Indledning. Definition af organisatorisk og pædagogisk videndeling

Transkript

1 Udarbejdet af Marianne Frandsen

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Definition af organisatorisk og pædagogisk videndeling...3 Beskrivelse af Egelundskolens implementering af SkoleIntra...5 Tekniske forudsætninger for udviklingen af SkoleIntra på Egelundskolen...6 Projektbeskrivelse Implementering af ElevIntra i udskolingsteamet (Team 3)...6 Baggrund...6 Formål...7 Mål og succeskriterier...7 Målgruppe...7 Risikovurdering...7 Tidsplan...8 Organisation...8 Evaluering...9 Visioner for videndelingen i ElevIntra...9 Konklusion

3 Indledning Jeg vil i denne opgave arbejde med videndelingssystemes SkoleIntra som vi har haft siden Vi er langt med den organisatoriske brug, men vi har stadig langt igen med den pædagogiske brug af SkoleIntra. Indledningsvis føler jeg, at et afklaringsafsnit er påkrævet. Hvad er videndeling og hvorfor er det vigtigt for en folkeskole i udvikling? I denne opgave vil jeg have fokus på, hvordan vi kommer videre med den pædagogiske side. Hvilke drivkræfter kan udnyttes og hvilke barrierer må vi prøve at overkomme eller kravle udenom. Herefter følger en projektbeskrivelse af videndeling i udskolingsteamet, som skal være et forsøg inden de andre teams sættes i gang. Igen skal drivkræfter og barrierer beskrives og diskuteres. Endelig er det nødvendigt at kigge nærmere på den tekniske side. I opgaven skelner jeg mellem organisatorisk videndeling og pædagogisk videndeling. Denne opdeling er bygget på undervisningsministeriet opdeling. Denne sondring mellem de to begreber er vigtig da den organisatoriske brug er forholdsvis nem at implementere, mens den pædagogiske del møder flere barrierer. En undersøgelse lavet af UNI-C viser da også at mange skoler har vanskeligt ved at få lærerne til at bruge den pædagogiske del. Definition af organisatorisk og pædagogisk videndeling Organisatorisk Videndeling Informationsspred ning til og blandt lærerne Kommunikation og samarbejde blandt lærerne Informationsspred ning til forældrene Informationsspred ning til eleverne Materialesamling Herunder deling af undervisningsforløb, lærerudarbejdede opgavesider. Deling af viden om elever herunder elevplaner og klasselogs. Pædagogisk videndeling Kommunikation og samarbejde mellem elever og lærere Skole-hjemsamarbejdet Kommunikation og samarbejde mellem eleverne Undervisningsdiff erentiering Evaluering og test 3

4 Folkeskolen som organisation har sin plads i videnssamfundet og viden er derfor blevet noget vi skal være konkurrencedygtige på. Derfor er det naturligt at folkeskolen udvikler sig til at blive en institution, der beskæftiger sig med videndeling, så eleverne bliver bekendte og gør sig erfaringer med de forskellige former for videndeling. Dette forholdsvis nye udviklingskrav bliver en udfordring for den herskende skolekultur. En kultur der er præget af en stor mundtlighed. Videndeling kræver nemlig at lærernes store viden på deres felt, skriftliggøres. Fra ministeriel hånd er der taget initiativ til at videndelingssystemer implementeres i folkeskolen. En del initiativer er blevet sat i værk: blandt andet økonomisk støtte til skolernes indkøb af et videndelingssystem. En lang række krav til hvad disse videndelingsplatforme skal kunne, er blevet stillet. Følgende krav er stillet: Minimumskravene til intern og ekstern kommunikation og samarbejde er: 1. Adgang til: al relevant information, herunder fx skolebestyrelsens principper, ledelsesbeslutninger og fælles retningslinier værktøjer til planlægning og koordinering af løbende aktiviteter, møder og nye initiativer kollaborative og projektorienterede værktøjer: Dels i forhold til det tværgående teamog faglærersamarbejde og dels i forhold til elevernes problemorienterede og samarbejdsbaserede læringsforløb. faciliteter til skole/hjem-samarbejde. 2. Fleksibel skemalægning Adgang til de enkelte klassers fleksible ugeskemaer, herunder mulighed for at lærerne (lærerteams) kan oprette og redigere ugeskemaer på baggrund af skolens grundskemadata. 3. Læreradgang til: værktøjer der understøtter opgavedialog, kommentering og retning af elevernes skriftlige arbejder målstyring og understøttelse af undervisningsdifferentiering værktøjer til tilrettelæggelse af procesevaluering og udformning af prøver og tests. 4. Elevadgang til: porteføljer, logbøger og lektiestyring de overordnede mål og handleplaner og udmøntningen i forhold til de enkelte fag/klasser og elever (via den personlige portefølje og logbog). digitale undervisningsmidler værktøjer til procesevaluering og gennemførelse af prøver og tests. 5. Materialedeling Adgang til at alle kan lægge materialer ind i en given søgbar katalog-struktur og mulighed for at dele dette på tværs af skolens aktører alt efter behov. Yderligere er det ønskeligt, at alle skolens centrale aktører bliver involveret i brugen af platformen fx til den interne og eksterne kommunikation. Det gælder skolebestyrelsen, ledelse og administration, pædagogisk servicecenter, lærerne, eleverne og forældrene. 4

5 For at sikre at platformen bliver det selvfølgelige kommunikations- og samarbejdsværktøj i hverdagen, anbefales det, at skolens ledelse og administration flytter centrale funktioner til den web-baserede platform. Det kunne fx være lokalebookning og materialebestilling (hos PSC). 1 Beskrivelse af Egelundskolens implementering af SkoleIntra I dette afsnit vil jeg komme med en beskrivelse af implementeringen af videndelingssystemet SkoleIntra på min skole, Egelundskolen. Dette afsnit er taget med for at beskrive de drivkræfter og barrierer der allerede er erfaret. Denne erfaring skal danne baggrund for den videre udvikling af lærernes brug af systemet. I Albertslund kommune, hvor min skole ligger er videndelingssystemet SkoleIntra indkøbt allerede i 2003 med implementeringsopstart primo Det har været ideen at de forskellige dele af systemet skulle implementeres dråbevis. Alle dele, med undtagelse af Fællesnettet har været til rådighed lige fra starten. Den første fase af implementeringen skete inden jeg blev IT-vejleder, så derfor oplevede jeg opstarten som menig lærer. På skolen vandt systemet hurtigt både tilhængere og modstandere. Nogle så det som en ekstra arbejdsbyrde at skulle åbne computeren dagligt for at få information. For mig var det kun naturligt at bruge IT som informationsgiver idet jeg var vant til det fra seminariet og Skolekom. SkoleIntra, som Albertslund kommune har valgt, oplevede jeg som et brugervenligt system. Rigtig mange af de organisatoriske funktioner er ret intuitive. Det første halve år levede LærerIntra sit eget stille liv ingen krav om at lærerne skulle bruge det, men ledelse gav flere og flere informationer via Intranettet. Fra skoleåret 04/05 afskaffedes vores ugentlige papir-information. Nu skulle alle finde disse informationer på Intranettets forside. Vi, nu med mig som en af vejlederne, afskaffede ligeledes reservationsskemaer til apparatur og lokaler i papirform. Disse tiltag skete i samråd med ledelsen. Ledelsens holdning til implementeringen af LærerIntra har haft en afgørende betydning for LærerIntras store succes på Egelundskolen. De har ydet den nødvendige opbakning til de ildsjæle der fandtes på skolen og har taget de nødvendige debatter og diskussioner på personalemøder. I løbet af kort tid er LærerIntra blevet et vigtigt redskab og nødvendig i den organisatoriske videndeling. Hver lærer fik desuden 8 timer til uddannelse i brugen af systemet. Dette er den ubetinget største betydning for implementeringen. De 8 timer blev brugt til interne kurser, med IT-vejlederne som instruktører, hvilket gav mulighed for at sætte de enkelte team ind i systemet. Der blev også mulighed for at bruge halvdelen af tiden til at inddele lærerkollegiet i 3 grupper: begyndere, øvede og rutinerede brugere. Året efter blev der igen givet timer til alle lærere denne gang til implementeringen af ForældreIntra. Status for dette område er allerede beskrevet i opgaven til Tema 3. 1 Fra Videndeling i praksis fra materialet til tema 4 5

6 Tekniske forudsætninger for udviklingen af SkoleIntra på Egelundskolen Lige nu er situationen udstyrsmæssigt mest af alt til organisatorisk videndeling. Der er ikke undervisningscomputere nok til at implementeringen af de pædagogiske videndeling og især ElevIntra kan tages i brug. Imidlertid er der nogle faktorer der gør, at vi inden for ret kort tid kan påbegynde implementeringen. 1. Der bliver trådløst netværk 2. Indkøb af interaktive whiteboards. I løbet af 3 år er der IWB i alle klasser i udskolingen. Alternativet er projektor+bærbar i klasserne. 3. Snak om betalt opkobling til lærere. 4. Startsiden i internet browseren ændres til Skoleporten/ElevIntra Det er klart at disse tekniske tiltag vil være en god mulighed for at få den pædagogiske brug af videndelingen til at udvikle sig. Men det er også en drivkraft, der hurtigt kan blive en barriere. Og hvorfor nu det? Jo, uden de nødvendige kurser/introduktion vil disse (både IWB og trådløst netværk) være forbeholdt de få, der nemt tilegner sig nye medier. Men jeg tror også at især det trådløse netværk vil få en enorm betydning for hele ITtænkningen på Egelundskolen. Man kan nemt tage sin egen bærbare computer med dvs. at man ikke behøver at gå forgæves for at få en ud af de blot 4 lærercomputere. Det vil også have en positiv indflydelse på referater fra møder, som hurtigt vil kunne gøres tilgængelige, ligesom tvivlsspørgsmål hurtigt kan afklares via Intranettet. Projektbeskrivelse Implementering af ElevIntra i udskolingsteamet (Team 3) For at komme videre med Egelundskolens brug af videndelingsystemet SkoleIntra har jeg valgt at forsøge en slags pilotprojekt prøvet af på et af skolens teams. Da begge skolens ITvejledere residerer i team 3, synes jeg det er oplagt at foretage pilotprojektet der. På den måde er der i hvert fald en vigtig drivkraft for at få projektet til at lykkes. Baggrund På Egelundskolen har vi siden 2004 arbejdet med videndelingssystemet SkoleIntra. Den organisatoriske brug af programmet er langsomt blevet taget i anvendelse, som det er beskrevet i afsnittet om implementeringsgrad for hele Egelundskolen. Vi står nu overfor en ny udfordring at få taget hul på den pædagogiske brug af værktøjet. En enkelt klasse 6

7 anvender i høj grad ElevIntra, men vi har brug for en strategi i forhold til at få det indført på hele udskolingstrinnet. Formål Formålet med projektet er at få indført ElevIntra som et pædagogisk redskab for lærere og elever i udskolingen. Et sideordnet mål er også at få lærerne i team 3 til at i langt højere grad at videndele om de pædagogiske elementer af undervisningen. Mål og succeskriterier o At vi får skabt en dialog i team 3 i forhold til anvendelse af IT i undervisningen. Med stor vægt på implementering af ElevIntra. o At medlemmerne i Team 3 aftaler et grundlag for at anvende SkoleIntra til såvel organisatoriske som pædagogiske dele af forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Herunder også en strategi for at dele undervisningsideer og materiale. o Alle klasser fra bruger ElevIntra fra begyndelsen af skoleåret 08/09 o At eleverne oplever at lærerne er fælles om at ønske at de bruger ElevIntra. o At alle klasser bruger ElevIntra når skoleåret slutter. o At lærerne føler at det nytter at bruge systemet. Målgruppe Primær målgruppe er lærerne i team 3, sekundær målgruppe er eleverne på klassetrin Risikovurdering Den største risiko er, at team 3 ikke føler ejerskab til projektet og derfor ikke vil deltage engageret. En vigtig forudsætning for at projektet kan gennemføres er derfor også 7

8 ledelsens opbakning. Ønsker skolens ledelse at skolen arbejder hen imod en implementering af ElevIntra og derved øger skolens anvendelse af pædagogisk videndeling. Videndeling fordrer en stor skriftlighed blandt lærerne, også mere end de er vant til. Der er således en risiko for, at projektets delmål med at lærerne anvender videndelingsystemet til den pædagogiske videndeling ikke opfyldes. En drivkraft må være vejlederne, der må være forbilleder for en sådan skriftlighed. En åbenlys drivkraft må også være sammensætningen af team 3, som tæller en del unge lærere. Det vil sige lærere som er mere omstillingsparate. Tidsplan 1. Projektet drøftes i med vejlederkollega og tilpasses for fælles ejerskab 2. Ledelsen informeres og vi aftaler deres rolle i projektet. Evt. ekstra timetildeling til lærerne i team 3 for medvirken i projektet evt. brugt til intern kursusvirksomhed 3. Fagfordeling og teamfordeling teamets sammensætning fastlægges 4. Inden sommerferien indkaldes lærere i det nye team 3 til orienteringsmøde. Projektet rettes til i forhold til lærernes ønsker og muligheder. Kursusbehov afdækkes 5. Vejlederne holder møde og aftaler endelig strategi. Indhold af kurser planlægges. Kursusdatoer fastsættes og udmeldes. 6. Elev/forældre-foldere udarbejdes. 7. Kurser afholdes 8. ElevIntra præsenteres for eleverne. Eleverne bliver gjort bekendt med krav og forventninger 9. Lærere deler materialer på intranettet 10. På hvert teammøde diskuteres evt. problemstillinger. Ledelsen underrettes om succesrate 11. Evaluering midtvejs og til slut også i elevrådet Organisation Nedenstående figur viser, hvordan projektet skal organiseres. Det viser også, hvordan de forskellige parter interagerer og informerer hinanden. 8

9 INTERNE Ledelse EKSTERNE IT-vejledere Vejleder Netværk IT-konsulent Team 3 Elever i udskolingen Forældre It-vejlederne er placeret centralt i projektet, da jeg mener at vi er den største drivkraft. Evaluering Evalueringen spiller en væsentlig rolle i projektet, da projektet anses for værende et pilotprojekt. Evalueringen deles op i 3 trin. 1. Spørgeskemaundersøgelse halvvejs blandt eleverne. Har til formål at afdække elevernes brug samt udbytte 2. Løbende evaluering på teammøder med fokus på lærernes tidsforbrug, elevernes udbytte samt lærernes udbytte i forhold til indsats. 3. Ved skoleårets afslutning evalueres projektet med ledelsen i forhold til at implementere ElevIntra på mellemtrinnet (team 2) Visioner for videndelingen i ElevIntra Ovenstående projektplan dækker mest de ydre rammer for videndelingen i ElevIntra. Men hvad skal indholdet egentlig være? Visionen er, at den videndeling og den daglige brug af ElevIntra, skal give god mening for brugerne. Det vil sige, at brugen gør nogle processer nemmere. Et sted, hvor jeg mener systemet kan anvendes med stor succes, er i forbindelse med aflevering og responsgivning af/på opgaver og stile. Uden anvendelse af ElevIntra 9

10 oplever jeg tit, at mine elever lige skal printe deres opgave ud. Det kan undgås med et system, hvor eleverne kan aflevere via nettet. Som lærer kan man desuden kommentere og give respons direkte tilbage til eleven via nettet. Altså slut med at forlægge opgaver, diskutere med elever, der mener at de har afleveret samt at man nemt kan spotte elevernes udvikling, da man hele tiden har alle deres opgaver til rådighed. Det samme gør sig gældende for eleven, der også kan holde øje med deres eget fremskridt. En anden oplagt mulighed er arbejdsrummet i ElevIntra. Her kan læreren tilrettelægge et undervisningsforløb ved at lave ressourcer til eleverne. Det kan være links, dokumenter og opgaveformuleringer. I arbejdsrummet kan eleverne desuden dele viden med hinanden. Desuden kan elevernes produkter fremvises i ForældreIntra, og på den måde videndeler elever/lærer med forældrene. Der er selvfølgelig også organisatorisk videndeling i ElevIntra. Eleverne kan via systemet få beskeder om skemaændringer, organisering af alternativuger, projektuger, regler for udskolingen, eksamensdatoer osv. Jeg tror, at den organisatoriske videndeling skal være katalysator for den pædagogiske. Det vil sige at eleverne i opstartsfasen skal blive afhængige af de informationer, der gives. De skal vænnes til at gå på ElevIntra hver dag. Derfra er vejen til den pædagogiske videndeling ikke så lang. Konklusion Jeg har i denne opgave beskæftiget mig med videndeling på min skole Egelundskolen. Jeg har søgt at definere begreberne organisatorisk og pædagogisk videndeling, for på den måde at kunne bruge dem til at beskrive, hvorledes IT-vejlederne kan arbejde med at få den pædagogiske videndeling opprioriteret. Jeg er kommet med et bud på de tekniske krav til implementering og har gennemgået de krav der findes til et videndelingssystem. Endelig har jeg kommet med et bud på, hvordan den pædagogiske videndeling kan implementeres i udskolingen, både blandt lærere og elever. Jeg konkluderer at Itvejlederne spiller en væsentlig roller og er en af de største drivkræfter bag projektet. En barriere kan være lærerteamets mangel på ejerskab, samt den mundtlige tradition. Jeg anerkender også ledelsen som en stor drivkraft og har indplaceret dem i organisationsdiagrammet som en væsentlig drivkraft. Alt i alt har processen med denne opgave været spændende. Jeg er på nuværende tidspunkt i gang med de første punkter i tidsplanen og det trådløse netværk er kommet op at køre på skolen. Ligeledes er mit lærerteam bestemt ikke afvisende over for ideen. 10