Rygestopsamtaler. biografi: forfatters adresse:
|
|
- Anna Lindholm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Charlotta Pisinger RYGESTOP I ALMEN PRAKSIS 1325 Rygestopsamtaler Er det spild af tid, og kunne tiden være brugt langt mere fornuftigt? Hvis de praktiserende læger ved en ganske kort rygestopsamtale har en succesrate på 5%, men taler med 85% af alle rygere i landet, vil impact være 5 0,85 = 4,25. Dermed vil almen praksis have en væsentlig større indflydelse på folkesundheden end de allerbedste rygestopkurser. Et intensivt rygestopkursus kan formentlig afvænne ca. 20% af rygerne på et år, men da kun 5% af Danmarks rygere deltager, vil impact-faktor være 20 0,05 = 1. Artiklen er efter forslag fra redaktionen bevidst holdt i en lidt ensidig og stedvis lidt provokerende form. biografi: Forfatter er ansat som post doc-forsker på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Amtssygehuset i Glostrup, og hun er formand for Dansk Selskab for Tobaksforskning. Hun har bl.a. forfattet rapporten: Praktiserende lægers implementering af rygeafvænning med hovedfokus på barrierer mod implementering. Sundhedsstyrelsen, forfatters adresse: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Amtssygehuset Glostrup, Bygning 84/85, Nordre Ringvej, 2600 Glostrup. chpi@glostruphosp.kbhamt.dk Hvis du nikker genkendende til denne tanke, er du langtfra alene. I en stor nordisk undersøgelse med over praktiserende læger svarede mellem 4 og 7 ud af 10 læger i de forskellige lande, at de var helt eller delvist enige i, at rygestopsamtaler ikke kan betale sig, da for få holder op, selvom de får hjælp (1). Denne modløshed resulterer i, at der er rigtig mange praksis hvor rygning, bevidst eller ubevidst, nedprioriteres, fordi det ikke føles umagen værd. Skaden ved rygning? I korte træk dør hver anden livstidsryger af en rygerelateret sygdom, og en storryger ( 15 cigaretter om dagen) mister i gennemsnit 10 år af sit liv. Ca personer dør herhjemme hvert år af rygning, hvilket svarer til 4 gange så mange, som der omkom ved terrorhandlingen mod World Trade Center. De vigtigste sygdomme forårsaget af rygning er lungekræft, KOL, hjerte-karsygdom og en lang række andre kræftsygdomme. Ca. hvert tredje tilfælde af kræft skyldes rygning. Er man storryger, er risikoen for kræft firedoblet. Fig. 1 viser, at det ikke kun er, når en patient har fået blodprop i hjertet/hjernen eller fået konstateret KOL, at det er relevant at tage rygning op. Også ved osteoporose, urininkontinens, thyroideasygdom, diabetes, glaukom, ulcus ventriculi og en lang række andre sygdomme er det helt oplagt at bringe rygning på
2 1326 Rigtigt Forkert Nr. Spørgsmål (R) (F) 1 Storrygere har dobbelt så stor risiko for cancer som ikkerygere 2 Rygning øger ikke risiko for leukæmi 3 Ca. en tredjedel af livmoderhalskræfttilfældene skyldes rygning 4 Ca. halvdelen af alle tilfælde af cancer i blære, nyrer, mavesæk og skjoldbruskkirtel skyldes rygning 5 Rygestop forbedrer psoriasissymptomer 6 Rygere får myokardieinfarkt 5 år før ikkerygere 7 Rygere har 1,5 til 2 gange øget forekomst af pneumoni og influenza 8 Diabetikere, der ryger, får langt hyppigere hjerte-kar-sygdom, nedsat nyrefunktion og får foretaget benamputation 9 Glaukom: godt en femtedel er forårsaget af rygning 10 Rygning medfører nedsat udskillelse af thyroideahormon 11 Rygere har mindre og mere overfladiske mavesår 12 Aortaaneurisme: ca. 5 gange så høj risiko ved rygning 13 Urininkontinens: fordoblet risiko hos mænd der ryger 14 Collum femoris og collumna fracturer: henholdsvis 40% og 80% højere risiko ved rygning 15 Kvinder, der ryger, går 5 år tidligere i overgangsalderen 16 Der er ingen sammenhæng mellem infertilitet og rygning 17 Der er fordoblet risiko for placenta praevia og placentaløsning ved rygning i graviditeten 18 Der er ingen sammenhæng mellem rygning og vuggedød 19 Der er ikke tilstrækkelig evidens til at kunne sige, at passiv rygning forårsager lungecancer 20 Børn af rygende mødre fødes med flere misdannelser (hjerte, kranie, urinveje, læbe/gane, arme/ben m.m.) (Rygning øger risikoen for flere end de ovenfor nævnte sygdomme) 1) F (risikoen er 4-doblet!); 2) F (risiko øget med ca.14%); 3) R; 4) R; 5) R; 6) F (10 år tidligere); 7) R; 8) R; 9) F (grå stær, ikke grøn stær, ellers sandt); 10) R; 11) F (dybere og større); 12) R; 13) F (kvinder, ikke mænd); 14) R; 15) F (1-2 år tidligere); 16) F (ca. hvert 6. tilfælde herhjemme skyldes rygning); 17) R; 18) F (ca. hvert 3. tilfælde skyldes rygning); 19) F (der er evidens, ca. 30% øget risiko); 20) R Fig. 1. Test din viden om rygning og sygdom. bane. Mange patienter ved ikke, at deres psoriasis kan blive bedret ved rygestop, eller at deres chance for at blive gravid stiger, hvilket kan være stærkt motiverende for rygestop.»rygning er bare en dårlig vane«de fleste mennesker, inklusive mange læger, har denne opfattelse. De fleste rygere vil sige, at de ryger fordi det er hyggeligt, afslappende, opkvikkende, smager godt osv., men fakta er, at ingen ville ryge, hvis man fjernede nikotinen fra cigaretterne. Man har faktisk prøvet at lave cigaretter uden nikotin, men ingen ville ryge dem. Der er altså tale om afhængighed, ofte af svær grad. Når man er parat til at stå og fryse i blæst og regn og kulde for at få en smøg, når man putter cigaretten i munden ved første skridt ud af et fly, når man er
3 1327 Nedtrykthed eller depressiv stemning Søvnløshed Irritabilitet Frustration eller vrede Angst Koncentrationsbesvær Rastløshed Nedsat hjerterate Øget appetit eller vægtstigning Fig. 2. Nikotinabstinenser beskrives således i DSM IV diagnosen. nødt til at tænde en cigaret inden for få minutter efter man er vågnet, når man køber en pakke cigaretter og siger til børnene, at der ikke er råd til en is, så er man lige så afhængig som alkoholikeren eller narkomanen. Halvdelen af alle rygere ville ønske, at de ikke røg, men de kan ikke komme ud af deres afhængighed. Nikotinabstinenser er en sygdomsdiagnose, og mange storrygere oplever ved rygestop en så voldsom rygetrang og så svære abstinenser, at de ikke kan holde det ud, og begynder at ryge igen trods selvforagt. Man kan spørge, om ikke rygere skal tilbydes hjælp ligesom andre, der lider af skadeligt misbrug (Fig. 2). En læge har pligt til at hjælpe mennesker med afhængighed, uanset misbrugets karakter. 1. Praktiserende læger har en unik og meget bred kontakt til befolkningen (2) 2. Patienterne har et tillidsforhold til deres læge, og mange tager deres egen læges anbefaling alvorligt 3. En samtale om rygning med udgangspunkt i den enkelte patients helbredsstatus virker særligt motiverende 4. Praktiserende læger har mulighed for at motivere og følge op ved den gentagne kontakt 5. Der er høj grad af evidens for at hurtige, gentagne rygestopråd givet af den praktiserende læge er effektive til at hjælpe pa tienter til rygeophør, selvom resultatet bedres, hvis indsatsen er mere intensiv (3) 6. Effekten af en ansigt-til-ansigt-samtale overstiger enhver massekampagnes virkning Boks 1. Der er følgende vigtige grunde til, at rygestop (også) hører hjemme i almen praksis. Er drøftelser om rygestop de praktiserende lægers ansvar? Der stilles store krav til almen praksis fra alle sider. De praktiserende læger skal kunne diagnosticere depressioner, anvende den ved evidens påviste bedste medicin i enhver situation, få blodtrykket ned under 140/90 mmhg hos alle, diagnosticere cancer så tidligt som muligt m.m. Samtidig forventes det i stigende grad, at lægerne også er livsstilseksperter. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger bør alle praktiserende læger benytte enhver given lejlighed til over for patienter at spørge til og registrere rygestatus, informere om fordelene ved et rygestop, tilbyde den relevante hjælp til rygere, der ønsker at holde op med at ryge, og aftale et opfølgende møde, hvis det er muligt. Har den praktiserende læges råd effekt? Ganske kort kan man sige: jo mere støtte man giver, desto mere røgfrihed opnår man. Et kort råd af egen læge om at holde op med at ryge, næsten fordobler sandsynligheden for røgfrihed, i forhold til ikke at nævne rygning. En intensiv samtale med en uddannet rygestopinstruktør fordobler denne sandsynlighed endnu en gang. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at nikotinprodukter har rigtig god effekt hos storrygere. Det er desuden vist,
4 1328 Intensiv rådgivning af rygestopinstruktør + nikotinsubstitution: 18% Intensiv rådgivning af rygestopinstruktør: 10% Kort råd af læge + nikotinsubstitution: 10% Kort råd af læge: 5% Ingen hjælp: 3% Fig. 3. Røgfrihed efter 1 år ved forskellige former for rygestop (4). at effekten er omkring 80% større, hvis nikotinprodukter bliver givet på recept af en læge, end hvis patienterne køber produkterne»over disken«. Nu gives nikotinprodukter ikke på recept mere herhjemme, men man må formode, at en anbefaling af lægen stadig har stor effekt. Zyban er på recept, og der er lidt flere kontraindikationer, men effekten er veldokumenteret og mindst lige så god som ved nikotinprodukter. Hos en storryger vil det være oplagt at supplere rygestopsamtalen med nikotinprodukter, gerne flere, hvis rygeren ryger sin første cigaret få minutter efter, at han/ hun er stået op (tegn på stor afhængighed). Hvis rygestop ikke lykkes, kan Zyban anbefales ved andet forsøg. Effekten af samtaler og farmakologisk behandling er additiv, som det ses af Fig. 3. Har man ikke selv tid eller lyst til rygestopsamtaler, kan patienterne henvises til rygestophold, hvor op mod hver fjerde ryger bliver røgfri. Bruger læger rygestopsamtaler? Et amerikansk studie, hvor specialtrænede medicinstuderende observerede over 600 patientforløb, fandt, at der var utrolig stor variation i rygestopsamtaler i de 38 almene praksis, der blev observeret. Nogle læger talte om rygning i 0% af konsultationerne, andre i 90% af dem (5). Der er ingen tvivl om, at der er meget store individuelle forskelle på lægers holdning til rygestopsamtaler og rygestopaktiviteten i almen praksis, og en generalisering vil derfor støde de meget engagerede læger. Spørger man patienterne, hvor mange af dem der er blevet tilrådet rygestop af deres læge, svarer ca. halvdelen bekræftende (6 10). Dette kunne naturligvis skyldes, at patienterne glemmer eller fortrænger, at deres læge har tilrådet rygestop. Ser man på de studier, hvor konsultationerne er blevet videofilmet, optaget på bånd, eller observeret af andre, blev rygning diskuteret med 10 32% af patienterne (5, 11 14), hvilket støtter patienternes oplysninger om, at rygning langtfra rutinemæssigt drøftes i almen praksis. Oversigtsartikler fra udlandet konkluderer samstemmende, at rygeintervention fortsat ikke er fuldt implementeret i almen praksis (15 18). Dog svarede 65% af de praktiserende læger i en mindre, norsk spørgeskemaundersøgelse, at de talte mere rygning med deres patienter end for 2 år siden (19). Kun de gravide og de der er syge af at ryge, får en snak om rygning I en dansk spørgeskemaundersøgelse (732 praktiserende læger) anførte kun 4% af lægerne, at de altid/meget ofte ville tage rygning op med patienten, hvis han/hun hverken havde rygerelateret sygdom eller symptomer (20). I en nylig dansk rapport oplyste alle praktiserende læger, at de altid/ meget ofte ville opfordre gravide rygere til
5 1329 rygestop, spørge bronkitispatienter med symptomer om rygestatus samt opfordre dem til rygestop, mens kun lidt over en tredjedel ville tage rygning op med en patient uden symptomer oftere end somme tider (21). I en dansk undersøgelse fortalte de praktiserende læger, at de afstod fra primær forebyggelse og næsten kun talte rygning med højrisikopatienter og syge patienter. Lægerne gav udtryk for, at samtalen med de raske rygere rejste etiske, sundhedsfaglige og sundhedspolitiske dilemmaer (22). Disse fund er meget overensstemmende med PLO og DSAM s rapport, der konkluderer, at de praktiserende læger spørger til rygevaner i forbindelse med konkret henvendelse vedrørende livstilssygdomme, som f.eks. hjerte-kar- og lungesygdomme (23). I denne sammenhæng bør det bemærkes, at en undersøgelse, hvor man videofilmede praktiserende læger, fandt, at samtaler om rygestop ved rygerelateret sygdom skaber stor modstand hos patienterne (24). En del tyder på, at læger skal overveje at revidere holdningen om, at man kun taler om rygning ved rygerelateret sygdom. ulemperne ved kun at tale med de syge rygere 1. Rygerne føler, at lægen bebrejder dem, at de ikke tager ansvar for deres helbred, at de ryger sig ihjel. En forsvarsmekanisme mod den dårlige samvittighed er oftest, at de lukker helt af over for råd om rygestop (»det er for sent«,»jeg ligger som jeg har redt«osv.) 2. Rygeren har ikke så meget overskud til rygestop, når sygdom først er indtruffet, og cigaretterne er da ofte sværere at slippe, eftersom de virker dulmende på angsten 3. Nogle syge rygere undgår deres egen læge, fordi de har dårlig samvittighed over deres rygning, men ikke kan holde op med at ryge 4. Nogle gange er det ganske enkelt for sent... Skal man vente på, at patienten selv bringer rygestop på banen? I den danske spørgeskemaundersøgelse var 63% helt enige/delvis enige i, at»patienten selv først skal tage rygning op«, før de vejledte i rygestop (20). I den store nordiske undersøgelse oplyste 1 3 af 10 praktiserende læger, at de var helt/delvist enige i, at»læger ikke har ret til at tage initiativ til at informere patienterne om de positive eller negative effekter af deres livsstil«(1). I en dansk kvalitativ undersøgelse fortalte de praktiserende læger, at de først tager rygning op, når patienten er motiveret for rygestop, men enkelte af lægerne havde selv overvejelser om, at hvis de var for tilbageholdende med at bryde patientens dagsorden, kunne det sortere nogle rygere fra, som måske var motiverede for rygestop, men ikke fik givet udtryk for det (25).
6 1330 ulemperne ved kun at tale med rygere der fortæller at de vil holde op 1. Man overser mange rygere, der er motiverede, men ikke selv beder om hjælp 2. De motiverede rygere, der søger hjælp, er oftere veluddannede og ressourcestærke, så rygere med få ressourcer og lav socioøkonomisk status (de rygere, der har allermest brug for støtte) lades i stikken 3. Man får ikke motiveret de rygere, der er bange for rygestop; en modningsproces der kan tage flere år Hvad forventer rygerne af deres læge? Flere undersøgelser har vist, at patienterne har en forventning om, at deres læge spørger til rygning (26, 27). I en dansk undersøgelse fandt 70% af rygerne det naturligt, at deres praktiserende læge i en almindelig konsultation spørger til deres rygevaner, uden at de selv har bragt det på bane (28). I et dansk projekt med gravide rygere gav kvinderne udtryk for, at de følte sig svigtet af lægen, at de ønskede mere dialog med deres læge om rygning og mere aktiv støtte til rygestop (29). I flere udenlandske undersøgelser gav rygerne udtryk for, at de var glade for at tale om rygning med lægen (også hvis de ikke ønskede rygestop), og mente, at lægens ord har haft betydning for deres beslutning om rygestop. I enkelte undersøgelser satte rygerne dog spørgsmålstegn ved, om lægens ord virkelig ville have indflydelse på deres rygevaner. Hvorfor er det så svært med rygestopsamtaler i almen praksis? Der er naturligvis ikke et entydigt svar på, hvorfor det er vanskeligt at få rygestop bedre integreret i praksis. Det er ofte et samspil af mange faktorer, og disse vejer forskelligt for hver læge. En nylig rapport fra Sundhedsstyrelsen har gennemgået al litteratur på området (30). Overordnet er der tre hovedområder af»barrierer«, man kan kigge på: 1) struktur, 2) patient og 3) læge. Ordet»barriere«skal ikke forstås som en modstand, men som en faktor som kan være en medvirkende til, at det er svært at gennemføre samtaler om rygning og rygestop i en travl hverdag. Struktur: Tiden og økonomien angives som den hyppigste barriere blandt»struktur«- barriererne. De fleste undersøgelser, også nordiske, angiver tidsfaktoren som en hindring i 50 60% af tilfældene. Syv ud af 10 danske praktiserende læger finder, at rygeafvænning bør honoreres særskilt, men det er vanskeligt at svare på, om en manglende honorering påvirker rygestoprådgivningspraksis. Ifølge nyere nordiske undersøgelser ville 1 5 ud af 10 praktiserende læger foretrække at henvise til specialister i rygeafvænning (Red.: den nye forebyggelseskonsultation kan anvendes ved planlagte livsstilssamtaler).
7 1331 Fig. 4. Den onde cirkel ved konfronterende, få rygestopsamtaler. Patient: Patientens manglende motivation er nok en betydelig barriere mod at anbefale rygestop hos mere end halvdelen af de praktiserende læger, mens det kun er en barriere for de færreste læger, hvis der skal spørges til rygestatus. Omkring 4 ud af 10 læger i 3 mindre undersøgelser fandt, at patienters glemsomhed eller dårlige compliance var en barriere mod rygestoprådgivning. Patientmodstand er ikke godt belyst. Hensyn til andre sygdomme hos patienter er også mangelfuldt belyst, men indgår uden tvivl som en bevidst eller ubevidst faktor i enhver konsultation. Læge: I de nordiske lande tvivler de praktiserende læger generelt ikke på, at rygning medfører stor helbredsskade, og lægens manglende interesse for rygeafvænning har angivelig kun lille betydning. I de 2 nordiske undersøgelser mente 1 3 ud af 10 praktiserende læger, at det ikke var deres job at diskutere rygning. Manglende viden eller færdigheder findes også at være en betydende faktor. Problemets omfang synes mindst, når det gælder generel samtale om rygning og information om helbredsskade, men større hvis den praktiserende læge skal yde hjælp til rygestop. Hensyn til læge-patient-kontakten er mangelfuldt beskrevet, men indgår formodentlig i flere andre tidligere nævnte barrierer. 2 4 ud af 10 læger fandt, at ubehag ved at tale om rygning var en hindring for rygestopsamtaler (Fig. 4). Den vigtigste bestemmende faktor for, om lægen taler om rygestop, er måske lægens selvvurderede evne inden for rygestoprådgivning (»self-efficacy«) og lægens positive holdning til rygestoprådgivning (16). Det er med rygestopsamtaler som med alle andre færdigheder. Er man rigtig god til at undersøge knæ og synes det er skægt, får man undersøgt mange knæ uanset hvor travlt man har. Er man dygtig til at diagnosticere depression, får man oftere undersøgt for depression. Er man dygtig til rygestopsamtaler, får man talt med flere rygere og får bedre samtaler, der giver bedre resultat.
8 1332 Hvorfor oplever mange læger modstand fra deres rygende patienter? En undersøgelse, hvor man optog over 400 konsultationer på bånd, fandt, at en anbefaling af rygestop sjældent blev underbygget, og at de praktiserende læger næsten ikke gjorde forsøg på at uddybe patienternes egne tanker omkring rygning (14). En anden undersøgelse, hvor man videofilmede praktiserende læger, fandt, at samtaler om rygning skaber mere modstand end andre typer konsultationer, hvilket forklares ved de moralske implikationer, idet det dårlige helbred er forårsaget af egen adfærd (24). En amerikansk kvalitativ undersøgelse fandt, at de praktiserende læger kun bruger et meget begrænset repertoire af rygestopteknikker til ikkemotiverede patienter og konfronterende rådgivning til patienter, som røg trods rygerelateret sygdom, hvilket skaber stor modstand (32). tjekliste med hensyn til at undgå modstand ved rygestopsamtaler 1. Går rygeren ud af konsultationen uden skyldfølelse? Skyld virker hæmmende for rygestopprocessen 2. Udtrykker du forståelse for, at det kan være meget svært at komme ud af nikotinafhængigheden? 3. Giver du rygeren en fornuftig og letforståelig forklaring på, hvad der sker i hans/hendes krop ved rygning og at det vil blive bedre ved rygestop? 4. Giver du dig tid til at lytte til rygerens egne overvejelser om rygning og bekymring ved rygestop? 5. Giver du rygeren håb om, at rygestop kan lykkes med lidt hjælp? 6. Sætter du realistiske mål for dig selv og for rygeren? a. Den ikkemotiverede ryger skal blot starte med at acceptere, at rygning er yderst skadelig, også for ham/ hende b. Rygeren i overvejelsesfasen skal have mulighed for at fortælle om sin ambivalens og styrkes i, at rygestop har mange fordele c. Rygeren i forberedelsesfasen skal havekonkret hjælp til rygestop Hvad er bedst: at tale med alle rygere eller koncentrere kræfterne på nogle få? Diskussion om, hvorvidt der skal bruges populationsbaseret eller individorienteret tilgang, er generel for al forebyggelse (Tabel 1). Impact (den samlede effekt af en intervention) defineres som interventionens succesrate ganget med deltagelsesprocenten, eller hvor mange personer denne intervention når ud til. Når et intensivt rygestopkursus kan afvænne 20% af rygerne på et år, men kun 5% af Danmarks rygere deltager, vil impactfaktor være 20 0,05 = 1. Hvis de praktiserende læger ved en ganske kort rygestopsamtale har en succesrate på 5%, men taler
9 1333 Fordele Ulemper Populationsbaseret tilgang Stor impact på befolkningen Mange rygestopsamtaler Praktiserende læge taler Meget kort samtale har også effekt Praktisk svært gennemførligt rygning med alle rygende Alle rygere får glæde af rådgivningen Rygerne kommer med et patienter for at forebygge, Rygerelateret sygdom kan forebygges helt andet problem at rygerelateret sygdom Lave rygestoprater som virker opstår (primær demotiverende for lægen intervention) Individbaseret tilgang Få rygestopsamtaler Lille impact på befolkningen Praktiserende læge taler Stor betydning for den enkelte Rygeren er allerede syg eller kun rygestop med udvalgte rygers helbred i høj risiko for at blive syg rygende patienter, som er Naturligt at tage op i konsultationen Konfronterende rådgivning i høj risiko for at blive syge Rygerens sygdom kan virke til syge medfører skyld og af rygning eller allerede motiverende for rygestop modstand har rygerelateret sygdom Ved mere intensiv rådgivning kan Unge og raske rygere svigtes (sekundær og tertiær opnås højere rygestoprater som virker intervention) motiverende for lægen Tabel 1. Fordele og ulemper ved at tale med alle rygere eller med få udvalgte. med 85% af alle rygere i landet, vil impact være 5 0,85 = 4,25. Dermed vil almen praksis have en væsentlig større indflydelse på folkesundheden end de allerbedste rygestopkurser. Det lyder derfor indlysende, at man skal vælge en populationsbaseret tilgang, altså tale ganske kort med enhver ryger, der træder ind i konsultationen. Sundhedsstyrelsen har anbefalet denne strategi. Konklusionen på den ovenfor omtalte rapport om implementering af rygestop i almen praksis viser, at der i almen praksis fortsat næsten kun bruges individorienteret tilgang, altså at man taler med få og udvalgte rygere. Den største fare ved den populationsbaserede tilgang er, ud over at den måske er praktisk svært gennemførlig, at man kun opnår meget lave rygestoprater. Det sidste aspekt er vigtigt. Både forskere og praktiserende læger har påpeget, at følelsen af succes er afgørende for, om man vil blive ved med at tale med patienterne om rygning (33 35). De lave rygestoprater er altså hovedårsagen til, at mange læger nedprioriterer rygestopsamtaler i praksis, for det bekræfter dem i, at tiden kunne have været brugt bedre (se også Fig. 4). Hvordan forener man det bedste fra begge strategier? Hvad kan man som praktiserende læge gøre, hvis man vil optimere indsatsen i sin praksis? Der er forslag og gode råd i Boks 2. Har man mod på en mere intensiv indsats, kan strategien udvides, så de, der har ekstra meget brug for rygestop, får en mere intensiv indsats (36, 37). Ud over de hurtige 2 min til de fleste rygere, kan man prøve at optimere indsatsen over for dem, der er i højrisiko, dvs. de gravide, storrygerne og dem, der har begyndende eller manifeste symptomer på tobaksskade. En mere intensiv samtale tager ca. 15 min (Red.: og den kan ofte indpasses i de nye forebyggelsesydelser). Bøgerne (14) og (15) kan anbefales. Rygestop følges ofte af tilbagefald. Lad
10 1334 Denne indsats tager ca. 2 min pr. ryger. Med fx 5 rygere pr. dag er det ca. 10 min s ekstra indsats om dagen 1. Gør det til en vane at spørge de fleste (uanset helbred) om rygning med et smil. Dette kan gøres med enkelte korte sætninger, du behøver ikke at gå i dybden:»hvordan er det nu med dig og rygning?overvejer du at holde op med at ryge?«2. Tilkendegiv at du har forståelse for, at det kan være meget svært at komme fri af afhængigheden, men at der er håb for alle»jeg ved, at det for mange er rigtig svært at komme ud af nikotinafhængigheden, men det kan lykkes for alle, hvis de får hjælp, og prøver flere gange«3. Vær ikke bebrejdende eller konfronterende. Oplys helt neutralt (selv hvis dette ikke er relevant for konsultationen):»det bedste du kan gøre for dit helbred er at holde op med at ryge«4. Til de ikkemotiverede:»må jeg vende tilbage til det en anden gang?«5. Til de motiverede: Ros patienten for den gode beslutning, udlever Rygestopguide og et telefonnummer til et rygestophold/klinik i nærheden hvis patienten er interesseret (dette kan evt. gøres af klinikassistent) Boks 2. De bedste råd til en minimal indsats ved populationsbaseret tilgang. ikke dette tage modet fra dig. Har rygeren først 1 gang taget beslutning om at holde op, vil han/hun prøve igen og igen til det lykkes, hvis du støtter op omkring beslutningen. Et tilbagefald er en erfaring, ikke en fiasko. Praktiserende læger kan gøre meget i de fælles bestræbelser for at reducere antallet af tabte leveår og antal af invaliditeter som følge af tobak, og meget tyder på, at patienterne værdsætter indsatsen mere, end læger tror. Interessekonflikter: ingen angivet. litteratur 1. Helgason AR, Lund KE. General practitioners perceived barriers to smoking cessation results from four Nordic countries. Scand J Public Health 2002; 30: Silagy C, Stead LF. Physician advice for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2001; CD Molyneux A. Nicotine replacement therapy. BMJ 2004; 328: Ellerbeck EF, Ahluwalia JS, Jolicoeur DG, Gladden J, Mosier MC. Direct observation of smoking cessation activities in primary care practice. J Fam Pract 2001; 50: Gallefoss F, Drangsholt K. [Smoking cessation intervention and barriers against it among general practitioners in Vest-Agder county]. Tidsskr Nor Laegeforen 2002; 122: Hentze Jensen LH, Osler M. [Smoking cessation in general practice]. Ugeskr Læger 1996; 158: Lous J, Ollendorff S. Rygeafvænning i almen praksis i Vejle Amt. Månedsskr Prakt Lægegern 2004; 82: Tulinius C, Dencker A.»Patienterne ville jo tro jeg var monoman, hvis jeg tog rygning op hver eneste gang...«. En undersøgelse af praktiserende lægers holdninger, arbejde og ønsker til arbejdet som livsstilsrådgiver. Københavns Universitet, 2001.
11 Pilnick A, Coleman T. I ll give up smoking when you get me better : patients resistance to attempts to problematise smoking in general practice (GP) consultations. Soc Sci Med 2003; 57: Hansen M, B, Juhl HH, Kramhøft K. Rygestopkurser på apoteket. Efterspørger rygerne kurser og kan praktiserende læger rekruttere kursusdeltagere? København: DSI Institut for Sundhedsvæsen, Monitorering af danskernes rygevaner 2000, PLS Consult, dec Rygevaneundersøgelse for Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Tobaksskaderådet Projekt klistermærke til gravide rygere. Evaluering. København: Nationalt Center for Rygestop, Pisinger C. Praktiserende lægers implementering af rygeafvænning med hovedfokus på barrierer mod implementering. Sundhedsstyrelsen, Sundhedskomitéens udvalg vedr. sundhedsformidling. Klar parat start. Den Almindelige Danske Lægeforening, Lind M, Jaspers K, Them Kjær N. Rygeafvænning. Teori og praksis for professionelle rådgivere. Kræftens Bekæmpelse, Fuldstændig referenceliste kan fås hos forfatteren.
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs merePRAKTISERENDE LÆGERS IMPLEMENTERING AF RYGEAFVÆNNING med hovedfokus på barrierer mod implementering
PRAKTISERENDE LÆGERS IMPLEMENTERING AF RYGEAFVÆNNING med hovedfokus på barrierer mod implementering 2005 Praktiserende lægers implementering af rygeafvænning med hovedfokus på barrierer mod implementering
Læs mereRåd om tobaksophør at finde balancen
1098 DEBAT OG KOMMENTARER Råd om tobaksophør at finde balancen Ingen kendte miljøgifte koster tilnærmelsesvis så megen invaliditet og så mange dødsfald som tobak. Og al den lidelse er principielt forebyggelig
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereRygeafvænning i almen praksis
Rygeafvænning i almen praksis Erfaringer fra Vestsjællands Amt Evalueringsrapport 2005 Udarbejdet af videnskabelig medarbejder cand.scient., ph.d. Joan Bentzen Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen
Læs mereRygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage
Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver
Læs mereom hjælp til rygestop hos
Hvordan honorere ønsket om hjælp til rygestop hos rygere med psykisk lidelse? Projekt Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Projektleder Mia Lundquist milj@struer.dk, 40 87 91 17 Projekt
Læs mereGuide: Sådan kvitter du smøgerne
Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05
Læs mereRYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING
RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereom rygning og rygestop
D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden
Læs mereMonitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter
Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereRoadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg
Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereDen lille Rygestop-guide
Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.
Læs merebeslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.
p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereE-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen
E-cigaret og dampere Tobakstemamøde Midtjylland Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen Sundhedsstyrelsen Den betydelige usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter både med
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereBILAG OVERSIGT OVER ARBEJDSARK
BILAG OVERSIGT OVER ARBEJDSARK 1. Fremmøde, kuliltemåling og nikotinprodukter 2. Kvit røgen i seks trin 3. Mine veje til røgfrihed 4. Vigtighed og tiltro 5. Nikotinens virkning 6. Rygehistorien 7. Nikotinabstinenser
Læs mereHvordan får vi læger og sygeplejersker til at henvise til STOPLINIEN? (både i almen praksis og på sygehuse)
Hvordan får vi læger og sygeplejersker til at henvise til STOPLINIEN? (både i almen praksis og på sygehuse) Sund By Netværkets tobaksgruppe 3. April 2014 Kvalitativ undersøgelse udarbejdet af Wilke Fase
Læs mereSTEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg
STEVNS KOMMUNE ANSØGNING 2017 LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin sundhed & omsorg Baggrund I Stevns Kommune er det 20 % af befolkningen der ryger, hvilket svarer
Læs mereMed STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset
80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med
Læs mereMonitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter
Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereKAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?
KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du
Læs mereRygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale
Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis 2011 1 Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis Sundhedsstyrelsen 2011 URL: http://www.sst.dk
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereLUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM
VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,
Læs mereUdbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl.
13. august 2013 Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på 500.000 kr. ekskl. moms Der ønskes en analyse af, hvordan STOPLINIEN kan
Læs mereKRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE
KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereØkonomisk belønning ved rygestop Rigere uden røg
Økonomisk belønning ved rygestop Rigere uden røg Hvad er afprøvet? 21 lodtrækningsstudier De fleste studier: arbejdspladser; 10 i klinikker Belønning: o Lotterisedler, penge, vouchers til supermarkeder,
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Lotus Sofie Bast Post doc, ph.d. folkesundhedsvidenskab Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereTALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereInternt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro
Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Projektleder Kira Baun Temadag om tobaksforebyggelse Knudshoved 22/1-2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhed
Læs mereVBA-gruppens arbejde. Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden
VBA-gruppens arbejde Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden Program Rekruttering til rygestop To præmisser En skabelon til 4 rekrutteringsmetoder
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereHandle plan for indsatser under budget 2017
Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder
Læs mereMonitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål
Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 88 2,8 191 6,1 456 14,6 567 18,1 534 17,1
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereHåndtering af rygning på væresteder
Håndtering af rygning på væresteder Haderslev Kommune Haderslev Kommune har ønsket at være en foregangskommune Tobaksforebyggelse kom på den politiske dagsorden i Sundhedsudvalget samtidig med kommunalreformen
Læs mereRygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed.
Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Udvalget om social ulighed d.5.dec.08 Sundhedskonsulent Karin Asmussen. www.regionmidtjylland.dk Rygning og social ulighed Knap halvdelen af den
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereSammen forebygger vi bedst
Sammen forebygger vi bedst Sundhedsprofilen 2017 viser, at danskernes sundhed og trivsel er blevet dårligere. Det er et fælles ansvar. Apotekerne er, som en del af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen,
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis 2011 1 Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis Sundhedsstyrelsen 2011 URL: http://www.sst.dk
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereAlternativ behandling dialogen mellem læge og patient
ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten
Læs mereRygning, graviditet og fødsel
Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder
Læs mereSAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper
SAMTALEARK Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper 46 SAMTALEARK Samtalearkene kan du bruge til at vække
Læs mereRøgfri graviditet. Rygestop er en gave til jeres barn. TEST: Parat til rygestop
Røgfri graviditet Rygestop er en gave til jeres barn TEST: Parat til rygestop Rygestop er den bedste gave En røgfri graviditet er noget af det vigtigste, I kan give jeres barn lige nu... Rygestop er altid
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016
Læs mereTobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup
Tobaksforebyggelse 2019 Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup 1 Faxe Kommunes nuværende rygepolitik Faxe Kommunes rygepolitik blev vedtaget i 2008,
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642
2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje
Læs mereRygestop. Rygestop. Motivation: Parat, tro og vilje
Rygestop Rygestop Motivation: Parat, tro og vilje I denne artikel (7 sider) kan du læse om rygestop. Forudsætningen for et rygestop er, at du er fast besluttet på det. Dvs. du må være motiveret for rygestoppet.
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mere2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereRygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED
Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet
Læs mereDanskernes rygevaner. Årsrapport 2017
Danskernes rygevaner Årsrapport 2017 December 2018 Side 2/2 Danskernes rygevaner Årsrapport 2017 Stine Schramm Sofie Have Hoffmann Nanna Schneekloth Jarlstrup Anne Illemann Christensen Copyright 2018 Statens
Læs mere1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom
29. april 2019 blev en af de største undersøgelser omkring barrierer i behandling af overvægt offentliggjort. Undersøgelsen ses i et perspektiv fra både mennesker der lever med og fra sundhedsprofessionelles
Læs mereOvervægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil?
Overvægtige gravide Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Sundhedsstyrelsen anbefaler Overvægtige gravide tilbydes rådgivning med henblik på at
Læs mereAfslutningsrapport. Røgfri på Tværs 1. januar december 2017
Afslutningsrapport Røgfri på Tværs 1. januar 2015-31.december 2017 Indhold Præsentation af Røgfri på Tværs Resultater kort fortalt Bilag: Stoprater 2015-2017 Antal tilmeldte i kommunale og nationale rygestoptilbud
Læs mereFORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.
Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere
Læs mereSystematisk og tværsektoriel rygestopindsats
Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats foreløbige erfaringer Lene Stokholm Jensen projektleder - Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Mobil 40 87 91 17 / mail lsj@struer.dk Projekt
Læs merep1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer
p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer 4. UGE: Fastholdelse af rygestoppet 6. UGE: Hjælp til fremtiden
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs mereSundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab
Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Eigtveds Pakhus København 9 december, 2010 Torben Jørgensen Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Professor Institut for
Læs mereFarligt? Her er sandheden om smertestillende piller
Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereJanuar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan gør du: Bliv røgfri i 2014 Sådan bliver du røgfri med medicin Sådan bliver du røgfri med rådgivning Sådan bliver du røgfri
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereInter99 Livsstilssamtalen
Inter99 Livsstilssamtalen Livsstilsaktøren: læge, sygeplejerske eller klinisk diætist. Der var stor kontinuitet med stort set det samme personale i de første fem år af studieforløbet. Alle blev uddannet
Læs mereFortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.
Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger
Læs mereMETODER TIL RYGEAFVÆNNING - dokumentation og anbefalinger
METODER TIL RYGEAFVÆNNING - dokumentation og anbefalinger 2003 Metoder til rygeafvænning - dokumentation og anbefalinger Metoder til rygeafvænning - dokumentation og anbefalinger Redaktion Helle Hilding-Nørkjær,
Læs mereRen luft til ungerne
Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange
Læs mereTobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:
Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn
Læs merekognitiv center Misbrug
Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs merePas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge
Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mere