KRAM-faktorer hos Fysioterapeutstuderende

Transkript

1 KRAM-faktorer hos Fysioterapeutstuderende Professionsidentitet University College Syddanmark Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg Modul 14 Hold 13B Camilla Scherning Sandbæk, FE Charlotte Kjeldgaard Christensen, FE Charlotte Lynge, FE Metodevejleder: Helene M. Fuglsang-Damgaard Ekstern vejleder: Lotte Vallentin-Holbech Afleveret: 7. juni 2016 Antal anslag: Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg Haderslev som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således udtryk for den/de studerendes egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af Besvarelsen må offentliggøres til undervisningsbrug. Ja X Nej

2 Titelblad Titel: Forfattere: KRAM-faktorer hos fysioterapeutstuderende Camilla Scherning Sandbæk Charlotte Kjeldgaard Christensen Charlotte Lynge Metodevejleder: Helene Maria Fuglsang-Damgaard Fysioterapeut, Adjunk fysioterapeutuddannelsen University College Syddanmark Ekstern vejleder: Lotte Vallentin-Holbech Ph.D. Studerende på Syddansk Universitet IST Sundhedsfremme Anslag: tegn inkl. Mellemrum Fysioterapeutstuderende: Side 1 af 71

3 Abstract (Dansk) Titel: KRAM-faktorer hos fysioterapeutstuderende Formål: Formålet med projektet er at undersøge fysioterapeutstuderende på UC SYD s livsstil ift. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om KRAM-faktorer og vurderer, i hvor høj grad de lever op til disse. Dertil ønskes at undersøge om der sker en udvikling af livstilen gennem studiet i takt med at de studerende udvikler og danner deres professionsidentitet. Baggrund: Baggrund for projektet er et studie omhandlende fysioterapeutstuderende, der ofte oplever en meget fast holdning til, hvordan man skal være som fysioterapeut, f.eks. at man skal træne meget, være ikke-ryger, man skal gå rundt i træningstøj og spise sundt. Heraf ønskes at undersøge livsstilen blandt fysioterapeutstuderende og om der sker en udvikling i deres holdning til hvordan man bør være som fysioterapeut igennem uddannelsen. Metode: Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse af fysioterapeutstuderende. Der er anvendt et spørgeskema til at belyse de studerendes vaner vedrørende Kost, Rygning, Alkohol og Motion samt deres holdning til hvad der karakteriserer en god fysioterapeut og hvordan de mener, en fysioterapeut bør agere ift. sundhedsfremmende adfærd og KRAM-faktorer. Der er anvendt den kvantitative metode til databehandling, herunder deskriptiv og analytisk statistik. Resultat: Spørgeskemaundersøgelsen rummer besvarelser fra i alt 203 respondenter på UC SYD Esbjerg, hvilket udgør 78,3 % af mulige respondenter og dermed er undersøgelsen og resultatet repræsentativ for fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg. 53,3 % af de fysioterapeutstuderende vurderer deres kostvaner som meget sunde eller sunde. 90,5 % af de studerende er ikke-rygere og kun 2 ud af de 203 respondenter ryger dagligt. 41 % af respondenterne binge-drikker månedligt og 44 % gør det sjældent. 64,8 % vurderer deres form som værende virkelig god eller god og 80,7 % dyrker konkurrenceidræt eller motionsidræt mindst 4 timer om ugen. Resultatet vedrørende troværdigheds-spørgsmålene viser, at man godt kan være en god fysioterapeut selvom man ikke praktiserer sundhedsfremmende adfærd, men såfremt der skal vejledes i sundhedsfremme, skal man selv praktisere dette. Konklusion: På baggrund af projektet kan der konkluderes, at fysioterapeutstuderende på UC SYD Esbjerg i højere grad lever op til Sundhedsstyrelsen anbefalinger om KRAM-faktorer med undtagelse af alkoholindtag. Yderligere mener fysioterapeutstuderende, at man selv skal praktisere sundhedsfremmede adfærd for at kunne vejlede i det. Side 2 af 71

4 Abstract (Engelsk) Title: Health behavior among Physiotherapy students Purpose: The purpose of this project is to study the physiotherapy students of UC SYD s lifestyle in relation to the recommendations by The Danish Health Authority about health behavior and evaluate to what degree they follow these. We wish to highlight the development of lifestyle throughout the course of education as the students forms their identity as physiotherapists. Background: The background of this project is a study regarding physiotherapy students who are met with very firm expectations about how you must be as a physiotherapist. Therefore we wish to study the attitude of physiotherapy students in Esbjerg, regarding how they feel you must be as a physiotherapist, and if it changes throughout the course of education. Method: Our experimental design is a cross-section survey among physiotherapy students. In the use of a questionnaire we wish to highlight the students habits regarding diet, smoking, alcohol and exercise and also their attitudes towards what characterizes a good physiotherapist and how one should take action according to the health recommendations. Results: The questionnaire survey contains 203 responses which makes the study representative of the school of physiotherapy in Esbjerg with a response rate of 78,3 %. 53,3% of the students estimates their diet as being very healthy or healthy. 90,5% are nonsmokers and only 2 out of 203 students smoke daily. 41 % is binge-drinking monthly and 44 % rarely binge-drink. 64,8 % estimates their physical condition as being very good or good. 80,7 % practice athletics on a high level or exercise at least four hours a week. The attitude towards the practice of health behavior is, that you can be a good physiotherapist without practicing the health recommendation, but if you are required to guide in health behavior, it is important that you practice these. Conclusion: The conclusion is that physiotherapy students at UC SYD Esbjerg, to a great extent follow the recommendations by The Danish Health Authority about health behavior with the exception of alcohol. Furthermore the students believe that you must practice good health behavior in order to guide others. Side 3 af 71

5 Ansvarsfordeling Emne: Problembaggrund Indledning Formål Problemformulering Begrebsafklaring Metodeafsnit Metodepræsentation Design og metode Valg af respondenter Etiske overvejelser Gennemgang af spørgeskemaet Pilot undersøgelse Dataindsamling Databearbejdning Metode til Resultatdiskussion Litteratursøgning Resultatafsnit Karakteristik af respondenterne Subjektive vurderinger Holdning om en god fysioterapeut og sundhedsfremme Opsummering af resultaterne Diskussion Resultatdiskussion Metodediskussion Konklusion Perspektivering Ansvarlig Fælles Fælles Fælles Fælles CL CS CK CS CL CK CK CS CL Fælles CK CS CK CL Fælles Fælles Fælles Fælles Side 4 af 71

6 Indholdsfortegnelse Titelblad... 1 Abstract (Dansk)... 2 Abstract (Engelsk)... 3 Ansvarsfordeling Indledning Formål Problemformulering Begreber og baggrund Sundhed Baggrund for KRAM-faktorerne KRAM-undersøgelsen og Den Nationale Sundhedsprofil Kost Rygning Alkohol Motion Baggrund for professionsidentitet Metodeafsnit Metodepræsentation Design og metode Valg af respondenter Etiske overvejelser Gennemgang af spørgeskemaets temaer Baggrundsoplysninger Kost Rygning Alkohol Motion Troværdighed Pilot undersøgelse Dataindsamling Databearbejdning Metode til resultatdiskussion Proces Side 5 af 71

7 3.11 Litteratursøgning Bredsøgning Primær søgning Inklusions og eksklusionskriterier Resultat af litteratursøgning Evidensniveau Artikelrelevans Resultatafsnit Karakteristik af respondenterne Køn Alder BMI Subjektive vurderinger Vurdering af helbred Vurdering af kostvaner Indtag af frugt Rygning Binge drinking Aktivitetsniveau Selvvurdering af fysisk form Hyppighed for fysisk aktivitet Tidsforbrug per træningspas Tidsforbrug sammenholdt med hyppighed for fysisk aktivitet Holdning om en god fysioterapeut og sundhedsfremme Ord som karakteriserer en god fysioterapeut Vejledning og praktisering af sundhedsfremme Overvægt og vejledning i sundhedsfremme Rygning og vejledning i sundhedsfremme Alkohol og vejledning i sundhedsfremme Fysisk inaktivitet og vejledning i sundhedsfremme Undervægt og vejledning i sundhedsfremme Undervægt vs. Overvægt Opsummering af resultaterne Resultatdiskussion Side 6 af 71

8 5.1 Karakteristik af respondenter BMI KRAM-faktorer Kost Rygning Alkohol Motion Troværdighed Metodediskussion Litteratursøgning Studiedesign Spørgeskema Dataindsamling Databearbejdning Validitet og reliabilitet Gentagelse af projektet Konklusion Perspektivering Referencer Bilagsliste Side 7 af 71

9 1 Indledning WHO s definition af sundhed fra 1948 lyder: Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity. (1) Oversat til dansk betyder det: Sundhed er et stadium af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom eller svaghed (2). Denne definition indbyder til en bred forståelse af sundhed, som afspejles i et øget fokus på sundhed i samfundet, der har været stigende igennem de seneste årtier (3). Det øgede fokus på sundhed kommer til udtryk i den danske befolkning, hvor Danmark er blandt de lande i Europa, hvor flest dyrker regelmæssigt motion. Yderligere ses der kraftig udvikling af forskellige trends omkring mad, som ligeledes påvirker opfattelsen af sundhed (4,5). I artiklen For fit til fys fra studenterbladet Truncus fremgår det hvordan fysioterapeutstuderende er meget optaget af deres egen krop og sundhed. De studerende bruger meget tid på træning og kost, hvilket jf. artiklen ikke afgør, hvorvidt man bliver en god fysioterapeut (6). Endvidere har studiet bag artiklen vist, at ansøgerne til fysioterapeutuddannelsen ofte oplever, at der er en meget fast holdning til hvordan man skal være som fysioterapeut, f.eks. at man skal træne meget, man ikke må ryge, man skal gå rundt i træningstøj samt spise den rigtige mad (7). Denne artikel danner baggrund for projektet og i den forbindelse ønsker projektet at belyse, hvordan fysioterapeutstuderende på UC SYD forholder sig til Kost, Rygning, Alkohol og Motion ud fra de gældende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen (8 11). Det er velkendt, at KRAM-faktorerne har betydning for sundheden. En usund kost og fysisk inaktivitet kan bl.a. medføre fedme, type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og cancer. Rygning og et overforbrug af alkohol kan ligeledes medføre til en række forskellige livssygdomme herunder f.eks. cancer, KOL, leversygdomme og hjerte-kar-sygdomme m.fl. (12). Foruden KRAM-faktorerne ønskes der også at belyse holdingen til hvordan en fysioterapeut bør være ifølge fysioterapeutstuderende på UC SYD Esbjerg og om den ændrer sig igennem studiet i takt med, at den studerende udvikler sine terapeutiske evner. En del af det fysioterapeutiske arbejde omhandler bl.a. vejledning i sundhedsfremme og forebyggelse og derfor findes det interessant, i hvilken grad de studerende praktiserer sundhedsfremmende adfærd, samt deres holdning til om man som sundhedsprofessionel selv skal praktisere sundhedsfremmende adfærd for at kunne vejlede i samme (13). Side 8 af 71

10 1.1 Formål Formålet med projektet er at undersøge fysioterapeutstuderende på UC SYD s livsstil ift. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om KRAM-faktorer og vurdere i hvor høj grad de lever op til disse. Dertil ønskes det at undersøge om der sker en udvikling af livstilen gennem studiet i takt med at de studerende udvikler og danner deres professionsidentitet. 1.2 Problemformulering I hvilken grad opfylder fysioterapeutstuderende på UC SYD Sundhedsstyrelsens anbefalinger om KRAM-faktorer og hvilken udvikling finder sted igennem identifikation af egen professionsidentitet gennem uddannelsen som fysioterapeut? Side 9 af 71

11 2 Begreber og baggrund I det følgende gennemgås den anvendte sundhedsforståelse for projektet med henblik på en fælles forståelse af begrebet sundhed. Yderligere gennemgås baggrunden for at anvende Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende KRAM-faktorer i projektet. 2.1 Sundhed Sundhed kan defineres på flere måder. WHO definerer sundhed som værende et stadium af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom eller svaghed (1). Denne fremstilling af sundhed er positiv og med fokus på velvære, hvorimod udelukkende fravær af sygdom betegnes som en negativ definition af sundhed (3). Yderligere kan sundhed defineres bredt eller snævert. Den brede definition inddrager livstil og levevilkår som baggrund for menneskets sundhed, hvorimod den snævrere definition kun omfatter livsstil og vaner (3). På figur 1 ses de fire forskellige sundhedsbegreber afbilledet. I dette projekt anvendes det positive sundhedsbegreb i kombination med et snævert fokus på vaner og livsstil. Figur 1 Fire forskellige sundhedsbegreb (3). Side 10 af 71

12 2.2 Baggrund for KRAM-faktorerne KRAM-undersøgelsen og Den Nationale Sundhedsprofil KRAM er et akronym bestående af Kost, Rygning, Alkohol og Motion og danner baggrund for sundhedskampagner fra Sundhedsstyrelsen. Ud fra epidemiologiske undersøgelser opsættes anbefalingerne for bl.a. fysisk aktivitet, alkoholindtag og indtagelse af frugt og grønt. Der har vist sig at være sammenhæng mellem disse faktorer og en risiko for udvikling af livsstilsrelaterede sygdomme (2). Den nationale sundhedsprofil fra Statens Institut for Folkesundhed er udarbejdet i henholdsvis 2010 og 2013 (14). Undersøgelsen omhandler sygelighed og sundhed hos et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Den nationale sundhedsprofil er baseret på nationale og regionale stikprøver med en overordnet svarprocent på 54 % i 2013 (15) Kost Fødevarestyrelsen har opstillet 10 officielle kostråd med formål at sikre indtagelse af alle nødvendige næringsstoffer i passende mængder, som fremgår af tabel 1. Kostrådene er senest blevet opdateret i september 2013 (16). En varieret og sund kost kan bidrage til forebyggelse af livsstilsygdomme bl.a. hjertekar-sygdomme, type 2 diabetes og nogle former for cancer (16). En stigning i overvægt og svær overvægt kan medfører en øget risiko for følgesygdomme, som kan relateres til usund kost og lav fysisk aktivitet (17). De 10 officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand Tabel 1 De 10 officielle kostråde fra Fødevarestyrelsen (16). De danske kostråd er retningslinjer for en sund kost målrettet den generelle danske befolkning og et redskab til forbedring af folkesundheden. Kostrådene er evidensbaserede og baseret på international forskning. Den internationale forskning anvendes til udarbejdning af kostråd, Side 11 af 71

13 med øje for den danske madkultur, for at de skal være lettere at inkorporere i dagligdagen (17) Rygning Det er kendt, at rygning kan have alvorlige konsekvenser for helbredet herunder øget dødlighed og forekomst af rygerelaterede sygdomme f.eks. hjertekar-sygdomme, cancer, KOL, osteoporose, nedsat fertilitet m.fl., derfor anbefales det ikke at ryge (9). Hos storygere, dvs. personer, som ryger mere end 15 cigaretter om dagen, nedsættes den forventede levetid med 8-10 år (18). I Danmark kan op til dødtilfælde årligt tilskrives rygning, herunder er 4500 cancerrelateret (9,18). Sundhedsstyrelsen arbejder med tobaksforbyggende indsatser i Danmark ift. at fremme rygestop, røgfrie miljøer og forebyggelse af rygestart. De gennemfører kampagner med formål at oplyse den danske befolkning om de skadelige effekter ved rygning (19). Alderen for rygestart har stor betydning for de skadelige effekter af rygning. Dette skyldes at personer, som starter tidligt med at ryge, har større risiko for at blive storrygere og har sværere ved at holde op igen og dermed har de større risiko for at udvikle rygerelaterede sygdomme pga. længerevarende eksponering (18,20) Alkohol Alkohol indgår som en del af KRAM-faktorerne. Sundhedsstyrelsen har på baggrund af forskning publiceret syv udmeldinger vedrørende alkohol, som fremgår af tabel 2. 7 udmeldinger om alkohol Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred. Drik ikke alkohol for din sundheds skyld. Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere en 14/21 om ugen. Stop før 5 genstande ved samme lejlighed. Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld. Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol. Tabel 2 7 udmeldinger om alkohol (10). Udmeldingerne fra Sundhedsstyrelsen er seneste blevet opdateret i august 2010 (10). I opdateringen fokuseres der på, at angivelsen af genstande er en maksimum grænse, som angiver, hvorover risikoen for skader er høj (21). Grænserne for indtag af alkohol bygger på afvejning af risici for sygdomme (22). Budskabet om at intet alkoholforbrug er risikofrit, bunder i at alkohol er et organisk opløsningsmiddel, som påvirker næsten alle organer ved Side 12 af 71

14 indtagelse. Alkohol kan forbindes med udvikling af 60 forskellige sygdomme og tilstande, herunder både fysiske og psykiske sygdomme. Det er veldokumenteret, at der ikke er nogen nedre grænse for hvornår et alkoholforbrug er skadeligt ift. udvikling af visse cancerformer herunder lever-, mund-, svælg- eller spiserørscancer m.fl. Risiko for udvikling af cancer stiger parallelt med forbruget (22,21) Motion Fysisk aktivitet defineres som alle former for bevægelse, der øger energiomsætning, hvilket nedsætter risikoen for livstilsrelaterede sygdomme og tidlig død (11). Det har en forebyggende effekt ift. hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes, metabolisk syndrom, cancer m.fl. (23). Anbefalinger for fysisk aktivitet hos voksne (18-65 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Tabel 3 Anbefalinger om fysisk aktivitet for voksne (24). Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet bygger på et kvalificeret skøn på baggrund af evidens og pædagogisk overvejelse om fastholdelse af motivation for aktivitet, som fremgår af tabel 3 (11). Disse anbefalinger bygger på international forskning fra WHO (25,26). Der ses sammenhæng mellem dosis og respons på fysisk aktivitet og risici for udviklingen af sygdomme. Anbefalingerne om moderat og høj-intensitets aktiviteter skyldes bl.a. at forskning har vist at 30 minutters moderat fysisk aktivitet kan nedsætte dødligheden med 30 % og tilsvarende kan 30 minutters aktivitet med høj intensitet nedsætter dødligheden med op mod 50 % (23). Side 13 af 71

15 2.3 Baggrund for professionsidentitet I det følgende afsnit redegøres for hvad der kendetegner en profession og hvordan dannelsen af professionsidentitet finder sted, samt hvilke elementer der er medvirkende til at udviklingen af denne finder sted. Begrebet Profession defineres som betegnelsen om et erhverv, hvis udøvere har gennemført et bestemt uddannelsesforløb, som giver dem autorisation og kompetence til at udøve erhvervet. En profession er i denne sammenhæng kendetegnet ved at have et fælles normsæt og standarder for et veludført arbejde (27). Professionsidentiteten dannes på baggrund af en intern fælles opfattelse blandt erfarne fagudøvere i bl.a. fagforeninger. Heri fastsættes hvad der karakteriserer den pågældende profession og herunder hvad dens kompetencer er og hvad der forventes af den enkelte udøver. Ligeledes er professionsidentiteten afhængig af, hvordan de øvrige professioner opfatter den pågældende professions kompetencer, rettigheder og vidensdomæne, samt at den opnår anerkendelse hos de øvrige professioner (28). Udvikling af professionsidentitet er usynliggjort og det er ikke muligt at opstille en endegyldig model for udviklingen (29). Professionsidentitet er ikke en simpel og transparent størrelse, som er åben og tilgængelig for inspektion. En del af identiteten er bestemt via handlingsmønstre som iværksættes, når bestemte hændelser optræder og derefter klassificeres på en bestemt måde. Til beskrivelse af dette fænomen kan begrebet habitus af sociolog Pierre Bourdieu anvendes, som søger at forklare hvorfor mennesker handler fornuftigt uden at være eksplicit rationelle (30). Professionsidentitet er ikke noget som skabes i færdig form på et givet tidspunkt f. eks. ved afslutning af grunduddannelse. Tilegnelsen af professionsidentitet sker både igennem uddannelse, men i høj grad også igennem deltagelse i praksisfællesskaber. Skolen er grundlagt for etablering af den fælles faglige viden som herefter skal videreudvikles (28). Side 14 af 71

16 3 Metodeafsnit 3.1 Metodepræsentation For at kunne undersøge i hvor høj grad fysioterapeutstuderende på UC SYD Esbjerg opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om KRAM-faktorer, er der anvendt en kvantitativ metode med brug af spørgeskemaundersøgelse blandt fysioterapeutstuderende (12,31). Der er benyttet en positivistisk tilgang for at undersøge, om de opstillede hypoteser stemmer overens med de faktuelle forhold (32). En positivistisk tilgang kan bidrage til at søge generelle tendenser, som er idealet i naturvidenskab (32). Der er anvendt et internetbaseret spørgeskema med inspiration fra Den Nationale Sundhedsprofil udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed (33). Baggrunden for at vælge et internetbaseret spørgeskema er, at det gør det nemmere at indsamle og behandle en større mængde data end hvis spørgeskemaet havde været i papirformat (31,34). 3.2 Design og metode Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse af fysioterapeutstuderende på UC SYD Esbjerg, der ønsker at belyse de studerendes vaner vedrørende Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Ydermere undersøges de studerendes holdning til hvad der karakteriserer en god fysioterapeut og hvordan de mener en fysioterapeut bør agere ift. sundhedsfremmende adfærd og KRAMfaktorer. Den anvendte metode er en spørgeskemaundersøgelse, som belyser hvordan fysioterapeutstuderende forholder sig til anbefalingerne om Kost, Rygning, Alkohol og Motion og hvordan de selv praktiserer dette. Endvidere spørges ind til de studerendes holdning om, hvilke ord der kan kendetegne en god fysioterapeut og om man kan være en god fysioterapeut, hvis ens livsstil ikke lever op til anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Yderligere spørges til hvorvidt der kan vejledes i sundhedsfremmende adfærd, hvis terapeuten ikke selv praktiserer dette. Spørgeskemaet er formet ud fra problemformuleringen for på denne måde at kunne af- og bekræfte hypotesen om, at fysioterapeutstuderende på UC SYD i højere grad opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om Kost, Rygning, Alkohol og Motion. 3.3 Valg af respondenter På baggrund af problemformuleringen er der valgt at respondenterne skal være fysioterapeutstuderende på UC SYD Esbjerg. Baggrunden for at vælge denne målgruppe er, at der haves en interesse i hvilken livsstil de studerende har og hvordan dette afspejler sig i at være en del af en sundhedsprofession. Side 15 af 71

17 Inklusionskriterierne for respondenterne er, at de er tilknyttet fysioterapeutuddannelsen på UC SYD Esbjerg. De studerende skal deltage på modul 2, 4, 6, 8, 10 eller 14, hvormed der medtages studerende fra hele uddannelsens længde. Modul 12 er ekskluderet fra undersøgelsen, da dette modul udelukkende består af klinisk undervisning og derfor ikke er til stede på campus. Der rettes henvendelse til de studerende gennem undervisning, hvor der i samarbejde med underviserne, er afsat tid til introduktion og besvarelsen af spørgeskemaet. Aftalerne med underviserne er indgået via mailkorrespondance med de respektive modulansvarlige. 3.4 Etiske overvejelser I de etiske overvejelser i forbindelse med projektet har opmærksomheden været henledt på formulering og formidling af spørgeskemaet med henblik på opnåelse af besvarelser, uden at respondenterne føler sig fordømt eller præget i negativ eller positiv retning. I formidling af spørgeskemaet er der lagt vægt på interessen om at søge eventuelle tendenser mellem fysioterapeutstuderende og KRAM-faktorer og ikke afsøgning af træningsafhængighed eller lignende. Grundet etiske overvejelser er der fravalgt spørgsmål fra Den Nationale Sundhedsprofil, som kan ligge op til refleksion over egen situation og til intention om forandring (33). På samme baggrund er der fravalgt spørgsmål vedrørende psykisk tilstand og sygdomshistorie, da dette karakteriseres som personfølsomme oplysninger med mulighed for at efterlade respondenten i en uafklaret tilstand efter besvarelse af spørgeskemaet (35). Der er lagt vægt på anonymitet i undersøgelsen som forsikring for ikke at blive genkendt og blive udpeget i undersøgelsen. Tillige giver anonymiteten forhåbentligt grundlag for flere ærlige besvarelser og tillid til databehandlingen (2,36,37). 3.5 Gennemgang af spørgeskemaets temaer Spørgeskemaet er opdelt i temaerne baggrundoplysninger, Kost, Rygning, Alkohol, Motion og troværdighed for at gøre det præsentabelt og overskueligt for respondenterne og ligeledes påtænkes det at den efterfølgende databehandling vil være mere overskuelig. Spørgeskemaet består af 38 lukkede spørgsmål og et åbnet spørgsmål. Ved opstilling af lukkede spørgsmål gives der mulighed for at opsætte flere spørgsmål, da tidsforbruget per besvarelse begrænses til et minimum. Yderligere gør de lukkede spørgsmål det muligt at kvantificere svarene og på den måde arbejde med deskriptiv og analytisk statistik (31,38). Det ene åbne spørgsmål anvendes til respondentens mening om hvad der karakteriser en god fysioterapeut (31). Side 16 af 71

18 3.5.1 Baggrundsoplysninger Under baggrundsoplysninger spørges der ind til: - Køn - Alder - Højde - Vægt i kg - Civilstand - Hvilket modul respondenten deltager på - Forældres uddannelsesniveau - Geografisk oprindelse - Selvvurdering af helbred Der er anvendt faktuelle spørgsmål for at opnå en karakteristik af den enkelte respondent. Baggrundsvariablerne kan anvendes til sammenligning på tværs af besvarelserne (31). Der ønskes oplysninger omkring køn og alder for at få indsigt i hvilket køn og hvilken aldersgruppe, der er mest repræsenteret på fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg. Højde og vægt er opstillet med henblik på at kunne beregne BMI hos respondenterne ved brug af formlen (39): BMI = Kropsvægt i kg Højde i meter 2 Dermed kan resultatet sammenlignes med gennemsnittet hos den danske befolkning. På baggrund af forforståelsen er hypotesen vedrørende BMI blandt fysioterapeutstuderende, at den generelt er lavere end hos den danske befolkning (40 42). Der spørges til civilstand med baggrund i forforståelsen om at personer, som bor alene, har mere tid til sig selv end personer, som bor sammen med ægtefælle og børn, hvormed der frigives tid til at være mere fysisk aktiv i hverdagen. Den geografiske oprindelse og forældrenes uddannelsesniveau findes interessant for at kunne belyse nogle delelementer af social ulighed og social arv (43). Det findes interessant at undersøge på hvilket stadie af uddannelsen respondenten befinder sig på ift. udvikling af professionsidentitet. Der kan opstilles en hypotese om at de studerende, som har været i gang med uddannelsen under 1,5 Side 17 af 71

19 år, i højere grad har en forudindtaget forståelse af hvordan en fysioterapeut bør være. Hvorimod studerende som har været i gang med uddannelsen i mere end 1,5 år, i højere grad er påbegyndt skabelsen af egen identitet som fysioterapeut. Sidstnævnt spørges indtil respondentens egen vurdering af helbred, hvilket indbyder til at belyse respondentens opfattelse af sundhedsbegrebet Kost Under dette spørges ind til respondentens kostvaner baseret på de gældende kostråd fra Sundhedsstyrelsen om indtagelse af frugt og grønt, kød og fedtstof (8). Til spørgsmålene er der anvendt fødevarefrekvensmetoden, se eksempel på figur 2, (12). Der er valgt at fasteholde samme spørgemetoder, som er anvendt i spørgeskemaet fra Den Nationale Sundhedsprofil for at sikre et sammenligningsgrundlag (4). Figur 2 Eksempel fra spørgeskema på fødevarefrekvensmetode. I undersøgelsen af danskernes sundhed er der tillige uddelt et uddybende spørgeskema om kost med bl.a. spørgsmål om portionsstørrelse og energiindtag (12). Dette er fravalgt i projektets spørgeskema med henblik på at begrænse tidsforbruget per besvarelse. Dette ville formentligt også kunne bidrage til en øget mængde af bias og en højere usikkerhed hos projektet, da det kræver en større gendrivelse af handlinger og en objektivitet over egne handlinger (44). Forventningen til besvarelserne er, at de generelt vurderer deres egne kostvaner som sunde Rygning Til dette tema spørges ind til respondentens vaner ift. rygning og passiv rygning. Spørgsmålene under temaet er indhentet fra Den Nationale Sundhedsprofil. Den anvendte spørgemetode er svarlister, som giver mulighed for afkrydsning af maximal et svar, se eksempel på figur 3, (12,31). Side 18 af 71

20 Figur 3 Eksempel på spørgsmål med svarliste. Dette område er sundhedsmæssigt interessant, da risikofaktorerne forbundet med rygning er veldokumenteret og kendt for den almindelige dansker som omtalt tidligere på side 12 (18). Vi har gennem egen studietid oplevet, at det er et fåtal af fysioterapeuter og fysioterapeutstuderende, som ryger på daglig basis og har dermed en forventning om, at dette viser sig i besvarelserne Alkohol Under dette tema spørges ind til respondentens alkoholforbrug med formål at identificere alkoholvaner. Der er anvendt dikotome svarkategorier og svarlister med intervalafkrydsning til indsamling af dataene. På figur 4 ses eksempel på disse spørgsmålstyper (31). Figur 4 Eksempel på dikotome svarkategorier og svarlister med intervalafkrydsning. På lige fod med rygning er de skadelige virkninger af alkohol velkendte. De fysiske og psykiske følgevirkninger samt deltagelse i sociale sammenhænge kan påvirkes negativt af alkohol (45). I Danmark benyttes alkohol ofte i forbindelse med hyggestunder i sociale sammenhænge. Yderligere er alkoholkulturen blandt unge mere udbredt end hos nabolandene i Skandinavien (46). Side 19 af 71

21 Hypotesen om alkoholforbruget blandt fysioterapeutstuderende på UC SYD Esbjerg er, at de i det daglige ikke har noget nævneværdigt forbrug af alkohol, men ofte drikker mere end 5 genstande ved samme lejlighed, da det typisk sker i sammenhæng med sociale sammenkomster. Når der indtages mere end 5 genstande ved hver lejlighed, defineres det som binge drinking Motion Ved temaet motion spørges til respondentens fysiske aktivitetsniveau ift. tidsforbrug, hyppighed og intensitet samt vurdering af deres fysiske form. Dette gøres ved anvendelse af skalasvar og svarlister både med og uden intervalafkrydning som forefindes på figur 5 og 6, (31). Figur 5 Eksempel på skalasvar Figur 5 Eksempel på svarliste med intervalafkrydsning. Dette er relevant for forståelsen om, at fysioterapeutstuderende er mere fysisk aktive og at deres tidsforbrug og intensitet for aktiviteten ligger højere end anbefalingerne for fysisk aktivitet (47) Troværdighed Dette tema er medtaget i spørgeskemaet i henhold til formålet med projektet, til trods for at dette ikke indgår i KRAM-faktorerne. Det ønskes at give et indblik i hvilken forståelse respondenternes har om at være en god fysioterapeut ift. rygning, overvægt eller undervægt, Side 20 af 71

22 indtagelse af alkohol og fysisk inaktivitet (2). Endvidere bedes respondenterne karakterisere en god fysioterapeut ved opstilling af 5 beskrivende ord med henblik på at få deres forståelse af en god fysioterapeut. Baggrunden på disse spørgsmål bygger på nysgerrighed om, hvilke krav de nuværende studerende har til fysioterapeuter og til sig selv. Den anvendte spørgemetode er dikotome svarkategorier, hvor respondenten gives mulighed for at svare ja eller nej til det opstillede udsagn. Ydermere er der under dette tema opstillet et åbent spørgsmål. Besvarelsen overlades hermed til respondenten og giver mulighed for at tilkendegive deres personlige holdning, se figur 7, (31). Figur 6 Eksempel på åbent spørgsmål og dikotom svarkategori. 3.6 Pilot undersøgelse Ved udarbejdelse af det endelige spørgeskema laves en pilotundersøgelse med henblik på at højne validiteten af spørgeskemaet (31). Pilotundersøgelsen er lavet i tre dele. I første del af undersøgelsen har vi selv udfyldt spørgeskemaet for at sikre, at spørgsmålene er letforståelige og korrekt angivet, samt for at vurdere tidsforbruget ved besvarelsen. Der tages højde for at spørgsmålene er kendte og gennemarbejdet af os og dermed vil tidsforbruget ikke være realistisk i forhold til den reelle undersøgelse. Spørgeskemaet rettes efterfølgende. Herefter foretager metodevejlederen anden gennemgang af spørgeskemaet og giver konstruktiv kritik, som ligeledes inddrages i bearbejdning. Sidste led i pilotundersøgelsen foretages af to fysioterapeutstuderende på modul 12, da disse er ekskluderet fra undersøgelsen som tidligere beskrevet på side 16, men ellers opfylder kriterierne for målgruppen. Deres tilbagemelding efter udfyldelse af spørgeskemaet tages med og spørgeskemaet justeres en sidste gang. Herefter re-testes spørgeskemaet af os og der oprettes et link til det endelige spørgeskema, som offentliggøres på gruppens hjemmeside, Side 21 af 71

23 hvorigennem det er tilgængeligt for respondenterne. Spørgeskemaet findes ved at følge linket til hjemmesiden i bilag Dataindsamling Forinden dataindsamling er der gjort en række overvejelser omkring formidling og introduktion til spørgeskemaet. Som tidligere omtalt rettes der henvendelse til de studerende gennem undervisning via aftale med underviserne. Ved introduktion til spørgeskemaet ønskes ikke at påvirke respondenterne og dermed holdes introduktion så neutral og kort som mulig. Der opskrives hjemmesideadressen på tavlen, hvorigennem spørgeskemaet er tilgængeligt og der fortælles kort, at dette er en undersøgelse i forbindelse med et bachelorprojekt omkring KRAM-faktorer blandt fysioterapeutstuderende på UC SYD, hvortil deres hjælp ønskes. Spørgeskemaet er udarbejdet elektronisk for at kunne indsamle en større datamængde, da bearbejdning af dataene er mindre tidskrævende, fordi besvarelsen ikke kræver manuel indtastning. Der anvendes et online software program kaldt SurveyMonkey til udarbejdelse og indsamling af spørgeskemaet (48). 3.8 Databearbejdning De indsamlede data ønskes at behandles med brug af deskriptiv og analytisk statistik. Det valgte dataindsamlingsprogram Surveymonkey gør det muligt at eksportere dataene til Microsoft Excel, hvori der kan beregnes normalfordeling, p-værdier samt udarbejdelse af diverse grafer til videre analyse. Disse beregninger kan efterfølgende anvendes til at af- eller bekræfte de tidligere opstillede hypoteser, som er beskrevet under gennemgangen af spørgeskemaet temaer. Analytisk statistisk kan anvendes til at drage konklusioner om forskelle eller ligheder i de indsamlede data og bygger på matematiske udregninger om statistik. I analytisk statistik anvendes hypoteseprøvning, som søger at af- eller bekræfte nul-hypotesen. Nul-hypotesen antager, at der ikke er nogen forskel mellem to grupper eller to hypoteser. Der arbejdes såvel også med alternativ hypotese, som antager, at der er forskel mellem to forskellige hypoteser. Ved hypoteseprøvning testes de to hypoteser mod hinanden for eventuelt at kunne forkaste nul-hypotesen (49). Ved udarbejdelse af analytisk statistik beregnes p-værdier, som udtrykker sandsynligheden for, om et resultatet er signifikant eller om det er forekommet ved en tilfældighed. Ved en p- værdi under 0,05 er resultatet signifikant. Ved beregning anvendes parret t-test, da hypotesen, der skal testes, er indenfor samme gruppe. Der er valgt er et konfidensinterval med signifikansniveau på 95 %, hvormed der accepteres, at 5 % af svarene kan være forekommet Side 22 af 71

24 ved en tilfældighed. Yderligere beregnes normalfordeling og standarddeviation på de baggrundsoplysninger, hvor det findes relevant. Normalfordeling angiver en frekvens af dataene, som er fordelt systematisk omkring middelværdien, hvilket giver udtryk for gennemsnittet i det indsamlede materiale. Standarddeviation forekommer som en variation ift. middelværdien. Ved en datamængde som er normalfordelt, vil en standarddeviation dække ± 68,3 % af målingen (49,35). Ved udarbejdelse af deskriptiv statistik ønskes at sammenfatte og kombinere rå data for at give et overordnet billede af det indsamlede materiale. 3.9 Metode til resultatdiskussion De relevante resultater sammenholdes med resultaterne af Den Nationale Sundhedsprofil og anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen samt andre relevante artikler. På den måde identificeres eventuelle tendenser som er fælles blandt fysioterapeutstuderende på UC SYD Esbjerg og et repræsentativt udsnit af den danske befolkning (49) Proces Projektet styres ved hjælp af et Gantt-skema, der gør det muligt at strukturere processen og sikre at arbejdsbyrden er ligelig fordelt gennem hele bachelorforløbet, se bilag 2. Endvidere bruges Gantt-skemaet til at styre vejledningstimer Litteratursøgning I det følgende afsnit gennemgås processen for litteratursøgning. Litteratursøgning er et afgørende led i evidensbaseret praksis. Formålet med litteratursøgningen er at identificere relevante studier med henblik på at lave et veldokumenteret og troværdigt projekt (50). Der er i det følgende anvendt bredsøgning og primær søgning til identifikation af relevant litteratur. Litteraturen vurderes efterfølgende på baggrund af artikelrelevans og niveau for evidens Bredsøgning I søgning efter ny viden er der anvendt bredsøgning. Bredsøgningen er udført med det formål at give et overblik over emnet samt indsamling af generel viden omkring fysioterapeutstuderendes livsstil og forhold til samme (51). Der er anvendt følgende søgemaskiner som fremgår af tabel 4. Side 23 af 71

25 Søgemaskine Google Fysio Bibliotek UCSyddanmark bibliotek Hjemmeside Tabel 4 Bredsøgning Ved hjælp af bredsøgning og udarbejdelse af Mindmap over emnet, som fremgår af figur 8, er der identificeret nøgleord, som kan anvendes videre i primærsøgning. Figur 7 Mindmap over litteratursøgning Primær søgning Efter bredsøgning begynder den mere specifikke primærsøgning i videnskabelige databaser. For bedst muligt at identificere væsentlige databaser og præcise søgeord, hentes assistance fra en søgekyndig bibliotekar på UC SYD s bibliotek (50). Der er anvendt sundhedsfaglige databaser, hvortil der er adgang via UC SYD biblioteks hjemmeside (52). Databaserne fremgår af tabel 5: Side 24 af 71

26 Sundhedsfaglig database Cinahl Pubmed Pedro Sundhedsstyrelsen Hjemmeside Tabel 5 Databaser til Primærsøgning Cinahl, Pubmed og Pedro er alle internationale databaser. Cinahl indeholder sundhedsfaglig litteratur i form af tidsskrifter, bøger, afhandlinger og rapporter med relevans for sygeplejesker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og andre paramedicinske faggrupper. Cinahl bliver administreret af EBSCO.(50) Pubmed indeholder biomedicinsk litteratur indenfor sygdom og sundhed. Databasen bliver administreret af National Center for Biotechnology Information som indgår under U.S. National Libery of Medicine. (53) Pedro er en fysioterapeutisk database, der indeholder over RCT-studier, reviews og kliniske retningslinjer. Studierne har undergået en kritik kvalitetsvurdering inden offentliggørelse på siden. Pedro bliver administreret af The George Institute of Global Health i samarbejde med The University of Sydney. (50,54) Disse databaser er benyttet grundet deres sundhedsfaglige og fysioterapeutisk relevans. Til afsøgning af databaserne anvendes MESH-termer, som er nøgleord tilknyttet et emne. Ved søgning via MESH-termer, søges på alle nøgleord tilknyttet det aktuelle emne (50). Oversigten over anvendte MESH-termer ses i tabel 6. MESH-termer Physiotherapist student Physiotherapist Life Style Health Behavior Health Promotion Professionalism Role model Student Attitudes Tabel 6 MESH-termer Ved kombination af MESH-termer opnås en mere specifik søgning i databaserne. Til dette er der anvendt boolske operatorer, som består af AND, NOT, eller OR. Ved indsættelse af AND mellem to søgeord indikeres, at begge ord skal indgå i referencen. Der er kun anvendt AND, som operatør under søgningen. De anvendte kombinationer fra søgning i Cinahl fremgår af tabel 7. Som udgangspunkt vurderes søgning som værende tilstrækkelig specifik ved maximal 50 hits. Ved forsøg med tilkobling af flere søgeord, begrænses hitantallet Side 25 af 71

27 kraftigt, hvorved der risikeres at udelukke ellers potentielt væsentligt litteratur. Den resterende søgeprotokol kan findes i bilag 3. Boolsk søgning Antal hits Relevante hits Physiotherapy student AND life style 68 4 Physiotherapy student AND health promotion 25 1 Physiotherapy student AND Health behavior Physiotherapy student AND Role Model Physiotherapy student AND Student Attitudes AND Health Physiotherapy student AND professionalism Physiotherapist AND Life style AND Health Physiotherapist AND Health promotion 65 0 Physiotherapist AND Health Behavior 69 0 Physiotherapist AND Role Model 11 0 Tabel 7 Boolsk søgning Inklusions og eksklusionskriterier For at indsnævre antal hits, er der opstillet nogle inklusions- og eksklusionskriterier, som fremgår af tabel 8. Inklusion Eksklusion Publikations år Efter år 2006 Inden år 2006 Sprog Målgruppe Tabel 8 Inklusion og Eksklusionskriterier Dansk, Svensk, Norsk og Engelsk Fysioterapeuter og fysioterapeutstuderende Hollandsk, Tysk, Italiensk, Spansk og Fransk De ovenstående kriterier er opstillet ift. relevans og forståelighed. Inklusionskriterierne for sprog er opstillet, da disse sprog kan læses og forstås af os modsat eksklusionskriterierne. Der er fokus på at finde litteratur efter år 2006 for at sikre, at der anvendes den nyeste viden på området og at materialet er tidsmæssigt relevant. Målgruppen er opstillet på baggrund af problemformuleringen. Side 26 af 71

28 3.12 Resultat af litteratursøgning Evidensniveau Artiklerne er vurderet på baggrund af evidensniveau. Der er primært anvendt artikler fra niveauet CIII i evidenshierarkiet (55). Disse artikler rangerer ikke højt i evidenshierarkiet, men er stadig brugbar viden. Grunden til at disse er udvalgt, er at der i søgningen, ikke er fundet andre relevante artikler rangeret højere i evidenshierarkiet. Hierarkiet er ikke udtryk for hvor brugbar artiklen er, men hvor meget systematisk forskning der ligger bag (55) Artikelrelevans Der er udvalgt artikler omhandlende fysioterapeutstuderende og andre sundhedsprofessionelle, hvor deres livsstil og holdninger til samme er undersøgt. De udvalgte artikler er alle kvantitative studier, hvilket gør dem mere anvendelige til sammenligning med resultaterne af dette projekt. Side 27 af 71

29 4 Resultatafsnit Herunder fremstilles resultatet af spørgeskemaundersøgelsen blandt fysioterapeutstuderende på UC SYD i henhold til problemformulering. Antal respondenter Antal mulige respondenter Svarprocent Modul ,4 % Modul ,7 % Modul ,5 % Modul ,8 % Modul ,9 % Modul % Ukendt modul 1 I alt ,3 % Tabel 9 Oversigt over respondenter Der er indsamlet besvarelser på tværs af moduler. Som beskrevet tidligere er modul 12 ekskluderet fra undersøgelsen. I tabel 9 ses antal af aktive studerende fordelt på modulerne sammenholdt med antallet af respondenter i undersøgelsen. I undersøgelsen indgår 203 respondenter ud af 258 mulige, hvilket svarer til en svarprocent på i alt er 78,3 %. I mellem modulerne er der forskellige svarprocenter. Modul 8 har en svarprocent på næsten 100 %, modul 6 er det næsten 50 % og svarprocenten på de resterende modulerne ligger heri mellem. 4.1 Karakteristik af respondenterne Køn Figur 9 viser fordeling af mænd og kvinder blandt respondenterne fra fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg. Det ses, at 40,1 % er mænd og 59,9 % er kvinder. Side 28 af 71

30 Normalfordeling Procentvis fordeling Køn 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Mand Kvinde Figur 8 Fordeling af køn på fysioterapeutuddannelsen Alder Figur 10 viser normalfordelingskurve for alderen blandt respondenterne. Middelværdien er 23,4 år med en standard deviation på 3,4 år. Kurven viser tendens til normalfordeling. Startpunktet for kurven er 19 år, da optagelse på fysioterapeutuddannelsen kræver en ungdomsuddannelse. 0,14 0,12 Alder 0,1 0,08 0,06 0,04 0, Alder Figur 9 Normalfordelingskurve for alder BMI Figur 11 viser normalfordelingskurven for BMI på baggrund af oplysninger om respondentens højde og vægt. Middelværdien for BMI er 24,1 kg/m 2 med en standard deviation på 4,9. Middelværdien for BMI falder inden for kategorien normalvægtig. En af respondenterne har ikke oplyst vægt og er derfor ekskluderet fra denne graf. Side 29 af 71

31 Normalfordeling BMI 0,09 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0, BMI Figur 10 Normalfordelingskurve for BMI 4.2 Subjektive vurderinger Vurdering af helbred Figur 12 viser fordelingen af respondentens egen opfattelse af deres helbredstilstand. Sammenlagt vurderer 97 % af respondenterne deres helbred som værende fremragende, vældig godt eller godt og 3 %, svarende til 6 respondenterne vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. 60,0% Vurdering af helbred 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Figur 11 Selvvurdering af helbred Side 30 af 71

32 Respondeter Procentvise fordeling Vurdering af kostvaner På figur 13 ses, at 53,3 % af respondenterne vurderer deres kostvaner som meget sunde eller sunde og 41,6 % vurderer dem som nogenlunde sunde. Ingen af respondenterne har vurderet deres kostvaner som værende meget usunde. 5,1 % af respondenterne har vurderet deres kostvaner som meget sunde, hvilket svar til 10 respondenter. Selvvurdering af kostvaner 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Meget sunde Sunde Nogenlunde sunde Usunde Meget usunde Vurdering Figur 12 Vurdering af kostvaner Indtag af frugt På figur 14 ses respondenterne angivelse af frugtindtag. 34,7 % af respondenterne har angivet, at de indtager 1-2 stykker frugt om dagen. 24,6 % af respondenterne spiser 3-4 stykker frugt om dagen eller mere. 3 % har angivet, at de ikke spiser frugt. 4 respondenter har undladt at besvare dette spørgsmål. Indtag af frugt 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Mere end 6 om dagen 5-6 om dagen 3-4 om dagen 1-2 om dagen 5-6 om ugen 3-4 om ugen 1-2 om ugen Ingen Mængde Figur 13 Indtagelse af frugt Side 31 af 71

33 4.2.4 Rygning Figur 15 viser, at 1 % svarende til to af de adspurgte respondenter ryger på daglig basis og 12,5 % af de studerende har på et givent tidspunkt været ryger, men er stoppet. 78 % har svaret, at de aldrig har røget, hvilket vil sige at 90,5 % er ikke-rygere. Ud af 203 respondenter har 4 undladt at besvare dette spørgsmål. Rygning Nej, jeg har aldrig røget Nej, jeg er holdt op Ja, sjældnere end hver uge Ja, mindst én gang om ugen Ja, hver dag 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% 70,0% 80,0% 90,0% Figur 14 Rygning Binge drinking På figur 16 ses, at 41 % af respondenterne drikker 5 genstande eller flere ved samme lejlighed månedligt, hvortil 44 % har svaret, at de sjældent drikker mere end 5 genstande ved samme lejlighed. 7,5 % har svaret, at de aldrig drikker mere end 5 genstande ved samme lejlighed og 7 % har svaret, at de gør det ugentligt. Ingen har angivet at de gør det næsten dagligt eller dagligt. 5 respondenter har ikke besvaret spørgsmålet. Side 32 af 71

34 Binge drinking Aldrig Sjældent Månedligt Ugentligt Næsten dagligt eller dagligt 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% Figur 15 viser hvor ofte respondenten drikker 5 genstande eller flere ved samme lejlighed Aktivitetsniveau På figur 17 ses aktivitetsniveauet hos respondenten opdelt efter intensitet. Det ses, at 27,9 % af respondenterne træner hårdt eller dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og 52,7 % dyrker motionsidræt mindst 4 timer ugentligt. Modsat ses at 1 % af respondenterne har en stillesiddende fritidsaktivitet. Ud af 203 respondenter har 6 undladt at besvare dette spørgsmål. Aktivitetsniveau Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde eller lignende mindst 4 timer om ugen Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen Figur 16 viser aktivitetsniveauet hos fysioterapeutstuderende. 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% Side 33 af 71

35 4.2.7 Selvvurdering af fysisk form Figur 18 viser respondentens egen vurdering af deres fysiske form. Det ses, at 58,1 % af respondenterne vurderer at deres fysiske form er god, 6,6 % vurderer deres form som værende virkelig god og 27 % beskriver deres fysiske form som værende nogenlunde. Kun 0,5 % af respondenterne vurderer deres form som dårlig. 7 respondenter har ikke besvaret spørgsmålet. Selvvurderet fysisk form Dårlig Mindre god Nogenlunde God Virkelig god 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% 70,0% Figur 17 viser hvordan respondenten vurdere deres fysiske form Hyppighed for fysisk aktivitet På figur 19 ses, at 24,7 % af respondenterne gennemsnitlig dyrker motion 4 gange ugentligt og 20,7 % har svaret, at de træner 5 gange i ugen. 9 % har angivet at de træner hver dag, hvorimod kun 1,5 % har svaret at de ikke træner. Der er 5 respondenter, som ikke har svaret på dette spørgsmål. Hyppighed for fysisk aktivitet Flere gange dagligt Hver dag 6 gange 5 gange 4 gange 3 gange 2 gange 1 gang Jeg træner ikke 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% Figur 18 viser hvor ofte respondenten dyrker motion. Side 34 af 71

36 Antal respondenter Tidsforbrug per træningspas Figur 20 viser tidsforbrug per træningspas. 47,7 % har angivet, at de bruger min. per træningspas. 19,8 % bruger min. og 23,7 % bruger min. per træningspas. 3 % har angivet, at de bruger mere end 120 min. per træningspas. Ud af 203 respondenter har 6 undladt at besvare dette spørgsmål. Tidsforbrug mere end 120 min min min min 1-30 min 0 Figur 19 Tidsforbrug pr. træningspas. 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% Tidsforbrug sammenholdt med hyppighed for fysisk aktivitet Figur 21 viser tidsforbruget per træningspas sammenholdt med hyppighed for fysisk aktivitet. De, som har angivet, at de træner 3-6 gange per uge, bruger gennemsnitligt min. per træningspas, hvorimod de som træner hver dag gennemsnitlig bruger mellem min. per træningspas Hyppighed vs. tidsforbrug for fysisk aktivitet 0 Jeg træner ikke 1 gang 2 gange 3 gange 4 gange 5 gange 6 gange Hver dag Flere gange dagligt min min min min mere end 120 min Figur 20 Tidsforbrug sammenholdt med hyppighed for fysisk aktivitet. Side 35 af 71

37 4.3 Holdning om en god fysioterapeut og sundhedsfremme Ord som karakteriserer en god fysioterapeut Respondenterne har i undersøgelsen anvendt i alt 59 ord til at karakterisere en god fysioterapeut, som fremgår af figur 22. De ord, som anvendes hyppigst er høj faglighed (123 gange), lyttende (53 gange), professionel (49 gange), motiverende og empatisk (48 gange) samt åben og imødekommende (42 gange). 23 respondenter har undladt at besvare dette spørgsmål. Side 36 af 71

38 Figur 21 Oversigt over beskrivende ord for en god fysioterapeut. Side 37 af 71

39 Antal Vejledning og praktisering af sundhedsfremme Når der kigges på dataene generelt for spørgsmålet: Skal man selv praktisere sundhedsfremmende adfærd for at kunne vejlede i det? ses det, at 62,7 % har svaret ja. På figur 23 ses fordeling af besvarelsen mellem modulerne. Den generelle tendens er, at 2/3 på hvert modul mener, at man ikke kan vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man ikke selv praktisere det. Resultatet er signifikant med en p-værdi på 0,024 (CI=95 %). Der er 10 respondenter, som har undladt at besvare dette spørgsmål. 40 Skal man som fysioterapeut selv praktisere sundhedsfremmende adfærd for at kunne vejlede i det? Modul 2 Modul 4 Modul 6 Modul 8 Modul 10 Modul 14 Modul Ja Nej Figur 22 Skal man som fysioterapeut selv praktisere sundhedsfremmende adfærd for at kunne vejlede i det? Besvarelsen er opdelt efter modul Overvægt og vejledning i sundhedsfremme På figur 24 ses en sammenholdning af spørgsmålene Kan man være en god fysioterapeut, hvis man er overvægtig? og Kan man vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man selv er overvægtig?. Spørgsmålet Kan man være en god fysioterapeut, hvis man er overvægtig? er besvaret med ja eller nej som er markeret med farverne blå og rød på grafen. 9 har undladt at besvare dette spørgsmål. Spørgsmålet Kan man vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man selv er overvægtig? er besvaret med overvejende ja eller overvejende nej som er markeret med grøn og lilla på grafen. Ud af 203 respondenter har 12 ikke besvaret dette spørgsmål. Samlet har 91,7 % af respondenterne angivet, at man kan være en god fysioterapeut, hvis man er overvægtig og 72,1 % har svaret, at de overvejende mener, at man godt kan vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man selv er overvægtig. På figur 24 ses, at modul 2 generelt ligger højere i deres besvarelser end hos modul 14. Modul 8 afviger fra de øvrige moduler. På modul 8 har 3 respondenterne angivet, at man ikke kan være en god fysioterapeut, hvis man er overvægtig, mens 20 respondenter har angivet, at man ikke kan vejlede i sundhedsfremmende Side 38 af 71

40 Antal respondenter adfærd. Yderligere ses der, at 39 respondenter fra modul 8 har angivet, at man godt kan være en god fysioterapeut, hvis man er overvægtig, men kun 22 angiver, at man kan vejlede i sundhedsfremmende adfærd. Resultatet for spørgsmålet om man kan være en god fysioterapeut, hvis man er overvægtig er signifikant med en p-værdi <0,00 (CI=95 %) og resultatet for spørgsmålet, om man kan vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man er overvægtig er signifikant med en p-værdi på 0,012 (CI=95 %). Overvægt og vejledning i sundhedsfremme Modul 2 Modul 4 Modul 6 Modul 8 Modul 10 Modul 14 Ja Nej Overvejende ja Overvejende nej Figur 23 overvægt og vejledning i sundhedsfremme Rygning og vejledning i sundhedsfremme På figur 25 ses en sammenligning af spørgsmålene Kan man være en god fysioterapeut, hvis man er ryger? og Kan man vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man selv er ryger?. Spørgsmålet Kan man være en god fysioterapeut, hvis man er ryger? er besvaret med ja eller nej som er markeret med farverne blå og rød på grafen. Der er 7, som har undladt at besvare dette spørgsmål. Spørgsmålet Kan man vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man selv er ryger? er besvaret med overvejende ja eller overvejende nej som er markeret med grøn og lilla på grafen. Ud af 203 har 9 respondenter ikke besvaret dette spørgsmål. Samlet har 88,2 % af respondenterne angivet, at man kan være en god fysioterapeut, hvis man er ryger og 67,9 % af respondenterne har angivet, at man godt kan vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man selv er ryger. På figur 25 ses, at modul 2 generelt svarer, at man godt kan være en god fysioterapeut, hvis man ryger og man kan vejlede i sundhedsfremmende adfærd. Denne tendens er faldende igennem uddannelsen med Side 39 af 71

41 Antal respondenter undtagelse af modul 8, hvor hovedparten af respondenterne har angivet, at man godt kan være en god fysioterapeut, hvis man ryger, men ikke kan vejlede i sundhedsfremmende adfærd. Resultatet for spørgsmålet, om man kan være en god fysioterapeut, hvis man er ryger, er signifikant med en p-værdi på 0,001 (CI=95 %). Resultatet for spørgsmålet, om man kan vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man er ryger, er signifikant med en p-værdi på 0,02 (CI=95 %). Rygning og vejledning i sundhedsfremme Modul 2 Modul 4 Modul 6 Modul 8 Modul 10 Modul 14 Ja Nej Overvejende ja Overvejende nej Figur 24 Rygning og vejledning i sundhedsfremme Alkohol og vejledning i sundhedsfremme På figur 26 ses en sammenligning af spørgsmålene Kan man være en god fysioterapeut, hvis man drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger om ugen? og Kan man vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger?. Spørgsmålet Kan man være en god fysioterapeut, hvis man drikker mere en Sundhedsstyrelsens anbefalinger om ugen? er besvaret med ja eller nej som er markeret med farverne blå og rød på grafen. Der er 9, som har undladt at besvare dette spørgsmål. Spørgsmålet Kan man vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger? er besvaret med overvejende ja eller overvejende nej som er markeret med grøn og lilla på grafen. Der er 8 respondenter, som ikke har besvaret dette spørgsmål. Overordnet mener 81,9 % af respondenterne, at man kan være en god fysioterapeut, hvis man drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger om ugen og 71,1 % af respondenterne mener, at man godt kan vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man selv drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger per uge. Graferne for ja og overvejende ja samt graferne Side 40 af 71

42 Antal respondenter for nej og overvejende nej følger hinanden i højere grad end tidligere set på figur 24 og 25, hvormed der er ses en større enighed blandt respondenterne. Resultatet for spørgsmålet, om man kan være en god fysioterapeut, hvis man drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger om ugen, er signifikant med en p-værdi <0,00, (CI=95 %). Resultatet for spørgsmålet, om man kan vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man selv drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger per uge, er signifikant med en p-værdi på 0,006 (CI=95 %) Alkohol og vejledning i sundhedfremme Modul 2 Modul 4 Modul 6 Modul 8 Modul 10 Modul 14 Ja Nej Overvejende ja Overvejende nej Figur 25 Alkohol og vejledning i sundhedsfremme Fysisk inaktivitet og vejledning i sundhedsfremme På figur 27 sammenholdes spørgsmålene Kan man være en god fysioterapeut, hvis man ikke dyrker motion? og Kan man vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man selv er fysisk inaktiv?. Spørgsmålet Kan man være en god fysioterapeut, hvis man ikke dyrker motion? er besvaret med ja eller nej som er markeret med farverne blå og rød på grafen. Ud af 203 er der 9 respondenter, som har undladt at besvare dette spørgsmål. Spørgsmålet Kan man vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man selv er fysisk inaktiv? er besvaret med overvejende ja eller overvejende nej som er markeret med grøn og lilla på grafen. Ud af 203 har 7 respondenter ikke svaret på dette spørgsmål. Samlet mener 25,7 % af respondenterne, at man ikke kan være en god fysioterapeut, hvis man ikke dyrker motion og 33,3 % af respondenterne har svaret, at man ikke kan vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man er fysisk inaktiv. På figur 27 ses at størstedelen af modul 4 har angivet, at man ikke kan være en god fysioterapeut, hvis man ikke dyrker motion, men man kan godt vejlede i sundhedsfremmende adfærd til trods for man er fysisk Side 41 af 71

43 Antal respondenter inaktiv. Hos modul 8 ses til gengæld at en større del angiver, at man godt kan være en god fysioterapeut, hvis man ikke dyrker motion, men man kan ikke vejlede i sundhedsfremmende adfærd. Spredning på besvarelserne hos modul 10 er relativ lille, hvormed der er stor uenighed blandt respondenterne. Resultatet for spørgsmålet, om man kan være en god fysioterapeut, hvis man ikke dyrker motion, er signifikant med en p-værdi på 0,005 (CI=95 %) og resultatet for spørgsmålet, om man kan vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man selv er fysisk inaktiv, er signifikant med en p-værdi på 0,02 (CI=95 %) Fysisk aktivitet og vejledning i sundhedsfremme 0 Modul 2 Modul 4 Modul 6 Modul 8 Modul 10 Modul 14 Ja Nej Overvejende ja Overvejende nej Figur 26 Fysisk aktivitet og vejledning i sundhedsfremme Undervægt og vejledning i sundhedsfremme På figur 28 ses en sammenholdelse af spørgsmålene Kan man være en god fysioterapeut, hvis man er undervægtig? og Kan man vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man selv er undervægtig?. Spørgsmålet Kan man være en god fysioterapeut, hvis man er undervægtig? er besvaret med ja eller nej som er markeret med farverne blå og rød på grafen. Der er 8 respondenter, som har undladt at besvare dette spørgsmål. Spørgsmålet Kan man vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man selv er undervægtig? er besvaret med overvejende ja eller overvejende nej som er markeret med grøn og lilla på grafen. Der er 7 respondenter, som ikke har besvaret dette spørgsmål. Overordnet har 84,1 % af respondenterne angivet, at man godt kan være en god fysioterapeut, hvis man er undervægtig og 75,9 % af respondenterne har angivet, at man godt kan vejlede i sundhedsfremmede adfærd, hvis man er undervægtig. På figur 28 ses at størstedelen af respondenterne på modul 2 og modul 4 angiver, at man godt kan være en god fysioterapeut, Side 42 af 71

44 Antal respondenter hvis man er undervægtig og man godt kan vejlede i sundhedsfremmende adfærd. Denne tendens er udbredt gennem hele uddannelsen, men er mest tydelig hos modul 2 og 4. Resultatet for spørgsmålet, om man kan være en god fysioterapeut, hvis man er undervægtig, er signifikant med en p-værdi <0,00 (CI=95 %) og resultatet for spørgsmålet, om man kan vejlede i sundhedsfremmende adfærd, hvis man er undervægtig, er signifikant med en p-værdi på 0,003 (CI=95 %) Undervægt og vejledning i sundhedsfremme Modul 2 Modul 4 Modul 6 Modul 8 Modul 10 Modul 14 Ja Nej Overvejende ja Overvejende nej Figur 27 Undervægt og vejledning i sundhedsfremme Undervægt vs. Overvægt På figur 29 ses en sammenholdelse af spørgsmålene Kan man være en god fysioterapeut, hvis man er undervægtig? og Kan man være en god fysioterapeut, hvis man er overvægtig?. Spørgsmålet Kan man være en god fysioterapeut, hvis man er undervægtig? er besvaret med ja eller nej som er markeret med farverne blå og rød på grafen. Der er 8 respondenter, som har undladt at besvare dette spørgsmål. Spørgsmålet Kan man være en god fysioterapeut, hvis man er overvægtig? er besvaret med ja eller nej som er markeret med grøn og lilla på grafen. Der er 9 respondenter, som ikke har besvaret dette spørgsmål. Samlet set har 91,2 % af respondenterne angivet, at man kan være en god fysioterapeut, hvis man er overvægtig og 84 % har angivet, at man kan være en god fysioterapeut, hvis man er undervægtig. Begge resultater har høje procentbesvarelser af ja, dog er procentfordeling højere ved overvægt end ved undervægt, hvilket fremgår af figur 29. Endvidere ses det at samme antal af respondenter på modul 2 og 14 har angivet, at man kan være en god fysioterapeut, hvis man er enten over- eller undervægtig. Side 43 af 71

45 Antal respondenter Undervægt vs. Overvægt Modul 2 Modul 4 Modul 6 Modul 8 Modul 10 Modul 14 Ja undervægt Nej undervægt Ja Overvægt Nej overvægt Figur 28 Undervægt vs. Overvægt 4.4 Opsummering af resultaterne Spørgeskemaundersøgelsen rummer besvarelser fra i alt 203 respondenter på UC SYD Esbjerg, hvilket udgør 78,3 % af mulige respondenter, se tabel 9. Dermed er undersøgelsen og resultatet repræsentativ for fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg (31,34). Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viser 53,3 % af fysioterapeutstuderende på UC SYD Esbjerg vurderer deres kostvaner som meget sunde eller sunde. 90,5 % af de studerende er ikke-rygere og kun 2 ud af de 203 respondenter ryger dagligt. 41 % af respondenterne har angivet, at de binge-drikker månedligt og 44 % har angivet at de sjældent gør dette. 64,8 % af respondenterne vurderer deres form som værende virkelig god eller god og 80,7 % dyrker konkurrenceidræt eller motionsidræt mindst 4 timer om ugen. I henhold til spørgsmålene vedrørende troværdighed ses det, at de studerende angiver, at man godt kan være en god fysioterapeut og vejlede i sundhedsfremmende adfærd, på trods af at man ikke selv praktisere det, men at såfremt der skal vejledes i sundhedsfremmende adfærd, skal man selv praktisere det. Side 44 af 71

46 5 Resultatdiskussion I dette afsnit diskuteres resultaterne, som er fremlagt i resultatafsnittet. De gennemgås efter temaerne: baggrundsoplysning, Kost, Rygning, Alkohol, Motion og troværdighed. I resultatdiskussionen anvendes den tidligere omtalte metode til diskussion af de relevante resultater. Heri sammenholdes resultaterne af projektet med resultaterne af den Nationale Sundhedsprofil 2013 (14). Yderligere sammenholdelse resultaterne med anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og andre relevante artikler. Der sammenlignes med aldersgruppen år fra den Nationale Sundhedsprofil 2013, da middelværdien for alderen blandt respondenterne falder indenfor denne kategori, se figur Karakteristik af respondenter BMI Beregning af BMI bygger på selvrapporteret højde og vægt fra respondenterne. Middelværdien for BMI blandt respondenterne er 24,1 kg/m 2, se figur 11. Hvis der kigges på BMI klassifikationen, ses der, at middelværdien for respondenternes BMI falder inden for kategorien normalvægtig, der dækker fra 18,5-24,9 kg/m 2.(39) Den procentvise fordeling blandt respondenterne viser, at 52,9 % er normalvægtige, 9,9 % er undervægtig og 11,8 % er svært overvægtige. Hvis dette resultat sammenlignes med Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013, hvor 50,7 % af den danske voksne befolkning var normalvægtig, 2,6 % var undervægtig og 13,4 % var svært overvægtige ses, at procentfordelingerne for normalvægtige og svært overvægtige er tilnærmelsesvis ens (39). I kategorien undervægtige ses, at der er langt flere af respondenterne som falder under denne kategori end hos den danske befolkning. Dette er ikke nødvendigvis et positivt udfald, da det muligvis kan bidrage til en uhensigtsmæssig opfattelse af sundhed. Dette giver anledning til en hypotese om, at det store fokus på fysisk aktivitet og sunde kostvaner blandt de studerende kan have en negativ effekt, hvormed sundhed får et uhensigtsmæssigt fokus. Hvorvidt BMI kan anvendes som indikator for risikofaktorer for livsstilssygdomme er tvivlsomt, da denne målemetode ikke tager hensyn til alder, køn, fysisk form og muskelmasse. I artiklen Body Mass Index as a Predictor of Percent Fat in College Athletes and Nonathletes af ODE J.J. et al. fra Michigan State University undersøges det om BMI kan anvendes til klassificering af overvægt sammenlignet med måling af fedtprocent hos atleter og ikke-atleter (56). Resultat af dette studie er, at BMI skal anvendes med forsigtighed til klassifikation af overvægt, da veltrænede atleter med høj muskelmasse og god fysisk form, Side 45 af 71

47 ellers ville klassificeres som værende overvægtige på baggrund af deres højde og vægt (56). I henhold til projektets resultater er det uvist, hvor stor en del af de 11,8 % af respondenterne, som er klassificeret i kategorien svært overvægtig ved beregning af BMI, der ved en måling af fedtprocenten i stedet vil fremstå som veltrænet. 5.2 KRAM-faktorer Kost I den Nationale Sundhedsprofil 2013 har 38,4 % af de årige vurderet deres kostvaner som værende meget sunde eller sunde mod 53,3 % hos respondenterne. Endvidere har 11,2 % af de årige vurderet deres kostvaner som værende usunde eller meget usunde(57,58). I dette projekt er det kun 5,1 % af respondenterne, hvilket fremgår af figur 13. Resultatet af undersøgelsen stemmer overens med hypotesen om, at respondenterne generelt vurderer deres egne kostvaner som værende sundere end den gennemsnitlige danske befolkning. Ved vurdering af egne kostvaner skal der tages forbehold for, at dette er en subjektiv vurdering fra respondentens side. Yderligere er det i spørgeskemaet ikke defineret, hvilke parametre der karaktereres som sunde eller usunde kostvaner og dermed overlades denne definition til respondenten Rygning I den Nationale Sundhedsprofil 2013 har 14 % af de årige og 14,4 % af de årige angivet, at de ryger på daglig basis, hvorimod dette kun gælder for 1 % af respondenterne, svarende til 2 studerende (59). Dette resultat er i overensstemmelse med hypotesen om, at det er et fåtal af fysioterapeutstuderende, som ryger på daglig basis. Det er bekendt for os, at en del af de norske studerende anvender snus, som ligeledes indeholder nikotin og kan sidestilles med rygning (60). Brug af snus er ikke medtaget i undersøgelsen. Hvis dette havde indgået, ville resultatet måske have været anderledes. I artiklen Tobacco use amongst nursing and physiotherapy students af Garcia D.F. et al. undersøges spanske sygeplejeske- og fysioterapeutstuderendes vaner ift. brug af tobak (61). I denne undersøgelse findes ingen forskel på forekomst af rygere mellem sygeplejeske- og fysioterapeutstuderende. Yderligere ses der i denne undersøgelse, at tredje års studerende har et højere forbrug af tobak sammenlignet med åriges forbrug hos den spanske befolkning, hvilket adskiller sig markant fra vores projekt vedrørende de danske fysioterapeutstuderende, som muligvis kan skyldes kulturelle forskelle. Side 46 af 71

48 5.2.3 Alkohol Binge drinking opstår typisk i forbindelse med festlige lejligheder. 41 % af respondenterne har angivet, at de månedligt drikker mere end 5 genstande eller flere ved samme lejlighed, se figur 16. Ved sammenligning med den Nationale Sundhedsprofil 2013 blandt de årige har 57,2 % angivet, at de månedligt drikker mere end 5 genstande eller flere ved samme lejlighed, hvilket er markant højere end hos respondenterne. Dog kan der tilføjes, at hos de årige er alkoholforbruget faldet til 39 % hos den danske befolkning (62). Som det ses af aldersfordeling blandt respondenterne på figur 8, falder en del af de studerende også indenfor aldersgruppen årige. Dette kan være medvirkende til, at procentfordelingen er lavere hos respondenterne end hos de årige. Jf. Sundhedsstyrelsen rapporter om Alkoholstatistik fra 2015 og Alkohol i Danmark fra 2008 er det kendt, at de årige drikker meget og hyppigere overskrider den anbefalede genstandsgrænse end de øvrige aldersgrupper. Rapporterne fastslår, at der er markant flere mænd end kvinder som binge-drikker og at uddannelsesniveauet har stor betydning for alkoholforbruget. Andelen, der binge-drikker, er mindst blandt personer med mindre end 10 års uddannelse og størst blandt studerende (46,63) Motion Ved sammenligning med de årige i den Nationale Sundhedsprofil 2013 har 49,4 % angivet, at de træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt eller motionsidræt mindst 4 timer om ugen. Sammenlagt har 80,6 % af respondenterne angivet samme aktivitetsniveau, hvilket fremgår af figur ,8 % af de årige har angivet, at de har stillesiddende fritidsaktiviteter, modsat har kun 1 % af respondenterne angivet det samme (64,65). I den Nationale Sundhedsprofil 2013 har 44,8 % af de årige vurderet deres fysiske form som værende virkelig god eller god og 18,6 % har vurderet deres form som dårlig eller mindre god. Ved sammenligning med respondenterne har 60,8 % vurderet deres fysisk form som værende god eller virkelig god og 8,1 % har vurderet deres form som dårlig eller mindre god, se figur 18, (66,67). Disse resultater stemmer overens med hypotesen om, at respondenterne i højere grad er fysisk aktive end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det ses at største del af respondenter opfylder Sundhedsstyrelsens anbefaling om 30 minutters fysisk aktivitet om dagen, hvilket fremgår af figur 20, (11). Artiklen Exercise habits of physical therapists and student physical therapists as compared to other health care professionals udarbejdet i Baroda, Indien af Cheraladhan E. Sambandham et al. omhandler en tværsnitsundersøgelse af motionsvaner blandt fysioterapeut og Side 47 af 71

49 fysioterapeutstuderende sammenlignet med andre sundhedsprofessionelle (68). Hypotesen for undersøgelsen er, at fysioterapeuter og fysioterapeutstuderende er mere aktive end andre sundhedsprofessionelle, da deres fagområde bl.a. omhandler fysisk aktivitet og vejledning heraf. Resultatet af undersøgelsen er, at fysioterapeuter og fysioterapeutstuderende motionere i samme omfang som andre sundhedsprofessionelle. Dog ses der overordnet et forholdsvis højt aktivitetsniveau blandt de sundhedsprofessionelle, som indgik i undersøgelsen. Det høje aktivitetsniveau stemmer overens med resultaterne blandt fysioterapeutstuderende på UC SYD Esbjerg (58). 5.3 Troværdighed Som det fremgår af figur 22 har respondenterne anvendt i alt 59 ord til at karakterisere en god fysioterapeut. De ord, som anvendes hyppigst, er høj faglighed (123 gange), lyttende (53 gange), professionel (49 gange), motiverende og empatisk (48 gange) samt åben og imødekommende (42 gange). De ord, der er angivet, kan i høj grad spejles i modulbeskrivelserne, som gennemgås i undervisning ved hver modulstart (69). Med udgangspunkt i dette antages, at respondenterne implicit henter inspiration fra modulbeskrivelserne. Foruden disse betegnelser har nogle af respondenterne også angivet, at en god fysioterapeut bør være i god form, sund og et godt forbillede. Dette underbygger vores hypotese om, at respondenterne ville angive, at en god fysioterapeut skal være i god form og være sund. Dog er angivelsen af god form eller sund ikke i samme omfang som forventet. Vedrørende spørgsmålene om hvorvidt man kan være en god fysioterapeut, hvis man er overvægtig, ryger, er fysisk inaktiv osv. ses det ud fra resultaterne, at man godt kan være en god fysioterapeut, selvom man ikke lever op til anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Dog skiller spørgsmålet om motion sig ud, da størstedelen af respondenterne mener, at man bør dyrke motion for at være en god fysioterapeut, se figur 27. Dette kan skyldes, at en stor del af respondenterne selv er fysisk aktive som beskrevet tidligere. Endvidere fremgår det af resultaterne vedrørende spørgsmålene om sundhedsfremmende adfærd, at 62,7 % af respondenterne angiver, at man selv skal praktisere sundhedsfremmende adfærd for at kunne vejlede i dette. Denne besvarelse modstrider med det ovenforstående resultat om, at man godt kan være en god fysioterapeut, selvom man ikke lever op til anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. 2/3 af respondenterne mener, at man selv skal praktisere sundhedsfremme for at kunne vejlede i det. Denne observering stiller spørgsmål ved, om det at være en god fysioterapeut og det at vejlede i sundhedsfremmende adfærd kan sammenholdes, eller om det er to vidt forskellige ting. Side 48 af 71

50 Rapporten Personal health behaviors and role-modeling attitudes of physical therapists and physical therapist student udarbejdet af Black. B et al. omhandler en undersøgelse af fysioterapeuter og fysioterapeutstuderendes adfærd ift. motion, kost, rygning og opretholdes af normalvægt samt om fysioterapeuter skal være rollemodeller ift. sundhedsfremmende adfærd for at kunne vejlede i det (60). Resultatet af undersøgelsen er, at størstedelen af respondenterne var fysisk aktive, ikke-ryger og spiste sundt. Der ses ingen forskel i adfærden fra studerende til fysioterapeuter. Til gengæld fandt fysioterapeutstuderende det mere vigtigt at praktisere sundhedsfremmende adfærd for at kunne vejlede i det (70). Vores nysgerrighed ift. til troværdighedsspørgsmålene og hvilke krav de studerende stiller til sig selv og andre fysioterapeuter har efter databehandling, givet et indtryk af, at det er mere accepteret at være overvægtig end undervægtig, at ryge og spise usundt, end forventet inden databehandlingen. Der ses en større enighed blandt respondenterne om, at man skal være fysisk aktiv for at være en god fysioterapeut. Dette kan skyldes, at fysisk aktivitet har andre strukturelle forhold og normer tilknyttet end rygning og kost og derfor bliver vægtet højere end de øvrige KRAM-faktorer. I besvarelserne af troværdighedsspørgsmålene havde vi en forventning om at se en udvikling fra uddannelsens start til slut. I denne sammenhæng dannes en hypotese om større tolerance overfor forskelligheder blandt terapeuter igennem klinisk undervisning. Svarene modstrider denne hypotese, da der ikke ses nogle signifikante forskelle mellem modulerne. Dette kan muligvis tilskrives, at udvikling af professionsidentitet ikke kun foregår som led i uddannelsen, men i høj grad også fortsættes ved indtrædelse på arbejdsmarkedet som tidligere omtalt på side 14 (71). Side 49 af 71

51 6 Metodediskussion I det følgende afsnit diskuteres metoden for projektet. Der gennemgås litteratursøgning, studiedesign og metode herunder spørgeskema, valg af respondenter, dataindsamling og databearbejdning. Endvidere gennemgås bias samt validitet og reliabilitet for projektet. 6.1 Litteratursøgning I litteratursøgning er der arbejdet med bredsøgning og primærsøgning, se tabel 4 og 5. Inklusions- og eksklusionskriterierne er opstillet i tabel 8. Disse kriterier er opsat med henblik på relevans og forståelighed. Der er udvalgt artikler, hvor metoden kan overføres til projektet med mulighed for sammenligning af resultater. Til primærsøgningen er der anvendt MESHtermer, som er udvalgt på baggrund af problemformuleringen. Ved udvælgelsen sker der automatisk til- og fravalg af ord, som muligvis kunne have bidraget til søgningen, da udvælgelsen er subjektiv. Dette må betragtes som en fejlkilde. Fordelen ved at bruge MESHtermer er, at de dækker over flere ord som inddrages i søgningen. Ulempen er hertil, at ikke alle dele af de anvendte MESH-termer findes relevante, hvorved antallet af brugbare hits nedbringes. Det kan derfor diskuteres om disse MESH-termer har været tilstrækkelige specifikke og dækkende ift. litteratursøgningen. Der er anvendt boolsk søgning med brug af AND til kombinering af MESH-termer. Endvidere er der benyttet limits ift. de opstillede inklusion- og eksklusionskriterierne for at begrænse antallet af hits. Søgningen vurderes som værende tilstrækkelig specifik ved maximal 50 hits. Under søgningen fremgik det, at litteraturmængden blev markant begrænset ved kombination af mere end to MESH-termer og derfor accepteres et højere antal hits. Litteratursøgningen har været udtømmende til det punkt, hvor de samme artikler gentagende gange dukker op i forskellige databaser og ved en simpel kædesøgning findes den anvendte litteratur igen. Det kan diskuteres om kombinationerne af MESH-termer er korrekt anvendt og om det højere antal af accepteret hits giver en mindre specifik litteratursøgning. 6.2 Studiedesign Det anvendte studiedesign er en tværsnitsundersøgelse. Dette design er valgt for at give et øjebliksbillede af respondenternes livsstil og holdninger. Fordelene ved at lave en tværsnitsundersøgelse er, at det er mindre tidskrævende at gennemføre end longitudinelle undersøgelser (34). En longitudinelle undersøgelse kunne også have været relevant til undersøgelse af problemformuleringen, da denne metode giver mulighed for at følge den samme gruppe studerende og deres udvikling i gennem hele uddannelse (34). Dataindsamlingsmetoden er simpel. Der er anvendt elektronisk spørgeskema, som let kan distribueres til en større mængde af respondenter på relativ kort tid. Endvidere gør dette Side 50 af 71

52 databearbejdningsprocessen mere effektiv (34). Tværsnitsundersøgelser ligger lavt i evidenshierarkiet, men er gode til at give et overblik over en målgruppe (55). I tværsnitsundersøgelser kan der ikke drages nogen kausale sammenhænge mellem livsstil og levevilkår, men det kan i stedet anvendes som baggrund for nye hypoteser, der efterfølgende kan testes i et stærkere design (34,55). 6.3 Spørgeskema Udarbejdning af spørgeskemaet foregår med inspiration fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013 udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed. Der er udvalgt en række spørgsmål fra undersøgelsen, som gentages og gør det muligt at sammenligne respondenterne med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Spørgsmålene fra Den Nationale Sundhedsprofil er valideret, hvilket højner validiteten for projektets spørgeskema. Spørgsmålene vedrørende kost har vist sig ikke at kunne sammenlignes med Den Nationale Sundhedsprofil, da der herunder også er lavet en separat uddybet kostundersøgelse, hvor de ud fra en række spørgsmål havde beregnet en kostscore. Dette uddybende spørgeskema er ikke tilgængeligt og inddragelse af dette ville også være for tidskrævende og omfattende til dette projekt. I undersøgelse af kostvaner er der taget udgangspunkt i spørgsmålet om vurdering af egne kostvaner og dermed undersøges respondentens egentlige kostvaner ikke ift. anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, men i stedet angives deres subjektive vurdering. Det kan på baggrund af dette diskuteres hvorvidt en uddybelse af kostspørgsmålene havde været relevant i dette projekt. Under temaet troværdighed er der opstillet to typer af spørgsmål omhandlende samme emne med henblik på at identificere respondentens holdning. Spørgsmålene er designet med dikotome svarkategorier. Svarekategorien måske er fravalgt for at sikre, at respondenten tager stilling til spørgsmålet. Dog kan respondenten vælge at springe over spørgsmålet, såfremt vedkommende ikke ønsker at besvare det. Yderligere er kategorien måske fravalgt, da det tænkes at denne ellers vil dominere besvarelserne og resultatet dermed vil blive intetsigende. Endvidere kunne en anden mulighed være at opstille skalasvar, hvor respondenten skulle angive i hvor høj grad vedkommende er enig med det opstillet udsagn på en skala fra 1 10 (31). Dette design ville give et mere nuanceret billede af respondentens holdning og muligvis undgå en forkert angivelse af deres holdning. Der er valgt at fastholde den dikotome spørgemåde for at kunne behandle dataene kvantitativt. I designet af spørgsmålene har der været fokus på at holde spørgsmålene neutrale. Dette er ikke lykkes til fulde og spørgsmålene kan opfattes som værende ledende. Respondenten ledes muligvis til at svare, hvad der er socialt acceptabelt eller hvad de tror, vi gerne vil have. Dette kan skyldes Side 51 af 71

53 udformningen af spørgsmålene, hvorved der er tale om compliance bias. Yderligere kan det diskuteres, hvorvidt de to spørgsmål reelt kan sammenlignes, da sundhedsfremmede og fysioterapi ikke nødvendigvis går ud på et. Endvidere kan forståelsen af sundhedsfremme variere og det er uklart, hvilken forståelse respondenterne besidder, da dette ikke er defineret i spørgeskemaet. Dette betegnes som en bias. 6.4 Dataindsamling Respondenterne udgør fysioterapeutstuderende på UC SYD Esbjerg. Metoden ved dataindsamling har været med fokus på vores personlige fremmøde efter aftale med modulansvarlige og undervisere, da dette forventes at give en højere svarprocent. Dette har været en god fremgangsmetode med en svarprocent på 78,3 %, hvilket gør undersøgelsen repræsentativ (55). Det kan diskuteres om vores tilstedeværelse i klasselokalet har medført, at nogle af respondenterne har følt sig forpligtet til at besvare spørgeskemaet, selvom om de ikke ønskede dette. Til trods for vores tilstedeværelse er der stadig nogle studerende, der har fravalgt at besvare spørgeskemaet, hvilket betegnes som non-participation-bias (23). Der ses en lavere svarprocent fra modul 6, da der af logistiske årsager ikke kunne anvendes samme metode som på de øvrige moduler. På modul 6 blev respondenterne introduceret til spørgeskemaet, men vi var ikke til stede under besvarelsen, hvilket kan forklare den lavere svarprocent. 6.5 Databearbejdning I databehandlingen er der primært anvendt deskriptiv statistik til beskrivelse af resultaterne under Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Til bearbejdning af troværdighedsspørgsmålene er der anvendt analytisk statistik herunder t-test med formål at beregne p-værdierne og identificere om resultatet er signifikant. Disse beregninger har vist sig at være signifikante, hvilket til dels skyldes et højt antal af respondenter og et begrænset antal svarmuligheder. Yderligere giver det høje antal af respondenter en generel tendens til normalfordeling i dataene. Der er fravalgt deskriptiv analyse af spørgsmålene vedrørende civilstand, forældres uddannelse, geografisk oprindelse m.fl. Ved inddragelse af disse besvarelse ville databehandling blive for omfattende ift. opgavens omfang. En bias i forbindelse med dataindsamling er informationsbias, hvor respondenter har tendens til over- eller underrapportering af livsstil ved besvarelse af undersøgelser (55). 6.6 Validitet og reliabilitet Validitet kan opdeles i intern og ekstern validitet. Den interne validitet omhandler hvorvidt der er sammenhæng mellem undersøgelsen og det, som er hensigten med undersøgelsen (55). Til besvarelsen af første del af problemformuleringen er der anvendt standardiseret spørgsmål Side 52 af 71

54 med inspiration fra Den Nationale Sundhedsprofil og udførsel af pilotundersøgelse med formål at højne validiteten. Validiteten vedrørende anden del af problemformuleringen er sværere, da disse spørgsmål ikke bygger på et standardiseret spørgeskema. Den eksterne validitet handler om, hvorvidt resultaterne kan overføres til andre sundhedsprofessioner. Der stilles spørgsmålstegn ved den eksterne validitet for undersøgelsen, da besvarelser fra andre professioner muligvis vil kræve en begrebsafklaring på nogle punkter af spørgeskemaet (55). Reliabilitet er et udtryk for undersøgelsens troværdighed. Reliabiliteten for undersøgelsen er god, da spørgeskemaet er reproducerbart uafhængigt af os. Det største problem med specificitet i spørgeskemaet er re-call-bias, da respondenterne skal tilbagekalde handlinger og adfærd, hvormed er der risiko for en over- eller underrapportering af adfærden (34). Yderligere ses der bias omkring kostspørgsmålene, da respondentens kostvaner reelt ikke undersøges, men kun deres egen vurdering af kostvaner. Der tages forbehold for sensiviteten under temaet for troværdighed ved at stille to spørgsmål omhandlende samme emne og dermed ses om respondenten giver udtryk for samme holdning (55). Styrken ved projektet er, at det er repræsentativt for fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og metoden har været gennemarbejdet og realistisk ift. tidsforbrug, se bilag 2. Yderligere er sammenligningen med Sundhedsstyrelsen og Den Nationale Sundhedsprofil en styrke, da alt det bagvedliggende arbejde er forskningsbaseret. En svaghed er, at det er fysioterapeutstuderende som undersøger fysioterapeutstuderende, hvormed der er grundlag for et fælles sprog, hvilket udgøre en risiko for at begreber og formuleringer bliver indforstået. Til gengæld er udgangspunktet for at opstille hypoteser og forstå respondenterne besvarelser bedre. 6.7 Gentagelse af projektet Ved gentagelse af projektet kunne det være relevant at inddrage både den kvantitative og kvalitative metode, hvormed metoden ville blive mixed-methodes (31). Dette kunne gøres ved først at uddele spørgeskema og efterfølgende afholde en række fokusgruppe interviews, hvor besvarelserne uddybes og diskuteres blandt respondenterne. På denne måde ville projektet kunne belyse, hvorfor besvarelserne er fremkommet og ikke kun hvordan det er. Det kunne yderligere være interessant at inddrage andre faggrupper i undersøgelsen med henblik på at belyse ligheder og forskelle i sundhedsadfærd mellem professionerne. Side 53 af 71

55 7 Konklusion I projektet er der undersøgt i hvilken grad fysioterapeutstuderende på UC SYD Esbjerg opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger og hvilken udvikling der finder sted igennem identifikation af professionsidentiteten på uddannelsen som fysioterapeut. Resultatet af denne undersøgelse er, at fysioterapeutstuderende på UC SYD Esbjerg i høj grad opfylder anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen vedrørende rygning og motion samt vurderer respondenterne deres kostvaner som værende sunde (9,72). På baggrund af metoden er det ikke muligt at afgøre objektivt i hvor høj grad respondenterne lever op til Sundhedsstyrelsen anbefalinger om kost, men kun deres subjektive vurdering omkring kostvaner (73). Binge drinking er udbredt i forbindelse med festlige lejligheder i Danmark, hvilket også forekommer hos fysioterapeutstuderende (46). Mere end 1/3 har angivet, at de månedligt drikker 5 genstande eller mere ved samme lejlighed, hvilket betyder, at de ikke opfylder anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om at stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed (10). De studerende har dog ikke nogen nævneværdigt forbrug af alkohol i dagligdagen. For at kunne besvare den sidste del af problemformuleringen er der opstillede en række spørgsmål med henblik på at se en udvikling af professionsidentiteten gennem uddannelsen. Resultatet af dette er, at der ikke umiddelbart ses nogen udvikling i holdning til om man kan være en god fysioterapeut, hvis man er overvægtig, ryger, fysisk inaktiv m.fl. og vejlede i sundhedsfremmende adfærd. Det forventede resultat var at se en udvikling gennem studiet i form af større tolerance overfor forskelligheder blandt terapeuter. Den forventede udvikling er udeblevet, hvilket kan skyldes, at dannelsen af professionsidentitet fortsætter efter afslutning af uddannelsen i forbindelse med indtrædelse på arbejdsmarked (28). Side 54 af 71

56 8 Perspektivering I det følgende vil der blive perspektiveret ud fra resultaterne i projektet. Der perspektiveres ud fra WHO s definition af sundhed og sundhedsfremme i Danmark. WHO s definition af sundhed fra 1948 fremsætter, at sundhed er et stadium af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom eller svaghed. Denne definition bygger på et positivt og bredt sundhedsbegreb, da definitionen ikke kun indeholder en dimension af sygdom, men også en dimension af velvære (3). Denne brede definition indbyder til kritik. Et af punkterne som der ofte stilles spørgsmål ved ift. WHO s definition af sundhed er, at idealet om at opnå et stadium af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velvære virker uopnåeligt og definitionen betragtes nærmere som en definition af livskvalitet og lykke fremfor en definition for sundhed. Livskvalitet er et begreb, som indebærer antagelsen om hvad der er et godt og menneskeværdigt liv (2). Yderligere kan definitionen kritiseres for at opstille fravær af sygdom som et kriterie for sundhed, da dette indebærer, at man ikke kan være sund og syg på samme tid. Ved denne forståelse vil mennesker med kroniske lidelser blive betragtet som værende usunde, da de i henhold til definitionen ikke kan betragtes som sunde (2). Selvom disse mennesker måske ikke selv er af samme opfattelse. Den danske regerings politik ift. folkesundhed bygger i høj grad på livsstil og herunder med fokus på KRAM-faktorer, som også har dannet baggrund for dette projekt. I denne forbindelse kan der rejses spørgsmål ved, om KRAM-faktorer i virkeligheden er af betydning for sundhed og hvilke andre parametre som overses, hvis der kun fokuseres på disse fire faktorer. Regeringens Forebyggelseskommission udgav en rapport i april 2009, hvor den fastslog, at usund kost, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet var årsag til ca. 40 pct. af alle sygdomme og tidlige dødsfald (74). På denne baggrund ses det, at KRAM-faktorerne har en indflydelse på danskerne sundhed. Ved brug af KRAM-faktorerne til monitering af sundhed fokuseres der i høj grad på livsstil, hvorved levevilkår og andre sygdomme som ikke kan tilbageføres til de fire risikofaktorer, overses som havende betydning for sundheden (75). Levevilkår omhandler bl.a. uddannelse og arbejde, boligforhold og sundhedsydelser. Disse parametre afspejler individets ressourcer og dermed også muligheden for at indgå i en sundhedsfremmende livsstil (76). Forekomst af sygdom ses skævt fordelt på tværs af uddannelsesniveauer med en større forekomst af sygdom hos udsatte grupper. Disse grupper har et større behov for sundhedsfremme og forebyggelse, men ikke ressourcerne til at efterleve det (77). På baggrund Side 55 af 71

57 af dette stilles der spørgsmålstegn ved, hvem Sundhedsstyrelsens anbefalinger egentlig henvender sig til og hvem der har ressourcerne til at følge dem. I projektet fremkom det, at 2/3 af de adspurgte fysioterapeutstuderende mente, at man skal praktisere sundhedsfremmende adfærd for at kunne vejlede i det. Såfremt denne holdning bibeholdes efter afslutning af uddannelse, kræver det, at fysioterapeuter er bevidste om deres adfærd ift. sundhedsfremme og hvad det signalerer udadtil. Yderligere opstiller de studerende implicit forventninger til sig selv og deres medstuderende om, at en god fysioterapeut skal være sund og veltrænet, hvilket muligvis kan lægge et unødvendigt pres og fokus på den studerendes egen krop under uddannelsen. Side 56 af 71

58 9 Referencer 1. WHO World Health Organization [Internet]. WHO. [cited 2016 May 17]. Available from: 2. Lund H, Bjørnlund IB, Sjöberg NE. Basisbog i fysioterapi. Kbh.: Munksgaard Danmark; Kamper-Jørgensen F, Almind G, Jensen BB, editors. Forebyggende sundhedsarbejde: baggrund, analyse og teori, arbejdsmetoder / redigeret af Finn Kamper-Jørgensen, Gert Almind og Bjarne Bruun Jensen. 5. udg. København: Munksgaard Danmark; p. 4. Berlingske. Danskerne dyrker fitness som aldrig før [Internet]. [cited 2016 May 13]. Available from: 5. Berlingske. Danskerne dyrker mest motion [Internet]. [cited 2016 May 26]. Available from: 6. Cathrine Huus. For fit til fys? Truncus [Internet]. [cited 2016 May 26];2016(10). Available from: 7. Sundhedsfremme i fysioterapeutuddannelsen [Internet]. [cited 2016 May 27]. Available from: 8. Miljø- og fødevarerministeret. Fødevarestyrelsen. De officielle kostråd [Internet]. [cited 2016 Apr 15]. Available from: 9. Sundhedsstyrelsen. Rygning og sygdom [Internet]. [cited 2016 Apr 13]. Available from: Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger om alkohol [Internet]. [cited 2016 May 14]. Available from: Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger om fysisk aktivitet [Internet]. [cited 2016 May 14]. Available from: Tryg Fonden, Staens Institut for Folkesundhed SU. KRAM-undersøgelsen i tal og billeder. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse; UC Syddanmark: Om uddannelsen [Internet]. [cited 2016 May 27]. Available from: Sundhedsstyrelsen. Den Nationale Sundhedsprofil [Internet]. [cited 2016 Apr 15]. Available from: Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund for den nationale sundhedsprofil [Internet]. [cited 2016 Jun 3]. Available from: Side 57 af 71

59 16. Sundhedsstyrelsen. Ernæring [Internet]. [cited 2016 May 14]. Available from: Tetens IH, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Fødevareinstituttet. Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. Søborg: DTU Fødevareinstituttet; Prescott E. Tobaksrygning og rygestop: konsekvenser for sundheden. Sundhedsstyrelsen; Sundhedsstyrelsen. Tobak [Internet]. [cited 2016 May 14]. Available from: Tidlig rygestart og skader derved [Internet]. [cited 2016 May 14]. Available from: Sundhedsstyrelsen. Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred [Internet]. [cited 2016 May 14]. Available from: Anderson P, Baumberg B, Danmark, Sundhedsstyrelsen. Alkohol og helbred. Sundhedsstyrelsen; Klarlund Pedersen B, Andersen LB, Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet: håndbog om forebyggelse og behandling. Kbh.; Sundhedsstyrelsen. 30 minutter om dagen ved moderat til høj intensitet [Internet]. [cited 2016 May 14]. Available from: WHO Physical Activity and Adults [Internet]. WHO. [cited 2016 May 14]. Available from: WHO Physical activity [Internet]. WHO. [cited 2016 May 14]. Available from: Gyldendal - Den Store Danske. Profession [Internet]. [cited 2016 May 31]. Available from: tioner/profession 28. Wackerhausen S. Humanisme, professionsidentitet og uddannelse - i sundhedsområdet. Kbh.: Hans Reitzel; Sehested K, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Professioner og offentlige strukturændringer. Kbh.: AKF; sider. 30. Tanggaard Andersen P, Timm HU. Sundhedssociologi: en grundbog. Kbh.: Hans Reitzel; Harboe T. Metode og projektskrivning: en introduktion. Frederiksberg: Samfundslitteratur; Birkler J. Videnskabsteori: en grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark; Side 58 af 71

