Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet"

Transkript

1 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner tre af Danmarks Statistiks løbende kvartalsvise statistikker, der opgør antallet af beskæftigede, nemlig den surveybaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) og Arbejdstidsregnskabet (ATR) og Nationalregnskabet (NR), som begge primært er registerbaserede. De tre statistikker måler den samme enhed, beskæftigede personer, men inden for tre forskellige populationer. Arbejdskraftundersøgelsen måler den danske befolknings beskæftigelse, forstået som antallet af borgere mellem 15 og 74 år, der har arbejdet mindst én time i referenceugen eller er midlertidig fraværende fra et job 1. Arbejdstidsregnskabet angiver den danske befolknings beskæftigelse i Danmark, forstået som antallet af primære jobs i Danmark. Nationalregnskabet angiver beskæftigelsen inden for det økonomiske territorium Danmark. NR baseres på Arbejdstidsregnskabet og andre registerkilder 2. NR medtager, i forhold til ATR og AKU, udlændinge der arbejder i Danmark og et tillæg for sort arbejde. Danske borgere, der arbejder i udlandet, er til gengæld ikke med i NR. Formålet med dette notat er at informere om definitions- og talmæssige forskelle på de tre statistikker, angive nogle retningslinjer for, hvornår hvilket beskæftigelsesbegreb bør anvendes, samt forklare og kvantificere forskellene i statistikkerne over en ti års periode. Notatet supplerer de detaljerede varedeklarationer for hver af de tre statistikker, der findes på Danmarks Statistiks hjemmeside. Eftersom NR er baseret på ATR, udvikler de to statistikker sig forholdsvis ens, og fokus i dette notat er, hvordan AKU forholder sig til de registerbaserede statistikker. For en indgående beskrivelse af forholdet mellem ATR og NR og en kvantificering af forskellene, henvises til notater på dst.dk og overgangstabellen i bilag Hvornår bør hvilken beskæftigelsesopgørelse anvendes? AKU bør anvendes ATR bør anvendes NR bør anvendes Når man ønsker at beregne arbejdstid fordelt på beskæftigede (fx opgørelser af heltids-/deltidsbeskæftigede) Når man ønsker viden om forhold, det ikke er muligt at opgøre på baggrund af registerdata (fx hjemmearbejde, ønske om at arbejde mere). Når man ønsker at foretage internationale sammenligninger af forskellige landes beskæftigelsesniveauer og udviklinger. Især er sammenligneligheden med andre EU-lande stor Når man ønsker en sammenhængende tidsserie Når man ønsker at undersøge beskæftigelsen fordelt på relativt detaljerede brancher Når man ønsker at undersøge beskæftigelsen for relativt små grupper Når man ønsker en lang tidsserie, som internationalt kan sammenlignes med andre landes Nationalregnskaber Når man vil forholde tal med den indenlandske produktion Når man vil tage højde for sort arbejde og udlændinge, der arbejder i DK 1 I Statistikbanken vises kun tal for de årige 2 I forhold til andre europæiske lande trækker NR i Danmark kun i begrænset omfang på AKU-resultater.

2 2. Definitionsforskelle mellem beskæftigelsesbegreberne I dette notatafsnit vil en række af de forskelle mellem de tre beskæftigelsesstatistikker som skyldes definitoriske afvigelser behandles 3 i næste afsnit vil de konkrete udviklinger og udsving diskuteres. Overordnet er den afgørende forskel, at de tre statistikker har forskellige populationer. Nationalregnskabet opgør beskæftigelsen inden for det danske økonomiske territorium, hvor Arbejdskraftundersøgelsen måler beskæftigelsen blandt danske borgere og Arbejdstidsregnskabet beskæftigelsen blandt danske borgere, der arbejder i Danmark. Derudover er der en række definitionsforskelle mellem beskæftigelsesbegreberne, som opsummeres nedenfor. AKU ATR NR I/S ejere beskæftiget i eget firma Selvstændige Selvstændige Lønmodtagere Danskere der arbejder i udlandet for dansk arbejdsgiver Danskere der arbejder i udlandet for udenlandsk arbejdsgiver Ikke-bosatte, der er beskæftigede i DK - - (*) + Sort beskæftigelse Medarbejdende ægtefæller med lønaftale Lønmodtager Lønmodtager Selvstændige Aktiverede med løntilskud + (**) + + Aktiverede i offentlig virksomhedspraktik - (**) - + (*) En meget lille gruppe ikke-bosatte indgår undtagelsesvis i ATR, se varedeklarationen (**) Aktiveredes status i AKU afhænger af om de lever op til ILO-kravene for beskæftigede, altså om de har arbejdet min. én betalt time i referenceugen (da AKU baseres på interviews, er respondentens egen vurdering betydende her). ILO-definition ESA/ENS 1995-definitoner AKU og ATR definerer, i overensstemmelse med den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO, en person som beskæftiget, når vedkommende i en given referenceuge har modtaget løn for minimum én arbejdstime, eller været midlertidigt fraværende fra et job. I begge statistikker inkluderes personer på orlov, barsel og ferie, sygemeldte, studerende med erhvervsaktivitet og værnepligtige i gruppen af beskæftigede. AKU-operationaliseringen er anbefalet af ILO og Eurostat og de indsamlede data er sammenlignelige med tilsvarende data fra alle EU-lande. NR anvender den europæiske standard for nationalregnskaber ESA/ENS 1995 og definerer beskæftigede som personer, der leverer arbejdskraft til produktionen af varer og tjenester i Danmark. Med i opgørelsen er personer på minimum 15 år, som har modtaget en løn, svarende til mindst 80 timers arbejde pr. år (timeafgrænsningen er en operationalisering af ILO-kravet om én times arbejde pr. uge). Også her inkluderes personer, der er midlertidigt fraværende fra arbejdsmarkedet, studerende med erhvervsaktivitet samt værnepligtige. Nationalregnskabet er sammenligneligt med nationalregnskaber i hele verden, og er opgjort efter samme principper som andre europæiske nationalregnskaber. ESA/ENS definitionen adskiller sig fra ILO-definitionen ved at: - Ikke-bosatte beskæftigede i Danmark tælles med i beskæftigelsen - Ejere af I/S selskaber, der arbejder i selskabet, defineres som lønmodtagere (ifølge ILO defineres de som selvstændige) - Medarbejdende ægtefæller med lønaftale defineres som selvstændige Sort arbejde I både Nationalregnskabet og Arbejdskraftundersøgelsen medregnes sort arbejde i beskæftigelsesopgørelsen. I AKU, som er surveybaseret, er opgørelsen af sort beskæftigelse baseret på respondentsvar. I NR er antallet af sort beskæftigede estimeret ud fra en række faktorer (blandt andet et estimat af den sorte produktion og lønudgifter). Afsnit 4 i dette notat kommer nærmere ind på opgørelsen af sort arbejde i de to statistikker. 3 Se mere i notatet Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker 2

3 3. Beskæftigelsesudviklingen i de tre statistikker Overordnet udvikling De tre statistikker opgør beskæftigelsen i forskellige populationer, med en vis forskel i beskæftigelsesfrekvenserne til følge. Dataserierne må imidlertid forventes at relatere til nogenlunde den samme konjunkturudvikling og at følges nogenlunde ad. Figur 1 viser beskæftigelsesudviklingen på overordnet plan i de tre statistikker i perioden Som nævnt baseres Nationalregnskabets på ATR, og i denne tiårs periode beskriver de da også samme udvikling med en forholdsvis ensartet niveauforskel 4. Arbejdskraftundersøgelsens beskæftigelsesserie forholder sig relativt pænt til de andre til og med 2003 og efter Figur 1. Udviklingen i de tre statistikkers totalbeskæftigelsesserier AKU total NR total ATR total Anm 1: Totalbeskæftigelsen består af lønmodtagere og øvrige beskæftigede/selvstændige Anm 2: Der skal tages højde for en stikprøveusikkerhed på ca. (+/-) personer på AKUbeskæftigelsesserien. Fra 2007 og frem er usikkerheden ca. (+/-) personer. Anm 3: Nationalregnskabets beskæftigelsetal for 2008, 2009 og 2010 er foreløbige. Fra 2003 til 2004 øges AKU-beskæftigelsen markant og i årene ligger AKU-beskæftigelsen på niveau med NR, til trods for at NR har en større population (se overgangstabel i afsnit 5). Begrebsmæssigt ligger AKU og ATR-populationerne tættere på hinanden, og de to statistikkers beskæftigelsesserier bør ligge relativt tæt. Lønmodtagere Udsvinget i AKU-totalbeskæftigelsen skyldes udsving i AKU-beskæftigelsen for lønmodtagere, den absolut største gruppe af beskæftigede. Figur 2. Udviklingen i de tre statistikkers lønmodtagerserie AKU lønmodtagere NR lønmodtagere ATR lønmodtagere Anm: Nationalregnskabets tal for 2008, 2009 og 2010 er foreløbige 4 For redegørelse for forhold og udviklinger mellem ATR og NR, se notatet Forskel i beskæftigelsesudvikling mellem RAS, ATR og NR og overgangstabel (bilag 1). 3

4 Differencer Når AKU og ATR lønmodtagerserierne er på niveau med hinanden, øges differencen på totalbeskæftigelsen. Dette skyldes, at der konsekvent er flere beskæftigede, der ikke er lønmodtagere (selvstændige, medarbejdende ægtefæller og familiemedhjælp), og som kategoriseres som øvrige beskæftigede, i AKU end i de to andre statistikker. Dette udlignes i totalbeskæftigelsen, så længe ATR-lønmodtagertallet er højere. Når AKU-lønmodtagerserien er på niveau med ATR, som i perioden , bliver den totale AKU-beskæftigelse noget højere (se figur 3). Forholdet mellem de underopdelte beskæftigelsesserier er vigtige at holde sig for øje, når man sammenligner statistikkerne, idet der i AKU altså sker en forflytning fra lønmodtagere til øvrige beskæftigede. Det er derfor svært at sammenligne den underopdelte beskæftigelse uafhængigt af den totale. Figur 3. Differencer mellem AKU og ATR beskæftigelsesserier (AKU minus ATR) totalbeskæftigelsen lønmodtagere øvrige beskæftigede ATR-serierne er relativt stabile og udsvingene i forholdet mellem statistikkerne skal findes i AKU-beskæftigelsen, der i 2004 stiger drastisk i forhold til de andre statistikkers mere moderate vækst. Efter 2006 bliver der igen større sammenfald, idet AKUbeskæftigelsen er stort set uændret fra , til trods for at beskæftigelsen ifølge ATR stiger kraftigt. AKU-skift i 2003, 2004 og 2007 medfører udsving Udviklingen i AKU-beskæftigelsen hænger sammen med ændringer indført i 2003, 2004 og I 2003 blev en statistisk korrektion for køn og alder implementeret i opregningen, som medførte en stigning i beskæftigelsestallet. Denne stigning forklarer en mindre del af AKU-stigningen (knap ¼ af den gennemsnitlige difference mellem ATR og AKU i perioden ). I 2004 ændredes forstratificeringen af stikprøven, hvilket i en overgangsperiode skabte ubalance med den effekt, at beskæftigelsestallet forhøjedes yderligere5. Det er pt. ikke muligt at estimere effektens størrelse. I 2007 blev en ny forbedret opregning implementeret, undersøgelsen udvidet og panelstrukturen ændret. Tallene tilbage til 2007 er derudover, i november 2011, revideret efter en ny opregning, der øger resultaternes præcision i forhold til populationen. Disse ændringer har tilsyneladende ført AKU-serien tilbage til et lavere niveau og en udviklingstendens, der stemmer bedre overens med registerstatistikkerne. Udsvinget i AKU-beskæftigelsen gør, at man skal være forsigtig med at konkludere på skift i AKU-beskæftigelsen mellem 2003 og 2004 og mellem 2006 og Hvis beskæftigelse forhøjes? En underopdeling af de beskæftigede viser, at noget af udsvinget i AKU-beskæftigelsen udmønter sig i en afvigende kønsfordeling i Der er i perioden markant flere beskæftigede mænd i AKU end i ATR (NR kan ikke kønsopdeles). Forskellen er højest i 2004, med ca personer, og lavest i 2006, med ca personer. 5 Se mere i notat om 2003-opregningen og forstratificeringen 4

5 Figur 4. AKU og ATR totalbeskæftigelsen fordelt på køn AKU mænd ATR mænd AKU kvinder ATR kvinder AKU og ATR lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på køn ATR mænd ATR kvinder AKU mænd AKU kvinder AKU og ATR øvrig beskæftigelse fordelt på køn AKU mænd ATR mænd AKU kvinder ATR kvinder

6 Flere mandlige lønmodtagere Konklusion Udviklingen i øvrig beskæftigelse Som det fremgår af figur 4, er der i hele perioden mellem og flere øvrigt beskæftigede mænd i AKU end i ATR. I 2003 kommer antallet af mandlige lønmodtagere i AKU på niveau med antallet af mandlige lønmodtagere i ATR, som ellers har været højest. Dermed løftes AKU-lønmodtagerserien og AKUtotalbeskæftigelsen. Udligningen af differencen mellem AKU og ATR totalbeskæftigelsen fra og med 2007 relaterer sig altså blandt andet til et fald i AKUlønmodtagerserien for mænd, der følger med indførelsen af en ny opregning. Herefter er der igen både flere mandlige og kvindelige lønmodtagere i ATR. I hele perioden forholder Arbejdstidsregnskabets og Nationalregnskabets beskæftigelse sig stabilt til hinanden og følger samme udvikling, om end de ligger på forskellige niveauer. Arbejdskraftundersøgelsens beskæftigelse følges med de andre statistikker før 2004 og efter 2006, men svinger i den mellemliggende periode. Det ser ud til, at AKU i denne periode har overvurderet beskæftigelsen, især for mandlige lønmodtagere, og at det forhøjede beskæftigelsesniveau hænger sammen med metodiske ændringer indført i 2003, 2004 og Øvrig beskæftigelse De tre statistikker opgør også beskæftigelsen for personer der ikke er lønmodtagere, primært selvstændige, men også forskellige former for medarbejdende familiemedlemmer. Serierne for disse øvrige beskæftigede forløber uden store udsving og forholdet mellem dem er relativt stabilt (se figur 5). Figur 5. Udviklingen i de tre statistikkers øvrige beskæftigede-serier AKU øvrige NR øvrige ATR øvrige Anm: Nationalregnskabets tal for 2008, 2009 og 2010 er foreløbige Nationalregnskabet har konsekvent det laveste antal øvrige beskæftigede, som man kan forvente i forhold til de definitoriske afgrænsninger 6. Arbejdskraftundersøgelsen har konsekvent det højeste antal øvrige beskæftigede, og afstanden til de andre statistikker er steget en smule gennem årene opregningen, som alle AKU-tal tilbage til 2007, som nævnt, er revideret med, øger antallet af selvstændige i forhold til den tidligere opregning 7, hvilket påvirker stigningen. Sammensætning 2010 Som tidligere nævnt, sker der i AKU, i forhold til de registerbaserede statistikker, en forflytning fra lønmodtagere til øvrige beskæftigede. Som det fremgår af nedenstående tabel, er det primært antallet af selvstændige, der er mærkbart større i AKU med henholdsvis flere selvstændige end i ATR og NR i Sammensætning af øvrige beskæftigede Tal i hele tusinde AKU ATR NR Selvstændige Medhjælpende familiemedarbejdere 8 6 (*) *Nationalregnskabet har ikke en kategori der hedder øvrige beskæftigede, men derimod en bredere definition af selvstændige, hvori familiemedhjælpere indgår. 6 For nærmere redegørelse af forskelle mellem NR og ATR henvises til notater på dst.dk 7 Se notater vedrørende 2011-opregningen 6

7 Mulige årsager For nærværende er det ikke muligt at konkludere på årsagerne til denne forflytning, men en række forhold må formodes at spille ind. I AKU er det respondentens subjektive vurdering af eget primære job, der afgør om vedkommende får status som selvstændig eller lønmodtager. I de registerbaserede statistikker regnes det job, hvor personen lægger flest registrerede arbejdstimer, som det primære job, der igen afgør personens socioøkonomiske status. Dette kan medføre forskellig status i henholdsvis survey og registerkilde for personer, der både har job som selvstændige og som lønmodtagere. Både fordi nogle af disse primært vil betragte sig selv som selvstændige, uagtet hvilket job de ligger flest arbejdstimer i, og fordi der kan være selvstændige, hvis faktiske arbejdstimer overskrider de registrerede. Samtidig vil en stor gruppe ejere af APS-selskaber sandsynligvis betragte sig selv som selvstændige, men på grund af ejerformen er de juridisk set lønmodtagere og defineres som sådan i registerstatistikkerne. 4. Arbejdskraftundersøgelsen og Nationalregnskabet Hvis man udelukkende kigger på den totale beskæftigelse for de årige, der både bor og arbejder i Danmark, dækker Nationalregnskabet og Arbejdskraftundersøgelsen samme population. Det er imidlertid ikke muligt at trække beskæftigede på over 74 år ud af NR, og de indgår altså her. De to statistikkers beskæftigelsesserier for dette udsnit følger, ligesom med det totale beskæftigelsestal, samme udviklingskurve i perioden før 2004 og efter Den mellemliggende periode må betragtes som en undtagelse (se ovenfor) og behandles ikke i dette afsnit. I og , hvor NR og AKU følger samme udvikling, ligger NR over AKU med en relativt beskeden difference på beskæftigede personer (se bilag 2). Figur 6. Beskæftigelse for personer m. bopæl og arbejde i DK, AKU: årige, NR: 15+årige AKU-totalbeskæftigelse NR-totalbeskæftigelse Anm: Nationalregnskabets tal for 2008, 2009 og 2010 er foreløbige 7

8 Sort arbejde En del af forklaringen kan være forskelle i opgørelsen af sort arbejde, der indgår i begge statistikkers beskæftigelsestal. Nationalregnskabet lægger som nævnt et antal personer, der har sort arbejde som primær beskæftigelse, til de registrerede beskæftigede. Tillægget er et estimat. Det er ikke muligt at afgrænse Nationalregnskabets tal for sort beskæftigelse på øvre alder eller bopæl, og grænsearbejdere og personer på over 74 år er inkluderet nedenfor. Tillæg for sort beskæftigelse i NR, antal i hele tusinde Antal der har sort arbejde som primær beskæftigelse * Foreløbige tal * 17* 16* Arbejdskraftundersøgelsen har opgjort sort arbejde siden 2010, baseret på respondentsvar. Der opgøres både antal personer, der arbejder sort i løbet af det seneste år og antallet af sorte årsværk. Det er ikke muligt at identificere beskæftigede, der udelukkende arbejder sort eller har sort arbejde som hovedbeskæftigelse. Det er heller ikke muligt at identificere sort arbejde i referenceugen. I tillæg med afgrænsningsproblemerne i NR, er det derfor svært at sammenligne AKU med NR. I 2010 var der ifølge AKU beskæftigede og ubeskæftigede årige med bopæl og arbejde i Danmark, der havde arbejdet sort i arbejdstimer svarende til henholdsvis og årsværk. En tilnærmelsesvis afgrænsning, der kan gøre det muligt at sige noget meningsfuldt om de to statistikkers tal for sort arbejde, er at sammenligne tillægget for sort beskæftigede i NR (med ovenfor nævnte afgrænsningsproblemer) med antallet af AKU-ubeskæftigede, der har arbejdet så meget sort i løbet af det seneste år, at det kan siges at udgøre en beskæftigelse af et betydeligt omfang. Her sættes grænsen til 180 sorte timer eller derover i løbet af året (15 timer pr. måned) 8. Sort beskæftigelse i AKU i 2010, antal i hele tusinde AKU beskæftigede AKU ubeskæftigede Antal der har arbejdet sort minimum 180 timer/år 9 5 Der er altså AKU-ubeskæftigede, der i løbet af året har været beskæftiget med sort arbejde i mere end 180 timer, og derfor reelt kan siges at have haft beskæftigelse med sort arbejde af et betydeligt omfang. Et tillæg for disse ville hæve AKUbeskæftigelsestallet, men ikke op på NR-niveau. Der er beskæftigede, der har arbejdet sort i 180 timer eller derover, men da vi ikke ved, hvor mange af disse der har haft den sorte beskæftigelse som primær beskæftigelse, kan dette tal ikke sammenlignes med Nationalregnskabets personer, der havde sort beskæftigelse i Mulig underrapportering Der er en vis risiko for underrapportering af sort arbejde, som kan være et følsomt emne, i Arbejdskraftundersøgelsen, hvor data indsamles gennem telefoninterview, og hvor respondenterne afgiver relativt detaljerede oplysninger om sig selv og deres arbejdssituation. Der er derfor en vis sandsynlighed for, at det sorte beskæftigelsestal reelt er højere end det, der kan måles i AKU. Generelt er det svært at måle sort arbejde, og også Nationalregnskabets estimat er usikkert. 8 Denne afgrænsning er udelukkende skabt til dette eksempel og referer ikke til andre statistikkers grænser eller internationale forordninger. 8

9 5. AKU og NR overgangstabel For at kortlægge forskellene mellem Arbejdskraftundersøgelsen og Nationalregnskabet, præsenteres her en overgangstabel, der viser forskellene mellem de to statistikkers fulde populationer. Som det fremgår, er restmængden, når de begrebsmæssige forskelle er kvantificeret, relativt lille, særligt set i forhold til, at der skal trækkes et ukendt antal 74+ årige fra Nationalregnskabet samt den stikprøveusikkerhed på +/ personer, der er på Arbejdskraft-undersøgelsens overordnede beskæftigelsesserie. Figur 7. Overgangstabel Nationalregnskabet Arbejdskraftundersøgelsen. Antal i hele tusinde NR totalbeskæftigelse Ikke-bosatte der arbejder i DK Danskere der arbejder i udlandet NR Sort beskæftigelse Rest (inkl. beskæftigede > 74 år) AKU totalbeskæftigelse Anm 1: Det er ikke muligt at afgrænse de beskæftigede på 75 år og derover, som indgår i NR s population, men ikke i AKU s. De inkluderes derfor i restmængden. Anm 2: Nationalregnskabets tal for 2008, 2009 og 2010 er foreløbige Overgangstabellen understreger, at AKU-beskæftigelsen ligger for højt i perioden : her er restmængden et tillæg til Nationalregnskabet, hvor det i de øvrige år er et tillæg til Arbejdskraftundersøgelsen. 9

10 Bilag 1 Sammenhæng mellem Arbejdstidsregnskabet og nationalregnskabets beskæftigelse personer Arbejdstidsregnskabet (ATR) Alternative kilder Tillæg for sort arbejde Tillæg for hjemsted Korrektioner i øvrigt Nationalregnskabet (NR) Bilag 2 Difference mellem NR og AKU totalbeskæftigelse for personer med bopæl og arbejde i Danmark (NR minus AKU). Tal i hele tusinde * 27* 38* *Foreløbige tal 10

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked Maj 2012 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede ledighedsstatistik,

Læs mere

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger 2. juni 2015 SEG Arbejdsmarked Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger Danmarks Statistik opgør beskæftigelse, arbejdsløshed og antal ledige stillinger i en række forskellige statistikker.

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til AMR

Databrud i ATR ved overgang til AMR Databrud i ATR ved overgang til AMR Den 15. september 2016 blev et revideret arbejdstidsregnskab offentliggjort for data fra og med 2008 til og med 2. kvartal 2016. Nedenfor er beskrevet baggrunden og

Læs mere

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsstyrke og tilknytning til arbejdsmarkedet Pernille Stender Disposition Arbejdsstyrke og beskæftigelse (ca. 40 min.) Pause (10 min.) Arbejdsmarkedsregnskab (ca. 40 min.) 2

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Meddelelser. 1. Nationalregnskabets november version. 2. Skybrud i juli 2011. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr.

Meddelelser. 1. Nationalregnskabets november version. 2. Skybrud i juli 2011. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr. Til mødet i Brugerudvalget for Økonomisk Statistik, pkt. 2 Meddelelser 1. Nationalregnskabets november version Den 15. september

Læs mere

Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse

Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse Danmarks Statistik, Arbejdsmarked februar 2014 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) SWE & JKG Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse Indhold 1. Produktionen af månedlige AKU-tal... 3 2. Den valgte metode:

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Der foretages endvidere en såkaldt overlapsbehandling, der sikrer, at ingen ledig indgår i statistikken med mere end 37 timer pr. uge.

Der foretages endvidere en såkaldt overlapsbehandling, der sikrer, at ingen ledig indgår i statistikken med mere end 37 timer pr. uge. Notat Vedrørende: Ledighedsstatistik og sæsonkorrektion Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED 56 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning Den økonomiske krise, der startede i 2008, er i aftagende og afløst

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I DETAILHANDELEN OG NORDJYLLAND

UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I DETAILHANDELEN OG NORDJYLLAND 0 UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I DETAILHANDELEN 2001-2010 OG 2009-2010 NORDJYLLAND Indledning Detailhandelen er en vigtig branche for mange, fordi de her får deres første arbejdslivserfaringer f.eks. som

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Statistikområdes indhold. Datagrundlag/kilder

Statistikområdes indhold. Datagrundlag/kilder Dato: 19-02-2014 Forfatter DST: Wendy Takacs Jensen Forfatter SCB: : Anna Broman 1. Statistikområdes indhold Navn på statistikområde Indhold i tidsserie Arbejdskraftundersøgelsen - AKU Tidsserierne indeholder

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Tabeller fra Kulturstatistik 2015 26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.04 Marts 2003 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 I løbet af året 2001 er der kommet 500 flere personer fra 3. lande i

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.05 Maj 2002 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Beskæftigelsesprocenten i Århus Kommune for den samlede gruppe af 3. lande

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Revision af nationalregnskabet, november 2016

Revision af nationalregnskabet, november 2016 Jacob N. Rasmussen 25.01.2017 Revision af nationalregnskabet, november 2016 Nedrevisionen af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet Nationalregnskabsrevisionen har betydet at timeproduktiviteten

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Århus Kommune Økonomisk Afdeling April 2000 Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Statistisk Kontor Telefon 89 40 20 00 Rådhuset Telefax 89

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 September 2016 Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 Indhold Uddannelsesstatistik side 2 Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 6 Arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen september 2011..................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen marts 2012.......................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Oktober 2006 af Martin Windelin tlf. 3355 7720 og Bjarne T. Hansen IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Selvom antallet af beskæftigede

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Iværksættere i Business Region Aarhus

Iværksættere i Business Region Aarhus Iværksættere i Business Region Aarhus 1 Iværksætteri i Business Region Aarhus 1. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af nye virksomheder i Business Region Aarhus stiger med 1,6 procent fra 2013

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen marts 2011......................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

VækstRegnskab KØGE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 3. KVARTAL

VækstRegnskab KØGE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 3. KVARTAL VækstRegnskab 2015 2. kvartal NØGLETAL PR. 3. KVARTAL 2014 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225 19.849

Læs mere