MAGASINET. DanAvl. Genteknologien banker på. 35 grise pr. årsso er ikke utopi, men det kommer ikke af sig selv. juli 2009 #34

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET. DanAvl. Genteknologien banker på. 35 grise pr. årsso er ikke utopi, men det kommer ikke af sig selv. juli 2009 #34"

Transkript

1 returneres ved varig adresseændring Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf , Fax ISSN: Magasinpost B ID-nr DanAvl MAGASINET juli 2009 #34 Genteknologien banker på ANDERS VERNERSEN Afdelingschef Genetisk Forskning og Udvikling, Dansk Svineproduktion Tlf Foto: Axel Søgaard, Vrå DNA-teknologi bliver vigtig for dansk svineavls fremtid. Ny forskning inden for området kan både betyde bedre velfærd for svinene og være god økonomi for landmanden. Avlsarbejdet i de danske svinestalde har hidtil handlet om at fremavle kvaliteter i svinene som f.eks. at få dem til at leve længere, føde flere smågrise eller få en højere kødprocent. Men nu har Dansk Svineproduktions bestyrelse besluttet, at genteknologiens nyeste muligheder skal tages i brug. Der er udviklet nye metoder, som kan supplere det traditionelle avlsarbejde, og her kan der være rigtig meget at hente både for producenten og for dyrene. Metoderne gør det f.eks. muligt at kigge på moderegenskaber, sundhed og temperament. Undgår omveje Teknikken kaldes genomisk selektion. Vi ser på svinets arvemasse (DNA) og udvælger det avlsdyr, som har de bedste gener i forhold til de egenskaber, man ønsker. Med den nye teknik kan vi fastslå, om grisen har de egenskaber, vi leder efter, allerede når den er seks måneder gammel. Det betyder f.eks., at man slipper for at avle på dyr, der siden hen viser sig ikke at have anlæg for gode moderegenskaber. Opnå 5 stærke fordele ved samarbejde med DanAvl Kombineret avlsarbejde Videnskabeligt begyndte man at arbejde med genomisk selektion for ti år siden, men i det praktiske avlsarbejde er der først for alvor sket noget inden for de sidste par år. Vi er kommet meget langt i svineproduktionen ved almindeligt avlsarbejde, så det er først nu, hvor teknikken er finpudset, at genteknologien herhjemme kan konkurrere med det traditionelle avlsarbejde. Genteknologien kommer dog ikke til at tage over for det traditionelle avlsarbejde. Fremtiden byder på en kombination af de to teknikker. Den genomiske selektion af egenskaber hos avlsornerne kommer til at fungere i løbet af efteråret 2009 eller henover vinteren. Samtidig starter vi op med at samle data ind på avlssøerne. Men der går nok et par år, før det er oppe og køre. Det koster cirka kroner at teste et svins DNA, og det kan gøres ud fra en blodprøve eller en hårsæk. Projektet er lavet i samarbejde med Forsøgscenter Foulum under Aarhus Universitet. 35 grise pr. årsso er ikke utopi, men det kommer ikke af sig selv DANAVL: omsætning Eksporten af avlsdyr og ornesæd fra DanAvl kan i fremtiden komme til at finansiere en stadig større del af avlsarbejdet og DSPs øvrige aktiviteter Viden og forskning Målrettet avl God produktionsøkonomi Tryghed Målrettet avlsvejledning Dansk Svineavl DanAvl Opformering magasinet for danske svineproducenter

2 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side 03 Indhold: Eksporten bidrager til finansiering af DSP og avlsarbejdet... side 02 Jens Agerlin Olsen Sekretariatschef, Dansk Svineavl Tlf Eksport af avlssvin har de senere år flyttet sig fra at finansiere 16 % af avlsarbejdet til nu omkring 33 % Foto: Axel Søgaard, Vrå Eksporten bidrager til finansiering af DSP og avlsarbejdet Eksporten skal øges Dansk Svineproduktion har accepteret, at der sælges avlsdyr udenfor landets grænser. Dansk Svineproduktion har også tilskyndet til, at markedsføringen af DanAvldyr og -ornesæd intensiveres, så eksporten yderligere stiger og dermed bidrager til at finansiere DSP samt avlsarbejdet. Omsætningstallene for 2008/2009 er opgjort. Der er solgt flere avlsdyr i 2008/09 end i de foregående år flere renracede polte og flere krydsningspolte. Det danske marked går ikke så godt, og det er alene eksporten, der sikrer fremgang i salget. Eksport af avlssvin har de senere år flyttet sig fra at finansiere 16 % af avlsarbejdet til nu omkring 33 %. Det sparer avlsafgifter herhjemme og er derfor alene til fordel for svineproducenterne. Modregning Avlsarbejdet i Danmark koster en fast mængde penge om året. Hvis en gruppe avlere sælger mange avlsdyr, skal der ske reduktion af afgifterne pr. solgt sæddose og krydsningsavlsdyr. Derfor har enkelte avlere positiv økonomisk effekt af et forøget salg, mens den samlede avlergruppe ikke har noget økonomisk ud af et øget salg pga. modregningen. Den faglige fane skal holdes højt Avlsdyrene eksporteres af godkendte DanAvl-Omsættere. Det er glædeligt, at så mange ønsker at sælge vore kvalitetsavlsdyr. Herfra skal der lyde en opfordring til alle godkendte omsættere om at holde den faglige fane højt. DanAvl skal sælges på kvalitet. Det er for nemt bare at underbyde en af de andre godkendte omsættere. Og vinderen er... Så vinderne i den øgede eksport er: DSP, som modtager en fast genafgift pr. solgt avlsdyr hhv. sæddose Danske svineproducenter, der ved forøget eksport sparer afgifter i forbindelse med køb af krydsningspolte og sæd, Avls- og opformeringsbesætninger med høj sundhedsstatus, der har godt fat i det udenlandske marked. FREM OG TILBAGE MELLEM HJEMME- AVL OG INDKØB AF SOPOLTE side 13 INTERN-KS INDEHOLDER FALDGRUBER side 08 side 34 DanAvl avlssystem eller avlsselskab side 04 Eksport et bæredygtigt koncept for DanAvl side 06 Veterinære udfordringer ved eksport af avlsdyr..... side 09 Kend prisen på dine polte side 11 Det endte med indkøb af polte side 12 Sundhedskontrol for køberens skyld side 14 Nyt smågriseindeks og hvad så?..... side g tilvækst er ikke længere utopi side 18 OPSLAGSTAVLEN side 20 Opfølgning er nøgleordet ved eksport side 22 Eksporten af avlsdyr side 26 Muligheder i Østeuropa side 28 Krøllede grise, hvad gør de i Danmark? side 30 Vi skal videre side 32 Ferieafløsning for Intern-KS..... side 34 Skiftedag i DanAvl side 36 Genteknologien banker på side 40 Forsiden: Den krøllede Mangalitza-gris inddrages nu sammen med den Iberiske gris i forsøg på at skabe nye smagsoplevelser med svinekød. DanAvl magasinet udgives af: DanAvl Billundvej Vojens Tlf Fax Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Tlf Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. Adresseændringer: Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: eller ring på

3 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side 05 Steen Petersen, Seniorkonsulent Dansk Svineproduktion Tlf Tankegangen var at kombinere avlsselskabernes fordele med det åbne avlssystems stærke sider DanAvl avlssystem eller avlsselskab Hvorfor er der ingen konkurrenter til DanAvl i Danmark? Der er ingen avlsselskaber i Danmark heller ikke PIC længere. Mærkeligt? Så svært er avl da heller ikke! De spørgsmål fortjener en kommentar med på vejen. Første avlsselskaber i England Avlen har i alle lande sin historiske rod tilbage til starten af det 20 ende århundrede. For Danmarks vedkommende blev de første vaklende skridt endda gjort allerede i 1896 og det har vi altid været rigtig stolte af. Men måske er det netop dette forhold, der er det mest skadelig for avlsarbejdet. Alle tror sig fredet, fordi de mener, at deres rødder vil sikre dem overlevelse til alle tider. I slutningen af 60 erne opstod der i England et nyt begreb avlsselskaber med svin. Selskaberne blev dannet med det formål at drive avlsarbejde med svin og sælge krydsningssopolte og orner. Disse selskaber var i stand til at træffe hurtige beslutninger og sætte dem i værk over natten. Især krydsningsproduktionen viste sig at blive løftestang for disse selskabers berettigelse. De blev så stærke, at avlsarbejde i åbne avlssystem ikke havde en chance. Vi nåede det i sidste øjeblik I Danmark var vi i princippet isolerede indtil vores indtræden i EF i 1973, men i realiteten til slutningen af 70 erne, hvor svineproduktionen blev ramt hårdt af lave priser kombineret med dårlig effektivitet. Det lærte os, at krydsningsproduktion havde sin berettigelse. Havde avlsselskaberne været til stede i Danmark på det tidspunkt, havde det danske avlssystem ikke haft en chance, og vi var gået samme vej som de frie engelske avlere nemlig fallit. stod Landsudvalget for Svin (læs: svineproducenterne), der arbejdede på at målrette avlsarbejdet mod producentens behov og krav. Her var det en stor hjælp, da verdens største avlsselskab med hensyn til omsatte avlsdyr, PIC, så muligheden for et godt marked i Danmark, hvor selskabet etablerede sig i Omgående ændrede de danske avlere holdning. Avlerne og Landsudvalget satte sig sammen og tegnede de første linjer til et nyt dansk avlssystem. Tankerne var mange, men ret hurtigt fik vi en masse forslag ind, som gav os grundlag for at udarbejde en strategi for dannelse af et avlssystem, hvor tankegangen var at kombinere avlsselskabernes fordele med det åbne avlssystems stærke sider. Forskelle på avlsselskaber og frie avlssystemer Avlsselskaberne har gennem deres korte beslutningsproces mulighed for hurtigt at gennemføre ændringer og tilpasnin- ger af avlsmetoder, avlsmål mv. Imidlertid er avlsselskaberne også på kort sigt meget afhængige af at skabe et overskud. Uden overskud, ingen aktionærer og dermed intet selskab. Mangler der overskud, så skal der spares, og det sker oftest ved at reducere populations-størrelserne til stor skade for avlsfremgangen. Heroverfor står det åbne avlssystem styret af avlere i samarbejde med producenterne. Her er dyret i centrum. Her er en glødende interesse for avlsarbejdet. Her er en ubændig konkurrencekraft gemt, som gør, at avlere internt er rede til at udkonkurrere hinanden for næsten enhver pris. Men desværre var den konkurrence indtil da blevet anvendt på stort set nyttesløse dyrskuer og interne skænderier om, hvordan avlsarbejdet skulle gennemføres. Kombination af fordele Kunne vi nu tage alle de gode ting fra begge lejre og eliminere så mange af de hæmmende elementer som muligt, var det vores opfattelse, at vi kunne blive sikre vindere. Det var den model, avlerne og Landsudvalget blev enige om i slutningen af 80 erne og starten af 90 erne. Landsudvalget tilbød at have en stab af dygtige medarbejdere, som kunne udvikle og gennemføre et kvantespring hen mod moderne avlsprincipper. Derudover erklærede Landsudvalget sig rede til at gå efter de langsigtede mål. Man var parat til at foretage langsigtede investeringer for at opnå langsigtede og blivende fremgange. Avlerne var til gengæld villige til at indgå i et sådant fællesskab, hvis der pr. race blev opstillet sikre indtjeningsmål, hvor den dygtigste avler kunne sikre sig den største bid af kagen. Hver enkelt avler bibeholdt en stor selvstændighed i udvikling og drift af sin besætning. Kunne han klare kravene, var der mulighed for en stor indtjening. Kunne han ikke klare kravene, så blev han skiftet ud. Endelig blev det accepteret, at antallet af avlere over natten blev reduceret fra godt 100 til omkring 40. Nye avlstiltag I samme periode blev der foretaget en lang række tekniske ændringer. Et moderne avlsværdivurderingssystem, BLUP, blev indført. Kuldstørrelse kom med i avlsmålet. Hjemmeafprøvningen blev indført, hvorved afprøvningsomfanget steg fra ca grise pr. år til Kun én ud af 8 forsøgsstationer blev bevaret, men i stedet blev der indsat maskiner til registrering af daglig foderoptagelse. Hermed kunne fodereffektiviteten komme med i avlsmålet som en egenskab, der rent faktisk udviklede sig. En lang række andre forhold blev hen over årene forbedret og tilpasset, så vi hele tiden under de give rammer kunne optimere avlsarbejdet. Nu skal vi lære at sælge Resultaterne udeblev ikke. DanAvl, som vi valgte at navngive vores avlssystem, er i dag verdens bedste avlssystem, når vi måles på resultaterne. Vi er endnu ikke verdens største avlsselskab, når det gælder salg. Det kommer, når vi lærer også at blive verdens dygtigste sælgere. De øvrige avlsselskaber har ikke en chance. Avlsselskaber i Danmark I slutningen af 80 erne var det kortvarigt populært for udenlandske avlsselskaber at slå sig ned Danmark. De fleste holdt kun kort tid, 1-2 år. Kun PIC ville forsøge at stå distancen og forblev i Danmark i 20 år ( ). Først da selskabet blev overtaget af kvægavlsselskabet Genus, og der kom ny ledelse, blev PIC Danmark nedlagt. Af andre avlsselskaber, der kortvarigt har været i Danmark, er det belgiske Segers, som i dag er fusioneret med det engelske selskab Rattlerow. Derudover har Topig (under navnet Stamboek) været ca. 3 år i landet også uden rigtigt at få fat i det danske marked. Ud over disse reelle etableringer, så har der nu og da været importeret avlsdyr til enkelte besætninger. Op igennem 80 erne fik det danske avlssystem fortsat fred og ro til at få reformeret sig. Men der var bestemt kun tale om ekstern fred og ro for internt gik bølgerne højt. Avlere er pr. definition konservative og vil gerne selv bestemme egne rammer og udvikling. Heroverfor Foto: Axel Søgaard, Vrå

4 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side 07 7 tema: danavl: Omsætning Data Dyr Eksport et bæredygtigt koncept for DanAvl Thomas Muurmann Henriksen Direktør, DBI Tlf Temaet om DanAvl drejer sig denne gang om ekport af DanAvl-gener. Pr. 1. april 2009 trådte en nye DanAvl-strategi i kraft, hvor ét af elementerne er en målrettet satsning på at øge eksporten af avlsdyr og ornesæd med det formål at skabe en større indtjening i DanAvl til gavn for alle danske svineproducenter, bl.a. gennem en tilsvarende reduktion af afgiften til Svineafgiftsfonden. DanAvl-eksporten beskrives fra flere vinkler i forskellige artikler i bladet. Mange virksomheders strategiske udfordring består i at udvikle en bæredygtig forretningsmodel baseret på et mere eller mindre inferiørt produkt og promovere produktet på et næsten mættet marked. DanAvleksportørerne står imidlertid i den diametralt omvendte situation - med et unikt produkt og et umættet marked. Det er et særdeles godt udgangspunkt for at drive en fornuftig forretning til sikring af finansieringen af DanAvl til glæde for de danske svineproducenter Det gælder specielt på markeder, som er fokuseret på vækst i hjemlig svineproduktion, som tilfældet er i Østeuropa og Asien. Spændende udfordring at eksportere Så langt så godt. Den opmærksomme læser vil allerede have noteret sig det modsætningsfyldte i denne situation. Kritiske røster vil nok mene, at den lille markedsandel er et udtryk for eksportørernes inkompetence. Jeg mener imidlertid, at der, som nedenfor skitseret, forligger en række andre forhold, som gør det til en spændende udfordring at eksportere avlsmateriale globalt, herunder nogle interne, brancheskabte begrænsninger, som gør det unødigt vanskeligt at høste og udnytte det fulde indtjeningspotentiale på avlsmaterialet. Begrænsninger i forhold til handelskultur og eksterne påvirkninger I praksis er eksport af avlsdyr baseret på en række forudsætninger, herunder: at der er tilstrækkelig købekraft i modtagerlandene at der foreligger veterinære importtilladelser i forhold til avlsdyrenes sundhedsstatus at der ikke forekommer politiske/tekniske handelshidringer, at de eksporterede avlsdyr er tilstrækkeligt genetisk overlegne i forhold til nationale avlsdyr, således at et øget effektivitetsniveau opvejer købers merudgift ved importen. Naturlige begrænsninger for eksport fra Danmark: Udbud af overskudsdyr fra DanAvl Veterinære krav i importlandet vs. sundhedsniveauet for overskudsdyr fra DanAvl Købekraft på det konkrete eksportmarked, herunder valutasituationen, Konkurrencesituationen på eksportmarkedet, herunder om konkurrenterne laver egenproduktion på eksportmarkederne og evt. præference for nationale avlsprogrammer) Konkrete markedskrav (racevalg og avlsmål) Prisniveau og effektivitet for eksporterede DanAvl-dyr i sammenligning med dyr fra konkurrerende avlsselskaber hhv. nationale avlsprogrammer Dyre transportforbindelser mellem Danmark og importlandet (f.eks. Rusland og Kina). Alle disse forhold medfører, at det tilgængelige marked anses som klart mindre end det totale marked. Som eksempel kan nævnes, at eksport af LY ere fra Danmark til Spanien kun finder sted i begrænset omfang, da spanske svineproducenter finder de dansk polte for dyre i forhold til den potentielle produktionsøkonomiske fordel ved at anvende dem. Desuden anses danske produktionsorner, især Duroc, for at være for magre og have for små skinker til de markeder, som spanske svineproducenter henvender sig til. Udgangspunktet for prissætningen er naturligvis den højest mulige pris Pris Udenlandske kunder betaler typisk meget mere for DanAvl-dyr end danske producenter, idet der løber store forsendelsesomkostninger på (f.eks. blodprøvning og transport). Udgangspunktet for prissætningen er naturligvis den højest mulige pris, men markedskræfterne styrer DBIs konkrete prissætning, hvor flere faktorer indgår. Faktorer, der som miks indgår i DBIs prissætning: den interne omkostningsbaserede metode (hvad er minimumsprisen i forhold til vores omkostninger?), den konkurrentbaserede metode (hvad tager konkurrenterne?), kundeværdimetoden (hvad er værditilførslen for kunden ved produktet?). Faktorer, der øver indflydelse på prisen på et bestemt marked, omfatter bl.a.: markedets pris på slagtesvin og avlsdyr, konkurrenter og deres priser, kundens krav. Konkurrenceparametre og kundekrav, med direkte indflydelse på prisen til slutbrugeren omfatter, bl.a.: sundhed, produktets karakter og præstationer, stabilitet i leverancer, service og rådgivning, transportafstand, importkrav (f.eks. karantæne), tilgængelighed af varen (hurtig levering). Forhold, der indgår i DBIs fastsættelse af dækningsbidrag pr. handel/dyr: kvantum, risici (finansiel og sundhedsmæssig), involveringsgrad af DBI-medarbejdere, typen af dyr/produkt, kundens anvendelse af produktet, konkurrencesituationen (kundens alternativ), markedsforholdene på det pågældende marked. Prisstrategi DBIs strategi er at sælge til højest mulige pris og indkøbe til bedst mulig markedspris, idet medlemmerne har mulighed for andel i eventuelt overskud. DBI er forpligtet til på kommercielle vilkår at sælge medlemmernes avlsdyr til den bedst mulige pris. Det betyder i praksis, at DBI skal værne om sin position som markedsleder og tilstræbe markedsafhængige købspriser, der både sikrer medlemmerne en løbende og stabil afsætning og en konkurrencedygtig pris set i forhold til alternative afsætningskanaler. Prisstrategien for licensaftaler, kernestyringsaftaler m.m. tager dels afsæt i de prisniveauer, som fastsættes af DSP, dels i ovenstående prisfastsættelsesparametre og i en offeromkostningsbetragtning, dvs. sælgers tab ved at tilbyde/sælge et andet produkt; f.eks. sæd frem for levedyr eller lokal produktion frem for dyr fra Danmark. Afgifternes indflydelse DBIs priselasticitet er høj, idet slutbrugerne har mange valgmuligheder også i relation til køb af DanAvl- Fortsættes på næste side

5 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side 9 tema: DanAvl: Omsætning Veterinære udfordringer ved eksport af avlsdyr Det kan være mere interessant af få en lille/mindre bid af en stor kage end en stor andel af en lille kage. produkter gennem andre eksportører. Gen- og PMUafgifter fastsættes p.t. helt uafhængigt af markedet, men kunne med fordel være markedsafhængige, idet et for højt niveau vil modarbejde afsætningen. Ofte kan det være mere interessant af få en lille/mindre bid af en stor kage end en stor andel af en lille kage. De fleste markeder har mange udbydere af forskellig genetik, hvilket medfører, at profitten på avlsværdien er lille på eksportmarkederne, mens den er høj i Danmark, hvor DanAvl har delvist monopol. Eksempelvis er afgiftsniveauet på DanAvl-dyr og -sæd generelt for højt på de sydamerikanske markeder. Den globale opformeringsbesætning DBI benytter sig af både direkte eksport fra Danmark og lokal produktion i udlandet. På den måde tilgodeses medlemmernes interesse i at sælge flest mulige dyr samtidigt med at vi søger at tjene flest mulige penge på de markeder, det af geografiske, praktiske eller økonomiske årsager er urealistisk at betjene ved direkte eksport. DBI søger løbende at indgå joint venture aftaler på franchise basis, men mulighederne påvirkes negativt af høje og ikke markedsafhængige danske afgifter, manglende sikkerhed for aftalegrundlag og en meget usikker konkurrencesituation. I modsætning hertil tilbyder de store internationale aktører (især Topigs, PIC og Hypor) ofte at indgå den slags strategiske alliancer med lokale aktører specielt i Asien og Østeuropa. Her foretages salget af gener fra et fælles produktions- og salgsselskab, og profitten deles i forhold til ejerskabsforholdet. Den model kræver dels risikovillig kapital og dels accept af, at der ikke nødvendigvis skal betales en fast royalty/afgift pr. omsat enhed. Indtægten kommer i stedet fra selskabets evne til at skabe en samlet profit. Interne begrænsninger DanAvl kan p.t. ikke, eller kun i meget begrænset omfang, tilbyde medejerskab og afvige fra prismodellerne. Desuden skal vore samarbejdspartnere acceptere nogle meget stramme klausuler, der bl.a. indebærer, at DSP med kort varsel kan ændre tingenes tilstand endda opsige kontrakten, og dermed ændre rammebetingelserne for samarbejdspartnerens investering. I DBI er vi glade for konkurrence og kan konstatere, at eksporten er steget markant i almindelighed og for DBI i særdeleshed pga. øget konkurrence. Men effekten af stadig flere DanAvl-eksportører af samme produkt på de samme markeder er priskonkurrence, hvilket ikke gavner de danske svineproducenters muligheder for at tjene penge på eksporten. Desuden gør den lette adgang for nye omsætteres det uinteressant for de eksisterende omsættere at foretage langsigtede investeringer i markedsføringen af DanAvl. Det er et forhold, som DanAvl bør forholde sig til inden længe. HANS HOLMEGAARD Redaktør Tlf Generelt hersker der stor tillid til sundhedsstyringen i Danmark og DanAvl især til det danske SPF-system At eksportere avlsdyr og ornesæd er ikke blot et spørgsmål om at finde interesserede kunder i udlandet. Eksporten kræver kendskab til og overholdelse af en lang række forskellige veterinære spilleregler. DanAvl Magasinet har talt med direktør Thomas Muurmann Henriksen, DBI, om denne udfordring. Forholdsvis enkelt inden for EU Overordnet gælder et sæt forholdsvis enkle, generelle veterinære regler for handel med avlsdyr og ornesæd mellem medlemslandene i EU. De baseres på en simpel attest, der skal følge dyrene fra leverandørbesætning til modtagerbesætning. En embedsdyrlæge skal kontrollere både attesten og dyrene ved pålæsning eller omlæsning, umiddelbart før dyrene eksporteres. Her kontrollerer dyrlægen primært, om dyrene er transportegnede og om de viser tegn på klinisk sygdom. Selve eksporten skal i god tid på forhånd indberettes til afsenderlandets veterinære myndighed i form af en slags logbog med oplysning om leverandørog modtagerbesætningernes identitet, om transporttidens forventede længde og om anvendelse af eventuel hvilestald undervejs, jf. gældende regler om maksimal transporttid. Indberetningen skal ske på en EU-hjemmeside, men indtil videre også på papir, hvilket jo besværliggør og fordyrer arbejdet. De godkendte DanAvl-eksportører er desuden forpligtede til at følge Dansk Landbrugs Transportkodeks, der som bekendt blev indført for et par år siden, da bølgerne om en vis Ruslandstransport og transporttidens længde gik højt i medierne og på Christiansborg. Lokale regler i EU Ud over de generelle EU-regler stiller en del eksportkunder specifikke sundhedsmæssige krav til dyr og leverancer. Men generelt hersker der dog stor tillid til sundhedsstyringen i Danmark og DanAvl især til det danske SPF-system. I udlandet er det ofte dyrlægen, der er svineproducentens primære rådgiver og derfor har et stort ord at sige, når producenten skal importere avlsdyr. Af hensyn til både producenten og deres eget renommé vælger dyrlægerne derfor som regel at anbefale import fra højeste sundhedsstatus. Derudover møder eksportørerne en række individuelle krav fra kunderne, som bunder i lokale traditioner for handel med avlsdyr. F.eks. reagerer tyske kunder meget negativt, hvis der konstateres orm i de leverede dyr. I andre tilfælde stiller kunderne krav om særlige karantæneforanstaltninger og ekstra blodprøver eller vaccinationer for forskellige sygdomme. Vanskeligere uden for EU Når det gælder (eksportmæssigt set) interessante lande uden for EU, ligger der som regel bilaterale veterinære aftaler mellem det pågældende land og Danmark og i mange tilfælde følger de de regelsæt, der gælder inden for EU. Mange lande kræver dog ekstra karantæneophold (mindst 30 dage) samt ekstra blodprøver og evt. vaccinationer, før kunder vil overtage ejerforholdet til dyrene. Avlsdyr fra PRRS-positive besætninger afvises alle steder uden for EU, hvor man mange steder taler om flere forskellige Fortsættes på næste side

6 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side 11 Regnearket findes på: under navnet Polteindeks Kend prisen på dine polte Kender du prisen på din polt? Ellers er her et nyt regneark, der kan hjælpe dig godt på vej. Importørernes dyrlæger vælger ofte en play-safestrategi ved at stille meget høje og helt unødvendige krav til avlsdyrenes sundhedsniveau PRRS-stammer. I det hele taget konstaterer eksportørerne, at de lokale dyrlægers faglige kompetence i mange lande lader meget tilbage at ønske. Deres veterinærfaglige niveau svarer stort set til den viden, en dygtig dansk svineproducent nærmest kender på rygraden. Derfor vælger importørernes dyrlæger ofte en play-safe-strategi ved at stille meget høje og helt unødvendige krav til avlsdyrenes sundhedsniveau. Retfærdigvis skal tilføjes, at de udenlandske svineproducenter, der importerer DanAvl-dyrene, kun i sjældne tilfælde har samme uddannelsesniveau og viden om management i moderne svineproduktion, som danske svineproducenter. Desuden kender de ikke til, hvorledes det danske sundhedssystem for svin er indrettet og fungerer. Derfor er de ofte lost, hvis der i forbindelse med import af avlsdyr opstår sundhedsproblemer, som en dansk svineproducent vil finde helt banale og lette at tackle. Eksporten til lande uden for EU baseres som regel på garantier fra de danske veterinærmyndigheder, men en del lande sender selv dyrlæger til Danmark for at kontrollere, at reglerne nu også bliver overholdt. Det gælder f.eks. Kina og Rusland, der i øvrigt også stiller store ekstraordinære krav til dyr og leverancer. Til forskel fra EU, hvor de veterinære spilleregler pga. Det Indre Marked ikke Foto: Axel Søgaard, Vrå må være konkurrenceforvridende, kan reglerne i lande uden for EU være præget af handelspolitik og andre forhold, der ikke har direkte med grisehandelen at gøre. DBI prøver til stadighed at påvirke indholdet i de bilaterale aftaler i retning af friere markedsadgang og objektive veterinære krav, men det er en utrolig tung og langsom proces. Udfordringer på hjemmefronten De danske veterinærmyndigheder er naturligvis påvirket af de politiske vinde, der blæser i medierne og på Christiansborg mht. dyrevelfærd, transport af dyr og herunder ikke mindst transporttider. Det føler eksportørerne somme tider måske smitter lidt af på administrationen af den praktiske eksport. I hvert fald oplever eksportørerne ikke altid den smidighed i administrationen, som kunne effektivisere og billiggøre eksporten. F.eks. er det tit vanskeligt at skaffe dyrlæger til at gennemføre veterinærkontrollen til konkrete avlsdyreksporter, når der er behov for det. Det sker jævnligt, at eksporter må forsinkes, indtil de kan falde inden for embedsdyrlægernes normale arbejdstid. Det er naturligvis i mange tilfælde meget uheldigt med hensyn til dyrenes velfærd og den udenlandske modtagers arbejdssituation. Den officielle begrundelse for denne gene er: ressourceallokering. Eksportørerne har flere gange forgæves forsøgt, at få veterinærmyndighederne til at autorisere nogle praktiserende dyrlæger til denne opgave, idet de som regel har større muligheder for at være fleksible i forhold til arbejdstiden. Priser på polte ved indkøb i forhold til hjemmeavl Input-værdier i de gule celler kan/skal justeres! (opdateret 16. juni 2009) 4 Generelle antagelser 5 Bes. Størrelse, antal søer Uskiftning/år, % 50 7 Kuld/årsso, stk. 2,3 8 Brugbare polte/kuld, % 33 9 Kernestørrelse 1, % 8 10 Kernestørrelse 2, % Kernestørrelse 3, % Kernestørrelse 4, % Kernestørrelse 5, % Ekstra behov for polte, % Indkøb; antagelser 18 Sundhed Rød SPF 1 Rød SPF 2 MS-X Rød SPF 3 Rød SPF 4 19 Poltepris, 22 uger, kr./stk Fragt, kr./stk SPF-Risikokasse, kr./stk Karantænestald, kr./stk LY/YL-kuldstørrelse, LG5 13,6 26 Hjemmeavl; antagelser 27 Race: LL-kerne YYkerne Zig-zag LLY YLY LYLY 28 Kuldstørrelse, LG5, stk./kuld 11,9 12,3 13,1 12,7 12,9 12,8 29 Kuldstørrelse/LY, stk./kuld 1,7 1,3 0,5 0,8 0,6 0,7 30 Ekstrarbejde, timer/kerneso 1 31 Arbejdsløn, kr./time DB pr. smågris, kr DB pr. slagtesvin, kr Værdi pr. ekstra født gris, kr./stk Pris pr. avlsøremærke, kr./stk. 4,25 36 Sæddoser pr. årsso, stk Andel af søer, løbet renracet, % 0,15 38 Avlsmæssigt efterslæb, indekspoint Omkostn. Kernestyring, kr Navnesæd (L / Y, idx. 140) kr./dose 41 Spec.sæd (L / Y, idx. 124) kr./dose Prod.sæd, kr./dose 29,5 43 Værdi af ét indekspoint pr. so, kr. 12,22 44 Vægt af slagtekrop, kg Notering, kr. pr. kg, inkl. restbetaling Pattegrisedødelighed efter dag 5, % 4 47 Vaccineomkostn. Afholdt ved indkøb 46,65 49 Heterosisberegning; produktionsegenskaber slagtesvin 50 LL/YY, renracekorrektion, kr. i tab pr. prod. LL/YY - 6,00 51 YYL/LLY, zig-zag, kr./tab korrektion pr. produceret - 13,96 52 Forskel mellem so- og galtgris i DB Neden for beregnes udvalgte inputværdier 55 Beregning af indeksværdi, jf. række Genoverførsel, % 0,5 57 Værdi af idx-point, kr. 1,04 58 Gennemslag, % 0,94 59 Slagtesvin pr. årsso, stk 25 Sum, kr. 12,22 61 Heterosisberegning; kuldstørrelse; jf. række 23, 27 og Heterosis, % 0,12 63 LL, LG5 11,9 64 YY, LG5 12,3 65 LY/YL, LG5 13,6 66 LLY, LG5 12,7 67 YLY, LG5 12,9 68 LYLY, LG5 12,8 69 ZZ(L-), LG5 13,0 70 ZZ(Y-), LG5 13,1 71 ZZ 13,1 73 Galtgrise i pct. af solgte 74 Baseline Heterosisberegning: produktionsegenskaber slagtesvin, jf. række LL/YY, renrace korrektion, kr./produceret - 6,0 78 YYL/LLY, zig-zag korrektion - 13,96 Johannes G. Madsen Indkøb versus hjemmeavl Volontør, Genetisk Forskning Det har længe været og Udvikling, DSP diskuteret, hvad der bedst Tlf kan betale sig indkøbte eller hjemmeavlede polte? Et af hoved-argumenterne for hjemmeavl har været smittebeskyttelse, og for indkøbte polte har argumenterne været nem styring af besætningen og fuld krydsningsfrodighed på alle søer og alle smågrise/slagtesvin. Samtidig er valget af rekrutteringsstrategi selvfølgelig også et spørgsmål om temperament og pris, og derfor har Dansk Svineproduktion (Genetisk Forskning og Udvikling) opdateret et regneark, der kan udregne prisen på netop din polt, med et sæt forudsætninger. Hvad koster din polt? Måske kender du regnearket i forvejen, under navnet Buy or make. I arket kan du beregne prisen på polte i forhold til, hvilken strategi du vil bruge (renraceavl, zigzag-avl osv.) og ved indkøb af polte i forhold til deres sundhedsstatus. Aktuelt er regnearket blevet opdateret, så effekten af den mindre værdi, som smågrise fra hjemmeavlede polte har, nu medregnes. Det betyder, at følgende omkostninger nu indgår i den samlede pris på en hjemmeavlet polt: Manglende heterosis ved zigzag-krydsning. Mangel på Duroc-effekt hos frasorterede renracede smågrise. So-/galt-andelen i smågriseproduktionen. Samtidig er der justeret for omkostninger til vaccineforbrug ved hjemmeavl i forhold til indkøbte polte. Det vil sige, at omkostninger på de vacciner, en polt normalt skal have, ikke er medregnet. Der er blot reguleret, så de to slags polte bliver prismæssigt sammenlignelige. Yderligere er diverse værdier for blandt andet kuldstørrelse, arbejdsløn og dækningsbidrag blevet opdateret. Ved indkøbte polte er der ikke indregnet eventuelle udgifter til karantænestald, og SPF-Risikokassen. * Et avlsmæssigt efterslæb er indregnet i prisen i forhold til indkøbte dyr

7 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side 13 Brian A. Pedersen Salgskonsulent SPF-Selskabet Tlf: Det kræver styring ud over det sædvanlige selv at producere poltene, og man skal virkelig brænde for opgaven Frederiksdal Fakta 1993 Køb af Frederiksdal 1994 De første polte købes 2003/04 Start kernestyring 2004 Indkøb af Yorkshire polte 2007 Kernestyring erstattes af indkøb af polte Det endte med indkøb af polte Vi er på ejendommen Frederiksdal på Djursland. Ejeren, Anders Overgaard, har inviteret til en snak om erfaringer med Kernestyring kontra indkøb af polte Indkøb, det eneste rigtige Ida og Anders Overgaard købte i 1993 slægtsgården Frederiksdal af Idas familie. Frederiksdal ligger ganske naturskønt midt på Djursland. Ida og Anders har 5 drenge. P.t. har de to ansatte, Leif Henriksen og Jesper Slot, begge på fuld tid. Gården på 128 ha var, da de købte den, en ren planteavlsbedrift, men da Anders havde erfaringer med sohold, var det ikke svært at træffe beslutningen om, at der skulle bygges til 220 søer med produktion af 30 kg grise for øje. Allerede i februar 1994 blev de første SPF-polte med højeste status indkøbt. På det tidspunkt var der ingen diskussion om kernestyring eller ej strategien var at indkøbe polte fra en fast leverandør. Denne produktion fungerede for så vidt rigtig fornuftig i ca. 10 år, men Anders forudså, at produktionen på ca. 90 grise/ uge på sigt ville kunne give afsætningsproblemer på grund af for små leverancer. 2003/ Kernestyring, det sikre valg! I 2003/04 udvidede han derfor til 580 søer med fortsat produktion af 30 kg grise, og det var også i denne periode, at Anders begyndte overvejelserne om Kernestyring i stedet for indkøb af polte. Efter mange drøftelser for og imod valgte han Kernestyring. Det, der fremhæves som fordelene ved egenproduktion af avlsdyr, er bl.a. den lukkede besætningsdrift, hvor; der ikke er risiko for indførsel af sygdomme med indkøbte dyr, der ikke er behov for en karantænestald, der er færre rangstridigheder, fordi dyrene vokser op sammen. Ulemperne er bl.a.: at dyrene måske har en lavere avlsværdi at der ikke er mulighed for at få erstattet dyr med fejl at det er meget ressourcekrævende at den økonomiske belastning ved den nødvendige overproduktion er betydelig. De afgørende faktorer Naturligvis lå der mange overvejelser bag Anders beslutning om at vælge Kernestyring og også nogle af ovenstående, men de afgørende faktorer var: Hans hidtidige leverandør af polte kunne ikke levere den mængde, han havde brug for efter udvidelsen. Smittefaren ved indkøb af polte, da han ikke havde noget karantænerum. Overbevisningen om, at han og medarbejderne havde management-kapacitet til at styre egenproduktionen af polte bl.a. at de med deres kendskab til besætningen og dens daglige drift bedre ville være i stand til at sortere de allerbedste polte fra til avl. Da beslutningen var taget, startede Anders med at indkøbe 50 renracede Yorkshire polte med et højt indeks fra avlsbesætningen SØLVBAKKEGAARD I/S ved Glesborg, tilhørende Peter Kaiser. Disse dyr skulle danne grundlag for det fremtidige avlsarbejde i besætningen. De indkøbte dyr blev fra starten oprettet i DanAvls kernestyringsprogram. Fra 2007 Indkøb, absolut det eneste rigtige Men i 2007 skiftede Anders tilbage til indkøb af polte. Han fik mulighed for at skifte til en ny aftager, der kunne modtage alle smågrisene, og derefter turde han ikke længere satse på, at stabiliteten i egenproduktionen af polte var tilstrækkelig. Når han ser tilbage på forløbet, var der mange ting, der fik strategien om Kernestyring til at løbe af sporet. Han fremhæver, at det kræver styring ud over det sædvanlige selv at producere poltene, og at man virkelig skal brænde for opgaven. Det kræver ikke kun en meget omhyggelig opfølgning og registrering, det kræver også megen tid og en vis flair for at vælge de helt rigtige dyr. Faktisk er det meget vigtigt at have både økonomisk og fysisk plads til en overproduktion af polte - for Anders vedkommende på op mod 25 % for at kunne vælge de bedste dyr til avl. Efter en tid opstod der problemer med at få nok polte på de rigtige tidspunkter. De søer, der kom ud af hjemmeavlen, havde ikke gode nok moderegenskaber til trods for, at avlsgrundlaget havde et højt indeks. Desuden var holdbarheden af moderdyrene for ringe. Jesper Slot i farestalden Realiteterne Tallene i tabellen taler deres tydelige sprog, og konklusionen må være, at hos Anders har de oplevet en lang række forbedringer ved at gå over til indkøbte polte. Helt konkret fravænner de nu 1,2 flere grise pr. kuld. Frederiksdal i tal Fakta Vidste du? at indkøb af LY-sopolte, iflg. SPF-Selskabets erfaringer, ofte resulterer i 2 grise mere pr. årsso? Rekruttering YY Egen avl Indkøbte polte Levendefødte pr. kuld, stk. 12,7 14,0 14,0 Dødfødte pr. kuld, stk. 2,1 1,7 1,3 Døde i diegivningsperioden, % 21,2 15,6 12,6 Fravænnede grise pr. årsso, stk. 22,1 26,7 27,9 Forbedring i frav. grise pr. årsso, stk. + 5,6 + 1,2 Foto: Axel Søgaard, Vrå

8 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side 015 Sundhedskontrol for køberens skyld Pesten i middelalderen Grunden til, at man søger så langt tilbage, er, at sygdomme ofte har et langt forløb fra selve smitten kommer ind i dyret, til sygdommen bryder ud. Denne periode kaldes også inkubationsperioden. I løbet af 6 uger er der stor sikkerhed for, at en skjult smitte vil være kommet i udbrud. Det er et gammelkendt princip, som også blev anvendt i middelalderen for at undgå, at skibsbesætninger smittede byer med pest. Ved af lade dem ligge udenfor havnen i 40 dage var man ret sikker på, at en skjult pestsmitte ville være kommet i udbrud og så kunne man sende skibet videre til en udenlandsk havn! Bjørn Lorenzen Afdelingschef, svinefagdyrlæge Landbrug og Fødevarer, SPF-SuS Tlf.: Den ændrede sundhedstatus kan straks ses på SPF-SuS hjemmeside, hvor alle besætninger med betinget status og afledt betinget status til enhver tid er registreret. Negative prøver: Slip koblingen og kør videre som før. SPF-systemet har i snart 40 år arbejdet ud fra devisen: At beskytte køberne bedst muligt ved indkøb af levende grise især avlsdyr. Det er, fordi handel med levende dyr er den mest effektive måde at overføre sygdomme på og derfor også den største sundhedsrisiko, en besætning udsætter sig selv for. Betinget status hvad betyder det? De fleste SPF-besætninger har prøvet enten at få betinget status eller afledt betinget status. Betinget status svarer til at træde på koblingen, når man kører bil. Nu får man lige tid til at tænke sig om. I SPF-systemet indføres der typisk betinget status, når der er symptomer på SPF-sygdom i besætningen, eller der er blodprøver med positiv reaktion for SPF-sygdom. Men SPF-systemet har yderligere bygget en sikkerhedsforanstaltning ind, som tager højde for, at den mest effektive måde at overføre sygdom på er handel med dyr. Derfor opsporer vi altid alle de besætninger, der har handlet med den pågældende besætning inden for de seneste 6 uger. Disse besætninger får afledt betinget status. Afledt, fordi der jo ikke er mistanke i besætningen selv, men i en besætning, der er handlet dyr Positive prøver: Skift ned i gear og få med. Der kan nemlig være to årsager til, at en besætning bliver smittet: besætningen har selv fået smitten ind som den første i kæden besætningen køber smittede dyr ind og er dermed led i en smittekæde. Desuden får de besætninger, der har købt fra besætningen, afledt betinget status. Viser mistanken sig at være korrekt, og der er smitte i besætningen, vil de seneste købere også have fået smitten ind. Det hoster i besætningen! Normalt må grisene i en SPF-besætning ikke hoste. Hvis det kliniske billede pludselig ændrer sig, og der begynder at optræde udbredt hoste, skal besætningsejeren omgående kontakte dyrlægen. Hvis dyrlægen skønner, at der er mistanke om SPF-sygdom, kontaktes SPF-SuS, og der indføres betinget status for lungelidelse. Lungelidelse indbefatter SPF-systemet bygger på: at smittebeskytte hver enkelt SPF-besætning, at styre omsætningen af svin ved at sikre, at man altid kan købe dyr med en kendt sundhedsstatus, at transportere SPF-svin mellem besætninger på en måde, så de ikke kan blive smittet under transporten. Denne artikel er den første i en række, der handler om, hvordan SPF-Sundhedsstyringen* sørger for: at kontrollere og registrere den aktuelle sundhedsstatus i alle SPFbesætninger, at sikre, at alle, der køber og handler med SPF-grise, bliver informeret, så de har optimale muligheder for at træffe kvalificerede valg, når der skal indkøbes dyr. * SPF-Sundhedsstyringen = SPF-SuS Mycoplasma, alle Ap-typerne og i de røde SPF-besætninger desuden PRRS. Alle besætninger med handelskontakt til besætningen med betinget status får pålagt afledt betinget status for lungelidelse. I samme øjeblik, der indføres betinget status eller afledt betinget status, sendes brev herom til de pågældende besætningsejere og deres dyrlæger. Den samme orientering får alle godkendte SPF-Transportører, så det sikres, at der ikke køres grise med mistanke om sygdom til købere, der er fri for den sygdom, der er mistanke om. Desuden får de besætninger, der ikke har SPF-status en orienteringsskrivelse om betingede status hos den SPFbesætning, de har handlet med. Den ændrede sundhedstatus kan straks ses på SPF-SuS hjemmeside, hvor alle besætninger med betinget status og afledt betinget status til enhver tid er registreret. Samme informationsprocedure anvendes igen, når betinget status eller afledt betinget status bliver ophævet eller besætningen får meddelt statusændring, fordi mistanken om SPF-sygdom bliver bekræftet. Det lukkede system med de åbne oplysninger. Denne procedure sikrer, at ingen skal være henvist til rygter, idet alle berørte får den korrekte information lige i postkassen. Det er det, der menes med Det lukkede system med de åbne oplysninger. Det betyder også, at alle har et ordentligt grundlag, når man skal beslutte, om man vil fortsætte med at aftage dyr fra en besætning, der står med betinget status. Afklaring af mistanke om lungelidelse Da der som nævnt går en tid, fra dyret bliver smittet, til reaktionen kan ses i blodprøverne, venter vi altid i mindst 14 dage, før der tages nye blodprøver for PRRS og de hyppigst forekommende Ap-typer dvs. Ap 2, 6 og 12. Mycoplasma-lungesyge udvikler sig langsommere, og det varer ofte 3-4 uger, før de reagerer i blodprøverne. Derfor tages nye Mycoplasma-prøver først efter 28 dage. Når resultatet af alle disse blodprøver er i hus, vurderer dyrlægen, om besætningen stadig er fri for de sygdomme, den er deklareret fri for eller om den er smittet. I tvivlstilfælde afklares sagen med SPF-SuS. Hvis besætningen fortsat er fri og årsagen til hosten altså var noget andet ophæves betinget status og afledt betinget status for alle berørte besætninger. Hvis der derimod er konstateret smitte i besætningen, får alle de besætninger, der er fri for denne sygdom, men Ordet karantæne kommer i øvrigt af det franske ord for 40: quarante deraf 40 dages karantæne! Betinget status, lungelidelse Procedure i forbindelse med indførelse og ophævelse af betinget status ved hoste i besætningen. Kliniske symptomer Obduktionsfund Laboratoriesvar Betinget status meddeles til SuS SuS sender besked til: Ejer, handelskontakter inden for 42 dage, dyrlæge og SPF-Transportører Afklaring efter en periode (typisk 14 eller 28 dage), hvor sygdommen kan få lov til at udvikle sig og dyrene danner antistoffer Alle prøver er negative Dyrlægen sender besked til SuS og indstiller, at BS ophæves BS ophæves, og SuS sender besked til ejer og handelskontakter Prøverne er positive Dyrlægen indstiller til statusændring SuS ændrer status og sender besked til ejer, dyrlæge og handelskontakter Handelskontakter skal nu have afklaret deres sundhedsstatus en ny lavere status. Fortsættes på næste side

9 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side 17 Én enkelt reagent Ap2 Procedure i forbindelse med indførelse og ophævelse af betinget status ved en enkelt reagent i en blodprøve. Nyt smågriseindeks og hvad så? Betinget status for Ap2 indføres Afledt betinget status til handelskontakter, der er fri for Ap2 Breve til alle berørte også Ap2 Atter positive blodprøver Alle med afledt betinget status, som er fri for Ap2, skal udtage blodprøver Statusskift +Ap2 ÉN ENKELT REAGENT Ap2 Nye blodprøver udtages af omkringstående dyr 14 dage efter oprindelig udtagning Alle øvrige handelsforbindelser bliver orienteret om statusskifte vente Alle blodprøver negative Betinget status ophæves Brev om ophævelse til alle handelsforbindelser Hvis der også er positive reagenter i de nye prøver, får besætningen statusændring, dvs. at den får en ny og lavere sundhedsstatus. I begge tilfælde får alle handelskontakter, besætningernes dyrlæger og omsætterne brev om resultatet. Dermed er ingen henvist til rygtebørsen. Med karantænerum kan du stadig sælge smågrise Indførelse af afledt betinget status er en effektiv måde at stoppe videre udbredelse af smitten i handelskæden på. Ulempen er dog, at det også hæmmer afsætningen af dyr fra de besætninger, der bagefter viste sig ikke at være smittet. Det kan især for sobesætninger med salg af smågrise være voldsomt generende. For at undgå afledt betinget status i køberbesætninger kan alle nyindkøbte dyr sættes i karantænerum i mindst 6 uger efter modtagelsen. Derved kan sobesætningen fortsætte med at sælge smågrise. En kommentar til artiklen i DanAvl Magasinet nr. 33, maj 2009, side 24, om nyt smågriseindeks. Nyttigt værktøj, men Vi har i flere år haft et smågriseindeks, som vi har brugt i forbindelse med griseringsaftaler. Her har der været et spænd fra -10 kr. til +10 kr. pr. gris afhængigt af, om smågriseproducenten lavede et godt avlsarbejde eller bare lod stå til med lassoavl. Dette program trængte til en fornyelse efter ændringer i indekssammensætningen. Ændringen kom så for ca. 3 måneder siden, og så burde alle være glade. Men her må jeg desværre konstatere, at det kommer meget an på, hvad det skal bruges til. Det nye program er bygget op sådan, at højeste avlsniveau giver 0 kr., og alt andet giver fradrag af forskellig størrelse. Det betyder, at programmet kan bruges af smågrisekøbere til at udvælge den producent, som kan levere de genetisk bedste grise. Det vil være fint, hvis man kan sige, at man gerne vil have grise fra den bedste besætning, men vi ved alle, at sådan fungerer virkeligheden ikke. Der er ikke mange sælgere at vælge imellem, når der også skal tages hensyn til antal smågrise pr. leverance og sundhedsstatus. Tom Madsen Konsulent LandboNord Tlf: Pædagogikken halter Vi kan ikke bruge det nye program til at se, om grisene er bedre eller dårligere end gennemsnittet, da stort set alle grise vil komme ud med et minus. Vi har dog fået en faktor, vi kan lægge til, når vi laver smågriseindeks, men det virker pædagogisk negativt at forhandle sig til et tillæg på grise, som viser et minus på smågriseindekset. I rådgivningen er der behov for at vide om sælgers besætning har et smågriseindeks, som er bedre eller dårligere end landsgennemsnittet for besætninger med E-kontrol, som jo benyttes i den beregnede notering. Derfor jeg må konstatere, at vi desværre nu har fået et smågriseindeks, hvor teori og beregninger er rigtige vi kan bare ikke bruge det i rådgivningen. har haft handelskontakt med besætningen, besked på at udtage blodprøver for sygdommen. Der er en enkelt reagent i blodprøverne! En anden hyppig årsag til, at der indføres betinget status, er fund af en enkelt positiv blodprøve ved statusprøverne enten de månedlige prøver i de røde SPFbesætninger eller de årlige i de blå. I den situation er det desværre ikke muligt at afgøre, om prøven blot er den første indikation på, at en ny sygdom er kommet ind i besætningen, eller om det er en fejlreagent en såkaldt falsk positiv. For at få det afklaret, indføres betinget status og afledt betinget status hos besætninger med handelskontakt. Derefter venter vi mindst 14 dage fra den oprindelige blodprøveudtagning, hvorefter der udtages afklarende prøver. Grunden til ventetiden er, at hvis besætningen befinder sig i begyndelsen af et udbrud, vil der efter 14 dage være mange flere smittede dyr og dermed mange flere positive blodprøver. Er der omvendt ikke sket nogen udvikling, kan vi konkludere, at der var tale om en falsk positiv. I 6 ud af 7 tilfælde redder karantænerummet køberbesætningen fra at blive smittet Brug af karantænerum er en frivillig ordning for blå SPF-besætninger, mens den er obligatorisk for røde SPFbesætninger. Forskellen er ikke begrundet i hensynet til de røde besætningers fortsatte avlsdyrsalg, men derimod i at karantænerummet giver stor sikkerhed for, at de røde besætninger bevarer en høj sundhedsstatus og dermed ikke smitter deres kunders besætninger. I 6 ud af 7 tilfælde, hvor avlsdyrleverandøren har skiftet status, redder karantænerummet køberbesætningen fra at blive smittet, idet de indkøbte dyr i karantænerummet bliver slagtet og ikke overført til sobesætningen. Da det er ganske gratis at benytte karantænerum, er det svært at få øje på nogen investering, der kan give et højere afkast! I næste nummer af DanAvl Magasinet (nr. 35) fortælles om afklaring af betinget status for PRRS. Svar - Fra volontør Johannes G. Madsen, Genetisk Forskning og Udvikling, tlf.: , der skrev artiklen i DanAvl Magasinet nr. 33: Programmet er udviklet med henblik på værdisætning af smågrise, produceret ved forskellig strategi i soholdet. Tom Madsen har helt ret i, at smågriseværdien er fastlagt med den optimale løsning som udgangspunkt derfor værdien 0 kr. pr. smågris, produceret ved brug af D-KSorner og indkøbte LY ere. Vi har diskuteret problemstillingen ved at fastlægge et egentligt gennemsnitsniveau meget grundigt med Tom Madsen. På hans opfordring, og med hans fordeling af soholdet på forskellig strategi, er der udregnet et gennemsnit, som vil være gældende i hans område. Dette gennemsnit er -3,55 kr. pr. smågris (se nedenfor), hvilket enkelt kan lægges ind i beregningsprogrammet. I programmet foretages korrektion for en mindre værdi af smågrise fra besætninger med egen kerne eller zigzag, der dels indeholder en højere andel af L- og Y-gener, dels omfatter en højere andel galte. Desuden har sådanne besætninger med zigzag-rekruttering ikke fuld krydsningsfrodighed på slagtesvineegenskaberne. Konklusionen er altså, at det er vanskeligt at opnå topkvalitet på smågrise ved hjemmeproduktion af avlsdyr hvis soholdet billiggøres uden indkøb af polte, hentes noget af det tabte jo heldigvis ind her. Det høje gennemsnit for smågriseindekset i Tom Madsens område er dog glædeligvis et udtryk for, at de fleste svineproducenter har valgt en strategi, der giver et højt udbytte i såvel slagtesvine- som farestald. Udregning af gennemsnitsværdi: Gennemsnittet er udregnet således, at der er taget et vægtet gennemsnit af de tre muligheder på sosiden, hhv. indkøbte polte, Kernestyring (zig-zag) og ukendt afstamning. Hver gang er der brugt 90 % KS-sæd og 10 % orner indkøbt fra avler. Beregningen af tillægget ser således ud: Indkøbte Polte (output): - 0,45 x 0,50 = -0,225 Kernestyring (output): - 4,66 x 0,25 = -1,165 Ukendt (output): - 8,66 x 0,25 = -2,165 I alt: -3,555

10 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side g tilvækst er ikke længere utopi ved Budissa Agrar GmbH Af Werner Peitsch, Sybille Hofmann, Budissa GmbH Kübschütz, Dr. Kuhlewind Schweineberatung Leipzig. Stadig flere danske smågrise eksporteres til Tyskland og det er der en grund til. Her berettes om en tysk besætning, der har succes med danske smågrise. Vidste du? at salget af krydsningshundyr på det danske marked faldt med stk. i aprilåret 2008/09 set i forhold til året før, mens eksporten af krydsningshundyr til gengæld steg med stk.? Foto: Axel Søgaard, Vrå Dramatisk forbedring med danske grise Slagtesvinebedriften Budissa Agrar GmbH Kübschutz gennemførte i 2005 en komplet besætningssanering for at højne dyresundheden og effektivisere driften og økonomien. Den gamle besætning Fodereffektiviteten blev forbedret fra 3,4 til 2,75 kg foder pr. kg tilvækst. Herved faldt foderomkostningerne fra 58,8 pr. slagtesvin til under 48,- blev afviklet, staldene grundigt renset og desinficeret, og dele af inventaret blev udskiftet, inden anlægget blev fyldt op med LYD-smågrise indkøbt gennem firmaet DTL A/S i Padborg. DTL leverer fortsat alle grisene, der kommer fra én dansk sobesætning med høj avlsværdi, og som stadig efter 5 år har højeste SPF-status. Med den genetiske omstilling og højnelsen af sundhedsniveauet, blev den daglige tilvækst i besætningen øget fra ca. 700 g til 900 g. Derved blev opfedningstiden forkortet fra 127 til 95 dage, hvilket gav en besparelse på 5,- Euro pr. slagtesvin. Fodereffektiviteten blev forbedret fra 3,4 til 2,75 kg foder pr. kg tilvækst. Herved faldt foderomkostningerne fra 58,8 pr. slagtesvin til under 48,- (samme foderpris på 20,- /tønde). Samtidig steg kødprocenten fra 55 til 55,6 i år 2008, hvilket resulterede i et lavere fradrag i basisprisen på nuværende 5 Cent pr. kg (se tabellen modsatte side). Rengøring + 3 ugers tomme stalde Før rengøring med højtryksrenser blev staldene behandlet med et rensningsmiddel (f.eks. Fitlöser), hvilket gjorde rengøringen lettere og mere effektiv. Desinfektionen på dyrearealet skete med Neopredisan (især egnet til at dræbe alle slags ormeæg). Resten af stalden blev desinficeret med den billigere, men højt koncentrerede Venno FF-super. For at komme rotter og mus til livs blev der anlagt grusstriber rundt om staldene, hvor der blev udlagt PE-rør med en afstand af 30 m fyldt med gift. Ydelsesbetinget fodring Der anvendes vådfoder, som fremstilles i fodercentralen umiddelbart inden fodring. Blandingen består af (fugtig) majs, byg, hvede og en forblanding af sojaskrå og tilsætningsstoffer. Den fugtige majs lagres i en Harvestore-silo med op til 30 % fugtighed uden tilsætningsstoffer. Der anvendes 3 foderblandinger til hhv. tidlig opfedning, mellemste opfedning og slutopfedning. Ved indsættelse anvendes følgende foderkoncept. På indsættelsesdagen gives kun vand og de følgende dage hhv. 30 %, 60 %, 90 % og derefter 100 % af anbefalet fodermængde. Det viste sig, at de danske grise æder meget gennem hele opfedningsperioden, hvilket er forudsætningen for den høje daglige tilvækst. Dette fører til, at galtgrisene opbygger ekstra fedtreserver, hvis de ikke fodres restriktivt efter 8. uge i perioden. Det kræver kønsopdeling i staldene. For at overvåge, at foderkurven er rigtig, foretages der ugentlige kontrolvejninger af udvalgte aldersgrupper. Heraf fremgår, at de danske svin allerede i den tidlige fase har en daglig tilvækst på over 1100 gram, hvorefter fodringen skal begrænses. Ved tungere smågrise begynder den store tilvækst allerede i første uge på stald. Sundhed På bedriften gennemføres der hver dag en intensiv overvågning af foder og dyr, hvor foderadfærd og syge dyr registreres for hver sektion. På grundlag heraf Produktionsresultater tyske smågrise Danske smågrise gennemføres regulering af fodermængden og enkeltdyrsbehandling. På grund af den gode sundhedstilstand hos de danske smågrise foretages ingen forebyggende behandling ved indsættelsen. Begyndende halebid klares ved ophængning af legetøj (træstykker på kæder) og ved grundigere halekupering hos leverandøren. Forudsætningen er, at der anvendes dyr, som har et højt genetisk potentiale og en god sundhedsstatus Salg af slagtesvin Salg af slagtesvin sker ved i 3-4 leverancer pr. stald, for at flest mulige dyr ligger inden for det optimale interval for slagtevægt ( kg). Da besætningen er relativt lille (2500 stipladser), sker dette som regel i grupper på 150 svin. Der gennemføres enkeltdyrsvejning for at kunne skønne den rigtige slagtevægt ved levering. Konklusion I bedriften Kubschütz demonstreres, hvorledes økonomisk svineproduktion med en daglig tilvækst på 900 gram, en fodereffektivitet på 2,75 kg foder/kg tilvækst og en kødprocent over 55,5 kan lade sig gøre over et længere tidsrum. Men forudsætningen er, at der anvendes dyr, som har et højt genetisk potentiale og en god sundhedsstatus. I dette tilfælde drejer det sig om importerede danske LYD-grise af højeste SPF-status produceret under god management. År Daglig tilvækst, g Indsættelsesvægt/slagtevægt, kg 29,0/91,7 34,2/95,0 33,5/95,2 31,2/93,5 33,1/95,2 Produktionstid, dage Foder pr. kg tilvækst, kg 3,40 2,76 2,76 2,75 2,76 Foderomkostning pr. svin, 58,8 47,2 47,7 47,6 47,9 Kødprocent 55,0 55,3 55,0 55,5 55,6

11 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side 21 opslagstavlen: Vidste du? Regio Emiliaudstillingen, maj 2009 Rapport fra direktør Holger Sørensen, Porc-Ex A/S Messen i Regio Emilia foregår hvert 2. år. Det er Italiens største og mest betydningsfulde svinemesse. Arrangørerne havde dette år problemer med at få fuldtegnet alle hallerne på grund af afmatningen i byggeindustrien. Vi startede ud med at markedsføre smågrise og avlsdyr i Italien i 2001 og har intensivt passet og plejet markedet med det resultat, at vi nu har et godt renommé dernede. Italien er et vanskeligt marked at agere på, da italienerne jo har en markant anderledes forretningskultur end vi nord for Alperne. Det er ikke ualmindeligt med kredittider på 60 Porc-Ex s stand på messen i Regio Emilia 2009 dage, ligesom kunderne ofte søger at bruge reklamationer til at få rabat, hvis man ikke er tilstrækkeligt tæt på dem. Men den bedste reklame er jo, når kunderne fortæller andre producenter, at de har gode resultater med DanAvl-dyrene. På messen mødte vi mange eksisterende kunder, men også mange nye viste interesse for vores produkt. Vi fik bekræftet, at vi som DanAvl-Omsætter er markedsførende og kendt i vide kredse på dette marked. Vi forventer stigende markedsandel i Italien, fordi kendskabet til DanAvls egenskaber for reproduktion og tilvækst er ved at slå igennem. at du som andelshaver nu har mulighed for at ansøge Danish Crown om hjælp til finansiering af indkøb af avlsdyr? Ny formand for Hatting-KS Gdr. Peter Fallesen Ravn, Øster Løgumvej 73, Øster Løgum, 6230 Rødekro blev den 3. april 2009 valgt til ny formand for Hatting-KS, hvor han afløste gdr. Asger Krogsgaard, Ringkøbing. Ny formand for DBI Gdr. Niels Jacob Hansen, V. Dammensvej 59, Hæstrup, 9800 Hjørring, blev den 1. april 2009 valgt til ny formand for DBI (DanBred International), hvor han afløste gdr. Erik Larsen, Dalmose ved Slagelse. Opformering ophør Dansk Svineproduktion har den 13. maj 2009 meddelt, at opformering er ophørt i følgende besætning: VOGNTOF Hurupvej 5, 7760 Hurup Thy, tilhørende Niels H. Eriksen Avl ophør Dansk Svineproduktion har den 26. maj 2009 meddelt, at avl er ophørt i følgende besætning: VOLSGAARD II Trehøjevej 80, 6973 Ørnhøj, tilhørende Bjarne Volsgaard DANAVL-OMSÆTTERE og -KS-STATIONER Kan ses på: Læs om DanAvl og DanAvl-besætningerne på: På DanAvls hjemmeside kan du hente en masse vigtige oplysninger om det nationale danske avlssystem og om de enkelte avls- og opformeringsbesætninger og deres dyr. Har du i øvrigt kontrolleret indekset på dine orner for nylig? Det kan du gøre ved at finde forældrenes indeks på hjemmesiden og regne gennemsnittet ud. SÅDAN BRUGER DU AVLSSYSTEMET Gå ind på: Tryk på INFO SVIN / tryk på AVL Her finder du en masse nyttige oplysninger og råd om, hvordan du bedst udnytter DanAvl ud fra dine ønsker og behov.

12 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side 23 tema: danavl: Omsætning Data Dyr Gensalg og naboeffekt afhænger helt af, om kunden har fået de forventede gode resultater af deres investering i DanAvl. Opfølgning er nøgleordet ved eksport Jan Lembke-Jensen, Breeders of Denmark, har i mange år arbejdet med eksport af avlsdyr fra DanAvl til Tyskland, som nu er DanAvls største eksportmarked. I den nye DanAvl-strategi er det besluttet at satse målrettet på at øge eksporten af DanAvl-gener i første omgang til det tyske marked. Derfor er det naturlig at spørge Jan om hans erfaringer. Startede selv som avler Jan fortæller: Vi lærte tidligt flere af aftagerne i Tyskland at kende, bl.a. ved deres besøg i vore 3 besætningsafdelinger i Danmark. På et tidspunkt spurgte de, om vi ikke kunne handle direkte med hinanden og på den måde begyndte det. I den første periode samarbejdede vi med Schultze-König i Steinfurth, som i forvejen formidlede avlsdyr i Tyskland. SPF-Selskabet ordnede eksportpapirerne i samarbejde med SEA og transporterede dyrene. Dette samarbejde resulterede i, at jeg i midten af 1990 erne forhandlede med SEA om at blive deres konsulent i USA for at systematisere arbejdet i Danbred-USA og hjælpe de amerikanske kunder i praksis. Men det blev ikke til noget, da der internt i SEA ikke kunne opnås enighed om, hvem der skulle betale mig. I stedet gik jeg i gang med at planlægge egen eksportforretning. I juni 2000 præsenterede jeg planen for min broder, Keld, i form af et aktieselskab med begrænset ejerkreds. Derefter indbød jeg en lang række ejere af avls- og opformeringsbesætninger (8-10 stykker ad gangen) til møder, hvor de blev præsenteret for projektet og tilbudt at blive aktionærer. Men de ville hellere have et andelsselskab, hvilket jeg ikke ønskede at stå i spidsen for. Breeders of Denmark etableres Den 15. september 2000 blev der sat en brat stopper for planen, da jeg blev involveret i en trafikulykke med kvæstelser i ryg og nakke, der tvang mig til at ligge underdrejet i næsten ¾ år. Men i maj 2001 blev Breeders of Danmark etableret som et aktieselskab med 5 aktionærer, inkl. min broder og mig selv og med mig som direktør. Selskabet har d.d. den samme aktionærkreds med ligelig fordeling af aktieposterne (20 % til hver). Der blev indgået en aktionæroverenskomst, som bl.a. fastslår, at ingen af aktionærerne har fortrinsret i forhold til selskabets drift eller aktiviteter. I øvrigt var strategien for de første 3 år: Den indskudte kapital betragtes som tålmodig kapital En 3-årig salgsstrategi om: at levere krydsnings-polte til alle regioner af Tyskland at levere poltene på faste/rullende aftaler Forventet tab på transporter i starten pga. små (halvfulde) læs Satsning på naboeffekt i markedsføringen Annoncering i det tyske svineblad, SUS, for ca kr. om året i de første tre år Skabe et brand for Breeders of Denmark Fra bar bund Vi startede helt fra bar bund i 2001, idet vi dog kendte en del tyske producenter, bl.a. fordi jeg havde været foredragsholder ved SEAs salgsmøder i Tyskland, hvor jeg fortalte om det praktiske ved produktion med DanAvldyr. Derfra har det udviklet sig i passende tempo. Selskabet har vist sig at fungere godt og løbende realiseret sine mål. Samarbejdet mellem aktionærerne volder ingen problemer, da de 4 andre åbenbart har tillid til mine forslag og dispositioner. Ved Euro-Tier i 2007 kunne vi for alvor mærke, at Breeders var blevet et brand. Vi tager kunden i hånden Gensalg og naboeffekt afhænger helt af, om kunden har fået de forventede gode resultater af deres investering i DanAvl. Derfor er det et must hos Breeders, at vore leverancer bliver fulgt hele vejen igennem. Når det drejer sig om saneringer og nyetableringer, følger vi systematisk besætningerne fra 2 mdr. før til 12 mdr. efter levering. Det sker i form af besætningsbesøg af en erfaren dansk dyrlæge, Carsten Dalby, DanVet og en konsulent det er simpelthen inkluderet i købsaftalen. Omfanget af besøg i perioden er derimod situationsbestemt. Hvis der f.eks. opstår problemer med at få sopoltene drægtige, rykker holdet omgående ud og bliver i besætningen i 1-2 døgn afhængig af behovet. I det tidligere Østtyskland gennemfører vi grundige, forberedende møder med nye kunder, hvor Dalby og en konsulent deltager. Her drejer det sig jo om meget store besætninger og leverancer, hvorfor det er vigtigt for os på forhånd at kende kundens indstilling, kompetence og produktionsanlæg mv. ellers kan vi komme til at brænde fingrene. Breeders of Denmark A/S, Haderslev Aktionær og direktør Jan Lembke-Jensen, 46 år 1986: Agrarøkonom fra Næsgaard Agerbrugsskole Oprettet familieaktieselskab om avl og opformering på 3 gårde, hvor planteproduktionen blev drevet hver for sig Driftsleder på Stendetgaard ved Haderslev indtil 2000 Bygget nyt anlæg på Stendetgaard til 400 søer 1992: Ansvar for selskabets samlede avl og opformering 1993: Begyndte selv at indgå aftaler om eksport af avlsdyr via DanZucht/SEA 2001: Maj, etableret Breeders of Denmark A/S 2009: 8 administrative medarbejdere, 14 chauffører og 5 transportvogne Jan fortæller om logistikken i Breeders eksport Fortsættes næste side

13 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side 25 Breeders nuværende forretningskoncept Kunden skal sikres succes, hvilket medfører en positiv naboeffekt Hurtig reklamationsafklaring Alle aftaler skal foreligge på skrift Leveringsaftaler skal respekteres vi skal holde, hvad de lover Kunderne skal anbefales at modtage dyrene i karantænerum (98 % gør det) Altid personligt møde med potentielle kunder Grundig information af kunden om DanAvl Ingen forudgående krav til kundens anlæg men anbefalinger Ingen eksport af dyr med Ap2 Altid anbefaling af velkomstkur Følger generelt SPF-reglerne og informerer kunder om statusændringer i leverandørbesætningen Obligatorisk opfølgning efter saneringer og nyetableringer Vidste du? at der i aprilåret 2008/09 blev solgt mange DanAvl-orner til udenlandske KS-stationer, som alle betaler afgifter til finansiering af det danske avlssystem og dermed gør det billigere for danske svineproducenter at købe sæd? Jan sammen med sin kone Birgit, der tager sig af administrationen i Breeders Ved løbende leverancer til eksisterende kunder følger vi op ved periodiske besøg, hvor vi diskuterer eventuelle konkrete problemstillinger, men i øvrigt snakker om løst og fast. Vi har i dag 3 rådgivere tilknyttet, heraf en tysker. I Østeuropa følger vi op allerede 14 dage efter levering, hvor samtlige leverede dyr vurderes mht. fejl og mangler. Det gør vi, fordi der i disse lande er tradition for at forsøge at reklamere så meget som muligt i forsøg på at trække den størst mulige erstatningssum hjem. Vi rådgiver om alle produktionsforhold, hvilket jævnligt bringer os i konflikt med den lokale rådgiver. I Tyskland gælder det især ved rådgivning om foder og fodring. I øvrigt leverer de fleste tyske foderstoffirmaer i dag specielle danskerblandinger tilpasser DanAvl-dyrs behov og effektivitetsniveau. Opdatering og brandslukning Derudover gør vi en del ud af at holde vore kunder opdaterede på, hvad der sker i DanAvl. Hvis der opstår misforståelser eller der i øvrigt er behov for Om 5 år forventer jeg, at DanAvl er det førende avlsselskab i EU med 15 % af markedet alene i Tyskland 40 % af markedet det arrangerer vi hurtigt et møde for nuværende og potentielle kunder, således at roen og tilliden kan opretholdes. Det har vi haft succes med i flere tilfælde. Ved siden af det inviteres jeg ofte til at holde foredrag og kurser i Tyskland om DanAvl og dansk svineproduktion, hvilket er med til at øge interessen for DanAvl-dyr og -sæd. Samarbejder med mange I dag samarbejder vi med SVG (Schweine Vermarktung Geschelschaft) i Schleswig Holstein, der også samarbejder med andre avlsselskaber. Der foreligger eksklusivaftale omkring DanAvl avlsdyr, og vi bevarer vores egen profil helt ud til slutkunden. Derudover har vi samarbejde med TGZ (Top Genetik Zucht) i det sydlige Nord Reinland Westfalen samt Fenker & Hellebusch i det nordlige Nord Reinland Westfalen (i denne region findes ca. 45 % af det Tyske sohold). Mandag og fredag gennemfører vi normalt de eksporter, hvor alle dyr læsses direkte på eksportvognen fra leverandørbesætningen. Øvrige leverancer omlades til eksportvogne på omladepladsen i Bylderup Bov, der næsten udelukkende benyttes af os. Transporterne ud af landet sker i vore egne biler, mens vi jævnligt må vi indleje fremmede vogne som fødebiler til omladepladsen. Tyskland er klart vores hovedmarked, men vi samarbejder også med Holland, Belgien, Italien, Slovakiet, Estland, Letland, Ukraine, Rusland og Japan. Vi arbejder efter samme koncept i alle lande men tilpasset den lokale kultur. I alle disse lande bruger vi lokale samarbejdspartnere i hvert fald på det sproglige område Fremtiden Om 5 år forventer jeg, at DanAvl er det førende avlsselskab i EU med 15 % af markedet alene i Tyskland 40 % af markedet, men det forudsætter, at omsætningen bliver styret langt stærkere, end det sker i dag. Ellers når vi ikke mere end 5 % af markedet i EU. Desværre har Dansk Svineproduktions strategi med godkendelse af mange eksportører skabt utryghed og forvirring hos kunderne i Tyskland og andre lande. Det skyldes bl.a. vildledende og forkerte informationer om DanAvl især fra de nye omsættere, der ikke kender nok til DanAvl, eller er ligeglade med det danske avlssystem. Det, håber jeg, bliver stoppet for DanAvls skyld.

14 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side 027 tema: danavl: Omsætning Data Dyr Eksporten af avlsdyr Jens Agerlin Olsen Sekretariatschef, Dansk Svineavl Tlf Omsætning af avlsdyr og sæd er opgjort for året 2008/09. KS stationerne i Danmark har solgt doser sæd. Det er ikke en så stor stigning som tidligere, men der er alligevel solgt flere sæddoser end året før. Det er minimale mængder sæd, der eksporteres fra DanAvl-KS stationer kun 0,2 procent af det samlede salg. I de kommende år vil sæd fra DanAvl-orner, solgt fra udenlandske KS-stationer, stige meget og vil bidrage yderligere til reduktion af avlsafgifterne, som skal betales af svineproducenterne. Der vil senere blive informeret om bidraget fra orner på udenlandske KS - stationer. Markeder De fleste avlsdyr køres i lastbiler fra Danmark til deres bestemmelsessted. Eksport med fly er begrænset. Med flytransport flyttes cirka 1 % af de renracede hundyr. For orner er tallene klart anderledes. 16 % af LL og YY ornerne og 5 % af Duroc ornerne eksporteres med fly. Foto: Axel Søgaard, Vrå Det er Europa og Østeuropa incl. Rusland, der er de største eksportmarkeder. 55 % af de renracede polte eksporteres til Østeuropa, 27 % eksporteres til Tyskland, mens resten omsættes til resten af Europa. 50 % af krydsningshundyrene eksporteres til Tyskland, mens resten fordeles ens mellem Østeuropa og resten af Europa. Der har været et begrænset salg af L-, Y- og D-orner til Tyskland. Her er Østeuropa den store aftager med omkring halvdelen af ornerne, mens det sydlige Europa køber omkring en femtedel af ornerne. Eksportens bidrag For tre år siden bidrog eksporten med omkring 15 % af finansieringen af avlssystemet. De seneste par år har andelen været 20 %, og i det senest afsluttede aprilår er bidraget steget til 29 %. Hvis vi alene ser på Landrace og Yorkshire, dækker eksporten i dag omkring 33 % af udgiften til finansiering af avlssystemet. Uden eksporten skulle svineproducenterne have betalt 1,50 kr. (26 %) mere i afgift pr. dose D-produktionssæd og 26 kr. (43 %) mere i afgift pr. dose L- hhv. Y-sæd og pr. krydsningspolt, end tilfældet er i dag. Eksporten bidrager altså væsentligt til at holde svineproducentens pris på avlsmateriale nede, og avlsbesætningernes andel af eksporten bidrager med 80 %, mens resten kommer fra opformering. På baggrund af den nuværende eksport har en svineproducent med søer opnået en årlig besparelse på kr. Besparelsen er næsten ens fordelt mellem reduceret udgift til indkøb af polte og lavere pris på Duroc-sæd. Afgifter til Dansk Svineproduktion Ved salg af avlsdyr i både Danmark og udlandet opkræves afgifter, som er med til at finansiere såvel avlsarbejdet som aktiviteterne i Dansk Svineproduktion (DSP) generelt. Tabellen nedenfor giver det samlede billede af afgifter i forbindelse med handel med avlsdyr. Afgifter ved salg fra avlsbesætninger, kr. pr. dyr Race Salgsafgift 1) Genafgift 2) Kontrolafgift 3) I alt Orner Landrace Yorkshire Duroc Hundyr Landrace 6, ,50 Yorkshire 6, ,50 Duroc 6, ,50 Afgifter ved salg fra opformeringsbesætninger, kr. pr. dyr Race Salgsafgift 1) Genafgift 2) Kontrolafgift 3) I alt Orner Duroc Krydsninger Hundyr Landrace 456, ,50 Yorkshire 456, ,50 LY/YL TBK STB Afgifter ved salg af sæd, kr. pr. sæddose Salgsafgift 1) Genafgift 2) Kontrolafgift 3) I alt Duroc Produktionssæd 5,10 3,00 0,05 8,15 Navnesæd Krydsninger Produktionssæd 6,30 3,00 0,05 9,35 Landrace Navnesæd 79,30 * 60, ,30 Yorkshire Navnesæd 79,30 * 60, ,40 På baggrund af den nuværende eksport har en svineproducent med søer opnået en årlig besparelse på kr. Tabellen viser, at det danske marked er vigende, mens eksporten indtil videre er gået ganske fornuftig. Aktuelt er der dog også problemer med afsætningen til eksport. * Avlsafgiften for navnesæd til Landrace og Yorkshire er gennemsnitstal. År 2007/ /09 DK Eksport DK Eksport 1) Af salgsafgiften går 4,00 kr. pr. orne, 6,50 kr. pr. hundyr og 0,30 kr. pr. sæddose til markedsføring og administration. 2) Genafgiften afregnes til DSP til finansiering af DSPs generelle aktiviteter 3 Kontrolafgiften afregnes til DSP til finansiering af kontrollen med omsætningen af DanAvl-dyr og sæd Renracede, LL og YY Krydsninger

15 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side 29 tema: danavl: Omsætning Data Dyr Muligheder i Østeuropa Holger Sørensen, Porc-Ex, var én af de første private avlsdyreksportører i Danmark og er derfor i dag én af de mest erfarne. DanAvl Magasinet har besøgt ham for at høre om disse erfaringer og om hans bud på den fremtidige eksport af DanAvl-gener. Det begyndte med smågrise og slagtesvin Da jeg altid har ønsket at være min egen herre, begyndte jeg som selvstændig svineproducent allerede i 1990 selv at eksportere smågrise og slagtesvin, i første omgang hovedsageligt til Tyskland, beretter Holger. Det gik godt, omfanget steg, og jeg fik skabt en masse kontakter. Det rygtedes, og flere naboer og bekendte bad om at komme med på vognen. I 1998 oprettede jeg Porc-Ex A/S, simpelthen for at adskille min private produktion fra eksportforretningen. Allerede fra starten havde jeg 3 mand ansat. Virksomheden ekspanderede, og i 2000 begyndte vi også at eksportere til Italien, som siden blev et af vores hovedmarkeder. På et tidligt tidspunkt indledte jeg samarbejde med en italiensk agent, som jeg i øvrigt stadig samarbejder med han er i dag koordinator for vores avlsdyreksport til Italien. Porc-Ex Breeding A/S i Kolding Indehaver og direktør: Holger Sørensen, 47 år selvstændig landmand med: integreret besætning i Lunderskov med 450 søer solgt i 2001 Frilandsbesætning ved Randbøl på 600 søer, opdræt af 50 % i stalde Lukkede soholdet i 2003 pga. utilfredsstillende produktionsresultater og ekstraarbejde Ændrede staldene til produktion af slagtesvin pr. år 1990: Begyndte selv at eksportere smågrise og slagtesvin primært til Tyskland 1992: Bestyrelsesformand for 3S A/S, indtil : Med til at oprette Friland Food 1998: Oprettede Porc-Ex A/S 2000: Eksport af smågrise og slagtesvin til Tyskland og Italien, som siden blev hovedmarkeder 2001: Startede avlsdyreksport, så snart det blev muligt 2008: Opdeling af Porc-Ex i 2 aktieselskaber med speciale i hhv. smågrise og avlsdyr 2009: I alt 20 medarbejdere i Danmark... så kom avlsdyrene til I 2001 blev det tilladt for andre end SEA at eksportere avlsdyr. Det havde jeg længe ventet på og var klar til at gå i gang med det samme som den første private eksportør. På det tidspunkt havde mange af vore italienske kunder spurgt, om vi kunne levere danske avlsdyr, så derfor kom vi hurtigt i gang på dette marked, hvor vi hovedsageligt eksporterede til nogle store kunder. I dag er Italien og Belgien lige store avlsdyrkunder for os, men Belgien er et svært marked, et lavprismarked, som til gengæld ikke stiller nogen sundhedsmæssige krav. Men de kræver, at alle dyr skal gennemgå en karantæneperiode på 30 dage, hvor der tages blodprøver og foretages vaccinationer. Derfor har vi valgt selv at etablere og drive karantænestalde i nødvendigt omfang i Belgien og Italien. Spanien og Tyskland Spanien er på papiret et interessant marked, og jeg har rejst landet tyndt gennem 5 år og besøgt alle betydende svineproduktionsvirksomheder flere gange men uden resultat, hvorefter jeg droppede dette marked. Spaniolerne tænker ikke på kvalitet, men kun på pris. På et tidligt tidspunkt satsede vi også på det tyske marked ved hjælp af div. grisehandlere og en tysk agent i det gamle Vesttyskland. Men han var ikke god nok og talte ned til de potentielle kunder. Den slags giver intet salg, så det opgav vi i første omgang. Men vi har dog løbende eksporteret direkte til store besætninger i det tidligere DDR. I 2008 besluttede vi så igen at satse på det tyske nærmarked, hvor vi nu har oprettet eget datterselskab i Osnabrück mhp. markedsføring og salg i øvrigt lige før resultaterne fra Warentest IX blev offentliggjort. Vi samarbejder endvidere med firmaet VZF Uelzen, der i forvejen handlede med avlsdyr og smågrise fra det frie tyske avlsprogram BHZP (BundesHybridZuchtProgramm), der også tilbyder konsulent- og dyrlægerådgivning. VZF har i øvrigt en ejerandel i BHZP, der indtil for et år siden sammen med PIC klart dominerede det tyske marked. I dag overtager DanAvl en stadig større del af markedet fra BHZP. Starten i Østeuropa I 2007 fik vi private eksportører via Konkurrencestyrelsens indgreb tilladelse til at eksportere DanAvl-gener til lande uden for EU, hvilket DBI indtil da havde haft monopol på. Derefter begyndte vi at arbejde på de Østeuropæiske markeder. Vi deltager på messer med vore ukrainskfødte medarbejdere for at skabe nye kontakter, men vi får også nye kunder via nabovirkning fra eksisterende kunder. Vi har leveret ca SPF-polte til 5 forskellige kunder i Rusland, Hviderusland og Ukraine og har flere mindre leveringsaftaler for det kommende år. Nogle russere og andre østeuropæere er ufatteligt rige og viser stigende interesse for at investere i svineproduktion Vi har for nylig oplevet stor interesse for DanAvl under en messe i Ukraine. Nogle russere og andre østeuropæere er ufatteligt rige. De har prøvet at investere i forskellige brancher, men nu er der stigende interesse for at investere i svineproduktion pga. meget høje priser på kød (p.t. ca kr. pr. kg). De ser ud til at ville satse på projekter med søer. Vi færdigleverer p.t. et projekt i Hviderusland på søer, der også skal omfatte rådgivning. På de Østeuropæiske markeder har vi gennem tre år samarbejdet med Sustain Agri, en sammenslutning af danske producenter af stalde, inventar, elektronik mv. Konceptet baseres på at skaffe lån fra IØ (Investeringsfonden for Østeuropa) til kunder, der er parate til selv at stille med 30 % af investeringen. Vi har dog endnu ikke leveret avlsdyr til sådanne Turn Key projekter. Kulturforskellene Hvis man vil ind på de østeuropæiske markeder, skal man være opmærksom på kulturforskellene og de sproglige vanskeligheder. Bl.a. er det nærmest reglen, at kunden skal prøve at narre leverandøren. Vi har oplevet flere episoder, men endnu ikke tabt på dette marked, hvilket skyldes en blanding af omhu og held. Hidtil er alle indgåede aftaler blevet holdt, men det har været nødvendigt Fra toppen: Nyt firmadommicil Holger Sørensen og regnskabschef Marianne Schmidt gennem 7 år sopolte læsset og klar til at køre til Syditalien Fortsættes næste side

16 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side 031 Østrigske Mangalisza-grise Fra venstre: Holger Sørensen, direktør, Nicolaj Langelund og Axel Sørensen begge eksportassistenter. at holde leverancer tilbage, indtil betalingen var kommet i hus. Succesen skyldes nok også, at vi gennem flere år har haft ukrainske medarbejdere her i Danmark, Oleg Gordienko og Natalia Kyslitska, som kan tale sproget derovre. Ingela Velander Projektchef Landbrug og Fødevarer, Dansk Svineproduktion Tlf.: De racer, som viste en helt anderledes smag, var Mangalitza (krøllet gris) og Iberisk gris Krøllede grise, hvad gør de i Danmark? I lang tid har Slagteriernes Forskningsinstitut (SF) i Roskilde forsøgt at finde noget grisekød, som har en særlig smag, noget nyt og spændende en smagssensation, som kan interessere for eksempel restauranter eller andre konsumenter. En af idéerne var at smagsteste flere forskellige racer og forsøge at finde frem til et nyt koncept. Der er forskel på smagen I efteråret 2007 blev der arrangeret en bredt anlagt smagstest på SF. Dels var der et professionelt smagspanel, som testede 10 forskellige racer, dels var der en mere forbrugerbaseret, uprofessionel gruppe af personer, inkl. undertegnede, som deltog i en smagstest for sig. Vi fik lov at smage alle mulige racer og sammenlignede resultaterne med kød fra en helt almindelig DLY-gris. Det var dels kam og dels mørbrad, som blev testet for alle racer i denne blindtest, hvor vi uden at vide noget om, hvad vi spiste, skulle Vi lægger megen vægt på opfølgningen af leverancerne, ellers er der stor risiko for, at kunden ikke får succes med investeringen i DanAvl-dyr. Vi har nemlig tidligt konstateret, at der er stor forskel i opfattelsen af management i Østeuropa og Danmark. Derfor vurderer vi potentielle kunder meget grundigt ved at møde personen og se hans bedrift. På det grundlag udarbejder vi vores tilbud, bl.a. vedr. omfang af rådgivning og opfølgning. Hvad angår transporten af avlsdyr følger vi Dansk Landbrugs Transportkodeks. Vi har selv etableret en hvilestald 400 km på denne side af Moskva med plads til 900 polte ad gangen, som vi selv driver med eget mandskab. Hvis modtageren af dyrene bor meget længere væk, må han selv afhente dyrene i hvilestaden efter at de har opholdt sig der i mindst 48 timer. Fremtiden Der ligger et enormt potentiale for DanAvl i Østeuropa, kunderne har mange penge, og kødpriserne er høje og tilsyneladende er de ikke så påvirkede af den aktuelle finanskrise, som vi er i Vesteuropa. Avlsdyrmarkedet i Danmark er vigende for øjeblikket, men det skal eksporten nok opveje på længere sigt. bedømme lugt, farve, smag og tekstur, såsom mørhed med mange flere forskellige parametre. De racer og racekombinationer, som blev testet, var bl.a. Antonius, Sortbroged dansk gris, Duroc, Iberisk gris, Mangalitza, Old Gloucester, Hampshire og Berkshire. Testen viste mange rigtigt tydelige resultater. De racer, som viste en helt anderledes smag, var Mangalitza (krøllet gris) og Iberisk gris. Mangalitza er oprindelig en gammel ungarsk race, som for det meste går ude hele året og har en tyk krøllet pels og et tykt spæklag. Det er en robust griserace, som vokser langsomt, men kødet er mørkere og smager noget specielt. Iberisk gris er en spansk race, som blandt andet bruges til produktion af tørrede skinker. Testes under danske forhold Mod baggrund i dette smagsforsøg blev det i foråret 2008 planlagt at gennemføre en mere grundig test af disse to racer under danske forhold gennem et samarbejdsprojekt mellem DSP og SF. Planen er at producere krydsningsgrise mellem orner/sæd af Mangalitza hhv. Iberiske gris og LY- hhv. D-polte fra DanAvl og derefter sammenligne kødkvaliteten hos afkommet med DLY-grise. Der skal i forsøget produceres totalt ca. 300 grise fordelt på MLY, MD, ILY, ID som sammenlignes med DLY-grise. Mangalitza-orner svære at finde Da vi så undersøgte, hvor vi kunde finde Mangalitza, viste det sig, at det ikke var muligt at finde orner af denne race på nogen KS-station i Europa. De ungarske avlere er ikke så lette at få kontakt med, men til slut fik vi i stedet kontakt med Mangalitza-foreningen i Østrig, hvor denne race også findes. De var villige at sælge nogle orner til os. Vi købte 5 orner før kastrering, og da de var store nok, rejste vi til Østrig og besigtigede dem. Samtidigt fik vi set hele besætningen i praksis og lærte noget om denne race. I Ungarn findes i dag ca søer, i Østrig kun Det har vist sig meget svært for de østrigske avlere og andre interesserede at købe Mangalitza-dyr fra Ungarn. Mangalitza-grise findes i dag i tre typer: blonde, røde og sorte. Den blonde er den oprindelige type. Den røde er en indkrydsning med ungarsk Szalontai Schweines, men senere også Duroc. Den sorte er en krydsning med en kroatisk svinerace, Syrmien-grise en krydsning, som blev foretaget for meget længe siden. Det er den blonde type, vi har importeret til Danmark. De har meget uld, og det normale er derfor, at de går ude hele året, hvilket de klarer fint, selv når det er rigtig koldt. Varme har de det ikke så godt med. Men grisene vokser meget langsomt og bliver rigtigt fede, og de bliver meget tidligt kønsmodne en orne kan begynde at bedække ved en alder på 4,5 måned. Poltene bliver sædvanligvis bedækket, når de vejer omkring 100 kg. Mangalitza-søerne får ca. 7 grise pr. kuld, og fravænner ca. 6 grise pr. kuld når grisene er 2-2,5 måneder gamle. Grisene ser ud til at være halothangen-negative, ifølge ungarsk stambog, hvor dyrene er testede. (De orner vi købte er testet negative.) Fodring og slagtning Grisene opdrættes ofte rigtig langsomt på foder med lavt proteinindhold. Der bruges græs, hø og halm og dertil proteinfoder i form af hvede, byg og havre. I slutningen af opdrætsperioden fodres de ofte med rug, for at fedtet skal være hvidt efter slagtning. Tilvæksten er mellem gram/dag, men det er muligt at opnå en lidt højere tilvækst med en mere intensiv fodring. Grisene slagtes ved en levendevægt mellem 80 kg (10-12 mdr. gamle) op til 180 kg. Vægten beror helt på, hvilke produkter dyrene skal anvendes til. De rigtig tunge grise er ca. 2 år gamle ved slagtning og er meget fede med ca. 10 cm spæktykkelse over ryggen. I Østrig ønsker de at profilere fedtet, som har vist sig at indeholde omega3- fedtsyrer. Tilbage til forsøget i Danmark Mangalitza-ornerne, som allerede er i Danmark, er nu blevet brugt til at inseminere D- hhv. LY-polte. Samtidig har vi importeret sæd fra en EU-godkendt KS-station i Spanien, hvor man har Iberiske orner, hvilket har fungeret fint. P.t. ved vi endnu ikke, hvor mange polte, der er blevet drægtige, idet vi netop er i gang med at drægtighedsteste alle hundyr. De første grise i forsøget vil blive født i sommeren 2009, og så starter næste del af forsøget. Grisene skal opdrættes på almindeligt dansk svinefoder og slagtes som en normal slagtegris. Derefter skal SF i gang med kødkvalitetstesten og den sensoriske test på de udvalgte stykker afkom, men det bliver først i foråret Indtil nu er dette projekt rigtigt spændende, men selvfølgelig er det langt fra sikkert, at vi finder det, vi ønsker, dvs. kød med en unik smag, som vi derefter har mulighed for at producere i lille skala i Danmark et nicheprodukt. Meget arbejde er tilbage, før vi kan smagsteste det nye produkt i 2010.

17 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side 033 Hans Bundgaard Svinefagdyrlæge FynVet, Ringe, Tlf.: Vidste du? at sædsalget i aprilåret 2008/09 steg med doser i forhold til 2007/08 og dermed kom op på i alt doser? Vi skal videre Udsagnet stilstand er lig med tilbagegang gælder i høj grad for vore dages svineproducenter de skal hele tiden videreudvikle for at overleve. FynVet har sat denne videreudvikling i system med sit projekt Fokusgrupper 35 grise pr. årsso om 3 år. Rekrutteringen af avlsdyr er et vigtigt led i projektet. Højere effektivitet hvad er alternativet? Som rådgivende svinedyrlæge er det utroligt spændende dagligt at bevæge sig rundt i nogle af de bedste besætninger i verden det giver stor arbejdsglæde samt inspiration. Danske svineproducenter er verdensmestre i produktivitet, men mærker rent økonomisk ikke meget til det, og de får ingen goodwill for det i det omgivende samfund. Selv inden for egne rækker diskuteres det, om man er Faktisk laver de fleste besætninger mange af tingene rigtigt en stor del af tiden. Kunsten er bare at gøre det hver gang og over hele året samt med skiftende personale inde på den rigtige vej, nu da økonomien år efter år savner positive tal. Det er en relevant diskussion. Det er da særdeles vigtigt jævnligt at kontrollere, om de tiltag og udgifter, der igangsættes, nu også har effekt og giver en positiv bundlinje i regnskabet. Uanset hvilket synspunkt man har, er der for tiden bare ikke nogen alternativer. Naturligvis kan enkelte omlægge til økologisk drift eller påbegynde andre alternative produktionsformer. Men i langt de fleste tilfælde vil markedet for sådanne produkter hurtigt blive mættet, fordi folks indkøb i hverdagen styres af prisen på produktet uanset deres officielle meninger og udtalelser. Fokus på, hvad der begrænser produktiviteten Derfor er der ingen anden udvej end konstant at have fokus på de knapper, der skal drejes på for at opnå en højere effektivitet og dermed udnytte det avlsmæssige fremskridt, der frembringes i DanAvl. Det kræver meget målrettet styring fra producentens side, men i særdeleshed fokusering fra rådgiverside. Vi må som dyrlæger tage på vores kappe, at der alt for ofte slingres af sted uden hele tiden at få konkretiseret, hvor begrænsningerne for bedre produktivitet gemmer sig i den enkelte besætning. Får vi først kortlagt problemerne og deres økonomiske betydning, er det nemmere at få gjort noget ved dem. Langt de fleste besætninger foretrækker da også en progressiv fremadrettet rådgivning selvom det indebærer, at der skal gennemføres ændringer på nogle områder. Desværre kan det være vanskeligt at forandre sig og holde gejsten oppe over for de nye tiltag, hvis ikke man konstant bliver påvirket til det. Fokusgrupper 35 grise pr årsso om 3 år For konstant at have fokus på at fremme effektiviteten er vi gået med i Projekt 35 grise pr. årsso og igangsat vores eget projekt Fokusgrupper 35 grise pr. årsso om 3 år, som er vores bud på anderledes Erfagrupper med fuldt fokus på produktivitet. Målet på 35 grise pr. årsso kan nås ved at fravænne 15 grise pr. kuld og 2,33 kuld pr. årsso i Projektet hviler på 4 søjler 4 årlige møder med eksterne eksperter gerne på besætningsbesøg. Månedlige grafer over udviklingen i hver af fokusgrupperne. Se figuren. Et omfattende kursusprogram, der skal opdatere alle på bedriften omkring management og sygdom samt håndtering. Det gælder lige fra ejeren til den skoledreng, der kun hjælper til i weekender. Det er vigtigt, at alle på bedriften er bevidste om målet. Datahåndtering. Da vi automatisk via mail får tilsendt månedlige web-backup, har vi mulighed for målrettet at gå på fejlfinding der, hvor det halter i produktionen. Deltagelse i projektet koster 5000 kr. om året og inkluderer gratis kurser for alle ansatte. Projektet er iværksat i samarbejde med medicinalfirmaet Intervet Schering Plough Animal Health. 53 besætninger fra hele landet og søer er indtil videre med i projektet, og nye besætninger kan komme på venteliste. DanAvl-poltene har potentialet De første møder er afholdt, og her deltog avlskonsulent Heine Kristensen fra Dansk Svineproduktion som ekstern ekspert. Han holdt foredrag og praktiske øvelser på KOKKENBORG OPFORMERING, hvor deltagerne bedømte polte ud fra et checkskema. Heine Kristensens bud på en polt og fremtidig so, der kan fravænne 35 grise pr. årsso, var. LY eller YL. Indkøbt fra avls- eller opformeringsbesætning. Indsluset via optimeret karantænestald. Figuren viser, at gård 1 falder i antal levende fødte. Her vil vi grave i tallene for at klarlægge årsagen og komme med løsningsforslag. De andre besætninger stiger alle i antal levendefødte, og så længe man er inde i en stabil positiv udvikling i nøgletallene, vil vi ikke gøre noget. Tallene sendes ud til de involverede besætninger hver måned med kommentarer. Det virkelige formål er, at ejer og medarbejdere rykker sig mere, end de ellers ville have gjort Skridsikkert gulv og ca. 2 kvadratmeter pr. polt. Dagligt tilsyn af svinekyndig person. Daglig berøring af roligt menneske. Poltene bør få 14 levende fødte pr. kuld, hvilket let opnås med indkøbte polte, hvis man håndterer dem rigtigt. Potentialet er der i hvert fald, og derfor handler det væsentligst om at få det realiseret. Faktisk laver de fleste besætninger mange af tingene rigtigt en stor del af tiden. Kunsten er bare at gøre det hver gang og over hele året samt med skiftende personale. Møderne indeholdt desuden indlæg fra KS-rådgiverne Henrik Henriksen og Tommy Rasmussen fra Hatting-KS om, hvordan poltene løbes optimalt. Derudover var der indlæg fra svinebrugskonsulent Jan Karlsen, FynVet, omkring fodring af polte. Endelig var der indlæg om sygdom og vaccination. Efter mødet er der udarbejdet en simpel checkliste på en side. Denne checkliste er nu standard i alle involverede besætninger. Yes we can! De næste møder omhandler farestaldsmanagement, og her vil konsulent Thomas Bruun Christensen fra Dansk Landbrugsrådgivnings kontor i Herning holde indlæg. Selvom målet er de 35 grise pr. årsso, er det virkelige formål, at ejer og medarbejdere rykker sig mere, end de ellers ville have gjort. Eller for at citere Barack Obama: Yes we can! Foto: Axel Søgaard, Vrå

18 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side 035 Ferieafløsning for Intern-KS KS-stationerne er i skarp konkurrence med Intern-KS. Men Intern-KS skal overvejes meget grundigt på forhånd, hvis man ikke vil risikere at sætte mange penge til ved denne løsning. Økonomien bør afgøre valget Intern-KS er KS-stationernes største konkurrent på produktionssæd. Dette konkurrenceforhold vil vi her beskrive ved at se på, hvilke forhold der er afgørende for svineproducenternes valg. I den sammenhæng kan det være interessant at se på den gruppe, der skifter mellem indkøbt og intern produceret sæd. For år tilbage var sædens friskhed meget på dagsordenen, men i 2002 viste et forsøg ingen forskel i reproduktionsresultaterne mellem indkøbt og internt produceret sæd. I dag er det mere økonomien og holdningen til at lave det selv, der er styrende for valget. Nu skifter flere til indkøbt sæd i perioder, og nogle vælger helt at fortsætte med at indkøbe sæd. Vi ser, at både problemer med bemandingen og problemer med ornerne kan være årsagen. Bemandingsproblemer Ved at indkøbe sæden forenkles produktionen, og der frigøres arbejdskraft, der kan bruges med større nytte andre steder, f.eks. i farestalden. Det kan f.eks. være aktuelt ved besætningsudvidelser, hvor der er mange andre ting at tænke på. Men også i forbindelse med skift af medarbejdere, hvis den ansvarlige for Intern-KS rejser, eller hvis man slet og ret er underbemandet i en periode, f.eks. på grund af sygdom. I ferieperioder oplever vi, at KS-stationen bliver brugt som en form for ferieafløser. I juli sidste år havde Hatting-KS næsten 2 % stigning i sædsalget. Sprogbarrierer kan i vore dage også være en begrænsning for en god oplæring af nye medarbejdere og dermed sikring af sædkvaliteten. Problemer med orneholdet Problemer med orneholdet er en anden hyppig årsag til at skifte til indkøbt sæd. Her støder vi på, at der pludselig mangler orner, fordi orner må udsættes på grund af dårlig Hatting-KS tilbyder et regneark, hvor det er muligt at få beregnet økonomien ved Intern-KS med besætningens egne forud-sætninger. sædkvalitet eller sygdom. Men der er også eksempler på, at orner må udsættes på grund af dårlig avlsværdi. Hos Hatting-KS udsættes ca. 56 % af D-ornerne pga. lavt indeks, idet der hele tiden er nye og bedre orner til rådighed fra avlerne. Lav avlsværdi kommer tydeligst til udtryk ved en lav kødprocent, men ornernes indeks betyder i det hele taget meget for smågrisenes værdi. Man kan også være uheldig med, at en orne med arvelige defekter præger meget igennem, fordi man ved Intern-KS koncentrerer sin produktion på meget få orner. En besætning på søer kan nøjes med 6 orner. Til sammenligning stiller Hatting-KS godt D-orner til rådighed, dvs. ca. 450 orner for hver af vores 4 salgsafdelinger, og der indgår op til 10 orner i en dose D-produktionssæd. Dette giver selvfølgelig en stor spredning på orner, hvilket sikrer et meget ensartet sædprodukt og minimerer risikoen for arvelige defekter. Ved Intern-KS er det en udfordring at sikre en jævn udskiftning. Sygdomme som f.eks. udbrud af lungesyge eller forekomst af dårlige ben kan betyde, at der må suppleres med indkøbt sæd. Hvis en orne pludselig må udsættes, går der jo et stykke tid, inden der kan skaffes en ny, og til den er oppe på fuld sædproduktion. Det kan også være nødvendigt at udsætte orner, fordi man ikke kan få dem til at springe, eller hvis sæden er for dårlig. Hos Hatting-KS udsættes ca. 15 % af D-ornerne pga. dårlig sædkvalitet og 2 % pga. manglende springlyst. Risiko for sædkvaliteten Det, at mange besætninger med Intern-KS køber sæd i kritiske perioder, er et godt udtryk for, at man tager sædkvaliteten alvorligt og det er der særdeles god grund til. Det kan være, at man har haft nogle dyrekøbte oplevelser på et tidspunkt. Et tab på blot 0,1 totalfødt gris koster 12,50 kr. pr. kuld, og det svarer til et tab på ca kr. pr. år i en besætning på søer. Et ugehold, der løber om, vil også give et tab tæt på kr. i en besætning på søer. Dårlig sædkvalitet kan skyldes ornen eller fejl ved håndteringen af sæden. Intern-KS kræver, at spillereglerne omkring hygiejne og temperatur følges nøje. Derfor skal der være nogle præcise instrukser, som altid skal følges også når der er travlt. Personer, der arbejder med fortynding af sæd, skal have en god ordenssans og være ophyggelige. Endelig skal den fortyndede sæd kontrolleres en sidste gang lige før inseminering. Denne sidste kontrol er vigtig, og har afsløret mange fejl i tidens løb, som derved er blevet undgået i sidste øjeblik. Desværre ser vi en del eksempler på, at denne kontrol springes over. Rigtig brug af rigtig teknik Derudover ser vi ofte mikroskoper, der slet ikke virker. Det kan enten være, fordi de er støvede og ude af justering, eller fordi mikroskopet er af en for dårlig kvalitet (købt for billigt). I sådanne tilfælde sætter medarbejderen altså det blinde øje til og har ikke en chance for at vurdere sæden. Selv når man har udstyret i orden, er det en udfordring at opnå tilstrækkelig rutine i at vurdere sæden. På KS-stationen gør vi meget ud af at træne og uddanne vores sædbedømmere, så vi får så kvalificeret og ensartet en bedømmelse som muligt. Resultatet er, at der jævnligt bliver kasseret sæd og taget orner ud af produktionen. 15 % af alle D-ornerne afgår med koden dårlig sædkvalitet, og heraf er godt 2 % udsat, før de indgår i almindelig sædproduktion på KS-stationen. I en besætning med Intern-KS kan det være en svær beslutning at slagte en dyrt indkøbt orne på grund af dårlig sædkvalitet. Men vi ved, at dårlig sædkvalitet har stor betydning for kuldstørrelse og faringsprocent. F.eks. giver det et tab på kr. i en Intern-KS besætning, hvis en orne giver 2,0 færre total fødte pr. kuld og 10 % flere omløbere (forudsat ornen betjener 160 søer i et år). Det er svært at opdage sådan en orne i E-kontrollen, fordi mange bruger at blande sæd fra to eller flere orner. Vi forventer, at en dårlig orne vil trække ned i gennemsnittet i en blanding, men vi ved ikke præcist hvor meget. Lederens beslutning Vi møder desværre også producenter, der ikke skifter til indkøbt sæd i kritiske perioder. Valget af Intern-KS er i Helle Bastrup KS-rådgiver Hatting-KS Tlf Jens Mortensen Kvalitetschef og KS-rådgiver Hatting-KS Tlf det hele taget meget afhængig af ledelsen på bedriften. Hos nogle er det ejeren, der beslutter det, og hos andre kan kompetencen ligge hos driftslederen. I nogle tilfælde bølger diskussionerne på bedriften, og resultatet kan blive, at man så vil prøve at købe sæd i en periode for at sammenligne resultaterne. For nogle er Intern-KS en strategisk beslutning, som er begrundet i økonomien. Der kan laves mange beregninger med forskellige forudsætninger. Nogle anser avlsværdien for uden betydning, fordi aftageren af smågrisene ikke stiller krav til deres avlsværdi. Men for de fleste har avlsværdien betydning, og her vil KS-ornen næsten altid være overlegen. D-KS-orner har en brugstid på kun 9 måneder i gennemsnit, og deres indeks ligger på godt 108 i gennemsnit. Det er svært for en producent at købe en D-orne med indeks over 105, fordi KS-stationerne forinden har taget de bedste på markedet. Hvis indekset på ornen er 15 point lavere, bliver grisen 4,50 kr. mindre værd. Der er dog ingen tvivl om, at der kan være en størrelsesøkonomisk fordel ved Intern-KS, idet drift og udnyttelse af orneholdet samt sikring af sædkvaliteten kan gøres mere effektivt i en stor besætning. Det kræver dog, at opgaven gives den nødvendige fokus bemandingsmæssigt. I den forbindelse kan nævnes, at Hatting-KS har godt 100 kunder med over søer, som indkøber al produktionssæd. Den største kunde køber over 350 doser om ugen. Udviklingen i sædsalget Hatting-KS sædsalg er nu tæt på at være oppe på samme niveau som før september 2007, hvor foderprisen steg dramatisk og satte gang i en række besætningsophør og saneringer. Hatting-KS` primære rolle er at levere sæd med høj avlsværdi til danske svineproducenter, men er også leveringsdygtig i både produkter og KSrådgivning i intern-ks. 1. Intern-KS opstilling af produkter 2. Sædtapning 3. Sædvurdering 4. To sæddoser Simba Sædsalgsalg 2008 Sædsalgsalg 2009

19 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side 37 tema: danavl i kød og blod HANS HOLMEGAARD Redaktør Tlf Skiftedag i DanAvl Den 1. maj 2009 var der skiftedag i Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling under Dansk Svineproduktion, hvor Anders Vernersen afløste Steen Petersen som chef. DanAvl Magasinet har mødt dem begge i chefkontoret på Axelborg. Resultaterne taler for sig selv I den tid, Steen Petersen har haft ansvaret for avlsarbejdet i Dansk Svineproduktion, har det danske svineavlssystem udviklet sig fra at være et anerkendt avlsprogram til ét af verdens bedste måske dét bedste. Æren for denne udvikling tilkommer naturligvis ikke Steen alene, idet han må dele den med en flok dygtige og engagerede avlere, en bestyrelse af landmænd i Dansk Svineproduktion (tidligere Landsudvalget for Svin), som har bakket initiativerne op og en gruppe kvalificerede og loyale medarbejdere. Men Steen har stået i centrum. Udviklingen er ikke sket uden sværdslag undervejs både med den folkevalgte bestyrelse og med avlerne Udviklingen er ikke sket uden sværdslag undervejs både med den folkevalgte bestyrelse og med avlerne. Bølgerne er ind imellem gået højt, bl.a. fordi Steens tålmodighed kan være kort, og fordi diplomati ikke altid er hans stærkeste side. Men resultaterne af avlsarbejdet har jo gang på gang vist sig at leve op til de opstillede mål og forventninger og det har affødt tillid til Steen og hans medarbejdere blandt både folkevalgte og avlere. Steen blev ansat i sekretariatet hos underdirektør Arne Drewsen i 1976 umiddelbart efter sin eksamen som agronom og 2 år senere blev han chef for sekretariatet. Han begyndte hurtigt at beskæftige sig med den teoretiske side af avlsarbejdet, mens ansvaret for det praktiske (tilsyn og rådgivning i avl og opformering, afprøvning samt forsøgsstationer) indtil begyndelsen af 80 erne var fordelt på flere forskellige personer. Fra subjektiv til objektiv opstilling På det tidspunkt foregik den årlige vurdering/opstilling af avlsbesætningerne på grundlag af: en subjektiv vurdering af avleren og hans besætning, inkl. to årlige eksteriørbedømmelser (kåringer) af samtlige søer og orner, objektive data og resultater De to kriterier talte stort set lige meget. Efter inspiration fra det engelske avlssystem under MLC (Meat and Livestock Commission) blev der i 1982 indført et helt objektivt opstillingssystem i det danske avlssystem udelukkende baseret på dokumenterbare data og resultater. Desuden skete selve opstillingen af besætningerne helt anonymt, således at Landsudvalget for Svin ikke kendte identiteten på men kun tallene for besætningerne. Den nye model vakte umiddelbart megen modstand i det etablerede avlssystem ikke mindst fordi kåringen af de enkelte dyr blev afskaffet, hvilket mange mente ville føre til det rene kaos og avlsmæssig tilbagegang. Men gruppen af Yorkshire-avlere, der på daværende tidspunkt kun omfattede 10 besætninger, var parate til at prøve Seniorkonsulent Steen Petersen Dansk Svineproduktion Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling 60 år og stammer fra svinegård ved Vejle Grønt bevis 1976: Agronom fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole Ansat i sekretariatet for Landsudvalget for Svin 1978: Sekretariatsleder 1982: Delvis leder af avlsarbejdet 1983: Afdelingschef for Afdelingen for Avl og Opformering nu Genetisk Forskning og Udvikling (GFU) 2009: 1. maj: Seniorkonsulent i GFU det nye system. Det blev indført i Y-avlen i begyndelsen af 1982, men blot nogle få måneder senere anmodede Landrace-avlerne om også at komme med. Den dag i dag er det fortsat dette engelskinspirerede opstillingssystem, der anvendes i DanAvl. Fra 200 til 43 avlsbesætninger Da jeg fik ansvaret for Avlsafdelingen i 1983 var der ca. 200 avls- og aspirantbesætninger i systemet, fortæller Steen. Knapt 10 år senere i 1992 gennemførte vi den største strukturomlægning nogensinde i dansk svineavl, idet antallet af avlsbesætninger på én gang blev reduceret fra 106 til 43 besætninger. Det var en nødvendig strukturtilpasning for at effektivisere vores avlssystem og sikre dets konkurrencedygtighed i fremtiden. Men det var naturligvis en barsk omgang, og i den periode besøgte jeg samtlige 106 eksisterende avlsbesætninger, for at forklare dem baggrunden og diskutere deres fremtidsmuligheder. Læren fra udlandet I det hele taget blev avlsprogrammet for alvor internationaliseret i den periode et arbejde, som Steen stod i spidsen for. Udenlandske avlssystemer blev besøgt for at lære af deres erfaringer, metoder og resultater. Tilbage i Danmark blev ideerne og systemerne vurderet i forhold til dansk svineproduktions behov og muligheder, hvorefter der blev udarbejdet konkrete oplæg til den folkevalgte ledelse i Landsudvalget for Svin. En meget væsentlig nyskabelse var indførelsen af et simpelt avlsindeks i 1980, hvor flere egenskaber blev vægtet i forhold til hinanden. Afdelingschef Anders Vernersen Dansk Svineproduktion Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling 46 år og stammer fra Kvæggård ved Mariager Student 1987: Agronom fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole Ansat i Afdelingen for Avl og Opformering nu Genetisk Forskning og Udvikling (GFU) efter ½ år som volontør i afdelingen 1996: Afdelingsleder 2009: Blev den 1. maj afdelingschef for GFU I den periode forsøgte vi at kombinere det bedste fra de private avlsselskaber med det bedste fra vores frie avlssystem, fortsætter Steen. Vi indførte avlsselskabernes centralstyring af avlsarbejdet mht. avlsmål og avlsstruktur. Vi gik ganske enkelt men bevidst - fra et avlerstyret til et producentstyret avlssystem, hvilket var en langsigtet proces, før der igen var etableret et afbalanceret samarbejde mellem avlsledelsen (Landsudvalget for Svin/Afdelingen for Avl og Opformering) og avlere hhv. opformeringsejere. Et helt afgørende element i denne omstillingsproces var, at vi fastholdt avlernes ejerforhold til dyr og besætninger. Det er en uvurderlig motivationsfaktor, som giver den dygtige avler mulighed for at tjene gode penge på sit arbejde. Provokationen fra PIC I 1986 etablerede verdens den gang største private avlsselskab, PIC, sig i Danmark, og den provokation var helt klart med til at sætte turbo på forandringerne i det danske avlssystem især hvad angår avl for frugtbarhed og kuldstørrelse. Det fremmede i hvert fald beslutningsprocessen omkring indførelsen af det såkaldte BLUPsystem i 1988 en milepæl i vort avlsarbejde. BLUP giver nemlig mulighed for: at foretage en generel avlsværdivurdering på tværs af besætninger, at benytte mange flere slægtskabsdata i avlsarbejdet, at forhindre manipulation med data fra avlernes side. Det resulterede tilsammen i en langt hurtigere avlsfremgang. Fortsættes næste side

20 juli 2009 #34 DanAvl Magasinet side 39 Foto: Axel Søgaard, Vrå Vidste du? at det indenlandske salg af L- og Y-polte i 2008/09 faldt med stk., mens eksporten steg med stk.? Indførelsen af BLUP medførte en voldsom omrokering af enkeltdyr på rangeringslisten, som virkede meget dramatisk i nogle besætninger. Siden er der med mellemrum gennemført mange ændringer af avlsmålet, og der er inddraget nye egenskaber i avlsarbejdet, ligesom egenskaber er fjernet. Men ingen af disse ændringer har virket tilnærmelsesvist så drastisk. Hjemmeafprøvningens indtog I 1988 blev avlseffektiviteten yderligere styrket, da klimastaldene på Bøgildgaard blev taget i anvendelse. Her blev forsøgsgrisene indsat lige fra soen i avlsbe- sætningerne, og dermed fjernede vi besætningseffekten på resultaterne. Samme år blev det besluttet, at forsøgsholdene alene skulle bestå af ornegrise. I 1992 skete der yderligere en dramatisk ændring. Indtil da var avlsarbejdet med bl.a. tilvækst, foderforbrug og slagtekvalitet baseret på afkomsprøver af ca forsøgsgrise på station. Men fra 1992 blev dette system erstattet af individafprøvning af orner på Bøgildgaard og ikke mindre end orner og sogrise hjemme i avlsbesætningerne. Det er et enestående stort antal afprøvninger, sammenlignet med andre avlssystemer. Avl for frugtbarhed Indtil midten af 1980 erne regnede ingen med, at det kunne lade sig gøre at drive Frugtbarheden er sammen med foderforbruget de to egenskaber, der vejer tungest seriøs avl for frugtbarhed, da denne egenskab har en meget lav arvbarhed. Men den opfattelse vendte BLUP op og ned på, fordi dette system arbejder med så mange dyr og data, at det overvinder begrænsningen ved den lave arvbarhed. Derfor blev der i perioden gennemført afprøvninger vedr. avl for kuldstørrelse på Grønhøj, hvorefter denne egenskab blev taget med i indekset. Frugtbarheden er sammen med foderforbruget de to egenskaber, der vejer tungest i svineproducenternes økonomi. Derfor har der i årenes løb været fokuseret stærkt på disse egenskaber. Undervejs er selve udvælgelseskriteriet for frugtbarhed ændret fra FGKtallet til LG5-tallet. I en periode vægtede LG5-tallet med ikke mindre end 69 % i avlsmålet det er dog nu reduceret lidt til fordel for de andre avlsmålsegenskaber, hvor det i øjeblikket er foderforbruget, der dominerer. Men ude i staldene har fremgangen i kuldstørrelse været åbenlys endda så meget, at det nu er nødvendigt at fokusere mere på grisenes overlevelse. Fra maskinrummet til scenen Anders Vernersen blev ansat i Avlsafdelingen midt i denne revolution af avlsarbejdet og han har derfor et stort medansvar for udviklingen. Han har primært arbejdet inde i maskinrummet Der sker jo så meget på det bioteknologiske område, at det hen ad vejen også vil påvirke DanAvl med udviklingen og driften af avlsarbejdet, mens Steen tog sig af det udadvendte og politiske. Men nu er Anders med udnævnelsen til Afdelingschef altså kommet helt frem på scenen. Jeg har ingen planer om umiddelbare ændringer af vores avlsprogram, siger Anders, men omvendt sker der jo så meget på det bioteknologiske område, at det hen ad vejen også vil påvirke DanAvl. Det skal bare gøres med stor omtanke. Der er avlsselskaber, som har brændt fingrene ved ukritisk at implementere nye og fantasifulde men ikke færdigafprøvede metoder i deres avlsprogrammer. Avl på enkeltgener Vi skal fortsætte succesen med kvantitativ selektionsavl, dvs. avl med egenskaber, der styres af flere gener. Men fremover vil også kvalitativ selektionsavl blive inddraget, dvs. avl med egenskaber baseret på enkeltgener hvilket kræver brug af bioteknologiske teknikker. Det har vi da i øvrigt allerede gjort for at fjerne Halothanfølsomhed (delvis), RN - - genet og p.t. i F4-projektet. Her giver det såkaldte Kina-projekt os et stærkt fundament. Det vil danne grundlag for genomisk selektion Foto: Axel Søgaard, Vrå (omtales på bagsiden). Vi regner med at kunne gå i gang allerede i efteråret Et andet nyt tiltag, som står lige for døren, er indarbejdelse af et avlsstyringsværktøj, EVA, som er udviklet på Foulum. Programmet giver mulighed for en bedre afbalancering af avlsfremgangen i forhold til indavlsstigningen. Vi kan forbedre fremgangen lidt med dette redskab, men det er især på indavlsstigningen og dermed hvad man kan betegne avlssystemets risikoprofil at der vil være gevinster ved brug af dette program. Styring af afsætningen Vi kommer til gradvist at introducere flere nye avlsmetoder i de kommende år. Desuden vil styring af den kommercielle del af DanAvl (afsætningen af avlsdyr og sæd) fortsat trække mange ressourcer til arbejdet med en masse aftaler med og regler for de kommercielle aktører, DanAvl-Omsætterne og -KS-stationerne. Vi skal desuden holde styr på alle de nye aktører og sikre, at de arbejder sammen indbyrdes og med DanAvl-systemet. Det vil bl.a. kræve uddannelse og løbende opdatering. Alt dette er en nødvendighed, hvis danske svineproducenter skal have fuldt udbytte af deres investering i DanAvl. Det er en stor opgave, jeg går ind til, og derfor er jeg meget glad for, at Steen fortsætter i afdelingen som seniorkonsulent jeg får nemlig brug for masser af sparring i starten. Fremtiden for DanAvl Steen mener ikke, at DanAvl med sin meget stærke position og sit store potentiale har behov for at fusionere med andre avlssystemer i fremtiden. Vi har rigeligt med kapacitet i DanAvl til at fortsætte som selvstændigt avlssystem, konstaterer han. Vi leverer allerede det genetiske grundlag for produktion af mio. slagtesvin på verdensplan. Der er gennem de senere år blevet stadig færre ansatte i afdelingen, GFU, hvilket medfører mindre personlig kontakt til avls- og opformeringsbesætningerne. Vi arbejder i dag mest med computerkommunikation, og det kan vise sig at være gået for vidt. Det er også i fremtiden vigtigt at kunne coache ejere og medarbejdere i avlsarbejdet, hvis avlssystemet skal fungere optimalt. Det er nemlig især den interne sammenhængskraft, der har gjort DanAvl til verdens bedste avlssystem. Vi må ikke glemme at bevare og pleje den danske stolthed i systemet. Mit afskedsønske er, at DanAvl fortsat videreudvikles, og at vi udnytter de mange muligheder i systemet. Men det har jeg også stor tiltro til, vil ske. Jeg er overbevist om, at den store opbakning, som DanAvl og vi altid har fået fra bestyrelsen i Dansk Svineproduktion, nok skal fortsætte.

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010 # 38 SUCCES MED DANAVL GENNEM 25 ÅR Samme polteleverandør i alle årene - samt tillidsfuldt samarbejde mellem opformeringsejer, smågrise-

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

DanAvl Magasinet. SPÆNDENDE AT VÆRE PRODUKTUDVIKLER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Hvad gør man, når man har en lille avler i maven Læs mere side 3

DanAvl Magasinet. SPÆNDENDE AT VÆRE PRODUKTUDVIKLER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Hvad gør man, når man har en lille avler i maven Læs mere side 3 WWW.DANAVL.DK DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter AUGUST 2004 LÆS BLANDT ANDET... SPÆNDENDE AT VÆRE PRODUKTUDVIKLER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Hvad gør man, når man har en lille avler

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger.

Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger. Beretning 2015 Marlene Sparre Ibsen Jeg vil også gerne byde Jer alle velkommen. Vi er utrolig glade for at vi kan samle så mange svineproducenter, medarbejdere, ægtefæller og elever til vores årsmøde.

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // maj 2010

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // maj 2010 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // maj 2010 # 37 DEN BEDSTE INVESTERING Sådan betegner formanden for Tican, Jens Jørgen Henriksen, dansk svineproduktions investering i DanAvl...

Læs mere

MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011

MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 INDHOLD DANAVL MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 # 40 VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT UDNYTTE EKSPORTMULIGHEDERNE DanAvl fungerer optimalt i Danmark, men kan gøre det bedre i udlandet.

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

DET TYDER GODT De foreløbige resultater tyder på, at sundhed kan forbedres gennem avl Læs mere side 10

DET TYDER GODT De foreløbige resultater tyder på, at sundhed kan forbedres gennem avl Læs mere side 10 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 20 FEBRUAR 2006 LÆS BLANDT ANDET... SNYD IKKE DIG SELV OMKRING PRRS Risikoen for sædsmitte ubetydelig. Sådan skaffer du højere avlsindeks. Sådan indsluser du nye

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Mission. Mission: We supply the world with pure DanAvl genetics

Mission. Mission: We supply the world with pure DanAvl genetics DK-UK We supply the world with pure DanAvl genetics Per Kring - Mads Kring - Birgitte Kring Vision Vision: Gennem udnyttelse af den innovative avlsforskning i regi af Videncenter for Svineproduktion samt

Læs mere

MAGASINET. DanAvl. De nye genafgifter vil reducere produktionsafgifterne. maj 2009 #33

MAGASINET. DanAvl. De nye genafgifter vil reducere produktionsafgifterne. maj 2009 #33 DanAvl MAGASINET maj 2009 #33 De nye genafgifter vil reducere produktionsafgifterne DANAVL: OMSÆTNINGEN AF AVLSDYR SPILLER EN VIGTIG ROLLE FOR UDNYTTELSEN AF INVESTERINGERNE i AVLSARBEJDET magasinet for

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 1. udgave, oktober 2013 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 97-88-791-46-0258 Forord året der gik SIDE 1 Bedre

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig?

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Indlæg Danske Slagtekalveproducenter 4. Januar 2012 v. Kurt Skovsted, Cand. Agro (M.Sc.) SVAR Ved at være forberedt, virksomhedsorienteret og professionel.

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Dato: 19. december 2013 Sag: MEDS-13/02724-6 Sagsbehandler: /STP Vejledende udtalelse om

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Diamanter er en god alternativ investering

Diamanter er en god alternativ investering MANDAG 5. JANUAR NR. 2 / 2015 Får du nok ud af din formue? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 - pb@landbobanken.dk Diamanter er en god alternativ investering Efterspørgslen stiger på de små smukke

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Et godt lejemål starter med at lejer og udlejer er godt forberedt. Tema > > Joachim Glerup Andersen, LMO Leje af stalde skal være en god forretning for både

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

07 ÅRSBERETNING 2007

07 ÅRSBERETNING 2007 07 ÅRSBERETNING 2007 1. udgave, oktober 2007 Dansk Svineproduktion Layout/tryk: Tafdrup&co Foto forside: Mads Armgaard, GAB ISBN 87-91460-09-3 Året der gik... Økonomi og foderpriser. Året 2007 vil blive

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris?

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011 Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Danish Crown Nordic DC Nordic Friland K-Pack AB Nordic Randers KLS

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Forretningsbetingelser for Porc-Ex Breeding A/S

Forretningsbetingelser for Porc-Ex Breeding A/S 1 Forretningsbetingelser for Porc-Ex Breeding A/S gældende for al samhandel med Porc-Ex Breeding A/S vedrørende avlssvin, transport m.v., med mindre andet er skriftligt aftalt før levering henholdsvis

Læs mere

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning Forenede - vi efterlader altid et smil Service SPAR 25% PÅ OMKOSTNINGERNE UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN Styrk jeres

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser.

I redegørelsen neden for omtales ikke spørgsmålet om forhandleres muligheder for at berigtige demobiler til forhandlernes indkøbspriser. LETT Advokatpartnerselskab Artur Bugsgang Advokat J.nr. 281312-ARA 17. juni 2013 TIL HVILKEN PRIS KAN ET LEASINGSELSKAB A F- GIFTSBERIGTIGE BILER INDKØBT TIL UDLEJ- NING/LEASING? Bilbranchen og De danske

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Heldigvis har långiverne - banker og kreditforeninger - udvist stor professionalisme. is i maven.

Heldigvis har långiverne - banker og kreditforeninger - udvist stor professionalisme. is i maven. Forord Omkostninger og image Året 1999 vil blive husket for den katastrofalt dårlige økonomi og for en væsentlig forbedring af svineproduktionens image. Måske er der sammenhæng mellem indtjening og samfundets

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Fynsk svineproducent holder sin strategi

Fynsk svineproducent holder sin strategi Hvis ejendommen skal udvides, skal det være inden for det nuværende medarbejderantal. Fynsk svineproducent holder sin strategi Efter mange år er strategien på ejendommen fortsat gældende, og svineproducent

Læs mere

Prisreklame 2005. Gode råd om. Prisreklame. Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service

Prisreklame 2005. Gode råd om. Prisreklame. Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Prisreklame Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service Prisreklame 2005 Kend reglerne for prisreklame Unøjagtighed i prismarkedsføringen giver

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Rusland Tambov- Lipetsk - Voronezh 06.10: Trafikken i Moskva 07:10: Fog Agroteknik v. Jens L. Rasmussen Fog

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere