Projektering af. Kennedy Arkaden. Det Teknisk-Naturvidenskablige Fakultet Aalborg Universitet Institut for Bygningsfysik

Transkript

1 Projektering af Kennedy Arkaden Det Teknisk-Naturvidenskablige Fakultet Aalborg Universitet Institut for Bygningsfysik B6- Rapport Gruppe C102 Maj 2004

2

3 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Institut for Bygningsteknik Titel: Tema: Projektering af Kennedy Arkaden Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: B6 2. Februar Maj 2004 Projektgruppe: Gruppe C102 Gruppemedlemmer: Jakob Badsberg Kræn Bach Holmberg Aleks Kvartborg Jakobsen Kasper Jørgensen Thomas Vestergaard Møller Derek Kainamura Pedersen Sigurgeir Sigurgeirsson Vejledere: Konstruktion: Staffan Svensson Anlægsteknik: Willy Olsen Fundering: Willy Lund Oplag: 11 Hovedrapport sideantal: 60 Entreprise antal: 6 Entreprise sideantal: 209 Bilag sideantal: 46 Synopsis: Dette projekt behandler emnerne projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner. Der tages udgangspunkt i det nyopførte byggeri på John F. Kennedys Plads i Aalborg, Kennedy Arkaden. Byggeriet analyseres indenfor anlægsteknik, fundering og konstruktion med udgangspunkt i det udleverede tegningsmateriale og den geotekniske rapport for området. Der udarbejdes løsningsforslag til bygningens statiske system og til byggepladsens indretning. Yderligere bestemmes i forbindelse med byggepladsen, mængden af jordarbejde der skal udføres, en metode til sænkning af grundvandsspejlet og opbygning af byggegruben. Desuden dimensioneres et bærende konstruktionselement og samlinger mellem bæreende vægge, samt et pæleværk for en af bygningens bærende kerner og søjler. For alle bearbejdede emner udarbejdes der pris og resourceforbrug. Dette resulterer i en samlet hovedtidsplan og et samlet pris overslag for de bearbejdede emner i forbindelse med byggeprojektet. Total sideantal: 315

4 FORORD Forord Denne rapport er udarbejdet som et B6-projekt af gruppe C102 på Instituttet for Bygningsteknik ved det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet i perioden 2. Februar til 19. Maj Formål og overordnet mål for B6-forløbet er: At sætte den studerende i stand til at analysere samspillet mellem projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner. [Udsnit fra Studievejledningen s. 4] Det overordnede tema for projektperioden er Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner.. Under dette tema har gruppen valgt at beskæftige sig med emnet Projektering af Kennedy Arkaden. Dette er bearbejdet udfra semesterets 3 fagområder med følgende vægtning: Konstruktion 33 % Fundering 33 % Anlægsteknink 33 % Projektet er dokumenteret med følgende inddeling: Hovedrapport: Denne består af tre dele. Den første del består af forundersøgelser, der bruges som baggrund for resten af projektet. Den anden del af hovedrapporten er bygherrerapporten, og denne indeholder de vigtigste oplysninger fra entrepriserne og yderligere o- plysninger med relevans for bygherren. Den tredje del er en reflektion over hele projektperioden. Entrepriserapport: Denne består af individuelle entrepriser udført med henblik på den udførende entreprenør. Bilag: Dette består af uddybende beregninger og analyser for byggeriet, dvs. last- og spændingsanalyser. Tegningsmappe: Denne består af 22 antal detailtegninger for de bearbejdede dele af projektet. Der er udført seks individuelle entrepriser. Disse indeholder alle forudsætninger, afgrænsninger resultater og vurderinger af beregninger og resultater. De seks entrepriser fremgår herunder: Entreprise 1: Byggepladsindretning Entreprise 2: Jordarbejde Entreprise 3: Byggegrube Entreprise 4: Grundvandssænkning Entreprise 5: Fundering Entreprise 6: Råhus I forbindelse med projektet er der arbejdet med informationsteknologi i form af et projektweb. Dette er brugt til udveksling af arbejdsblade og tegninger internt i gruppen. På projektweb er opnåede færdigheder indenfor IT ligeledes dokumenteret. 2

5 FORORD Projektweb er vedlagt på Projekt CD en. Projekt CD en medfølger denne rapport, og på denne er der ligeledes vedlagt regneark med de udførte beregninger i projektet. Desuden indeholder projekt CD en den geotekniske rapport for området, rammerapporten og bilaget indeholdende den mængde data der danner grundlag for beregningen af prisen for opførelsen af råhuset. Yderligere indeholder Projekt CD en de filer (Microsoft Project), der bruges til at udforme den endelige tids- og bemandingsplan. Rapportens målgruppe er primært personer, der har interesse indenfor projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner, og yderligere personer med interesse i grundlæggende dimensionering af bærende dele af et etagebyggeri. Sekundært personer med interesse i byggeprojektet Kennedy Arkaden. Kildehenvisningerne i rapporten er markeret efter Harvard metoden, som beskrevet i Referencing using the Harvard System: frequently asked questions [Terry Library 2001], dvs. at efter det pågældende afsnit er forfatternavn og udgivelsesår, for den kilde afsnittet er baseret på, angivet i skarp parentes, f.eks [Terry Library 2001]. Hvis kilden ikke har en forfatter, angives udgiveren og udgivelsesår. Når der henvises til en bestemt side, vises henvisningen således [Terry Library 2001, s. 1]. Yderligere information om den enkelte kilde kan hentes i litteraturlisten bagerst i rapporten. Internetkilder angives med den fulde adresse samt datoen, hvor siden blev hentet. Figurer og tabeller ses som to forskellige ting, hvorved der i samme kapitel kan optræde en figur og en tabel med samme nummer. Fodnoter bruges for at forklare begreber og uddybe forkortelser 1. De vil normalt forekomme nederst på den pågældende side. 1 Forklaring på begreb eller uddybning af forkortelse. 3

6 FORORD Jakob Badsberg Kræn Bach Holmberg Aleks Kvartborg Jakobsen Kasper Jørgensen Thomas Vestergaard Møller Derek Kainamura Pedersen Sigurgeir Sigurgeirsson 4

7 LÆSEVEJLEDNING Læsevejledning For at få en lettere tilgang til det udarbejdede projekt er der i de følgende punkter udført en læsevejledning. Denne skal lette læsningen og forståelsen af projektets opbygning. Projektet er som nævnt i forordet inddelt i en hovedrapport, en bygherrerapport og en entrepriserapport med tilhørende bilag. Hovedrapporten indeholder en beskrivelse af området omkring Kennedy Arkaden og hvilke forhold, der skal undersøges inden påbegyndelsen af byggeriet. Desuden beskrives forløbet af tilblivelsen og projektforløbet af den nu opførte Kennedy Arkade. Bygherrerapporten indeholder overvejelser og de vigtigste resultater fra de enkelte entrepriser. Desuden indeholder Bygherrerapporten er samlet tidsplan for det arbejde, der undersøges i entrepriserne og et økonomisk overslag for udførelsen af dette. Reflektion over projektarbejde og projektet som helhed. Denne fremgår sidst i hovedrapporten. Entreprise 1 omhandler indretningen af byggepladsen. Dette omfatter en indhegning af byggepladsen, placeringen af kraner og skure dels til mandskab og dels til materiel. Desuden afsættes der arealer til armerings- og forskallingsarbejde og jorddepotet. Der er i entreprisen beregnet tidsforbrug for opstilling og nedtagning af byggepladsen. Entreprise 2 omhandler jordarbejdet på byggepladsen, hvor der bestemmes hvor meget jord, der henholdsvis skal graves væk, genbruges og køres bort. I entreprisen beregnes det udfra de forskellige mængder af jord, hvor lang tid disse tager. Entreprise 3 omhandler etableringen af byggegruben. Byggegruben udføres med afgravningsskråninger og spunsvægge. I entreprisen beregnes det hvilken hældning disse afgravningsskråninger skal have for at være stabile. Spunsvæggene beregnes til at kunne modstå de jordtryk, som påvirker disse i jorden. Desuden beregnes tidsforbruget for vibrering af spunsvæggene ned i jorden. Entreprise 4 omhandler, hvorledes grundvandsspejlet sænkes i byggegruben. Der tages i entreprisen udgangspunkt i den prøvepumpning, der er foretaget i området. Denne danner grundlag for det endelige valg af grundvandsænkningsanlæg. Det beregnes i entreprisen, hvor mange sugespidser der skal til for at sænke grundvandet tilstrækkeligt i byggegruben. Yderligere bestemmes tidsforbruget for opstilling og fjernelse af det valgte anlæg. Entreprise 5 omhandler funderingen, hvor pælefundamentet til en af de bærende kerner og søjler i bygningen dimensioneres udfra rammerapport og den geotekniske rapport. Udfra resultatet af dette, bestemmes antallet af pæle der skal bruges til at fundere den del af bygningen, der er placeret på blødbund. Ved hjælp af antallet af pæle bestemmes tiden for ramningen af pælene. Entreprise 6 omhandler råhuset. Kennedy Arkadens statiske system bestemmes og udfra dette beregnes det, hvorledes de laster der påvirker konstruktionen overføres til fundamenterne. Dette danner grundlag for dimensioneringen af en bærende betonbjælke og flere konstruktionssamlinger mellem betonelementer. Yderligere beskrives det, hvorledes elementbyggeriet og den in-situ støbte kælder opføres. Udfra dette bestemmes tidsforbruget for råhuset. De tider der beregnes i de forskellige entrepriser, benyttes til at udarbejde den endelige tidsplan for projektet. Beskrivelsen af denne tidsplan og resultaterne af denne fremgår af Bygherrerapporten. 5

8 Yderligere er der i hver entreprise udarbejdet et økonomisk overslag for udførelsen af de beskrevne arbejder. Dette danner grundlag for det samlede økonomiske overslag for prisen af projektet, hvilket beskrives i Bygherrerapporten. 6

9 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1 Indledende aktiviteter 9 1 Indledende undersøgelser Fra idè til virkelighed TK-Development Bearbejdning af skitseforslaget Lokalplan Lokalplanens formål Byggeriets udseende Selve byggeriet Projektorganisation Forudsætninger Kontraktorganisation Kennedy Arkaden Bygherrerapport 29 1 Indledning Formål Afgrænsning/forudsætninger Materiel Materialer Tids- og resourceforbrug Byggepladsindretning Opsamling Jordarbejde Byggegrube Grundvandssænkning Fundering Råhus In-situ støbning Montage Tidsplan Byggepladsindretning Jordarbejde Byggegrube Grundvandssænkning Fundering Råhus Samlet tidsforbrug Mandskab og materiel Økonomi

10 INDHOLDSFORTEGNELSE 4.1 Cash-flow Renteomkostninger Beregningseksempel Sikkerhedsstillelse Byggeherreoverslag Reflektion 57 1 Reflektion Projektarbejde Fagligt niveau Samarbejde med vejledere Generelt Litteraturliste 61 8

11 Del 1 Indledende aktiviteter

12

13 KAPITEL 1. INDLEDENDE UNDERSØGELSER Kapitel 1 Indledende undersøgelser Formålet med dette kapitel er at skabe et grundlæggende overblik for projekteringen af den nye Kennedy Arkade i Aalborg. For at danne dette grundlag beskrives de indledende projekt aktiviteter, lokalplanen og de implicerede parter i forbindelse med byggeriet. 1.1 Fra idè til virkelighed Der har i mange år været overvejelser og ønsker vedrørende renovering af rutebilstationen i Aalborg. Den gamle rutebilstation blev færdiggjort i 1961, se figur 1.1 og 1.2, og har ikke gennemgået betydelige ændringer siden. Derfor har der især fra Aalborg Rutebilstation A/S været ønsker om renovering [Aalborg.dk 2004]. Dette ønske blev forstærket, da John F. Kennedys Plads blev ombygget i Figur 1.1: Den gamle Rutebilstation set fra sydøst Figur 1.2: Den gamle Rutebilstation set fra sydvest Aalborg Rutebilstation A/S udskrev i 1989 en arkitektkonkurrence om nyindretning af rutebilstationen og området omkring. Der blev fundet en vinder af konkurrencen, men pga. manglende mod fra Rutebilstationen blev projektet alligevel ikke sat igang. I løbet af 90 erne forsøgte Rutebilstationen flere gange at få lavet en ny terminal, og forsøgte af købe det m 2 store areal af DSB. Dette lykkedes dog ikke, og derfor stoppede projektet igen [Aalborg.dk 2004]. 11

14 KAPITEL 1. INDLEDENDE UNDERSØGELSER TK-Development TK-Development (TKD) overtog projektet i 1999 og gik i gang med planlægningen af byggeprojektet efter at have lavet aftale med DSB. TKD samarbejdede med flere forskellige interesseparter og lejere, bl.a. supermarked, hotel og biograf [COWI 2000]. En anden væsentlig part var Nordjyllands Trafikselskab (NT), da det var fastsat i både kommune- og lokalplanen, at der forsat skulle være rutebilstation på området. NT ønskede at alternative trafikale løsninger blev undersøgt mht. placering af regionalebusser og bybusser [COWI 2000]. De første forslag I marts 2000 blev der, i forlængelse af NT s og fremtidige lejeres ønsker, nedsat en arbejdsgruppe for at undersøge de trafikale forhold. Herunder registrering og vurdering af hvordan rutebilstationen havde været anvendt hidtil. Gruppen fremlagde herudfra forslag til, hvordan området fremover kunne udnyttes fordelagtigt, se figur 1.3 og 1.4. I gruppen var der repræsentanter fra TKD, NT, Teknisk Forvaltning og Forsyningsvirksomhederne, og COWI fungerede som konsulent på projektet [COWI 2000]. Figur 1.3: Skitseforslag 1 ud af 11. Figur 1.4: Skitseforslag 10 ud af 11. De forskellige parter i arbejdsgruppen havde alle vidt forskellige krav og ønsker til udformningen af busterminalen. Eksempelvis havde TKD specielle ønsker i forlængelse af fremtidige lejere, såsom placering og arealer til supermaked, hotel og biograf. Teknisk Forvaltning ønskede, at det arkitektoniske blev holdt i stil med John F. Kennedys Plads. NT havde flere ønsker mht. den kollektive trafik, eks. antal perroner og ventesale m.m. Disse ønsker resulterede i elleve forslag til anvendelse af området. To af de mest fremtrædende skitseforslag ses på figur 1.3 og 1.4 [COWI 2000]. På figur 1.5 ses det endelige forslag, der blev valgt til videre bearbejdning. Det blev vurderet, at forslaget tilgodeser alle de involverede parters ønsker bedst muligt. 12

15 KAPITEL 1. INDLEDENDE UNDERSØGELSER Figur 1.5: Det endelige forslag til videre bearbejdning Bearbejdning af skitseforslaget Til videre bearbejdning af projektet og det fremlagte skitseforslag, blev tre af de større entreprenørfirmaer inviteret til at give et tilbud på projektet. To af firmaerne nåede ikke frem til et egentligt tilbud pga. de mangelfulde tegninger og oplysninger omkring projektet. Derfor vandt Skanska A/S totalentreprisen på projektet [COWI 2000]. Efter at Skanska havde vundet totalentreprisen blev projektet færdig bearbejdet. Denne proces blev dog længerevarig, hvilket medførte at flere af lejerne frafaldt og nye kom til. Dette betød yderligere komplikationer da dette medførte forskellige konstruktionsmæssige ændringer. I starten af projektet var det tiltænkt, at der skulle være hotel i en del af byggeriet, men disse lejere frafaldt pga. det langvarige projektforløb [COWI 2000]. På figur 1.6 ses det endelige resultat af Figur 1.6: Den nye rutebilstation. 13

16 KAPITEL 1. INDLEDENDE UNDERSØGELSER projektarbejdet. Resultatet er Kennedy Arkaden, der har status som et regionalt center for både underholdning og kollektiv trafik i Nordjylland [COWI 2000]. 1.2 Lokalplan I forlængelse af renoveringen af Rutebilstationen er der udarbejdet en lokalplan for området. Den 10. september 2001 blev denne endeligt vedtaget af byrådet, hvorefter den blev offentligt bekendtgjort den 15. september 2001 [Kommune 2001, s. 24]. De følgende afsnit omhandler lokalplanen, og de krav den stiller til det nye byggeri. Dette afsnit har til formål at belyse lokalplanen for området omkring rutebilstationen, se figur 1.7 der viser lokalplanens gyldighedsområde [Kommune 2001]. For at få et indblik i hvilke restriktioner lokalplanen stiller til byggeriet, behandles der i de efterfølgende afsnit følgende emner: Lokalplanens formål og byggeriets udseende. Figur 1.7: Lokalplanområdets afgrænsning Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål at styrke området ved Aalborg rutebilstation som knudepunkt for den kollektive trafik. Desuden har den til formål at sikre muligheden for anlæg af en moderne busterminal med biograf- og butikscenter og udførelse af en ny vejforbindelse fra Øster Allé broen til John F. Kennedys Plads. For derved at aflaste den daglige bustrafik i Aalborg midtby og samtidig skabe bedre sammenhæng mellem de forskellige typer af kollektiv trafik. Yderligere sikrer lokalplanen muligheden for opførelsen af en ny busterminal, et større antal parkeringspladser i området og samtidig en mulighed for udvidelse af Aalborg Banegård. Endelig skal lokalplanen sikre, at der ikke lægges hverken arkitektoniske eller funktionelle bindinger for en udvidelse af godsbanearealerne mod øst Byggeriets udseende Ifølge lokalplanen skal nye bygninger passe ind i en helhed med de eksisterende bygninger. Overfladerne på nyt byggeri skal udføres som tegl, natursten, beton eller glas. Facaderne skal 14

17 KAPITEL 1. INDLEDENDE UNDERSØGELSER udføres som blank mur med fyldte fuger, vandskuret eller glas. Eventuelle glasfacader skal være transparente. Disse restriktioner er valgfrie, men i lokalplanen fremgår også krav for enkelte dele af byggeriet [Kommune 2001, s. 21]. Det er fastsat, at facaderne på den tilbagetrukne tagetage skal udføres i glas. Tilsvarende er der fastsat krav om at, 50% af facadearealerne i nederste etage skal bestå af transparent glas. Desuden er det fastlagt, at tagene skal udføres som flade tage udført af tagpap, eller pladebeklædning i form af stål, zink eller kobber [Kommune 2001, s. 22]. 1.3 Selve byggeriet Det første spadestik til den nye busterminal og butikscenter blev taget den 11. september 2002 [Aalborgbus.dk 2004]. Som følge af det ovenforstående fremgår de primære aktører for projektet af tabel 1.1 [Skanska.dk 2004]. Yderligere bør det nævnes at Rambøll A/S har fungeret som Bygherre TK-Development Totalentreprenør Skanska A/S Rådgivende ingeniør Carl Bro, Aalborg Arkitekt C.F. Møller, Aalborg Tabel 1.1: Projektets aktører. rådgivende ingeniør i forbindelse med projekteringen af rampen mellem Øster Allé og Kennedy Arkaden. Renoveringen af rutebilstationen medførte, at de eksisterende bygninger blev revet ned og erstattet af en ny bygning. Den nye bygning udgør et center med et samlet etageareal på m 2. På figur 1.8 ses Kennedy Arkaden som den vil se ud, når den står færdig i foråret Figur 1.8: Kennedy Arkaden set fra indgangen af Aalborg Banegård. Skanska der, som det fremgår af tabel 1.1, er totalentreprenør opfører Kennedy Arkaden dels som et bjælke/søjlesystem, dels med stabiliserende kerner/skiver. Størstedelen af tagetagen udføres i glas med fyldninger foran bærende dele, så disse ikke er synlige. Stueetagen udføres med glaspartier i butiksdelen [Skanska.dk 2004]. Alt dette er i overensstemmelse med lokalplanen. 15

18 KAPITEL 1. INDLEDENDE UNDERSØGELSER 1.4 Projektorganisation På baggrund af de tidligere afsnit beskrives efterfølgende den overordnede struktur for projektorganisationen Forudsætninger De generelle forudsætninger for TKD s projekter fremgår af deres hjemmeside. De vigtigste punkter opremses ses [TK-Development 2004]. Færdigudviklede projekter skal afhændes inden for en tidshorisont på 24 måneder. Eksterne arkitekter udarbejder en projektskitse. Koncernens projektingeniører forestår byggestyringen, mens projektet gennemføres. Disse punkter har betydning for opbygningen af projektorganisationen, da det fremgår, hvilke aspekter der lægges vægt på hos TKD. Udfra punkterne og yderligere ved målene på TKD s hjemmeside fremgår det, at TKD lægger vægt på hurtig projekt afvikling og stor uddelegering af projektopgaver. Udfra disse ovenforstående forudsætninger vedrørende TKD er det muligt at fastlægge styringsorganisationen for projektet med renovering af Kennedy Arkaden. Ved bestemmelse af styringsorganisationen antages det, at byggeriet har en totalentreprenør Kontraktorganisation Af figur 1.9 fremgår en oversigt over kontraktorganisationen for byggeprojektet med den nye Kennedy Arkade. Af figuren fremgår det, at der er anvendt en totalentreprise med tidligt udbud. Det vil sige, at der er anvendt en juridisk projektorganisation, hvor kort byggeperiode spiller en væsentlig rolle. Figur 1.9: Den overordnede kontraktorganisation. 16

19 KAPITEL 1. INDLEDENDE UNDERSØGELSER Der er stor logik i at anvende en totalentreprenør, i det her tilfælde Skanska A/S, da udlicitation af mange små fagentrepriser eller flere hovedentrepriser ville betyde længere byggeperiode. Dette skyldes, at en totalentreprenør dermed tilpasser hele byggeriet til sit eget produktionsapparet og derved spare tid, i modsætning til flere enkelte underentreprenører hvor samarbejdet og flowet til tider kan være omstændeligt. 17

20

21 KAPITEL 2. KENNEDY ARKADEN Kapitel 2 Kennedy Arkaden Efter at have beskrevet de indledende aktiviteter og implicerede parter, fokuseres der i det følgende på Kennedy Arkadens opbygning og hvordan bygningen anvendes. Det vil sige hvordan etagearealet på m 2 benyttes af brugerne i og omkring bygningen. På figur 2.1 ses en skitse af Kennedy Arkadens fremtoning ud mod John. F Kenndys plads og banegården, på tegning 0.1 i tegningsmappem er der en oversigtstegning af byggeriet. Figur 2.1: Skitse af Kennedy Arkaden set fra indgangen af Aalborg Banegård. Indvendigt Udover busterminaler til både regionale- og bybusser, indeholder centret biografcenter, dagligvarebutik, specilabutikker, restauranter, kontorer og parkeringsfaciliteter. Disse faciliteter gør, at Kennedy Arkaden bliver til Nordjyllands nye knudepunkt for bl.a. kollektiv trafik, indkøb og underholdning og dermed til Danmarks mest moderne busterminal. Med de faciliteter og den placering centret får, forbedres de kollektive trafikforhold markant for de ca mennesker, 19

22 KAPITEL 2. KENNEDY ARKADEN der dagligt har deres gang i området, hvad enten de ankommer med tog, bus, bil, på cykel eller til fods. Centrets faciliteter muliggør, at indkøsbehov kan opfyldes på vejen hjem fra arbejde [Skanska.dk 2004]. Trafik omkring Kennedy Arkaden I dette afsnit fokuseres der på, hvorledes de omkring mennesker, der dagligt er tilstede i og omkring Kennedy Arkaden, serviceres af den kollektive trafik. På figur 2.2 ses Kennedy Arkaden og de omkringliggende veje og spor [Aalborgbus.dk 2004]. Figur 2.2: Kennedy Arkaden set fra oven. På figur 2.2 ses det, at bybusserne har holdeplads foran Kennedy Arkaden på Jyllandsvej, hvorimod regionalbusserne har holdeplads bag ved Kennedy Arkaden. Dette gøres for at fjerne regionalebusserne fra den tætte trafik omkring John F. Kennedys plads. Regionalbusserne kommer til og fra Kennedy Arkaden vha. de ramper der går fra terræn og op til Øster Allé Broen, se figur 2.2. Af figuren fremgår det yderligere, at der fra Øster Allé Broen går en rampe ind til P-huset på anden etage. Dette betyder, at der ikke forekommer personbiltrafik i og omkring terminalområdet. For de der kommer til Aalborg med tog, er Kennedy Arkaden, og dermed busterminalen, inden for kort afstand. 20

23 KAPITEL 2. KENNEDY ARKADEN Kælder Som det fremgår af figur 2.3, er der kun kælder under den syd østlige del af bygningen, og den bruges hovedsageligt som depot og lager til butikkerne på 1. etage. Derudover er der i kælderen også teknikrum og affaldsrum. Figur 2.3: Kælder. 21

24 KAPITEL 2. KENNEDY ARKADEN 1. etage 1. etage består primært af butikker og trafikcenter samt billetsalg til biograferne. Derudover er der også enkelte kontorer, og for biografens sal 1 har ligeledes grundplan på 1. etage. I forbindelse med dagligvarebutikken er der på den sydlige side af bygningen en varegård. Endeligt er der enkelte lejemål der, endnu ikke er afklaret. Etageplanen fremgår af figur 2.4. Figur 2.4: 1. Etage. 22

25 KAPITEL 2. KENNEDY ARKADEN 2. etage Den sydlige del af 2. etage er et parkeringsdæk, mens den nordlige del består af biografer og enkelte kontorer. Mellem den nordlige og sydlige del af bygningen er der anlagt en åben gårdhave, hvilket fremgår af etageplanen på figur 2.5. Figur 2.5: 2. Etage. 23

26 KAPITEL 2. KENNEDY ARKADEN 3. etage Som det fremgår af figur 2.6, er der ligesom på anden etage et parkeringsdæk i den sydlige del af bygningen, og den nordlige del af bygningen består af biografer og enkelte kontorer. I midten af bygningen er der åbent ned til gårdhaven på 2. etage. Figur 2.6: 3. Etage. 24

27 KAPITEL 2. KENNEDY ARKADEN 4. etage På 4. etage er der et åbent parkeringsdæk i den sydlige del af bygningen. Derudover er der kontorer i den nord og vestlige del, mens der er social- og sundhedsområde i den østlige del af bygningen. Etageplanen fremgår af figur 2.7. Figur 2.7: 4. Etage. 25

28 KAPITEL 2. KENNEDY ARKADEN 5. etage 5. etage indeholder det samme som 4. etage dog med den forskel, at der her ikke er noget parkeringsdæk, da det kun er nord, øst og vest fløjene som er højere end fire etager, hvilket fremgår af figur 2.8. Figur 2.8: 5. Etage. 26

29 KAPITEL 2. KENNEDY ARKADEN 6. etage Opbygningen af 6. etage er meget lig 5. etage, og rummene benyttes til samme formål, dvs. kontorer og social- og sundhedsområde. Etageplanen fremgår af figur 2.9. Figur 2.9: 6. Etage. 27

30 KAPITEL 2. KENNEDY ARKADEN 7. og 8. etage 7. og 8. etage er i princippet opbygget ens, da de udelukkende består af et kontortårn i bygningens nordvestlige hjørne. Af figur 2.10 fremgår etageplanen for 7. etage, mens planen for 8. etage ikke har været mulig at fremskaffe. Figur 2.10: 7. Etage. Opsummering I de to foregående kapitler er generelle forudsætninger for projektering af Kennedy Arkaden beskrevet. Disse danner grundlag for det videre projekt arbejde, det vil sige arbejde med projektets faglige områder indenfor Anlægsteknik, Konstruktion og Fundering. 28

31 Del 2 Bygherrerapport Byggeprojektets forhistorie er blevet beskrevet, og der har været en præsentation af bygningens udformning. For at kaste et mere realistisk lys på dette projekt betragtes TKD som bygherre og gruppen selv som rådgivende ingeniører og entreprenører. Udfra tegningsmateriale tilsendt fra TKDs arkitekter C.F. Møllers tegnestue udarbejdes der en entrepriserapport for bygningen, der strækker sig fra anlæggelse af byggepladsen til færdigørelsen af råhuset. De enkelte entrepriser i Entrepriserapporten indeholder undersøgelser lige fra ingeniøremæssige beregninger til en entreprenørs overvejelser af den enkelte konstruktionsdels udførelse på byggepladsen. Til at give TKD et overblik over denne undersøgelse har gruppen valgt at lave en Bygherrerapport, der sammenfatter de forudsætninger og resultater, der er fundet ud fra entrepriserapporten. Til denne Bygherrerapport er der udarbejdet en Entrepriserapport, der indeholder 6 forskellige entrepriser.

32

33 KAPITEL 1. INDLEDNING Kapitel 1 Indledning Projektering af Kennedy Arkaden er et stort projekt, hvor der indgår mange processer. Hvis projektet skal glide problemfrit, skal disse processer fungere i samspil. Dette er en kompleks problemstilling, der kræver detaljeret bearbejdning, både i form af økonomi og tidsplanlægning. 1.1 Formål Formålet med Bygherrerapporten er, at give bygherren et samlet overblik over de projekterede entrepriser. Det betyder primært, at bygherren opnår indblik i bestemmelser og resultater, der er foretaget. I denne rapport beskrives de vigtigste informationer fra de forskellige entrepriser, som er relevante for bygherren. Disse informationer er: Dimensionerings resultater Resourceforbrug Tidsforbrug Økonomi Der vil sammen med en beskrivelse af ovenstående være en beskrivelse af de forudsætninger. der er lavet i de enkelte entrepriser. Udfra entrepriser udføres en samlet vurdering af projektets økonomi og ligeledes udføres en hovedtidsplan for byggeprojektet. 1.2 Afgrænsning/forudsætninger Resultaterne i Bygherrerapporten bestemmes udelukkende udfra de udførte entrepriser. Det vil sige, at tidsplanen og den økonomiske vurdering kun bestemmes for de seks entrepriser i Entrepriserapporten. Yderligere betyder dette, at denne rapport udføres på baggrund af de antagelser, der er udført i entrepriserne. Dette gælder eksempelvis antagelser vedrørende valg af materiel og tidsforbrug for de enkelte processer i byggeriet. Udregninger af tidsforbrug og økonomi i entrepriserne er udført udfra valgt materiel til den pågældende proces. Materiellet, der anvendes til udregninger, er bestemt udfra skøn og den forudsætning, at materiellet løser opgaver efter hensigten, og eksempelvis ikke går i stykker m.m. Det valgte materiel kan variere betydeligt i forhold, til det underentreprenøren anvender. Derfor kan den aktuelle tidsplan variere/afvige fra resultatet i denne rapport. 31

34 KAPITEL 1. INDLEDNING Materiel Grundet ovenstående beskrivelse bliver det materiel der vælges, en forudsætning for den videre beregning. Derfor listes herunder det materiel, der er brugt til at udregne arbejdsmængden (tid) og økonomien, se tabel 1.1. Materiel Antal [stk] Type Rambuk (Spuns) 1 Silent piler zp 150 Mandsskabsskure 3 10-mands skure Materialeskure 7 Affaldscontainer 3 16 m 3 container Klippemaskine 1 klippe min 25 mm Bukkemaskine 1 bukke min 25 mm Kran 1 og 2 2 Liebherr 280 EC-H 12 Kran 3 1 Liebherr 420 EC-H 20 Gravemaskine 1 Volvo EC 240B Lastbil 1 Scania R12cb Komprimeringmaskine 1 Catarpillar CS323C Pladevibrator 2 Wacker DPU Rambuk (Pæle) 4 Faldhammer 60 kn Tabel 1.1: Maskinforbrug i forbindelse med opføring af bygningen Materialer Der er udfra entrepriserne lavet en opsamling på det materiale der skal bruges på byggepladsen igennem hele byggetiden. Disse oplysninger bidrager til bygherrens samlede overblik for materialemængderne i byggriet. Materiel Enhed Antal Trådhegn lbm 272 Plankeværk lbm 112 Sugespidser stk 70 Spuns (AZ 17) m Tabel 1.2: Materialer til byggepladsindretning. Præfabrikerede Antal Længde Areal elementer [stk] [m] [m 2 ] Søjler Bjælker Dæk Vægge Tabel 1.3: Materialeforbrug af præfabrikerede elementer. Materiale Enhed Antal Beton m Rensebeton m 3 75 Armering t 79,1 Isolering m Leca m Dampspærre m Pæle ) stk Tabel 1.4: Materialeforbrug i forbindelse med fundament og kælder i bygningen. ) De rammede pæle har en gennsnitlig længde på ca. 11 m.) 32

35 KAPITEL 2. TIDS- OG RESOURCEFORBRUG Kapitel 2 Tids- og resourceforbrug I dette kapitel beskrives tids- og resourseforbruget for de enkelte entrepriser, og der tages udgangspunkt i de data, der er bestemt i Entreprise Byggepladsindretning Følgende tager udgangspunkt i Entreprise 1. Indretning af byggepladsen omfatter følgende punkter: Indhegning af byggepladsen. Oprettelse af ind/udkørselsveje. El- og vandforsyning. Belysning på byggepladsen. Skurbyen. Lager- og arbejdspladser. Byggepladskraner. Indhegning af byggepladsen laves færdig før byggeriet påbegyndes. Afstanden fra bygning til indhegning skal være minimum 8 m. Dette krav overholdes ikke i den nordlige del af byggeområdet, så derfor laves en special indhegning, dvs. plankeværk med overdækning, se figur 2.1. Figur 2.1: Plankeværk med overdækning, mål i mm. 33

36 KAPITEL 2. TIDS- OG RESOURCEFORBRUG På den vestlige side bruges det eksisterende sikkerhedshegn fra DSB og for resten af byggeområdet bruges trådhegn, der er et systemhegn, hvor der bruges præfabrikerede betonklodser som fundamenter, i stedet for at bruge nedgravede pæle. Hegnet skal være minimum 1,8 m høj, indhegningen af byggepladsen ses på figur 2.2. Ind- og udkørselsveje på byggepladsen laves efter de krav som Spæncom A/S foreskriver [Spæncom 2004]. Vejene indenfor byggepladsen har en minimums bredde på 4 m med vigepladser, og i sving er drejningsradius minimum 10 m, se figur 2.2. Til etablering af byggepladsvejen bruges det eksisterende asfalt på byggepladsen. Figur 2.2: Situationsplan for veje og byggepladsens indretning. Der etableres el- og vandforsyning på byggepladsen, hvilket ikke behandles nærmere i denne rapport. Belysning er en nødvendighed på en byggeplads pga. variationen af dagslys og eventuelt overarbejde. Dette behandles heller ikke nærmere i denne rapport. Det påpeges, at god belysning er en god investering med hensyn til sikkerhed og trivsel af medarbejdere på byggepladsen. Belysning indendørs er dog en nødvendighed. Skurbyen etableres langs den vestlige side af byggepladsen, se figur 2.2, da afstanden til parkeringpladser er mindst. Mandskabskurene placeres øverst, tæt på Jyllandsgade og stationen. Skurene skal opfylde gældende krav beskrevet i skureregulativet. Materiale-, redskab- og affaldscontainere placeres efter mandskabskurene langs den vestlige del af byggepladsen. Byggepladsen kan have to flytbare værktøjsskure og toiletter for at gøre arbejdet på de høje etager nemmere, hvilket dog ikke undersøges nærmere. Udover skurbyen reserveres der, på byggepladsen, plads til de områder, der ses herunder: Jernplads 90 m 2. 34

37 KAPITEL 2. TIDS- OG RESOURCEFORBRUG Jorddepot 900 m 2. Affald (containere) 3 stk. Plads til element-transportvogne - langs vestlig og østlig side af bygningen. Øvrige (forskalling, betonsilo, blanding af mørtel m.m.) 400 m 2. På figur 2.3 ses placeringen af de forskellige områder. Der opstilles tre byggepladskraner af typen Liebherr [Liebherr 2004], hvor to af kranerne er af samme model. De to ens kraner (1 og 2) placeres i den nordlige del af bygningen og er af typen Libherr 280 EC-H 12 [Liebherr 2004], som har en løftekapacitet i fuld udstrækning (40 m) på 7,6 t, se figur 2.3. Kranerne placeres i biograferne på grund af de tunge væg og dækelementer i dette område. Disse elementer vejer helt op til 8,5 t, og kranene kan løfte dem, fordi elementerne er inden for en radius af ca. 34 m fra kranerne, hvor den løfter 9,14 t. Kran 3 er af typen Liebherr 420 EC-H 20 [Liebherr 2004] og har en udlægnings længde på 65 m, som dækker kranbehovet på resten af byggepladsen. Kran 3 placeres 9 m fra den sydlige side pga. afgravningsskråninger til byggegrubbe, se figur 2.3. Figur 2.3: Situationstegning for byggepladsindretningen. Kranerne 1 og 2 funderes på pæle pga. dårlige jordbundsforhold, mens kran 3 direkte funderes. Kranerne placeres, så deres rækkevidde dækker hele konstruktionen. Kranerne sættes op og tages ned ved hjælp af en mobilkran. Til dette bruges mobilkran af typen LMT 1800 [Liebherr 2004]. 35

38 KAPITEL 2. TIDS- OG RESOURCEFORBRUG Opsamling Ud fra den ovenstående beskrivelse er det muligt at bestemme arbejdsmængden for opsætning og nedtagning af byggepladsen, se tabel 2.1. Aktivitet Arbejdsmængde Maskintime [mh] [h] Indhegning af byggeplads 180 Opstilling- og nedtagning af skurby h lastbil med kran Opstilling og- nedtagning af jernpladsen 32 Opstilling af byggepladskraner 333 Nedtagning af kran 266 Nedtagning af indhegning 121 Samlet arbejdsmængde h lastbil med kran Tabel 2.1: Samlet tidsforbrug for opsætning og nedtagning af byggepladsen. 2.2 Jordarbejde Følgende tager udgangspunkt i Entreprise 2. Grundlaget for udførelsen af jordarbejdet er den planlagte fundering, af bygningen udfra de geotekniske undersøgelser, der er foretaget i området. Jordarbejdet udføres i følgende rækkefølge. Figur 2.4: Situationsplan for jordarbejdet. Asfalten fjernes på hele byggepladsen, pånær ved byggepladsvejene, og køres til deponering i Aalborg Øst, derefter kan nedpresning af spunsvæggene begynde. Derefter flyttes fyldlaget i område 1, så der hurtigst muligt kan rammes pæle. Udgravning af område 2, hvor der skal etableres sandpude, sker herefter. Til sidst udgraves der til byggegrube (område 3), så støbningen af kælderen kan begynde. På figur 2.4 ses de bundkoter de forskellige områder skal udgraves til. Herefter kommer der en kort beskrivelse af hvert område: 36

39 KAPITEL 2. TIDS- OG RESOURCEFORBRUG Område 1 pælefunderes, derfor afgraves asfalt (0,1 m) og fyld (0,46 m) til kote +3,64, se figur 2.4. En del af fyldet genbruges til opfyldning forskellige steder på byggepladsen, volumenet af dette og hvor meget, der køres væk ses i tabel 2.2. Område 2 her foretages funderingen ved brug af sandpude. Der fjernes asfalt (0,1 m) og fyld (2,6 m) ned til kote +1,84, se figur 2.4. En del af fyldet genbruges til opfyldning mellem fundamenterne, efter at de er støbt, ses i tabel 2.2. Efter udgravning komprimeres bunden. Sandpuden udlægges i lag af 0,4 m og komprimeres. Før funderingsarbejdet starter kontrolleres (måles) sandpudens bæreevne og godkendes. Område 3 funderes direkte og delvis på sandpude. Her fjernes fyldet ned til kote +0,03 og delvis til kote -0,57 og -1,87, se figur 2.4. En del af fyldet genbruges til opfyldning rundt om fundamenter og til opfyldning ved ydrevæggene. Samlet volumen af afgravning og påfyldning af jord er vist i tabel 2.2. Samlet jordarbejde for område 1-3 fremgår af tabel 2.2. Jordarbejde Fyld til depot Asfalt (Køres væk) Fyld (køres væk) [m 3 ] [m 3 ] [m 3 ] Område ,56 479,71 526,10 Område 2 623,80 218, ,80 Område ,85 260, ,70 Sum 3400,21 958, ,60 Tabel 2.2: Samlet volumen af afgravning- og påfyldningsjord for jordarbejde i området. Det samlede antal lastbiler, der bruges til at transportere asfalten og fyldet væk fremgår af tabel 2.3. Det antal lastbiler, der er bestemt er det maksimale antal, der bruges, uden at der opstår ventetid for disse Område Asfalt (Køres væk) Fyld (køres væk) Fyld til depot Tilbagelægning Fyld til kælder [h] lastbiler [h] lastbiler [h] lastbiler [h] lastbiler [h] lastbiler Område 1 1,89 8,81 5,93 10,33 5,42 3,78 7,88 3,78 21,05 3,59 Område 2 0,98 8,81 33,47 9,71 7,52 2,30 10,22 2,40 Sandpude 11,83 Område 3 1,03 8,81 118,21 9,71 13,22 2,37 19,22 2,37 Sum 3,9 157,61 26,16 49,15 21,05 ) Leveringen foretages af grusgraven. Tabel 2.3: Samlet volumen af afgravning- og påfyldningsjord for jordarbejde i området. ) - Udfra tabel 2.3 udregnes tiden som hver enkelt maskine bruger. Til transport af jord bruges lastbiler af typen Scania R123cb, til påfyldning og udgravning bruges Volvo EC240B og til udjævning, komprimering og vibrering bruges 1 stk Catapillar CS323C og 2 stk Wacker DPU Tid for komprimeringsarbejdet for bund under sandpude og bund under kælder i område 2 og delvis i område 3 skønnes til at være 12 h. Tid til udformning af afgravningsskråninger i byggegrubbe skønnes til 10 h. Tidsforbrug pr. maskine bliver bestemt efterfølgende: Gravemaskine h Lastbiler h Komprimeringsmaskine - 12 h 37

40 KAPITEL 2. TIDS- OG RESOURCEFORBRUG Pladevibrator - 24 h Arbejdsmængde mh 2.3 Byggegrube Følgende tager udgangspunkt i Entreprise 3. Der skal under 25 % af bygningen etableres kælder. Det dybeste fundament er beliggende ca. 6 m under terræn. Derfor etableres der en byggegrubbe på den del af byggepladsen, hvor kælderen ligger. Der etableres spunsvæg i nord og øst siden af byggegruben af typen AZ 17, som vibreres ned i en dybde af 12,85 m, se figur 2.5. Figur 2.5: Kælderplan med koter som henviser til undersiden af fundamenter. På syd og vest siden laves afgravningskråninger med anlæg på 3:2, se figur 2.5. Tidsforbruget ved anlæggelsen af afgravningsskråningerne er ikke udarbejdet i dette afsnit, men er i stedet udregnet i afsnittet om jordarbejde. Afstanden til nærmeste bebyggelse er lille, og da mange af bygningerne er gamle, vælges det at vibrere spunsvæggene ned i stedet for at ramme dem. Det skønnes at arbejdet tager 225 mh. Spunsmaskine (Silent piler) - 75 h Arbejdsmængde mh 2.4 Grundvandssænkning Følgende tager udgangspunkt i Entreprise 4. I forbindelse med udførelse af kælderen foretages grundvandsænkning i området. Grundvandsspejlet er i kote +1,3 og sænkes til kote +0,03, hvilket er en sænkning på 1,3 m. Til dette lægges der en sikkerhedsafstand på 0,2 m til sikring mod dannelse af flydesand og 0,3 m til sikring mod kraftig nedbør. Der benyttes sugespidsanlæg til grundvandssækningen og anlægget består 38

41 KAPITEL 2. TIDS- OG RESOURCEFORBRUG af 70 sugespidser. Grundvandssænkning i dette område kan af mange grunde være risikabelt, f.eks. ældre, nærliggende bygninger der kan tage skade. Derfor skal entreprenøren være opmærksom på, at driften af anlægget kræver konstant overvågning for, at hindre skader på byggeriet og nærliggende bygninger. Ved beregning af tidsforbruget ved opsætning af sugespidsanlægget bruges anvisningerne i Anlægsteknik [Anlægsteknik ]. Udfra dette skønnes arbejdet til at tage 7 timer for 2 mand, hvilket svarer til 14 mh og driften af anlægget tager 1 mh pr. dag. Arbejdsmængde - 14 mh Drift - 1 mh/dag 2.5 Fundering Følgende tager udgangspunkt i Entreprise 5. Grundlaget for fundering af bygningen er de geotekniske undersøgelser, der er foretaget i området [Carl Bro 2001]. Funderingforholdene i området under bygningen er af forskellige art pga. forskellige tykkelser af de postglaciale aflejringer. Postglaciale aflejringer er tørveaflejringer beliggende i lav dybde samt aflejringer fra stenalderhavet i form af dyndholdigt ler og gytjelag. Aflejringerne varierer fra 0-7 m, og derfor funderes kælderen direkte i den sydøstlige del af bygningen, hvor postglaciale aflejringer er meget tynde og nogle steder ikke eksisterende. I den sydvestlige del er aflejringerne også så tynde, at det er økonomisk fordelagtigt at fjerne aflejringen og anlægge sandpude til fundering. Den nordlige halvdel af bygningen skal placeres oven på tykke postglaciale aflejringer, der vurderes at have en gennemsnits tykkelse på 7 m, og derfor pælefunderes hele denne side. Herunder ses omfanget af de forskellige funderingtyper, og på figur 2.6 ses opdelingen af bygningen. Pæle fundering pæle. Direkte fundering på sandpude m 2. Direkte fundering (Kælder) m 2. Figur 2.6: Opdeling i forskellige funderingsformer. 39

42 KAPITEL 2. TIDS- OG RESOURCEFORBRUG Pælene har en gennnemsnits længde på 11 m, hvilket betyder at der skal bruges m pæle. Ud fra antallet af pælemeter skønnes det vha. af Anlægsteknik [Anlægsteknik , s. 445], at to mand rammer 20 meter pæle pr. time i snit. Herudfra bestemmes det samlede mandtimeforbrug til 3402 mh. Der bruges fire rambukke til ramningen, for at afkorte rammetiden, hvilket betyder maskintider på 425 timer pr. maskine. Tidsforbrug for fundering på sandpude og direkte fundering af kælder behandles i afsnit rambukke h/stk Arbejdsmængde h 2.6 Råhus Følgende tager udgangspunkt i Entreprise 6. Beregningerne for tidsforbrug er opdelt i to dele for entreprisen: 1. In-situ betonarbejde for kælder og fundamenter. 2. Montage af præfabrikerede betonelementer. Disse to emner beskrives i det følgende for tidsforbruget In-situ støbning Kælderen og fundamenterne for byggeriet in-situ støbes. Følgende tre dele in-situ støbes ved udførelse af råhuset: 1. Kælderen: Vægge og gulve/dæk støbes og kælderen udføres med indskudsdræn. 2. Fundamenter på sandpude: Dæk, Stribe- og punktfundamenter støbes direkte på sandpude. 3. Fundamenter på pæle: Dæk, Stribe- og punktfundamenter støbes sammen med de rammede pæle. Mandtimeforbruget for in-situ støbningen bestemmes udfra mængdedata for råhuset fra Projektweb, til mh [Projektweb 2004]. Det bruges ni mænd til opgaven, og en del af arbejdet foregår sideløbende med andre aktiviteter på byggepladsen. Tidsforbruget for de forskellige e- taper af in-situ støbningen ses på tabel 2.4. I forbindelse med in-situstøbning bruges der en tårnkran og til støbning af bundpladen en betonpumpe. 9 mand Arbejdsmængde mh 40

43 KAPITEL 2. TIDS- OG RESOURCEFORBRUG Tidsplan Arbejdsmængde Position Periode Periode [mh] [dage] [dage] Fundament 856 kælder 12, Dræn 100 kælder 1, Vægge kælder 16, Bundplade kælder 20, Fundament ) stuen 23, Bundplade ) stuen 23, Sum ,2 98 ) Gælder for sandpude- og pælefunderingsområdet. Tabel 2.4: Omfang af in-situ betonarbejde Montage I forbindelse med montagearbejdet benyttes tre tårnkraner. Montagen bruger 2/3 af krankapaciteten i gennemsnit, fordi der regnes med, at der er gang i byggeriets andre faser sideløbende med montagen. Tidsbrug af kraner pr. element er bestemt udfra et beskæftigelses-diagram [Anlægsteknik , s. 258]. Beskæftigelsesdiagrammet tager udgangspunkt i et vægelement, som skal vendes og bøjler til samlingerne skal udrettes. Diagrammet viser en montagetid på 14 min. Der benyttes 14 min. som udgangspunkt, selvom det kun er en lille del af elementerne der vendes og bøjler udbøjes. Dette bevirker at valget af krantider er på den sikre side. Krantiderne betyder, at der kan monteres 27 elemeneter i snit pr. kran pr. dag. Ved udregning for 3 kraner med effektivitet på 67 %, bestemmes montagetiden til 76 dage, hvilket resultere i et mandtimeforbrug til montagen på mh, se tabel 2.5. Ved udregning af mandtimer, bruges ca. ni mænd til montage i byggeperioden. Til montering af elementerne regnes med en anhugger, to montører og en til to der tager sig af fugearbejdet. Dette betyder, at der kan opereres med to montagehold at gangen. To montagesjak mand 3 kraner - 76 dage Arbejdsmængde mh Tabel 2.5 viser, hvor lang tid der bruges på et bestemt arbejde, hvis alle arbejderne beskæftiger sig med det samtidigt. 41

44 KAPITEL 2. TIDS- OG RESOURCEFORBRUG Tidsplan Antal Arbejdsmængde Position Periode Periode [stk] [mh] [dage] [dage] Søjler 66 82,6 Kælder 1, Bjælker 48 60,1 Kælder 0, Dæk kælder ,7 Kælder 5, V+B+S ) ,1 Stuen 6, Dæk ,7 Stuen 7, V+B+S ,0 1. etage 8, Dæk ,7 1. etage 5, V+B+S ,6 2. etage 5, Dæk ,1 2. etage 7, V+B+S ,6 3. etage 4, Dæk ,7 3. etage 3, V+B+S ,9 4. etage 4, Dæk ,7 4. etage 3, V+B+S ,9 5. etage 4, Dæk ,7 5. etage 3, V+B+S 32 39,8 6. etage 0, Dæk 13 16,2 6. etage 0, V+B+S 29 39,8 7. etage 0, Dæk 21 26,3 7. etage 0, Sum , ) Står for vægge, bjælker og søjler. Tabel 2.5: Samlet tid for montage regnes udfra mindst mulig tid for enkelt opgave. 42

45 KAPITEL 3. TIDSPLAN Kapitel 3 Tidsplan I dette kapitel udføres der ud fra det fastlagte mandtimebehov i entrepriserne en tidsplan for opførsel af Kennedy Arkadens råhus fra byggepladsindretning til færdiggørelse af råhus. Tidsplanen udformes i programmet Microsoft Office Project Professional Når en tidsplan udformes kræves der en række overvejelser, og disse er listet op herunder: Rækkefølge for byggeprocessen. Sideløbende processer. Økonomi. Bemanding. Først bestemmes det, i hvilken rækkefølge de forskellige processer skal forløbe udfra overvejelser om hvad der er nødvendigt før en proces påbegyndes. F.eks. er det nødvendigt at have placeret spunsvægge, før der påbegyndes udgravning af byggegrube. Herudfra fastlægges det, om det er muligt at have sideløbende processer, hvilket vil sige processer der afvikles samtidigt, for derved at opnå en kortere byggetid. Dette resulterer således i et øget mandtimeforbrug i denne periode. For at opnå et så rentabelt byggeri som muligt skal det fastlægges, om det er muligt, at samle de processer der er afhængig af et bestemt materiel, for derved at nedsætte udgiften til disse. Dette kan resultere i en øget byggetid, da senere planlagte processer ligeledes følger med. Den økonomiske fordel ved dette skal derfor sammenlignes med det opnåede tab ved en øget byggetid. Bemandingen i byggetiden kan variere meget, ud fra hvor mange sideløbende processer der finder sted. Bemandingen justeres ved en op- eller nedjustering af antal mænd på en proces. Denne justering i antal mænd resulterer i en forandring i tidsforbruget. Herefter gennemgåes tidsforbruget for de forskellige entrepriser fordelt over byggeperioden, hvorefter det samlede tidsforbrug for alle processer gennemgåes. Ligeledes forefindes Gantt diagram og et netværksdiagram for hele byggeprocessen i tegningsmappen, tegning 0.2 og

46 KAPITEL 3. TIDSPLAN 3.1 Byggepladsindretning Inden byggeriet påbegyndes skal byggepladsen indrettes som beskrevet i Entreprise 1. Timeforbruget til byggepladsindretning ses på figur ,00h 200,00h Mandtimer (h) 150,00h 100,00h 50,00h 0,00h Uger Figur 3.1: Tidsplan for byggepladsindretning. Udførelse af byggepladsindretningen forløber i fire perioder: Opstilling Kranmontering kran 3 Kranmontering kran 1 og 2 Nedtagning Opstillingen omfatter hegn, skurby og jernplads. Hegn og opstilling af skurby skal udføres inden nogle af byggeriets processer påbegyndes, hvorimod jernpladsen har et slæk indtil funderingen påbegyndes. Det vælges at opføre jernpladsen efter montering af hegn. Kranmonteringen udføres så sent som muligt for at minimere lejetiden og effektivisere brugen, hvilket betyder at kran 3 opstilles inden funderingen i område 3 påbegyndes, og kran 1 og 2 opstilles så de er klar når montagen af råhusets første etage påbegyndes. Ligeledes demonteres kran 2 og 3 efter montagen af 6. etage er fuldført og kran 1 når montagen at 8. etage er færdig. Nedtagningen af jernplads og skurby sker ligeledes efter endt montage af 8. etage. Der er til denne entreprise benyttet to byggesjak og et kransjak, en mere nøjagtig fordeling af mandskab og materiel på de forskellige processer fremgår af Gantt-diagrammet, tegning 0.2 i tegningsmappen. 44