Erhvervsakademierne skal styrkes - brug for handling nu

Transkript

1 Nr. 4 - september 2010 Erhvervsakademierne skal styrkes - brug for handling nu Erhvervsakademierne skal evalueres i 2013 men allerede nu står det klart, at der er behov for ændringer. Især ledelsesforholdene og kvalitetssikringen af uddannelserne bør strammes op og det skal være snart, hvis akademierne skal bestå efter 2015 med udbud af både erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, som DI ønsker. Erhvervsskolernes bestyrelser har en afgørende rolle at spille i den forbindelse. Erhvervsakademierne har siden 2008 udbudt tekniske og merkantile korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) og mellemlange videregående uddannelser (professionsbacheloruddannelser). Det sker i et tæt samarbejde med erhvervsskolerne, som indtil 2008 havde denne opgave. I en række akademier er det fortsat erhvervsskolerne, som leverer undervisning, bygninger og undervisere til uddannelserne men akademiet har det fulde ansvar for kvalitet og udvikling af uddannelserne. Erhvervsakademierne skal evalueres i 2013 og ifølge den politiske aftale, der skabte erhvervsakademierne, skal akademierne i 2015 enten fusionere med en professionshøjskole eller aflevere alle uddannelser på professionsbachelorniveau til professionshøjskolerne. Professionshøjskolerne udbyder i dag helt overvejende pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser de såkaldte velfærdsuddannelser. Brug for en anden løsning Hverken akademierne, erhvervsskolerne eller de fleste arbejdsmarkedsorganisationer ønsker, at akademierne skal deles i to eller fusionere med professionshøjskolerne, men arbejder for, at der bliver fundet en bedre og mere holdbar løsning. Først og fremmest er der brug for at give akademierne bedre arbejdsforhold i tiden indtil , hvor akademierne skal evalueres, og deres fremtid fastlægges. Både akademiets bestyrelse og ledelse skal styrkes markant, og erhvervsskolernes indflydelse på INDHOLD 01 Erhvervsakademierne skal styrkes 03 Opfordring til de lokale uddannelsesudvalg 04 PraktikPladsPrisen 05 Nyt virksomhedspanel til Centres of Excellence 06 Besparelser på 1 pct. i Ændrede satser og regler for tilskud til befordring samt kost og logi 08 Finanslovsforlaget vil føre til højere deltagerbetaling 09 Udsigt til nedsættelse af godtgørelse (VEU og SVU) 10 Nyt kort kvalitetskursus til virksomhederne Redaktion: Birgitte Winge, biw@di.dk Ændring af mailadresse m.m.: Gitte Holm, giho@di.dk

2 akademierne skal aftage i takt med, at akademiet selvstændiggøres. Akademiet skal sikres rammer til at levere resultater. Bestyrelserne skal styrkes Det er vigtigt, at akademibestyrelsernes medlemmer har ubetinget fokus på akademiets interesser og et godt kendskab til det arbejdsmarked, som akademierne skal levere arbejdskraft til. Det bør være de udslagsgivende kriterier ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer til akademierne. Men i dag er det erhvervsskolernes bestyrelser som skal udpege medlemmer, der ifølge lovgivningen skal varetage erhvervsskolernes interesser i akademiet, fremfor akademiets interesser. I mange akademier har det ført til, at erhvervsskolernes direktører er blevet udpeget eller tilforordnet akademiernes bestyrelser. DI arbejder for at få ændret reglerne om bestyrelsesudpegning til direkte udpegning til akademiernes bestyrelser og samtidig gøre bestyrelserne mindre og mere handlekraftige. Rektor skal have større ledelsesrum Foruden en mere handlekraftig bestyrelse er der også brug for at give akademiets ledelse rektor et større ledelsesrum. På en række af akademierne har rektor reelt næsten ingen muligheder for at kvalitetsstyre uddannelserne og lede de tilknyttede medarbejdere, fordi uddannelserne og medarbejderne fortsat er tilknyttet erhvervsskolen og ikke samordnes tilstrækkeligt med de andre erhvervsskoler i akademiet med samme eller tilstødende uddannelser. Styrkede ledelsesbeføjelser til rektor indebærer, at det fulde ansvar for akademiets drift og udvikling skal ligge hos akademiet, som dermed står for al administration, økonomi, markedsføring og kvalitetsstyring af uddannelserne. Det kræver, at erhvervsskolerne også her trækker sig tilbage og lader akademiet få reel selvstændig status, herunder lader størstedelen af medarbejderne overgå til akademierne. Større institutioner Endelig skal det sikres, at erhvervsakademierne har fornøden kritisk masse i form af antal studerende og et udbud af både tekniske og merkantile uddannelser, så der kan komme det nødvendige 2

3 samspil mellem uddannelserne og et stærkt fagligt miljø omkring hver uddannelse. I en række akademier er det oplagt at vurdere mulighederne for fusion med andre akademier, enten i samme eller tilstødende regioner. Efter DI s opfattelse er det essentielt, at erhvervsakademierne bliver styrket markant og snart og erhvervsskolernes bestyrelser har stor indflydelse på, om det virkeliggøres. Samtidig skal samarbejdet mellem akademier og erhvervsskoler fastholdes og udbygges men akademiet skal have en reel selvstændig rolle at spille. DI mener Erhvervsakademierne skal også efter 2015 kunne fortsætte med at udbyde tekniske og merkantile uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau uden at være bundet til hverken partnerskab eller fusion med de pædagogisk sundhedsfaglige professionshøjskoler. Det kræver: Stærkere akademier med handlekraftig bestyrelse med flertal af repræsentanter fra det aftagende arbejdsmarked. Akademierne skal frigøres institutionelt fra erhvervsskolerne. Rektor skal have ledelsesrum og beføjelser over medarbejdere og økonomi på uddannelserne. Færre akademier via fusioner. Anja Trier Wang, atw@di.dk Opfordring til lokale uddannelsesudvalg og bestyrelser Erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde er et helt centralt element, hvis vi skal have flere elever og lærlinge ud i virksomhederne som led i en erhvervsuddannelse. Derfor er det vigtigt, at hver enkelt erhvervsskole arbejder målrettet med det praktikpladsopsøgende arbejde over for virksomhederne. Derfor vil vi opfordre DI-repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg og bestyrelser til at prioritere det lokale praktikpladsopsø- 3

4 gende arbejde ved at få det sat på dagsordenen på de møder, I har på erhvervsskolerne. Det er naturligt, at DI s repræsentanter tager dette emne op, da de lokale uddannelsesudvalg netop har til opgave at rådgive erhvervsskolerne om det praktikpladsopsøgende arbejde, ligesom bestyrelserne har det overordnede ansvar for skolens aktiviteter. Mange penge i spil - vigtigt at bruge dem på en god måde Der tilføres rigtig mange midler til det praktikpladsopsøgende arbejde fra Undervisningsministeriet, Arbejdsgivernes Elevrefusion og regionerne. Og det er vigtigt, at disse midler anvendes, så unge og virksomheder får mest mulig glæde af denne indsats. For DI er det helt centralt, at virksomhederne får en solid og målrettet rådgivning om mulighederne i erhvervsuddannelserne - en rådgivning, som skal være tilpasset den enkelte virksomheds forretningsområder og teknologi. Den lokale diskussion om det praktikpladsopsøgende arbejde bør også handle om, hvorvidt der er et rimeligt forhold mellem de ressourcer, der anvendes til indsatsen, og de resultater, som opnås. Det er også vigtigt at tilrettelægge indsatsen, så den tager hensyn til forskelligheden mellem virksomhederne. Du er mere end velkommen til at kontakte DI s erhvervsuddannelsesafdeling, hvis du ønsker bistand eller ideer til dette arbejde. Vi vil også meget gerne modtage gode forslag og gode eksempler fra jer samt høre om eventuelle barrierer eller begrænsninger. Christine Bernt Henriksen, cbh@di.dk PraktikPladsPrisen PraktikPladsPrisen er en ny pris, som Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond står bag. Prisen uddeles for at anerkende praktikpladsfremmende tiltag rundt om i landet. Mange enkeltpersoner, virksomheder, organisationer og skoler gør allerede en stor indsats i dag for at hjælpe unge til at få en erhvervsuddannelse. Meningen med prisen er at give en særlig belønning for dette arbejde. 4

5 De 50 bedste af disse aktiviteter skal derfor anerkendes med Praktikpladsprisen. Prisen er med til at fremhæve initiativer, der øger antallet af praktikpladser, og som får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse på industriens område. Kandidater indstilles til PraktikPladsPrisen på Det kan være enkeltpersoner, der gør noget særligt for at støtte unge i at tage en erhvervsuddannelse, eller virksomheder, der har fastholdt eller øget antallet af praktikpladser på trods af hårde tider. Det kan også være en kampagne, en skole eller en organisation, som har brugt kræfter på at skaffe flere praktikpladser til deres elever. Indstillinger modtages frem til starten af januar 2011, og de 50 udvalgte kandidater får overrakt prisen fra november 2010 til maj 2011 af de Regionale Industripolitiske Udvalg. Læs mere på industriensuddannelser.dk/praktikpladsprisen. Nyt virksomhedspanel til Centres of Excellence DI opretter nu et panel af virksomhedsfolk, der har viden om den teknologiske og organisatoriske udvikling i virksomhederne og/eller kendskab til lærlingeområdet. Panelet skal først og fremmest være med til at sikre, at de tilbud der udvikles til unge og virksomheder i de nye Centres of Excellence, er relevante, vedkommende og på rette niveau. En række virksomhedsfolk har allerede været involveret i udformningen af de første konkrete forløb, der starter op i november, men der vil løbende blive udviklet nye. En solid virksomhedsforankring er et must, hvis projektet skal nå målene om at sikre flere relevante udfordringer til talenter og dygtige unge i erhvervsuddannelserne. Så hvis du eller en anden i din virksomhed gerne vil være med til at udvikle toppen af de tekniske erhvervsuddannelser inden for cleantech og fremstilling, opfordres du til at melde dig til panelet. 5

6 I praksis betyder det, at du vil få mulighed for at kommentere på forslag fra centrene om nye forløb og komme med forslag til emner for kommende forløb i centrene. Panelet består pt. af ca. 90 virksomhedsrepræsentanter. Du tilmelder dig ved at sende en mail til clo@di.dk. Centres of Excellence DI og Industriens Fond har indgået aftale med fire erhvervsskoler om at oprette to centre, der skal udvikle særlige tilbud til de dygtigste unge inden for en række tekniske erhvervsuddannelser. De fire skoler er Herningsholm, Mercantec, TEC og Københavns Tekniske Skole. Du kan læse mere om de nye centre og dine muligheder for at deltage på Claus Rosenkrands Olsen, clo@di.dk Besparelser på 1 pct. i 2010 Alle statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner skal spare 1 pct. af deres statstilskud i Besparelsen sker for at begrænse overforbrug af statslige driftsudgifter i Besparelsen har medført en del protester, især fordi den først blev annonceret i juni 2010, dvs. med kun 6 måneder tilbage af finansåret. Undervisningsministeriet har imidlertid meddelt, at besparelsen først skal realiseres på taxametertilskuddene for 2011, mere præcist i maj Skolerne og deres bestyrelser skal dog allerede nu i 2010 samt på budgettet for 2011 finde besparelser, så det sikres at der er tilstrækkelige midler til driften i

7 DI mener Besparelsen på 1 pct. er nødvendig for at begrænse stigningen i offentlige udgifter midt i en økonomisk krisetid. Besparelsen pålægges alle statsligt finansierede institutioner og er således ikke udtryk for en særskilt besparelse på uddannelsesområdet, men derimod et forsøg på at reducere underskuddet på statsfinanserne i de kommende år. DI finder det ikke desto mindre uheldigt, at besparelsen først meldes ud seks måneder inde i finansåret, men da besparelsen først bliver trukket fra skolernes tilskud i maj 2011, er der tid til at finde de nødvendige besparelser på skolens budget for Anja Trier Wang, atw@di.dk Ændrede satser og regler for tilskud til befordring samt kost og logi En del af Genopretningsplanen indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti indebærer, at der sker ændringer i reglerne for tilskud til befordring samt kost og logi. Ændringerne skal ses dels som et bidrag til at forbedre statens finanser og dels som konsekvens af en række sager om misbrug af ordningerne. Tilskud til befordring Fra 4. oktober 2010 harmoniseres og reduceres tilskuddet til befordring, så det fremadrettet vil udgøre 0,95 kr. pr. km., og dermed kommer på linje med de almindelige skatteregler for befordring. Der kan maksimalt ydes tilskud for 576 km pr. dag ved befordring mellem bopæl og uddannelsessted og maksimalt for 76 km ved befordring mellem indkvarteringssted og uddannelsessted. Tilskud til kost og logi Fra 2011 skal uddannelsesstederne tilbyde kost og logi i konkurrence med andre udbydere, for eksempel hoteller og vandrerhjem. Tilskuddet til kursisten reduceres til 450 kr. pr. kursusdøgn. Kursisten skal dokumentere, hvilken periode indkvarteringen har strakt sig over. Sker indkvarteringen på en kostafdeling uden, at 7

8 der opkræves særskilt vederlag for logi, reduceres tilskuddet med 60 pct. DI mener DI finder, at tiltagene medvirker til at fordyre deltagelse i voksenog efteruddannelse. Set i sammenhæng til de ændrede regler for udbud, som blev gennemført med virkning fra 2010, kan reduktionerne i disse tilskud virke begrænsende på deltagelsen i voksenog efteruddannelse. Inge Steen Mikkelsen, inm@di.dk Finanslovforslaget vil føre til højere deltagerbetaling Regeringens forslag til Finanslov 2011 er en opfølgning på Genopretningsaftalen, som blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti 25. maj Forslaget lægger op til en række ændringer vedrørende strukturen for deltagerbetaling ved deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Personer med videregående uddannelse Personer med en videregående uddannelse, som deltager i almen (hf-fag og avu-fag mv.) og erhvervsrettet (AMU-fag) voksen- og efteruddannelse, skal fremover betale den fulde pris for uddannelsen. Deltageren skal derfor fremadrettet også selv betale taxametertilskuddet. På AMU-området betyder dette, at et AMU kursus for en person med en videregående uddannelse i 2011 vil koste kr. pr. uge, mens prisen for kortuddannede fastholdes på niveauet mellem kr. pr. uge. AMU-deltagerbetalingen for kortuddannede fastsættes således med finanslovsforslaget til 118 kr. og 176 kr. pr. kursusdag. Loftet over tillægsbetalingen for fleksibel tilrettelæggelse fastholdes på 140 kr. pr. dag. Almen voksen- og efteruddannelse Herudover forhøjes deltagerbetalingen på en række almene voksen- og efteruddannelseskurser. 8

9 For fag på gymnasialt niveau eller tilsvarende (for eksempel hf- og stx-kernefag) som f.eks. dansk, matematik og fysik vil deltagerbetalingen blive 450 kr. pr. fag i modsætning til det nuværende interval på kr. For øvrige fag som for eksempel billedkunst, spansk og italiensk stiger deltagerbetalingen til kr. pr. fag mod det nuværende interval på kr. For fag inden for almen voksenuddannelse (AVU, hvor niveauet er som i folkeskolens ældste klasser eller lignende) bliver der flere fag med lav deltagerbetaling (110 kr. pr. fag). Fremover vil denne gruppe af fag ud over som i dag dansk, engelsk, matematik og dansk som andetsprog også omfatte for eksempel naturvidenskab, historie eller samfundsfag og tysk eller fransk. På øvrige AVU-fag som for eksempel idræt og psykologi hæves deltagerbetalingen til kr. fra det nuværende interval på kr. DI mener Stigningerne i deltagerbetalingen må forvente at føre til en aktivitetsnedgang og kan føre til, at mobiliteten på arbejdsmarkedet falder. Det er dog positivt, at regeringen med forslaget forsøger at koncentrere midlerne til de aktiviteter, som er rettet mod opbyggelse af kompetencer til brug på arbejdsmarkedet. Inge Steen Mikkelsen, inm@di.dk Udsigt til nedsættelse af godtgørelse (VEU og SVU) Et af elementerne fra Genopretningsaftalen er nedsættelsen af løntabsgodtgørelsen ved deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Nedsættelsen gælder såvel Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU) som VEU-godtgørelse. Det er mellem regeringen og Dansk Folkeparti aftalt, at løntabsgodtgørelsen reduceres med 20 pct. fra Bliver forslaget vedtaget, vil det altså ikke få virkning i

10 Herudover indebærer finanslovsforslaget, at virksomhedernes finansieringsbidrag til VEU-godtgørelsen fra 2011 vil blive reguleret med pris- og lønudviklingen på linje med det øvrige bidrag til AER. Dette vil i 2011 føre til, at VEU-finansieringsbidraget stiger fra 530 kr. til 540 kr. pr. bidragspligtig medarbejder. DI mener Nedsættelsen af niveauet for løntabsgodtgørelsen forventes at føre til aktivitetsnedgang i voksen- og efteruddannelsessystemet. DI har bemærket, at initiativerne vil medvirke til at gøre det dyrere for virksomhederne at sende medarbejdere på efteruddannelse, og at de derfor vil kunne reducere mobiliteten på arbejdsmarkedet. Inge Steen Mikkelsen, inm@di.dk Nyt kort kvalitetskursus til virksomhederne Der er i danske virksomheder et stærkt fokus på kvalitet. For at understøtte dette er der udviklet en række kurser inden for kvalitet, målrettet de ufaglærte og faglærte medarbejdere. Det er AMU-kurser og dermed kurser, som afholdes på fordelagtige vilkår. Der er netop kommet et nyt et-dags kursus i kvalitet, som udbydes over hele landet. Med baggrund i viden om modeller som f.eks. Total Quality Management (TQM), Quality Excellence og Total kvalitetsstyring lærer medarbejderen at orientere sig i og arbejde efter en virksomheds samlede system for kvalitetsstyring. Medarbejderen vil lære at kunne udvælge og anvende relevante kvalitetsprincipper i forhold til konkrete jobfunktioner, herunder vælge de rigtige procedurer, metoder og teknikker til løsning af opgaverne. 10

11 Det praktiske Du kan kontakte din lokale erhvervsskole og få hjælp til at få etableret undervisningen. Ellers kan du via eller via få tilmeldt dine medarbejdere. Prisen på kurset er 116 kr. pr. deltager pr. dag i Der ydes VEU-godtgørelse svarende til højeste dagpengesats til medarbejdere med en uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, hvis undervisningen foregår i arbejdstiden. Undervisningen kan også foregå på virksomheden. Kurset har titlen TQM for operatører i industrien og har AMU-nr Flere kursustilbud indenfor kvalitet Der er også andre kurser indenfor kvalitetsområdet, som vi her viser et udpluk af: Kunde/leverandørforhold - 1 dag Med baggrund i viden om "kunde- og leverandørforholdet" i kvalitetsstyringssammenhænge lærer deltageren at skabe forbedringer af de produkter og ydelser, der bliver leveret. Deltagerne lærer at informere og kommunikere korrekt i kunde- og leverandørsammenhæng med baggrund i viden om egne grænseflader til såvel interne som eksterne kunder og leverandører. AMU-nr Kvalitetsbevidsthed - 3 dage Med baggrund i kendskab til totalkvalitet og bevidsthed om kvalitetsomkostninger lærer deltagerne grundlæggende at vedligeholde og forbedre arbejdet med virksomhedens kvalitetsmålsætninger. Deltagerne lærer at medvirke til løsningen af kvalitetsproblemer i virksomheden og opnår en viden om betydningen af egne og kollegaers holdning til kvalitet. AMU-nr Kvalitetsstyring i virksomheden - 3 dage Ud fra kendskab til kvalitetsstyringssystemer lærer deltagerne i praksis at anvende specifikke kvalitetsstyringsprocedurer. Herunder at kunne fremsætte forslag til kontinuerlige kvalitetsstyringsprocedurer at medvirke til udarbejdelse af en instruktion samt deltage ved auditering. AMU-nr

12 Selvevaluering i praksis - 2 dage Med baggrund i viden om anvendelse af et selvevalueringsværktøj som f.eks. EFQM lærer deltagerne at vurdere og evaluere egne og kollegaers indsats og resultater i forhold til givne målsætninger. Deltagerne lærer at medvirke til forbedringer med udgangspunkt i resultaterne af en selvevaluering, herunder prioritering af indsatsområder. AMU-nr Christine Bernt Henriksen, cbh@di.dk Hjælp til forkortelser Uddannelsesverdenen er fuld af forkortelser, som det kan være svært at gennemskue, hvad står for. På di.dk/di-rep finder du en oversigt over nogle af de mest almindelige forkortelser inden for erhvervsuddannelses- og AMUområdet. Gå ind under Oversigt over uddannelsessystemet. 12