60 33. Spørgeskema [Internet]. Danskernes Sundhed - tal fra den nationale sundhedsprofil. [cited 2016 Apr 13]. Available from: Lind Rasmussen J. Folkesundhedsvidenskab og epidemiologi. [Kbh.]: Gad; Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse. Kbh.: Munksgaard Danmark; Holtug N, Folker AP, Danmark, Sundhedsstyrelsen. Etik i forebyggelse og sundhedsfremme. Kbh.; Albertslund: Sundhedsstyrelsen ; eksp. Rosendahl-Schultz Distribution; Birkler J. Etik i sundhedsvæsenet. Kbh.: Munksgaard Danmark; Vallgårda S, Koch L. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Kbh.: Munksgaard Danmark; kap BMI test Udregn dit Body Mass Index [Internet]. [cited 2016 May 13]. Available from: Sundhedsstyrelsen. BMI hos voksne [Internet]. [cited 2016 Apr 13]. Available from: Sundhedsstyrelsen. Forekomst af overvægt [Internet]. [cited 2016 Apr 13]. Available from: Sundhedsstyrelsen. Overvægtens fysiske konsekvenser [Internet]. [cited 2016 Apr 13]. Available from: Bundgård MB, Bundgård Iversen E, Lund TS. Sociologisk set. Aarhus: Systime; Nedenskov Petersen E, Schaffalitzky de Muckadell C. Videnskabsteori: lærebog for sundhedsprofessionelle. [Kbh.]: Gad; Sundhedsstyrelsen. Alkohol [Internet]. [cited 2016 Apr 13]. Available from: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institutet. Alkoholstatestik Nationale data. 1.udgave. Vol København: Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut; 47. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet [Internet]. [cited 2016 Apr 13]. Available from: SurveyMonkey: Gratis software til online-spørgeundersøgelser og værktøj til onlinespørgeskemaer [Internet]. [cited 2016 Apr 21]. Available from: Henricson M. Videnskabelig teori og metode: fra idé til eksamination. Kbh.: Munksgaard; Lund H, editor. Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning: redskaber til evidensbaseret praksis. 1. udg., 1. opl. København: Munksgaard; kap. 3. Side 59 af 71

61 51. Rienecker L, Stray Jørgensen P. Den gode opgave: håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur; Sundhed UC SYD Biblioteket [Internet]. [cited 2016 Apr 14]. Available from: Pubmeddev. Home - PubMed - NCBI [Internet]. [cited 2016 Apr 14]. Available from: Physiotherapy Evidence Database, Pedro [Internet]. [cited 2016 Apr 14]. Available from: Vilstrup DL, Bennich B. Basal epidemiologi og statistik. Munksgaard; JOSHUA J. ODE,, JAMES M. PIVARNIK, MATHEW J. REEVES,, and JEREMY L. KNOUS. Body Mass Index as a Predictor of Percent Fat in College Athletes and Nonathletes [Internet]. [cited 2016 May 17]. Available from: b/ovidweb.cgi?WebLinkFrameset=1&S=MGMIFPMBDJDDFMHENCIKFAIBBJ DEAA00&returnUrl=ovidweb.cgi%3f%26Full%2bText%3dL%257cS.sh.22.23%257c0 %257c %26S%3dMGMIFPMBDJDDFMHENCIKFAIBBJDEAA00&directlink=http%3a %2f%2fovidsp.tx.ovid.com%2fovftpdfs%2fFPDDNCIBFAHEDJ00%2ffs046%2fovft% 2flive%2fgv023%2f %2f pdf&filename=Body+Mass+Index+as+a+Predictor+of+Percent+Fat+in+College+ Athletes+and+Nonathletes.&pdf_key=FPDDNCIBFAHEDJ00&pdf_index=/fs046/ovft/l ive/gv023/ / Statens Institut for Folkesundhed. Den Nationale Sundhedsprofil Selvvurderet usunde kostvaner - SAS Visual Analytics Viewer [Internet]. [cited 2016 May 11]. Available from: guest.jsp?reportname=selvvurderet%20usunde%20kostvaner&reportpath=/danskernes _sundhed/ 58. Statens Institut for Folkesundhed. Den Nationale Sundhedsprofil Selvvurderet sunde kostvaner - SAS Visual Analytics Viewer [Internet]. [cited 2016 May 11]. Available from: guest.jsp?reportname=selvvurderet%20sunde%20kostvaner&reportpath=/danskernes_s undhed/ 59. Statens Institut for Folkesundhed. Den Nationale Sundhedsprofil Andel der ryger dagligt - SAS Visual Analytics Viewer [Internet]. [cited 2016 May 11]. Available from: guest.jsp?reportname=andel%20der%20ryger%20dagligt&reportpath=/danskernes_su ndhed/ 60. Sundhed.dk. Snusbrug - Lægehåndbogen på sundhed.dk [Internet]. [cited 2016 May 17]. Available from: Side 60 af 71

62 61. Fernández García D, Martín Sánchez V, Vázquez Casares AM, Liébana Presa C, Fernández Martínez ME, De Luis González JM. Tobacco use amongst nursing and physiotherapy students: a cross sectional questionnaire survey. Int J Nurs Stud Jul;44(5): Statens Institut for Folkesundhed. Den Nationale Sundhedsprofil Binge drinking - SAS Visual Analytics Viewer [Internet]. [cited 2016 May 11]. Available from: guest.jsp?reportname=binge%20drinking&reportpath=/danskernes_sundhed/ 63. Statens Institut for Folkesundhed. Alkohol i danmark 2008.pdf [Internet]. [cited 2016 May 18]. Available from: Statens Institut for Folkesundhed. Stillesiddende fritidsaktivitet - SAS Visual Analytics Viewer [Internet]. [cited 2016 May 11]. Available from: guest.jsp?reportname=stillesiddende%20fritidsaktivitet&reportpath=/danskernes_sund hed/ 65. Statens Institut for Folkesundhed. Den Nationale Sundhedsprofil Haard el. mellemhaard fysisk aktivitet i fritiden - SAS Visual Analytics Viewer [Internet]. [cited 2016 May 11]. Available from: guest.jsp?reportname=haard%20el.%20mellemhaard%20fysisk%20aktivitet%20i%20fr itiden&reportpath=/danskernes_sundhed/ 66. Statens Institut for Folkesundhed. Den Nationale Sundhedsprofil Virkelig god eller god selvvurderet fysisk form - SAS Visual Analytics Viewer [Internet]. [cited 2016 May 11]. Available from: guest.jsp?reportname=virkelig%20god%20eller%20god%20selvvurderet%20fysisk%2 0form&reportPath=/Danskernes_sundhed/ 67. Statens Institut for Folkesundhed. Den Nationale Sundhedsprofil Daarlig eller mindre god selvvurderet fysisk form - SAS Visual Analytics Viewer [Internet]. [cited 2016 May 11]. Available from: guest.jsp?reportname=daarlig%20eller%20mindre%20god%20selvvurderet%20fysisk %20form&reportPath=/Danskernes_sundhed/ 68. Sambandham CE, Alagesan J, Mani SB, Shailesh CD. Exercise Habits of Physical Therapists and Student Physical Therapists as compared to other Health Care Professionals - A Cross Sectional Survey. Indian J Physiother Occup Ther Oct;6(4): p. 69. UC Syddanmark: Uddannelsens opbygning [Internet]. [cited 2016 May 18]. Available from: Black B, Marcoux BC, Stiller C, Xianggui Qu, Gellish R. Personal Health Behaviors and Role- Modeling Attitudes of Physical Therapists and Physical Therapist Students: A Cross-Sectional Study. Phys Ther Nov;92(11): p. Side 61 af 71

63 71. Wackerhausen S. Humanisme, professionsidentitet og uddannelse - i sundhedsområdet. Kbh.: Hans Reitzel; Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger om fysisk aktivitet [Internet]. [cited 2016 May 14]. Available from: Miljø- og fødevarerministeret. Fødevarestyrelsen. De officielle kostråd [Internet]. [cited 2016 Apr 15]. Available from: Danmark, Forebyggelseskommissionen. Vi kan leve længere og sundere: Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Forebyggelseskommissionen; Signild Vallgårda. Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? [Internet]. Kritisk debat. [cited 2016 Jun 1]. Available from: Kjøller M, editor. Folkesundhedsrapporten Danmark opl. København: Statens Institut for Folkesundhed; p. 77. Diderichsen F, Andersen I, Manuel C, Danmark, Sundhedsstyrelsen, Københavns Universitet. Ulighed i sundhed: årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen; Anvendt referencesystem: Vancouver. Side 62 af 71

64 10 Bilagsliste Bilag 1: Link til hjemmeside og spørgeskema Bilag 2: Gantt-skemaet Bilag 3: Søgeprotokol Side 63 af 71

65 Bilag 1: Link til hjemmeside og spørgeskema Følg linket og se den anvendte hjemmeside til dataindsamling samt det fulde spørgeskema. Side 64 af 71

66 Bilag 2: Gantt-skemaet Side 65 af 71

67 Bilag 3: Søgeprotokol Søgeprotokol til systematisk litteratursøgning for fysioterapiuddannelsen UC SYD Hold Navn Dato 13B Charlotte Lynge Charlotte Kjelgaard Camilla Sandbæk 4/ Fysioterapeutisk problemstilling: - Hvad er KRAM-faktorer? - Hvordan er den generelle danske befolknings sundhed ift. KRAMfaktorer? - Hvilken betydning har forskellen for professionen, samfundet, uddannelsen? - Hvem søger ind på uddannelsen? (Type) - Hvilke fordomme findes om fysioterapeuter og fysioterapeutstuderende? Hvad har det er betydning ift. professionen? - Hvilken livsstil søger fysioterapeutstuderende? 2. Evt. problemformulering: I hvilken grad opfylder fysioterapeutstuderende på UC SYD Sundhedsstyrelsens anbefalinger om KRAM-faktorer og hvilken udvikling finder sted igennem identifikation af egen professionsidentitet gennem uddannelsen som fysioterapeut? Side 66 af 71

68 3. Find søgeord ved at identificere følgende i relation til problemstillingen: A: Exposure/ intervention B: Outcome C: Målgruppe Confounder Kost Rygning Alkohol Motion Fedme Under/overernæring (vægt) Livsstilssygdomme H-Ksygdomme, diabetes 2. Cancer Livsstilssygdomme Cancer KOL Nedsætter helingsproces i kroppen Overforbrug/misbrug Cancer Leversygdomme Livsstilssygdomme H-Ksygdom, diabetes 2 Apopleksi overdrevende motionsvaner. Overbelastningsskader Træningsafhængighed Inaktivitet Fedme Livsstilsygdomme blodprop, apopleksi, diabetes 2, h-k-sygdomme. C: kombination af risikofaktorer. Psykiske lidelser spiseforstyrrelser, despression, angst Medicinering fx antidepression C: Kombination af risikofaktorer Passiv rygning Sociale påvirkninger C: Kombination af risikofaktorer Psykiske lidelser C: Stillesiddende arbejde Aktivt arbejde Præstationsfremmende midler Kultur Side 67 af 71

69 4. Søgeord: AND AND A B C Synonymer Oversættelse (engelsk/latinsk) Søgeord Fysioterapeut Livsstils Sundhedsfremme Fysioterapeutstuderende Physiotherapy students Physical therapist Sundhed Trends Life style Healthpromotion Health behavior Forebyggelse Livsstil Profession OR Prevention Health promotion Role Model Attitudes Eventuel emneord: MeSH- term, headings Physiotherapist Physical therapy student Life style Healthpromotion Health behavior Role Model professionalism Side 68 af 71

70 5. Inklusions/eksklusions kriterier: Inklusion Eksklusion Publikations år Efter år 2006 Inden år 2006 Sprog Geografi Engelsk Dansk Norsk Svensk Europa USA Skandinavien Tysk Hollandsk Italiensk Fransk Spansk Undersøgelses Design (kvalitativ, kvantitativ, mixed methods) Publikationstype (review eller primær artikler) Interventions- og eller målgruppe Fysioterapeuter og fysioterapeutstuderende Undersøgelses-metode (f.eks. interview, spørgeskema, observation) Andre specifikke 6. Relevante databaser der anvendes: Pubmed Pedro Cinahl Side 69 af 71

71 7. Sammensæt søgningen ud fra følgende model (se punkt 3): A+B A+C B+C A + B + C 8. Søgning: Database Fritekst / emneord Antal hits Relevante hits* AND / OR / NOT Cinahl Physiotherapy student AND life style 68 4 Physiotherapy student AND health promotion 25 1 Physiotherapy student AND 13 0 Health behavior Physiotherapy student AND 4 1 Role Model Physiotherapy student AND 68 1 Student Attitudes AND Health Physiotherapy student AND 24 0 professionalism Physiotherapist AND 43 0 Life style AND Health Physiotherapist AND Health promotion 65 0 Physiotherapist AND Health Behavior 69 0 Physiotherapist AND Role Model 11 0 Pubmed Physiotherapist AND Life style 7 0 Physiotherapist AND Health Behavior 27 1 Physiotherapist AND Health promotion 9 0 Physiotherapy Student AND Healthy life style 10 0 Physiotherapy Student AND Life style 26 0 Physiotherapy Student AND Health promotion 47 0 Physiotherapy Student AND health behavior 82 1 Physiotherapy Student AND Role Model 9 0 Physiotherapy Student AND Professionalism 17 1 Pedro Physiotherapist AND Life style 12 0 Physiotherapist AND Health Behavior 5 0 Physiotherapist AND Health promotion 18 0 Physiotherapist AND professionalism 10 0 Physiotherapy Student 24 0 Physiotherapist AND Role Model 4 0 * baseret på titel og abstrakt samt ind- og eksklusionskriterier Side 70 af 71

72 9. Indsæt søgehistorik her (screenshot fra database): Side 71 af 71