Sct. Norberts Skole undervisning og trivsel i trygge rammer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sct. Norberts Skole undervisning og trivsel i trygge rammer"

Transkript

1 I 2014 er det 200 år siden at der blev indført undervisningspligt for alle børn i Danmark. Samtidig med dette vigtige jubilæum, har der sjældent har været mere fokus på grundskolen end der netop er i år, hvor en ny tjenestetidsaftale for lærerne og hvor en ny skolereform træder i kraft fra 1. august. Gentagne Pisaundersøgelser fortæller, at eleverne i grundskolen stadig halter bagefter de lande, vi normalt sammenligner os med. Der bruges rigtig mange penge på undervisning i Danmark. Derfor gør Pisaresultaterne ondt på politikerne, som mener, at man gør alt, hvad man kan for at skabe de bedst tænkelige forhold i skolerne. Desværre virker det af og til som om, at beslutningstagerne i panik lader sig styre for meget af udenlandske undersøgelser, der måske godt kan give udmærkede resultater i det pågældende land, men ikke nødvendigvis kan kopieres til danske forhold. En 200-år gammel skoletradition skyller man ikke blot ud med badevandet. Det betyder ikke, at vi ikke hele tiden skal forny os. Naturligvis skal vi det. Og naturligvis skal vi suge alt det til os, som vi kan bruge og som kan gøre vores skole endnu bedre. Men med resultatet af sidste års historiske konflikt på lærerområdet, flere års nedskæringer i tilskuddene til skolerne, inklusion og vedtagelse af endnu en skolereform er det nødvendigt at alle skolefolk, medarbejdere som skoleledelser holder fokus på det vigtigste, at skabe de bedste vilkår for en god undervisning. Konkurrencen mellem grundskolerne skærpes i disse år. Aldrig har flere elever gået i de frie grundskoler. Det kan godt virke som en torn i øjet på politikerne, der som modtræk skærer i de statslige tilskud til vore skoler (i indeværende år med 3,2% i forhold til sidste år!), og som beskylder os for ikke at tage et socialt medansvar ved optagelse af elever. Det sidste er bestemt ikke korrekt. Sct. Norberts Skole har mange to-sprogede elever og ser man på børnenes sociale baggrund er der stort set samme spredning, som man ser på en gennemsnitlig kommunal skole i Vejle. Forskellen ligger i, at vi trods nedskæringer og faldende tilskud stadig har friheden til at tilrettelægge en undervisning indenfor de rammer, der er grundlaget for vores skole. Som det fremgår af vores slogan, giver Sct. Norberts Skole undervisning og trivsel i trygge rammer. Som en katolsk-kristen skole har vi et værdigrundlag, som er vores pejlemærke, et grundlag, der skal gennemsyre hele skolen. Det, der gør det

2 legitimt at undervise og handle, som vi gør. Skolens ansatte bestræber sig hver dag på at handle udfra vores værdisæt. Skolens ansatte udfordres af og til med hensyn til værdierne, både i samværet med eleverne, i interne diskussioner, men også i kontakten til forældrene. Det er alt afgørende at få afstemt opfattelserne med jævne mellemrum. Jeg ser det derfor også som noget meget positivt, når forældre og ansatte kommer med konstruktive inputs til den måde, vi driver vores skole på. I forlængelse af konflikten med lærerne sidste forår er der overalt i landet blevet lavet nye tjenestetidskonstruktioner, som skolerne vil agere indenfor fra 1. august. Mens man i mange kommunale skoler (blandt andet i Vejle) har lavet planer om lærernes tilstedeværelsestid på skolen op til 40 ugentlige timer, har vi på Sct. Norberts Skole valgt en helt anden model. Vi tror på, at med frihed til lærerne til selv at disponere over deres arbejdstid, da får vi en langt større grad af motivation til arbejdet, end hvis lærerne er tvunget til at tilbringe al deres arbejdstid på skolen. Noget tilstedeværelsestid bliver der dog tale om: Fra august vil alle lærere møde eleverne ved klasselokalet 5 minutter før lektionens begyndelse. Derved kan timen få en god start, hvor alle har mulighed for at være klar. Desuden udnyttes lektionens fulde længde, således at der indholdsmæssigt kan fyldes mere på. Endvidere har alle skolens lærere tilstedeværelsestid hver onsdag fra kl I dette tidsrum lægges fremover alle skolens pædagogiske rådsmøder, faseteam-, fagteam- og klasseteammøder. Desuden er der 2 tilstedeværelsesdage i forbindelse med skoleårets afslutning. Sidste år indviede vi en række nye lokaler i Søndergade 18. Her er der indrettet en del arbejdspladser til skolens lærere, således at de har mulighed for at lave forberedelse på skolen, hvilke mange allerede benytter sig af. Endvidere er der her indrettet afslapningslokale, samtalelokaler og et større mødelokale. For forældrene sker der også noget nyt. I flere år har enkelte klasselærere tilbudt månedlige skolehjemsamtaler. Denne model udrulles nu til hele skolen fra august, således at der første

3 onsdag i månederne september, oktober, november, januar, februar, marts, april og maj tilbydes samtaler i tidsrummet kl Her kan forældrene booke tid via intra, eller den enkelte lærer kan indkalde en forældre til samtale. Det kan naturligvis fortsat være nødvendigt med samtaler herudover, ligesom forældremøder i de enkelte klasser fortsat vil ligge om aftenen. Med den nye tjenestetidsaftale, der vil blive forhandlet på plads med hver enkelt lærer, ligger der også nogle såkaldte værnsregler. En af disse, der lokalt er aftalt på Sct. Norberts Skole, handler om kommunikationen mellem skole og hjem. Således vil lærerne fra august ikke længere være forpligtede til arbejdsmæssigt at tage telefonen og besvare mails og sms efter kl. 20 på skoledage og slet ikke i weekends og i ferier. I dag kontaktes lærerne ofte meget sent om aftenen samt i weekends, med det resultat, at der ikke er tid til mentalt at lade op sammen med familien. I ledelsen forventer vi, at medarbejderne i dagligdagen er yderst professionelle i arbejdet med børnene. Til gengæld skal de også have mulighed for at kunne bruge deres fritid med familien. Fra august indfører folkeskolen en ny skolereform. Som fri grundskole er vi ikke forpligtet til at indføre den samme reform, men skolens bestyrelse har valgt at følge folkeskolen på mange områder. Noget af det, der i øjeblikket optager mange skolefolk, er udvidelsen af lektionstimetallet. Her har Sct. Norberts Skole allerede i flere år samlet ligget pænt over det timetal, der eksempelvis har været gældende i Vejle Kommune, hvorfor eleverne hos os efter 1. august ikke vil mærke den store forskel i forhold til nu. Der vil dog fra det nye skoleår være nogle justeringer, der gør, at timetallet i flere fag forøges. Som jeg beskrev i det seneste nummer af Norbert Nyt, har flere forældre til børn i indskolingsklasserne allerede udtrykt bekymring om at skoledagen bliver for lang og at der ikke bliver tid til at lege. Derfor arbejder vi på en model, hvor eleverne vil få nogle få ekstra timer i ugens løb, blandt andet engelsk i 1. klasse. Men der vil stadig være en selvstændig SFO. Vi mener, at børnene stadig skal kunne mærke forskel på

4 skoleaktiviteter og legeaktiviteter. I en kommunal distriktskole er der langt større mulighed for, at børnene fra det samme boligkvarter finder sammen efter skoletid. Vore elever kommer sjældent fra samme boligkvarter. Derfor er det vores mål med SFO at styrke de sociale relationer børnene imellem og give dem mulighed for at udvikle deres kreativitet og leg gennem de tilbud, vi giver. SFO vil derfor også efter 1. august være et væsentligt element i det samlede skoletilbud for indskolingsklasserne på Sct. Norberts Skole. I dette skoleår går hele 97% af alle eleverne i bhkl. 3. kl. i SFO. Helt konkret vil der ske følgende udvidelser i de obligatoriske undervisningstilbud: Børnehaveklassen får fremover dansk, matematik, musik samt såkaldte bevægelsestimer. 1. klasse får engelsk og bevægelsestimer. Bevægelsestimer kommer der også i 2., 3. og 4. klasse. I 4., 5. og 6. klasse vil der være indlagt obligatorisk lektiehjælpstid. I mange år har tysk været på skoleskemaet i 6. klasse. Nu rykkes det andet fremmedsprog ned i 5. klasse. 6. klasse får igen musik som obligatorisk fag. 7. klasse får obligatoriske praktisk-musiske fag som eksempelvis musik, teater, håndarbejde, sløjd eller lignende. Desuden vil der i de nævnte klassetrin samt i overbygningen blive tale om en forøgelse af timetallet. De nævnt beskriver de omtalte udvidelser udelukkende de obligatoriske fag. Sct. Norberts Skole har i mange år tilbudt en bred vifte af valgfrie fag. Det vil vi fortsat gøre. Det drejer sig blandt andet om korsang fra 2. klasse, hop & spring samt boldspil fra 4. klasse, teater fra 4. klasse samt musical og design i overbygningen. Alle disse tilbud fortsætter det kommende år, og vil muligvis blive udvidet fra skoleåret Ligeledes fortsætter alle vore betalingsvalgfag som højniveauengelsk for engelsktalende, ekstra lektiehjælp, individuel instrumentundervisning m.v. Skolen havde pr. 5. september elever fordelt på 22 klasser. Det giver en samlet klassekvotient på godt 23. Skolen har fortsat en meget stor søgning, hvilket giver ventelister på de fleste årgange. Der er stort set ingen ledige pladser, og ved en udmeldelse bliver klassen hurtigt fyldt op igen.

5 Der er lange ventelister til stort set alle klasser. Kun i den nuværende 1. og 4. årgang er der enkelte pladser. Skolens bestyrelse har ingen ønsker om oprettelse af yderligere klasser. Med fremskrivning af de nuværende elevtal, vil der pr. 5. september kunne forventes ca. 525 elever. Sct. Norberts Børnehave, der ved oprettelsen i 2009 var normeret til 48 børn og startede med 38 børn, har i dag henved 70 børn fordelt på 4 stuer. En meget stor del af børnene fortsætter i Sct. Norberts Skole. Årsregnskabet for 2013 foreligger endnu ikke, men med forbehold for revisors justeringer udviser balancen ved årets afslutning et overskud på godt 1 million mod kr. 1,6 mill. i Skolens medarbejderstab består udover skoleleder og viceskoleleder af 35 børnehaveklasseledere/lærere, 12 pædagoger, 3 sekretærer, 8 køkkenassistenter, 3 pedeller samt 6 rengøringsassistenter. Herudover 12 pædagoger i vores børnehave. Ledelsen og bestyrelsen vil fortsat være meget opmærksomme på mulige nye besparelser. Desuden er vi bevidste om, at skolepengebetalingen hele tiden holder trit med niveauet i lokalområdet. Sct. Norberts Skole har en egenkapital på over 20 millioner. En stor egenkapital vil på sigt gøre det muligt for skolen at foretage bygningsmæssige udvidelser. Skolen har i flere år haft forkøbsret til en nabobygning, det såkaldte Kunstbrænderi. Bestyrelsen har meddelt Sct. Norberts Stiftelse, der ejer bygningen, at skolen, når et nuværende lejemål ophører i 2018, ønsker at købe bygningen senest fra dette år. Skolen har som tidligere nævnt ikke planer om en yderligere udvidelse af elevtallet. Med et køb af Kunstbrænderiet, der er bygget sammen med vore nye lokaler med arbejdspladser til lærerne, vil vi i stedet kunne indrette auditorium, værkstedslokaler eller måske lokaler til SFO, så fritidsordningen kunne samles eet sted.

6 Endvidere har skolen gennem vores advokat rettet henvendelse til ejeren af naboejendommen ved vores børnehave med henblik på at købe denne ejendom. Her har vi et stort ønske om på sigt at få bygget en idrætshal som tilbygning til den eksisterende børnehaves festsal. Skolen etablerede for flere år siden en skolemadsordning. Bestyrelsen ønskede at tilbyde alle elever en sund og varieret kost. Med etableringen af ordningen producerer skolens eget køkkenpersonale nu mad til mere end 350 elever hver dag samt eftermiddagsmad til skolens SFO. Desuden leverer køkkenet også mad til børnehaven. Lønudgiften til ordningen er gennem de seneste år blevet reduceret - dog stadig ikke nok til, at den økonomisk balancerer. Det er bestyrelsens prioritering at tilbyde vore elever et sundt og nærende måltid, forhåbentlig med en bedre modtagelighed for indlæring til følge. I 2014 vil vi gennem effektivisering søge at bringe udgiften til kantineordningen yderligere ned. Der er de senere år brugt økonomiske ressourcer på skolens IT. Således er alle klasselokaler fra klasse forsynet med elektroniske tavler. Alle øvrige klasser samt flere faglokaler er udstyret med IT-projektorer. Det trådløse net er blevet udbygget på hele skolen og fungerer i dag tilfredsstillende. Sct. Norberts Skole har en serviceaftale med et lokalt ITfirma, således at dette servicerer og vedligeholder vores servere og øvrige udstyr. Alle elever i klasse medbringer egen bærbar computer til brug ved den daglige undervisning. Alle klasselokaler til klasse har nu aflåselige elevskabe med strømudtag. Hver elev råder dermed over eget skab, hvor pc ere, bøger eller andet på forsvarlig vis kan opbevares i frikvartererne. I 2013 blev der opsat aflåselige skabe til alle elever i 5. og 6. klasse. Skolen har for et par år siden uddelegeret flere ansvarsområder til nye udvalg. Det er først og fremmest sket for at styrke skolens profil. Der blev lavet en ny struktur for det pædagogiske udvalg, det internationale udvalg samt det såkaldte liturgiudvalg, der beskæftiger sig med alt, hvad der berører skolens kristne aktiviteter. Som skole får vi gennem skole/hjemsamtaler, ved

7 forældremøder og ved almindelige formelle og uformelle samtaler et vældig godt indtryk af, hvad forældrene mener om den enkelte klasse, om skolen og først og fremmest om kvaliteten af den undervisning børnene modtager og hvilket udbytte de får ud af undervisningen. Men korte samtaler gør det ikke alene. Derfor oprettede skolen sidste år et evalueringsudvalg, der har til opgave at sikre, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde er i orden. Udvalget skal blandt andet sikre, at der løbende og mindst hvert tredje år følges op på den selvevaluering, som skolens forældrekreds og bestyrelse har valgt skal foregå sideløbende med det eksterne tilsyn. Fra det kommende skoleår udvides skolens profilområder til også at omfatte et nyt musisk udvalg, der skal inspirere og komme med konkrete forslag til udvikling af musiske fag og aktiviteter på skolen. Sidste år blev der udpeget 3 pædagogiske tovholdere til at varetage den pædagogiske udvikling inden for disse tre områder: Cooperative Learning, læringsstile og Skolen i bevægelse. Tovholdernes opgave er at inspirere, opsøge og igangsætte forløb i de forskellige klasse- og fagteams. I det forløbne år er der blevet arbejdet med synlighed, kommunikation og værdier. Ved skoleårets start afholdt cand.psych. Rasmus Alenkjær et heldagskursus for alle skolens lærere. I efteråret afholdtes pædagogisk dag om blandt andet intern kommunikation, og for en måned siden kom den katolske biskops skolepræst Jesper Fich med et oplæg om skolens værdier ved en pædagogisk aften for lærere og pædagoger ved skolen. Endelig deltog alle skolens lærere i en pædagogisk weekend i oktober sidste år som forberedelse til den store fælles lejrtur for alle skolens elever og ansatte til FDFs lejrområde Sletten ved Ry i september Det er tredje gang Sct. Norberts Skole laver en sådan fælles lejrtur. Formålet er først og fremmest at styrke den sociale samhørighed eleverne imellem. Her kan små og store elever over nogle dage lege og løse udfordringer sammen. Vores erfaring er, at turen er med til at skabe venskaber på tværs af klasserne, at de små får store -venner og at de ældre elever tager sig af de yngre. Hvert år deltager alle elever fra klasse i en IT-baseret trivselsundersøgelse, hvor resultatet bruges af klasselærerne til at forbedre

8 de sociale forhold i klassen og de fysiske rammer på skolen. Den såkaldte undervisningsmiljøvurdering (UMV) giver et godt fingerpeg om, hvordan skolens elever trives. UMV kan læses på skolens hjemmeside! I den seneste tid har medierne igen haft fokus på mobning blandt skolebørn. I dag ved vi, at decideret mobning kan være direkte invaliderende for det barn, der udsættes for det. Derfor har skolen en handlingsplan mod mobning og bedre trivsel på skolen. Alle ansatte er med denne bedre klædt på til at tackle eventuelle trivselsproblemer, når og hvis dukker op. Elevernes og klassernes trivsel vil i øvrigt altid være på dagsordenerne på både faseteammøder og forældremøder. Handlingsplanen opdateres hvert år. Det er vigtigt at pointere, at for at en handlingsplan skal fungere, er det nødvendigt, at hjælpen til barnet sker i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skolen og forældrene. Derfor skal alle parter, både skolens ansatte, det udsatte barn og dets forældre samt klassens øvrige forældre være rede til at finde løsninger til hjælp for barnet. Skolen har etableret et tilbud til de elever, der af den ene eller anden grund i perioder har det svært i klassen, nemlig den såkaldte AKT-vejledning for elevernes adfærd, kontakt og trivsel. To af skolens lærere har taget en pædagogisk diplomuddannelse og har uddannet sig som vejledere til at kunne hjælpe eleverne. Fra næste skoleår vil vi råde over endnu en vejleder. Vejlederne hjælper endvidere skolens ansatte med supervision og kollegial refleksion. AKT-vejledningen er dermed med til at skabe et endnu bedre undervisningsmiljø for vore elever og arbejdsmiljø for de ansatte. Skolens bestyrelse har besluttet at bevilge en masteruddannelse i grundskolepædagogik til den ene af vore AKT-vejledere for at opkvalificere hende i hendes daglige virke. Til styrkelse af læseindlæringen har skolen for nogle år siden fået uddannet læsevejledere. Læsevejlederen afholder forskellige korte kurser som for eksempel faglige læsekurser i klasserne. Desuden vejledes lærerne i forbindelse med læseindlæring, læseteknikker, læsestrategier og læseevaluering.

9 To af skolens ansatte er under uddannelse som matematikvejledere for at kunne vejlede og inspirere kollegerne til en bedre undervisning. Udover at afholde korte kurser for lærerne vil vejlederne være direkte opsøgende hos de enkelte ansatte. For en privatskole er det vigtigt at have tilfredse og engagerede forældre. Ved indskrivningssamtalen orienterer jeg altid om skolens værdigrundlag, hvad vi er for en skole og hvad vi forventer af eleverne og forældrene. Når forældrene henvender sig, foretager de et tilvalg af Sct. Norberts Skole, fordi man finder, at værdierne og pædagogikken er den rigtige for ens eget barn. Som fri grundskole har vi forventninger om at forældrene bakker op om børnenes skolegang. Vi forventer ikke, at man tager del i rengøringen eller vedligeholdelse af legeplads, lokaler og lignende, som nogle friskoler gør. I stedet forventer vi, at forældrene møder op til forældremøder og aktivt og konstruktivt samarbejder om klassens sociale liv. Det gøres blandt andet ved tilrettelæggelse af udflugter, arrangementer for eleverne eller måske arrangementer for klassens forældrekreds. Det gøres selvfølgelig også ved at man deltager ved skolehjemsamtaler og så vidt muligt ved skolens øvrige arrangementer som skolefesten, sommerfesten, forårskoncerten m.v. Som afrunding på min beretning vil jeg her til sidst gerne rette en stor tak til jer forældre for et godt samarbejde i det forløbne år. Og en tak til skolens forældreråd for det arbejde, I gør for vore børn.

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 Sommerferien nærmer sig og dermed også næste skoleår. Et skoleår, hvor en ny Folkeskolereform og nye arbejdstidsregler for

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser.

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. www.sct-knud.dk Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. Sct. Knuds Skole arbejder for: at give barnet de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde Dagsorden for skolebestyrelsens møde Afbud fra Lars Thestrup og Ditte L. Buchwald 1. suppleant Susanne H. Hansen og 2. suppleant Zania K. Pedersen er indkaldt Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30 84-14

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen Værdiregelsæt for INDHOLD 1. Skolens profil 2. Skolens værdier 3. De gensidige forventninger 4. Skolens principper 5. Trivsel og antimobbestrategi 6. Ordensreglerne 7. Sanktionerne 8. De praktiske forhold

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2014/2015 vedr. Davidskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2014/2015 vedr. Davidskolen Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Palle Kure Skolekode: 400034 Rønne d. 1.3.2015 Tilsynserklæring for skoleåret 2014/2015 vedr. Davidskolen Tilsynet er

Læs mere

Tysklands besøg med henblik på undersøgelse af Heldagsskoletilbud i Tyskland.

Tysklands besøg med henblik på undersøgelse af Heldagsskoletilbud i Tyskland. Tysklands besøg med henblik på undersøgelse af Heldagsskoletilbud i Tyskland. Besøget forgik i to dage på to skoler primo december 2010. Deltagere var fra Vordingborg: Jesper Kjærulf (forvaltningen), Henrik

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Selam Friskole Elmegårdsvej 1 8361 Hasselager Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Der har været gennemført tilsynsbesøg 16. november 2006 samt 8. marts 2007. Selam Friskole er oprettet i 1993.

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014 Køng Idrætsfriskole Informationsfolder Køng Idrætsfriskole Juli 2014 1/7 Velkomst Denne folder skal gerne give en række informationer om så det forhåbentlig er nemt og let for Jer at være eller blive en

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere