Århus Kommune Organisering af it-drift. Projektgrundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Århus Kommune Organisering af it-drift. Projektgrundlag"

Transkript

1 Århus Kommune Organisering af it-drift Projektgrundlag Rambøll Management den 16. september 2005

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Vision, mål og principper for it-drift Vision for it-drift i Århus Kommune Målsætninger og principper 5 3. Århus Kommunes nye it-organisation It-organisationens tre hovedelementer Placering af it-opgaver i den kommunale organisation IT i forretningsenhederne It-opgaver i det fælles it-driftscenter It-strategiske opgaver Helpdesk-system og indførelse af ITIL-baserede processer Det kundemæssige samarbejde mellem forretningsenhederne og det fælles it-driftscenter It-medarbejderne i den nye it-organisation Finansieringsmodel og placering af det økonomiske ansvar for it Handlingsplan for implementering af den nye it-organisation Overordnet plan for projektet Organisering af projektet Nytteværdibetragtninger Aktiviteter i projektet 22 Bilag - Udkast til funktionsbeskrivelse af 29

3 1. Indledning Efter afgørelse af projektkonkurrencen i juni 2005 vedr. videreudvikling af decentral it-drift i Århus Kommune har der været gennemført drøftelser om konkurrenceforslaget mellem Rambøll Management og Århus Kommune. I disse drøftelser har kommunens it-udvalg deltaget, suppleret med repræsentanter fra it-medarbejderne. Formålet med drøftelserne har været at komme frem til et projektgrundlag, der med udgangspunkt i konkurrenceforslaget er justeret, nuanceret og konkretiseret i et samarbejde mellem kommunen og Rambøll Management. Drøftelserne har især drejet sig om at få tydeliggjort snitfladerne mellem forretningsenhederne og det fælles it-driftscenter, og herunder at få klarlagt, hvilke it-opgaver der fortsat skal varetages i forretningsenhederne. Resultatet af disse drøftelser er sammenskrevet med en række elementer fra det oprindelige konkurrenceforslag til det, der nu foreligger som et projektgrundlag for videreudvikling af decentral it-drift i Århus Kommune. Hensigten med projektgrundlaget er således, at det kan indgå som bilagsmateriale i den forestående beslutningsproces i kommunen, og at det efterfølgende ved realiseringen af projektet kan fungere som projektgrundlag. Om projektgrundlagets form og indhold Projektgrundlaget er udformet på et niveau, hvor det fastlægger principper, mål og retningslinjer for etablering af et fælles it-driftscenter. En række forhold i projektet vil efterfølgende skulle konkretiseres og detailbearbejdes i forbindelse med realisering af projektet. Dette gælder f.eks. forhold vedrørende: De konkrete planer for overdragelse af it-opgaver til det fælles itdriftscenter fra de enkelte magistratsafdelinger, og hvilke itmedarbejdere der skal følge med flytning af opgaver. Udarbejdelse af en fremadrettet model for økonomi og omkostningsfordeling mellem det fælles it-driftscenter og forretningsenhederne. Fastlæggelse af det præcise snit mellem det fælles it-driftscenter, forretningsenheder og systemejere i forhold til varetagelse af supportopgaver. Det skal bemærkes, at projektet ikke berører de eksisterende samarbejdsflader mellem kommunen og dets eksterne leverandører af it-systemer og driftsydelser. Projektplanen for realisering af projektet beskriver, hvordan det vil være muligt at etablere en hurtig start med et stort volumen i det fælles itdriftscenter primært baseret på gældende principper og opgavevaretagelse samtidig med at intentioner og principper fra projektforslaget gradvis realiseres. 1

4 Præsentation af indholdet i projektgrundlaget: Efter denne indledning følger i afsnit 2 en beskrivelse af projektets vision, mål og overordnede principper. Det bærende princip er, at kommunens forretningsenheder holder fokus på at opnå nytteværdi gennem itanvendelsen og oplever it-ydelser som varer, der kan købes i veldefinerede mængder og kvalitet. Afsnit 3 gør rede for principperne for, hvor it-opgaverne skal varetages opdelt mellem it-opgaver i forretningsenhederne og it-opgaver, der skal varetages på fælles niveau. Afsnittet indeholder endvidere principper for organisering og for håndtering af it-drift og -support baseret på ITILrammeværket. Organisering af projektet og handlingsplan er beskrevet i afsnit 4. Her beskrives henholdsvis en foreløbig organisering af projektet og de indledende aktiviteter, der kan gennemføres i efteråret Der beskrives desuden en mere blivende projektorganisation, som kan etableres primo og en handlingsplan for aktiviteter i. Der skal efterfølgende udarbejdes konkrete handlingsplaner for årene 2007 og Som bilag er beskrevet et udkast til funktionsbeskrivelse for lederen af det fælles it-driftscenter. 2

5 2. Vision, mål og principper for it-drift Projektet har som mål, at skabe en it-organisation, som i forhold til professionalisme og effektivitet er på niveau med markedets bedste leverandører, og som i forhold til forretningsforståelse og fleksibilitet er på et højere niveau, end hvad markedet kan tilbyde. Af de forretningsmæssige værdier som tilstræbes opnået med projektet skal der især fremhæves: Et forstærket fundament for og en organisatorisk understøttelse af, at der bliver etableret fælles sammenhængende it-løsninger på tværs af kommunen og over for borgere og virksomheder. En professionel it-organisation med et fagligt stærkt it-miljø, som kan sikre kommunens fortsatte it-udvikling og være i stand til at levere itydelser på højt fagligt niveau. En serviceorienteret it-organisation, som har tilstrækkelig volumen til at honorere kommunens stadig stigende krav om veludbyggede itserviceløsninger. Kommunens forretningsenheder vil fortsat være ansvarlige for at anvende og nyttiggøre it. Det forudsætter, at der i forretningsenhederne findes kraftfulde, forretningsmæssige it-kompetencer og udviklingsenheder, der kan understøtte forretningsenhedernes udviklingsbehov, varetage systemejerskab og lokalt supportere anvendelsen af systemerne. Forretningsenhederne fritages for at skulle forholde sig til it-teknik og systemdrift ud over på det forretningsmæssige plan. Til gengæld vil de kunne trække på tekniske og driftsmæssige kompetencer og erfaringer fra kommunens fælles it-organisation. 2.1 Vision for it-drift i Århus Kommune It-drift og -service er et betydningsfuldt element for realiseringen af Århus Kommunes ambitioner, visioner og planer for, hvordan kommunen skal udvikle sig. Dette afsnit opstiller og begrunder en vision for it-drift. En vision, der ser på it-drift fra et forretningsstrategisk synspunkt, og som på det interne plan kan kommunikeres til medarbejdere, ledere og it-medarbejdere. En vision med et klart sigte på at nå nytteværdiforbedringer i forretningen samt kvalitetsog effektivitetsløft. En visionen, der kan kommunikeres såvel eksternt som internt og give tillid til kontinuerlig realisering af de ambitioner for digitale services, der udvikles i kommunens forretningsområder. 3

6 Visionen for it-drift i Århus Kommune Forretningsenheder holder fokus på at opnå nytteværdi gennem itanvendelsen og oplever it-ydelser som varer, der kan købes i veldefinerede mængder og kvalitet Borgere, virksomheder, samarbejdspartnere og leverandører møder til stadighed ekspertise og professionalisme i it-forhold Brugere oplever it-ressourcer som en forsyningsydelse tilsvarende el og vand Visionen har konsekvenser såvel for de organisatoriske enheder, der skal modtage og anvende it-ydelser, som for de enheder, der skal producere itydelserne. Forretningsenhederne Ingen ledende medarbejder skal have som opgave at drive it-systemer. Det ledelsesmæssige ansvar i forretningsenhederne skal knyttes til at definere behov for ydelser og indgå aftaler på den ene side og sikre optimal organisatorisk udnyttelse af it-ressourcer og skabelse af nytteværdi på den anden side. Det fordrer, at it-ydelserne standardiseres og leveres med en høj grad af professionalisme og kontinuitet, således at kunderne aldrig tvivler på kompetencer, kvalitet og forsyningssikkerhed. Det giver de optimale muligheder for at fokusere på udviklingsperspektiver i forretningen. Borgere, virksomheder, samarbejdspartnere og leverandører En stor kommune kan ikke drives uden meget tætte relationer til omverdenen såvel ved produktion af de primære ydelser som for it-funktionen. Udbuddet af digitale services til borgere og virksomheder vil kræve itkompetencer såvel i forretningsenheder som i it-funktionen. Stabile services, visionære udviklingstiltag, veldefinerede snitflader og kvalificerede medarbejdere skal sikre, at borgere og virksomheder aldrig er i tvivl om Århus Kommunes høje kvalitet på det digitale felt. Da Århus Kommune benytter flere leverandører af it-ydelser, skal itdriftsorganisationen have speciel opmærksomhed på at sikre bedst mulig sammenhæng mellem alle it-driftsydelser. Brugere Brugerne i Århus Kommune skal ikke besidde specielle tekniske eller systemmæssige kompetencer for at anvende it. Kompetencerne skal knyttes til anvendelse af it i snæver sammenhæng med de primære opgaver, som den organisatoriske enhed løser og et indgående kendskab til de processer, der udløser kvalificeret service og support. 4

7 2.2 Målsætninger og principper Følgende målsætninger og principper skal være bærende for projektet: Evolutionært udviklingsforløb med klar retning Den nye it-organisation skal realiseres i et evolutionært udviklingsforløb, hvor kommunen gradvis over en 3-årig periode til 2008 udvikler og professionaliserer sin it-organisation baseret på kommunens gode erfaringer og suppleret med best practice fra andre organisationer Stærk, lokal forretningsmæssig it-organisation Den nye it-organisation skal fastholde, at kommunens forretningsenheder er de ansvarlige for at anvende it og for at udvikle forretningsenhederne med en så god nyttiggørelse af it som muligt. Dette forudsætter, at der i forretningsenhederne findes kraftfulde, forretningsmæssige udviklingsenheder, der kan understøtte forretningsenhedernes udviklingsbehov samt varetage systemejerskab og support i forhold til at anvende it It-behov tilgodeses gennem servicetilbud og præcise aftaler Forretningsenhedernes behov for it-ydelser i form af drift og support skal dækkes af professionelle enheder og være baseret på et klart aftaleforhold mellem forretningsenheden som bestiller af ydelserne og it-enheder, der leverer og udfører ydelserne Styrkelse af den fælleskommunale digitale udvikling Den nye organisation skal formå at bidrage med en markant indsats for udvikling af tværgående digitale serviceløsninger til borgerne og i forhold til interne processer samt understøtte, at digital forvaltning gennemføres og koordineres i hele kommunen Etablering af en effektiv og professionel it-driftsenhed Den nye it-organisation vil indebære, at kommunens lokale it-driftscentre samles i én organisation, som på den mest effektive og kompetente måde vil være i stand til at tilbyde forretningsenhederne drifts- og serviceydelser på højt professionelt niveau, baseret på principper om service management Understøttelse af en it-arkitektur, som er kendetegnet ved integration og standardiseringer Den nye it-organisation skal understøtte udvikling af en sammenhængende it-arkitektur på tværs af kommunens it-systemer og it-infrastruktur og skabe øget standardisering inden for platforme og systemer 5

8 3. Århus Kommunes nye it-organisation 3.1 It-organisationens tre hovedelementer Fokus i projektkonkurrencen har været it-drift, og hvordan denne skal organiseres og varetages fremover. It er imidlertid mere end it-drift. Derfor skal det indledningsvis slå fast, at kommunens fremtidige it-organisation vil skulle bygge på tre elementer, som alle er nødvendige enheder i den samlede itorganisation. De tre elementer er: 1. It i forretningsenhederne 2. Det fælles it-driftscenter 3. Enheder, der varetager fælles it-strategiske funktioner It i forretningsenheder It-driftscenter It-strategiske enheder Figur: Den tredelte it-organisation 3.2 Placering af it-opgaver i den kommunale organisation Placering af it-opgaver mellem ovennævnte tre enheder skal følge hovedprincipperne: 1. It-opgaver, som har direkte relation til en forretningsenhed, skal fastholdes på det forretningsmæssige niveau. 2. Øvrige it-opgaver af driftsmæssig og teknisk karakter, som ikke har samme binding til forretningselementerne, skal varetages i fællesskab. 3. It-strategiske spørgsmål vedr. fælles it-arkitektur, standardisering samt systemejerskab for tværkommunale systemer varetages i fællesskab. Kendetegnende for de lokalt forankrede it-opgaver er deres direkte tilknytning og bidrag til forretningen. Kendetegnende for de it-opgaver, som varetages fælles er et tværkommunalt perspektiv, it-faglighed og forretningsforståelse samt serviceorientering. 6

9 Principskitse for fordeling af ansvar og it-opgaver i kommunen Forretningsenhederne Fælles niveau Strategi og planer for digital udvikling i forretningsenheden It-drift, teknisk support og it-service Brugeradm. og licensadm. Gennemførelse af digitale forandringsprojekter og nyttiggørelse af it Vedligeholdelse og udbygning af systemer og it-infrastruktur Systemejer for fagsystemer Anskaffelse, udvikling, test, anvendelse og support Ansvar for superbrugere og varetagelse af den anvendelsesmæssige support Fælles it-strategi og planer fo tværgående digital udvikling It-arkitektur, teknisk infrastruktur og standardisering Systemejer for tværkommunale systemer Udgangspunktet for den organisatoriske løsning for it-området er ovennævnte principskitse. I det følgende beskrives de opgaver og kompetencebehov, der for nuværende sigtes mod. Det skal præciseres, at den konkrete afgrænsning skal fastlægges i den forestående proces, samt at udfyldelsen af roller og opgaver vil ske gradvis gennem omlægningsperioden. 3.3 IT i forretningsenhederne Forretningsenhedernes it-opgaver kan opdeles i forhold til 1) varetagelse af forretningsenhedernes opgaver og udvikling af forretningsenhederne og 2) varetagelse af systemejerskab for fagsystemer Opgaver i forhold til forretningsenhedens almindelige drift og udvikling Ansvar for at anvende og nyttiggøre it i forretningsenheden o at it understøtter arbejdsprocesserne o at forretningsenhedens ydelser og viden gøres tilgængelig digitalt o at tværgående kommunikation intern og ekstern understøttes af digitale løsninger o at medarbejderne har de nødvendige færdigheder til at anvende it o at der opnås den ønskede effekt med it, og at denne realiseres Ansvar for at udvikle forretningsenheden i forhold til at tage ny teknologi i brug o at være opmærksom på nye teknologiske muligheder for at udvikle forretningsenheden o at udarbejde strategier og planer for udviklingen i forretningsenheden og dens brug af digitale løsninger Ansvar for dataanalyser og tilvejebringelse af ledelsesinformation Ansvar for at etablere en supportorganisation i form af superbrugere, som understøtter medarbejdernes brug af it-løsninger i overensstemmelse med serviceaftaler med fælles Service Desk. 7

10 3.3.2 It-opgaver i forretningsenhederne i forbindelse med varetagelse af systemejerskab Systemejerskabet for fagsystemer vil skulle placeres i de forretningsenheder, hvor systemerne fagligt har tilknytning. Anskaffe og implementere nye fagsystemer o Kravspecifikation og udbud o Varetagelse af systemudviklingsopgaver o Test af nye løsninger o Integrering af nye fagsystemer med øvrige it-løsninger o Implementering, herunder tilpasning til arbejdsgange, brugerdokumentation, uddannelse af medarbejdere Ansvar for fagsystemernes løbende anvendelse, drift og udvikling o Opfølgning på driften af systemerne og aftalerne herom (systemdrift vil blive varetaget af det fælles it-driftscenter eller af eksterne parter) o Vejledninger, support til og uddannelse af brugerne af fagsystemerne såvel i egen organisation som i øvrige enheder, hvor systemet anvendes o Gennemførelse af systemrevision o Behov for løbende udvikling og versionsopgradering o Test og implementering af ny funktionalitet Ansvar for fagsystemernes data o Den brugermæssige sikkerhed af data (adgange og brugerrettigheder) o At data er valide og konsistente o At systemets data gøres tilgængelig og formidles til relevante brugere og interessenter It-kompetencebehov i forretningsenhederne Digital ledelse på alle ledelsesniveauer i forretningsenhederne vil tilstedeværelse af digital ledelse være kritisk. Digital ledelse indebærer i korthed evnen til at varetage opgaver i tilknytning til forretningsenhedens drift og udvikling og brug af it, herunder at lederen har forståelse for, hvordan digitale løsninger kan udvikle forretningsområdet og bruges offensivt i medarbejder- og organisationsudvikling. Systemforståelse, udviklingskompetencer og kompetencer til samarbejde med it-driftscenter disse kompetencer er centrale ved varetagelse af systemejerskab for fagsystemer. Fagsystemerne spænder vidt teknologisk og anvendelsesmæssigt. I nogle tilfælde kan systemejerskabet varetages af en enkelt/nogle få nøglemedarbejder. I andre tilfælde vil der skulle etableres en egentlig organisation med dybere it-kompetencer omkring et fagsystem. Leverandørstyring fagsystemer leveres primært af eksterne leverandører. Det kræver kompetencer i anskaffelse/udbud, kontraktindgåelse og kompetencer i den løbende styring af leverancer hvad enten disse leveres af eksterne leverandører eller af interne enheder i kommunen. Projektkompetencer både i forhold til forretningsenhedernes generelle udvikling og i forhold til projekter omkring fagsystemerne og deres udvikling er kompetencer i projektledelse og i projektarbejde påkrævet. 8

11 3.3.4 Organisering af it-opgaverne i forretningsenhederne Organisering af it-opgaverne i forretningsenhederne forventes at variere fra enhed til enhed. I forhold til den generelle anvendelse og udnyttelse af it forventes nogle forretningsenheder at etablere stabsfunktioner eller sekretariatsfunktioner, som har ansvaret for udvikling og organisering i mere bred betydning end blot it. I andre enheder vil det blive en del af den almindelige ledelsesopgave at håndtere it. Tilsvarende vil opgaven med varetagelse af systemejerskab variere fra fagområde til fagområde. Varetagelse af systemejerskabet vil variere fra enkeltpersoner til egentlige sekretariatsfunktioner omkring et systemejerskab. 3.4 It-opgaver i det fælles it-driftscenter Følgende er en oversigt over it-opgaver, der for nuværende forventes varetaget i det fælles it-driftscenter efter fuld implementering. Det angår ikke opgaver, som er placeret hos eksterne drifts-leverandører: It-driftsmæssige opgaver o Drift af fagsystemer og tværgående kommunale systemer (serverdrift) o Drift af kommunens telefoniløsninger o Drift og overvågning af det interne it-netværk og netværkskomponenter i kommunen o Drift af pc er, printere og øvrig lokalt it-udstyr o Drift af sikkerhedsløsninger (firewall, virusbeskyttelse, spamfiltrering m.m.) It-teknisk support o Support i forbindelse med alle former for tekniske problemer o Dialog med 2. level support og eksterne parter i tekniske forhold It-anvendelsessupport o Support ved anvendelse af tværkommunale systemer og af fagsystemer inden for kommunens supportmodeller, hvor dette er aftalt mellem systemejer og service desk o Kunne modtage alle typer supportanmodninger og evt. videreformidle til anden supportansvarlig efter gældende aftaler It-serviceopgaver o Brugeradministration (oprettelse, vedligeholdelse af rettigheder mv.) o Administration af licenser o Indkøb og installation af pc er og pc-programmer, printere mv. o Flytning af it-udstyr o Information om it-driftsforhold o Særlig information til og uddannelse af superbrugere Vedligeholdelse og udvikling af kommunens it-infrastruktur o Opdatering/opgradering af serversystemer basissystemer o Opdatering/opgradering af fagsystemer o Opdatering/opradering af pc-systemer o Opdatering/opgradering af sikkerhedsløsninger o Anskaffelse, konfigurering, test og implementering af nye serverløsninger, netværksløsninger, disklagringssystemer og sikkerhedssystemer 9

12 Projektbistand til forretningsenhederne o Projektdeltagelse i forbindelse med anskaffelse af nye fagsystemer (i forhold til overholdelse af driftsstandarder og øvrige standarder) o Øvrig it-driftsmæssig assistance Service management o Varetagelse af kunderelationer og indgåelse af aftaler o Udarbejdelse/vedligeholdelse af katalog over serviceydelser og prismodel o Varetagelse af økonomi og betaling Bemanding og kompetencer i it-driftscentret Den endelige bemanding i det fælles it-driftscenter kan først gøres op, når de præcise snitflader er aftalt mellem it-driftscentret og forretningsenhederne. Eksempelvis afgøres bemandingens størrelse af hvor langt supporten fra driftscentret skal række ud i forretningsorganisationen. Bemanding forventes ud fra de hidtidige erfaringer i kommunen at ligge i intervallet mellem 40 og 60 it-medarbejdere. Her er det vigtigt, at itdriftscentret får en bemanding fra starten, så den har overskud til at yde tilfredsstillende service fra dag 1, samt indgå i de udviklingsprojekter der skal føre til modellens implementering. Følgende kompetencer skal være repræsenteret i it-driftscentret: Ledelsesmæssige kompetencer både i forhold til at organisere og udøve ledelse indadtil i driftscentret og i forhold til at kunne håndtere en dialog på ledelsesniveau med forretningsenhederne. Projektkompetencer i forhold til at kunne håndtere større itinfrastrukturprojekter. Serviceorienterede driftskompetencer i forhold til betjening af service desk og håndtering af serviceopgaver. Systemkompetencer forstået som det at besidde en stor viden om kommunens samlede it-infrastruktur og kompleksitet af fagsystemer. Datalogiske, it-arkitekturmæssige og it-tekniske kompetencer i forhold til at udvikle og vedligeholde kommunens it-infrastruktur og it-sikkerhed. Forretningsmæssige kompetencer forstået som indsigt i kommunens opgavevaretagelse og vilkår, og hvilken rolle it spiller heri. 10

13 3.4.2 Eksempel på organisering af det fælles it-driftscenter til inspiration Driftscentret kan for eksempel opbygges med fire enheder/grupper med klart fastlagte opgaver. For alle grupper gælder, at disse i høj grad vil være afhængige af de øvrige tre gruppers indsats. Driftscentret ledes af en itdriftschef, udkast til funktionsbeskrivelse for denne er vedlagt i bilag. Serviceenheden vil som udgangspunkt varetage teknisk support og support af systemer efter aftale med systemejer. Ansvaret for teknisk support omfatter både teknisk support på centralt niveau og i forhold til håndtering af tekniske supportopgaver lokalt. Anvendelsessupport skal i udgangspunktet søges minimeret ved opbygning af nogle få supportmodeller, inden for hvilke aftaler mellem systemejer og service desk skal udformes. Service deskens område kan evt. senere udvides til at omfatte bredere opgavesæt, der kan afhjælpe flere behov. Serviceenheden skal i nødvendigt omfang udstationere it-medarbejdere i kommunens afdelinger/hovedadresser. Sådanne udstationerede supportmedarbejdere skal organisatorisk referere til it-driftscentret. It-driftsenheden har ansvaret for serverdrift, netværksdrift og drift af sikkerhedsløsninger. Driftsenheden har endvidere den daglige kontakt til eksterne leverandører af driftsydelser til kommunen eksternt net, serverdrift, telefonidrift og mainframe-drift. Blandt driftsopgaverne ligger monitorering/overvågning samt løbende opdatering af pc-software mv. It-driftsenheden er ansvarlig for system management-systemerne og deres anvendelse og for rapportering om driftsforhold. Infrastrukturenheden har det grundlæggende ansvar for vedligehold og løbende kapacitetstilpasning af serverpark, disksystemer mv. Infrastrukturenheden bistår ved implementering af nye it-systemer og opgraderinger. Infrastrukturgruppen har ansvaret for at udmønte de overordnede itarkitekturplaner og principper for standardisering i konkrete forslag til produktstandarder og standarder for it-drift. Endelig er infrastrukturenheden ansvarlig for at planlægge og gennemføre en løbende modernisering og udvikling af serverpark m.v. i samarbejde med den it-strategiske enhed. Sevice Managment-enheden er i princippet kundeansvarlige (key account-funktion) og ansvarlig for varetagelse af relationerne til kommunens forretningsenheder. Enheden har som sådan ansvaret for at indgå aftaler med forretningsenhederne. Desuden yder enheden rådgivning til forretningsenhederne i forbindelse med spørgsmål om support (opkvalificering af medarbejdere og superbrugere). 3.5 It-strategiske opgaver Varetagelse af de it-strategiske opgaver skal sikre udviklingen af Århus Kommunes it-governance-model, der i tillæg til de interne styringsprocesser i fremtiden forventelig også vil få en større rolle i udviklingen på nationalt niveau. Dette forventes varetaget i en it-strategisk enhed. Der vil være opgaver i forhold til systemejerskab for tværkommunale systemer, der mere 11

14 naturlig placeres i de enheder, hvor de centrale faglige kompetencer er forankret. Følgende it-strategiske opgaver vil skulle varetages for kommunen som helhed i centrale enheder. It-strategi, it-arkitektur og standarder It-sikkerhedspolitik, Tværkommunal organisations- og forretningsudvikling Udvikling af tværkommunale digitale løsninger Varetagelse af tværkommunale udbud Systemejer for tværkommunale systemer National it-governance deltagelse Der er ikke i notatet taget stilling til den interne organisering af opgaverne i den it-strategiske enhed, og ej heller hvilke opgaver der kan placeres i andre centrale enheder 3.6 Helpdesk-system og indførelse af ITIL-baserede processer Organisering af processerne i det fælles it-driftscenter og i snitfladen over mod forretningsenhederne og mod brugerne skal være baseret på ITILstandarden. ITIL er et anerkendt rammeværk for etablering af best practiceløsninger inden for it-drift. Der skal tilstræbes af den fælles service desk og systemejernes supportorganisationer anvender samme help desk-system, så oplysningerne fra de forskellige supportenheder er tilgængelige for alle supportenheder, og så supportkald, der er registreret i en enhed, kan overføres til en anden enhed. I forhold til de eksterne leverandører skal der etableres sammenhæng/integration mellem kommunens service desk og helpdesk-systemerne hos leverandørerne. ITIL er et offentligt tilgængeligt koncept, udviklet af den engelske regering, som efterhånden er blevet state of the art inden for it-drift. Ved at tage udgangspunkt i ITIL opnår Århus Kommune et fælles grundlag for diskussion og afklaring af forhold vedrørende it-driftsorganisationen samt adgang til erfaringer og knowhow fra en lang række virksomheder og rådgivere. Service desken i kommunen skal sammen med it-driftens øvrige funktioner betjenes af et veludbygget system, der understøtter samtlige ITIL-processer, som indføres og anvendes i den fælles it-drift. De væsentligste ITILprocesser at begynde med vil være: Service desk Service level management Incident management Problem management Change management og Release management Efterfølgende vil implementere Configuration management blive aktuel. 12

15 Risikoen for dobbeltfunktioner i it-driftscentret og forretningsenhederne er til stede, hvis man i forretningsenhederne bibeholder (eller etablerer) itdriftsfunktioner. Det vil være en ledelsesopgave at sikre at eventuelle dobbeltfunktioner elimineres gennem klare aftaler om opgave- og ansvarsfordeling. Understøttelse af Service desk med 2. level support Adgang fra service desk til 2. level support understøttes af følgende enheder: Systemejerne supporterer i forhold til anvendelsessiden og ved forhold om adgangsrettigheder m.m. En del af denne support kan være outsourcet til den eksterne leverandør af systemerne. It-infrastrukturenheden bistår ved support, problemløsning, ændringer, der har med den tekniske infrastruktur at gøre, samt ved de systemområder, hvor som gruppen er systemejer for (servere, netværk, telefoni, firewall m.m.). Eksterne driftsleverandører (KMD, Cabo, Netdesign, TDC m.fl.) bistår med support i forhold til driftsproblemer på de systemer, der er driftet af dem. Der skal indgås konkrete aftaler med disse grupper og deres supportopgaver, I forhold til de eksterne leverandører skal der etableres sammenhæng/integration mellem kommunens helpdesk og helpdesk-systemerne hos leverandørerne. Der vil være forhold vedr. teknologi og systemer, som er kritiske i forbindelse med etablering af den fælles it-driftsenhed. Men de teknologiske og systemmæssige aspekter må betragtes som overskuelige, da det er områder, hvor kommunen allerede i dag har erfaringer og kompetence til at vælge løsninger og til at implementere disse. Der vil opstå situationer, der kræver valg mellem forskellige kendte løsninger (hver med forskellige præferencer). Det fælles it-driftscenter må i sådanne valg støtte sig til arkitekturplaner, strategiske sigtepunkter, specifikke analyser og erfaringer. ITIL vil være rammen for udformning af processerne release management incl. versionsstyring og change management bredt betragtet. Standardisering omfatter både de serverbaserede systemer og det lokale itudstyr: pc er, printere, pda er mv. At disse områder standardiseres er afgørende for både driftseffektivitet, sikkerhed og ressourceforbrug. Drift og servicering af et homogent it-miljø i forretningsenhederne skal komme forretningsenhederne til gode i form af bedre servicetilbud og lavere pris. 13

16 3.6.1 Snitfladen mellem forretningsenhederne og den fælles it-drift vedr. support Teknisk support I den daglige drift vil medarbejdere og eksterne brugere med behov for teknisk support have en fælles indgang gennem den fælles kommunale service desk med professionel bemanding og høj tilgængelighed også ud over den daglige arbejdstid. Dette gælder også i de tilfælde, hvor supporten ydes af it-medarbejdere, som er udstationeret i forretningsenhederne. I nogle forretningsenheder vil man organisere sig, så kontakten til service desk formidles via forretningsenhedernes egne lokale superbrugere. Diagram over organisering af teknisk support Brugersiden Teknisk support 2. level Medarbejdere Superbrugere It-infrastrukturenhed Borgere Virksomheder Lokalråd m.v. Bor gerservice Service desk It-driftsenhed Systemejer for it-infrastruktur Eksterne leverandører Anvendelsesmæssig support Supportbehov i forbindelse med at anvende kommunens systemer varetages lokalt primært af superbrugere. Superbrugerne kan få bistand til supportspørgsmål fra systemejerne. Der vil også forekomme den situation, at medarbejdere selv anmoder systemejerne om support. Medarbejdere, som ikke ved, hvilken enhed der skal dække et givet supportbehov, kan altid henvende sig til service desken og der blive stillet videre til den rette supportenhed. It-support til eksterne parter foregår kun i begrænset omfang i dag, men dette supportbehov forventes at vokse i takt med, at kommunen udbyder flere digitale serviceløsninger og intensiverer det digitale samarbejde med virksomheder og andre myndigheder. 14

17 Diagram over organisering af anvendelsesmæssig support Brugersiden Drift og -support 2. level Medarbejdere Systemejere Superbrugere Borgere Virksomheder Lokalråd m.v. Bor gerservice Service desk It-driftsenhed Eksterne leverandører Det skal præciseres, at der vil være behov for nærmere at afklare og præcisere, hvordan kontaktfladerne skal være i forhold til den anvendelsesmæssige support ved etablering af service desken og i forhold til behov for løbende at justere snitflader relateret til de muligheder, som etablering af en fælles service desk giver. 3.7 Det kundemæssige samarbejde mellem forretningsenhederne og det fælles it-driftscenter Samarbejdet mellem kommunens forretningsenheder og det fælles itdriftscenter om driftsforhold skal reguleres gennem et veldefineret aftaleforhold mellem to professionelle parter forretningsenheden, der efterspørger it-ydelser og den fælles it-organisation, der leverer disse ydelser. Med henblik på at sikre en høj leverancekvalitet fra det fælles it-driftscenter og en ramme for at formalisere samarbejdet mellem it-drift og forretningsenhederne anvendes ITIL som referencemodel. Etablering af aftaler om drift og service mellem en forretningsenhed og den fælles it-organisation sker i dialog mellem en given forretningsenhed og Service Managementenheden, som er den enhed i det fælles it-driftscenter, der varetager kunderelationerne. Pr. forretningsenhed reguleres følgende hovedområder af aftaler: Aftale om den generelle support, som forretningsenheden ønsker (der anlægges her et fælles niveau på tværs af kommunen). Aftale om særlige supportbehov, der skal dækkes (forlænget åbningstid i service desk, hurtigere reaktionstid på kritiske systemer o.l.). Aftale om systemdrift af forretningsenhedens systemer, herunder særlige vilkår, der skal tilgodeses. Aftale om drift af lokale pc er, netværk og øvrigt lokalt udstyr. Aftale om at få stillet server og andre ydelser til rådighed for udvikling og test af forretningssystemer For hvert aftaleområde skal der defineres en palette af serviceydelser, og hvilke kvalitetsparametre serviceydelserne skal leveres under (service level agreements/sla). 15

18 Det fælles it-driftscenter pålægges at dokumentere og offentliggøre, hvorvidt det lever op til indgåede SLA er. Eventuelle økonomiske sanktioner og bonus til it-driftscentret ved afvigelser fra aftalerne fastlægges i økonomimodellen. Aftalerne skal være på et tilpas overordnet niveau, således at der ikke skal afsættes væsentlige ressourcer til at udarbejde og administrere kontrakter (SLA). Som udgangspunkt foreslås der defineret et grund-it-serviceniveau der kan danne udgangspunkt for it-service i hele kommunen. Oven på dette grundniveau defineres nogle yderligere niveauer, som afspejler differentierede behov. Udgangspunktet skal være at man starter med nogle forholdsvis enkle og gennemskuelige ydelses og kvalitetsniveauer (undgå unødig bureaukrati). Samarbejde med systemejere og fagsystemer Forberedelse af nye it-løsninger vil ske i et samarbejde mellem systemejeren og it-driftscentret med følgende rollefordeling: Systemejerens organisation er projektleder for anskaffelse, udvikling og indførelse af nye it-løsninger. Systemejerens organisation skal sikre sig, at it-anskaffelser sker i overensstemmelse med kommunens it-strategi og sikkerhedspolitik. Desuden skal systemejeren gennem dialog med it-driftscentret sikre sig, at systemets driftsmæssige vilkår er i overensstemmelse med de rammer, som er gældende for systemdrift i det fælles it-driftscenter It-driftscentret bistår forretningsområderne med driftsekspertice i forbindelse med nye it-projekter It-driftscentret stiller efter aftale med systemejerens organisation driftskapacitet og udstyr til rådighed for udviklingsprojekter i forbindelse med test og udvikling af systemer. Forretningsenhedens Forretningsenhedens digitale digitale udvikling udvikling Fælles Fælles it-drift it-drift It-strategienhed It-strategienhed I forbindelse med etablering af nye systemer eller ved større ændringer i bestående systemer er der behov for afklaring mellem systemejer og det fælles it-driftscenter af, hvordan systemdriften skal etableres og afvikles fremover. Herefter skal der indgås aftaler, som dækker disse ydelser. Det fælles it-driftscenter udformer retningslinier og standardkrav til systemer, der skal sættes i drift. Systemejerne skal gennem deres leverandører - sikre at disse krav kan opfyldes. Det fælles it-driftscenter vil skulle rådgive forretningsenhederne i sådanne anskaffelser og evt. bistå i forbindelse med vurdering af forskellige løsninger. 16

19 3.8 It-medarbejderne i den nye it-organisation Projektet har som mål, at Århus Kommune skaber en it-organisation, som i forhold til professionalisme og effektivitet er på niveau med markedets bedste leverandører, og som i forhold til forretningsforståelse og fleksibilitet er på et højere niveau, end hvad markedet kan tilbyde. Dette mål stiller store krav til kommunens it-medarbejdere, men vil samtidig være en meget gunstig mulighed for de samme it-medarbejdere i forhold til fortsat udvikling og oparbejdelse af nye kompetencer. Den målrettede og programsatte kompetenceudvikling for it-medarbejderne vil være intens i forandringsprojektets første år og vil siden nedtrappes. Den løbende og mere uformelle kompetenceudvikling vil ske fra dag 1 og fremover. Den vil få langt bedre forudsætninger for at finde sted, når itkompetencerne samles. Den uformelle kompetenceudvikling vil løbende ske gennem samarbejde og påvirkning fra dygtige it-kolleger og gennem sparring fra eksterne leverandører. Der anses at være gode udviklingsmuligheder for it-medarbejderne i den nye it-organisation. Etablering af et fælles fagligt it-miljø med såvel bredde som dybde i opgaveporteføljen giver faglige udfordringer for it-medarbejderne Størrelsen af den nye it-organisation giver medarbejdere, der kommer med forskellig baggrund gode muligheder for læring, professionalisering og sparring. Projektetgrundlaget lægger ikke op til at der kan spare it-medarbejdere af betydning. Dels vil der i dele af forandringsperioden både skulle sikres en stabil it-drift samtidig med, at forandringerne står på. Dels er det forventningen, at de effektivitetsgevinster, som kan høstes på sigt, vil skulle anvendes til håndtering af mere it og til løbende udbygning af serviceordninger. Ved etablering af den fælles it-drift skal det tilstræbes, at der er balance mellem de systemer, der overføres til fælles drift og de medarbejdere, som tilsvarende overføres. Projektgrundlaget vil ikke kunne give præcise udmeldinger om behovet for bemanding i den fælles driftsenhed, idet bemandingen vil afhænge af, hvilke præcise snitflader der bliver aftalt mellem det fælles driftscenter og de lokale forretningsenheder. Derfor er en nærmere præcisering af den nuværende bemanding nødvendig. Udgangspunktet vil være, at de it-medarbejdere, som i dag udfører itdriftsopgaver i de nuværende driftscentre (ca medarbejdere) i løbet af implementeringen (2-3 år) er overført til det fælles driftscenter. 17

20 3.9 Finansieringsmodel og placering af det økonomiske ansvar for it Projektgrundlaget omfatter forslag til finansieringsmodel, der i forberedelsesfasen skal konkretiseres. Finansieringsmodellen foreslås på den ene side at udvikles i overensstemmelse med de finansieringsmodeller, som kommunen i øvrigt benytter og på den anden side at respektere hovedprincippet: at det økonomiske ansvar følger beslutningsansvaret for it. Økonomisk ansvar i forretningsenhederne Forretningsenhederne bærer det økonomiske ansvar for enhedens egen brug af it. Dette omfatter i hovedtrækkene følgende: Omkostningerne ved anskaffelse og vedligeholdelse af pc er og øvrigt lokalt udstyr Omkostningerne ved anskaffelse, drift og vedligeholdelse af fagsystemer, hvor systemejerskabet er placeret i forretningsenheden. For at muliggøre en effektiv og standardiseret drift kan forretningsenhederne pålægges at tilvejebringe et vist standardiseret og opdateret niveau for lokalt udstyr. Omkostninger ved it-drift, support og serviceydelser Som led i de aftaler, der indgås mellem forretningsenhederne og den fælles it-drift, aftales en betalingsmodel efter fælles principper for hele kommunen. Der foreslås etableret en finansieringsmodel, der ligger meget tæt op af de modeller, som er gældende mellem virksomheder og eksterne leverandører af it-drift og support. 18

Principper for organisering af it-området i Koncernservice

Principper for organisering af it-området i Koncernservice Bilag 5 til rapport om Koncernservice Principper for organisering af it-området i Koncernservice Projektet har i sit arbejde diskuteret en række principielle forhold vedr. organiseringen af it-området

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Etablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008

Etablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008 Informationsmøder april/maj 2008 Baggrund Regeringens økonomiudvalg har besluttet, at der skal etableres to administrative servicecentre på tværs af staten. Beslutningen er truffet med udgangspunkt i regeringsgrundlaget

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 4 2014. contract management del 3

QUARTERLY ANALYTICS 4 2014. contract management del 3 6 contract management del 3 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 3: Opbygning af Contract Management-funktion Contract Management kan være et centralt redskab i arbejdet med at nedbringe

Læs mere

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT Implementering af monopolbruddet Version 0.8, marts 2015 Indledning KOMBIT har udviklet en implementeringsmodel for at understøtte kommunernes succesfulde implementering

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

IT-politik i Trafikselskabet Movia. Version 1.0

IT-politik i Trafikselskabet Movia. Version 1.0 Bestyrelsen den 9. august 2007 Dagsordenens punkt 07 - IT-politik for Movia Bilag 1 IT-politik i Trafikselskabet Movia Version 1.0 Oprettet: 23. januar 2007 CBL / IUa Indholdsfortegnelse Indledning...3

Læs mere

Strateginotat for IT-området i Odder Kommune. Odder Kommune. IT-strategi. November 2006 Odder Kommune Side 1 af 19

Strateginotat for IT-området i Odder Kommune. Odder Kommune. IT-strategi. November 2006 Odder Kommune Side 1 af 19 Strateginotat for IT-området i Odder Kommune Odder Kommune IT-strategi November 2006 Odder Kommune Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1 Forretningsmæssig vision...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Formål... 3. 3. Vision... 3. 4. Indsatsområder... 4. 4.1. Digital service og selvbetjening...

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Formål... 3. 3. Vision... 3. 4. Indsatsområder... 4. 4.1. Digital service og selvbetjening... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Vision... 3 4. Indsatsområder... 4 4.1. Digital service og selvbetjening... 4 Kanalvalg og kanalmuligheder er afgørende for service og effektivitet...

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Godkendt på direktionsmødet den 26. november 2012 1 Indledning Ledelsesinformation (LIS) er en af direktionens indsatsområder. De kommende års

Læs mere

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune 01. april 2015 Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune Baggrund I forsommeren 2014 indledte Silkeborg Kommunes

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Effektivisering af supportorganisationen Idealmodel og aktiviteter

Arbejdsmarkedsstyrelsen Effektivisering af supportorganisationen Idealmodel og aktiviteter S 94 - Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen Effektivisering af supportorganisationen Idealmodel og aktiviteter August 2007 Ref Udg. Dato Godk. Kontrol Udarb. 1. Indledning Dette notat bygger på notatet Effektivisering

Læs mere

Indhold. 2 www.regionmidtjylland.dk

Indhold. 2 www.regionmidtjylland.dk IT Server Outsourcing Præsentation til RMU den 1. december 2011 www.regionmidtjylland.dk Indhold 1. Baggrund 2. Omfang 3. Omfang, teknologi versus services 4. Indvirkning på økonomi 5. Indvirkning på medarbejdere

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

PRINCE2 - et strategisk valg

PRINCE2 - et strategisk valg PRINCE2 - et strategisk valg Per Palmkvist Knudsen, IT-direktør JP/Politikens Hus Per Palmkvist Knudsen fører dig gennem en rejse af faldgruber og succeser med PRINCE2, herunder: - Hvordan organiserer

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring

Læs mere

Følgende notater kan med fordel læses samtidig med nærværende Vision og strategi:

Følgende notater kan med fordel læses samtidig med nærværende Vision og strategi: Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 13. oktober 2011 Sagsbehandler Knud-Erik Larsen Telefon direkte 76 16 24 92 E-mail knlar@esbjergkommune.dk EK Ledelsesinformation Vision og strategi Styregruppen godkendte

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013

S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET HSU S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013 Vedr.: Status for større indsatser på it-området, august 2013 KONCERN-IT Sagsbehandler: Thomas Arnbak-Hartzberg, Souschef,

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU Implementering og indhentning af gevinster Erfaringer fra DUBU Agenda Hvordan bidrager forandringsledelse til et vellykket projekt? Janni Bormann, Konsulent, KOMBIT DUBU implementering i praksis? Anders

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Stevns Kommune 2011-2015 Indledning Denne digitaliseringsstrategi har til formål at sætte retning på digitaliseringen i Stevns Kommune 2011-15. Strategien består af en vision og

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT 13. maj 2014 NOTAT Governancemodel Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT Resume: Notatet beskriver den fælles governancemodel for kommunerne og KL s involvering,

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. oktober 2013 Magistratsafdelingen for Børn og Unge sender hermed Børn og Ungebyrådets indstilling om fælles ungeplatform, og Børn og Unges

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Overdragelse til itdriftsorganisationen

Overdragelse til itdriftsorganisationen Overdragelse til itdriftsorganisationen Indhold 1. Formål med tjeklisten 3 2. Tjeklisten 5 2.1 Governance 5 2.2 Processer 5 2.3 Support af slutbrugere 6 2.4 Viden og dokumentation 8 2.5 Kontrakt, leverandørsamarbejde

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

PRÆHOSPITAL PATIENT JOURNAL EN FÆLLESREGIONAL KLINISK LØSNING

PRÆHOSPITAL PATIENT JOURNAL EN FÆLLESREGIONAL KLINISK LØSNING PRÆHOSPITAL PATIENT JOURNAL EN FÆLLESREGIONAL KLINISK LØSNING HELGE PRÆSTGAARD CARLSEN, REGION SYDDANMARK TORBEN HØY CHRISTENSEN, CSC SCANDIHEALTH Præsentation Et indlæg om styring af et kompleks projekt.

Læs mere

Indstilling. Etablering af Fælles IT. 1. Resume. Til Magistraten Sundhed og Omsorg UDKAST, til høring i HovedMED-udvalgene 11.-25.

Indstilling. Etablering af Fælles IT. 1. Resume. Til Magistraten Sundhed og Omsorg UDKAST, til høring i HovedMED-udvalgene 11.-25. Indstilling Til Magistraten Sundhed og Omsorg UDKAST, til høring i HovedMED-udvalgene 11.-25. juni 2013 Den 6. juni 2013 Etablering af Fælles IT 1. Resume I henhold til den politiske aftale om Styring,

Læs mere

It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune

It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune Københavns Kommune Koncernservice It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune 2015-02-05 It-sikkerhedshåndbog for Københavns Kommune It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune Publiceret: 2014-07-03 Mål

Læs mere

Vi konverterer IT-problemer til løsninger

Vi konverterer IT-problemer til løsninger Vi konverterer IT-problemer til løsninger Vi konverterer IT-problemer til løsninger Vores vigtigste opgave er at sikre din virksomhed holdbare og gennemtænkte IT-løsninger, fordi IT er livsnerven i de

Læs mere

Bilag 1, Organisering og opgaver... 8 1. Organisering... 8 2. IT-opgaver i magistratsafdelingen... 9 3. Kompetencebehov... 10 4. Support...

Bilag 1, Organisering og opgaver... 8 1. Organisering... 8 2. IT-opgaver i magistratsafdelingen... 9 3. Kompetencebehov... 10 4. Support... Indhold Indhold... 2 1. Rammer for strategien... 3 1.1 Eksterne faktorer... 4 2. Fælles IT-driftscenter... 4 3. Vision for IT-anvendelsen (og/eller digital forvaltning) i Magistratsafdelingen for Kultur

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Region Midtjylland Proces for Change Management

Region Midtjylland Proces for Change Management Region Midtjylland Proces for Change Management Version 1.1 Forord Dette dokument beskriver RMIT s Change Management proces. Processen beskriver minimumskravene (need to have) for at få processen til at

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Digitaliseringsindsatsen Middelfart Kommune 2014. April 2014-2017

Digitaliseringsindsatsen Middelfart Kommune 2014. April 2014-2017 Digitaliseringsindsatsen Middelfart Kommune 2014 April 2014-2017 Indholdsfortegnelse 1 Ledelsesoverblik... 2 2 Visioner og mål i Middelfart Kommune... 3 2.1 KOMMUNENS FORRETNINGSSTRATEGI VISION, MISSION

Læs mere

FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005

FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005 FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005 OMSORGSSYSTEMET Omsorgssystemet VITAE leveres af CSC Scandihealth og består af flere moduler: VITAE Journal indeholder den fælles tværfaglige

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN VEJLEDNING Kravspecifikationen af de udbudte løn- og økonomisystemer udgøres af: Bilag 1 kravspecifikation A (fælles) Bilag 1 kravspecifikation B (løn) Bilag 1

Læs mere

For de opgaver, som arbejdsgruppen måtte finde egnet til konkurrenceudsættelse, skal arbejdsgruppen give et estimat på den forventede besparelse.

For de opgaver, som arbejdsgruppen måtte finde egnet til konkurrenceudsættelse, skal arbejdsgruppen give et estimat på den forventede besparelse. 1. Forslag nr.: 12 2. Spareforslag overskrift: Outsourcing af specifikke it-opgaver 4. Dato: 05.01.11 4. Beskrivelse af spareforslaget: Arbejdsgruppen har til formål at udarbejde oplæg til hvilke it-opgaver,

Læs mere

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse www.pwc.dk Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse Orienteringsmøde med borgmestre, økonomiudvalg, selskabsbestyrelser og direktører 5. Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1.

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Når Service Deskens opgaver spreder sig i organisationen Eller copy/paste af ITSM til andre BU s

Når Service Deskens opgaver spreder sig i organisationen Eller copy/paste af ITSM til andre BU s Når Service Deskens opgaver spreder sig i organisationen Eller copy/paste af SM til andre BU s Servicedesken anno 2013 16-17 april 2013, Karsten Grinderslev AGENDA Hvem er jeg og hvorfor står jeg her?

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Børn og Unge

Digitaliseringsstrategi for Børn og Unge Digitaliseringsstrategi for Børn og Unge Børn og Unge arbejder for, at alle børn og unge fra 0 til 18 år bliver så dygtige de kan, får lige muligheder og trives. Digitaliseringsstrategien understøtter

Læs mere

22. juni 2010 KMD A/S DIAS 1. Infrastructure Optimization. Greve Kommune. Jesper Skov Hansen Løsningsarkitekt KMD A/S jhs@kmd.dk

22. juni 2010 KMD A/S DIAS 1. Infrastructure Optimization. Greve Kommune. Jesper Skov Hansen Løsningsarkitekt KMD A/S jhs@kmd.dk DIAS 1 Infrastructure Optimization Greve Kommune Jesper Skov Hansen Løsningsarkitekt KMD A/S jhs@kmd.dk Agenda DIAS 2 _ Formål med IO _ Gennemgang af IO modellen _ IO analyse hos Greve Kommune _ Opsummering

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere