UCN Bachelor Gruppe 44 Er du på eller hva'? Besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jfr. Bek af , 19, stk.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UCN Bachelor Gruppe 44 Er du på eller hva'? Besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jfr. Bek. 1016 af 24.8.2010, 19, stk."

Transkript

1 Titelblad Sted: Professionshøjskolen University College Nordjylland, UCN Uddannelse: Pædagoguddannelsen i Aalborg Emne: Bacheloreksamen Gruppe: 44 Titel: Er du på eller hva? Engelsk titel: Are you game? Afleveringsdato: den 9. januar 2014 Vejleder: Lasse Thorst Vestergaard Normalsider Besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jfr. Bek af , 19, stk. 1 og 2 af: Elena Østergaard Hybschmann, PS10604: Thilde Munch, PS10609: Louise Vork, PS10629: 1

2 Indholdsfortegnelse Titelblad... 1 Læsevejledning (Louise)... 4 Indledning (Elena)... 5 Udvikling af medier og sociale netværkssider (Elena)... 5 Identitet (Elena)... 5 Identitet på medier og sociale netværkssider (Elena)... 6 Problemfelt (Elena)... 6 Samfundet og kulturens holdning (Thilde)... 6 Målgruppen og de sociale netværkssider (Louise)... 7 Den delte identitet (Louise) Offline - og online venner (Louise) Information overload (Elena) Offline og online sprog (Elena) Institutionernes holdning (Elena) Problemformulering (Fælles) Problemafgrænsning (Louise) Metode & videnskabsteori (Elena) Interview (Elena) Underspørgsmål (Fælles) Videnskabsteoretisk tilgang (Elena) Fænomenologi (Elena) Hermeneutik (Louise) Begrebsafklaring (Thilde) Analyse (Elena) Diskurser (Thilde) Normativ diskurs (Thilde) Guvernementalitet - socialteknologier og selvteknologier (Thilde) De tre reaktionsmønstre (Louise) De fire P er (Louise)

3 Forskel på egocentrisme og egoisme (Thilde, Louise) Narcissisme og puberteten (Louise) Globalisering og tillid (Thilde) Pædagogers rolle (Elena) Mobning (Louise) Magt (Thilde) Konklusion (Fælles) Kritisk refleksion over metode (Thilde) Perspektivering (Fælles) Handleforslag (Thilde) Afsluttende bemærkning (Thilde) Litteraturliste Kapitel Bøger Hjemmesider Love Artikler Interview Foredrag

4 Læsevejledning (Louise) Gennem vores bacheloropgave ønsker vi, at nå til en forståelse for betydningen af pædagogens rolle i de unges brug af de sociale medier, for derved at kunne give de unge redskaber til, at kunne gebærde sig på de sociale netværkssider. Her i opgaven har vi valgt at tage udgangspunkt i unge mellem år, da de unge i denne aldersgruppe må oprette profiler på nogle af de sociale netværkssider. Som empiri, har vi foretaget interviewes med en række femte klasses elever fra Terndrup Skole. Vi ønsker at få en indsigt i denne gruppe unges brug af de sociale netværkssider. Denne opgave vil være delt i tre hovedafsnit. Første del består af problemfeltet, hvor vi redegøre og forklarer hvilke problemstillinger, der kan forekomme når pædagoger laver påbud i forhold til de unges brug af de sociale netværkssider, frem for oplysninger og retningslinjer. Anden del består af metoden, der oplyser om vores overvejelser omkring valg af empiri, teori og videnskabsteoretiske overvejelser. Tredje, og sidste del består af analysen. Her vil vi analysere den indhentede empiri, gennem forståelsen af teorien. For at gøre opgaven så læsevenlig som mulig, vil hver del starte ud med en kort præsentation af hovedafsnittet. 4

5 Indledning (Elena) Udvikling af medier og sociale netværkssider (Elena) De sociale medier og netværkssider er i dag blevet en stor del af vores samfund og nutidens børn og unge tilhører en generation, der vokser op med Facebook, Youtube, Twitter, mobiler og SMS som en del af deres hverdag. Børne- og ungdomslivet indeholder i dag de samme problematikker som tidligere, dog er der den betydningsfulde forskel, at livet også leves på nettet. De unge lever en hverdag hvor handlinger kan koordineres, organiseres, kopieres og derved sættes ind i nye kontekster og give en ny mening, disse kan gemmes og søges frem, mange år ud i fremtiden (Søndergaard 2013) Med den store udbredelse af sociale medier, er det derfor ikke længere noget de unge vælger til, det er noget de ikke kan vælge fra. De unge har fri og næsten ubegrænset adgang til internettets mange muligheder, de spiller computerspil med andre unge, som kan sidde på den anden side af kloden og deres kommunikation foregår over mange forskellige platforme og forums. Der er ingen tvivl om at denne udvikling har beriget de unges liv på mange måder, og har givet mange muligheder, som tidligere ikke har været mulige. Det er dog ikke uden grund at forældre, lærere og pædagoger bliver bekymret, når de ser de unge klæbet fast til computerskærmen. Ofte lever de unge i en verden som de voksne enten ikke forstår eller ikke bliver lukket ind i. På trods af, at de unge er eksperter i at anvende og navigere i ny teknologi, er det dog ikke ensbetydende med, at de også er eksperter i at undgå de mange faldgruber et online liv også indeholder (Palludan & Schouboe 2013). Identitet (Elena) Begrebet identitet er et vidt begreb, hvis betydning stadig diskuteres indenfor forskellige teoretiske positioner. Identitet er beslægtet med andre begreber som sjæl, psyke, personlighed, karakter, social rolle, person, selv eller jeg. Identitet har sin oprindelse i det latinske ord idem, hvilket betyder den/det samme, begrebet refererer dog både til ligheder og forskelle; på den ene side opfattes identitet som noget unikt og som noget vi alle besidder hver især. På den anden side 5

6 repræsenterer identiteten en social sammenhæng, som indikerer en vis tilknytning til et bredere kollektiv (Jensen & Tække 2013). Identitet på medier og sociale netværkssider (Elena) De sociale netværkssider repræsenterer en identitet, som den enkelte kan konstruere og sammensætte efter, hvordan individet ønsker at fremstå. Hvis individet skal have et profilbillede på Facebook, vil man typisk vælge et billede, som siger noget om det sted i livet, personen befinder sig i, i øjeblikket. En ung, med heste som interesse, kan eksempelvis have et billede af sig selv og sin hest, ligesom en nybagt mor eller far, måske har et billede af sig selv og barnet. Vi udvælger de informationer der, for os selv, er vigtige og som vi ønsker at videregive til andre (Jensen & Tække 2013). Problemfelt (Elena) I indledningen kom vi ind på de unges brug af sociale medier og netværkssider, og hvilken sammenhæng og betydning de har for de unges identitetsdannelse. I det første hovedafsnit, som er problemfeltet, vil vi derfor komme ind på, problematikkerne i forhold til denne generations liv på nettet, som voksne ofte står uforstående overfor. Samfundet og kulturens holdning (Thilde) Et emne vi ikke kan komme udenom i vores hverdag, er de sociale medier, om vi benytter os af dem eller ej. De sociale medier bliver dagligt nævnt i tv og artikler samt i arbejds- og sociale sammenhænge. De sociale medier er ikke længere forbeholdt de unge, og dem der er med på den digitale bølge, men er i vid udstrækning blevet alle mands eje. Alle fra bedstemor til barnebarn, politi, politikere, paven, nyhedsmedier, ja mennesker i alle afskygninger er repræsenteret på Facebook, specielt i den vestlige verden. Selv Dronningen omtaler vores brug af nettet i sin nytårstale 2012/2013, og her beskriver hun hvordan det går ud over de unge, der lever i cyperspace. Hun mener, at de unge udstiller sig selv, og at vi skal 6

7 hjælpe dem med at tro på sig selv (Danmarks Radio 2013). Ligeledes omtaler vores statsminister, Helle Thorning Schmidt, i sin nytårstale 2012/2013, vores brug af teknologien, men i modsætning til Dronningen har statsministeren en mere positiv tilgang, og ser os som nogle af de bedste i verden til at tage den nye teknologi til os og vi danskere vender forandringer til muligheder (Socialdemokraterne 2013). De sociale medier er i løbet af ganske få år blevet en integreret del af mange danskeres hverdag. De sociale medier er en bred betegnelse, som dækker over en lang række internet fænomener, blandt andet blogs, spilverdener, virtuelle verdener og sociale netværkssider (Jensen & Tække 2013). De mest populære sociale medier er de sociale netværkssider, hvor brugeren kan oprette en personlig profil og kommunikere med venner uafhængigt af tid og sted. Ofte bliver de allerede eksisterende relationer dyrket, men der dannes også nye relationer til fremmede i interessefællesskaber (Søndergaard 2013). De sociale netværkssider har individet i fokus, med det personlige netværk som er tilpasset så den enkelte er centrum for sit eget fællesskab, hver profils hjemmeside er altså unik (Søndergaard 2013). Efterfølgende i opgaven vil vi tage udgangspunkt i de sociale netværkssider, for at indkredse emnet. Et af de mest brugte sociale netværkssider er Facebook og i begyndelsen af 2013 havde danskere en Facebook-profil (Jensen & Tække 2013). I september 2012 rundede Facebook 1 mia. profiler på verdensplan, det vil sige at ca. hver syvende af verdens befolkning har en profil (Jensen & Tækker 2013), og hverdag kommer der nye til. Vi vil senere i afsnittet Målgruppe og de sociale netværkssider komme nærmere ind på, hvor stor en del af vores målgruppe, der benytter sig af de sociale netværkssider. Målgruppen og de sociale netværkssider (Louise) I dette projekt har vi valgt at tage udgangspunkt i unge mellem år. Dette er starten på teenagesårene og her danner og udforsker vi vores egen identitet (Illeris 2009). Ungdommen er i dag en social og kulturel konstruktion, der omfatter en række 7

8 normer, bevidsthedsmønstre, selvforståelser, stilfællesskaber og meget mere, som de unge skal forholde sig til, og som præger samfundets opfattelse af den unge og de udfordringer og forventninger, de mødes med (Illeris 2009). Det er også i denne fase, at den enkelte unge, gennem sin personlige udvikling skaber en identitet, i samspil med samfundets sorteringsmekanismer (Illeris 2009). De unge er i højere grad end tidligere, præget af en individualisering, som både er kulturelt, socialt og personligt bestemt af samfundet. Individualiseringen præger og bestemmer vilkårene for de unges identitetsdannelse, kvalificering, bevidsthedsformer, udfoldelse, livsstil og den samfundsmæssige sortering og positionering. Denne individualisering, gør at den unge kun kan give sig selv skylden, når personen vælger forkert, eller ikke lever op til egne drømme eller forhåbninger. For samtidig med, at der er kommet en forøgelse af individualismen, er der samtidig kommet en forøgelse af valg, de unge selv skal tage stilling til (Illeris 2009). Vi forstår ungdommen som en overgangsfase mellem barndommen og voksenlivet. Denne fase kan være svær at sætte en præcis tidsperiode på, men puberteten starter omkring års alderen og slutter når man har etableret en voksentilværelse, typisk med egen økonomi, arbejde, bolig og måske familie, men afgrænsningen er ret uklar (Illeris 2009). Brugen af sociale netværkssider er i stor grad en del af unges selvfremstilling og det at danne sin identitet. Ifølge Medierådet for Børn og Unge (2013) er 94% af danske unge mellem år medlem af Facebook. Dette gør Facebook til de unge danskeres foretrukne sociale netværksside (Jensen & Tække 2013), men ifølge Facebook selv, har 125% i denne aldersgruppe en profil på Facebook. Denne forhøjning skyldes, at Facebook har sammenlignet antallet af profiler i aldersgruppen med folketal fra Danmarks Statistik i samme aldersgruppe (Jensen & Tække 2013). Denne procentsats skyldes mange børn under 13 år (som er minimumsalderen på Facebook) har oprettet en profil på hjemmesiden, med en ukorrekt alder, samt nogle har mere end én profil. Dette medfører at det er svært, at skabe et præcist overblik, over hvor mange unge der befinder sig på Facebook. 8

9 Facebook er blevet så populært, fordi de unge her kan have styr på deres kontakter og sociale relationer. Det er også på Facebook, hverdagen koordineres, aftaler indgås og stedet hvor man let kan holde sig opdateret og få fat på hinanden (Jensen & Tække 2013). Oven i dette, har mange unge også en uformel gruppe, som eksempelvis kan være for ens klasse. Så på denne måde bliver Facebook en stor del af de unges hverdag. Ifølge den tysk-amerikanske psykoanalytiker Erik H. Erikson, er ungdommen, den periode der er mest centreret omkring identitetsudviklingen. Dette kan udmønte sig i en stabil og sammenhængende identitetsdannelse eller ende med en identitetsforvirring. Dette kan medføre store problemer i voksenlivet. Ifølge Erikson, er identitet noget man selv danner via egne holdninger, sammenlignet med de sociale normer (Jensen & Tække 2013). Dette giver et indblik i, hvor stor en betydning de sociale netværkssider har for de unges identitet. På et socialt netværk som Facebook, er de unge nødt til at tage stilling til, hvilke informationer de skal videregive, og hvordan de helst vil fremstå overfor deres online sociale netværk. Derfor taler man i høj grad om, at de unge iscenesætter sig selv, når de opbygger deres identitet på nettet. Eksempelvis indsætter de unge typisk et profilbilled på Facebook der signalerer hvem de er som person, og hvor de er henne i livet. Her viser det sig at unge mellem år, vil være tilbøjelige til at ændre deres profilbilleder, hvis de ikke modtager likes, da de så ikke føler sig anerkendt af deres online sociale netværk (Jensen & Tække 2013). Derfor kan man være tilbøjelig til at sige, at det ikke kun er den unge selv der opbygger sin egen identitet, men ligeledes de nære venskaber der har en indflydelse på dannelsen identiteten (Jensen & Tække 2013). De unge kan selv konstruere og eksperimentere med forskellige kropsløse og fiktive identiteter via de sociale netværkssider. Dette medfører, at den unge kan skabe en senmoderne identitet, hvor den unge sammensætter forskellige identiteter, som et slags puslespil. Tidligere i 1990'erne benyttede vi os af dæknavne, og dermed var vores offlineidentitet mindre synlig. I dag optræder man ofte som sig selv med fulde navn, så vores offline- og onlineidentitet bliver smeltet sammen. Samtidig er det ofte 9

10 vores offlinenetværk vi kommunikerer med over de sociale netværkssider. Derfor er der, for de unge, ikke en stor forskel mellem online og offline (Jensen & Tække 2013). Ifølge diskursanalytikeren Jay Lemke optræder vi altid forskelligt, alt efter hvem vi er sammen med. Når det er sagt, og selv om vi altid er os selv, fremhæver vi forskellige dele af vores personlighed i forskellige situationer. Lemke snakker om en nuancering og differentiering af identitetsbegrebet, denne indebærer begreberne (Jensen & Tække 2013); - identitet i praksis, her er handlingsaspektet mere fremherskende, der fokuserer på bestemte sociale situationer og gruppeinteraktioner. Denne form skal forstås som den del af den unges identitet, de opfører i konkrete situationer, hvor de handler. Dette kunne eksempelvis være når de skriver opdateringer, uploader billeder og udfylder personlige informationer om dem selv på sociale netværkssider. og - identitet over tid, er den mere struktureret identitet. Det vil sige, at det er den identitet, der er konstrueret gennem tiden, og gennem forskellige situationer. Det er vores livshistorie samt habitus, der holder sammen på vores identitet. Den delte identitet (Louise) Vi har tidligere beskrevet målgruppen og deres brug af de sociale netværkssider, nu vil vi komme ind på deres delte identitet. Nutidens unge har en tohovedet opvækst (Palludan & Schouboe 2013), mener Rasmus Palludan og Esben Schouboe, begge Cand.comm i journalistik og socialvidenskab. Deres påstand er at det ene hoved, er det de bruger offline, eksempelvis når de vågner, spiser morgenmad og cykler i skole. Den anden, onlineidentitet, ligger på nettet i form af profiler på sociale netværkssider, og som altid er online. Vores påstand er, at offline-identiteten er delt i yderligere to identiteter, social identitet og personlig identitet (Kuschel & Jørgensen 2006). Den sociale identitet betyder to ting, ét; at man selv observerer en lighed 10

11 mellem sig selv og andre, to; at man oplever, at man er den samme. Derpå ser andre én bestemt genkendelig opfattelse eller egenskab. Den personlige identitet, betyder at man oplever sig selv som den samme, i dag, i morgen, om ét år eller engang om en fjern fremtid. Disse to sider af offline identiteten hænger unægtelig sammen. Dette ses på den måde at, påvirkes den ene side, sker der ændringer på den anden side (Kuschel & Jørgensen 2006). Dette gør sig ligeledes gældende hos den online-identitet (Palludan & Schouboe 2013). Cyborgantropologen Amber Case mener som Palludan og Schouboe, at unge i dag har to sider af identiteten som skal vedligeholdes (Palludan & Schouboe 2013). Dette medfører et større arbejde hos de unge end før, de digitale medier fik deres gennembrud. Oveni, at de unge, har deres offline-identitet, har de nu også den online-identitet at passe. Dette kræver megen overskud, og den unge skal have overblik over alle de billeder og statusser ens online sociale netværk ligger ud, hvis det nu skulle påvirke den unge selv. Men alle disse ulemper overskygges af det de sociale netværkssider ellers giver af positive oplevelser, ifølge de unge (Palludan & Schouboe 2013). Da de unges kontaktflader har ændret sig radikalt de seneste år, fra at være nabolaget til at kunne være hele verdenen, føler de sig nu anderledes, hvis ikke de er en del af dette netværk (Palludan & Schouboe 2013). De sociale medier er blevet en essentiel del af de unges hverdagsliv, og de fylder nu så meget, at man ikke bare er udenfor, hvis man ikke bruger dem. Men er direkte underlig og asocial (Palludan & Schouboe 2013:75) Ifølge internetguru og forfatter Clay Shirky, er unge blevet mere socialt orienterede, da de sociale netværkssider tilfredsstiller grundlæggende socialt mæssige menneskelige behov, der ikke er aldersbetingede og er varierende fra menneske til menneske (Palludan & Schouboe 2013). Denne delte identitet kommer også til udtryk ved, at de unge bruger de sociale netværkssider til at hænge ud på. Dette gør de i stedet for at være fysisk sammen 11

12 med vennerne, eller samtidig med de fysisk er sammen med vennerne. Dette påvirker de sociale relationer. På den ene side negativt, da fokusset til pågældende, den unge fysisk er sammen med, ikke er så koncentreret. På den anden side bliver den unges sociale netværk større, da chatten på Facebook, viser at den unge aldrig er alene. Chatten på Facebook markeres med en grøn plet, når den unge er online. Denne grønne plet, gør at den unge altid viser sin tilstedeværelse, og gør at man aldrig er alene, selvom man nødvendigvis ikke snakker med nogen. Denne følelse af tryghed, i ikke at være alene, er helt essentiel for mange unge (Palludan & Schouboe 2013). Thomas Ziehe, tysk professor i pædagogik, beskriver denne tryghedsfølelse som ontologisering, hvilket betyder at den unge jagter en følelse af tryghed, og som kan skabes fordi den unge, erfarer at verdenen står, og at den unge selv er en del af den. Den online- og den offline-identitet kan knapt adskilles, dette gør sig også gældende i de unges venskaber (Palludan & Schouboe 2013). Offline - og online venner (Louise) Det er for komplekst at kunne sige om offline venskaber er lige så betydningsfulde som online venskaber, da det er et meget individuelt spørgsmål. Dette på baggrund af den forskellighed, der er i brugen af de forskellige sociale netværkssider, og hvem man kommunikerer med online. Ifølge en undersøgelse foretaget at EU Kids Online, hvor omkring 1000 danske børn og deres forældre er blevet interviewet om deres internetvaner, forevises det, at de unge oftest benytter disse medier til at holde kontakten til de venner de allerede har offline. For unge mellem er det hele 87% hvis online venner også er offline venner og kun 9% har mødt venner via de sociale netværkssider (Palludan & Schouboe 2013). Information overload (Elena) Da de unge ikke skelner mellem den online- og offline verden, som vi lige har beskrevet, skal de hele tiden forholde sig til informationer fra begge omverdener. Dette gør, at de unge konstant bliver bombarderet med indtryk de skal forholde sig til. Internettets mange muligheder, og stadigt voksende skov af informationer, har 12

13 skabt en frygt for, det man på engelsk kalder information overload. Udtrykket blev beskrevet af forfatter og fremtidsforsker Alvin Toffler, da han i sin bog Future shock fra 1970, forudsagde, at vi ville komme til at leve i et samfund, hvor mennesker bliver oversvømmet med informationer, billeder, ideer, ord og teknologi med en sådan hast, at de efterlades stressede og desorienteret (Palludan & Schoubue 2013). Alvin Toffler mener, at folk bliver tvunget til at tilpasse sig denne nye hastighed og dermed konfrontere nye situationer og mestre disse på endnu kortere tid. De bliver altså tvunget til at håndtere information ved en langt højere hastighed, end hvad der tidligere har været nødvendigt i vores samfund, som udviklede sig langsommere. Grundet disse mange informationer mennesket skal kunne navigere i, kan der ikke være megen tvivl om, om nogle bliver udsat for kognitiv overstimulering (Palludan & Schoubue 2013). Offline og online sprog (Elena) De unge skal forholde sig til de mange informationer de konstant bliver bombarderet med og det kan derfor blive svært for de unge at overveje konsekvenserne af deres sprogbrug. I den online kommunikation, skelnes der mellem asynkron- og synkron kommunikation (Palludan & Schouboe 2013). Asynkron kommunikation betyder at modtageren ikke nødvendigvis skal sidde ved computeren samtidig med afsenderen, det kan eksempelvis være , blogs, sms og nogle sociale netværkssider. Interaktionen bliver anderledes i forhold til synkrone kommunikation, da man kan sidde og overveje sit svar og sin formulering. Er man eksempelvis i gang med en følelsesmæssig interaktion, kan man i stedet for at skrive et hurtigt svar, formulere en mere velovervejet respons (Palludan & Schouboe 2013). Synkron kommunikation er også udbredt på de sociale medier i form af chat og videosamtaler, samtalen forgår altså i realtid, da responsen ofte forekommer hurtigt, dog med mindre forsinkelser. Man har derfor begrænset mulighed for at overveje og redigere i sin respons og det giver derfor en mere ucensureret samtale, da man oftest kommer til at afsløre mere, end i en asynkron samtale. Nogle kan føle, at den asynkrone kommunikation giver et 13

14 mere fuldendt billede af en selv, netop fordi man kan rette stavefejl, nedtone stærke følelser og kun vise folk den side af sig selv, man bedst kan lide (Palludan & Schouboe 2013). På trods af den store udbredelse, af de nye kommunikationsformer, er den offline kommunikation, ansigt til ansigt-kommunikationen, de unges fortrukne måde at kommunikere på, da de føler de bedre kan snakke om følelser og personlige emner. Ved denne form for kommunikation, er der en masse fordele som forsvinder når man taler gennem netværkssiderne, eksempelvis kropssprog og toneleje. Der er mindre chance for fejlfortolkninger, fordi kropssprog og toneleje er vigtige ledetråde, til at kunne forstå, hvorfor og hvad der bliver sagt (Palludan & Schouboe 2013). For at demonstrere betydningen af det verbale sprog, i forhold til det nonverbale sprog, altså kropssprog og toneleje, kan det være relevant at inddrage Albert Mehrabians model over betydningen af det verbale- og det nonverbale sprog. (Infonet 2012) Ovenstående diagram viser hvad en samtale består af, hvilket vil sige at ordene kun fylder 7% af samtalen. Gennem den online kommunikation forsvinder der altså 93% af konteksten, og derfor kan vi konstatere at mange misforståelser kan foregå i den online kommunikation, da mange betydninger forsvinder, når samtalen kun bygger på ord. Dette kan specielt blive et problem over den synkrone kommunikation, da betydningen af det nonverbale sprog forsvinder og responsen kan derfor misforstås 14

15 af modtageren. Eksempelvis kan ironi og sarkasme være svært at anvende, da disse samtaleformer er bygget meget på tonelejet og kropssproget, hvilket bliver udeladt fra online kommunikation og kan dermed også føre til misforståelser. Dette prøver de sociale netværkssider at kompensere for, gennem smileys og andre nye tjenester, som viser udtryk for ens følelser, dog i begrænset omfang. Det kan være vanskeligt for den unge at gennemskue konsekvenserne af sprogbrugen på de sociale netværkssider, fordi det også påvirker relationerne uden for netværkssiderne og derved får det en indflydelse på hele den unges sociale offline liv. Det bliver derfor også en del af den pædagogiske opgave, at give den unge nogle redskaber, til at undgå den slags situationer. Fordi de sociale relationer blandt andet påvirkes af de unges sprogbrug, bør institutionen tage ansvar for dannelsen af kompetencer i brugen af sociale netværkssider hos de unge. Institutionernes holdning (Elena) Som tidligere nævnt er målgruppen de årige. Disse unge færdes i flere forskellige pædagogiske regi på tværs af forskellige love. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Dagtilbudsloven, som i kapitel beskriver formålet for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud for børn og unge: 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber (Retsinformation 2013:kap. 10). Derfor er det vigtigt at informere børn og unge omkring brugen af sociale netværkssider, da det er et led i det at skabe aktiviteter og samværsformer som fremmer udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Barnet eller den unge kender måske umiddelbart ikke til udfald og konsekvenser ved brug af de sociale netværkssider, og har derfor risiko for at ende i nogle ubehagelige situationer på nettet. Fordi de sociale netværkssider fylder så meget som de gør hos de unge i dag, er det vigtigt at give nogle retningslinjer for brugen af disse. Det er vigtigt for 15

16 barnet og den unge at få en forståelse for demokratiet, da ytringsfrihed er en ret i det danske samfund, og derfor er det essentielt at give dem viden og retningslinjer for sprogbrug og opretholdelse af relationer på de sociale netværkssider. Det, at være del af samfundet i dag forudsætter i høj grad, at man har adgang til internettet, og at man kan navigere i det. Det er en nødvendighed f.eks. at have E- boks for at kunne modtage lønsedler og offentlige dokumenter. Nettet giver også mange muligheder, for at løse opgaver, som tidligere var mere krævende. Nem-id har givet adgang til at opføre og ændre i personlige data såsom netbank og SKAT. På nettet kan man også dyrke personlige interesser og møde ligesindede mennesker, her kan man dele oplevelser, erfaringer og deltage i debatter og komme med læserbreve. Vores samfundsmæssige udvikling har gjort, at nettet er en del af det at være samfundsborger og man må tilegne sig nogle kompetencer, for at kunne agere i det. Det bliver derfor en del af den pædagogiske opgave, at klæde børn og unge på til dette. Vi har dog alle erfaret gennem vores forskellige praktikker i fritidstilbud, at pædagoger tager en afstand til brug af netværkssider. Smartphones og sociale netværkssider, er ikke tilladt i mange fritidstilbud. Vi har oplevet, at der er større fokus på forbud mod de sociale netværkssider, end inddragelsen og brugen af dem. Vi ser det som et problem, at pædagogerne tilsyneladende ikke tager ansvaret for barnets og den unges færden på nettet, når det er så stor en del af identiteten. DR har formidlet en undersøgelse om de sociale medier, og dermed også netværkssider, i skolen om digital mobning, hvor der er foretaget en undersøgelse i blandt 400 skoleledere, og 84 procent af dem melder om klare eksempler på digitalt mobning. Derfor har flere skoler blokeret Facebook, så det ikke kan benyttes i skoletiden. Dette mener Center for Digital Pædagogik (CfDP) ikke er den rette løsning, de forklarer: Når skoleledere og forældre tror, at forbud mod at være en del af livet på Facebook 16

17 løser problemer med mobning, tager de alvorligt fejl. Al erfaring viser, at mobning aldrig opstår ud af det blå online, men udløses af spændinger, der i forvejen findes i skolegården og klasseværelset. Hvis eleverne trives her, så kan de også administrere Facebook på en ordentlig måde. (Center for Digital Pædagogik 2013:1) CfDP mener ikke, det er holdbart at forsøge at holde unge fra de sociale netværkssider, men i stedet behøver de hjælp til at kunne gebærde sig på nettet og skabe gode erfaringer og oplevelser. De oplever ofte at unge, lige så vel som voksne, undervurderer hvor voldsomt det kan føles, at få en negativ kommentar eller at blive tagget i et billede, man ikke bryder sig om. Hensigten kan ofte fordrejes, da vigtige elementer i kommunikationen forsvinder, såsom kropssprog, øjenkontakt og stemmeleje m.m. Når skoler vælger at forbyde Facebook-adgang, er det en falliterklæring overfor en tendens, der kun vil styrkes fremover. Man svigter børnene ved at lukke øjnene for, at Facebook er en del af deres verden og en arena, hvor man OGSÅ skal lære at opføre sig ordentligt. (Center for Digital Pædagogik 2013:1) Det er vigtigt, at institutionerne tager hånd om dette problem, da internettet og de sociale netværkssider er kommet for at blive. Der skal tages hånd om de unges færden på nettet, fremfor at give forbud. Problemformulering (Fælles) Når vi ved, at unges identitet delvist dannes gennem de sociale netværkssider, hvordan kan vi som pædagoger da sikre de bedst mulige rammer for identitetsdannelsen? Problemafgrænsning (Louise) I denne opgave har vi valgt at tage udgangspunkt i de tre sociale netværkssider; Facebook, Snapchat og Instagram, dette på baggrund af, at de er de mest brugte 17

18 sociale netværksider for vores målgruppe. En nærmere præsentation af disse netværkssider vil blive forklaret i afsnittet Begrebsafklaring senere. Vi har fravalgt sociale netværksider som blandt andet datingsider, online computerspil, Youtube, Twitter, MySpace, både for at afgrænse vores emne, og fordi vores målgruppe ikke gør brug af disse netværkssider i samme omfang. Metode & videnskabsteori (Elena) I problemfeltet fik vi belyst de forskellige problematikker og muligheder de sociale netværkssider skaber, derfor vil i kommende afsnit, om metoden, forklare hvilke redskaber vi vil anvende i analysen til at løse vores problemformulering. Interview (Elena) Gruppen har valgt at interviewe fire unge fra 5. klasse, for at få et billede af unges forhold til de sociale netværkssider. Som metode til det kvalitative interview, har vi valgt at anvende dybdeinterview. I dette intensive interview træder intervieweren i baggrunden og er interesseret i at få en større forståelse af personens adfærd, handlinger, motiver, erfaringer og oplevelser. Det er vigtigt, at informanten får plads og mulighed for at kunne bruge egne ord og kunne tale frit, det er derfor ikke lukkede spørgsmål, som skal styre samtalen. Da det er vigtigt, at intervieweren er meget observant, vil vi derfor anvende en diktafon, for at give bedre mulighed for at fokusere på informanternes kropssprog og mimik, og dermed opnå en helhedsforståelse. Det kan desuden være nødvendigt at stille kontrolspørgsmål, det vil sige man bringer det samme emne på bane blot på en anden måde, for at se om der er overensstemmelser mellem svarene og udtalelserne (Larsen 2010). De unge vil blive interviewet kønsopdelt, da vi mener, dette vil give dem mulighed for, at udtrykke deres mening, i et forum hvor de er trygge ved deres venner og veninder. Vi valgte i starten at forsøge at finde unge i alderen år til interview, da dette er i overensstemmelse med den aldersgrænse, Facebook, Instagram og Snapchat har 18

19 sat. Men det var desværre ikke muligt at finde nogle i denne aldersgruppe, der blev derfor benyttet interne kontakter på en skole i Terndrup, og her fik vi muligheden for at interviewe nogle fra 5.klasse. Børnene er cirka i alderen år og vi kan derfor, på baggrund af interviewet, underbygge vores påstand om, at indsatsen fra pædagogens side af, skal ske tidligere end netværkssidernes aldersgrænser. Det er relevant at anvende empiri som er baseret på de unges egne holdninger og erfaringer med de sociale netværkssider, for at give de unge mulighed for at få i tale sat, hvordan de præger deres selvfremstilling og identitet. Underspørgsmål (Fælles) Vi benyttede os af underspørgsmål, men kun til eget brug og uden at indsætte dem i opgaven, for at kunne svare fyldestgørende på problemformuleringen. Underspørgsmålene, lød således: 1. Hvorfor arbejder pædagoger ikke med brugen af sociale medier når den online identitet ikke kan adskilles fra den offline identitet? 2. Hvordan påvirker de sociale netværkssider de unges muligheder for læring? 3. Hvordan kan pædagogens private rolle adskilles fra den professionelle, når vi ved at den online identitet ikke kan adskilles fra den offline? Disse spørgsmål benyttede vi til at understøtte vores analyse, så vi fik redegjort i dybden. Videnskabsteoretisk tilgang (Elena) Vi vil i det følgende komme ind på de videnskabsteoretiske tilgange vi er inspireret af, og som er en del af den metode vi har valgt at opbygge vores projekt ud fra. Fænomenologi (Elena) Vi er inspireret af den videnskabelige tilgang fænomenologi, da den skal bruges til at få en indsigt i de unges verden, gennem deres øjne....videnskab på et fænomenologisk grundlag arbejder ud fra et mål om at indfange 19

20 den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete livsverden (Birkler 2006: 108). Derfor vil vi anvende metoden dybdeinterview for at lave en kvalitativ analyse og derved vil vi forsøge at forstå de unges verden. Hermeneutik (Louise) Denne opgave er bygget op omkring den hermeneutiske metode, hvor vi sætter de enkelte individer i fokus. Hermeneutikken er, i al sin helhed, en filosofi om hvordan man kan overføre et udtryk fra en anden verden, over til ens egen. Vi benytter vores indlevelsesevne og vores erfaringer til at fortolke det indhentede empiri. Netop da vi har valgt at undersøge, hvordan de unge selv anskuer deres brug af de sociale netværkssider, gennem interview, er vi nødsaget til at fortolke deres svar fra intervieweren (Lund 2011). Begrebsafklaring (Thilde) Grundet det store udbud af sociale netværkssider, vil vi for læserens skyld kort forklare hvilke sider de unge bruger og hvad de bruger siderne til. Facebook er den mest brugte sociale netværksside. Dette er en side som har individet i centrum. Her har man samlet sine venner på en personlig profil, og der deles både tekst, billeder og statusopdateringer. Snapchat er en af de nyeste sociale netværkssider, hvor man deler billeder som kun kan ses op til 10 sekunder (deraf navnet), hvorefter de destrueres. Til disse billeder kan skrives en kort tekst. Instagram er en fotodelings side, her er det muligt at følge andre venner, bekendte, berømtheder og ikke mindst fremmede. Til billederne er der et såkaldt hashtag (#- tag), der gør det muligt at finde billeder med samme emneord. 20

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Jeg er jo bare sammen med mine venner

Jeg er jo bare sammen med mine venner Jeg er jo bare sammen med mine venner - Om samvær på Oplæg på konferencen HvoR SkAl vi LeGE?, den 11. maj 2009 Malene Charlotte Larsen malenel@hum.aau.dk / http://malenel.wordpress.com Om mig Ph.d.-stipendiat

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Børn og unges digitale liv

Børn og unges digitale liv Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Dit liv på nettet - Forforståelse

Dit liv på nettet - Forforståelse Dit liv på nettet - Forforståelse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Denne vejledning har til formål at klæde læreren

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser. Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission per Elevakti iteter co-funded by the European Commission Indhold 3Indledende aktiviteter Videofilmene Ekstra materiale 4 5 5 Evaluering en del af undervisningen 6 Vil du www-vide mere? I skal ikke nødvendigvis

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Digital trivsel og forældresamarbejde. Kuno Sørensen, Gitte Jakobsen og Jon K. Lange, Red Barnet

Digital trivsel og forældresamarbejde. Kuno Sørensen, Gitte Jakobsen og Jon K. Lange, Red Barnet Digital trivsel og forældresamarbejde Kuno Sørensen, Gitte Jakobsen og Jon K. Lange, Red Barnet Tænkepause Hvor mange af jer har en mobil? Hvor mange er på nettet dagligt? Hvor mange er på Facebook? Hvor

Læs mere

Sociale medier en guide for læger

Sociale medier en guide for læger Sociale medier en guide for læger 2012 SOCIALE MEDIER ER ALLE DIGITALE TJENESTER OG SIDER, HVOR BRUGEREN KAN BIDRAGE MED INDHOLD OG DELE DET MED VENNER OG RESTEN AF OMVERDENEN. DET GÆLDER FACEBOOK, LINKEDIN,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Brugen af digitale medier i ungdomsserien Skam

Brugen af digitale medier i ungdomsserien Skam Brugen af digitale medier i ungdomsserien Skam Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Danskundervisningen Læringsmål Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere

Identitet og digital kommunikation

Identitet og digital kommunikation Identitet og digital kommunikation Vi lever i et internetomsluttet samfund, hvor vi hele tiden er online og tilgængelige. Mængden af smartphones på perronerne og restauranterne stiger støt, som årene går,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Indhold 1. Værdier for information- og kommunikation 2. Mål for information- og kommunikation 3. Formidling af information fra forbund og afdelingsbestyrelse

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN

HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN FEBRUAR 2013 HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN TEENAGERE - DERES PRIVATE OG OFFENTLIGE LIV PÅ SOCIALE MEDIER EN REPRÆSENTATIV UNDERSØGELSE BLANDT A) TEENAGERE I ALDEREN 12-18 ÅR SAMT B) FORÆLDRE TIL 9-18-ÅRIGE

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Alle de andre gør det Digital adfærd og trivsel samt alkohol SSP Furesø Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Undervisningsforløb med lærervejledning. SSP Furesø Paltholmterrasserne

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere