Bachelorprojekt Januar 2011 University College Syddanmark, Fysioterapeutuddannelsen Esbjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt Januar 2011 University College Syddanmark, Fysioterapeutuddannelsen Esbjerg"

Transkript

1 Bachelorprojekt Januar UniversityCollegeSyddanmark,FysioterapeutuddannelsenEsbjerg FIBROMYALGI Af KatrineRoschmann,07C LærkeKristensen,07D Detteprojekterudarbejdetaf studerendepåfysioterapeutuddannelseni Esbjergsometledietuddannelsesforløb. Detforeliggerurettetogukommenteretfra Uddannelsenssideogersåledesetudtryk fordestuderendesegnesynspunkter. Detteprojekt ellerdelederaf måkun offentliggøresmeddestuderendestilladelse,jfr. lovomophavsretaf Danskeklinikfysioterapeutersvidenomsygdommenfibromyalgi etsurveystudie

2 Titelblad Titel, dansk: Titel, engelsk: Danske klinikfysioterapeuters viden om sygdommen fibromyalgi et survey studie Knowledge about fibromyalgia among Danish clinicphysiotherapists a survey study Forfattere: Metodevejleder: Faglig vejleder: Lærke Kristensen & Katrine Roschmann Bente Nielsen, fysioterapeut, underviser UC Syddanmark, Esbjerg Helle Mousing, ergoterapeut, leder af Træning og Rehabilitering, Kolding kommune Eksaminator: Censor: Bente Nielsen Anne Marie Højvang Nøgleord, dansk: Nøgleord, engelsk: Fibromyalgi, viden, fysioterapi, danske klinikfysioterapeuter Fibromyalgia, knowledge, physiotherapy, Danish clinicphysiotherapists Samlet antal anslag: Lærke Kristensen Katrine Roschmann

3 Bachelorprojekt Danske klinikfysioterapeuters viden om sygdommen fibromyalgi et survey studie Af, Katrine Roschmann & Lærke Kristensen H07CD fysioterapeutuddannelsen, UC Syddanmark, Esbjerg 2010 Resumé Emne: De danske klinikfysioterapeuters viden omkring sygdommen fibromyalgi. Problembaggrund: Fibromyalgi er en fysisk sygdom med en prævalens på ca. 2 % af den danske befolkning, svt personer. Ifølge praktiserende fysioterapeuter, der til dagligt arbejder med patientgruppen, er der et generelt manglende kendskab til sygdommen blandt de danske fysioterapeuter, hvilket er problematisk for både patienten og velfærdsstaten. Problemformulering: Hvad ved de danske klinikfysioterapeuter om sygdommen fibromyalgi? Og hvordan hænger denne viden sammen med deres egen oplevelse af formåen i praksis? Formål: Gennem et survey studie ønsker vi at sætte fokus på sygdommen fibromyalgi. Vi vil tilføre mere viden blandt de danske fysioterapeuter mhp. en hurtigere identificering og diagnosticering af patienterne, som dermed tidligere kan sættes i behandling. Metode: En kvantitativ og kvalitativ spørgeskemaundersøgelse udført som en tværsnitsundersøgelse, udsendt til 161 tilfældigt udvalgte klinikfysioterapeuter i Danmark, hvoraf 131 har besvaret. Indhold: Indledning, teori, metode, etiske overvejelser, data, metodediskussion, konklusion og perspektivering. Resultater: Ca. 3 % af respondenterne kan nævne de 3 nøglesymptomer på fibromyalgi, op mod 60 % kender ingen følgesymptomer/følgesygdomme og ca. 30 % kan ikke nævne differentialdiagnoser. Overvejende føler respondenterne sig hverken i stand til at kunne genkende eller anvende relevante testredskaber på denne patientgruppe. Konklusion: De danske klinikfysioterapeuter kender til sygdommen fibromyalgi, men har generelt et manglende kendskab til sygdomslæren bag, hvilket også afspejles i deres egen opfattelse af formåen i praksis. Mange forskellige parametre har haft indflydelse på resultaterne, hvorfor det kan være vanskeligt at drage endelige konklusioner.

4 Bachelor project Knowledge about fibromyalgia among Danish clinic-physiotherapists a survey study Authors: Lærke Kristensen & Katrine Roschmann H07CD Department of Physiotherapy, University College of Southern Denmark, Esbjerg 2010 Abstract Topic: Knowledge about fibromyalgia among Danish clinic-physiotherapists. Background: Fibromyalgia is a physical illness with a prevalence of 2 % among the Danish population, equivalent to approximately people. According to physiotherapists, specialized in this area, there is an overall lack of knowledge about fibromyalgia among Danish clinic-physiotherapists, problematic for both patients and the welfare state. Problem statement: What do Danish clinic-physiotherapists know about the illness fibromyalgia? And how does this knowledge affect their judgment of capability in practice? Purpose: we wish to bring fibromyalgia into focus and add more knowledge among Danish physiotherapist in order to achieve faster identification and diagnosis of these patients, so that earlier treatment can be launched. Method: a quantitative and qualitative survey performed as a cross sectional study, which has been sent out to 161 randomly selected clinic- physiotherapists in Denmark, 131 have answered. Content: Introduction, theory, method, ethical considerations, data, discussion of methods, conclusion and perspectives. Results: only 3 % of the respondents can mention the 3 key-symptoms of fibromyalgia, almost 60 % cannot mention any differential diagnoses. Overall, the respondents capable at either identifying or using test - tools in patients with fibromyalgia. Conclusion: Danish clinic-physiotherapists have heard of fibromyalgia, but generally have a deficient knowledge of the pathology which is also reflected in their judgment of capability in practice. Several parameters influence our results which makes it difficult to draw final conclusions.

5 Opdeling af ansvar Dette bachelorprojekt er udarbejdet i fællesskab. Ifølge fagbeskrivelsen skal opgaven inddeles i ansvarsområder, disse er valgt som følgende: Indledning (Katrine og Lærke) Problembaggrund Formål Problemformulering Begrebspræcisering Hypoteser Teori Fibromyalgiens historie (Lærke) Epidemiologi og ætiologi (Katrine) Central sensibilisering (Katrine og Lærke) Symptomer (Lærke) Følgesymptomer og følgesygdomme (Katrine) Differentialdiagnoser (Lærke) Behandling (Katrine og Lærke) Metode Undersøgelsens design (Lærke) Litteratursøgning (Katrine) Spørgeskemametoden (Katrine og Lærke) Metodeprocessen (Katrine) Etiske overvejelser (Lærke) Data (Katrine og Lærke) Datapræsentation Dataanalyse Metodediskussion Litteratur (Katrine) Spørgeskemametode (Katrine) Analysemetode (Lærke) Validitet og reliabilitet (Lærke) Fejlkilder (Katrine) Konklusion (Katrine og Lærke) Perspektivering (Katrine og Lærke)

6 Indhold 1. Indledning Problembaggrund Formål Problemformulering Begrebspræcisering Hypoteser Teori Fibromyalgiens historie Epidemiologi og ætiologi Central sensibilisering Symptomer Følgesymptomer og følgesygdomme Diagnosticering og testredskaber Differentialdiagnoser Behandling Metode Litteratursøgning Introduktionssøgning Systematisk søgning Anvendte søgedatabaser Emneord og søgestreng Resultater af litteratursøgningen Kvalitetsvurdering - første fase af litteraturudvælgelsen Kvalitetsvurdering - anden fase af litteraturudvælgelsen Spørgeskemametoden Valg af metode Metodeprocessen Etiske overvejelser Data Datapræsentation Dataanalyse Hypotese

7 5.2.2 Hypotese Hypotese Hypotese Metodediskussion Litteratur Spørgeskemametoden Valg af metode Metodeprocessen Bortfaldsanalyse Analysemetode Validitet og reliabilitet Fejlkilder Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse

8 1. Indledning 1.1 Problembaggrund I Danmark findes der ca personer, svarende til ca. 19 % af den voksne danske befolkning, der lider af langvarige kroniske smerter. De forekommer i alle aldersgrupper, og kvinder udgør den største andel. (www.si-folkesundhed.dk, 2005). Patienter med fibromyalgi (FM) hører under kategorien kroniske smertepatienter (10). Sygdommen FM er anerkendt af WHO i 1992 og er placeret i diagnosefortegnelsen ICD- 10 under M79.7 som en fysisk sygdom (www.fibromyalgi.dk, 2010). Fibromyalgi er en kronisk sygdom karakteriseret ved diffuse, generaliserede smerter, træthed og stivhed i kroppen (16). Der er stor usikkerhed om de eksakte tal, men ifølge sundhedsstyrelsen er FM en sygdom med en prævalens på ca. 2 % af den danske befolkning, svarende til ca personer (www.fibromyalgi.dk, 2010). FM rammer alle geografiske regioner, alle racer og alle kulturer (11) men er hovedsageligt et voksende problem i den vestlige verden (13). Der er stor spredning i prævalensen, som strækker sig mellem 0,5 og 5 % i den generelle befolkning verden over. Til trods for denne spredning må prævalensen dog anses at være betydelig (8). Kvinder udgør 9 ud af 10 tilfælde (12). Interessen for fibromyalgi er steget i takt med den nyere forskning på området. Ætiologien bag FM er dog endnu ukendt, hvilket gør det svært at behandle patientgruppen. Vi kender dog sygdommens karakteristika og symptomer, og har derfor gode muligheder for både at identificere og diagnosticere patienterne (9). Ifølge forfatter Inge Møllehave kan det vare op til flere år, før patienterne modtager en korrekt diagnose (Møllehave, 2007). I følge en amerikansk undersøgelse fejldiagnosticeres over halvdelen af patienterne med FM (11), hvilket påvirker især livskvaliteten hos patienterne, men også deres pårørende (21). Nye tal viser, at smertepatienter har dobbelt så højt sygefravær som andre, og at hver tredje smertepatient tvinges til at forlade arbejdsmarkedet pga. smerterne (www.gigtforeningnen.dk, 2010). Sygdomme i bevægeapparatet forårsager, sammenlignet med andre sygdomsgrupper, flest førtidspensioneringer, flest tilfælde af langvarig sygdom, flest tabte gode leveår, samt flest lægebesøg (7). Omkring halvdelen af FM-patienterne i Danmark modtager social pension (7). 3

9 Sygdommen sætter tydelige spor på samfundsøkonomien, og der vil være både menneskelige og økonomiske gevinster ved at behandle smertepatienter bedre og mere effektivt end i dag (www.gigtforeningnen.dk, 2010). Ifølge Wigers (21) er der mange læger der rangerer FM nederst i det medicinske statushierarki. Lægerne er med til at præge det praktiserende billede for bl.a. fysioterapeuter med deres videnskab og forskning (www.fysio.dk, 2006). Derfor mener vi, at det er en vigtig forudsætning at de danske læger anerkender FM og sætter fokus på denne. Hvis lægerne, hverken anerkender FM og/eller holder sig opdaterede på forskningen inden for området, vil det smitte af på fysioterapeuternes kliniske retningslinjer og arbejdsgang med patienterne. Grundet de karakteristiske symptomer som optræder hos patienter med FM, er klinikfysioterapeuterne umiddelbart de første, udover egen praktiserende læge, der støder på mulige patienter med FM (17). For at kunne identificere patienter med FM, og dermed bidrage til en hurtigere diagnosticeringsproces, er det dog essentielt, at de praktiserende fysioterapeuter har et grundigt kendskab til FM. Vi har talt med forskellige praktiserende fysioterapeuter fra smerteklinikken Allévia, Kolding samt ETAC (Esbjerg trænings og aktivitetscenter) om deres erfaring indenfor arbejdet med patientgruppen FM. Ud fra samtalerne med terapeuterne har vi fået en generel forståelse af, at der er et manglende kendskab til FM og sygdommens symptombillede blandt de danske fysioterapeuter, hvilket gør FM til en overset og nedprioriteret lidelse. Terapeuterne fra Allévia og ETAC mener, at der bør sættes fokus på at tilføre en bredere og mere grundlæggende viden omkring FM blandt de danske fysioterapeuter, med henblik på hurtigere identificering, og dermed tidligere diagnosticering og behandling af denne patientgruppe. Hvis det forholder sig sådan, at danske fysioterapeuter ikke har den fornødne viden til at kunne identificere mulige patienter med FM, og dermed ikke får sendt disse til videre udredning og diagnosticering, står vores faggruppe, og dermed det danske sundhedsvæsen, overfor en væsentlig problemstilling, som af etiske årsager er nødvendig at undersøge. 4

10 1.2 Formål Med dette projekt har vi ønsket at afdække de danske klinikfysioterapeuters viden om sygdommen FM, og hvordan de selv oplever deres viden i praksis. Formålet med dette har været at sætte større fokus på sygdommen, blandt de danske fysioterapeuter. Dette med henblik på, i sidste ende, at bedre patienternes rammer for en hurtigere diagnostisk afklaring og et tidligere iværksat behandlingsforløb, da det, ifølge litteraturen (7, 8), kan være medvirkende til at forebygge kronificering, og spare mange fibromyalgipatienter for sekundære følgesygdomme. 1.3 Problemformulering Hvad ved de danske klinikfysioterapeuter om sygdommen fibromyalgi? Og hvordan oplever de selv deres viden om FM i praksis? 1.4 Begrebspræcisering Vi har præciseret de vigtigste ord i problemformuleringen, både nominelt og operationelt. Fibromyalgi: Nominel: fibromyalgi er en kronisk sygdom karakteriseret ved diffuse, generaliserede smerter, træthed og stivhed i kroppen (16). Operationel: i vores opgave har vi valgt at beskrive fibromyalgi ud fra ætiologi, prævalens, symptomer, følgesygdomme/følgesymptomer, differentialdiagnoser, samt test og diagnoseredskaber. Dette sættes i relation til kendskab og viden. I litteraturen beskrives FM både som en sygdom og et syndrom, og i vores opgave vælger vi at omtale FM som en sygdom. Viden: Nominel: alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem erfaring eller undervisning; alt hvad man har lært i et samfund. (www.ordnet.dk nr. 1, 2010). Operationel: i vores opgave definerer vi viden, som det der opnås gennem erfaringer fra fagkundskaben i grunduddannelse, kurser og seminarer, fagblade f.eks. Fysioterapeuten, videnskabelige databaser på internettet, MitFysio.dk, kollegaer og fagbøger. I forhold til fibromyalgi omfatter viden her: grundlæggende kendskab til sygdommen inkl. symptomer, følgesymptomer, differentialdiagnoser, testredskaber/spørgeskemaer, som er forudsætninger for at kunne identificere mulige patienter med fibromyalgi (se bilag 1 for uddybning af ovenstående). 5

11 Danske klinikfysioterapeuter: Nominel: personer uddannet til at udøve fysioterapi, som er ansatte på en autoriseret fysioterapiklinik i Danmark (www.ordnet.dk nr. 2, 2010) Operationel: i vores opgave undersøges der blandt danske klinikfysioterapeuter herunder klinikejere, fastansatte og indlejere. Klinikkerne er udvalgte fra klinikguiden hos Danske Fysioterapeuter (www.fysio.dk, 2010 og 2010). Der er ingen formelle krav til klinikretningen alle danske fysioterapiklinikker kan blive optaget. Vi har fravalgt Færøerne og Grønland, samt børne- og ridefysioterapi. Praksis: Operationel: i vores opgave undersøger vi de danske klinikfysioterapeuters oplevelse af egen viden i praksis, hvor praksis dækker over identificering, udredning/testning og behandling af patienter med FM. 1.5 Hypoteser 1. De danske klinikfysioterapeuter kender til sygdommen fibromyalgi, men flertallet har ikke tilstrækkelig viden til at kunne identificere mulige patienter med fibromyalgi. 2. Flertallet af de danske fysioterapeuter har ikke modtaget tilstrækkelig undervisning i fibromyalgi under deres grundforløb på fysioterapeutuddannelsen. 3. Flertallet af de danske klinikfysioterapeuter kan ikke omsætte deres viden omkring fibromyalgi til praksis, forstået på den måde, at de ikke føler sig i stand til at kunne udrede og behandle patientgruppen. 4. Flertallet af de danske klinikfysioterapeuter betragter overvejende fibromyalgi som en psykisk betinget lidelse. 6

12 2. Teori I dette afsnit vil vi i korte træk præsentere fibromyalgiens historie, samt uddybe de mest grundlæggende teorier omkring FM. Dette afsnit skal bidrage til større forståelse af teoretiske begreber, som anvendes i de øvrige afsnit i opgaven. 2.1 Fibromyalgiens historie Symptomerne på FM har eksisteret i flere tusinde år, men det er først indenfor de sidste 30 år, at forskningen er blevet organiseret, og fokus på FM for alvor er taget til. Beskrivelser af uforklarlige smerter i muskulatur og skelet, findes i optegnelser helt tilbage fra Romerriget og Hippokrates, samt i det gamle testamente (8). I 1904 blev betegnelsen fibrositis introduceret for første gang, og beskrev den markante ømhed, der fandtes hos patienter med regionale smertesyndromer. I det meste af det 20. århundrede blev sygdommen opfattet hovedsageligt som en muskelsygdom (21). I 1976 blev termen fibromyalgi indført af en tysk læge, som ønskede at afskaffe begrebet fibrosit, da ordet, ifølge nytilkommen viden, fejlagtigt beskrev tilstanden som inflammatorisk (8). i centralnervesystemet (CNS) (16), og i 1987 anerkender the American Medical Association (AMA) fibromyalgi, som en legal sygdom (11). I 1990 udviklede the American College of Rheumatology (ACR) et sæt klassifikationskriterier (ACR 90) til FM. ACR - 90 havde til formål at standardisere definitionen af FM til forskning, hvilket har været ekstremt værdifuldt for både patienterne og sundhedsvidenskaben (6). Fibromyalgi har været anerkendt af WHO, som en fysisk De ansvarlige i WHO, fandt, at diagnosen og symptomerne nu var tilstrækkeligt klart beskrevet som en selvstændig enhed. Derfor kunne den også placeres som en selvstændig diagnose med fysiske smerter af ikke-psykogen karakter (www.fibromyalgi.dk nr. 1, 2010). Viden om epidemiologi, symptomatologi, sygdomsmekanismer og behandling er især blevet dokumenteret i løbet af de seneste 20 år. (7). Der er dog stadig stor usikkerhed omkring patogense og ætiologen bag FM, hvilket den tilgængelige litteratur også bærer præg af. 7

13 2.3 Epidemiologi og ætiologi Som beskrevet i problembaggrunden har FM en prævalens på ca. 2 % af den danske befolkning, svarende til ca personer (www.fibromyalgi.dk nr. 1, 2010). I USA findes der ca. 6 millioner fibromyalgiramte borgere, og i EU ca. 13 millioner. (6), og det er estimeret, at FM har en prævalens på mellem 0,5 og 5 % af den generelle befolkning verden over (11). De hidtidige prævalensudregninger skal omend vurderes kritisk, da der i studierne ikke har været entydig enighed om klassifikationskriterierne. Studierne giver dog et klart billede af at prævalensen i den generelle befolkning er betydelig (8). FM rammer alle geografiske regioner, alle racer og alle kulturer (11, 21) men er hovedsageligt et voksende problem i den vestlige verden (13). Kvinder udgør ca % af tilfældene, mens mænd udgør ca % (www.fibromyalgi.dk nr. 1, 2010). FM rammer oftest personer i års alderen (12), men også børn diagnosticeres med juvenil fibromyalgi syndrom (11). Selvom mange teorier forklarer årsagerne til det kliniske billede af FM, er den egentlige ætiologi bag sygdommen stadig uklar (11, 16, 20). Forskere indenfor sundhedsvidenskaben er fortsat i gang med deres søgen, og som situationen er i dag, kan FM bedst forklares, som en biopsykosocial lidelse, hvor biologiske, psykologiske og sociale faktorer, er med til at udløse sygdommen, men også opretholde denne (21). I nedenstående tekst er de mulige og mest hyppige biopsykosociale forklaringsmodeller, kort, opstillet. Genetiske faktorer kan være en af de mulige årsager til udviklingen af FM. Undersøgelser har vist, at fibromyalgi har en stærk nedarvelseskomponent til første generations slægtninge, og øger risikoen med 8 i forhold til den generelle befolkning (3, 5, 6). Miljømæssige faktorer/stressorer ses ofte som udløsere til FM og andre relaterede sygdomme, hos personer med prædisponerede gener (6, 20). Disse stressorer kan f.eks. være fysisk stress (myofascielle smerter), fysiske og/eller psykiske traumer, kirurgi, visse infektioner, hormonforandringer, medicin, vacciner, katastrofer (ikke natur) og autoimmune sygdomme, (5, 6, 8, 16, 21). Stressorerne kan også være psykosociale i form af bl.a. fysiske eller psykiske overgreb, eller blot psykisk stress. Studier viser at bl.a. skilsmisser, mishandling, lavere uddannelsesniveau og lavere indtægt har større forekomst hos patienter med FM (21). 8

14 De forskellige ovennævnte miljømæssige stressorer forårsager en række biologiske, neuroendokrine, autonome og psykosociale forandringer, som er med til at tegne det kliniske billede hos patienter med FM. En af de mest plausible patofysiologiske mekanismer bag FM er fænomenet central sensibilisering, som er stærkt repræsenteret i litteraturen (1, 3, 4, 5, 8, 11, 16, 20, 21). that disturbances within the central nervous system (CNS) known as central sensitization represent the most l(9). 2.4 Central sensibilisering Central sensibilisering er en af hovedårsagerne til at patienter med FM har en konstant oplevelse af udbredt smerte i kroppen. Smerter er et fælles symptom for alle patienter med FM, og er den del af sygdommen, som fylder allermest (16). Smertetilstanden kan betegnes som kronisk, efter 3 måneder med konstante smerter (20). en hypersensitiv tilstand af de nociceptive neuroner i centralnervesystemet, ved afferente input, der medfører øget smertefølsomhed (hyperalgesi) og spredning af smerten). Udløserne til central sensibilisering kan inddeles i hhv. perifere og centrale smertegeneratorer. Der er altså to forklaringsmodeller, hvor 1) central sensibilisering initieres i CNS). Både i den centrale og perifere forklaringsmodel ved man, at der sker plastiske ændringer i nervesystemet, som påvirker patientens registrering af smerte. (Jensen et al, 2009). Man kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvad der er den udløsende årsag til disse plastiske ændringer hos patienter med FM, og derfor må nedenstående teorier kun opfattes som mulige årsager. De perifere smertegeneratorer kan være tenderpoints og triggerpoints fra myofascielle strukturer, som medfører, at smertestimuli igangsætter summationsfænomenet, i form af gentagne stimuli ved en tilstrækkelig intensitet eller frekvens. Disse stimuli forårsager at magnesium, som normalt blokerer N methyl D aspartat (NMDA) - receptorer, fjernes, hvorved Ca 2+ trænger ind i cellen. Dette kan iværksætte central sensibilisering ved en kaskadereaktion af signaler, hvor opbygning af smerte og eftersensationer, gør at smerten fortsætter efter at stimuli er ophørt. Dette fænomen kaldes også for temporal 9

15 (1, 3, 4, 20). Hvis smerten er vedvarende på et givent segmentielt niveau, kan det medføre, at smerten migrerer og breder sig til andre nabosegmenter, samt andre højere dele af CNS (1). Figur 1 viser hvordan Mg 2+, som normalt blokerer NMDA receptoren, fjernes, hvorved Ca 2+ trænger ind i det postsynaptiske neuron, og forøger Ca 2+ koncentrationen, som er med til at igangsætte en sensibilisering (Bouron & Boulpaep, 2005) Andre perifere smertegeneratorer kan være infektioner og inflammatoriske tilstande efter fysiske traumer med skader på hud, perifere nerver, muskler eller selve CNS. Her udskiller kroppen de såkaldte proinflammatoriske cytokiner (IL 6 og IL 8), som forårsager en form signalmolekyler nogle specifikke receptorer (IL 8R, G protein receptorer), som gør, at der sendes kraftige smertesignaler til CNS, hvilket kan være med til at starte central sensibilisering (3), og måske også bestemme sværhedsgraden af FM (4). Centrale smertegeneratorer kan være neuroendokrine forandringer i form af dysfunktioner i hypothalamus hypofyse binyre aksen (HPA). Forandringerne kan forårsage afvigende stresshormonproduktion i form af forøget kortisolmængde i blodbanen, samt afvigelser i produktionen af hormoner. Dette har betydning for patienternes emotionelle og psykiske tilstand (11). Dysfunktioner i HPA aksen er muligvis også ansvarlig for et lavt væksthormonniveau, som kan gå ind at påvirke søvnmønsteret hos patienter med FM. Det er dog stadig uklart om hormonforandringerne kan være primær årsag eller om det kommer sekundært (11, 16, 20, 21). 10

16 Af andre centrale smertegeneratorer kan nævnes det neurobiologiske grundlag, hvor der ses ændringer i indholdet af forskellige neurotransmittere som substans P og serotonin. Undersøgelser har vist, at patienter med FM har forhøjet indhold af substans P på rygmarvsniveau (11, 16, 21). Flere undersøgelser viser, at indholdet af neurotransmitteren substans P i cerebrospinalvæsken hos patienter med FM er 3 gange så stort, målt i forhold til normalværdien (6, 11). Et normalt sensorisk system reagerer på et smertefuldt stimulus ved at føre smertesignalet ind gennem de primære afferente neuroner (A og C fibre) til den præsynaptiske terminal i dorsalhornet. Her udskilles bl.a. substans P, som binder sig til den postsynaptiske receptor på det sekundære neuron, hvorved smertesignalet sendes til thalamus, sensorisk cortex og det limbiske system, hvor selve opfattelsen af smerten foregår. Figur 2 viser det normale billede af Figur 3 viser forstørrelsen af synapsen mellem en smertetransmission, hvor smerteimpulser det præ og postsynaptiske neuron med fibre ind til baghornet i substans p som eksitatorisk transmitterstof, medulla spinalis, og videre op til højere dele af der er med til at lede smertesignalet. (Schibye CNS (Schibye & Klausen, 2007). Schibye & Klausen, 2007) Ved en unormal smertetransmission, som ses hos patienter med FM, bliver de sekundære neuroner sensitiverede, fordi de udsættes for intens eller forlænget eksponering af smertefulde stimuli. Mekanismerne bag sensitiveringen af neuronerne sker gennem overaktivering af Nitrogenoxid (NO x ), som forøger udskillelsen af substans P og andre eksitatoriske transmitterstoffer, der gør at receptorerne i den postsynaptiske membran bliver hypereksitabile (5) I samspil med dette fænomen, kan der opstå dysfunktioner i de 11

17 descenderende smerteregulerende baner, som styres af neurotranmittere som serotonin og noradrenalin. Disse baner kommer fra hjernestammens periakveduktale grå substans (PAG) og går ned og hæmmer den nociceptive aktivitet i dorsalhornene i medulla spinalis, hvorfor en dysfunktion heri vil gøre at smerten ikke hæmmes optimalt (1, 5). De øgede mængder af substans P, i samspil med dysfunktioner i de nedadgående smertehæmmende baner, kan altså være med til at udløse central sensibilisering, som kan give smertefulde svar ved stimuli, der normalt ikke er smertefulde (allodyni). Desuden kan det forårsage forøget smerterespons (hyperalgesi), selv ud i upåvirkede områder (2, 3, 5). 2.5 Symptomer Fibromyalgi er en nonmalign sygdom (13) karakteriseret ved 3 nøglesymptomer, der er tilstedeværende hos næsten alle patienter med FM (16). 1)Kroniske muskuloskeletale smerter, som det mest promenerende symptom, hvor patienterne oplever føleforstyrrelser i form af allodyni, hyperalgesi, samt varme/kulde intolerance (11). Smerterne er ofte beskrevet som generaliserede, dybe, diffuse/multifokale, gnavende eller brændende, udstrålende, og er meget varierende med ekstremt ømme tenderpoints (9, 16). Muskelsmerterne forværres ofte ved vejrændringer, angst, fysisk og psykisk stress samt manglende eller forstyrret søvn. 2) Ekstrem træthed er det andet nøglesymptom, hvor trætheden både kan skyldes smerter og søvnforstyrrelser (9, 12). Trætheden er specielt fremtrædende, når patienterne vågner om morgenen, midt på eftermiddagen samt ved selv mindre aktiviteter (10). Det vides dog ikke, om søvnforstyrrelserne er en årsag til, eller om de er eftervirkninger af FM (11). 3)Generel stivhed er det tredje nøglesymptom og beskrives som generel stivhed i kroppen, der er mest udtalt om morgenen (7, 10, 11, 12). 2.6 Følgesymptomer og følgesygdomme Følgesymptomer og følgesygdomme er de følger, som kommer oveni diagnosen FM. Mange oplever en række følgesymptomer, som kan være en forværrende faktor for repræsenteret hos alle patienter (9, 11). Ifølge litteraturen, omfatter følgesymptomerne hovedsagligt: kronisk hovedpine, muskelsvaghed, ledsmerter, irritabel tyktarm, depression og angst, kognitive forstyrrelser, svimmelhed og balanceproblemer, blæreproblemer (6, 9, 11), mund og øjentørhed (10), samt uro i 12

18 benene og humørsvingninger (7). Selvom livsstilssygdomme ikke har været nævnt som følgesygdomme, i nogen af de fundne artikler, vil det være naturligt at nævne, da patienter med FM, grundet smerter, bliver inaktive. 2.7 Diagnosticering og testredskaber Diagnosen FM stilles, i dag, på baggrund af et karakteristisk klinisk billede ud fra patientens anamnese, samt en række specifikke kriterier, fastsat af The American College of Rheumatology (ACR-90 klassifikations kriterierne) (7, 16). Kriterierne blev først udviklet i 1990 (8, 10, 14) og blev stillet op med det formål at kunne klassificere patienter, og dermed bidrage til bedre forskningsresultater. De blev altså ikke opstillet for at kunne give en individuel diagnose. 1. Kriterium: langvarige, udbredte smerter. Smerterne skal vare i minimum 3 måneder, og skal repræsenteres i alle 4 kvadranter af kroppen, dvs. både højre og venstre side, over og under livet, samt i det aksiale skelet. 2. Kriterium: smerte i 11 ud af 18 tender points (9 punkter på hver kropshalvdel). Punkterne skal palperes med et tryk på 4 kg (for yderligere uddybning af specifikke punkter samt udførelse, se bilag 2). Begge ovenstående kriterier skal opfyldes for, at diagnosen kan stilles, men selvom man opfylder begge kriterier for FM, skal man dog være sikker på, at alle andre mulige diagnoser er udelukkede og afkræftede. Tilstedeværelsen af en anden klinisk diagnose, udelukker ikke diagnosen fibromyalgi (11). Kriterierne er dog blevet kritiseret for udelukkende at koncentrere sig om smerte og ingen andre af de fremtrædende symptomer. Netop dette er grunden til, at nogle forskere mener, at kriterierne bør revurderes (10). ACR har i 2010 givet svar på tiltale af kritikken af ACR-90 klassifikations kriterierne, og har derfor forsøgt at udvikle nye simple, praktiske kriterier til klinisk diagnosticering af FM. De nye kriterier har ikke til formål at erstatte de gamle, men derimod at præsentere en alternativ diagnosticering. De nye diagnosticeringskriterier indeholder 3 punkter, der alle skal opfyldes: 1. Enten (WPI > 7 og SS > 5) eller (WPI 3-6 og SS > 9) 2. Symptomerne har været til stede i lignende niveau i minimum 3 mdr. 13

19 3. Patienten har ikke en sygdom, der på anden måde vil kunne forklare symptomerne. Kriterium 1 indeholder, der ligger tæt op af tenderpointtesten, men koncentrerer sig i stedet om at smertescore fra 0-19 på specifikke områder af kroppen. Derudover indgår cale-scale), hvor man scorer fra 0-3 i træthed, uudhvilet opvågning og kognitive problemer, samt andre somatiske symptomer generelt. Til sidst lægges scorerne fra WPI og SS-scale sammen, og sammenholdes med de 2 andre kriterier for diagnosticering (se bilag 3 for yderligere oplysninger) (22). De nye kriterier, der ifølge ACR, klassificerer 88,1 % af patienterne korrekt, kan både bruges til, patienter der har og har haft FM, og vil være specielt brugbare i longitudinelle evalueringer af patienter med markante symptomvariationer. Kriterierne er dog stadig ikke testet fuldt ud, hvorfor ACR anbefaler, at der laves yderligere tests på brugen af kriterierne (22). Diagnosticeringen kan være svær, da der er mange fællestræk med andre sygdomme og syndromer, hvor en overlappende symptomatologi, kan være med til at sløre billedet af FM (6, 8). Netop derfor er det vigtigt at kende de specifikke symptomer for at kunne differentiere sygdommene (6, 7, 8). Ifølge litteraturen anvendes også andre specifikke tests og spørgeskemaer, når patienterne er diagnosticerede. Disse bruges hovedsagligt til at danne et billede af sygdommens omfang og til effektmåling hos patienter med FM, og redskaberne er som regel dimensions og/eller symptom specifikke. Redskaberne inddeles i kategorier efter vurdering af smerte, træthed og søvn, funktion og livskvalitet, psykologi og psykiatri (16). Se bilag Differentialdiagnoser I nedenstående afsnit beskrives de differentialdiagnoser, som nævnes oftest i litteraturen, herunder reumatiske, endokrine, neurologiske og andre funktionelle smertelidelser i bevægeapparatet. Det er vigtigt at huske på, at FM-diagnosen ikke udelukker andre koeksisterende sygdomme (10). 14

20 Reumatiske sygdomme som polymyalgia reumatica (PMR), Reumatoid artritis (RA), osteorartritis (OA), systemisk lupus erythematosus (SLE) og Sjøgrens syndrom er alle differentialdiagnoser til FM. Disse bør udelukkes på basis af patientens anamnese, fysisk undersøgelse og laboratorietests (ANA, reumatoid faktor, erythrocyte sedimentationstest) (10, 11). Andre reumatologiske tilstande er inflammatoriske rygsygdomme som bl.a. spondylarthritis ankylopoietica (morbus Bekhterev), der præsenterer sig med aksiale smerter og stivhed. Denne tilstand kan differentieres fra FM ved en radiologisk undersøgelse (10). Den endokrine sygdom, hypotyroidisme, er en klinisk tilstand med nedsat funktion i skjoldbruskkirtlen, som minder om FM, da den giver uforklarlig træthed og muskelsmerter. Denne kan udelukkes vha. en thyroid funktions test. (10, 11). Neurologiske sygdomme som perifere neuropatier, afklemningssyndromer (f.eks. karpaltunnelsyndrom), multipel sclerose og myastenia gravis kan minde om FM, da disse kan give symptomer i form af paræstesier, nedsat muskelstyrke, hurtig udtrætbarhed og hovedpine (10). Andre differential diagnoser til FM er funktionelle smertelidelser som myofascielt smertesyndrom, kronisk træthedssyndrom, post-whiplash smerter, hypermobilitet syndrom, temperomandibular disorder (TMD), interstitiel cystitis, urethralt syndrom (3, 10, 21). Andre sygdomme som HIV, hepatitis C, samt lymfesygdomme bør også udelukkes (3, 10). Som nævnt foroven udelukker FM-diagnosen ikke andre koeksisterende sygdomme (10). Op mod 80 % af FM-patienter udfylder nemlig kriterierne for kronisk trætheds syndrom. 80 % har hovedpine, 75 % har TMD, og 60 % har irriteret tyktarms syndrom (16). FM er ligeledes koeksisterende hos 25 % af patienterne med RA, 30 % af patienterne med lupus og 50 % af patienterne med Sjøgrens syndrom (16). 2.9 Behandling Da ætiologien til FM endnu er uklar, har man derfor heller ikke fundet den endegyldige behandlingsform til at afhjælpe tilstanden. Imidlertid har flere behandlingstiltag, vist sig at være effektive på mange af symptomerne (12). En stor andel af patienterne har gavn af en multidisciplinær tilgang med et individualiseret behandlingsforløb baseret på den enkelte patients symptombillede, sværhedsgrad af smerter og grad af funktionsnedsættelse(2). Farmakologisk behandling kombineret med nonfarmakologisk behandling, menes at have den bedste behandlingseffekt (2). Prognosen for patienter med FM er forskellig fra person 15

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE KNOGLEBILLEDER - EN BACHELOROPGAVE OM ANVENDELSE AF PACS TIL UDMÅLING AF CORTICALISTYKKELSEN I DEN PROXIMALE HUMERALE DIAFYSE HOS PATIENTER

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Web of Science Vejledning

Web of Science Vejledning Web of Science Vejledning Der er adgang til Web of Science fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til DEFF (www.tidsskrifter.deff.dk)

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Søgeeksempel i PubMed:

Søgeeksempel i PubMed: 1 Søgeeksempel i PubMed: Tværfagligt samarbejde omkring genoptræning efter udskrivning fra hospital Første skridt: Opløs problemformuleringen i de søgeord som dækker problemstillingen og endelig ikke flere

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI)

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Dansk oversættelse af: WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Et redskab til måling af livskvalitet ved patienter med skulder instabilitet Copyright 1998 (#474672) A. Kirkley MD, S. Griffin,

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer Adgangen

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere