Hvad forklarer udviklingen af de to styringsformer af EUD i de danske og svenske socialdemokratiske regimer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad forklarer udviklingen af de to styringsformer af EUD i de danske og svenske socialdemokratiske regimer?"

Transkript

1 Hvad forklarer udviklingen af de to styringsformer af EUD i de danske og svenske socialdemokratiske regimer? En historisk analyse af aktørernes strategier og intentioner Speciale skrevet af Peter Jakobsen Kjær Aalborg Universitet, Politik og Administration Sommeren

2 English summary Denmark and Sweden are capitalist, corporative, and social democratic regimes. But the vocational educations systems have following quite different paths and been successful in the continuing the reproduction of a very productive labour force which generate wealth for the welfare states. The Swedish vocational education system is based on school education and the Danish system on an apprenticeship contact between the trainee and employer. Two third of the education is in company training and the a third in school. This report explains how the two social democratic regimes came about to develop and support this two, almost, opposite education systems. By having a historical focus on the issue it is possible to understand the development with a class approach. The development is explained by the actors on the labour market and the state all following their specific interests. These interests are both antagonistic to each others as well as shared by them selves. And it is the latter that explains the possibility of the labour movements support to the two education systems. In Denmark it is possible to unite exploitation and securing education of the apprentices at the same time. The petite bourgeoisie is the sole most important provider of vocational educated workers. To keep in business they both have to exploit the apprentices and educate them. By educating them quickly the young people become cheap and highly productive working power compared to the investment the small company pays in wages and more. This is acceptable to the social democratic parties and unions because the corporative regulation of the vocational education allows it to formulate and decide which companies that are allowed to have apprentices and what the school based education must contain. This was made possible by the social democratic party when it shifted path from a parliamentary approach to a corporative path. In Sweden there was never any regulation of the apprenticeship. The unions were vary of a public regulation because it feared a law would led to lowering the wages for the young workers and feared it would lead to young people being exploited harshly without having any guaranties that the apprentices would gain any education from this. In stead the labour movement went their focus on the parliament. The social democrats would become the fore strongest political party nationally as well as locally in the municipalities. That gave them the opportunity to developing the vocational schools and by that they managed to deprivatise the vocational education system. They could secure that apprentices did not become exploited (with out giving them an education in exchange) by bringing in the young to public schools. Away from work which little or no educational value into school with the sole purpose of give them in-school practice, which give the young access to the labour market without further education. This was first practised in the workshops in the 1930 es and later on through the high school system from the late the 60 es. This path was the results of primary the social democratic party which guaranteed this development of this vocational educational system. In Denmark the unions played a stronger role in developing a path which now and historical has had the support of the labour movement. 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Problemformulering 1.1 Fokus for rapporten s Socialdemokratiske regimer s Erhvervsuddannelsernes rolle i Danmark s procent skal have en ungdomsuddannelse s Ny mesterlære s Den tidlige arbejderbevægelses syn på erhvervsuddannelser s Grundlæggende interessemodsætning s Den tidlige socialdemokratiske uddannelsespolitik s Rapportens arbejdshypotese s De svenske ungdomsuddannelser s Idealerne og intentionerne bag det fælles gymnasium s Den erhvervsfaglige diskussion i Sverige s Nye indgange til erhvervsuddannelserne i Danmark s Fra fokus på makroperspektiv til mikroperspektiv s Styring af erhvervsuddannelserne s Svensk offentlig styring s Dansk styring via arbejdsmarkedets parter s Metode og læsevejledning s Fire bud på et svar på problemformuleringen s Et skematisk overblik over undersøgelsesemner s Overgangen fra lavene til det fri arbejdsmarked s Hvad er feudalisme og et lav? s Tekniske skoler oprettes til i Danmark i Sverige s Interessemodsætning mellem håndværk og industri i Danmark s Ingen lærlingelov i Sverige s Opsummering s En arbejderklasse bliver til s Den organiserede danske arbejderbevægelse s Den tidlige arbejderbevægelse s Omgangsskruen og lock-outs s Faglærte og ufaglærte s Septemberforliget s Den svenske arbejderbevægelse s Fagbevægelse og parti s Teori-afsnit s Teori PUKKS s Leverandørerne s To typer aftager-virksomheder s Wintherager s Teori - Erik Christensen s Spilteori Scharpf s Definition af aktørerne s Decoupling og aggregation s Policy Networks s Ensidet, gensidigt og asymmetrisk afhængighed s Arbejdsdelingen indenfor håndværket og industrien s Håndværksproduktion s Industriproduktion s Videnskabsteoretisk afsnit s Merværdi s En opsummering af hvad historisk materialisme er s Basis - definition af produktionsrelationer s Klassebevidsthed s Arbejde og merværdi s Analyse s Arbejderbevægelsens strategi og intentioner s Ræsonnement over spillet mellem klasse interesserne s Debatten i Danmark s Lovforslaget med kommunalt tilsyn afvises s. 52 3

4 8.3.2 Opsummerende s Fokus på uddannelsesaspektet og konkurrence s Inspirationen til det faglige selvstyre s Svensk fokus på tekniske skoler og manglen på lærlingelov s Svensk socialdemokratis succes s Fagbevægelsens organisering i Danmark s De danske fagforeningers strategier s Svensk arbejdsmarked og erhvervsuddannelser s Forbund og strejke s Svensk håndværk gik til grunde politisk set s Den manglende mesterlæres betydning for håndværket i Sverige s Hvorfor vælge en svensk håndværksuddannelse? s Svensk fagbevægelsens forbehold til en lærlingelov s Arbejdsgivernes modstand mod fagforeninger s Den tidlige fagbevægelse s Strejker for fagbevægelsens overlevelse s Ådalen 1937 s Konklusion s Det danske parlamentariske sigte s Ingen svensk lærlingelov s Kommunale værkstedsskoler s Svensk fagbevægelse s. 68 4

5 1.0 Problemformulering Rapporten skal påvise, hvorfor de to erhvervsuddannelsessystemer i Danmark og Sverige har udviklet sig så forskelligt. På nogle punkter har interesserne omkring erhvervsuddannelserne (EUD) haft antagonistisk karakter, på andre punkter har der været interessesammenfald mellem de forskellige aktører med forskellige præferencer for hvad en uddannelse skal indeholdes og forvaltes. For at forklare den historiske udvikling har rapporten fokus på de strategier fagbevægelse og socialdemokrati udvikler og interagerer med over for andre aktører i tilblivelsesfasen af de to erhvervsuddannelsessystemer. 1.1 Fokus for rapporten Erhvervsuddannelsessystemet er en vigtig del af reproduktionen af arbejdskraften, hvorfor stat, arbejderklasse og arbejdsgivere er optaget af dens udvikling. Man kan anlægge den betragtning at arbejderklassens politiske interesse bl.a. er, at opnå faglig, almen viden, social og økonomisk udligning og forsørgelse i tilfælde af lediggang. Det kan en uddannelse hjælpe på vej med. Graver man et spadestik ned i EUD-systemet, vil man opdage at der er forskellige interesser hos grupper af arbejderklassen, og man vil se at arbejdsgiverne også er splittet på området. Det står hurtigt klart, at systemet er konsensusorienteret og præget af en holdning om, at de færdigheder de faglærte skal oplæres i, skal kunne bruges af virksomhederne. Det er i arbejderklassens interesse, at være i beskæftigelse. Det er i erhvervslivets interesse at have konkurrencedygtig arbejdskraft, samt i statens interesse, at have høj beskæftigelse, da værdiøgningen i samfundet, igennem arbejdernes produktion i virksomhederne, gør det muligt at realisere politiske ambitioner som fx velfærdsgoder. I Danmark betaler de unge og samfundet som helhed for deres ungdomsuddannelse over skatten. Lærlingene betaler dog en del af deres uddannelse ved produktivt arbejde på virksomhederne, som de så bytter for en løn og uddannelse i kontraktperioden. Reproduktionen af arbejdskraften bliver bl.a. derfor en del af den økonomiske og politiske kamp mellem arbejder og arbejdsgiver. 1.2 Socialdemokratiske regimer Danmark og Sverige kan klassificeres som socialdemokratiske regimer med universelle velfærdsgoder i centrum. Begge lande har udviklet et luksuøst udbud af goder finansieret over skatterne. Grundtanken bag regimerne er, at alle borgere skal have lige adgang og lige muligheder for at få uddannelse, understøttelse, lægehjælp osv. uanset lønindtægt eller civilstand. Disse 5

6 universelle goder kan karakteriseres under Esping-Andersens begreb de-commodifiction 1, fordi borgerens adgang til goderne, ikke er afhængig af den individuelle evne til at sælge sin arbejdskraft. Det vil sige, at et solidarisk samfund forsøger at afbøje de værste konsekvenser ved kapitalismen, som kendetegnes ved at gøre alt til en vare, som kan købes og sælges. Lærlingeuddannelse er til dels en vare, til dels en gratis offentlig skattefinansieret uddannelse. At denne samfundsindretning kaldes for socialdemokratisk, er fordi man traditionelt i statskundskaben, forbinder disse værdier med den politik socialdemokrati og fagbevægelse har arbejdet for gennem lovgivning i parlamenter eller ved samarbejde med arbejdsgivere på arbejdsmarkedet. Derfor undrer det mig, hvorfor erhvervsuddannelserne ikke er en offentlig opgave, som andre ungdomsuddannelser. Og det undrer mig, at erhvervsuddannelserne er skolebaseret i Sverige. Denne rapport skal give et bud på, hvorfor de to socialdemokratiske regimer har slået kursen ind på to grundlæggende forskelle retninger. Den danske vekseluddannelse og den svenske skolebaseret EUD-system. I Danmark er lærlingeuddannelserne tæt knyttet til arbejdsmarkedet. Her gør arbejderbevægelse sig gældende via de konsensusprægede faglige selvstyre, hvorimod kampen om lærlingenes uddannelse i Sverige er reguleret via Riksdagen og kommuner. Her er klassekampen rykket inden døre. 1.3 Erhvervsuddannelsernes rolle i Danmark Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser (betænkning nr fra dec. 2000) viser, at EUD har mindst et tredobbelt formål: Det er historisk set en specialiseret erhvervskvalificering, som udvikler sig til en bred samfundsmæssig kvalificering, til nu også at give en studieforberedende kompetence for en videreuddannelse 2. Med vekseluddannelsen reguleres uddannelsen af markedspolitiske vilkår, hvad angår indhold i uddannelsen og antallet af optagne lærlinge på virksomhederne og hvad krav der stilles til praktikpladser. Det vil sige, at det paritetiske udvalg på skolen, der afgør om virksomheden kan opfylde kravene til en læreplads, men at kvaliteten af den uddannelse lærlingene får påvirkes af konjunkturerne og styrkeforholdet mellem arbejdsgivere, fagbevægelse, samt staten procent skal have en ungdomsuddannelse Regeringens målsætning er, at 95 procent af en årgang får en uddannelse, mod 80 procent i dag. Ambitionen skal ruste de unge og erhvervslivet til konkurrencen i en globaliseret økonomi. Preislerudvalget, som er sammensat af eksperter og repræsentanter fra DA, LO, KL, Håndværksrådet, 1 Esping-Andersen, The Three Worlds of Welfare Capitalism, Polity Press (Oxford 1990) kap. 2 2 Warring (red.), s. 15, Samfundsborger Medborger, Erhvervsskolernes Forlag (Odense 2004) Bekendtgørelse om de gældende praktik forhold og forholdet mellem lærling, skole og virksomhed 3 Warring (red.), s. 17 6

7 Landbrugsrådet, lærer-, leder- og elevorganisationer samt ministerier, foreslog i februar 2006 følgende 4 : Det offentlige skal sikre, at de unge gennemfører en uddannelse gennem kommunale handlingsplaner, som skal kunne opfange frafaldstruede unge. Grundskolens vejledning skal tilbyde eleven korte brobygningskurser til ungdomsuddannelserne, praktikforløb og mentorordninger. Ambitionen for erhvervsskolerne er overordnet at gøre uddannelsestilbudene mere elev- praksisnær og kompetencevurderes ved uddannelsesstart. Denne strategi skal sikres via private og offentlige arbejdsgivere opretter flere praktikpladser. Et udvalg skal undersøge, hvordan de økonomiske incitamenter for oprettelsen af flere praktikpladser og hvordan niveaudeling af fag kan imødekomme den enkelte elevs behov og forudsætninger. Skolerne skal have større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af mere praksisnære grundforløb for bedre at kunne imødekomme de unges meget forskellige uddannelsesbehov og muligheder. Ved at øge fleksibiliteten i uddannelserne og i de muligheder, der er for at skabe nye aftaler, skal der skabes endnu flere uddannelsesforløb 5. Ifølge en undersøgelse af Håndværksrådet, som repræsenterer små- og mellemstore-virksomheder, hvor hovedparten af de faglærte historisk som i dag uddannes, ser positivt på den ny ordning. I fælge en undersøgelsen af Håndværksrådet overvejer hver tredje håndværksmester, at optage lærlinge på den ny ordning. I februar 2008 er 1810 uge på ordningen af i alt uddannelsesaftaler 6. Det er kun få unge i mesterlære, men antallet er tredoblet siden sin start i Generelt anser håndværksrådet, det for nødvendigt at have fokus på en praktikorienteret vej, hvis regeringens ambition om de 95 procent unge skal have en ungdomsuddannelse Ny mesterlære Med den Ny mesterlære kan lærlingen vælge virksomhedslæring frem for skolebænken det første år af uddannelsen. Et af de bærende argumenter for mesterlæren er, at mange unge er skoletrætte. Et argument som deles både af fagbevægelse og arbejdsgivere. Et andet argument er pædagogisk og lyder, at menneskers evne til indlæring er størst gennem praktisk læring 8. Den Ny mesterlære skal ses som en del af regeringens forsøg på at nedbringe de store frafald i erhvervsuddannelserne. Det er på nuværende tidspunkt umuligt, at afgøre hvor stor en del mesterlæren vil komme til at udgøre af uddannelserne. Dog frygter skolerne mesterlæren af både økonomiske som af 4 Se Fremtidens velstand og velfærd på 5 Pressemeddelelse 3. februar Erhvervsbladet.dk d. 8/5 hentet 7/ Pressemeddelelse fra Håndværksrådet d. 12. juni For den interesserede vil jeg henvise til den halvgamle artikel Det blev en succes fra Magasinet Erhvervsskolen.dk, d. 2. juni Her beskrives det, hvordan praktiske skoleopgaver (Praktikum), fandt anvendelse på deres praktiksted. Skolen havde opbygget samarbejde med 17 virksomheder, hvoraf de 16 havde positive tilbagemeldinger på forsøget og flere virksomheder havde i samråd med eleven allerede forslag til lignende projekter. Det er sådanne erfaringer fra skolebænken, som de unge kunne informeres om, (fortsættes på næste side) inden de fravælger skoleundervisningen pga. skoletræthed eller deres praktiske orientering. 7

8 pædagogiske hensyn. Med taxametersystemet risikerer skolerne at miste penge, fordi mesterlære kan udvikle sig til at omfatte flere end de bogligt svage, som ideen blev solgt på if. Jan Hjort (Dansk Teknisk Lærerforbund). For hver elev der forsvinder ud i mesterlære, forsvinder der også ressourcer fra skolen. Spredes ressourcerne, bliver undervisningen forringet, forklarer han 9. I 2007 var 560 i mesterlære ud af ca unge i erhvervsuddannelse. I år er tallene henholdsvis 1691 ud af unge Den tidlige arbejderbevægelses syn på erhvervsuddannelser 'Den oplyste del af arbejderklassen forstår meget godt, at arbejderklassens og dermed menneskehedens fremtid ganske afhænger af de opvoksende arbejdergenerationers uddannelse. De ved, at frem for alle andre må børnene og ungarbejderne beskyttes imod det bestående systems ødelæggende følger 11. Dette citat fra den 1. Internationales kongres i 1866 viser, at den socialistiske bevægelse tidligt var optaget af uddannelsespolitik, og forstod reproduktionen af arbejdskraften, som en del af kampene for bedre leve- og arbejdsvilkår. Problemet var ikke, at lade børn og unge deltage i samfundsproduktionen, men under hvilke betingelser de deltog i arbejdet. Kritikken gik på hvorvidt de dengang eksisterende tekniske uddannelser faktisk gav de unge et bredt og tilstrækkeligt kendskab til deres fag, for derved kunne stå stærkere på arbejdsmarkedet via en faglig fleksibilitet og sociale kompetencer 12. Her skal det dog påpeges, at kapitalismen ikke nødvendigvis søger en afspecialisering af fagligheden. For kapitalismen er hårde som bløde kvalifikationer vigtige såfremt de kan øge produktiviteten mest muligt. De enkelte arbejdsgivere kan dog indrette produktionen på en måde, der reducerer behovet for høj faglighed. Men omfanget af denne afspecialisering er primært et politisk spørgsmål og kan aflæse empirisk. Det afgørende politiske spørgsmål er, hvorvidt det historisk lykkes arbejderklassen at modvirke kapitalismens forsøg på 'at gøre mennesket disponibelt i absolut forstand for de skiftende krav, arbejdet stiller' Grundlæggende interessemodsætning Den enkelte kapitalist er historisk tvunget til at klare sig i konkurrencen. Det vil sige, at han er nødt til at akkumulere kapital, som han så igen må investere for at øge produktiviteten. Det giver en 9 Erhvervsbladet.dk, Mesterlære hitter hos de unge, 23. januar I samme artikel henvises der i øvrigt til gratisavisen Urban, som skriver, at der pr. 1. januar 2008 er indgået 2250 mesterlære-aftaler. Men jeg vil holde mig til det officielle tal på 1691 som fremgår fra 10 EUD praktikpladssituationen ultimo januar Marx citeret i; Mathiesen, Uddannelse og produktion, Munksgaard, KBH, s , Fx kan sociale kompetencer være kendskabet til rettigheder som fagforening og efteruddannelse m.m. 13 Marx citeret i; Mathiesen, Uddannelse og produktion, Munksgaard, KBH, s. 17,

9 grundlæggende interessemæssige modsætning mellem (løn)arbejder og kapital. En interessemodsætning som er betinget af den kapitalistiske produktionsproces dobbelthed. Dels en arbejdsproces, hvor arbejderen fremstiller en vare via bearbejdningen af et materiale eller råstof, ved hjælp af værktøj eller maskine. Dels den økonomiske proces, som er de investeringer kapitalisten gør i produktionen (indkøb af materialer, maskiner og selve arbejdskraften). Kapitalisten er derfor interesseret i, at udforme arbejdsprocessen så den giver mest mulig profit til geninvesteringer. Det kan ske via øget udbytning af arbejderne via hårdere arbejde (fx øget tempo eller længere arbejdstid) og/eller indførelsen af teknologi, som kræver færre faglige kvalifikationer i arbejdsprocessen, og derfor billigere at købe for kapitalisten. Og det kan gøres ved at indrette produktionen sådant at faglærtes kvalifikationer kan skabe mere værdi end ufaglærte i kraft af deres kvalifikationer Den tidlige socialdemokratiske uddannelsespolitik Arbejderbevægelsens reformkrav har historisk været tæt knyttet til den konkrete kamp for bedre arbejds- og levevilkår, herunder uddannelsespolitikken 15. Politikken skulle dengang som i dag sikre arbejderne klassebevidsthed og de nødvendige eller bedst mulige arbejdskvalifikationer. Skolepolitikken som Mathiesen tager udgangspunkt i, er det tyske socialdemokratis politik. Et parti som danske socialister og socialdemokrati hentede megen inspiration fra. Fra slutningen af 1800 erne udviklede det tyske socialdemokrati en uddannelsespolitik med tre hovedkrav: religionsundervisningens afskaffelse, obligatorisk folkeskole og gratis undervisning 16. Målet var at staten skulle overtage uddannelsen. Den skulle foregå i heldagsskoler og være gratis. Staten skulle sørge for forplejning af eleverne på skolerne. Som forsvar mod børnearbejde skule de unge sikres obligatorisk undervisning til de var 18-årige. Andre forslag var kravet om fx enhedsskole, børnehaver, fritidshjem, øget forældre- og lærerindflydelse i skoleforvaltningen 17. De danske socialdemokrater havde mere fokus på sociale hindringer. Den sociale elendighed blandt arbejderbørnene gjorde udbyttet af skoleuddannelsen lille, mente de. Det skulle bl.a. 14 Mathiesen, s , Uddannelse og produktion, Munksgaard (København 1976) 15 Mathiesen, s De mere konkrete kampe, var fx strejker og lock-outer fokus var på de umiddelbare arbejdsforhold, primært om løn og forsvaret for at kunne danne fagforeninger. Denne del af arbejderbevægelsens skabelse vendes der tilbage til nedenfor. 16 Mathiesen, s Religiøse kræfter i den tidlige fagbevægelse var stærke. Det kan forklare, at religionsundervisning havde sit eget punkt. Kristendom prædiker ofte imod strejker som kampmiddel. Først og fremmest fordi den ikke anerkender socialisters holdning om at samfundets er opdelt i antagonistiske forhold. Med andre ord, at socialismen ikke er nødvendig. 17 Mathisen, s

10 afhjælpes ved at forsinke sortering af børnene og deres valg af uddannelse 18. Gymnasieundervisningen skulle læne sig op ad det praktisk liv og faget stil skulle have afsæt i de (håndværks)fag de unge blev undervist i. En skole for de havde også tilslutning fra DSF (datidens LO) 19. Fagbevægelsen ønskede desuden oprettelsen af værkstedskoler i stedet for mesterlæren. Senere krav, til en fælles ungdomsuddannelserne, har fx været forslaget om en 12-årig enhedsskole. (Højby-skitsen). Forslaget skulle sikre den unge et højt alment uddannelsesniveau med muligheden for at skifte mellem uddannelserne. Denne enhedsskole ligner i øvrigt, den nuværende svenske ungdomsuddannelse. Her er gymnasium og erhvervsuddannelserne samlet. Tanken om enhedsskolen dukker dog fortsat op med jævne mellemrum i den danske debat. Så sent som i sommeren 2006, slog socialdemokraterne til lyd for, at de principielt fortsat støtter enhedsskolen (Politiken 14. juni 2006). Opsummerende kan det slås fast, at socialdemokrati og fagbevægelse tidligt ønsker enhedsskoler og værkstedsskoler. De idealer kan genfindes i den svenske med fællesungdomsuddannelse og tilhørende skolebaseret, men ikke i ungdomsuddannelserne i Danmark. Denne undren er en del af motivationen for at undersøge, hvordan de to styringsformer er blevet til. Rapportens problemstilling lyder: Hvad kan forklare, at de to socialdemokratiske regimer udvikler to grundlæggende forskellige styringsformer af erhvervsuddannelserne for de unge? 2 Rapportens arbejdshypotese For at forklare de to spor for erhvervsuddannelser, er det nødvendigt at se på den historiske tilblivelsesproces. En proces, som ikke er idealistisk, men materielt funderet. En proces der udtrykker, hvordan aktørerne med interesse for erhvervsuddannelserne har interageret og følgelig fundet en brugbar sti. Uenighederne slutter naturligvis ikke med den valgte sti. Erhvervsuddannelserne er et politisk spil, og den aktuelle danske og svenske diskussionen om praktik eller ligefrem mesterlære nedenfor, viser, at udviklingen ikke er stoppet med de to styringsspor. Men det fælles socialdemokratiske ophav og strategier, som resulterede i vidt forskellige spor, kan med fordel besvares ved at undersøge, hvorfor styrerformerne oprindeligt blev til. Ved at undersøge baggrundene for de strategier de to socialdemokratier og fagbevægelser følger 18 Mathiesen, s Mathiesen, s

11 i det politiske spil, med andre aktører, skal svaret på problemformuleringen findes. Rapporten har så at sige, to ben den følger. En undersøgelse af den parlamentariske situation og en undersøgelse af forholdene på arbejdsmarkedet. Nedenfor følger en kort gennemgang af de to erhvervsuddannelsessystemer og debatten omkring uddannelserne. Det gøres for at vise ligheder og i særdeleshed, forskellene mellem de to systemer. 2.1 De svenske ungdomsuddannelser I Sverige er de erhvervsuddannelserne og de mere teoretiske studieforberedende uddannelser, slået sammen i en gymnasial uddannelse. Næsten alle unge fortsætter fra folkeskolen til gymnasiet, som er opdelt i 19 nationale programmer med en varighed af 3 år. Det er tale om i alt unge fordelt på de tre år, hvoraf ca. de vælger linier som peger i retning af en erhvervsuddannelse. Skolerne har en række obligatoriske almene fag for alle linier. Staten forventer at fremtidens arbejdsmarked vil kræve nye og støtte kundskaber, hvorfor ambitionen er at sikre alle unge en ungdomsuddannelse. Der diskuteres i disse år, om linieuddannelserne på gymnasierne skal reduceres og gøres mere akademiske 20 den anden diskussion omhandler indførelsen af mere praktiknære erhvervsuddannelser. Og den vil blive taget op her, fordi den politisk er mest aktuel, med de tiltag den borgerlige regering har sat i værk. Efter veloverstået slutbetyg er den unge parat til at indtræde læse videre eller tage på arbejdsmarkedet og sælge sine faglige kvalifikationer til højest bydende. Den unge er ikke faglært i dansk forstand efter gymnasiet. En faglært arbejder defineres af den gældende overenskomst mellem fagforening og arbejdsgiver. Typisk tildeles en arbejder titlen faglært efter 8-10 års erfaring i faget. 2.2 Idealerne og intentionerne bag det fælles gymnasium De bærende (socialdemokratiske) idealer i det svenske gymnasium, omhandler begreber, som individets frihed, solidaritet, ligestilling og læring om demokrati danner det værdimæssige grundlag 21. Undervisningen er kursus-orienteret med modulering af uddannelserne for at imødekomme ændringer i arbejdslivet. Det giver kommunerne mulighed for at fokusere på lokale erhvervsbehov Olofsson, s , Svensk Yrkesutbildning, SNS förlag (Stockholm 2005) 21 Lpf 94, Skoleverket.se (opdateret t.o.m. SKOLFS 2006:24) 22 Abrahamsson, s. 64, Cedefob (1999), Vocational Education and Training in Sweden 11

12 Samtlige svenske kommuner er forpligtet til at udbyde gymnasieuddannelse for sine unge, dog ikke samtlige nationale programmer. Der er 641 (1997) gymnasier i Sverige. Af dem har halvdelen under 200 elever. 75 skoler udbyder alene det individuelle program, andre skoler udbyder en eller to linier med fokus på en bestemt erhvervssektor. Det er almindeligt de steder store virksomheder dominerer området 23. Virksomheder kan også udbyde gymnasieuddannelsen. Kontrolinstansen er stat og kommuner. 2.3 Den erhvervsfaglige diskussion i Sverige Diskussionen centrerer sig om overgangen fra skole til arbejdsliv. To forslag skal lette overgangen fra grundskole og gymnasium til arbejdslivet. I Sverige formår en restgruppen på ca unge ikke at gennemføre gymnasiet. For at hjælpe de unge til en uddannelse udvides grundskolen med et frivilligt tiende år, hvor der bl.a. arbejdes på kontakt til virksomheder der vil indgå en lærlingekontrakt med den unge og lette overgangen til arbejdsmarkedet 24. Det er nyt med en lærlingeuddannelse. En sådan har ikke eksisteret i en systematiseret form siden 1970 erne. Kritikken fra erhvervslivet lyder, at de unge ikke besidder tilstrækkelige fagkundskaber til arbejdet. Hertil skal reformen af gymnasiet (GY-09) forsøge at afhjælpe de unges problemer med overgangen fra gymnasiet til arbejdsmarkedet. Gymnasie-reformen (GY-09) forventes iværksat fra efteråret Gymnasiet fremover skal have 3 hovedretninger. Gymnasieretning med sigte på de videregående uddannelser (Högskole), en retning for Yrkesksamen (skolebaseret erhvervsuddannelse) samt lærlingeuddannelse, som det nye 25. Fokus på lærlingeuddannelse lader til at være en trend i svensk uddannelsesforskning i dag. I min gennemsøgning af litteratur, er jeg næsten kun stødt på forskere, som er fortalere for lærlingeuddannelse. Et eksempel på dette, er følgende debatindlæg, som opsummerer nogle af de problematikker med overgangen fra skole til virksomhed traditionelt har været forbundet med. Olofsson og Pettersson fra Lunds universitet samt Anders Olshov, chef for Øresundsinstituttet mener, at lærlingeforholdet skal reguleres ved en kontrakt og arbejdsmarkedets parter skal have mere indflydelse på styringen af uddannelserne. Og de henviser til Danmark som eksempel. En svensk udgave af elevrefusion skal gøre det økonomisk muligt for arbejdsgivere at indgå en kontrakt. Dog erkender de, at mange svenske virksomheder er så specialiseret, at virksomhederne 23 Abrahamsson, s. 61, Cedefob (1999), Vocational Education and Training in Sweden 24 Riksdag & Departement, Sveriges politska nyhetstidning, 27/ Pressemeddelelse fra Regeringskansliet, 5/ Utbildningsdepartementet 12

13 ikke kan give de unge en bred vifte af kvalifikationer og at erhvervslivet savner erfaring med uddannelse af lærlinge 26. Den ny gymnasiereform i Sverige træder i kraft fra efteråret Udredningen 27 som blev offentliggjort 31. marts i år peger på to skelsættende forhold; indførelsen af lærlingeuddannelse og en afsluttende studentereksamen. Forsøgsordning gælder fra ). Halvdelen af uddannelse skal foregår på virksomhed 28. I dag udgør den private praktiktid 15 uger (APU, Arbetsplatsförlagd utbildning). Af de 19 nationale programmer er de 14 fagligt orienteret 29 : 2.4 Nye indgange til erhvervsuddannelserne i Danmark En erhvervsuddannelse tager almindeligvis 2-4 år og er baseret på vekseluddannelse. Uddannelserne er opdelt i et grundforløb og hovedforløb. To-tredjedel af uddannelse forgår i virksomhed, resten på skole, heraf vekseluddannelse. Uddannelserne afsluttes med tvungne prøver. Men den Ny mester lære kan grundforløbet erstattes af virksomhedsoplæring. (BEK nr. 397). Fra sommeren 2008 udbydes 12 indgange til en erhvervsuddannelse 30. Den pædagogiske tilgang er baseret på modulisering, individualisering og kompetencer m.m 31. Med Lov nr. 561 samles alle erhvervsuddannelser under samme lov. I Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser lægges der vægt på følgende: 1) give de unge mod på uddannelse. Det skal ske gennem flere valgmuligheder af uddannelser, samt trindeling og afstigningsmuligheder for de unge. Dette kan ses som en forlængelse af regeringens ambition, om at 95 % af en årgang skal have en uddannelse. 26 Göteborgs-posten, 11/ Pressemeddelelse 1. april I Sverige opereres der med pointinddelt årsværk. De unge skal vælge fag hvoraf mindst halvdelen af pointene tages i virksomheden. 29 De 5 boglige programmer leder mod universitetet (Højskole). De 14 faglige programmer er: Bygg o-ch anläggningsteknik, Djurhållning och Naturbruk, El- och Energiteknik, Flygteknik, Fordon och Transporter, Handel och administrativ service, Hantverk, Hotell och Turism, Industriell teknik, Ledarskap och Friskvård, Restaurang och livsmedel, Sjöfartsteknik, VVS-, Klimat- och Fastighetsteknik, Vård och Omsorg 30 Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Bygnings- og brugerservice, Dyr, planter og natur, Krop og stil, Mad til mennesker, Medieproduktion, Merkantil, Produktion og udvikling, Strøm, styring og it, Sundhed, omsorg og pædagogik, Transport og logistik 31 Knudsen, s. 3, De seneste 20 års reformer i erhvervsuddannelserne, Arbejdsliv nr. 4,

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

Sådan indgår du en uddannelsesaftale

Sådan indgår du en uddannelsesaftale Sådan indgår du en uddannelsesaftale Undervisningsministeriet 2010 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Tekstredaktion: Redaktion og produktion: Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Emil stryger mod svendebrevet HJÆLP DIN ELEV ELLER LÆRLING GODT I GANG MALERFIRMA HAR SAT LÆRETIDEN I SYSTEM: Tag ansvar for din ELEV OG LÆRLING

Emil stryger mod svendebrevet HJÆLP DIN ELEV ELLER LÆRLING GODT I GANG MALERFIRMA HAR SAT LÆRETIDEN I SYSTEM: Tag ansvar for din ELEV OG LÆRLING Tag ansvar for din ELEV OG LÆRLING Guide: HJÆLP DIN ELEV ELLER LÆRLING GODT I GANG MALERFIRMA HAR SAT LÆRETIDEN I SYSTEM: Emil stryger mod svendebrevet Direktør: Faglærte bliver en mangelvare Indhold 4

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse: Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

1. År 2011 blev et flot praktikplads år

1. År 2011 blev et flot praktikplads år Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som motormekaniker I forløbet vil du blive uddannet i at servicere og reparere de maskiner der typisk udlejes fra diverse maskinudlejere.

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Skole: Klasse: UU-vejleder: Til eleven I 10. klasse skal du arbejde videre

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD)

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Oplæg 1: 13.00 14.15 Education on demand Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Per Buron Udviklingschef TEC pb@tec.dk Michael Jensen Uddannelseschef, souschef EUD CPH WEST

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse Om uddannelsesmuligheder og vejledning 10. klasse Aug 2013 Program Uddannelsessystemet et overblik Erhvervsuddannelserne EUX 2 uddannelser i én De gymnasiale uddannelser Adgangskrav Uddannelsesparathed

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE aarhustech.dk HVERT ÅR STARTER FLERE END 30.000 PÅ AARHUS TECH Som en af de største erhvervsskoler i Danmark spænder vi vidt

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere