Underanmeldelse for arbejdsulykker - beregning baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Underanmeldelse for arbejdsulykker - beregning baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2013"

Transkript

1 NOTAT Underanmeldelse for arbejdsulykker - beregning baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal marts 2017 J.nr ADA Sammenfatning Underanmeldelsen af anmeldepligtige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet belyses ved at sammenholde antallet af selvrapporterede anmeldepligtige arbejdsulykker i Danmark Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU) med antallet anmeldte tilfælde til Arbejdstilsynet. Undersøgelsen viser, at for årige lønmodtagere er underanmeldelsen af anmeldepligtige arbejdsulykker 46 pct. (39-52 pct.). Dette svarer til niveauet for underanmeldelser fundet i undersøgelser af skadestuebehandlede arbejdsulykker. For årige lønmodtagere er der ikke fundet forskel i underanmeldelsen mellem mænd og kvinder. For aldersgruppen årige lønmodtagere er der en statistisk signifikant højere underanmeldelse sammenlignet med årige, mens der for øvrige aldersgrupper ikke er signifikante forskelle i underanmeldelsen. Undersøgelsen peger på forskelle i underanmeldelsen afhængig af branchegruppe, men resultaterne er ikke statistisk signifikante. Der er heller ikke fundet signifikante forskelle i underanmeldelsen mellem den offentlig og den private sektor Analysen viser en statistisk signifikant lavere underanmeldelse af arbejdsulykker med fravær under én måned sammenlignet med arbejdsulykker med fravær over én måned. Dette resultat er bemærkelsesværdigt da forventningen var, at de mest alvorlige arbejdsulykker ville være behæftet med den laveste underanmeldelse. Manglende validitet i målingen af fraværets længde i AKU kan være en medvirkende til dette resultat. Det vurderes på det foreliggende grundlag, at de stillede spørgsmål i AKU giver en relativ valid måling af tilskadekomst ved en arbejdsrelateret ulykke samt et konservativt estimat af underanmeldelsen af anmeldepligtige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Da arbejdsulykker er en relativ sjælden hændelse, og estimaterne ved en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelser derfor er behæftet en betydelig usikkerhed, har det kun i mindre grad været muligt at vise statistisk sikre forskelle i underanmeldelse mellem undergrupper. 1

2 Formål Analysen har til formål at undersøge omfanget af underanmeldelse af anmeldepligtige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, herunder om underanmeldelsen varierer afhængig af køn, alder, branche, sektor og længden af fraværet. Underanmeldelsen belyses ved at sammenholde antallet af anmeldte tilfælde til Arbejdstilsynet med antallet af selvrapporterede tilfælde i Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse i 2. kvartal Baggrund De seneste år er der blevet anmeldt ca arbejdsulykker om året til Arbejdstilsynet. Det er arbejdsgiverens pligt at anmelde arbejdsulykker, der fører til arbejdsudygtighed for tilskadekomne i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. De seneste undersøgelser af omfanget af underanmeldelse er baseret på oplysninger om skadestuekontakter efter arbejdsulykker. I disse undersøgelser er fundet, at mellem 48 og 56 pct. af de behandlede tilfælde, som vurderes kan have ført til fravær fra arbejdet og dermed er anmeldepligtige, ikke er blevet anmeldt til Arbejdstilsynet 12. Ikke alle arbejdsulykker fører til kontakt til en skadestue, det afhænger bl.a. af skadens karakter. Der foreligger ikke nyere undersøgelser, som belyser omfanget af underanmeldelsen af disse tilfælde. I nærværende notat undersøges underanmeldelsen af arbejdsulykker ved hjælp af data indsamlet i Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU). AKU, som er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, indeholdt i 2. kvartal 2013 et modul om arbejdsulykker og arbejdsrelaterede helbredsproblemer. Modulet blev medfinansieret af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), og Arbejdstilsynet har efter aftale med NFA fået adgang til data i Danmarks Statistik (DST) med henblik på nærværende undersøgelse, hvor antallet af rapporterede anmeldepligtige arbejdsulykker i AKU vil blive sammenholdt med antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Metode AKU er en kvartalsvis telefoninterviewundersøgelse foretaget af DST til belysning af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet med henblik på at opgøre, hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Dertil indeholder undersøgelsen bl.a. oplysninger om branche for beskæftigede. AKU er det danske bidrag til Eurostats Labour Force Survey, og data indsamles og bearbejdes efter ensartede principper i alle EU-lande. AKU er baseret på en kvartalsvis stikprøve i befolkningen i Danmark på ca personer i alderen år med bosættelse i Danmark. Det gennemsnitlige bortfald 1 Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker en registerbaseret undersøgelse. Binger U, Dyreborg J, Hansen JV, Thomsen BL. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ISBN Underrapportering af arbejdsulykker. LO-rapport, version 2.0: En ny vinkel på underrapportering. Lander F, Nielsen KJ, Rasmussen K, Lauritsen JM. Landsorganisationen i Danmark, ISBN-elektronisk:

3 er ca. 15 pct. som følge af især tilvalg af forskerbeskyttelse 3 men også dødsfald eller udvandring. Typisk opnås svar fra pct. af den resterende gruppe. For AKU 2. kvartal 2013, som anvendes i denne undersøgelse, var det samlede bortfald 48 pct. Dermed er det samlede bortfald lidt højere end typisk for AKU. Spørgsmålene i ad-hoc modulet i 2. kvartal 2013 om arbejdsulykker og arbejdsrelaterede helbredsproblemer er blevet stillet til personer, der oplyser, at de er i beskæftigelse i referenceugen, alternativt personer, der oplyser, at de har været i beskæftigelse inden for det sidste år. Beskæftigede kategoriseres i status som lønmodtager, selvstændig, medhjælpende ægtefælle eller ulønnet medarbejder i familiemedlems virksomhed. AKU har et bredt beskæftigelsesbegreb, idet beskæftigede er personer, der har haft mindst en times lønnet arbejde i referenceugen. Da AKU er en stikprøvebaseret undersøgelse opregnes svarerne ved hjælp af vægte leveret af DST til at afspejle undersøgelsespopulationens sammensætning. Måleenheden er antal personer, som ifølge DST s retningslinjer for publicering af data, afrundes til hele tusinde 4. Retningslinjerne siger derudover, at vægtede tal under ikke publiceres, da disse i langt de fleste tilfælde er baseret på for få observationer. Vægtede tal mellem skal publiceres med en advarsel, da der her også er risiko for, at tallene er baseret på få observationer. Alle tal fra AKU, inklusiv ler, er derfor i det følgende afrundet til nærmeste 1.000, inden der bliver lavet yderligere beregninger og sammenligninger med anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet 5. Til brug for sammenligningen med rapporteringen af anmeldepligtige arbejdsulykker i AKU er anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet afgrænset til de tilfælde, som er sket inden for et år før 2. kvartal I AKU er det alene muligt at opgøre, hvor mange beskæftigede, der er kommet til skade efter en arbejdsulykke, men ikke hvor mange gange, og derfor foretages tilsvarende en opgørelse af hvor mange personer, der har fået anmeldt mindst én arbejdsulykke. Anmeldte arbejdsulykker er endvidere kørt sammen med DST s registrer Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL), for at identificere personer med lønudbetalinger. De i analysen anvendte branche- og sektoroplysninger for arbejdsstedet stammer også fra BFL. Forbehold I analysen sammenholdes oplysninger indsamlet ved to forskellige metoder, og der må derfor tages forbehold for, at disse, fx oplysninger om branche og beskæftigelsesstatus, ikke nødvendigvis vil være identiske i de to datakilder. 3 I Danmark har der været mulighed for aktivt at vælge, at man ikke ønsker at modtage henvendelser om statistiske og videnskabelige undersøgelser, hvor CPR leverer oplysninger. Denne mulighed er dog ophævet med tilbagevirkende kraft fra pr. 1. april 2014 https://cpr.dk/borgere/beskyttelser-i-cpr/ Alle beregninger er derfor lavet på afrundede tal. Konsekvensen for de beregnede procenttal er, at de kan afvige med op til to procentpoint i forhold til en beregning baseret på ikke afrundede tal. Afvigelserne findes ved beregninger på undergrupper. 3

4 Derudover er der knyttet en vis usikkerhed til data indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer, herunder forståelsen af spørgsmålet, og især i forhold til spørgsmål, hvor der spørges retrospektivt. Såvel oplysninger om hvorvidt personen har været ude for en arbejdsulykke, som hvorvidt der er tale om en anmeldepligtig arbejdsulykke samt fraværets længde, der bestemmes ud fra respondenternes egne oplysninger om fravær i forbindelse med arbejdsulykken, vil være behæftet med usikkerhed, som må accepteres i forbindelse med analysen. Oplysninger om fraværets længde i AKU sammenholdes med oplysninger om forventet fravær for anmeldte arbejdsulykker, og der skelnes mellem fravær under og over én måned. Ved anmeldelse af arbejdsulykker skal det forventede fravær angives på anmeldetidspunktet og oplysningen vurderes at være behæftet med usikkerhed. I nærværende analyse er antallet af anmeldte arbejdsulykker med et forventet fravær over én måned derfor valideret ved anvendelse af oplysninger om sygedagpengeudbetalinger ved fravær over 30 dage. Analysen viser, at antallet af anmeldte arbejdsulykker blandt årige lønmodtagere med et forventet fravær over én måned ikke afviger væsentligt fra antallet af arbejdsulykker, der kan relateres til en sygedagpengeudbetaling med over 30 dages fravær 6 (tabel 8 i appendiks). Endelig bemærkes metodeforskellen i opgørelsen af branche. Mens brancheopdelingen af anmeldte arbejdsulykker i Arbejdstilsynets Ulykkesregister er baseret på registeroplysninger for arbejdsstedet på ulykkestidspunktet ifølge DST s BFLregister, er brancheoplysningerne i AKU indhentet på basis af selvrapporterede oplysninger om arbejdsstedets adresse og type I appendiks findes yderligere beskrivelser af datagrundlag. Analyseresultater Beregninger baseret på Arbejdskraftundersøgelsen for 2. kvartal 2013 viser, at personer ( ) i alderen år har været udsat for mindst én arbejdsulykke inden for det sidste år. Heraf har personer ( ) været udsat for mindst én anmeldepligtig arbejdsulykke, dvs. en ulykke hvor fraværet har været mindst en dag udover tilskadekomstdagen. Ser man kun på lønmodtagere har personer ( ) været udsat for mindst én anmeldepligtig arbejdsulykke inden for det sidste år. En opgørelse fra Arbejdstilsynets Ulykkesregister viser, at, i perioden 2. kvartal kvartal 2013 fik personer i alderen år anmeldt mindst én arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, heraf anmeldelser fra personer, der har status af lønmodtager ifølge BFL. Sammenholder man tallene mellem AKU og Arbejdstilsynets Ulykkesregister anmeldes 57 pct. (51-64 pct.) af alle anmeldepligtige arbejdsulykker. For lønmodta- 6 Dette gælder alene for antallet af tilfælde. For den enkelte arbejdsulykke er der ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem forventet fravær og oplysninger om sygedagpengeudbetalinger. 4

5 gere er anmeldelsesprocenten 54 pct. (48-61 pct.) (tabel 1). Dette svarer til en underanmeldelse på 46 pct. (39-52 pct.) for lønmodtagere. Tabel 1: Antal årige med mindst én anmeldepligtig arbejdsulykke jf. Arbejdstilsynets Ulykkesregister og Arbejdskraftundersøgelsen AT Arbejdskraftundersøgelsen Andel anmeldte Antal 95 % Procent 95 % Alle ; ;64 Heraf lønmodtagere ; ;61 Kilde: Arbejdstilsynets Ulykkesregister, Danmarks Statiks Arbejdskraftundersøgelsen og Beskæftigelse for lønmodtagere Køn og alder Anmeldelsesprocenterne for mænd respektive kvinder er begge 54 pct., med en forskydning af lerne på et procentpoint (tabel 2). Resultaterne viser således, at der statistisk set ikke er forskel i anmeldelsesprocenterne, når der opdeles på køn. Tabel 2: Antal årige lønmodtagere med mindst én anmeldepligtig arbejdsulykke jf. Arbejdstilsynets Ulykkesregister og Arbejdskraftundersøgelse fordelt på køn AT Arbejdskraftundersøgelsen Andel anmeldte Antal 95 % Procent 95 % Mand ; ;65 Kvinde ; ;64 Kilde: Arbejdstilsynets Ulykkesregister, Danmarks Statiks Arbejdskraftundersøgelsen og Beskæftigelse for lønmodtagere En fordeling af lønmodtagere i AKU med mindst én anmeldepligtig arbejdsulykke på aldersgrupper medfører en betydelig stigning i usikkerheden for estimaterne. Der er endvidere for få observationer blandt de årige og for år og derover til at resultaterne kan rapporteres. Blandt de årige ses den laveste anmeldeprocent på 31 pct. (25-46 pct.) og herefter øges anmeldeprocenten med alderen til 78 pct. ( pct.) for de årige (tabel 3). For de årige er den igen lavere og på 51 pct. (43-67 pct.). Der er dog alene en statistisk signifikant forskel mellem anmeldelsesprocenter for årige og de årige. Det bemærkes, at for de årige overstiger det øvre for anmeldeprocenten reelt 100 pct. For aldersgruppen kan der ikke med sikkerhed vises en underanmeldelse af arbejdsulykker, da det anmeldte antal arbejdsulykker ligger inden for let af rapporterede tilfælde i 5

6 AKU. Resultatet vurderes at måtte tilskrives usikkerheder forbundet med AKU og ved sammenligninger af de to datakilder om arbejdsulykker. Tabel 3: Antal årige lønmodtagere med mindst én anmeldepligtig arbejdsulykke jf. Arbejdstilsynets Ulykkesregister og Arbejdskraftundersøgelsen fordelt på aldersgruppe AT Arbejdskraftundersøgelsen Andel anmeldte Antal 95 % Procent 95 % år* år ; ; år ; ; år ; ; år ; ; år ; ; år* Kilde: Arbejdstilsynets Ulykkesregister, Danmarks Statiks Arbejdskraftundersøgelse og Beskæftigelse for lønmodtagere * DSTs retningslinjer for brug af AKU data betyder, at der ikke kan oplyses AKU resultater grundet få observationer (under observationer). Branchegrupper En fordeling af lønmodtagere med mindst én anmeldepligtig arbejdsulykke i AKU på Arbejdstilsynets 10 branchegrupper medfører også øget usikkerhed for estimaterne. Resultaterne peger på, at der kan være forskelle i anmeldeprocenten afhængig af branchegruppe, men resultaterne er ikke statistisk signifikante. For de to branchegrupper Landbrug og Sundhedsområdet er der for få observationer til at resultaterne kan rapporteres (tabel 4). For de fire branchegrupper Transport, Kontor og kommunikation, Uddannelse og forskning samt Anden offentlig Service, er antallet af observationer så lave, at resultaterne er forbundet med stor usikkerhed. For de resterende fire branchegrupper varierer anmeldeprocenten mellem 67 pct. (48-89 pct.) for Detail og service henholdsvis 66 pct. (49-91 pct.) for Socialområdet og 57 pct. (45-78 pct.) for Industri og forsyning henholdsvis 51 pct. (37-82 pct.) for Bygge og anlæg. Der er statistisk set ikke forskel i anmeldeprocenten mellem de fire branchegrupper. 6

7 Tabel 4: Antal årige lønmodtagere med mindst én anmeldepligtig arbejdsulykke jf. Arbejdstilsynets Ulykkesregister og Arbejdskraftundersøgelsen fordelt på branchegruppe (AT10) 7 AT Arbejdskraftundersøgelsen Andel anmeldte Antal 95 % Procent 95 % Landbrug* Industri og forsyning ; Bygge og anlæg ; ;82 Detail og service ; ;89 Transport** ; ;100 Kontor og kommunikation** ; ;70 Socialområdet ; ;91 Sundhedsområdet* Uddannelse og forskning** ; ;100 Anden offentlig service** ; ;53 Kilde: Arbejdstilsynets Ulykkesregister, Danmarks Statiks Arbejdskraftundersøgelsen og Beskæftigelse for lønmodtagere * DSTs retningslinjer for brug af AKU data betyder, at der ikke kan oplyses AKU resultater grundet få observationer (under observationer). ** Jf. DSTs retningslinjer for brug af AKU data: Der er usikkerhed forbundet med tallene grundet få observationer (mellem ). Offentlig og privat sektor En fordeling af lønmodtagere med mindst én anmeldepligtig arbejdsulykke i AKU efter om, de er ansat i den offentlig eller private sektor, viser, at der statistisk set ikke er forskel i anmeldelsesprocenterne for henholdsvis den private og den offentlige sektor. Anmeldelsesprocenten for private virksomheder er 51 pct. (45-61 pct.), mens den for de offentlige virksomheder er 58 pct. (49-73 pct.) (tabel 5) 7 AT-10 er en gruppering af Arbejdstilsynets inddeling af virksomhederne i 36 branchegrupper. Grupperingerne fremgår af Bilag C i Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013 af anmeldte arbejdsulykker: 7

8 Tabel 5: Antal årige lønmodtagere med mindst én anmeldepligtig arbejdsulykke jf. Arbejdstilsynets Ulykkesregister og Arbejdskraftundersøgelsen fordelt på sektor AT Arbejdskraftundersøgelsen Andel anmeldte Antal 95 % Procent 95 % Private virksomheder ; ;61 Offentlige virksomheder ; ;73 Kilde: Arbejdstilsynets Ulykkesregister, Danmarks Statiks Arbejdskraftundersøgelsen og Beskæftigelse for lønmodtagere Længden af fraværet efter arbejdsulykken Med henblik på at belyse anmeldeprocenten afhængig af længden af fraværet efter arbejdsulykken, er lønmodtagere med mindst én anmeldepligtig arbejdsulykke i AKU opdelt svarkategorierne under 1 måned, over 1 måned og stadig fraværende (tabel 8). Sidstnævnte kategori kan ikke meningsfuldt fordeles mellem de to førstnævnte grupper da ulykkestidspunktet ikke kendes, og de beregnede anmeldeprocenter i det følgende er derfor overestimerede 8. Kategorierne under 1 måned og over 1 måned er dannet af de forskellige svarkategorier, som AKU tilbyder (se tabel 7 i appendiks). For arbejdsulykker med et fravær på under én måned er anmeldeprocenten 61 pct. (54-72 pct.), mens den er 41 pct. (31-53 pct.) for arbejdsulykker med et fravær på over en måned (tabel 6). Analysen viser dermed en signifikant højere anmeldelsesprocent for arbejdsulykker med under én måneds fravær. Tabel 6: Antal årige lønmodtagere med mindst én anmeldepligtig arbejdsulykke jf. Arbejdstilsynets Ulykkesregister fordelt på forventet fravær og Arbejdskraftundersøgelsen fordelt på rapporteret fravær AT Arbejdskraftundersøgelsen Andel anmeldte Antal 95 % Procent 95 % Uoplyst Stadig fraværende* ; Under 1 måned ; ;72 Over 1 måned ; ;53 Kilde: Arbejdstilsynets Ulykkesregister, Danmarks Statiks Arbejdskraftundersøgelsen og Beskæftigelse for lønmodtagere * Jf. DSTs retningslinjer for brug af AKU data: Der er usikkerhed forbundet med tallene grundet få observationer (mellem ). 8 Antages det, at fordelingen af fraværet for de personer, der stadig er fraværende, er den samme som for personer med kendt fravær, fås en anmeldeprocent på 56 ved fravær under en måned (5 procentpoint under det aktuelle) og en anmeldeprocent på 38 ved fravær over én måneds (3 procentpoint under det aktuelle). 8

9 Resultatet er overraskende, idet forventningen var, at anmeldeprocent ville være højest for tilfælde med et fravær over én måned. Ved længerevarende fravær må skaden antages oftere at være af alvorlig karakter, end ved et kortere fravær. Samtidig har analyser af skadestuedata vist, at for alvorlige skader, som læsion af nerver samt knusning og amputation er anmeldeprocenten mellem 61 og 72 pct. og højere end for øvrige typer af læsioner 9. En mulig årsag kan være usikkerheder knyttet til det rapporterede fravær i AKU, eksempelvis usikkerheden som følge af, at respondenten skal huske længden af et sygefravær op mod ét år tilbage. Dertil kan der af forskellige årsager være sket forskydninger i valget mellem svarkategorierne for kort og længerevarende sygefravær. De to svarkategorier Inden for dage og Inden for en måned og op til tre måneder er ikke umiddelbart entydige, når der skal skelnes mellem fravær over og under én måned (se tabel 7 i appendiks). En yderlig årsag til det uventede resultat kan ligge i gruppen af personer, som fortsat er fraværende, da de bliver adspurgt i AKU. Ulykkestidspunktet for denne gruppe er ikke kendt, og det er derfor ikke muligt at vurdere, hvorvidt respondenterne i denne gruppe hovedsageligt har haft et længerevarende fravær. Er det tilfældet, vil det betyde en relativ lavere anmeldeprocent for gruppen med et fravær over én måned. Det er undersøgt, om resultatet kan skyldes at personer, som har været udsat for mere end én arbejdsulykke, i højere grad rapporterer fraværet for det tilfælde, som har ført til det længste fravær. Det vurderes imidlertid ikke at være tilfældet. Relativt få af lønmodtagerne i AKU rapporterer, at de har været udsat for mere end én arbejdsulykke (10 ud af de 309 lønmodtager i AKU), og blandt disse rapporteres overvejende et fravær under én måned. Endelig kan en mulig årsag være, at der i AKU sker en overrapportering af hændelser i relation til arbejdet, som har ført til et længere fravær, men som definitionsmæssig ikke er en arbejdsulykke. Det er velkendt, at pludseligt opstående smerter og overbelastninger af muskelskelet, i nogle tilfælde opfattes og rapporteres som en arbejdsulykke, men hvor det reelt set ikke er den akutte påvirkning under hændelsen, som fører til skaden. I stedet er det en resultat af længere tids gentagne påvirkninger eller fx latente svagheder, der fører til en diskusprolaps. Perspektivering til undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred I Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs spørgeskemaundersøgelse Arbejdsmiljø og helbred (AH) for lønmodtagere stilles der også spørgsmål om udsættelse for arbejdsulykker i henholdsvis 2012 og I 2014 oplyser 6,7 pct. (6,3-7,1 pct.) af de adspurgte årige lønmodtagere i AH, at de indenfor de sidste 12 måneder været udsat for en eller flere arbejdsulyk- 9 Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker en registerbaseret undersøgelse. Binger U, Dyreborg J, Hansen JV, Thomsen BL. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ISBN

10 ker, som medførte mere end én dags fravær 10. I 2012 var andelen 6,5 pct., og der er ikke signifikant forskel på de to tal 11. I AKU er den tilsvarende andel 2,5 pct. (2,2-2,9 pct.). Med denne AKU-opgørelse er analyseudvalget afgrænset til årige lønmodtagere, som har svaret bekræftende på, at de har været i beskæftigelse i referenceugen for undersøgelsen. Der er således en markant forskel i niveauet for rapportering af anmeldepligtige arbejdsulykker mellem de to undersøgelser, hvilket der kan være en række metodiske årsager til. Først og fremmest er spørgsmålene om arbejdsulykker stillet forskelligt. Hvor der i AH alene anvendes ét spørgsmål, stilles der i AKU en række spørgsmål fra den internationale Labour Force Survey. I AKU fremstår det umiddelbart klarere, at der spørges til ulykker sket i forbindelse med arbejdet. En anden forskel er, at der i AH anvendes spørgeskemaer, mens AKU gennemføres ved telefoninterview med instruktion til interviewer om definition af arbejdsulykker og hvordan længden af fraværet skal gøres op. Endelig er en mulig årsag forskel mellem undersøgelsernes populationer. I AKU anvendes et vidt lønmodtagerbegreb med krav om blot én times lønnet beskæftigelse i referenceungen. I AH er kravet mindst 35 løntimer inden for en måned og en løn på mindst kr. ifølge oplysninger baseret på eindkomstregistret. 12 Den lavere beskæftigelsesgrad i AKU kan føre til en lavere andel, der har været udsat for en arbejdsulykke, idet tiden under risiko samlet set vil være lavere for deltagere i AKU end i AH 13. Det vurderes at med anvendelsen af AKU frem for AH, fås det mest konservative estimat for underanmeldelsen af anmeldepligtige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. 10 Spørgsmålet lyder: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for en eller flere arbejdsulykker, som medførte mere end én dags fravær? Svarkategorierne er Ingen ulykker, 1 ulykke, 2 ulykker, 3 ulykker og 4 eller flere ulykker /arbejdsmiljoeet-i-ord/2014/arbejdsulykker-og-sikkerhedskultur/arbejdsulykker-ogsikkerhedsklima 12 Opgørelse af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskelet Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien. Notat. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. November Det er ikke muligt at beregne hvor stor en andel af respondenterne i AKU der ligeledes vil kunne optræde i AH, da der i AKU kun spørges til arbejdstimer i referenceugen og ikke til arbejdstimer indenfor en måned. 10

11 Konklusion Undersøgelsen viser, at for årige lønmodtagere er underanmeldelsen af anmeldepligtige arbejdsulykker 46 pct. (39-52 pct.). Der er ikke forskel i underanmeldelsen mellem mænd og kvinder. For aldersgruppen årige er der en signifikant højere underanmeldelse sammenlignet med årige, mens der for øvrige aldersgrupper ikke er signifikante forskelle. Undersøgelsen peger på forskelle i underanmeldelsen afhængig af branchegruppe, men resultaterne er ikke statistisk signifikante. Der er heller ikke fundet signifikante forskelle mellem den offentlige og den private sektor. Analysen viser en signifikant lavere underanmeldelse af arbejdsulykker med fravær under én måned sammenlignet med arbejdsulykker med fravær over én måned. Dette resultat er bemærkelsesværdigt, da forventningen var, at underanmeldelsen af de mest alvorlige arbejdsulykker ville være lavere end for de mindre alvorlige arbejdsulykker. Manglende validitet i målingen af fraværets længde i AKU kan være en medvirkende til dette resultat. 11

12 Appendiks Datagrundlag - Arbejdskraftundersøgelsen Danmark Statistiks AKU-data består af en række variable, der anvendes til at definere blandt andet beskæftigelse og branche. Derudover indeholder datasættet variable fra en EU-kodifikation 14, der er afledt af de spørgsmål, der er stillet i spørgeskemaet. Tabel 7 viser de variable fra AKU og EU-kodifikationen, der er blevet brugt i analysen. I analysen anvendes EU-kodifikationer for erhvervsmæssig status. Beskæftigede personer, er personer, som i referenceugen eller i de sidste 12 måneder har arbejdet mindst én betalt time, som er selvstændige (med eller uden ansatte) eller medarbejdende familiemedlemmer. Personer, der er midlertidigt fraværende fra deres arbejde betragtes ligeledes som beskæftigede. En lønmodtager i Arbejdskraftundersøgelsen er en person, der har arbejdet som lønmodtager i referenceugen, alternativt inden for de sidste 12 måneder. I EU-kodifikationen medtages medarbejdende ægtefæller med lønaftale som lønmodtagere (hvilket AKUs egne variable ikke gør). I alt to variable fra Arbejdskraftundersøgelsens EU-kodifikation udgør lønmodtagerdefinitionen i analysen (STAPRO og STAPROPR i tabel 7). Branche bestemmes ud fra i alt tre variable, der findes i AKU. Branchen bestemmes primært på baggrund af branchen i referenceugen. Hvis en person ikke er i beskæftigelse og tilknyttet en branche i referenceugen tilknyttes branchen fra et år tidligere, denne er baseret på to variable 15. Disse tre variable gør, at alle personer i analyseudvalget får tildelt en branche på baggrund af DB07 kodifikationen, der herefter omdannes til Arbejdstilsynets 36 branchegruppe og herfra til Arbejdstilsynets 10 branchegruppe. DB07 kodifikationerne er primært tildelt automatisk på baggrund af oplysninger om arbejdssted angivet i spørgeskemaet, enkelte er kodet manuelt men med en høj kvalitet ifølge DST 16. Udover branche bestemmes også, hvilken sektor (offentlig/privat) personen er beskæftiget indenfor. Sektorkoden findes, som branchekoden, i tre variabler. En variabel med sektorkode tilknyttet referenceugen og to variable tilknyttet sektorkoden et år tidligere, hvis en person ikke har haft en sektorkode fra referenceugen. Ad hoc modulet til Arbejdskraftundersøgelsen om arbejdsulykker og arbejdsrelaterede helbredsproblemer er kun stillet til personer, der har været i beskæftigelse i referenceugen eller inden for de sidste 12 måneder i forhold til interviewugen. De indlagte filtre i AKU-spørgeskemaet udgør beskæftigelsesdefinitionen. 14 EU-kodifikationerne danner grundlag for de tal, DST indberetter til Eurostats Labour Force Survey, og disse tal er blevet anvendt til at validere andelen der rapporterer en arbejdsulykke i nærværende analyse. 15 I AKU findes der både en variabel, der omhandler branche et år tidligere samt en variabel om branche i seneste job. Begge variable er medtaget i analysen for at få tilknyttet branche til alle de personer, der indgår. 16 Vurdering af kvaliteten af de manuelt kodede DB07 kodifikationer findes i en variabel i datasættet. 12

13 Tabel 7: Oversigt over anvendte variable i Arbejdskraftundersøgelsen Variabel Beskrivelse Surveyspørgsmål AHSkad AHHvor Er du, inden for de seneste 12 måneder, kommet til skade på grund af en arbejdsulykke? Ja, en arbejdsulykke Ja, to eller flere arbejdsulykker Nej Hvornår var du i stand til at arbejde igen efter arbejdsulykken? Stadig fraværende pga. arbejdsulykken, men forventer at kunne genoptage arbejdet Forventer aldrig mere at kunne arbejde på grund af ulykken Mindre end en dag, eller slet ikke fraværende Inden for 1-3 dage Inden for 4-13 dage Inden for dage Inden for 1 måned op til 3 måneder Inden for 3 måneder op til 6 måneder Inden for 6 måneder op til 9 måneder Inden for 9 måneder op til 12 måneder EU-kodifikationer STAPRO Erhvervsmæssig status i referenceugen Selvstændig erhvervsdrivende med ansatte Selvstændig erhvervsdrivende uden ansatte Lønmodtager Medarbejdende familiemedlem STAPROPR Erhvervsmæssig status et år tidligere Selvstændig erhvervsdrivende med ansatte Selvstændig erhvervsdrivende uden ansatte Lønmodtager Medarbejdende familiemedlem Variabler kodet på baggrund af oplysninger i survey B2VirkD/ BfHvorD/ BgVirkD B2VirSek/ BfVirSek/ BgVirSek Virksomhedens branchekode for beskæftigelse i referenceugen/et år tidligere/sidste job inden for det sidste år Sektorkode (privat/offentlig) Baggrundsoplysninger Alder Koen Respondentens alder Respondentens køn Kilde: Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelsen 13

14 Afgrænsning af analyseudvalget Analyseudvalget i denne undersøgelse består af personer i alderen år, der har været i beskæftigelse inden for det sidste år og haft mindst én arbejdsulykke i løbet af året. I alt enkeltpersoner har besvaret spørgsmålet om arbejdsulykker, og har derfor også været vurderet til at være i beskæftigelse på baggrund af spørgsmålene i AKU, af disse har 537 personer angivet, at de har været udsat for mindst en arbejdsulykke inden for det sidste år. Af de 537 personer, der har haft en arbejdsulykke, er 506 lønmodtagere. Når man yderligere begrænser analyseudvalget til kun at omfatte de personer, der har haft en anmeldepligtig ulykke er der 327 personer, heraf 309 lønmodtagere. Når antallet af beskæftigede årige for de sidste 12 måneder opregnes til den fulde undersøgelsespopulation, som stikprøven er taget i, svarer det til, at personer ( ) er vurderet til at være i beskæftigelse, heraf personer ( ) som lønmodtagere. Ser man kun på referenceugen er personer ( ) vurderet til at være i beskæftigelse, heraf personer ( ) som lønmodtagere. Ser man på personer, der har været i beskæftigelse i de sidste 12 måneder har 3,9 pct. (3,5-4,3 pct.) af de årige haft mindst én arbejdsulykke, blandt årige lønmodtagere er det 4,0 pct. (3,7-4,4 pct.). Ser man kun på de anmeldepligtige ulykker har 2,1 pct. (1,9-2,4 pct.) blandt de beskæftigede haft en ulykke, blandt lønmodtagere er det 2,2 pct. (1,9-2,4 pct.). Ved opregning fås personer ( ), der har været i beskæftigelse og udsat for mindst en anmeldepligtig arbejdsulykke inden for det sidste år, for lønmodtagere alene, er det personer ( ). Datagrundlag anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet Til beregning af underanmeldelsen af anmeldepligtige arbejdsulykker anvendes Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker til og med 31. december For at matche perioden dækket af AKU, foretages en afgræsning til årige personer, som har været ude for én eller flere ulykker i perioden 2. kvartal kvartal Der er anmeldt i alt arbejdsulykker sket i denne periode for i alt unikke personer (tabel 8). Registret over anmeldte arbejdsulykker kobles med Danmarks Statistiks register Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) for at identificere tilskadekomne lønmodtagere. BFL indeholder månedsbaserede oplysninger om lønudbetalinger i Danmark. Koblingen sker på baggrund af person- og virksomhedsnummer, samt måned og år for den anmeldte arbejdsulykke. I den givne periode, har det for knap 10 pct. af de tilskadekomne ikke være muligt at finde en ansættelse i BFL, og dermed reduceres antallet af anmeldte arbejdsulykker for den givne periode til tilfælde sket for unikke lønmodtagere. Årsagerne til, at det ikke har været muligt at finde en ansættelse i BFL er fejl i registrering af ulykkestidspunktet, fejl i registrering af person- og/eller virksomhedsnummer samt tilskadekomne uden formel ansættelse. 14

15 Det bemærkes endvidere, at oplysninger om arbejdsstedets branche og sektor hentes fra BFL. Såvel ved anmeldelse af arbejdsulykker som i AKU indsamles oplysninger om fraværet efter arbejdsulykken, hvilket gør det muligt også at belyse underanmeldelsen afhængig af fraværets længde. I analysen anvendes kategorier som relaterer til 2020-arbejdsmiljøstrategiens definition af alvorlige arbejdsulykker 17, og der skelnes mellem fravær under 1 måned, og fravær på én måned og derover. Ved anmeldelse af arbejdsulykker skal oplyses det forventede fravær, og denne oplysning vurderes at være behæftet med usikkerhed bl.a. fordi anmeldefristen er ni dage. Alternativt kan fraværets længde for anmeldte arbejdsulykker belyses ved sygedagpengeudbetalinger, der kan relateres til ulykkestidspunktet 18. For den givne periode er der dog kun en mindre forskel i antal unikke personer, som har haft et forventet fravær over 1 måned (5.317) og antallet af unikke personer, hvor der til ulykkestidspunktet kan relateres sygedagpengeudbetalinger ved fravær over 30 dage (5.193) (tabel 8). I analysen sammenholdes de tilfælde med forventet fravær over 1 måned med AKU, da det giver det mest konservative skøn af underanmeldelsen for denne kategori. Tabel 8: Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet sket i 2. kvartal kvartal 2013 for årige Anmeldte arbejdsulykker Heraf blandt lønmodtagere ifølge BFL Heraf unikke personer I alt I alt Forventet fravær 1 måned og derover Sygedagpenge med fravær over 30 dage Kilde: Arbejdstilsynets Ulykkesregister pr. 31. december 2014 samt Danmarks Statistiks registre Beskæftigelse for lønmodtagere og Syge- og barselsdagpengeregister. Beregninger Da AKU er en stikprøvebaseret undersøgelse og resultaterne derfor behæftet med usikkerhed beregnes et 95-procent for alle resultater. Konfidensintervaller afrundes til nærmeste 1.000, som de øvrige tal i AKU. Beregningerne er sket med Statas svy-modul, der bruges i arbejdet med vægtede data. 17 I 2020-arbejdsmiljøstrategien er alvorlige arbejdsulykker defineret som tilfælde, der har ført til varigt mén og/eller længerevarende sygefravær over 30 dage. Den nedre grænse i fraværet ved 30 dage skyldes, at den arbejdsgiverbetalte periode er 30 dage, hvorefter der ydes refusion i form af sygedagpenge. 18 For nærmere beskrivelse af datagrundlag se notat Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien (Arbejdstilsynet, 26. november 2015): 15

16 Antallet af anmeldepligtige arbejdsulykker med tilhørende ifølge AKU sammenholdes med antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, hvorved der kan beregnes en anmeldelsesprocent samt et for denne. Der beregnes anmeldelsesprocenter med tilhørende for alle anmeldepligtige ulykker, anmeldepligtige ulykker for lønmodtagere og herunder fordelt på køn, alder, branche, sektor og fraværets længde. Dette gøres for dels for at belyse spændet for underanmeldelsen og dels for at undersøge, om der er signifikante forskelle, når der opdeles på branche, sektor, køn og alder. 16

De sundhedsøkonomiske udgifter forbundet med arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 (Arbejdstilsynet 2017).

De sundhedsøkonomiske udgifter forbundet med arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 (Arbejdstilsynet 2017). NOTAT 28. marts 2017 Statens samlede omkostninger ved arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011. En sammenfatning af to notater om udgiftskomponenterne sygedagpenge, skattetab og sundhedsydelser J.nr. 20165200110

Læs mere

Notat - Arbejdsgivernes lønomkostninger ved fravær efter arbejdsulykke (Arbejdstilsynet

Notat - Arbejdsgivernes lønomkostninger ved fravær efter arbejdsulykke (Arbejdstilsynet NOTAT Arbejdsgivernes samlede omkostninger ved arbejdsulykker i 2011. 28. marts 2017 J.nr. 20165200110 Analyse og Data (ADA) Introduktion Notatet er en sammenfatning og summering af arbejdsgiveres omkostninger

Læs mere

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien 2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien NOTAT Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien 26. november 2015 J.nr. 20130036182 ADA/UB Dette notat beskriver den årlige status for mål om

Læs mere

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i arbejdsmiljøstrategien

Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i arbejdsmiljøstrategien Notat Analyse og data Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70 12 12 88 Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020- arbejdsmiljøstrategien Fax 70 12 12 89 at@at.dk www.at.dk

Læs mere

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 24. maj 2017 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til AMR

Databrud i ATR ved overgang til AMR Databrud i ATR ved overgang til AMR Den 15. september 2016 blev et revideret arbejdstidsregnskab offentliggjort for data fra og med 2008 til og med 2. kvartal 2016. Nedenfor er beskrevet baggrunden og

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 381 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 381 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 381 Offentligt Analyse og data Notat Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70 12 12 88 Fax 70 12 12 89 at@at.dk www.at.dk CVR nr.

Læs mere

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Vesla Skov Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG Overvågning

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020

Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige

Læs mere

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010

Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 En registerbaseret undersøgelse Ulla Binger, Johnny Dyreborg, Jørgen Vinsløv Hansen og Birthe Lykke Thomsen Udredning af årsager

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø

Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger 2. juni 2015 SEG Arbejdsmarked Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger Danmarks Statistik opgør beskæftigelse, arbejdsløshed og antal ledige stillinger i en række forskellige statistikker.

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Indhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE DATAKILDER STATISTISK METODE LÆSEVEJLEDNING...2.4

Indhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE DATAKILDER STATISTISK METODE LÆSEVEJLEDNING...2.4 Indhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE...2.1 2.1 DATAKILDER...2.1 2.2 STATISTISK METODE...2.3 2.3 LÆSEVEJLEDNING...2.4 2 Datakilder og metode 2.1 Datakilder Med henblik på at beskrive udviklingen inden

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

FAKTA Anmeldte arbejdsulykker i landbruget

FAKTA Anmeldte arbejdsulykker i landbruget FAKTA Anmeldte arbejdsulykker 2011-2015 i landbruget 3. marts 2017 J.nr ach/kui AFC Arbejdsulykker i landbruget Dette faktaark giver baggrundsoplysninger om anmeldte arbejdsulykker inden for landbruget.

Læs mere

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

Arbejdsgivernes omkostninger til rekruttering og oplæring af medarbejdere efter arbejdsulykker

Arbejdsgivernes omkostninger til rekruttering og oplæring af medarbejdere efter arbejdsulykker NOTAT Arbejdsgivernes omkostninger til rekruttering og oplæring af medarbejdere efter arbejdsulykker 28. marts 2017 J.nr. 20165200110 Analyse og Data (ADA) Resumé Omkostningsniveauer ved rekruttering og

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsstyrke og tilknytning til arbejdsmarkedet Pernille Stender Disposition Arbejdsstyrke og beskæftigelse (ca. 40 min.) Pause (10 min.) Arbejdsmarkedsregnskab (ca. 40 min.) 2

Læs mere

Statistikområdes indhold. Datagrundlag/kilder

Statistikområdes indhold. Datagrundlag/kilder Dato: 19-02-2014 Forfatter DST: Wendy Takacs Jensen Forfatter SCB: : Anna Broman 1. Statistikområdes indhold Navn på statistikområde Indhold i tidsserie Arbejdskraftundersøgelsen - AKU Tidsserierne indeholder

Læs mere

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor 6. december 2013 UWP/MIE (DA) Løn og fravær Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor Til Kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012

Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 Anmeldte arbejdsulykker 2007-2012 Årsopgørelse 2012 Arbejdstilsynet, september 2013 ISBN nr. 87-7534-623-0 Forord Arbejdstilsynets

Læs mere

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked Maj 2012 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede ledighedsstatistik,

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse

Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse Danmarks Statistik, Arbejdsmarked februar 2014 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) SWE & JKG Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse Indhold 1. Produktionen af månedlige AKU-tal... 3 2. Den valgte metode:

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Århus Kommune Økonomisk Afdeling April 2000 Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Statistisk Kontor Telefon 89 40 20 00 Rådhuset Telefax 89

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata

Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata LTM VERS. 1.0.8.3 Titel: Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata Dok. nr.: 35243-001 Rev.: 0 Udarbejdet: Allan Steen Hansen og Thomas Christian Jensen 26. februar 2015 Kontrolleret: COH

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere