Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked

Transkript

1 Region Sønderjylland-Schleswig Regionskontor & Infocenter Projekt Pontifex Brobygger-Brückenbauer Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed Juli 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark

2

3 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed

4 Region Sønderjylland-Schleswig Regionskontor & Infocenter Lyren 1 DK-6330 Padborg Tel Fax pontifex@region.dk ISBN Pontifex-Brobygger gennemføres organisatorisk af Stadt Flensburg som leadpartner samt Beskæftigelsesregion Syddanmark. Projektet bliver støttet af INTERREG 4 A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med EU-midler fra den Europæiske Fond for Regional Udvikling. Beskæftigelsesregion Syddanmark

5 Indholdsfortegnelse Forkortelser...7 Forord Udgangspunkt Indledning Samarbejde mellem Danmark og Tyskland Region Sønderjylland-Schleswig Udviklingen på arbejdsmarkedet Om projektet Pontifex Brückenbauer-Brobygger Rapportens målsætninger Metodik Informations- og kommunikationsproblemer Sprog Digitalisering Manglende fagspecifikke informationer, data og publikationer Tekniske og økonomiske barrierer Registreringspligt for enkeltmandsvirksomheder Oplysninger for tildeling af skattenummer for virksomheder Oversættelse af dokumenter Direkte kommunikation mellem myndigheder Gennemførelsesproblemer Skatteret Individuel kontrol af befordringsfrag gennem SKAT dages-reglen - forskellig udlægning af DBO Dobbeltbeskatning af arbejdsmarkedspensioner Registreringsafgift af motorkøretøjer for grænsegængere Koordinering og gennemførelse af den sociale sikring Uklarhed ved beregning af ydelser som følge af den såkaldte Merida -dom Tyske pensionister i Danmark uden tysk sygesikring Tysk Elterngeld : Kun en familieydelse i Tyskland Ligestilling af danske feriepenge og den tyske kompensation for ikke afholdt ferie (Urlaubsabgeltung) Sammenlægning af perioder - ydelser der træder i stedet for arbejdsindtægt Lang sagsbehandling for pensionsansøgninger...40

6 3.2.7 Anvendelse af Strukturerede Elektroniske Dokumenter (SED) Tyske myndighedsvejledninger Ledighedsydelse til grænsegængere Den frie bevægelighed Lovregulerede erhverv Pensionsordninger Juridiske barrierer Social sikring ved vejrlig eller ophør af sygedagpenge Grænsegængervisum for tredjelandsstatsborgere Ingen vejrligsgodtgørelse ved midlertidigt arbejdsophør på udenlandske byggepladser Overgangsproblem ved forskellig pensionsalder %-reglen - udøvelse af beskæftigelse i to medlemsstater Konklusion og det videre forløb Løse problemer Fremtidsudsigter En tak til...56 Bilag A: Adresser kompetente institutioner...57 Bilag B: Adresser partnere og projektdeltagere i regionen...60 Bilag C: Bibliografi...61 Bilag D: Om forfatterne...67

7 Forkortelser ALG I = Arbeitslosengeld I ALG II = Arbeitslosengeld II AO = Abgabenordnung AOK = Allgemeine Ortskrankenkasse Art. = Artikel AZR = Aktenzeichen Recht B = Belgien BA = Bundesagentur für Arbeit BAG = Bundesarbeitsgericht BEK = Bekendtgørelse BRD = Bundesrepublik Deutschland BSG = Bundessozialgericht CH = Schweiz CRM = Customer Relationship Management D = Deutschland DBO = dobbeltbeskatningsoverenskomst DK = Danmark DKK = Danske kroner E 121 = Attest for registrering af pensionsmodtagere og deres familimedlemmer samt førelse af fortegnelser EF = Europæisk Fællesskab E-Government = Electronic Government EISS = European Institute of Social Security EStG = Einkommensteuergesetz EU = Europæisk Union EØF = Det Europæiske Økonomiske Fællesskab F = Frankrig f. eks. = for eksempel FO (EF) Nr. 883/04 = Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger FO (EF) Nr. 987/2009 = Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger FO (EØF) Nr. 1408/71 = Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet GVO = Grundforordning HEGA = Interne Handlungsempfehlungen/ Geschäftsanweisungen der Bundesagentur für Arbeit i.v.m. = in Verbindung mit ISO = International Organization for Standardization jf. = jævnfør KOM = Kommission L = Luxembourg LBK = Lovbekendtgørelse lit. = litera (bogstav) m.v. = med videre NL = Nederlands nr. = nummer OECD = Organisation for Economic Co-operation and Development PD = Portable Document ( = Mobilt Dokument) QM = Qualitätsmanagement RL = Richtlinie RUT = Registeret for Udenlandske Tjenesteydere SED = Structured Electronic Document (= Struktureret Elektronisk Dokument) SGB II = Sozialgesetzbuch Zweites Buch SGB V = Sozialgesetzbuch Fünftes Buch SGB X = Sozialgesetzbuch Zehntes Buch SHK = Sanitär Heizung Klima stk. = stykke TEUF = Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde tress = training and reporting on European Social Security UStG = Umsatzsteuergesetz VVG = Gesetz über den Versicherungsvertrag vvs = varme, ventilation og sanitetsteknik WELMA = Legal Studies in Welfare and EU Market Integration

8 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed Simon Faber Overborgmester Stadt Flensburg Forord Det nordlige Slesvig-Holsten og Sønderjylland - betragtet uafhængigt af hinanden - har en uheldig udkantsbeliggenhed i Nordtyskland og i Syddanmark. Dog åbner der sig reelle muligheder for de 2 landområder ved grænsen, når man tager de nationale briller af og i stedet anlægger en europæisk synsvinkel, ud fra hvilken regionen smelter sammen til en attraktiv og livskraftig region rundt om metropolen Flensborg. Så kan begge landes potentiale blive fuldt udnyttet med en 360-graders strategi og med de deraf opstående synergier og effektivitet kan der genereres en merværdi. Af den grund støtter Flensborg også Sønderborg sammen med Region Sønderjylland-Schleswig i kandidaturet til Kulturhovedstad 2017, hvilket allerede nu i forberedelsesfasen bidrager til mere forståelse mellem folkeslag og til at øge vores regions attraktivitet som rejsemål. Men selv om der ikke fra EU-lovgivningen med de fire områder med fri bevægelse for varer, tjenesteydelser, personer og kapital bliver lagt hindringer i vejen, så falder idéen med det fuldstændige Indre Marked i praksis endnu på de mangfoldige nationale barrierer, som hæmmer mobiliteten mellem landene og indskrænker de fælles muligheder. Således er vores region på sundhedsområdet gennem grænseoverskridende arbejdsdeling og specialisering allerede blevet til en totalleverandør på det onkologiske område for danske og tyske patienter, ganske vist går patientstrømmen på grund af uforenelige sundhedssystemer hidtil kun en vej. Også chancerne for et grænseoverskridende aftagermarked for afsætning bliver endnu ikke udnyttet tilstrækkeligt. For effektivt at kunne afsætte varer og tjenesteydelser på det skandinaviske marked, skal lokale virksomheder i højere grad tilpasse sig sine kunder som led i en imødekommende kultur, hvilket i øjeblikket endnu strander på manglende sproglige og kulturelle kompetencer. Frem for alt den frie bevægelighed - især arbejdstagernes - er endnu stærkt indskrænket. Dette fører til samtidig mangel på faglært arbejdskraft og arbejdsløshed på begge sider af grænsen, hvilket på grundlag af den demografiske forandring kun vil forværres. Egentlig skulle det være tilladt enhver EU-borger retten til at påbegynde en beskæftigelse i enhver medlemsstat under de samme forudsætninger som en indenlandsk borger uafhængig af sin bopæl. Barrierer som manglende anerkendelse af uddannelsesbeviser og usikkerhed med hensyn til social sikring og skattelovgivning er endnu alt for ofte en hindring for, at overskud af udbuddet af arbejdskraft og huller, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft, kan udligne sig hen over grænsen. På langt sigt kan rekrutteringen af arbejdskraft fra udlandet, at få flere nye og at beholde de nuværende grænsependlere og deres familier kun lykkes, hvis vi alle kan sikre en velfungerende social sikring og dermed sikre os en klar fordelagtig beliggenhed. Denne 8

9 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed fordel har så igen en positiv indvirkning på erhvervsaktiviteten i vores region. Eksisterende virksomheder kan udvide deres forretningsområder eller nye virksomheder får endnu mere tilskyndelse til at etablere sig i vores region med en trafikalt gunstig beliggenhed på aksen Hamborg/Skandinavien og til at skabe nye arbejdspladser. Dette er kun nogle af de grunde, der viser, hvorfor det er så vigtigt for styrkelsen og fremtidssikringen af vores samlede dansk-tyske region at overvinde de endnu bestående mobilitetsbarrierer. Interreg IV A-projektet Pontifex, som siden marts 2010 bliver gennemført med Stadt Flensburg som leadpartner, har taget dette anliggende til sig, og har med den her foreliggende analyse skabt et solidt fundament til den videre proces. Karl Schmidt Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Syddanmark Pendling over grænsen mellem Sønderjylland og Region Schleswig har historisk set været med til at skabe dynamisk vækst på begge sider af grænsen. Samtidigt har der også været barrierer for gennemsigtigheden af optjente rettigheder for grænsependlere på begge sider af grænsen. Interreg-projektet Pontifex er et væsentlig element i at afdække og synliggøre de barrierer der er for grænsependlere, men også synliggøre de løsningsmuligheder som projektdeltagerne peger på via netværk og medier. Mobilitet over grænsen fra Tyskland til Danmark er essentielt for især Jylland og ikke mindst Sønderjylland. Når borgere pendler over grænsen og søger derhen, hvor kvalifikationer og job matcher hinanden, bliver det nemmere for virksomhederne at finde arbejdskraft og borgere får et job, uanset statsborgerskab. Det er også med til at øge væksten og dermed også velfærden for den enkelte kommune i grænseregionen. Pendling er også med til at afbøde konsekvenserne af den fremtidige demografiske udvikling med en øget forsørgerbyrde. Der bliver fremover stadig flere borgere som er udenfor frem for i arbejdsstyrken, da der er store årgange af borgere som har mulighed for at trække sig ud af arbejdsmarkedet, for at gå på pension. Der er større og mindre barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed hen over grænsen. Disse barrierer synliggøres gennem projektet Pontifex og set fra Beskæftigelsesregion Syddanmarks side, er en væsentlig barriere, at der ikke over hele linjen er en gensidig anerkendelse af uddannelser mellem Tyskland og Danmark. Det kan forhindre virksomhederne i netop at få den uddannede medarbejder, de har behov for. Projektet Pontifex og denne analyse løser ikke de barrierer der er for grænsependlere, men sætter fokus på, hvor udfordringerne er. Det kræver en indsats fra myndigheder, organisationer og interessenter at samarbejde om løsninger internt og på tværs af landegrænser og med god inspiration fra denne analyse. 9

10 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed 1. Udgangspunkt 1.1 Indledning Gennem mange årtier har arbejdstagere fundet beskæftigelse i nabolandet. Foruden de beskæftigede, der flytter til udlandet på grund af jobbet, og ansatte arbejdstagere, der udfører opgaver for indenlandske tjenesteudbydere i nabolandet, kender mange sikkert de såkaldte grænsegængere/grænsependlere som endnu en gruppe blandt de vandrende arbejdstagere. Det at arbejde i nabolandet er næsten altid ensbetydende med at arbejde inden for andre retlige, kulturelle og sproglige rammer. Man møder forskelle med hensyn til administrationspraksis, uddannelse og arbejdsprocedurer, som arbejdstagerne må sætte sig ind i, lære og undertiden også overvinde. Denne ofte besværlige vej rummer dog en mangfoldighed af fordele, som næppe kan gøres op i tal. Ud over at undgå arbejdsløshed kan overskridelsen af grænsen for arbejdsmarkedet forbedre de personlige karrieremuligheder - ja, endda lægge fundamentet for at erhvervsuddannelsen bliver gennemført eller suppleret i nabolandet. For virksomhederne repræsenterer nabolandets arbejdstagere et stort potentiale af kvalificeret arbejdskraft, som gør det muligt at bevare den internationale konkurrenceevne. Ud over arbejdstagernes behov for information står professionelle rådgivningsinstanser ofte over for spørgsmål, som kun kan undersøges med juridisk kompetence. De spørgsmål og problemer, der opstår her og ikke kan løses med faginformation, udgør hindringer, som til dels må overvindes med kreative løsninger. Undertiden udgør disse problemer også mobilitetsbarrierer, der står i vejen for at påbegynde beskæftigelse på arbejdsmarkedet i nabolandet. Men også det fremadrettede spørgsmål om alderdomssikring er af central betydning, da der kun på denne måde tilvejebringes motivation til at tage arbejde i nabolandet. De spørgsmål, som projektet Pontifex har undersøgt i de seneste to år, vil blive beskrevet i den foreliggende rapport. Resultaterne skal dog ikke søge at dække over det forhold, at op til grænsegængere med bopæl i Danmark eller Tyskland har arbejdet i nabolandet, og et betragteligt antal tjenesteudbydere har udført opgaver på den anden side af landegrænsen med deres arbejdstagere i de senere år. Intentionen med rapporten er derfor at øge mobiliteten yderligere og gøre det lettere for arbejdstagere at passere grænsen. 1.2 Samarbejde mellem Danmark og Tyskland Samarbejdet mellem Danmark og Tyskland finder sted på flere planer. Efter Danmarks tiltrædelse af det Europæiske Økonomiske Fællesskab i året 1973 er handelsforbindelserne blevet befæstet yderligere. Tyskland er Danmarks største handelspartner, og tyske turister overnatter årligt mere end 12 millioner gange i Danmark. Ud over gode politiske forbindelser er det konkrete samarbejde bl.a. præget af voksende netværksdannelse og fælles projekter. Ud over den Transportkommission, der blev ned- 10

11 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed sat sidste år, skal her især nævnes den planlagte Femern Bælt-forbindelse med byggeriet af en tunnel. På grund af grænsedragningen efter folkeafstemningen i 1920 og grænselandets omskiftelige historie er der særligt fokus på de nationale mindretal på begge sider af grænsen og den forbilledlige sameksistens mellem mindretallene og flertalsbefolkningen. København- Bonn-erklæringerne fra 1955 giver medlemmerne af mindretallene sikkerhed for at kunne bevare deres identitet og en status, som er uden sidestykke i Europa. 1.3 Region Sønderjylland-Schleswig Region Sønderjylland-Schleswig ligger i det allernordligste Tyskland og det allersydligste Jylland og udgør således porten mellem Nord- og Centraleuropa. På dansk side består den af storkommunerne Aabenraa, Sønderborg, Haderslev og Tønder og på tysk side af Kreis Schleswig-Flensburg, Kreis Nordfriesland og Stadt Flensburg. Regionen har ca indbyggere, omkring på den tyske side og omkring på den danske. Region Sønderjylland-Schleswig omfatter ca km². De vigtigste industrisektorer er den metalforarbejdende industri anført af Danfoss og højteknologiske firmaer, der arbejder for sundhedssektoren. Her finder man Alu-Cluster lige såvel som skovirksomheden Eccos hovedkvarter. Speditionsfirmaer har udviklet deres egne logistikcentre. Derudover finder man lokale bryggerier, som til dels opererer på det globale marked, og sølvsmedjen Robbe & Berking, som ligeledes afsætter sine kvalitetsprodukter i hele verden. Landbrug og turisme spiller en central rolle i Regionen. Øen Sild er en af de mest populære tyske ferieøer. Danmark er kendt for at være meget børnevenlig - familieferier ved Nord- og Østersøen har været populære gennem flere årtier. I Regionen finder man nogle af de bedste sejlerfarvande, og golfentusiaster kommer heller ikke til kort her. Efter vanskelige forhandlinger blev det formelle samarbejde på regionalt plan mellem Danmark og Tyskland etableret som Region Sønderjylland-Schleswig i Ud over samarbejde på kommunalpolitisk plan fokuserer samarbejdet på emneområderne kultur, ungdom, skole og sprog samt arbejdsmarkedet. Da strukturerne er forskellige i de to lande, bestræber Regionen sig til enhver tid på at inddrage alle aktører og er interesseret i samarbejde med alle politiske planer og forvaltningsstrukturer. Som politisk sekretariat står Regionskontor & Infocenter i Padborg til rådighed for alle borgere med spørgsmål vedrørende grænseoverskridende samarbejde. Organisationen kan særligt tilbyde rådgivning af arbejdstagere, arbejdsgivere, myndigheder og andre institutioner. 11

12 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed 1.4 Udviklingen på arbejdsmarkedet En af de hyppigste grunde til at søge beskæftigelse i nabolandet er flere ledige stillinger. Arbejdsmarkederne i Danmark og Tyskland har tidligere været kendetegnet ved store forskelle med hensyn til ledighedsprocent og antallet af ubesatte stillinger. Her var 1.4 Udviklingen på arbejdsmarkedet grænselandet ikke nogen undtagelse. Siden 2009 er nøgletallene på arbejdsmarkederne En af de hyppigste grunde til at søge beskæftigelse i nabolandet er flere ledige stillinger. begyndt at nærme sig hinanden som det fremgår af den efterfølgende grafik. Arbejdsmarkederne i Danmark og Tyskland har tidligere været kendetegnet ved store forskelle med hensyn til ledighedsprocent og antallet af ubesatte stillinger. Her var grænselandet ikke nogen undtagelse. Siden 2009 er nøgletallene på arbejdsmarkederne begyndt at nærme sig hinanden som det fremgår af den efterfølgende grafik. Arbejdsløshedskvote - årlige gennemsnitstal i % Arbejdsløshedskvote - årlige gennemsnitstal i % D DK Kilde: Eurostat (une_rt_a) Kilde: Eurostat (une_rt_a) Alligevel ser mange arbejdstagere stadigvæk en mulighed for at forbedre indkomsten og arbejdsvilkårene eller øge jobtilfredsheden ved at tage beskæftigelse i nabolandet. For mange tyskere er de traditionelt overvejende overenskomstregulerede arbejdsforhold på dansk side med en ugentlig arbejdstid på 37 timer - kombineret med en behagelig og afslappet omgangstone på danske Alligevel arbejdspladser ser mange -arbejdstagere gode grunde til at stadigvæk gøre brug en af deres mulighed ret til den for at frie forbedre bevægelighed. indkomsten og I arbejdsvilkårene perioden eller førte øge boomet jobtilfredsheden i Danmark og som ved følge at tage heraf beskæftigelse den stigende efterspørgsel i nabolandet. efter For bygge- mange og tyskere anlægsarbejder er traditionelt til en eksplosion overvejende i antallet af overenskomstregulerede grænsegængere, som nåede arbejdsforhold sit foreløbige på højdepunkt dansk side i 2008 med med en ca. ugentlig arbejdstid arbejdstagere på med 37 bopæl timer i - Tyskland kombineret og med i Danmark. en behagelig I og øjeblikket afslappet opereres omgangstone der med på grænsegængertal danske arbejdspladser på ca , - gode altså en grunde halvering til at i forhold gøre brug til af deres niveauet ret til den i frie Den bevægelighed. efterfølgende tabel viser denne udvikling. I perioden førte boomet i Danmark og som følge heraf den stigende efterspørgsel efter bygge- og anlægsarbejder til en eksplosion i antallet af grænsegængere, som nåede sit foreløbige højdepunkt i 2008 med ca arbejdstagere med bopæl i Tyskland og i Danmark. I øjeblikket opereres der med grænsegængertal på ca , altså en halvering i forhold til niveauet i Den efterfølgende tabel viser denne udvikling

13 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed Antal Antal Grænsegængere Grænsegængere mellem mellem Danmark Danmark og Tyskland og Tyskland * 2004* Kilde: Egen undersøgelse til dels ved at spørge kommunerne/skøn. * Tallene beror udelukkende på grænsegængertal fra Tyskland til Danmark. For årene 2005 og 2006 foreligger der ingen tal. Kilde: Egen undersøgelse til dels ved at spørge kommunerne/skøn. * Tallene beror udelukkende på grænsegængertal fra Tyskland til Danmark. For årene 2005 og 2006 foreligger der Manglen ingen tal. på kvalificeret arbejdskraft, de begyndende følger af de demografiske ændringer og et misforhold mellem uddannelsessøgende og ledige uddannelsespladser i Danmark og Tyskland præger det aktuelle billede af arbejdsmarkederne. Arbejdstagere er dog fortsat interesseret i stillinger i nabolandet, og retten til fri bevægelighed kombineret med muligheden for både arbejdstagere og arbejdsgivere for at forbedre deres økonomiske situation ved at søge ind på markedet i nabolandet, vil også få arbejdskraften til at søge hen over den dansk-tyske grænse i Manglen fremtiden. på kvalificeret arbejdskraft, de begyndende følger af de demografiske ændringer og et misforhold mellem uddannelsessøgende og ledige uddannelsespladser i Danmark og Tyskland præger det aktuelle billede af arbejdsmarkederne. Arbejdstagere er dog fortsat interesseret 1.5 Om projektet i stillinger i Pontifex nabolandet, Brückenbauer-Brobygger og retten til fri bevægelighed kombineret med muligheden Interreg for 4A-projektet både arbejdstagere "Pontifex Brückenbauer-Brobygger" og arbejdsgivere for at startede forbedre i marts deres 2010 økonomiske i lokaler hos situation ved Regionskontoret at søge ind for på Region markedet Sønderjylland-Schleswig i nabolandet, vil også i Padborg. få arbejdskraften Projektet, der løber til at frem søge til hen maj over den 2013 dansk-tyske og modtager grænse støtte fra i programmet fremtiden. INTERREG 4A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N., har fremme af den grænseoverskridende mobilitet for arbejdstagere som hovedfokus. De fortsat eksisterende barrierer for arbejdstagernes fri bevægelighed i den dansk-tyske grænseregion 1.5 undersøges Om projektet af to jurister med Pontifex henholdsvis Brückenbauer-Brobygger dansk og tysk uddannelse. INTERREG 4 A-projektet Pontifex Brückenbauer-Brobygger startede i marts 2010 i lokaler hos Regionskontoret for Region Sønderjylland-Schleswig i Padborg. Projektet, der løber frem til maj 2013 og modtager støtte fra programmet INTERREG 4 A Syddanmark- Schleswig-K.E.R.N., har fremme af den grænseoverskridende mobilitet for arbejdstagere 13 som hovedfokus. De fortsat eksisterende barrierer for arbejdstagernes fri bevægelighed i den dansk-tyske grænseregion undersøges af to jurister med henholdsvis dansk og tysk uddannelse. 13

14 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed I praksis støder arbejdstagere på det grænseoverskridende arbejdsmarked på komplicerede barrierer, især inden for områder som skat og social sikring. Disse mobilitetsbarrierer kan skyldes strukturelle forskelle og juridiske problemer. Mulige årsager kan være begrundet i sprogbarrierer og kulturforskelle hos myndigheder eller i en kombination heraf. Dertil kommer forskellige retsopfattelser og retstraditioner, forskellig national lovgivning og navnlig en uklar og tvetydig lovgivning samt huller i lovgivningen, forskellig sagsbehandling, manglende reguleringer og utidssvarende regler. Det grænseoverskridende samarbejde i projektet skal bidrage til at fjerne barriererne på arbejdsmarkedet og betragte dem juridisk, herunder særligt kortlægge, analysere og systematisere systemforskellene og mobilitetshindringerne. Samarbejdspartnere i projektet, der gennemføres af Region Sønderjylland-Schleswig, er Stadt Flensburg som Leadpartner og Beskæftigelsesregion Syddanmark. Øvrige partnere er Region Syddanmark, Ministerium für Arbeit, Soziales und Gesundheit des Landes Schleswig-Holstein, Agentur für Arbeit Flensburg samt Kreis Schleswig-Flensburg og Kreis Nordfriesland. Med henblik på at nå projektets overordnede mål, nemlig at øge arbejdstagernes mobilitet og fjerne barrierer på det grænseoverskridende arbejdsmarked, er der fastlagt fire arbejdspakker med forskelligt fokus: Arbejdspakke 1 omfatter identificering af juridiske forhold, som på grund af forskellig national lovgivning eller lovfortolkning kan føre til en indskrænkning af den grænseoverskridende mobilitet. Arbejdspakke 2: Som led i projektet bliver domme, afgørelser og sager ved de europæiske domstole samt dansk og tysk retspraksis som fastlagt af de øverste domstolsinstanser, der vedrører arbejdstagernes mobilitet og den fri bevægelighed på det grænseoverskridende arbejdsmarked, undersøgt systematisk, kortlagt og stillet til rådighed som information for offentligheden og Infocentret samt alle andre organisationer og institutioner, der rådgiver om grænseoverskridende forhold, som et praktisk redskab til brug i rådgivningen. Arbejdspakke 3 indebærer udarbejdelse af løsningsforslag. Konstateres der på baggrund af foranstaltninger i arbejdspakke 1 et systemisk problem, der skyldes national eller europæisk lovgivning, skal der udarbejdes en vurdering og et løsningsforslag, som skal forelægges for de relevante beslutningstagere. Det kan være forslag vedrørende tilpasning af EU-forordninger/forvaltningspraksis tilpasning af national lovgivning/forvaltningspraksis tilpasning eller indgåelse af binationale aftaler Forslag til løsninger kan indholdsmæssigt se meget forskellige ud. Erfaringerne viser, at informations- og kommunikationsmangler alene ofte er udslagsgivende for arbejdstagernes som for arbejdsgiveres problemer. Forskellig fortolkning af nationale og europæiske 14

15 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed bestemmelser i forvaltningerne dæmper eller blokerer økonomiske udviklinger sågar. Velfunderede problembeskrivelser og vurderinger altså et fagligt kompetent arbejdsgrundlag er den eneste måde, hvorpå hindringer kan fjernes på et rettidigt, varigt og retssikkert grundlag. Som led i arbejdspakke 4 plejer og udvider de projektansatte jurister det netværk, som Infocentret har opbygget, og intensiverer samarbejdet, idet hovedvægten lægges på deres juridiske opgaveområde. Netværkspartnerne er udover EURES, beskæftigelsesmyndigheder, handels- og håndværkskamre og sammenlignelige danske institutioner, kommuner, sygekasser og pensionskasser også erhvervsfaglige rådgivere. Derudover indgår siden starten af projektet Institut für Sozialrecht und Sozialpolitik ved Christian-Albrechts-Universität zu Kiel samt Københavns Universitet (WELMA) nu som samarbejdspartnere for den akademisk faglige udveksling. Studerende ved disse universiteter skal desuden have mulighed for at komme på praktikophold i Padborg til støtte for projektet og skrive deres afsluttende afhandlinger i relation til projektet. Juridiske praktikanter får som led i deres uddannelse også mulighed for at være i praktik hos Pontifex. At knytte og pleje kontakter til sammenlignelige projekter i andre grænseregioner er et særligt fokuspunkt i netværksarbejdet. Underskrivelsen af samarbejdsaftalen med netværket Grenznetz i december 2009 var et vigtigt skridt i den retning. Ud over Region Sønderjylland-Schleswig indgår regionerne Euregio (D, NL), Euregio Maas-Rhein (D, NL, B), Großregion Saarlorlux (D, F, B, L) og Oberrheinkonferenz (D, F, CH) i dette innovative samarbejdsnetværk, og andre grænseregioner vil tilslutte sig netværket i fremtiden. Inden for rammerne af dette netværk kan regionerne udveksle viden, koncentrere kompetencerne på ekspertniveau og henvende sig til beslutningstagere i fællesskab, for dermed at fremme en løsning af problemerne på de grænseoverskridende arbejdsmarkeder. Derigennem skal der skabes et europæisk netværk for alle områder med relation til det grænseoverskridende arbejdsmarked. Derudover er der afholdt arbejdsmøder med repræsentanter for den dansk-svenske Øresundskomité og Fehmarnbelt-Büro Eutin samt Femern Belt Development for også at forcere det fremtidige arbejde med disse grænseregioner. Projektets jurister er desuden medlemmer i ekspertnetværket under Europa-Kommissionen, tress (training and reporting on European Social Security), som mødes en gang om året for at drøfte den seneste udvikling inden for den europæiske koordineringsret, og i forskningsnetværket EISS (European Institute of Social Security). Det hidtidige arbejde har ført til, at flere problemstillinger, som projektet har fået forelagt udefra, er blevet undersøgt juridisk og løst. Andre uafklarede problemstillinger er fremlagt skriftligt for de respektive institutioner eller på arbejdsmøder med repræsentanter for danske og tyske myndigheder samt Europa-Kommissionen for at gøre opmærksom på de pågældende mobilitetsbarrierer og foranledige dem til at gribe til handling. Den interesserede offentlighed er informeret herom i bl.a. nyhedsbreve, undersøgelser og gennem foredrag. Enhver sag, som har kunnet løses juridisk i løbet af den første projektperiode, er ensbetydende med en snublesten mindre på vejen frem mod et barrierefrit grænseoverskridende samarbejde. 15

16 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed 1.6 Rapportens målsætninger Den foreliggende rapport indeholder et udvalg af eksempler på hidtil identificerede mobilitetsbarrierer, men gør på ingen måde krav på fuldstændighed. Der skal samtidig henvises til, at en række af de skildrede forhold er underkastet en dynamisk udvikling. Et af rapportens ærinder er derfor navnlig at gøre opmærksom på velkendte problematikker og beskrive løsninger, såfremt dette måtte være muligt. Men det hører også til forfatternes erklærede mål at beskrive forventede udfordringer og opregne uafklarede forhold. Afslutningsvis skal rapporten motivere de ansvarlige til at nævne problemstillinger, som endnu ikke er blevet betragtet, og gøre dem til genstand for en undersøgelse. Rapporten henvender sig til beslutningstagere inden for politik og forvaltning, både på regionalt, nationalt og også europæisk plan. Forholdenes faglige bredde og forskellige kompetencer i de to lande udelukker en fælles behandling af alle emner, ikke mindst på grund af kompleksiteten. De direkte nævnte instanser og andre opfordres snarere til at finde løsningsveje gennem dialog. Endvidere skal andre, der leverer rådgivningsydelser, kunne hente information i rapporten, få eksempler på uafklarede situationer og henvises til eksisterende problemer. I en hel del beskrivelser af mobilitetsbarrierer er de overvejede løsninger forbundet med økonomiske udgifter. Netop sådanne emner rejser spørgsmålet om kompetencen og i sidste ende ansvaret. Her kan det ud over den formelle juridiske prøvelse af kompetencen være en fordel også at se på den gavn, som f.eks. en tysk delstat har af, at grænsegængere finder beskæftigelse i nabolandet og ikke længere er tvunget til at være på overførselsindkomst i oprindelseslandet. Værdsættelsen af dette samfundsøkonomiske aspekt af socialforsorg er helt sikkert i regionernes Europa og dens borgeres ånd. 1.7 Metodik De beskrevne forhold er resultatet af det hidtidige projektarbejde. Som led i projektet Pontifex har rådgivningsinstanser som Infocentret i Region Sønderjylland-Schleswig rejst utallige spørgsmål, som de er stødt på i forbindelse med den daglige rådgivning. Men også andre grænseregioner har i høj grad bidraget til denne rapport med sagsbeskrivelser og opsamlende rapporter. Samtaler både med repræsentanter for Femerbæltregionen og Øresundsregionen og partnere i Grenznetz -netværket har vist, at ikke så få udfordringer på det europæiske arbejdsmarked ganske vist har et regionalt præg, men i princippet er ens eller i det mindste har ligheder. De sagsbeskrivelser, der er modtaget på denne måde, har projektets jurister dokumenteret og undersøgt. De videregående undersøgelser har i praksis ført til, at en række problemstillinger er blevet løst efter den juridiske bearbejdning og således har kunnet vurderes som værende ikke kritiske. De forhold, der er skildret i rapporten, beskriver derfor de sager, som volder problemer i praksis, fordi de ikke kan løses tilfredsstillende med de gældende forordninger, forskrifter eller lovgivning. Kategoriseringen støtter sig på arbejdsformen hos Grenznetz -samarbejdet og EU-Kommissionens rapport om modernisering af den nye koordinering af de sociale sikringsordninger. 16

17 Informations- og kommunikationsproblemer 2. Informations- og kommunikationsproblemer Det at arbejde i et andet land kræver typisk en lang række informationer. Disse efterspørges både af arbejdstagere, arbejdsgivere og de kompetente myndigheder. Personlige oplysninger, registreringer, kendskab til de kulturelle og strukturelle forskelle i arbejdstagerens bopælsstat og i beskæftigelsesstaten udgør behovet ligesom kendskab til administrative procedurer, alle involveredes rettigheder og pligter eller ganske enkelt viden om de specifikke forskelle i denne forbindelse i forhold til f.eks. grænsegængere. Alene sproget i det andet land forårsager ofte problemer på alle berørte planer, som er i vejen for den fri bevægelighed. Ikke mindst på grund af den kraftigt stigende mobilitet og udvikling inden for kommunikationsteknologien, men også på grund af reglerne, som hurtigt bliver ændret, mangler der offentligt tilgængelige, pålidelige og entydige informationer om, hvordan forvaltningsmyndigheder vurderer forløb, anvender forskrifter og således skaber muligheder eller lukker af for dem. 2.1 Sprog Sproglige barrierer har altid udgjort et stort problem for grænsependlende arbejdstagere. Ofte mangler der fortsat tosproget informationsmateriale og tosprogede formularer inden for social sikring og skatteret på dansk og tysk side. Mange informationstilbud på internettet er også kun tilgængelige på beskæftigelsesstatens sprog. Det er den bagudrettede beskatning af tyske pensioner, som modtagere med bopæl i Danmark oppebærer, et aktuelt eksempel på. For nylig modtog ca pensionister med dansk bopæl en skrivelse fra Finanzamt Neubrandenburg, som er den skattemyndighed, som pensionsmodtagere med bopæl i udlandet sorterer under, hvori de blev opfordret til at efterbetale skat. Skrivelsen var udformet på tysk, som langtfra alle pensionister behersker, og da slet ikke abstrakt tysk kancellisprog. Der var til dels tale om enker efter tidligere vandrende arbejdstagere, som selv aldrig havde haft sproglig tilknytning til Tyskland. I henhold til 87, stk. 1, i den tyske skattelov, er tysk officielt sprog. I henhold til stk. 2 kan skattemyndighederne således forlange, at ansøgninger, der indgives på et fremmedsprog, bliver oversat af ansøgeren for dennes regning. Her ville det være ønskeligt at indføre en regel sammenlignelig med artikel 76, stk. 7, i forordning (EF) nr. 883/04 for skatteforvaltningen. Denne bestemmelse i den europæiske koordineringsret lyder som følger: En medlemsstats myndigheder, institutioner og domstole kan ikke afvise begæringer eller andre dokumenter, der forelægges dem, med den begrundelse, at de er affattet på en anden medlemsstats officielle sprog, der er anerkendt som officielt sprog i Fællesskabets institutioner, jf. traktatens artikel 290. Enhver EU-borger har således indenfor rammerne af koordineringen af de sociale sikringssystemer ret til gratis at indgive dokumenter til en myndighed på sit eget sprog. 17

18 Informations- og kommunikationsproblemer Løsningsforslag 1: En løsning kunne være at bevidstgøre de kompetente instanser om problemet. Hvis man havde medarbejdere med nabosprogskompetencer - især hos grænsenære forvaltningsmyndigheder - ville det både indebære fordele med hensyn til behandlingen af ansøgninger, men også muligheder i forhold til at opnå mål gennem administrativ praksis. Med beskatningen af udlandspensioner som eksempel kunne man helt sikkert have opnået væsentligt højere besvarelsesprocenter, hvis der var blevet udsendt en skrivelse på dansk. Projektet Pontifex har stillet faginformation på dansk til rådighed for den kompetente skatteforvaltning i Neubrandenburg for på pragmatisk vis at imødegå det rådgivningsbehov, der er opstået. 2.2 Digitalisering Forvaltningsmyndighedernes øgede brug af moderne informations- og kommunikationsteknologier som internettet stiller ikke så få grænsegængere over for vanskeligheder, da man især på dansk side skærer ned på servicen i form af den personlige samtale med sagsbehandleren til fordel for online-tilbud. På skatteforvaltningens område skal digitale formularer således f.eks. erstatte papirformularer. Den stigende brug af egovernment stiller grænsegængere og andre grupper af borgere over for den udfordring at skulle have adgang til internet for overhovedet at kunne korrespondere med myndighederne. Det er ikke kun forbundet med øget besvær og udgifter for de berørte, men er også ensbetydende med en sproglig udfordring, som ikke alle grænsegængere er i stand til at mestre, hvorfor de så må trække på ekstern hjælp. Det er langtfra alle borgere, der allerede er online eller i det hele taget er åbne overfor ny teknik, hvorfor man kan frygte, at staten fremtidig rykker længere væk fra borgerne. Den danske digitalisering er især et kulturchok for tyske grænsegængere, da man i Tyskland har en større følsomhed overfor databeskyttelse og modvilje mod at samle oplysningerne og digitaliseringen i den tyske forvaltning er langt fra så fremskreden som i Danmark. Spørgsmålet er også, om digitalisering rent faktisk kan udgøre en adækvat erstatning på alle forvaltningsområder, og om det i det hele taget er teknisk og juridisk muligt at digitalisere alle administrative procedurer. Tendensen går som en følge i retning af, at servicetilbud i form af personlig rådgivning i stigende grad bliver skåret væk i Danmark. Den personlige henvendelse til en myndighed bliver i højere grad en undtagelse. I de tilfælde, hvor den personlige samtale ansigt til ansigt med den ansvarlige sagsbehandler stadig er mulig, bliver det tidsrum, hvor dette kan lade sig gøre, kortere og kortere, da åbningstiderne bliver indskrænket som følge af personalenedskæringer og en gradvis centralisering. Tyske grænsegængere i Danmark møder også denne administrative praksis med forundring, da man har en anden forvaltningskultur i Tyskland, hvor borgerne i større udstrækning har mulighed for at rette personlig henvendelse til myndighederne. På grund af sproglige mangler og manglende kendskab til de danske administrative procedurer har især grænsegængere brug for hjælp til at udfylde formularer under et besøg hos 18

19 Informations- og kommunikationsproblemer den pågældende myndighed. Begrænsning af åbningstiderne eller flytning af lokale kommunale instansers servicetilbud til centrale myndigheder længere inde i landet af centraliseringshensyn gør det især vanskeligt for pendlere fra grænseområdet at komme direkte i kontakt med myndighederne. Løsningsforslag 2: På grund af de særlige behov og spørgsmålenes individuelle karakter forekommer det eneste effektive middel til at imødegå de ovennævnte problemstillinger at være, at rådgivningskapaciteten i Regionen styrkes og udbygges. Kun gennem muligheden for personlig, individuel og kompetent rådgivning på arbejdstagerens modersmål kan en professionel og behovsorienteret information tilvejebringes for de pågældende. Da denne opgave ikke udelukkende kan løftes af lokale og regionale institutioner og nytteværdien også viser sig på nationalt plan, er inddragelsen af statslige myndigheder et innovativt første skridt. 2.3 Manglende fagspecifikke informationer, data og publikationer Nogle emner findes der ikke offentligt tilgængelige data, publikationer eller informationer om, eller de bliver ikke bekendtgjort over for de berørte. De følgende eksempler afspejler tydeligt, hvor bredt emnerne spænder. På grund af dynamikken i lovgivningen i begge lande er de nævnte emner blot tænkt til belysning af den faglige bredde og dybde. De førnævnte punkter vedrørende både sprog og digitalisering spiller en væsentlig rolle i den forbindelse. Brundlund Slot, Aabenraa 19

20 Informations- og kommunikationsproblemer Eksempel 1: Beskatning i henhold til den tyske lov om aldersindkomst Fra og med skatteåret 2005 er alle tyske pensioner, der blev betalt til udlandspensionister, skattepligtige i Tyskland, men i forskelligt omfang, afhængigt af hvornår man er gået på pension. Det sker med en overgangsordning, hvorfor alle pensioner først bliver 100 % skattepligtige i 2040, startende med 50 % i Denne lovændring har hidtil været ukendt for de fleste pensionister, og mange er gået ud fra, at meget lave beløb alligevel lå under bundfradraget. Men begrænset skattepligtige er ikke berettiget til dette bundfradrag. Modtagere af tysk pension eller tysk indkomst er i det tilfælde begrænset skattepligtige, hvis de ikke bor i Tyskland. Den tyske skattemyndighed Finanzamt Neubrandenburg tager derfor kun hensyn til denne pension. Alt andet er skattepligtigt i Danmark, hvor man er fuldt skattepligtig på grund af bopælen. Mange berørte troede, at deres tyske pension blev beskattet i Danmark, da den allerede er opført på den danske selvangivelse som udenlandsk indkomst. Dermed overså de dog, at den skatteandel, som vedrørte den tyske pension, skulle der ved beregningen af skatten også være taget højde for på selvangivelsen i form af et nedslag for udenlandsk pension, hvorfor den ikke blev beskattet i Danmark. Det fører dog alligevel til dansk skatteprogression. Finanzamt Neubrandenburg er central og kompetent myndighed for alle pensionister i udlandet. Den bearbejder i øjeblikket alle skattesager siden Derfor har alle modtagere af tyske pensioner i Danmark successivt modtaget post fra Finanzamt Neubrandenburg, hvori de er blevet opfordret til at aflevere selvangivelser for de pågældende år. Pensionisterne blev anmodet om at downloade formularerne fra en server på internettet og printe dem ud. Men mange af pensionisterne er ikke online og behersker som allerede nævnt heller ikke det tyske sprog i tilstrækkeligt omfang, da den tyske beskæftigelsesperiode ligger mange år tilbage, eller fordi der er tale om ægtefæller til de tidligere vandrende arbejdstagere, som nu oppebærer efterladtepension fra Tyskland. Derfor oplevede Infocentret en stor tilstrømning af berørte, som havde brug for hjælp. Men da medarbejderne af retlige grunde ikke umiddelbart må hjælpe med at udfylde formularerne, var de pågældende nødsaget til at henvende sig til dansksprogede revisorer med det fornødne kendskab til tysk skatteret. Men de er vanskelige at opdrive, jo længere man bevæger sig væk fra grænseområdet. Desuden er denne faglige bistand fra en dansk revisor forbundet med ikke ubetydelige udgifter for pensionisterne. 20