UCN Bachelor Gruppe 44 Er du på eller hva'? Besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jfr. Bek af , 19, stk.

Transkript

1 Titelblad Sted: Professionshøjskolen University College Nordjylland, UCN Uddannelse: Pædagoguddannelsen i Aalborg Emne: Bacheloreksamen Gruppe: 44 Titel: Er du på eller hva? Engelsk titel: Are you game? Afleveringsdato: den 9. januar 2014 Vejleder: Lasse Thorst Vestergaard Normalsider Besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jfr. Bek af , 19, stk. 1 og 2 af: Elena Østergaard Hybschmann, PS10604: Thilde Munch, PS10609: Louise Vork, PS10629: 1

2 Indholdsfortegnelse Titelblad... 1 Læsevejledning (Louise)... 4 Indledning (Elena)... 5 Udvikling af medier og sociale netværkssider (Elena)... 5 Identitet (Elena)... 5 Identitet på medier og sociale netværkssider (Elena)... 6 Problemfelt (Elena)... 6 Samfundet og kulturens holdning (Thilde)... 6 Målgruppen og de sociale netværkssider (Louise)... 7 Den delte identitet (Louise) Offline - og online venner (Louise) Information overload (Elena) Offline og online sprog (Elena) Institutionernes holdning (Elena) Problemformulering (Fælles) Problemafgrænsning (Louise) Metode & videnskabsteori (Elena) Interview (Elena) Underspørgsmål (Fælles) Videnskabsteoretisk tilgang (Elena) Fænomenologi (Elena) Hermeneutik (Louise) Begrebsafklaring (Thilde) Analyse (Elena) Diskurser (Thilde) Normativ diskurs (Thilde) Guvernementalitet - socialteknologier og selvteknologier (Thilde) De tre reaktionsmønstre (Louise) De fire P er (Louise)

3 Forskel på egocentrisme og egoisme (Thilde, Louise) Narcissisme og puberteten (Louise) Globalisering og tillid (Thilde) Pædagogers rolle (Elena) Mobning (Louise) Magt (Thilde) Konklusion (Fælles) Kritisk refleksion over metode (Thilde) Perspektivering (Fælles) Handleforslag (Thilde) Afsluttende bemærkning (Thilde) Litteraturliste Kapitel Bøger Hjemmesider Love Artikler Interview Foredrag

4 Læsevejledning (Louise) Gennem vores bacheloropgave ønsker vi, at nå til en forståelse for betydningen af pædagogens rolle i de unges brug af de sociale medier, for derved at kunne give de unge redskaber til, at kunne gebærde sig på de sociale netværkssider. Her i opgaven har vi valgt at tage udgangspunkt i unge mellem år, da de unge i denne aldersgruppe må oprette profiler på nogle af de sociale netværkssider. Som empiri, har vi foretaget interviewes med en række femte klasses elever fra Terndrup Skole. Vi ønsker at få en indsigt i denne gruppe unges brug af de sociale netværkssider. Denne opgave vil være delt i tre hovedafsnit. Første del består af problemfeltet, hvor vi redegøre og forklarer hvilke problemstillinger, der kan forekomme når pædagoger laver påbud i forhold til de unges brug af de sociale netværkssider, frem for oplysninger og retningslinjer. Anden del består af metoden, der oplyser om vores overvejelser omkring valg af empiri, teori og videnskabsteoretiske overvejelser. Tredje, og sidste del består af analysen. Her vil vi analysere den indhentede empiri, gennem forståelsen af teorien. For at gøre opgaven så læsevenlig som mulig, vil hver del starte ud med en kort præsentation af hovedafsnittet. 4

5 Indledning (Elena) Udvikling af medier og sociale netværkssider (Elena) De sociale medier og netværkssider er i dag blevet en stor del af vores samfund og nutidens børn og unge tilhører en generation, der vokser op med Facebook, Youtube, Twitter, mobiler og SMS som en del af deres hverdag. Børne- og ungdomslivet indeholder i dag de samme problematikker som tidligere, dog er der den betydningsfulde forskel, at livet også leves på nettet. De unge lever en hverdag hvor handlinger kan koordineres, organiseres, kopieres og derved sættes ind i nye kontekster og give en ny mening, disse kan gemmes og søges frem, mange år ud i fremtiden (Søndergaard 2013) Med den store udbredelse af sociale medier, er det derfor ikke længere noget de unge vælger til, det er noget de ikke kan vælge fra. De unge har fri og næsten ubegrænset adgang til internettets mange muligheder, de spiller computerspil med andre unge, som kan sidde på den anden side af kloden og deres kommunikation foregår over mange forskellige platforme og forums. Der er ingen tvivl om at denne udvikling har beriget de unges liv på mange måder, og har givet mange muligheder, som tidligere ikke har været mulige. Det er dog ikke uden grund at forældre, lærere og pædagoger bliver bekymret, når de ser de unge klæbet fast til computerskærmen. Ofte lever de unge i en verden som de voksne enten ikke forstår eller ikke bliver lukket ind i. På trods af, at de unge er eksperter i at anvende og navigere i ny teknologi, er det dog ikke ensbetydende med, at de også er eksperter i at undgå de mange faldgruber et online liv også indeholder (Palludan & Schouboe 2013). Identitet (Elena) Begrebet identitet er et vidt begreb, hvis betydning stadig diskuteres indenfor forskellige teoretiske positioner. Identitet er beslægtet med andre begreber som sjæl, psyke, personlighed, karakter, social rolle, person, selv eller jeg. Identitet har sin oprindelse i det latinske ord idem, hvilket betyder den/det samme, begrebet refererer dog både til ligheder og forskelle; på den ene side opfattes identitet som noget unikt og som noget vi alle besidder hver især. På den anden side 5

6 repræsenterer identiteten en social sammenhæng, som indikerer en vis tilknytning til et bredere kollektiv (Jensen & Tække 2013). Identitet på medier og sociale netværkssider (Elena) De sociale netværkssider repræsenterer en identitet, som den enkelte kan konstruere og sammensætte efter, hvordan individet ønsker at fremstå. Hvis individet skal have et profilbillede på Facebook, vil man typisk vælge et billede, som siger noget om det sted i livet, personen befinder sig i, i øjeblikket. En ung, med heste som interesse, kan eksempelvis have et billede af sig selv og sin hest, ligesom en nybagt mor eller far, måske har et billede af sig selv og barnet. Vi udvælger de informationer der, for os selv, er vigtige og som vi ønsker at videregive til andre (Jensen & Tække 2013). Problemfelt (Elena) I indledningen kom vi ind på de unges brug af sociale medier og netværkssider, og hvilken sammenhæng og betydning de har for de unges identitetsdannelse. I det første hovedafsnit, som er problemfeltet, vil vi derfor komme ind på, problematikkerne i forhold til denne generations liv på nettet, som voksne ofte står uforstående overfor. Samfundet og kulturens holdning (Thilde) Et emne vi ikke kan komme udenom i vores hverdag, er de sociale medier, om vi benytter os af dem eller ej. De sociale medier bliver dagligt nævnt i tv og artikler samt i arbejds- og sociale sammenhænge. De sociale medier er ikke længere forbeholdt de unge, og dem der er med på den digitale bølge, men er i vid udstrækning blevet alle mands eje. Alle fra bedstemor til barnebarn, politi, politikere, paven, nyhedsmedier, ja mennesker i alle afskygninger er repræsenteret på Facebook, specielt i den vestlige verden. Selv Dronningen omtaler vores brug af nettet i sin nytårstale 2012/2013, og her beskriver hun hvordan det går ud over de unge, der lever i cyperspace. Hun mener, at de unge udstiller sig selv, og at vi skal 6

7 hjælpe dem med at tro på sig selv (Danmarks Radio 2013). Ligeledes omtaler vores statsminister, Helle Thorning Schmidt, i sin nytårstale 2012/2013, vores brug af teknologien, men i modsætning til Dronningen har statsministeren en mere positiv tilgang, og ser os som nogle af de bedste i verden til at tage den nye teknologi til os og vi danskere vender forandringer til muligheder (Socialdemokraterne 2013). De sociale medier er i løbet af ganske få år blevet en integreret del af mange danskeres hverdag. De sociale medier er en bred betegnelse, som dækker over en lang række internet fænomener, blandt andet blogs, spilverdener, virtuelle verdener og sociale netværkssider (Jensen & Tække 2013). De mest populære sociale medier er de sociale netværkssider, hvor brugeren kan oprette en personlig profil og kommunikere med venner uafhængigt af tid og sted. Ofte bliver de allerede eksisterende relationer dyrket, men der dannes også nye relationer til fremmede i interessefællesskaber (Søndergaard 2013). De sociale netværkssider har individet i fokus, med det personlige netværk som er tilpasset så den enkelte er centrum for sit eget fællesskab, hver profils hjemmeside er altså unik (Søndergaard 2013). Efterfølgende i opgaven vil vi tage udgangspunkt i de sociale netværkssider, for at indkredse emnet. Et af de mest brugte sociale netværkssider er Facebook og i begyndelsen af 2013 havde danskere en Facebook-profil (Jensen & Tække 2013). I september 2012 rundede Facebook 1 mia. profiler på verdensplan, det vil sige at ca. hver syvende af verdens befolkning har en profil (Jensen & Tækker 2013), og hverdag kommer der nye til. Vi vil senere i afsnittet Målgruppe og de sociale netværkssider komme nærmere ind på, hvor stor en del af vores målgruppe, der benytter sig af de sociale netværkssider. Målgruppen og de sociale netværkssider (Louise) I dette projekt har vi valgt at tage udgangspunkt i unge mellem år. Dette er starten på teenagesårene og her danner og udforsker vi vores egen identitet (Illeris 2009). Ungdommen er i dag en social og kulturel konstruktion, der omfatter en række 7

8 normer, bevidsthedsmønstre, selvforståelser, stilfællesskaber og meget mere, som de unge skal forholde sig til, og som præger samfundets opfattelse af den unge og de udfordringer og forventninger, de mødes med (Illeris 2009). Det er også i denne fase, at den enkelte unge, gennem sin personlige udvikling skaber en identitet, i samspil med samfundets sorteringsmekanismer (Illeris 2009). De unge er i højere grad end tidligere, præget af en individualisering, som både er kulturelt, socialt og personligt bestemt af samfundet. Individualiseringen præger og bestemmer vilkårene for de unges identitetsdannelse, kvalificering, bevidsthedsformer, udfoldelse, livsstil og den samfundsmæssige sortering og positionering. Denne individualisering, gør at den unge kun kan give sig selv skylden, når personen vælger forkert, eller ikke lever op til egne drømme eller forhåbninger. For samtidig med, at der er kommet en forøgelse af individualismen, er der samtidig kommet en forøgelse af valg, de unge selv skal tage stilling til (Illeris 2009). Vi forstår ungdommen som en overgangsfase mellem barndommen og voksenlivet. Denne fase kan være svær at sætte en præcis tidsperiode på, men puberteten starter omkring års alderen og slutter når man har etableret en voksentilværelse, typisk med egen økonomi, arbejde, bolig og måske familie, men afgrænsningen er ret uklar (Illeris 2009). Brugen af sociale netværkssider er i stor grad en del af unges selvfremstilling og det at danne sin identitet. Ifølge Medierådet for Børn og Unge (2013) er 94% af danske unge mellem år medlem af Facebook. Dette gør Facebook til de unge danskeres foretrukne sociale netværksside (Jensen & Tække 2013), men ifølge Facebook selv, har 125% i denne aldersgruppe en profil på Facebook. Denne forhøjning skyldes, at Facebook har sammenlignet antallet af profiler i aldersgruppen med folketal fra Danmarks Statistik i samme aldersgruppe (Jensen & Tække 2013). Denne procentsats skyldes mange børn under 13 år (som er minimumsalderen på Facebook) har oprettet en profil på hjemmesiden, med en ukorrekt alder, samt nogle har mere end én profil. Dette medfører at det er svært, at skabe et præcist overblik, over hvor mange unge der befinder sig på Facebook. 8

9 Facebook er blevet så populært, fordi de unge her kan have styr på deres kontakter og sociale relationer. Det er også på Facebook, hverdagen koordineres, aftaler indgås og stedet hvor man let kan holde sig opdateret og få fat på hinanden (Jensen & Tække 2013). Oven i dette, har mange unge også en uformel gruppe, som eksempelvis kan være for ens klasse. Så på denne måde bliver Facebook en stor del af de unges hverdag. Ifølge den tysk-amerikanske psykoanalytiker Erik H. Erikson, er ungdommen, den periode der er mest centreret omkring identitetsudviklingen. Dette kan udmønte sig i en stabil og sammenhængende identitetsdannelse eller ende med en identitetsforvirring. Dette kan medføre store problemer i voksenlivet. Ifølge Erikson, er identitet noget man selv danner via egne holdninger, sammenlignet med de sociale normer (Jensen & Tække 2013). Dette giver et indblik i, hvor stor en betydning de sociale netværkssider har for de unges identitet. På et socialt netværk som Facebook, er de unge nødt til at tage stilling til, hvilke informationer de skal videregive, og hvordan de helst vil fremstå overfor deres online sociale netværk. Derfor taler man i høj grad om, at de unge iscenesætter sig selv, når de opbygger deres identitet på nettet. Eksempelvis indsætter de unge typisk et profilbilled på Facebook der signalerer hvem de er som person, og hvor de er henne i livet. Her viser det sig at unge mellem år, vil være tilbøjelige til at ændre deres profilbilleder, hvis de ikke modtager likes, da de så ikke føler sig anerkendt af deres online sociale netværk (Jensen & Tække 2013). Derfor kan man være tilbøjelig til at sige, at det ikke kun er den unge selv der opbygger sin egen identitet, men ligeledes de nære venskaber der har en indflydelse på dannelsen identiteten (Jensen & Tække 2013). De unge kan selv konstruere og eksperimentere med forskellige kropsløse og fiktive identiteter via de sociale netværkssider. Dette medfører, at den unge kan skabe en senmoderne identitet, hvor den unge sammensætter forskellige identiteter, som et slags puslespil. Tidligere i 1990'erne benyttede vi os af dæknavne, og dermed var vores offlineidentitet mindre synlig. I dag optræder man ofte som sig selv med fulde navn, så vores offline- og onlineidentitet bliver smeltet sammen. Samtidig er det ofte 9

10 vores offlinenetværk vi kommunikerer med over de sociale netværkssider. Derfor er der, for de unge, ikke en stor forskel mellem online og offline (Jensen & Tække 2013). Ifølge diskursanalytikeren Jay Lemke optræder vi altid forskelligt, alt efter hvem vi er sammen med. Når det er sagt, og selv om vi altid er os selv, fremhæver vi forskellige dele af vores personlighed i forskellige situationer. Lemke snakker om en nuancering og differentiering af identitetsbegrebet, denne indebærer begreberne (Jensen & Tække 2013); - identitet i praksis, her er handlingsaspektet mere fremherskende, der fokuserer på bestemte sociale situationer og gruppeinteraktioner. Denne form skal forstås som den del af den unges identitet, de opfører i konkrete situationer, hvor de handler. Dette kunne eksempelvis være når de skriver opdateringer, uploader billeder og udfylder personlige informationer om dem selv på sociale netværkssider. og - identitet over tid, er den mere struktureret identitet. Det vil sige, at det er den identitet, der er konstrueret gennem tiden, og gennem forskellige situationer. Det er vores livshistorie samt habitus, der holder sammen på vores identitet. Den delte identitet (Louise) Vi har tidligere beskrevet målgruppen og deres brug af de sociale netværkssider, nu vil vi komme ind på deres delte identitet. Nutidens unge har en tohovedet opvækst (Palludan & Schouboe 2013), mener Rasmus Palludan og Esben Schouboe, begge Cand.comm i journalistik og socialvidenskab. Deres påstand er at det ene hoved, er det de bruger offline, eksempelvis når de vågner, spiser morgenmad og cykler i skole. Den anden, onlineidentitet, ligger på nettet i form af profiler på sociale netværkssider, og som altid er online. Vores påstand er, at offline-identiteten er delt i yderligere to identiteter, social identitet og personlig identitet (Kuschel & Jørgensen 2006). Den sociale identitet betyder to ting, ét; at man selv observerer en lighed 10

11 mellem sig selv og andre, to; at man oplever, at man er den samme. Derpå ser andre én bestemt genkendelig opfattelse eller egenskab. Den personlige identitet, betyder at man oplever sig selv som den samme, i dag, i morgen, om ét år eller engang om en fjern fremtid. Disse to sider af offline identiteten hænger unægtelig sammen. Dette ses på den måde at, påvirkes den ene side, sker der ændringer på den anden side (Kuschel & Jørgensen 2006). Dette gør sig ligeledes gældende hos den online-identitet (Palludan & Schouboe 2013). Cyborgantropologen Amber Case mener som Palludan og Schouboe, at unge i dag har to sider af identiteten som skal vedligeholdes (Palludan & Schouboe 2013). Dette medfører et større arbejde hos de unge end før, de digitale medier fik deres gennembrud. Oveni, at de unge, har deres offline-identitet, har de nu også den online-identitet at passe. Dette kræver megen overskud, og den unge skal have overblik over alle de billeder og statusser ens online sociale netværk ligger ud, hvis det nu skulle påvirke den unge selv. Men alle disse ulemper overskygges af det de sociale netværkssider ellers giver af positive oplevelser, ifølge de unge (Palludan & Schouboe 2013). Da de unges kontaktflader har ændret sig radikalt de seneste år, fra at være nabolaget til at kunne være hele verdenen, føler de sig nu anderledes, hvis ikke de er en del af dette netværk (Palludan & Schouboe 2013). De sociale medier er blevet en essentiel del af de unges hverdagsliv, og de fylder nu så meget, at man ikke bare er udenfor, hvis man ikke bruger dem. Men er direkte underlig og asocial (Palludan & Schouboe 2013:75) Ifølge internetguru og forfatter Clay Shirky, er unge blevet mere socialt orienterede, da de sociale netværkssider tilfredsstiller grundlæggende socialt mæssige menneskelige behov, der ikke er aldersbetingede og er varierende fra menneske til menneske (Palludan & Schouboe 2013). Denne delte identitet kommer også til udtryk ved, at de unge bruger de sociale netværkssider til at hænge ud på. Dette gør de i stedet for at være fysisk sammen 11

12 med vennerne, eller samtidig med de fysisk er sammen med vennerne. Dette påvirker de sociale relationer. På den ene side negativt, da fokusset til pågældende, den unge fysisk er sammen med, ikke er så koncentreret. På den anden side bliver den unges sociale netværk større, da chatten på Facebook, viser at den unge aldrig er alene. Chatten på Facebook markeres med en grøn plet, når den unge er online. Denne grønne plet, gør at den unge altid viser sin tilstedeværelse, og gør at man aldrig er alene, selvom man nødvendigvis ikke snakker med nogen. Denne følelse af tryghed, i ikke at være alene, er helt essentiel for mange unge (Palludan & Schouboe 2013). Thomas Ziehe, tysk professor i pædagogik, beskriver denne tryghedsfølelse som ontologisering, hvilket betyder at den unge jagter en følelse af tryghed, og som kan skabes fordi den unge, erfarer at verdenen står, og at den unge selv er en del af den. Den online- og den offline-identitet kan knapt adskilles, dette gør sig også gældende i de unges venskaber (Palludan & Schouboe 2013). Offline - og online venner (Louise) Det er for komplekst at kunne sige om offline venskaber er lige så betydningsfulde som online venskaber, da det er et meget individuelt spørgsmål. Dette på baggrund af den forskellighed, der er i brugen af de forskellige sociale netværkssider, og hvem man kommunikerer med online. Ifølge en undersøgelse foretaget at EU Kids Online, hvor omkring 1000 danske børn og deres forældre er blevet interviewet om deres internetvaner, forevises det, at de unge oftest benytter disse medier til at holde kontakten til de venner de allerede har offline. For unge mellem er det hele 87% hvis online venner også er offline venner og kun 9% har mødt venner via de sociale netværkssider (Palludan & Schouboe 2013). Information overload (Elena) Da de unge ikke skelner mellem den online- og offline verden, som vi lige har beskrevet, skal de hele tiden forholde sig til informationer fra begge omverdener. Dette gør, at de unge konstant bliver bombarderet med indtryk de skal forholde sig til. Internettets mange muligheder, og stadigt voksende skov af informationer, har 12

13 skabt en frygt for, det man på engelsk kalder information overload. Udtrykket blev beskrevet af forfatter og fremtidsforsker Alvin Toffler, da han i sin bog Future shock fra 1970, forudsagde, at vi ville komme til at leve i et samfund, hvor mennesker bliver oversvømmet med informationer, billeder, ideer, ord og teknologi med en sådan hast, at de efterlades stressede og desorienteret (Palludan & Schoubue 2013). Alvin Toffler mener, at folk bliver tvunget til at tilpasse sig denne nye hastighed og dermed konfrontere nye situationer og mestre disse på endnu kortere tid. De bliver altså tvunget til at håndtere information ved en langt højere hastighed, end hvad der tidligere har været nødvendigt i vores samfund, som udviklede sig langsommere. Grundet disse mange informationer mennesket skal kunne navigere i, kan der ikke være megen tvivl om, om nogle bliver udsat for kognitiv overstimulering (Palludan & Schoubue 2013). Offline og online sprog (Elena) De unge skal forholde sig til de mange informationer de konstant bliver bombarderet med og det kan derfor blive svært for de unge at overveje konsekvenserne af deres sprogbrug. I den online kommunikation, skelnes der mellem asynkron- og synkron kommunikation (Palludan & Schouboe 2013). Asynkron kommunikation betyder at modtageren ikke nødvendigvis skal sidde ved computeren samtidig med afsenderen, det kan eksempelvis være , blogs, sms og nogle sociale netværkssider. Interaktionen bliver anderledes i forhold til synkrone kommunikation, da man kan sidde og overveje sit svar og sin formulering. Er man eksempelvis i gang med en følelsesmæssig interaktion, kan man i stedet for at skrive et hurtigt svar, formulere en mere velovervejet respons (Palludan & Schouboe 2013). Synkron kommunikation er også udbredt på de sociale medier i form af chat og videosamtaler, samtalen forgår altså i realtid, da responsen ofte forekommer hurtigt, dog med mindre forsinkelser. Man har derfor begrænset mulighed for at overveje og redigere i sin respons og det giver derfor en mere ucensureret samtale, da man oftest kommer til at afsløre mere, end i en asynkron samtale. Nogle kan føle, at den asynkrone kommunikation giver et 13

14 mere fuldendt billede af en selv, netop fordi man kan rette stavefejl, nedtone stærke følelser og kun vise folk den side af sig selv, man bedst kan lide (Palludan & Schouboe 2013). På trods af den store udbredelse, af de nye kommunikationsformer, er den offline kommunikation, ansigt til ansigt-kommunikationen, de unges fortrukne måde at kommunikere på, da de føler de bedre kan snakke om følelser og personlige emner. Ved denne form for kommunikation, er der en masse fordele som forsvinder når man taler gennem netværkssiderne, eksempelvis kropssprog og toneleje. Der er mindre chance for fejlfortolkninger, fordi kropssprog og toneleje er vigtige ledetråde, til at kunne forstå, hvorfor og hvad der bliver sagt (Palludan & Schouboe 2013). For at demonstrere betydningen af det verbale sprog, i forhold til det nonverbale sprog, altså kropssprog og toneleje, kan det være relevant at inddrage Albert Mehrabians model over betydningen af det verbale- og det nonverbale sprog. (Infonet 2012) Ovenstående diagram viser hvad en samtale består af, hvilket vil sige at ordene kun fylder 7% af samtalen. Gennem den online kommunikation forsvinder der altså 93% af konteksten, og derfor kan vi konstatere at mange misforståelser kan foregå i den online kommunikation, da mange betydninger forsvinder, når samtalen kun bygger på ord. Dette kan specielt blive et problem over den synkrone kommunikation, da betydningen af det nonverbale sprog forsvinder og responsen kan derfor misforstås 14

15 af modtageren. Eksempelvis kan ironi og sarkasme være svært at anvende, da disse samtaleformer er bygget meget på tonelejet og kropssproget, hvilket bliver udeladt fra online kommunikation og kan dermed også føre til misforståelser. Dette prøver de sociale netværkssider at kompensere for, gennem smileys og andre nye tjenester, som viser udtryk for ens følelser, dog i begrænset omfang. Det kan være vanskeligt for den unge at gennemskue konsekvenserne af sprogbrugen på de sociale netværkssider, fordi det også påvirker relationerne uden for netværkssiderne og derved får det en indflydelse på hele den unges sociale offline liv. Det bliver derfor også en del af den pædagogiske opgave, at give den unge nogle redskaber, til at undgå den slags situationer. Fordi de sociale relationer blandt andet påvirkes af de unges sprogbrug, bør institutionen tage ansvar for dannelsen af kompetencer i brugen af sociale netværkssider hos de unge. Institutionernes holdning (Elena) Som tidligere nævnt er målgruppen de årige. Disse unge færdes i flere forskellige pædagogiske regi på tværs af forskellige love. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Dagtilbudsloven, som i kapitel beskriver formålet for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud for børn og unge: 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber (Retsinformation 2013:kap. 10). Derfor er det vigtigt at informere børn og unge omkring brugen af sociale netværkssider, da det er et led i det at skabe aktiviteter og samværsformer som fremmer udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Barnet eller den unge kender måske umiddelbart ikke til udfald og konsekvenser ved brug af de sociale netværkssider, og har derfor risiko for at ende i nogle ubehagelige situationer på nettet. Fordi de sociale netværkssider fylder så meget som de gør hos de unge i dag, er det vigtigt at give nogle retningslinjer for brugen af disse. Det er vigtigt for 15

16 barnet og den unge at få en forståelse for demokratiet, da ytringsfrihed er en ret i det danske samfund, og derfor er det essentielt at give dem viden og retningslinjer for sprogbrug og opretholdelse af relationer på de sociale netværkssider. Det, at være del af samfundet i dag forudsætter i høj grad, at man har adgang til internettet, og at man kan navigere i det. Det er en nødvendighed f.eks. at have E- boks for at kunne modtage lønsedler og offentlige dokumenter. Nettet giver også mange muligheder, for at løse opgaver, som tidligere var mere krævende. Nem-id har givet adgang til at opføre og ændre i personlige data såsom netbank og SKAT. På nettet kan man også dyrke personlige interesser og møde ligesindede mennesker, her kan man dele oplevelser, erfaringer og deltage i debatter og komme med læserbreve. Vores samfundsmæssige udvikling har gjort, at nettet er en del af det at være samfundsborger og man må tilegne sig nogle kompetencer, for at kunne agere i det. Det bliver derfor en del af den pædagogiske opgave, at klæde børn og unge på til dette. Vi har dog alle erfaret gennem vores forskellige praktikker i fritidstilbud, at pædagoger tager en afstand til brug af netværkssider. Smartphones og sociale netværkssider, er ikke tilladt i mange fritidstilbud. Vi har oplevet, at der er større fokus på forbud mod de sociale netværkssider, end inddragelsen og brugen af dem. Vi ser det som et problem, at pædagogerne tilsyneladende ikke tager ansvaret for barnets og den unges færden på nettet, når det er så stor en del af identiteten. DR har formidlet en undersøgelse om de sociale medier, og dermed også netværkssider, i skolen om digital mobning, hvor der er foretaget en undersøgelse i blandt 400 skoleledere, og 84 procent af dem melder om klare eksempler på digitalt mobning. Derfor har flere skoler blokeret Facebook, så det ikke kan benyttes i skoletiden. Dette mener Center for Digital Pædagogik (CfDP) ikke er den rette løsning, de forklarer: Når skoleledere og forældre tror, at forbud mod at være en del af livet på Facebook 16

17 løser problemer med mobning, tager de alvorligt fejl. Al erfaring viser, at mobning aldrig opstår ud af det blå online, men udløses af spændinger, der i forvejen findes i skolegården og klasseværelset. Hvis eleverne trives her, så kan de også administrere Facebook på en ordentlig måde. (Center for Digital Pædagogik 2013:1) CfDP mener ikke, det er holdbart at forsøge at holde unge fra de sociale netværkssider, men i stedet behøver de hjælp til at kunne gebærde sig på nettet og skabe gode erfaringer og oplevelser. De oplever ofte at unge, lige så vel som voksne, undervurderer hvor voldsomt det kan føles, at få en negativ kommentar eller at blive tagget i et billede, man ikke bryder sig om. Hensigten kan ofte fordrejes, da vigtige elementer i kommunikationen forsvinder, såsom kropssprog, øjenkontakt og stemmeleje m.m. Når skoler vælger at forbyde Facebook-adgang, er det en falliterklæring overfor en tendens, der kun vil styrkes fremover. Man svigter børnene ved at lukke øjnene for, at Facebook er en del af deres verden og en arena, hvor man OGSÅ skal lære at opføre sig ordentligt. (Center for Digital Pædagogik 2013:1) Det er vigtigt, at institutionerne tager hånd om dette problem, da internettet og de sociale netværkssider er kommet for at blive. Der skal tages hånd om de unges færden på nettet, fremfor at give forbud. Problemformulering (Fælles) Når vi ved, at unges identitet delvist dannes gennem de sociale netværkssider, hvordan kan vi som pædagoger da sikre de bedst mulige rammer for identitetsdannelsen? Problemafgrænsning (Louise) I denne opgave har vi valgt at tage udgangspunkt i de tre sociale netværkssider; Facebook, Snapchat og Instagram, dette på baggrund af, at de er de mest brugte 17

18 sociale netværksider for vores målgruppe. En nærmere præsentation af disse netværkssider vil blive forklaret i afsnittet Begrebsafklaring senere. Vi har fravalgt sociale netværksider som blandt andet datingsider, online computerspil, Youtube, Twitter, MySpace, både for at afgrænse vores emne, og fordi vores målgruppe ikke gør brug af disse netværkssider i samme omfang. Metode & videnskabsteori (Elena) I problemfeltet fik vi belyst de forskellige problematikker og muligheder de sociale netværkssider skaber, derfor vil i kommende afsnit, om metoden, forklare hvilke redskaber vi vil anvende i analysen til at løse vores problemformulering. Interview (Elena) Gruppen har valgt at interviewe fire unge fra 5. klasse, for at få et billede af unges forhold til de sociale netværkssider. Som metode til det kvalitative interview, har vi valgt at anvende dybdeinterview. I dette intensive interview træder intervieweren i baggrunden og er interesseret i at få en større forståelse af personens adfærd, handlinger, motiver, erfaringer og oplevelser. Det er vigtigt, at informanten får plads og mulighed for at kunne bruge egne ord og kunne tale frit, det er derfor ikke lukkede spørgsmål, som skal styre samtalen. Da det er vigtigt, at intervieweren er meget observant, vil vi derfor anvende en diktafon, for at give bedre mulighed for at fokusere på informanternes kropssprog og mimik, og dermed opnå en helhedsforståelse. Det kan desuden være nødvendigt at stille kontrolspørgsmål, det vil sige man bringer det samme emne på bane blot på en anden måde, for at se om der er overensstemmelser mellem svarene og udtalelserne (Larsen 2010). De unge vil blive interviewet kønsopdelt, da vi mener, dette vil give dem mulighed for, at udtrykke deres mening, i et forum hvor de er trygge ved deres venner og veninder. Vi valgte i starten at forsøge at finde unge i alderen år til interview, da dette er i overensstemmelse med den aldersgrænse, Facebook, Instagram og Snapchat har 18

19 sat. Men det var desværre ikke muligt at finde nogle i denne aldersgruppe, der blev derfor benyttet interne kontakter på en skole i Terndrup, og her fik vi muligheden for at interviewe nogle fra 5.klasse. Børnene er cirka i alderen år og vi kan derfor, på baggrund af interviewet, underbygge vores påstand om, at indsatsen fra pædagogens side af, skal ske tidligere end netværkssidernes aldersgrænser. Det er relevant at anvende empiri som er baseret på de unges egne holdninger og erfaringer med de sociale netværkssider, for at give de unge mulighed for at få i tale sat, hvordan de præger deres selvfremstilling og identitet. Underspørgsmål (Fælles) Vi benyttede os af underspørgsmål, men kun til eget brug og uden at indsætte dem i opgaven, for at kunne svare fyldestgørende på problemformuleringen. Underspørgsmålene, lød således: 1. Hvorfor arbejder pædagoger ikke med brugen af sociale medier når den online identitet ikke kan adskilles fra den offline identitet? 2. Hvordan påvirker de sociale netværkssider de unges muligheder for læring? 3. Hvordan kan pædagogens private rolle adskilles fra den professionelle, når vi ved at den online identitet ikke kan adskilles fra den offline? Disse spørgsmål benyttede vi til at understøtte vores analyse, så vi fik redegjort i dybden. Videnskabsteoretisk tilgang (Elena) Vi vil i det følgende komme ind på de videnskabsteoretiske tilgange vi er inspireret af, og som er en del af den metode vi har valgt at opbygge vores projekt ud fra. Fænomenologi (Elena) Vi er inspireret af den videnskabelige tilgang fænomenologi, da den skal bruges til at få en indsigt i de unges verden, gennem deres øjne....videnskab på et fænomenologisk grundlag arbejder ud fra et mål om at indfange 19

20 den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete livsverden (Birkler 2006: 108). Derfor vil vi anvende metoden dybdeinterview for at lave en kvalitativ analyse og derved vil vi forsøge at forstå de unges verden. Hermeneutik (Louise) Denne opgave er bygget op omkring den hermeneutiske metode, hvor vi sætter de enkelte individer i fokus. Hermeneutikken er, i al sin helhed, en filosofi om hvordan man kan overføre et udtryk fra en anden verden, over til ens egen. Vi benytter vores indlevelsesevne og vores erfaringer til at fortolke det indhentede empiri. Netop da vi har valgt at undersøge, hvordan de unge selv anskuer deres brug af de sociale netværkssider, gennem interview, er vi nødsaget til at fortolke deres svar fra intervieweren (Lund 2011). Begrebsafklaring (Thilde) Grundet det store udbud af sociale netværkssider, vil vi for læserens skyld kort forklare hvilke sider de unge bruger og hvad de bruger siderne til. Facebook er den mest brugte sociale netværksside. Dette er en side som har individet i centrum. Her har man samlet sine venner på en personlig profil, og der deles både tekst, billeder og statusopdateringer. Snapchat er en af de nyeste sociale netværkssider, hvor man deler billeder som kun kan ses op til 10 sekunder (deraf navnet), hvorefter de destrueres. Til disse billeder kan skrives en kort tekst. Instagram er en fotodelings side, her er det muligt at følge andre venner, bekendte, berømtheder og ikke mindst fremmede. Til billederne er der et såkaldt hashtag (#- tag), der gør det muligt at finde billeder med samme emneord. 20