Polar Portalens sæsonrapport 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Polar Portalens sæsonrapport 2014"

Transkript

1 Polar Portalens sæsonrapport 2014 År 2014 ligger over middel, når det gælder mængden af afsmeltning fra Indlandsisen siden Til gengæld kommer havisen styrket ud af De væsentlige overvågningsresultater i Arktis i 2014 er: Indlandsisen bidrog med ca. 1,2 mm havniveaustigning Lav refleksion af sollys afspejler øget afsmeltning fra Indlandsisen i 2014 Overflademassebalancen var lavere end normalt men ikke rekordlav Havisen kommer styrket ud af 2014 Ny varmerekord i juni i Vestgrønland Kun få større ændringer i gletsjerfronternes bevægelse Iskappen bidrog med ca. 1,2 mm havniveaustigning Satellitobservationer siden 2002 viser, at Grønlands iskappe ikke er i balance, og at massetabet fra kælving og overfladesmeltning overstiger tilvæksten fra snefald. Derfor har Grønlands indlandsis mistet masse med omtrent 250 Gt/år over det seneste årti. 1 Gt er 1 milliard ton og svarer til 1 kubikkilometer vand. Et massetab på 100 Gt svarer til en havstigning på 0,28 mm. Satellitmålinger i perioden viser således et gennemsnitligt massetab fra Indlandsisen, der svarer til en havstigning på ca. 0,7 mm årligt. I 2014 viser foreløbige beregninger (se Boks 2 på side 3) en afsmeltning, der svarer til en havstigning på hele 1,2 mm. År 2012 er dog stadig rekordår med et massetab svarende til en havstigning på 1,3 mm blev et år med større afsmeltning end normalt - dog mindre end det hidtil højeste niveau fra Ifølge vores refleksionsbaserede estimat mistede iskappen masse svarende til ca. 1,7 mm havniveau i den mest solfyldte periode fra maj til september Dette er omtrent 50% mere end gennemsnittet for årene og kun godt 5% mindre end massetabet i rekordåret Disse massetab placerer år 2014 på en tredjeplads, når det gælder afsmeltningen siden Andenpladsen har Når man modregner det gennemsnitlige massebidrag fra vinterperioden oktober-marts på 0,4 mm, estimeres det, at Grønlands indlandsis i 2014 bidrog med ca. 1,2 mm havniveaustigning over hele sæsonen. Boks 1: Nye og mere præcise estimater Tallene for Indlandsisens totalmassebalance i denne sæsonrapport kan ikke direkte sammenlignes med tallene fra sidste års rapport. I 2014 er estimatet af havniveaustigningerne større som følge af en tidligere fejl i totalberegningen. Der er desuden foretaget en modifikation af tallene, fordi disse nu baseres på perioden maj-september og ikke april-september. Den årlige smeltesæson er normalt på sit højeste i juli eller begyndelsen af august, og 1

2 2014 var der desuden en uge med meget kraftig afsmeltning, og det kan have forstærket den samlede lave albedo i denne periode. Desuden var 2014 et år med relativt lidt nedbør på Indlandsisen, og gammel sne er mørkere end ny sne. Figur 1: Samlet opgørelse af den akkumulerede ændring af ismængden henover året. Ændringen er opgjort som km 3 vand, og det er beregnet, hvor meget dette vand bidrager til det globale havniveau (målt i mm). Den lyse blå linje viser den hidtil lavest estimerede smeltesæson siden Metode 1 er baseret på satellitmåling af ændringen af tyngdekraften fra Indlandsisen. Metode 2 er baseret på en statistisk sammenhæng mellem refleksion af sollyset fra Indlandsisen og bidraget til stigning i havniveauet. Albedoen i 2014 er således den næstlaveste siden år De lave albedoværdier var mest udtalt i august måned, og især højt oppe på iskappen, hvor værdierne var lavere, end noget man tidligere har registreret. Den usædvanligt lave albedo højt oppe på isen resulterer i øget smeltning, men bidrager ikke nødvendigvis til havniveaustigning idet smeltevandet kan genfryse nede i sneen i stedet for at løbe af. Det betyder det beregnede bidrag til havniveaustigning baseret på refleksion af sollys kan være let overvurderet i Lav refleksion af sollys afspejler øget afsmeltning fra Indlandsisen i 2014 Den øgede afsmeltning kan skyldes, at sneen på Grønland bliver mindre og mindre hvid. Det har konsekvenser for, hvor meget sneen smelter, fordi mørkere sne opsuger mere energi fra solen. Det kalder man også albedoeffekten. I det seneste årti har forskerne på De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmarks og Grønlands (GEUS) registreret et generelt fald i Indlandsisens albedo, hvor 2014 indtil videre er det næst-mørkeste år kun overgået af Afsmeltningen af Indlandsisen er øget tilsvarende. Allerede i maj blev der målt en lav albedo, og det passer med, at man har set en tidligere afsmeltning af snedækket, således at den mørke jord i store områder er blevet blottet. Det menes, at jord og støv er blæst op på iskappen og har gjort den endnu mørkere, hvilket igen har bidraget til en lavere albedo. I slutningen af august 2 Figur 2: Kortet viser albedoanomalien målt i perioden august, hvor der var høje temperaturer og høj solindstråling. Man kan altså se, hvor isen har reflekteret mere eller mindre sollys end normalt.

3 Boks 2: Indlandsisens totalmassebalance måles via satellitoptagelser af både albedo og tyngdekraft Ændringerne i Indlandsisens samlede masse bliver opgjort ved to forskellige metoder. Den ene metode bygger på en måling med GRACEsatellitten af ændringen af tyngdekraften fra Indlandsisen, som bliver mindre, når der forsvinder is. Men det tager op til 2-3 måneder at bearbejde disse data, og GRACE-data var utilgængelige i perioder af 2014 pga. strømproblemer i satellitten. Derfor har forskere fra GEUS udviklet en supplerende metode, som er hurtig men ikke helt lige så præcis som tyngdekraftmålingen. Denne metode går ud på at måle albedoeffekten, altså refleksionen af sollys fra iskappen. Der er nemlig fundet en statistisk sammenhæng mellem albedoeffekten og tyngden af iskappen. På den måde kan der gives en hurtig, men foreløbig, vurdering af iskappens massetab, mens de mere præcise data bliver bearbejdet. Overflademassebalancen var lavere end normalt men ikke rekordlav Overflademassebalancen handler om den isolerede tilvækst og afsmeltning af Indlandsisens overflade. Her medregner man ikke dét, der tabes, når gletsjere kælver isbjerge og smelter i mødet med varmt havvand. Siden midten af 1990-erne har overflademassebalancen været faldende. Der foretages både egentlige målinger og simuleringer for at overvåge overflademassebalancen. Under PROMICE-projektet på GEUS og DTU (Programme for Monitoring of the Greenland Ice Sheet) måles afsmeltningen direkte. Målingerne viser, at 2014 ikke har været et år med rekordafsmeltning. Men temperaturerne og afsmeltning har dog været væsentlig højere end sidste år men lavere end i rekordårene 2010 og Afsmeltningen i 2014 for Sydog Sydvest-grønland ligger mellem 3,5 og 6 m, mens isafsmeltningen ved de nordligere statio- Figur 3: Kortet viser den akkumulerede overflademassebalanceanomali fra 1. september 2013 til 31. august De blå områder viser således, hvor der er akkumuleret mere masse end normalt sammenlignet med perioden , og de røde viser, hvor der er akkumuleret mindre end normalt. Kurven viser den samlede akkumulerede overflademasse. Den blå kurve viser sæsonen , og det ses, at sæsonen placerer sig langt nede i det grå normalområde, men ikke udenfor som år ner lavere end 500 m ligger mellem 1,7 og 3,1 m. Afsmeltningen for højere liggende stationer ligger fra 0,0 til 3,2 m mod syd og fra 0,0 til 1,9 m for de nordligere stationer. Tallene stammer fra PROMICE vejrstationerne. 3

4 DMI foretager desuden daglige simuleringer af, hvor meget is eller vand Indlandsisen afgiver eller ophober. Ud fra disse simuleringer kan man få et samlet mål for, hvordan overflademassebalancen udvikler sig. Ifølge DMI s opgørelser begyndte smeltesæsonen på Grønlands indlandsis år 2014 d. 19. maj. Det er hverken tidligt eller sent. Afsmeltningen i perioden maj til august 2014 var på 265 Gt, og det er ikke så højt som niveauet i 2012 på 415 Gt. Men det repræsenterer alligevel et tab af is, som giver et mærkbart bidrag til havniveaustigninger fra iskappen. Samlet set, over året fra september 2013 til august 2014, er der tilført 275 Gt til Indlandsisen gennem overfladen (snefald minus afsmeltning). Dette er noget lavere end normalen på ca. 400 Gt for perioden , men ikke så lavt som i 2012-sæsonen, hvor isens overflade kun modtog 127 Gt netto. En høj akkumulation af masse især i Sydøstgrønland opvejer i nogen grad et stort massetab. Denne tilførsel af masse er ikke stor nok til at modsvare tabet fra kælving, og Indlandsisen mister altså totalt set masse som rapporteret ovenfor. Vindene og luftens temperatur har betydning for, hvor meget det smelter fra isens overflade, og den store afsmeltning hænger sammen med udsvingene i Grønlands særlige sæsonmæssige vejrmønstre. De påvirkes af den Nordatlantiske Oscillation (NAO), som er et regionalt mønster af høj- og lavtrykssystemer. Det medfører, at Grønland skiftevis er domineret af kold luft fra nord (den positive fase) eller varm luft fra syd (den negative fase) var dette NAO-indeks i sin negative fase i store dele af året, og det gav varmere luft og klar himmel. I 2014 har der derimod kun været en svag tendens til, at NAO-indekset har været i den negative fase. Det kommer til udtryk i afsmeltningen 2014, der ligger over det gennemsnitlige niveau men ikke så højt som i Figur 4: De to vejrkort illustrerer den vippe-effekt, der eksisterer mellem Grønland og Skandinavien. Når Skandinavien har varmt vejr, er det typisk koldt I Grønland og omvendt. Temperaturanomali- og vindkortet fra perioden august viser, at temperaturerne var højere end normalt i Skandinavien og lavere end normalt i Grønland sammenlignet med perioden Og kortet fra august viser, at Skandinavien fik køligere og Grønland varmere vejr sammenlignet med perioden efter det markante omslag, der var i august, på grund af vinde fra syd, der bragte varm luft nordpå.

5 Boks 3: Ny motor i beregningsmodellen af overflade-massebalancen I beregningsmodellen af overflademassebalancen er der foretaget en videreudvikling af den underliggende motor i programmet. De tal, der optræder i sæsonrapporten for 2013, er baseret på den tidligere udgave. Derfor er der nogle uoverensstemmelser mellem tallene i sæsonrapporten fra 2013, og de tal der nu optræder på det aktuelle site. Året 2013 fremtræder således som et relativt ekstremt år i sæsonrapporten for Men den nye og mere præcise model viser, at år 2013 var mere gennemsnitligt. Alle tal og kurver vist på polarportalen er nu udregnet med den nye model. Havisen kommer styrket ud af 2014 Når man skal vurdere havisens tilstand, må man både se på tykkelse og udbredelse. Havisen i Arktis kommer styrket ud af 2014, selv om en varm vinter i bremsede dannelsen af ny havis med en temperatur, der hele vinteren lå 5 C over normalen. Det samlede resultat var en havis, der både har en større udbredelse og tykkelse end i Årets isudbredelse i Arktis toppede d. 21. marts på 14,9 millioner km 2. Det var på samme niveau som i 2010, 2012 og 2013, men omtrent 0,5 millioner km 2 større end udbredelsen i Årets top ligger dog stadig ca. 1 million km 2 lavere end normalen for havisens udbredelse baseret på satellitdata fra 1979 til Opfrysningen af havisen i efteråret 2013 begyndte ellers tidligere end normalt i efteråret. Men de høje vintertemperaturer betød en langsommere udvikling og en afdæmpet opfrysningsrate især i slutningen af vinteren. Middeludbredelsen af havisen for september måned 2014, ved udgangen af smeltesæsonen, var på 6,3 mio. km 2, det vil sige kun 0,1 mio. km 2 større end på samme tidspunkt i 2013 og hele 2,2 mio. km 2 større end i 2012, hvor havisens udbredelse var helt nede på 4,1 mio. km 2. Til sammenligning er hele Danmarks areal omkring 0,043 mio. km 2. På trods af en lavere opfrysning af havisen i vinteren var havisen i Arktis 30-40% tykkere ultimo september end på samme tidspunkt de seneste fire år. Det har gjort isen mere robust. Havisen i Arktis er nu på niveau med den gennemsnitlige tykkelse for 10 år siden. Men der er stadig langt op til den tykkelse, isen havde for 20 eller 30 år siden. Ikke desto mindre er isens øgede tykkelse meget afgørende. Isens tykkelse er nemlig et udtryk for, hvor godt Arktis' hvide dække er rustet til at stå imod storme og de meget varme somre, som kommer med års mellemrum. Havisens smeltesæson i det centrale Arktis startede i 2014 d. 17. juni, hvilket var en uge senere end normalen og hele to uger senere end i år 2012, hvor havisen svandt til det mindste areal, der er målt. Når man vurderer de seneste 35 års satellitmålinger af havisen, kan man se en klar sammenhæng mellem startdatoen for smeltesæsonen i juni og arealet af årets mindste isudbredelse i september. For når smeltningen først er startet, så accelerer den sig selv. Det hænger sammen med, at frossen sne reflekterer mere sollys og dermed mere energi, end sne der smelter. Ny grønlandsk varmerekord i juni Figur 5: Daglige værdier for det totale havisareal på den nordlige halvkugle. Den sorte kurve er Vestgrønland oplevede en varm sommer i 2014, og juni-august var den varmeste nogensinde målt i Kangerlussuaq. Den 15. juni 5

6 blev der målt en temperatur på 23,3 C i Kangerlussuaq. Dette er ny rekord for daglig maksimumtemperatur i juni, 0,2 C højere end tidligere målt. Kun få større ændringer i gletsjerfronternes bevægelse Variationerne i de fleste af de 20 største udløbsgletsjere har i det store og hele fulgt den sædvanlige sæsoncyklus med vækst i løbet af vinteren og tilbagetrækning i løbet af sommeren. Og der har ikke været dramatiske kælvinger i løbet af afsmeltningssæsonen 2014, som det fx var tilfældet ved Petermanngletsjeren i 2010 og Men for nogle af gletsjerne har der været større naturlige udsving. med at øge sin fremrykning i 2014 og nåede en mere fremskudt position end i år Den resterende del af Ryder-gletsjeren tabte dog et 1,2 x 3 km stort isbjerg. Det betyder, at den nu er 3 km bag fronten i år 2000, og der er udsigt til, at den mister endnu et stort isbjerg. I Østgrønland var sommertilbagetrækningen ved Kangerlussuaq-gletsjeren og Helheimgletsjeren henholdsvis 2,5 km og 4,0 km, hvilket er henholdsvis 2,1 km og 1,5 km mere end i Zachariae-gletsjeren er den af de 20 største gletsjere, der har ændret sig mest i smeltesæsonen Allerede I april var flere km 2 knækket af fronten, som dog delvist blev bygget op igen af gletsjerflow inde fra Indlandsisen. Men mellem juli og august blev yderligere omkring 20 km 2 af gletsjerens front omdannet til flydende isbjerge. Det gik især ud over den centrale og nordlige del af gletsjeren, som mistede 4 km mellem juni og september. Selv om der ikke skete større ændringer i fronten på 79N gletsjeren, var der både flere og større smeltevandssøer på gletsjeroverfladen i midten af august sammenlignet med samme periode i Ved Nunatakassaap Sermia i Sydvestgrønland ændrede gletsjerfronten sig i den sydlige del markant i 2014 og sig adskillige hundrede meter tilbage sammen-lignet med Nogle gletsjere er også vokset. Efter de store kælvinger fra Petermann-gletsjeren i 2010 og 2012 har der ikke været yderligere voldsomme begivenheder i 2013 og Det betyder, at gletsjeren har været i stand til at vokse med omkring 2 km i løbet af 2013 og Et område af Ryder-gletsjeren fortsatte også 6

7 Addendum januar 2015: En overraskelse i Indlandsisens opførsel sommeren 2013 I 2013 viste ændringen i massen af Grønlands indlandsis, som målt af Gravity Recovery and Climate Experiment (GRACE) satellitterne, en meget anderledes opførsel i forhold til, hvad vi har set siden satellitternes opsendelse i Til at begynde med troede man, at det skyldtes fejl i data fra de efterhånden gamle satellitter. Det stod ikke klart før sidst i 2014, at den unormale opførsel sandsynligvis er reel. Data viser, at mellem juni 2013 og juni 2014 mistede Grønland meget lidt is. Sammenlignet med et gennemsnitligt årligt massetab på mere end 250 gigaton over de foregående 10 år, er dette ganske opsigtsvækkende. Det er muligvis en konsekvens af den ekstreme afsmeltning i 2012, der er en den største i rækken. GRACE-satellitterne leverer månedlige målinger af masseændringen af Grønlands indlandsis og de omkringliggende gletsjere, og dermed også af Grønlands bidrag til havniveau. Udfald i data fra satellitterne er dog begyndt at forekomme hyppigere de senere år, og desuden tager det typisk nogle måneder at efterbehandle data. Derfor har Polar Portal benyttet en tilsyneladende stærk statistisk sammenhæng mellem isoverfladens reflektivitet (tilgængelig næsten real-time fra MODIS-sensoren på NASA TERRA-satellitten) og ændringer i ismassen fra GRACE til a) at udfylde huller i GRACE data og b) at estimere Grønlands istab i næsten real-time. Sammenhængen, der blev brugt til at lave disse real-time-estimater baseret på reflektivitet, brød sammen i 2013 og gav et for stort massetab anført i Polar Portalens sæsonrapport. Polar Portal-forskerne er nu optaget af at undersøge de fysiske processer, der ligger til grund for Grønlands overraskende neutrale massebalance i sommeren I mellemtiden opdateres der ikke med yderligere reflektivitetsbaserede estimater af masseændringen. For mere information se polarportal.dk eller kontakt 7

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Polar Portalens Sæsonrapport 2015

Polar Portalens Sæsonrapport 2015 Polar Portalens Sæsonrapport 2015 Indlandsisen kom i 2015 ud med en større overfladeafsmeltning end normalt, på trods af at forsommeren var kold og snerig, og at smeltesæson startede sent. Sommeren i Grønland

Læs mere

Polar Portalens Sæsonrapport 2016

Polar Portalens Sæsonrapport 2016 Polar Portalens Sæsonrapport 2016 Mindre is både til lands og til vands Årets rapport er den fjerde siden Polarportalen blev lanceret, og vi har valgt at indlede med at se lidt på tendenserne i de forandringer,

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi boo Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Side 1 af 5 Ekstreme temperaturer og vejrbegivenheder overrasker klimaforskerne. Forskerne er overraskede over de voldsomme temperaturstigninger i år, siger FN-organisationen World Meterological Organization

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Konjunkturnyt februar 013 Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Omsætningen når nyt toppunkt 1. Omsætning af energiteknologi Figur 1 viser de danske virksomheders samlede omsætning af

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Den grønlandske flom, juli 2012

Den grønlandske flom, juli 2012 Den grønlandske flom, juli 2012 Af Sebastian H. Mernild, Jeppe K. Malmros, Jesper Eriksen og Leif Rasmussen»Min familie og jeg var på tur til isfronten, og lige som vi runder det sidste forbjerg og kan

Læs mere

Prisen for klimasikring

Prisen for klimasikring Prisen for klimasikring Politikerseminar om klimatilpasning i kommunerne 27. April 2017 Jarl Krausing International chef Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk NASA, 2017 Næst-varmeste

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Grønlands Indlandsis i et Skiftende Klima

Grønlands Indlandsis i et Skiftende Klima Grønlands Indlandsis i et Skiftende Klima Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis (SWIPA) 2009 Et Sammendrag AMAP IASC IASSA IPY WCRP-CliC ISBN: 978-82-7971-054-7 Arctic Monitoring and Assessment Programme

Læs mere

Foreløbige ulykkestal april 2016

Foreløbige ulykkestal april 2016 Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Konkursanalyse Rekordmange konkurser i 2016

Konkursanalyse Rekordmange konkurser i 2016 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Rekordmange

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Citation (APA): Linden-Vørnle, M. (2010). Det iskolde overblik. Aktuel Naturvidenskab, (2), 6-9.

Citation (APA): Linden-Vørnle, M. (2010). Det iskolde overblik. Aktuel Naturvidenskab, (2), 6-9. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2016 Det iskolde overblik Linden-Vørnle, Michael Published in: Aktuel Naturvidenskab Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Af Michael Stoltze & John Cappelen

Af Michael Stoltze & John Cappelen VEJRET 2007 Mange vil sikkert huske tilbage på 2007 som året med en rigtig elendig og regnvåd sommer der efterfulgte en grå og rekordvåd vinter hvor det bare ikke var til at planlægge ture ud i det grønne

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? NOAHs Forlag

Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? NOAHs Forlag Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? De fleste mennesker er begyndt at få en fornemmelse af, at klimaet er ved at ændre sig. Vi tænker normalt ikke så meget over det, fordi klimaændringerne

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Foreløbige ulykkestal august 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016 Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Overvægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste

Overvægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste Forårsfornemmelser hos små og mellemstore virksomheder Efter et kvartal, hvor humøret hos de små og mellemstore virksomheder var i frit fald, begynder forårsoptimismen så småt at spire ude hos landets

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

STØTTE TIL FORSVARETS UDBUD AF FACILITY MANAGEMENT: NY BASELINE OG POTENTIALEANALYSE OG SAMMENLIGNING AF BUD FORSVARET, VEST

STØTTE TIL FORSVARETS UDBUD AF FACILITY MANAGEMENT: NY BASELINE OG POTENTIALEANALYSE OG SAMMENLIGNING AF BUD FORSVARET, VEST Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt (01) STØTTE TIL FORSVARETS UDBUD AF FACILITY MANAGEMENT: NY BASELINE OG POTENTIALEANALYSE OG SAMMENLIGNING AF BUD FORSVARET,

Læs mere

Foreløbige ulykkestal december 2015

Foreløbige ulykkestal december 2015 Dato 26. januar 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-12 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal december 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Regionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013

Regionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013 alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 4 2016 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken

Læs mere

Havis leksikon 1. Drivis. 1.1 Havis

Havis leksikon 1. Drivis. 1.1 Havis Havis leksikon 1. Drivis Drivisbegrebet dækker enhver form for is, der flyder i vandet og endda også is, der er stødt på grund eller strandet. Drivis kan underinddeles i følgende kategorier: 1.1 Havis

Læs mere

Drilske kulderekorder

Drilske kulderekorder 8 KLIMATLGI Drilske kulderekorder Den offi cielle kulderekord på Jorden er -89,2 grader målt i det antarktiske højland i 1983. Men er det i virkeligheden kulderekorden? g hvorfor er det svært at måle den

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere