LO s Årsberetning August 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999"

Transkript

1 LO s Årsberetning August 1999 Landsorganisationen i Danmark

2 Indhold LO s Årsberetning er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri A/S ISBN: ISSN: LO-varenr LO, September 1999 SIDE 3

3 INDHOLD Forord SIDE 4 Endnu et aktivt arbejdsœr er overstœet, og det er med gl¾de, jeg kan pr¾sentere LOÕs skriftlige beretning for 1999/2000. Beretningen markerer samtidig overgangen til et nye Œrtusinde med masser af sp¾ndende faglige og samfundsm¾ssige udfordringer. LOÕs kongres 1999 stod i de nye visioners tegn - nye visioner for fremtidens fagbev¾gelse. Vi har opnœet mange positive forbedringer for l nmodtagerne, men fremtiden stiller krav om en st¾rk fagbev¾gelse som bidragyder til at forst¾rke og videreudvikle det danske velf¾rdssamfund. Resultaterne kommer ikke af sig selv. De kommer kun, hvis vi t r tage medansvar for de beslutninger, der skal f re udviklingen videre. Med vedtagelsen af et nye velf¾rdsprogram ÒVelf¾rd forpligteró har LO lagt grundstammen til den faglige indsats i det ny Œrtusinde. Jobbet og besk¾ftigelsen bliver omdrejningspunktet for udvikling af samfundet bœde uddannelsesm¾ssigt og socialt. BeretningsŒrets store politiske sag handlede om voksen- og efteruddannelsen. MŒlet var og er at sikre alle gode muligheder for at opjustere deres kvalifikationer til en ny tids krav. Reformen indeb¾rer en klar fordeling af roller og dermed ansvaret for den fremtidige uddannelsesindsats. Med udsigt til mindre ungdomsœrgange er kravene til et mere rummeligt arbejdsmarked for get. Der er behov for en omfattende reform, som kan styrke indsatsen for at forebygge udst dning fra arbejdsmarkedet og integrere personer med erhvervsmuligheder pœ arbejdsmarkedet. Et vigtigt skridt pœ vejen blev taget, da Folketinget i forœret vedtog principperne for en kommende f rtidspensionsreform. Overenskomstforhandlingerne pœ det private arbejdsmarked genskabte opbakningen til den danske aftalemodel. Trods skrammerne fra storkonflikten lykkedes det at fœ forhandlet resultater, der fik stor tilslutning blandt de privatansatte LO-grupper. 5 feriefridage, pensionsudbygning til 9 pct. samt sociale og uddannelsesm¾ssige forbedringer udgjorde kernen i de nye 4-Œrige aftaler. Dermed er der skabt arbejdsfred til gavn for besk¾ftigelsen. Den nye tid kommer til at stœ i internationaliseringens tegn. Vi skal forholde os til en ny europ¾isk dagsorden med v¾gt pœ velf¾rdsudbygning og besk¾ftigelse. Og samtidig skal nye lande integreres i det europ¾iske samarbejde. Det for ger kravene til LOÕs internationale indflydelse. Vi skal v¾re med der, hvor beslutninger af betydning for danske arbejdspladser tr¾ffes. LO mener, det vil styrke fagbev¾gelsens indflydelse, hvis Danmark oph¾ver forbeholdet for deltagere i det f¾lles valutaprojekt. Samtidig forsikrer vi os mod international spekulation, som skaber usikkerhed om de fremtidige v¾kstvilkœr. Det er en diskussion, der splitter og skaber uenighed, men vi mœ og skal tr¾ffe en beslutning for fremtiden. Derfor skal vi informere om deltagelsen i den f¾lles valuta, sœ alle f ler sig godt rustet til at tr¾ffe et valg den 28. september Dansk fagbev¾gelse har vist, at vi t r forpligte os pœ fremtiden. Vi vil altid v¾re at finde der, hvor beslutninger kan f re til st rre tryghed i form af bedre SIDE 5

4 LO s ordinære kongres SIDE 6 besk¾ftigelse og flere udviklingsmuligheder for danske l nmodtagere. LO afholdte sin 34. ordin¾re kongres fra den oktober 1999 under temaet ÒVelf¾rd forpligteró. Kongressen var s¾rligt fokuseret pœ udviklingen af fremtidens fagbev¾gelse pœ sœvel de politiske, faglige og organisatoriske omrœder. Formand Hans Jensen indledte sin beretning med at konstatere: ÒDansk fagbev¾gelse er sat under pres fra medlemmer og fra med- og fra modspillere. LO er sat under pres fra medlemsforbund, fra politikere, fra offentlighedenó. Han understregede, at det var positivt, fordi det medvirkede til at sk¾rpe fagbev¾gelsens opm¾rksomhed pœ de opgaver, der skal l ses, og fordi det udstillede fagbev¾gelsens evne til at medvirke til l sninger, som var til gavn for danske l nmodtagere. Formanden gjorde det ligeledes klart, at fagbev¾gelsen ikke kan klare sig ved at s¾tte h¾lene i men derimod er tvunget til at tage ansvar, hvis man nsker, at fagbev¾gelsen ogsœ skal tages alvorligt i fremtiden. Med disse indledende betragtninger havde formanden i sin beretning ogsœ lagt op til de to centrale og principielle debatter pœ kongressen: Fagbev¾gelsen og velf¾rdssamfundet samt Fremtidens fagbev¾gelse. Derudover debatterede og besluttede kongressen en revision af LOÕs vedt¾gter samt en handlingsplan for LOÕs arbejde frem til n¾ste kongres. Velfærd forpligter Velf¾rdssamfundet og fagbev¾gelsen var sat til debat med baggrund i at fœ diskuteret og truffet beslutninger om, hvordan fagbev¾gelsen kunne pœvirke og medvirke til at styrke menneskers dr mme om det gode liv - i hverdagen, pœ arbejdet og i samfundet generelt. Det opl¾g, som kongressen fik pr¾senteret, havde som pr¾mis, at velf¾rdssamfundet blev udfordret bœde i forhold til de smalle rammer for en forbedret finansiering, den gede eftersp rgsel efter serviceydelser, den teknologiske udvikling, de demokratiske problemer og de stigende vanskeligheder med at styre og regulere et stadigt mere komplekst samfund. Den r de trœd i opl¾gget var, at fagbev¾gelsen og parterne pœ arbejdsmarkedet havde meget at byde pœ. Det gjaldt bœde i forhold til at tackle fremtidens udfordringer og at medvirke til en udvikling af velf¾rdssamfundet. Budskabet, som ogsœ fik kongressens opbakning, var, at arbejdsmarkedets parter skulle varetage flere af de velf¾rdsopgaver, som knytter sig til danskernes arbejdsliv. En styrkelse af parternes engagement og deltagelse vil pœ samme tid frig re ressourcer, der kan styrke de offentlige kerneopgaver. Den konkrete udvikling af velf¾rdssamfundet og aftaler om en fordeling af opgaverne mellem det politiske system og parterne skal ske via trepartssamarbejdet. Det vedtagne velf¾rdsopl¾g behandler ligeledes en r¾kke konkrete problemstillinger i forhold til b rnepasning, uddannelse, ligestilling, den offentlige sektor samt en udvikling af aftaler og overenskomster. Velf¾rdsopl¾ggets overordnede principper skal efter vedtagelsen pœ kongressen diskuteres mere bredt bl.a. l nmodtagerne. Fremtidens fagbevægelse Institut for Fremtidsforskning havde til brug for en debat om fagbev¾gelsen i fremtiden udarbejdet et opl¾g, der skitserede en r¾kke muligheder for, hvordan SIDE 7

5 SIDE 8 fremtidens fagbev¾gelse kunne se ud. Instituttet havde peget pœ tre retninger, som alle kunne danne udgangspunkt for den profil, der skulle tegne fagbev¾gelsen fremover. De tre retninger var: Den professionelle fagbev¾gelse, som fokuserer pœ at varetage medlemmernes interesser meget konkret i forhold til deres arbejdssituation. Den sociale fagbev¾gelse, der fokuserer pœ et bredere samfundshensyn, hvor den enkelte l nmodtager optr¾der i en helhed, som ogsœ giver plads til at tage hensyn til is¾r de svageste. Den personlige fagbev¾gelse, der fokusere pœ den personlige udvikling og trivsel, og hvor arbejdet opfattes som en v¾rdi, der r¾kker ud over det materielle. Institut for Fremtidsforskning understregede, at de tre retninger ikke var mœlrettet tre forskellige typer af l nmodtagere men fokuserede pœ forskellige behov hos alle l nmodtagere. Pointen var imidlertid, at fagbev¾gelsen skulle v¾lge en af de tre profiler for derigennem at skabe en st rre synlighed og trov¾rdighed omkring fagbev¾gelsens arbejde. PŒ baggrund af opl¾gget havde et forbundsudvalg forholdt sig til de tre opstillede retninger samt de muligheder og den udvikling, som fagbev¾gelsen vil m de i fremtiden. Konklusionen fra udvalget var, at medlemmerne skal have den bedste mulige service og vejledning, at ressourcernes skal bruges effektivt, og at fagbev¾gelsen fortsat skal v¾re en samfundsforandrende kraft, der arbejder pœ et socialt og humanistisk grundlag. Forbundsudvalget var derfor enige om, at udgangspunktet for fremtidens v¾rdigrundlag og profil var den sociale fagbev¾gelse. Konkret blev det foreslœet, at der skulle igangs¾ttes en debatkampagne, der kunne sikre en bredere debat mellem organisationer og medlemmer om fagbev¾gelsens mœl og strategier i fremtiden. Debatten resulterede i, at man enedes om, at LO skulle skabe rammer for og inspiration til organisationsudvikling og dermed underst tte forbundene i den proces, herunder konkrete udviklingsprojekter bl.a. om demokrati, beslutningsformer, kommunikation og service. Nye love for LO Kongressen behandlede og vedtog nye love for LO. Det centrale i ¾ndringerne var, at LOÕs forretningsudvalg blev reduceret, og at der blev nedsat en hovedbestyrelse. Forretningsudvalget blev reduceret sœledes, at antallet af forbundsrepr¾sentanter blev sat ned fra 16 til 11. LOÕs forretningsudvalg bestœr herefter af 15 medlemmer, hvoraf de 4 er fra LOÕs daglige ledelse. LOÕs nye hovedbestyrelse bestœr af forretningsudvalget samt en repr¾sentant fra hvert af de forbund, som ikke er medlemmer af forretningsudvalget. Medlemsforbund med mere end medlemmer har yderligere en repr¾sentant for hver yderligere pœbegyndt medlemmer. Derudover er hele LOÕs daglige ledelse medlemmer af hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen er den verste myndighed mellem kongresserne og skal have og forel¾gges generelle faglige og politiske sp rgsmœl samt overordnede sp rgsmœl om LOÕs konomi og budget. Revisionen af LOÕs love bet d endvidere, at der fremover afholdes et repr¾sentantskabsm de midtvejs i kongresperioden. Handlingsplan Kongressen diskuterede og vedtog en handlingsplan for kongresperioden Handlingsplanen udg r den samlede ramme for LOÕs arbejde i kongresperioden. I handlingsplanen hedder det bl.a.: ÒLO vil fortsat fremme et grundl¾ggende menneske- og samfundssyn baseret pœ lighed og solidaritet. Alle skal sikres frihed til og mulighed for at realisere sine mœl og evner. Mennesket skal s¾ttes i fokus.ó ÒLO skal v¾re fortaler for et stadigt t¾ttere og mere forpligtende internationalt samarbejde. Det er en n dvendig foruds¾tning for fred og stabilitet. Et bedre internationalt samarbejde vil befordre mulighederne for social og konomisk fremgang i de enkelte lande. Det skal skabe et solidarisk modtr¾k i forhold til internationalisering af kapital og fri bev¾gelighed af varer og tjenesteydelser.ó ÒLO vil i samarbejde med medlemsforbund og arbejdsgiverorganisationer udvikle og styrke den danske model og aftalesystemet i overensstemmelse med behovet pœ de enkelte arbejdspladser. Der skal is¾r fokuseres pœ at forny rammerne for l nmodtagernes uddannelsesog besk¾ftigelsesmulighederó. Ud over de principielle tilkendegivelser indeholder handlingsplanen en r¾kke konkrete mœls¾tning pœ de faglige og politiske omrœder, som LO besk¾ftiger sig med. Det g¾lder bl.a. arbejdsmarkedspolitik, uddannelse, pension, konomi, arbejdsret, ligestilling samt europ¾iske og internationale sp rgsmœl. Ny udvalgsstruktur i LO I forbindelse med kongressens beslutning om at neds¾tte en hovedbestyrelse blev der truffet beslutning om at etablere en ny udvalgsstruktur i LO. Udgangspunktet for den nye udvalgsstruktur var, at hovedbestyrelsen fremover skulle v¾re initiativtagende og besluttende pœ alle opgavefelter i LO. Erfaringerne med den hidtidige udvalgsstruktur med faste og permanente hovedudvalg havde v¾ret blandet. I nogle udvalg - specielt der hvor der var mange aktuelle faglige og politiske sp rgsmœl - havde der v¾ret stor engagement, mens der i andre havde v¾ret et v¾sentligt lavere aktivitetsniveau. Dertil kom, at der med den nye struktur med en hovedbestyrelse og et forretningsudvalg var mindre behov for stœende udvalg pœ alle omrœder. Det blev derfor foreslœet, at den fremtidige udvalgsstruktur skulle v¾re mere opgavebestemt og fleksibel. Fremover var det hovedbestyrelsen, der skulle neds¾tte udvalg, nœr der var behov for at fœ gennembearbejdet en problemstilling n¾rmere. Udvalget skulle neds¾ttes pœ baggrund af et kommissorium, som bœde beskrev opgaven og den tidsm¾ssige periode, udvalgets arbejde skulle l be. Udvalget skulle herefter aflevere sit arbejde til hovedbestyrelsen, som behandlede indstillingerne politisk. Konklusionen blev, at alle permanente udvalg principielt blev nedlagt. Derudover blev der oprettet en r¾kke udvalg, hvor nogle af dem blev af mere forvaltende karakter, mens hovedparten af de nedsatte udvalg skulle varetage konkrete arbejdsopgaver for hovedbestyrelsen. Der var enighed om, at der fortsat pœ de hovedpolitiske omrœder var behov for at etablere netv¾rk mellem valgte og ansatte i forbund, karteller og LO, som l bende kunne udveksle informationer og diskutere relevante problemer. Det blev besluttet, at der dels skulle etableres et SIDE 9

6 Politiske begivenheder SIDE 10 nyt elektronisk informationsnet, og at der samtidig med passende mellemrum kunne afholdes m der og konferencer inden for de hovedpolitiske omrœder. Politisk konsolidering EfterŒret 1999 stod i konsolideringens tegn. Efter et Œr med betydelige reformer omkring arbejdsmarked og efterl n var det vigtigt for regeringen at genskabe den politiske stabilitet og sikre et bredere politisk samarbejde. Det kom til at pr¾ge regeringens reformforhandlinger med arbejdsmarkedets parter om voksenog efteruddannelse samt de politiske forhandlinger om finansloven for Den konomiske situation var ogsœ pr¾get af stabilitet. Lav inflation og en positiv udvikling i betalingsbalancen var udtryk for, at de konomiske indgreb i 1998 havde sat sine spor. Ledigheden var fortsat nedadgœende, og den samlede konomiske udvikling skabte et godt udgangspunkt for forhandlingerne om overenskomstfornyelsen pœ det private arbejdsmarked i forœret Den politiske debat var pr¾get af diskussionerne om den offentlige sektor og den fremtidige udvikling i velf¾rdssamfundet. Venstre havde gjort valgfrihed til et kernepunkt, mens regeringen mere trak i retning af struktur-initiativer pœ arbejdsmarkedet og effektivisering af den offentlige sektors indsats. Hovedsp rgsmœlet var imidlertid, om der var opbakning til de n dvendige prioriteringer af den fremtidige velf¾rdsudvikling, og det var med til at skabe ekstra fokus pœ LOÕs debatopl¾g om fremtidens velf¾rdssamfund. En anden politisk diskussion handlede om forbeholdet for Danmarks deltagelse i den konomiske og monet¾re unions 3. fase. Regeringen var under stigende pres for at fasts¾tte en dato for en folkeafstemning. Den blev f rst endeligt fastlagt et stykke hen i forœret Det var LOÕs udgangspunkt, at der var behov for at gennemf re en folkeafstemning i sœ god tid, at det ville v¾re muligt for Danmark at blive fuldgyldig deltager i MU- Õens 3. fase inden Derfor opfordrede LO regeringen til at afklare grundlaget for en folkeafstemning. Samtidig opfordrede LO til, at der blev etableret et bredt politisk samarbejde om folkeafstemningen. Regeringsrokade - ÒDet holdbare samfundó Statsminister Poul Nyrup Rasmussen traf i februar 2000 beslutning om en regeringsrokade med det f rste formœl at skabe et st¾rkt politisk grundlag for en kommende folkeafstemning om den f¾lles valuta - MUÕen. Det var et centralt udgangspunkt, at den indenrigspolitiske situation skulle stabiliseres, sœ fokus kunne rettes pœ den kommende vigtige folkeafstemning. Ministerrokaden blev samtidig udgangspunktet for, at regeringen kunne profilere sig pœ nye omrœder. For det f rste var der udformningen af en dialog med befolkningen om det fremtidige velf¾rdssamfund, og hvordan der kan sikres bedre kvalitet i de offentlige ydelser. Regeringen inviterede til en forpligtende dialog om de kommende Œrs prioriteringer gennem fire h ringer om henholdsvis ¾ldreomsorg, sundhed, familie og skole samt om det rummelige arbejdsmarked. I tilknytning til de fire centrale h ringer var det samtidig mœlet for regeringen, at der blev foretaget en masse lokale h ringer med en debat med alle interesserede parter. LOÕs udgangspunkt var, at de kommende h ringer skulle f re til meget konkrete initiativer pœ de forskellige omrœder. Der var behov for at prioritere de svageste grupper og en bedre kvalitet i det offentlige serviceudbud - specielt vedr rende de fire udvalgte emner. Det var tydeligt, at regeringen var i gang med at genoverveje strategien om, at alle skal SIDE 11

7 SIDE 12 have del i ydelserne for at sikre opbakning til velf¾rdssamfundet. I stedet skulle man markere en st¾rkere prioritering af de svageste grupper. Regeringen vedtog samtidig et nyt grundlag for det fremtidige arbejde med overskriften ÒDet holdbare samfundó. Hensigten var pœ baggrund af de kommende h ringer at udarbejde forslag til nye initiativer, som skulle danne baggrund for regeringens politik i den sidste halvdel af valgperioden. Trepartsdrøftelser Regeringen inviterede arbejdsmarkedets parter til m de i det officielle trepartsorgan - Trepartsforum - den 27. august Regeringens mœl med trepartsdr ftelserne var at skabe en f¾lles opbakning til forholdsvis konkrete og handlingsorienterede initiativer i forhold til arbejdsmarkedet. Det var LOÕs vurdering, at regeringen havde indset betydningen af et samarbejde mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter som en n dvendig foruds¾tning for at fastholde de gode konomiske linier. Erfaringerne fra det foregœende Œrs meget hœrde forhandlinger var ogsœ, at det var n dvendigt med et grundigt forberedelsesarbejde som udgangspunkt for trepartsdr ftelserne. De to hovedsp rgsmœl, der blev taget op, var for det f rste forventningerne til det kommende Œrs konomiske politik og for det andet opl¾g til dr ftelser om voksen- og efteruddannelsesreformen. Regeringen fremlagde pœ m det i trepartsforumõet hovedlinierne for det finanslovsforslag, som blev offentliggjort ugen derefter. Regeringen agtede at forts¾tte en stram kurs pœ det finanspolitiske omrœde for at holde igen pœ den kraftige konomiske udvikling. Samtidig markerede regeringen en konomisk politik, som kunne danne et positivt udgangspunkt i forhold til de kommende overenskomstforhandlinger. Arbejdsmarkedets parter lagde omvendt v¾gt pœ den stabilitet, som var en vigtig foruds¾tning for at skabe et fornuftigt overenskomstresultat. Alle tre parter nskede at bringe de bedst mulige foruds¾tninger for, at overenskomstforhandlingerne endte positivt. PŒ m det i trepartsforumõet blev der samtidig nedsat en teknisk arbejdsgruppe, som skulle gennemgœ en embedsmandsrapport om voksen- og efteruddannelse. Rapporten indeholdt en r¾kke ideer og forslag, som skulle danne grundlag for regeringens overvejelser om ¾ndringer af voksen- og efteruddannelsessystemet. Samtidig indb d man arbejdsmarkedets parter til at dr fte indholdet af en sœdan reform. Dermed var der lagt op til en ganske kompliceret dr ftelse mellem regeringen og parterne. Regeringens forventning var, at virksomhederne skulle overtage et st rre medansvar for finansieringen. Det begejstrede ikke arbejdsgiverne. LO var tilsvarende bekymret for, om fagbev¾gelsen ville fœ en tilstr¾kkelig indflydelse pœ deltagelsen i voksen- og efteruddannelsen, hvis det alene var virksomhedslederne, der overtog det konomiske ansvar for uddannelserne. LO accepterede at indgœ i et udvalgsarbejde med henblik pœ at nœ nogle f¾lles mœls¾tninger frem til Folketingets Œbning - mœls¾tninger som kunne danne udgangspunkt for de fremtidige reformforhandlinger. Voksen- og efteruddannelsesreformen En reform af det samlede voksen- og efteruddannelsessystem sœ dagens lys med finanslovsaftalen for 2000 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Centrum-Demokraterne. Aftalen var et resultat af arbejdet i regeringens trepartsforum. Efter 1 1/2 Œrs forberedende arbejde blandt ministeriernes embedsm¾nd blev rapporten ÒMŒl og midler i offentligt finansieret voksen- og efteruddannelseó offentliggjort i august Dr ftelserne mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen varede frem til den 17. november og resulterede i: 1. Et f¾lles konklusionspapir fra 3- partsudvalget om f¾lles retningslinier for en reform pœ omrœdet. 2. Et enighedspapir mellem regeringen, DA og LO om de overordnede principper for den fremtidige styring af VEUomrŒdet pœ finansieringssiden. Endvidere indgik regeringens opl¾g om elementet i en oml¾gning af voksen- og efteruddannelserne som grundlag for 3- partsudvalgets f¾lles retningslinier. Derved var rammerne lagt for ¾ndringer i voksen- og efteruddannelsessystemet og den fremtidige finansiering heraf. De centrale elementer i de f¾lles retningslinier for en reform pœ omrœdet var: Det offentliges overordnede ansvar for at sikre relevante videre- og efteruddannelses til sœvel medarbejdere med uddannelse som kortuddannede blev pr¾ciseret. Behovet for en get mœlretning for at sikre, at de kortest uddannede opkvalificeres til grundl¾ggende erhvervsfaglig kompetence (EUD-niveau), som ogsœ foruds¾tter sikring af de almene kundskaber og specielt l¾se- og stavef¾rdigheder, blev pr¾ciseret. Arbejdsmarkedets parters ansvar for udviklingen af uddannelserne i forhold til behovet blev tydeliggjort. Enighedspapiret mellem regeringen, DA og LO om den fremtidige styring af VEUomrŒdet pœ finansieringssiden fastsatte de overordnede principper. Det indeholdt forslag om at etablere Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering med en bestyrelse, som styrer og udmelder de konomiske rammer for voksen- og efteruddannelsesindsatsen, der stilles til rœdighed for staten. Den offentlige indsats kan suppleres med bidrag fra arbejdsgiverne, hvis uddannelsesbehovet g r det n dvendigt. Endvidere indebar det, at midlerne skulle opdeles i ramme I, der omfatter de meritgivende uddannelsestilbud i forhold til EUD, og ramme II, som omfatter de anerkendte kompetencer. For LO var sigtet med VEU-reformen at skabe mere og bedre voksen- og efteruddannelse bl.a. gennem st rre mœlretning og kvalitet i anvendelsen af de offentlige ressourcer. Samtidig nskede LO, at en reform skulle skabe grundlag for st rre sammenh¾ng og synergi mellem det, der foregœr i uddannelsessystemet og pœ virksomhederne. LO nskede at bidrage til et enkelt, overskueligt og sammenh¾ngende system for voksne, som er attraktivt indholdsm¾ssigt og p¾dagogisk, og som kan leve op til de forventninger og krav, virksomheder og voksne i fremtiden vil stille til arbejdslivet. Det skal netop ses i lyset af den demografiske udvikling, den h je besk¾ftigelse samt de potentielle polariseringsog marginaliseringstendenser mellem kortuddannede og personer med f.eks. en fagl¾rt uddannelse som f lge af de gede krav til viden og kompetence sœvel nationalt som internationalt. SIDE 13

8 SIDE 14 Et voksen- og efteruddannelsessystem skal have som sin hovedopgave at underst tte en vedvarende udvikling af samfundsm¾ssige kernekompetencer hos sine borgere, men med en klar mœls¾tning om at underst tte is¾r de, som i dag og ogsœ fremover socialt, fagligt og arbejdsm¾ssigt vil have de hœrdeste odds mod sig - det vil sige de grupper, som hidtil har fœet den mindste andel af den samlede voksen- og efteruddannelsesindsats. Uddannelse handler om at bygge oven pœ de kompetencer, vi som voksne hver is¾r har, sœ vi gennem hele livet oplever os selv og hinanden som kompetente mennesker, der stiller konstruktive krav til bœde job, samfund og demokrati. LO mener ogsœ dette afspejles i grundtanken bag trepartsanbefalingerne, finanslovsaftalen og bag den endelige lovgivning, der blev vedtaget i maj 2000 som resultat af aftalen om ny reform af voksenuddannelserne. Med reformen er linjerne lagt til et nyt voksenuddannelsesystem, som r¾kker lige fra det helt basale og meget n dvendige niveau med Forberende Voksenundervisning - til Grundl¾ggende Voksenuddannelse, hvor man kan opnœ over en periode at gennemf re en erhvervsuddannelse - og til nye muligheder for videreuddannelse for personer, der har en erhvervsuddannelser eller derover. Med voksenuddannelsesreformen mener LO, at grundlaget er skabt for at give alle voksne adgang til gennem livet at udvikle sig og sine kvalifikationer. En reform af den karakter, der her er tale om, kr¾ver en indsats fra alle akt - rer - bœde os i fagbev¾gelsen, virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne og ikke mindst fra deltagerne. Det betyder, at eftersp rgslen efter og kendskabet til de nye muligheder bliver afg rende for reformens succes. Alle kr¾fter skal nu s¾ttes ind pœ at give reformen den substans og g re tilbuddene sœ attraktive i sin form og sit indhold, at vi reelt bliver foregangsland pœ dette felt. I fagbev¾gelsen vil vi medvirke til at skabe og udvikle det nye - vi vil skabe et levende og dynamisk uddannelsesmilj bœde pœ arbejdspladser og pœ uddannelsesinstutioner. Vi vil skabe rammer og indhold, der styrker de menneskelige ressourcer. Finansloven for 2000 Regeringen lagde op til en Òkludet¾ppel sningó for finanslov Som resultat af forhandlingerne blev der indgœet en lang r¾kke aftaler - 13 i alt - med alle Folketingets partier pœ n¾r den yderste h jre fl j. Aftalerne betyder samlet set en videref relse af den hidtidige finanspolitiske linie. Finanslovkomplekset indeholder mange initiativer og resultater. Centralt stœr aftalen om voksen- og efteruddannelsesreformen, som sigter mod st rre helhed og fleksibilitet i den samlede indsats. Samtidig bliver de kortuddannede s¾rligt tilgodeset. Et andet vigtigt resultat er rammeaftalen om det rummelige arbejdsmarked og indf relsen af en f rtidspensionsreform. Denne aftale vil pœ l¾ngere sigt skabe mulighed for en yderligere stigning i besk¾ftigelsen ved, at nye grupper vinder fodf¾ste pœ arbejdsmarkedet. Rammeaftalen er inddelt i tre trin, hvor f rste trin bestœr i en forst¾rket indsats pœ kort sigt for at stimulere oprettelsen af flere fleksjob m.v. Andet trin er forberedelse af arbejdsmarkedet til en f rtidspensionsreform. Tredje trin er selve gennemf relsen af f rtidspensionsreformen senest 1. januar Rammeaftalen skal efterf lgende udm ntes. Derudover fik den aktive arbejdsmarkedspolitik tilf rt flere midler - i overensstemmelse med LOÕs tidligere vurdering af budgetbehovet. Den aktive arbejdsmarkedspolitik justeres, idet der indf res fri-regionsfors g, 4-ugers reglen oph¾ves, offentlig jobtr¾ning og puljejob sammenl¾gges til et redskab, og der indf res arbejdspraktik som nyt redskab i aktiveringsindsatsen. Endelig etableres der offentlige servicejob for visse grupper over 48 Œr, idet der oprettes henholdsvis og Œrsv¾rk i 2000 og Aftalerne indeholdt ogsœ en r¾kke st rre forlig pœ omrœderne for politi, sundhed og trafik. Endelig gennemf rtes en bred vifte af mere enkeltstœende initiativer og tiltag pœ de vrige politikomrœder. Af s¾rlig interesse er smidigg relsen af b rnepasningsorloven og initiativerne omkring udbetaling af G-dage, som skal skabe sikkerhed for, at l nmodtagerne opnœr den retm¾ssige godtg relse. Finanslovaftalerne indeb¾rer en lempelse af den konomiske politik i forhold til finanslovforslaget med ca. 1,25 mia. kr. Den samlede finanspolitiks aktivitetsvirkning pœ konomien sk nnes dog at v¾re neutral i 2000, idet stramninger pœ indt¾gtssiden fuldt ud opvejer den lille positive virkning, der udgœr fra det offentlige udgifter. L¾gges dertil de forventede strukturelle virkninger af pinsepakken m.v., forventes den samlede konomiske politik at l¾gge en d¾mper pœ den konomiske aktivitet i 2000 svarende til 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Kommuneaftalerne Udviklingen gennem 1999 viser, at regeringens hensigt om at bryde de senere Œrs kraftige v¾kst i det offentlige forbrug er lykkedes. Den offentlige udgift voksede if lge nationalregnskabet med 1,2 pct. i 1999 ud over stigningen i l nninger og priser, hvilket skal ses pœ baggrund af en gennemsnitlig realv¾kst i pœ 2,5 pct. i perioden Aftalerne om kommunernes konomi for 2000 ligger i forl¾ngelse af den 4- Œrige rammeaftale for perioden Det indeb¾rer en afd¾mpning af v¾ksten i de kommunale serviceudgifter til 1 pct. ud over l n- og prisstigninger og tilsvarende 1,25 pct. i amterne. De kommunale budgetter for 2000 ligger pœ driftsomrœdet inden for de aftalte rammer, hvilket indeb¾rer en opprioritering af omrœderne b rnepasning, folkeskole og sundhed. PŒ anl¾gsomrœdet er der dog sket en betydelig overskridelse af den aftalte realv¾kst for prim¾rkommunernes vedkommende, mens amterne har overholdt aftalen i budgetl¾gningen. Aftalen for 2000 indeholdt en henstilling om u¾ndret kommunal udskrivningsprocent. Amter og prim¾rkommuner har efterf lgende h¾vet indkomstskatteprocenten med 0,2 pct.point og har dermed ikke v¾ret i stand til at f lge henstillingen. Regeringen har fornyligt indgœet aftaler med kommuner og amter om Œrs konomien i Aftalen med Kommunernes Landsforening (KL) er blevet betegnet som en Òanl¾gsaftaleÓ, da den giver mulighed for en v¾sentlig opprioritering af renovering og nybygning af folkeskoler. Aftalen indeb¾rer en reel stigning i de kommunale serviceudgifter pœ 1 pct. i 2001 og en henstilling om u¾ndret gennemsnitlig kommunal udskrivningsprocent pœ 20,6 pct. Investeringsniveauet pœ folkeskoleomrœdet bliver n¾sten fordoblet svarende til en stigning pœ 1,5 mia. kr. i Kom- SIDE 15

9 SIDE 16 munerne har mulighed for at lœnefinansiere 50 pct. af bruttoudgifterne. Dertil kommer en forh jelse af den ordin¾re lœnedispensationspulje med 300 mill. kr. til kommuner med s¾rlig lav likviditet. Alt i alt vil merinvesteringer pœ folkeskoleomrœdet kunne lœnefinansiere for godt 1 mia. kr. Den manglende regulering af bloktilskuddet, som ogsœ ligger i aftalen, anslœs at bidrage med 0,5 mia. kr. til finansiering af de gede anl¾gsinvesteringer. Aftalen om amternes konomi giver en forh jelse af bloktilskuddet med 700 mill. kr., heraf er de 500 mill. kr. en videref - relse af et midlertidigt tilskud i Skatten stiger if lge aftalen med 0,1 pct., sœ udskrivningsprocenten i gennemsnit kommer op pœ 11,6. Endelig for ges amternes adgang til lœnefinansiering af anl¾gsudgifter fra 25 pct. til 30 pct. i 2001 og Aftalerne for kommuner og amter mœ forventes at give en mindre lempelse af den konomiske politik bl.a. gennem de forbedrede lœnemuligheder. Forudsat at den samlede finanspolitik skal v¾re neutral, vil der skulle tages h jde herfor i finanslovforslaget for Som en v¾sentlig del af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes konomi og service for 2001 indgœr indsatsen for et mere rummeligt arbejdsmarked. Regeringen og KL henstiller, at hver enkelt kommune udarbejder og vedtager en lokal politik og handlingsplan for indsatsen pœ omrœdet. Handlingsplanen skal v¾re kommunalbestyrelsens redskab til at s¾tte mœl for indsatsen og f lge op pœ resultaterne. Derudover indeholder aftalen en r¾kke initiativer, som skal medvirke til at mœlrette indsatsen over for virksomhederne, sœ de fœr st rre ansvar og mulighed for at sikre et rummeligt arbejdsmarked. Parterne opfordrer de enkelte kommuner til at anvende sociale klausuler ved udliciteringer og indk b af tjenesteydelser. Det samme er i vrigt tilf¾ldet i aftalen med amterne. Der er ikke tale om en bindende opfordringer. Det fremgœr endvidere af aftalen, at regeringen har overvejet at forbedre mulighederne for en tidlig, mœlrettet opf lgning i sygedagpengesager. I den forbindelse l¾gger regeringen op til en smidigg relse af regels¾ttet vedr rende den obligatoriske opf lgning efter 8 uger kombineret med en justering af refusionsreglerne, sœ kommunerne overtager finansieringsansvaret allerede efter 4 uger. Regeringen vil dr fte eventuelle forslag til ¾ndringer med KL, men arbejdsmarkedets parter vil blive inddraget i dr ftelserne som led i dr ftelserne om det rummelige arbejdsmarked. Regeringen agter ogsœ at frems¾tte forslag, der har til hensigt at styrke rœdighedsreglerne for kontanthj¾lpsmodtagere, der alene har ledighed som problem. If lge kommuneaftalen b r der endvidere etableres et mere fast samarbejde mellem de regionale arbejdsmarkedsrœd og kommunerne om forsikrede ledige, der modtager sygedagpenge i l¾ngere tid, samt personer der har risiko for at overgœ til kontanthj¾lpssystemet efter udl - bet af aktivperioden. Man skal ogsœ vurdere, om de nuv¾rende refusionsordninger for de aktive tilbud i alle tilf¾lde underst tter indsatsen. Den økonomiske og monetære union - afstemning om fælles valuta Rapporter om den f¾lles valuta I det forl bne Œr har LO udgivet to st rre rapporter om den f¾lleseurop¾iske valuta Euroen. Den f rste rapport ÒBesk¾ftigelse og f¾lles m ntó udkom i august 1999 og var resultatet af det arbejde, som foregik i den af forretningsudvalget nedsatte MU-arbejdsgruppe. Rapporten behandler MUÕens regler og rammer generelt samtidig med, at euro-omrœdet sammenlignes med et andet stort valutaomrœde - USA. Baggrunden for rapporten var, at det med meget stor sikkerhed kan fastslœs, at udviklingen i eurolandene - og de tv¾rgœende EU-initiativer i tilknytning til MUÕen - vil fœ betydning for Danmark. Det skyldes Danmarks konomiske, politiske, kulturelle og geografiske bindinger til eurolandene. En del af den nationale konomiske politik er i dag pr¾get af konkurrence bœde pœ job, l nninger, skat og subsidier mellem landene. Hvis denne konkurrence erstattes med samarbejde, gensidig orientering og erfaringsudveksling, opstœr der gevinster i form af get besk¾ftigelse og velstand. Gevinsterne vil is¾r komme l nmodtagerne til gode, fordi kapitalen bev¾ger sig hurtigere over gr¾nserne end arbejdskraften. Ved at deltage i det konomisk-monet¾re samarbejde i EU fraskriver landene sig umiddelbart muligheden for en selvst¾ndig rente- og valutakurspolitik. Men betydningen af disse forhold skal vurderes i lyset af landenes behov og mulighed for at f re en selvst¾ndig politik pœ disse omrœder. Internationaliseringen af de finansielle markeder har generelt medf rt en sv¾kkelse af sœvel penge- som valutakurspolitikkens effektivitet, men for specielt de store lande er der dog fortsat tale om ganske st¾rke instrumenter i den konomiske politik. Finanspolitik er ofte et velegnet alternativ til pengepolitik. Men rœderummet for det enkelte land afh¾nger i nogen udstr¾kning af, om g¾ld og budgetunderskud holder sig inden for de fastlagte spilleregler i MU-samarbejdet. Spillereglerne vil dog n¾ppe fœ st rre betydning for Danmark, som ogsœ kunne have gennemf rt oml¾gningen af den konomiske politik (ÒNy kursó) ved regeringsdannelsen i 1993 uden at betale bod, hvis vi havde v¾ret medlem af MU-samarbejdet. Derimod er der ingen bindinger pœ hverken den offentlige sektors st rrelse eller skattetrykket i Den konomiske og Monet¾re Union. Landene er is¾r henvist til at foretage strukturreformer, der forbedrer tilpasningsevnen under den f¾lles m nt, gennem bl.a. arbejdsmarkeds-, uddannelsesog erhvervspolitik. Disse forhold reguleres overvejende af de enkelte stater, men udviklingen gœr som n¾vnt i retning af get erfaringsudveksling med henblik pœ at udpege de bedste l sninger. Sammenlignet med USA er MU-landene langt bagefter, hvad angœr politisk og kulturel integration. De centrale midler pœ EU-niveau er en br kdel af det f derale budget i USA, og arbejdskraftens mobilitet over gr¾nserne er ligeledes en del mindre i Europa. Blandt de institutionelle forskelle kan det fremh¾ves, at indretningen af den amerikanske centralbank virker i bedre overensstemmelse med de faglige mœl (besk¾ftigelse, velf¾rdssamfundets sammenh¾ngskraft og muligheden for fremtidig indflydelse), end det er tilf¾ldet for ECB, Den Europ¾iske Centralbank. Derimod er der n¾sten samme grad af konomisk integration i EU-omrŒdet som SIDE 17

10 SIDE 18 i USA. Det er hovedœrsagen til, at der forudses en stabil udvikling i MU-samarbejdet. Den danske fagbev¾gelse deltager gennem medlemskabet i EFS, Den europ¾iske Faglige Sammenslutning, i skabelsen af en besk¾ftigelsesstrategi pœ europ¾isk plan. Arbejdsmarkedets parter tager et medansvar for udviklingen igennem den sociale dialog, hvor der tr¾ffes grundl¾ggende bestemmelser om arbejdsforhold i medlemslandene. I den makro konomiske dialog er det meningen, at repr¾sentanter for parterne skal m des med repr¾sentanter for centralbanken, konomi-/finansministrene og arbejdsministre for at diskutere sammenh¾ngen mellem l ndannelse, penge- og finanspolitik. De forel bige initiativer til st rre koordinering pœ overenskomstomrœdet har f rst og fremmest lagt v¾gt pœ gensidig orientering og diskussion. Initiativerne har v¾ret drevet af fagbev¾gelsen i MUÕens kernelande, mens EFS f rst efterf lgende har sat overenskomstkoordinering pœ dagsordenen. Den anden rapport ÒDanmark og den f¾lles valutaó udkom i april Den var en del af baggrundsmaterialet, da LOÕs hovedbestyrelse skulle tage stilling til LOÕs holdning til dansk deltagelse i euro-samarbejdet, og var udarbejdet af det af hovedbestyrelsen nedsatte MUudvalg. Den var derfor meget mere fokuseret pœ specifikke danske forhold. Hvis Danmark er rede til at opgive muligheden for at f re en selvst¾ndig penge- og valutakurspolitik, kan vi blive en del af euro-omrœdet og derved opnœ en r¾kke gevinster, som vil for ge den konomiske velstand og besk¾ftigelsen. PŒ lang sigt er disse gevinster af en vis st rrelse, som vil kunne m¾rkes i hverdagen for de fleste l nmodtagere og deres familier. Gevinsternes st rrelse er usikker, men der er gevinster, og et ÒnejÓ vil betyde, at vi ikke fœr del i dem. Dertil kommer, at et ÒnejÓ vil give st rre usikkerhed omkring retningen i dansk konomi og besk¾ftigelse, fordi der ikke kan gives en sœ pr¾cis forudsigelse af, hvordan kronekursen og renten udvikler sig, som det er tilf¾ldet ved et ÒjaÓ. De konomiske gevinster, som er forbundet med deltagelse i den f¾lles valuta, vedr rer bl.a. lavere renter, lavere priser, lavere vekselomkostninger og lavere valutareserve: Lavere renter vil opstœ, fordi den nuv¾rende forskel mellem den danske rente og euro-renten vil forsvinde. Lavere renter vil bœde stimulere besk¾ftigelsen og nedbringe de l bende udgifter til nedbringelse af statsg¾lden. Lavere priser skyldes, at den f¾lles valuta ger konkurrencen pœ markederne for varer og tjenester mellem deltagerlandene. Det vil pœ sin side bidrage til at ge reall nnen og s¾nke eksportvirksomhedernes omkostninger. Den fulde effekt af den f¾lles valuta pœ prisniveauet vil dog ikke slœ igennem pœ kort sigt. Lavere vekselomkostninger er til gavn for sœvel forbrugere som virksomheder, der henholdsvis rejser i og handler med euro-omrœdet. Besparelsen vil vise sig med det samme. Lavere valutareserve kan henf res til, at Nationalbanken ikke skal forsvare kronen mod spekulative angreb efter en dansk tilslutning til den f¾lles valuta. Da valutareserven er statens ejendom, kan den overskydende reserve anvendes til at k be statsobligationer og nedbringe den offentlige sektors rentebyrde. For den offentlige sektor kan der specifikt peges pœ, at det bedre konomiske grundlag i form af h jere velstand og lavere rentebyrde vil styrke mulighederne for at finansiere den offentlige service. Reelt drejer sp rgsmœlet om dansk deltagelse i den f¾lles valuta sig dog om mere end konomi. Det handler ogsœ om indflydelse. Hvis Danmark bevarer sin nuv¾rende position, vil vi fœ indflydelse pœ direktiverne omkring det indre marked og for vrigt deltage i EU-samarbejdet pœ de omrœder, hvor vi ikke har forbehold. Det indeb¾rer pœ sin side, at vi ikke har indflydelse pœ pengepolitikken og fortsat har nedsat indflydelse pœ den konomiske politik og besk¾ftigelsespolitikken, selv om vi vil blive omfattet af beslutningerne i samme omfang som de vrige medlemslande. Den mistede indflydelse skyldes, at Danmark ikke er med i Den Europ¾iske Centralbank, ECBÕs styrelsesrœd og en r¾kke af ECBÕs underkomitžer, mens den konomiske politik sœvel som besk¾ftigelsespolitikken koordineres af konomiog finansministrene i ECOFIN-rŒdet, hvor eurolandene har etableret deres egen gruppe. Hvad angœr pengepolitikken, svarer Danmarks position til den situation, som Norge og Island befinder sig i vedr rende det indre marked (men ikke i det konomiske og monet¾re samarbejde). Man omfattes af direktiverne, der skal fjerne skjulte handelshindringer, men har ikke indflydelse pœ deres udformning. Med den igangv¾rende udvikling i den Europ¾iske Faglige Sammenslutning, EFS, er der ogsœ udsigt til, at dansk fagbev¾gelse mister indflydelse som f lge af forbeholdet over for den f¾lles valuta. Det skyldes, at der er stigende fokus pœ overenskomstkoordinering og sammenh¾ngen mellem konomisk politik og l ndannelse. Her vil Danmark ikke kunne spille samme rolle som f.eks. Finland, selv om vi gennem geografi og samhandel er knyttet t¾ttere til eurolandene. Folkeafstemning om den fælles valuta Statsministerens beslutning om at udskrive folkeafstemning om den f¾lles valuta igangsatte et st rre forberedelsesarbejde i LO. Udvalgsarbejdet om de konomiske konsekvenser af Danmarks deltagelse i Žn f¾lles valuta blev fremrykket, og LOÕs hovedbestyrelse blev indkaldt ekstraordin¾rt til et m de den 28. april med henblik pœ at afklare LOÕs anbefaling i forbindelse med den kommende folkeafstemning. Samtidig igangsatte LO et st rre informations- og uddannelsesarbejde med henblik pœ at udbrede informationer om euro-samarbejdets egentlige indhold. LO opdelte sin samlede indsats i tre faser: En forberedelsesfase hvor der prim¾rt blev fokuseret pœ uddannelsesaktiviteter, en fase med information og oplysning i forhold til LOÕs medlemsgrupper og en 3. fase, der prim¾rt retter sig mod den anbefaling, som LOÕs hovedbestyrelse nœede frem til. LOÕs hovedbestyrelse besluttede pœ m det den 28. april at anbefale LOÕs medlemmer at stemme ja ved folkeafstemningen den 28. september. Hovedargumentet er, at Danmarks konomi afh¾nger af internationale vilkœr. Derfor har Danmark ingen interesse i at isolere sig i forhold til den udvikling, der finder sted pœ kapital- og finansmarkederne. Tv¾rtimod b r Danmark deltage i det konomiske samarbejde for at styrke grundlaget for dansk konomi og besk¾ftigelse. SIDE 19

11 Faglige begivenheder SIDE 20 LOÕs hovedbestyrelse konstaterede desuden, at der er reelle konomiske fordele forbundet med deltagelsen i den f¾lles valuta. De forekommer i form af bedre besk¾ftigelse og bedre reall n. Samtidig kan det ogsœ konstateres, at fuld deltagelse i MUÕen vil forbedre grundlaget for den offentlige konomi, hvilket kan styrke den samlede danske velf¾rdspolitik pœ l¾ngere sigt. LOÕs hovedbestyrelse lagde i sin begrundelse for at anbefale et ÒjaÓ afg - rende v¾gt pœ, at der skabes sikkerhed for den danske besk¾ftigelse pœ l¾ngere sigt. Man konstaterede samtidig, at Den Europ¾iske Centralbank indtil nu har f rt en besk¾ftigelsesfremmende rentepolitik. LOÕs hovedbestyrelse anbefalede samtidig, at der umiddelbart blev afsat 1,5 mill. kr. til informations- og oplysningsarbejde for at styrke den enkelte v¾lgers mulighed for at tage stilling til sp rgsmœlet ved folkeafstemningen. Overenskomstforhandlingerne foråret 2000 Oven pœ storkonflikten i 1998 havde mange eksperter erkl¾ret den danske aftalemodel i krise. Der er n¾ppe tvivl om, at storkonflikten var uheldig, og det forst¾rkedes af, at strejken kom pœ toppen af en h jkonjunktur. Dermed opstod der tvivl om l nmodtagernes opbakning til den dobbelte reall ns- og besk¾ftigelsesstrategi, som fagbev¾gelsen har f rt siden PŒ den anden side var der ingen, der for alvor kunne vente, at forhandlingsystemets indbyggede konflikttrussel aldrig mere skulle realiseres efter den forrige storkonflikt i Faktisk var en sœdan opfattelse ved at brede sig pœ arbejdsgiversiden i opl bet til OK98, idet man ikke tidligere havde oplevet en konfliktpause, der varede l¾ngere end 12 Œr. Det f rte til uh rte provokationer under forhandlingerne i Ved OK2000 tog man af bitter erfaring igen konflikttruslen alvorligt, og det var en st¾rkt medvirkende Œrsag til den gode afslutning. Samtidig havde fagbev¾gelsen i forbindelse med udtagelsen af gennemgœende krav foruden pension sat 6. ferieuge verst pœ dagsorden. Denne proces var foregœet sidel bende i alle forbund, og medlemmernes nsker var n¾sten ens, hvad angik ferie og pension. Hvis kravene kom igennem, var det derfor ut¾nkeligt, at afstemningerne ville ende negativt, som det var tilf¾ldet i PŒ den baggrund gennemf rte LO og DA en r¾kke dr ftelser i l bet af sommeren 1999, og man enedes om at fors ge sig med en aftale om rammerne for tilrettel¾ggelsen af de decentrale overenskomstforhandlinger i Forhandlingerne omkring aftalen tog udgangspunkt i erfaringerne fra 1998, hvor man i f¾llesskab kunne konstatere, at afstanden mellem forventningerne hos arbejdsgivernes virksomheder og fagbev¾gelsens medlemmer var uoverkommelig. Man var derfor enige om at bidrage til skabelsen af et mere realistisk forventningsniveau, sœ denne afstand blev mindre. I forbindelse med afstemninger ville man undgœ den situation, som opstod i 1998, hvor arbejdsgiver- og l nmodtagersiden havde meget forskellige udmeldinger om aftalernes omkostninger. Hovedorganisationerne var derfor enige om at forpligte parterne til at lave f¾lles oplysningsmateriale, som kunne supplere de vrige informationer gennem medlemsblade m.v. Herudover var man enige om forpligtelsen til reelle forhandlinger pœ alle omrœder, sœ man derved reducerede konfliktrisikoen. Forskellige udkast til en aftale efter ovenn¾vnte retningslinier blev dr ftet i de to hovedorganisationer. I LOÕs forhandlingsudvalg var der st tte til de overordnede mœls¾tninger, men man lagde v¾gt pœ, at en aftale ikke mœtte kunne opfattes som en indskr¾nkning af konflikttruslen. Den 14. september - i forbindelse med 100 Œrs-jubil¾et for septemberforliget og den danske model pœ det private arbejdsmarked - underskrev man sœ den endelige aftale. Aftalen om tilrettel¾ggelse af de decentrale forhandlinger pœ det private arbejdsmarked blev fra starten d bt ÒklimaaftalenÓ. Klimaaftalen havde kun gyldighed for 2000 og indeholdt en opfordring til arbejdsministeren om at ¾ndre forligsmandslovens 3-dages regel til en 5- dages regel. Sidel bende med de hovedorganisationsvise dr ftelser om bedre forhandlingsklima indledte centrale forhandlere pœ store overenskomstomrœder en uformel og sonderende dialog om, hvordan SIDE 21

12 SIDE 22 man kunne bringe OK2000 til en positiv afslutning. Klimaaftalen var derfor ikke kun et initiativ, som hovedorganisationerne drev ÒoppefraÓ, men afspejlede forhandlernes nsker og behov. Det gav sig bl.a. udslag i industriens aftale om forhandlingsforl bet, hvor der mod s¾dvane ikke var frister for afsendelse af konfliktvarsler. Parterne konstaterede blot, at man ville vurdere forhandlingssituationen, hvis man ikke havde nœet et resultat den 10. februar. Hovedorganisationerne s gte pœ sin side at leve op til intentionerne i klimaaftalen ved at opprioritere dr ftelserne i statistikudvalget imder trepartsforumet, der bestœr af repr¾sentanter for LO, DA samt Finansministeriet, Arbejdsministeriet og konomiministeriet. I udvalgets rapport til regering og trepartsforum lagde man stor v¾gt pœ at beskrive den internationale l nudvikling, inflationsudsigterne og betydningen af politiske initiativer for l nomkostningernes udvikling. Budskabet fra et enigt statistikudvalg var, at l nstigningstakten i udlandet ville v¾re i omegnen af 3 pct. de f rstkommende Œr. Hvad angik den forholdsvis h je inflation var vurderingen, at der var tale om et midlertidigt f¾nomen, som bl.a. havde baggrund i de stigende oliepriser. Endelig konstaterede udvalget, at der ikke var nogen s¾rlig pœvirkning fra de konomisk-politiske beslutninger til overenskomstforhandlingerne. Sammenlignet med 1998 var der tale om et vigtigt fremskridt i forberedelsen af overenskomstforhandlingerne. Den gang var der stor uenighed om l nstigningstakten i udlandet og betydningen af regeringens politik - bœde f r og under selve forhandlingerne. PŒ LOÕs kongres i slutningen af oktober var der en vis diskussion om behovet for at l¾gge en d¾mper pœ udmeldingerne forud for overenskomstforhandlingerne. Deltagerne i debatten mente, at man normalt havde et Òrituelt forspiló, hvor man offentliggjorde krav, men at man selvf lgelig ikke ville give indtryk af, at man kunne komme igennem med alle nsker. Kongresdebatten mundede ud i en meget klar konklusion, idet de delegerede udtrykte fuld opbakning til, at de overordnede konomiske mœl for overenskomstforhandlingerne fortsat drejer sig om fuld besk¾ftigelse og fremgang i reall nnen. De vigtigste temaer blev samtidig identificeret som 6. ferieuge i form af 5 nye feriefridage og h jere pension. Man var opm¾rksom pœ, at det kunne blive n dvendigt med en l¾ngere overenskomstperiode for at nœ kravene. I slutningen af 1999 begyndte det af hovedbestyrelsen nedsatte forhandlingsudvalg sit arbejde. Man dr ftede bl.a. forskellige forhandlingsscenarier og kravene til en l¾ngere overenskomstperiode. Med udgangspunkt i industriens aftale om k replan for overenskomstforhandlingerne var det indtrykket, at man pœ arbejdsgiverside havde opnœet enighed om, at industrien skulle have mulighed for at slutte f rst indtil den 10. februar. I modsat fald skulle andre omrœder s ge at lave det f rste forlig. Derved havde organisationerne i DA lavet et kompromis mellem dem, som mente, at industrien skulle slutte f rst under alle omst¾ndigheder, og de, som havde den opfattelse, at alle skulle have samme mulighed for at lave forlig igennem alle forhandlingsforl bets faser. For LOÕs forhandlingsudvalg var det vigtigste, at indholdet af f rste forlig var i orden, og at der blev tilstr¾kkelig tid til, at de vrige omrœder kunne forhandle sig til rette inden frems¾ttelse af m¾glingsforslag. I det g¾ldende forhandlingssystem, hvor Forligsinstitutionen medf rer en ikke ubetydelig afsmitning fra det f rste til de efterf lgende forlig, handler koordinering i h j grad om, at man enes om de krav, der skal v¾re opfyldt i et toneangivende forlig. Derved sikres de bedste resultater til gavn for de medlemmer, der i sidste ende skal stemme om dem. Effektiv koordinering foruds¾tter derfor, at man l¾gger mere v¾gt pœ resultater end at komme f rst. Det var samtidig blevet klart, at man fra arbejdsgiverside satsede pœ en 4-Œrig aftale. Forhandlingsudvalget enedes derefter om, at en fireœrig fornyelse kun kunne komme pœ tale, hvis der var 5 nye feriefridage, en betragtelig stigning i pensionsbidragene samt, at der ikke skulle Œbnes op for st rre ¾ndringer i arbejdstidsfleksibiliteten. De samlede omkostninger ud over l n burde andrage ca. 1 pct. om Œret. Forhandlingsforløbet For anden gang i tr¾k var industrien f rst med en aftale. Denne gang kom aftalen imidlertid meget tidligt i forl bet - nemlig den 22. januar, og derfor var der i mods¾tning til forl bet i 1998 god tid til, at de vrige omrœder med udgangspunkt i industriforliget fandt frem til deres egne l sninger. Forliget indeholdt det overordnede kompromis, der l b som en r d trœd igennem alle dette Œrs aftaler: 6. ferieuge og h jere pension i bytte for fire Œrs fred pœ arbejdsmarkedet. Den 6. ferieuge tog form af 5 feriefridage, som l nmodtagerne vekslede med feriefridagen og de tre b rnefridage fra lovindgrebet i Det meste af ÒombytningenÓ foregœr i maj 2001, hvor de lovgivne dage erstattes af 4 feriefridage. Den femte og sidste feriefridag tr¾der i kraft 1. maj De ny feriefridage tilkommer, som det var tilf¾ldet med den lovgivne feriefridag, alle ansatte med ni mœneders anciennitet. Afl nningen svarer til fuld l n, inkl. normalt forekommende till¾g men ekskl. overarbejdsbetaling, for sœvel arbejdere som funktion¾rer. Som f lge af bortfaldet af de lovgivne fridage og anciennitetskravet pœ ni mœneder blev omkostningerne ved de ny feriefridage begr¾nset til ca. 1,25 pct. Herudover blev der opnœet en stigning i de samlede pensionsbidrag til 9 pct. af l nnen - oven i k bet sœ man fik genetableret den gamle fordeling, hvorefter arbejdsgiverne betaler 2/3 af bidragene og l nmodtageren den resterende 1/3. SŒledes vokser de samlede pensionsbidrag med 3,7 pct.point i overenskomstperioden, men stigningen i arbejdsgiverbidraget andrager 2,6 pct.point. Det sker ved, at arbejdsgiverbidraget forh jes med 0,8 pct.point pr. 1. juli i Œr, mens l nmodtagerens andel kun ges med 0,2 pct.point. Herefter sker stigningerne forholdsm¾ssigt med henholdsvis 2/3 og 1/3 til arbejdsgivere og l nmodtagere. Hertil opnœede l nmodtagersiden en udvidelse af sygel nperioden fra 4 til 5 uger samt fuld l n under barsel og ved barns 1. sygedag. Mindstesatsen for voksne blev reguleret med 2 kr. om Œret svarende til ca. 2,5 pct. indtil 2003, hvor der skal ske en forhandling uden konfliktret af reguleringen i det sidste overenskomstœr. For l¾rlinge og elever forh jedes satserne med 5 pct. f rste Œr og 4 pct. de f lgende to Œr, mens overarbejdssatserne blev forh jet med 5 pct. det f rste Œr og 2 pct. det tred- SIDE 23

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Plads til alle betaler sig

Plads til alle betaler sig LO s nyhedsbrev nr. 23/2001 Indhold Plads til alle betaler sig...... 1 Hvis flygtninge og indvandrere integreres på det danske arbejdsmarked, vil det kunne hæve arbejdsstyrken med ca. 26.000 personer i

Læs mere

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge LO s nyhedsbrev nr. 15 / 2000 Indhold Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge........... 1 En særlig kvoteordning for aktiveringstilbud på daghøjskoler betyder, at Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne

Læs mere

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold LO s nyhedsbrev nr. 14 / 2000 Indhold Ny bundrekord truer......... 1 Efter svag stigning i antallet af praktikpladser tidligere på året går udviklingen nu igen den forkerte vej. Halv succes...............

Læs mere

Den danske aftalemodel er ikke truet

Den danske aftalemodel er ikke truet Indhold Den danske aftalemodel er ikke truet Den danske aftalemodel er ikke truet............ 1 Vigtige hensyn.......................... 3 Historien taler for aftaler.................... 7 Konkrete forslag

Læs mere

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 Landsorganisationen i Danmark LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Statslige arbejdspladser svigter

Statslige arbejdspladser svigter LO s nyhedsbrev nr. 19/2001 Indholdsfortegnelse Staten svigter............. 1 Selv om regeringen har sat det rummelige arbejdsmarked højt på dagsordenen, sakker de statslige arbejdspladser bagud i indsatsen

Læs mere

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s syn på bæredygtig udvikling At skabe en bæredygtig udvikling for både mennesker og miljø over

Læs mere

LO vil begrænse brug af straffeattester

LO vil begrænse brug af straffeattester LO s nyhedsbrev nr. 14/2001 Indholdsfortegnelse LO vil begrænse brug af straffeattester........... 1 Brugen af straffeattester som led i ansættelsesrunder er gået helt over gevind. LO kræver nu bestemmelser,

Læs mere

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen LO s nyhedsbrev nr. 12/01 Indholdsfortegnelse Dårlig kontakt til a-kasser..... 1 Medarbejdere i a-kasserne mangler information om væsentlige elementer i Arbejdsformidlingens arbejde Praktikpulje til opsøgende

Læs mere

Arbejdsmiljø sundhedsfremme

Arbejdsmiljø sundhedsfremme Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk & Arbejdsmiljø sundhedsfremme ISBN-nummer 87-7735-533-4 LO varenummer 4423 Indhold Forord hvorfor

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse

Arbejdsmarkedsfastholdelse REDSKABSHÆFTE 2 Arbejdsmarkedsfastholdelse i praksis NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt om udvikling

Læs mere

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer REDSKABSHÆFTE 3 Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt

Læs mere

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer LO s nyhedsbrev nr. 1/2002 Indhold Erhvervsskolerne mærker Thors hammer............. 1 De tekniske skoler og handelsskolerne skal ifølge Udspils oplysninger spare tilsammen cirka 440 millioner kr. i år.

Læs mere

Indvandring nødvendig for velfærd

Indvandring nødvendig for velfærd LO s nyhedsbrev nr. 4/2002 Indhold Indvandring og integration nødvendig for velfærd........ 1 Antallet af indvandrere og deres efterkommere stiger kraftigt, mens arbejdsstyrken går dramatisk tilbage. Det

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU Nyhedsbrev til LO s amter og sektioner #5 / Oktober 2002 Ny model svigter de tungeste ledige...... Side 2 LO Vejle Amt har set på det nye aktiveringssystem i Holland, som er præget af privatisering, sortering

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere

LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne?

LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? DEBATOPLÆG OKTOBER 2003 Eksperter til inspiration Indhold LO vil i de kommende Œr fortsat g re en stor indsats pœ uddannelsesomrœdet. I et samfund hvor forandringerne

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis:

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis: Titel: ÓTypehuskatalogÓ Tema: ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002 Forfattere: Kurt RenŽ Madsen Johnny H. Ryser Synopsis: Der udvikles et web typehuskatalog for

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Juni 2002 Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorgansationen i Danmark Juni

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX ERT1575 http://da.yourpdfguides.com/dref/634572

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX ERT1575 http://da.yourpdfguides.com/dref/634572 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl

Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl Data warehousing og Knowledge Management Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl AALBORG UNIVERSITET MASTER i INFORMATIONSTEKNOLOGI, INDUSTRIEL IT (MII) PROJEKT GRUPPE: IT i BYGGERIET & IT i INDUSTRIEL

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

GENERELT REFERAT OG M LBARE KRAV:

GENERELT REFERAT OG M LBARE KRAV: 2012 TEKNISK AFDELING Time-/sagsstyring Kravspecifikation FASE 1 - DATO D. 03.08.2012 GENERELT REFERAT OG M LBARE KRAV: ANBEFALET BREDDE FOR DESIGNET: MAX. 850 PIXEL SIDEN CENTRERES P SK RMEN FOR USABILITY

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget.

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. 9.1 Ad dagsordenens punkt 9: FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. Under henvisning hertil vedlægges

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Til kreditorerne i Cimber Air Maintenance Center AIS under konkurs

Til kreditorerne i Cimber Air Maintenance Center AIS under konkurs Til kreditorerne i Cimber Air Maintenance Center AIS under konkurs CIRKUL RESKRIVELSE NR. 7 RETTENS SKS S01-25012012: CIMBER AIR MAINTENANCE CENTER AIS UNDER KONKURS, LUFTHAVNSVEJ 2, ULKEB L, 6400 S NDERBORG,

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

Installations- og brugervejledning. Installasjons- og brukerveiledning. Handbok fšr installation och daglig anvšndning

Installations- og brugervejledning. Installasjons- og brukerveiledning. Handbok fšr installation och daglig anvšndning Installations- og brugervejledning Installasjons- og brukerveiledning Asettelu ja pšivittšinen kšyttš Handbok fšr installation och daglig anvšndning MAEUL0018 Dansk Alle rettigheder forbeholdes. Ingen

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Arkitektur og Virtual Reality

Arkitektur og Virtual Reality Arkitektur og Virtual Reality Speciale, informationsvidenskab, Aarhus Universitet Maj 1999 Af Morten Sams (93 11 17) og Bj rn Popp (93 12 47) Vejleder: Peter B gh Andersen Indhold Kurzfassung 2 Indledning

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET OKTOBER 2007

NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET OKTOBER 2007 NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMR DE FOR ARBEJDS- OG ANS TTELSESRET OKTOBER 2007 INDHOLD Ny lovgivning i folketings ret 2007/2008 ndring af lov om europ iske samarbejdsudvalg (Udvidelse af antallet af

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Vurdering af visse statsstłtteretlige problemstillinger mellem DSB og DSBFirst

Vurdering af visse statsstłtteretlige problemstillinger mellem DSB og DSBFirst Michael HonorØ Specialistadvokat J.nr.. 012657-0238 mih T +45 72 27 33 76 mih@bechbruun.com FORTROLIGT NOTAT TIL DSB 29. april 2011 Vurdering af visse statsstłtteretlige problemstillinger mellem DSB og

Læs mere

Kultur og religion i palliationen

Kultur og religion i palliationen Kultur og religion i palliationen Lommebog udarbejdet af medlemmer af social- og sundhedsassistentklubben: Irene Hou Dziemieszka Johansen Natasja Holk Lønborg Bramsen Anni Mundbjerg Jette Elkær Januar

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

InstallationshŒndbog

InstallationshŒndbog Inkjet farveprinter Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne publikation mœ reproduceres, opbevares i elektroniske anl¾g eller overf res i nogen form eller pœ nogen mœde - det v¾re sig mekanisk,

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Din brugermanual ZANUSSI FLS832C http://da.yourpdfguides.com/dref/662901

Din brugermanual ZANUSSI FLS832C http://da.yourpdfguides.com/dref/662901 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Effi BETINGET K BSAFTALE. Mellem. KIS Trekronergade 88-94 CVRnr. 28 29 58 63 Trekronergade 92 2500 Valby (herefter "S lger")

Effi BETINGET K BSAFTALE. Mellem. KIS Trekronergade 88-94 CVRnr. 28 29 58 63 Trekronergade 92 2500 Valby (herefter S lger) Advoktpartnerseskab Carsten Lorentzen Advokat J.nr. 292413-MAB BETINGET K BSAFTALE Mellem KIS Trekronergade 88-94 CVRnr. 28 29 58 63 Trekronergade 92 2500 Valby (herefter "S lger") og Boligforeningen 3B,

Læs mere

Advokat (bilag 1) til Hłjesteret. Dir. tlf. 33 34 02 23

Advokat (bilag 1) til Hłjesteret. Dir. tlf. 33 34 02 23 Procesbevillingsn vnet St. Kongensgade 1-3, 2. sal 1264 Kłbenhavn K Advokat partnerselskab R dhuspladsen 4 1550 Kłbenhavn V Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 CVR 35 20 93 52 lett@lett.dk www. lett.d k Tredjeinstansbevilling

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere

. at FTF's kontingent reguleres med Vzaf udviklingen i nettoprisindeket, oj

. at FTF's kontingent reguleres med Vzaf udviklingen i nettoprisindeket, oj 1.1 KONGRESI5 - TII Ad dagsordenens punkt 1: FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Ifølge FTF's vedtægter 5 39 stk. 1 fastsætter den ordínære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. Under henvisning

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Reglerne om fo rt r i n s a d g a n g for personer med handicap

Et nyt arbejdsliv. Reglerne om fo rt r i n s a d g a n g for personer med handicap Et nyt arbejdsliv Reglerne om fo rt r i n s a d g a n g for personer med handicap Ove Hygum Arbejdsminister Et handicap er ikke ensbetydende med, at personen også arbejdsmæssigt har et handicap. Alligevel

Læs mere

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99 LO S NYHEDSBREV 1 1999 LOholdningsanalyse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterløn springer Top10 liste over politiske problemer i 1999.... 1 En ny holdningsundersøgelse afslører, at 38 pct. af samtlige

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Langeland Kommune. Ny skole som OPP. September 2008. OPP-kontrakt

Langeland Kommune. Ny skole som OPP. September 2008. OPP-kontrakt Langeland Kommune Ny skole som OPP OPP-kontrakt September 2008 Indholdsfortegnelse Bilagsfortegnelse...4 Parterne...5 Kapitel 1 - Aftalens baggrund, form l, vilk r, ydelser og definitioner...5 1. Baggrund

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Børnehaven Skovly AFTALE 2011 2012 1. DECEMBER 2010

Børnehaven Skovly AFTALE 2011 2012 1. DECEMBER 2010 Børnehaven Skovly AFTALE 2011 2012 1. DECEMBER 2010 1 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

APPELLANTERNES P STANDSDOKUMENT OG SAMMENFATTENDE PROCESSKRIFT

APPELLANTERNES P STANDSDOKUMENT OG SAMMENFATTENDE PROCESSKRIFT 14. december 2012 Lett Advokatfirma R dhuspladsen 4 1550 Kłbenhavn V Tlf. 33 34 0000 Fax 33 34 0001 Adv. Karen Dyekj r J.nr. 276053-PAl-I APPELLANTERNES P STANDSDOKUMENT OG SAMMENFATTENDE PROCESSKRIFT

Læs mere

Spiller hasard med de ansattes job

Spiller hasard med de ansattes job (82ULHQWHULQJ /2.RQWRUHWL%UX[HOOHV QU±MXOL 6NDQGDOHULYLUNVRPKHGHU JHUNUDYRPDQVYDU ()6 VJHQHUDOVHNUHW U(PLOLR*DEDJOLRNU YHUVWUDPPHUHUHJOHUIRU HUKYHUYVOLYHW7LGOLJHUH86$DPEDVVDG U QVNHUIRNXVSnHWLNIUHPIRU

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere