Hvad forklarer udviklingen af de to styringsformer af EUD i de danske og svenske socialdemokratiske regimer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad forklarer udviklingen af de to styringsformer af EUD i de danske og svenske socialdemokratiske regimer?"

Transkript

1 Hvad forklarer udviklingen af de to styringsformer af EUD i de danske og svenske socialdemokratiske regimer? En historisk analyse af aktørernes strategier og intentioner Speciale skrevet af Peter Jakobsen Kjær Aalborg Universitet, Politik og Administration Sommeren

2 English summary Denmark and Sweden are capitalist, corporative, and social democratic regimes. But the vocational educations systems have following quite different paths and been successful in the continuing the reproduction of a very productive labour force which generate wealth for the welfare states. The Swedish vocational education system is based on school education and the Danish system on an apprenticeship contact between the trainee and employer. Two third of the education is in company training and the a third in school. This report explains how the two social democratic regimes came about to develop and support this two, almost, opposite education systems. By having a historical focus on the issue it is possible to understand the development with a class approach. The development is explained by the actors on the labour market and the state all following their specific interests. These interests are both antagonistic to each others as well as shared by them selves. And it is the latter that explains the possibility of the labour movements support to the two education systems. In Denmark it is possible to unite exploitation and securing education of the apprentices at the same time. The petite bourgeoisie is the sole most important provider of vocational educated workers. To keep in business they both have to exploit the apprentices and educate them. By educating them quickly the young people become cheap and highly productive working power compared to the investment the small company pays in wages and more. This is acceptable to the social democratic parties and unions because the corporative regulation of the vocational education allows it to formulate and decide which companies that are allowed to have apprentices and what the school based education must contain. This was made possible by the social democratic party when it shifted path from a parliamentary approach to a corporative path. In Sweden there was never any regulation of the apprenticeship. The unions were vary of a public regulation because it feared a law would led to lowering the wages for the young workers and feared it would lead to young people being exploited harshly without having any guaranties that the apprentices would gain any education from this. In stead the labour movement went their focus on the parliament. The social democrats would become the fore strongest political party nationally as well as locally in the municipalities. That gave them the opportunity to developing the vocational schools and by that they managed to deprivatise the vocational education system. They could secure that apprentices did not become exploited (with out giving them an education in exchange) by bringing in the young to public schools. Away from work which little or no educational value into school with the sole purpose of give them in-school practice, which give the young access to the labour market without further education. This was first practised in the workshops in the 1930 es and later on through the high school system from the late the 60 es. This path was the results of primary the social democratic party which guaranteed this development of this vocational educational system. In Denmark the unions played a stronger role in developing a path which now and historical has had the support of the labour movement. 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Problemformulering 1.1 Fokus for rapporten s Socialdemokratiske regimer s Erhvervsuddannelsernes rolle i Danmark s procent skal have en ungdomsuddannelse s Ny mesterlære s Den tidlige arbejderbevægelses syn på erhvervsuddannelser s Grundlæggende interessemodsætning s Den tidlige socialdemokratiske uddannelsespolitik s Rapportens arbejdshypotese s De svenske ungdomsuddannelser s Idealerne og intentionerne bag det fælles gymnasium s Den erhvervsfaglige diskussion i Sverige s Nye indgange til erhvervsuddannelserne i Danmark s Fra fokus på makroperspektiv til mikroperspektiv s Styring af erhvervsuddannelserne s Svensk offentlig styring s Dansk styring via arbejdsmarkedets parter s Metode og læsevejledning s Fire bud på et svar på problemformuleringen s Et skematisk overblik over undersøgelsesemner s Overgangen fra lavene til det fri arbejdsmarked s Hvad er feudalisme og et lav? s Tekniske skoler oprettes til i Danmark i Sverige s Interessemodsætning mellem håndværk og industri i Danmark s Ingen lærlingelov i Sverige s Opsummering s En arbejderklasse bliver til s Den organiserede danske arbejderbevægelse s Den tidlige arbejderbevægelse s Omgangsskruen og lock-outs s Faglærte og ufaglærte s Septemberforliget s Den svenske arbejderbevægelse s Fagbevægelse og parti s Teori-afsnit s Teori PUKKS s Leverandørerne s To typer aftager-virksomheder s Wintherager s Teori - Erik Christensen s Spilteori Scharpf s Definition af aktørerne s Decoupling og aggregation s Policy Networks s Ensidet, gensidigt og asymmetrisk afhængighed s Arbejdsdelingen indenfor håndværket og industrien s Håndværksproduktion s Industriproduktion s Videnskabsteoretisk afsnit s Merværdi s En opsummering af hvad historisk materialisme er s Basis - definition af produktionsrelationer s Klassebevidsthed s Arbejde og merværdi s Analyse s Arbejderbevægelsens strategi og intentioner s Ræsonnement over spillet mellem klasse interesserne s Debatten i Danmark s Lovforslaget med kommunalt tilsyn afvises s. 52 3

4 8.3.2 Opsummerende s Fokus på uddannelsesaspektet og konkurrence s Inspirationen til det faglige selvstyre s Svensk fokus på tekniske skoler og manglen på lærlingelov s Svensk socialdemokratis succes s Fagbevægelsens organisering i Danmark s De danske fagforeningers strategier s Svensk arbejdsmarked og erhvervsuddannelser s Forbund og strejke s Svensk håndværk gik til grunde politisk set s Den manglende mesterlæres betydning for håndværket i Sverige s Hvorfor vælge en svensk håndværksuddannelse? s Svensk fagbevægelsens forbehold til en lærlingelov s Arbejdsgivernes modstand mod fagforeninger s Den tidlige fagbevægelse s Strejker for fagbevægelsens overlevelse s Ådalen 1937 s Konklusion s Det danske parlamentariske sigte s Ingen svensk lærlingelov s Kommunale værkstedsskoler s Svensk fagbevægelse s. 68 4

5 1.0 Problemformulering Rapporten skal påvise, hvorfor de to erhvervsuddannelsessystemer i Danmark og Sverige har udviklet sig så forskelligt. På nogle punkter har interesserne omkring erhvervsuddannelserne (EUD) haft antagonistisk karakter, på andre punkter har der været interessesammenfald mellem de forskellige aktører med forskellige præferencer for hvad en uddannelse skal indeholdes og forvaltes. For at forklare den historiske udvikling har rapporten fokus på de strategier fagbevægelse og socialdemokrati udvikler og interagerer med over for andre aktører i tilblivelsesfasen af de to erhvervsuddannelsessystemer. 1.1 Fokus for rapporten Erhvervsuddannelsessystemet er en vigtig del af reproduktionen af arbejdskraften, hvorfor stat, arbejderklasse og arbejdsgivere er optaget af dens udvikling. Man kan anlægge den betragtning at arbejderklassens politiske interesse bl.a. er, at opnå faglig, almen viden, social og økonomisk udligning og forsørgelse i tilfælde af lediggang. Det kan en uddannelse hjælpe på vej med. Graver man et spadestik ned i EUD-systemet, vil man opdage at der er forskellige interesser hos grupper af arbejderklassen, og man vil se at arbejdsgiverne også er splittet på området. Det står hurtigt klart, at systemet er konsensusorienteret og præget af en holdning om, at de færdigheder de faglærte skal oplæres i, skal kunne bruges af virksomhederne. Det er i arbejderklassens interesse, at være i beskæftigelse. Det er i erhvervslivets interesse at have konkurrencedygtig arbejdskraft, samt i statens interesse, at have høj beskæftigelse, da værdiøgningen i samfundet, igennem arbejdernes produktion i virksomhederne, gør det muligt at realisere politiske ambitioner som fx velfærdsgoder. I Danmark betaler de unge og samfundet som helhed for deres ungdomsuddannelse over skatten. Lærlingene betaler dog en del af deres uddannelse ved produktivt arbejde på virksomhederne, som de så bytter for en løn og uddannelse i kontraktperioden. Reproduktionen af arbejdskraften bliver bl.a. derfor en del af den økonomiske og politiske kamp mellem arbejder og arbejdsgiver. 1.2 Socialdemokratiske regimer Danmark og Sverige kan klassificeres som socialdemokratiske regimer med universelle velfærdsgoder i centrum. Begge lande har udviklet et luksuøst udbud af goder finansieret over skatterne. Grundtanken bag regimerne er, at alle borgere skal have lige adgang og lige muligheder for at få uddannelse, understøttelse, lægehjælp osv. uanset lønindtægt eller civilstand. Disse 5

6 universelle goder kan karakteriseres under Esping-Andersens begreb de-commodifiction 1, fordi borgerens adgang til goderne, ikke er afhængig af den individuelle evne til at sælge sin arbejdskraft. Det vil sige, at et solidarisk samfund forsøger at afbøje de værste konsekvenser ved kapitalismen, som kendetegnes ved at gøre alt til en vare, som kan købes og sælges. Lærlingeuddannelse er til dels en vare, til dels en gratis offentlig skattefinansieret uddannelse. At denne samfundsindretning kaldes for socialdemokratisk, er fordi man traditionelt i statskundskaben, forbinder disse værdier med den politik socialdemokrati og fagbevægelse har arbejdet for gennem lovgivning i parlamenter eller ved samarbejde med arbejdsgivere på arbejdsmarkedet. Derfor undrer det mig, hvorfor erhvervsuddannelserne ikke er en offentlig opgave, som andre ungdomsuddannelser. Og det undrer mig, at erhvervsuddannelserne er skolebaseret i Sverige. Denne rapport skal give et bud på, hvorfor de to socialdemokratiske regimer har slået kursen ind på to grundlæggende forskelle retninger. Den danske vekseluddannelse og den svenske skolebaseret EUD-system. I Danmark er lærlingeuddannelserne tæt knyttet til arbejdsmarkedet. Her gør arbejderbevægelse sig gældende via de konsensusprægede faglige selvstyre, hvorimod kampen om lærlingenes uddannelse i Sverige er reguleret via Riksdagen og kommuner. Her er klassekampen rykket inden døre. 1.3 Erhvervsuddannelsernes rolle i Danmark Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser (betænkning nr fra dec. 2000) viser, at EUD har mindst et tredobbelt formål: Det er historisk set en specialiseret erhvervskvalificering, som udvikler sig til en bred samfundsmæssig kvalificering, til nu også at give en studieforberedende kompetence for en videreuddannelse 2. Med vekseluddannelsen reguleres uddannelsen af markedspolitiske vilkår, hvad angår indhold i uddannelsen og antallet af optagne lærlinge på virksomhederne og hvad krav der stilles til praktikpladser. Det vil sige, at det paritetiske udvalg på skolen, der afgør om virksomheden kan opfylde kravene til en læreplads, men at kvaliteten af den uddannelse lærlingene får påvirkes af konjunkturerne og styrkeforholdet mellem arbejdsgivere, fagbevægelse, samt staten procent skal have en ungdomsuddannelse Regeringens målsætning er, at 95 procent af en årgang får en uddannelse, mod 80 procent i dag. Ambitionen skal ruste de unge og erhvervslivet til konkurrencen i en globaliseret økonomi. Preislerudvalget, som er sammensat af eksperter og repræsentanter fra DA, LO, KL, Håndværksrådet, 1 Esping-Andersen, The Three Worlds of Welfare Capitalism, Polity Press (Oxford 1990) kap. 2 2 Warring (red.), s. 15, Samfundsborger Medborger, Erhvervsskolernes Forlag (Odense 2004) Bekendtgørelse om de gældende praktik forhold og forholdet mellem lærling, skole og virksomhed 3 Warring (red.), s. 17 6

7 Landbrugsrådet, lærer-, leder- og elevorganisationer samt ministerier, foreslog i februar 2006 følgende 4 : Det offentlige skal sikre, at de unge gennemfører en uddannelse gennem kommunale handlingsplaner, som skal kunne opfange frafaldstruede unge. Grundskolens vejledning skal tilbyde eleven korte brobygningskurser til ungdomsuddannelserne, praktikforløb og mentorordninger. Ambitionen for erhvervsskolerne er overordnet at gøre uddannelsestilbudene mere elev- praksisnær og kompetencevurderes ved uddannelsesstart. Denne strategi skal sikres via private og offentlige arbejdsgivere opretter flere praktikpladser. Et udvalg skal undersøge, hvordan de økonomiske incitamenter for oprettelsen af flere praktikpladser og hvordan niveaudeling af fag kan imødekomme den enkelte elevs behov og forudsætninger. Skolerne skal have større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af mere praksisnære grundforløb for bedre at kunne imødekomme de unges meget forskellige uddannelsesbehov og muligheder. Ved at øge fleksibiliteten i uddannelserne og i de muligheder, der er for at skabe nye aftaler, skal der skabes endnu flere uddannelsesforløb 5. Ifølge en undersøgelse af Håndværksrådet, som repræsenterer små- og mellemstore-virksomheder, hvor hovedparten af de faglærte historisk som i dag uddannes, ser positivt på den ny ordning. I fælge en undersøgelsen af Håndværksrådet overvejer hver tredje håndværksmester, at optage lærlinge på den ny ordning. I februar 2008 er 1810 uge på ordningen af i alt uddannelsesaftaler 6. Det er kun få unge i mesterlære, men antallet er tredoblet siden sin start i Generelt anser håndværksrådet, det for nødvendigt at have fokus på en praktikorienteret vej, hvis regeringens ambition om de 95 procent unge skal have en ungdomsuddannelse Ny mesterlære Med den Ny mesterlære kan lærlingen vælge virksomhedslæring frem for skolebænken det første år af uddannelsen. Et af de bærende argumenter for mesterlæren er, at mange unge er skoletrætte. Et argument som deles både af fagbevægelse og arbejdsgivere. Et andet argument er pædagogisk og lyder, at menneskers evne til indlæring er størst gennem praktisk læring 8. Den Ny mesterlære skal ses som en del af regeringens forsøg på at nedbringe de store frafald i erhvervsuddannelserne. Det er på nuværende tidspunkt umuligt, at afgøre hvor stor en del mesterlæren vil komme til at udgøre af uddannelserne. Dog frygter skolerne mesterlæren af både økonomiske som af 4 Se Fremtidens velstand og velfærd på 5 Pressemeddelelse 3. februar Erhvervsbladet.dk d. 8/5 hentet 7/ Pressemeddelelse fra Håndværksrådet d. 12. juni For den interesserede vil jeg henvise til den halvgamle artikel Det blev en succes fra Magasinet Erhvervsskolen.dk, d. 2. juni Her beskrives det, hvordan praktiske skoleopgaver (Praktikum), fandt anvendelse på deres praktiksted. Skolen havde opbygget samarbejde med 17 virksomheder, hvoraf de 16 havde positive tilbagemeldinger på forsøget og flere virksomheder havde i samråd med eleven allerede forslag til lignende projekter. Det er sådanne erfaringer fra skolebænken, som de unge kunne informeres om, (fortsættes på næste side) inden de fravælger skoleundervisningen pga. skoletræthed eller deres praktiske orientering. 7

8 pædagogiske hensyn. Med taxametersystemet risikerer skolerne at miste penge, fordi mesterlære kan udvikle sig til at omfatte flere end de bogligt svage, som ideen blev solgt på if. Jan Hjort (Dansk Teknisk Lærerforbund). For hver elev der forsvinder ud i mesterlære, forsvinder der også ressourcer fra skolen. Spredes ressourcerne, bliver undervisningen forringet, forklarer han 9. I 2007 var 560 i mesterlære ud af ca unge i erhvervsuddannelse. I år er tallene henholdsvis 1691 ud af unge Den tidlige arbejderbevægelses syn på erhvervsuddannelser 'Den oplyste del af arbejderklassen forstår meget godt, at arbejderklassens og dermed menneskehedens fremtid ganske afhænger af de opvoksende arbejdergenerationers uddannelse. De ved, at frem for alle andre må børnene og ungarbejderne beskyttes imod det bestående systems ødelæggende følger 11. Dette citat fra den 1. Internationales kongres i 1866 viser, at den socialistiske bevægelse tidligt var optaget af uddannelsespolitik, og forstod reproduktionen af arbejdskraften, som en del af kampene for bedre leve- og arbejdsvilkår. Problemet var ikke, at lade børn og unge deltage i samfundsproduktionen, men under hvilke betingelser de deltog i arbejdet. Kritikken gik på hvorvidt de dengang eksisterende tekniske uddannelser faktisk gav de unge et bredt og tilstrækkeligt kendskab til deres fag, for derved kunne stå stærkere på arbejdsmarkedet via en faglig fleksibilitet og sociale kompetencer 12. Her skal det dog påpeges, at kapitalismen ikke nødvendigvis søger en afspecialisering af fagligheden. For kapitalismen er hårde som bløde kvalifikationer vigtige såfremt de kan øge produktiviteten mest muligt. De enkelte arbejdsgivere kan dog indrette produktionen på en måde, der reducerer behovet for høj faglighed. Men omfanget af denne afspecialisering er primært et politisk spørgsmål og kan aflæse empirisk. Det afgørende politiske spørgsmål er, hvorvidt det historisk lykkes arbejderklassen at modvirke kapitalismens forsøg på 'at gøre mennesket disponibelt i absolut forstand for de skiftende krav, arbejdet stiller' Grundlæggende interessemodsætning Den enkelte kapitalist er historisk tvunget til at klare sig i konkurrencen. Det vil sige, at han er nødt til at akkumulere kapital, som han så igen må investere for at øge produktiviteten. Det giver en 9 Erhvervsbladet.dk, Mesterlære hitter hos de unge, 23. januar I samme artikel henvises der i øvrigt til gratisavisen Urban, som skriver, at der pr. 1. januar 2008 er indgået 2250 mesterlære-aftaler. Men jeg vil holde mig til det officielle tal på 1691 som fremgår fra 10 EUD praktikpladssituationen ultimo januar Marx citeret i; Mathiesen, Uddannelse og produktion, Munksgaard, KBH, s , Fx kan sociale kompetencer være kendskabet til rettigheder som fagforening og efteruddannelse m.m. 13 Marx citeret i; Mathiesen, Uddannelse og produktion, Munksgaard, KBH, s. 17,

9 grundlæggende interessemæssige modsætning mellem (løn)arbejder og kapital. En interessemodsætning som er betinget af den kapitalistiske produktionsproces dobbelthed. Dels en arbejdsproces, hvor arbejderen fremstiller en vare via bearbejdningen af et materiale eller råstof, ved hjælp af værktøj eller maskine. Dels den økonomiske proces, som er de investeringer kapitalisten gør i produktionen (indkøb af materialer, maskiner og selve arbejdskraften). Kapitalisten er derfor interesseret i, at udforme arbejdsprocessen så den giver mest mulig profit til geninvesteringer. Det kan ske via øget udbytning af arbejderne via hårdere arbejde (fx øget tempo eller længere arbejdstid) og/eller indførelsen af teknologi, som kræver færre faglige kvalifikationer i arbejdsprocessen, og derfor billigere at købe for kapitalisten. Og det kan gøres ved at indrette produktionen sådant at faglærtes kvalifikationer kan skabe mere værdi end ufaglærte i kraft af deres kvalifikationer Den tidlige socialdemokratiske uddannelsespolitik Arbejderbevægelsens reformkrav har historisk været tæt knyttet til den konkrete kamp for bedre arbejds- og levevilkår, herunder uddannelsespolitikken 15. Politikken skulle dengang som i dag sikre arbejderne klassebevidsthed og de nødvendige eller bedst mulige arbejdskvalifikationer. Skolepolitikken som Mathiesen tager udgangspunkt i, er det tyske socialdemokratis politik. Et parti som danske socialister og socialdemokrati hentede megen inspiration fra. Fra slutningen af 1800 erne udviklede det tyske socialdemokrati en uddannelsespolitik med tre hovedkrav: religionsundervisningens afskaffelse, obligatorisk folkeskole og gratis undervisning 16. Målet var at staten skulle overtage uddannelsen. Den skulle foregå i heldagsskoler og være gratis. Staten skulle sørge for forplejning af eleverne på skolerne. Som forsvar mod børnearbejde skule de unge sikres obligatorisk undervisning til de var 18-årige. Andre forslag var kravet om fx enhedsskole, børnehaver, fritidshjem, øget forældre- og lærerindflydelse i skoleforvaltningen 17. De danske socialdemokrater havde mere fokus på sociale hindringer. Den sociale elendighed blandt arbejderbørnene gjorde udbyttet af skoleuddannelsen lille, mente de. Det skulle bl.a. 14 Mathiesen, s , Uddannelse og produktion, Munksgaard (København 1976) 15 Mathiesen, s De mere konkrete kampe, var fx strejker og lock-outer fokus var på de umiddelbare arbejdsforhold, primært om løn og forsvaret for at kunne danne fagforeninger. Denne del af arbejderbevægelsens skabelse vendes der tilbage til nedenfor. 16 Mathiesen, s Religiøse kræfter i den tidlige fagbevægelse var stærke. Det kan forklare, at religionsundervisning havde sit eget punkt. Kristendom prædiker ofte imod strejker som kampmiddel. Først og fremmest fordi den ikke anerkender socialisters holdning om at samfundets er opdelt i antagonistiske forhold. Med andre ord, at socialismen ikke er nødvendig. 17 Mathisen, s

10 afhjælpes ved at forsinke sortering af børnene og deres valg af uddannelse 18. Gymnasieundervisningen skulle læne sig op ad det praktisk liv og faget stil skulle have afsæt i de (håndværks)fag de unge blev undervist i. En skole for de havde også tilslutning fra DSF (datidens LO) 19. Fagbevægelsen ønskede desuden oprettelsen af værkstedskoler i stedet for mesterlæren. Senere krav, til en fælles ungdomsuddannelserne, har fx været forslaget om en 12-årig enhedsskole. (Højby-skitsen). Forslaget skulle sikre den unge et højt alment uddannelsesniveau med muligheden for at skifte mellem uddannelserne. Denne enhedsskole ligner i øvrigt, den nuværende svenske ungdomsuddannelse. Her er gymnasium og erhvervsuddannelserne samlet. Tanken om enhedsskolen dukker dog fortsat op med jævne mellemrum i den danske debat. Så sent som i sommeren 2006, slog socialdemokraterne til lyd for, at de principielt fortsat støtter enhedsskolen (Politiken 14. juni 2006). Opsummerende kan det slås fast, at socialdemokrati og fagbevægelse tidligt ønsker enhedsskoler og værkstedsskoler. De idealer kan genfindes i den svenske med fællesungdomsuddannelse og tilhørende skolebaseret, men ikke i ungdomsuddannelserne i Danmark. Denne undren er en del af motivationen for at undersøge, hvordan de to styringsformer er blevet til. Rapportens problemstilling lyder: Hvad kan forklare, at de to socialdemokratiske regimer udvikler to grundlæggende forskellige styringsformer af erhvervsuddannelserne for de unge? 2 Rapportens arbejdshypotese For at forklare de to spor for erhvervsuddannelser, er det nødvendigt at se på den historiske tilblivelsesproces. En proces, som ikke er idealistisk, men materielt funderet. En proces der udtrykker, hvordan aktørerne med interesse for erhvervsuddannelserne har interageret og følgelig fundet en brugbar sti. Uenighederne slutter naturligvis ikke med den valgte sti. Erhvervsuddannelserne er et politisk spil, og den aktuelle danske og svenske diskussionen om praktik eller ligefrem mesterlære nedenfor, viser, at udviklingen ikke er stoppet med de to styringsspor. Men det fælles socialdemokratiske ophav og strategier, som resulterede i vidt forskellige spor, kan med fordel besvares ved at undersøge, hvorfor styrerformerne oprindeligt blev til. Ved at undersøge baggrundene for de strategier de to socialdemokratier og fagbevægelser følger 18 Mathiesen, s Mathiesen, s

11 i det politiske spil, med andre aktører, skal svaret på problemformuleringen findes. Rapporten har så at sige, to ben den følger. En undersøgelse af den parlamentariske situation og en undersøgelse af forholdene på arbejdsmarkedet. Nedenfor følger en kort gennemgang af de to erhvervsuddannelsessystemer og debatten omkring uddannelserne. Det gøres for at vise ligheder og i særdeleshed, forskellene mellem de to systemer. 2.1 De svenske ungdomsuddannelser I Sverige er de erhvervsuddannelserne og de mere teoretiske studieforberedende uddannelser, slået sammen i en gymnasial uddannelse. Næsten alle unge fortsætter fra folkeskolen til gymnasiet, som er opdelt i 19 nationale programmer med en varighed af 3 år. Det er tale om i alt unge fordelt på de tre år, hvoraf ca. de vælger linier som peger i retning af en erhvervsuddannelse. Skolerne har en række obligatoriske almene fag for alle linier. Staten forventer at fremtidens arbejdsmarked vil kræve nye og støtte kundskaber, hvorfor ambitionen er at sikre alle unge en ungdomsuddannelse. Der diskuteres i disse år, om linieuddannelserne på gymnasierne skal reduceres og gøres mere akademiske 20 den anden diskussion omhandler indførelsen af mere praktiknære erhvervsuddannelser. Og den vil blive taget op her, fordi den politisk er mest aktuel, med de tiltag den borgerlige regering har sat i værk. Efter veloverstået slutbetyg er den unge parat til at indtræde læse videre eller tage på arbejdsmarkedet og sælge sine faglige kvalifikationer til højest bydende. Den unge er ikke faglært i dansk forstand efter gymnasiet. En faglært arbejder defineres af den gældende overenskomst mellem fagforening og arbejdsgiver. Typisk tildeles en arbejder titlen faglært efter 8-10 års erfaring i faget. 2.2 Idealerne og intentionerne bag det fælles gymnasium De bærende (socialdemokratiske) idealer i det svenske gymnasium, omhandler begreber, som individets frihed, solidaritet, ligestilling og læring om demokrati danner det værdimæssige grundlag 21. Undervisningen er kursus-orienteret med modulering af uddannelserne for at imødekomme ændringer i arbejdslivet. Det giver kommunerne mulighed for at fokusere på lokale erhvervsbehov Olofsson, s , Svensk Yrkesutbildning, SNS förlag (Stockholm 2005) 21 Lpf 94, Skoleverket.se (opdateret t.o.m. SKOLFS 2006:24) 22 Abrahamsson, s. 64, Cedefob (1999), Vocational Education and Training in Sweden 11

12 Samtlige svenske kommuner er forpligtet til at udbyde gymnasieuddannelse for sine unge, dog ikke samtlige nationale programmer. Der er 641 (1997) gymnasier i Sverige. Af dem har halvdelen under 200 elever. 75 skoler udbyder alene det individuelle program, andre skoler udbyder en eller to linier med fokus på en bestemt erhvervssektor. Det er almindeligt de steder store virksomheder dominerer området 23. Virksomheder kan også udbyde gymnasieuddannelsen. Kontrolinstansen er stat og kommuner. 2.3 Den erhvervsfaglige diskussion i Sverige Diskussionen centrerer sig om overgangen fra skole til arbejdsliv. To forslag skal lette overgangen fra grundskole og gymnasium til arbejdslivet. I Sverige formår en restgruppen på ca unge ikke at gennemføre gymnasiet. For at hjælpe de unge til en uddannelse udvides grundskolen med et frivilligt tiende år, hvor der bl.a. arbejdes på kontakt til virksomheder der vil indgå en lærlingekontrakt med den unge og lette overgangen til arbejdsmarkedet 24. Det er nyt med en lærlingeuddannelse. En sådan har ikke eksisteret i en systematiseret form siden 1970 erne. Kritikken fra erhvervslivet lyder, at de unge ikke besidder tilstrækkelige fagkundskaber til arbejdet. Hertil skal reformen af gymnasiet (GY-09) forsøge at afhjælpe de unges problemer med overgangen fra gymnasiet til arbejdsmarkedet. Gymnasie-reformen (GY-09) forventes iværksat fra efteråret Gymnasiet fremover skal have 3 hovedretninger. Gymnasieretning med sigte på de videregående uddannelser (Högskole), en retning for Yrkesksamen (skolebaseret erhvervsuddannelse) samt lærlingeuddannelse, som det nye 25. Fokus på lærlingeuddannelse lader til at være en trend i svensk uddannelsesforskning i dag. I min gennemsøgning af litteratur, er jeg næsten kun stødt på forskere, som er fortalere for lærlingeuddannelse. Et eksempel på dette, er følgende debatindlæg, som opsummerer nogle af de problematikker med overgangen fra skole til virksomhed traditionelt har været forbundet med. Olofsson og Pettersson fra Lunds universitet samt Anders Olshov, chef for Øresundsinstituttet mener, at lærlingeforholdet skal reguleres ved en kontrakt og arbejdsmarkedets parter skal have mere indflydelse på styringen af uddannelserne. Og de henviser til Danmark som eksempel. En svensk udgave af elevrefusion skal gøre det økonomisk muligt for arbejdsgivere at indgå en kontrakt. Dog erkender de, at mange svenske virksomheder er så specialiseret, at virksomhederne 23 Abrahamsson, s. 61, Cedefob (1999), Vocational Education and Training in Sweden 24 Riksdag & Departement, Sveriges politska nyhetstidning, 27/ Pressemeddelelse fra Regeringskansliet, 5/ Utbildningsdepartementet 12

13 ikke kan give de unge en bred vifte af kvalifikationer og at erhvervslivet savner erfaring med uddannelse af lærlinge 26. Den ny gymnasiereform i Sverige træder i kraft fra efteråret Udredningen 27 som blev offentliggjort 31. marts i år peger på to skelsættende forhold; indførelsen af lærlingeuddannelse og en afsluttende studentereksamen. Forsøgsordning gælder fra ). Halvdelen af uddannelse skal foregår på virksomhed 28. I dag udgør den private praktiktid 15 uger (APU, Arbetsplatsförlagd utbildning). Af de 19 nationale programmer er de 14 fagligt orienteret 29 : 2.4 Nye indgange til erhvervsuddannelserne i Danmark En erhvervsuddannelse tager almindeligvis 2-4 år og er baseret på vekseluddannelse. Uddannelserne er opdelt i et grundforløb og hovedforløb. To-tredjedel af uddannelse forgår i virksomhed, resten på skole, heraf vekseluddannelse. Uddannelserne afsluttes med tvungne prøver. Men den Ny mester lære kan grundforløbet erstattes af virksomhedsoplæring. (BEK nr. 397). Fra sommeren 2008 udbydes 12 indgange til en erhvervsuddannelse 30. Den pædagogiske tilgang er baseret på modulisering, individualisering og kompetencer m.m 31. Med Lov nr. 561 samles alle erhvervsuddannelser under samme lov. I Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser lægges der vægt på følgende: 1) give de unge mod på uddannelse. Det skal ske gennem flere valgmuligheder af uddannelser, samt trindeling og afstigningsmuligheder for de unge. Dette kan ses som en forlængelse af regeringens ambition, om at 95 % af en årgang skal have en uddannelse. 26 Göteborgs-posten, 11/ Pressemeddelelse 1. april I Sverige opereres der med pointinddelt årsværk. De unge skal vælge fag hvoraf mindst halvdelen af pointene tages i virksomheden. 29 De 5 boglige programmer leder mod universitetet (Højskole). De 14 faglige programmer er: Bygg o-ch anläggningsteknik, Djurhållning och Naturbruk, El- och Energiteknik, Flygteknik, Fordon och Transporter, Handel och administrativ service, Hantverk, Hotell och Turism, Industriell teknik, Ledarskap och Friskvård, Restaurang och livsmedel, Sjöfartsteknik, VVS-, Klimat- och Fastighetsteknik, Vård och Omsorg 30 Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Bygnings- og brugerservice, Dyr, planter og natur, Krop og stil, Mad til mennesker, Medieproduktion, Merkantil, Produktion og udvikling, Strøm, styring og it, Sundhed, omsorg og pædagogik, Transport og logistik 31 Knudsen, s. 3, De seneste 20 års reformer i erhvervsuddannelserne, Arbejdsliv nr. 4,

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene

Læs mere

Videre uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes dilemmaer i nordisk perspektiv.

Videre uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes dilemmaer i nordisk perspektiv. Ny Viden om Erhvervsuddannelser 2017 NVE konferencen 2. 3. marts 2017 i DGI byen. Overgange ind i og igennem erhvervsuddannelserne Videre uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Har erhvervsuddannelserne en fremtid?

Har erhvervsuddannelserne en fremtid? Christian Helms Jørgensen DPT møde d. 28.2.2012 Roskilde om erhvervsuddannelserne Universitet Dansk pædagogisk tidsskrift Temanummer om erhvervsuddannelse DPU d. 28. februar 2012 Har erhvervsuddannelserne

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE?

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? V. CHRISTIAN VESTERGAARD SLOTH OG JOHANNE GRØNDAHL GLAVIND, EPINION 1 KILDE: EPINION, 2015 2 PRÆSENTATION Hvordan klarer Danmark sig i forhold

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Fastholdelse og frafald Forskningsresultater som afsæt for nytænkning? 18. 19. april

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system.

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik

Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik Uddrag fra rapporten Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik Christian Helms Jørgensen & Ida Juul Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed til erhvervsuddannelserne

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse: Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse MED HÅND OG ÅND Om arbejdsmarkedet og uddannelse 2 Indholdsfortegnelse Forord, s. 4 Jeg tog fejl, s. 7 Mangler kendskab til arbejdsmarkedet, s. 13 Ikke kun et spørgsmål om uddannelse, s. 17 Favoriserer

Læs mere

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Social- og Sundhedsskolerne i Region Syddanmark samt Region Syddanmark og kommuner i Region Syddanmark har med interesse modtaget

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Den danske gymnasielov 2005

Den danske gymnasielov 2005 Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne

Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne Dialogkonference dansk-norsk Tirsdag d. 4. juni 2013 Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne Årsager til det stigende frafald i erhvervsuddannelserne Nogle indsatser mod frafald Andel afbrudte forløb

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen BKF

Børne- og Kulturchefforeningen BKF Udviklingstendenser på vejledningsområdet set i lyset af kommunalreformen, globaliseringsrådets arbejde, regeringens velfærdsudspil og Preislerudvalgets forslag Oplæg om ungestrategi til UU Vestsjælland

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne 3. juli 2012 ARTIKEL Af David Elmer Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne De unge deler sig i to grupper: Dem med de høje karakter vælger gymnasiet, og dem med de lave vælger

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Praksispilot en uddannelse i praksis

Praksispilot en uddannelse i praksis Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 148 Offentligt November 2011 Praksispilot en uddannelse i praksis Hvem står bag ideen? II R Information er et rådgivningsfirma, der ejes af Lars

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Kombinationsprojektets netværksseminar den 25.- 26. oktober 2011 DGI-Byen Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Trin og niveaudeling Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme April/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. IMPLEMENTERING AF TRIN

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Regeringsudspillet Tro på dig selv det gør vi

Regeringsudspillet Tro på dig selv det gør vi Regeringsudspillet Tro på dig selv det gør vi Produktionsskoleforeningens anbefalinger Regeringen har nu fremlagt deres udspil, Tro på dig selv det gør vi, hvor de lægger op til at etablere en ny Forberedende

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Ansæt flere elever det lønner sig

Ansæt flere elever det lønner sig Ansæt flere elever det lønner sig inspiration til skoler, uddannelsesinstitutioner og styrelser på Undervisningsministeriets område Forord Som led i den politiske aftale om fremtidens velstand og velfærd

Læs mere