Årbog 2012 December Årgang 41 nr. 5 ISSN Det var det..og hvad så? Marstal Pinselørdag 2012.

Transkript

1 Årbog 1 December 1. Årgang 1 nr. ISSN 9-1 Det var det..og hvad så? Marstal Pinselørdag 1. Foto: Robin van Son

2 REDAKTIONEN: Redaktør: Andrea Gotved, Viborggade, th, København Ø 1 andrea@ts-skib.dk Grafiker: Sven Bülow, Birkevænget, Espergærde 91 svenbulow@gmail.com Annoncer Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand: Lauge Damstrup Brøndum, Heldagergårdsvej 19, teamdamstrup@gmail.com Næstformand: Merete Ettrup, Slotsvej 1, 1, Holbæk merete.ettrup@gmail.com Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget, Holbæk 1 19 kasserer@ts-skib.dk Bestyrelsesmedl: Alexander Feirup, Brunsgårdvej 1, Nørlem, Lemvig alexlist@hotmail.com Bestyrelsesmed: Karsten Heide, Dalbyvej, Nr. Dalby, Borup 9 karstenheide@mail.dk Bestyrelsesmed: Annette Dres Erichsen, Knapmagerstien, København S 1 1 annettedres@hotmail.com Bestyrelsesmed: Niels Sohn, Engvang 1, Skive 9 1 nielssohn@c.dk Suppleant: Jan Christensen, Ny Hagestedvej 1, Gislinge emma-anne-jan@jubii.dk Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 19, 9 Nakskov 1 91 kirsten@hjort.eu Revisor. supp.: Poul Pilegaard, Brolæggerstræde, Holbæk 9 Poulpilegaard1@gmail.com TS-LOKALFOLK: Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej, 9 Aalborg 91 9 br@math.aau.dk Djursland: Torben Kirkegaard, Silkehalevej 1, Ebeltoft, 1 / 19 1 t.kirkegaard@mail.dk Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 1, Stenøre, Fur 99 / tousgaard.fur@fibermail.dk Østjylland: Vacant Sønderjylland: Maria Heebøll, Jormorvej, Haderslev 1 / 1 1 heeboell@ .dk Ribe/Vadehavet: Jørn Jønne Hansen, Jernkærvej 1 D, Ribe joernhansen@mailcity.com Østfyn: Vacant Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, Middelfart 1 jgsnug@profibermail.dk Sydfyn: Vacant Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet, Aalsgaarde 9 9 ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 1, 1 Gørlev / 9 kirst.mik.flem@mail.tele.dk Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads, Ølstykke 1 91 / 9 9 hejesoka@hus.dk Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget, Hastrup, Køge / 19 veritaspak@live.dk Kbh. Chr. Havn: Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet, st. K anvar@post.tdcadsl.dk Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien, S 1 eric.erichsen@f.dk Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej, 9 Nakskov 1 galleybenny@gmail.com Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften, Stubbekøbing 1 9 gretheoghenrik@gmail.com Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade, Rønne 99 9 pfs@traebaade.dk REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: REPRÆSENTANTI EMH: Egon Hansen, Engbjerget, Holbæk 1 19 kasserer@ts-skib.dk Sven Irgens-Møller, Kirkegade, Jebjerg, Roslev 1 9 sim@skivephs.dk Nis-Edwin List-Petersen, Møllevænget 19, Hostrupskov, Aabenraa 1 1 nis-edwin@list-petersen.dk FORSIKRING: Dansk System Assurance 9 KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej, Præstø (hverdage - 1) Knob, stik, splejs: Werner F. Nielsen, Mølstrupvej, Vildbjerg 99

3 Formanden har ordet Den bedste julegave Hvor er det glædeligt at der er fundet ekstra penge på finansloven til vores dejlige skibe, sikke en dejlig julegave. TS-sekretariatet Lis Pedersen Postbox Holbæk Telefon: 9 sek@ts-skib.dk Ekspedition af alle annoncer - d.v.s. medlemsannoncer (vises i bladet kun som en henvisning til hjemmesiden) og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: Webredaktør: Andrea Gotved (se redaktionen forrige side) Medlemskontingent for 1 kr..- Ungdomskontingent u. år: kr..- Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg: Joller og åbne både under BRT: kr. Fartøjer mellem og 1,9 BRT: kr. Fartøjer mellem1 og 19,9 BRT: kr. Fartøjer mellem og 9,9 BRT: 9 kr. Fartøjer over BRT: kr. For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning - på fartøjet - af årsmærkat og jomfrustander. Deadline til blad 1 er. januar 1 Penge som der er så hårdt brug for, således at det kan lade sig gøre at bevare skibene på nuværende niveau. Jeg blev så glad, da nyheden fandt frem til mig, at jeg havde lyst til at råbe: Bidevind godt fuld Først og fremmest fordi det er så skønt at vi ikke er blevet glemt og at der er andre end os selv, der synes, at skibene skal bevares. Et resultat af mange års arbejde viser sig nu Tak til alle som har taget et tag i trossen og trukket samme vej. Men der er stadig store problemer at løse. Den erkendelse på 1, million kr., som den sejlende kulturarv har fået, er desværre kun en dråbe i havet og der må stadig arbejdes på at finde løsninger, som kan hjælpe os i fremtiden. Vi må sammen udarbejde ideer, der kan hjælpe os på vej. For eksempel kunne vi arbejde på at ændre proceduren om forsikringerne. Hvor ville det klæde bankerne hvis de frafaldt kravet om forsikring for de lån, vi har optaget. Forsikringen for træskibe er så urimelig høj, at netop det, der skulle sikre bankernes lån, er ved at tvinge mange skibsejere i knæ. Så lad os få bankerne i tale. Alle ved hvor dyrt det er, at vedligeholde et originalt træskib, men dertil kommer, at prisen for at få Søfartsstyrelsen til at syne de synspligtige skibe, er en urimelig udgift. Måske kunne vi få en dialog med Søfartsstyrelsen og blive fritaget for denne omkostning. Et relativt lille tab for staten, men en stor besparelse for skibsejerne. Der er mange andre steder hvor nytænkning kunne udmunde i brugbare tiltag. Derfor må vi fortsat holde arbejdet og ideerne i gang, således at skibstømrere, sejlmagere og smede kan vedligeholde (og nybygge?) og navigatører og matroser kan bemande den sejlende kulturarv. Godt nytår. Lauge 1

4 Træskibssammenslutningens love 1Navn Sammenslutningens navn er Træskibs Sammenslutningen Landsforeningen til bevarelse af ældre brugsfartøjer. Formål Sammenslutningens formål er at fremme bevarelsen af ældre brugsfartøjer, herunder øge standarden for sømandskab, vedligeholdelse og sikkerhed ved fartøjernes brug, samt medvirke til at fartøjerne bevares under videst mulig hensyntagen til deres kulturhistoriske værdi. Sammenslutningen skal være et forum for gensidig vejledning og støtte i alle forhold, der vedrører medlemmernes fartøjer. Sammenslutningens fartøjer bør følge Søfartsstyrelsens krav. Alle ombygninger skal foretages under videst mulig hensyntagen til håndværksmæssig kvalitet og fartøjets oprindelige udseende. Sammenslutningen søger samarbejde med foreninger med nærbeslægtede formål. I den sammenhæng har TS medvirket ved udarbejdelsen af et fælles europæisk charter for fartøjsbevaring - Barcelona Charteret, - der redegør for filosofi og retningslinier for det kulturelle fartøjsbevaringsarbejde for sejlende skibe. TS har tiltrådt charteret, der udgør et selvstændigt bilag til denne paragraf. Bemyndigelse TS repræsenterer træskibenes sag overfor offentlige myndigheder og andre institutioner. Lokale træskibsforeninger/ts-afdelinger kan dog bemyndiges til at repræsentere Sammenslutningen vedrørende lokale spørgsmål. Medlemskab Alle interesserede, der vil støtte foreningens arbejde, kan optages i Træskibs Sammenslutningen som stemmeberettigede medlemmer. Medlemmerne kan få deres fartøjer optaget i fartøjsregisteret med ret til at føre foreningens stander under følgende forudsætninger: 1. at der er tale om et ældre brugsfartøj eller en materialeægte kopibygning.. at rigningen er i overensstemmelse med skibstypen, hvis fartøjet er sejlførende.. at ejeren (fartøjsrepræsentanten) udfylder foreningens fartøjsoplysningsskema, samt erklærer sig enig i Træskibs Sammenslutningens målsætning som formuleret i.. at fartøjet til enhver tid er ansvarsforsikret. Eksklusion af et medlem skal varsles skriftligt af bestyrelsen sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen og vedtages på denne af et flertal af de fremmødte medlemmer. Generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i forbindelse med pinseregatta. Generalforsamlingen indvarsles til alle medlemmer senest 1 måned før. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 1 dage før generalforsamlingen. Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen. Har medlemmet et fartøj, betales tillige et gebyr for dette. Gebyrets størrelse afhænger af fartøjets tonnage. Årskontingent og gebyr betales forud i januar kvartal. Kun fremmødte medlemmer uden kontingentrestance har stemmeret. Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent. Beretning. Regnskab. Indkomne forslag. Fastsættelse af kontingent. Valg i henhold til : a. formand/kasserer b. bestyrelsesmedlemmer c. bestyrelsessuppleanter d. 1 revisor e. 1 revisorsuppleant. Eventuelt Regnskab Regnskabet revideres af den valgte revisor og skal forelægges på den årlige ordinære generalforsamling. Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet offentliggøres ved udsendelse til medlemmerne inden generalforsamlingen. Bestyrelse Bestyrelsen består af medlemmer. Valgperioden er år. Formand og bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige årstal. Kasserer og bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige årstal. Formandsposten og mindst af de øvrige bestyrelsesposter skal besættes med fartøjsrepræsentanter. Valgperioden for suppleanter og revisor er 1 år. Lokalfolk Bestyrelsen opdeler efter behov landet i lokalområder og udpeger i samarbejde med lokale medlemmer lokalfolk til at repræsentere TS i disse lokalområder. Efter behov kan bestyrelsen nedsætte udvalg med bestemte arbejdsområder. Medlemmer af disse udvalg, samt lokalfolk tilsendes referater fra bestyrelsens møder. Bestyrelsen afholder mindst én gang om året et fællesmøde et centralt sted i landet for lokalfolk, udvalgsmedlemmer, bestyrelse o.a. 9 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling indvarsles på samme måde som den ordinære. Beslutning herom kan træffes af bestyrelsen eller mindst 1/ af medlemmerne. Dagsorden skal angives. Bestyrelsen er pligtig til at afholde en sådan generalforsamling senest uger efter begæring er indgivet, dog således at juni, juli og august ikke medregnes. Opløsning Forslag til Sammenslutningens opløsning skal forelægges for en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Til opløsnings vedtagelse kræves mindst / af de fremmødte stemmer. Derudover kræves, at opløsning vedtages med samme majoritet på en ny generalforsamling, der afholdes indenfor måneder derefter. Generalforsamlingen afgør, hvilken institution, forening, museum eller lignende, Sammenslutningens aktiver skal tilfalde. Lovene er senest revideret på generalforsamlingen i Nyhavn. Barcelona Chartret findes nu på under Om TS.

5 Oprettelse og virke Ideen til Træskibs Sammenslutningen opstod i pinsen I91 i Roskilde, hvor ældre træskibe var forsamlet i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl påny. Under samlingen blev der sendt et brev til Kulturministeriet og Handelsministeriet, hvori ministerierne opfordredes til at støtte arbejdet med at sikre bevaringen af de gamle danske skibe, inden de blev solgt til udlandet eller hugget op. Efter et større forberedende arbejde kunne der den. marts 19 afholdes stiftende generalforsamling i Nyborg for foreningen, som fik navnet Træskibsejernes Sammenslutning - senere ændret til Træskibs Sammenslutningen. TS er i dag en forening, der er åben for enhver, som interesserer sig for bevaring af ældre brugsfartøjer af alle typer og størrelser. Man behøver således ikke at være fartøjsejer for at blive optaget som medlem. Alle, som gerne vil støtte bevaringssagen, herunder også bevaringen af de dele af vores kystkultur, som har betydning for, at træskibe fortsat kan blive vedligeholdt i Danmark, er velkomne i TS. Gennem sin bestyrelse, tilknyttede lokalfolk og nedsatte udvalg søger TS at varetage medlemmernes interesser på en lang række områder, og, som udtrykt i foreningens formålsparagraf, at arbejde på at»fremme bevarelsen af ældre brugsfartøjer, herunder øge standarden for sømandskab, vedligeholdelse og sikkerhed ved fartøjernes brug, samt medvirke til, at fartøjerne bevares under videst mulig hensyntagen til deres kulturhistoriske værdi«. Hvert år afholdes generalforsamling i forbindelse med et pinsestævne i skiftende danske havne. I 9 fandt stævnet sted i, bliver i Århus, i Nyhavn, 1 i Marstal og i 1 er Holbæk vært for pinsestævne og generalforsamling. Under stævnet hædres et TS-fartøj med trofæet Jomfruen, som gives for særlig god bevaring. Jomfruen pryder også TS foreningsstander. Den er hvid med en sort jomfru og føres af alle TS s fartøjer. I træskibsverdenen er en jomfru en rund træskive med huller, der blev brugt i sejlskibenes rigninger, og originale jomfruer bruges stadig på mange af fartøjerne. TS udsender årligt fire foreningsblade og en årbog, som rummer en fartøjsfortegnelse og en medlemsliste. I har foreningen desuden udsendt jubilæumsbogen Arv og Gæld, som skildrer sammenslutningens første år og giver et indblik i dansk søfarts historie. Artikelregister 1 Blad 1:Joller skal vedligeholdes, af Ulf Brammer, blad 1., s. Strøtanker om skibsnisser, klabautermænd og andet godtfolk, af Stavnsboen, blad 1., s. -1 Jollestof, af Arne Gotved, blad 1., s VILHELMs lange sommer, af Klaus Rigger, blad 1., s. -1 Fotomanipulation, af Niels Kold Olesen, blad 1., s. Skibsbillede, af Arne Gotved, blad 1. s. - Donation af veste fra Tryg Fonden, Annette Dres, blad 1., s. Blad : Strid modvind for de gamle skibe, af Lauge Damstrup, s. - MARTHA, af Leif Byrgiel, s. 9- Ingen kvinder i forskibet, af Stavnsboen, s. 1-1 Vinterbilleder med læserbrev, af Arne Gotved, s. - Ejnars harmoniske jolle fra Fejø, af Bent Møller, s. Blad : De historiske skibe skal reddes nu, af Merete Ettrup, s Dragør Baadeværft er blevet år, af Eric Erichsen, s. -1 Aså Havn, af Vagn Thidemann, s. BONAVISTA, en stor oplevelse, af Arne Gotved, s, - Over Stillehavet med YUKON :, af C. Blinkenberg,, s. - Blad : Skipper Otto Leth er død, af Jes Kroman, s. - Mindeord om en rigtig god kollega, af Lauge Damstrup, s. Kære sømand og borger, af Jens Weiss, s. Limfjorden Rundt på ALDARION, af Birthe Ebdrup, s. - Fyn Rundt med FLEKKERØY, af Anne Nygren, s. 1 Skal skal ikke Skalø, af Arne Gotved, s. 1-1 Fem logoer, af Arne Gotved, s. 1-1 Galvanisk tæring på fartøjer, af Ulf Brammer,, s. 19- Boganmeldelse, Læretid, af Arne Gotved, s. Skibsbevaringsfondens ærespris, af Jes Kroman, s. - Arne og Jørgen, af Ulf Brammer, s. Pokalsejlads i Sletten, af Johannes Ambjørnsen, s. -

6 Lyden af synet...et livsmoment. Hørt, nedskrevet og tegnet af Sven Bülow Pinsesolen danser ned på det store, nymalede skrog, som står på spring på pladsen. Det skal køre ned af stabelen om en time efter års arbejde med tømmer, værktøj og materialer. Der er endnu ikke mange folk for at se på, men langsomt fyldes pladsen. Nogen opfatter begivenheden som en skovtur og breder forventningsfuldt tæpper på græsset. Tasker åbnes -madpakker og drikkevarer deles ud medens lyden af mange samtaler langsomt stiger, men pludseligt ophører efter et klokkeslag. Taler holdes og forstærkes gennem højtalere. Børnene, som ikke kan forholde sig til de mange takkeord til høj og lav, er de første til at bryde tavsheden, men efterhånden følger voksne med og snakker i munden på alle om det forestående og endelig forstummer snakken, da lyden af tømrernes slag på kilerne under kølen varsler, at skibet er ved at være lettet så meget at det er klar til at begynde sin rejse ned ad fedtlapperne - tømmersporet, smurt med voks og sæbe. Og så sker det...den store sorte masse bevæger sig. Først uendelig langsomt og der kommer et næsten ikke hørligt suk - en uartikuleret mængde af dæmpede nææh, neejj og åååh. Så tavshed medens skroget tager fart - og så kommer lyden, som ingen af de tilstedværende har hørt før; den ubeskrivelige lyd af en enorm vægt af træ og metal, som på et smalt spor, svagt rumlende presser sig ned i den fedtede blanding og varmer den op, så den slubrende splatter til siderne og endelig, da stævnen bryder havnevandet, den allerførste brusen langs siderne og bremsekædernes metalliske klirren når de følger med skroget i vandet. Først her kommer tilskuernes råb med hænderne i vejret, piften og viften med flag og glas og flasker. Det gik godt...gud ske lov...tænk hvis det var kæntret eller braget ind i molen; tusinder af mandetimer og millioner af kroner tabt. Det er vel sket i løbet af træskibenes lange historie, men ikke idag for åbne cameraer og sekundsnart ude i den vide verden. Billeddokumentation i massevis, men lyden...kan man få den på cd i turistkontoret eller på museet? Næppe, den må tilskuerne bevare som et betagende minde, der kan berettes om medens en flaske bliver delt eller de små bliver puttet.

7 Skibsdage 1-1 Af Karsten Heide. Foto: Dres & Erichsen, Skibsdagene i Ebeltoft forløb med Fregatinstitutionens velvillige og konstruktive støtte. Tak for det. I den efterfølgende evaluering af stævnet måtte vi konstatere en stor mangel på folk med deres joller. På trods af det lykkedes det også i år at få adskillelige igennem til praktisk duelighedsprøve. Antallet af de lidt større skibe var derimod øget i forhold til de tidligere stævner. Det gav nye muligheder for erfaringsudvekslinger og øvelser. Adskillelige unge deltog med stor entusiasme og bidrag til den go e stemning, som præger skibsdagene. Ved den afsluttende evaluering diskuteredes om skibsdagene skulle fortsætte efter samme koncept eller krydres lidt med nytænkning. Til det, var der et par af de unge, som meldte sig som medarrangører af næste års stævne. Således opmuntret, byder vi Lisbet Bojsen-Møller og Sara Deleuran hjertelig velkommen i samarbejdet! Lisbets konstruktive reaktion på evalueringen forelå umiddelbart efter, som et udkast til aktiviteter ved næste års stævne. Det vil være at læse på TS s hjemmeside. Oprindeligt var det tanken at stævnet skulle rykke rundt i landet og, i bedste fald, inspirere til regionale skibsdage rundt i landet. I erkendelse af det ekstra arbejde, det er, at finde nye steder og organisere det der, har vi foreløbig takket ja til Fejøs invitation til at komme der i 1. Vi glæder os til gensynet med alle jer, der har sluttet om de tidligere stævner og til mødet med en masse nye deltagere. Skibsdage i 1: Sted: Fejø. Tid: uge. Mere info vil komme løbende i TS- bladet og på

8

9 Skibstegningen Tegnet og fortalt af Arne Gotved Museumsinspektør Hanne Poulsen fra Handels - og Søfartsmuseet på Kronborg indleder sin fine bog fra 19 om Danske Skibsportrætmalere med følgende ord: Et skibsportræt er ikke bare et billede af et skib, det er et portræt af et bestemt, navngivet fartøj, hvor hovedvægten er lagt på at præsentere skibet så nøjagtig som muligt. Derfor er skibet ofte set i to positioner, undertiden tre. Hovedbilledet viser skibet fra siden. Det er vigtigt man gør sig klart, at skibsportrættet er en speciel genre inden for kulturhistorien og væsensforskellig fra marinemaleriet, hvis gengivelse af lys, himmel, hav og skibe er underlagt den til enhver tid gældende kunstopfattelse. Min skibstegning er denne gang en ældre akvarel der langt fra er et retvisende skibsportræt, men selv om der ikke er noteret noget, er jeg ret sikker på at det er Bruno og Trisses ALBATROS der tager sig frem for sejl i det danske sommervejr for omkring år siden. en ALBATROS PXV dengang af København blev bygget i Bandholm i 19. fod og 19 BRT. Skuden var oplagt i Helsingør, hvor Bruno (bådebygger Bruno Knudsen) erhvervede den i 19, og påbegyndte et enormt restaureringsarbejde der strakte sig over et par år. ALBATROS var sejlklar i 19 og deltog i sit første TS-pinsestævne året efter. ALBATROS er grundigt beskrevet i Kaj Lunds Vinden er vor nr. fra 199, og den velrestaurerede jagt blev hædret med Kølhalingsblokken i 19. Det er mange år siden ALBATROS har været at finde i TS-fartøjsregisteret Hvad er der blevet af den?

10 TS medlemsmøde i Ribe.-.oktober 1 Da vi så programmet for medlemsmøde i Ribe sagde vi begge yes. Både indhold og ikke mindst foto med blå himmel og mennesker der vader i Vadehavet, gav os store forventninger. Lørdag kl. 1 ankom vi til Skibsbroen. Der hilste vi både på kendte og ukendte TS folk. I alt var vi en tredive stykker Det maritime Ribe, blev på flotteste vis repræsenteret ved, Thyge Jensen, Bjarne Kiholm, Jønne og Skibshunden Ole, en ægte uægte bastard. I det smukkeste solskinsvejr, gik vi ombord i en åben redningsbåd fra en af de gamle Storebæltsfærger, og begav os ud på Ribe å. Da vi nåede Kammerslusen, lagde vi til land, og var på besøg i Skipper Bjarne Kiholms skibsværft. Vi frøs allerede lidt, så selv om skibene Bjarne bygger (hans eget citat: de røres op i en spand) lugtede af andet end træ, faldt der ikke mange dumsmarte bemærkninger. Vi havde brug for varme og det var her både rent fysisk og ud fra den varme Bjarne Kiholm spredte. Medens vandstanden på Ribe å, Vadehavet, samt den hos de deltagende blev udlignet, blev Kammerslusen åbnet. Ud sejlede vi og hvilket syn. Vand, vand, vand. Fanø, Manø og Esbjerg lige ud for vore øjne. Ja nu var vi jo i Ribe havn. I tidernes morgen, var det her, i læ af Fanø de store skonnerter lå. Dengang Ribe var en stolt skipperby. Skibshunden Ole var begyndt at fryse, og det var vi nogle flere der også gjorde. Østersbankerne lå lidt uheldigt i forhold til vindretningen, og da vi sejlede i åben båd, blev østersfangsten der for aflyst. Der var så vidt jeg kunne høre ingen protester. Som trøst fik vi på hjemturen lækre sandwich, øl og vand. Vore værter beklagede meget, at sælerne havde gemt sig, og at blæsten drillede så vi ikke kunne plukke østers. For mig var det helt enestående og fortryllende at være her, så tæt på himmel og hav, og med tre kompetente og vidende guider, Thyge, Jønne og Bjarne. Om aftenen i klubhuset, spiste vi en god middag. Da den var indtaget, fik vi et foredrag om Nationalpark Vadehav. Et rigtigt godt indslag. Efterfølgende var ordet frit. Det gode ved sådan et arrangement er, at der er plads til at udveksle erfaring og viden om sejlads, og at vi får sat ansigter på hverandre. En rigtig vellykket dag, i godt selskab var slut, og i en frostklar nat, gik vi hjem. Næste dag søndag kl.9. mødtes vi alle igen i klubhuset.jønne og Thyge havde det ikke godt med, at der i programmet var lovet smagsprøver af østers. Så en, to vupti blev der serveret østers på bund af søgræs. En frisk og saltvandssmagende morgenmad. Thyge fortalte og viste billeder fra sejlads i vadehavet. Skibene sejlede til ladepladserne ved højvande. Så blev det lavvande, hestekøretøjer ankom og så blev der losset. Ligeledes fik vi fortalt om forskellene mellem Tønder marsk, Ribe marsk og Varde ådal. Så nu ved alle os deltagere, hvorfor Tønder, der ligger længst inde i landet, er mest udsat når der varsles stormflod. Som prikken over i-et, så vi en filmoptagelse, hvor det gode skib Mejsen, kommer sejlende ind fra Vadehavet, gennem Kammerslusen og op af Ribe å. Hvilket syn. Skibet, med alle sejl sat, blev synligt i den flade marsk, og til mejsesang. Eller var det lærkerne? Men så kom de til den famøse bro over Ribe å, hvor trafikken føres vestover. Broen er en lavbro og kan ikke åbnes. Så Mejsen blev stille sejlet ind i brinken, blev vendt og sejlede tilbage til Kammerslusen. Denne filmoptagelse viser hvor katastrofalt det kan være for en by, at der bliver lukket for de oprindelige fartøjer. Evert, tjalk og kuff. Ved Skibsbroen ligger der i dag motorbåde og joller. Tænk hvilket anderledes syn og liv der kunne være på skibsbroen. Filmoptagelsen hensatte vist de fleste af os i en eller anden form for fortryllelse. At de tre fra Det Maritime Ribe, fastholder, at deres mål er, at få broen fjernet, er indlysende. Jeg tvivler ikke på, at det nok skal lykkes for dem. Det officielle program, blev afsluttet med en byvandring i Ribe. Igen fik vi en kompetent og vidende ribenser til at vise rundt og fortælle om byen. Sikke et medlemsmøde, og hvor var der meget vi kunne tage med os. Thyge, Jønne og Bjarne. Tre engagerede, vidende ildsjæle. I har fået mig til at tro på, at er I nogle stykker der kan og vil, jamen så kan vi også her i Augustenborg; få en gammel industrihavn til at blomstre igen. Et medlemsmøde er også et møde med ligestillede træskibssejlere. Der er blevet udvekslet erfaring og viden, men lige så vigtigt. Der er blevet knyttet kontakter og skabt nogle gode relationer mellem os TS- er. Glem alt om de forsvundne sæler og østers. I har givet os en oplevelse som vi sent vil glemme. Tak for det. Jytte og Ole Urban, KAPEREN

11 Deltagerne venter, med proviant og grejer på redningsbåden, der skal føre dem ud på de vilde vover. Foto: Annette Dres 9

12 Nautiske idiomer Alle danskere snakker, som var de gamle sømænd. Af Axel Lange, bragt i Den Korte Avis 1. oktober 1 Danmark er en gammel søfartsnation, og måske derfor er der mange talemåder i dansk, som stammer fra eller har forbindelse med livet til søs. Udtryk, som vi bruger i daglig tale, uden at tænke over hvor de stammer fra. Den slags talemåder kaldes også idiomer. Her er nogle eksempler: Talemåder Når man for eksempel vil gøre sig særlig umage med noget, er det ikke ualmindeligt at sige, at man vil sætte alle sejl til. Det kan også være, at man er gået om bord i en opgave, som kræver, at man er fagligt fuldbefaren, så man ikke løber sur i tingene. (En sømand er fuldbefaren, når han er udlært, og tovværk løber sur, når det kommer i uorden.) Krigsskibe Det er vist almindeligt kendt, at krigsskibe i hvert fald i gamle dage kunne finde på at give hinanden et skud for boven, inden de affyrede hele bredsiden. I daglig tale betyder et skud for boven en advarsel, der ikke er til at misforstå, og at affyre en bredside er i dagligsproget det samme som at give en alvorlig røffel eller en opsang. Det sidste var i hvert fald tidligere et råb, med hvilket gasterne på et skib holdt spillet gående, når ankeret skulle trækkes op eller de alle skulle hale samtidigt og taktfast i en tovende. (fx: Hiv-ohøj! ) Orlogsskibe Mere fredeligt nøjes orlogsskibene i dag med at kippe med flaget, når de for eksempel hilser på Kongeskibet Dannebrog, Kronborg eller på hinanden. Og firmaer skriver af og til i avisen, at de kipper med flaget,når en konkurrent har jubilæum. Men, konkurrenter kan selvfølgelig også komme på kollisionskurs, tone rent flag og, hvis bølgerne går højt, give hinanden det glatte lag, som oprindelig betød, at man affyrede alle kanonerne i samme side med det formål at få fjenden til enten at gå ned med flaget eller at stryge flaget, dvs. overgive sig. I forretningslivet I forretningslivet kan en virksomhed også være en dødssejler, blive sejlet i sænk eller kuldsejle, hvis chefen ikke har tager pejling, loddet situationen og taget højde for alle eventualiteter, sådan at han har kunnet lægge roret om og ændrer kurs i tide for derved at komme på højde med konkurrenterne og forhindre, at firmaet kommer ud at svømme, så rotterne forlader skuden. Det kan også være, at virksomheden går ned, fordi den sejler med lig i lasten, er kommet i bundløs gæld, er blevet sejlet agterud, eller er kommet i dødvande fordi en konkurrent har taget luven fra det. Dvs. at den har fået taget vinden ud af sejlene. Chefen er skipper Men hvis skipperen (chefen) har hånden på roret og i tide foretager en kovending og ændrer signaler, kan firmaet måske igen komme på ret køl, få vind i sejlene, klare skærene, undgå skibbrud og atter komme i smult vande. (At kovende er at vende et sejlskib med agterenden mod vinden). Ledelsen kan også ride stormen af ved at slå bak, afholde sig fra chancesejlads og således få rettet skuden op. Derefter skal man så nok passe på ikke at sløje af (som vinden), men derimod skærpe kursen og tage sit bestik, hvis man får et praj om, at man eventuelt igen kan komme i bekneb (som tovværk) eller sakke agterud i forhold til konkurrenterne på grund

13 af de efterdønninger, der kan følge i kølvandet efter den malstrøm,firmaet har været ude i. At nå til tops i en virksomhed er nok også et billede hentet fra søfolk i riggen. Ordet rejsning der jo kan bruges i flere betydninger er som billede hentet samme sted. Skibets rejsning er masterne og riggen. En rigtig skude Selv om det ikke er pænt at kalde en dame for en skude, kan hun dog godt være rigget til for ikke at sige udhalet (som man siger om et skib, der er gjort klar til togt). Damen kan også komme brasende for fulde sejl, især hvis hun har noget i sigte eller har sine garn ude. Hun kan også have fået lidt for meget indenbords fordi hun som sidste mand på skansen lige skulle ha en lille én på falderebet, så hun må lodses hjem, hvis hun da ikke er for svær at bakse på ret køl. kan belemre sine medmennesker. (At belemre sit grej er at bringe uorden i det). Man kan entre en bus eller kapre en taxi. Man kan redde en ordre i land, så man kan holde sig flydende, eller man kan drive rundt og sejle sin egen sø. Man kan kaste for eksempel et forspring over bord. Man kan gi los og falde af på den. (Et sejlskib falder af, når det drejer stævnen væk fra vinden). Man kan hale i land eller løbe linen ud, og man kan se om kysten er klar. Man kan være læns og køre på pumperne eller gå til bunds. Man kan også prøve at holde skruen i vandet. Man kan splejse til en fest (som var det tovværk), gå om bord i en flaske whisky og være et vrag næste dag, så man må komme med en søforklaring. Er der andre områder? Man kan have noget på bedding og man kan slække på sine krav. Man kan komme i læ og ligge underdrejet. Man kan også være et skrog og drukne sin sorg, så man til sidst går til bunds. (At brase et råsejl er at dreje det i forhold til vinden. Skansen er den forhøjede agterste del af fx en fregat. Falderebet er en rebstige eller trappe på skibssiden, og i gamle dage baksede man en skibskanon, når den skulle rettes ind i skudretningen). Runder de Man kan runde de halvfjerds, som et skib runder en pynt og stævne mod de firs. Man kan lægge op og gå på pension, og man kan også være et ledefyr for andre, der er i samme båd. Man kan forlise sin tegnebog, og man Alle disse udtryk, og mange flere, kan man anvende uden nogensinde at have været om bord på et skib eller på anden måde at have været ude på de vilde vover. Tegninger: Sven Bülow

14 Kulturnatten i Nyhavn - Liv i gamle Nyhavn Af Eric Erichsen og Annette Dres Fredag op til skolernes efterårsferie i uge afvikles traditionen tro Kulturnatten i København, og for tredje gang har Nyhavnsforeningen og Nyhavns Skipperlaug sat fokus på den maritime kulturarv med aktiviteter i Nyhavns Museums- og Veteranskibshavn til glæde for mus og mænd! Idéen med arrangementet er at synliggøre Træskibs Sammenslutningens skibe, vække interesse for fartøjsbevaringen, hverve nye medlemmer til TS, men allermest at få flere til aktivt at komme med ud at sejle! Ca. personer i alle aldre var dette år om bord på de fartøjer, der holdt åbent skib, og endnu flere gjorde ophold på kajen for en stund, når de tilfældigt passerede skibene. Museumsaktivitet Arrangementet i Nyhavn er på andet år optaget i det officielle trykte program for Kulturnatten som museumsaktivitet, og Nyhavns Skipperlaug har nu adgang til hvor vi i sensommeren kan programsætte og opdatere aftenens tilbud efterhånden som gode idéer dukker op. Allerede fredag eftermiddag var der gang i forberedelserne i gamle Nyhavn, og endnu engang var vejret med os. Skibe blev forhalet, der blev kokkereret, tændt op i brændeovne og komfurer, brygget kaffe i litervis, sejl blev hejst på nogle af skibene og alle skibslys tændt. Samlingssted omkring SVALAN Der var atter åbent skib på galeasen SVALAN. En naturlig base for aktiviteterne, da skibet har stort dæksareal, siddepladser på lønningen og masser af opholdsplads under dæk. Kim og Anders fik fortalt om skibets historie og kommende restaureringsprojekter rigtig mange gange hvilke skibsejere elsker ikke at berette om sit/deres fartøj til et interesseret publikum? Under dæk præsenterede Søren Danholm Andersen sin fotoudstilling Hvor hav og himmel ender. Det er manipuleret fotokunst, hvor fotografen på smuk vis sætter fokus på følelser og stemninger fra sin sejltur med den tremastede barketine ANTIGUA. Det var også i salonen, at flere fik en smagsprøve fra den kæmpe gryde med Chili con Carne, der duftede og snurrede på brændeovnen. Lysbilledshow på storsejlet af LOTTE BRINCH Smuk solnedgang, herefter op med storsejlet, en bærbar computer og projektor placeret på ruffet af SVALAN og vupti, så er der synlighed i hele Nyhavn! Rigtig mange drages på afstand af lyset på sejlet, kigger forbi og kommer om bord; en sand publikumsmagnet. Hele aftenen vistes billeder på storsejlet. Der var serier med restaureringsforløb af de bevaringsværdige fartøjer MA-RI, SVALAN og LOTTE BRINCH, og Søren D. Andersens fotoserie fra sejladsen med ANTIGUA blev præsenteret. Stemningsbilleder fra Nyhavns Kaffekop og TS-pinsestævnet i Nyhavn var også på sejlet, ligesom TS s billedudstilling cirkulerede, her kombineret med opfordringer til at støtte fartøjsbevaringen. Pandekager, knob og stik På skonnerten LARUS var der fuld hus i salonen, hvor Tina bød på kaffe og hjemmelavede pandekager. WOTAN havde også åbent skib, og her var der mulighed for at lave knob og stik. Sømandsliv langs bolværket Jens Riise fra Maritim Kontakt havde sørget for bål på kajen og skabt kontakt til en rebslager, der mestrede og viste den gamle kunst til de mange forbipasserende. Også lyden af gamle sømandsmelodier var på plads, da Jens Riise havde inviteret sin onkel, Ole Nyhavn, der har en fortid som Nyhavnsmusikant, og stadig spreder glæde med sin harmonika. Henrik Pedersen fra LOTTE BRINCH stod trofast på kajen og shanghajede publikum. Han fortalte om aftenens begivenheder, skibenes historie, kommenterede billederne på storsejlet og gav en støttende hånd til børn og gangbesværede, så de kunne træde sikkert om bod på skibene. Museumsaktiviteter på Charlottenborgsiden Til stor glæde for Nyhavns Skipperlaug var Nationalmuseets galease ANNA MØLLER kommet retur til Nyhavn, og flere af de frivillige, der driver skibslauget ANNA MØLLER, var mødt op for at give rundvisning på skibet og fortælle dets historie. ANNA MØLLER skal have ny rigning - et arbejde, som Helle Barner fra Sejlmager A. Hansens Eftf. har fået til opgave at varetage på vegne af Nationalmuseet. Derfor var der hektisk aktivitet på DFDS-prammen, hvor Nationalmuseet havde opstillet et arbejdstelt. Energiske unge fra Helles sejlmagerværksted var her i gang med at lave wiresplejs over kovs på de nye stag og vanter, trense wirer med lærred og efterfølgende smøring med tjæreolie, mens andre med klægkøllen var i gang med at bevikle wirerne med skibsmandsgarn. Charterskibe uden for Nyhavnsbroen Nyhavns Skipperlaug havde i år kontaktet større fartøjer i området, fx De Forenede Sejlskibe, galeasen HAVET og JS-Boatcharter, for at få erhvervsskibene involveret i arrangementet. Flere af skibene var krøbet i vinterhi, men DONNA WOOD, der 1

15 allerede residerer i Nyhavn, havde åbent skib, og den store galease HAVET kom på visit og lagde til kaj yderst i Nyhavn. PR om de gamle træskibe I ugen op til Kulturnatten var der ophængt bannere (A1-format) på hvert andet skib i Nyhavn, så forbipasserende kunne få information om arrangementet på forhånd. Små plakater (A-format) var desuden ophængt i lokalområdet, og Kulturnatprogrammet i Nyhavn blev omtalt i lokale aviser. Pjecer om TS blev uddelt på alle skibe, og fra TRYGFONDEN havde vi modtaget børnereflekser og tegnebøger om sikkerhed, der næsten alle blev uddelt det vidner om et stort besøgstal! Erfaringer og visioner Det har hvert år været velbesøgt, når Nyhavnsskibene har deltaget i Kulturnatarrangementet, og besøgstallet er vokset år for år, men det er Nyhavnsforeningens ønske at nå bredere ud. Vi har således i Nyhavns Skipperlaug allerede aftalt med Sømandshjemmet Bethel i Nyhavn, der i år havde arrangement for første gang, at vi skal samarbejde næste år og udnytte synergieffekten i vore arrangementer. Besøget i den gamle sømandskirke i baggården ved Bethel var et tilløbsstykke, og da ca. personer havde passeret porten, opgav personalet at blive ved med at tælle. Nyhavns Erhvervsforening er også opfordret til aktivt at indgå i Kulturnatarrangementet, og der skal afholdes møde herom i starten af det nye år. Lysbilleder på et storsejl tiltrækker mange nysgerrige. Foto Søren Andersen.

16 Pinsestævne i Holbæk 1 Af Andrea Gotved Holbæk lægger op til et brag af en fest, for hele byen og hele havnen. Planerne er mange og de er i fuld gang. Det kunne man læse ud af en artikel i By og Land (. oktober 1), artiklen er også at finde på Holbæk kommunes hjemmeside ( Der skrives der blandt andet: Idéen er, at hele havnen og byen skal summe af maritim stemning anno 19 under temaet vand, sand og træ. Længere henne i artiklen lyder det Ud over markedsstemningen kan man se frem til kulturelle oplevelser for alle aldersgrupper: Teater, sanseoplevelser, fortællinger for børn på skibene, håndværk, dans og gøgl det hele serveret af behørigt udklædte medvirkende og iscenesat af professionelle instruktører. En del af det vil være et teaterstykke, skrevet til anledningen, af lokale teaterfolk, stykket vil blive sat op på havnen i, på eller omkring skibene, som også vil være udgangspunkt for handlingen og det vil være gratis at se forestillingen, der vil blive spillet fredag og lørdag. Planerne er mange, et område til vandsport er også med på den lange liste over aktiviteter og happenings. Det er både frivillige og offentligt etablerede der er med, Holbæk Byråds Udvalg for Kultur og Fritid har foreløbig frigivet en rammebevilling på. kr. Det bliver spændende at følge planerne, og til at se det hele når vi kommer til pinsestævne i Holbæk den 1 til 19 maj 1.

17 Billedudstilling - beretning 1 I år har der været god aktivitet om Træskibs Sammenslutningens fotoudstilling. Udstillingen består af billeder ( gange cm i aluramme lige til at hænge op). Billederne viser forskellige typer TS-skibe for fulde sejl. Tusind tak til jer, der har været behjælpelige ved de forskellige udstillinger. Vi vil gerne have udstillingen vist flere steder. Derfor må I meget gerne finde mulige ophængssteder, såsom biblioteker, medborgerhuse, arbejdspladser, fagforeninger eller klubhuset på havnen. Spørg, om de er interesserede i at have udstillingen hængende. Er de det, så kontakt mig på eric.erichsen@f.dk Udstillingen har været ophængt følgende steder: Ebeltoft: D.S.I. Fregatten Jylland Fyn Rundt Ebeltoft: Foreningen til RIGMORS bevarelse Aarhus: Nakskov: TSA klubhuset i træskibsskibshavnen Hotel Harmonien, maritimhistorisk konference Holbæk: Haderslev: København: Muslingfestival JENSSINE -års-dag Fagforeningen F Lager, Post og Servicearbejderens Forbund Rønne: Ribe: Marstal: Bornholms Træbådelaug i forbindelse med søsætningen af to både, OTA og POLLUX I den gamle toldbod. Pinsen 1

18 Gamle skibe er blikfang af Annette Dres, sekretær i Nyhavns Skipperlaug, foto Riise & co. Som flittig gæst i Nyhavn, hvor turbådene passerer vores skibe i lind strøm, fyldt med glade turister, bevæbnede med kameraer i hobetal, tænker jeg ofte: Hvis Nyhavns Skipperlaug fik en krone pr. billede til vedligehold af skibene, så ville vi have Danmarks flotteste Museums- og Veteranskibshavn. Nuvel, vi andre er også turister, og når vi er fremmede steder, tager vi også billeder af de steder, der har en herlighedsværdi, som vi gerne vil mindes, når vi kommer hjem. Og det er netop HERLIGHEDSVÆRDIEN jeg vil fokusere på. Det er svært at få politikere lokalt, regionalt og nationalt til at forstå, at den herlighedsværdi de gamle træskibe med den maritime kulturarv giver, har enorm betydning for de personer, der nyder synet af skibene. Kommercielle foretagender har for længst fattet, at skibene i Nyhavn er et trækplaster for turister. Billeder med de gamle skib i forgrunden og de pittoreske bygninger, der gør området helt unikt, er ganske salgbar. Opret et arkiv i lokalområdet I Nyhavns Skipperlaug er vi netop begyndt at samle materialer, hvor det er skibene i Nyhavn, der sælger varen. Dette for at kunne påvise, at veteranskibene i Nyhavn har stor betydning for turismen i området. Der er talrige boliger til salg, leje af kontorlejemål i Nyhavn. Ofte er det et billede af skibene i Nyhavn, der er trækplaster i annoncen, ja lejligheden er slet ikke vist. I udlandet er Nyhavn også midlet, når udlændinge skal lokkes til ferieophold i København. Merete Ettrup har medbragt en helsideannonce fra en kinesisk avis, polske turistbrochurer har vi på lager, og senest har Jens Riise leveret et billede fra lufthavnen i Lyon. (th) Hermed en opfordring til alle TS-lokalfolk om at tage samme initiativ. Der er talrige turistbrochurer, der sælger varen på eventyret og den romantiske ferie med billeder af det gamle skib for fulde sejl. Lav et arkiv med reklamerne, annoncerne... og lad os se om ikke det på sigt kan bruges til at synliggøre træskibenes Herlighedsværdi. 1

19 TS-havne 1 Oversigt og praktiske oplysninger For at opnå friplads i havnene skal skibet være optaget på TS s fartøjsliste samt føre TS-standeren.Desuden skal der føres en mærkat på forkanten af forreste mast. Mærkaten udsendes til hvert skib, når kontingentindbetalingen er registreret. Mærkaten er selvklæbende og skifter farve hvert år. Under rubriken Lokal TS herunder, er oplyst navn på TS-lokalfolk, som vil være behjælpelige med oplysninger om lokale forhold. De havne, som ikke har denne rubrik, har ikke tilknyttet en lokal TS-person. De fleste havne oplyser, om de giver friplads til udenlandske TS-fartøjer. Havnen, hvor denne rubrik ikke optræder, har ikke meddelt os deres stillingtagen til udenlandske TS-fartøjer. Redaktionen af denne oversigt er afsluttet ultimo november 1. Eventuelle ændringer vil løbende blive oplyst på Amtoft Havn Position:, N -, E Telefon: k.e.lynge@mail.dk VHF: ikke oplyst Antal fridøgn: døgn EL: Ja Vand: Ja Bad: Ja Diesel: Ja Indkøbsmuligheder: Købmand på havnen TS-kaj: m. kaj,, m. dybgang Lokal TS: Værd at vide: Udenlandske TS fartøjer: Assens Havn Position: ' 1, N - 9', E Telefon: Info@Assens-port.com VHF: Nej Antal fridøgn: døgn EL: V i begrænset omfang. V mod betaling ( kun på en kaj) Vand: Frit fra ½ haner. Med havnens slanger mod betaling Bad: Nej, kun i lystbådehavnen Diesel: Kun i lystbådehavn ellers med tankvogn Indkøbsmuligheder: Ja TS-kaj: Nej Lokal TS: Jørgen Josephsen, Tlf.: 1 Værd at vide: Anløb skal meddeles i forvejen så kajplads kan anvises. Udenlandske TS fartøjer: Ja, hvis de er dansk bygget Bagenkop Havn Position: ', N - ', E Tlf. havnekontor: bagenkophavn@langelandkommune.dk VHF: Ja Antal Fridøgn: Efter aftale EL: Ja, betaling efter aftale Vand: Ja, betaling efter aftale Bad: Ja Diesel: Ja, ved midtermolen i fiskerihavnen Indkøbsmuligheder: m TS-kaj: Ydermolen Lokal TS: Værd at vide: Udenlandske TS-skibe: nej, kun efter aftale Andet: Alle skal henvende sig på havnekontoret Bogense Havn Position ', N - ', E Telefon: 1 og havn@nordfynskommune.dk VHF: Ja Antal fridøgn: døgn EL: Gratis, dog ikke til opvarmning Vand: Gratis Bad: Ja, kr., på Østre Mole og i Marina Diesel: Marinaen Indkøbsmuligheder: til meter TS-kaj: Østmolen og erhvervskaj ved værftet Lokal TS: Ingen Udenlandske TS fartøjer: Ja, hvis de er dansk bygget Bogø havn Position:, N - 1,1 E Telefon: 1

20 VHF: Antal fridøgn: døgn EL: Ja Vand: Ja Bad: Ja, Diesel: km Indkøbsmuligheder: Dagligbrugsen km TS-kaj: Lokal TS: Værd at vide: MAX dybgang m. Udenlandske TS fartøjer: Ja Brøndby Havn S/I Position: ', N - 1',1 E Telefon: / brondbyhavn@brondbyhavn.dk VHF: Lytter på og 1 fra 1.maj -.sept. Antal fridøgn: overnatninger EL: kr. pr. nat. Kun amp. til gæster Vand: Ja Bad: Ja, kort trækkes i automat Diesel: Ja, kontakt havnekontoret i kontortiden Indkøbsmuligheder: km TS-kaj: Ja, m. øst for molehoved ved TS-stander Værd at vide: Kontakt Turistkontoret Udenlandske TS fartøjer: Ja Andet: Ved hård vestlig vind:søg lægere ind i havnen Dragør Havn Position: ', N- 1',9 E Telefon: 9 HAVN@DRAGOER.DK VHF: Ja, lejlighedsvis Antal fridøgn: og kun for fartøjer der drives ukommercielt EL: Kort kr. inkl. bad. kr. i depositum Vand: Ja Bad: Inkluderet i EL-kort Diesel: Ja Indkøbsmuligheder: meter TS-kaj: Nej Lokal TS nej Værd at vide: Anløb skal meldes på telefon dagen før. Gæstefartøjer skal melde sig på havnekontoret snarest efter ankomst. Åbningstider: -, -1, 1-1. og 19-1 Udenlandske TS fartøjer: Ja Dybvig Havn, Fejø Position: ', N - ', E Telefon: kommunalehavne@lolland.dk VHF: Nej Antal fridøgn: døgn pr. år EL: Ja Vand: Ja Bad: Ja Diesel: Ja Indkøbsmuligheder: m TS-kaj: Gerne den østlige i bassinet Lokal TS: Marie Bengtson 1 9 Værd at vide: TS er meget velkommen i Dybvig. Der er arbejdende træskibsværft, som både laver reparationer og nybygninger Udenlandske TS fartøjer:nej, kun danske TS-skibe Faxe Ladeplads Lystbådehavn Position: ' 1, N 1' 9, E Telefon: 1 / 1 Flemming Juul fl.juu.faxe@gmail.com VHF: Ja Antal fridøgn: 1. Charterskibe skal betale. EL: Ja Vand: Ja Bad: Ja Diesel: Nej Indkøbsmuligheder: m/vogn til rådighed TS-kaj: Efter aftale Lokal TS: Peter Holger Nielsen Værd at vide: Hot-Spot Udenlandske TS fartøjer: Ja Andet: Faxeladeplads Industrihavn kan benyttes forudsat der forinden tages kontakt til tlf. Museumshafen Flensborg Position: ', N - 9',9 E Telefon: mobil VHF: Nej Antal fridøgn: døgn EL: Efter måler Vand: Der betales et mindre beløb for vand Bad: Ja,, euro Diesel: Forefindes i Flensborg Havn Indkøbsmuligheder: meter TS-kaj: Anløb skal meldes dagen før på telefon eller i hytten 1