Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen

Transkript

1 LO s nyhedsbrev nr. 12/01 Indholdsfortegnelse Dårlig kontakt til a-kasser Medarbejdere i a-kasserne mangler information om væsentlige elementer i Arbejdsformidlingens arbejde Praktikpulje til opsøgende arbejde Mangelen på praktikpladser til elever på erhvervsuddannelserne får nu LO til at foreslå forsøg med systematisk, opsøgende arbejde over for virksomheder. Stop for italiensk for viderekommende Penge beregnet til efteruddannelse af kortuddannede lønmodtagere bruges i stor stil på privat anlagte kurser uden relevans for arbejdsmarkedet. Holdningen Indsatsen for et sundt og sikkert arbejdsliv har gennem det sidste par år været igennem en stille revolution, skriver LOsekretær Marie- Louise Knuppert. Arbejdsmarkedspolitik Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen Mange medarbejdere i a-kasserne får ingen information om væsentlige elementer i Arbejdsformidlingens indsats for at få ledige tilbage i arbejde. LO mener, at AF og a-kasserne må satse mere på at udveksle information og erfaringer, som kan komme de ledige til gode. Mellem halvdelen og en tredjedel af medarbejderne i a-kasserne modtager ingen systematisk information fra Arbejdsformidlingen om nogle af de vigtigste elementer i AFÕs arbejde. Og paradoksalt nok er informationen fra AF til kasserne dœrligst netop pœ de omrœder, hvor a-kasserne traditionelt har spillet den st rste rolle i forhold til at vejlede ledige. De omrœder, hvor AFÕs information slœr dœrligst igennem, er beskrivelse af de uddannelses- og aktiveringstilbud, som ledige fœr fra AF. Her siger kun 44 procent af kassernes medarbejdere, at deres lokalafdeling j¾vnligt modtager materiale fra AF. En smule bedre ser det ud med AFÕs oplysninger om behovet for arbejdskraft i det pœg¾ldende lokalomrœde. Her fœr godt halvdelen, 57 procent, j¾vnligt information fra AF. NŒr det g¾lder AFÕs mœlgrupper for den tidlige aktiveringsindsats, siger 62 procent, at de fœr denne information, mens 66 procent fœr information om den generelle udvikling pœ arbejdsmarkedet. Tallene stammer fra en interviewunders gelse blandt knap a-kassemedarbejdere, som PLS Ramb ll Management har foretaget for LO. fra AF om beskrivelse af AF's uddannelsesog aktiveringstilbud? Pct.-andel der svarer ja fra AF om det regionale behov for arbejdskraft? Pct.-andel der svarer ja Udspil 14. juni 01 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12, 1634 København V Tlf , fax: , udspil@lo.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen. I redaktionen: Henrik Rasch, Susse Maria Holst, Dorte Monggaard, Erik Harr og Michael Bræmer. Layout: LO. Illustration: Knud Andersen, Skønvirke. Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO. ISSN-nr.:

2 LO s nyhedsbrev side 2 fra AF om målgrupper for en tidlig aktiveringsindsats? Pct.-andel der svarer ja fra AF om udviklingen på arbejdsmarkedet? Pct.-andel der svarer ja Af unders gelsen fremgœr det endvidere, at der er store forskelle pœ, hvor livlig kommunikationen er mellem a-kasser og AF alt afh¾ngig af, hvor i landet man befinder sig. I toppen finder man amter som,, S nderjylland og, mens det tilsyneladende er sj¾ldnere, at postbudet har brev fra AF til a- kassekontorerne i,, og amter. Tilfredsheden med kvaliteten af den information, som sœ rent faktisk nœr frem til a-kasserne, er heller ikke prangende. Afh¾ngig af hvilken af de fire n¾vnte arbejdsomrœder, der er tale om, siger mellem hver tiende og hver femte a-kassemedarbejder, at de er enten utilfredse eller meget utilfredse med den information, de rent faktisk fœr fra AF. Brug for bedre samspil LO ser resultatet af PLS-unders gelsen som udtryk for, at bœde arbejdsformidlingssystemet og a-kasserne stœr over for en stor udfordring med at forbedre og udbygge det indbyrdes samarbejde. Det g¾lder dels i forhold til at skaffe ledige a-kassemedlemmer tilbage i job, men ogsœ i forhold til, at de to parter kan udveksle erfaringer og information til gavn for hele den arbejdmarkedspolitiske indsats. Ð A-kassernes medarbejdere ligger utvivlsomt inde med en stor viden om de regionale arbejdsmarkeder, som kan bruges offensivt i forhold til at g re den aktive linie i arbejdsmarkedsindsatsen endnu mere effektiv. Tallene, som vi ser nu, viser, at der hviler et stort ansvar pœ ledelserne i bœde AF og i arbejdsl shedskasserne med at udvikle et langt mere aktivt partnerskab, sœ vi pœ samme tid g r det lettere for virksomhederne at fœ d¾kket deres behov for arbejdskraft, samtidig med at vi hj¾lper ledige a-kassemedlemmer tilbage i job, siger LO-sekret¾r Harald B rsting. Yderligere oplysninger: LO-konsulent Jan Eriksen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon

3 LO s nyhedsbrev side 3 Praktikpladser LO: Pulje til opsøgende arbejde Manglen på praktikpladser til elever på erhvervsuddannelserne får nu LO til at foreslå forsøg med systematisk, opsøgende arbejde over for praktikvirksomheder. Ops gende arbejde over for virksomheder er den bedste medicin, nœr det g¾lder om at skaffe flere praktikpladser. Derfor foreslœr LO en fors gsordning, sœ erhvervsskolerne og de faglige udvalg fœr mulighed for systematisk, ops gende arbejde i forhold til eksisterende og potentielle praktikvirksomheder. MŒlet med fors gene skal v¾re at skaffe nye praktikvirksomheder, som kan tage elever ind, ligesom virksomheder, der allerede er praktikgodkendt, skal sp rges en ekstra gang, om de vil have nye elever. Pengene til fors gsordningen skal if lge LOÕs forslag komme fra Arbejdsgivernes ElevRefusion (AER). Hvis ordningen bliver en succes, kan den vise sig at blive udgiftsneutral eller endog betyde en besparelse for AER, der nemlig har meget store udgifter til elever, der havner i skolepraktik frem for at fœ en almindelig praktikplads. LO l¾gger i sit forslag op til, at den pr¾cise udformning af ordningen bliver et anliggende for de trepartsdr ftelser, som l bende f lger situationen pœ praktikomrœdet efter sidste Œrs trepartsaftale mellem LO, Dansk Arbejdsgiverforening og Undervisningsministeriet. Ð er enige om, at direkte og personlig kontakt til virksomhederne og hj¾lp til papirarbejdet er vejen frem, hvis vi skal skaffe flere praktikpladser, siger LO-sekret¾r Harald B rsting om forslaget, som blev pr¾senteret ved det seneste trepartsm de mellem LO, arbejdsgiverne og undervisningsminister Margrethe Vestager den 8. juni. LO-forslaget ligger i vrigt i logisk forl¾ngelse af ErhvervsuddannelsesrŒdets anbefaling af, at der laves en f¾lles hjemmeside for formidling af kontakt mellem virksomheder og praktiks gende elever. Det går trægt LOÕs forslag skal ses pœ baggrund af, at det Ð n¾sten halvandet Œr efter den omtalte trepartsaftale Ð endnu ikke er lykkedes at fœ skaffet m¾rkbart flere praktikpladser. I Œr 00 steg antallet af uddannelsesaftaler kun med omkring to procent, sœ der ved Œrets udgang var indgœet godt aftaler. Fra januar til april i Œr er antallet af praktikpladser kun steget marginalt (0,1 procent) sammenlignet med resultatet fra i fjor. For at nœ trepartsaftalen mœl pœ praktikpladser inden 04 kr¾ves en Œrlig stigning pœ omkring fire procent i hvert af de kommende Œr. Ð Selv om skoler og faglige udvalg har gjort sig store anstrengelser, har det desv¾rre vist sig, at det tager l¾ngere tid end forventet, f r vi ser resultaterne af aftaleparternes indsats for at skaffe flere praktikpladser. En af forklaringerne kan v¾re, at visse brancher spekulerer i det

4 LO s nyhedsbrev side 4 tilskud, arbejdsgiverne kan fœ ved at ans¾tte elever fra skolepraktik. Dermed starter flere elever i skolepraktik, f r de kommer ud i en restl¾reaftale, siger Harald B rsting. Yderligere oplysninger: LO-konsulent Astrid Dahl på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Efteruddannelse Stop for italiensk for viderekommende Penge beregnet til at opkvalificere kortuddannede lønmodtagere bruges i stor stil på privat anlagte kurser uden relevans for arbejdsmarkedet. LO kræver, at der bliver sat ind over for handels- og tekniske skolers opfindsomme kursusvirksomhed, så pengene fra Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan bruges mere målrettet til kortuddannede. Handels- og tekniske skoler s¾lger i jeblikket enkeltfagskurser (EUD) som varmt br d. Der er sket en eksplosion i udbuddet og eftersp rgslen efter kurser i is¾r sprog, IT og personlig udvikling, og det finder LO alarmerende. Selv om kursusvirksomheden h rer under Undervisningsministeriet, er det nemlig Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering (AUF), som efter voksen- og efteruddannelsesreformens ikrafttr¾den ved Œrsskiftet skal betale gildet if lge loven om Œben uddannelse. Eksplosionen i EUD-enkeltfagskurser Millioner kroner ,9 Finanslov 01 Kilde: Undervisningsministeriet 93,7 Skønnet forbrug ud fra aktiviteten i 1. kvartal Og det er ikke smœpenge, det drejer sig om. Hvor der i finansloven for 01 blev regnet med en udgift til EUD-enkeltfagskurserne pœ 15,9 millioner kroner, regner man nu med en udgift i Œr pœ 93,7 millioner kroner ud fra et sk n, der er baseret pœ aktiviteten i Œrets f rste kvartal. Det vil altsœ kr¾ve en merbevilling pœ ca. 78 millioner kroner. Indgreb nødvendigt Ð Vi er n dt til at kr¾ve, at der bliver grebet ind. Der er tale om en helt utilsigtet virkning af VEU-reformen, nœr AUF-midlerne belastes i den grad til det formœl. Det mœ v¾re slut med, at Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering betaler for italiensk for nybegyndere Ð og da is¾r for viderekommende, siger LO-sekret¾r Harald B rsting. Hans bem¾rkning om viderekommende er ikke grebet ud af luften. Ud over at de er gratis og at der ydes godtg relse for tabt arbejdsfortjeneste, hvis de finder sted i arbejdstiden, er EUD-kurserne nemlig ogsœ karakteriseret ved, at alle kan deltage Ð ogsœ folk med videregœende uddannelse. Eksempler med IT-kurser for pensionister taler ogsœ deres tydelige sprog om manglen pœ erhvervsrettethed. Hundredvis af tilbud En opg relse pr. maj 01 viser, at der nu udbydes ca. 0 uddannelser under EUD-enkeltfagsordningen. Hidtil er der hver mœned kommet omkring 100 nye med.

5 LO s nyhedsbrev side 5 Opg relsen viser et st¾rkt udbud af fremmedsprog pœ op til seks forskellige niveauer. En lang r¾kke IT-kurser er ogsœ i jnefaldende, ligesom opg relsen fort¾ller om en r¾kke kurser af teknisk/faglig karakter, som meget ligner teknisk/faglige AMU-kurser. AMU truet Det sidste er problematisk, fordi EUD-enkeltfagsordningen efter de nuv¾rende regler er et langt mere fleksibelt tilbud til virksomhederne end AMU. Det kan g re det sv¾rt for AMU at sikre sig en fortsat rolle i voksen- og efteruddannelsen, og en sœdan udvikling vil v¾re uheldig i betragtning af den ekspertise, AMU har, og de gode erfaringer, arbejdsmarkedets parter har med at bruge AMU som mœlrettet, arbejdsmarkedspolitisk redskab. Det rejser ogsœ sp rgsmœlet, om det er rimeligt og konomisk forsvarligt, at der med AUF-finansieringen af EUD-kurserne nu er etableret to systemer, der l ser samme opgaver for penge, som kommer samme sted fra. Ð Vi bliver n dt til at s¾tte ind med initiativer, der kan d¾mpe EUDaktiviteterne her og nu. F.eks. i form af afgr¾nsning af mœlgruppen, sœ pengene ikke bruges til i forvejen veluddannede, og ved at l¾gge loft over aktiviteterne pœ s¾rligt udvalgte omrœder. Men det grundl¾ggende problem kan kun l ses gennem ¾ndringer i VEU-lovgivningen, siger Harald B rsting i en appel til lovgiverne. Yderligere oplysninger: Sektionsleder Anne Bruvik-Hansen, tlf Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting, tlf Holdningen En stille revolution af arbejdsmiljøet Af LO-sekret¾r Marie- Louise Knuppert Indsatsen for et sundt og sikkert arbejdsliv har gennem det sidste par Œr v¾ret igennem en stille revolution, som vil f re til store forbedringer af arbejdsdagen for mange almindelige l nmodtagere. Jeg taler selvf lgelig om den buket af nye love og regler, som regeringen fra og med finanslovforhandlingerne i efterœret og frem til i dag har fœet igennem Folketinget. Jeg n¾vner i fl¾ng: Et arbejdsmilj certifikat, som udstedes til virksomheder, der mœlrettet g r noget for sikkerheden Ð en generel arbejdsmil jafgift plus et s¾rligt gebyrbelagt tilsyn for virksomheder i s¾rligt farlige brancher, som certificerede virksomheder slipper for at betale Ð administrativt fastsatte b der til virksomheder, som groft bryder velkendte arbejdsmilj regler, g r kontrolsiden mindre ressourcekr¾vende til gavn for Arbejdstilsynets forebyggende indsats Ð bedriftssundhedstjenesterne er blevet udvidet til at d¾kke hele arbejdsmarkedet Ð ansatte pœ smœ virksomheder har fœet ret til at v¾lge sikkerhedsrepr¾sentant Ð og endelig skal smœ virksomheder nu ogsœ udarbejde arbejdspladsvurderinger. Alt sammen er det initiativer, som peger i retning af at styrke samarbejdet pœ virksomheds- og brancheniveau, samtidig med at arbejdsgiverne i

6 LO s nyhedsbrev side 6 langt h jere grad skal have en konomisk tilskyndelse til at s rge for et godt arbejdsmilj og et velfungerende samarbejde med de ansatte. Derfor er det berettiget at tale om en revolution af arbejdsmilj arbejdet. Med de initiativer, som regeringen har gennemf rt, er vi for alvor klar til at tage fat pœ det grundl¾ggende skift i fokus for sikkerheds- og sundhedsindsatsen i virksomhederne, som har v¾ret pœ vej op gennem Õerne: Bel nning af de virksomheder, som har viljen til at g re noget for sikkerheden, hj¾lp til dem, der har problemer og kontant afregning til dem, der bevidst fors ger at smyge sig uden om de g¾ldende regler. Alt sammen i respekt for det samarbejde mellem ansatte og ledelse, som er krumtappen i det daglige arbejdsmilj arbejde. Det er en mœde at forebygge ulykker, sygdomme og nedslidning, som er bœde mere munter og fremadrettet end ved blot at bede Arbejdstilsynet spille politimand. Jeg er overbevist om, at de mest moderne virksomheder for l¾ngst har indstillet sig pœ den nye linie i arbejdsmilj arbejdet. Samarbejde og gode arbejdsforhold er vejen frem, hvis man vil tiltr¾kke kvalificerede medarbejdere i fremtiden. S¾tter man det samarbejde i system, kan virksomheden endda fœ et certifikat, som kan bruges til at vise omverdenen, at her er der styr pœ arbejdsmilj et. For arbejdsgiverne er der efter min mening meget mere perspektiv i at se mulighederne i reformerne, end at holde fast i et s¾t holdninger, som virkeligheden for l¾ngst har overhalet. I parentes bem¾rket har det da ogsœ undret os en smule, nœr Dansk Arbejdsgiverforening har fremf rt sine noget ensformige protester mod regeringens arbejdsmilj linie. regeringens initiativer peger jo netop i retning af styrket samarbejde pœ virksomheds- og brancheniveau, og er det da ikke lige pr¾cis, hvad DA sœ hedt har nsket sig i mange Œr. Mere gulerod Ð mindre pisk! For vi beh ver vel ikke resummere den dystre side af virkeligheden. Der har gennem to Œrtier vedvarende v¾ret et stort antal anmeldte arbejdsskader med deraf f lgende udgifter til social og sundhedsomrœdet, mangel pœ arbejdskraft og nedslidning og udst dning af tusindvis af l nmodtagere, som mœ slœs for at skaffe sig en tœlelig tilv¾relse gennem arbejdsskadeforsikringssystemet. Og netop i arbejdsskadeforsikringen har vi et af de fœ h¾ngepartier. Her skal der i de kommende Œr gennemf res en reform af hele pr¾miestrukturen, sœ virksomheder med et godt arbejdsmilj ogsœ kommer til at m¾rke det i form af en lavere forsikringspr¾mie.