Indhold. Kære underviser. s.2:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Kære underviser. s.2:"

Transkript

1 UNDERVISNINGSmateriale FRA

2 Indhold s.2: s.3: s.4: s.5: s.6: s.7: s.8: s.9: Avisudklip peger på mere vold og druk blandt de unge Send ind og vind Fakta om alkohol og vold Unge føler sig trygge i nattelivet Instruktøren Koreografen Hvad siger kropssproget? Uddrag fra forestillingen s.10: Venskab s.11: Dramaturgi og dramaturg s.12: Opgaver s.13: Inspiration og litteraturliste s.14: Medvirkende Bilag: Spørgeskema Kære underviser Med aviser og nyheder, som dagligt rapporterer om vold, bandekrig og skydende skoleelever, kommer her med undervisningsmateriale til en forestilling, der forholder sig til netop det. Hvor langt går unge for at forsvare en ven, imponere en pige, afprøve magten eller have det sjovt. Hvad sker der, når de andre bærer kniv på en hverdagsaften, hvor de går ud? Forestillingen åbner op for aktuelle emner som pigevold og de unges forhold til alkohol. Men dette studiemateriale håber vi at kunne være med til at starte en debat både om venskab og vold, men også om pressens og teatrets billede af det. Hvordan omsætter man de emner til teater? Hvordan bliver man instruktør, koreograf og dramaturg? I dette undervisningsmateriale kommer der konkrete svar og kreative opgaver for hele klassen. Samtidig vil vi også gerne anspore dine elever til aktivt at bidrage med aktuelle og virkelige tekster om deres syn på vold og deres egne oplevelser. Derfor indeholder dette studiemateriale også en gennemgang af forestillingsopbygning og teknik samt en stor opfordring til at sende os jeres personlige beretninger. De 10 bedste tekster vinder nøglebånd fra Betty Nansen Teatret. Vi håber, at forestillingen og undervisningsmaterialet kan være med til at belyse nogle at de konflikter og tanker, der optager de unge og deres fællesskaber. Vi glæder os til at høre, hvad du som underviser synes om materialets anvendelse i praksis, og vi håber, at du vil dele dine erfaringer med os. Skriv derfor gerne ris og ros og send det til Læs mere om C:NTACT i vores visionsbog og hvidbog, der begge kan rekvireres ved henvendelse til C:NTACT eller på Her kan du også downloade andre af vores undervisningsmaterialer. Tjek desuden: og C:NTACTs Facebook profil samt God fornøjelse Betty Nansen Teatret og Fonden c/o Betty Nansen Teatret, Asgårdsvej Frederiksberg C. Tlf: C:NTACT Integration og Uddannelse er en selvstændig fond, der har til huse på Betty Nansen Teatret. Her samarbejder unge fra forskellige sociale, etniske og religiøse baggrunde med professionelle kunstnere om at skabe teaterproduktioner baseret på deres egne historier. 1

3 Avisudklip peger på mere vold og druk blandt de unge Danske unge er de mest voldelige Unge i København indtager en uheldig førsteplads i forhold til resten af Nordens hovedstæder, når det gælder indtagelsen af alkohol og hash - samt uddelingen af tæsk. Det viser en finsk undersøgelse, hvor nordiske teenagere i aldersgruppen år har udfyldt spørgeskemaer. Danskerne topper listen, når det kommer til unge, der har deltaget i gruppeslagsmål eller båret våben i bylivet. Dog er der flere svenske unge end danske, der har overfaldet og tæsket en anden person med fuldt overlæg. Justitsministeriets forskningsleder Britta Kyvsgaard understreger over for Urban, at den finske undersøgelse er troværdig, og at hun selv har brugt resultater fra den i rapporter. Ifølge sociolog Michael Hviid Jacobsen, Aalborg Universitet, er det vores fælles ansvar at råbe vagt i gevær over for den gruppe af unge, der ikke respekterer samfundets normer. (kilde: BT 14. april 2008, 22:49) Unge piger er blevet mere voldelige De slår, bider, hiver hårtotter ud og brændemærker med cigaretter. Når piger mishandler andre piger, handler det om at ydmyge ved at ramme offeret på udseendet. Og vold blandt helt unge piger sker oftere og oftere på ti år er antallet af voldsdømte piger mellem år femdoblet. Tallet stiger fortsat. (kilde: Politiken 17. jan 2008) Unge drikker som bulimikere Danske unge er fortsat blandt de unge i verden, som drikker mest. I vinter kritiserede OECD de danske politikere for ikke at gøre nok ved de unge danskeres drikkevaner. Og en ny dansk undersøgelse slår fast, at der stadig er et problem: Unges drikkemønstre begynder stadigt tidligere - og samtidigt er mønsteret, at års børn i Danmark drikker som en slags bulimikere. Godt hver fjerde elev i 7.klasse har prøvet at drikke så meget alkohol, at de kunne mærke en virkning, og der er stort set ingen forskel på antallet af piger og drenge, der har disse oplevelser. Drenge og piger er således lige gode om det! Tallene stammer fra en helt ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Studiet blev påbegyndt i 2005, hvor man spurgte alle 7. klasses elever i hele landet til deres oplevelser med alkohol. Undersøgelsen hedder unges-hverdag.dk og er internetbaseret. Druk-bulimi Noget af det skræmmende ved undersøgelsen er, at de purunge danskere dels har tidlig druk-debut, i års alderen, samtidig med, at de drikker som en slags bulimikere. - Vi kan se af deres mønstre, at de drikker rigtig meget i få dage - nærmest som bulimikere, der ikke kan få nok. Og herefter har de dage, hvor de så til gengæld ikke rører spiritus. Man kalder det for binge-drinking - at man drikker enorme mængder i løbet af kort tid. (kilde: Ekstra Bladet) Pigevold femdoblet de seneste ti år Antallet af voldsdømte unge piger vokser fortsat, viser tal. Det handler i høj grad om at ydmyge hinanden, forklarer ekspert. (kilde: Urban 10. Februar 2009) Turde ikke hjælpe Jesper var vidne til fire pigers ufattelige hævntogt. 14-årig pige blev mishandlet i timevis Hun græd og bad dem om at stoppe. Men de var ligeglade. Jeg sagde til dem, at fire mod en ikke var fair. (kilde: BT) Voldelige piger er selv blevet slået som børn Piger, der banker andre piger, er ofte selv blevet slået som barn. Og volden stiger. I weekenden blev endnu en pige mishandlet af andre piger. (kilde: 2

4 Skab stilbilleder: Lav grupper af minimum fire elever og dan frysbilleder til en af ovenstående avisoverskrifter. Lad klassen gætte til hvilken avisoverskrift billedet er lavet. Billedanalyse Find artiklerne på nettet og se på de billeder, de har valgt at bringe sammen med artiklerne. Hvad siger det? Tilføjer de noget til artiklerne /faktaene? Hvis det tilføjer noget, hvad siger billedet så? Interview Interview andre på skolen om deres erfaringer med vold og alkohol. Spørg fx ind til: - slagsmål - overfald - gruppeslagsmål - pigevold - alkohol Har du brug for vejledning i interviewteknik, så se på side 10. Spørgeskemaundersøgelse Lav på baggrund af avisudklippene en spørgeskemaundersøgelse. I deler jer op i grupper med 4-5 personer i hver. Her snakker I om indholdet i avisudklippene. Det I mener er vigtigst, formulerer I spørgsmål til. Gruppearbejdet skal fungere som en brainstorm. Dernæst sammenholder I gruppernes spørgsmål, skriver dem op på tavlen og finder frem til de spørgsmål, som I vil have I jeres spørgeskemaundersøgelse. Den færdige spørgeskemaundersøgelse kan I fx bede alle fra klasse om at svare på. Send ind og vind Hvor langt vil du gå for at forsvare en ven? Hvad gør man for hinanden, når man er rigtig gode venner? Vil man blive, når ens ven bliver banket på gaden? Kan man gøre noget, når man er to mod en hel masse? Skriv dine egne erfaringer ned og del dem med C:NTACT. Skriv en monolog, et digt eller en kort tekst, send den til os og vind billetter til C:NTACTS næste forestilling Romeo og Julie på Betty Nansen Teatret juni Hent evt. inspiration og hjælp i opgaven Interview og iscenesættelse på siden om Venskab (side 10) eller Dramaturgi og dramaturg (side 11) Spilleregler for en monolog: En monolog er en enetale og det modsatte af en dialog, der er en samtale mellem to personer. En monolog kan have forskellige længder, nogle kan være flere sider. Når en skuespiller går til audition, eller når man kommer til optagelsesprøve på teaterskolerne, spørges der efter en monolog, der højst må tage 3 minutter at fremføre. En monolog indeholder tit en forandring i karakterens tankegang. I slutningen af monologen har karakteren fået en indsigt, der har forandret noget i hans eller hendes tankegang, sådan at karakteren ikke er på det samme sted, som da monologen begyndte. En monolog er som en dramatisk rejse i en karakters tankegang. En monolog kan være en del af et skuespil, hvor karakteren/rollen taler alene. Skuespilleren behøver ikke at være alene på scenen, når han udfører monologen. I flere af Shakespeares stykker retter karakteren sig direkte til publikum, selv om de andre skuespillere stadig er på scenen, for på den måde at dele sine tanker med publikum. Sådan en monolog kalder man også en Soliloque. Et meget berømt eksempel er Hamlets monolog To be or not to be, that s the question. En monolog kan være hele skuespillet, hvor hele teksten er én person, der taler til publikum. SÅDAN GØR DU! Skriv en monolog eller tekst på max 1 A4 side om en situation, hvor du har forsvaret en ven, eller skulle have forsvaret en ven men ikke turde. De 10 vindere vinder 2 billetter til Romeo & Julie, der er den næste af C:NTACTs forestillinger på Betty Nansen Teatret. Send din monolog til C:NTACT på: eller til Betty Nansen Teatret, mrk. monolog, Asgårdsvej 2, 1811 Frederiksberg 3

5 Fakta om alkohol og vold Antal dage med alkoholindtagelse (min. en genstand) inden for den sidste uge blandt unge i 7. klasse (andel angivet i %). Diskuter i grupper: Sæt jer i grupper á fem personer og diskuter de følgende spørgsmål: Hvilke typer alkohol drikker du oftest? Hvordan mærker man i kroppen, at man har drukket alkohol? Hvordan ses det? Hvorfor tror du, at de danske unge drikker mest? Hvorfor er det alkoholsodavand, der bliver drukket flest af? Er det i orden, at 36 procent piger og 46 procent drenge i 7. klasse har prøvet at drikke alkohol? Er der i jeres klasse mere end 5 procent af pigerne og 6 procent af drengene, der minimum drikker en genstand om ugen? Og 4 procent af pigerne og 5 procent af drengene, der minimum drikker en genstand to gange om ugen? Hvor meget drikker du selv til en fest? En enkelt genstand eller til du bliver fuld? Dramaøvelse og diskussion: Lav i grupper af minimum fire personer en kort scene hvor to kommer hjem påvirket af alkohol og prøver at holde det skjult for forældrene. Forældrene opdager blå mærker og lidt blod på tøjet. Sørg for en tydelig begyndelse og slutning. Type af alkohol drukket ved sidste alkoholindtag blandt unge i 7. klasse (andel angivet i %). Ifølge de europæiske Espad-undersøgelser, som kortlægger de unges drikkemønstre, så drikker danske unge mest. Til gengæld er de engelske og irske unge ved at komme op på siden af de unge danskeres forbrug. I Sverige og Norge drikker unge absolut mindst. En 16-årig dansker er fire gange så hyppigt fuld, som en 16-årig franskmand. Bagefter kan det diskuteres om og hvordan scenerne var realistiske. Hvad virkede særlig godt og realistisk? Hvordan kunne forældrene og ungerne have reageret? Og hvordan kan man undgå de situationer? Lad først publikum snakke sammen to en to, derefter kan en af dem fortælle klassen, hvad de snakkede om. 4

6 Unge føler sig trygge i nattelivet Af og til kan små misforståelser få det gode festhumør til at sprække. Men næsten 90 procent af de unge føler sig trygge på byturen. Langt størstedelen af Danmarks unge går i byen og fester uden frygt for knive og tilfældig vold. Det viser en ny undersøgelse, der er lavet af Rådgivende Sociologer ApS i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd. Unge og vold i nattelivet 1218 unge i alderen år har svaret på spørgsmål, om hvor trygge de er i nattelivet. 197 af de adspurgte går aldrig til fester eller i byen. Nedenstående vedrører de 1021 unge, der gør. Undersøgelse og debat Hvis næsten 90 procent af unge føler sig trygge på en bytur, hvorfor er det så, at 81 procent tror, at der er meget vold, og at 65 procent tror, at der er en del unge, der bærer våben i nattelivet? Lav først en anonym undersøgelse i klassen: Jeg føler mig tryg på en bytur: Ja Nej Jeg har oplevet vold i nattelivet Ja Nej Jeg kender nogen, der har oplevet vold i nattelivet Ja Nej Jeg bærer våben i byen Ja Nej Jeg kender nogen, der bærer våben i byen Ja Nej Skemaet er lagt ved som bilag 89 % af de unge er aldrig eller sjældent bange for at blive udsat for vold i nattelivet. Drengene er mindre bange end pigerne, idet 14 % af pigerne mod 7 % af drengene ofte eller altid er bange De unge opfører sig generelt fornuftigt i nattelivet, fx følges de med nogen, går fra truende situationer og undgår steder med høj risiko for vold 5 % af de unge har været udsat for vold i nattelivet. Drengene er mest udsatte, idet 7 % af drengene har været udsat for vold mod kun 2 % af pigerne 4 % har udøvet vold i nattelivet, knap 2 % har haft et våben fx kniv eller peberspray med i byen, og 9 % af de unge overvejer at bevæbne sig De unge har overdrevne forestillinger om voldens omfang. 81 % tror, der er meget vold, 71 % tror, at der er mere vold end for fem år siden, 50 % tror, at volden er blevet mere hård, og 65 % tror, at det er en del til alle unge, der bærer våben i nattelivet Sammenlignings opgave: Sammenlign klassens resultater med oplysningerne i faktaboksen. Passer jeres resultater med undersøgelsen? Diskuter hvorfor eller hvorfor ikke. Diskussionsopgave: Diskuter: Hvordan kan det være, at 90 procent føler sig trygge på en bytur? Hvilken rolle spiller medierne på unges indtryk af, hvor meget vold der er i nattelivet? Bliver du selv påvirket af medierne? Dine venner? Dine forældre? Hvilke fordele og ulemper kan det have at bære våben i nattelivet? Hvorfor tror du, at nogle har brug for at tage våben med i byen? (kilde: Rapporten Unge, vold og utryghed i nattelivet kan hentes på: read/document/rapport---unge-vold- OG-UTRYGHED-I-NATTELIVET pdf 5

7 Instruktøren Hvad laver instruktøren? Instruktøren er den kunstneriske leder af arbejdet med en forestilling fra idé via forberedelse og prøveforløb til den færdige præsentation for et publikum. Instruktøren har et tæt samarbejde med scenografen og andre kunstneriske kolleger og står i spidsen for prøveforløbet med skuespillerne og de øvrige medarbejdere. Hvordan bliver man instruktør? Statens Teaterskole er det eneste sted i Danmark, der uddanner sceneinstruktører. Ønsker man at blive filminstruktør, skal man opsøge Den Danske Filmskole. Instruktøruddannelsen på Statens Teaterskole er fireårig. Her lærer de studerende centrale arbejdsmetoder som tekstanalyse, instruktion og kommunikation og bliver introduceret til vigtige fagområder som lys, lyd og musik. Instruktøruddannelsen forener praktisk læring med teoretisk viden og giver plads til, at de studerende i løbet af studiet kan opsøge emner, lærere og undervisningsformer, der passer den enkelte. De studerende udvikler sig i tæt dialog med deres uddannelsesleder og undervisere, som også løbende evaluerer deres faglige udvikling. Uddannelsen har ingen traditionelle eksaminer. Instruktøren Alexa Ther fortæller om sin rolle i arbejdet med forestillingen De unge skal få en oplevelse ved at ytre sig på en scene foran nogle mennesker om noget, som de selv har oplevet og været med til at give et scenisk udtryk. Teater er en fantastisk mulighed til at styrke deres selvbevidsthed, og det tvinger folk til at arbejde sammen og til at lytte til hinanden. Man bliver opmærksom på hinanden og får respekt for hinandens forskellighed. Og det er alt sammen ting, som de unge også kan bruge i hverdagen. Hvis jeg fx vil se, hvordan en dreng scorer en pige, så kan jeg ikke designe den scene for ham, men jeg kan bygge en lille bitte grundsituation, som han udvider og fylder med sine egne erfaringer. Og det er nogen gange meget sjovere, end hvis man selv opfinder sådan noget ved et skrivebord. Og så kan man jo prøve at holde det fast på den måde, at man skriver det op, som de selv finder på og viser dem teksten, og så kan de på en åben måde lære at rekonstruere situationen. Alexa Ther er uddannet instruktør ved Reinhardt Seminar i Wien. Se mere om hvordan man bliver optaget på Vi vil se og mærke ansøgernes indre legebarn. Mange tror, at instruktøren lever i hjernen og udtænker analyser, men sådan laver du ikke godt teater. Det allervigtigste er at have scenisk fantasi, indlevelsesevne og en indre drivkraft, så vi mærker, hvad det er, du gerne vil fortælle verden. Det er dit indhold, vi kigger efter. Din indre historie. (Inger Eilersen, uddannelsesleder på Statens Teaterskole) 6

8 Koreografen Koreografi: det at sammensætte dansetrin og bevægelser til en dans, fx ballet Koreograf: en person som udformer trinene til en ballet og instruerer danserne. Det kræver et mangefacetteret talent at være koreograf, fordi du både skal være danser, musiker og instruktør og samtidig skabe en tekst i form af det bevægelsessprog, der bliver koreografien. (Christine Meldal, skoleleder og prorektor på Skolen for Moderne Dans) Hvordan bliver man koreograf? Koreografuddannelsen på Skolen for Moderne Dans er en to-årig overbygning på basisforløbet i dans. Dansekundskab og musikkundskab er det faglige fundament på overbygningsuddannelsen i koreografi. Undervisningen kombinerer daglig træning og undervisning med individuel vejledning, workshops og projekter. Skolen for Moderne Dans lægger særlig vægt på den musikalske dimension i dansen, og at de koreografstuderende mestrer selve bevægelsens idé og udformning og kan arbejde undersøgende med relationen mellem bevægelse, rum og tid. se mere på Statens Teaterskole på: Koreografen Marlene Smith Pedersen fortæller om sin rolle i forestillingen Jeg bruger nogle af de ting, som de unge kan i forvejen. Og gør dem opmærksomme og bevidste om det, de gør. I forestillingen skal nogle af dem sidde på stole. Da vi øvede det, sagde jeg til dem: Prøv at sid lidt lækkert. Det har jeg på forhånd set, at de kan så i stedet for at jeg fortæller dem, hvordan de skal sidde, så får de ordet lækkert, som de kender, at rette sig efter. I mit arbejde har jeg oplevet, og oplever igen og igen, at vi alle sammen rummer næsten alting - bare i forskellige rækkefølger. Vi rummer alle de samme følelser. For eksempel ved jeg, at den hårde dreng også er følsom. Derfor prøver jeg at finde ind til, hvad det er, jeg skal sige for at få netop dét frem. Jeg kan godt vise de unge, hvordan jeg ser ud, når jeg er følsom og få dem til at kopiere det, men jeg vil hellere se, hvordan de ser ud, når de er følsomme. Man kan sige, at jeg skræller af i stedet for at lægge på.. Marlene Smith Pedersen er uddannet koreograf på Iwanson i München. Koreografiopgave: Tag nogle stole og vælg en god sang, som udtrykker følsomhed. Lav forskellige bevægelser på stolene og lav en koreografi, der både bruger stolene, en række bevægelser på dem, og musikkens rytme. 7

9 Hvad siger kropssproget? Diskussionsopgave: Kan du se på deres kropssprog, hvad de ser ud af vinduet? Kan du se på deres kropssprog, om de var tæt på den person, der er tændt stearinlys for? Kan I komme med eksempler fra jeres liv hvor kropssprog fortæller noget andet end ansigtsudtrykket, eller det, der siges med ord? Dramaøvelse: Del klassen op i grupper med minimum fire personer i hver gruppe. Lad 1 person være instruktør i hver gruppe. Instruktøren skal tænke på, hvordan man styrer publikums blikke, og får fokus til at ligge der hvor man vil. Stil de andre gruppemedlemmer op som om de ser ud af et vindue, og lad deres kropssprog fortælle klassen hvad de ser. Hvis klassen ikke kan gætte det med det samme, må I bruge tekst, men uden at beskrive hvad der sker. I må gerne sige: åh nej det er forfærdeligt, eller så smuk! Men I må ikke sige: oh, hvor er det en flot bil, der kører der, da det beskriver, præcis hvad I ser. Når klassen har gættet, må instruktøren gerne forklare sine overvejelser. < Fotos: Politiken, Ekstra Bladet og The Guardian 8

10 Uddrag fra forestillingen Her får du et indblik i en af scenerne i forestillingen. Som du måske har læst længere fremme i materialet, så arbejder instruktøren Alexa Ther blandt andet med at give deltagerne i stykket en grundsituation, som de udvider og fylder med deres egne erfaringer. Helt konkret sker der fx det, at der i arbejdet opstår nogle punkter, som deltagerne, hver gang de spiller den pågældende scene, skal styre imod. Det betyder, at der for forestillingen ikke findes et manuskript med faste replikker, men at en scene for eksempel beskrives på følgende måde: 2. scene alle pigerne: Jeg må ikke komme hjem Nu er det pigernes tur til at snakke om, at de vil gå ud. Michelle og Donna kender en ny klub. Men hverken Sara eller Larsa må tage i byen for deres forældre. De andre plager dem om at tage med alligevel, indtil Victoria bryder ind og tager deres parti. - lyv - Respekt - Får 600 kr. for at blive væk Scenen ender med, at pigerne på skift går ud til scenekanterne og fortæller hvad de må/ikke må for deres forældre. Det kan fx være: Mine forældre er meget tolerante. Det er nok for dem, hvis jeg siger, at jeg gerne vil overnatte hos min bedste veninde. De spørger slet ikke, hvor vi skal hen, når vi ska ud. Bare I bliver sammen og har det sjovt, siger min mor og smiler. (16-årig pige) I ovenstående scene fungerer lyv, respekt og får 600 kr. for at blive væk som faste punkter for en af deltagerne. Hun skal altså ikke kunne en tekst udenad og sige præcis det samme i hver forestilling. Men hun ved, at hun skal komme omkring disse punkter. Iscenesæt teksten:: Del klassen op i to. Lad én person i hver af de to grupper være instruktør, en anden koreograf og resten piger/drenge, der snakker om at skulle i byen. Iscenesæt ovenstående uddrag fra forestillingen. Bagefter viser de to grupper på skift deres iscenesættelse for hinanden. 9

11 Venskab Interview og iscenesættelse: I skal gå sammen to og to og på skift interviewe hinanden om venskab. Den der lægger ud med at være interviewer, beder den anden om at fortælle en historie om venskab. Sådan interviewer du: Undervejs er det interviewerens job, at få den bedste historie ud af interviewpersonen. Det får du bl.a. ved at spørge ind til HVAD, HVORDAN og HVORFOR. Du skal spørge om: HVAD interviewpersonen har oplevet HVORDAN han/hun oplevede det og HVORFOR det skete og stil uddybende spørgsmål undervejs eller bagefter Det er vigtigt, at du enten undervejs eller efter historien stiller uddybende spørgsmål. Du kan fx spørge til lyde, dufte, påklædning eller de fysiske omgivelser, som interviewpersonen befandt sig i. Målet er at finde frem til billeder, da man i teatret bruger konkrete billeder til at få publikum til at identificere sig med en situation. Et billede af historien: Måske hjælper det dig at tænke på, at du skal kunne filme, fotografere eller male et billede af den historie, som din interviewperson fortæller dig. Det betyder, at du ikke skal spørge ind til følelserne men spørge om en beskrivelse af situationen. Fx danner Jeg var ensom ikke noget konkret billede, og får derfor ikke publikum til at føle noget. Spørger du i stedet om en beskrivelse af denne ensomhed, får du et billede, som bevirker, at publikum kan se situationen for sig og identificere sig med den. Fx: Jeg husker, at jeg er 19 år, og jeg sidder på Hovedbanegården. Det er tidligt om morgenen, og jeg sidder alene. Alene blandt hundredvis af mennesker. Jeg har ingen steder at gå hen, jeg har kun mig selv. Jeg er alene som så mange gange før, men den her gang er det anderledes. Jeg er, hvor jeg har besluttet mig for at være: København. Jeg husker lyset på banegården. Og at alle mennesker ser ud som om, de alle sammen ved hvad de skal. Eller er sammen med nogen. (kilde: forestillingen Aeneas. Monologen om en ung kvinde på flugt fra sin alkoholiske mor.) Uddybende spørgsmål fx kan være: - Kan du komme med et eksempel, hvor du følte dig? - Hvordan skete det? Hvad var vendepunktet? Kan du beskrive det? - Giv et eksempel - Var der koldt/varmt? Hvilken farve havde himlen? Hvilket tøj havde du på? Hvad spiste du? Hvordan smagte det? Kan du huske, hvordan det lugtede? Efter I på skift har interviewet hinanden, går I i grupper på 4-6 personer. Her fortæller I nu den historie, som jeres interviewperson fortalte jer og sørg for at få så mange billedlige detaljer med som muligt. I gruppen vælger I nu den bedste historie ud, som I bruger 15 minutter på at iscenesætte. Dernæst vises de udvalgte historier for resten af klassen. Interview og højtlæsning: Når I to og to har interviewet hinanden, skriver I hinandens historier og hænger resultaterne op på opslagstavlen eller læser dem højt i klassen. Emnet for interviewet kan skiftes ud, så omdrejningspunktet for historierne i stedet for venskab fx bliver alkohol, pigevold, mobning eller et andet aktuelt emne. Nøglen er at lytte: Husk at du som interviewer skal lytte, og at din fornemmeste opgave er at få interviewpersonen til at fortælle. Vis forståelse ved at reagere med verbale reaktioner ( mmm / ja / nej osv.) og skab dialog gennem kropssproget ved at spejle interviewpersonen. Afbryd ikke pauser. De må gerne være længere end normalt, så interviewpersonen får tid til at tænke. Du kan evt. spørge ind 10 til, hvad han/hun tænker på.

12 Dramaturgi og dramaturg Ordet dramaturgi er afledt af det græske dran: at handle og ergon: at arbejde. Dramaturgi vil sige at arbejde med teaterhandlinger. Hvad laver en dramaturg? En dramaturg er en specialist i dramaturgi, eller dramaets teori. En dramaturg arbejder oftest indenfor teater, film eller beslægtede kunstarter. For en teaterdramaturg gælder det, at man i praksis ofte vil skelne mellem en repertoiredramaturg, der primært arbejder med at rådgive teaterchefen i udviklingen af teatrets repertoire, og en produktionsdramaturg, der primært arbejder med at rådgive instruktøren og/eller dramatikeren i udviklingen af et manuskript / en forestilling. En produktionsdramaturg sørger for, at handlingen i forestillingen er forståelig for tilskuerne. Til denne forestilling stillede dramaturger dermed hele tiden spørgsmål: Jeg forstår ikke, hvem de er på scenen, kender de hinanden på forhånd? Er det vigtigt / relevant, at de kender hinanden på forhånd, eller må publikum selv tænke deres tanker om det? Skal forestillingen begynde og ende samme sted? Og hvis ja, hvilken betydning får det for forestillingen? Hvad betyder babydukken, vi starter forestillingen med. Skal vi starte med den eller med korte sætninger, som introducerer ungerne? Se mere om dramaturg og dramaturgi på Aarhus Universitet på Hvordan bliver man dramaturg? For at blive dramaturg kan man tage en bachelor- og kandidatuddannelse i dramaturgi på Aarhus Universitet eller læse teatervidenskab på Københavns Universitet. Hvilken struktur har stykket?: Prøv at finde ud af, om dramaturgien i En nat. En fest. Et skrig. følger den klassiske berettermodel. Prøv at dele forestillingen op og se, om I kan sætte den ind i de syv obligatoriske og afgørende faser i berettermodellen. Prøv at sætte forestillingen sammen på en anden måde - lave en anden rækkefølge. Forestillingens dramaturgi: Scene 1 åbning og intro til figurerne, deres sociale kontekst og forberedelser til at gå ud Scene 2 ankomst på et offentligt sted møde mellem figurerne Scene 3 flirt pige-dreng kontakt Scene 4 kedsomhed og behov for at der sker noget Scene 5 på vej til diskoteket Scene 6 på diskoteket Der findes mange modeller, som strukturerer historier: Berettermodellen er en af de mest kendte modeller. Den strukturerer fortællingen i en række obligatoriske faser: 1. Anslag identifikation, vor nysgerrighed pirres 2. Præsentation af personer og miljø 3. Uddybning temaet foldes ud, og konflikterne præsenteres 4. Point of no return der er ingen vej tilbage, fortællingen har taget retning 5. Konfliktoptrapning konflikten intensiveres 6. Klimaks den afgørende styrkeprøve, konflikten afsluttes 7. Udtoning udfaldet på fortællingen, en ny orden etableres, eller den gamle orden genoprettes, evt. pointe. Scene 7 konflikt på gaden Scene 8 epilog en ny aften med nye forberedelse til at gå ud 11

13 Lav et nyhedsoplæg: Læs avisartiklen nedenfor som udgangspunkt for et nyhedsinterview. Pigeflok mishandlede og ydmygede 12-årig 12-årig pige blev slået, sparket, brændt og spyttet på af fem piger, der beskyldte hende for at have kysset en dreng. Fem piger har erkendt vold og trusler mod en 12-årig pige, der tidligere i februar blev lokket med til en kirke i Ballerup og mishandlet gennem halvanden time. Ved kirken blev den 12-årige sparket og slået, mens de fem overfaldspiger spyttede på hende og dunkede hendes hoved ind i kirkemuren. Kvælertag Hun fik også knipset tændte cigaretskod på sig, og en af de voldsomme piger lagde hænderne om halsen på hende og klemte til, så hun havde svært ved at få vejret, oplyser politiet. Årsagen til mishandlingen var ifølge politikommissær Michael Sørensen, at den 12-årige havde kysset med en bestemt dreng, men det ville den 12-årige ikke indrømme og begyndte at græde. Gråd kostede slag Gråden formildede imidlertid ikke femkløveret, der ifølge politiet blot sagde:»hver tåre koster et slag«. Siden overfaldet, der fandt sted 11. februar, har lokalpolitiet i Gladsaxe afhørt de voldelige piger, og en 15-årig pige, der var den eneste over den kriminelle lavalder, er sigtet for grov vold. De fire øvrige er det nu op til de sociale myndigheder at tage sig af. (kilde: Politiken, 26. feb 2009) Lav et nyhedsindslag på baggrund af avisartiklen. Lad nogle være journalister, de andre pigerne selv, deres veninder, bror, kæreste eller forældre. En kan være nyhedsvært og læse en del af artiklen op som indledning til nyhedsindslaget. Indslaget kan indeholde en kort scene eller stilbillede af det, der skete. Husk også at interviewe jeres lærer, som værende pigernes lærer. Diskuter i grupper:: Gå i grupper af fem personer og diskuter følgende udsagn om årsagen til den voksende vold blandt unge piger. Marianne Vinther Nielsen udtaler: Det kan være vold i familien eller i nærmiljøet. Volden er blevet det sprog, de tager med sig og taler med, når de skal løse konflikter. Marianne Vinther Nielsen supplerer med, at de unge piger typisk kommer fra familier plaget af misbrugsproblemer eller psykiske lidelser, de har problemer i skolen har måske endda lange perioder uden skolegang og så har de ofte haft volden tæt inde på livet selv. (kilde: Berlingske tidende: Pigevold femdoblet de seneste ti år ) Diskuter følgende: - Hvad mener I om Marianne Vinther Nielsens udsagn - Kan der være andre årsager end dem Marianne Vinther Nielsen giver udtryk for - Hvordan kan vi ændre den voksende tendens i samfundet til vold blandt unge piger - Skal man gribe ind i forhold til pigerne/deres familier? Hvordan? - Hvad kan I selv gøre, hvis I kender én, der har vold inde på livet? - Hvad betyder det for samfundet, hvis tendensen fortsætter? NB. Marianne Vinther Nielsen er konsulent fra Socialt og Pædagogisk Udviklingsog Kursuscenter (SPUK), der blandt andet står bag rapporten Pigeproblematikken, som er baseret på et længere projekt om unge piger og vold. 12

14 Inspiration og litteraturliste AVISER: BT Politiken Berlinske Tidende Urban Ekstra Bladet SIDER PÅ NETTET: Voldelige piger er selv blevet slået som børn af Pernille Mainz Unge føler sig trygge i nattelivet red. Signe Fuglsang Midtgaard RAPPORT---UNGE-VOLD-OG-UTRYG- HED-I-NATTELIVET pdf Unge, vold og utryghed i nattelivet En spørgeskemaundersøgelse blandt unge mellem 14 og 26 år af Rådgivende Sociologer APS 2008 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd Her finder du yderligere information om instruktøren og koreografen. Men du kan fx også læse om, hvad en regisør er, og hvilken rollen denne person har på teatret. BØGER: De levendebilleders dramaturgi bind 1 - fiktionsfilm & bind 2 - TV af Peter Harms Larsen, DR, I bind 1 finder du både dramaturgiske værktøjer, aktantmodellen, berettermodellen i en overskuelig gennemgang af de ting, som en historie består af. Bind 2 handler om TV og kommer omkring nyheder nyhedskriterier, vinklen, nyhedskonflikter men også fakta- og underholdningsprogrammer. Som man spørger af Lars Bjerg, Roskilde Universitetsforlag, Heri får du råd og vejledning til interview. Der er både konkrete råd om, hvad du skal gøre, og hvad du ikke skal gøre. TIDSSKRIFT: Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier om Dramaturgi, af Peripeti, Afdeling for Dramaturgi. Kan bestilles på: Dette nummer af Peripeti handler udelukkende om dramaturgi. Der er både store tanker og konkrete eksempler på, hvad det vil sige at arbejde dramaturgisk. Fx skriver Mette Wolf Iversen, dramaturg på Betty Nansen Teatret, om En dramaturgs frie fald ud i forsøget på at beskrive, hvad hun egentlig laver Her kan du læse mere om uddannelsen til dramaturg samt dramaturgens arbejdsområder. 13

15 Medvirkende: Rundvisninger og Introduktioner Så vidt det er muligt tilbyder vi rundvisninger og introduktioner til forestillinger for større grupper. Er du og dine elever interesserede kontakt Mirjam Dyrgaard Hansen på tlf / Gå ind på tema/bettynansen og se vores undervisningstilbud. Her kan du blogge om aktuelle forestillinger samt læse nyheder fra Betty Nansen. Husk: Når du køber billetter til Betty Nansen Teatret: Reumert-ung billetter Er I minimum 4 unge under 25 år, der bestiller billetter sammen, koster jeres billet kun 60 kr. pr. person. Reumert-ung billetter bestiller du via Betty Nansen Teatrets billetkontor. Instruktion: Alexa Ther Dans / koreografi undervisning: Marlene Smith Scenografi: Mia Stensgaard Lys: Fabian Carvallo Lyd: Thomas Matyjasik Projekt koordinator / Praktikant: Sabina Elisabeth Zoega Seest Forestillingsleder: Lutva Demirovich Projektassistent: Merna Samir Youseff Spiller på Anneksscenen Edison, Edisonsvej 10, Frederiksberg C Spilleperiode: 17 april til 2 maj 2009 Spilletidspunkter: Uge 16 Torsdag 16. april kl. 19 PREMIERE Fredag 17 april kl.12. skole forestilling Lørdag 18 april kl.17 Uge 17 tirsdag 21 april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling Onsdag 22 april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling Fredag 24. april kl. 17:00 og 19:00 Lørdag 25 april kl. 17:00 (+ evt. 19:00) Uge 18 Tirsdag 28. april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling Onsdag 29. april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling Fredag 01. maj kl. 17:00 og 19:00 Lørdag 02. maj kl. 17:00 (+ evt. kl. 19:00) Billetter kan bestilles på Se for yderligere oplysninger. 14

16 Bilag: Spørgeskema Jeg føler mig tryg på en bytur: Ja Nej Jeg har oplevet vold i nattelivet: Ja Nej Jeg kender nogen, der har oplevet vold i nattelivet: Ja Nej Jeg bærer våben i byen: Ja Nej Jeg kender nogen, der bærer våben i byen: Ja Nej Kopiér gerne!

17 Premiere 16. april kl SPILLEDAGE Torsdag 16. april kl. 19 PREMIERE Fredag 17 april kl.12. skole forestilling Lørdag 18 april kl.17 tirsdag 21 april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling Onsdag 22 april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling Fredag 24. april kl. 17:00 og 19:00 Lørdag 25 april kl. 17:00 (+ evt. 19:00) Tirsdag 28. april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling Onsdag 29. april kl. 10:00 og 12:00 skole forestilling Fredag 01. maj kl. 17:00 og 19:00 Lørdag 02. maj kl. 17:00 (+ evt. kl. 19:00) Praktiske oplysninger VEJVISER Edison scenen: Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C Nærmeste metro station: Frederiksberg Station Buslinje: 15 eller 26 fra København H Forestillingen spiller på Betty Nansen Teatrets anneksscene Edison, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg Gratis entré! Billetterne kan bestilles på C:NTACT Integration og Uddannelse er støttet af: Vores undervisningsmateriale til forestillingen kan downloades på samt på undervisningsportalen EMU under Her kan du læse om alle vores aktiviteter, der målretter sig lærere og elever i folkeskolens ældste klasser samt gymnasiet og VUC.

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv 1:1 Teater - Byg en historie, og se den få liv Hvad er 1:1 TEATER? 1:1 Teater er et undervisnings- og teaterkoncept som sigter mod 5 hovedmål: - At fremme skriveglæden og lærelysten hos elever i folkeskolen.

Læs mere

Teaterworkshops 2012/2013

Teaterworkshops 2012/2013 Teaterworkshops 2012/2013 på Det Skrå Teater Det Skrå Teater er igen i år mere en glade for at kunne præsenterer årets teaterworkshop 2012/2013 i samarbejde med DATS (Landsforeningen for dramatisk virksomhed)

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder):

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder): Lærerintroduktion 1) Formål med forberedelsen Formålet med de 4 timers forberedelse til workshoppen er at få udviklet et storyboard (elevark 4), som udgangspunkt for udviklingen af elevernes Motion Comic.

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

PROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar

PROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar ONE-DAY FILM MAKER Lav jeres egen kortfilm på en dag Tirsdag den 10. januar Jeres egne fiktions- eller dokumetarfilm På workshoppen skal I lave film i grupper. Hver gruppe skal skrive, optage og klippe

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

BELLASUND AVIS. Byrådet MGP. Godt i gang med at lave et byvåben, læs mere i morgen.

BELLASUND AVIS. Byrådet MGP. Godt i gang med at lave et byvåben, læs mere i morgen. Store klager over bankens korte åbningstider, læs mere side 8 Onsdag 1. feb. 2012 BELLASUND AVIS Byrådet Godt i gang med at lave et byvåben, læs mere i morgen. MGP Vinderen af dette års MGP var Energy

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED

Læs mere

TEMA: SKÆNDERIET. Elevmateriale TEMA: SKÆNDERIET ELEVMATERIALE

TEMA: SKÆNDERIET. Elevmateriale TEMA: SKÆNDERIET ELEVMATERIALE TEMA: SKÆNDERIET Elevmateriale TIL FEST MED EKSKÆRESTEN Instruktioner til B I skal om lidt lave et lille rollespil, hvor I to og to skal spille et kærestepar. A er blevet inviteret til en fest, hvor A

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013

VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 Statens Scenekunstskole optager hvert år to studerende på hver af de fire teatertekniske uddannelser: Lysuddannelsen (se under center 2) Lyduddannelsen (se under center 2)

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling:

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling: 3. Handling: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se, hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget op ud fra

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

DET SOM INGEN VED UNDERVISNINGS- MATERIALE: FRA 5. 7. KLASSE. undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen.

DET SOM INGEN VED UNDERVISNINGS- MATERIALE: FRA 5. 7. KLASSE. undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen. Plakat: Marie Rosendahl Chemnitz UNDERVISNINGS- MATERIALE: FRA 5. 7. KLASSE 1 INTRODUKTION TIL LÆREREN Kære lærer, Dette undervisningsmateriale lægger op til aktiv stillingtagen til forestillingens temaer

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Urbanister. Ledervejledning

Urbanister. Ledervejledning Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Ledervejledning Formålet med dette mærke er, at pigerne lærer om og forstår begrebet urbanisering. Danmark, det danske samfund og pigernes

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8) Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen (kit, nummer 8) 1) En beskrivelse af idéen 2) Et storyboard 3) En 3D model 4) En film af hver gruppe 5) Et podie til hver gruppe Alle elementer vedrørende hver gruppe samlet

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i]

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Final Nat med kniv? Manuskript [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Dette er en tidslinje over filmen. Gennem manuskriptet vil vi sige, hvor vi er. Filmen

Læs mere

Afsluttende Kom/It projekt

Afsluttende Kom/It projekt Afsluttende Kom/It projekt Dokumenter indeholder: - Indledning - Formål - Problemformulering - Krav specifikation - Test specifikation - Spørgeskema undersøgelse Produkt: - Undervisningsmaterialet Tillæg:

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet 1 of 17 L Æ S E P L A N 2 of 17 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side 9 7. klasse side

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Fucking forelsket - af Nils J. A. Schou

Fucking forelsket - af Nils J. A. Schou Viborg, oktober 2008 Denne bog (og titel) deler vandene. Hvor nogle lærere finder sproget i bogen uegnet til undervisningsbrug, mener jeg, at Nils Schou fanger tidens tone blandt unge og fortæller med

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks Tak fordi du har valgt at se og arbejde med forestillingen Flygtning Transportable med dine elever. Vi håber du får stor glæde af både forestillingen og dette materiale. Kort om forestillingen I forsøget

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Rodt, / gult, gront / sprog O M Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2016 2017

VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2016 2017 VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2016 2017 Et tilbud til 7.-9. klasser på: Hendriksholm Skole, Rødovre Skole, Nyager Skole, Tinderhøj Skole og Islev Skole. Valgfag i Ungdomsskolen Alle, der går i 7.,

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Det var sjovt at være med, fordi vi hyggede os, og det var spændende, fordi der var rigtige professionelle med.

Det var sjovt at være med, fordi vi hyggede os, og det var spændende, fordi der var rigtige professionelle med. Hvad synes du om at være med i operaprojektet? Det har været sjovt, fordi vi fik lov til at arbejde med professionelle, og vi fik også nogle oplevelser for livet, og dirigenten og instruktøren var så søde.

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale

UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse Undervisningsmateriale : INDHOLDSFORTEGNELSE Ark 1) Om forestillingen... s. 3 Ark 2) Introduktion til underviseren... s. 4 Ark 3) At åbne for teateroplevelsen - En

Læs mere