MEDLEMSBLAD FOR TRÆ-INDUSTRI-BYG AFDELING 9 KØBENHAVN NR. 1 FEBRUAR Epoxy-koks på Ørestad Gymnasium. Læs side 3

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR TRÆ-INDUSTRI-BYG AFDELING 9 KØBENHAVN NR. 1 FEBRUAR 2007 Epoxy-koks på Ørestad Gymnasium Læs side 3

2 2 NR. 1 FEBRUAR 2007 AAA for bedre arbejdsmiljø Årsmøde og ekstraordinær generalforsamling Lørdag den 24. februar, kl L a g e r, Post & Servicearbejderne Forbund Peter Ipsens Alle 27, 2400 København NV P r o g r a m : : Ekstraordinær generalforsamling: Velkomst ved Freddy Ridderhaugen, formand AAA Regnskab 05/06 og Budget 06/07 v. kassereren : Frokostpause : Årsmøde tema: Fælles om arbejdsmiljø! Moderne ledelses- og organisationsformer i privat og offentlig sektor Værdibaseret ledelse, lærende organisation, teams og trimmet ("lean") produktion. I n d l e d e r e : Nanette Juhler-Hansen, DTU og Peter Hagedorn Rasmussen, R U C. Arbejdsmiljøkampe i byggebranchen Bygningsarbejderne har tradition for kollektiv arbejdskamp. Men udviklingen på byggepladserne går mod opsplitning og individualisering. Hvordan gør man så når det gælder? Oplæg: Viggo Toften-Jørgensen og Gert Stage Arbejdsmiljøkampe indenfor social og sundhed Sektoren har været udsat for store eksperimenter med konsekvenser for den enkelte medarbejder. Hvordan sikrer man kollektiv handling på individuelle arbejdsmiljøproblem e r? Oplæg: Steve Gent, fra Slagelse Hjemmepleje ? Middag og kammeratligt samvær Tilmelding senest mandag 19. februar via mail: mail@aktionsgruppen.dk eller på AAAs tlf.: Pris: Frokost og middag: 160 kr. Middag: 100 kr. Frokost: 60 kr. Studerende, ledige, efterlønnere og pensionister halv pris. Yderligere oplysninger på hjemmesiden: www. a k t i o n s g r u p p e n. d k M i n d e o r d Tidligere næstformand i Bygningssnedkernes Fagforening, Emil K. Jensen, er død og blevet bisat. Fanen var med. Emil blev 92 år. Han blev født på Nørrebro for snart 100 år siden, og var allerede som knægt nødt til at tage et stort ansvar, bl.a. for sin lillebror. Emils omsorg for andre fulgte ham resten af livet. Han havde samtidig det motto: Er du utilfreds med tingenes tilstand, så må du lave dem om. På børnehjemmet byggede han en tømmerflåde, men kom dog ikke til Amerika, fordi han og en ven strandede og blev samlet op af en fis k e r. Emil var trods meget fattige kår vildt optaget af at lære noget. Også det fortsatte han med resten af livet. Han blev tidligt aktiv i fagforeningen. Gik ind i kampen mod nazisternes besættelse af Danmark. Blev taget, kom i kz-lejr, overlevede trods rædslerne og fortsatte efter krigen med at organisere og slås for sine kolleger. Hans ry var bl.a. : Han havde en spids blyant. Altid på de svagestes side, altid aktiv og på en varm og solidarisk måde. Emil var begejstret for ny teknik. På sine gamle dage, som 80 årig, fik han igen kørekort, en lille bil og en 18-gears cykel. Han elskede sin familie, børn, børnebørn og oldebørn. Han efterlader et stort savn, men også mange smukke spor. Ære være hans minde. På afdelingens vegne Jens Borking Næstformand TIB afd.9 Nu hedder vi TIB afd. 9 Som følge af forbundets omstrukturering, der betyder, at 31 afdelinger er blevet til ti, har TIB afd. 27 skiftet navn til TIB afd. 9 Selvom vi har bestilt nye kuverter og nyt brevpapir, bruger vi af de gamle lidt e n d n u. Fagforeningen og u n g d o m s h u s e t Hvad har fagbevægelse og Ungdomshus med hinanden at gøre? Af Lotte O t t Hvordan kan det være, at formanden for fagforeningen og for Byggefagenes Samvirke i København, Anders Olesen, har engageret sig i debatten om Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København? For hvad har fagbevægelse og ungdomshus med hinanden at gøre? Det har nogle medlemmer spurgt sig selv og hinanden om. TIB-Nyt har talt med Anders O l e s e n. Hvad har faglige organisationer at gøre i konfli k t e n omkring ungdomshuset? For det første er vi ikke interesserede i at nedrive eller ombygge Ungdomshuset, med mindre det er godkendt af alle p a r t e r. Vi vil ikke sende fagforeningens medlemmer ud i situat i o n e r, hvor de skal arbejde under politibeskyttelse For det andet så er medlemmerne også en del af København på godt og ondt. Tr a fik p r o p p e r, boligmangel, overfyldte børnehaver rammer dem. Ligesom den kulturelle ensretning og klapjagten på byens krøllede steder gør det. Alt det forholder vi - Fagforeningens medlemmer skal ikke arbejde under politibe - skyttelse i forbindelse med Ung - domshuset, siger Anders Olesen, formand for TIB afd. 9 - Køben - havn og Byggefagenes Samvirke. os til. Vi ønsker en by, der kan favne bredt og give plads til bl.a. Ungdomshuset. Vi tog samme holdning i spørgsmålet om Christiania. Hvorfor er du og Byggefagenes Samvirke (og dermed også TIB afd. 9) gået med i en fond for ungdomshuset? Byggefagenes Samvirke og jeg er blevet direkte opfordret af de faglige unge og lærlingene til at gøre noget for at bevare Ungdomshuset. En af måderne at gøre det på, var fonden. Ideen var at købe huset, og drive det som et kultur- og musiksted. Men Faderhuset ville som bekendt ikke sælge. Hvor mange af medlemmernes penge bruger I på det? De millioner, der findes i fonden i dag stammer ikke fra fagforeningerne i Byggefagenes Samvirke. De personer, der har doneret pengene, ønsker ikke at stå frem på nuværende tidspunkt. Jeg kan garantere, at vi er ikke ved at købe et ungdomshus for medlemmernes penge. Hvordan kan faglige organisationer forsvare et ungdomshus, der er med i voldlige konfrontationer med p o l i t i e t? Det er helt uacceptabelt, at k o n flikten udvikler sig til voldsom ballade og ødelæggelser, sådan som det skete i december. Men det kom ikke bag på os. De unge i Ungdomshuset føler sig svigtet, fordi politikerne solgte deres hus henover hovedet på for bare kr. mere end en tilsvarende fond dengang bød. Det er de folkevalgte, der må sikre, at nørrebroerne kan leve fredeligt i deres bydel, og at hverken politi eller bygningshåndværkere blive en del af den konfli k t, som de selv har skabt. Det er politikerne nu ved at indse, og det ser jeg som et resultat af bl.a. vores indsats.

3 NR. 1 FEBRUAR 2007 TIB 9 NYT 3 Epoxy-koks og udenlandsk arbejdskraft En mangelfuld APV, u n d e r- u n d e r e n t r e r p r e- nører og en slem stank fik svendene på Ørestad Gymnasium til at slå alarm Af Lotte Ott Foto: TIB-nyt De sad på spande og spiste deres mad inde på selve byggeriet. Når de skulle blande dét, der var i spandene, trak de sorte affaldssække over arbejdstøjet, der i øvrigt så noget hjemmelavet ud. Og når de hældte det, de havde blandet ud på gulvene, bredte der sig en stank i hele den enorme bygning. Så fik de øvrige håndværkere nok... Tysk under- u n d e r- e n t r e p r e n ø r Ørestad Gymnasium ikke langt fra Fields og Metroen er en stor, lys og imponerende bygning. Der er åbent i hele bygningens højde med mange reposer og åbne rum. Arkitekterne bag er 3xNielsen, der bl.a. også har tegnet Tietgen kollegiet og den danske ambassade i Berlin. Det er Jakon, der er storentreprenør på projektet. Lige nu bliver der arbejdet på bl.a. gulvene og til det arbejde har Jakon entreret med OWI. De har imidlertid liciteret arbejdet videre til et tysk firma, der hedder B&D Gmbh & Co.kg, specialister i det der hedder Magn e s i t g u l v e. De medbragte selv folk og materialer til arbejdet. Det her er endnu et eksempel på de arbejdsmiljøproblemer, som brugen af udenlandske firmaer skaber", siger Freddy Ridderhaugen, miljøsekretær i TIB afd. 9. Man kan ikke bare komme til Brian Rünitz, sikkerhedsrepræs - entant, mener at tingene skulle have været undersøgt grundigt fra s t a r t e n. Danmark og arbejde med epoxy, hvis man ikke har det lovpligtige danske epoxy-kursus. Desuden kan man heller ikke medbringe farlige stoffer og materia l e r, hvis ikke de registreres og godkendes i Danmark, siger han. Håndteringen af arbejdet vakte mistanke Det hele startede med, at de danske svende på pladsen studsede over den måde, som de tyske håndværkere arbejdede og håndterede materialerne på. Jeg tog kontakt til sikkerhedskoordinator for at høre, hvad tyskerne egentlig gik og lavede, siger Brian Rünitz, tømrer og sikkerhedsrepræsentant. Jeg fik fat i sikkerhedsdatabladene på produkterne. Af dem fremgik det, at det var farligt ved indånding og at der var ætsningsfare. Så kontaktede jeg igen sikkerhedskoordinator for at høre om tingene faktisk fungerede som de skulle. Han blev i første omgang beroliget med, at der kun var fare ved direkte berøring med produktet. Det viste sig, at de sikkerhedsdatablade han havde fået udleveret, var forkerte. Det forstærkede mistanken om, at der ikke var ordentlig styr på tingene. Jakon foranstaltede dog hurtigt nogle undersøgelser og tilkaldte Teknologisk Institut, der på stedet undersøgte om materialet afgav giftige dampe. Det viste det sig ikke at være tilfæld e t. Men det var stadig uklart hvad der egentlig foregik. Det fremgik nemlig ikke af Arbejds- P l a d s Vurderingen og heller ikke af sikkerhedsmøderne, hvor det tyske firma slet ikke deltog. De udenlandske epoxyfolk fra OWIs tyske underentrepre - nør B&D Gmbh & Co. KG er nu blevet erstat - tet af danske hånd - værkere med godkendt e p o x y - k u r s u s. 100 gik i skurene Torsdag i uge to stank hele bygningen af cellulosefortynd e r, da svendene mødte om morgenen. De godt 100 danske håndværkere på pladsen besluttede at stoppe arbejdet, indtil de fik vished for hvad der foregik. Jeg kan ikke vurdere den reelle fare siger Brian Rünitz og tilføjer, at han på den anden side heller ikke havde de fornødne oplysninger til at sige, at der ikke var fare på færde. Fredag morgen stemte alle på pladsen for at blive i skurene til sagen var løst. Fredag ved middagstid kom Arbejdstilsynet. Det stod hurtigt klart, at ikke alting var, som det skulle være. Der manglede de korrekte leverandørbrugsanvisninger og arbejdspladsbrugsanv i s n i n g e r. Der manglede en plan for sikkerhed og sundhed. Sidst, men ikke mindst manglede de tyske håndværkere den nødvendige danske lovpligtige uddannelse for at arbejde med epoxy. Vi kunne have undgået alt det her, hvis der fra starten var blevet brugt nogle kræfter på at undersøge sagen ordentligt og ikke først da vi truede med at sætte os i skurene, siger Brian R ü n i t z. Til dette siger Jakons sikkerhedskoordinator på pladsen, Carsten Bjørlund: Jeg har fuld forståelse for at svendene reagerer, når de lugter et eller andet forkert. Men alt det her skyldes, at der er nogle af håndværkerne, der har rejst tvivl om de udenlandske håndværkere. Vi har grebet ind, når vi har observeret fejl. Han afvis e r, at situationen kunne have været håndteret anderledes. Danske håndværkere sat på epoxyarbejdet Resultatet af svendenes reaktioner er, at epoxy-arbejdet er blevet overtaget af danske svende med epoxy-kursus. Desuden er byggeledelsen blevet enige med s i k k e r h e d s r e p r æ s e n t a n t e r n e om at det har været en fejl ikke at forsøge at finde mindre farlige produkter, hvilket man skal ifølge arbejdsmiljøloven. En fejl som bygherren har ansvaret for. Det er ligeledes aftalt at gulvfirmaet OWI skal fremskaffe de fornødne lovpligtige papirer på produkterne der anvendes. Det drejer sig bl.a. om sikkerhedsdatablade og produktregisternumre. Indtil dette er sket foregår epoxyarbejdet uden for normal arbejdstid. Overenskomst og fagforening? Det tyske firma er fortsat på pladsen. Tilbage står spørgsmålet om, de tyske kolleger er omfattet af overenskomst og om de er organiserede i en dansk fagforening. De danske håndværkere på pladsen har en klar holdning: Hvis de ikke er organiseret, så må de ud, ellers går vi andre, lyder meldingen. Michael de Gier fra 3F BJMF har sendt overenskomstkravet til OWI. Jeg forventer svar inden fredag den 26. januar, (efter bladets deadline, red.), ellers blokerer vi fra om mandagen, siger han. A P V Når der bruges farlige stoffer og materialer, skal den obligatoriske arbejdspladsvurdering (APV) udbygges med en særlig vurdering af arbejdet med stofferne og materialerne. ( ) At-vejledning C Særlige krav - Udarbejdelse af særlig APV B r u g s a n v i s n g Ved levering af stoffer og m a t e r i a l e r, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige (efter Miljøministeriets regler), skal leverandøren forsyne stofferne og materialerne med en gratis letforståelig brugsanvisning på dansk, når de leveres til erhvervsmæssig b r u g. At-vejledning C Levering af l e v e r a n d ø r b r u g s a n v i s n i n g e r Anmeldepligt ved import Følgende produkter er omfattet af anmeldeordningen: Stoffer og materialer, der skal klassificeres som farlige efter Miljøministeriets regler. Produkterne kan ofte umiddelbart kendes på, at der på emballagen er en etikette med faresymbol på orange baggrund ( ) At-vejledning C.0.13, 3. P r o d u k t e r, der skal anmeldes

4 4 TIB 9 NYT NR. 1 FEBRUAR 2007 En lille historie fra det virkelige liv: Den ustadige og pisseviskeren (I) længe i firmaet. De havde tjent godt og haft det godt, så de bar over med, at konduktøren havde visse særheder. Når alt kommer til alt er en af fordelene ved typehuse jo, at man som regel styrer arbejdet selv. Af Viggo To f t e n - J ø r g e n s e n T ø m r e r s v e n d Sidste forår og sommer har jeg haft det mest fantastiske arbejde. For første gang i karrieren har jeg bygget typehuse i større stil. Vi skulle kun lukke husene, dvs. lave tag og vinduer. Vi gik altså i frisk luft dagen lang. Vi havde udsigt over Øresund og Køge Bugt. Der var arbejde til et par år på pladsen. Der var gode kolleger og gode priser. Materialer og konstruktioner var gennemgående af høj kvalitet, så alt i alt var det simpelthen den slags arbejde, vi er skabt til - eller: Nå ja, så i al fald den slags arbejde, vi gik i lære for at komme til at l a v e. Og dog: Som i Edens Have var der også her en slange, og det er forklaringen på, at vi blev uddrevet af paradiset. Ikke helt som i den gamle historie, for her var ingen kvinder, og vi blev ikke forlokket ud, snarere tværtimod. Men lad os nu tage historien fra begyndelsen. Konduktør med betænkeligt ry Som alt nyt arbejde begynder det med, at vi stopper et andet sted. Arbejde var der nok af på det tidspunkt, men vi er kræsne nok til også gerne at ville have godt arbejde. Et par fra sjakket fandt så dette. De kendte konduktøren vi kan passende kalde ham Den Ustadige Konduktør fra et andet firma og en anden plads. Der var han ganske vist blevet fyret af mesteren, fordi han var for grov overfor svendene. Det lød en anelse betænkeligt, for mesteren selv er kendt, (også af mig og min makker), som en af byens værste grisepryglere. Men vores udmærkede kolleger havde aldrig haft nogen problemer med ham, og selv har jeg ofte oplevet at komme ganske godt ud af det med mennesker også konduktører de fleste anser for at være umulige, (den skarpsindige læser vil af det foregående kunne udlede, at jeg faktisk også anser konduktører for at være en slags mennesker, hvad der måske vil overraske nogle). Under alle omstændigheder var det godt arbejde, og det sjak, der var i gang, da vi kom, var fornuftige folk, der lidt til deres egen overraskelse havde været Kuk i materialebestillingen et har lang erfaring i at bygge enkeltstående typehuse, hvad der i firmaets terminologi hedder fritliggende. De var på det seneste også begyndt at bygge dem sammen i storparceller, altså det andre mennesker kalder rækkehuse. De gamle svende kunne fortælle, at det gav visse problemer med logistikken, men det var gået, når bare der var nok, og de var ens. På vores plads var der ganske vist mange huse, men også fem ret forskellige typer. Det oversteg åbenbart firmaets formåen, i al fald gik der kuk i bestillingerne af material e r. Ydermere var stilen på pladsen, at sjakkene lånte af hinanden, når der m a n g l e d e noget. Det er både sympatisk og fornuftigt, men det kræver altså, at der bliver justeret i fremtidige bestill i n g e r. Det opgav Den Ustadige på et tidligt tidspunkt. For at slå hovedet på sømmet var materialerne konsekvent pakket, så det, vi skulle bruge først, lå nederst. Priserne på arbejdet var sådan set all right, men ingen priser på typehuse er baseret på at bruge tid på at gå at lede eller på at vende bunden i vejret på stakke. Det endte med at vores sjak byggede fire blokke med tre forskellige typer rækkehuse. Der var ellers arbejde nok til, at hvert sjak kunne koncentrere sig om en eller to hustyper. Det andet er ikke ligefrem gavnligt for indtjeningen. Én ting er, at vores container snart flød over med modeller og m å l e l æ g t e r, noget andet er, at tegningerne og beskrivelserne var stærkt mangelfulde. Og noget tredje er, at de i mange tilfælde ikke skulle følges, fordi praksis i firmaet var en anden. Vi fik god hjælp af de andre k o l l e g e r, især af formanden fra det andet sjak. Ellers havde vi aldrig fundet rundt i, hvornår vi skulle rette os efter vores egen sunde fornuft, hvornår vi skulle følge tegninger og beskrivelse, og hvornår vi skulle gøre som vi plejer. Udhæng og udhængt Selv god hjælp fra kollegerne og jævnlige konsultationer med Den Ustadige Konduktør var i k k e nok til at undgå problem e r. Det fandt vi ud af, da vi var ved at være færdige med vores anden blok. Udhænget på vores første blok havde vi lavet efter tegningerne. Det var ganske vist anderledes end naboblokkens, der ideelt set var magen til. Naboblokken var lavet af en underentreprenør, så vi burde have en model i 1:1. Men efter et par ekskursioner derover fandt vi ud af, at vi vist gjorde bedst i ikke at se for meget til den side det halve var simpelthen noget klamp. Dog havde de gjort én ting rigtigt: De havde rettet udhænget (i al fald nogenlunde) op. Spærene var under al kritik og kunne sagtens svinge en tomme. Vi rettede remmen op, så spærfoden og dermed lofterne blev lige. Der skulle tegl på, så udsving i overkanten betød ikke så meget, men udhængsbrædder bør ikke bugte sig i bakke og dal. Altså lavede vi udhænget om, selvom der ikke var opretning med på tegn i n g e r n e. Da vi byggede den tredje blok i rækken, fik vi at vide af Den Ustadige Konduktør, at han ønskede et andet mellemrum mellem brædderne. Det fik han så. Resultatet var, at der nu stod tre i princippet ens blokke ved siden af hinanden med forskellige udhæng. Det kan man jo ikke afle v e r e, så nu var gode råd dyre for Den Ustadige. Øvelsen for ham var nu at få os til at betale hans fejl. Altså kom han en dag og meddelte, at nu skulle vi lave begge vores udhæng om for egen regning. Som han sagde: Udhængene skal jo laves om, og nu har jeg fundet noget at hænge min hat på. Vi havde nemlig lavet samling af to brædder på samme spær, og ifølge ham skulle vi efter beskrivelsen forløbe hvert b r æ t. Vores svend, der havde lavet udhænget, var ved at fortvivle. En ting er at lave sit eget arbejde om én gang, hvad han jo havde gjort på det ene hus. Men at lave det om to gange kan drive selv den stærkeste til vanvid. Rent bortset fra det, ville det have taget tid, og tid er som bekendt penge. Altså måtte vi kigge i beskrivelsen. Der stod, at brædderne skulle forløbes hver anden gang. Ja, netop: Hver anden. Havde de skulle forløbes hver gang, havde der vel stået det. Det tog noget tid at forklare Den Ustadige denne detalje i det danske sprog, men han endte da med at sige: I rest my case. Udhængene blev ikke lavet om. For os endte denne skærmydsel altså godt. For de kommende beboere mindre godt, men det er ikke emnet her. Men var vi i tvivl, havde vi nu fået demonstreret, at vi kunne forvente at få en kniv i ryggen hvad øjeblik det skulle være. Fortsættes i næste nummer.

5 NR. 1 FEBRUAR 2007 TIB 9 NYT 5 Er I klar? Nu skal der forhandles overenskomster Vi er klar. Er I? Sådan spurgte forbundsformand Arne Johansen i sin afslutningstale de godt 150 m e d l e m m e r, der var mødt op til forbundets overenskomstkonference lørdag den 20. januar i Odense. Det er vigtigt, at I bakker forhandlerne op. Det er nødvendigt, at I er derude, hvis vi strander i en konflikt. I skal være klar til at hjælpe og støtte jeres forhandlere. Hold krudtet tørt og gejsten oppe, og lad være med at klage over konfliktkontingenterne opfordrede han. Han vurderer, at de kommende forhandlingerne vil blive en kamp fra hus til hus. Ole Deulerang Hansen, t ø m r e r Hvilke krav mener du, forhand - lerne skal stå hårdest fast på? Det har jeg ikke taget stilling. Jeg har mest beskæftiget mig med mine egne lønforhold, som ikke er til forhandling nu. Jeg arbejder under statens overenskomst, og vi skal først forhandle til næste år. Hvilke krav tror du, støder på størst modstand hos arbejds - g i v e r n e? Kravet om nedsat arbejdstid fordi arbejdsgiverne mangler arbejdskraft. Hvad vil kunne få dig til at stemme for en konfli k t? Det kommer an på, hvad forhandlingsudvalget lægger vægt på. Jeg er meget pragmatisk. Hvis man skal fastholde fagbevægelsen, er det vigtigste, at der bliver dannet en eller anden fond, der kan få kontingentet ned. Jeg hører alle steder, at det er for højt. Hvor sandsynligt tror du, det e r, at der bliver konfli k t? Det tror jeg ikke. Er du klar til en evt. konfli k t? Jeg bliver ikke selv omfattet af konflikt denne gang. Men jeg er klar til at betale konfli k t- kontingent - uden at brokke mig. Hvad synes du om konferen - cen i dag? Minimalløn og samfundssind Palle Bisgaard, formand for bygningsgruppen i TIB afd., 9 argumenterede for kravet om at minimallønnen skal hæves. Vi står i en situation med fuld beskæftigelse og med en stor velstand og et stort overskud, sagde han. Vi skal derfor smede nu, og vi skal også vise samfundssind. Det gør vi bedst ved at hale minimallønnen op ad. Det vil betyde, at det kan betale sig at arbejde, som arbejdsgiverne og regeringen ynder at sige. Minimallønskravet har betydning ud over egne rækker. Det er solidarisk krav. Det er et godt bud på denne overenskomstforhandlings to store emner: Hvordan får vi del i velstandsudviklingen, og hvordan gearer vi overenskomsterne til de stadig mere internationale forhold? Det har været interessant fordi den ikke handlede om detaljer som skurtillæg og arbejdstøj, men om de store spørgsmål om fagbevægelsens overlevelse, tillidsrepræsentanternes værktøj og udenlandsk arbejdskraft. Christian Nielsen, tømrer Hvilke krav mener du, forhand - lerne skal stå hårdest fast på? Hævelsen af mindstelønnen er meget vigtig. Derudover er det fuld løn under sygdom og forhøjelse af feriepengene. Hvilke krav tror du, støder på størst modstand hos arbejds - g i v e r n e? Jeg tror måske, at det bliver spørgsmålet om mindstelønnen. Den kan få stor gennemslagskraft på de lønområder, der forhandler direkte på mindstelønnen. Hvad vil kunne få dig til at stemme for en konfli k t? Jeg vil vurdere om resultatpakken som helhed er god, men de tre ting, jeg lige har nævnt, vægter højest i den helhedsvurdering. Hvor sandsynligt tror du, det e r, at der bliver konfli k t? Jeg tror ikke, at sandsynligheden er særlig stor. Jeg tror, at arbejdsgiverne godt ved, at de må komme med noget. Jeg ønsker ikke en konflikt, men på den anden side, hvis vi skal have en konflikt, så skal det være nu. Det er de bedste muligheder i mange år. Er du klar til en evt. konfli k t? Ja. Hvad fik du ud af konferen - cen i dag? Interessant at se hvor forskellige vi er i TIB. Bygningsområdet og industriområdet, land og by, TIB og 3F. Overenskomsten er en kompliceret størrelse, med mange tråde, der skal hænge sammen. Det har været godt i dag at få et overblik over kravene, og hvordan de skal prioriteres. Gordon Mc Clymont, t ø m r e r Hvilke krav mener du, forhand - lerne skal stå hårdest fast på? På at hæve mindstelønnen. Hvilke krav tror du, støder på størst modstand hos a r b e j d s g i v e r n e? Hævelse af mindstelønnen Hvad vil kunne få dig til at stemme for en konfli k t? At der reelt ikke er nået nogle resultater. Hvor sandsynligt tror du det e r, at der bliver konfli k t? Det ved jeg ikke. Er du klar til en evt. konfli k t? Ja. Hul igennem Peter Hougård, formand for TIB-forbundets bygningsgruppe gennemgik de krav, som medlemmerne har prioriteret. Kravene om bedre bestemmelse i forbindelse med udenlandsk arbejdskraft vil stå højt på listen. Peter Hougård sagde at der på disse krav skal der være hul igennem på forh a n d l i n g e r n e. Det her er jo gratis krav, de kræver kun den gode vilje, sagde han. TIB forbundet afholdt overenskomstkonference i Odense lørdag den 20. januar. Omkring 150 medlemmer fra hele landet deltog. TIB-nyt har talt med nogle af de knapt 30 medlemmer fra TIB afd. 9 - København, der var med. Hvad synes du om konferen - cen i dag? God. Vi kom igennem alle de p u n k t e r, som medlemmerne har stemt om. Ove Hansen, tømrer Hvilke krav mener du, forhand - lerne skal stå hårdest fast på? Mindstelønnen, feriesatsen og søgne-helligdagsbetalingen. Hvilke krav tror du, støder på størst modstand hos arbejdsgi - v e r n e? Mindstebetalingen. Hvad vil kunne få dig til at stemme for en konfli k t? Hvis jeg føler, at resultatet er for dårligt, så vil jeg stemme nej. Det har jeg gjort før. Hvor sandsynligt tror du det e r, at der bliver konfli k t? Tror ikke på det. Er du klar til en evt. konfli k t? Ja. Hvad synes du om konferen - cen i dag? Det er første gang jeg er med. Jeg synes, det var spændende og har fået noget ud af det. Især forskellen på medlemmernes krav i industrien og byggeriet. Man kan se, at overenskomsten er et puslespil at få til at hænge sammen. TOP-10 Medlemmerne har prioriteret kravene til overenskomsten således: B y g n i n g s o m r å d e t 1. Fuld løn under sygdom og t i l s k a d e k o m s t 2. Forhøjelse af feriepenge 3. Højere pensionsbidrag 4. Væsentlig forhøjelse af minim a l l ø n n e n 5. Prislisten skal stige i forhold til l ø n u d v i k l i n g e n timers arbejdsuge 7. Fuld løn under efteruddannelse og videre uddannelse 8. Bedre bestemmelse om virksomhedens brug af udenlandsk arbejdskraft 9. Forhøjelse af søgnehelligdagsog ferieprocenten 10. Fagretslig behandling af a r b e j d s m i l j ø Industriområdet 1. Fuld løn under sygdom og t i l s k a d e k o m s t 2. Væsentlig forhøjelse af minim a l l ø n n e n 3. Forhøjelse af feriepenge 4. Højere pensionsbidrag timers arbejdsuge 6. Fuld løn under efteruddannelse og videreuddannelse 7. Fagretslig behandling af a r b e j d s m i l j ø 8. Forhøjelse af søgnehelligdagsog ferieprocenten 9. Flere fridage 10. Mere indflydelse ved fleksibel arbejdstid L æ r l i n g e o m r å d e t 1. Ved overarbejde skal elever have deres personlige timeløn med et tillæg på 100 % af de øvrige medarbejderes genn e m s n i t s l ø n. 2. Alle elever med uddannelseskontrakt omfattes af pension. 3. Virksomheden betaler det nødvendige værktøj. Efter endt uddannelse er det elevens v æ r k t ø j. 4. Væsentlig forhøjelse af lønn e n. 5. To sæt arbejdstøj pr. uddannelsesår efter eget valg. 6. Ved overarbejde skal der betales både feriegodtgørelse og SH og feriefridagsgodtg ø r e l s e. 7. Køretid skal betales efter samme regler som øvrige a n s a t t e. 8. Ved brand og tyveri skal virksomheden dække den faktiske værdi af værktøjet 9. Ret til en gang årligt at forhandle løn- og arbejdsvilkår 10. Udgift til kost og logi på skolehjem betales af virksomheden.

6 6 TIB 9 NYT NR. 1 FEBRUAR 2 SKP-lærlinge. John, murerlærling, Kahlid, Kasper, Theis, Mikkel, Tarik, tømrerlærlinge og Thor, murer - lærling. Yderst til højre står SKP-instruktør Flemming Preuthun og Jimmy Rasmussen, tømrer og pædagog. Karens Minde og omegn E n arkitektonisk ide, et socialt projekt og en uddannelsesmæssig indsats har givet endnu mere liv - på en sydhavnsk måde. Af Lotte Ott Foto: TIB-Nyt Lærlingene tapper det hele sammen og bruger håndværktøj. De lærer mere her end ved at sætte otte kilometer gips op i Ørestaden, siger Flemming Preuthun, SKP-instruktør ved Københavns Tekniske Skole. Vi er i Sydhavnen i området omkring kulturhuset Karens Minde. Her er i de senere år dukket forskellige bygninger op: En særegen skurbygning med buet glastag, en mangekantet elegant dansepavillion, nye staldb y g n i n g e r, samt renovering af den gamle stald, som Børnenes Dyremark bruger. Både nybygninger og renoveringer er sket i et samarbejde mellem lokale kræfter og Københavns tekniske Skole. S k u r b y e n Det startede for 10 år siden, da Karens Minde blev renoveret og taget i brug som administration for det daværende bydelsråd. Arkitekten bag renoveringen er Ole Boesen, der også har stået bag bl.a. S k u r b y e n s buede tagg l a s p a r t i e r. Bygningen blev kaldt skurbyen fordi den består af sammenbyggede pavillioner eller skurvogne. Sammen med Jimmy Rasmussen, der er pædagog og tømr e r, blev bygningen af S k u r b y e n et projekt for unge bistandsmodtagere i bydelen. Dele af byggeriet krævede dog fagfolk, og her blev samarbejdet med Københavns tekniske Skole s t a r t e t. Jimmy og jeg havde den idé, at et samarbejde mellem projektets unge og lærlingene fra SKP kunne give livsglæde og i n s p i r a t i o n, fortæller Ole Boesen og Jimmy Rasmussen supplerer: Det smittede selvfølglig af på vores unge at opleve lærlingene. Nogle gik senere i lære, nogle i arbejde og u d d a n n e l s e. Det var et godt projekt, hvor f o r s k e l l i g e k u l t u r e r blev bland e t. I dag har S k u r b y e n s k i f- tet navn til Rundt om Hjørnet, og både deltagere og indhold er ændret. Der er i dag to projekter i huset. De er flettet ind i hinanden med fælles fokus på job eller uddannelse, og fælles praktiske opgaver. Det ene er et tre måneders afklaringsforløb for mennesker i alle aldre og køn. Det andet et projekt for indvandrerkvinder støttet af EUs socia l f o n d. Jimmy Rasmussen er instruktør sammen med Allan K r y g e r, der også er tømrer og pædagog og sammen står de for afklaringsprojektet. Bindingsværk og tapper Inde i bygningen er der højt til loftet og masser af lys på grund af glasbuerne i taget. Der breder sig en duft af mad fra den ene ende af bygningen, hvor en gruppe laver mad til julefrokosten. I den anden ende sidder andre i en sofagruppe og fle t t e r julestjerner og småsnakker. Karens Mindes Historie Karens Minde var oprindelig en bondegård, men blev i 1879 bygget om til asyl for åndsvage, såkaldte alumner. De over 100 alumner var beskæftiget med havebrug og h u s d y r. Nogle af staldbygningerne eksisterer stadigvæk. Karens Minde blev overtaget af Københavns Kommune i 1980 og åndsvageinstitutionen blev nedlagt. I slutningen af 80erne var det tanken at indrette huset til kulturhus og bibliotek. I efteråret 1996 blev vest- og nordfløjen renoveret til bydelsadministration og bibliotek, som blev taget i brug januar Ø s t fløjen blev renoveret i løbet af 2000 og indviet som kulturhus i maj Kilde: Lokalhistorisk arkiv Udenfor bliver der hamret og banket. Seks lærlinge fra teknisk skole er i gang med den nyeste staldbygning. Staldprojektet startede for tre år siden. Den gamle stald var lige til nedrivning, men blev sat i stand af SKP-lærlinge. Ta g- værket er tappet, der er lavet trappe, vinduer og båse, samt murværk, fortæller tømrer og SKP-instruktør Flemming Preu c h e n. En anden stald er næsten færdig, men projektet mangler penge til at få det gjort helt færdigt. Der mangler bl.a. vinduer. Det er den nye stald der hamres og bankes på nu. Den har Ole Boesen også været blandet ind i. Byggeteknisk har det været vigtigt at konstruere et byggeprojekt, som lærlingene ville få noget ud af at lave. Derfor er det med bindingsværk og samlinger uden skruer og søm, siger han. Samarbejdet med Te k n i s k Skole har gjort det økonomisk muligt at gennemføre byggeprojekterne på Karens Minde noget som beboerne i Sydhavnen har oplevet som et kvarterløft, ifølge Ole Boesen. I dag er SKP nedlagt og der er kun 38 tømrerlærlinge tilbage på den gamle ordning. Der er usikkerhed om hvorvidt det vil lykkes at skaffe bevillinger, så arbejdet kan blive gjort færdigt og om det sker inden den sidste SKPer er udlært... Ole Boesen, arkitekt på bl.a. Skur - byen og staldombygningerne. U o r g a n i K o n flikten på Askholm i Sydvestkvarteret er l ø s t Af Lotte Ott Foto: TIB-Nyt og Kammerat.net Efter flere måneders konflikt er alle håndværkere også seks russere med tysk statsborgerskab på byggepladsen Askholm i dansk fagforening. Ifølge tømrersjakket skyldes det noget så halvfjerdseragtigt som sammenhold. TIB-nyt besøgte sjakket lige før jul og lige før sjakkets julefrokost. Seks tyske russere K o n flikten har handlet om seks russere med tysk statsborgerskab ansat hos en under- u n d e r e n t r e- prenør under Pihl & Søn. Russerne var ikke organiserede og havde ingen overenskomst. De øvrige håndværkere på pladsen krævede, at forholdene blev bragt i orden. Efter en del uro og forskellige møder mellem organisationerne lykkedes det at få lavet en overenskomst. Spørgsmålet om fagforening blev løst meget utraditionelt: A s k h o l m Luksusbyggeri på Sluseholmen i Københavns Sydvestkvarter. Hovedentreprenør er Pihl&Søn et Composit Gulve arbejder som underentreprenør, men viderelicereterede arbejdet til det tyske gulvfirma Fussboden, der har seks russere med tysk statsborgerskab ansat. De seks var ikke medlem af en dansk fagforening og ikke omfattet af o v e r e n s k o m s t. Ifølge russerene selv fik de ca. 30 kr. i timen. r u s s e r f a g f o r e Men e n s k o m og ikk ikke at Uroen k o m s t s ser på t i l l i d s m l e m m e det. S a m m I skure rie og sving, telsen er blev Det h e r, ha siger e s a m m e bliver sig ned Det tiden at en m nes sk A n d sig i sn der tal stå sam Der både in på tvæ rer tøm

7 FEBRUAR 2007 TIB 9 NYT 7 er uspå s k k e t e r- før ost. eks a b t r e- s e r- v d e i g e d e,. l i g e r n e e r- f o r- e l t : aniserede ingen adgang! russerne blev meldt ind den tyske fagforening IG Bau. Men da det er 3F, der har overenskomstens på russernes arbejde, og ikke IG BAU, mente svendene ikke at det var svaret på deres krav. Uroen fortsatte med bl.a. overenskomststridige arbejdsnedlæggelser på trods af fagforeningernes og tillidsmændenes pålæg til medlemmerne om at genoptage arbejdet. Sammenhold og forståelse I skuret er stemningen høj. Juleferie og julefrokost har sat skuret i sving, men det har glæden og lettelsen over at sagen med russerne er blevet klaret også. Det sammenhold, der har været h e r, har været utroligt at opleve, siger en af tømrerne i skuret. I det samme kommer en murer ind og bliver budt på en kop øl. Han slår sig ned og sludrer lidt. Det her var aldrig sket før i tiden fortsætter tømreren altså at en murer kommer forbi tømrernes skur på den måde". Andre rundt om bordet blander sig i snakken og igen og igen bliver der talt om sammenhold og om at stå sammen. Der har været sammenhold både indenfor for faggrupperne og på tværs af faggrupperne, forklarer tømreren. Sammenholdet er blevet stærkere af, at vi har haft forståelse for hinandens forskellige problemer. Det vigtigste har hele tiden været at alle var med. Ro på arbejdspladsen Håndværkerne sagde i flere press e m e d d e l e s e r, at de eneste, der kunne sikre ro på pladsen, var byggeledelsen. Sålænge de uorganiserede russer var på pladsen, blev der ikke arbejet, og når de var væk, blev tingene normaliseret. Det var os, der sikrede ro på pladsen ved simpelthen at smide russerne ud og så holde vagt ved porten, siger en af tømrerne. De forklarer, at hver faggruppe på skift sendte et par stykker ned til porten, mens resten sørgede for a r b e j d e t. De fik hjælp af håndværkere fra de mange andre byggerier på Sluseholmen, og stilladsarbejderne var der også med nogle meget dårligt parkerede stilladsbiler. Tvang og tvang Nu falder snakken på murerne. De fik midt under konflikten et anbefalet brev hjem med besked om, at hvis de strejkede blot en enkelt time mere, ville de blive bortvist. Murerne havde brug for at tænke lidt oven på den. Nogle af demhar været i firmaet i mange år. Murerne var dog ikke så lang tid om at beslutte sig, fortæller mureren. De ville hellere bortvises end arbejde sammen med uorganiserede kolleger. Der blev nu ikke noget af bortvisningstruslerne, selvom de senere deltog i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Mens det hele stod på, pointerede flere gange, at ingen kan tvinges i fagforening, og henviste til dommen fra mennes k e r e t t i g h e d s d o m s t o l e n. Svendene fastholdt, at de på den anden side heller vil tvinges til at arbejde sammen med uorganiserede. Stærke meninger om stort og småt I skuret er æbleskiverne blevet lune og går bordet rundt sammen med glögg, der er ikke for svækling e. Det nye er, at vi har blandet os i andre fagområder. Det her handlede ikke om tømrere, men om 3Fs overenskomstområde, siger en anden tømrer. Snakken går højt. Fra den anden ende af bordet bliver råbt: Det kan betale sig at protestere. Vi vil ikke finde os i, at nogle går til slaveløn uanset hvilken faggruppe, de tilhører. Derefter starter en diskussion om globalisering og hvilke kræfter i samfundet, der vil hvad. Der er stærke meninger og holdninger til både store og små spørgsmål. Én siger lidt stille: Jeg synes, det er forkert, at kalde dem russere. Der er jo tyske statsborgere af russisk herkomst. Der bliver helt stille rundt om bordet et kort øjeblik, men så buldrer snakken videre. En af tømrerne i skuret er tysker og en anden kan lidt russisk. Det har banet vej for, at der ikke er opstået fjendskab mellem de danske og de tysk-russiske håndværkere. De har hilst på hinanden hver dag, og russerne er blevet informeret om, hvad de danske håndværkere foretog sig og hvorfor. Russerne har vist forståelse, men har forklaret, at de ikke turde melde sig i fagforening, og at de er blevet truet af deres arbejdsgiver, fortæller tømrerne i sjakket. Sidste udvej: Andet arbejde Fire dage før jul blev sagen løst: De seks russere blev meldt ind i 3F. I skuret er lydniveauet ved at nærme sig den tilladte decibelgrænse og temperatuen er tæt på kogepunktet. Der bliver opbrud. Alle rejser sig op og knapper jakker og veste, mens de aftaler, hvem der gør hvad, inden pladsen bliver forladt og julefrokost og juleferie kan begynde. Sagen kort Tirsdag den 5. december 06 De 85 danske håndværkere murere, jord-og betonarbejdere, tømrere, snedkere, elektrikere og vvsere nedlægger arbejdet i strid med overenskomstens bestemmelser. Deres krav er at seks russiske gulvfolk bliver meldt ind i 3 F. Onsdag den 6. december 06 Arbejdet bliver igen nedlagt. Et fællesmøde mellem Dansk Byggeri og de involverede parter pålægger de strejkende at genoptage arbejdet og e r k e n d e r, at der er tale om en overenskomststridig arbejds n e d l æ g g e l s e. Torsdag den 7. december 06 Arbejdet bliver genoptaget, men afbrudt af flere faglige møder i løbet af dagen. De danske håndværkerne fasth o l d e r, at de ikke vil samarbejde med uorganiserede. 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, BJMF, forsøger uden held at få et møde med russerne. Det munder ud i et faglig møde, hvor russerne bliver bedt om at forlade pladsen - hvilket de g ø r. Fredag den 8. december 06 De russiske håndværkere vender tilbage på pladsen. 3F BJMF indkalder det tyske firma Fussboden til et mæglingsmøde, hvor bl.a. løn og arbejdstid er på dagsordenen. Byggeledelsen og 3F bliver enige om, at 3F kan holde møde med russerne m a n d a g. Mandag den 11. december 06 På mødet med fagforeningen holder russerne fast i, at deres mester har forbudt dem at melde sig ind i 3F. Tirsdag den 12. december 06 De danske håndværkere betragter fortsat russerne som skruebrækkere og fasth o l d e r, at al samarbejde med dem er ophørt. Igen bliver russerne bedt om at forlade pladsen. Da dette ikke sker blokerer håndværkerne porten. De får assistance af bl.a. stilladsfolk og håndværkere fra de omkringliggende byggep l a d s e r. Torsdag den 14. december 06 Russerne er tilbage. De bliver bliver sat på porten, der herefter bliver vogtet. Arbejdet fortsætter normalt. Tirsdag den 19 december 06 Efter flere ugers uro, bliver k o n flikten løst på et møde på byggepladsen., 3 F, TIB, samt de involverede firmaer og lokale fagforeninger deltager. Det bliver her aftalt, at russerne bliver meldt ind i 3F.

8 8 TIB 9 NYT NR. 1 FEBRUAR 2007 Thi bestemmes... Lindner skal betale kost, logi og kørepenge TIBs krav til Lindner er på ni millioner kr. Af Lotte Ott Foto: TIB-Nyt I stedet for at trække de ansatte for udgifter til husleje og hjemtransport, skal det tyske fir m a Lindner betale for kost, logi og kørepenge til sine polske ansatte. Beløbets størrelse er endnu ikke afgjort, men TIBs krav er på ni millioner kroner. En kendelse fra voldgiftsretten har givet TIB medhold i, at Lindner ikke er anderledes stillet end en jysk mester, der sender sine svende til København for at arbejde. Her gælder nemlig overenskomstens 28. Den siger, at virksomheden skal betale for kost, logi og kørepenge, når de ansatte sættes i arbejde mere end 80 km fra deres bopæl. Lindner har systematisk trukket de polske svende for husleje og for brug af firmaets biler til hjemtransport til Polen. Voldgiftsretten slår i sin kendelse fast, at Linder Project Danmark ApS skal behandle de polske håndværkere, selskabet har ansat til at arbejde her i lan - det, som om de af selskabet var udsendt til arbejde her i landet fra deres hjemsted i Polen. Det betyder, at selskabet skal afholde udgifter for og foretage udbetalinger til de pågældende polske håndværkere som angivet i overenskomstens 28. Krav på ni millioner Vores krav er, at Lindner skal betale ni millioner kroner i efterbetaling. Dertil kommer et krav om en stor bod, siger Palle Bisgaard, formand for bygningsgruppen i TIB afd. 9. Af de ni millioner kroner er kr. forfaldne. TIB kræver derfor, at beløbene indbetales inden 14 dage. Derudover kræver TIB, at der bliver begæret voldgift om den resterende sum. Dertil kommer en Arbejdsretssag om bodens s t ø r r e l s e. Vi har forsøgt at nå en forhandlingsløsning, men Lindner trækker sagen i langdrag, og man må sige, at heller ikke har presset på for at finde en løsning. De har muligvis også en dårlig sag, hvis det er dem, der har rådgivet Lindner i denne og de øvrige verserende sager, siger han.. Han peger på, at voldgiftsretten i sin kendelse tilsyneladende har ment, at det var nødvendigt at komme med en generel betragtning om overenskomstens bestemmelser. Voldgiftskendelsen slutter med en bemærkning til de mundtlige aftaler, som Lindner s i g e r, de havde lavet med de polske håndværkere om at trække dem i løn for naturalier som f.eks. husleje og kørsel. Sådanne aftaler vil kunne give en uantagelig og ukontrollabel omgåelse af overenskomstens l ø n b e s t e m m e l s e r, skriver voldgiftsretten. Det er efter min mening et rap over fingrene, der ikke er til at tage fejl af, siger Palle Bisgaard. L i n d n e r - firmabil i DR BYEN. 28 Overnatning Arklivfoto: TIB-Nyt 1. Såfremt arbejdspladsen ligger mere end 80 km fra virksomhedens værksted eller medarbejderens bopæl, betaler virksomheden dokumenterede udgifter til kost og logi på et hotel, kro eller lignende af rimelig standard det pågældende sted. Herudover betales udepenge med den til enhver tid gældende sats efter statens takster vedrørende skattefri godtgørelse, hvor overnatning finder sted, p.t. kr. 99,75. Ved arbejdets start og afslutning betales kørepenge og køretid i henhold til 27. Medarbejderen har krav på en ugentlig hjemrejse med kørepenge og betaling for køretid i henhold til 27. L i n d n e r- s a g e r n e Sommeren 2005 Lindner Projekt Danmark stiftes og indmeldes i. Lindner starter på fle r e byggepladser i Danmark, bl.a. DR BYEN. April 2006 Der er rod i lønningerne. To mæglingsmøder i april og maj resulterer i, at 57 mand skal have fire millioner kroner i efterbetaling. Samtidig konstaterer fagforeningen: Otte brud på overenskomsten. Derudover kræver fagforeningen en faglig voldgift, der kan afgøre spørgsmålet om køretid, kost og logi. Desuden er pensionsspørgsmålet uløst. Juni 2006 På fællesmøde den 29. juni erkender Lindner brud på overenskomsten og skal betale i bod. 10. august 2006 Det viser sig, at Lindner ikke har udbetalt alle fire millioner k r., men trukket kr. til betaling af svendenes rejser hjem til Polen. Der afholdes mæglingsmøde den 10. august, hvor Lindner skal udbetale de kr. til svendene øjeblikkeligt. 22. august 2006 Der afholdes mægling i en sag indkaldt af på vegne af Lindner. Kravet er, at svendene selv skal betale for deres rejser til og fra Polen. Fagforeningen afviser enhver mulighed for det. 18. september 2006 En faglig voldgift afgør, at polakker og andre udlændinge ikke har krav på arbejdsgiverbetalt pension, selvom de i deres hjemland har arbejdet inden for branchen i et halvt år. 6. november 2006 Lindner fyrer fire ansatte, efter at de har henvendt sig til fagforeningen om problemer med arbejdstiden. Lindner bliver idømt en bod på kr. for organisationsforfølgelse. De fir e bliver genansat på en anden plads, men efter tre uger bliver de igen fyret. Et hurtigt indkaldt fællesmøde får fyringerne trukket gået tilbage. 6. november 2006 Lindner lovede i maj at udarbejde arbejdsplaner, der overholdt arbejdstiden. I oktober bliver det klart, at den gennemsnitlige arbejdstid ligger på 46 timer ugen. Der mangler over en million kr. i løn. Denne og en anden sag, der drejer sig om betaling af hjemtransport, kom på et fællesmøde den 6. november og ender med et uenighedsprotokolat. Sagen går videre til Arbejdsretten. Dato ikke fastsat. December 2006 Sagen om kost, logi og kørepenge kommer for voldgift. Der bliver afsagt kendelse den 29. d e c e m b e r, hvor TIB får medhold i, at Lindner skal betale for kost, logi og kørepenge i lighed med f.eks. en mester fra Hobro, der har lokalt ansatte svende i arbejde i København. Kendelsen slår fast, at overenskomstens 28 gælder. Selve beløbets størrelse afgøres ved en fagretslig behandling. (Dato endnu ikke fastsat.) Januar 2007 På mæglingsmød den 24. januar 2007 kræver TIB, at Lindner, inden 14 dage, skal betale 4,2 mio. kroner for kost, logi og kørsel til og fra Polen. Derudover forbeholder TIB sig ret til at indbringe den resterende del af efterbetalingen på 4,8 millioner k r. for en ny voldgift, samt forbehold for at indbringe sagen for Arbejdsretten med krav om bod.

9 NR. 1 FEBRUAR 2007 TIB 9 NYT 9 FAGLIGE SAGER Af Palle Bisgaard, fmd. for bygningsgruppen J a k o n Ørestadsgymnasiet I forbindelse med afslutning af en akkord på pladsen, var der uenighed om fortolkningen af akkorderingssedler. et mente, at de 567,5 timer i akkorden skulle afsluttes med de udbetalte 170,- kr. Svendene mente, at beløbet skulle ligge over 200,- kr. Der blev afholdt lokalforhandling på pladsen den 20. november, hvor sagen blev forligt med, at alle timer skulle afregnes til 200,- kr. Høyer Byg, Gadstrup Sagen handler om en lærling, der kom ind i fagforeningen for at høre om reglerne for AMbidrag, idet firmaet ikke havde indbetalt det fulde beløb. Da afdelingen løb hans lønsedler igennem, viste det sig, at der var store mangler. Der blev afholdt mægling den 17. august, hvor det blev afgjort, at firmaet skulle efterbetale 750,- k r. i AM-bidrag, ,28 kr. i pension, ,- kr. i feriepenge for ferieåret 2005 og 5.715,- k r. for ferieåret Køkkenkæden Aps, Esbjerg Fire polske svende opsøgte fagforeningen, da de ikke havde fået det i løn, de mente sig berettiget til. De var aflø n n e t for en lille del af de timer, de reelt havde arbejdet, der var ikke udbetalt overarbejdstillæg, der var ingen lønsedler eller ansættelsesbeviser. Som sædvanlig med udenlandske svende havde de arbejdet for et firma, der ikke havde overholdt de mest elementære forhold. Der blev indkaldt til mægling den 4. december, hvor vi havde bedt svendene om at udarbejde dagbog over de antal timer, de havde arbejdet. På det grundlag udarbejdede vi regneark med oversigter over de skyldige beløb. Sagen blev forligt med et efterbetalingsbeløb på ,58,- kr. til de 4 polske svende. Da ingen af svendene havde været medlem af fagforeningen inden sagen blev startet, blev der indbetalt en overenskomstafgift på ,- kr. for de måneder de havde arbejdet i Danmark. Intern, Holte Nimbusparken Da der var for lang gangvej fra skur til byggepladsen, krævede svendene at få opstillet toilet nær byggepladsen. Der blev afholdt orienteringsmøde den 15. december, hvor der blev enighed om at opstille toilet og sørge for at adgangsvejen til det er i orden. Intern, Holte Skovlytoften Sagen er en principiel sag om opmålingsprincipper for vægog loftarbejde. Der blev afholdt lokalforhandling, mægling den 2. oktober og organisationsmøde den 17. november. Resultatet blev flg. : Hvornår kan man forlange ekstra stillads til loftarbejde, ud over det, som er indeholdt i prisen? Konkret blev det aftalt, at det skal vurderes i det enkelte tilfælde, men samtidig blev sagen overgivet til prislisteudv a l g e t. Hvornår kan man forlange betaling for skæve snit i gipsvægge og lofter? Det kan man, når snittet reelt er foretaget, altså hvor et snit ikke er vinkelret på begyndelseslinien. I den konkrete sag gav det svendene 2.928,09 kr. Er affasning af gipsplader til maler med i prisen? Dette spørgsmål var der fortsat uenighed om, og det overgives nu til prislisteudvalget. Kan svendene forlange prisen på stillads lavet i billedprislisten? Det kan man. Hellerup Byg, Gentofte Bredgade Skurforholdene var indrettet i en eksisterende bygning, og opfyldte ikke overenskomstens k r a v. Der blev derfor afholdt orienteringsmøde den 31. oktob e r. Her blev det beskrevet, hvad der skulle ændres for, at forholdene kunne accepteres. Da ændringerne ikke var tilfredsstillende, blev der indkaldt til mægling den 15. n o v e m b e r, og herefter blev tingene lavet. Sagen blev således afsluttet den 23. november. Lindrup Byg, Munke Bjergby Tycho Brahes Alle Skurforholdene overholdt ikke overenskomstens regler, da der var for mange folk i skurene. Der blev afholdt orienteringsmøde den 29. september. Her blev der rettet op på ting e n e. Hetland VVS, Kbh. NV Amager Torv Afdelingen indkaldte til orienteringsmøde på pladsen, da der var forsøgt indrettet velfærdsforhold i eksisterende bygning. Mødet blev afholdt den 31. oktober, og her blev der enighed om, at svendene starter og slutter på værkstedet, hvor der er indrettet omkædningsforhold. Spiseplads etableres i eksisterende kantine. Deko, Glostrup Ramsingvej Velfærdsforholdene var indrettet i eksisterende bygning, som ikke opfyldte kravene i overenskomsten. Der blev derfor afholdt orienteringsmøde den 1. december hvor det blev aftalt, at der skulle opstilles s k u r v o g n. Skou Byg, Hørsholm Denne sag handler om en lærling, der havde fået forhøjet timeløn i en periode. Da perioden var overstået, begyndte firmaet at trække pengene igen. Ud over det beløb firmaet allerede havde trukket tilbage, mente de sig berettiget til yderligere 9.508,35 kr. Afdelingens krævede tilbagebetaling af det allerede trukkede beløb på 6.572,- kr. Der blev afholdt mæglingsmøde, organisationsmøde og fællesmøde i sagen uden at enighed kunne opnås. Herefter blev sagen overgivet til tvistighedsnævnet, der i december måned afgjorde sagen med, at begge parter skulle acceptere de allerede faldne beløb. Medlemsmøde om Nye regler for arbejdsmiljøet Onsdag den 7. marts. kl.16 I Forbundet Træ-Industri-Byg afd. 9, Mølle Alle 26, 2500 Valby Fra den 1. april bliver visse regler på arbejdsmiljøområdet og Arbejdstilsynets praksis ændret. Det gælder bl.a.: Ændret indhold ved screeninger Afskaffelse og ændring af visse typer påbud Afskaffelse af niveauplaceringen Ændring af smiley-ordningen Flere midler til Arbejdstilsynet Samtidig starter screeningen af bygge og anlæg den 1. april Hvad kan og skal man som sikkerhedsrepræsentant i den forbindelse? Hvad er rettigheder og pligter? Hør om ændringerne og få svar på eventuelle spørgsmål. Arbejdstilsynet indleder ved mødet Mødet er for sikkerhedsrepræsentanter og andre interesserede Arr: Byggefagenes Sikkerhedsudvalg, Storkøbenhavn Cubarom I forbindelse med den årlige udsendelse af breve til medlemm e r, som er clearet til andre afdel i n g e r, er datoen for indsendelse oprundet, og vinderne af tre flasker cubarom er fundet: Vinderne er: Tommy René Willingshøj, Lærkevænget 15, Ejby, 4623 Lille Skensv e d Ivan Mørk Hove, Abildhøj 3, 2700 Brønshøj Jonas Gibhardt, Brogårdsvej 131 st. tv., 2820 Gentofte Flaskerne kan hentes hos mig. Venlig hilsen Sanne Hein Nielsen, bygningsgruppen. O V E R E N S K O M S T E R Oprettet den 1. januar 2007 T ø m r e r firmaet CB ApS Dådyrvej Søborg CVR: Oprettet den 3. januar 2007 Tøm ren I Tårnby v.lars Østerberg Tømmerup Stationsvej Kastrup CVR: Oprettet den 4. januar 2007 Wima Byg v. Jan Willers Madsen Tak Kære medlemmer Tak til alle jer, der i årets løb har svaret og sendt besked r e t u r, når vi i bygningsgruppen har skrevet til jer, og bedt om personlige oplysninger mv. Det gør vores arbejde så meget nemmere. Tybjergvej Va n l ø s e CVR: Venlig hilsen sekretærene i b y g n i n g s g r u p p e n Oprettet den 9. januar 2007 Henrik Victor Crillesen Kaliforniensvej København S CVR: Oprettet den 10. januar 2007 Franzel Byg v. Benjamin Brauner Franzel Højskole Alle Kastrup CVR: Korte referater Siden sidst

10 1 0 TIB 9 NYT NR. 1 FEBRUAR 2007 Hvor langt vil EU gå? Faglig konference den 26. februar i København Mens EU-domstolen gør klar til to principielle sager, der kan få stor betydning for den danske model, har fagbevægelsen i København taget initiativ til en temadag, den 26. februar, der skal tage temperaturen på hvor EU står i arbejdsmarkedspolitikken og hvor langt de kan tænkes at ville gå, samt hvilke konsekvenser det evt. vil få det danske - og skandinaviske aftales y s t e m. Tillidsfolk og andre i n t e r e s s e d e Konferencen har to dele: Den første, der begynder kl , henvender sig primært til tillidsfolk, men er åben for alle interesserede. Jens Jørgen Nielsen fra FOA lægger op til debat om bl.a. østaftale, servicedirekt i v, og om fagbevægelsens tillidsfolk er gode nok til at sikre den demokratiske debat om EU. F y r a f t e n s d e b a t Efter en spisepause kl går Dansk deltagelse ved den store demonstration mod servicedirektiet, der fandt sted i Strasbourg i begyndelsen af sidste år. anden del af konferencen i gang. Der er lagt op til en fyraftensdebat med repræsentanter fra Socialdemokraterne, Folkebevægelsen mod EU, 3F. Ordstyrer er Peter Kay Mortensen fra LO- S t o r k ø b e n h a v n. Foto: Jens Borking Konferencen er arrangeret af LFS, Byggefagenes Samvirke i København, 3F Industri & Service Kbh. og Dansk Metal afd. 14 og finder sted i 3F Tr e k o n e r g a- d e. Mens vi venter på Va x h o l m Fagbevægelsen venter spændt på udfaldet af den s å k a l d t e Vaxholm-sag, der begyndte, da svenske bygningsarbejdere blokerede en byggeplads med underbetalt arbejdskraft. Nu overvejer EF-domstolen om de svenske aktivister brød EU-reglerne, og både konfliktretten og kollektive overenskomster er på anklagebænken. I den forbindelse har Fagbevægelsen mod Unionen udgivet en pjece, hvis gennemgående tema er netop Va x h o l m s a g e n. Om pjecen skriver udgiverne bl.a.: I de senere år har der været livlig debat om arbejdsmarkedet i EU. Der har været store politiske og faglige konfli k- t e r, som har haft sit udspring i E U. Selvom kampene tager sig forskellige ud, har de meget til fælles: De handler om det indre markeds virkning på arbejdsm a r k e d e t. Denne udvikling er en god anledning til at gøre status over faglige rettigheder i EU, og hvordan de påvirkes af reglerne for det indre marked. Kan en strejke være et brud på reglen om etableringsfrihed? Er en kollektiv overenskomst et brud på konkurrencereglerne? Er en pensionsordning? Hvor meget må medlemslandene kontrollere arbejdsforhold hos en udenlandsk virksomhed før det bliver til et brud på friheden til at levere tjenesteydels e r? Formålet er at rejse en debat om fagbevægelsens strategi. Læs mere på: w w w. e u f a g l i g t. d k LÆRLINGESAGER L æ r l i n g e - sager i b l a d e t TIB-9-Nyt vil fremover bringe korte referater af de sager, som uddannelsesafdelingen løbende tager sig af. Det burde jo slet ikke være nødvendig at have sådanne nogle sager, siger Keld Mansa Kristensen fra Uddannelsesafdeling e n. Det er meget ligetil, hvis man læser overenskomstens bestemmelser om løn, pension, feriepenge osv. for lærlinge. Men som det fremgår af sagerne her på siden, er det altså ikke alle, der følger bestemmelserne i o v e r e n s k o m s t e n. Sagerne drejer sig typisk om manglende løn, ferie og pension. - l o t t Af Keld Mansa Kristensen og Bjarne Petersen U d d a n n e l s e s a f d e l i n g e n A L - B y g Der blev afholdt lokalforhandling mellem AL-Byg og TIB, da en lærling manglede at få udbetalt løn, feriepenge og k ø r s e l s g o d t g ø r e l s e. Sagen blev forhandlet og det blev besluttet, at firmaet skulle betale ,90 kr for skyldig løn og feriegodtgørelse. Lærlingen blev endvidere tildelt kr. i kørselsgodtgørelse. Tømrermester Dennis Mikkelsen Lokalforhandling mellem tømrermester Dennis Mikkelsen, som manglede at udbetale løn, feriefridage og feriepenge til en lærling. Parterne blev enige om, at mesteren betalte 3.543,58 kr i skyldig løn og 1.963,50 kr. i feriefridage. Der blev udstedt et feriebevis på ,01 kr. Holte Tømrer-& Maskinsnedkeri aps En lærling i ovenstående firma manglede løn- feriepenge, sh-betaling samt pension. Sagen blev forhandlet med med, og følgende blev vedtaget: Lærlingen skal have udbetalt 9.047,98 kr, som dækker løn, sh- og feriepenge for året 2005 til brug i 2006/07. Lærlingen får endvidere et feriekort på ,83 kr til afholdelse af ferie i 2007/08 Derudover skal firmaet indbetale 6.351,92 kr til Pension Danmark. BMT Byg a/s En lærling i ovenstående firma manglede feriepenge i lærlingeperioden, regulering af lønindbetaling, og feriefridage for 2004/05. Sagen blev forhandlet med, og der blev indgået følgende forlig: Manglende feriepenge i perioden: ,88 kr. Regulering af løn 904,58 kr. Feriefridage i 2004/05: 4.898,18 kr. I alt ,64 kr. BT Gulve Sagen drejer sig om manglende løn, regulering af lønnen, og pension. Sagen blev forhandlet og følgende blev besluttet: et udbetaler manglende løn på ,48 kr. Der indsættes pension således at kontoen udgør 4.794,49 k r. Der skal udstedes et feriekort på 12,5 % af det optjente i Endvidere blev parterne enige om at lave en gensidig opsigelse af læreforholdet. Korte referater

11 NR. 1 FEBRUAR 2007 TIB 9 NYT 11 Seniorklubben Ikke længere medlem Nye telefonnumre i afd. Møder og arrangementer Kolofon Seniorklubben F e b r u a r Onsdag den 7., kl : Banko. Onsdag den 14., kl : Kammeratdag med sang, diskussion og samvær. Onsdag den 21., kl : Fastelavnsfest. Onsdag den 28., kl : Ordinær generalforsamling. Husk gyldigt medlemskort. Marts Onsdag den 7., kl : Banko. Onsdag den 14., kl : Kammeratdag med sang, diskussion og samvær. Onsdag den 21.: Experimentarium. Pris: 125 kr. p r. person. Tilmelding senest den 12. marts. Onsdag den 28., kl : Sangdag. April Onsdag den 11., kl : Banko. Onsdag den 18., kl : Kammeratdag med sang, diskussion og samvær. Onsdag den 25., kl : Forårsfest. Indgangsbillet á 40 kr., kan købes eller bestilles på k o n t o r e t. Mølle Allé 26, 2500 Va l b y. Tlf.: K o n t o r t i d : Mandag mellem kl Klubberne Pensionist- og efterlønsklubben Nordre Birk og Frederiksborg Amt Kaj Lorenzen, tlf.: L i n o l e u m s p å l æ g g e r n e s pensionister og efterlønsm o d t a g e r e Sammenkomst den anden tirsdag i hver måned kl i kælderen på Nattergalevej 22, (beboerlokalet). Venlig hilsen Henning Jørgensen, tlf.: Sadelmagernes & tapetserernes pensionister og efterlønsm o d t a g e r e Sammenkomst den tredje torsdag i hver måned kl. 11 på Nattergalevej 22, kælderen, ( b e b o e r l o k a l e t ). Venlig hilsen Egon Andersen, tlf.: Bygningssnedkernes og glarmestrenes pensionister Nærmere oplysninger: Walter Larsen, tlf: , Birger Olsen, tlf.: Tømrernes pensionistog efterlønsklub Mødedage: Den anden og fjerde torsdag i m å n e d e n. P.B.V Arne Hansen, tlf.: T ø m r e r e / s n e d k e r e : Burt Haals, 1652 Kbh. V, født 1985 Per Thaulow, 2200 Kbh. N, født 1981 Francis Gaya, 2400 Kbh. NV, født 1966 Casper W. Pansch, 2400 Kbh. NV, født 1985 Kenneth M.Larsen, 2300 Kbh. S, født 1969 Martin C. H. Iversen, 2400 Kbh. NV, født 1985 Mie Jørgensen, 1665 Kbh. V, født 1974 Therese Langskov, 3230 Græsted, født 1977 Carsten Skjødt, 1610 Kbh. V, født 1980 Christian Smidt, 1051 Kbh. K, født 1970 T ø m r e r e : Mikkel Marcussen, 2630 Taastrup, født 1971 Kenneth L. Pedersen, 4660 St. Heddinge, født 1971 Tillært tømrer Morten N. Madsen, 3000 Helsingør, født 1984 B y g n i n g s s n e d k e r e : Kenneth P. Cridland, 2720 Vanløse, født 1952 Jacob Næsby, 2400 Kbh. NV, født 1976 Christian Nørgaard, 2300 Kbh. S, født 1978 Frank Sindahl, 2200 Kbh. N, født 1963 Johan Køhler, 3250 Gilleleje, født 1968 M ø b e l s n e d k e r e : Abdellah Abdales, 2200 Kbh. N, født 1978 Jakob Kobjevsky, 2100 Kbh. Ø, født 1967 Roar S. Haugan, 2000 Frdb.C, født 1979 M a s k i n s n e d k e r : Miroslav Mijic, 2800 Ly n g b y, født 1969 G l a r m e s t e r s v e n d : Mohamed Louardi, 2800 Ly n g b y, født 1980 M ø b e l p o l s t r e r : Michael D. Friis, 2500 Va l b y, født 1980 G u l v l æ g g e r : Teddy Kristensen, 2770 Kastrup, født 1971 B y g g e m o n t a g e t e k n i k e r : Michael H. Bryde, 2880 Bagsværd, født 1982 Tilrettelæggelse og p r o d u k t i o n : Lotte Ott (DJ). lot@tib.dk R e d a k t i o n s u d v a l g : Anders Olesen, ( a n s v a r s h a v.), Jens Borking, Kjeld R. Pedersen, Vi g g o Toften-Jørgensen, Næste nummer: Bladmøde om TIB-Nyt n r. 2 afholdes den 6. f e b r u a r. Deadline: Meddelelser På kursus eller frikøbt? Fra og med i år skal vi ikke mere sende skatte-oplysnings-sedler til dig peronligt. De bliver sendt direkte til skattevæsnet. Som en service printer vi dem ud, og efter 1. februar kan du hente en kopi i afdelingen, hvis du ønsker det. Jette Gottlieb, kasserer kolofon TIB 9 Nyt er medlemsblad for Træ-Industri-Byg, Afd. 9, København. Mølle Allé 26, 2500 Valby Samme dato. Bladet er hos medlemmerne senest den 10. marts. Alle medlemmer er velkomne til at deltage på b l a d m ø d e r n e. Dette nummer: Blad nr. 1 udkommer den 3. februar A fleveret til postvæsenet den 29. januar Tryk: Tr y k c e n t r a l e n, Viby J. Oplag: I starten af i år får alle ansatte og valgte i afdelingen nyt telefonnummer. Vi beklager, hvis der i overgangen fra det gamle system til det nye opstår problemer. Hovednummer: A-KASSE Jette Gottlieb, leder af a-kassen: Mariane Rennick, l ø n b o g h o l d e r : Lillian Würtz, b o g h o l d e r : Marianne Salvigsen, bogholder: Frank Andersen: Susanne Mansfeld: Edith Kreutzfeldt: Margit Mørck: Per Persson: Henrik Sten Jensen: BYGNINGSGRUPPE Palle Bisgaard, formand for bygningsgruppen: , pab@tib.dk Sanne Hein Nielsen: , shn@tib.dk Susanne L. Mortensen: , slm@tib.dk Ivan Salling Busch: , isb@tib.dk Jesper Palmelund: , jpa@tib.dk Freddy Ridderhaugen: , f r t i b. d k Carsten S. Pedersen: , c s t i b. d k Anders Lange: , ala@tib.dk Claus von Elling: , cve@tib.dk INDUSTRIGRUPPE Jan Juul, formand for industrigruppen: , jaj@tib.dk Dan Christiansen: , dac@tib.dk Vibeke Pedersen: , vip@tib.dk UNGDOM & UDDANNELSESGRUPPE Bjarne Petersen: Keld M. Kristensen: , kmk@tib.dk Henrik Maxsø: , hen@tib.dk FORMANDSGRUPPE Anders Olesen, formand for TIB afd. 9: , ano@tib.dk Jens Borking, næstformand for TIB afd. 9: , jeb@tib.dk Nina Drews: , n d t i b. d k Lotte Ott, journalist: , lot@tib.dk Kjeld Pedersen: , kep@tib.dk Jette Kiowsky, s o c i a l r å d g i v e r : Trine Nielsen, praktikant, S E RVICEGRUPPEN Houria Idrissi: , hid@tib.dk Eric Erichsen: , ere@tib.dk Janja Tufekovic: , jat@tib.dk OMSTILLINGEN: Trine A. Andreasen: , t a t i b. d k POLSK KONTA K T: Robert Olejnik , r o t i b. d k B Y G G E FAGENES NYHEDSBREV: Mads Bruun Pedersen: , m b t i b. d k SENIORKLUBBEN: FAXNUMRE: A-kassen og stuen: Faglig afdelinge og 1. sal: Åbningstider i fagforeningen Åbningstider M a n d a g : og Ti r s. - o n s d a g : og To r s d a g : og F r e d a g : A-kasse og tilmelding af ledige: Mandag - onsdag: To r s d a g : og F r e d a g : Lukket alle dage ml. kl. 12 og 13. Hvor ikke andet er nævnt, foregår arrangementetrne i fagforeningen. F e b r u a r 5. kl : Bestyrelsesmøde i S T- B r a n c h e k l u b 5. kl : Rygkursus for byggefagskvinder 6. kl : B l a d m ø d e 6. kl : P r i s s æ t n i n g s k u r s u s 8. kl : Tegnekursus for lærlinge 12. kl : Rygkursus for byggefagskvinder 13. kl : P r i s s æ t n i n g s k u r s u s 15. kl : Tegnekursus for lærlinge 19. kl : Rygkursus for byggefagskvinder 20. kl : P r i s s æ t n i n g s k u r s u s 21. kl : M i l j ø u d v a l g 22. kl : Tegnekursus for lærlinge 24. kl : Årsmøde i Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere 26. kl : Rygkursus for byggefagskvinder 26. kl : E U - k o n f e r e n c e (Se annonce side 10) 27. kl : P r i s s æ t n i n g s k u r s u s M a r t s 1. kl : Tegnekursus for lærlinge 5. kl : Bestyrelsesmøde TIB afd kl : Rygkursus for byggefagskvinder 6. kl : P r i s s æ t n i n g s k u r s u s 7. kl : B i l l e d p r i s l i s t e k u r s u s 7. kl : Bestyrelsesmøde i S T- B r a n c h e k l u b 8. kl : Bestyrelsesmøde i G l a s b r a n c h e k l u b b e n 8. kl : Tegnekursus for lærlinge 12. kl : Rygkursus for byggefagskvinder 13. kl : B l a d m ø d e 15. kl : Tegnekursus for lærlinge Gymnastik PAS PÅ RYGGEN KVINDER! Gymnastik for byggefagskvinder og efterfølgende debat Mandage kl I n s t r u k t ø r : Helle Liane Jensen S t e d : TIB 9, Mølle Allé 26, 2500 Va l b y Ti l m e l d i n g : Vibeke Pedersen, tlf.: , vip@tib.dk Efter gymnastikken er der oplæg og debat. 5. FEBRUAR: Det perfekte liv og arbejdsliv Coaching hvad vil du ændre og opnå lær at sætte dig delmål. 12. FEBRUAR: G ø r - d e t - s e l v - c o a c h i n g Fortsættelse af ovenstående emne 19. FEBRUAR: F o r u m t e a t e r Vi skriver selv stykket. Vi bearbejder og udvikler selv et dilemma. Hvorfor melder folk sig ud af fagforeningen? og/eller: Racisme på a r b e j d s p l a d s e n 26. FEBRUAR: Foredragsaften med Ozlem Cekic ( s y g e p l e j e r s k e ) Om forskelsbehandling og manglende respekt for uddannelsesniveau og faglighed. Om at være Indvandrere i et mandefag. 5. MART S : F y r a f t e n s m ø d e Åbent møde for alle. Program på vej.

12 MEDLEMSBLAD FOR TIB AFD. 9 NR. 1 FEBRUAR 2007 Askholm i arbejde K o n flikten på byggepladsen Askholm på Sluseholmen er løst og arbejdet normaliseret. Side 7 Nyt kapitel i L i n d n e r- s a g e n Polakkerne i det tyske Linder har krav på betaling for kost og logi, fastslår faglig voldgift. S i d e 8 Karens Minde & o m e g n Anderledes byggeri og samarbejde på tværs skaber gode rammer for l æ r l i n g e. S i d e 5 L æ r l i n g e - sager TIB-9-Nyt vil fremover bringe korte referater af de lærlingesager, som uddannelsesafdelingen løbende tager sig af. Side 10 Maskinel Magasinpost Afsender: ID nr TIB afd. 9 Mølle Allé Valby Nej til tyske tilstande Bestemmelserne om udenlandsk arbejdskraft er det vigtigste ved overenskomstforhandlingerne Leo Sylvester Harms er tømrerlærling. Han deltog på TIBs overe n s k o m s t k o n f e r e n c e den 20. januar, hvor TIB-nyt talte med ham Af Lotte O t t Hvilke krav mener du, forhand - lerne skal stå hårdest fast på? Jeg synes, at hævelse af minimallønnen er utrolig vigtig, og det skal gøres nu, hvor der er opgang. Ellers sker det aldrig. For lærlinge og udenlandsk arbejdskraft er det vigtigt at få indført pension fra dag 1. På lærlingeområdet, mener jeg, at det vigtigste er at få indført overarbejdstillægget, og så hæve lønnen, så vi følge med de andre medarbejdere. Hvilke krav tror du, støder på størst modstand hos arbejdsgi - v e r n e? Det tror jeg, at kravet om minimallønnen og 35 timers arbejde gør. De har brug for os ude på arbejdsmarkedet, så de er ikke interesserede i at skære arbejdstiden ned. Med hensyn til lærlingene tror jeg, at kravet om overtidstillægget bliver det hårdeste. Det har jo altid været billig arbejdskraft at få lærlingene til at lave overarbejde. Hvad vil kunne få dig til at stem - me for en konfli k t? Nu må jeg som lærling jo ikke stemme og heller ikke konfli k- te. Det er svendene, der har afgørelsen, så dem snakker jeg med hver dag. Vi taler faktisk meget om overenskomst. Der er nogle enkelte der ikke kan forstå, at vi stiller krav om at få vores værktøj betalt. Men ellers er der stor enighed. Men hvis jeg kunne stemme, ville jeg stemme for en konfli k t, hvis vi ikke får noget på minimallønnen og ikke får nogle bestemmelser om udenlandsk arbejdskraft. Så er resultatet simpelthen for ringe. Netop de krav er vigtige for, at hele vores system ikke bliver undergravet. Jeg står ikke i lære for at komme ud til noget, der ligner tyske tilstande, når jeg er udlært. Leo Sylvester Harms, tømrerlærling, m e n e r, at det vigtigste ved overenskomst forhandlingerne er, at få indført bestemmel - ser vedrørende uden - landsk arbejdskraft. S p e c i fikt på lærlinge - området er det vigtigste at få en overenskomst - tillæg på 100 procent af svendenes g e n n e m s n i t s l ø n. Foto: TIB-Nyt Hvor sandsynligt tror du, det er, at der bliver konfli k t? Jeg tror ikke på, at der bliver k o n flikt. Både vores forhandlere og arbejdsgiverne ved, at der er blevet stillet hårde krav og at der skal findes en løsning. Hvad synes du om konferencen i d a g? Det har være utroligt spændende og givende. Det er interessant at se forskellen på bygnings- og industriområdet. Men alligevel er der i det store hele enighed om kravene, så det virker trods alt som et samlet forbund, der går til forhandlingsb o r d e t. Læs mere om overenskomst på side 5.