Bachelorprojekt Januar 2011 University College Syddanmark, Fysioterapeutuddannelsen Esbjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt Januar 2011 University College Syddanmark, Fysioterapeutuddannelsen Esbjerg"

Transkript

1 Bachelorprojekt Januar UniversityCollegeSyddanmark,FysioterapeutuddannelsenEsbjerg FIBROMYALGI Af KatrineRoschmann,07C LærkeKristensen,07D Detteprojekterudarbejdetaf studerendepåfysioterapeutuddannelseni Esbjergsometledietuddannelsesforløb. Detforeliggerurettetogukommenteretfra Uddannelsenssideogersåledesetudtryk fordestuderendesegnesynspunkter. Detteprojekt ellerdelederaf måkun offentliggøresmeddestuderendestilladelse,jfr. lovomophavsretaf Danskeklinikfysioterapeutersvidenomsygdommenfibromyalgi etsurveystudie

2 Titelblad Titel, dansk: Titel, engelsk: Danske klinikfysioterapeuters viden om sygdommen fibromyalgi et survey studie Knowledge about fibromyalgia among Danish clinicphysiotherapists a survey study Forfattere: Metodevejleder: Faglig vejleder: Lærke Kristensen & Katrine Roschmann Bente Nielsen, fysioterapeut, underviser UC Syddanmark, Esbjerg Helle Mousing, ergoterapeut, leder af Træning og Rehabilitering, Kolding kommune Eksaminator: Censor: Bente Nielsen Anne Marie Højvang Nøgleord, dansk: Nøgleord, engelsk: Fibromyalgi, viden, fysioterapi, danske klinikfysioterapeuter Fibromyalgia, knowledge, physiotherapy, Danish clinicphysiotherapists Samlet antal anslag: Lærke Kristensen Katrine Roschmann

3 Bachelorprojekt Danske klinikfysioterapeuters viden om sygdommen fibromyalgi et survey studie Af, Katrine Roschmann & Lærke Kristensen H07CD fysioterapeutuddannelsen, UC Syddanmark, Esbjerg 2010 Resumé Emne: De danske klinikfysioterapeuters viden omkring sygdommen fibromyalgi. Problembaggrund: Fibromyalgi er en fysisk sygdom med en prævalens på ca. 2 % af den danske befolkning, svt personer. Ifølge praktiserende fysioterapeuter, der til dagligt arbejder med patientgruppen, er der et generelt manglende kendskab til sygdommen blandt de danske fysioterapeuter, hvilket er problematisk for både patienten og velfærdsstaten. Problemformulering: Hvad ved de danske klinikfysioterapeuter om sygdommen fibromyalgi? Og hvordan hænger denne viden sammen med deres egen oplevelse af formåen i praksis? Formål: Gennem et survey studie ønsker vi at sætte fokus på sygdommen fibromyalgi. Vi vil tilføre mere viden blandt de danske fysioterapeuter mhp. en hurtigere identificering og diagnosticering af patienterne, som dermed tidligere kan sættes i behandling. Metode: En kvantitativ og kvalitativ spørgeskemaundersøgelse udført som en tværsnitsundersøgelse, udsendt til 161 tilfældigt udvalgte klinikfysioterapeuter i Danmark, hvoraf 131 har besvaret. Indhold: Indledning, teori, metode, etiske overvejelser, data, metodediskussion, konklusion og perspektivering. Resultater: Ca. 3 % af respondenterne kan nævne de 3 nøglesymptomer på fibromyalgi, op mod 60 % kender ingen følgesymptomer/følgesygdomme og ca. 30 % kan ikke nævne differentialdiagnoser. Overvejende føler respondenterne sig hverken i stand til at kunne genkende eller anvende relevante testredskaber på denne patientgruppe. Konklusion: De danske klinikfysioterapeuter kender til sygdommen fibromyalgi, men har generelt et manglende kendskab til sygdomslæren bag, hvilket også afspejles i deres egen opfattelse af formåen i praksis. Mange forskellige parametre har haft indflydelse på resultaterne, hvorfor det kan være vanskeligt at drage endelige konklusioner.

4 Bachelor project Knowledge about fibromyalgia among Danish clinic-physiotherapists a survey study Authors: Lærke Kristensen & Katrine Roschmann H07CD Department of Physiotherapy, University College of Southern Denmark, Esbjerg 2010 Abstract Topic: Knowledge about fibromyalgia among Danish clinic-physiotherapists. Background: Fibromyalgia is a physical illness with a prevalence of 2 % among the Danish population, equivalent to approximately people. According to physiotherapists, specialized in this area, there is an overall lack of knowledge about fibromyalgia among Danish clinic-physiotherapists, problematic for both patients and the welfare state. Problem statement: What do Danish clinic-physiotherapists know about the illness fibromyalgia? And how does this knowledge affect their judgment of capability in practice? Purpose: we wish to bring fibromyalgia into focus and add more knowledge among Danish physiotherapist in order to achieve faster identification and diagnosis of these patients, so that earlier treatment can be launched. Method: a quantitative and qualitative survey performed as a cross sectional study, which has been sent out to 161 randomly selected clinic- physiotherapists in Denmark, 131 have answered. Content: Introduction, theory, method, ethical considerations, data, discussion of methods, conclusion and perspectives. Results: only 3 % of the respondents can mention the 3 key-symptoms of fibromyalgia, almost 60 % cannot mention any differential diagnoses. Overall, the respondents capable at either identifying or using test - tools in patients with fibromyalgia. Conclusion: Danish clinic-physiotherapists have heard of fibromyalgia, but generally have a deficient knowledge of the pathology which is also reflected in their judgment of capability in practice. Several parameters influence our results which makes it difficult to draw final conclusions.

5 Opdeling af ansvar Dette bachelorprojekt er udarbejdet i fællesskab. Ifølge fagbeskrivelsen skal opgaven inddeles i ansvarsområder, disse er valgt som følgende: Indledning (Katrine og Lærke) Problembaggrund Formål Problemformulering Begrebspræcisering Hypoteser Teori Fibromyalgiens historie (Lærke) Epidemiologi og ætiologi (Katrine) Central sensibilisering (Katrine og Lærke) Symptomer (Lærke) Følgesymptomer og følgesygdomme (Katrine) Differentialdiagnoser (Lærke) Behandling (Katrine og Lærke) Metode Undersøgelsens design (Lærke) Litteratursøgning (Katrine) Spørgeskemametoden (Katrine og Lærke) Metodeprocessen (Katrine) Etiske overvejelser (Lærke) Data (Katrine og Lærke) Datapræsentation Dataanalyse Metodediskussion Litteratur (Katrine) Spørgeskemametode (Katrine) Analysemetode (Lærke) Validitet og reliabilitet (Lærke) Fejlkilder (Katrine) Konklusion (Katrine og Lærke) Perspektivering (Katrine og Lærke)

6 Indhold 1. Indledning Problembaggrund Formål Problemformulering Begrebspræcisering Hypoteser Teori Fibromyalgiens historie Epidemiologi og ætiologi Central sensibilisering Symptomer Følgesymptomer og følgesygdomme Diagnosticering og testredskaber Differentialdiagnoser Behandling Metode Litteratursøgning Introduktionssøgning Systematisk søgning Anvendte søgedatabaser Emneord og søgestreng Resultater af litteratursøgningen Kvalitetsvurdering - første fase af litteraturudvælgelsen Kvalitetsvurdering - anden fase af litteraturudvælgelsen Spørgeskemametoden Valg af metode Metodeprocessen Etiske overvejelser Data Datapræsentation Dataanalyse Hypotese

7 5.2.2 Hypotese Hypotese Hypotese Metodediskussion Litteratur Spørgeskemametoden Valg af metode Metodeprocessen Bortfaldsanalyse Analysemetode Validitet og reliabilitet Fejlkilder Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse

8 1. Indledning 1.1 Problembaggrund I Danmark findes der ca personer, svarende til ca. 19 % af den voksne danske befolkning, der lider af langvarige kroniske smerter. De forekommer i alle aldersgrupper, og kvinder udgør den største andel. (www.si-folkesundhed.dk, 2005). Patienter med fibromyalgi (FM) hører under kategorien kroniske smertepatienter (10). Sygdommen FM er anerkendt af WHO i 1992 og er placeret i diagnosefortegnelsen ICD- 10 under M79.7 som en fysisk sygdom (www.fibromyalgi.dk, 2010). Fibromyalgi er en kronisk sygdom karakteriseret ved diffuse, generaliserede smerter, træthed og stivhed i kroppen (16). Der er stor usikkerhed om de eksakte tal, men ifølge sundhedsstyrelsen er FM en sygdom med en prævalens på ca. 2 % af den danske befolkning, svarende til ca personer (www.fibromyalgi.dk, 2010). FM rammer alle geografiske regioner, alle racer og alle kulturer (11) men er hovedsageligt et voksende problem i den vestlige verden (13). Der er stor spredning i prævalensen, som strækker sig mellem 0,5 og 5 % i den generelle befolkning verden over. Til trods for denne spredning må prævalensen dog anses at være betydelig (8). Kvinder udgør 9 ud af 10 tilfælde (12). Interessen for fibromyalgi er steget i takt med den nyere forskning på området. Ætiologien bag FM er dog endnu ukendt, hvilket gør det svært at behandle patientgruppen. Vi kender dog sygdommens karakteristika og symptomer, og har derfor gode muligheder for både at identificere og diagnosticere patienterne (9). Ifølge forfatter Inge Møllehave kan det vare op til flere år, før patienterne modtager en korrekt diagnose (Møllehave, 2007). I følge en amerikansk undersøgelse fejldiagnosticeres over halvdelen af patienterne med FM (11), hvilket påvirker især livskvaliteten hos patienterne, men også deres pårørende (21). Nye tal viser, at smertepatienter har dobbelt så højt sygefravær som andre, og at hver tredje smertepatient tvinges til at forlade arbejdsmarkedet pga. smerterne (www.gigtforeningnen.dk, 2010). Sygdomme i bevægeapparatet forårsager, sammenlignet med andre sygdomsgrupper, flest førtidspensioneringer, flest tilfælde af langvarig sygdom, flest tabte gode leveår, samt flest lægebesøg (7). Omkring halvdelen af FM-patienterne i Danmark modtager social pension (7). 3

9 Sygdommen sætter tydelige spor på samfundsøkonomien, og der vil være både menneskelige og økonomiske gevinster ved at behandle smertepatienter bedre og mere effektivt end i dag (www.gigtforeningnen.dk, 2010). Ifølge Wigers (21) er der mange læger der rangerer FM nederst i det medicinske statushierarki. Lægerne er med til at præge det praktiserende billede for bl.a. fysioterapeuter med deres videnskab og forskning (www.fysio.dk, 2006). Derfor mener vi, at det er en vigtig forudsætning at de danske læger anerkender FM og sætter fokus på denne. Hvis lægerne, hverken anerkender FM og/eller holder sig opdaterede på forskningen inden for området, vil det smitte af på fysioterapeuternes kliniske retningslinjer og arbejdsgang med patienterne. Grundet de karakteristiske symptomer som optræder hos patienter med FM, er klinikfysioterapeuterne umiddelbart de første, udover egen praktiserende læge, der støder på mulige patienter med FM (17). For at kunne identificere patienter med FM, og dermed bidrage til en hurtigere diagnosticeringsproces, er det dog essentielt, at de praktiserende fysioterapeuter har et grundigt kendskab til FM. Vi har talt med forskellige praktiserende fysioterapeuter fra smerteklinikken Allévia, Kolding samt ETAC (Esbjerg trænings og aktivitetscenter) om deres erfaring indenfor arbejdet med patientgruppen FM. Ud fra samtalerne med terapeuterne har vi fået en generel forståelse af, at der er et manglende kendskab til FM og sygdommens symptombillede blandt de danske fysioterapeuter, hvilket gør FM til en overset og nedprioriteret lidelse. Terapeuterne fra Allévia og ETAC mener, at der bør sættes fokus på at tilføre en bredere og mere grundlæggende viden omkring FM blandt de danske fysioterapeuter, med henblik på hurtigere identificering, og dermed tidligere diagnosticering og behandling af denne patientgruppe. Hvis det forholder sig sådan, at danske fysioterapeuter ikke har den fornødne viden til at kunne identificere mulige patienter med FM, og dermed ikke får sendt disse til videre udredning og diagnosticering, står vores faggruppe, og dermed det danske sundhedsvæsen, overfor en væsentlig problemstilling, som af etiske årsager er nødvendig at undersøge. 4

10 1.2 Formål Med dette projekt har vi ønsket at afdække de danske klinikfysioterapeuters viden om sygdommen FM, og hvordan de selv oplever deres viden i praksis. Formålet med dette har været at sætte større fokus på sygdommen, blandt de danske fysioterapeuter. Dette med henblik på, i sidste ende, at bedre patienternes rammer for en hurtigere diagnostisk afklaring og et tidligere iværksat behandlingsforløb, da det, ifølge litteraturen (7, 8), kan være medvirkende til at forebygge kronificering, og spare mange fibromyalgipatienter for sekundære følgesygdomme. 1.3 Problemformulering Hvad ved de danske klinikfysioterapeuter om sygdommen fibromyalgi? Og hvordan oplever de selv deres viden om FM i praksis? 1.4 Begrebspræcisering Vi har præciseret de vigtigste ord i problemformuleringen, både nominelt og operationelt. Fibromyalgi: Nominel: fibromyalgi er en kronisk sygdom karakteriseret ved diffuse, generaliserede smerter, træthed og stivhed i kroppen (16). Operationel: i vores opgave har vi valgt at beskrive fibromyalgi ud fra ætiologi, prævalens, symptomer, følgesygdomme/følgesymptomer, differentialdiagnoser, samt test og diagnoseredskaber. Dette sættes i relation til kendskab og viden. I litteraturen beskrives FM både som en sygdom og et syndrom, og i vores opgave vælger vi at omtale FM som en sygdom. Viden: Nominel: alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem erfaring eller undervisning; alt hvad man har lært i et samfund. (www.ordnet.dk nr. 1, 2010). Operationel: i vores opgave definerer vi viden, som det der opnås gennem erfaringer fra fagkundskaben i grunduddannelse, kurser og seminarer, fagblade f.eks. Fysioterapeuten, videnskabelige databaser på internettet, MitFysio.dk, kollegaer og fagbøger. I forhold til fibromyalgi omfatter viden her: grundlæggende kendskab til sygdommen inkl. symptomer, følgesymptomer, differentialdiagnoser, testredskaber/spørgeskemaer, som er forudsætninger for at kunne identificere mulige patienter med fibromyalgi (se bilag 1 for uddybning af ovenstående). 5

11 Danske klinikfysioterapeuter: Nominel: personer uddannet til at udøve fysioterapi, som er ansatte på en autoriseret fysioterapiklinik i Danmark (www.ordnet.dk nr. 2, 2010) Operationel: i vores opgave undersøges der blandt danske klinikfysioterapeuter herunder klinikejere, fastansatte og indlejere. Klinikkerne er udvalgte fra klinikguiden hos Danske Fysioterapeuter (www.fysio.dk, 2010 og 2010). Der er ingen formelle krav til klinikretningen alle danske fysioterapiklinikker kan blive optaget. Vi har fravalgt Færøerne og Grønland, samt børne- og ridefysioterapi. Praksis: Operationel: i vores opgave undersøger vi de danske klinikfysioterapeuters oplevelse af egen viden i praksis, hvor praksis dækker over identificering, udredning/testning og behandling af patienter med FM. 1.5 Hypoteser 1. De danske klinikfysioterapeuter kender til sygdommen fibromyalgi, men flertallet har ikke tilstrækkelig viden til at kunne identificere mulige patienter med fibromyalgi. 2. Flertallet af de danske fysioterapeuter har ikke modtaget tilstrækkelig undervisning i fibromyalgi under deres grundforløb på fysioterapeutuddannelsen. 3. Flertallet af de danske klinikfysioterapeuter kan ikke omsætte deres viden omkring fibromyalgi til praksis, forstået på den måde, at de ikke føler sig i stand til at kunne udrede og behandle patientgruppen. 4. Flertallet af de danske klinikfysioterapeuter betragter overvejende fibromyalgi som en psykisk betinget lidelse. 6

12 2. Teori I dette afsnit vil vi i korte træk præsentere fibromyalgiens historie, samt uddybe de mest grundlæggende teorier omkring FM. Dette afsnit skal bidrage til større forståelse af teoretiske begreber, som anvendes i de øvrige afsnit i opgaven. 2.1 Fibromyalgiens historie Symptomerne på FM har eksisteret i flere tusinde år, men det er først indenfor de sidste 30 år, at forskningen er blevet organiseret, og fokus på FM for alvor er taget til. Beskrivelser af uforklarlige smerter i muskulatur og skelet, findes i optegnelser helt tilbage fra Romerriget og Hippokrates, samt i det gamle testamente (8). I 1904 blev betegnelsen fibrositis introduceret for første gang, og beskrev den markante ømhed, der fandtes hos patienter med regionale smertesyndromer. I det meste af det 20. århundrede blev sygdommen opfattet hovedsageligt som en muskelsygdom (21). I 1976 blev termen fibromyalgi indført af en tysk læge, som ønskede at afskaffe begrebet fibrosit, da ordet, ifølge nytilkommen viden, fejlagtigt beskrev tilstanden som inflammatorisk (8). i centralnervesystemet (CNS) (16), og i 1987 anerkender the American Medical Association (AMA) fibromyalgi, som en legal sygdom (11). I 1990 udviklede the American College of Rheumatology (ACR) et sæt klassifikationskriterier (ACR 90) til FM. ACR - 90 havde til formål at standardisere definitionen af FM til forskning, hvilket har været ekstremt værdifuldt for både patienterne og sundhedsvidenskaben (6). Fibromyalgi har været anerkendt af WHO, som en fysisk De ansvarlige i WHO, fandt, at diagnosen og symptomerne nu var tilstrækkeligt klart beskrevet som en selvstændig enhed. Derfor kunne den også placeres som en selvstændig diagnose med fysiske smerter af ikke-psykogen karakter (www.fibromyalgi.dk nr. 1, 2010). Viden om epidemiologi, symptomatologi, sygdomsmekanismer og behandling er især blevet dokumenteret i løbet af de seneste 20 år. (7). Der er dog stadig stor usikkerhed omkring patogense og ætiologen bag FM, hvilket den tilgængelige litteratur også bærer præg af. 7

13 2.3 Epidemiologi og ætiologi Som beskrevet i problembaggrunden har FM en prævalens på ca. 2 % af den danske befolkning, svarende til ca personer (www.fibromyalgi.dk nr. 1, 2010). I USA findes der ca. 6 millioner fibromyalgiramte borgere, og i EU ca. 13 millioner. (6), og det er estimeret, at FM har en prævalens på mellem 0,5 og 5 % af den generelle befolkning verden over (11). De hidtidige prævalensudregninger skal omend vurderes kritisk, da der i studierne ikke har været entydig enighed om klassifikationskriterierne. Studierne giver dog et klart billede af at prævalensen i den generelle befolkning er betydelig (8). FM rammer alle geografiske regioner, alle racer og alle kulturer (11, 21) men er hovedsageligt et voksende problem i den vestlige verden (13). Kvinder udgør ca % af tilfældene, mens mænd udgør ca % (www.fibromyalgi.dk nr. 1, 2010). FM rammer oftest personer i års alderen (12), men også børn diagnosticeres med juvenil fibromyalgi syndrom (11). Selvom mange teorier forklarer årsagerne til det kliniske billede af FM, er den egentlige ætiologi bag sygdommen stadig uklar (11, 16, 20). Forskere indenfor sundhedsvidenskaben er fortsat i gang med deres søgen, og som situationen er i dag, kan FM bedst forklares, som en biopsykosocial lidelse, hvor biologiske, psykologiske og sociale faktorer, er med til at udløse sygdommen, men også opretholde denne (21). I nedenstående tekst er de mulige og mest hyppige biopsykosociale forklaringsmodeller, kort, opstillet. Genetiske faktorer kan være en af de mulige årsager til udviklingen af FM. Undersøgelser har vist, at fibromyalgi har en stærk nedarvelseskomponent til første generations slægtninge, og øger risikoen med 8 i forhold til den generelle befolkning (3, 5, 6). Miljømæssige faktorer/stressorer ses ofte som udløsere til FM og andre relaterede sygdomme, hos personer med prædisponerede gener (6, 20). Disse stressorer kan f.eks. være fysisk stress (myofascielle smerter), fysiske og/eller psykiske traumer, kirurgi, visse infektioner, hormonforandringer, medicin, vacciner, katastrofer (ikke natur) og autoimmune sygdomme, (5, 6, 8, 16, 21). Stressorerne kan også være psykosociale i form af bl.a. fysiske eller psykiske overgreb, eller blot psykisk stress. Studier viser at bl.a. skilsmisser, mishandling, lavere uddannelsesniveau og lavere indtægt har større forekomst hos patienter med FM (21). 8

14 De forskellige ovennævnte miljømæssige stressorer forårsager en række biologiske, neuroendokrine, autonome og psykosociale forandringer, som er med til at tegne det kliniske billede hos patienter med FM. En af de mest plausible patofysiologiske mekanismer bag FM er fænomenet central sensibilisering, som er stærkt repræsenteret i litteraturen (1, 3, 4, 5, 8, 11, 16, 20, 21). that disturbances within the central nervous system (CNS) known as central sensitization represent the most l(9). 2.4 Central sensibilisering Central sensibilisering er en af hovedårsagerne til at patienter med FM har en konstant oplevelse af udbredt smerte i kroppen. Smerter er et fælles symptom for alle patienter med FM, og er den del af sygdommen, som fylder allermest (16). Smertetilstanden kan betegnes som kronisk, efter 3 måneder med konstante smerter (20). en hypersensitiv tilstand af de nociceptive neuroner i centralnervesystemet, ved afferente input, der medfører øget smertefølsomhed (hyperalgesi) og spredning af smerten). Udløserne til central sensibilisering kan inddeles i hhv. perifere og centrale smertegeneratorer. Der er altså to forklaringsmodeller, hvor 1) central sensibilisering initieres i CNS). Både i den centrale og perifere forklaringsmodel ved man, at der sker plastiske ændringer i nervesystemet, som påvirker patientens registrering af smerte. (Jensen et al, 2009). Man kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvad der er den udløsende årsag til disse plastiske ændringer hos patienter med FM, og derfor må nedenstående teorier kun opfattes som mulige årsager. De perifere smertegeneratorer kan være tenderpoints og triggerpoints fra myofascielle strukturer, som medfører, at smertestimuli igangsætter summationsfænomenet, i form af gentagne stimuli ved en tilstrækkelig intensitet eller frekvens. Disse stimuli forårsager at magnesium, som normalt blokerer N methyl D aspartat (NMDA) - receptorer, fjernes, hvorved Ca 2+ trænger ind i cellen. Dette kan iværksætte central sensibilisering ved en kaskadereaktion af signaler, hvor opbygning af smerte og eftersensationer, gør at smerten fortsætter efter at stimuli er ophørt. Dette fænomen kaldes også for temporal 9

15 (1, 3, 4, 20). Hvis smerten er vedvarende på et givent segmentielt niveau, kan det medføre, at smerten migrerer og breder sig til andre nabosegmenter, samt andre højere dele af CNS (1). Figur 1 viser hvordan Mg 2+, som normalt blokerer NMDA receptoren, fjernes, hvorved Ca 2+ trænger ind i det postsynaptiske neuron, og forøger Ca 2+ koncentrationen, som er med til at igangsætte en sensibilisering (Bouron & Boulpaep, 2005) Andre perifere smertegeneratorer kan være infektioner og inflammatoriske tilstande efter fysiske traumer med skader på hud, perifere nerver, muskler eller selve CNS. Her udskiller kroppen de såkaldte proinflammatoriske cytokiner (IL 6 og IL 8), som forårsager en form signalmolekyler nogle specifikke receptorer (IL 8R, G protein receptorer), som gør, at der sendes kraftige smertesignaler til CNS, hvilket kan være med til at starte central sensibilisering (3), og måske også bestemme sværhedsgraden af FM (4). Centrale smertegeneratorer kan være neuroendokrine forandringer i form af dysfunktioner i hypothalamus hypofyse binyre aksen (HPA). Forandringerne kan forårsage afvigende stresshormonproduktion i form af forøget kortisolmængde i blodbanen, samt afvigelser i produktionen af hormoner. Dette har betydning for patienternes emotionelle og psykiske tilstand (11). Dysfunktioner i HPA aksen er muligvis også ansvarlig for et lavt væksthormonniveau, som kan gå ind at påvirke søvnmønsteret hos patienter med FM. Det er dog stadig uklart om hormonforandringerne kan være primær årsag eller om det kommer sekundært (11, 16, 20, 21). 10

16 Af andre centrale smertegeneratorer kan nævnes det neurobiologiske grundlag, hvor der ses ændringer i indholdet af forskellige neurotransmittere som substans P og serotonin. Undersøgelser har vist, at patienter med FM har forhøjet indhold af substans P på rygmarvsniveau (11, 16, 21). Flere undersøgelser viser, at indholdet af neurotransmitteren substans P i cerebrospinalvæsken hos patienter med FM er 3 gange så stort, målt i forhold til normalværdien (6, 11). Et normalt sensorisk system reagerer på et smertefuldt stimulus ved at føre smertesignalet ind gennem de primære afferente neuroner (A og C fibre) til den præsynaptiske terminal i dorsalhornet. Her udskilles bl.a. substans P, som binder sig til den postsynaptiske receptor på det sekundære neuron, hvorved smertesignalet sendes til thalamus, sensorisk cortex og det limbiske system, hvor selve opfattelsen af smerten foregår. Figur 2 viser det normale billede af Figur 3 viser forstørrelsen af synapsen mellem en smertetransmission, hvor smerteimpulser det præ og postsynaptiske neuron med fibre ind til baghornet i substans p som eksitatorisk transmitterstof, medulla spinalis, og videre op til højere dele af der er med til at lede smertesignalet. (Schibye CNS (Schibye & Klausen, 2007). Schibye & Klausen, 2007) Ved en unormal smertetransmission, som ses hos patienter med FM, bliver de sekundære neuroner sensitiverede, fordi de udsættes for intens eller forlænget eksponering af smertefulde stimuli. Mekanismerne bag sensitiveringen af neuronerne sker gennem overaktivering af Nitrogenoxid (NO x ), som forøger udskillelsen af substans P og andre eksitatoriske transmitterstoffer, der gør at receptorerne i den postsynaptiske membran bliver hypereksitabile (5) I samspil med dette fænomen, kan der opstå dysfunktioner i de 11

17 descenderende smerteregulerende baner, som styres af neurotranmittere som serotonin og noradrenalin. Disse baner kommer fra hjernestammens periakveduktale grå substans (PAG) og går ned og hæmmer den nociceptive aktivitet i dorsalhornene i medulla spinalis, hvorfor en dysfunktion heri vil gøre at smerten ikke hæmmes optimalt (1, 5). De øgede mængder af substans P, i samspil med dysfunktioner i de nedadgående smertehæmmende baner, kan altså være med til at udløse central sensibilisering, som kan give smertefulde svar ved stimuli, der normalt ikke er smertefulde (allodyni). Desuden kan det forårsage forøget smerterespons (hyperalgesi), selv ud i upåvirkede områder (2, 3, 5). 2.5 Symptomer Fibromyalgi er en nonmalign sygdom (13) karakteriseret ved 3 nøglesymptomer, der er tilstedeværende hos næsten alle patienter med FM (16). 1)Kroniske muskuloskeletale smerter, som det mest promenerende symptom, hvor patienterne oplever føleforstyrrelser i form af allodyni, hyperalgesi, samt varme/kulde intolerance (11). Smerterne er ofte beskrevet som generaliserede, dybe, diffuse/multifokale, gnavende eller brændende, udstrålende, og er meget varierende med ekstremt ømme tenderpoints (9, 16). Muskelsmerterne forværres ofte ved vejrændringer, angst, fysisk og psykisk stress samt manglende eller forstyrret søvn. 2) Ekstrem træthed er det andet nøglesymptom, hvor trætheden både kan skyldes smerter og søvnforstyrrelser (9, 12). Trætheden er specielt fremtrædende, når patienterne vågner om morgenen, midt på eftermiddagen samt ved selv mindre aktiviteter (10). Det vides dog ikke, om søvnforstyrrelserne er en årsag til, eller om de er eftervirkninger af FM (11). 3)Generel stivhed er det tredje nøglesymptom og beskrives som generel stivhed i kroppen, der er mest udtalt om morgenen (7, 10, 11, 12). 2.6 Følgesymptomer og følgesygdomme Følgesymptomer og følgesygdomme er de følger, som kommer oveni diagnosen FM. Mange oplever en række følgesymptomer, som kan være en forværrende faktor for repræsenteret hos alle patienter (9, 11). Ifølge litteraturen, omfatter følgesymptomerne hovedsagligt: kronisk hovedpine, muskelsvaghed, ledsmerter, irritabel tyktarm, depression og angst, kognitive forstyrrelser, svimmelhed og balanceproblemer, blæreproblemer (6, 9, 11), mund og øjentørhed (10), samt uro i 12

18 benene og humørsvingninger (7). Selvom livsstilssygdomme ikke har været nævnt som følgesygdomme, i nogen af de fundne artikler, vil det være naturligt at nævne, da patienter med FM, grundet smerter, bliver inaktive. 2.7 Diagnosticering og testredskaber Diagnosen FM stilles, i dag, på baggrund af et karakteristisk klinisk billede ud fra patientens anamnese, samt en række specifikke kriterier, fastsat af The American College of Rheumatology (ACR-90 klassifikations kriterierne) (7, 16). Kriterierne blev først udviklet i 1990 (8, 10, 14) og blev stillet op med det formål at kunne klassificere patienter, og dermed bidrage til bedre forskningsresultater. De blev altså ikke opstillet for at kunne give en individuel diagnose. 1. Kriterium: langvarige, udbredte smerter. Smerterne skal vare i minimum 3 måneder, og skal repræsenteres i alle 4 kvadranter af kroppen, dvs. både højre og venstre side, over og under livet, samt i det aksiale skelet. 2. Kriterium: smerte i 11 ud af 18 tender points (9 punkter på hver kropshalvdel). Punkterne skal palperes med et tryk på 4 kg (for yderligere uddybning af specifikke punkter samt udførelse, se bilag 2). Begge ovenstående kriterier skal opfyldes for, at diagnosen kan stilles, men selvom man opfylder begge kriterier for FM, skal man dog være sikker på, at alle andre mulige diagnoser er udelukkede og afkræftede. Tilstedeværelsen af en anden klinisk diagnose, udelukker ikke diagnosen fibromyalgi (11). Kriterierne er dog blevet kritiseret for udelukkende at koncentrere sig om smerte og ingen andre af de fremtrædende symptomer. Netop dette er grunden til, at nogle forskere mener, at kriterierne bør revurderes (10). ACR har i 2010 givet svar på tiltale af kritikken af ACR-90 klassifikations kriterierne, og har derfor forsøgt at udvikle nye simple, praktiske kriterier til klinisk diagnosticering af FM. De nye kriterier har ikke til formål at erstatte de gamle, men derimod at præsentere en alternativ diagnosticering. De nye diagnosticeringskriterier indeholder 3 punkter, der alle skal opfyldes: 1. Enten (WPI > 7 og SS > 5) eller (WPI 3-6 og SS > 9) 2. Symptomerne har været til stede i lignende niveau i minimum 3 mdr. 13

19 3. Patienten har ikke en sygdom, der på anden måde vil kunne forklare symptomerne. Kriterium 1 indeholder, der ligger tæt op af tenderpointtesten, men koncentrerer sig i stedet om at smertescore fra 0-19 på specifikke områder af kroppen. Derudover indgår cale-scale), hvor man scorer fra 0-3 i træthed, uudhvilet opvågning og kognitive problemer, samt andre somatiske symptomer generelt. Til sidst lægges scorerne fra WPI og SS-scale sammen, og sammenholdes med de 2 andre kriterier for diagnosticering (se bilag 3 for yderligere oplysninger) (22). De nye kriterier, der ifølge ACR, klassificerer 88,1 % af patienterne korrekt, kan både bruges til, patienter der har og har haft FM, og vil være specielt brugbare i longitudinelle evalueringer af patienter med markante symptomvariationer. Kriterierne er dog stadig ikke testet fuldt ud, hvorfor ACR anbefaler, at der laves yderligere tests på brugen af kriterierne (22). Diagnosticeringen kan være svær, da der er mange fællestræk med andre sygdomme og syndromer, hvor en overlappende symptomatologi, kan være med til at sløre billedet af FM (6, 8). Netop derfor er det vigtigt at kende de specifikke symptomer for at kunne differentiere sygdommene (6, 7, 8). Ifølge litteraturen anvendes også andre specifikke tests og spørgeskemaer, når patienterne er diagnosticerede. Disse bruges hovedsagligt til at danne et billede af sygdommens omfang og til effektmåling hos patienter med FM, og redskaberne er som regel dimensions og/eller symptom specifikke. Redskaberne inddeles i kategorier efter vurdering af smerte, træthed og søvn, funktion og livskvalitet, psykologi og psykiatri (16). Se bilag Differentialdiagnoser I nedenstående afsnit beskrives de differentialdiagnoser, som nævnes oftest i litteraturen, herunder reumatiske, endokrine, neurologiske og andre funktionelle smertelidelser i bevægeapparatet. Det er vigtigt at huske på, at FM-diagnosen ikke udelukker andre koeksisterende sygdomme (10). 14

20 Reumatiske sygdomme som polymyalgia reumatica (PMR), Reumatoid artritis (RA), osteorartritis (OA), systemisk lupus erythematosus (SLE) og Sjøgrens syndrom er alle differentialdiagnoser til FM. Disse bør udelukkes på basis af patientens anamnese, fysisk undersøgelse og laboratorietests (ANA, reumatoid faktor, erythrocyte sedimentationstest) (10, 11). Andre reumatologiske tilstande er inflammatoriske rygsygdomme som bl.a. spondylarthritis ankylopoietica (morbus Bekhterev), der præsenterer sig med aksiale smerter og stivhed. Denne tilstand kan differentieres fra FM ved en radiologisk undersøgelse (10). Den endokrine sygdom, hypotyroidisme, er en klinisk tilstand med nedsat funktion i skjoldbruskkirtlen, som minder om FM, da den giver uforklarlig træthed og muskelsmerter. Denne kan udelukkes vha. en thyroid funktions test. (10, 11). Neurologiske sygdomme som perifere neuropatier, afklemningssyndromer (f.eks. karpaltunnelsyndrom), multipel sclerose og myastenia gravis kan minde om FM, da disse kan give symptomer i form af paræstesier, nedsat muskelstyrke, hurtig udtrætbarhed og hovedpine (10). Andre differential diagnoser til FM er funktionelle smertelidelser som myofascielt smertesyndrom, kronisk træthedssyndrom, post-whiplash smerter, hypermobilitet syndrom, temperomandibular disorder (TMD), interstitiel cystitis, urethralt syndrom (3, 10, 21). Andre sygdomme som HIV, hepatitis C, samt lymfesygdomme bør også udelukkes (3, 10). Som nævnt foroven udelukker FM-diagnosen ikke andre koeksisterende sygdomme (10). Op mod 80 % af FM-patienter udfylder nemlig kriterierne for kronisk trætheds syndrom. 80 % har hovedpine, 75 % har TMD, og 60 % har irriteret tyktarms syndrom (16). FM er ligeledes koeksisterende hos 25 % af patienterne med RA, 30 % af patienterne med lupus og 50 % af patienterne med Sjøgrens syndrom (16). 2.9 Behandling Da ætiologien til FM endnu er uklar, har man derfor heller ikke fundet den endegyldige behandlingsform til at afhjælpe tilstanden. Imidlertid har flere behandlingstiltag, vist sig at være effektive på mange af symptomerne (12). En stor andel af patienterne har gavn af en multidisciplinær tilgang med et individualiseret behandlingsforløb baseret på den enkelte patients symptombillede, sværhedsgrad af smerter og grad af funktionsnedsættelse(2). Farmakologisk behandling kombineret med nonfarmakologisk behandling, menes at have den bedste behandlingseffekt (2). Prognosen for patienter med FM er forskellig fra person 15

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Nye kurser for fysioterapeuter

Nye kurser for fysioterapeuter SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Til: Sundhedsstyrelsen

Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Fysioterapi 13. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi har med stor

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler) Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Det fokuserede kliniske spørgsmål UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,

Læs mere

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet

Læs mere

Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning.

Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning. Baggrund Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning. Halvdelen af alle voksne danskere har haft muskel- og skeletbesvær indenfor de sidste 14 dage, og 24 % angav at have været

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Bilag 21. Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 21. Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 21 Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Hvilke typer af psykosociale indsatser skal anvendes overfor personer på overførselsindkomst med stress, angst eller

Læs mere

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 8

Modulbeskrivelse for modul 8 Modulbeskrivelse for modul 8 Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 8 (revideret d. 20.11.14) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere