LO s Årsberetning August 1999

Transkript

1 LO s Årsberetning August 1999 Landsorganisationen i Danmark

2 Indhold LO s Årsberetning er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri A/S ISBN: ISSN: LO-varenr LO, September 1999 SIDE 3

3 INDHOLD Forord SIDE 4 Endnu et aktivt arbejdsœr er overstœet, og det er med gl¾de, jeg kan pr¾sentere LOÕs skriftlige beretning for 1999/2000. Beretningen markerer samtidig overgangen til et nye Œrtusinde med masser af sp¾ndende faglige og samfundsm¾ssige udfordringer. LOÕs kongres 1999 stod i de nye visioners tegn - nye visioner for fremtidens fagbev¾gelse. Vi har opnœet mange positive forbedringer for l nmodtagerne, men fremtiden stiller krav om en st¾rk fagbev¾gelse som bidragyder til at forst¾rke og videreudvikle det danske velf¾rdssamfund. Resultaterne kommer ikke af sig selv. De kommer kun, hvis vi t r tage medansvar for de beslutninger, der skal f re udviklingen videre. Med vedtagelsen af et nye velf¾rdsprogram ÒVelf¾rd forpligteró har LO lagt grundstammen til den faglige indsats i det ny Œrtusinde. Jobbet og besk¾ftigelsen bliver omdrejningspunktet for udvikling af samfundet bœde uddannelsesm¾ssigt og socialt. BeretningsŒrets store politiske sag handlede om voksen- og efteruddannelsen. MŒlet var og er at sikre alle gode muligheder for at opjustere deres kvalifikationer til en ny tids krav. Reformen indeb¾rer en klar fordeling af roller og dermed ansvaret for den fremtidige uddannelsesindsats. Med udsigt til mindre ungdomsœrgange er kravene til et mere rummeligt arbejdsmarked for get. Der er behov for en omfattende reform, som kan styrke indsatsen for at forebygge udst dning fra arbejdsmarkedet og integrere personer med erhvervsmuligheder pœ arbejdsmarkedet. Et vigtigt skridt pœ vejen blev taget, da Folketinget i forœret vedtog principperne for en kommende f rtidspensionsreform. Overenskomstforhandlingerne pœ det private arbejdsmarked genskabte opbakningen til den danske aftalemodel. Trods skrammerne fra storkonflikten lykkedes det at fœ forhandlet resultater, der fik stor tilslutning blandt de privatansatte LO-grupper. 5 feriefridage, pensionsudbygning til 9 pct. samt sociale og uddannelsesm¾ssige forbedringer udgjorde kernen i de nye 4-Œrige aftaler. Dermed er der skabt arbejdsfred til gavn for besk¾ftigelsen. Den nye tid kommer til at stœ i internationaliseringens tegn. Vi skal forholde os til en ny europ¾isk dagsorden med v¾gt pœ velf¾rdsudbygning og besk¾ftigelse. Og samtidig skal nye lande integreres i det europ¾iske samarbejde. Det for ger kravene til LOÕs internationale indflydelse. Vi skal v¾re med der, hvor beslutninger af betydning for danske arbejdspladser tr¾ffes. LO mener, det vil styrke fagbev¾gelsens indflydelse, hvis Danmark oph¾ver forbeholdet for deltagere i det f¾lles valutaprojekt. Samtidig forsikrer vi os mod international spekulation, som skaber usikkerhed om de fremtidige v¾kstvilkœr. Det er en diskussion, der splitter og skaber uenighed, men vi mœ og skal tr¾ffe en beslutning for fremtiden. Derfor skal vi informere om deltagelsen i den f¾lles valuta, sœ alle f ler sig godt rustet til at tr¾ffe et valg den 28. september Dansk fagbev¾gelse har vist, at vi t r forpligte os pœ fremtiden. Vi vil altid v¾re at finde der, hvor beslutninger kan f re til st rre tryghed i form af bedre SIDE 5

4 LO s ordinære kongres SIDE 6 besk¾ftigelse og flere udviklingsmuligheder for danske l nmodtagere. LO afholdte sin 34. ordin¾re kongres fra den oktober 1999 under temaet ÒVelf¾rd forpligteró. Kongressen var s¾rligt fokuseret pœ udviklingen af fremtidens fagbev¾gelse pœ sœvel de politiske, faglige og organisatoriske omrœder. Formand Hans Jensen indledte sin beretning med at konstatere: ÒDansk fagbev¾gelse er sat under pres fra medlemmer og fra med- og fra modspillere. LO er sat under pres fra medlemsforbund, fra politikere, fra offentlighedenó. Han understregede, at det var positivt, fordi det medvirkede til at sk¾rpe fagbev¾gelsens opm¾rksomhed pœ de opgaver, der skal l ses, og fordi det udstillede fagbev¾gelsens evne til at medvirke til l sninger, som var til gavn for danske l nmodtagere. Formanden gjorde det ligeledes klart, at fagbev¾gelsen ikke kan klare sig ved at s¾tte h¾lene i men derimod er tvunget til at tage ansvar, hvis man nsker, at fagbev¾gelsen ogsœ skal tages alvorligt i fremtiden. Med disse indledende betragtninger havde formanden i sin beretning ogsœ lagt op til de to centrale og principielle debatter pœ kongressen: Fagbev¾gelsen og velf¾rdssamfundet samt Fremtidens fagbev¾gelse. Derudover debatterede og besluttede kongressen en revision af LOÕs vedt¾gter samt en handlingsplan for LOÕs arbejde frem til n¾ste kongres. Velfærd forpligter Velf¾rdssamfundet og fagbev¾gelsen var sat til debat med baggrund i at fœ diskuteret og truffet beslutninger om, hvordan fagbev¾gelsen kunne pœvirke og medvirke til at styrke menneskers dr mme om det gode liv - i hverdagen, pœ arbejdet og i samfundet generelt. Det opl¾g, som kongressen fik pr¾senteret, havde som pr¾mis, at velf¾rdssamfundet blev udfordret bœde i forhold til de smalle rammer for en forbedret finansiering, den gede eftersp rgsel efter serviceydelser, den teknologiske udvikling, de demokratiske problemer og de stigende vanskeligheder med at styre og regulere et stadigt mere komplekst samfund. Den r de trœd i opl¾gget var, at fagbev¾gelsen og parterne pœ arbejdsmarkedet havde meget at byde pœ. Det gjaldt bœde i forhold til at tackle fremtidens udfordringer og at medvirke til en udvikling af velf¾rdssamfundet. Budskabet, som ogsœ fik kongressens opbakning, var, at arbejdsmarkedets parter skulle varetage flere af de velf¾rdsopgaver, som knytter sig til danskernes arbejdsliv. En styrkelse af parternes engagement og deltagelse vil pœ samme tid frig re ressourcer, der kan styrke de offentlige kerneopgaver. Den konkrete udvikling af velf¾rdssamfundet og aftaler om en fordeling af opgaverne mellem det politiske system og parterne skal ske via trepartssamarbejdet. Det vedtagne velf¾rdsopl¾g behandler ligeledes en r¾kke konkrete problemstillinger i forhold til b rnepasning, uddannelse, ligestilling, den offentlige sektor samt en udvikling af aftaler og overenskomster. Velf¾rdsopl¾ggets overordnede principper skal efter vedtagelsen pœ kongressen diskuteres mere bredt bl.a. l nmodtagerne. Fremtidens fagbevægelse Institut for Fremtidsforskning havde til brug for en debat om fagbev¾gelsen i fremtiden udarbejdet et opl¾g, der skitserede en r¾kke muligheder for, hvordan SIDE 7

5 SIDE 8 fremtidens fagbev¾gelse kunne se ud. Instituttet havde peget pœ tre retninger, som alle kunne danne udgangspunkt for den profil, der skulle tegne fagbev¾gelsen fremover. De tre retninger var: Den professionelle fagbev¾gelse, som fokuserer pœ at varetage medlemmernes interesser meget konkret i forhold til deres arbejdssituation. Den sociale fagbev¾gelse, der fokuserer pœ et bredere samfundshensyn, hvor den enkelte l nmodtager optr¾der i en helhed, som ogsœ giver plads til at tage hensyn til is¾r de svageste. Den personlige fagbev¾gelse, der fokusere pœ den personlige udvikling og trivsel, og hvor arbejdet opfattes som en v¾rdi, der r¾kker ud over det materielle. Institut for Fremtidsforskning understregede, at de tre retninger ikke var mœlrettet tre forskellige typer af l nmodtagere men fokuserede pœ forskellige behov hos alle l nmodtagere. Pointen var imidlertid, at fagbev¾gelsen skulle v¾lge en af de tre profiler for derigennem at skabe en st rre synlighed og trov¾rdighed omkring fagbev¾gelsens arbejde. PŒ baggrund af opl¾gget havde et forbundsudvalg forholdt sig til de tre opstillede retninger samt de muligheder og den udvikling, som fagbev¾gelsen vil m de i fremtiden. Konklusionen fra udvalget var, at medlemmerne skal have den bedste mulige service og vejledning, at ressourcernes skal bruges effektivt, og at fagbev¾gelsen fortsat skal v¾re en samfundsforandrende kraft, der arbejder pœ et socialt og humanistisk grundlag. Forbundsudvalget var derfor enige om, at udgangspunktet for fremtidens v¾rdigrundlag og profil var den sociale fagbev¾gelse. Konkret blev det foreslœet, at der skulle igangs¾ttes en debatkampagne, der kunne sikre en bredere debat mellem organisationer og medlemmer om fagbev¾gelsens mœl og strategier i fremtiden. Debatten resulterede i, at man enedes om, at LO skulle skabe rammer for og inspiration til organisationsudvikling og dermed underst tte forbundene i den proces, herunder konkrete udviklingsprojekter bl.a. om demokrati, beslutningsformer, kommunikation og service. Nye love for LO Kongressen behandlede og vedtog nye love for LO. Det centrale i ¾ndringerne var, at LOÕs forretningsudvalg blev reduceret, og at der blev nedsat en hovedbestyrelse. Forretningsudvalget blev reduceret sœledes, at antallet af forbundsrepr¾sentanter blev sat ned fra 16 til 11. LOÕs forretningsudvalg bestœr herefter af 15 medlemmer, hvoraf de 4 er fra LOÕs daglige ledelse. LOÕs nye hovedbestyrelse bestœr af forretningsudvalget samt en repr¾sentant fra hvert af de forbund, som ikke er medlemmer af forretningsudvalget. Medlemsforbund med mere end medlemmer har yderligere en repr¾sentant for hver yderligere pœbegyndt medlemmer. Derudover er hele LOÕs daglige ledelse medlemmer af hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen er den verste myndighed mellem kongresserne og skal have og forel¾gges generelle faglige og politiske sp rgsmœl samt overordnede sp rgsmœl om LOÕs konomi og budget. Revisionen af LOÕs love bet d endvidere, at der fremover afholdes et repr¾sentantskabsm de midtvejs i kongresperioden. Handlingsplan Kongressen diskuterede og vedtog en handlingsplan for kongresperioden Handlingsplanen udg r den samlede ramme for LOÕs arbejde i kongresperioden. I handlingsplanen hedder det bl.a.: ÒLO vil fortsat fremme et grundl¾ggende menneske- og samfundssyn baseret pœ lighed og solidaritet. Alle skal sikres frihed til og mulighed for at realisere sine mœl og evner. Mennesket skal s¾ttes i fokus.ó ÒLO skal v¾re fortaler for et stadigt t¾ttere og mere forpligtende internationalt samarbejde. Det er en n dvendig foruds¾tning for fred og stabilitet. Et bedre internationalt samarbejde vil befordre mulighederne for social og konomisk fremgang i de enkelte lande. Det skal skabe et solidarisk modtr¾k i forhold til internationalisering af kapital og fri bev¾gelighed af varer og tjenesteydelser.ó ÒLO vil i samarbejde med medlemsforbund og arbejdsgiverorganisationer udvikle og styrke den danske model og aftalesystemet i overensstemmelse med behovet pœ de enkelte arbejdspladser. Der skal is¾r fokuseres pœ at forny rammerne for l nmodtagernes uddannelsesog besk¾ftigelsesmulighederó. Ud over de principielle tilkendegivelser indeholder handlingsplanen en r¾kke konkrete mœls¾tning pœ de faglige og politiske omrœder, som LO besk¾ftiger sig med. Det g¾lder bl.a. arbejdsmarkedspolitik, uddannelse, pension, konomi, arbejdsret, ligestilling samt europ¾iske og internationale sp rgsmœl. Ny udvalgsstruktur i LO I forbindelse med kongressens beslutning om at neds¾tte en hovedbestyrelse blev der truffet beslutning om at etablere en ny udvalgsstruktur i LO. Udgangspunktet for den nye udvalgsstruktur var, at hovedbestyrelsen fremover skulle v¾re initiativtagende og besluttende pœ alle opgavefelter i LO. Erfaringerne med den hidtidige udvalgsstruktur med faste og permanente hovedudvalg havde v¾ret blandet. I nogle udvalg - specielt der hvor der var mange aktuelle faglige og politiske sp rgsmœl - havde der v¾ret stor engagement, mens der i andre havde v¾ret et v¾sentligt lavere aktivitetsniveau. Dertil kom, at der med den nye struktur med en hovedbestyrelse og et forretningsudvalg var mindre behov for stœende udvalg pœ alle omrœder. Det blev derfor foreslœet, at den fremtidige udvalgsstruktur skulle v¾re mere opgavebestemt og fleksibel. Fremover var det hovedbestyrelsen, der skulle neds¾tte udvalg, nœr der var behov for at fœ gennembearbejdet en problemstilling n¾rmere. Udvalget skulle neds¾ttes pœ baggrund af et kommissorium, som bœde beskrev opgaven og den tidsm¾ssige periode, udvalgets arbejde skulle l be. Udvalget skulle herefter aflevere sit arbejde til hovedbestyrelsen, som behandlede indstillingerne politisk. Konklusionen blev, at alle permanente udvalg principielt blev nedlagt. Derudover blev der oprettet en r¾kke udvalg, hvor nogle af dem blev af mere forvaltende karakter, mens hovedparten af de nedsatte udvalg skulle varetage konkrete arbejdsopgaver for hovedbestyrelsen. Der var enighed om, at der fortsat pœ de hovedpolitiske omrœder var behov for at etablere netv¾rk mellem valgte og ansatte i forbund, karteller og LO, som l bende kunne udveksle informationer og diskutere relevante problemer. Det blev besluttet, at der dels skulle etableres et SIDE 9

6 Politiske begivenheder SIDE 10 nyt elektronisk informationsnet, og at der samtidig med passende mellemrum kunne afholdes m der og konferencer inden for de hovedpolitiske omrœder. Politisk konsolidering EfterŒret 1999 stod i konsolideringens tegn. Efter et Œr med betydelige reformer omkring arbejdsmarked og efterl n var det vigtigt for regeringen at genskabe den politiske stabilitet og sikre et bredere politisk samarbejde. Det kom til at pr¾ge regeringens reformforhandlinger med arbejdsmarkedets parter om voksenog efteruddannelse samt de politiske forhandlinger om finansloven for Den konomiske situation var ogsœ pr¾get af stabilitet. Lav inflation og en positiv udvikling i betalingsbalancen var udtryk for, at de konomiske indgreb i 1998 havde sat sine spor. Ledigheden var fortsat nedadgœende, og den samlede konomiske udvikling skabte et godt udgangspunkt for forhandlingerne om overenskomstfornyelsen pœ det private arbejdsmarked i forœret Den politiske debat var pr¾get af diskussionerne om den offentlige sektor og den fremtidige udvikling i velf¾rdssamfundet. Venstre havde gjort valgfrihed til et kernepunkt, mens regeringen mere trak i retning af struktur-initiativer pœ arbejdsmarkedet og effektivisering af den offentlige sektors indsats. Hovedsp rgsmœlet var imidlertid, om der var opbakning til de n dvendige prioriteringer af den fremtidige velf¾rdsudvikling, og det var med til at skabe ekstra fokus pœ LOÕs debatopl¾g om fremtidens velf¾rdssamfund. En anden politisk diskussion handlede om forbeholdet for Danmarks deltagelse i den konomiske og monet¾re unions 3. fase. Regeringen var under stigende pres for at fasts¾tte en dato for en folkeafstemning. Den blev f rst endeligt fastlagt et stykke hen i forœret Det var LOÕs udgangspunkt, at der var behov for at gennemf re en folkeafstemning i sœ god tid, at det ville v¾re muligt for Danmark at blive fuldgyldig deltager i MU- Õens 3. fase inden Derfor opfordrede LO regeringen til at afklare grundlaget for en folkeafstemning. Samtidig opfordrede LO til, at der blev etableret et bredt politisk samarbejde om folkeafstemningen. Regeringsrokade - ÒDet holdbare samfundó Statsminister Poul Nyrup Rasmussen traf i februar 2000 beslutning om en regeringsrokade med det f rste formœl at skabe et st¾rkt politisk grundlag for en kommende folkeafstemning om den f¾lles valuta - MUÕen. Det var et centralt udgangspunkt, at den indenrigspolitiske situation skulle stabiliseres, sœ fokus kunne rettes pœ den kommende vigtige folkeafstemning. Ministerrokaden blev samtidig udgangspunktet for, at regeringen kunne profilere sig pœ nye omrœder. For det f rste var der udformningen af en dialog med befolkningen om det fremtidige velf¾rdssamfund, og hvordan der kan sikres bedre kvalitet i de offentlige ydelser. Regeringen inviterede til en forpligtende dialog om de kommende Œrs prioriteringer gennem fire h ringer om henholdsvis ¾ldreomsorg, sundhed, familie og skole samt om det rummelige arbejdsmarked. I tilknytning til de fire centrale h ringer var det samtidig mœlet for regeringen, at der blev foretaget en masse lokale h ringer med en debat med alle interesserede parter. LOÕs udgangspunkt var, at de kommende h ringer skulle f re til meget konkrete initiativer pœ de forskellige omrœder. Der var behov for at prioritere de svageste grupper og en bedre kvalitet i det offentlige serviceudbud - specielt vedr rende de fire udvalgte emner. Det var tydeligt, at regeringen var i gang med at genoverveje strategien om, at alle skal SIDE 11

7 SIDE 12 have del i ydelserne for at sikre opbakning til velf¾rdssamfundet. I stedet skulle man markere en st¾rkere prioritering af de svageste grupper. Regeringen vedtog samtidig et nyt grundlag for det fremtidige arbejde med overskriften ÒDet holdbare samfundó. Hensigten var pœ baggrund af de kommende h ringer at udarbejde forslag til nye initiativer, som skulle danne baggrund for regeringens politik i den sidste halvdel af valgperioden. Trepartsdrøftelser Regeringen inviterede arbejdsmarkedets parter til m de i det officielle trepartsorgan - Trepartsforum - den 27. august Regeringens mœl med trepartsdr ftelserne var at skabe en f¾lles opbakning til forholdsvis konkrete og handlingsorienterede initiativer i forhold til arbejdsmarkedet. Det var LOÕs vurdering, at regeringen havde indset betydningen af et samarbejde mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter som en n dvendig foruds¾tning for at fastholde de gode konomiske linier. Erfaringerne fra det foregœende Œrs meget hœrde forhandlinger var ogsœ, at det var n dvendigt med et grundigt forberedelsesarbejde som udgangspunkt for trepartsdr ftelserne. De to hovedsp rgsmœl, der blev taget op, var for det f rste forventningerne til det kommende Œrs konomiske politik og for det andet opl¾g til dr ftelser om voksen- og efteruddannelsesreformen. Regeringen fremlagde pœ m det i trepartsforumõet hovedlinierne for det finanslovsforslag, som blev offentliggjort ugen derefter. Regeringen agtede at forts¾tte en stram kurs pœ det finanspolitiske omrœde for at holde igen pœ den kraftige konomiske udvikling. Samtidig markerede regeringen en konomisk politik, som kunne danne et positivt udgangspunkt i forhold til de kommende overenskomstforhandlinger. Arbejdsmarkedets parter lagde omvendt v¾gt pœ den stabilitet, som var en vigtig foruds¾tning for at skabe et fornuftigt overenskomstresultat. Alle tre parter nskede at bringe de bedst mulige foruds¾tninger for, at overenskomstforhandlingerne endte positivt. PŒ m det i trepartsforumõet blev der samtidig nedsat en teknisk arbejdsgruppe, som skulle gennemgœ en embedsmandsrapport om voksen- og efteruddannelse. Rapporten indeholdt en r¾kke ideer og forslag, som skulle danne grundlag for regeringens overvejelser om ¾ndringer af voksen- og efteruddannelsessystemet. Samtidig indb d man arbejdsmarkedets parter til at dr fte indholdet af en sœdan reform. Dermed var der lagt op til en ganske kompliceret dr ftelse mellem regeringen og parterne. Regeringens forventning var, at virksomhederne skulle overtage et st rre medansvar for finansieringen. Det begejstrede ikke arbejdsgiverne. LO var tilsvarende bekymret for, om fagbev¾gelsen ville fœ en tilstr¾kkelig indflydelse pœ deltagelsen i voksen- og efteruddannelsen, hvis det alene var virksomhedslederne, der overtog det konomiske ansvar for uddannelserne. LO accepterede at indgœ i et udvalgsarbejde med henblik pœ at nœ nogle f¾lles mœls¾tninger frem til Folketingets Œbning - mœls¾tninger som kunne danne udgangspunkt for de fremtidige reformforhandlinger. Voksen- og efteruddannelsesreformen En reform af det samlede voksen- og efteruddannelsessystem sœ dagens lys med finanslovsaftalen for 2000 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Centrum-Demokraterne. Aftalen var et resultat af arbejdet i regeringens trepartsforum. Efter 1 1/2 Œrs forberedende arbejde blandt ministeriernes embedsm¾nd blev rapporten ÒMŒl og midler i offentligt finansieret voksen- og efteruddannelseó offentliggjort i august Dr ftelserne mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen varede frem til den 17. november og resulterede i: 1. Et f¾lles konklusionspapir fra 3- partsudvalget om f¾lles retningslinier for en reform pœ omrœdet. 2. Et enighedspapir mellem regeringen, DA og LO om de overordnede principper for den fremtidige styring af VEUomrŒdet pœ finansieringssiden. Endvidere indgik regeringens opl¾g om elementet i en oml¾gning af voksen- og efteruddannelserne som grundlag for 3- partsudvalgets f¾lles retningslinier. Derved var rammerne lagt for ¾ndringer i voksen- og efteruddannelsessystemet og den fremtidige finansiering heraf. De centrale elementer i de f¾lles retningslinier for en reform pœ omrœdet var: Det offentliges overordnede ansvar for at sikre relevante videre- og efteruddannelses til sœvel medarbejdere med uddannelse som kortuddannede blev pr¾ciseret. Behovet for en get mœlretning for at sikre, at de kortest uddannede opkvalificeres til grundl¾ggende erhvervsfaglig kompetence (EUD-niveau), som ogsœ foruds¾tter sikring af de almene kundskaber og specielt l¾se- og stavef¾rdigheder, blev pr¾ciseret. Arbejdsmarkedets parters ansvar for udviklingen af uddannelserne i forhold til behovet blev tydeliggjort. Enighedspapiret mellem regeringen, DA og LO om den fremtidige styring af VEUomrŒdet pœ finansieringssiden fastsatte de overordnede principper. Det indeholdt forslag om at etablere Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering med en bestyrelse, som styrer og udmelder de konomiske rammer for voksen- og efteruddannelsesindsatsen, der stilles til rœdighed for staten. Den offentlige indsats kan suppleres med bidrag fra arbejdsgiverne, hvis uddannelsesbehovet g r det n dvendigt. Endvidere indebar det, at midlerne skulle opdeles i ramme I, der omfatter de meritgivende uddannelsestilbud i forhold til EUD, og ramme II, som omfatter de anerkendte kompetencer. For LO var sigtet med VEU-reformen at skabe mere og bedre voksen- og efteruddannelse bl.a. gennem st rre mœlretning og kvalitet i anvendelsen af de offentlige ressourcer. Samtidig nskede LO, at en reform skulle skabe grundlag for st rre sammenh¾ng og synergi mellem det, der foregœr i uddannelsessystemet og pœ virksomhederne. LO nskede at bidrage til et enkelt, overskueligt og sammenh¾ngende system for voksne, som er attraktivt indholdsm¾ssigt og p¾dagogisk, og som kan leve op til de forventninger og krav, virksomheder og voksne i fremtiden vil stille til arbejdslivet. Det skal netop ses i lyset af den demografiske udvikling, den h je besk¾ftigelse samt de potentielle polariseringsog marginaliseringstendenser mellem kortuddannede og personer med f.eks. en fagl¾rt uddannelse som f lge af de gede krav til viden og kompetence sœvel nationalt som internationalt. SIDE 13

8 SIDE 14 Et voksen- og efteruddannelsessystem skal have som sin hovedopgave at underst tte en vedvarende udvikling af samfundsm¾ssige kernekompetencer hos sine borgere, men med en klar mœls¾tning om at underst tte is¾r de, som i dag og ogsœ fremover socialt, fagligt og arbejdsm¾ssigt vil have de hœrdeste odds mod sig - det vil sige de grupper, som hidtil har fœet den mindste andel af den samlede voksen- og efteruddannelsesindsats. Uddannelse handler om at bygge oven pœ de kompetencer, vi som voksne hver is¾r har, sœ vi gennem hele livet oplever os selv og hinanden som kompetente mennesker, der stiller konstruktive krav til bœde job, samfund og demokrati. LO mener ogsœ dette afspejles i grundtanken bag trepartsanbefalingerne, finanslovsaftalen og bag den endelige lovgivning, der blev vedtaget i maj 2000 som resultat af aftalen om ny reform af voksenuddannelserne. Med reformen er linjerne lagt til et nyt voksenuddannelsesystem, som r¾kker lige fra det helt basale og meget n dvendige niveau med Forberende Voksenundervisning - til Grundl¾ggende Voksenuddannelse, hvor man kan opnœ over en periode at gennemf re en erhvervsuddannelse - og til nye muligheder for videreuddannelse for personer, der har en erhvervsuddannelser eller derover. Med voksenuddannelsesreformen mener LO, at grundlaget er skabt for at give alle voksne adgang til gennem livet at udvikle sig og sine kvalifikationer. En reform af den karakter, der her er tale om, kr¾ver en indsats fra alle akt - rer - bœde os i fagbev¾gelsen, virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne og ikke mindst fra deltagerne. Det betyder, at eftersp rgslen efter og kendskabet til de nye muligheder bliver afg rende for reformens succes. Alle kr¾fter skal nu s¾ttes ind pœ at give reformen den substans og g re tilbuddene sœ attraktive i sin form og sit indhold, at vi reelt bliver foregangsland pœ dette felt. I fagbev¾gelsen vil vi medvirke til at skabe og udvikle det nye - vi vil skabe et levende og dynamisk uddannelsesmilj bœde pœ arbejdspladser og pœ uddannelsesinstutioner. Vi vil skabe rammer og indhold, der styrker de menneskelige ressourcer. Finansloven for 2000 Regeringen lagde op til en Òkludet¾ppel sningó for finanslov Som resultat af forhandlingerne blev der indgœet en lang r¾kke aftaler - 13 i alt - med alle Folketingets partier pœ n¾r den yderste h jre fl j. Aftalerne betyder samlet set en videref relse af den hidtidige finanspolitiske linie. Finanslovkomplekset indeholder mange initiativer og resultater. Centralt stœr aftalen om voksen- og efteruddannelsesreformen, som sigter mod st rre helhed og fleksibilitet i den samlede indsats. Samtidig bliver de kortuddannede s¾rligt tilgodeset. Et andet vigtigt resultat er rammeaftalen om det rummelige arbejdsmarked og indf relsen af en f rtidspensionsreform. Denne aftale vil pœ l¾ngere sigt skabe mulighed for en yderligere stigning i besk¾ftigelsen ved, at nye grupper vinder fodf¾ste pœ arbejdsmarkedet. Rammeaftalen er inddelt i tre trin, hvor f rste trin bestœr i en forst¾rket indsats pœ kort sigt for at stimulere oprettelsen af flere fleksjob m.v. Andet trin er forberedelse af arbejdsmarkedet til en f rtidspensionsreform. Tredje trin er selve gennemf relsen af f rtidspensionsreformen senest 1. januar Rammeaftalen skal efterf lgende udm ntes. Derudover fik den aktive arbejdsmarkedspolitik tilf rt flere midler - i overensstemmelse med LOÕs tidligere vurdering af budgetbehovet. Den aktive arbejdsmarkedspolitik justeres, idet der indf res fri-regionsfors g, 4-ugers reglen oph¾ves, offentlig jobtr¾ning og puljejob sammenl¾gges til et redskab, og der indf res arbejdspraktik som nyt redskab i aktiveringsindsatsen. Endelig etableres der offentlige servicejob for visse grupper over 48 Œr, idet der oprettes henholdsvis og Œrsv¾rk i 2000 og Aftalerne indeholdt ogsœ en r¾kke st rre forlig pœ omrœderne for politi, sundhed og trafik. Endelig gennemf rtes en bred vifte af mere enkeltstœende initiativer og tiltag pœ de vrige politikomrœder. Af s¾rlig interesse er smidigg relsen af b rnepasningsorloven og initiativerne omkring udbetaling af G-dage, som skal skabe sikkerhed for, at l nmodtagerne opnœr den retm¾ssige godtg relse. Finanslovaftalerne indeb¾rer en lempelse af den konomiske politik i forhold til finanslovforslaget med ca. 1,25 mia. kr. Den samlede finanspolitiks aktivitetsvirkning pœ konomien sk nnes dog at v¾re neutral i 2000, idet stramninger pœ indt¾gtssiden fuldt ud opvejer den lille positive virkning, der udgœr fra det offentlige udgifter. L¾gges dertil de forventede strukturelle virkninger af pinsepakken m.v., forventes den samlede konomiske politik at l¾gge en d¾mper pœ den konomiske aktivitet i 2000 svarende til 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Kommuneaftalerne Udviklingen gennem 1999 viser, at regeringens hensigt om at bryde de senere Œrs kraftige v¾kst i det offentlige forbrug er lykkedes. Den offentlige udgift voksede if lge nationalregnskabet med 1,2 pct. i 1999 ud over stigningen i l nninger og priser, hvilket skal ses pœ baggrund af en gennemsnitlig realv¾kst i pœ 2,5 pct. i perioden Aftalerne om kommunernes konomi for 2000 ligger i forl¾ngelse af den 4- Œrige rammeaftale for perioden Det indeb¾rer en afd¾mpning af v¾ksten i de kommunale serviceudgifter til 1 pct. ud over l n- og prisstigninger og tilsvarende 1,25 pct. i amterne. De kommunale budgetter for 2000 ligger pœ driftsomrœdet inden for de aftalte rammer, hvilket indeb¾rer en opprioritering af omrœderne b rnepasning, folkeskole og sundhed. PŒ anl¾gsomrœdet er der dog sket en betydelig overskridelse af den aftalte realv¾kst for prim¾rkommunernes vedkommende, mens amterne har overholdt aftalen i budgetl¾gningen. Aftalen for 2000 indeholdt en henstilling om u¾ndret kommunal udskrivningsprocent. Amter og prim¾rkommuner har efterf lgende h¾vet indkomstskatteprocenten med 0,2 pct.point og har dermed ikke v¾ret i stand til at f lge henstillingen. Regeringen har fornyligt indgœet aftaler med kommuner og amter om Œrs konomien i Aftalen med Kommunernes Landsforening (KL) er blevet betegnet som en Òanl¾gsaftaleÓ, da den giver mulighed for en v¾sentlig opprioritering af renovering og nybygning af folkeskoler. Aftalen indeb¾rer en reel stigning i de kommunale serviceudgifter pœ 1 pct. i 2001 og en henstilling om u¾ndret gennemsnitlig kommunal udskrivningsprocent pœ 20,6 pct. Investeringsniveauet pœ folkeskoleomrœdet bliver n¾sten fordoblet svarende til en stigning pœ 1,5 mia. kr. i Kom- SIDE 15

9 SIDE 16 munerne har mulighed for at lœnefinansiere 50 pct. af bruttoudgifterne. Dertil kommer en forh jelse af den ordin¾re lœnedispensationspulje med 300 mill. kr. til kommuner med s¾rlig lav likviditet. Alt i alt vil merinvesteringer pœ folkeskoleomrœdet kunne lœnefinansiere for godt 1 mia. kr. Den manglende regulering af bloktilskuddet, som ogsœ ligger i aftalen, anslœs at bidrage med 0,5 mia. kr. til finansiering af de gede anl¾gsinvesteringer. Aftalen om amternes konomi giver en forh jelse af bloktilskuddet med 700 mill. kr., heraf er de 500 mill. kr. en videref - relse af et midlertidigt tilskud i Skatten stiger if lge aftalen med 0,1 pct., sœ udskrivningsprocenten i gennemsnit kommer op pœ 11,6. Endelig for ges amternes adgang til lœnefinansiering af anl¾gsudgifter fra 25 pct. til 30 pct. i 2001 og Aftalerne for kommuner og amter mœ forventes at give en mindre lempelse af den konomiske politik bl.a. gennem de forbedrede lœnemuligheder. Forudsat at den samlede finanspolitik skal v¾re neutral, vil der skulle tages h jde herfor i finanslovforslaget for Som en v¾sentlig del af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes konomi og service for 2001 indgœr indsatsen for et mere rummeligt arbejdsmarked. Regeringen og KL henstiller, at hver enkelt kommune udarbejder og vedtager en lokal politik og handlingsplan for indsatsen pœ omrœdet. Handlingsplanen skal v¾re kommunalbestyrelsens redskab til at s¾tte mœl for indsatsen og f lge op pœ resultaterne. Derudover indeholder aftalen en r¾kke initiativer, som skal medvirke til at mœlrette indsatsen over for virksomhederne, sœ de fœr st rre ansvar og mulighed for at sikre et rummeligt arbejdsmarked. Parterne opfordrer de enkelte kommuner til at anvende sociale klausuler ved udliciteringer og indk b af tjenesteydelser. Det samme er i vrigt tilf¾ldet i aftalen med amterne. Der er ikke tale om en bindende opfordringer. Det fremgœr endvidere af aftalen, at regeringen har overvejet at forbedre mulighederne for en tidlig, mœlrettet opf lgning i sygedagpengesager. I den forbindelse l¾gger regeringen op til en smidigg relse af regels¾ttet vedr rende den obligatoriske opf lgning efter 8 uger kombineret med en justering af refusionsreglerne, sœ kommunerne overtager finansieringsansvaret allerede efter 4 uger. Regeringen vil dr fte eventuelle forslag til ¾ndringer med KL, men arbejdsmarkedets parter vil blive inddraget i dr ftelserne som led i dr ftelserne om det rummelige arbejdsmarked. Regeringen agter ogsœ at frems¾tte forslag, der har til hensigt at styrke rœdighedsreglerne for kontanthj¾lpsmodtagere, der alene har ledighed som problem. If lge kommuneaftalen b r der endvidere etableres et mere fast samarbejde mellem de regionale arbejdsmarkedsrœd og kommunerne om forsikrede ledige, der modtager sygedagpenge i l¾ngere tid, samt personer der har risiko for at overgœ til kontanthj¾lpssystemet efter udl - bet af aktivperioden. Man skal ogsœ vurdere, om de nuv¾rende refusionsordninger for de aktive tilbud i alle tilf¾lde underst tter indsatsen. Den økonomiske og monetære union - afstemning om fælles valuta Rapporter om den f¾lles valuta I det forl bne Œr har LO udgivet to st rre rapporter om den f¾lleseurop¾iske valuta Euroen. Den f rste rapport ÒBesk¾ftigelse og f¾lles m ntó udkom i august 1999 og var resultatet af det arbejde, som foregik i den af forretningsudvalget nedsatte MU-arbejdsgruppe. Rapporten behandler MUÕens regler og rammer generelt samtidig med, at euro-omrœdet sammenlignes med et andet stort valutaomrœde - USA. Baggrunden for rapporten var, at det med meget stor sikkerhed kan fastslœs, at udviklingen i eurolandene - og de tv¾rgœende EU-initiativer i tilknytning til MUÕen - vil fœ betydning for Danmark. Det skyldes Danmarks konomiske, politiske, kulturelle og geografiske bindinger til eurolandene. En del af den nationale konomiske politik er i dag pr¾get af konkurrence bœde pœ job, l nninger, skat og subsidier mellem landene. Hvis denne konkurrence erstattes med samarbejde, gensidig orientering og erfaringsudveksling, opstœr der gevinster i form af get besk¾ftigelse og velstand. Gevinsterne vil is¾r komme l nmodtagerne til gode, fordi kapitalen bev¾ger sig hurtigere over gr¾nserne end arbejdskraften. Ved at deltage i det konomisk-monet¾re samarbejde i EU fraskriver landene sig umiddelbart muligheden for en selvst¾ndig rente- og valutakurspolitik. Men betydningen af disse forhold skal vurderes i lyset af landenes behov og mulighed for at f re en selvst¾ndig politik pœ disse omrœder. Internationaliseringen af de finansielle markeder har generelt medf rt en sv¾kkelse af sœvel penge- som valutakurspolitikkens effektivitet, men for specielt de store lande er der dog fortsat tale om ganske st¾rke instrumenter i den konomiske politik. Finanspolitik er ofte et velegnet alternativ til pengepolitik. Men rœderummet for det enkelte land afh¾nger i nogen udstr¾kning af, om g¾ld og budgetunderskud holder sig inden for de fastlagte spilleregler i MU-samarbejdet. Spillereglerne vil dog n¾ppe fœ st rre betydning for Danmark, som ogsœ kunne have gennemf rt oml¾gningen af den konomiske politik (ÒNy kursó) ved regeringsdannelsen i 1993 uden at betale bod, hvis vi havde v¾ret medlem af MU-samarbejdet. Derimod er der ingen bindinger pœ hverken den offentlige sektors st rrelse eller skattetrykket i Den konomiske og Monet¾re Union. Landene er is¾r henvist til at foretage strukturreformer, der forbedrer tilpasningsevnen under den f¾lles m nt, gennem bl.a. arbejdsmarkeds-, uddannelsesog erhvervspolitik. Disse forhold reguleres overvejende af de enkelte stater, men udviklingen gœr som n¾vnt i retning af get erfaringsudveksling med henblik pœ at udpege de bedste l sninger. Sammenlignet med USA er MU-landene langt bagefter, hvad angœr politisk og kulturel integration. De centrale midler pœ EU-niveau er en br kdel af det f derale budget i USA, og arbejdskraftens mobilitet over gr¾nserne er ligeledes en del mindre i Europa. Blandt de institutionelle forskelle kan det fremh¾ves, at indretningen af den amerikanske centralbank virker i bedre overensstemmelse med de faglige mœl (besk¾ftigelse, velf¾rdssamfundets sammenh¾ngskraft og muligheden for fremtidig indflydelse), end det er tilf¾ldet for ECB, Den Europ¾iske Centralbank. Derimod er der n¾sten samme grad af konomisk integration i EU-omrŒdet som SIDE 17

10 SIDE 18 i USA. Det er hovedœrsagen til, at der forudses en stabil udvikling i MU-samarbejdet. Den danske fagbev¾gelse deltager gennem medlemskabet i EFS, Den europ¾iske Faglige Sammenslutning, i skabelsen af en besk¾ftigelsesstrategi pœ europ¾isk plan. Arbejdsmarkedets parter tager et medansvar for udviklingen igennem den sociale dialog, hvor der tr¾ffes grundl¾ggende bestemmelser om arbejdsforhold i medlemslandene. I den makro konomiske dialog er det meningen, at repr¾sentanter for parterne skal m des med repr¾sentanter for centralbanken, konomi-/finansministrene og arbejdsministre for at diskutere sammenh¾ngen mellem l ndannelse, penge- og finanspolitik. De forel bige initiativer til st rre koordinering pœ overenskomstomrœdet har f rst og fremmest lagt v¾gt pœ gensidig orientering og diskussion. Initiativerne har v¾ret drevet af fagbev¾gelsen i MUÕens kernelande, mens EFS f rst efterf lgende har sat overenskomstkoordinering pœ dagsordenen. Den anden rapport ÒDanmark og den f¾lles valutaó udkom i april Den var en del af baggrundsmaterialet, da LOÕs hovedbestyrelse skulle tage stilling til LOÕs holdning til dansk deltagelse i euro-samarbejdet, og var udarbejdet af det af hovedbestyrelsen nedsatte MUudvalg. Den var derfor meget mere fokuseret pœ specifikke danske forhold. Hvis Danmark er rede til at opgive muligheden for at f re en selvst¾ndig penge- og valutakurspolitik, kan vi blive en del af euro-omrœdet og derved opnœ en r¾kke gevinster, som vil for ge den konomiske velstand og besk¾ftigelsen. PŒ lang sigt er disse gevinster af en vis st rrelse, som vil kunne m¾rkes i hverdagen for de fleste l nmodtagere og deres familier. Gevinsternes st rrelse er usikker, men der er gevinster, og et ÒnejÓ vil betyde, at vi ikke fœr del i dem. Dertil kommer, at et ÒnejÓ vil give st rre usikkerhed omkring retningen i dansk konomi og besk¾ftigelse, fordi der ikke kan gives en sœ pr¾cis forudsigelse af, hvordan kronekursen og renten udvikler sig, som det er tilf¾ldet ved et ÒjaÓ. De konomiske gevinster, som er forbundet med deltagelse i den f¾lles valuta, vedr rer bl.a. lavere renter, lavere priser, lavere vekselomkostninger og lavere valutareserve: Lavere renter vil opstœ, fordi den nuv¾rende forskel mellem den danske rente og euro-renten vil forsvinde. Lavere renter vil bœde stimulere besk¾ftigelsen og nedbringe de l bende udgifter til nedbringelse af statsg¾lden. Lavere priser skyldes, at den f¾lles valuta ger konkurrencen pœ markederne for varer og tjenester mellem deltagerlandene. Det vil pœ sin side bidrage til at ge reall nnen og s¾nke eksportvirksomhedernes omkostninger. Den fulde effekt af den f¾lles valuta pœ prisniveauet vil dog ikke slœ igennem pœ kort sigt. Lavere vekselomkostninger er til gavn for sœvel forbrugere som virksomheder, der henholdsvis rejser i og handler med euro-omrœdet. Besparelsen vil vise sig med det samme. Lavere valutareserve kan henf res til, at Nationalbanken ikke skal forsvare kronen mod spekulative angreb efter en dansk tilslutning til den f¾lles valuta. Da valutareserven er statens ejendom, kan den overskydende reserve anvendes til at k be statsobligationer og nedbringe den offentlige sektors rentebyrde. For den offentlige sektor kan der specifikt peges pœ, at det bedre konomiske grundlag i form af h jere velstand og lavere rentebyrde vil styrke mulighederne for at finansiere den offentlige service. Reelt drejer sp rgsmœlet om dansk deltagelse i den f¾lles valuta sig dog om mere end konomi. Det handler ogsœ om indflydelse. Hvis Danmark bevarer sin nuv¾rende position, vil vi fœ indflydelse pœ direktiverne omkring det indre marked og for vrigt deltage i EU-samarbejdet pœ de omrœder, hvor vi ikke har forbehold. Det indeb¾rer pœ sin side, at vi ikke har indflydelse pœ pengepolitikken og fortsat har nedsat indflydelse pœ den konomiske politik og besk¾ftigelsespolitikken, selv om vi vil blive omfattet af beslutningerne i samme omfang som de vrige medlemslande. Den mistede indflydelse skyldes, at Danmark ikke er med i Den Europ¾iske Centralbank, ECBÕs styrelsesrœd og en r¾kke af ECBÕs underkomitžer, mens den konomiske politik sœvel som besk¾ftigelsespolitikken koordineres af konomiog finansministrene i ECOFIN-rŒdet, hvor eurolandene har etableret deres egen gruppe. Hvad angœr pengepolitikken, svarer Danmarks position til den situation, som Norge og Island befinder sig i vedr rende det indre marked (men ikke i det konomiske og monet¾re samarbejde). Man omfattes af direktiverne, der skal fjerne skjulte handelshindringer, men har ikke indflydelse pœ deres udformning. Med den igangv¾rende udvikling i den Europ¾iske Faglige Sammenslutning, EFS, er der ogsœ udsigt til, at dansk fagbev¾gelse mister indflydelse som f lge af forbeholdet over for den f¾lles valuta. Det skyldes, at der er stigende fokus pœ overenskomstkoordinering og sammenh¾ngen mellem konomisk politik og l ndannelse. Her vil Danmark ikke kunne spille samme rolle som f.eks. Finland, selv om vi gennem geografi og samhandel er knyttet t¾ttere til eurolandene. Folkeafstemning om den fælles valuta Statsministerens beslutning om at udskrive folkeafstemning om den f¾lles valuta igangsatte et st rre forberedelsesarbejde i LO. Udvalgsarbejdet om de konomiske konsekvenser af Danmarks deltagelse i Žn f¾lles valuta blev fremrykket, og LOÕs hovedbestyrelse blev indkaldt ekstraordin¾rt til et m de den 28. april med henblik pœ at afklare LOÕs anbefaling i forbindelse med den kommende folkeafstemning. Samtidig igangsatte LO et st rre informations- og uddannelsesarbejde med henblik pœ at udbrede informationer om euro-samarbejdets egentlige indhold. LO opdelte sin samlede indsats i tre faser: En forberedelsesfase hvor der prim¾rt blev fokuseret pœ uddannelsesaktiviteter, en fase med information og oplysning i forhold til LOÕs medlemsgrupper og en 3. fase, der prim¾rt retter sig mod den anbefaling, som LOÕs hovedbestyrelse nœede frem til. LOÕs hovedbestyrelse besluttede pœ m det den 28. april at anbefale LOÕs medlemmer at stemme ja ved folkeafstemningen den 28. september. Hovedargumentet er, at Danmarks konomi afh¾nger af internationale vilkœr. Derfor har Danmark ingen interesse i at isolere sig i forhold til den udvikling, der finder sted pœ kapital- og finansmarkederne. Tv¾rtimod b r Danmark deltage i det konomiske samarbejde for at styrke grundlaget for dansk konomi og besk¾ftigelse. SIDE 19

11 Faglige begivenheder SIDE 20 LOÕs hovedbestyrelse konstaterede desuden, at der er reelle konomiske fordele forbundet med deltagelsen i den f¾lles valuta. De forekommer i form af bedre besk¾ftigelse og bedre reall n. Samtidig kan det ogsœ konstateres, at fuld deltagelse i MUÕen vil forbedre grundlaget for den offentlige konomi, hvilket kan styrke den samlede danske velf¾rdspolitik pœ l¾ngere sigt. LOÕs hovedbestyrelse lagde i sin begrundelse for at anbefale et ÒjaÓ afg - rende v¾gt pœ, at der skabes sikkerhed for den danske besk¾ftigelse pœ l¾ngere sigt. Man konstaterede samtidig, at Den Europ¾iske Centralbank indtil nu har f rt en besk¾ftigelsesfremmende rentepolitik. LOÕs hovedbestyrelse anbefalede samtidig, at der umiddelbart blev afsat 1,5 mill. kr. til informations- og oplysningsarbejde for at styrke den enkelte v¾lgers mulighed for at tage stilling til sp rgsmœlet ved folkeafstemningen. Overenskomstforhandlingerne foråret 2000 Oven pœ storkonflikten i 1998 havde mange eksperter erkl¾ret den danske aftalemodel i krise. Der er n¾ppe tvivl om, at storkonflikten var uheldig, og det forst¾rkedes af, at strejken kom pœ toppen af en h jkonjunktur. Dermed opstod der tvivl om l nmodtagernes opbakning til den dobbelte reall ns- og besk¾ftigelsesstrategi, som fagbev¾gelsen har f rt siden PŒ den anden side var der ingen, der for alvor kunne vente, at forhandlingsystemets indbyggede konflikttrussel aldrig mere skulle realiseres efter den forrige storkonflikt i Faktisk var en sœdan opfattelse ved at brede sig pœ arbejdsgiversiden i opl bet til OK98, idet man ikke tidligere havde oplevet en konfliktpause, der varede l¾ngere end 12 Œr. Det f rte til uh rte provokationer under forhandlingerne i Ved OK2000 tog man af bitter erfaring igen konflikttruslen alvorligt, og det var en st¾rkt medvirkende Œrsag til den gode afslutning. Samtidig havde fagbev¾gelsen i forbindelse med udtagelsen af gennemgœende krav foruden pension sat 6. ferieuge verst pœ dagsorden. Denne proces var foregœet sidel bende i alle forbund, og medlemmernes nsker var n¾sten ens, hvad angik ferie og pension. Hvis kravene kom igennem, var det derfor ut¾nkeligt, at afstemningerne ville ende negativt, som det var tilf¾ldet i PŒ den baggrund gennemf rte LO og DA en r¾kke dr ftelser i l bet af sommeren 1999, og man enedes om at fors ge sig med en aftale om rammerne for tilrettel¾ggelsen af de decentrale overenskomstforhandlinger i Forhandlingerne omkring aftalen tog udgangspunkt i erfaringerne fra 1998, hvor man i f¾llesskab kunne konstatere, at afstanden mellem forventningerne hos arbejdsgivernes virksomheder og fagbev¾gelsens medlemmer var uoverkommelig. Man var derfor enige om at bidrage til skabelsen af et mere realistisk forventningsniveau, sœ denne afstand blev mindre. I forbindelse med afstemninger ville man undgœ den situation, som opstod i 1998, hvor arbejdsgiver- og l nmodtagersiden havde meget forskellige udmeldinger om aftalernes omkostninger. Hovedorganisationerne var derfor enige om at forpligte parterne til at lave f¾lles oplysningsmateriale, som kunne supplere de vrige informationer gennem medlemsblade m.v. Herudover var man enige om forpligtelsen til reelle forhandlinger pœ alle omrœder, sœ man derved reducerede konfliktrisikoen. Forskellige udkast til en aftale efter ovenn¾vnte retningslinier blev dr ftet i de to hovedorganisationer. I LOÕs forhandlingsudvalg var der st tte til de overordnede mœls¾tninger, men man lagde v¾gt pœ, at en aftale ikke mœtte kunne opfattes som en indskr¾nkning af konflikttruslen. Den 14. september - i forbindelse med 100 Œrs-jubil¾et for septemberforliget og den danske model pœ det private arbejdsmarked - underskrev man sœ den endelige aftale. Aftalen om tilrettel¾ggelse af de decentrale forhandlinger pœ det private arbejdsmarked blev fra starten d bt ÒklimaaftalenÓ. Klimaaftalen havde kun gyldighed for 2000 og indeholdt en opfordring til arbejdsministeren om at ¾ndre forligsmandslovens 3-dages regel til en 5- dages regel. Sidel bende med de hovedorganisationsvise dr ftelser om bedre forhandlingsklima indledte centrale forhandlere pœ store overenskomstomrœder en uformel og sonderende dialog om, hvordan SIDE 21

12 SIDE 22 man kunne bringe OK2000 til en positiv afslutning. Klimaaftalen var derfor ikke kun et initiativ, som hovedorganisationerne drev ÒoppefraÓ, men afspejlede forhandlernes nsker og behov. Det gav sig bl.a. udslag i industriens aftale om forhandlingsforl bet, hvor der mod s¾dvane ikke var frister for afsendelse af konfliktvarsler. Parterne konstaterede blot, at man ville vurdere forhandlingssituationen, hvis man ikke havde nœet et resultat den 10. februar. Hovedorganisationerne s gte pœ sin side at leve op til intentionerne i klimaaftalen ved at opprioritere dr ftelserne i statistikudvalget imder trepartsforumet, der bestœr af repr¾sentanter for LO, DA samt Finansministeriet, Arbejdsministeriet og konomiministeriet. I udvalgets rapport til regering og trepartsforum lagde man stor v¾gt pœ at beskrive den internationale l nudvikling, inflationsudsigterne og betydningen af politiske initiativer for l nomkostningernes udvikling. Budskabet fra et enigt statistikudvalg var, at l nstigningstakten i udlandet ville v¾re i omegnen af 3 pct. de f rstkommende Œr. Hvad angik den forholdsvis h je inflation var vurderingen, at der var tale om et midlertidigt f¾nomen, som bl.a. havde baggrund i de stigende oliepriser. Endelig konstaterede udvalget, at der ikke var nogen s¾rlig pœvirkning fra de konomisk-politiske beslutninger til overenskomstforhandlingerne. Sammenlignet med 1998 var der tale om et vigtigt fremskridt i forberedelsen af overenskomstforhandlingerne. Den gang var der stor uenighed om l nstigningstakten i udlandet og betydningen af regeringens politik - bœde f r og under selve forhandlingerne. PŒ LOÕs kongres i slutningen af oktober var der en vis diskussion om behovet for at l¾gge en d¾mper pœ udmeldingerne forud for overenskomstforhandlingerne. Deltagerne i debatten mente, at man normalt havde et Òrituelt forspiló, hvor man offentliggjorde krav, men at man selvf lgelig ikke ville give indtryk af, at man kunne komme igennem med alle nsker. Kongresdebatten mundede ud i en meget klar konklusion, idet de delegerede udtrykte fuld opbakning til, at de overordnede konomiske mœl for overenskomstforhandlingerne fortsat drejer sig om fuld besk¾ftigelse og fremgang i reall nnen. De vigtigste temaer blev samtidig identificeret som 6. ferieuge i form af 5 nye feriefridage og h jere pension. Man var opm¾rksom pœ, at det kunne blive n dvendigt med en l¾ngere overenskomstperiode for at nœ kravene. I slutningen af 1999 begyndte det af hovedbestyrelsen nedsatte forhandlingsudvalg sit arbejde. Man dr ftede bl.a. forskellige forhandlingsscenarier og kravene til en l¾ngere overenskomstperiode. Med udgangspunkt i industriens aftale om k replan for overenskomstforhandlingerne var det indtrykket, at man pœ arbejdsgiverside havde opnœet enighed om, at industrien skulle have mulighed for at slutte f rst indtil den 10. februar. I modsat fald skulle andre omrœder s ge at lave det f rste forlig. Derved havde organisationerne i DA lavet et kompromis mellem dem, som mente, at industrien skulle slutte f rst under alle omst¾ndigheder, og de, som havde den opfattelse, at alle skulle have samme mulighed for at lave forlig igennem alle forhandlingsforl bets faser. For LOÕs forhandlingsudvalg var det vigtigste, at indholdet af f rste forlig var i orden, og at der blev tilstr¾kkelig tid til, at de vrige omrœder kunne forhandle sig til rette inden frems¾ttelse af m¾glingsforslag. I det g¾ldende forhandlingssystem, hvor Forligsinstitutionen medf rer en ikke ubetydelig afsmitning fra det f rste til de efterf lgende forlig, handler koordinering i h j grad om, at man enes om de krav, der skal v¾re opfyldt i et toneangivende forlig. Derved sikres de bedste resultater til gavn for de medlemmer, der i sidste ende skal stemme om dem. Effektiv koordinering foruds¾tter derfor, at man l¾gger mere v¾gt pœ resultater end at komme f rst. Det var samtidig blevet klart, at man fra arbejdsgiverside satsede pœ en 4-Œrig aftale. Forhandlingsudvalget enedes derefter om, at en fireœrig fornyelse kun kunne komme pœ tale, hvis der var 5 nye feriefridage, en betragtelig stigning i pensionsbidragene samt, at der ikke skulle Œbnes op for st rre ¾ndringer i arbejdstidsfleksibiliteten. De samlede omkostninger ud over l n burde andrage ca. 1 pct. om Œret. Forhandlingsforløbet For anden gang i tr¾k var industrien f rst med en aftale. Denne gang kom aftalen imidlertid meget tidligt i forl bet - nemlig den 22. januar, og derfor var der i mods¾tning til forl bet i 1998 god tid til, at de vrige omrœder med udgangspunkt i industriforliget fandt frem til deres egne l sninger. Forliget indeholdt det overordnede kompromis, der l b som en r d trœd igennem alle dette Œrs aftaler: 6. ferieuge og h jere pension i bytte for fire Œrs fred pœ arbejdsmarkedet. Den 6. ferieuge tog form af 5 feriefridage, som l nmodtagerne vekslede med feriefridagen og de tre b rnefridage fra lovindgrebet i Det meste af ÒombytningenÓ foregœr i maj 2001, hvor de lovgivne dage erstattes af 4 feriefridage. Den femte og sidste feriefridag tr¾der i kraft 1. maj De ny feriefridage tilkommer, som det var tilf¾ldet med den lovgivne feriefridag, alle ansatte med ni mœneders anciennitet. Afl nningen svarer til fuld l n, inkl. normalt forekommende till¾g men ekskl. overarbejdsbetaling, for sœvel arbejdere som funktion¾rer. Som f lge af bortfaldet af de lovgivne fridage og anciennitetskravet pœ ni mœneder blev omkostningerne ved de ny feriefridage begr¾nset til ca. 1,25 pct. Herudover blev der opnœet en stigning i de samlede pensionsbidrag til 9 pct. af l nnen - oven i k bet sœ man fik genetableret den gamle fordeling, hvorefter arbejdsgiverne betaler 2/3 af bidragene og l nmodtageren den resterende 1/3. SŒledes vokser de samlede pensionsbidrag med 3,7 pct.point i overenskomstperioden, men stigningen i arbejdsgiverbidraget andrager 2,6 pct.point. Det sker ved, at arbejdsgiverbidraget forh jes med 0,8 pct.point pr. 1. juli i Œr, mens l nmodtagerens andel kun ges med 0,2 pct.point. Herefter sker stigningerne forholdsm¾ssigt med henholdsvis 2/3 og 1/3 til arbejdsgivere og l nmodtagere. Hertil opnœede l nmodtagersiden en udvidelse af sygel nperioden fra 4 til 5 uger samt fuld l n under barsel og ved barns 1. sygedag. Mindstesatsen for voksne blev reguleret med 2 kr. om Œret svarende til ca. 2,5 pct. indtil 2003, hvor der skal ske en forhandling uden konfliktret af reguleringen i det sidste overenskomstœr. For l¾rlinge og elever forh jedes satserne med 5 pct. f rste Œr og 4 pct. de f lgende to Œr, mens overarbejdssatserne blev forh jet med 5 pct. det f rste Œr og 2 pct. det tred- SIDE 23

13 SIDE 24 je Œr. OgsŒ her skal der v¾re genforhandling, for sœ vidt angœr sidste Œr. Den daglige arbejdstid blev kompenseres inden for et udvidet tidsrum fra kl. 17 til kl. 18 ved OK98, men dengang vedtog man at friholde forskudttidstill¾g og skiftehold fra udvidelsen. Ved dette Œrs overenskomstforhandlinger enedes man om, at udvidelsen ogsœ skulle fœ betydning for disse bestemmelser. Man formulerede dog en tekst, som af l nmodtagersiden blev opfattet pœ den mœde, at ingen af de nuv¾rende medarbejdere kunne fœ forringet deres forhold som f lge af ¾ndringen i indev¾rende overenskomstperiode - altsœ frem til Efter overenskomstfornyelsen tabte man dog en fagretlig behandling af bestemmelsens fortolkning. Endelig enedes man om at ge uddannelsesfondsbidraget med 3 re pr. pr¾steret arbejdstime. Den samlede bed mmelse er, at industriforliget direkte koster ca. 1 pct. om Œret. Hertil kommer sœ de lokale l nstigninger. Hvis det antages, at de lokale forhandlinger tager udgangspunkt i satsreguleringerne, mœ det forventes, at den samlede aftaleomkostning bel ber sig til ca. 3,5 pct. om Œret. Allerede dagen efter indgik HK to st rre aftaler med DHS om fornyelse af butiksoverenskomsten samt kontor- og lageroverenskomsten. Udgangspunktet for de omrœder var, at man manglede de lovgivne fridage til at bytte med, men alligevel opnœede man 5 nye feriefridage i l bet af overenskomstperioden. Hvad angœr afl nning og anciennitetskrav var bestemmelserne identiske med industriaftalerne. Man fik ogsœ fuld l n under barsel, som det var tilf¾ldet i industrien. PŒ kontor- og lageromrœdet var udgangspunktet alt i alt gunstigt, fordi man i forvejen havde et samlet pensionsbidrag pœ 6,6 pct.point. Da arbejdsgivernes bidrag voksede med 1,6 pct.point og l nmodtagerbidraget gedes med 0,8 pct.point, nœede man sœledes overenskomstrundens mœl om at slutte med 9 pct. af l nnen i samlet bidrag. PŒ butiksomrœdet var udgangspunktet for pensionsbidraget 4,8 pct. i alt, og derfor nœr man ikke op pœ 9 pct. i denne runde, men vil ende med 7,2 pct. i samlet bidrag. Hvad angik satser fulgte man i store tr¾k det aftalte i industrien. SŒledes steg minimall nningerne med 2 kr. i hvert af de f rste 3 overenskomstœr, hvilket bet d en Œrlig stigning pœ ca. 2,5 pct. for de ufagl¾rte og en anelse mindre for de fagl¾rte. Elevsatserne fulgte ogsœ industriaftalerne. I mods¾tning til kontor- og lageromrœdet aftalte man en mere fleksibel arbejdstid. Den ekstra fleksibilitet indebar en udvidelse af den daglige till¾gsfri arbejdstid med et kvarter pœ hverdage samt tre kvarter pœ l rdage. Parterne enedes herudover om, at de butiksansatte som hovedregel skal have fri i 9 weekender over en 16 ugers periode. Derved begr¾nsede man de potentielle indt¾gtstab for l nmodtagerne som f lge af de ny arbejdstidsregler. Med industriaftalerne og HK/DHS-forligene var der meget hurtigt i forl bet sluttet aftaler pœ over halvdelen af minimall nomrœdet. Det st rste udestœende var byggeriet. Med sin specielle ans¾ttelsesstruktur, hvor medarbejderne ofte hjemsendes som f lge af vejrforhold eller ¾ndringer i ordresituationen, ville kravet om 9 mœneders anciennitet i forbindelse med feriefridagene give store problemer i sektoren. Derfor mœtte man finde en anden model for optjeningen til fridagene. Koordinationen i BAT sikrede f¾lles holdning til dette sp rgsmœl, idet man pœ l nmodtagersiden enedes om at kr¾ve optjeningen gjort afh¾ngig af s gne-helligdagsbetalingen. Med dette udgangspunkt lavede SiD og Entrepren rforeningen det f rste gennembrud pœ byggeomrœdet ved at forny anl¾gsoverenskomsten den 26. januar. Forliget indebar 5 nye feriefridage til alle medarbejdere pr. 1. maj Betalingen skulle afholdes af SH-kontoen, hvortil bidraget blev h¾vet med 2,25 pct.point. Stigningen i SH-bidraget kostede en anelse mere end industriens feriefridage, og derfor kr¾vede arbejdsgiverne, at l nmodtagersiden byttede mere end de lovgivne dage. Resultatet blev, at man gav afkald pœ fredag efter Kristi Himmelfartsdag som fridag og finansierede hele betalingen for Grundlovsdag over SHkontoen. Samlet sk nnes omkostningen ved den samlede ombytning lidt lavere pœ byggeomrœdet end i industrien. Til geng¾ld fik man altsœ den optjeningsordning, der passede bedst til forholdene i sektoren. Herudover fik man udvidet sygel nperioden fra 2 til 3 uger og h¾vet maksimumsbel bene vedr rende sygel n, barsel og barns f rste sygedag med 10 kr. pr. time. Mindstesatsen steg med 2 kr. i timen, som det var tilf¾ldet i industriaftalerne. Satserne blev get lidt mere for 1. og 2. Œrs l¾rlinge og med det samme for 3. og 4. Œrs l¾rlinge (henholdsvis 5, 4, 4 pct. og genforhandling) som i industriaftalerne. Endelig blev mulighederne for varierende ugentlig arbejdstid for get. Dagen efter, den 27. januar, indgik TIB forlig med BYG pœ snedker-/t mreromrœdet efter samme retningslinier som anl¾gsforliget. De v¾sentligste forskelle var en anderledes ¾ndring af sygel nbestemmelserne, samt at man - for f rste gang i denne runde - ogsœ fastsatte satser for det sidste overenskomstœr. I det fjerde overenskomstœr aftalte man endnu en stigning i mindstesatsen pœ 2 kr. i timen, mens man enedes om at regulere genetill¾gene med i alt 8 pct. i l bet af overenskomstperioden. Elevsatserne forh jes med 2,5 pct. det f rste Œr og 3,5 pct. de f lgende Œr. AltsŒ lidt mindre end i de vrige aftaler. Endelig foretog man ikke ¾ndringer i arbejdstidsreglerne. N¾ste dag, den 28. januar, lavede Blik og R r forlig med Dansk VVS. I store tr¾k fulgte man modellen fra anl¾gsoverenskomsten, idet man dog forh jede l¾rlingesatserne med 4 pct. i det sidste overenskomstœr ogsœ. Med tre forlig i byggesektoren var det is¾r normall nomrœdet, som pœkaldte sig interesse. Uden gennembrud her ville det i sidste ende blive umuligt for forligsmanden at lave en samlet l sning for LO/DA-omrŒdet. Forholdsvis tidligt, nemlig den 27. januar, blev der indgœet rundens f rste normall nforlig, da SiD og Dansk Tekstil og Bekl¾dning fornyede de to hovedoverenskomster. Indholdet lagde sig t¾t op af industriaftalen med den v¾sentlige forskel, at timel nsatsen steg med 2,25 kr. om Œret frem for 2 kr. For det fjerde overenskomstœr blev der garanteret en stigning i mindstesatsen pœ 2 kr. i tilf¾lde af manglende enighed ved genforhandlingen. Akkordsatsernes faste del blev reguleret svarende til normall nnen. Herudover opnœede man lempede adgangskrav i pensionsordningen, idet anciennitetskravet blev s¾nket fra 12 til 9 mœneder, og alderskravet nedsat fra 22 til 20 Œr. Arbejdstiden blev ikke ¾ndret. Selv om tekstiloverenskomsterne for- SIDE 25

14 SIDE 26 mentlig var en anelse dyrere end industriforligene, var der umiddelbart ikke nske om at kalkere aftalerne af pœ de vrige normall nsomrœder. HovedŒrsagen var, at tekstilforligene manglede reguleringer af till¾g (anciennitetstill¾g, kvalifikationstill¾g, funktionstill¾g), som ofte udg r en del af den faste overenskomstbestemte l n pœ normall nsomrœdet. PŒ tekstilomrœdet er disse till¾gs rolle begr¾nset. PŒ arbejdsgiversiden var AHTS dominerende pœ normall nsomrœdet, idet man bœde var part i de store transportoverenskomster og reng ringsoverenskomsten. AHTS fors gte sig derfor med parallelle forhandlinger pœ disse omrœder for at sikre sig en forhandlingsfordel. I LOÕs forhandlingsudvalg aftalte man imidlertid en t¾t koordinering pœ normall nsomrœdet, som indebar, at man ikke indgik forlig med AHTS uden forudgœende dr ftelse med de andre l nmodtagerparter. Blandt de forhold, som dr ftedes pœ l nmodtagerside, var kravene til, at normall nsomrœderne kunne acceptere en fireœrig overenskomstperiode, nœr man ikke har samme mulighed for lokale tilpasninger som pœ minimall nsomrœderne. To hovedtyper af modeller var i spil. For det f rste kunne man t¾nke sig en reguleringsordning, som ville sikre normall nsomrœderne mod at sakke agterud i l ndannelsen. For det andet kunne man kr¾ve h jere l nstigninger end pœ minimall nsomrœderne og derved opnœ en slags forsikring mod risikoen for st rre udsving i l nforholdene i l bet af overenskomstperioden. Da arbejdsgiverne fastholdt ind¾dt modstand mod den f rste model, s gte l nmodtagersiden efterhœnden at opnœ den h jest mulige l nregulering. Trods flere fors g, bl.a. havde man et t¾t forl b i forbindelse med fornyelsen af reng ringsoverenskomsten, skulle man derfor helt frem til den 9. februar, f r der kom et gennembrud pœ et toneangivende normall nsomrœde. Gennembruddet den 9. februar skete pœ transportomrœdet med f¾llesoverenskomsten mellem ATHS og SiD. Normall nnen steg med 2,25 kr. pr. time f rste Œr, 2.30 kr. det andet Œr, 2,40 kr. det tredje Œr samt 2,50 kr. det fjerde Œr. Herudover blev de faste till¾g reguleret med i alt 75 re, sœledes at den overenskomstbestemte minimumsl n voksede med 10,20 kr. i timen over aftaleperioden. Vedr rende sygel n, barselsl n og betaling ved barns f rste sygedag fik man fuld l n ved overenskomstperiodens udl b den 29. februar Desuden fik man s¾nket alderskravet i pensionsordningen til 20 Œr og fuld l n ved AMUuddannelse. Vedr rende feriefridage valgte man en ny l sning, idet timel nnede optjener finansiering via SH-kontoen som i byggeriet, mens fastl nnede modtager fuld l n. Det sk nnes, at langt hovedparten af de besk¾ftigede pœ transportomrœdet er timel nnede. Dagen efter, den 10. februar, sluttede man pœ reng ringsomrœdet med samme stigninger i normall n og anciennitetstill¾g som pœ transportomrœdet samt en feriefridagsordning svarende til byggeriets. I tiden indtil de store gennembrud pœ normall nsomrœdet kom en r¾kke af de andre betydende overenskomstomrœder i mœl uden forligsmandens hj¾lp: RBF/HORESTA, fris rerne, malerne og grafisk f¾llesoverenskomst. PŒ hotel- og restaurationsomrœdet lavede man en ny version af feriefridags- modellen, som havde til formœl at tage h jde for de s¾rlige forhold i specielt turistbranchen, hvor aktiviteten svinger en del over Œret. SŒledes fik alle ansatte med 3 mœneders anciennitet ret til en feriefridag, efter 6 mœneder fik man ret til fire, mens alle ansatte med 9 mœneders anciennitet fik ret til fem feriefridage om Œret. Ved OK2000 forhandlede FOA og PMF for f rste gang med DA-organisationer. Det drejede sig om servicebranchens arbejdsgiverforening under AHTS, hvor specielt ISS er ved at opbygge et forretningsomrœde med privatdrevne plejehjem og daginstitutioner. Udgangspunktet for forhandlingerne pœ disse nye - og endnu smœ - normall nsomrœder var specielle, derved at man havde en pensionsordning pœ 12 pct. med sig fra den offentlige sektor og derfor ikke nskede pensionen h¾vet yderligere. Til geng¾ld var man ikke omfattet af de lovgivne feriefridage fra storkonflikten i 1998, og derfor ville det - som pœ de store HK-omrŒder - blive dyrere at opnœ den 6. ferieuge. Hertil kom, at man stillede krav om lempelser i adgangen til pensionsordningen og kr¾vede ekstraordin¾re forh jelser af anciennitetstill¾g samt kortere optjening til dem. Man kom nogenlunde igennem med sine krav, og FOA samt PMF vil stadig v¾re l ftestang for hele LO/DA-omrŒdet vedr rende pension ved de kommende overenskomstforhandlinger i Fornyelsen af teleoverenskomsten b d pœ store vanskeligheder trods en konstruktiv indstilling fra l nmodtagersiden. Derfor opfordrede LO forligsmanden til at indkalde parterne til dr ftelse om fornyelse af overenskomsten. Efter et langstrakt forhandlingsforl b nœede parterne til enighed om at forny overenskomsten med 5 nye feriefridage samt p¾ne l nforbedringer. Til geng¾ld fik man ikke get pensionen, idet man har en fuldt arbejdsgiverfinansieret 12 pct.õs ordning. EL-omrŒdet havde ogsœ brug for assistance i forbindelse med Œrets overenskomstfornyelse. Udgangspunktet for forhandlingerne var den treœrige overenskomst fra 1997, og derfor havde man ikke de lovgivne feriefridage at veksle med. Kravet var imidlertid bœde 5 feriefridage og 9 pct. pension inden 2004, og det fandt arbejdsgiversiden vanskeligt at honorere. Efter nogle natte velser i Forligsinstitutionen fik man dog sine krav igennem den 10. februar. Til geng¾ld accepterede man mere fleksibel arbejdstid (fra kl. 17 til 18) samt en nedregulering af fortjenesten ved ops¾tning af kabler i akkordprislisten. Den 12. februar sluttede NNF sine forhandlinger med DI, og dermed var status for LO og DAÕs forhandlingsudvalg, som m dtes i weekenden februar for at afslutte overenskomstforhandlingerne, at der kun var to st rre omrœder, der manglede at forny overenskomsten: HK- IndustriÕs overenskomster i bygge- og anl¾gssektoren (Firkanten) samt SiD Tansports ny overenskomster med AHTS om Combus og ARRIVA. Herudover manglede HK-Industris kontoroverenskomst pœ det grafiske omrœde samt en r¾kke mindre transportoverenskomster, bl.a. K benhavns Taxa og endelig TLÕs trekantoverenskomst pœ byggeomrœdet. Dertil kom et par mindre overenskomster pœ butiksomrœdet (NNF, RBF), hvor det var opfattelsen, at DHS bevidst gik efter at fœ disse omrœder ind i m¾glingsforslaget frem for at lave forlig. Der er enighed i LO om at f lge DHS-omrŒdet SIDE 27

15 SIDE 28 n¾rmere n¾ste gang. Hvad angik HK-Industri var hovedproblemet, at udgangspunktet fra 1997-fornyelsen gjorde det vanskeligt samtidig at opnœ fem feriefridage og 9 pct. pension. Pensionsbidragene androg fra start 5,4 pct., hvilket var lidt mindre end pœ ElomrŒdet, hvor udgangspunktet var 5,7 pct. Hertil kom, at der ikke var mulighed for at justere i prislisterne eller Œbne for arbejdstidsbestemmelserne. Efter lange forhandlinger erkendte HK-Industri, at man ikke kunne komme igennem med sine krav. Man ville dog gerne slutte pœ mindre end 9 pct., hvad angik pensionen, hvis man kunne fœ en bestemmelse ind i overenskomsten, der forbedrede adgangen til l noplysninger for at fremme ligel n mellem m¾nd og kvinder. Dette afslog arbejdsgiverne, og sp rgsmœlet overgik herefter til hovedorganisationerne i forbindelse med det samlede m¾glingsforslag. PŒ busomrœdet var problemet at overf re rettigheder i de offentlige overenskomster til den private landsoverenskomst. De offentlige overenskomster gav bl.a. chauff rerne funktion¾rlignende status i forhold til opsigelse, og det var arbejdsgiverne meget imod at overf re ved tilpasningen til den private overenskomst. Herudover var der forskellige opfattelser af arbejdstids- og pausereglernes virkning i de hidtil g¾ldende offentlige og de ny private overenskomster. Overenskomstparterne blev efter et meget langt forhandlingsforl b enige om et kompromis, man mente kunne indgœ i et m¾glingsforslag. Herefter gik man ind i den afsluttende forhandling om en m¾glingsskitse, som afsluttedes den 15. februar. Fredag den 18. februar, efter den tekniske gennemgang, kunne forligsmanden sœ frems¾tte et samlet m¾glingsforslag. Urafstemningen skulle v¾re f¾rdig tirsdag den 7. marts. Der blev indgœet selvst¾ndige forlig for ca. 97 pct. af overenskomsterne, og m¾glingsforslaget samlede dermed omkring 3 pct. af LO/DA-omrŒdet op i restbestemmelserne. Disse bestemmelser afspejlede den mangfoldighed, der var i resultaterne. For det f rste blev pensionsforbedringerne splittet op overenskomsterne, herunder HK-Industri, fik samme forbedringer som i HKÕs butiksoverenskomst, mens 1998-overenskomsterne fik forbedringerne fra industriaftalen. For det andet blev der indskrevet fire forskellige modeller for de ny feriefridage, som parterne kunne v¾lge i mellem: Industrimodellen, bygge- og anl¾gsmodellen, RBF/HORESTA-modellen samt transportmodellen. Hvis parterne ikke kunne blive enige, ville man fœ den model, som svarede til den relevante branche. Blandt m¾glingsforslagets generelle bestemmelser, som omfatter hele urafstemningsomrœdet, var der initiativer vedr rende udredningsarbejder om ligebehandling, ATP og udvikling af samvirket mellem LO og DA. Endelig indskrev man en regulering af holddriftssatserne og et FIU-bidrag pœ 25 re pr. time som generelle bestemmelser. Der har ogsœ v¾ret fornyelser af andre overenskomster, end dem pœ LO/DAomrŒdet med udl b pr. 1. marts. Blandt de mest i jnefaldende forl b kan fremh¾ves fornyelsen af Dansk Funktion¾rforbunds overenskomst med Synoptik A/S under Dansk Handel og Service samt SiD«s overenskomst med Falck A/S under AHTS. I begge tilf¾lde forkastede medlemmerne det f rste forhandlingsresultat ved urafstemningen. Efter genforhandling lykkedes det ved anden afstemning at opnœ tilslutning pœ optikeromrœdet fra et stort flertal af de 63.5 pct., som deltog i afstemningen. PŒ Falck-omrŒdet udbr d der konflikt, og f rst efter flere fors g lykkedes det at opnœ enighed om justeringer i forhandlingsresultatet. Ved den sidste afstemning deltog 86,4 pct. af medlemmerne. Heraf kunne godt 3/4 tilslutte sig en fornyelse af overenskomsten, og dagen efter afstemningsresultatets offentligg relse, standsede konflikten den 24. juni. Økonomiske resultater og afstemning De fleste aftaler sk nnes, som det er tilf¾ldet med industriaftalen, at indeb¾re meromkostninger pœ ca. 3,5 pct. om Œret. I LOÕs seneste prognose Ò je pœ besk¾ftigelsen 2000/1Ó forudses en l nudvikling pœ ca. 3,75 pct. de kommende Œr. NŒr l nstigningstakten ventes at overstige aftaleomkostningerne en smule, h¾nger det sammen med p¾ne udsigter for besk¾ftigelsen, som ventes at stige med ca personer i l bet af overenskomstperioden. Samtidig regnes med, at inflationen falder til 2 pct. i l bet af efterœret. Dermed lever Œrets overenskomstforhandlinger til fulde op til den dobbelte om mœls¾tning om at sikre fremgang i reall n og besk¾ftigelse. Ved urafstemningen kunne personer deltage stemte, hvilket svarede til 40,4 pct. Dermed nœede man ikke op pœ niveauet fra 1998, hvor knap halvdelen af medlemmerne deltog i afstemningen. PŒ den anden side nœede man lige pr¾cis den magiske gr¾nse 40 pct. for, hvornœr et m¾glingsforslag kan forkastes med almindeligt flertal. Stemmedeltagelsen var h jest hos NNF, Bryggeriarbejderne, Blik og R r samt Telekommunikationsforbundet, hvor over halvdelen af medlemmerne deltog i afstemningen. KAD og Metal havde ogsœ p¾n stemmedeltagelse. I den anden ende lœ RBF, Funktion¾rforbundet og malerne, hvor under hver tredje stemte, mens SiD og HK havde en stemmedeltagelse pœ knap 40 pct. Erfaringerne tyder sœledes pœ, at i tilf¾lde med afstemninger pœ virksomheden er der st rre deltagelse end ved brevafstemninger. Ca. 4 ud 5 stemte ja til aftalerne, og det er muligvis den st rste ja-procent nogensinde. En gennemgang af stemmeresultaterne de sidste 30 Œr viser i hvert fald ikke blot tiln¾rmelsesvis samme opbakning som i Œr. Den laveste opbakning var i SiD, hvor 70 pct. af deltagerne i afstemningen st ttede resultaterne. En n¾rmere unders - gelse af SiDÕs afstemning viste imidlertid, at lidt over halvdelen af dem, som stemte i transportgruppen, ikke kunne st tte aftalerne. Der er n¾ppe tvivl om, at det bl.a. skyldes utilfredshed med de indgœede busaftaler. PŒ den mœde viste dette Œrs forhandlinger, at der kan v¾re problemer med medlemmernes opbakning, nœr der sker store forandringer i de overenskomstm¾ssige vilkœr som f lge af udlicitering m.v. Ved fremtidige overenskomstforhandlinger er det vigtigt at identificere sœdanne problemomrœder i god tid og om n dvendigt inddrage Forligsinstitution og hovedorganisationer tidligere i processen. Det h rer med til billedet, at parterne pœ busomrœdet allerede inden industriforliget faktisk havde diskuteret tilpasning til landsoverenskomsten. Da man skulle forny overenskomsten, sœ man imidlertid bort fra de mere komplicerede dele og gennemf rte i stedet en ret grov SIDE 29

16 Økonomi og beskæftigelse SIDE 30 tilpasning af bestemmelserne. Efter det utilfredsstillende afstemningsresultat blev parterne enige om at Œbne for arbejdstids- og hvilebestemmelserne samt l¾ngden af opsigelsesvarslerne. Resultatet blev, at man im dekom noget af kritikken pœ disse omrœder mod at give afkald pœ en del af de aftalte l nforh jelser i l bet af overenskomstperioden. Herefter kunne et flertal af medlemmerne ogsœ her tiltr¾de fornyelsen af deres overenskomst. Urafstemning over forligsmandens m¾glingsforslag af 18. februar 2000 Forbund Antal stemmeberettigede Afgivne ja-stemmer Afgivne nej-stemmer Afgivne stemmer i alt Stemmeprocent Ja-stemmer i pct. af afgivne stemmer 1. UrafstemningsomrŒdet Blik & R r ,01 88,49 Bryggeri ,74 77,91 EL ,52 74,88 FOA ,42 96,61 Fris r ,49 95,41 Funktion¾r ,89 83,41 HK ,34 85,24 Jernbane ,64 100,00 KAD ,74 86,22 Maler ,45 82,26 Metal ,33 86,22 NNF ,00 70,62 PMF ,59 100,00 RBF ,04 89,89 SiD ,56 68,15 TL ,53 93,68 Telekommunikation ,91 76,15 TIB ,68 86,45 Inden for LO i alt ,42 80,16 Uden for LO i alt ,39 65,18 UrafstemningsomrŒdet i alt ,46 80,07 International økonomi Tilstanden for verdens konomien er det seneste Œr blevet forbedret og udsigterne for de kommende Œr er generelt gode. Nedgangen i v¾ksttempoet i forbindelse med kriserne i Asien og Rusland blev v¾sentligt mindre end ventet og tillige mindre end ved tidligere konjunkturtilbageslag i f.eks , og Det betyder, at de negative konsekvenser af krisen - sœvel konomisk som socialt - blev begr¾nsede, dog med meget store regionale forskelle. Den seneste udvikling peger i retning af, at der igen er udsigt til v¾kst, som overstiger gennemsnittet for de sidste 30 Œr. Verdens konomien drives kraftigt fremad af to ud af de tre store regioner - nemlig EU og USA - mens Japan f rst langsomt er pœ vej tilbage fra den v¾rste lavkonjunktur i nyere tid. De kommende Œr ventes v¾ksten i USA at aftage noget, mens det japanske opsving langsomt vinder fodf¾ste. Den konomiske fremgang i EU - og her s¾rligt i eurolandene - ventes at blive bibeholdt pœ et relativt h jt niveau. En kilde til bekymring, hvad angœr stabiliteten af det globale opsving, har v¾ret det betydelige inflationspres, mange lande har oplevet pœ grund af olieprisens himmelflugt. Fra oliepriserne nœede bunden i december 1998 med en pris pœ godt 9 USD pr. t nde og til den forel bige top i marts i Œr, hvor en t nde kostede knap 32 USD, var olieprisen sœledes vokset med ca. 250 pct. Priserne har ikke v¾ret h jere siden Golfkrigen i Oliepriserne lœ ellers relativt stabilt fra 1991 til 1997 og svingede omkring 18 USD pr. t nde. Efter krisen i Asien bet d de usikre konomiske udsigter for verdens konomien en nedgang i olieeftersp rgslen. F rst i takt med, at de olieeksporterende lande i OPEC blev enige om produktionsbegr¾nsninger, kom prisen noget op igen, og v¾ksten blev f rst for nyligt stoppet, da OPEC-landene besluttede sig til igen at ge den daglige produktion. Man kan derfor sige, at man efter at have oplevet et unaturligt stort fald i olieprisen frem til slutningen af 1998 nu har set en overkompensation i modsat retning. Det konomiske opsving i euro-omrœdet kom for alvor op i tempo i 2. halvdel af 1999, s¾rligt takket v¾re h j v¾kst hos de mindre lande. Men ogsœ Frankrig og Spanien oplever kraftig fremgang, mens det som i de foregœende Œr har v¾ret Tyskland og Italien, der halter noget efter de andre. For Tysklands vedkommende blev v¾ksten i 1. kvartal 2000 i forhold til Œret f r opgjort til 3,5 pct. I en nylig offentliggjort rapport om euro-omrœdet konkluderer IMF, at v¾kstbetingelserne nu er de bedste inden for de seneste 30 Œr. V¾ksten er for tiden trukket kraftigt af get eksport, som er hjulpet godt pœ vej af den billige euro. Desuden er ledigheden hastigt pœ retur, og besk¾ftigelsen vokser med over en pct. Œrligt - svarende til 1,5 mill. personer. Samlet set ventes v¾ksten i euroomrœdet at blive omkring 3,25 pct. om Œret de n¾ste to Œr og i underkanten af 3 pct. i 2002 og OgsŒ i Œrene fremover ventes det, at de mindre lande ligger en anelse over den gennemsnitlige v¾kst, mens de store lande - Tyskland, Frankrig og Italien - sk nnes at ligge en anelse under. V¾ksten i nabolandet Sverige var pœ smœ 4 pct. sidste Œr, og noget lignende synes pœ vej i Œr. Efter at Sverige i en r¾kke Œr led under massearbejdsl shed som f lge af den kuldsejlede fastkurspoli- SIDE 31

17 SIDE 32 tik i begyndelsen af 1990Õerne, er der nu for alvor kommet fremdrift i svensk konomi. Det har indtil videre v¾ret uden det s¾dvanlige svenske v¾kstvarem¾rke: L n- og prisspiralen. Relativt til Danmark har Sverige dog stadig et ganske kraftigt v¾ksteftersl¾b fra 1990Õerne, og man har stadig ikke indhentet alle de tabte arbejdspladser fra valutakrisen tidligere i 90Õerne. I prognosen er der indlagt et par Œr med relativt h j v¾kst afl st af en bl d landing. I Storbritannien var 1999 pr¾get af en betydelig lageropbygning, som reducerede v¾ksten med op mod 0,75 pct.point. Der er fortsat p¾nt skub pœ det private forbrug, mens s¾rligt industrisektoren har det relativt vanskeligt pga. det dyre pund. Det sidste betyder samtidig, at betalingsbalancen kontinuerligt sv¾kkes. Med fortsat h j indenlandsk eftersp rgsel og beherskede prisstigninger ventes v¾ksten ogsœ de kommende Œr at blive solid, dog er det vurderingen, at Storbritannien i l bet af et par Œr kommer i en situation, hvor opsparingen skal stimuleres, sœ betalingsbalanceunderskuddet ikke l ber af sted. Det vil efter alt at d mme d¾mpe v¾ksten noget. Det er tit og ofte i l bet af de seneste Œr blevet spœet, at nu ville USAÕs v¾kst aftage i tempo. Der er ikke nogen entydig forklaring pœ, hverken hvorfor v¾ksten har v¾ret sœ kraftig, eller hvorfor opgangsperioden har v¾ret sœ langvarig. Men det er nu officielt den l¾ngst varende i den tid, hvor man har opgjort konomisk v¾kst. Ressourcem¾ssigt har v¾ksten v¾ret bœret af en overraskende markant tilgang af arbejdskraft og kapital til amerikansk konomi. Det er fortsat den indenlandske eftersp rgsel, som tr¾kker v¾ksten, mens eksporten halter noget efter. Der er en r¾kke potentielle problemer i amerikansk konomi, bl.a. det store betalingsbalanceunderskud, eventuelt overvurderede aktiekurser og undertrykt inflationspres. Men ingen af problemerne er decideret nye. Vejen ud af den konomiske krise har v¾ret ualmindelig lang og smertefuld for Japan. Igennem 1999 og ind i 2000 har sœvel erhvervenes som forbrugernes tillidsbarometre dog v¾ret for opadgœende, og eksporten er stigende. Men det private forbrug gœr stadig tr¾gt, og opsvinget er fortsat meget skr beligt. Det kan sœledes ikke udelukkes, at der skal yderligere finanspolitisk stimulans til at holde det pœ sporet. Men med et offentligt budgetunderskud i omegnen af 9 pct. af BNP, en offentlig g¾ld pœ op mod 120 pct. af BNP og fremtidige fors rgerbyrdeproblemer, der er mange gange st rre end Danmarks, er det finanspolitiske rœderum meget begr¾nset. Det seneste Œrs udvikling pœ valutamarkederne har v¾ret pr¾get af euro- Õens vel store kursfald over for amerikanske dollar og japanske yen. Ud fra udviklingen i euroõens bilaterale kurs over for de to andre store valutaer har nogen ment, at man kunne vurdere, hvorvidt euroõen var en st¾rk eller en svag valuta. Men en valutas reelle styrke mœles ikke pœ dens vekselkurs i forhold til hverken dollar eller yen. I stedet kan en valuta betegnes som st¾rk, hvis prisstigningerne kan holdes i ave, som det f.eks. har v¾ret tilf¾ldet i euro-omrœdet. Dermed fastholdes en positiv udvikling i k bekraften, herunder reall nnen. Desuden er den seneste tids kursfald pœ ingen mœde stor set i historisk lys. Det nuv¾rende niveau er ej heller ekstremt, nœr man ser udviklingen i et lidt l¾ngere perspektiv. En af Œrsagerne til den aftagende euro-kurs i forhold til den amerikanske dollar har v¾ret, at den amerikanske centralbank gentagne gange inden for det seneste Œr har mœttet h¾ve den pengepolitiske styrerente (Fed Funds Rate) for at holde inflationen nede. Renteforskellen tiltr¾kker sœledes investorerne, som s¾lger deres euro-fordringer og i stedet k ber aktiver i dollar, hvilket presser euro-kursen yderligere nedad. Den tiltagende v¾kst i verdens konomien ventes at presse sœvel de lange som korte renter opad de kommende Œr. BŒde i euro-omrœdet og i USA har der inden for det seneste Œr v¾ret en opadgœende tendens i de ledende styrerenter. Stigningerne i USA har dog v¾ret betydeligt h jere end i euro-omrœdet, bl.a. fordi USA er l¾ngere fremme i sit konomiske opsving. Forventningerne om h jere renter er allerede slœet igennem pœ de korte pengemarkedsrenter, som er kr bet p¾nt opad siden Œrsskiftet og har givet anledning til en mere flad rentekurve. Dansk økonomi Danmark oplevede i 1999 en konomisk bl d landing. Bl.a. gennem stramningerne i Pinsepakken blev v¾ksten afd¾mpet noget, sœ man ikke kom i samme situation som i midtfirserne, hvor konomien overophedede. I 1999 blev v¾ksten i dansk konomi 1,6 pct. - den mest afd¾mpede siden opsvinget begyndte i Den relativt begr¾nsede fremgang d¾kker dog over en opadgœende trend gennem Œret, der bl.a. smitter af pœ v¾kstudsigterne for i Œr. Det var s¾rligt den indenlandske konomi, som oplevede en vis v¾kstopbremsning - s¾rligt bet d en lagerkorrektion et negativt bidrag til v¾ksten pœ 1 pct.point. Modsat gik det med udenrigshandlen, hvor eksporten voksede med over 7 pct. Det bidrog til et positivt v¾kstbidrag fra nettoeksporten pœ mere end 2 pct.point - det h jeste siden 1974, jf. figur 1. Den fortsat positive konomiske udvikling har samtidig betydet, at overskuddet pœ de offentlige finanser omtrent nœede 3 pct. af BNP i 1999, jf. figur 2. Samtidig er der igen p¾nt overskud pœ betalingsbalancen, og givet de fortsat positive udsigter for eksporten tyder det pœ en yderligere konsolidering. Figur indsættes Dansk konomi er sœledes i en sj¾ldent set balance. Det betyder dog ikke, at man kan hvile pœ laurb¾rrene. Specielt skal arbejdsmarkedet de kommende Œr g res mere rummeligt, for at den positive udvikling kan holdes pœ sporet. Beskæftigelse og ledighed Igen i 1999 fortsatte besk¾ftigelsen med at vokse, jf. figur 3. Den samlede fremgang under dette opsving bel ber sig sœledes til over personer flere i besk¾ftigelse. I Œr ventes besk¾ftigelsen at blive personer, hvilket er personer flere, end da midtfirsernes opsving toppede i Det er fortsat de private og offentlige serviceerhverv, som tr¾kker v¾ksten opad. Her er det fortsat prim¾rt inden for forretningsservice samt handels-, hotel- og restaurationsbranchen, at flere finder ny besk¾ftigelse. Den gennemsnitlige ledighed er med undtagelse af ganske fœ mœneder faldet st t siden topniveauet pœ personer i marts 1994, jf. figur 4. Lidt mere end seks Œr senere - i april i Œr - er ledigheden nœet ned pœ personer, hvilket er et fald pœ personer SIDE 33

18 International politik og aktiviteter SIDE 34 eller 59,5 pct. Figur indsættes Løn og priser De kraftige stigninger i energipriserne, fremregningen af huslejereguleringen i forbrugerprisindekset samt forh jelsen af gr nne afgifter i forbindelse med Pinsepakken var med til at presse inflationen i vejret i 1999, jf. figur 5. Specielt de fortsat h je priser pœ olie og andre energiprodukter vil tillige have effekt i Œr, hvilket bevirker, at inflationstakten forbliver relativt h j. Prisstigningerne ventes dog at v¾re aftagende gennem I takt med, at effekten af regeringsindgrebet i overenskomstforhandlingerne i 1998 faldt bort fra 2. kvartal 1999, har l nstigningstakten igen stabiliseret sig omkring 4 pct., hvor den befandt sig fra midten af 1994, til effekten af regeringsindgrebet satte ind i 2. kvartal Reall nnen voksede i 1990Õerne med mellem 1 og 2 pct. Œrligt. En udvikling, der ser ud til at forts¾tte ogsœ de kommende Œr, jf. figur 6. Figur indsættes Til LOÕs kongres i 1999 blev der udarbejdet et debatopl¾g, der l¾gger rammerne for LOÕs internationale arbejde. Med dokumentets titel ÒDen globale udfordringó nsker LO klart at udtrykke, at man finder globaliseringen og internationaliseringen som en udfordring for bœde den danske og internationale fagbev¾gelse. Kongressen vedtog en handlingsplan, hvor det blandt andet fastslœs, at LO skal bidrage til at udvikle en faglig europ¾isk strategi for den fremtidige regulering pœ arbejdsmarkedet, og at EUÕs mindsteregler pœ et stadigt h jere niveau skal sikre en fair konkurrence i det indre marked og modvirke social dumping. Endvidere fastslœs det, at fagbev¾gelsens store opgave er at sikre en social retf¾rdighed i globaliseringen. Det skal bl.a. sikres ved, at LO i international sammenh¾ng bidrager gennem et omfattende samarbejde med fagbev¾gelsen i udviklingslandene. EU-arbejdet EU - Kommissionen, udvidelsen, regeringskonference, status Ud over gennemf relsen af den f¾lles valuta og udviklingen af de tre processer (Luxembourg, Cardiff, K ln), som er omtalt andre steder, har EU-arbejdet i v¾ret pr¾get af flere st rre begivenheder. EU-regeringskonferencen Under forhandlingerne om Amsterdamtraktaten mœtte regeringerne opgive at nœ til enighed om de institutionelle ¾ndringer i traktaten, som er n dvendige for, at EU fortsat kan v¾re beslutningsdygtig, nœr udvidelsen er gennemf rt. Det drejer sig om antallet af kommiss¾rer, fordelingen af stemmev¾gte mellem medlemslandene, udvidet brug af flertalsafg relser og andre institutionelle sp rgsmœl. Derfor blev det i Amsterdam vedtaget, at der skulle indkaldes til en ny regeringskonference om disse sp rgsmœl, inden EU optager nye medlemslande. PŒ m det i Det Europ¾iske RŒd i K ln i juni 1999 blev det forel bige mandat for den nye regeringskonference fastlagt. Dagsordenen er som udgangspunkt begr¾nset til de ovenn¾vnte sp rgsmœl, men ethvert medlemsland kan i princippet inddrage nye emner. Selve regeringskonferencen Œbnede i februar 2000, og det er hensigten, at den skal afsluttes pœ m det i Det Europ¾iske RŒd i Nice i december Ud over de n¾vnte emner stœr det klart allerede nu, at regeringskonferencen ogsœ vil inddrage sp rgsmœlet om nemmere adgang til et udvidet samarbejde mellem de medlemsstater, som mœtte nske det. LO har fulgt arbejdet i regeringskonferencen t¾t og etableret de n dvendige kontakter til diverse ministerier, organisationer og politikere. Hovedbestyrelsen fastlagde allerede i februar 2000 de overordnede rammer for LOÕs holdning. Temaet har endvidere v¾ret vendt flere gange i internationalt udvalg. I juni 2000 afholdt LO et seminar for hovedbestyrelsen, internationalt udvalg m.fl. PŒ Det Europ¾iske RŒds m de i K ln blev det ligeledes besluttet, at der skulle udarbejdes et charter om grundl¾ggende rettigheder. Hensigten er, at charteret skal synligg re de rettigheder, som borgerne har over for EUÕs institutioner og organer. Der er kr¾fter, som nsker, at dette charter skal indskrives i EU-traktaten. Det er vigtigt for LO, hvordan dette i givet fald gennemf res. SIDE 35

19 SIDE 36 LOÕs hovedbestyrelse fastslog i januar 2000, at LO nsker at styrke respekten for de grundl¾ggende faglige og sociale rettigheder ogsœ i EU. LO ser ogsœ gerne, at dette afspejles i traktaten, sœfremt det ikke medf rer en harmonisering af de arbejdsretlige systemer. Ikke mindst EF- Domstolens rolle er afg rende bœde i denne sammenh¾ng og i forhold til andre eksisterende anerkendte internationale organer som for eksempel Den Europ¾iske Menneskerettighedsdomstol. Det er vigtigt, at EF-Domstolen ikke i praksis overtager kompetencen til at fortolke de universelle menneskerettigheder. Det Europ¾iske RŒd har nedsat en s¾rlig komitž (konvent) med repr¾sentanter fra blandt andet medlemslandenes regeringer og parlamenter samt repr¾sentanter fra Kommissionen og Europaparlamentet. LO har etableret t¾tte kontakter til de danske repr¾sentanter i konventet og f lger udviklingen n je. LO har endvidere i t¾t samarbejde med svensk LO gjort en indsats for at pœvirke EFSÕs ambitioner pœ dette omrœde. Det sociale handlingsprogram Det Europ¾iske RŒd i Lissabon vedtog i marts 2000 blandt andet, at der skal udarbejdes en social dagsorden, som skal ligge klar til Det Europ¾iske RŒds m de i Nice. Samtidig har Kommissionen arbejdet med sit forslag til et nyt 5-Œrigt socialt handlingsprogram. LO har aktivt med inddragelse af internationalt udvalg og hovedbestyrelsen fors gt at pr¾ge denne dagsorden med konkrete forslag til, hvad handlingsprogrammet burde indeholde, og hvordan man kan f lge op pœ den nye koordineringsmetode, som blev resultatet af Det Europ¾iske RŒds m de i Lissabon. Udvidelsen af EU Efter stats- og regeringschefernes beslutninger er der nu indledt forhandlinger med alle ans gerlandene herunder alle 3 baltiske lande. Der arbejdes frem mod optagelse af de f rste lande pr. den 1. januar LO har videref rt sin strategi om at yde bistand i forbindelse med udvidelsesforhandlingerne, og der er gennemf rt en omfattende seminarr¾kke i Estland finansieret af de danske st-st ttemidler. Inden for rammerne af det faglige sters rœd s ges at gennemf re st rre projekter, bl.a. rettet mod udviklingen af f¾lles arbejdsmarkedspolitisk indsats for at styrke besk¾ftigelsen i regionen. Der er dog en r¾kke udestœende problemer, som skal l ses inden udvidelsen kan blive en realitet. Der skal f rst og fremmest ske en afslutning af regeringskonferencen vedr. de institutionelle ¾ndringer. Herudover er forhandlingerne ikke nœet til de besv¾rlige emner som landbrug, milj og ikke mindst fra bev¾gelighed af arbejdskraft, hvor Tyskland og strig nsker lange overgangsordninger. LO vil fortsat bidrage til at assistere de faglige organisationer i ans gerlandene med at opbygge et vidensgrundlag vedr. EU-sp rgsmœl. Sammen med den danske regering og arbejdsgiverne tages et initiativ om at styrke den sociale dialog. Der afvikles en trepartskonference i efterœret specielt mod de baltiske lande og Polen, men hvor Rusland ogsœ deltager. Internationalt arbejde uden for EU Det faglige Østersøsamarbejde I juni 1999 etableredes det faglige ster- s rœd under EFS-kongressen i Helsinki. Den f rste egentlige aktivitet var en konference i Riga i november 1999 om en styrkelse af samarbejdet mellem fagbev¾gelserne i regionen. Der er nu nedsat en styregruppe, der unders ger finansieringsmulighederne for fremtidige aktiviteter. PŒ udenrigsministerm det i sters rœdet i juni 2000 blev det besluttet, at rœdet fremover skal besk¾ftige sig med arbejdsmarkedssp rgsmœl. For LO har det v¾ret vigtigt at fœ Rusland integreret i sters samarbejdet, da Rusland ikke f ler sig involveret. Der er derfor udviklet kontakter med FNPR i Rusland i sœvel Moskva og St. Petersborg. LO deltog i en NFS-delegation til Kaliningrad i oktober russiske fagforeningsledere deltog endvidere i et kursus pœ LO-Skolen i Helsing r, afviklet i samarbejde mellem ILOÕs Moskva-kontor og LO. WTO Arbejdet omkring WTO koncentrerede sig om forberedelsen af ministerkonferencen i Seattle i december De hjemlige forberedelser foregik i en lang r¾kke arbejdsgrupper i den sœkaldt Beach Club proces, som omfatter ministerier, organisationer og NGOÕer. Der blev fra Udenrigsministeriet udvist stor Œbenhed, hvilket resulterede i bred opbakning til den danske regerings udspil til forhandlingerne. Det lykkedes i EU at opnœ enighed om behovet for etablering af en bred forhandlingsrunde om yderligere handelsliberaliseringer i WTO. Dette indebar, at ogsœ de sœkaldte bl de emner som milj, arbejdstagerrettigheder og u-landenes vilkœr blev inddraget. Det lykkedes for f rste gang at fœ alle EU-lande til at st tte, at arbejdstagerrettigheder blev et forhandlingsemne. LO var repr¾senteret i den danske delegation pœ ministerkonferencen. bningen af konferencen endte i kaos, da demonstranterne barrikaderede en r¾kke hoteller, sœ delegationerne ikke kunne komme til kongrescentret, bl.a. var den danske delegation afskœret fra at forlade hotellet. Den forsinkede start viste sig snart at komme til at pr¾ge hele konferencen, og man mœtte konstatere et totalt sammenbrud, uden der blev nœet nogen som helst resultater. Den nye forhandlingsrunde blev derfor ikke etableret. Der er efterf lgende nœet enighed om at starte forhandlinger om yderligere liberaliseringer af handelen med service og landbrugsvarer, da dette er en beslutning truffet i Marakech ved WTOÕs etablering. Der er dog ingen, der tror pœ store fremskridt, f r en ny ministerkonference udstikker kursen for det videre arbejde. LO vil specielt f lge serviceforhandlingerne, der kan fœ stor betydning for Danmark grundet den danske serviceindustris eksportpotentiale. TUAC TUAC har fokuseret pœ de verdens konomiske topm der for at fœ sat besk¾ftigelse og arbejdstagerrettigheder pœ dagsordenen. Der har v¾ret en t¾t koordinering mellem TUAC og FFI i forbindelse med WTOÕs ministerkonference. OECD er i gang med en revision af sin unders gelse fra 1996 om sammenh¾ng mellem konomisk udvikling og respekt for grundl¾ggende arbejdstagerrettigheder. Denne revision vil danne videnskabelig grundlag for et t¾ttere samarbejde mellem OECD-ILO-WTO og Verdensbanken om en sammenh¾ngende social bistandspolitik. PŒ ministerrœdsm det i OECD i juni 2000 blev der vedtaget en revideret SIDE 37

20 SIDE 38 udgave af OECDÕs retningslinier for multinationale selskaber. Der er i den nye udgave indeholdt en henvisning til efterlevelse af ILO-deklarationen om grundl¾ggende arbejdstagerrettigheder. Der er medtaget regler om arbejdsmilj, bek¾mpelse af korruption og forbrugersp rgsmœl. Revisionen omhandler ogsœ en leverand rs forpligtelser i forhold til underleverand rer. Der er sket et afg - rende fremskridt i retning af at skabe et v¾rkt j for fagbev¾gelsen til at sikre multinationale selskabers efterlevelse af OECDÕs retningslinier. De nye retningslinier antages at kunne fœ stor betydning for fagbev¾gelserne i Central- og steuropa i arbejdet med at skabe ordnede l nog arbejdsforhold i udenlandsk ejede selskaber. Hvorledes retningslinierne implementeres i Danmark, vil v¾re genstand for forhandling i Det danske OECD Kontaktpunkt. EFS-kongressen 1999 EFS - Den Europ¾iske Faglige Samarbejdsorganisation - afholdte sin ordin¾re kongres i Finland i juli Kongressen afholdtes samtidigt med, at Finland for f rste gang overtog formandsskabet i EU. Dette gav EFS en publicit, der ellers kan v¾re sv¾r at opnœ. Det gav muligheder for at s¾tte europ¾isk focus pœ arbejdsmarkedspolitikken. EFS kongressen i Helsingfors vil is¾r blive husket for beslutningerne om et europ¾isk fagligt samarbejde om koordinering af overenskomstforhandlinger og et forst¾rket samarbejde om de forhandlede direktiver. PŒ sidstn¾vnte omrœde kan EFS sammen med de to europ¾iske arbejdsgiverorganisationer forhandle direktiver, som efterf lgende umiddelbart godkendes af EU. Tre sœdanne direktiver - for¾ldreorlov, deltidsarbejde og arbejdsvilkœr for midlertidigt ansatte - er forhandlet siden Forhandlinger om vikarbureauer blev indledt i juni Efter kongressen nedsatte EFS et udvalg for koordinering af overensskomstforhandlinger. LO repr¾senteres af sekret¾r Ib Wistisen i dette udvalg, som i den f rste periode vil l¾gge v¾gt pœ udarbejdelsen af retningslinier for l nudviklingen. Kongressen bekr¾ftede, at den europ- ¾iske fagbev¾gelse overvejende er indstillet pœ et forst¾rket europ¾isk konomisk og politisk samarbejde med st¾rke institutioner og hovedsageligt i form af flertalsafg relser. Dansk fagbev¾gelse markerede en anderledes opfattelse baseret pœ den holdning, at det europ¾iske samarbejde fortsat skal ske pœ grundlag af et samarbejde mellem suver¾ne stater i Europa med klare retningslinier for samarbejdets indhold. Samtidig med en st¾rk EU-orientering er EFS samlingspunkt for 60 medlemsorganisationer i 28 lande. De central- og steurop¾iske lande er aktive medlemmer og bruger mœlbevidst EFS i sine bestr¾belser for at opnœ st rre faglig og politisk indflydelse pœ nationalt niveau bl.a. for at forbedre vilkœrene for medlemskab i EU. Udfordringen fra EU samarbejdet fik kongressen til at vedtage en gennemgang af EFSÕs arbejde med henblik pœ at fœ gennemf rt en r¾kke n dvendige praktiske ¾ndringer for at g re organisationen mere effektiv. En sammenl¾gning af EFS-institutterne for forskning, uddannelse og arbejdsmilj indgœr i overvejelserne. LOÕs formand Hans Jensen og sekret¾r Ib Wistisen blev valgt til eksekutivkomiteen, og Hans Jensen blev efter indstilling fra den nordiske fagbev¾gelse valgt til EFSÕs styrekomitž. EFS-kongressen og den efterf lgende periode har bl.a. ved topm derne i Portugal bekr¾ftet, at besk¾ftigelsen tages pœ alvor i langt de fleste medlemslande, og at regeringerne nu samarbejder betydeligt mere indgœende end tidligere. EFS har i samarbejde med den offentlige arbejdsgiverorganisation CEEP vedtaget et charter om offentlige tjenesteydelser, som om muligt skal tilf jes EUtraktaten. Charteret definerer borgernes rettigheder og samfundets forpligtelser til at yde en service, som indfrier behovene. Rettigheder - individuelle som kollektive strejke- og forhandlingsret - indgœr som EFSÕs krav til regeringskonferencen, som afsluttes i Nice i december EFSÕs krav har vundet geh r hos en r¾kke organisationer over hele Europa. Uanset om de kr¾vede rettigheder traktatf¾stes eller ej, er det lykkedes for fagbev¾gelsen at fœ sat de f¾lles rettigheder pœ dagsordenen. Den gede opm¾rksomhed er i sig selv med til at sikre respekten for menneskerettighederne blandt de nuv¾rende medlemslande og spiller en vigtig rolle i forhold til udvidelsen af EU. ILO Arbejdet i ILO har v¾ret pr¾get af en organisatorisk omstrukturering, der er sket for at effektivisere organisationen. De 2 politiske hovedpunkter, der har v¾ret diskuteret i styrelsesrœdet, er opf lgningen af deklarationen om grundl¾ggende arbejdstagerrettigheder, og den rolle ILOÕs konventioner skal spille. Arbejdsgiverne bistœet af en lang r¾kke nyindustrialiserede lande kr¾ver stop for udarbejdelse af nye ILO-regler, og man kr¾ver de gamle revideret og gjort mere fleksible. Specielt nsker man at fjerne den internationale overvœgning, der finder sted gennem ILO. PŒ arbejdskonferencen i 2000 var der f rstebehandling af en konvention om arbejdsmilj i landbrugssektoren og en generel diskussion omkring udviklingen af menneskelige ressourcer. Herudover var der 2. behandling af en revision af konvention 103 om beskyttelse af gravide. Det medf rte adgang til forl¾nget barselsorlov og en generel bedre beskyttelse af gravide bl.a. omvendt bevisbyrde ved afskedigelser efter barselsorlovens udl b. Der blev endvidere vedtaget en resolution om forebyggelse af HIV/AIDS, der var et af hovedtemaerne pœ arbejdskonferencen, og et s¾rligt ekspertm de blev ledet af den danske arbejdsminister. Konferencen havde for f rste gang behandling af en global rapport om konvention 87 og 98 og organisationsretten. Den forelagte rapport satte fokus pœ de problemer, man i ILO havde konstateret. Fra arbejdstagerside var holdningen, at man fra ILOÕs side havde v¾ret meget forsigtige, mens man fra en r¾kke landes side var meget kritiske pœ grund af, at rapporten n¾vnte de lande, hvor der var problemer, med navn. Dette illustrerer, at ILOÕs overvœgning har betydning, da landene meget n digt vil s¾ttes i forbindelse med kr¾nkelser af grundl¾ggende faglige rettigheder. Den politiske mest betydningsfulde begivenhed var vedtagelsen af en resolution, der i praksis betyder, at Burma er udelukket fra ILO pœ grund af det udbredte omfang af tvangsarbejde i landet. En s¾rlig unders gelseskommissions henstillinger er ikke blevet fulgt af den burmesiske regering, og ILO besluttede derfor at tage dette us¾dvanlige skridt. Det er f rste gang de regler i konstitutionen, som blev anvendt, er benyttet siden ILOÕs oprettelse i Den burmesiske regering lovede fœ dage f r arbejdskonfe- SIDE 39