NOTAT fra pædagogisk dag nr. 3

Transkript

1 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 3 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (21 i alt) fra Ikast Idrætshøjskole og Silkeborg Højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt en sammenskrivning af de forskellige diskussioner og gruppeøvelsers vigtigste pointer. Er jeres højskole en pædagogisk institution? I den første plenumdiskussion blev det diskuteret i hvor høj grad højskolen er en pædagogisk institution og hvor bredt denne pædagogik i så fald rækker ud/ind i elevernes højskoleliv. Der blev argumenteret for højskolen som en pædagogisk institution med henvisning til at personalet/højskolen har et mål om at rykke eleverne. Der er et mål om at eleverne gennemgår en dannelsesproces (også selvom det er voksne mennesker), og dermed bliver højskolen som ramme en pædagogisk institution. Der blev argumenteret for at højskolen er pædagogisk hele tiden, også uden for undervisningen. Der er opsat rammer og intentioner med samværet, lige fra hvordan man indtager måltider sammen, til rammer for elevernes samvær uden personalets tilstedeværelse. Det blev fremhævet at alt personale og eleverne er med til at skabe pædagogikken gennem det forpligtende fællesskab der ligger i at dele hverdag og bo sammen. Noter fra 1. plenumdiskussion: Er jeres højskole en pædagogisk institution? Selvfølgelig er det en pædagogisk institution. Vi mangler den særlige målgruppe. Det er en særlig målgruppe som faktisk bor på højskolen. Så vi skal både være undervisere og venner og kunne sætte en linje. Der er en særlig højskolepædagogik der må træde ind fordi vi skal være begge dele. Men institution er et grimt ord. Det at vi har med voksne mennesker at gøre - gør det ikke at det ikke er en pædagogisk opgave? Vi vil jo stadig flytte dem. Vi vil gerne lave en dannelsesproces med dem, selvom de er voksne. Det gør det pædagogisk. Vi går aktivt ind og skaber nogle rammer med et formål om at eleverne reflekterer og flytter sig, dannes, bevæger sig. Vi har en intention og vi udøver pædagogik for at nå den intention. Vi er en pædagogisk institution hele tiden. Når vi har en målsætning om at rykke dem, så tilrettelægger vi hele tiden situationer hvor det kan ske. Det er ligegyldigt om det er undervisning eller i samvær. Det kan også være i det generelle møde når undervisningen er slut. Den tid der er samvær. Men tænker man pædagogisk metode ind hele tiden, bliver det måske lidt kunstigt - hvis alt skal iscenesættes. Det er ikke alt samvær der er iscenesat. Man mødes også mere tilfældigt hvor jeg ikke har et klart planlagt mål. I virkeligheden er det jo ikke ligegyldige rammer - heller ikke for samværet. Vi har sat nogle rammer for samværet - også elevernes. Vores pædagogik spiller også ind når vi ikke er til stede. Ja, vi har en beslutning om hvordan man spiser aftensmad. Vi har sat en ramme. Det er pædagogisk fordi vi har et bestemt mål og en bestemt ide med det. Der er et bestemt indhold. Det handler ikke bare om at putte mad i hovedet. Man kan godt brede det endnu mere ud - bare det man kommer indenfor højskolemurene bliver man en del af kulturen og der forventes noget bestemt af en. Man vil skille sig ud hvis man opfører sig anderledes. Det kommer løbende. I starten er de kritiske og udfordrer det, men efterhånden sker det. Så vil de gerne have det. Vi er en pædagogisk institution fordi - det er hele vores berettigelse. Vi har en form for ide med at være her. Vi tror på at der er en mening med at vi har højskolerne. Vi udfylder en bestemt Side 1 af 23

2 rolle. Alle medvirker til at det er en pædagogisk institution. Fra praktisk personale til lærere og forstandere. Det gør alle der er her - også eleverne. Vi er alle sammen med til at skabe et forum hvor der er en pædagogisk retning. Også eleverne imellem. Når man bor og lever sammen på en kostskole ligger der i praksis et ansvar for andre. Der vil opstå nogle måder at gøre tingene på. Det er vi som lærere med til at sætte rammerne for, men det er jo eleverne der skal løfte det. Det er dem der gør det i det daglige. Jeg mener nogle gange at vi fejler - i forhold til at holde den gode stemning. Jeg synes at vi hopper for nemt om at vi er en institution. En institution er et sted hvor man uhindret kan skifte ud - det kan man ikke i en familie. Er der f.eks. en musiklærer der stopper kan vi relativt nemt skifte vedkommende ud. Det kan man altså ikke i en familie. Forståelsen af hvad en højskole er som en institution og som et hjem - det bryder vi lidt med. I højskolens historie har der været en brydning mellem højskolen som hjem og som institution. Det findes fortsat i den daglige praksis - vi mødes som familie nogen gange. Det er højskole for menneskets skyld - det kan vi. Men andre steder skal vi også være til i forhold til samfundet og så er vi en institution. Afledt af oplæggene om almen pædagogik og livsoplysning, fremkom følgende centrale kommentarer i forhold til livsoplysning og den munterhed Grundtvig argumenterer for ligger i livsoplysningen: Det med livsoplysning er lige præcis det der er hovedet på sømmet. Hvis dit stof skal ramme eleverne og det der sker i verden er man jo nød til at forberede sig. Det er det der er på spil lige nu i forhold til folkeskolen. Hvis man kun vil lære dem færdigheder, kan læreren godt forberede sig mindre og mindre og mindre - men vil vi en folkeskole der også laver livsoplysning skal læreren nødvendigvis hele tiden udvikle og tilpasse sit stof - i forhold til verden og i forhold til eleverne. I forhold til munterheden mener jeg at Grundtvig tog fejl. Det må da gerne være muntert, men skal vi lave livsoplysning for hele livet, må man også have det ikke-muntre med. Højskolen har et problem hvis det slår sig på at det er et muntert sted at være - vi skal ikke være et tivoli. Det er for banalt. Interesseret og engageret passer på alt det vi skal lave. Det er fint. Jeg tror at munterheden er en forudsætning for at noget kan få betydning for en. Det betyder ikke at det skal være lårklaskende, men det skal åbne hjertet op. Sådan tror jeg at Grundtvig har forstået det. Også det alvorlige kan få betydning. Der skal være en overskudsdimension. En vittighed er udtryk for et overskud - overskud til at se livet fra en anden vinkel. Det at skabe den energi blandt eleverne er en forudsætning for at vi kan lave højskole. Hvad er højskolepædagogik? I forbindelse med statementøvelsen fortsatte flere grupper diskussionen af højskolepædagogikkens omfang og hvordan og hvornår eleverne møder den. En fremhævede rundvisningerne som en central aktivitet. Her møder eleverne første gang den enkelte højskoles praksis, og flere gav udtryk for at de elever der har deltaget i en rundvisning forud for et højskoleophold, kender den enkelte højskoles pædagogik på en anden måde end de elever der ikke har fået en rundvisning inden højskoleopholdet. Rundvisningen fungerer som en form for introduktion til højskolens pædagogik. I gruppearbejdet blev der argumenteret for at højskolens vigtigste opgave er at give eleverne mulighed for at mestre noget og for at mestre et fællesskab. Denne mulighed opstår gennem det særlige og trygge Side 2 af 23

3 fællesskab, som skolen tilbyder rammer for. De særlige rammer for fællesskabet blev i flere grupper fremhævet som den særlige højskolepædagogik. Statements fra øvelse Højskolepædagogik er menneskeligværdighed Højskolepædagogik er det autentiske møde mellem elevens behov og erfaringer og lærerens faglighed og personlighed. Højskolepædagogik er en pædagogisk ramme der skaber fællesskab, samspil og udvikling og hvor indhold og metode er ét Højskolepædagogik er at skabe rammen for et møde, hvor den enkelte ved at blive udsat for noget andet og nogle andre end sig selv, får mulighed for at blive sig selv. Højskolepædagogik er det engagerede møde! Som optakt til den anden plenumdiskussion blev der samlet op på statementøvelsen, og samtidigt pointeret at mødet er centralt i de fleste af gruppernes statements. Der blev også i den efterfølgende diskussion lagt vægt på at mødet mellem mennesker er centralt. Det blev understreget at det ikke kun handler om at mødes. Dels blev der argumenteret for vigtigheden af at mødes om noget 3., og for at mødet er et engageret møde. Ellers opfylder mødet ikke højskolens mål om at ville udvikle den enkelte og om at man vil noget med den anden. Pointen om rundvisningerne som en central aktivitet i forhold til højskolepædagogikken blev igen fremhævet her. For at de kommende elever møder højskolepædagogikken må de møde nogen i højskolen på deres rundvisning. Det blev diskuteret hvorvidt højskolelærerens praksis er en personlig performance eller om den udspiller sig gennem forskellige roller. Flere understregede at de bruger sig selv som menneske, og at det er eleverne der tillægger dem, eller ser dem som, forskellige roller, afhængigt af de forskellige steder på skolen og de forskellige situationer de mødes i. Eleverne har nogle bestemte forventninger til den højskoleansatte afhængig af hvor og om hvad man mødes. Disse forventninger opstår i løbet af højskoleopholdet og der blev argumenteret for at den enkelte lærers faglighed spiller en stor rolle i forhold til disse forventninger. Noter fra 2. plenumdiskussion: Hvad er højskolepædagogik? Vi lagde vægt på mødet fordi vi diskuterede om man kunne lave højskole som fjernundervisning. Det kan man ikke. Det er i mødet vi laver højskole lærere og elever. Det bliver svært at lave livsoplysning hvis man ikke mødes. I mødet er der også en åbenhed. Man kan godt om kærlighed, men man kan kun mørke det på sin egen krop gennem mødet. Det du gør på universitetet forelæsningen er ikke et møde. På højskolen finder der et møde sted. Vi kan ikke have større hold på undervisningen der skal være et menneskeligt møde til. Vi har ikke en fælles skala vi skal vurdere vores elever ud fra som i folkeskolen. Der er ikke nogen karakterskala Når man åbner døren ind til højskolen skal du vide at den vil dig noget. Hvis man gik ind på vores højskole og ikke mødte nogen, ville de ikke have været på højskolen. Hvis der ikke var andre inde i højskolen som man kunne møde, ville det ikke være højskolen. Side 3 af 23

4 Ellers ville man jo ikke vide hvad højskolen vil os. Tidsperspektivet spiller ind på mødet. VI slipper ikke af med hinanden man er nød til at holde de andre ud. Der hvor grænserne overskrider hinanden kan man ikke bare smutte. Det er et møde i alle aspekter. Der er tidsperspektivet og døgnperspektivet centralt. DU er nød til at være med på alle områderne. venskab som gæstfrihed, som at følges på vejen og som selverkendelse der hvor man sliber hinanden af lærer vi. Det er det møde der bliver så centralt. Det er ofte venskab og fællesskab der bliver husket fra højskolen. Man skal ville dem noget og mødes om noget det er der vi rykker dem. Det elementære er vel at vi skal mødes om noget tredje. Hvis ikke der er noget at mødes om deler vi bare hinandens uvidenhed. Hvis ikke vi har noget at dele med hinanden, så bliver det ikke rigtigt til noget. Da vi startede diskussionen startede vi med rundvisningen. Der er jo ikke noget ved at tale højskolen op hvis ikke der er nogen på højskolen. De skal møde nogen på højskolen for at forstå hvad højskolen er. Hvis ikke der er nogen tilstede kan vi ikke vise hvad højskole er for noget. Højskole er ansigt til ansigt Jeg tror engagement er noget man kan lære. Det handler om mestringsfølelse. Hvis man føler man kan mestre noget bliver man også mere tilbøjelig til at deltage. Det er en proces. Det er en kultur på højskolen hvor der er plads til at præge den virkelighed man er i. Det er noget vi kan sætte rammer for. Vi har skrevet det engagerede møde. Det er ikke nok bare at mødes. Hvis ikke eleverne kom med det udgangspunkt er det svært at lave højskole. VI oplever nogen gange at internationale elever eller folk med en anden etnisk baggrund kommer med nogle andre forventninger - Så er det svært at lave højskole når de ikke har nogen ide om hvad højskole handler om. DR er også god højskole det at der er public service er også god højskole. Det handler om at have et engagement i hinanden. Når jeg hører om det engagerede møde tænker jeg at det handler om at ville noget med hinanden. Man kan jo også mødes engageret om noget andet mødet må ikke løbe af sted uden noget tredje. Hvis det tredje er underordnet, så handler det jo om formen vi mødes på. Der ligger en naturlig orden i - hvis ikke det giver mening at vi underviser med vores fag Hvis ikke det længere giver mening eller kan lade sig gøre, så må vi stille og roligt lukke forretningen. Der er jo også plads til at lukke højskolerne, hvis ikke de udfylder deres oprindelige bestemmelse. Vi kan ikke have en a-historisk højskole vores fag skal bidrage til noget mere, og samtidig give mening i den tid vi har dem. Jeg tænker at, i min underviserrolle spiller min kostskolerolle også ind. De to roller kan ikke skilles ad. det handler om definition af rollerne det vigtige er at man kan tage den rigtige kasket på. Jeg har svært ved at skille rollerne ad. Først og fremmest er jeg menneske og jeg er sammen med eleverne som mig selv. Eleverne ser mig måske som forskellige roller. Jeg er bare Peter, men eleverne ser mig som lærer mm. Mit udgangspunkt er at det er mig selv jeg kommer med. Jeg anser mig selv som højskolelærer og så kan jeg udføre nogle ting der minder om noget andet. I starten af et ophold skal eleverne lære at finde ud af hvad de kan forvente af mig når de møder mig forskellige steder på skolen og i forskellige situationer. Det er situationen der afkræver forskellige roller. Nogle gange er forventningerne ikke helt afklarede. Når vi mødes med eleverne i arbejdsgrupper er der en meget løs struktur der kan det nogen gange være svært at finde ud af hvilken rolle jeg har skal jeg f.eks. styre en dagsorden eller ej? Nogle møder kræver at vi afklarer hvem der har hvilken rolle. Jeg kan aldrig se mig selv som privat person når jeg er på højskolen. Jeg vil aldrig kunne bo på højskolen. Når jeg er på matriklen er jeg højskolelærer. Når jeg møder eleverne efter et Side 4 af 23

5 højskoleophold kan jeg møde dem som privatperson. Når de ikke længere er en del af institutionen kan jeg møde dem som privat person. Jeg er altid underviser når jeg er på skolen. Man kan ikke lægge sin faglighed. Eleverne forventer noget bestemt af mig de ser mig som politiklæreren, også når jeg møder dem i dagligstuen. Når vi præsenterer os for et nyt elevhold siger vi vores navn og så det fag vi underviser i. Første gang vi møder dem møder vi dem med vores faglighed. Det kunne være sjovt at sige noget andet til det næste elevhold. Vi kan prøve at præsentere os som højskolelærere og se hvad der så sker. Det vil de sku ikke finde sig i! Nej! Det er bare så svært at skille ad, det er jo en del af vores identitet. De kommer til os efter det vi er engagerede i. De har spørgsmål til det man er engageret i. Hos os synes jeg det er vigtigt at det er menneskerne der møder eleverne. De er her selvfølgelig også på grund af noget fagligt. Det er vigtigt at vi møder dem med den brede vifte det hele menneske. Så vidt muligt ansætter vi gode højskolelærere og så kan de også noget fagligt. Det interessante er at vi er meget forskellige og derfor kommer eleverne til os med noget forskelligt. Jeg forsøger ikke at tænke over hvordan jeg møder eleverne. Når de har nogle specifikke spørgsmål søger eleverne selvfølgelig faglæreren som er specialist. Jeg er ikke bevidst om hvilken rolle jeg møder eleverne med. Det sker bare. Jeg er uddannet mentor der er rollen beskrevet. Jeg skal møde dem på en bestemt måde. Og det er måske farligt at vi får for mange af de elever. Det er vigtigt at mentoren kan være tydelig hvornår man er mentor og hvornår man er højskolelærer. Det kan markere på en anden måde. Med de andre roller er det en mere glidende overgang. Tit kommer vores elever her af fagspecifikke grunde. Jeg har sat mig lidt ind i ridning så kan jeg også tale med ridepigerne. Det er jo også lidt at lege med rollerne. Jo flere roller eller ansigter jeg kan vise, jo flere elever kan finde en åbne og henvende sig i. Nogen gange er der nogle elever det er svært at få noget på spil med. I mit perspektiv har jeg en kasket og det er som højskolelærer. Det kan godt være de andre elementer er med til at spille ind i det jeg gør. Det er mig og så er det take it or leave it det er også det der gør at nogle elever jeg spiller godt sammen med og andre der ikke kan med mig. Men så er det jo godt at der er nogle helt andre højskolelærere her også. Det er jo interessant at vi kan tale om alle de her forskellige roller det ville to lærerkollegier fra gymnasier ikke kunne tale om. Højskolen gør at vi skal kunne noget mere. Der er flere rolle jeg skal kunne udfylde. Vi er nød til at acceptere at vi skal kunne noget mere. Hvordan hænger jeres praksis sammen med højskolepædagogikken? Som kommentar til matrix-øvelse nr. 1, hvor grupperne arbejder med højskolens praksis, understreger en deltager at det første møde med eleverne er klart definerende for den pædagogiske praksis der kommer til at udfolde sig, og at der er stor forskel på instruktør-lignende aktiviteter og mere klassiske højskoleaktiviteter. En gruppe fordybede sig i matrix ens kategorier og havde svært ved at finde eksempler på undervisning der ikke er pædagogisk strukturerede. Samme gruppe fandt få eksempler på aktiviteter der ikke er pædagogisk strukturerede i forhold til samværet, og understregede at selvom der er noget samvær der ikke italesættes sammen med eleverne, er det alligevel resultat af bevidste pædagogiske valg. Det blev slået fast at al samvær på højskolen ligger inden for de pædagogiske rammer, og en deltager eksemplificerede dette Side 5 af 23

6 gennem en fortælling om højskoleelevernes eget fodboldspil, der en aften havde udviklet sig til hårdt spil og hvor eleverne selv regulerede spillet med henvisning til at her spiller vi ikke bare fodbold, men højskolefodbold. Fag-skemaøvelsen repræsenterer 11 forskellige eksempler på fag eller undervisningssituationer, med følgende overskrifter: Fit for fight Kajak Linjefaget U-land Kunstværk: Fra fragment til helhed Sammenspil Økologi som fællesfag Fodbold som linje Golfundervisning Håndbold Litteratur Se bilag 1: Hvordan kommer Højskolepædagogikken til udtryk i praksis (Matrix 1) Se bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen (Fag-skema) Hvad/hvem er man, når man er ansat i højskolen? Matrix-øvelse nr. 2 blev udfyldt individuelt. Her har flere angivet at de først og fremmest ser sig selv som et helt menneske eller som højskolelærer, hvilket også kom frem under den anden plenumdiskussion (se ovenfor). På trods af dette er der i matrixen kommet mange forskellige eksempler på roller og aktiviteter, hvor de ansatte ser sig selv have forskellige roller i forhold til eleverne. Særligt denne pædagogiske dag er titlen buschauffør, hvilket kan forklares med at den ene af de deltagende højskoler har egen bus, som en stor del af personalet har kørekort til. En af de ansatte gav udtryk for at denne rolle åbnede en særlig mulighed for kontakt til elever hun måske ellers ikke ville have etableret. I opsamlingen på øvelsen gav flere til kende at de mange forskellige roller gav mulighed for at etablere kontakt med mange forskellige elever. Se bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår (Matrix 2) Hvad vil vi arbejde videre med som skole? Øvelsen med elevundersøgelsen gav anledning til at diskutere vægtningen af faglighed overfor bredden/mere almentdannende undervisning hos begge højskolers personalegrupper. Der blev diskuteret om en faglig fordybelse i et fagområde bliver på bekostning af det sociale eller om de to ting spiller sammen. Konklusionen blev at det var vigtigt for den enkelte højskole at vægte det sociale og det faglige i praksis, så det passer med højskolens formål. Og der var enighed om at praksis og formål skal spille tæt sammen på de enkelte skoler. Det blev i diskussionen fremhævet at eleverne forventer en anderledes undervisning på højskolen end den de har mødt på gymnasiet, og at den didaktiske udfordring i den forbindelse er at eleverne nogen gange oplever den legende og lystbetonede tilgang til undervisning som værende ikke-faglig. Side 6 af 23

7 Begge grupper diskuterede udfordringen i forhold til at spørge ind til det de benævnte det ikke definerbare livsoplysning, dannelse mm. Se bilag 4: Elevundersøgelse Side 7 af 23

8 Bilag 1: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i praksis? Overvej hvornår hhv. undervisning, samvær og elevernes egen tid er struktureret pædagogisk med henblik på et bestemt lærings- og dannelsessigte? Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvornår ikke. Pædagogisk strukturerede aktiviteter Undervisning Samvær Elevernes egen tid Klassisk undervisning Fællesaftener for elver/lærere Forberedelse af Rejser Morgensamling elevmorgensamlinger? Morgensamlinger Husmøder Selvtræning Teatersport med øvelser der Åben højskole Weekendaktivitet instrueres af læreren. Friluftsdage Weekendaktiviteter Lærerstyret sammenspil i Fælles aktiviteter Rengøring musikundervisningen. Opvask Fest Linjetræning. Fester Elevernes egne initiativer Højskolefag. Oprydning og rengøring. Styrketræning i fritiden Introtur. Højskolevært Evaluering af idræt i forening i Grænsenat. Basket i hallen. fritiden. Linjetræning Morgensamling. Politiske handlingsaktiviteter Al undervisning Værtskaber Friluftstilbud Friluftslivsundervsining: Fællesaftener Retningslinjer for samvær, brug af forberedelse af tur, konkret viden, Elevsamtaler fællesarealer mv., formuleret af gruppestruktur. Introugerne eleverne. Planlagt undervisning. Aftenværtstemaer fx massage, Fester. Rejser turneringer, lege mm. Linjefodbold Fællestimer Linjeundervisning Eksterne foredrag. Foredrag Elevsamtaler Formidling af konkret stof. Elevsamtaler Morgensamling mm. Arbejdsgruppemøde Linjetimerne Aftenværtsskaber Kompetencefag Weekender Indoor cycling Morgensamling Klassisk undervisning, men også Husmøde Side 8 af 23

9 Delvist pædagogisk strukturerede aktiviteter meget løst formuleret undervisning kan være stramt struktureret. Fag Langt det meste undervisning, f.eks. når jeg fremlægger et nyt musikinstrument. Linjefag Kompetencefag Studieture/rejser Elevråd Al fagundervisning Studierejser Foredrag Koncerter etc. Formidling af en konkret (musikalsk) stilart/kunstart Temauger med elevinddragelse Rejser Vandretur uge 44 Temauge Rejser Projektuge med 2 døgns selvvalgt/eget projektarbejde i grupper. Formål og ramme er sat af lærerne. Linjefagsdag: opgaven er at fortolke et værk i mindre elevgrupper. Læreren vejleder undervejs. Ski/La Santa Adventureuge Grænseuge Adventurerace Vi sætter rammen. Evt. tilbud om en ydelse af faglig viden/kompetence. Elevsamtaler Fester Rejser Måltider Filmaften weekendprogram Arbejdsgruppemøder Weekend Arbejdsgruppemøde: er et uformelt møde inkl. Lærer. Husmøde: formen er fastlagt, men eleverne leder mødet. Middag i lærerhjem. Husmøde med fortælling og sang. Samvær. Arbejdsgruppemøde. Bordtennis er faciliteret af formen på skolen. Turaktiviteter Café-aftener Rejser Fester: der er nedsat et caféudvalg der skaber rammerne for festen. Biograftur. Fester i caféen har en form og ramme, der er givet af os/skolen. Fester Selvtræning Rengøring Familiemøder Weekendaktivitet Fest Fest Temafester med lærerne Egne bands/studiekredse Valg af indretning på højskolen. Fester Side 9 af 23

10 Sjældent eller aldrig pædagogisk strukturerede aktiviteter Egenfærd i grupper: turen og rammen sættes. Situationsafhængig undervisning. Projektundervisning. Styrketræning. Tema. Horisont (projektfag) Live fra ISI Fællesidræt. JEPS! Når eleverne selv har indflydelse på indholdet. Gruppearbejde Fodboldkamp. F.eks. ved gruppearbejde eller ved at eleverne arbejder uden lærerstyring. Aktiviteter(typisk idræt) udenfor undervisning Styrketræning Temaforløb Projektforløb Selvspillegrupper Studiekredse Projekt Sker ikke. Nej. Minus Live fra ISI NIX! Det tror jeg ikke sker (Selvtræning?) Spisning Familiemøde Måltider På tur rengøring De overordnede rammer. Linjetur? eleverne har selv indflydelse på aktiviteterne og indholdet. Tale med en elev med en pædagogisk hensigt. At sidde i dagligstuen og tale med elever som en kammerat/medmenneske. Gåture Fællessange Friluftsture Måltider og rengøring Samtaler om alt, spørgsmål om regler, træning mm. Fester Fester Måltider Vagtlærerinitiativer Evt. fællessang (det delvise fremkommer i en eventuel indstuderingsfase). Morgenmad, frokost Et spil kort mellem lærer og elev i dagligstuen (dog er der jo et pædagogisk formål med at læreren står til rådighed). Spontant opstået samvær. Værtskab hvor en elev kommer og Fritidsaktiviteter Dagligstuesamvær Filmklub Jam i musiklokalet (elev-elev). Dagligstuen Rejser Torsdag aften Weekend Weekender Fritid Fritid Side 10 af 23

11 Hvad vil I spille? spørger om man vil spille bordtennis. Busture Aftenværtskab Samtale og hygge i dagligstuen. Vejledning om uddannelse/liv efter højskolen. Måltider? Almen hygge/koversation. Hygge, spil, tv Weekendaktivitet. Samtaler med eleverne. Når eleverne er uden lærer alt udenfor skemaet. Selvarrangerede aktiviteter: paintball, performance, samtale med eleverne. Fester (elevernes egne) Hjælp til deltagelse i byens foreningsliv. Fritidsaktiviteter Byture (koncerter, underholdningsaktiviteter) Søvn mm. Fest i caféen Hygge Elevernes samvær på værelset. Side 11 af 23

12 Bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen? Beskriv et fag eller en undervisningssituation fra jeres højskole. Beskriv hvad indholdet af undervisningen består i (indhold), hvordan undervisningen udmøntes i praksis (metoder og praksis) og hvorfor eleverne ud fra en højskolepædagogisk betragtning bør stifte bekendtskab hermed (formål). Fagbeskrivelse Hvad (indhold)? 1) Fit for fight (forstå intensitet) 2) Kajak (teknisk kunne -> komme på tur) 3) Linjefaget U-land Rejsen/voluntørrejse i et u-land. At bo lokalt og indgå i hverdagsliv, deltage i udviklingsprojekter. - forberedelse på Højskolen gennem et semester - voluntørrejse i U-land - formidling i Danmark Uddybning 2) Kropslig mestring turen (højskoleagtig) 3) Hjem-Ude-Hjem 4) Kunstværk: fra fragment til helhed Installation, puslespilsbrikker, lys, rum Menneskeligt aspekt. 5) Sammenspil 5) Interessebaseret undervisning Der er ikke noget overordnet mål, som bliver defineret af andre (fagspecifikke). 6) Fodbold 7) Økologi som fællesfag. Mennesket og miljøet. Hvad er miljø? Bæredygtig bolig og livsstil. Læse varedeklarationer Fødevareproduktion 7) Undgå at gøre noget mere rigtigt og forkert. Ikke dogmatisk. Side 12 af 23

13 8) Fodbold som linje højskolefodboldlærer Gennemsnitlig fodboldundervisning synliggør de enkelte elevers styrker og svagheder fagligt/menneskeligt. Undervisning og ikke træning. Tema: afleveringer : teknisk forståelse for hvordan man gør det bedst. Opsætte skabeloner hvordan bevæger man sig. 8)Hele tiden samle op hvad skete der? Hvad kan man lære? Hvordan have fokus? Mange elever har store individualistiske fodbolddrømme med -> kommer her fra med forståelse for fællesskabet -> bedre fodboldspiller. Dialog er vigtig: hvor meget vil man investere i det som fodbold 9) Golfundervisning 10) Håndbold Undervisning i håndbold som linjefag i en særlig projektuge. Ugen fokuserer primært på teambuilding og den enkeltes rolle i forhold til eget hold. 11) Litteratur Læsning af 3 forskellige noveller, der har parallelle temaer omkring det at tale forbi hinanden og om hvordan vi håndterer det vi får spillet i hænde. Hvordan (praksis og metode)? 1) Prøvet forskellige idrætsgrene; beskrive hvad der sker med kroppen. 2) Arbejde med positivitet -> simpelmluksustur (ikke en overlevelsestur) Teori og praktik. 1) Ved ikke hvordan eleverne reflekterer. Snak med eleverne. Ikke styret af nogen tid (åben tidsramme). 2) Teknisk mestring -> deduktiv læring. 3)Metode: learning by doing/hands on/at være i det. Pædagogisk teori: transformative læring Når man flytter sig fra en kontekst til en anden, forsøger man at skabe mening i denne kontekst ud fra holdninger og erfaringer. For at få det til at gå op er man nødt til at genoverveje egne perspektiver/holdninger. Det gøres i mødet med det nye og sammen med rejsefæller (højskoleelever og lærere). 4) a) introduktion til begrebet installation. Inkl. inspiration via eksempler. Materialekendskab. Værktøjskendskab. 4) den specifikke vurdering af højskolepædagogikken frem for almen pædagogik findes mere i det tredje højskoleaspekt. F.eks. ved at mødet med eleverne under punkt a) er anderledes og mere personligt, mere i Side 13 af 23

14 b) Idéproces - brainstorm c) arbejdsproces m. vejledning d)præsentation/fremvisning øjenhøjde en på f.eks. kunstakademiet. Derudover er vejledningen fra læreren under punkt c) også påvirket af kostskoledelen og ideen om familiebegrebet. Der vil også være en speciel form for feedback i punkt d) de der ikke er eksamen og ingen karaktergivning. 5) 2 hold af ca. 12 elever. Inddelt i forhold til instrumentering. Det er ikke planlagt meget på forhånd. Det opstår undervejs. Musikkens karakter -> eleverne er medskabende. 6) Højskolefodbold adskiller sig fra klubfodbold ved, at alle kan/skal være med. Pligten som underviser er, at iscenesætte elevernes særlige evner/muligheder for at byde ind. 7) Mange praksisbesøg Blanding af introduktion og holdningsdannende. åbne øjne Tage toiletsager (kosmetik) med fra værelset (hormonprodukter) 7) Skaber også en besværlig bevidsthed 8) En der afleverer og en der modtager -> et afhængighedsforhold -> fokus på begge parter hvad skal jeg gøre i forhold til den anden? Man kan gøre det godt/skidt for hinanden. At forholde sig til andre aktører. 10) Ugen tilrettelægges som mesterskabsturnering hvor elevernes deles op både på og udenfor banen (f.eks. sover og spiser hver for sig). Vi forsøger at italesætte at synergi også gør sig gældende i andre af livets forhold end på et håndboldhold. 11) Eleverne kommer ind i et lokale med store i en firkant, hvor læreren sidder på en stol uden at sige noget. Læreren siger ikke noget i løbet af de to timer undervisningen varer, så eleverne inviteres til, udfordres på, selv at overtage rammen og ansvaret for undervisningen, læringen, dannelsen. Det gør de ud fra rammen, der er et lokale med stole, en tavs Side 14 af 23

15 lærer, forventninger og erfaringer fra skolegang og en mængde sedler på gulvet med spørgsmål og citater fra novellerne. Rammen er således tydelig og utydelig på en gang. Det samme er lærerens autoritet og betydning i og med tilstedeværelse og tavshed på en gang. Hvorfor (formål)? 1) Vække nysgerrigheden Erfaring før teori. Hvad sker der med kroppen 2) Føle sig hjemme i naturen, en del af naturen 1) Lær at forstå din krops signaler. 2) Viden i forskellige situationer (bølger, vind, vejr). Kærlighed/forpligtelse i forhold til naturen. 3) Livsoplysning personlig udvikling, globalt perspektiv At skabe engagement, indignation og empati. Mødet med det fremmede kulturmøde. Mødet med andre livsvilkår. 4) kendskab til at lave og forstå en installation Samarbejdsøvelser via gruppeøvelser 5) Selvstændigt band. Mindre kontrollerende rolle som underviser Få en rolle i et fællesskab. 4)For at kunne behandle eleverne ens, skal vi behandle dem forskelligt. Højskolepædagogik -> hensyn, anerkendelse, udfordring. 5) Plads til alle. Alle kan, uanset niveau, være med og får succes og udfordringer. Alle er en del af holdet uanset hvor væsentlig/uvæsentlig rolle man har. 6) at knuse drømme åbne for de andre muligheder der finder sted i sporten. Det er vigtigt at adskille idræt fra sport. Mennesket er ikke = dets præstationer. 7) Blive bevidst Vi går fra bruger til forbruger, det kræver en bevidsthed om valg. Værdi og holdning mere end gold viden Skærpe bevidsthed ved fremtidige indkøb, når de flytter hjemmefra. 7) Diskutere Bonderøven - enkelthed Side 15 af 23

16 8) Todelt formål: - faglig forbedring - anerkendelse af deres egen drøm - Glæde ved fodboldspillet - Bruger spillet som spejling til andre situationer. Det almene er berettigelsen i modsætning til træning 8) Fodbold som samfundsmodel. Synergi mellem spillerne Opgør med fodbold Selve højskolemiljøet bidrager, men det er også en udfordring at alle elever vil spille fodbold. 9) Kropslig erfaring overføres til det at putte. De naturligt lagrede bevægelsesmønstre benyttes og der bygges videre på denne via tekniske øvelser. Tager udgangspunkt i elevernes egen undren og initiativ. f.eks. hvordan føles det her i bunkeren Prøv! Gribe elevernes egen nysgerrighed i nuet. At tilegne dem en viden og teknik og mentale færdigheder i forhold til en bestemt disciplin. 10) At give eleverne oplevelsen af at kunne være del af et hold og herunder i sin funktion at være et uundværligt bidrag til helheden. Med andre ord at gøre eleverne begribelige at helheden er mere end summen af de enkelte individer (= synergi). 11) Formål 1 (livsoplysning): At eleverne og læreren bringes til selv at reflektere over deres egen rolle og ansvar i undervisningen, via en indirekte meddelelsesform. Formål 2 (fagligt): at analysere og fortolke 3 noveller, der på forskellig vis tematiserer spørgsmål om givne vilkår i tilværelsen. Side 16 af 23

17 Bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår? Overvej hvilke roller I som ansatte på højskolen udfylder. Føj gerne andre rollebeskrivelser til. Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvordan de forskellige roller kan komme til udtryk. Roller Undervisning Samvær Egen tid Underviser Jeg er først og fremmest menneske, men er bevidst om at eleverne altid vil se mig som både menneske og faglærer. Ja, faglighed og viden spiller ind Fagundervisning. Den daglige undervisning. I konkret undervisning, f.eks. i konkrete undervisningsforløb. Linjeidræt Kompetencefag. Linjelærer. Indoor cycling. Faglighed. Viden om Formidler Faglærer Foredragsholder Studierejser Faglærer Foredrag Rejser Faglighed. Musikundervisning Fagundervisning Ligger lidt til højrebenet Coach Teoretisk undervisning og nogen gange ved naturformidling. Linjeidræt Ja, f.eks. morgensamling. Højskoleaftener. Er en ekspert i mange sammenhænge. Pli, forpligtende fællesskaber Forkert/rigtigt Ved henvendelse står man klar - træder til i underviserrollen ved fagspørgsmål. Faglig uddybning/udveksling udenfor undervisningen. Snak om det faglige udenfor klassen. Fællessang Vejledning i en bestemt faglighed. Ved fællesaktiviteter. Hjælper med faglig viden indenfor kost, fysisk træning, vægt, løbeteknik mm. I det uformelle samvær med eleverne kan snakken godt falde på emner vi har haft oppe i undervisningen. Jeg svarer ofte på spørgsmål i dagligstuen eller på gangen som vedrører undervisningen. Investere sig selv. Faglig uddybning/udveksling udenfor undervisningen. Snak om det faglige på gangene. Opfordring/inspirator til faglige aktiviteter. Ved faglige spørgsmål uden for undervisningen. Møder dem i styrke/træningslokalet: motiverer, retter og uddanner. Når jeg mødes af faglige spørgsmål i fritiden. Side 17 af 23

18 Kostskolelærer Højskolelærer Ja, altid i alt det er grundidentiteten. Kan ikke lægges væk, gennemsyrer hele mit virke som højskolelærer. I alt hvad jeg gør på højskolen. Har med eleverne at gøre på alle tider af døgnet. Menneske Vejleder Samtalepartner Rollemodel Mentor I alt hvad jeg gør på højskolen. Menneske Ja. Rengøring Linjelærer Indoor cycling Form/rammen Spilleregler Når jeg inddrager elementer i min undervisning som jeg har kendskab til fra min funktion uden for undervisningen. Personlig viden om den enkelte elev. Ved at have personlig indsigt hos elever. Min rolle som kostskolelærer betyder at min undervisning kan blive mere uformel. Hvad vil jeg være når jeg bliver stor? Ved temauger. Idémager Coaching Formel studievejledning Omkring måltiderne. Rengøring af værelserne. De personlige snakke med eleverne. Måltider. Aftenværtsrollen Weekendvært Linjeuge Ansvarlighed Bogruppelærer Dagligstuesamtaler Positive diskussioner Rejser Elevsamtaler Dagligstuen Familiegruppe Rejse Fest. Socialt samvær I høj grad! Hygge i dagligstuen Spise aftensmad sammen. Lærer dem forskellige praktiske færdigheder (rengøring, tøjvask mm.) Morgensamling Vagtlærer Husmøde. Arbejdsgruppemøder Krisemøder Hvad vil jeg være når jeg bliver stor? En til en snak på lærerværelset om fremtiden. Snak med eleverne på værelserne. Sætter rammerne for elevernes egen tid (tidsmæssige, fysiske rammer) Fællesskabet. Til fest. Tryghedselement Bor på skolen og møder eleverne i alle kontekster Hjælper (rammesætter) med mulighed for at lave retningslinjer for fællesskabet + brug af fælles lokaler. Igangsætter af fællesskaber som hjælp til ikke dansktalende elever, hvor eleverne tager hånd om hinanden. Jeg er til rådighed hvis en elev har brug for at snakke fagligt eller personligt. Ja, den sene nattetime; elever der har ondt i livet. Hvad vil jeg være når jeg bliver stor? Fysioterapeut jeg anvender min faglighed til at vejlede elevens eget Side 18 af 23

19 Pædagog (?) Tænker at det er underviser, kostskolelærer og vejleder sammenlagt. Nej. /terapeut Faglig vejledning Musikundervisning f.eks. ved gruppearbejde og individuelle projekter. Elevstyrede aktiviteter. På tur f.eks. snehulebygning: eleverne arbejder selv under vejledning og jeg graver min egen hule til eksempel. Vejleder i mål. Jeg opfatter mig selv som vejleder i mange undervisningssituationer, hvor der er lagt op til at eleverne selv skal nå i mål. Tilrettelægges, så alle elever kan få et udbytte. Nej! I konkret undervisning Linjelærer Metoder til at nå eleven Skælde ud. Faglig formidling. I undervisning ved fagligt svage elever. I arbejdet med gruppestruktur/turnormer for længere rejser. Modspil til elevernes overvejelser om fremtiden. Snak med eleverne om valg af klub, uddannelse mm. Fysioterapeut de opsøger mig med udgangspunkt i en skade, men snakken drejer sig i en anden retning. Forstå at handlinger har betydning. Mentor Eksistentiel vejledning Uformel studievejledning Mentor. Mulighed for personlig vejledning udenfor en undervisningssituation. Elevsamtaler Taler om personlige anliggender som kærester, vægt, kost, familie mm. Taler med dem om det, der fylder i deres liv -> fremtiden. Får arbejdsgruppemødet til at glide. Nej. Linjeugen Bringe eleven forståelse for. Mægler Mentorelev Skælde ud. Personlige samtaler Arbejdsgruppemøder Arbejdsgruppemøde Ved fester/almindelig snak. træningsprogram. Du får hvad du giver. Samtalen. Mulighed for personlig vejledning udenfor en undervisningssituation. Morgenvækning Ja den person man har at spille op ad, som er garant for trygheden, at hverdagen ikke vælter. Nej I samværet. Forståelse via samtalen. Skælde ud Vække eleverne om morgenen. Personlige samtaler Arbejdsgruppemøder Hvis der bliver optræk til ballade. Side 19 af 23

20 Mor/far Storebror Bedstemor/-far Opdrager Mest i forhold til de særligt udsatte elever. Gode råd/formaninger om varmt tøj, sengetider mv. Når jeg oplever en ømhed overfor eleverne. Det er også vejlederrollen. Andet Buschauffør opsamler Ven Jeg kan ikke adskille min rolle i forskellige situationer. Jeg ser det som en integreret rolle, der møder eleverne i forskellige situationer. Til dels privat person Opvasker Pedel Buschauffør Sjælesørger Ven medmenneske Buschauffør Rejseguide Nej og dog??? Viser min bekymring hvis de ikke møder op til undervisning. Opførsel Adfærd Opdragelse Oprydning Ved brud på regler (komme for sent, alkohol og rygning). Oprydning Hvis elever bliver hylet ud af den/bliver kede af det. Må af og til lære eleverne at god opførsel er forudsætning for at undervisningen kan gennemføres. Viden omrejsemålene Benytter meget sanser og krop i min indlæring, spørger ind til fornemmelser mm. Lærer af eleverne. Måske også her. Omsorg De personlige snakke med eleverne lytte, støtte, spørge, bekymre Omsorg Adfærd Opdrager. Ved oplevelse af uhensigtsmæssig opførsel. Oprydning Råd om personlig hygiejne Ved personlige samtaler hvor der er brug for støtte Føler omsorg Aftenværtsskaber Weekendværtsskaber Eleverne søger af og til råd om valg/beslutninger hos mig. Inkluderende (alle i elevflokken) Snak om ting der interesserer mig og eleverne. Ved at lave god gruppedynamik på rejserne. Gensidig respekt. Pakning af tasker inden rejse. Omsorg Morgenvækning Holder øje med rengøring. Glad, sur, ked af det, skuffet Nu tager du dig sammen! Når man bruges af elever som væg, de kan spille bold op ad med hensyn til personlige og eksistentielle spørgsmål. Vække eleverne om morgenen. Oprydning Råd om personlig hygiejne. Har omsorg for eleverne og deres udfordringer. Hvis de har problemer. Bartender ved fester. Medmenneske efter højskolen Bordtenniskamp Støtter og motiverer Smil. Side 20 af 23