Skolelederens beretning forældrekredsmødet 2011
|
|
- Randi Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolelederens beretning forældrekredsmødet 2011 Samtidig med at regeringen taler om en styrkelse af grundskolen gennem den såkaldte 2020-plan, er der det seneste år gennemført store besparelser i folkeskolen med nedskæringer i timetallet, fjernelse af lejrture og sociale arrangementer for eleverne, nedlæggelse og/eller sammenlægning af skoler etc. Folkeskolen er i disse år under et stort pres fra de folkevalgte politikere, både nationalt og lokalt. Samtidig stiger forældrenes opmærksomhed på konsekvenserne af alle disse nedskæringer: hvilke følger får de for kvaliteten og udbyttet af undervisningen. I kommunerne forsøger kommunalpolitikerne at få økonomien til at hænge sammen ved blandt andet at hæve klassekvotienten, så det på nogle skoler ikke længere er ualmindeligt med 32 elever i klasserne, mens andre klasser slås sammen, hvor flere klassetrin undervises på én gang af samme lærer. Som privatskole er nedskæringer i folkeskolen foruroligende. Selvom nedskæringer og sammenlægninger ofte fører til forøget fokus på de frie grundskoler med deraf mange henvendelser om indmeldelser, så vil en svækket folkeskole også få afsmittende virkning på de frie skoler. Størrelsen af vores tilskud er nemlig afhængigt af det tilskud, der bevilges til folkeskolen, idet vi hidtil har modtaget 75% af folkeskolens udgifter i statstilskud. Lige før sommerferien sidste år udmeldtes regeringens såkaldte genopretningsplan. For vor skole har planen fået den konsekvens, at staten sænker tilskudsprocenten med 1% pr. år i årene , så vi i 2014 kun vil få 71% tilskud. Da folkeskolen i år og de næste år som nævnt også skal spare store beløb, vil disse besparelser få en endnu større virkning på vores tilskud. Oven i denne fremadrettede besparelse har regeringen besluttet af skære 0,2% i statstilskuddet for I kroner drejer det sig om ca I tilskuddet for 2011 skæres der yderligere 1% af 2010-tilskuddet, svarende til ca Samtidig besluttede Vejle Kommune i efteråret at fjerne den fritagelse for grundskyld, man i flere år har givet os, og som i øvrigt stadig gælder alle kommunale skoler m.v. Det betyder, at vi fra 2011 har en ekstra udgift på kr til ejendomsskat. I alt udgør disse besparelser knap kr. et beløb vi skal finde i skolens drift. Alt andet lige ville disse indgreb derfor betyde væsentlige forringelser for skolen, hvis vi ikke foretog os noget.
2 Skolens bestyrelse besluttede før sommerferien sidste år, at der - tvunget af omstændighederne fremover kan optages en ekstra elev i de klasser, hvor det er pædagogisk forsvarligt af hensyn til klassens sammensætning, og hvor der fysisk er plads til en ekstra elev. Optagelsen skal ske efter godkendelse af klassens lærere. Det har efterfølgende betydet, at der i mange klasser er optaget elev nummer 25. Vi foretager naturligvis kun denne ændring, fordi vi på grund af genopretningsplanens besparelser er tvunget til det. Havde vi haft andre muligheder, ville vi gerne have overvejet disse, men både ansatte, ledelse og bestyrelse har fundet, at disse foranstaltninger giver de lempeligste indgreb i dagligdagen. Skolen havde pr. 5. september elever fordelt på 21 klasser. Bestyrelsen har besluttet, at der fra august kan optages i alt 32 elever i to 10. klasser. Dermed er skolen fuld udbygget to-sporet med i alt 22 klasser. Skolen har fortsat en meget stor søgning, hvilket giver ventelister på de fleste årgange. I øjeblikket er der kun få ledige pladser i den nuværende 1. årgang, mens der specielt er lange ventelister til børnehaveklasserne samt 5., og 10. årgang. Med fremskrivning af de nuværende elevtal, vil der pr. 5. september kunne forventes ca. 515 elever. Der kan som sagt nu optages indtil 25 elever i alle klasser på skolen. I 10. årgang vil holddeling betyde, at de i alt 32 elever i fagene dansk, engelsk og matematik undervises i to klasser, mens de i andre fag som f.eks. kristendom undervises i én klasse. Selvom årsregnskabet for 2010 endnu ikke foreligger, er der forventning om et resultat på kr Skolens egenkapital er pr. 31. december 2010 kr eller godt en million mindre end ved sidste årsskifte. Nedgangen i egenkapitalen skyldes det overførte underskud samt regulering af feriefridagsforpligtelser på godt kr Der var budgetteret med et underskud på godt kr Differencen mellem budgettal og årsresultatet skyldes, at der er afsat feriefridagsforpligtelser på kr , ekstraordinære varmeudgifter på kr , stigning i AER-bidrag, færre renteindtægter kr lavere end budgetteret, øgede udgifter til indkøb og reparation af inventar og udstyr på kr etc.
3 Der er budgetteret med et kontantresultat på godt kr i Efter afskrivninger i alt kr Skolens ledelse har fundet forslag til effektivisering og besparelser i budgettet, som skulle kunne aflæses i de kommende års budgetter. I budgetteret er der fundet besparelser ved at skære 1 lærerstilling og 2 pædagogmedhjælperstillinger væk. Samtidig vil budgetterede anlægsprojekter for ca kr. blive udskudt. Da elevtallet samtidig er steget og forventes at stige igen fra det nye skoleår, er der en forventning om, at vi vil komme ud med et årsresultat for 2011, der balancerer. I 2011 vil der blive investeret i 3 nye starboards, elektroniske tavler, der vil blive installeret i klasselokalerne i Sct. Norberts Hus. Desuden udskiftes alle pc ere og skærme i IT-lokalet. Skolen har i lighed med det omgivende samfund i mange år investeret store summer i indkøb og vedligeholdelse af IT-udstyr. Selvom maskinerne bliver billigere og billigere, bruger vi stadig flere og flere penge på området. Samtidig stilles der krav om hurtigere og bedre forbindelser, og at man kan komme på nettet næsten hvor som helst på skolen. Det har stillet store krav til IT-udstyret, som i store perioder har været ude af drift med store frustrationer for elever såvel som ansatte til følge. Sidste sommer indgik skolen en serviceaftale med firmaet Jansson Elektronic, således at dette firma nu har opgraderet hele vores system og fremover vil servicere og vedligeholde det forhåbentlig til stor glæde for alle. De fleste elever i afgangsklasserne bruger i dag egne pc ere ved termins- og afgangsprøverne. Mange elever benytter efterhånden i den daglige undervisning egne maskiner, som man kender ud og ind og som altid virker. Sidste år blev der opsat elevskabe i flere af de ældste klasser. I løbet af sommeren vil alle klasser i Sct. Norberts Hus have elevskabe. Skolen overtager hele udgiften med skabene, og fra det nye skoleår vil alle elever i årgang få udleveret et elevskab med strømudtag. Derfor beder vi om, at eleverne i klasse fra august medbringer egen bærbar computer til undervisningen. Mere og mere af undervisningen foregår med IT-programmer, og det har desværre vist sig, at skolens egne pc ere ikke længere rækker til den efterspørgsel, der er fra elevernes side til at bruge bærbare i timerne. Samtidig har det vist sig, at skolens materiel ofte er udsat for en lidt hårdere behandling, end elevernes egne maskiner, hvorfor vi ikke længere i det daglige har det nødvendige antal pc ere til rådighed.
4 Elevskabene er forsynet med en kodelås, så indholdet af skabene kan opbevares forsvarligt. Skolen etablerede for flere år siden en skolemadsordning. Bestyrelsen ønskede at tilbyde alle elever en sund og varieret kost. Mange elever mødte tidligere op uden madpakke, eller blandt de ældste havde penge med til et besøg i den nærmeste bagerbutik. Ofte så vi trætte og uoplagte elever efter middag. Med etableringen af ordningen producerer skolens eget køkkenpersonale nu mad til mere end 350 elever hver dag samt eftermiddagsmad til skolens SFO. Desuden leverer køkkenet også mad til børnehaven. Eleverne glæder sig til spisepausen og forældrene er tilfredse med ordningen. Lærerne kan konstatere, at eleverne i dag deltager langt mere aktivt i undervisningen. Forældrene betaler for maden, men betalingen dækker ikke alle udgifter. Det vil næppe være muligt at få dækket alle lønomkostninger, men i budgettet for 2011 er der indregnet prisstigninger i forældrebetalingen, så skolens udgift til ordningen formindskes. Skolen har en handlingsplan mod mobning og til forbedring af trivselen på skolen. Alle ansatte er med denne klædt bedre på til at tackle eventuelle trivselsproblemer, når de dukker op. Elevernes og klassernes trivsel er i øvrigt altid på dagsordenen ved forældremøder samt ved faseteammøderne. Skolen har etableret et tilbud til de elever, der af den ene eller anden grund i perioder har det svært i klassen, nemlig den såkaldte AKT-vejledning for elevernes adfærd, kontakt og trivsel. To af skolens lærere har taget en pædagogisk diplomuddannelse og har uddannet sig som vejledere til at kunne hjælpe eleverne. Vejlederne hjælper endvidere skolens ansatte med supervision og kollegial refleksion. AKT-vejledningen er dermed med til at skabe et endnu bedre undervisningsmiljø for vore elever og arbejdsmiljø for de ansatte. For en privatskole er det vigtigt at have tilfredse og engagerede forældre. Ved indskrivningssamtalen orienterer jeg altid om skolens værdigrundlag, hvad vi er for en skole og hvad vi forventer af eleverne og forældrene. Når forældrene henvender sig, foretager de et tilvalg af Sct. Norberts Skole, fordi man finder, at værdierne og pædagogikken er den rigtige for ens eget barn.
5 Alligevel kan der hen ad vejen opstå uenigheder mellem forældre og skole. Normalt vil sådanne uenigheder kunne klares ved møder mellem de ansatte og forældrene, men nogle få gange om året kan meningsforskellene være så store, at end ikke forhandlinger, hvor jeg som skoleleder bliver inddraget, kan løse op for uenighederne. I sådanne tilfælde når jeg mærker, at tilliden mellem skole og hjem ikke længere er til stede, kan det være nødvendigt, at lade samarbejdet ophøre, enten ved at forældrene selv tager deres barn ud af skolen, eller ved at jeg beder om det. Siden sidste forældrekredsmøde har der været to af sådanne tilfælde: et i efteråret og i øjeblikket et igen. Det er altid trist, at skulle skilles på den måde. Det rører ved følelserne, både hos forældrene og hos skolens ansatte, men i sidste ende er det børnene, det påvirker ved at skulle igennem et skoleskifte. For at undgå disse situationer er dialogen meget vigtig. Derfor opfordrer vi altid til, at eventuelle uenigheder forsøges klaret ved møder mellem forældre og ansatte, og hvis jeg skal involveres, stiller jeg hellere end gerne op, hvis det kan løse eventuelle tvister. I det forløbne år er to af skolens lærere blevet uddannet til læsevejledere. Vi er glade for, at de med denne uddannelse vil kunne styrke specialundervisningen. Sct. Norberts Skole er meget opmærksom på de positive resultater, mange nye undersøgelser og pædagogiske udviklingsforløb har givet. Vore elever skal meget gerne være med i førerfeltet. Vi vil give eleverne de bedste muligheder for indlæring og trivsel. Trods besparelser er vi også opmærksom på, at musisk-kreative aktiviteter styrker elevernes indlæring og udvikler deres evne til at skabe nye indfaldsvinkler og problemløsninger i dagligdagen. I et interview på amerikansk tv for nylig blev tidligere præsident Bill Clinton spurgt af musikeren Elvis Costello, hvad musik har betydet for ham som menneske og i hans professionelle karriere som præsident. Her understregede Clinton, at musikken har haft en uvurderlig betydning, at han med sin musiske baggrund gennem årede havde fundet frem til de mange kreative løsninger, der i parentes har gjort ham til én af de allerdygtigste præsidenter i USA s historie. Han blev efterfølgende spurgt om fejl og mangler ved den efterfølgende 8 år lange Bush-administration. Uden at komme ind på Bush s mange fejltrin, fastslog han dog, at hans præsidentperiodes store nedskæringer på skoler og universiteter havde ødelagt det amerikanske undervisningssystem mærkbart. Her fremhævede han specielt Bush-administrationens nedgøring af de musisk-kreative og humanistiske områder til fordel for de økonomiske og de naturfaglige
6 områder. For at de økonomisk-polistiske tiltag skal lykkes, er det vigtigt også at have den musisk-kreative og humanistiske og etiske side i orden. Disse holdningsændringer fra Bush-administrationen har desværre også slået igennem i EU. Den europæiske skolepolitik og dermed også den danske har i den grad tillagt sig en økonomisk-politisk vinkel på, hvad der kan betale sig, hvad der giver det største målbare udbytte, og hvad der må vige til fordel herfor. Her er det igen desværre blevet det musisk-kreative område, der har stået for skud. Musik, teater og billedkunst er nogle af de fag, der er blevet nedtonet herhjemme, for når der skal spares, må man være kreative. På Sct. Norberts Skole har vi i gennem de sidste mange år opprioriteret de musiske fag. Udover de obligatoriske timer i musik, billedkunst, idræt/dans, håndarbejde og sløjd, tilbyder vi også en bred vifte af valgfag med korsang, rytmiske musikhold, teaterhold for de yngste elever og vores musicalhold, der består af elever fra de ældste klasser. Vi afholder flere koncerter i årets løb, blandt andet julekoncerten og elevoptræden ved sommerfesten. I år kommer en forårskoncert med. Her vil nogle af skolens mange talenter vise deres kunnen som solister eller i ensembler. Skolen evaluerer løbende og som en integreret del af undervisningen elevernes udbytte af undervisningen. Vi bestemmer selv, hvilke evalueringsformer, der vil være hensigtsmæssige i forhold til fag, undervisningens tilrettelæggelse, klassetrin med videre. Derudover skal skolen også regelmæssigt evaluere den samlede undervisning. Evalueringen vil løbende blive offentliggjort på skolens hjemmeside. Det er besluttet, at der i løbet af i år vil blive fokuseret på forældresamarbejdet. Det vil blandt andet ske ved gennemførelse af en fokusinterviewundersøgelse, hvor et tilfældigt udvalgt udsnit af skolens forældre i fase 1 (som er indskolingen) vil deltage i undersøgelsen. Resultatet skulle gerne give os et billede af, hvor vi kan gøre samarbejdet endnu bedre. De kommende skoleår vil der blive fokuseret på henholdsvis skolens kristne profil, det musiske område, det internationale skolesamarbejde og skolens lejrskoletilbud. Som afrunding på min beretning vil jeg her til sidst gerne rette en stor tak til jer forældre for et godt samarbejde i det forløbne år. Der skal også lyde en stor tak til skolens bestyrelse for den opbakning, vi mærker i det daglige og for det råderum, I skaber for skolens ansatte.
Skolelederens beretning forældrekredsmødet 2010
Skolelederens beretning forældrekredsmødet 2010 Den 1. juli 2009 oprettede skolen egen børnehave for 3 6 årige børn i henhold til 36a i Lov om Frie Grundskoler m.v. Baggrunden herfor var både et stort
Læs mereReferat. Forældrekredsmøde 16. marts 2011.
Vejle den 16. marts 2011. Referat. Forældrekredsmøde 16. marts 2011. Valg af dirigent. Lærer Morten Hvass valgt. Formandens beretning. Beretning oplæst af næstformand Edwin Groothuis. Skolelederens beretning.
Læs mereSkolelederens beretning forældrekredsmødet 2012
Skolelederens beretning forældrekredsmødet 2012 Skal mit barn i folkeskolen eller på privatskole? Det er et spørgsmål, flere og flere forældre stiller sig selv i disse år. Mens landspolitikerne frustreres
Læs mereUndervisningen varetages af en engelsk uddannet lærer.
De frie skoler har gennem flere år mærket den økonomiske krise på godt og ondt. Når kommunerne skærer i driften af folkeskolerne, og når man laver pædagogiske strukturændringer, betyder det ofte, at vi
Læs mereSct. Norberts Skole undervisning og trivsel i trygge rammer
I 2014 er det 200 år siden at der blev indført undervisningspligt for alle børn i Danmark. Samtidig med dette vigtige jubilæum, har der sjældent har været mere fokus på grundskolen end der netop er i år,
Læs mereHvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereLæs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.
SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger
Læs mereSølvgades Skole. Trivsel
Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi
Læs mereDin og min nye skole
Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.
Læs mereÅrsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen
Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt
Læs mereFORÆLDREMØDE 11. marts marts marts 2013
FORÆLDREMØDE 11. marts 2013 12. marts 2013 13. marts 2013 BAGGRUND FOR STRUKTURÆNDRINGEN Økonomi nu og her- og fremadrettet Lave klassekvotienter, elevtal, mulighed for klassesammenlægninger nu og her
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation
Læs mereFårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10
Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Dette er Fårvang Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver
Læs mereROSKILDE PRIVATE REALSKOLE
Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereNyhedsbrev nr. 49. Velkommen til et nyt skoleår. Trafik. www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 4. september 2013
www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 4. september 2013 Nyhedsbrev nr. 49 Velkommen til et nyt skoleår Hvor vi skal forberede den nye skolereform med mange flere timer til eleverne Hvor vi skal
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs merePå enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte med en lille smule.
Side 1 af 5 Skolelederens beretning for skoleåret 2011/2012 Skolens hverdag På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereFolkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med
Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereBestyrelsens beretning 2014
Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereKÆRE KONTAKTFORÆLDRE. Allerførst tak fordi du har valgt at stille op.
KONTAKTFORÆLDRE KÆRE KONTAKTFORÆLDRE Allerførst tak fordi du har valgt at stille op. Et godt skolemiljø skabes gennem en god og åben dialog og et tæt samarbejde mellem skolens lærere, ledelse og forældre.
Læs mereSkolestart på Parkvejens Skole
på Parkvejens Skole INDHOLD Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Parkvejens Skole Børnehaveklassen Indskolingen Skolefritidsordningen SFO Kridthuset General information Nu nærmer skoleindskrivningen
Læs mereHaslev Privatskole Generalforsamling 2012
Haslev Privatskole Generalforsamling 2012 Haslev Privatskole Resultat sammenligning Resultat 2011 Budget 2011 Resultat 2010 Elevtal i alt 298 298 251 Elevtal SFO 5/9 116 102 104 Statstilskud 13.023.304
Læs mereTrivsel i folkeskolen, 2015
Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give
Læs mereResultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen
Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereMulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn
Økonomisekretari atet Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/01430 Dato: 10-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereNYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 BIRKHOVEDSKOLEN
BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 201 BIRKHOVEDSKOLEN INDLEDNING Brugerundersøgelse på skoleområdet 201 Nyborg Kommune gennemførte i perioden maj - juni 201 en brugerundersøgelse blandt forældre til børn
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mereReferat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14.
Efter velkomst og en kort præsentation af bestyrelsens medlemmer, orienterede Steen om skolens økonomi. Steen forklarede søjlediagrammet, hvor hele søjlen viser udgiften pr. elev i folkeskolen. 120 100
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereEksempler på sammenlægning af skoler
Eksempler på sammenlægning af skoler Eksempel 1: Ved sammenlægning af to skoler kan det økonomiske råderum for skolerne forbedres (samtidig med at øvrige rammevilkår ligeledes forbedres). I nedenstående
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereSkoleFritidsOrdning på Randers Realskole. Når fundamentet og balancen er i orden...
SkoleFritidsOrdning på Randers Realskole Når fundamentet og balancen er i orden... 1 Udvikling - helt fra start Den første del af skoledagen tilbringes i indskolingsbygningen på Randers Realskole - en
Læs mereForældreguide til den nye folkeskolereform
Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereHovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.
Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereBørnehaveklassen dagligdagen. (NB) Rundtur på skolen/indskolingshuset/spørgsmål
Program 6/11 kl. 18.30-20.30 Velkommen til Lynge Skole MiniSFO og SFO får eget møde d. 20/3-19 Hvad er Lynge Skole? (TK) Opskriften på en god skole Tal, Lovgivning, skolereform og kommunens skolepolitik
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereSkolens målsætning og værdigrundlag
Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3
Læs mereNørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Læs mereÅrsrapport 2009 for Enghaveskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.
Læs mereNyhedsbrev for. Nyhedsbrev
Nyhedsbrev Gårslev Skole Skoleåret 2012-2013 Udgave: Oktober Nyhedsbrev for Gårslev skole udsendes fem gange årligt: August: I forbindelse med skolestart Marts: Op til påskeferien Oktober: Op til efterårsferien
Læs mereGRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen
9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereSKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014
SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereIndledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov
Indledning. Vi har med virkning fra skoleåret 2017/2018 valgt at gå over til selvevaluering som tilsynsform på Stenoskolen. Modellen er den af Danmarks Privatskoleforening fremstillede model, som er godkendt
Læs mere1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4
Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3
Læs mereTil folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
Læs mereBørneudvalget. Næstved Kommunes årsberetning 2013 40 af 80
Børneudvalget Børneudvalget varetager forvaltningen af kommunens undervisningsmæssige, pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige opgaver for børn og unge, herunder dagpleje, vuggestuer, børnehaver, daginstitutioner,
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Greve Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Greve Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 253013 Skolens navn: Greve Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereKære kolleger, forældre og elever på NBL
Kære kolleger, forældre og elever på NBL 16. december 2015 Juleferien står for døren og det er tid til ferie og samvær med familie og venner. Det er en tid som vi har ventet utålmodigt på, ikke mindst
Læs mereElkjær-afdelingen i Grønbjerg
Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Firkløverskolen Give Elkjær-afdeling Elkjær-afdelingen er områdets lokale folkeskole, for alle børn der går i 0.-6. årgang. Efter 6. årgang fortsættes skolegangen på Søndermarks-afdelingen
Læs mereRessourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune
Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereByrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.
Byrådets temamøde Folkeskole reform og økonomiske udfordringer. Program 1. halvleg Oplæg om folkeskolereformen og debat 2. halvleg Oplæg og debat om økonomiske udfordringer på folkeskoleområdet Reformens
Læs mereROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO
ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde Fjordskolen, Lysholm Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO Skoleåret 2012/2013 1 Forord Lovgrundlag Lovgrundlaget for specialundervisning 1 foreskriver,
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereBeregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:
Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101082 Skolens navn: Sankt Ansgars Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af
Læs merePkt. 1. Præsentation af skolens profil.
Formålet er at kvalitetsevaluere og kvalitetssikre det overordnede undervisningstilbud for herigennem at få indblik i den kontekst, selvevalueringen indgår i. Der er nogle faktuelle ting, som vi skal offentliggøre.
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereVelkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole
Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2017 skolekode
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler, og valgt af bestyrelsen på Ådalens Privatskole til at udføre
Læs mere