NYT OM VANDRESSOURCER

Transkript

1 NYT OM VANDRESSOURCER Udgivet af Dansk Vandressource KomitŽ - Danish Water Resources Committee Nr. 2 Juli 1995 INDHOLD side Introduktion 2 IHP Intergovernmental Council i Paris 3 IHP V og dansk deltagelse 4 Opf lgning pœ DVK m der i januar/maj Dansk Vandressource KomitŽ, Redakt r: Hans J rgen Henriksen Danmarks og Gr nlands Geologiske Unders gelse, GEUS Telefon: Thoravej 8 Telefax: DK-2400, K benhavn NV hjh@geus.dk 1

2 Introduktion En vigtig opgave for Dansk Vandressource KomitŽ er at fremme en koordineret dansk indsats inden for det internationale hydrologiske forskningssamarbejde og i den forbindelse dels virke som nationalkomitž for UNE- SCOs Internationale Hydrologiske Program (IHP) og dels varetage relationerne til Nordisk Hydrologisk Program (NHP) gennem KoordineringskomitŽen for Hydrologi i Norden (KOHYNO). De internationale relationer sp¾nder videre omfattende f.eks. ogsœ 'non'governmental' samarbejde inden for International Association of Hydrological Sciences (IAHS), men i dette nummer af Nyt om Vandressourcer skal der fokuceres udelukkende pœ det UNESCOrelaterede samarbejde. Siden udl bet af den Internationale Hydrologiske Dekade (IHD) i midten af tresserne har der blandt UNESCO medlemslandene v¾ret stor interesse for at forts¾tte det hydrologiske samarbejde. Det har resulteret i forel big fire faser af IHP, og den femte vil blive iv¾rksat i Herom mere inde i bladet. Inspireret af IHD og IHP har der l bende foregœet et specielt nordisk samarbejde gennem NHP. Det justeres hvert andet Œr og har karakter af en paraply over initiativer, der har institutioner i mindst to nordiske lande som interessenter. Ligesom IHP har NHP ikke konomiske ressourcer til rœdighed, men har alligevel vist sig levedygtigt. Den direkte danske deltagelse i IHP har prim¾rt v¾ret i form af arbejdsgruppedeltagelse o.l. I de senere Œr har aktiviteten v¾ret meget begr¾nset. Det ser dog nu ud, som om de danske relationer til IHP igen kan styrkes, se inde i bladet. For sœ vidt angœr deltagelsen i NHP, har niveauet for dansk deltagelse holdt sig stabilt i mange Œr. Der er ingen tvivl om, at mulighederne for at opnœ finansiel st tte gennem EUs rammeprogrammer i nogen grad har overskygget interessen for IHP og NHP. De UNESCO relaterede programmer mœ dog stadig betragtes som v¾sentlige i et internationalt perspektiv, hvilket er baggrunden for, at n¾rv¾rende nummer af Nyt om Vandressourcer er reserveret til information om IHP og NHP. Dan Rosbjerg, n¾stformand i DVK 2

3 IHP Intergovernmental Council i Paris 30. januar - 4. februar, 1995 Undertegnede deltog som dansk repr¾sentant i IHP-IC-XI. Under Œbningen af m det blev en r¾kke specielle forhold trukket frem: Samarbejdet mellem UNESCO/IHP og WMO- /OHP blev betegnet som en succes. IHP FRIEND projektet har haft stor gennemslagskraft, og ideen er nu taget op i en r¾kke regioner uden for Europa. Der har vist sig behov for en st¾rkere sammenk¾dning af UNESCO-programmerne IHP, IGCP, IOC og MAB, ikke mindst i lyset af de pœtr¾ngende behov for social udvikling og velf¾rd. BŒde det l bende IHP IV og det kommende IHP V er blevet justeret pœ baggrund af resultaterne fra UNCED Rio. IHP V blev betegnet som indeholdende flere tv¾rdiciplin¾re projekter end tidligere pœ bekostning af rene hydrologiske projekter. Under bureauets rapportafl¾ggelse blev det understreget, at der var behov for to Œrlige m der. Som situationen er nu med mindre end et Œrligt m de i gennemsnit, har bureauet for lille indflydelse pœ udviklingen af IHP. Der blev foretaget en meget grundig gennemgang af IHP IV projekterne. Hovedindtrykket er, at programmet i store tr¾k er vellykket, men at det pœ en r¾kke enkeltomrœder ikke er lykkedes at leve op til intentionerne. PŒ baggrund af en resolution for sidste IC har der v¾ret afholdt m de i en f¾lles IHP /OHP arbejdsgruppe. Efter omst¾ndinghederne er der et godt samarbejde og en fornuftig arbejdsdeling, men de v¾sentligt forskellige organisationsformer i WMO og UNESCO er en h¾msko for en yderligere udvikling af samarbejdet. Der er derfor fortsat behov for at presse pœ for at styre udviklingen i retning af en stadig t¾ttere koordination. Et af de mest markante resultater af en ekstern evaluering af IHP var en tydeligg relse af behovet for at styrke de nationale komiteer. Som middel hertil blev det anbefalet at oprette regionale councils. Dette gav anledning til meget delte meninger. De nordiske lande sammen med de fleste europ¾iske lande, Canada og Australien udtrykte frygt for et st¾rkt get bureaukrati og et behov for finansiering, som kun kan d¾kkes ved nedsk¾ring af projekterne. En r¾kke afrikanske og latinamerikanske lande sœ regionale councils som et middel til at styrke et st¾rkt pœkr¾vet regionalt hydrologisk samarbejde. Der arbejdes videre med denne problemstiling. Med udgangspunkt i den seneste udgave af IHP V blev der foretaget adskillige revisioner, og en r¾kke lande meldte sig som cooperating partners til de forskellige projekter. L¾s mere inde i bladet om IHP V programmet og de projekter, Dansk Vandressource KomitŽ har tilmeldt Danmark til som co-operating partner. Mod slutningen af m det kom direkt ren for UNESCO til stede og gav et indl¾g. Han bekr¾ftede UNESCOs fortsatte prioritering af IHP som en v¾sentlig foruds¾tning for at hœndtere n¾ste Œrhundredes vandproblemer, og han understregede betydningen af det hydrologiske kredsl b i forbindelse med forskning indenfor klima¾ndringer. Under gennemgangen af nationale rapporter pr¾senterede Risto LemmelŠ fra Finland den f¾llesnordiske rapport. L¾s ogsœ mere om NHP projekterne i dette nummer af Nyt om Vandressourcer. Dan Rosbjerg Liste over forkortelser: FRIEND Flow Regimes from International Experimental and Network Data (IHP-IV Project H-5.5) IC Interngovernmental Council IGCP International Geological Correlation Programme IHP International Hydrological Programme of UNESCO IHP IV The fourth phase ( ) of IHP IHP V The fifth phase ( ( ) of IHP IOC Intergovernmental Oceanographic Commission KOHYNO KoordineringskomitŽen for hydrologi i Norden MAB Man and the Biosphere Programme of UNE- SCO NHP Nordisk Hydrologisk Program OHP Operational Hydrology Programme UNCED UN Commission on Environment and Development UNESCO United Nations Educational, Scientific and Cultural Organisation WMO World Meteorological Organization 3

4 IHP V OG DANSK DELTAGELSE IHP V omfatter den femte fase af det internationale hydrologiske program ( ) og har hovedtemaet: Hydrologi og vandressourceudnyttelse i et sœrbart milj (Hydrology and water resources development in a vulnerable environment) Baggrund Konceptet for den femte fase af IHP er udformet pœ basis af: anbefalinger fra internationale konferencer forud for UNCED Ri o, bl.a: Dublin konferencen (ICWE, januar 1992) Wien konferencen (ASCEND 21, november 1991) kapitel 18 fra UNCED's Agenda 21 SŒfremt den fremtidige vandressourceudnyttelse og en forvaltning skal v¾re b¾redygtig, sœ foruds¾tter det at f lgende 4 v¾sentlige omrœder indgœr: (i) mij m¾ssige og sociale forhold (ii) koblinger mellem land- og vand- fasen (iii) forvaltning af ressourcen til forskellige anvendelser og brugere (iv) opnœelse af effektiv implementering Milj m¾ssige og sociale forhold (i) omfatter effekter af st rre vandprojekter pœ det naturlige milj og pœ social velf¾rd for folk, som lever i omrœder, og som pœvirkes af en sœdan udnyttelse. Koblinger mellem land- og vandfasen (ii) er rettet mod behovet for effektivt at inddrage vigtige udvekslingsprocesser og koblinger indenfor afstr mningsomrœder/oplande. En vigtig facet er behovet for i forvaltningen af afstr mningsomrœder at integrere omrœder - som erosion og sedimenttransport med milj hensyn og udnyttelse af ferskvandsressourcerne. Selvom betydningen af en sœdan integration har v¾ret kendt i snart 50 Œr, er implementering i praksis sj¾ldent forekommnede. Behovet for integration er blevet forst¾rket af, at udviklingslandene i stigende grad fœr et presserende behov for at udnytte deres tilg¾ngelige land- og vandressourcer til f devareproduktion. Forvaltning af vandressourcen til forskellige anvendelser og brugere (iii) fœr stadig stigende betydning pœ grund af voksende befolkningstryk og den stigende konomiske aktivitet. Udnyttelsen af vandressourcen bliver stadig mere og mere bekostelig og involverer tilmed modstridende milj m¾ssige og sociale konsekvenser, hvilket understreger behovet for effektiv udnyttelse. Hensyn til milj og naturomrœder er voksende. Konkurrerende nationale og internationale krav i forbindelse med en begr¾nset tilg¾ngelig ferskvandsressource tvinger myndigheder til at sikre en rationel allokering af vandet med henblik pœ at opfylde mœls¾tninger om effektivitet, lighed og milj m¾ssig kvalitet. Af en r¾kke Œrsager kan der v¾re betragtelige forskelle mellem de planlagte mœl for forskellige projekter og de resultater, der rent faktisk opnœs. Endvidere gennemf res planer for im dekommelse af sociale og milj m¾ssige pœvirkninger ikke altid som oprindeligt forudsat. I takt med at gabet mellem den tilg¾ngelige ressource og den voksende eftersp rgsel for vand bliver kritisk, fœr n dvendigheden af effektiv implementering og drift (iv) stadig st rre betydning. Fleksibilitet i strategier, institutionelle forhold og procedurer skal derfor vedligeholdes og udvikles l bende. Graden af milj m¾ssige, konomiske og sociale konsekvenser er forskellige i forskellige klimazoner. Specielt i t rre, halv-t rre og fugtige tropiske zoner stœr man idag overfor alvorlige problemer. Den alarmerende trend i rkendannelse i t rre omrœder forts¾tter med hyppige intensive t rkeperioder, som kan l¾gge hele nationer i konomisk ruin. I de fugtige troper er en voksende befolkning i f¾rd med at fremprovokere en hastig del¾ggelse af den tropiske regnskov som f lge af behov for landbrug, energi og skovproduktion. Denne region er hyppigt offer for alvorlige oversv mmelser, men t rkeperioder er heller ikke us¾dvanlige her. 4

5 Tørke 22% Jordskælv 10% Andre katastrofer 6% Oversvømmelser 32% Tørke 33% Jordskred 7% Storme 6% Betydelige naturkatastrofer Jordskælv 4% Andre katastrofer 7% Tropiske cykloner 30% Antal personer udsat for katastrofer Sygdomsepidemier 17% Sult/ fødevare mangel 4% Antal døde Tørke 3% Jordskælv 13% Andre katastofer 9% Tropiske cykloner 20% Oversvømmelser 32% Tropiske cykloner 19% Oversvømmelser 26% St rre katastrofer rundt omkring i verden, (kilde: WMO: Beyond the Earth Summit. WMO and the follow-up to UNCED) Struktur og hovedindhold i IHP-V IHP-V har generelt til formœl at stimulere en st¾rkere forbindelse mellem forskning, anvendelse og undervisning med v¾gten pœ en sund og milj rigtig integreret vandressourceplanl¾gning og -forvaltning underst ttet af videnskabeligt veldokumenteret metodologi. Med henblik pœ mœlretning imod de fire v¾sentlige omrœder beskrevet ovenfor under baggrund, er der udpeget f lgende prim¾re omrœder til IHP-V: * skalaforholds betydning i hydrologien * sœrbarhed af milj et * integreret vandressource-forvaltning * uddannelse, tr¾ning og overf rsel af teknologi Skalaforhold omfatter sœvel global, regional som lokal skala. Den tidsm¾ssige skala er vigtig bœde for hydrologiske og biogeokemiske processer. Tidsskalaen for grundvand kan omfatte tusinder af Œr, mens nedb rsprocesser skifter i l bet af minutter eller endnu kortere tidsrum. For at kunne forudsige opf rslen af hydrologiske systemer er det essentielt at v¾re i stand til at kunne oms¾tte information mellem de forskellige rumlige og tidslige skalaer. Et af formœlene med IHP-V er at promovere komparative hydrologiske case studier under forskellige skalaforhold. Vandressource udnyttelsen b r ske under passende hensyn til milj ets bufferkapacitet, sœledes at uforudsete 'hovsa'-sideeffekter eller u nskede langtidseffekter undgœs. Handlemuligheder for fremtiden mœ udvikles under hensyn til de fremtidige krav og behov. Vanddressourceprojekter er imidlertid planlagt, udformet og drevet under forskellige grader af usikkerhed. Uhensigtsm¾ssige vurderinger i forbindelse med beslutningsprocessen kan f re til dœrlige resultater. Da b¾redygtigheden af milj et stresses pœ grund af stigende behov og uhensigtsm¾ssig anvendelse af ressourcerne, sœ vokser sœrbarheden af milj et i samme takt. Vurdering af sœrbarheden i forbindelse med beslutningsprocessen, foruds¾tter identifikation af velegnede kriterier og forstœelse af de tilh rende hydrologiske processer, med henblik pœ at koble handlingsplaner med deres respektive forventelige output. Systemet er kendetegnet som v¾rende 'ikke line¾rt' og 'randomiseret'. Relevante indikatorer, som tager hensyn til skalaforhold og regionale klimaforhold, skal identificeres med henblik pœ at vurdere pœvirkninger. Dette foruds¾tter metoder som tager hensyn til forskellige kilder til usikkerhed i planl¾gnings- og forvaltningsfasen. Integreret vandressource-forvaltning skal for at v¾re effektiv im dekomme en r¾kke vigtige fysiske, konomiske og sociale koblinger og udvekslinger, bl.a.: koblinger mellem overfladevand og grundvand, interaktioner mellem terrestiske og akvatiske kosystemer, relationer mellem vandressourcesektoren og andre sektorer samt de komplekse politiske, regeringsm¾ssige og institutionelle rammer, under hvilke forvaltningen af vandressourcerne gennemf res, karakteriseret ved multiple mœl, midler, akt rer og beslutningstagere. Den integrerede strategi skal direkte inkludere og l¾gge v¾gt pœ milj - 5

6 m¾ssige og sociale konsekvenser over kort og langt tidsperpsektiv. Adgang til viden og uddannelse er en menneskeret. Det g¾lder for sœvel generel viden som mere specialiseret teknisk uddannelse indenfor hydrologi og vandressourceforvaltning. Med den globale erkendelse af den menneskelige faktors betydning i forbindelse med en b¾redygtig og langsigtet udvikling skal IHP-V forts¾tte arbejdet pœ dette omrœde med at udveksle viden, information og teknologi. FormŒlene hermed er bl.a. at forbedre hydrologi og andre vandrelaterede videnskaber pœ alle niveauer, at sk¾rpe befolkningens forstœelse i retning af et b¾redygtigt milj, og at for ge spredningen af forskningsresultater og teknologisk udvikling vedr. integreret vandressource-udvikling og - forvaltning. Endvidere at generere et samarbejde blandt nationale og regionale eller internationale programmer for uddannelse og tr¾ning, incl. udveksling af eksperter samt at bistœ nationer med udviklingen af vandressource- forsknings- og uddannelses-programmer og for ge kvinders deltagelse i alle de relaterede aktiviteter. TEMA 1: Globale hydrologiske og geokemiske processer Projekt 1.1: Brug af metoder til hydrologisk analyse af regionale datas¾t (FRIEND) Projekt 1.2: Udvikling og kalibrering af koblede hydro- kologiske/atmosf¾riske modeller Projekt 1.3: Hydrologiske tolkninger af forudsigelser om globale ¾ndringer Projekt 1.4: Strategier for vandressource-opg relse og -forvaltning under menneskeskabte globale klima¾ndringer TEMA 2: kohydrologiske processer i det overfladen¾re milj Projekt 2.1: Vegetation, arealanvendelse og erosionsprocesser Projekt 2.2: Sedimentationsprocesser i reservoirer og deltaer Projekt 2.3: Interaktion mellem flodsystemer, flodsletter og vœdomrœder Projekt 2.4: Omfattende opg relser af overfladen¾re kohydrologiske processer TEMA 3: Truede grundvandsressourcer Projekt 3.1: Grundvandforureningsopg relse Projekt 3.2: Moniteringsstrategier for kortl¾gning af grundvandskvalitetsproblemer Projekt 3.3: Um¾ttet zone-processers rolle for vandkvalitet i forbindelse med vandindvinding Projekt 3.4: Grundvandsforurening som f lge af byudvikling Projekt 3.5: Landbrugets trusler overfor grundvandsressourcen IHP-V programmet TEMA 4: Strategier for vandressourceforvaltning i katastrofe- og konfliktsituationer IHP-V programmet for anvendt forskning og uddannelse pœ hydrologi- og vandressourceomrœdet, skal opfattes som et dynamisk koncept, der skal tilgodese og forbedre koblinger mellem forskning, anvendelse og uddannelse. Programmet bestœr af 8 hovedtemaer: 1. Globale hydrologiske og biogeokemiske processer 2. kohydrologiske processer i den overfladen¾re zone 3. Truede grundvandsressourcer 4. Strategier for vandressourceforvaltning i katastrofe- og konkliktsituationer 5. Integreret vandressource-forvaltning i t rre og halv-t rre zoner 6. Fugtig tropisk hydrologi og vandforvaltning 7. Integreret urban vandforvaltning 8. Overf rsel af viden, information og teknologi Projekt 4.1: Internationale vandsystemer; (a) konfliktanalyse og l sning, (b) udvikling af integrerede hydrologiske informations- og beslutningssystemer for internationale flodoplande, (c) stor-skala afledning/afsk¾ring, system kontrol, beredskabsprocedurer og ekstreme hydrologiske forhold Projekt 4.2: Omfattende vurdering af milj risiko og -pœvirkning Projekt 4.3: Ikke-strukturelle midler i forbindelse med vandforvaltningsproblemer TEMA 5: Integreret vandressource forvaltning i t rre og halv-t rre zoner Projekt 5.1: Hydrologiske processer i t rre og halv-t rre zoner Projekt 5.2: Vandressource-vurdering i t rre og halv-t rre zoner Projekt 5.3: Vandressource-forvaltning med henblik pœ b¾redygtig udvikling i t rre og halv-t rre zoner Projekt 5.4: HŒndtering af vandmangel De 8 temaer ovenfor er inddelt i ialt 31 projekter: 6

7 TEMA 6: Hydrologi i fugtige tropiske omrœder og vandforvaltning Projekt 6.1: Hydrologiske processer i fugtige tropisk omrœder og andre varme fugtige regioner Projekt 6.2: Arealanvendelse, afskovning, erosion og sedimentation i fugtige tropiske omrœder Projekt 6.3: Integreret vandforvaltning for b¾redygtig udvikling i fugtige troper Projekt 6.4: Teknologioverf rsel af hydrologisk forskning og erfaring pœ tv¾rs af de fugtige tropiske omrœder TEMA 7: Integreret urban vandforvaltning Projekt 7.1: Ikke-strukturelle oversv mmelseskontrolmidler med henblik pœ balancering af risiko cost-benefit indenfor flood-control i urbane omrœder Projekt 7.2: Overfladevands- og grundvands-forvaltning urbane omrœder Projekt 7.3: Integreret urban afstr mnings-modellering under forskellige klimaforhold: tropisk, t rt, halv-t rt og koldt TEMA 8: Overf rsel af viden, information og teknologi Projekt 8.1: Formel uddannelse pœ alle niveauer Projekt 8.2: Fortsat uddannelse og tr¾ning pœ alle niveauer Projekt 8.3: Overf rsel af information og teknologi Projekt 8.4: Offentlig 'awareness' i relation til hydrologi og vandressourcer Dansk deltagelse i IHP-V Dansk Vandressource KomitŽ har overfor UNESCO/IHP systemet bekr¾ftet interesse i at deltage i projekterne 1.1, 1.2 og 1.3 (f¾lles nordisk indmelding) indenfor global hydrologi og geokemiske processer. Endvidere er deltagelse indenfor grundvandsomrœder i projekterne 3.1, 3.2, 3.3, 3.4 og 3.5 tilkendegivet (i lyset af den meget st¾rke fokusering af dansk hydrologisk forskning pœ grundvandsomrœdet, interesse fra bl.a. DGU). Endelig har komitžen besluttet deltagelsen indenfor urban hydrologi under projekt 7.2 (interesse fra DTU/ITM og DHI). Sammens¾tning af arbejdsgrupper mv. inden for de forskellige IHP-5 projekter forventes at ske i l bet af efterœret. DVK ser gerne st rst mulig dansk deltagelse. Kontakt DVK hvis du/i er interesseret i at deltage (ul nnet indsats). SŒ vil DVK fors ge at fœ dig/jer puttet ind i arbejdsgruppe. Tilmelding hurtigst muligt (senest medio august 1995). I det f lgende gives en kort gennemgang af de 9 projektomrœder hvor Danmark har tilkendegivet interesse. TEMA 1: Globale hydrologiske og geokemi ske pro cesser En pr¾cis forudsigelse af globale klima¾ndringer som f lge af stigende drivhuseffekt eller st rre ¾ndringer i arealanvendelse er afh¾nging af en bedre forstœelse af det hydrologiske kredsl b og tilh rende biogeokemiske kredsl b gennem koblede hydro- kologiske/atmosf¾riske modeller. Der er specielt i denne forbindelse behov for forbedring af prognoser og tolkning af disses regionale konsekvenser pœ de nordlige breddegrader, hvor de forventede ¾ndringer er st rst og hvor sne- og isd¾kke er udbredt samtidig med at betydning heraf er dœrligt beskrevet. I tropiske omrœder, specielt i de fugtige troper hvor recirkuleringen af atmosf¾risk vand dels er meget betydelig men desuden er st¾rkt variabel og sœrbar overfor menneskeskabte forhold samt i t rre og halv-t rre regioner, hvor vandressourcen er marginal og f lsom overfor ¾ndringer i nedb r, er der ligeledes behov for bedre forstœelse af processer med henblik pœ prognoser. Den strategi som benyttes i forhold til de globale hydrologiske sp rgsmœl bestœr i at stimulere og koordinere grundl¾ggende forskningsaktiviteter med henblik pœ at forbedre n jagtigheden af prognoser pœ global og regional skala, ved at arbejde i et samarbejde med, og med bidrag til, andre internationale programmer, sœsom WCRP (World Climate Research Programme) og IGBP (International Global Biosphere Programme), for at sikre en fornuftig kobling mellem klimaprognoser og fortolkningen af betydningen heraf for hydrologien. Projekt 1.1: Brug af metoder til hydrologisk analyse af regionale datas¾t (FRIEND) at udvikle forstœelsen af den rumlige og tidsm¾ssige variabilitet af hydrologiske regimer pœ baggrund af regionale datagrundlag med henblik pœ support af hydrologisk forskning pœ global skala at udvikle 'upstreaming' af hydrologiske modeller, med henblik pœ at sammenligne disse med proces-modeller, generelt opbygget pœ baggrund af lokal skala, og dermed bidrage til en mere relevant opsplitning af regional viden 7

8 at vedligeholde observations-netv¾rk gennem bidrag til udviklingen af relevante databaser med forbedrede 'brugervenligt/hightech' teknikker i samarbejde med WMO Planlagte aktiviteter: udvikling af regional skala studier og datagrundlag (Frankring: BRECHE projekt, Tyskland, Ghana, Nordiske lande: NOPEX og Rusland) organisering af internationale workshops og konferencer (bl.a FRIEND konference og nordisk ekspert m de pœ SkojullagŒrd-Finland: 'Spatial and Temporal Variability and Interdependencies among Hydrological Processes') Israel har foreslœet at etablere FRIENDnetwork i mellem sten Rusland har foreslœet etablering af regional FRIEND-dataarkiv lokaliseret ved SHI i St. Petersburg International IHP/IAHS symposium i St. Petersburg i Œr 2000: 'Development of Studies of Hydrological Processes and Phenomena within the Changing Environment at Local and Regional Scales' styrkelse af samarbejde mellem eksisterende FRIEND-grupper udvidelse af eksisterende FRIEND projektomrœder til steuropa og etablering af nye FRIEND-grupper i Himalaya regionen, Afrika, Sydamerika, Nordamerika og mellem sten og i store internationale afstr mningsomrœder koordinering af aktiviteter gennem en international styregruppe og Œrlige teknikkerm der datagrundlag for global skala hydrologiske modeller rapportering af regionale flow-regimer proceedings fra internationale workshops og konferencer Projekt 1.2: Udvikling og kalibrering af koblede hydro- kologiske/atmosf¾riske modeller at fostre udviklingen af koblede hydro- kologiske/atmosf¾riske modeller med henblik pœ opstilling i fugtige, t rre og halv-t rre troper og kolde klimaregioner syntetisering af hydrologiske data relevante for kalibrering af hydro- kologiske/atmosf¾riske modeller pœ global basis at udvikle metodologier til identifikation af effekter af for get kuldioxid i atmosf¾ren, gennem ¾ndringer i vegetation, pœ det hydrologiske kredsl b Planlagte aktiviteter: internationale symposier og workshops etablering af efteruddannelseskurser ved regionale centre forarbejde til digitale multimedie-datas¾t Bulgarien, Canada, Holland, Rusland og USA til bidrage med forskellige nationale projekter Nordiske/internationale projekter (NO- PEX), opf lgning pœ IHP-IV bidrag fra NOPEX pœ regional energi, vand og kulstof budgetter IAHR is symposier i 1996 i Kina og i 1998 i USA vil inkludere specielle sessioner relateret til n¾rv¾rende projekt 1.2 gruppe af nationale og internationale organisationer arbejdsgrupper som opererer koordineret med regionale centre proceedings fra internationale symposier og workshops omhandlende modeller post-graduate kurser vedr. modellerings metoder 4 dimensionale digitale datakort med kalibreringsdata tekniske rapporter med forsknings- og metodologiudviklingsresultater Projekt 1.3: Hydrologiske tolkninger af forudsigelser om globale ¾ndringer at udvikle metoder til at globale forudsigelser med henblik pœ regionale hydrologiske variable (hydrometreologiske, arealanvendelse) at koordinere disse metoder og distribuere tilh rende 4D prognose-data 8

9 Planlagte aktiviteter: International symposier og workshops i samarbejde med Tyskland, IGBP/BAHC, IAHS/ICSI/ICT Forberedelse af regionale datagrundlag og tilh rende litteratur (Northern Reserach Basins/Canada, det finske forskningsprogram vedr. klima¾ndring/silmu, nordiske projekter/nordic Hydrology and Greenhouse Effect, Commission internationale de l'hydrologie du bassin du Rhin- /Holland, desuden forskellige projekter implementeret af institutioner i Holland og USA koordinering af nationale komiteers aktiviteter gruppe af internationale organisationer arbejdsgrupper og regionale centre 4D regionale forudsigelser af hydrometeorologiske og arealanvendelse som digitale data proceedings fra internationale symposier og workshops om downscaling af globale forudsigelser forberedelse af bulletiner om gletcher massebalancer (ICSI) publicering af 'World Atlas of Snow and Ice Resources' (ICSI/Ruslands IHP/NC) tekniske rapporter om resultater af forsknings- og metodologiudvikling TEMA 3: Truede grundvandsres sourcer Forringelsen af grundvandskvaliteten h rer til blandt et af de alvorligste vandressource problemer. Grundvand er sœrbart pœ grund af en t¾t kobling til overfladevand, som ofte er forurenet. Grundvand trues ogsœ pœ grund af overudnyttelse eller forringelse af den naturlige grundvandsdannelse. I mange omrœder i verden er omfanget af grundvandsforurening ukendt. I de industrialiserede lande er problemet udbredt og alvorligt. Selvom forureningen stammer fra landoverfladen, er forureningsudbredelsen st¾rkt pœvirket af processer i overfladevand og i um¾ttet zone. Grundvand er specielt sœrbart i kystregioner pœ grund af befolkningskoncentration og lokal ekstrem udnyttelse. Som f lge af urbanisering og industrialisering har moderne kemiske forbindelser fundet deres vej til grundvandet. Udover punktkilderne genererer landbrugets praksis desuden forurening som truer grundvandet, bl.a. med nitrat ligesom med organiske forbindelser fra pesticider. Projekt 3.1: Grundvandforureningsopg relse at dokumentere, med eksisterende data, omfang, rumlig udbredelse og typer af forurening fra punkt- og fladekilder, samt naturlig forurening som f lge af saltvandsindtr¾ngning pœ regional skala Planlagte aktiviteter: IHP nationalkomiteer med indsamling af tilg¾ngelig information og opg relse af den nationale situation ROST-knudepunkter (Regional Offices of Sciences and Techonology) med organisering af dataindsamling og analyser regionale workshops med henblik pœ harmonisering af metoder, tolkning og gr¾nsebetingelser samt udarbejdelse af regionale kort udarbejdelse af standardiserede metoder og retningslinier grundvandsforureningsopg relse og prognose for fremtidig grundvandskvalitet for Europa og Nordamerika international arbejdsgruppe der udarbejder metode-retningslinier og syntese-rapport i samarbejde med NGO'ere regional arbejdsgruppeaktiviteter i samarbejde med ROST'ere (hver regional udarbejder uafh¾ngigt bidrag til projektet) en serie kort og beskrivende tekst som diskuterer naturen og omfanget af problemerne region for region standardiserede metoder og retningslinier Projekt 3.2: Moniteringsstrategier for kortl¾gning af grundvandskvalitetsproblemer at udvikle metoder for optimal udformning af moniteringsboringer med henblik pœ tidlig advarsels- og trend-identifikation 9

10 for potentiel forurening af sœrbare vandforsyninger. Skalaen varierer fra lokal til lille regional skala. Aktiviteter: international litteratur oversigt udarbejdelse af praktiske vejledninger Israel planl¾gger international workshop international arbejdsgruppe i samarbejde med NGO'ere input fra nationale IHP-komiteer manual med retningslinier Projekt 3.3: Um¾ttet zone-processers rolle for vandkvalitet i forbindelse med vandindvinding at studere processer som optr¾der i forholdet mellem overfladevand og grundvand og i s¾rdeleshed i forbindelse med interaktionen mellem fysiske, kemiske og biologiske processer i um¾ttet zone der kontrollerer den resulterende grundvandsforureningen Planlagte aktiviteter: internationale workshops og symposier netv¾rk af nationale IHP-komiteer forberedelse af tekniske rapporter Israel planl¾gger en international workshop med vurdering af langtids salteffekter forœrsaget af 'vaclose-cone' Implementerinsmetoder: interesserede nationale komiteer danner et samarbejds-netv¾rk samarbejdsarrangementer med NGO'ere arbejdsgruppe forbereder tekniske rapporter tekniske rapporter proceedings fra internationale symposier Projekt 3.4: Grundvandsforurening som f lge af byudvikling at dokumentere den sandsynlige sœrbarhed af grundvandsressourcer i forhold til nuv¾rende og fremtidig urbanisering pœ lokal og regional skala Aktiviteter: IHP nationalkomiteer bidrager med case studier diskussioner ved regionale seminarer arbejdsgruppe som forbereder state-of-theart rapport for udvalgte omrœder i udviklings- og industrialiserede lande arbejdsgrupper netv¾rk af nationale IHP-komiteer ROST'ere til koordinering af regionale aktiviteter rapport publiceret i IHP-serien Projekt 3.5: Landbrugets trusler overfor grundvandsressourcen at identificere sœrbarheden af grundvand i forhold til landbrugets praksis for regionalskala grundvandsressourcer Aktiviteter: regional case studier med bidrag fra IHPnationale komiteer serie af regionale workshops vedr. trusler om grundvandsforurening som f lge af landbrugets praksis internationalt symposium om f¾lles aspekter som f lge af landbrugets praksis, milj - og klimaforhold DVK unders ger pt. mulighederne for at arrangere international workshop i Danmark Implementeringsmetode: netv¾rk af IHP-nationalkomiteer 'editorial board' med henblik pœ redigering af resultater af symposium - workshops rapporter 10

11 tekniske rapporter med henblik pœ syntese af state-of-the-art TEMA 7: Integreret urban vandfor valtning Det er vurderet at i Œr 2000 vil ca. halvdelen af verdens befolkning leve i urbane omrœder. Som et resultat af denne koncentrering vil der ske ¾ndringer i det urbane milj, sœvel med hensyn til fysiske som socio- konomiske aspekter. Urban afstr mning, vandforsyning, fast affald og spildevand er komponenter i urban vandforvaltning som skal integreres hensigtsm¾ssigt med henblik pœ at tilgodese stigende eftersp rgsel pœ vand til offentlig og industriel brug. Integrationen mœ omfatte andre planomrœder, sœsom transport- og urbaniseringssektoren. Mange urbane omrœder i udviklingslandene mangler fortsat faciliteter for en passende indsamling og bortskaffelse af husholdnings- og industrielt affald. Urban afstr mning er typisk st¾rkt forurenet med patogener og organiske stoffer som i situtationer med oversv mmelser er sundhedstruende. etablering af regionalt UNESCO-center vedr. vandressource forvaltningsstudier i urbane omrœder, og bibliografisk database USA og Israel vil gennemf re case studier regionalt samarbejde mellem IHP-nationalkomiteer og ROST'ere internationalt symposium tr¾ningsmateriale rapporteur der udarbejder dokument i popul¾r form arbejdsgruppe der koordinere udf relsen af projekt 7.2 serie af regionale state-of-the-art rapporter proceedings fra internationalt symposium popul¾rt dokument for beslutnignstagere tekniske rapporter Kilde: UNESCO, International Hydrological Programme. Draft plan for the fifth phase ( ) of the IHP: Hydrology and Water Resources Development in a Vulnerable Environment (SC-95/CONF.212/LD.12) Projekt 7.2: Overfladevands- og grundvandsforvaltning i urbane omrœder at sikre en sammenh¾ngende analyse af behov for integreret vandforvaltning i urbane og omgivende omrœder omfattende teknologisk udvikling, milj m¾ssige begr¾nsninger, socio- konomiske aspekter og institutionelle forhold at analysere pœvirkning af urbanisering pœ overfladevands- og grundvandskvalitet fra punkt- og fladekilder at unders ge forureningsbelastning i recipienter Aktiviteter: samarbejde mellem IHP-nationalkomiteer med henblik pœ case studier International Symposium on Surface and Groundwater Management in Urban Environment udarbejdelse af letforstœelig dokument om urbane grundvandskvalitetsproblemer tr¾ningskurser om urban hydrologi og kologi 11

12 Opf lgning pœ DVKm der i januar og maj DVK har afholdt to temam der i den forl bne periode: DVK m de i Eigtveds pakhus den 10. januar 1995 (ca. 65 deltagere) DVK m de pœ DGU den 23. maj 1995 (ca. 60 deltagere) PŒ baggrund af det p¾ne fremm de og et konstruktivt udbytte af de hidtidige m der vurderes det, at det fremover fortsat vil v¾re en god idž at arrangere DVK m der om emner som er relevante for DVK's arbejdsopgaver. Komiteens arbejdsopgaver Konklusionen pœ temam det i januar var at der generelt kunne noteres et p¾nt fremm de og at f lgende sp rgsmœl skal prioriteres h jt blandt DVK's aktuelle arbejdsopgaver: der udpeges en repr¾sentant for rœdgivende ingeni rfirmaer DVK forts¾tter sine aktiviteter pœ det internationale omrœde nationalt forts¾tter DVK sit forberedende arbejde for opbygning af et nationalt vandressource informationssystem (VRI-system) der er behov for opf lgningsm der af hensyn til fortsat afklaring af komitžens rolle pœ danske omrœder ndringer i komiteens medlemmer Som f lge af et udbredt nske om at der blandt DVK's medlemmer ogsœ var repr¾sentation fra rœdgiverside har Dansk Vandressource KomitŽ udpeget: Jan Hassing, COWIconsult som nyt medlem af komiteen. Da DVK-arbejdet efter en opstartsfase nu er kommet i en mere normal g¾nge, har direkt r Torkil J nch-clausen, Vandkvalitetsinstitutet valgt at vige pladsen til fordel for vicedirekt r, civ.ing. J rn Rasmussen. Da civ.ing. Christian Ammits e for en periode er udlœnt fra Milj styrelsen til DGU, har Milj styrelsen i stedet udpeget kontorchef Aase Lyn¾s sin nye repr¾sentant i DVK. Vi byder de tre nye medlemmer velkomne til DVK og takker samtidig for Torkil J nch- Clausens og Christian Ammits es indsats i forbindelse med etablering og opstart af DVK. Udredningsopgave vedr rende etablering og drift af Vandressource Informationssystem (VRI) Dansk Vandressource KomitŽ har i en kommentar af 3. januar 1995 til Milj styrelsens redeg relse om Danmark's grundvand og drikkevand fremkommet med forslag til en forbedret udnyttelse af viden og data i den nuv¾rende vandressourceforvaltning. Kernen i disse forslag var etablering af et Vandressource Informationssystem (VRI). Disse ideer blev fremlagt og diskuteret pœ et DVK m de den 10. januar En mere detaljeret diskussion pœ baggrund af syv forskellige indl¾g skete pœ et DVK m de den 23. maj PŒ disse m der var der generel enighed om, at VRI ideen grundl¾ggende er god, og der fremkom adskillige gode ideer til delelementer i et VRI. PŒ grund af opgavens kompleksitet og det indledende stade har der pœ m derne ikke v¾ret fremlagt gennemarbejdede forslag til hvordan et samlet VRI kunne etableres og fungere i praksis. Milj styrelsen har givet tilsagn om at st tte det videre arbejde med VRI i form af at financere et indledende udredningsarbejde. DVK er i jeblikket igang med at udarbejde kommisorium for et sœdant udredningsprojekt som forventes udbudt til tre rœdgivere efter sommerferien. Nordic Research Basins (NRB) DVK har besluttet at udpege Thorkild Thomsen, Hedeselskabet som dansk delegeret til varetagelse af NRB aktiviteterne i den kommende periode. 12