde fakta og gode råd Indhold Fagligt Fælles Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 3f@3f.dk www.3f.dk September 2013 Redaktion: Anne Helene Garde, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

INDIVIDUELT INTRODUKTIONSPROGRAM FOR NYANSATTE

INDIVIDUELT INTRODUKTIONSPROGRAM FOR NYANSATTE INDIVIDUELT FOR NYANSATTE I SYGEHUS NORD Navn Stilling Sygeplejerske Afdeling Ortopæd kirurgisk afsnit H1 Ansat dato Navn på nærmeste leder Kirsten Christiansen Navn på tilknyttet mentor Telefonnummer

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Helbredskontrol. ved natarbejde

Helbredskontrol. ved natarbejde Helbredskontrol ved natarbejde CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8027 Fax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Redaktion: Keld Høgh Layout: Thomas Olivarius

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Mørke sider ved skiftetjeneste

Mørke sider ved skiftetjeneste Mørke sider ved skiftetjeneste H e l d i g v i s k a n b å d e d u o g d i n a r b e j d s p l a d s g ø r e s k i f t e t j e n e s t e n m i n d r e s u n d h e d s s k a d e l i g 1 Om projekt Skiftehold

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

2. udgave Mørke sider ved skiftetjeneste

2. udgave Mørke sider ved skiftetjeneste 2. udgave Mørke sider ved skiftetjeneste H e l d i g v i s k a n b å d e d u o g din arbejdsplads gøre skiftetjenesten mindre sundhedsskadelig 1 Om projekt Skiftehold Projekt Skiftehold har fra 2003 til

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

INDHOLD. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk

INDHOLD. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk NATARBEJDE INDHOLD Menneskets døgnrytmer... 3 Søvn... 4 Helbred... 5 Ulykker... 7 Fritid... 7 Gode råd til forebyggelse af helbredsproblemer... 8 Hvad kan du selv gøre?... 10 Hvad siger loven om skifteholdsarbejde?...

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Guide. Foto: Iris. August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Styrk dit liv med Chris MacDonald. sund. på jobbet

Guide. Foto: Iris. August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Styrk dit liv med Chris MacDonald. sund. på jobbet Foto: Iris Guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan sund holder du på jobbet Sådan holder du d PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Instruktion. Med venlig hilsen

Instruktion. Med venlig hilsen Instruktion Spørgsmålene i dette skema handler mest om helbred, trivsel og arbejdsforhold. Hvis du ikke er i arbejde, skal du udfylde de første 9 sider i skemaet. Skemaet handler om dine forhold og din

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Bedes udfyldt inden kostvejledning og medbringes! Brug god tid til besvarelsen, det du kan og vil, da hvert spørgsmål er af stor vigtighed. Anette Gammelgaard + Ernæringsterapeut

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere