Sune Liisberg. Schelling og Nietzsche som kritikere af Descartes. - Introduktion til tekstudvalgets problemstilling
|
|
- Hans Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sune Liisberg Schelling og Nietzsche som kritikere af Descartes - Introduktion til tekstudvalgets problemstilling Ingen sætning har vel spillet en så stor, og for nogle irriterede rolle i den nyere tids filosofi som Descartes cogito ergo sum. Måske fordi der vitterlig er noget om det, som flere har forfægtet, nemlig at den nyere tids filosofi og dens problemer med dette princip får anslået sin grundtone (se Schelling 2008) og bliver givet nøglen til en port, der åbner op til et endnu uopdaget og uudforsket, men helt fast land: Den kartesianske grund (se Husserl 1992, 63-64; ). Spørgsmålet om, hvorvidt den nyere tids filosofi nu også begynder med Descartes (og parallelt med ham, Bacon, ifølge Schelling), er imidlertid omstridt. Man kunne eksempelvis fremhæve accentueringen af individet og den individuelle frihed allerede hos Cusanus og Pico, det vil sige, man kunne gribe tilbage til renæssancen (se Sløk 1989, , 137). Og havde Descartes princip haft en særlig praktisk-normativ implikation, kunne man i stedet ligeså vel have godtaget Nietzsches fortælling om den vestlig-kulturelle dekadences historie, som allerede begynder med Sokrates, der angiveligt satte (selv)erkendelsen højere end livet. Men den tryllebundethed af cogito-argumentet og som følge heraf den kredsen om det subjektive, som Schelling taler om (se Schelling 2008), synes at komme af, at vi hos Descartes simpelthen bliver præsenteret for en sætning, der som resultat af en beslutning om at tvivle metodisk om alt, da tilsyneladende står som vort eneste urokkelige princip. Samtidig kan ethvert forstandigt væsen frit selv føre sig frem til dette jeg tænker, altså er jeg, eller jeg har bevidsthed, altså eksisterer jeg, hvilket måske er et bedre udtryk, da Descartes forstår cogito /tænkning bredt som omfattende alt bevidsthedsmæssigt. Sætningen cogito ergo sum findes imidlertid ikke i Descartes egne, offentliggjorte skrifter i nøjagtigt denne form (se fx Brands 1982, 9). Men det er nu engang i den latinske udgave, at overleveringen har beseglet Descartes [ Slagmark 52/ 2008 p ] Slagmark 52, ny.indd :14:55
2 Sune Liisberg oprindeligt fransksprogede udsagn, der fx findes i hans lille metode-bog fra 1637, hvor det i sin mest kendte formulering netop lyder: je pense, donc je suis (Descartes 1992a, 54). I Descartes Metafysiske meditationer, der ganske vist i udgangspunktet blev forfattet på latin i 1641/42, og siden (i 1647) kom på fransk (se Beyssade & Beyssade 1992, 8), finder vi en anden variant: denne sætning: Jeg er, jeg eksisterer [Ego sum, ego existo, SL], er nødvendigvis sand, hver eneste gang jeg udtaler den eller danner den i min ånd (Descartes 1992b, 72/73). Cogito-argumentet har faktisk et ganske slående fortilfælde hos Augustin: Bliver jeg spurgt, om jeg er til, og er jeg da bange for at fejle i forhold til at besvare dette spørgsmål, så må jeg dog indse, at jeg slet ikke ville kunne tage fejl, hvis jeg ikke var til; der er således noget, der står helt fast, nemlig at jeg er til, at jeg lever, og at jeg forstår, at det forholder sig sådan (se Augustin 2002, 2. bog, 3.7). Men dette noget, der står helt fast skal hovedsageligt tjene til, at Augustin og hans dialogpartner meningsfuldt kan fortsætte deres samtale om Gud og den frie vilje; der drages ikke den konsekvens, at vi her kunne have at gøre med filosofiens førsteprincip. Der skulle beslutningen om en metodisk tvivl til, og den beslutning tager først Descartes (se Schelling 2008). Om cogito-argumentets status og reception i filosofiens historie skriver Hartmut Brands imidlertid: Nu er det ganske vist et faktum i filosofihistorieskrivningen, at man virkningshistorisk lader filosofien om subjektiviteten qua selvbevidsthed starte med Descartes CA [ = cogito-argument, SL]. Dette er imidlertid med hensyn til den aldrig opnåede afklaring af dets mening muligvis selv bare et indicium derpå, at man, som Schopenhauer siger, i den blotte følelse af dets vigtighed har snakket det efter, uden at have en tydelig forståelse af dets mening. (Brands 1982, 243). Dette burde være grund nok til fortsat at beskæftige sig med tekster, der tager Descartes cogito-argument (og metafysik) op til kritisk overvejelse, det vil sige: Som hverken bare snakker det efter, eller blankt afviser det, i begge tilfælde i den tro, at man jo så udmærket ved, hvad der menes. Ifølge Schelling der ligesom Schopenhauer og Nietzsche havde blik for, at cogito-argumentet og dets problemer har med dets sprogbundethed at gøre er ytringsdimensionen nu helt afgørende for cogito-argumentets meningsfuldhed, da allerede den blotte tanke Jeg er kan forstås som en indre ytring og forudsætter et talende jeg (Brands 1982, 150). I forlængelse heraf skriver Brands videre om Nietzsches kritik af cogito-argumentet: Da Descartes formulerer CA et [cogito-argumentet, SL] sprogligt, kan det ikke være nogen umiddelbar, første erkendelse (Brands 1982, 249). Nietzsche antager nemlig, at Descartes selv fejlagtigt betragtede cogito-argumentet som en umiddelbar 140 Slagmark 52, ny.indd :14:55
3 Schelling og Nietzsche vished altså strengt taget ikke som et argument. Og Schelling peger i overensstemmelse med Descartes egen udlægning, men med større emfase på, at cogito-argumentet da heller ikke kan have været ment som en syllogistisk slutning, for så ville argumentet som sådan ikke kunne fungere som filosofiens førsteprincip (se Schelling 2008; Brands 1982, 134). Schelling mener, at cogito-argumentet af Descartes må have været ment som et udtryk for den umiddelbare identitet mellem tænkningen og (selvbevidsthedens) væren, idet sum ligesom skulle være indbefattet i cogito (se Schelling 2008). Hegel lokaliserede Descartes modernitet deri, at Descartes gjorde tænkningen som sådan til princip for filosofien, men i en ny form, hvor evidensen af min tænknings faktum åbnede mulighederne for filosofiens indtræden i det, som Schelling på sin side kalder filosofiens anden barndom, en slags umyndighed, som den græske filosofi næsten allerede med sine første skridt var hinsides (Schelling 2008). Mens Thales af Milet havde spurgt efter det første i naturen, spurgte Descartes nu kun: Hvad er det første for mig - og svaret var: Det er jeg selv. Cogito-argumentet, der som nævnt implicerer en forudgående beslutning om at drage alt i tvivl, 1 manifesterer således en historisk enestående frigørelse fra al autoritet (Schelling 2008). Idéhistorisk kan Descartes indvirkning på tiden, der fulgte, næppe forestilles vid nok i sin udbredelse, fastslår Hegel, der af samme grund opfatter Descartes som en historisk Hero, der endnu engang startede sagen helt forfra og konstituerede filosofien på ny (Hegel 1996a, 123). Schelling er for så vidt enig, men også mere kritisk: Jeg tvivler, jeg tænker, altså er jeg! / [ ] Descartes berømte Cogito ergo sum [ ] har virket som en magisk formular (Schelling 2008). Tænkere som Schelling og Nietzsche, og i det 20. århundrede fx Jean-Paul Sartre, Dieter Henrich, Paul Ricœur og Manfred Frank, udlægger og problematiserer nu cogito-argumentet som en model for refleksivitet eller mere generelt formuleret som en middelbar erkendelse snarere end som en umiddelbar vished. 2 Som nævnt vinder cogito-argumentet først sin betydning og sandhed, når det forstås som en sproglig ytring, hvilket i sagens natur forudsætter et sprogbrugende subjekt. Derfor bør også Maurice Merleau-Ponty nævnes som en af de tænkere, der i det 20. århundrede bidrog med en væsentlig udlægning af cogitoet. I et forsøg på at genvinde muligheden for at operere med en umiddelbar dimension ved bevidstheden, og derved at befri et aspekt af den fra ordenes snare (Nietzsche 2008), introducerer Merleau-Ponty nemlig i Perceptionens fænomenologi et skel mellem på den ene side det stiltiende cogito (le cogito tacite) der som Sartres prærefleksive cogito er betingelsen for det kartesianske cogito og karakteriseret som et ikke-kognitivt, umiddelbart selvforhold (se Merleau-Ponty 2003, 462; Sartre 2007, 16) og på den anden side 141 Slagmark 52, ny.indd :14:56
4 Sune Liisberg det (ud)talte cogito (le cogito parlé). Sprog forudsætter således stiltiende, prærefleksiv selvbevidsthed, mens det omvendte ikke er tilfældet. Men som det hedder hos Merleau-Ponty, så er dette stiltiende Cogito kun Cogito, når det har udtrykt sig selv ; det stiltiende cogito er som betingelse for sproget ikke andet end som et barn ved sit første åndedræt (Merleau-Ponty 2003, 463). Tager vi nu Sartres værk, så er det tydeligt, at refleksiviteten forstået som bevidsthedens tilbagebøjning mod sig selv, ved nærmere eftersyn ikke kan begrunde bevidsthedens væren endsige da virkelighedens væren (se Sartre 2007, 14 ff., 21 ff.). Af førstnævnte grund (refleksionen kan ikke begrunde bevidsthedens væren) er det interessant, at allerede danskeren Jens Baggesen den 8. december 1793 indleder en taknemmelig hilsen, som han skriver i J. G. Fichtes gæstebog, med følgende, tilsyneladende banale omvending af Descartes sætning, som da lyder: sum ergo cogito (se Brands 1982, 11). Omtrent 80 år senere finder vi hos Nietzsche en strukturelt set lignende pointe, men med emfase på den kartesianske sætnings sprogbundethed: [ ] vi lider af ordenes sygdom og er uden tillid til hin egen fornemmelse, som endnu ikke er påstemplet med ord: som en sådan livløs og alligevel uhyggeligt virksom begrebs- og ord-fabrik har jeg måske endnu retten til om mig selv at sige cogito, ergo sum, men derimod ikke vivo, ergo cogito. (Nietzsche 1999a, 329). Jeg lever, altså tænker jeg. Det er altså egentlig livet, der burde betinge læringen efter Nietzsches opfattelse, og i dette ligger også, at det ikke mindst er i forhold til det fysiske legemes unægtelige eksistens, at Descartes begår en fejl, for tænkningen forudsætter netop livet (kroppen), og det er jo en lignende prioritet, som Baggesen antyder med sit mere tørre jeg er altså tænker jeg. Men med hvilken ret udsiges egentlig dette ergo i disse omskrivninger? Hvis jeg bare er, hvad adskiller mig så fra en sten? Hvis jeg endog lever, hvad adskiller mig da fra koen på marken? Det afgørende er altså stadig, at jeg har bevidsthed og udtrykker, at jeg forstår, at jeg er og tilmed lever (jf. Augustin ovenfor). Nu er det ikke længere tid siden end 1994, at neurologen Antonio Damasio publiserede en bog med titlen Descartes Error. Ifølge det sidste kapitel i denne bog bestod Descartes fejltagelse i den antagelse, at selv hvis kroppen ikke var til, ville sjælen ikke ophøre med at være (Damasio 2005, 249). Og selv om Damasio tilstår princippet jeg tænker, altså er jeg en logisk funktion i funderingen af Descartes prima philosophia, så fastholder han, at sætningen taget bogstaveligt netop illustrerer det modsatte af, hvad Damasio selv mener er sandt, som han formulerer det: Vi er, og så tænker vi, og vi tænker kun for så vidt, at vi er, eftersom tænkningen virkelig er forårsaget af værens strukturer og operationer (Damasio 2005, 248). 142 Slagmark 52, ny.indd :14:56
5 Schelling og Nietzsche Damasios argumenter vedrørende Descartes fejltagelse blev altså præsenteret for verden og præsenteret som en nyhed, formoder jeg så sent som i Men alt, hvad der i dag hedder noget med embodied mind, embodied social cognition, osv. forekommer mig at kunne føres tilbage til Nietzsches omformulering af Descartes magiske formular. Ligeledes er det en gammel pointe, at tænkningen forudsætter væren. Dette var Descartes faktisk allerede selv opmærksom på, men det sker ligesom i skyndingen: Og idet jeg gjorde opmærksom på, at der overhovedet intet er i dette: jeg tænker, altså er jeg som forsikrer mig om, at jeg siger sandheden hvis ikke jeg meget klart ser, at for at tænke er det nødvendigt at være: da vurderede jeg, at jeg kunne tage det som en generel regel, at de ting, som vi opfatter i skarp klarhed og med skarp tydelighed, er aldeles sande [ ]. (Descartes 1992a, 55; anden fremhævelse er min, SL). Måske ydes Descartes ikke helt, hvad der tilkommer ham i forhold til at nuancere bestemmelsen af bevidsthedens væren; man siger blot, at den er en res cogitans (se Fahrenbach 1966, 88). Men i en af de mest udbredte kilder til cogito-argumentet Om metoden, som citatet ovenfor stammer fra siger Descartes med rene ord, at han i forlængelse af opdagelsen af sit nye princip erkendte, at han var en substans, hvis hele essens eller natur ikke er andet end at tænke (se Descartes 1992a, 54). Ifølge Brands var det da heller ikke dette, at jeg er, der interesserede Descartes i første række det kunne jo anses for at være en trivialitet men spørgsmålet om, hvad jeg er (se Brands 1982, 76). Imidlertid mener Schelling end ikke, at Descartes begriber og beviser sin eksistens som et ubetvivleligt faktum; i realiteten angiver han blot en værensmåde blandt andre mulige: Dette Sum cogitans kan nu ikke ydermere have en sådan betydning, som var jeg intet andet end tænkende, som var jeg kun tilstede i tænkningen, eller som var tænkning min værens substans. For Descartes udtaler selv kun hint: Jeg tænker, idet han tænker eller tvivler, i sin tvivls aktualitet. Tænkningen er altså kun en værensbestemmelse eller en værensmåde, ja dette cogitans har sågar kun betydningen: jeg er i tænkningens tilstand. Den egentlige tænkningens tilstand er som bekendt for de fleste mennesker en højst sjælden, midlertidig, ja unaturlig tilstand, som de sædvanligvis søger at træde ud af så hurtigt som muligt. Bekendt er det schillerske: Ofte var jeg dog bare og har sandelig ikke tænkt på noget som helst. (Schelling 2008). Jeg kan altså i princippet godt være uden at tænke, men jeg kan ikke tænke 143 Slagmark 52, ny.indd :14:56
6 Sune Liisberg uden at være. Hos Schelling er skellet mellem hvad-hed og at-hed quidditas og qoudditas yderst operativt. Og når hele Descartes system i sidste ende afhænger af Gud som garant for sandfærdigheden af ethvert tænkende jegs forestillinger, så må først Guds faktiske eksistens dette at Gud er bevises. Ifølge Schelling lykkes det for Descartes imidlertid kun at bevise, hvad Gud er som det væsen, hvis værensmåde er nødvendighedens; det lykkes ham aldrig at bevise, at Gud er, og at Gud i så fald måtte være et mere i forhold til den rene nødvendighedsbestemmelse. Det er derfor ikke mindst i forhold til Descartes såkaldte ontologiske argument, at Schelling bruger sit kritiske krudt i det længere uddrag fra Om den nyere filosofis historie (1827), der er oversat i det følgende, mens Nietzsche i det ligeledes oversatte, lille fragmentuddrag fra 1885 arbejder ud fra sin kendte tese om, at vi nok ikke slipper af med Gud, så længe vi tror på grammatikken (se Nietzsche 1999b, 78). 3 Troen på grammatikken har nemlig også den mere horisontale konsekvens, at der, så længe man hænger i ordenes snare, ikke gives nogen umiddelbare visheder heller ikke for René Descartes. Noter 1 Hartmut Brands bemærker et sted i sit habilitationsarbejde,»cogito ergo sum «, at jeg ikke alene ud fra det faktum, at jeg tænker, kan slutte, at jeg tvivler; men hvis jeg tvivler, så er det gyldigt at slutte, at jeg tænker, fordi tvivlen (dubitare) ifølge Descartes er en modus ved tænkningen (cogitare), mens tænkning som sådan ikke nødvendigvis implicerer tvivl (se Brands 1982, 60). 2 Se fx Henrich 1966, 192; Ricœur 1970, 87-89; Frank, 1986, Heri ligger der desuden fra Nietzsches side en slet skjult hentydning til og et opgør med Hegels Wissenschaft der Logik, som Hegel selv præsenterer som en beskrivelse af Guds evige væsen ; denne beskrivelse sammenligner han nu med, hvad der alene bliver tilgængeligt for den, der kan sin grammatik og dermed har sproget i sin magt (se Hegel 1996b, 44, 53). Hegels negative filosofi, der tager udgangspunkt i tænkningen af den umiddelbare væren, havde imidlertid allerede været udsat for et opgør fra (den sene) Schellings side (vi kunne også nævne Schopenhauer og siden Kierkegaard m.fl.). Dette opgør lå Schelling meget på sinde (se fx Peetz 1998, XVIII), og som modstykke introducerer han sin positive filosofi, som han bygger op på en grundsten kaldet das unvordenkliche Sein altså den væren, der ikke kan tænkes forud for sin væren. 144 Slagmark 52, ny.indd :14:57
7 Schelling og Nietzsche Litteratur Augustin, Aurelius: ([387-] 2002) Den frie vilje, in: Augustins filosofiske dialoger, bd. 3, oversat af T. Damsholt, Frederiksberg. Beyssade, M. & Beyssade, J.-M.: (1992) Introduction, in: René Descartes, Méditations métaphysiques, latin-fransk, Paris, Brands, Hartmut: (1982)»Cogito ergo sum«. Interpretationen von Kant bis Nietzsche, Freiburg/München. Damasio, Antonio: ([1994] 2005) Descartes Error. Emotion, Reason, and the Human Brain, London. Descartes, René: ([1637] 1992a) Discours de la méthode, Paris. Descartes, René: ([1641/42 ; 1647] 1992b) Méditations métaphysiques, latin-fransk, Paris. Frank, Manfred: (1986) Die Unhintergehbarkeit von Individualität. Reflexionen über Subjekt, Person und Individuum aus Anlass ihrer >postmodernen< Toterklärung, Frankfurt am Main. Fahrenbach, Helmuth: (1966) Endlichkeit des Bewußtseins und absolute Gewissheit bei Descartes, in: Metaphysik und Subjektivität, FS für Wolfgang Cramer, Frankfurt am Main, Hegel, G.W.F.: (1996a) Vorlesungen über die Geschichte der Philosophie III, in: Werke, bd. 20, (udg.) E. Moldendauer & K. M. Michel, Frankfurt am Main. Hegel, G.W.F.: ([1812] 1996b) Wissenschaft der Logik I, in: Werke, bd. 5, (udg.) E. Molden dauer & K. M. Michel, Frankfurt am Main., Henrich, Dieter: (1966) Fichtes ursprüngliche Einsicht, in: Metaphysik und Subjektivität, FS für Wolfgang Cramer, Frankfurt am Main, Husserl, Edmund: ([1923/24] 1992) Erste Philosophie I. Kritische Ideengeschichte, in: Gesammelte Schriften, bd. 6, (udg.) E. Ströker, Hamburg. Merleau-Ponty, Maurice: ([1945] 2003) Phénoménologie de la perception, Paris. Nietzsche, Friedrich: ([1874] 1999a) Vom Nutzen und Nachteil der Historie für das Leben, in: Kritische Studienausgabe, bd. 1, (udg.) G. Colli og M. Montinari, München. Nietzsche, Friedrich: ([1889] 1999b) Götzen-Dämmerung, in: Kritische Studienausgabe, bd. 6, (udg.) G. Colli og M. Montinari, München. Nietzsche, Friedrich: ([1885] 2008) Cogito, ergo og sum (fragmenter), oversat af S. Liisberg, in: Slagmark, nr. 52, Århus, Peetz, Siegbert: (1998) Einleitung, in: F.W.J. Schelling, System der Weltalter, Frankfurt am Main, IX-XXXVIII. Ricœur, Paul: ([1969] 1970) Sprogfilosofi, oversat af P. Kemp og G. K. Sørensen, København. Sartre, Jean-Paul: ([1943] 2007) Væren og intet. Et essay om fænomenologisk ontologi, oversat af M. Chrom Jacobsen, Århus. Schelling, F.W.J.: ([1827] 2008) Om den nyere filosofis historie (uddrag), oversat af S. Liisberg, in: Slagmark nr. 52, Århus, Sløk, Johannes: (1989) Da mennesket tog magten, Viby J. 145 Slagmark 52, ny.indd :14:57
8 Slagmark 52, ny.indd :14:57
Den sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereKære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.
Kære selvstuderende i: Filosofi B Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. 13-16 På mailadressen: ch@kvuc.dk Eller telefonnr.:27343483/88824795
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereHerunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i Filosofi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: onsdage 13-15 På mailadressen: jw@kvuc.dk Eller telefonnr.:
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereFra logiske undersøgelser til fænomenologi
HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereJohannes Sløk-forelæser 2006
Prof. Dr. Dres. h. c. Manfred Frank Tübingen Universitet Selvkarakteristik Siden min skoletid har jeg været drevet rundt af spørgsmålet om selvbevidsthedens epistemiske status. Jeg havde også en solid
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereSARTRE EKSISTENSTÆNKNING OG SELVETS DRAMA SUNE LIISBERG, EKSTERN LEKTOR, PH.D. FOLKEUNIVERSITETET
SARTRE EKSISTENSTÆNKNING OG SELVETS DRAMA SUNE LIISBERG, EKSTERN LEKTOR, PH.D. FOLKEUNIVERSITETET 02.11.2017 PUNKTER Del 1 At tænke eksistensen og eksistere tænkningen Del 2 Eksistensens drama 2 KORT BIOGRAFI
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereEksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten
Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over
Læs mereRaymond Queneau. Litteraturens grundlag
Raymond Queneau Litteraturens grundlag Efter at have overværet en forelæsning i Halle af Wiener (ikke Norbert, selvfølgelig) om Desargues og Pappus teoremer mumlede David Hilbert tænksomt, mens han ventede
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereMaurice Merleau-Ponty og fænomenologien
Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse
Læs mereUniversity of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereArgumentationsanalyse
Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager Filosofi F14, Argumentation, Logik og Sprogfilosofi Anvendte
Læs mereEt godt liv. Et liv med fundament
Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller
Læs mereIndhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18
Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx
Læs mereJa, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ juni 2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Marianne
Læs merePå jagt efter motivationen
På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mereIntroduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden
Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF
Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):
Læs mereI begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning
I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt
Læs mereImplikationer og Negationer
Implikationer og Negationer Frank Villa 5. april 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereIndledning 7. Kapitel 1 Martin Buber 13 Mødet mellem et Jeg og et Du 13 Om at danne sig billeder 14 Ligeværdigheden i den hjælpende samtale 16
Indhold Indledning 7 Kapitel 1 Martin Buber 13 Mødet mellem et Jeg og et Du 13 Om at danne sig billeder 14 Ligeværdigheden i den hjælpende samtale 16 Kapitel 2 Paul Tillich og den sjælesørgeriske samtale
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2017 Institution VUC Lyngby [407] Uddannelse Hf enkeltfag Fag og niveau Filosofi Filosofi C bilag
Læs merePrincipperne om hvordan man opdager nye sandheder
Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie
Læs mere18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696
18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs merePraktisk Filosofi og Coaching
Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 2 Resume af Del 1:Edmund Husserl (1859-1938) Projekt: at beskrive hvordan verden fremtræder i ens bevidsthed. Søger en ren, streng, objektiv
Læs mere22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han
22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige
Læs mereKRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET
KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereIndhold. Forord Indledning... 17
Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...
Læs mereCoaching og ontologi
KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor
Læs mere6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod
En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan
Læs mereEnneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess
DE NI HELLIGE IDEER Anne & Philip 1 / 12 Neess Indhold Indledning...2 Type 8...3 HELLIG SANDHED...3 Type 5...4 HELLIG ALVIDEN HELLIG TRANSPARENS...4 Type 2...5 HELLIG VILJE HELLIG FRIHED...5 Type 1...6
Læs mereSANDELIG! INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
SANDELIG! STAKKELS PLUTO I 1930 opdagede en astronom fra den amerikanske delstat New Mexico et ganske lille objekt. Ved nærmere efterforskning viste det sig at bevæge sig i en bane omkring solen, der lå
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereFilosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mereTeknikken som værensudlægning
Teknikken som værensudlægning - En redegørelse for Martin Heideggers beskrivelse af teknikken som vor tids værensudlægning Af Kasper Hedegård Schiølin Eksamensopgave i faget videnskabsteori (studium generale)
Læs mereRosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej
1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale
Læs mereSMIL ELLER DØ! MAN KYSSER IKKE PESSIMISTER
SMIL ELLER DØ! MAN KYSSER IKKE PESSIMISTER Pessimisme og optimisme de to begreber synes at hænge sammen som to sider af den samme mønt. Storm P. siger i en af de mange såkaldte fluer, som han tegnede og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert
Læs mereF. W. J. Schelling. Om den nyere filosofis historie. - München-forelæsninger (1827) 1
Om den nyere filosofis historie - München-forelæsninger (1827) 1 Der findes forskellige grunde til, at man, i det mindste som tillæg til en indledning i filosofien selv, også kan finde et tilbageblik på
Læs merePå egne veje og vegne
På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.
Læs mereMarie Louise Odgaard Møller
Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.
28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs mereEr det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet
Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at
Læs merePrædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard
Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et
Læs merePRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11
PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 Vor Gud og Fader uden lige! da blomstrer rosen i dit rige,
Læs mereHjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud
Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad
Læs mereAt erkende den anden og at blive set af den anden ifølge Sartre
At erkende den anden og at blive set af den anden ifølge Sartre Eksamensspørgsmål 1 lyder som følger: Med udgangspunkt i følgende to citater ønskes en redegørelse for Sartres beskrivelse af forskellen
Læs merevederfarelser. overtro.
Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.
Læs mereTue Tjur: Hvad er tilfældighed?
Tue Tjur: Hvad er tilfældighed? 16. 19. september 1999 afholdtes i netværkets regi en konference på RUC om sandsynlighedsregningens filosofi og historie. Som ikke specielt historisk interesseret, men nok
Læs mereOpstandelse i musik og poesi
Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING
Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i
Læs mere4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722
4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?
Læs mereSom allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - VoksenUddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereLudwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.
Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte
Læs mereGRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2
GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober
Læs mereVinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014
Vinkelrette linjer Frank Villa 4. november 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereBoganmeldelser. Einsteins univers
Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)
Læs mereFoucault: Ordene og tingene
Ved ANDERS FOGH JENSEN Foucault: Ordene og tingene Michel Foucault: Les mots et les choses (Ordene og tingene) Paris: Gallimard, 1966. Læsning v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk Indhold a) Hvad Les
Læs mereI vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores
Læs merewww.forlagetalfa.dk hentet fra
Tilegnet Lasse, Rasmus og Anders Lise Søelund På spring med Kierkegaard en dåseåbner i form af et filosofisk essay Lise Søelund På spring med Kierkegaard en dåseåbner i form af et filosofisk essay Lise
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden
TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved
Læs mereFRIHED KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET
FRIHED KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET OPLÆG TIL SAMTALE Interview med Peter, 46 år, der beskriver sig selv som mystiker og tidligere buddhist. HVAD BETYDER FRIHED FOR DIG? I forhold til det åndelige
Læs mereMichael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.
Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre
Læs mereHvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!
Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Den
Læs mereTid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...
Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mere11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122
1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,
Læs mereFunktionsterminologi
Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mere