Statistikområdes indhold. Datagrundlag/kilder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statistikområdes indhold. Datagrundlag/kilder"

Transkript

1 Dato: Forfatter DST: Wendy Takacs Jensen Forfatter SCB: : Anna Broman 1. Statistikområdes indhold Navn på statistikområde Indhold i tidsserie Arbejdskraftundersøgelsen - AKU Tidsserierne indeholder åriges tilknytning til arbejdsmarkedet. 2. Datagrundlag/kilder Danske kilder Datagrundlaget er Arbejdskraftundersøgelsen i Danmarks Statistik. Arbejdskraftundersøgelsen er en individbaseret stikprøvebaseret interviewundersøgelse og baserer sig på ca gennemførte interview pr. år med personer boende i Danmark i alderen år. Alle interview foregår som telefoninterview. Arbejdskraftundersøgelsen ersøgelsen baserer sig på en kvartalsvis stikprøve på ca personer i alderen år. Stikprøven deles op i 13 lige store portioner, én for hver uge i interviewkvartalet, og personerne interviewes om én af de pågældende referenceuger. AKU offentliggøres gøres både månedligt og kvartalsvist i mens tabeller i øresundsdatabanken alene offentliggøres kvartalsvist. I forbindelse med Arbejdskraftundersøgelsen bruges forskellige registre til dannelse af stikprøven, opregning og til imputering af eksempelvis demografiske variabler. Følgende registre anvendes til Arbejdskraftundersøgelsen: Det Centrale Personregister (CPR) Befolkningsstatistikregistret Den Registerbaserede ledighedsstatistik (RAM) Uddannelsesklassifikationsmodulet (BUE) Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) Svenske kilder AKU er en individbaseret stikprøveundersøgelse, som opgøres månedligt. Respondenterne svarer på spørgsmål vedrørende deres egen situation på arbejdsmarkedet vedrørende en specifik uge i referencemåneden. Oplysningerne indsamles hovedsagligt via telefoninterview. Resultatet af de månedlige undersøgelser publiceres kort tid efter referenceperiodens afslutning. Det er også disse resultater som ligger til grund for beregningen af kvartals- og årsgennemsnittene. Undersøgelsespopulationen i AKU er de personer, som er registrerede som borgere i Sverige og som er fyldt 15 men endnu ikke 75 år. Undersøgelsesobjektet er individer. Baggrundsvariablerne udgøres først og fremmest af demografiske variable som køn, alder, civilstand, hjemmeboende børn, bopælslen/-storstadskommunesammenslutning storstadskommunesammenslutning og fødselsland. Disse oplysninger hentes fra den stikprøve, som der fra Registret över totalbefolkningen (RTB) foretages til AKU. Herudover hentes der også oplysninger om uddannelsesniveau og -område ind fra Registret över befolkningens utbildning (UREG).

2 Ved stikprøveudtagning og opregning gøres der desuden brug af hjælpeinformation, der stammer fra fem forskellige kilder: Arbetsförmedlingens (AF) arbetsökanderegister, Sysselsätningsregistret (SREG), Registret över totalbefolkningen (RTB), Registret över inkomster och taxeringer(iot) samt Longitudinell integrationsdatabas för sjulförsäkrings- och arbetsmarknadsstudier (LISA). Undersøgelsen følger den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO's retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen laves efter samme retningslinjer i alle EU-lande og i en lang række andre lande, og er derfor den bedste svenske og danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik. Emner, svarkategorier, definitioner, osv. fastlægges på EU-niveau, hvilket betyder at undersøgelserne kan bruges til både overordnede og helt detaljerede sammenligninger af arbejdsmarkedsforhold. 3. Population (statistiske begreber) Generelt om population evt. uddybning af indhold Alle personer interviewes om en bestemt referenceuge. Alle spørgsmål om arbejde, arbejdstid, arbejdsløshed m.m. vedrører den bestemte uge. I Arbejdskraftundersøgelsen er hovedvariablen personernes arbejdsmarkedsstatus. Befolkningen opdeles i to hovedgrupper, nemlig personer i arbejdsstyrken og personer uden for arbejdsstyrken. Personer i arbejdsstyrken opdeles yderligere i to grupper: beskæftigede og arbejdsløse (AKU-ledige). Værnepligtige betragtes som beskæftigede. Svarpersonernes placering i disse grupper sker på baggrund af deres erhvervsmæssige status efter nogle fastlagte EU-definitioner og anbefalinger fra den internationale arbejdsorganisation (ILO). Beskæftigede er personer, der har arbejdet mindst én betalt time i referenceugen, eller som er selvstændige eller medarbejdende familiemedlemmer. Personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet, fx på grund af ferie, sygdom eller barselsorlov, betragtes som beskæftigede. Arbejdsløse (AKU-ledige) er ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden for fire uger og som kan tiltræde et job inden for to uger efter referenceugen. Aktiv jobsøgning omfatter bl.a. kontakt med et Jobcenter, henvendelser til arbejdsgivere, kontakt til venner, slægtninge, fagforeninger eller læsning og evt. besvarelse af annoncer. Ansøgninger om tilladelse, støtte eller konkrete aktiviteter som søgning efter lokaler mv. for at etablere sig som selvstændig, regnes også som aktiv søgning. Også personer, som har fået et arbejde til påbegyndelse indenfor tre måneder, regnes som arbejdsløse hvis de har mulighed for at påbegynde et nyt arbejde indenfor 14 dage efter referenceugen. Øvrige personer kategoriseres uden for arbejdsstyrken. Den danske population Den svenske population Se ovenfor under kapitel Variable og konstruktion Fælles variabelliste Arbejdskraftundersøgelsen belyser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsespopulationen er den årige befolkning i Danmark (i Statistikbanken vises tal for den årige befolkning). I den svenske AKU er det ligeledes den årige befolkning, som bruges i undersøgelsespopulationen.

3 Undersøgelserne opgør hvor mange personer i Danmark og Sverige, der er beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken, og spørger desuden interviewpersonerne om en lang række andre forhold. Se flere detaljer i kvalitetsdeklarationen: Kvalitetsdeklaration Se flere link til notater om Arbejdskraftundersøgelsen her: Dokumentation Yderligere information om Arbejdskraftsundersøgelsen i Sverige fremkommer i: Beskrivelse af statistikken og dets kvalitet Beskrivelse af statistikkens tilblivelse Liste over variabler og værdimængder Konstruktion af variable Klassificering og konstruktion af variable følger kommissionens forordning Nr. 377/2008. Se kodifikationer her: AKU-undersøgelsens kodifikationer I Sverige gøres der brug af en national variabelliste, som i praksis er en svensk oversættelse af de variabler, som er udspecificeret i kommissionens ovennævnte forordning. Konstruktion af statistikken Se ovenfor under kapitel Databrud Overordnet om databrud Databrud i danske data Tidsserien indeholder databrud, som gør at sammenlignelighed over tid vanskeliggøres. Arbejdskraftundersøgelsen er blevet gennemført årligt siden 1984, og fra 1994 gennemføres den hele året rundt. Fra januar 2007 er undersøgelsen blevet udvidet betragteligt og dataindsamlingen udliciteret. I november 2011 blev en ny metode til opregning implementeret og data tilbage til 2007 er blevet revideret. Dataserierne fra 2007 og frem er opdateret med den nye opregning. Udvidelsen i 2007 (fra ca årlige interview til ca ) blev indført for at mindske den generelle usikkerhed ved undersøgelsens resultater. Desuden ændrede man panelstrukturen fra tre til fire paneler. Dataindsamlingen blev desuden udliciteret. Omlægningen i 2007 har medført et mindre brud i data, som medfører, at man skal være varsom med tolkningen af detaljerede analyser henover På overordnet niveau kan man imidlertid godt lave dataserier over Dog er der et niveauskift i uddannelsesniveauet i fra 2006 til Se mere: Notat om uddannelse i AKU Den nye danske regionsopdeling blev indført i 2007, men ændringerne er ført tilbage til 2000, således at der nu findes en tidsserie i Øresundsdatabasen på regioner fra 2000 og frem. Derimod er branchenomenklaturen brudt fra 1. kvartal 2009, hvor NACE rev. 2 blev indført. Fra 2000 til 2008 er branchenomenklatur NACE rev. 1.1 anvendt Databrud i svenske data I 2005 blev AKU, på baggrund af regeringens beslutning, tilpasset EU s definition på arbejdsløse. Tidligere afveg den svenske definition af arbejdsløse fra ILO s (International Labour Organization). Den 31. maj 2007 besluttede regeringen i overensstemmelse med finansloven at ophæve regeringens beslutning i 1986 om definitionen af termer anvendt i arbejdskraftundersøgelsen. Siden oktober 2007 er fuldtidsstuderende, som har søgt og været i stand til at arbejde, blevet klassificeret som arbejdsløse i den svenske publikation. Regeringens beslutning

4 om at overholde ILO-definitionen og EU-tilpasningen i 2005, hvilket bl.a. betød at de tidligere EU-tilpasninger foretaget i LFS blev integreret med den almindelige LFS, betyder at undersøgelsen nu både opfylder nationale og internationale statistiske krav. Der er derfor databrud i tidsserien fra andet kvartal For flere oplysninger, se Den 8. juni 2010 udvidede SCB den månedlige stikprøven til personer. I forbindelse med offentliggørelsen i juni blev alle AKU-data revideret tilbage til januar I 2012 blev et nyt projekt gennemført, hvor en ny vægt blev udviklet, som forbedrede balancen i de to del-stikprøver. På baggrund af dette blev alle AKU-data revideret tilbage til januar 2010 i februar 2013 i Øresundsdatabasen. Branchenomenklaturen blev brudt fra 1. kvartal 2009, hvor SNI2007 blev indført. Frem til 2002 blev nomenklaturen SNI92 anvendt og fra 2003 til 2008 blev branchenomenklatur SNI2002 anvendt. SNI2007 svarer til NACE rev Diskretionering Diskretionering Da Arbejdskraftundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse spiller den statistiske usikkerhed især en rolle ved talmæssigt små persongrupper. Derfor afrunder man altid offentliggjorte resultater til nærmeste hele Se mere om retningslinjer vedrørende publicering af AKU-data: Notat_uddybende retningslinjer vedr. brugen af AKU-mikrodata Fra 2010 er variablen med konfidensintervaller tilføjet i tabellerne i Øresundsdatabasen, for hovedtallene; beskæftigede, ledige, arbejdsstyrken og uden for arbejdsstyrken. For at give en god beskrivelse af den usikkerhed, der er knyttet til forskellige enten større eller mindre grupper i en stikprøvebaseret undersøgelse, anvender man ofte konfidensintervaller frem for at angive usikkerheden i form af standardafvigelse eller varians. I Arbejdskraftundersøgelsen har vi valgt at anvende 95 procents konfidensintervaller. Det betyder, at hvis undersøgelsen blev gennemført 100 gange, ville den angivne værdi i 95 ud af 100 tilfælde ligge inden for intervallet, mens den i kun 5 tilfælde ville ligge uden for intervallet. Usikkerheden er beregnet som 1,96*standardafvigelsen hvor 1,96 svarer til 97,5 procents fraktilen i den standardiserede normalfordeling. I Øresundsdatabasen findes også usikkerhedstal fra Usikkerhedstallene er konstrueret på et 95 procents konfidensintervaller. I Sverige afrunder man normalt offentliggjorte resultater til nærmeste hele 100. Hvis det til en kvartalsberegning ikke er mulig at basere denne på mindst 40 respondenter udelades denne helt. 7. Afvigelser for andet offentliggjort statistik og kvalitetssikring Afvigelser fra andet offentliggjort statistik Data afviger fra hvad der ligger i Danmarks Statistiks pga. aldersafgrænsningen. De svenske data i Øresundsdatabanken afviger ikke fra de tal, som SCB selv offentliggør. Dog er det ikke alle Øresundsdatabankens tal for Skåne, som også bliver publiceret hos SCB. I visse tilfælde vil det også blot være hele aldersgruppen år, der bliver præcenteret i SCB s egen publikation. I tiden før 2005 udskiller de svenske data i Ørestat sig fra det, som bliver præsenteret på scb.se. Dette skyldes, at SCB i denne periode linkede værdierne se beskrivelsen på for yderligere information. Kvalitetssikring

5 For at kvalitetssikre data, bliver alle interview fejlsøgt på mikro niveau med hovedvægten på stillings- og branchekoder. Data bliver ved indlæsning kørt igennem en fejlkontrol, som tjekker for konsistens og logik. Derudover sammenholdes udviklingen i arbejdskraftundersøgelsens hovedtal, beskæftigede og ledige, med andre beskæftigelses- og ledighedsstatistikker i Danmarks Statistik. Produktionen af den svenske AKU-statistik følger kravene i den internationale standard for markeds-, opinions- og samfundsundersøgelser (ISO 20252:2007). Afslutningsvist bliver statistikken kvalitetssikret på flere måder. Et eksempel på dette er, at der på en del af de udførte interview foretages overhøring med det formål at sikre kvaliteten i interviewernes arbejde. SCB har endvidere et overvågningssystem, hvorved man ved indlæsningen af de udførte interviews er i stand til at opdage fejlposteringer. Dette vil typisk være manglende konsistens i interviewet eller logiske fejl, som efterfølgende bliver rettet af intervieworganisationen. Også under beregningsfasen bliver materialet kørt igennem en række kontrolinstanser, der skal tilse, at det hele fungere korrekt. Endelig sker der en sidste kvalitetsgennemgang af materialet i forbindelse med offentliggørelsen. I løbet af 2013 er der blevet foretaget en omfattende analyse af fejlkilderne i AKU, som forventes offentliggjort i Resultatet af denne undersøgelse viser, at omfanget af fejlestimater i AKU er lille. 8. Referencetid Generelt om referencetid Alle personer interviewes om en bestemt referenceuge (mandag til søndag). Der gennemføres interview hele året rundt. Statistikkens referencetid er kvartalet, da der er tale om kvartalsvise statusoplysninger. I Sverige anvendes et tilsvarende referenceugesystem, som kører løbende året rundt. Undersøgelserne foretages månedsvis og disse månedsvise undersøgelser ligger til grund for beregningerne af kvartals- og månedsgennemsnit. Referencetid for danske variable Referencetid for svenske variable Se under kapitel Opdateringsintervaller Interval for opdatering Udgivelsestid Mere information Tidsserien opdateres kvartalsvist Ca. 2 måneder efter baggrundsregistrene er færdigdannet opdateres data i Øresundsdatabasen. På ligger offentliggørelseskalenderen. 10. Kontaktinformation Henvendelser Alle tidsserier i Øresundsdatabasen er forsynet med en kontaktperson fra hhv. Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån.

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010

Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010 Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010 Lov om et indkomstregister Lov nr. 1534 af 19.12.2007 Gældende fra 01.01.2008 Omfatter alle private og offentlige

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS)

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) Indholdsfortegnelse Hvad er RAS?... 1 Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet - socioøkonomisk status. 2 Novemberprioritering i RAS... 2 Tilknytningen

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 6. marts 2015 Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data.

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger

Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger Bo Bilde /Peter Linde Danmarks Statistik Interviewservice Telefon 3917

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF 1 Metode og omfang 1 Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Udarbejdet af Huge Consulting

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

NORDISK BANKSTATISTIK 2013

NORDISK BANKSTATISTIK 2013 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK ISSN 1903-4830 O K TO B ER 2014 UDGIVELSE, TRYK OG EKSPEDIDITON: FA KONTAK T: MAS@FANET.DK

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Gallup om lærernes overenskomst

Gallup om lærernes overenskomst Feltperiode: Den 4. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.280 personer Stikprøven er vejet på køn,

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

ARBEJDSKRAFTUNDERSØGELSEN INSTRUKTION 2008

ARBEJDSKRAFTUNDERSØGELSEN INSTRUKTION 2008 ARBEJDSKRAFTUNDERSØGELSEN INSTRUKTION 2008 REVIDERET 14.04.2008 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INSTRUKTION TIL ARBEJDSKRAFTUNDERSØGELSEN 4 SVAR PÅ SPØRGSMÅL FRA RESPONDENTERNE 6 STATUSKODER 8 ARBEJDSMARKEDSSTATUS

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Regeringens plan truer fagforeningers medlemstal

Regeringens plan truer fagforeningers medlemstal Regeringens plan truer fagforeningers medlemstal Hvert femte LO-medlem vil sandsynligvis eller helt sikkert skifte til en billigere fagforening grundet VKO s genopretningspakke, som sætter loft over fradrag

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Arbejdsmarked 18. december 2014

Arbejdsmarked 18. december 2014 Arbejdsmarked 18. december 2014 Beskæftigelsen 2013 I kapitel 1 præsenteres nogle af de mest centrale opgørelser, der er frembragt ud fra beskæftigelsesregistret. Alle figurer og tabeller er dannet på

Læs mere

Lyngallup om doggybags Dato: 27. marts 2012

Lyngallup om doggybags Dato: 27. marts 2012 Lyngallup om doggybags Dato: 27. marts 2012 Metode Feltperiode: 22. 27. marts 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel 4. kvartal 2009 Partnere: Copyright 2009 e-handelsfonden og Gilling Communication & Consulting Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse...side 3 Hovedtendenser

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 15:06 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:06 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere