Videndeling Tema 4 Jacob Kjær Hansen 2006/2007

Transkript

1 Videndeling Tema 4 Jacob Kjær Hansen 2006/2007

2 Indholdsfortegnelse Indledning...side 3 Forudsætninger...side 3 Information kommunikation viden...side 3 2 eksempler...side 4 Eksterne krav (1. del)...side 4 Forudsætningerne (2. del.)...side 6 Muligheder og begrænsninger...side 6 Mulige barrierer...side 7 Hvor er vi? (3. del)...side 9 Min skole-status...side 9 Ressourcer...side 9 Jacob Kjær Hansen, 2006/2007 Side 2 af 10

3 Indledning Det følgende har til opgave at afdække og belyse såvel den nuværende som den kommende videndelingsstruktur på min skole. Afsættet bliver begrebsafklaring efterfulgt af analyse samt vurdering af muligheder og begrænsninger i fht. de faktorer, der direkte eller indirekte influerer på temaets overskrift, nemlig videndeling. Jeg forstår begrebet videndeling på følgende måde: Det er den proces, hvor et eller flere individer påvirkes af andres viden herunder, hvorledes denne viden samles, lagres og deles For at kunne snakke om begrebet videndeling er det nødvendigt at forstå nogle andre begreber, der ofte griber forstyrrende ind i forståelsen af begrebet videndeling. Det drejer sig først og fremmest om begreberne information og viden, der ofte bliver rodet sammen eller i værste fald gjort til synonymer. Ydermere må man, for at kunne tale om videndeling, være opmærksom på nedenstående. Først og fremmest må parterne i videndelingen have adgang til en platform, der er anvendelig for videndeling, parterne må have et ønske om videndeling, og slutteligt må parterne i videndelingen være bevidste om, at deres viden er ønsket ellers ønskes af andre. Forudsætninger Videndeling kræver 3 ingredienser. Det drejer sig om: Viden Mennesker IT. Umiddelbart er alle tre ingredienser lige vigtige, da de alle medvirker til at samle de erfaringer, tillærte metoder, værdier og indsigter, som er oparbejdet gennem hårdt arbejde såvel fagligt som personligt. Viden er med andre ord knyttet til og afhængig af den enkelte leder, lærer og/eller pædagog på skolen. For videndeling gælder, at mængden af ressourcer vokser, når man deler den med én eller flere andre. Information kommunikation viden Mange IT systemer er rigtigt gode til overflytning af informationer, dvs. forskellige data flyttes fra én fysisk placering til en anden. Dette kan gøres uden den mindste brug af kommunikation, men viden derimod kan ikke umiddelbart flyttes fra én fysisk placering og til en anden. Der skal en aktiv handling til, for at en mængde informationer kan blive til viden. Her kan det kommunikative aspekt være en ganske god medspiller. Jacob Kjær Hansen, 2006/2007 Side 3 af 10

4 I det følgende vil jeg forsøge at redegøre for dette. Informationer er typisk bundet til fx billeder og/eller tekster, hvilket gør til den nok mest brugte informations-søgemakine i øjeblikket. Lad mig eksemplificere dette. 2 Eksempler #1 Vi kender det også fra os selv, nemlig vendingen: I kan søge informationer på internettet til opgaven. Hermed tager vi vel forgivet, at eleverne søger, finder og tilegner sig et givent stof, men oftest er det den sidste tredjedel, der mangler. #2 Hvis jeg mailer et tekstdokument eller lignende til en kollega, der derved modtager en kopi af teksten i sin mailbox, er dette tilegnelse af viden. Nej, ikke set gennem mine briller. I dette tilfælde kan man i bedste fald tale om informationsdeling, da det omtalte materiale blot er blevet sendt videre. Modtageren har ikke foretaget sig noget for at tilegne sig den mulige viden, tekstdokumentet indeholder. For begge eksempler gælder, at der for at en given mængde informationer kan betegnes som viden, så må der ske en tilegnelse af stoffet, dvs. en overordnet forståelse af stofområdet. Denne forståelse kan hjælpes på vej via kommunikation omkring stoffet. Denne kommunikation kan være med kolleger, ledelse eller medstuderende/ kursister. Viden er altså noget, der oparbejdes gennem bearbejdelse og forståelse af den fundne information. Viden bygger som oftest på erfaring, oplæg og/eller undervisning. Viden skal i denne sammenhæng forstås, som det en person eller en gruppe ved implicit eller eksplicit om et bestemt emne 1. Deling af viden ligger dermed som et begreb over disse, hvorfor videndeling netop må ses som en dynamisk proces mellem to eller flere af aktørerne. Eksterne krav (1. del) Umiddelbart er jeg ikke på noget tidligere tidspunkt blevet gjort bekendt med, at der i gammel-kommunal -regi skulle være retningslinier, bekendtgørelser mm der skulle kræve dette eller hint af den enkelte skole i fht. platforme for videndeling. Faktum er dog, at 3 af 4 folkeskoler i den gamle kommune havde samme intra-system, hvilket uden det store besvær ville kunne kobles sammen. I vores nye og store kommune har jeg heller ikke hørt noget officielt, men fra fortrolig kilde med fingrene nede i den nye stor-kommunale-dej har der lydt ryster i retning af, at skolerne i den nye kommune skulle have en eller anden fælles platform for kommunikation. Hvis dette bliver en realitet, så forventer jeg helt klart, at der også etableres et afsnit for videndeling. Denne fælles platform kunne forhåbentlig så blive Fællesnettet, der er en del af SkoleIntra-pakken. 1 Jacob Kjær Hansen, 2006/2007 Side 4 af 10

5 Undervisningsministeriet har i deres handlingsprogram "IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd" afsat i alt 25 mio. kr. for årene som tilskud til folkeskolernes anskaffelse af videndelingsværktøjer 2. For at kunne opnå/være berettiget til tilskud fra Undervisningsministeriet, så er det imidlertid nødvendigt, at den valgte platform overholder et minimum i fht. funktionalitet. Dette minimum er udformet som 5 kernepunkter, der kan ses på den følgende side. Figur 1: Lavet i CenceptDraw Mindmap Jacob Kjær Hansen, 2006/2007 Side 5 af 10

6 Forudsætningerne (2. del.) I efteråret 2004 anskaffede skolen sig SkoleIntra-pakken bestående af Skoleporten (skolens, forhåbentlig, informative hjemmeside), LærerIntra (kaldet LI), ElevIntra (EI), ForældreIntra (FI) samt modulet InfoKiosk, der er et slideshow, der fremviser forskellige relevante oplysninger, fx dagens bookinger af computere, lokaler mm, men også huskesedler, der mange gange forsvinder på den i forvejen overfyldte opslagstavle, kan vises på InfoKiosken. Alle disse produkter er nærmere beskrevet på under SkoleIntra i menuen til venstre. Skolen har pt 46 lærere og pædagoger, der alle har adgang til LærerIntra. Som nævnt i det foregående afsnit, så er det nødvendigt for videndelingen, at der min. er to aktive deltagere, der gensidigt eller fra person A til person B bliver påvirket af den fælles tilgængelige information. Muligheder og begrænsninger Grundlaget for såvel muligheder som begrænsninger må være de tre forudsætninger der blev nævnt på side 3. Herunder vil de alle blive kommenteret ganske kort. I forhold til viden-aspektet, så er der ingen tvivl om, at der på skolen findes en masse viden, der i bund og grund kun mangler et opbevaringssted. Dette sted kunne fx være i LærerIntra se yderligere kommentarer IT-delen i dette afsnit. Mange af lærerne på skolen kan kaldes for innovative lærere, da de på hver deres måde forsøger at tænke nyt og spændende i deres undervisning. Det er derfor heller ikke et tilfælde, at der som fast punkt på afdelingsmøderne er et punkt, der hedder stjernestunder. Dette punkt dækker alt fra hele undervisningsforløb til enkeltepisoder med én elev, hvor undervisningen gik op i en højere enhed, og der er som regel 2-3 stjernestunder til hvert af møderne. Det store spørgsmål er så om lærerne er gearet til at rykke endnu et niveau op og på den måde dele viden om muligt endnu mere, end det er tilfældet idag. Umiddelbart vurderet, så er muligheden for videndeling tilstede, men der kræves stadig en indsats fra den enkelte. Af hensyn til overskueligheden vil jeg efter kommenteringen af de IT-mæssige forhold komme ind på de mulige barrierer, der kan være på det rent menneskelige plan i forbindelse med videndeling. Ser vi derimod på mulighederne for videndeling, så ser det ganske fornuftigt ud. Hvad angår skolens isenkram (læs: hard- og software), så er vurderingen, at det ikke er her, videndelingen vil strande. Vi har som tidligere nævnt investeret i hele SkoleIntrapakken, hvilket betyder at såvel lærere, elever og forældre kan benytte de muligheder, der findes. Derudover har vi ganske fornuftige forhold, hvad angår den enkelte lærers mulighed for at arbejde på skolen. Vi har et lærerarbejdsrum, der indtil videre er udstyret med 5 stationære computere, der alle rummer Office-pakke, diverse faglige programmer samt tilsluttet én farvelaserprinter. Hvad angår alderen på computerne, så er 3 af dem ca. 1 år, mens de 2 øvrige er fra januar Der er altså ikke noget på isenkram -siden, som umiddelbart skulle kunne tale imod videndelingen. Jacob Kjær Hansen, 2006/2007 Side 6 af 10

7 Alt i alt ser mulighederne ganske fornuftige ud, når de tre forudsætninger kigges lidt nærmere efter i sømmene. Mulige barrierer Den overførte viden Her kan man støde på to væsentlige barrierer, dels at den aktuelle viden ikke er dokumenteret, dvs. der mangler grundlæggende belæg for det pågældende materiale. Herudover kan den overførte viden være svær at gennemskue, da afsenderen måske ikke i tilstrækkeligt omfang forklarer og tydeliggør egne tanker, ideer mm. Afsenderen af viden I forhold til afsenderen, så kan der imidlertid være to væsentlige problemfelter. Det drejer sig om risikoen for manglende motivation i fht. den viden, der vil deles, hvilket kan give modtageren problemer med at forstå den delte viden, da der måske er tale om ufuldstændige materialer mm. Det andet problemfelt er af mere alvorlig karakter, nemlig den at modtageren ikke opfatter afsenderen som en pålidelig kilde og dermed ikke en ressource, der tillægges nævneværdig værdi. Modtageren af viden Modtageren af viden kan ligesom afsenderen have en manglende motivation for at modtage den delte viden, hvorved modtageren ikke får optimalt udbytte af afsenderens videndeling. Modtageren kan også mangle viden for at kunne modtage den delte viden. Modtageren mangler altså kundskaber for at kunne tilegne sig den viden, som afsenderen ønsker at dele. Slutteligt kan modtageren have det problem, at han/hun ikke er i stand til at fastholde den delte viden, hvilket gør, at videndelingen ikke er optimal og dermed brugbar for modtageren. Konteksten for den overførte viden Dette punkt er måske det væsentligste af de nævnte barrierer. Konteksten skal i dette tilfælde forstås som den kultur, der er fremherskende på skolen, når det drejer sig om videndeling. I bund og grund kan det handle om dårlige relationer mellem lærerne, hvilket betyder at den videndeling, der burde have fundet sted, er minimal eller måske slet ikke er tilstede. Det handler altså om at få opbygget en kultur, hvor det er en selvfølge, at der finder videndeling sted, da dette betragtes som et vigtigt skridt fremad, når det gælder den fremtidige udvikling. Jacob Kjær Hansen, 2006/2007 Side 7 af 10

8 Disse fire ovenfor anførte barrierer, er alle mulige farepunkter i en videndelingssituation. Dette er forsøgt visualiseret i nedenstående figur, hvor de røde X er symboliserer de mulige barrierer, som blev kommenteret på forrige side. Figur 2: Mulige barrierer ved videndeling Herunder har jeg skitseret en mulig fremgangsmåde for et sikkert afsæt henimod videndeling. Figur 3 implementering af nyt, fx. videndeling Det er vigtigt, at skolen ser fremad og tænker store tanker for det kommende Projekt videndeling, men langt vigtigere er det, at processen begyndes med små skridt, for senere hen at lade processen tage fart. I det hele taget bør behovet kortlægges, fx for at modvirke ledelsesmæssig styring, men det er væsentligt, at hele processen er konkret, dvs. hvad, og hvilket forventer den enkelte, vil indgå i videndelingen. Slutteligt er ejerskabet af processen vigtig, så ingen bevidst står tilbage på perronen, når toget er kørt. Den enkelte må føle ejerskab både af og for processen. Jacob Kjær Hansen, 2006/2007 Side 8 af 10

9 Hvor er vi? (3. del) I skrivende stund har vi netop afsluttet et besøg af Rambøll Management, der blandt Danmarks skoler har udvalgt 9 folkeskoler til nogle nærmere interview. Den endelige case-beskrivelse, som det så flot hedder, er endnu ikke kommet, men den umiddelbare afslutningskommentar var, at vi er ganske godt med. Jeg deler helt klart denne opfattelse, da der sker en del nye tiltag på skolens ITmæssige side i disse år. Vi fortsætter bla. med at investerer i computere til 3. årgang, og samtidig er skolebestyrelsen meget fokuseret på brugen af IT og ikke mindst på de huller, der bogstavligt talt er i fht. trådløst netværk, men også indkøb af SmartBoards har været vendt på et tidligere bestyrelsesmøde. Min skole-status Efter indkøbet af SkoleIntra samt opstart af LI har hovedparten af lærerkollegiet erkendt de fordele, der er ved det fleksible reserveringssystem, kalenderen og ikke mindst muligheden for at skrive en lille (eller større) besked til en nærmere afgrænset del af lærerne, herunder diverse mødeindkaldelser. Herudover er deling af samlemapper (med indhold) blevet opstartet i år på mellemtrinnet, hvor de mest innovative kræfter befinder sig pt. Det betyder bla. at papirer mm. omkring emneuger, møder sorteres i mapper, for at den enkelte, der er tilknyttet mellemtrinnet, må finde tingene her. Det er ligeledes på mellemtrinnet, at EI er søsat i alle klasserne, mens FI stadig kører skoleåret ud som en slags pilotprojekt. Tilbagemeldingen sker i maj/juni måned, således de nye teams kan forberede sig på FI i netop deres klasse. I overbygningen er der ved at være skred i sagerne, da de fleste har set mulighederne i en fællesplatform i stil med den, der praktiseres på mellemtrinnet. I indskolingen og i specialklasserne er den fælles platform nok et stykke ud i fremtiden, men når først mellemtrin og overbygning kører, så skal disse også nok komme med. Ressourcer Umiddelbart føler jeg mig, som IT-vejleder, ganske godt rustet til de udfordringer der venter i den nærmeste fremtid, bla. fordi vores mellemtrin er godt i gang, hvorfor der hele tiden kan vises tilbage til de gode erfaringer, der knytter sig til deres opstart, men ligeledes undgår de andre afdelinger at lave de samme begynder -fejl, som mellemtrinnet. Derudover har der været ganske stor opbakning til en række af interne kurser, som har været afholdt i sensommeren samt her i januar måned. På disse kurser blev såvel fagspecifikke programmer som LI, EI og FI introduceret. En sidste ting, som jeg kan håbe på, er, at vores kommende skoleleder, gerne må brænde for IT-området og dets mange fordele i endnu større omfang end den afgående. Jacob Kjær Hansen, 2006/2007 Side 9 af 10

10 Umiddelbart er de nære ressourcer ganske gode, da vi er updated, hvad angår såvel hardware som software samt på det IT-tekniske og pædagogiske område, der er fordelt på to personer. Jeg vurderer ikke, at det er nødvendigt med ekstern konsulent bistand, men ingen kender udviklingen, ej heller i de nye stor-kommuner. Èn ting er dog sikker, og det er min arbejdsfilosofi, der handler om, at vi skal arbejde os fremad fra tilfældige strukturer til strukturerede tilfældigheder. Jacob Kjær Hansen, 2006/2007 Side 10 af 10