Ang Orientering om forslag til kommuneplantillæg letbane Ny Kastetvej 22 Aalborg

Transkript

1 Fra: Ole Bang Jensen Sendt: 29. juni :09 Til: By og Landskab ekstern Emne: (intet emne) Ang Orientering om forslag til kommuneplantillæg letbane Ny Kastetvej 22 Aalborg Det er med gru og rædsel jeg læser jeres planer om at etablere en vej gennem min ejendom Ny Kastetvej 22.jeg fatter simpelthen ikke at man overser muligheden for at gå igennem ud til Haraldslund mellem nr 26 og lægeboligerne, der er i forvejen en vej som kun bliver spærret af et raftehegh, Med hensyn til min ejendom vil jeg ikke under nogen omstændigheder gå med til de planer som er fremsendt, ved sådan en vejføring er min ejendom totalt ødelagt. Tænk på folk der skal på stadion som vil vælte forbi mit hus, plus min ejendom vil blive ubrugelig pga adgang til have parkering o.s.v. I øvrigt har i stavnsbundet mig til mit hus med denne melding,.. hvilke jeg synes er uforskammet. Den eneste løsning på dette vanvid er, at jeg forventer at i vil opkøbe hele ejendomen, da det umuligt kan blive det sted jeg købte i Håber at høre fra jer da det er et stort indgreb i min tilværelse. Med venlig hilsen Ole Bang Jensen Ny Kastetvej Aalborg. Tlf privat Arb

2 Fra: Trine Gram Overby Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Emne: Vejdirektoratets bemærkninger til forslag til tillæg H.031 for letbane i Aalborg Dato: 1. juli :36:31 Vedhæftede filer: image003.png Til By- og Landskabsforvaltningen, Plan & Udvikling Vejdirektoratet har gennemlæst forslag til tillæg H.031 for letbane i Aalborg med tilhørende VVM og MV Miljørapport - og har ikke bemærkninger, der giver anledning til indsigelse. Vejdirektoratet er vejmyndighed for Nordjyske Motorvej, E45 og har på den baggrund forholdt sig til vores interesser i forslaget og miljørapporten. Vejdirektoratet bemærker især afsnit Aalborg SØ (Grønlandstorv-Pontoppidanstræde) side 112 i Miljørapporten: Linjeføringen gennem Aalborg SØ passerer bydelen omkring Grønlandstorv, hvor der er butikker, boliger og uddannelsesinstitutioner. Gennem en tunnel under motorvej E45 passeres idræts- og kulturcentret Gigantium. Fra Grønlandstorv til Gigantium er der i gennemført lokalplan og projekt for en separat busvej, der er forberedt til letbane og som går i forlængelse med Bertil Ohlins Vej gennem universitetsområdet. Vejdirektoratet forudsætter, at både busvej og tunnel er forberedt til letbane, samt at etablering af en letbane vil være uden udgifter for Vejdirektoratet. Venlig hilsen Trine Gram Overby Landinspektør Planlægning og Myndighed (Aalborg) Vejdirektoratet Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Telefon Direkte Mobil tgo@vd.dk vejdirektoratet.dk

3 Fra: Ingeborg Kragh Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Emne: Indsigelse - vedr. letbaneforslaget. Dato: 2. august :54:48 Med rædsel har jeg erfaret byrådets godkendelse af forslaget om en letbane i Aalborg! Den er efter min mening en helt unødvendig og stor udgift. Den vil skæmme bybilledet - køreledninger ud for smukke ejendomme - og gøre det svært for busser at køre i midtbyen - muligvis også for cyklister. Anlægsfasen vil give store problemer for de handlende. Som bosat i Aalborg Øst benytter jeg linje 11, når jeg har ærinde i byen.jeg kan ikke forestille mig, hvordan jeg kommer til centrum, hvis bussen ikke kan passere Nytorv og Boulevarden. Men først og sidst: det bliver frygtelig dyrt, virkelig uskønt, og vil betyde mange trafikomlægninger. Flere busser tak! og nej, tak til letbane! Med venlig hilsen, Ingeborg Kragh Blæsborgvej Aalborg Øst

4 Fra: Ole Færch Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Emne: Kommentarer til letbaneprojektet VVM Dato: 12. august :45:07 1. Letbaneprojektet er den største investering, som Aalborg kommune nogensinde har været involveret i, og der har ikke været nogen folkelig debat om projektet, som er dukket op som en tyv om natten. Borgerne bør have mulighed for at tage stilling til, om letbanen overhovedet er ønskelig og stemme på politikere, der måske deler deres bekymring for, at letbanen ødelægger byen. Byrådet har ikke fået mandat til letbaneprojektet. Planerne bør udsættes til efter næste byrådsvalg. 2. Byrådet bør lytte til den kritik, der er fremsat fra den tidligere forsker på Aalborg Universitet Anker Lohmann-Hansen om, at passagergrundlaget for letbaneprojektet er alt for optimistisk, og at letbanen måske slet ikke er det rigtige at gøre. For en hel del år siden arbejdede Aalborg kommune med ombygning af Nordkraft til kulfyring. Forskere på Aalborg Universitet advarede stærkt mod udbygningen, som de påviste var fuldstændig overflødig. Ombygningen kostede 1,4 milliarder kroner, i dagens penge sikkert omkring 5 milliarder kroner. Aalborg kommune, som sad på hovedparten af Nordkraft, ville ikke samarbejde med NEFO, hvilket var alternativet til udbygningen. Man valgte at overhøre advarslerne fra universitetet og gennemførte udbygningen, som stort set aldrig kom i drift. Samfundsværdier på 5 milliarder kroner blev smidt lige ud af vinduet. Jeg vil opfordre byrådet til at tænke over, om det i letbaneprojektet er klogt at overhøre kritikken. 3. Letbaneprojektet er såvidt jeg forstår det baseret på at der skal ske en byudvikling langs letbanetraceen, som kan tiltrække investorer. Men er vi i byen egentligt interesseret i det. Med en letbane og en byudvilking vil der komme mennesker, mere trafik og mere pres på trafiksystemet, som allerede i dag er stærkt belastet. Jeg synes byrådet skulle spørge sig selv, om det er nogle få investorers interesser Engaard, Calundan, Skovgaard m.fl. som man varetager, eller det er byen som helhed. 4. Hvis letbaneprojektet gennemføres, bør det kun gå fra banegårdspladsen til Universitetssygehuset. Resten af projektet bør droppes, da det er alt for dyrt og ødelæggende for midtbyen. I stedet kan man lave shuttelbusser fra Vestbyen til banegården. 5. Hvis letbanen alligevel føres ud i Vestbyen bør remisen her droppes og erstattes af en remise i Aalborg Øst. Arealet ved fjorden er alt for værdifuldt som et kommende rekreativt område og bør ikke ødelægges med en remise. Det er slemt nok, at Renseanlæg Vest er placeret i det, der burde være et rekreativt område langs fjorden med forbindelse fra Friluftsbadet, Marinaen, Campingpladsen og videre ud til Hasseris Fjordpark, Hasseris Å og Hasseris Skov. 6. Aalborg kommune bør fremlægge det juridiske grundlag for, at man kan pålægge forsyningsvirksomhederne udgifterne ved at flytte fjernvarme-, kloak- og vandledninger i vejarealer a.h.t. letbanen som en ny gæst i vejarealet, som ikke har noget at gøre med vejen, men er et selvstændigt baneprojekt omfattet af jernbaneloven. Jeg mener, at udgifterne alene skal dækkes af letbanen og dermed delvist af staten. Venlig hilsen Ole Færch Akademiingeniør, HD. Under Lien Aalborg Fastnet Mobil:

5

6

7 From: To: Subject: RE:letbane info Date: Fri, 14 Aug :48: Goddag igen, Til Jesper Schultz / styregruppen for Letbanen/byrådet Jeg har nogle spørgsmål primært om økonomien, som jeg gerne vil have besvaret. Hvad sker der, når projektet bliver et antal hundrede mio kr dyrere end omegnen af 2,4 mia? Bliver det afkortet/reduceret, og på hvilken måde? Kommunal-økonomi er ikke just sammenlignelig med erhvervslivets afskrivninger og hensættelser. Der skal nok være en forventet levetid på mell. 20 og 30 år. Der vil gradvis være reparationer og teknisk opdatering, i værste fald et Alando Bredo forløb!! Er der driftsmæssig afsat beløb på denne konto? Indgår de 300 mio kr som er anslået til flytning af ledninger,- som borgmesteren hurtigt skovlede over på forsyningstagerne- i projektets samlede omkostninger? Og vil borgene i øvrigt få mulighed for at følge projektes omkostninger mht anlægs- og driftsomkostninger. (flere mio kr er sikkert allerede brugt?) Så vidt huskes er der afsat 75 mio til erstatninger? Jeg går ud fra, at det meste er expropriationer! Er der afsat noget beløb til driftstab for erhvervsdrivende, hvor dette konstateres pga. anlægsarbejderne? Når entreprenørarbejdet gives i udbud, vil der helt sikkert være entreprenører, som ikke giver fast tilbud / men derimod flere forbehold, i realiteten efter regning. Med det sørgerlige Nordkraftprojekt i erindring, er det en velbegrundet frygt, at kommunen ikke har kompetencen til at håndtere/ kvalitetssikre projektets økonomi og det tekniske forløb. Dersom nogen meddeler sig med garanti for disse udfordringer, hvor det mest uoverskuelige bliver down under i den gamle bydel, så skal jeg gerne stikke pipen ind! Teknisk anser jeg med en til vished grænsende sandsynlighed strækningen Vesterbro/Borgergade til J.F. Kennedys Plads for så øm at rode i undergrunden, at betændelse vil flyde i lang tid. Nu er det ikke uventet Vestby politikere som promoverer projektet; det er vist ikke helt ved siden af, at sige at der har været for kreative udtalelser og antagelser uden stærkt fagligt grundlag. Generelt finder jeg ikke Aalborg egnet til et Letbane-projekt som det foreligger. Vil gøre opmærksom på, at vi har jernbanespor fra Vestbyen til Banegården, og en Letbane kunne meget mere hensigtsmæssig udgå derfra til Øst. Man ville være adskillige bekymringer vedr den gamle bydel foruden; ihvert fald kunne etableringen ske der, og hvis der viser sig magt over det tekniske og økonomiske kan den siden udbygges. Hvem kan tænkes at være modstander af dette forslag? Modtager gerne svar snarest muligt, Tak og venligst Eric Facius

8

9 Fra: Lars Zacharias Mortensen Sendt: 19. august :31 Til: Jesper Schultz Emne: Letbanen - Trafikale forhold ved Haraldslund Prioritet: Høj Hej Jesper Tak for det tilsendte! (Gider du bekræfte at du har fået denne mail (der er en lilleudvidelse af den du måske(?) fik i morges). Jeg vil som jeg berørte i venlig telefonsamtale igår gerne have et svar på nedenstående forslag på mødet på tirsdag d. 25. aug. om Letbanen: Er det ikke er bedre at lade en evt. ny adgangsvej til Haraldslund have en østlig indgang via Dannebrogsgade og Helgolandsgade end forslaget om evt. at gøre det via Ny kastetvej, der er en hastighedsdæmpet vej til 30 km. i timen og med adskillige bump og indsnævringer. Begge løsninger betyder ekspropriation af et hus til en ny adgangsvej, hvilket selvfølgelig er sørgeligt for de berørte - hvorfor andre løsninger kan ønskes. Men er der ikke andre muligheder forerslår jeg den ovenfor nævnte østlige løsning, da den vestlige indebærer forhøjet trafik og dermed formindsket trafiksikkerhed på flere trafikdæmpede veje som Ny kastetvej og de omgivende veje, til gene for beboere og trafikanter (30 km, indsnævringer og bump), men mere trafik på almindelige trafikveje som Dannebrogsgade og Helgolandsgade. Min her foreslåede østlige løsning giver kortere og bedre tilkørselsforhold til Haraldslund via Dannebrogsgade og Helgolandsgade. Schleppegrelsgade vil i mit forslag jo kun blive krydset af trafik (og trafikken dermed undgå deres bump) ved en ekspropriation af et af husene ud for Helgolandsgade udmunding. Er man alligevel bange for at flere vil bruge Schleppegrelsgade, kan man via skiltning føre trafikken den rette vej og evt. indføre venstresving forbudt ind ad adgangsvejen til Haraldslund fra Schleppegrelsgade, så der i praksis kun vil være adgang fra Helgolandsgade. Nordfra vil trafikanter alligevel vælge Dannebrogsgade. I håbet om et godt svar og et godt møde. M.v.h. Lars Z. Mortensen Ny kastetvej Aalborg Tlf.nr

10 Fra: Gert W. GP. Poulsen Sendt: 22. august :34 Til: Jesper Schultz Emne: Spørgsmål og indlæg til VVM redgørelsen for Aalborg letbane 2015 Hej Nedenstående spørgsmål skal ses som et input i den offentlige høring til VVM redegørelsen for Aalborg letbane. For mig er det vigtigt, at Aalborg kommune vælger togsættene til den kommende letbane ud fra nogle høje æstetiske mål hvad angår udformning og visuelle udtryk. Et højt æstetisk udtryk vil naturligvis have en positiv afsmittende effekt på byrummene Ud fra hvilke æstetiske kriterier (og andre kriterier) har Aalborg kommune tænkt sig at vælge togsættene til den kommende letbane ud fra? Med venlig hilsen Gert Westphall Poulsen Ahornvej Aalborg gp@thisted-gymnasium.dk

11 Fra: Thomas Godske Sendt: 26. august :37 Til: Jesper Schultz Emne: Letbane i Aalborg. Godmorgen. Aalborg kommune har i årtier forskønnet vores by ved at lægge alle kabler i jorden, gøre gader og veje flotte og attraktive og været forgangsbillede i at renoverer og bevarer mange storslåede bygninger. Vores by fremstår rigtig attraktiv og indbydende både for byens borgere og for turister. Letbanens skitser viser, at der skal gå køreledninger og master langs hele strækningen. Det vil jo skæmme vores flotte by. Så er mit forslag, at etablerer en letbanemodel, hvor køreledninger kan lægges i jorden, som de gør i Frankrig. Jeg modtager gerne en kommentar til mit forslag. Venlig hilsen Thomas Godske Nielsen

12 Ole Nielsen Lille Dallvej Svenstrup 28.august 2015 Letbane lav det, som giver størst nytte og mindst gene! Opfordring: Etabler kun letbane/brt fra KennedyArkaden/Banegården ud til det nye supersygehus! Argumentation: Jeg var til det udmærkede borgermøde den 25. august Borgmesteren leverede en god indledning, som blev fulgt op af Ole Jensen fra Cowi med relevant information om projektet. Udfordringerne af teknisk og trafikal art blev herunder meget synlige. Især trafikken i Vestbyen og Midtbyen risikerer at blive vanskelig/umulig for biler og andre trafikanter. Ved nogle stoppesteder i Midtbyen med ulempe/fare - særligt for cyklister, men også for fodgængere. Anlægsudgiften målt pr. km gennem Vest- og Midtbyen bliver uden tvivl langt den dyreste del af linjeføringen. Der er ringe plads at manøvrere på, hvis den normale trafik stadig skal fungere, mange ledningsomlægninger samt udgifter til arkæologiske undersøgelser mm. Resten af strækningen (de ca. 9 km) fra KennedyArkaden mod øst er derimod meget mere tilgængelig. Det er netop på denne strækning, at den største udvikling og det højeste passagertal forventes, jf. bl.a. borgmesterens oplæg. Thomas Kastrup Larsen gav på mødet udtryk for, at strækningen Mølholm-KennedyArkaden ikke kan fravælges, når Folketinget har afsat 830 mio. kr. i støtte til hele strækningen fra vest mod øst. Jeg anerkender, at afkortning af strækningen ændrer lidt på forudsætningerne Men jeg kan ikke forestille mig, at Folketinget vil afvise en besparelse på måske et par hundrede mio. kr., når hovedformålet stadig bliver opfyldt - samtidig med, at man eliminerer en masse gener for den fremtidige trafikafvikling i Vest- og Midtbyen. Aalborg Byråd kan med mit forslag fortsat bevare stoltheden og visionen om en by og kommune i stærk fremdrift. Samtidig kan man udvise økonomisk ansvarlighed over for os skatteborgere og forbrugere. At sikre en fremkommelighed i byrummet, hvor der er plads til os ALLE, vil så absolut tjene Byrådet til ære. 1

13 Afs.: Lasse Thomsen og Jeanette Bach Bernstorffsgade 85 & Lene og Svend Nielsen Bernstorffsgade Aalborg Kontakt Mobil Mail: By-og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Aalborg den 3. september 2015 Vedr.: Høring i forbindelse med etablering af Aalborg Letbane Vi er ved skrivelse af 25. juni 2015 blevet informeret om projektet med Aalborg Letbane og har deltaget i borgermødet den 25. august Vi er genboer og bor i ejendommene beliggende Bernstorffsgade nr. 56 og nr. 85 lige ud til Sohngaardsholmsvej. Lene og Svend Nielsen har boet i nr. 56 i mere end 20 år og Jeanette Bach og Lasse Thomsen har boet i nr. 85 i godt ét år. Som vi har forstået det, vil etableringen af Letbanen kræve, at en del af begge vore grunde/ejendomme vil skulle inddrages i projektet ved anlæg af yderligere kørebaner ind til Bernstorffsgade. Vi har også forstået, at vi ikke er ret mange ejere, hvis ejendomme vil blive berørt.

14 I den anledning vil vi udtale: - Selv om kun en del af grunden skal inddrages til etablering af kørebaner/veje vil vi forlange TOTAL EKSPROBIATION, idet vore grunde i forvejen er små, og vore huse ligger mindre end 6 meter fra Sohngaardsholmsvej. - Når projektet går i gang, vil vi gerne have en fast kontaktperson, som vi kan kontakte og få hjælp til besvarelse af diverse spørgsmål, særligt med hensyn til orientering om tidshorisonter. Med venlige hilsner Jeanette og Lasse Lene og Svend

15

16

17

18

19 Fra: Madsen Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse); Jesper Schultz Emne: Re: Kommentar / Forslag vedr. høring Tillæg H.031 Aalborg Letbane (indsender Hardy Madsen) Dato: 9. september :05:26 Vedhæftede filer: Gistrup by Stop Letbane.png Bemærk Tillæg til Kommentar / Forslag vedr. høring Tillæg H.031 Aalborg Letbane (indsender Hardy Madsen) Kære planlæggere af Letbane. Yderlig tillader jeg mig at ulejlige jer med et tillæg til allerede fremsendte forslag á 3 september Alternativt til mit allerede sendte forslag, føres Letbane fra jeres stop af banen, nemlig stoppet Universitetshospitalet, til at løbe videre ned til Hadsund landevej, og langs med denne. På vestlige side af Hadsund Landevej i sydlig retning. Frem til vejindkørsel til Gistrup. Dreje mod vest sammen med denne (Nøvlingvej), i frie område langs/ på nuværende cykelsti ind til centrum af Gistrup. Etablere slutstop her ved Rundkørsel på Nøvlingvej / Hadsundvej. Herved betjenes Gistrup med Letbane lige fra byen Gistrup til Aalborg. Fantastisk. Cykelstien er anlagt på gamle hadsundspor med ballasten intakt under asfalt. (meget passende) Der burde også være frit område disponibel til denne plan. Stadigvæk med dette forslag anlægge Depot på Nordlige areal langs med sporet til Grønlandshavnen, som allerede foreslået. Samt skabe spor adgang til samme spor Grønlandshavn sporet fra depotet. Dette område må være en gave til at anlægge depot. Dette forslag vil fuldende god idé med Letbanen. Jeg vil gerne tilføje det som en alternativ forbedring udvidelse, af allerede fremsendte. Det vil være til stor glæde og fremgang for området, til billig penge. Med venlig hilsen Hardy Madsen Splinten 17

20 9260 Gistrup Se venligst billedfil Gistrup stop Letbane Den 3. september 2015 kl skrev Madsen Kære planlæggere af Letbane Aalborg Tillykke med planerne til Letbane Aalborg Tillæg H.031. God ide, på rette tid, men her er et par meget alvorlig mente forslag. Som Borger i Aalborg, og med 41 år ved DSB, må jeg ønske at bidrage også. Banens endestation inde i Universitetshospitalets område burde fortsætte. Fortsætte mod syd, samme retning helt ned mod eksisterende sporområdet der går mod Grønlands havnen. Lade Letbanesporet kurve sammen med eksisterende spor i vestlig retning. På eksisterende spors strækning mellem Hadsundvej - Hadsund landevej. Lade Letbanetoget ved et sporskifte køre på eksisterende spor hen til overskæring ved Hadsundvejs krydsning af sporet. Vej udkørsel fra Gistrup Oprette holdested / perron her ved Gistrups yderside af byen Gistrup. Lade dette være togets endestation. (allerede interimistisk perron, bruges af privatbanen ved juletid til eks.) Gistrup der er i god udvikling kunne godt bruge den mulighed for at blive knyttet på Letbanen. (Måske med p. plads til cykler.) Om nødvendig lægge ekstra spor sideløbende med perron mellem. Derved kan man både have ankommende og afgående trafik. Eller bedre måske lægge 2 spor for ikke at blande daglig Letbanetrafik med den trafik der kunne komme til Grønlands havnen. (der er plads) I øjeblikket er der nærmest ingen trafik på dette 100% i orden spor. (trist at se på) Annullere hoved depotet ved Vesterkæret. I stedet lægge hoved depot, remise i det frie område der er på nordsiden af Eksisterende spor mellem Hadsundvej - Hadsund landevej Dette område er uden større betydning, og virker marginalt, og er lige part

21 til et sådan anlæg. Det ville være uden gene, da det er op mod industriområde. For øvrigt være uhyre nemt at lægge depoter og servicebygninger her. Også med adgang fra eksisterende veje. Tænk blot over at Letbanen, samt dens depot pludselig på faktisk gratis måde er blevet sporfast med DSB spornet via Aalborg. Det var jo også logisk at kunne køre direkte ind fra DSB/Kommunens spornet med de nye tog. Kunne give en mening med eksisterende spor. I fremtiden ville det også være lettere at udskifte eller forsyne depot, samt nye vogne denne vej. For øvrigt ligger området direkte op til en fabrik der nok kunne byde sig til med service til togene (jeg arbejder der altså ikke) HMK Bilcon A/S Hadsundvej Gistrup. De stærke sider ved dette forslag 1. Forsyne Gistrup med adgang til Letbanen. 2. Knytte Letbanens spor direkte på DSB`s Skinne net. 3. Bygge Depot i et meget velegnet område. 4. Depotet bygget i industriområde, ikke i rekreative omgivelser. 5. Måske fordel ved at samarbejde med nabo Bilcon, om vedligehold. 6. Absolut ikke en løsning der fordyrer, nærmere modsat. 7. Forringer ikke noget, men forbedrer kun. Jeg håber og ser frem til, at dette forslag bliver taget seriøst. Der er fantastiske muligheder heri. Frugter der er nærmest gratis, og lige klar til at blive plukket. Hvis der er gehør og ønske om at tale med jeg ydmyge borger, stiller jeg mig hjertens gerne til rådighed. Med venlig Hilse Hardy Madsen Splinten Gistrup madsen.atz@gmail.com

22

23

24 Lektor Niels Melchior Jensen Kvisten Gistrup By- og Landskabsforvaltningen Plan & Udvikling Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby plan.udvikling@aalborg.dk Indsigelse og bemærkninger vedrørende Aalborg Letbane VVM og MV miljørapport. Indledningsvis skal jeg rose rapporten og det tilhørende bilag med projektplaner. Materialet er godt gennemarbejdet og fremtræder let forståeligt. Kommunen skal også have ros for udstillingen i Algade og for de to borgermøder, som jeg synes blev gennemført forbilledligt. Det er dog tankevækkende, at der i en VVM-undersøgelse skal indgå detaljerede vurderinger af dyrearter og planters overlevelsesmuligheder ved et anlægsarbejde, mens der ikke er krav om, at vurdere trafiksikkerheden for mennesker. Dette indgår forhåbentlig i den videre proces. Jeg har en række bemærkninger, som dels kan betragtes som indsigelser og dels som gode råd til brug i det videre arbejde. Helhedshensyn Valget af løsninger afspejler, at letbanens fremkommelighed overalt er prioriteret over andre hensyn. Det er forståeligt, at et så stort og dyrt anlæg skal have en høj prioritet, men der bør alligevel i højere grad ske en afvejning i forhold til andre trafikanter, som jo fortsat også har en væsentlig betydning for byens liv. Jeg foreslår, at der i det videre arbejde sker en mere afbalanceret afvejning af konsekvenserne af letbanens etablering i forhold til andre trafikanter. Vognbredde. Vognlængden og især vognbredden har stor betydning for den påvirkning letbanen får i byens gaderum. Der forudsættes togsæt med en længde på 32 meter og en bredde på 2,65 meter. Vognlængden er den mest anvendte ved nyere letbaneprojekter i Europa, mens der i de fleste byer anvendes smallere vognbredder. De mest anvendte er 2,30 og 2,40 meter, og 2,40 meter er gennemsnittet af de vognbredder, der er anvendt ved nyanlæg de sidste 15 år i Vesteuropa. På den centrale strækning gennem midtbyen vil valg af smallere vogne have meget stor betydning. Hvis der vælges en bredde på 2,40 meter, drejer det sig jo om en halv meter, hvilket medfører, at kørebanen på

25 Østerågade og Boulevarden kun behøver at udvides til 8,0 meter i stedet for 8,5 meter, Dette vil være en væsentlig forbedring for cyklisters og fodgængeres færden på Boulevarden, Østerågade, Ved Stranden og Borgergade. En yderligere gevinst ved at vælge en smallere vogntyper er, at indgrebene i ejendomme langs strækningen vil blive mindre. Om det er nok til at undgå den foreslåede ombygning ved krydset Ved Stranden- Østerågade og ekspropriationerne på Sohngårdsholmsvej, kan kun en ny skitsering afsløre. Jesper Schultz nævnte på borgermødet den 25. august, at de brede vogne vil give bedre muligheder for medtagelse af cykler. Det er også nævnt på side 97 i rapporten, at medtagelse af cykler i letbanetogene vil muliggøre en fleksibel anvendelse af kombinationsrejser med cykel og kollektiv trafik. Dette kunne dog løses ved at vælge længere vogne, som ikke vil have samme gener i det omgivende gaderum. I den sammenhæng savnes en vurdering af, hvor stor en del af den samlede cykeltrafik i byen, som medtagelse af cykler i letbanetogene vil berøre. På borgermødet den 25. august oplyste Ole W. Jensen, at valget af den store vognbredde i rapporten er sket ud fra, at man derved kan redegøre for de størst mulige konsekvenser af letbanens etablering. Dette er helt forståeligt, men jeg skal anbefale, at man i det videre arbejde vil undersøge konsekvenserne af smallere vogntyper. Befæstelsestyper Det grønne tracé, der foreslås på visse delstrækninger vil synsmæssigt være at foretrække, men det bør dog alligevel overvejes, at lave fast belægning overalt af hensyn til muligheden for at trafikere strækningerne med busser i situationer, hvor letbanetogene ikke kan køre. Mange byer vælger at køre med busser på trafiksvage tidspunkter, fordi dette er billigere, ligesom der kan også være vejrmæssige eller driftsmæssige situationer, der gør letbanedrift umulig. Det skal anbefales, at man i det videre arbejde undersøger, i hvilket omfang man andre steder anvender busser til trafikeringen i dele af driftstiden, og hvilke økonomiske og driftsmæssige konsekvenser dette har. Busvarianterne På side er der et afsnit om trafiksikkerhed. Der nævnes en række problemstilliner, der kan medføre konflikter. Det er imidlertid umuligt ud fra dette at vurdere størrelsen af disse risici. I forhold til Busvariant 2 burde det være nævnt, at flytning af alle busser til Vesterbro vil medføre en øgning i antal ulykker mellem cyklister og fodgængere og mellem bilister og fodgængere. Det var en erfaring, der blev gjort, da busserne var flyttet til Vesterbro i 10 måneder i 1997 under Østerågades ombygning. Det er især fodgængere, der krydser cykelstien mellem fortov og perron og fodgængere, der krydser kørebanen for at komme fra en bus til en anden, der er udsatte. Der er intet principielt ændret i den trafiksituation, der var på Vesterbro i 1997 og situationen i dag. I busvariant 3 vil trafikafviklingen ved stoppestedet i Prinsensgade blive helt håbløs for alle trafikanter. Der vil blive direkte udstigning fra busser til cykelsti i vestsiden, hvilket er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt.

26 I Vingårdsgade bliver forholdene for cyklister ikke tilfredsstillende, idet de skal køre ud og ind mellem de ind- og udsvingende busser. Busvariant 3 medfører meget store miljømæssige gener for beboere i Danmarksgade. Disse gener forekommer utilstrækkeligt belyst. Jeg skal anbefale, at vurderingen af trafiksikkerheden og de miljømæssige konsekvenser indgår i højere grad i vurderingen af valget af busløsning. Strækningen gennem bymidten På side 95 nævnes, at der ved stoppestedet Jomfru Ane Gade vil skulle ske på- og afstigning direkte på cykelstien Denne løsning vil medføre væsentlige konflikter mellem cyklister og buspassagerer. Ligeledes på side 95 nævnes, at cyklisterne ved stoppestedet Østerå må afvente et holdende letbanetog. Al erfaring viser, at cyklister kun i begrænset omfang vil respektere en sådan løsning. I stedet vil mange cyklister enten køre indenom til gene for fodgængere eller udenom til fare for sig selv. Det blev oplyst på borgermødet den 25. august, at der var dårlig plads til et stoppested ved Administrationsbygningen på Boulevarden. Det vil give mange borgere problemer i forhold til besøg i borgerservice i Rantzausgade, hvis stoppestedet ikke opretholdes. I mange byer vælges det at udføre letbanen ensporet på delstrækninger i gaderum med begrænset plads. Jeg foreslår, at konsekvenserne af at udføre letbanen ensporet på dele af strækningen mellem Vesterbro og John F. Kennedys Plads undersøges i det videre arbejde. Med venlig hilsen Niels Melchior Jensen, Kvisten 82, 9260 Gistrup

27 Fra: Jørgen Birkemose Andersen Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Emne: Fwd: Ny vej Dato: 7. september :00:09 > > TIL BY OG LANDSKABSFORVALTNINGEN. >>>> Indsigelse >>>> Haraldslund Brugerråd udtrykker stor bekymring for den nye vej ind til Haraldslund fra Ny Kastevej, som er en af konsekvenserne af det kommende letbanebyggeri. >>>> Harldslund besøges årligt af over mennesker og mange kommer kørende i bil. >>>> Desuden bliver den nye vej også adgangsvej for lastbiler med diverse leverancer til Haraldslund samt handicapkørsel, turistkørsel m.v. >>>> Vi frygter at det vil give store trafikproblemer i området og vi håber, der kan findes andre alternative løsninger, som ikke vil få så store konsekvenser for Hafaldslund og nærområdet. > Der kunne f.eks. opsættes et trafiklys på Kastetvej ved Haraldslunds forplads. > >>>> MVH > På vegne af brugerrådet i Haraldslund > Jørgen Andersen formand for brugerrådet i Haraldslund. >>>> >>>>

28 Fra: Karin Mette Petersen Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Emne: Indsigelse letbane: Vedrørende busser i Danmarksgade Dato: 6. september :54:42 Til By- og Landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune, Plan og Udvikling. Undertegnede ønsker at gøre indsigelse mod, at buslinier flyttes til Danmarksgade som led i omorganiseringen af trafikken i Aalborgs centrum. Jeg er opmærksom på, at busser i Danmarksgade blot er en af flere mulige modeller, men jeg ønsker alligevel at advare kraftigt mod ideen. Jeg ejer selv en lejlighed i Danmarksgade, hvor jeg har boet i syv år, og jeg kender således indgående de trafikale og bygningsmæssige forhold i gaden. For det første hviler mange af gadens ejendomme på blød, tidligere havbund, hvilket allerede har medført en række sætningsskader på en hel stribe ejendomme. Sætningskadernes alder er ukendt, men meget tydelige, blandt andet i nr. 53, som jeg selv bor i. Sætningsskaderne kan konstateres med det blotte øje udefra og indefra. De har skabt revner i mange af ejendommenes murværk og bevirket, at gulvene "skråner" ned mod gaden. Selv har jeg skrå gulve og en revne i en af mine vægge, som en murer for nylig har repareret, og stuen er nu nymalet. Der er også revner i flere af de andre ejeres lejligheder. Jeg og de andre ejere i vores opgang ønsker på ingen måde en forøget risiko for nye sætningsskader. Ang. undergrundens beskaffenhed henviser jeg her til en mail fra gruppeleder Johnny Kristensen fra Grontmij. Johnny har tidligere været på besøg i vores ejendom for at kigge på revnerne i bygningen, fordi flere af os er bekymrede for forværrelse heraf i forbindelse med den igangværende separatkloakering i Danmarksgade. Johnny skrev (citat): Vi ved ud fra erfaringer fra tidligere projekter i området, at dels ligger grundvandet så højt, at det kan være nødvendigt, at sænke grundvandet for, at kunne grave uden der løber grundvand ind i udgravningen, dels er der i området mulighed for at finde nogle meget bløde jord, da området historisk set er gammel havbund. Vi har udført en række geotekniske boringer i området for, at finde ud af hvordan forholdene er i forbindelse med det arbejde vi starter nu. De geotekniske boringer viser, for den der ligger tættes på jeres ejendom, at der er noget blødt jord (leret tørv) 2 3 m under terræn i området omkring jer. Jeg frygter, at passage af tunge busser mange gange dagligt netop vil forøge risikoen for yderligere sætningsskader. Jeg kan næppe tro, at Aalborg Kommune ønsker at påføre os ejere i gaden værditab og ærgrelser på den baggrund. Kommunen risikerer negativ omtale og eventuelle retssager på grund af nyopståede sætningsskader. For det andet er gaden alt for smal til at rumme busser, hvis der også skal være

29 plads til cykler, biler og lastbiler. Motorkøretøjerne vælger i dag Danmarksgade som en af de de få tilgængelige trafikårer gennem midtbyen. Endvidere har gaden bump og chikaner for at dæmpe farten i dag. Disse bump er en hindring for bustrafikken. Hvis bumpene fjernes, og personbiler skal bruge gaden skiftevis med bussen, frygter jeg, at "ræserne", der allerede i dag trykker sømmet i bund og drøner med høj fart igennem Danmarksgade, vil blive endnu flere og køre endnu stærkere. Selv med eventuel "adgang forbudt" for biler vil disse bilister nok desværre finde vej. Busser i gaden vil logisk set indebære fjernelse af chikaner med gener for de gående til følge. Hvis bumpene og chikanerne fjernes, og gaden kun må gennemkøres af busser (og cykler), vil busserne stadig køre meget tæt på fortovene - husk, at Danmarksgade faktisk er en smal gade med masser af liv og grønne træer. Venlig hilsen Karin Mette Petersen Danmarksgade 53, 3. tv Aalborg. Tlf kpkarinmette@gmail.com

30 Fra: Gitte Dybro Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Emne: Letbanen, høringssvar Dato: 7. september :52:48 Jeg er stor tilhænger af kollektiv trafik. Jeg har følgende bemærkninger til den planlagte letbane: 1. Jeg er ikke sikker på, at den er en tidssvarende løsning, når den står færdig i El-busser, som fx Volvo er ved at udvikle, som kan lades fuldt op på 6 min. må være et bedre alternativ. 2. Letbanen bliver en meget ufleksibel løsning. Skinnerne ligger hvor de ligger. Der kan således ikke tages hensyn til nye behov jf. byens udvikling. 3. Byrummet bliver på strækningen fyldt med master og ledninger. Det bliver ikke et kønt syn. Disse ting kan lægges under jorden. Og det bør man gøre fra starten af. 4. En sporvogn, som Letbanen jo ret beset er, forekommer som en underlig gammeldags ting. 5. Jeg bor selv tæt på Letbanens vestlige remise og kender den nuværende busforsyning her. Bortset fra, at busserne ikke kører til Vandrehjemmet og Egholmfærgen længere, hvilket de bestemt burde, så er behovet for kollektiv trafik opfyldt herude fra og indtil Nytorv. Venlig hilsen Gitte Dybro Sendt fra min ipad

31 Til Emne: Aalborg kommune Letbane projekt Input/forslag til Letbaneprojektet Som medlem af bestyrelsen i ejerforeningen Farvergården, deltog jeg i borgermødet den 25. juni. Ejerforeningen Farvergården dækker adressen Kastetvej 15, og bestyrelsen er på 5 personer, der repræsenterer 53 ejere, fordelt med 5 erhverv i stueplan, samt 48 lejligheder. Borgermødet gav en god orientering om letbanen, og om forhold, der ikke er endelig fastlagt, bl.a. busruter, stoppested på Boulevarden, ekspropriationer, og ved Vestbyen station. Mit indtryk af mødet har været forelagt den øvrige bestyrelse, og vi har gennemgået og diskuteret projektet. Selvfølgelig primært, hvor vi selv er involveret, nemlig omkring Vestbyen station, som vi vurderer er en af de helt store udfordringer i letbaneprojektet. Der blev på mødet opfordret til at komme med input/forslag, hvilket vi gør gennem denne skrivelse. Vedr. Boulevarden, mener vi det bør overvejes, at der bliver et stoppested mere. Vedr. buslinjer vil vi foreslå en kombination af forslag 2 og 3 fra mødematerialet. Vedr. Vestbyen station er der mange forhold, som skal afklares inden den endelige beslutning. Her vil vi liste nogle områder og komme med forslag, som kan/bør indgå i beslutningsgrundlaget. Problemområder jf. VVM rapport og borgermødet: 1- Højden under jernbanebroen skal forøges. (Vejen sænkes). Det vil, ved store regnmængder, give endnu større problemer end de nu kendte. 2- Der skal være nemme adgangsveje mellem station og stoppesteder (omstigning). 3- Forskelsniveau på fortov og cykelsti/kørebane skal ændres. Det er nævnt at cykelsti skal i niveau med fortov. Kan også være fortov, der sænkes. 4- Der skal skabes plads til stoppested på ca. 40m * 3 m. Ekspropriation af de 5 erhverv i stueplan (butikker) er nævnt, men 2 butikker går ind under selve beboelsesblokken, hvilket giver 2 store huller under beboelsen. Desuden skal der tages hensyn til trappeadgang til nr. 15A (brandvej). 5- Trafik på Kastetvej mellem Poul Paghs Vej og Absalonsgade skal lukkes/begrænses. Af sikkerhedshensyn bør vejen lukkes, men det er nævnt, at mellem ind- og udkørsel til farvergården og Poul Paghs Gade kan en begrænset trafikmængde, accepteres. 6- For cyklister, forgængere, passagerer til og fra letbane og station, samt beboere, skal ulemper minimeres, samtidig med at sikkerheden skal fremmes mest muligt. 7- Der er meget dårlige udsigtsforhold ved nuværende udkørsel fra farvergården. Disse forhold skal forbedres bl.a. af hensyn til pkt Erhvervsdrivende (autoværksted), vil får vanskelige arbejdsforhold. Yderligere forhold: 9- Calum A/S har planer om etablering af en dagligvarebutik. Side 1

32 Problemløsningsforslag/uddybning iht. ovennævnte punkter: 1- Afvanding i form af dræning/pumper eller lignende skal etableres. 2- Nuværende adgangsveje til station bør indarbejdes i placering af stoppesteder. 3- Hvis fortovet sænkes, i stedet for cykelstien hæves, mener vi der er bedre muligheder for at højne sikkerheden, da det giver en større fleksibilitet ved placering af stoppested. Betyder samtidig at adgangsvejen til farvergården kan gøres bredere og derved forbedre udsynet ved udkørsel. Se også ovennævnte pkt. 6 og 7. Kan evt. være halvt af hver, så fortov sænkes og cykelsti hæves. 4- Kan belaste boligblokken og måske betyde bygningsændring af beboelsesblokken eller kræve ekstra ekspropriation. 5- Trafik på Kastetvej vil selvfølgelig blive mindre når vejen lukkes, men til og fra Farvergården vil trafikken være den samme som nu. En begrænsning kan dog etableres, men kræver yderligere tiltag. F.eks. at den erhvervsdrivende, nævnt i pkt. 8, lukkes (eksproprieres). Desuden må det forventes iht. fremskrivning af befolkningstilvæksten, at der bliver større trafik af bløde trafikanter, særligt fodgængere/passagerer. Pkt. 6, 7 og 8 er nævnt i de 5 foregående punkter. 9- I bestyrelsen mener vi, at det vil fremme hele projektet, hvis området ved Vestbyen station, herunder farvergården, behandles som et delprojekt, og efterfølgende indarbejdes. Det vil samtidig være en fordel at indarbejde projektet med en dagligvarebutik, da det må være en stor fordel for alle, at der ved et stoppested/station med omstigningsmuligheder, er muligheder for indkøb i en evt. ventetid. Ud fra ovennævnte punkter har vi udarbejdet 2 forslag som følger: Forslag 1: Fortovet ud for Kastetvej 15 og hen til jernbanebroen, evt. helt hen til Absalongade, kan gøres smallere, så det er 2 fliser bredt. Samme bredde, som øst for Kastetvej 15, hvor der endog er op- og nedgange, som går ud på fortovet. Ikke optimalt, men det giver et bedre helhedsindtryk og giver ekstra plads, som kan udnyttes ved den endelige placering af stoppested. Det vil give mulighed for at forbedre udkørselsforholdene, da adgangen kan gøres bredere. Desuden vil det også forbedre pladsforholdene til etablering af en butik. Hvis fortovet samtidig sænkes til cykelniveau, mener vi, det vil give yderligere fordele. I modsætning til at hæve cykelstien vil det være nødvendigt at skabe en forbindelse mellem det nye niveau og det nuværende. Det skønnes at være en mindre omkostning, men vil forbedre sikkerheden. På den nordlige side af Kastetvej er cykelstien i niveau med fortov, men vi mener ikke det har nogen praktisk betydning, at der er niveauforskelle, da det også er tilfældet i dag. Forslag 2: Nuværende ud- og indkørsel til Farvergården lukkes og der etableres ny adgangsvej. Hvis adgangsvej(e) flyttes til Poul Paghs Gade vil det være muligt at lukke fuldstændig for trafikken mellem Poul Paghs Gade og Absalonsgade, så der kun er cyklister og fodgængere. Giver stor sikkerhed og minimere ulemper. Det kan gøres ved at fjerne (ekspropriere) en bygning (hel eller delvis) på Poul Paghs Gade Hvis noget af det grønne område bag beboelse på Poul Paghs Gade inddrages, giver det samtidig mulighed for at etablere yderligere P-pladser til beboere på Pouls Paghs Gade. En sidegevinst, som betyder at der kan indføres parkeringsforbud på Poul Paghs Gade, som vil blive meget trafikkeret. Side 2

33 Sammenfatning: Der er i de nævnte forslag ikke taget stilling til de økonomiske forhold, men en forsigtig antagelse vil være, at forslag 2 vil være dyrest, da det ikke kan gennemføres alene. Det vil kræve, at nogle af de forhold der er nævnt under forslag 1, bliver indarbejdet. I forbindelse med udarbejdelse af projektet skal alle tænkelige forhold selvfølgelig indarbejdes, inden den endelige beslutning tages. Her bør der også indarbejdes muligheder for justeringer, hvis der ved udførelsen viser sig uforudsete forhold. I beslutningsgrundlaget bør også indarbejdes etablering af en dagligvarebutik. Placering af en butik ved station/stoppested vil dække et behov og der kan skabes yderligere goder, som vil gavne både passagerer til den kollektive trafik og beboere i området. Desuden vil nogle udgifter, f.eks. bygningsændringer, blive fjernet/flyttes til etablering af butikken. Etablering af letbanen (arbejdets udførelse) vil påvirke både trafik og beboere, på strækningen. Hvor trafik, efterfølgende skal ændres, kan det med fordel udføres, så det er på plads inden arbejdet af letbanen påbegyndes. Gælder specielt vedr. Kastetvej, hvor vejen skal gøres ensrettet eller lukkes. Beslutningsforslag/konklusion: Vi har i bestyrelsen gennemgået ovenstående forhold/forslag. Ud fra denne gennemgang vil vi fremme forslag 2, til at være det bedste af de her nævnte forslag. Selvom det måske bliver lidt dyrere, mener vi, det vil være en løsningsmodel der fjerner de fleste ulemper bedst muligt, samt giver den størst mulige sikkerhed. Samtidig vil de økonomiske beregninger være mere præcise, da der ved forslag 1 vil kunne opstå flere uforudsete forhold, som kan gøre dette forslag dyrere. Afslutning: Letbanen er et meget stort projekt, og afhængig af mange ting. Bl.a. lovgivning/kommuneplan. Der skal tages stilling til mange forhold og det vil være umuligt at inddrage alle involverede, men som nævnt indledningsvis, er forholdene omkring Vestbyen station en af de store udfordringer. Specielt vedr. Kastetvej 15 er det ekstra vigtigt at beboerne informeres og bliver hørt, da der her er mange forhold, som skal koordineres. Derfor forventer vi (bestyrelsen Farvergården), enten inden eller i forbindelse med udarbejdelse af de endelige grundlag/planer, at blive orienteret/inddraget i arbejdet med minimum 1 repræsentant. På den måde kan vi holdes orienteret og evt. uddybe de nævnte forhold/forslag. Samtidig mener vi det vil være hensigtsmæssigt at Calum A/S også kan være repræsenteret. Pbv. Bent Raabjerg Side 3

34 -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Inge Nesgaard Sendt: 6. september :56 Til: Jesper Schultz Cc: Inge Nesgaard Emne: Udtalelse vedr. letbanen Til Jesper Schultz Denne mail skal ses som input til borgerhøringen vedr. Letbanen. Det lykkedes mig ikke via hjemmesiden at finde et link eller postkasse. Vi har ingen indsigelser, tvært imod, men vil gerne fremføre: Vi forventer at vi som beboere på Boulevarden fortsat får mulighed for af- og pålæsning af varer og personer. Vi håber det er muligt at letbanen for stoppested ved Administrationsbygningen og også på den modsatte side af hensyn til gangbesværede. Vi håber at antallet af busser bliver stærkt begrænset, meget gerne at det kun er letbanen der får linjeforløb på Boulevarden. Held og lykke med projektet. Venligst Hans og Inge Nesgård Boulevarden 11,2 Tlf

35 Aalborg, den 6. september 2015 Offentlig høringsfase vedrørende Letbanen. Under henvisning til vores tidligere fremsendte mail af 4. maj 2014 fastholder vi de i nævnte mail fremførte kommentarer til letbaneprojektet i Aalborg Midtby og udbygger disse med følgende: Med fortsat positiv tilgang til projektet gør vi opmærksom på, at det er strengt nødvendigt, at al buskørsel fjernes fra Boulevarden/Østeraagade og henlægges til andre områder. Vi ser det som en brugbar løsning at dele den kollektive buskørsel i to retninger udenom Boulevarden/Østeraagade. Det kan gennemføres ved at dele den nordfrakommende buskørsel umiddelbart syd for Limfjordbroen således, at østgående trafik ledes ad Nyhavnsgade / Karolinelundsvej/Jyllandsgade til busterminalen og ad samme rute retur. Den resterende trafik deles på følgende måde: 1)Vingårdsgade/Jernbanegade/Prinsensgade 2) Prinsensgade direkte 3)Vesterbro/Østre Àlle. Alle tre ruter med endemål på busterminalen og ad samme ruter retur. Denne løsning vil give nem mulighed for omstigning til Letbanen flere steder på ruten. Vi må endvidere påpege et stærkt behov for, at Letbanen får et stoppested ved Administrationsbygningen på Boulevarden således, at borgerne får nem adgang til Kommunens Borgerservice m.v. Vi mener stadigvæk, at det er af afgørende vigtighed, at der på Boulevarden/Østeraagade fortsat gives mulighed for ærinde/servicekørsel for beboere og næringsdrivende. Konkluderende ser vi etableringen af Letbanen som et stort aktiv for Aalborgs miljø, infrastruktur og generelle udvikling med mulighed for at skabe liv og aktivitet for fastboende og besøgende uden støj og forurening fra den kollektive trafik. Med venlig hilsen Sonja Martens og Hans Borch Christiansen Boulevarden Aalborg

36 Fra: Svend Nielsen Sendt: 6. september :15 Til: By og Landskab ekstern Emne: Bernstorffsgade 56 By-og landskabsforvaltningen stigsborg brygge nørresundby Vedr.: Hørring i forbindelse med etablering af Aalborg Letbane Vi bor i ejendommen Bernstorffsgade 56. Lige ud til Sohngaardsholmsvej Vil etableringen af Aalborgs Letbane kræve vores ejendom, vi vil gerne hører om der er mulighed for at i kan overtage ejendommen snarest da der er kommet en ejendom tilsalg som svarer til det vi har i dag, det står nok ikke tilsalg i 2 år. Det er ikke til at finde noget som det vi har i dag Ps. Vi har sendt et andet brev ind til jer også.. Med venlig hilsen Lene og Svend Lenesvend@gmail.com

37 Fra: Torben Anderen Til: Jane Bjerg Emne: Re: Bekræftelse for modtaget henvendelse Forslag til Kommuneplantillæg H.031 med miljørapport (MV og VVM) for Letbane i Aalborg Dato: 7. september :30:20 Vedhæftede filer: image001.png tungnem.docx Borgermøde den 25.docx Åbent brev til Trafikminister H.docx Togstation ved Aalborg Lufthavn fra april13.docx Skal Aalborg absolut have sin egen togskandale.docx Soprvogn nej tak fra sept14.docx Godt DM i Skils men dårlig infrastruktur fra jan14.docx Hej Jane Bjerg Du skriver ikke hvilken henvendelse du har modtaget. Jeg har skrevet flere og vedhæfter de vigtigste. Jeg håber at du vil slette det du allerede har modtaget. Det er yderst vigtige for hele Nordjylland, at der træffes den rigtige beslutning. Derfor er det også meget vigtigt i alle henvendelser behandles seriøst. Hilsen Torben Andersen Den 27. august 2015 kl skrev Jane Bjerg <jane.bjerg@aalborg.dk>: Forslag til Kommuneplantillæg H.031 med miljørapport (MV og VVM) for Letbane i Aalborg. Vi bekræfter hermed, at have modtaget din henvendelse til ovennævnte forslag. Henvendelsen vil blive behandlet i Aalborg Byråd. Venlig hilsen f. Jesper Schultz, planlægger Plan & Udvikling Tlf. direkte Mail: jesper.schultz@aalborg.dk Jane Bjerg Plan & Udvikling Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Team Lokalplan Stigsborg Brygge Nørresundby Tlf

38 Kommunen må efter reglerne i Persondataloven ikke kommunikere elektronisk om personlige oplysninger, med mindre det sker som sikker kommunikation - f.eks. med Digital Post. På kan du læse om Digital Post.

39 Ang.: Letbane i Aalborg Jeg er sikkert tungnem! Jeg fatter ikke, hvordan en letbane - der presses ind gennem byens centrum, fortrænger en stor del af den individuelle trafik på ruten og erstatter et par busruter - kan have større kapacitet og et større passagergrundlag end det nuværende vejnet med de nuværende busruter, forøget med en letbane på Grønlandsbanens skinner. Skinner der er direkte forbundet med det europæiske banenet. Findes der en politiker, der går ind for letbanen gennem Aalborgs centrum, der er i stand til, her i Nordjyske, at forklare reelt og velbegrundet, hvorfor det er tilfældet? Hvis dette ikke er tilfældet, vil jeg foreslå, at Regionen bruger de 55 millioner, man havde tænkt til letbanen, på at reducere de bebudede fyringer af sundhedspersonale. Hilsen Torben Andersen Søndervang Støvring

40 Aalborg Letbane. Borgermøde den 25. august som jeg oplevede det. Man opfanger lettest det, der bekræfter ens egen opfattelse af emnet, derfor kan der være mange forskellige meninger om, hvilke kommentarer der bliver hængende. Jeg har her forsøgt at beskrive mine oplevelser. På mødet kom der mange argumenter, flest imod letbaneprojektet, men også enkelte for. Mødet tydeliggjorde, at byens smalle gader er et stort problem for den linjeføring, kommunen ønsker. For at skaffe plads skal der foretages vejlukninger, ensretninger, desuden skal enkelte ejendomme eksproprieres. Aalborg har i forvejen for få veje. Kan byen fungere med færre? Der er allerede nok borgere, der kommer for sent frem til deres arbejdsplads. Grønlandsbanen har i høringsfasen gennemgået en underlig udvikling. På mødet i Odd Fellow Palæet den 10. april 2014 oplyste borgmesteren, at banen ikke havde været i brug i lang tid og den var i så dårlig stand, at selve tracéen var ubrugelig. Senere blev den dømt ubrugelig, fordi der kun er et spor. Nu er den ikke til rådighed, fordi den er vigtig som godsbane. Der kører godstog både på den jyske længdebane og på Storebælt. En dygtig baneoperatør kan vel også benytte denne bane til både passager- og godstrafik. Der skal nok lidt ekstra udbygning til, det er der plads til på en stor del af strækningen. Der var rimelig enighed om, at der er et meget stort behov for transportmuligheder fra Aalborgs midtby til Aalborg øst. Grønlandsbanen starter ved banegården og kører tæt forbi det nye hospitals hoveddør. En del af strækningen er ikke i tæt, bymæssig bebyggelse, derfor mener man pludselig, at der ikke kan skaffes passagergrundlag nok? Det forstår jeg ikke, banegården ligger jo lige ved siden af rutebilstationen. I Århus laver de også en letbane, deres bane kan godt benyttes i det åbne land, den betjener oplandsbyerne fra Grenå til Odder. Hvorfor kan en letbane i Aalborg ikke betjene dele af oplandet? Et forslag om at forlænge Grønlandsbanen ved at koble den sammen med længdebanen, blev ikke godt modtaget. En forlængelse mod nord kunne ellers betjene eksisterende stationer som: Aalborg Vestby, Nørresundby, Lindholm og videre nordpå. Hvis passagerer derfra benytter letbanen, lettes den nord/syd gående bustrafik i Aalborg, som nu er under hårdt pres. Man påstod, at jernbanebroen ikke har kapacitet til det? (En politisk påstand, det er vigtigt at få verificeret af fagfolk). Som det er bekendt, er der hver dag store trafikale problemer ved passagen af fjorden, derfor er det påtrængende, at så mange passagerer som muligt benytter en baneforbindelse, derfor skal jernbanebroens kapacitet anvendes fuldt ud. Beregningerne af passagergrundlaget på kommunens ønskebane blev udsat for stor kritik. Én mente, at der var fiflet med tallene. Det blev oplyst, at anlægsarbejdet forventes at strække sig over 4-5 år. Der skal graves op flere steder langs ruten på samme tid, nogle steder skal der forventes gentagne opgravninger. Det vil være til stor gene for de handlende. De busser, der er i drift indtil åbningen af kommunens ønskebane, vil gentagne gange blive omdirigeret og derved skabe ekstra forstyrrelser i trafikken.

41 Vælger man at benytte de eksisterende spor, kan der i løbet af meget kort tid sættes tog ind. De kan flytte trafikanter fra byens centrum helt frem til Gistrup. Fra Gistrup til universitetsområdet er der kun 2 km. Mon ikke en nedsat billetpris i byggeperioden kan friste mange studerende, især hvis der etableres en cykleparkering ved stoppestedet i Gistrup? Busforbindelserne i Aalborg kan således aflastes, lang tid før den endelige forbindelse er klar. En anden fordel ved dette arrangement er, at forskellige togtyper kan testes i den 5 år lange byggeperiode. Udviklingen går jo i rasende fart. Netop i dag blev der i Aalborg åbnet en tank, beregnet til biler der får strøm fra brændselsceller. Om 5 år er det måske det helt rigtige valg til en letbane, eller måske er der andre fornuftige alternativer, end den over 100 år gamle teknologi med luftledninger, som skal anvendes i kommunens ønskebane. Det kunne måske også være batteridrift, som den de vil anvende på den nye Ærø færge. Ja, selv hybriddrift i lighed med den teknologi, de frygtede u-både i første og anden verdenskrig benyttede, kan måske være en mulighed. Det er yderst vigtigt for hele Nordjylland, at den rigtige beslutning træffes. Vælger man forkert, vil det være starten på tilbagegang for hele regionen. Derfor må det eneste fornuftige være, at der kontraheres med et rådgivningsfirma, der kan lave et skitseforslag, der udnytter de eksisterende baner og prissætter det, sammen med en beregning af passagergrundlaget. Med et alternativt projekt, udarbejdet af en rådgiver med speciale i letbaner, får beslutningstagerne et seriøst beslutningsgrundlag og ikke kun det ene forslag, der i dag foreligger. Hilsen Torben Andersen Søndervang Støvring

42 Åbent brev til Trafikminister H.C. Schmidt Regionsrådet i Nordjylland region@rn.dk Ang.: Aalborg Letbane Både den forrige regering og Regionsrådet har givet tilsagn om økonomisk støtte til løsningen af de nuværende trafikproblemer i Aalborg og til at imødegå det ekstra trafikpres der opstår, når det nye universitetshospital tages i brug. Kommunen ønsker en letbane ført ind gennem den indre by. Dette forslag er nu ude til VVM høring, den slutter den 9. september. Herefter skal den endelige politiske beslutning træffes. Inden den endelige beslutning træffes, bør det overvejes, om det er den rigtige rute der satses på. Kommunen ønsker en letbane ført fra Aalborg Vest til Aalborg Øst, gennem den gamle bykerne. Netop denne rute er udsat for en del kritik, et af kritikpunkterne er, at passagergrundlaget på ruten ikke er stort nok. Det problem løser kommunen ved at lukke flere eksisterende veje for individuel trafik og forsøger således at tvinge folk til at benytte letbanen. De folk, der alligevel vælger selv at finde anden transport, må så anvende længere veje, veje som i forvejen er overbelastede. Lukning af veje for individuel trafik vil også gøre det umuligt at iværksætte alternative løsninger, som for eksempel at kopiere Arrivas løsning med dele-elbiler. (Et forsøg der sættes i gang i København til september). Der kan være mange grunde til at vælge individuel transport, en af dem kan være den høje billetpris, der nødvendigvis vil være en konsekvens af store anlægsudgifter. Den valgte tracé bliver rasende dyr, for nuværende er prisen i medierne oplyst til 2,7 milliarder. Når anlægsudgifterne bliver så forholdsvis høje, skyldes det, at der på ruten gennem Aalborg skal foretages omlægninger af eksisterende afløbs- og forsyningsledninger. I den indre by bliver det især kritisk. Gaderne er smalle og under belægningen er der rester af gamle havneanlæg, som måske skal undersøges af arkæologer. Derudover er der rigtig mange underjordiske installationer samt en rørlagt å. Østerå var engang den vigtigste havn i Aalborg. Langs denne havn findes nogle af byens mest berømte, gamle bygninger. Disse bygninger risikerer at lide skade under anlægsarbejdet. Der skal både spunses, sænkes grundvand, foretages arkæologiske undersøgelser og entreprenøren skal udføre et meget omfattende omlægningsarbejde. Omlægninger, der faktisk ikke er plads til, når der ikke må være installationer under togskinnerne. (Her bør det nævnes, at der før er opstået jordfaldshul ved anlægsarbejde i den indre by). Alt dette kan undgås, hvis man vælger at benytte den eksisterende Grønlandsbane. Banen går fra banegården i byens centrum og ud til Grønlandshavnen, undervejs går den forbi hoveddøren til det nye supersygehus, som er under opførelse.

43 Forlænges denne bane ca. 3 km til Gigantium, kan både studerende og ansatte, samt publikum til områdets idrætshaller få en hensigtsmæssig og god transportmulighed fra Aalborgs centrum og fra oplandsbyerne. Der skal også være mulighed for at modkørende kan passere hinanden, så nogle steder skal der etableres dobbeltspor langs de eksisterende spor. I universitetsområdet er det kommunens plan, at letbanen skal fungere med blandet trafik på Bertil Ohlins Vej. Hvis de tog, som politikkerne (uforsigtigt) allerede har afgivet bestilling på, ikke er velegnede til blandet trafik og ordren ikke kan annulleres, så er der 300 m mod nord et bredt område, parallelt med Universitetsboulevarden, hvor der er rigelig plads. Hele banen kan så få sin helt egen tracé. Grønlandsbanen er forbundet med det europæiske jernbanenet ved banegården, der er således let adgang til at forlænge letbanen langt ud i regionen. Forlænges letbanen over fjorden, kan den betjene den vækstakse, som kommunen selv har defineret, MEN som de ikke dækker med eget tracéforslag. Det er manglende respekt for skatteborgerne, bosiddende i yderområderne, at Regionen vil give et tilskud til en bane, der kun betjener borgere, der allerede befinder sig indenfor Aalborgs bygrænse. Regionshospitalet får også mange patienter fra oplandet. Man må gå ud fra, at der blandt ambulante patienter er nogle, der også er bevægelseshæmmede; hvorfor skal de tvinges til at skifte transportmedie, når deres togforbindelse når ind til Aalborg? Aalborg har behov for en velfungerende infrastruktur og ikke et kostbart politisk prestigeprojekt. Både Rød stue og Blå stue har begge andel i Danmarks største togskandale. Rød stue bestilte et fantasitog. Den valgte togfabrik kunne ikke levere varen, og Blå stue, der senere fik flertal, undlod at gribe ind. Resultat blev dyrt for skatteborgerne. Det må ikke ske igen. Aalborg Letbane kan udvikle sig til Danmarks næststørste togskandale. Forlang i det mindste at få udført en analyse af passagergrundlaget og et prisoverslag på et alternativ, hvor Grønlandsbanen er en del af letbanen, inden den endelige beslutning om tilskud træffes. Hilsen Torben Andersen Søndervang Støvring Vedhæftet er der kopier af nogle af de læserbreve, jeg tidligere har skrevet. De har været bragt som debatindlæg i Nordjyske. Desuden er der et par skitser med ruteforslag. Det er et åbent brev, derfor sender jeg kopier til: Aalborg byråd aalborg@aalborg.dk DR Nordjylland nord@dr.dk TV2 Nord redaktion@tv2nord.dk Jyllands-posten indland@jp.dk og Nordjyske redaktionen@nordjyske.dk Hasseris Avis info@hasserisavis.dk

44 Togstation ved Aalborg Lufthavn Man har besluttet at anlægge en såkaldt stikbane fra Lindholm til lufthavnen. Det vil være en stor fejlinvestering. Det bliver jo kun passagerer på lokalbanen der får glæde af det. Det rigtige vil være en omlægning af den eksisterende bane, således at alle tog fra syd og nord har muligheden for at stoppe direkte ved lufthavnen. Der er lavet forundersøgelser, hvor der redegøres for fordele og ulemper ved henholdsvis en omlægning af hovedbanen eller blot en stikbane. Uanset om der vælges en stikbane eller en omlægning, skal trafikken på Thistedvej føres oven banelinien på en eller flere broer, i alle tilfælde en udgift af anseelig størrelse. Derfor vil en alternativ løsning være relevant. Overvej hellere at bygge en ny station på den nuværende længdebane. Hvis man bygger en ny station der, kan passagerer både med lokal- og regionalbanen køre direkte til lufthavnen uden skift. Det bliver selvfølgelig nødvendigt med en overdækket finger, med rullende fortov mellem den nye station og lufthavnens hovedbygning. Passagerer, både fra syd og nord, kan så stige af ved lufthavnen, læsse kufferterne på en bagagevogn og lade sig transportere på et rullende fortov direkte ind til indcheckningsskranken. Umiddelbart kan afstanden virke lang, men ikke væsentlig længere end interne afstande i mange europæiske lufthavne. Hvis man for eksempel lander ved terminal 1 i København og skal videre fra terminal 3, er afstanden ca. den samme. I København er der endda ikke rullende fortov på hele strækningen. En sådan finger skal også krydse Thistedvej, men den skal, modsat en vejbro, ikke dimensioneres for en tung trafik. Hele anlægget kan derfor udføres som en let konstruktion. På visse strækninger, hvor eksisterende veje eller den tredje limfjordsforbindelse skal passeres, kan fingeren udføres hævet over terræn og på andre strækninger kan den anlægges på eller under jorden. En dygtig arkitekt kan sikkert gøre det til en oplevelse for brugere at benytte denne forbindelse til lufthavnen. Her er der også rig mulighed for reklamer på væggene - med tilhørende indtjening. Inden man kommer for langt i planlægningen, mener jeg, at der bør udføres et prissat skitseforslag angående ovennævnte løsning. Venlig hilsen Torben Andersen Søndervang Støvring

45 Skal Aalborg absolut have sin egen togskandale? Man har placeret Nordjyllands nye supersygehus i et område af Aalborg, hvortil der er for få adgangsveje. For at sygehuset og de øvrige funktioner i området skal fungere fornuftigt, skal der etableres flere adgangsveje. Man anlægger én ny vej og laver begrænsninger på nogle af de eksisterende for at skaffe plads til en letbane. Det bliver således ikke ret meget lettere for den individuelle trafik i Aalborg. Den letbane, som politikerne i Aalborg ønsker, risikerer meget let at blive en økonomisk katastrofe. I juni 2013 blev prisen oplyst til ca. 1 milliard. (Ingeniøren). I maj 2015 oplyses prisen til 2,4 milliarder. (BETON). Senest kom det frem, at yderligere 300 millioner tørres af på byens forbrugere. (Nordjyske). Der er stor risiko for, at det bliver meget dyrere at etablere den planlagte letbane. På borgermødet den 25. juni orienterede Ole H.W. Jensen fra Cowi om byggeplanerne. Han gjorde det godt, og politikerne kan ikke senere påstå, at de ikke er orienteret om de særlige vanskeligheder, projektet risikerer at støde ind i. Man kan ikke acceptere, at der er diverse forsynings- og afløbsledninger under den betonplade, skinnerne skal støbes fast i. Derfor er der et omfattende arbejde med omlægning af kloakker med mere. Nogle steder skal man påregne, at arbejdet skal ned i 4 meters dybde. Det er ren Russisk Roulette. Udgifterne til disse anlægsarbejder kan ikke forudberegnes. Ingen kan forudsige, hvilke problemer der opstår, især i den tættest bebyggede del af Aalborg. Strækningen fra Borgergade frem til Algade er særlig problematisk. Her var der tidligere travle havneanlæg. Østerå var en af de travleste havne, men er nu en rørlagt å. Hvordan skal der blive plads til at omlægge den å - og de øvrige underjordiske installationer? Er det muligt? Man kommer uhyggeligt tæt på fundamenterne til de tilgrænsende huse. I byggeperioden skal der spunses og sænkes grundvand. Der er måske historiske fund, der skal undersøges; det er både dyrt og forrykker tidsplanen. Grundvandssænkningerne er måske forurenet af okker, vandet skal så renses. Der sker måske uheld, så pælefunderingerne i de tilgrænsende huse ødelægges. Hvis det sker, er udgifterne af astronomisk størrelse. Hjørnet Ved stranden/østerå er for skarp til at togvognene kan dreje, det bliver nødvendigt, at lave ændring på håndværkerforeningens hus. Hvad koster det og hvor meget ændrer det på en af byens karakteristiske bygninger? Er det den risiko værd, for at få en letbane gennem byens centrum? Det er langt billigere og næsten uden risiko at benytte busser på gummihjul i det tæt bebyggede centrum. Anlægsudgifterne får direkte indflydelse på billetprisen. En høj billetpris vil bevirke, at færre benytter toget. Det er ikke uvæsentligt, når der fra Universitetet er advaret om, at den påtænkte bane slet ikke har et passagergrundlag der er tilstrækkeligt. Politikerne påstår, at en letbane vil skabe udvikling. Det er rigtigt, at Bergens letbane har været en succes. Politikerne bruger ofte den bane som et argument for også at bygge en letbane i Aalborg. De to baner kan dog ikke sammenlignes, banen i Bergen har meget bedre plads og forløber for øvrigt i omkring 4 km tunneler. Den forbinder i sidste ende lufthavnen med bymidten. Aalborgs planlagte bane går gennem et overvejende tæt bebygget område, hvor der ikke er plads til nyudvikling. Andre steder i byen er der flere

46 områder, hvor der er plads til byudvikling. Mest iøjnefaldende er de to sygehusområder, der skal anvendes til andre formål, når supersygehuset er færdigt. Langs Grønlandsbanen er der mange egnede områder. I Aarhus bygger man også en letbane, her er man så fornuftig at inkludere den eksisterende lokalbane, således at deres letbane forbinder Aarhus centrum med henholdsvis Grenå og Odder. Aalborg har behov for en letbane, men det er direkte uartigt og frås med samfundets værdier, at politikerne ikke vil benytte den eksisterende Grønlandsbane. Hvis man kobler den sammen med det eksisterende lokalbanenet, er det kun nødvendigt at forlænge den samlede tracé med ca. 3 km for at passagerer helt fra Brønderslev eller Arden kan komme direkte frem til supersygehuset og videre til Gigantium, uden at skifte til et andet transportmedie. Der skal selvfølgelig også anlægges et passende antal parallelspor, således at to tog kan passere hinanden. Hvis man opererer med en syd- og en nordgående linje med 20 min. drift, kan man på Grønlandsbanen opnå drift pr. 10 min. Dermed får Aalborg centrum og Rutebilstationen en god og hyppig forbindelse til sygehuset, til universitetet, til Gigantium og til de øvrige studie- og arbejdspladser. Desuden får nordjyder, der ikke bor i Aalborg, også lettere adgang til vores alle sammens supersygehus. Linie Nord kommer tæt forbi sygehus Nord og gennem Lindholm, den kan også, ved ændring af stikbanen til lufthavnen, betjene denne. På Grønlandsbanen kan der etableres flere stop, inden den når frem til Aalborg Øst. Der er således gode muligheder for hele Nordjylland. Oplandsbyerne kan så også få del i udviklingen. Det er også værd at bemærke, at togpendlere fra Vendsyssel ikke fylder op i den daglige trafikkø ved tunnelen. Politikernes projekt er nu ude til VVM godkendelse, hvor projektets konsekvenser på landskab og kulturmiljø skal klarlægges. Jeg håber, at resultatet bliver, at politikerne indser, hvilken gigantisk fejlinvestering de er i gang med. Torben Andersen Søndervang Støvring

47 Sporvogn - nej tak. Støvring den 5. september 2014 Kære politikere, tænk jer nu om en ekstra gang. Det vil være en katastrofe for samfundet, hvis der skal anlægges en sporvognslinie i en tracé, der allerede nu er overbelastet. Når det nye hospital bliver færdig, vil trafikken til Aalborg Øst stige gevaldigt. Mange vil få deres arbejdsplads der, desuden forudsætter man, at hospitalet vil få langt flere ambulante patienter end nu. Derfor bør der anlægges flere forskellige adgangsveje, som er uafhængige af hinanden. Banelinien til Grønlandshavnen er en oplagt mulighed. På borgermødet den 10. april 2014 viste stadsarkitekten en PowerPoint præsentation, der var et glansbillede af den virkelige verden. Pludselig var der blevet plads til brede boulevarder og næsten ingen anden trafik, ud over nogle gående og cyklende personer. Det er rigtigt, at de personer, der vælger sporvognen, ikke fylder så meget, som hvis de kørte i egen bil, men helt at fjerne al anden trafik er utopisk. Der skal også transporteres varer, og nogle passagerer skal andre steder hen, end der hvor skinnerne er lagt. Da sporvognen optager en stor del af vejen, vil den genere den øvrige trafik. Stadsarkitekten viste blandt andet et foto, der symboliserer Sohngaardsholmsvej, det er meget misvisende, der er ikke plads til en stor grøn bane i midten og vejen er langt fra vandret, faktisk er hældningen så stor, at der kan opstå farlige problemer. Friktionen stål mod stål giver ikke de bedste bremsemuligheder og slet ikke, hvis der er is eller nedfaldne blade på skinnerne (et problem som DSB oplever hvert år). Murphys lov siger: Hvis noget kan gå galt, vil det gå galt. Skrækscenariet er, at en fyldt sporvogn på vej ned ad Sohngaardsholmsvej får bremsesvigt, (som et IC4 tog). På Østre Allé støder den uheldigvis ind i en tankbil, der lige har hentet benzin i oliehavnen i Rørdal. Hvis det sker, skal Aalborg nok komme på forsiden af alverdens aviser. Tør vore politikere løbe denne risiko? Den tracé, der er påtænkt til sporvognen, går gennem de tættest bebyggede dele af Aalborg, det betyder at fundamenterne til skinnerne skal funderes hen over et uoverskueligt net af gamle og nye forsynings- og afløbsledninger, samt et par rørlagte åer. Anlægsarbejdet vil tage uforholdsmæssig lang tid og forstyrre mange, ikke mindst de forretninger, der er i området. Vi forbrugere kan selvfølgelig benytte andre indkøbsmuligheder, det tror jeg ikke de tilbageværende forretningsdrivende i midtbyen vil være glade for. Kan der overhovedet beregnes en realistisk pris for det meget komplicerede anlægsarbejde og for forretningernes indtægtstab? Som nævnt er der en næsten ubenyttet tracé i banelinien til Grønlandshavnen. Den skal selvfølgelig både renoveres og udbygges; på nogle strækninger skal der desuden anlægges dobbeltspor. Arbejder i den tracé kan foregå næsten uden at genere hverken beboere eller trafik. Desuden kan skinnerne udføres på en langt billigere metode end sporvognsskinner, der jo skal være fældet ned i vejens asfalt. Banelinien bør forlænges langs Universitetsboulevarden frem til Gigantium. Der er god plads til banen i det eksisterende grønne område langs Universitetsboulevarden. Den billigste løsning vil være i en åben banegrav, men personligt mener jeg, at en såkaldt cut and cover tunnel vil være det optimale.

48 Det er generende med diesel busser inde i den indre by, det kan imidlertid løses med hybrid busser, der kører på batteri i tæt bebyggede områder og på diesel i det åbne landskab. Sådanne busser kan løbende anskaffes, når de busser der anvendes nu er udtjente. Ved at fastholde busbetjeningen er det også muligt, at foranstalte en midlertidig omkørsel, når forsyningsledningerne i bymidten skal renoveres. Et sådant vedligeholdelsesarbejde vil simpelthen blokere for en sporvogn. Hvis man således vælger en S baneløsning får man flere alternative adgangsveje og dermed mindre risiko for sammenbrud i trafikken. Desuden vil der med tiden kunne etableres en direkte togforbindelse mellem lufthavnen og universitets-/hospitalsområdet. Det er mit indtryk, at politikerne ønsker en sporvogn, fordi de får sådan en i både Odense og Århus, det er muligvis den bedste løsning der, men absolut ikke her i Nordjylland. Hvorfor ikke gå foran og anlægge en S bane, der løser de nuværende trafikproblemer. En sporvogn i en allerede overbelastet tracè er jo ingen løsning. Hilsen Torben Andersen Søndervang Støvring.

49 Infrastruktur og større bygningsanlæg. Det var opløftende at se så mange dygtige håndværkere, der demonstrerede deres kunnen ved danmarksmesterskabet i Skills i Gitantium i sidste uge. Det lover godt for fremtiden, at vi her i landet har så mange dygtige unge mennesker og at deres uddannelsesinstitutioner samt arbejdspladser har uddannet dem så godt. Men det er intet mindre end en skandale, at trafikken omkring motorvejsafkørsel nr. 26 brød totalt sammen. Havde der ikke været frostvejr, ville parkeringen have voldt ekstra store problemer med fastkørte biler på den mark, der blev benyttet til parkering lige øst for Gigantium. Det er udelukkende politikernes skyld, at det var så kaotisk. Allerede da første del af Gigantium blev taget i brug, var der trafikkaos, når der blev afholdt lidt større arrangementer. På trods af disse problemer har man alligevel bygget endnu flere idrætsanlæg, uden særlig opmærksomhed på infrastrukturen. Jo! Man har anlagt en meget dyr busvej, med tunnel under motorvejen. Den vej blev dog sat ud af spillet, fordi en bus faldt i en busgrav, der skulle forhindre uvedkommen kørsel. Det havde nok været bedre med en klar skiltning om, hvem der må benytte vejen og oplysning om, at uautoriseret brug vil blive straffet med bøde. Fotofælder ville jo være et godt hjælpemiddel her. En busgrav er jo også til gene for ambulancer, det er skiltning ikke. Det er galt nok, at vore politikere ikke har anlagt fornuftige adgangsveje og tilhørende p-pladser ved så stort et samlingssted som Gigantium, men helt uforståeligt er det, at vore politikere har igangsat opførelsen af et supersygehus for enden af Universitetsboulevarden, som også har motorvejsafkørsel nr. 26 som adgang fra vest. Når denne meget store arbejdsplads, der skal betjene patienter fra hele den nordjyske region, tages i brug, går det helt galt med trafikken. Man har planlagt at anlægge den såkaldte Egnsplanvej - en voldsom ekstraudgift til det i forvejen kapitalkrævende byggeri - blot fordi man valgte at placere sygehuset langt fra ellers velegnet eksisterende infrastruktur. Uanset omkostningerne ville man have hospitalet tæt ved universitetet. Et særdeles dårligt argument. Egnsplanvejen alene, sammen med eksisterende adgangsveje, kan ikke dække transportbehovet. Der planlægges også en letbane. Iflg. Nordjyske Stiftstidende den 21. januar til en pris af 1640 milliarder?? Der må være tre nuller for meget. Alligevel er det en voldsom høj pris for en moderne sporvogn, som også vil optage plads på allerede hårdt belastede veje. Forslaget omfatter også en ny belægning på Boulevarden. Beboerne og de forretningsdrivende der, har da ellers haft ombygninger nok at trækkes med. Hvorfor ikke benytte den eksisterende jernbane fra midtbyen ti l Grønlandshavnen? Den bane skal selvfølgelig udbygges med en linje, der løber forbi hospitalet, parallel med Universitetsboulevarden, hen til endestation ved Gigantium, med passende stop ved UNI. En sådan baneforbindelse kan samtidig erstatte den nye ekspresbus til universitetet. En yderligere fordel er, at en sådan bane kan drives af elektriske batteri-tog, som beskrevet af Uffe Paludan i maj måned 2013 i Ingeniøren. Med hensyn til lufthavnen, er det en kanon-god ide, at togrejsende kan køre helt ud til lufthavnen; den planlagte stikbane er imidlertid en dårlig løsning. Skal man trække passagerer til, skal det være muligt at komme både fra nord og syd direkte frem til lufthavnen, uden omstigninger. Kan en omlægning af den nuværende længdebane ikke lade sig gøre, vil det være bedre at anlægge stationen tættest muligt på

50 lufthavnen og efterfølgende udvide bygningen med en finger med rullende fortov, eller alternativt kan man bygge en shuttel-bane, (man kan også beskrive sådan en bane som en vandret elevator). Under alle omstændigheder bør det være således, at man, uden omstigning, kan komme helt frem til lufthavnsstationen. Ved ankomsten kan man så tage en kuffertvogn. Med vogn og bagage kan man så lade sig transportere direkte ind til indcheckningen. Jeg er overbevist om, at det også vil blive langt billigere end den skitserede stikbane. Den bane skal nemlig mindst udstyres med to broer til tung trafik. Forlængelsen af lufthavnsbygningen kan udføres som en let konstruktion, der vil være billigere. Afstanden mellem banelinjen og lufthavnsbygningen kan umiddelbart forekomme lang, men er dog ikke længere end interne afstande i mange andre lufthavne. Den nationale togplan er jeg også betænkelig ved. For godt 10 år siden blev en fantastisk epokegørende modernisering af togtrafikken annonceret. Det gik som bekendt helt galt, det eneste vi fik, var en enorm regning, men ingen brugbare tog. Der er stor risiko for, at det nye forlig også ender i et flop. Meningen er jo at flere skal benytte toget, men hvis man skal bruge 3 timer til København, tror jeg ikke det vil friste flere nordjyske passagerer end i dag. Det er helt i orden, at den eksisterende bane skal vedligeholdes og opgraderes til tidssvarende teknologi. Det burde man for længst have gjort løbende. Den nuværende linjeføring blev anlagt for omkring 150 år siden. Udviklingen har siden bevirket, at der nu kan anlægges en langt bedre linjeføring. Det har man ikke valgt, man følger stort set den gamle linje. Dog skal der anlægges en ny jernbanebro over Vejle fjord, samt anlægges en ekstra banelinje over Fyn. Begge dele er helt unødvendige. Man bør satse på Kattegatforbindelsen. Anlægger man den, vil rejsetiden fra Midtjylland til hovedstaden bliver væsentlig forkortet. Det vil tiltrække langt flere passagerer. Ja, det koster! Men en passende broafgift kan forrente byggelånet, som på de andre store broforbindelser. Med Kattegatforbindelsen udført som en lavbro til Samsø og tunnelløsning til Røsnæs, vil der tilmed altid være forbindelse til Sjælland. Selv i stærk storm eller når der er isdannelser på de andre broers kabler. Vore politikere har iværksat byggeriet af Femernforbindelsen. Et byggeri der vil gavne i både Norge og Sverige samt Centraleuropa. Vi, der bor vest for Storebælt, får ingen glæde af den forbindelse, tværtimod. Forbindelsen vil helt sikkert påvirke kundegrundlaget på færgeforbindelserne til Vendsyssel i negativ retning. Da Øresundsbroen blev taget i brug, kaldte man den Stilhedens bro. Der var meget lidt trafik på den. Det er anderledes nu, efter at mange mennesker har valgt at arbejde på Sjælland, mens de bor og betaler skat i Sverige. Kattegatforbindelsen vil ikke friste til flytning til udlandet, tværtimod, med den lettere forbindelse mellem hovedstaden og Midtjylland vil det nærmere friste til udflytning af arbejdspladser til Jylland. Byggeriet af Kattegatforbindelsen kan også modvirke skævvridningen på anden måde. Ved Rødby er man i gang med at opføre et stort anlæg til støbning af tunnelelementer. Det vil være optimalt at lade elementerne til Kattegatforbindelsen støbe samme sted, når elementerne til Femernforbindelsen er støbt.

51 Man får således en dobbelt udnyttelse af anlægget og dermed også af arbejdskraften. En så stor elementfabrik vil bestemt påvirke lokalsamfundet i positiv retning. I Nordjylland har vi hårdt brug for en vestforbindelse over Egholm. Det giver jo store gener for trafikken og ekstra meget CO 2 udslip, som trafikken afvikles nu. Elementerne til denne forbindelse kan også støbes på elementfabrikken ved Rødby. Jeg håber at ovennævnte kan være til inspiration til en bedre infrastruktur. Torben Andersen Søndervang Støvring

52 Fra: Helsam Aalborg City Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Cc: "Aalborg City" Emne: Indsigelse Dato: 7. september :12:26 Vedhæftede filer: image001.jpg image004.png Hermed gøres indsigelse mod det slettede stoppested på Boulevarden: Har kigget jeres redegørelse igennem, og der er et punkt jeg ikke forstår. Tilstedeværelsen af en højklasset kollektiv trafikløsning vil gøre det mere attraktivt at bo og drive erhverv i korridoren, hvilket vil styrke grundlaget for omdannelse i byudviklingsområderne Som jeg kan se på oversigtskortet er den længste stækning, på hele letbanen, mellem 2 stoppesteder - fra J. F. Kennedys Plads og til Østerå. Efter Østerå hedder næste stop Borgergade (På den anden side af Vesterbro). Det vil sige, at det eneste reelle stop i Aalborg Midtby bliver på Østerå - Det styrker ikke erhvervslivet i midtbyen. Der ud over ligger Aalborg Kommunes Borgerservice ved Boulevarden. Det er ikke optimalt i forhold til fx ældre eller gangbesværet, som måske er potentielle kunder til letbanen. Der skal laves et byomdannelsesområde på Budolfi Plads, teaterkvarteret skal også på sigt laves til et attraktivt område. Dette styrkes også ved et stoppested på Boulevarden. Til Borgermødet blev det oplyst, at man havde svært ved at overholde fartplanen, hvis man skulle lave et stop på Boulevarden. Løsningen her kan være, at fjerne et af de 4!! stoppesteder ved universitetet, hvor det er primært unge mennesker uden gangbesvær, som vil benytte banen. Vi ved godt, at stoppestedet er blevet fjernet pga. den mulige busrute, som skal bruge Boulevarden. Dette må kunne løses på en anden måde, så de deler sporet, som på andre dele af ruten. Håber at I har denne mail med i jeres endelige beslutning. Husk midtbyen Aase Thomsen Helsam Aalborg City Boulevarden Aalborg Tlf

53

54 Fra: Anna Heidemann Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Emne: Nej tak til Letbanen i Aalbog Dato: 7. september :06:01 Jeg som borger og bosiddende på Boulevarden i Aalborg, kan ikke se den fordel der skulle være med etableringen af en Letbane. Den erstatter kun en bus linie nr. 2, og samtlige busser skal stadig køre uændret. Den tætte trafik bliver jo ikke forandret igennem byen! Dog får vi skinner og elledninger hængende i luften, har man tænkt på hvis der bliver snestorm eller hård frost, og elledningerne falder ned? Jeg tror ikke at flere borgere vil tage letbanen frem for busdrift, det vil ikke flytte folk til den kollektive trafik. tidsbesparelsen på 10 minutter fra Vest til Øst Aalborg er latterligt, når man tager i betragtning at det vil koste 2,7 mia kr. Man kunne overveje at løse problemet fra Kennedy Arkaden og ud til det nye Sygehus/universitet, med hurtige elbusser uden stop i tidsrummet hvor behovet er der. Jeg syntes drift mæssig burde man se nærmere på bus fornyelserne i form af "el busser" og brint busser, i mylder trafikken fra kl og igen kl hvor behovet er størst, kan man evt. sætte dobbeltdækker busser ind og evt. dobbelt så lange busser. Jeg oplever selv, at busserne om morgen fra kl.6-7 er tomme, der sidder en - to borger i hver bus og det samme er om aften. Vi har fået lavet en flot Boulevard til flere mio kr. (som nu kun har stået færdig i 9 år), skal belægningen på fortorve og kørebanen nu laves om igen? Vi som borgere og forbruger i kommunen skal jo også betale ekstra skat lige som fjervarmen bliver væsentlig dyrere for os, uanset om vi skal/kan benytte den kollektive trafik. Så jeg mener et nej tak til Letbanen burde respekteres. Med venlig hilsen Anna Heidemann Boulevarden Aalborg

55 Fra: Torben Anderen Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Emne: Aalborg Letbane Dato: 7. september :14:33 Inden VVM undersøgelserne lukker ønsker jeg, at I medtager følgende: Der er stor usikkerhed om passagergrundlaget er stort nok. Det bliver voldsomt kostbart at anlægge sporene ind gennem Aalborgs centrum. Spunsning i forbindelse med anlægsarbejderne både støjer og giver rystelser, som vil påvirke omgivelserne. Grundvandssænkning kan være forurenet. Opstår der uheld ved grundvandssænkningen er der stor risiko for, at funderingspæle i nærheden ødelægges. Man risikerer at ødelægge fundamenterne til bygningerne i nærheden, især langs Ved Stranden og Østerågade, hvor der skal udgraves meget tæt på de eksisterende bygninger. Flere af disse bygninger er en del af byens kulturværdier. Husk, at der opstod et jordfaldshul i Fjordgade, da man byggede indkøbscenteret Friis. Det samme kan ske under nogle af byens karakteristiske bygninger. I midten af halvtresserne var byen tæt på at miste Kreditforeningens bygning på Banegårdspladsen, fordi en midlertidig grundvandssænkning havde ødelagt funderingspælene. Forretningerne langs letbanen får et indtægtstab. Kunderne får vanskeligt ved at komme frem til forretningerne i byggeperioden. Kan forretningerne holde til det? Der bør foretages en undersøgelse af passagergrundlag og anlægspris for en alternativ bane, (Grønlandsbanen), inden endelig beslutning træffes. Hilsen Torben Andersen Søndervang Støvring

56 Fra: helle haugaard Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Dato: 7. september :22:07 hej...ja man forstår det ikke,tænk aalborg vil bruge så mange penge på et så stort projekt /indgreb...i forvejen har byen planer om at lave 3:limfjordsforbindelse,ændre alt ved friluftsbad,isbjørnen...gad vide om aalborg har vundet i lotto...har man glemt,der bor mennesker i aalborg??? det er så pinligt at se der er huller i vejene,farlige cykelruter,der kunne trænge til cykelsti og mere sikkerhed:byen vil gerne fremme at vi tager cyklerne frem..jeg kan se,som cyklist vil der nu blive sparsomt med plads på vejen,,tænker på skolebørn til vesterkæret,klostermarken,,,personligt bor jeg i Mølholm elsker denne del og har boet mange år i vestbyen...kan simpelthen ikke fatte, der er plads til mere i områderne,,om mange år,hvis det lykkes poliktiere og de der planlægger disse indgreb på mennesker og natur,,at de vil sidde tilbage uden tak og have en så grim smag i munden..jeg har ikke brug for letbane,vil aldrig bruge den og koste mine penge på den..har heller ikke talt med nogle i området der føler behov for letbanen...jeg føler og synes det er skrækkeligt man overhovedet vil bruge penge på letbanen,istedet kunne alle de penge man sansynligvis har, bruges på alle får psykiske og fysiske følger vi får af alt den uro og indgriben i vores liv,,,så lad da byen bevare noget charme,der er snart ikke mere gammelt kunst tilbage...men planlæggerne og deres bagland er vel bange for,hvad de andre byer siger!!!udvikling var bedre,hvis det var borgerne der blev tænkt på..jeg forstår godt mange unge søger væk og ikke kommer retur,,charmen er væk!!!så itedet for letbane...brug penge på sygehus,skoler,og alt det andet der er liv i,,,vi kommer ikke til at bruge letbanen,,,v.h.hellehaugaard

57 Fra: eric facius Sendt: 7. september :32 Til: Jesper Schultz Emne: RE: Letbanen Jeg har opdaget at mit indlæg ikke blev medsendt. For god ordens skyld og inden høringsperiodens udløb bringes det her.: Letbane-bedrag Borgmesteren meddelte i forsommeren, at det var besluttet at overtage en tjenestemandspensionsforpligtigelse og fik på denne måde 600 mio i kassen til projektet og dermed en finansiering på plads. Hvad han glemte at fortælle var, at denne handel indebærer, at der i adskillige år skal udbetales pensioner og mit gæt er, at det bliver betydeligt over 1 mia. Det er nøjagtigt som et lån med afdrag og rente. Nu viser det sig, at denne forpligtigelse ikke indgår i Letbanens økonomiske regnskab. Derved bliver borgmesterens gode forretning på 0,6% af den investerede kapital med 98% sikkerhed ændret til et dundrende underskud. Hvis ikke det er bedrag, er det i hvert fald stærk manipulation. Selv er jeg stærkt chokeret over metoden. Alt i alt hænger projektet i en kolossal risiko, økonomisk som teknisk. Miljøfordel væk den gode forretning væk gl. bydel truet. Efter at trafikforsker Kromann bragte nogle fakta, er sammenligningen med Bergen helt ved siden af; Og det er Istanbull også for den sags skyld. Det hjælper fedt, at man hverver kendte erhvervsfolk til at promovere, når de ikke har indsigten. Også for-partierne i byrådet må også stå for skud der ser man som bekendt meget let på et ansvarsforhold. På hvilken baggrund har borgmesteren og R.Prehn antaget, at borgerne i Aalborg ønsker Letbanen? Der er intet belæg herfor. Kritikken og modstanden er markant. For resten bliver der ikke udbetalt erstatning for driftstab til erhvervsdrivende hvor entreprenørarbejdet foregår, så forretningslukninger vil ses. I beskedenhed har jeg foreslået, som det mindst dårlige, at begrænse projektet, således at strækningen bliver fra J.F.K.plads til Uni.; næsten risikofrit; til under den halve pris, sikker grund/linieføring, optimal passagergrundlag ift invest kr. Godt nok kan borgmesteren så ikke stige ud foran hans kontor, så han vil sikkert nødig. Venligst Eric Facius Lektorvej, 9000

58 FORSLAG: DREJ LETBANEN UDEN OM CENTRUM VIDERE MOD NØRRESUNDBY Nørresundby 7/ Der har været kritik af, at letbanen ikke skaber epokegørende nye trafikale muligheder, fordi den kører på en strækning, hvor der allerede findes hurtige busser. I så fald kan det være svært at tro på stor passagerfremgang. Der har også været kritik af, at det bliver dyrt og vanskeligt at presse den igennem Boulevarden. At det vil gøre det sværere at cykle på denne strækning. Og at der næppe vil være så mange passagerer på det sidste stykke i Vestbyen. Hvad så med at lave ruten om? Mit forslag er, at at lave den vestlige del af letbanen om, så den fra Banegården går via Prinsensgade, gennem hullet i bygningen på Vesterbro hen over P-pladsen og via Ladegårdsgade, Holbergsgade, Korsgade til krydset Badehusvej/Kastetvej. Krydset Badehusvej/Kastetvej, hvor letbanen får et vigtigt stoppested hvor den hvide bil holder. Resten af pladsen tænkes brugt til cykelstativer for rejsende, der ankommer fra Vestbyen til letbanen på dette sted. Herfra over fjorden med på en enkeltsporet bro, hvor den ankommer ved Føtex-området og derfra kører en lille sløjfe omkring Nørresundby centrum.

59 Den grønne linje er en cykelsti, herom senere. Broen går hen over det lille havnebassin ved Nybrogade. Det er et lidt problematisk punkt arkitektonisk/teknisk, men det er vel ikke umuligt at løse. Tilsvarende må nogle huse ofres på Holbergsgade. Bemærk at ruten er enkeltsporet fra broen og vejen rundt om Nørresundby, hvilket billiggør såvel bro som strækningen i Nørresundby.

60 Den sydlige del af ruten inkluderer en bro over banen ved Katedralskolen, der i starten blot kan være en træbro med trapper, senere en cykelbro. Ankommer man på cykel fra de store områder, der serviceres af Saxogade/Annebergvej, Anders Borchs Vej/Strøybergsvej eller Hasserisvej/Hasserisgade, ligger denne bro særdeles godt. Det er oplagt at parkere cyklen for enden af træbroen, gå over på den anden side og tage letbanen videre enten mod Aalborg Øst eller Nørresundby.

61 Med et sådant forslag henter letbanen i mindre grad sine passagerer i Vestbyen/Mølholm men stadig i en stor del af Vestbyen. Til gengæld kommer der en del passagerer til fra Nørresundby. Og også nogle fra Hasseris. Samlet set tror jeg, der vil komme markant flere passagerer, fordi der kommer mere hjem på karrousellerne end man mister på gyngerne. Det skyldes bl.a. at jeg tror, mange vil tage cyklen et stykke af vejen og skifte til letbanen. Hvis man samtænker cykler og kollektiv trafik, vil følgende omstigningssteder være centrale (og nødvendiggøre god cykelparkering). Se også kort. - Cyklister fra Lindholm: stoppestedet Mellem Broerne - Cyklister fra Skansebakken og Nørresundby Øst: stoppestedet på Nørresundby Torv - Cyklister fra Vestbyen: stoppestedet Badehusvej/Kastetvej - Cyklister fra Mølholm og Hasseris: stoppestedet nær Katedralskolen (over banen) - Cyklister fra Hobrovej-kvarteret: Stoppestedet ved Banegården - Cyklister fra Centrum mod øst: Stoppestedet ved Bornholmsgade/Jyllandsgade - Cyklister fra Grønlænderkvarteret og Gug: Stoppestedet på Grønlandstorv - Cyklister fra kvartet bag AAU mod vest: Stoppestedet ved Pontoppidanstræde eller Gigantium - Cyklister fra Klarup mod vest: Stoppestedet ved Selma Lagerlöffs vej

62 Når jeg tror, der er et stort potentiale for kombinerede transportløsninger for cykler og kollektiv trafik, er det baseret på erfaringerne fra S-togs-stationerne i København. Hensigtsmæssig placering i forhold til cykelruter vil i så fald give flere passagerer. Især hvis man om morgenen kører ned ad bakke mod letbanen, vil den have en tiltrækkende effekt. Så undgår man at svede, og kan til gengæld få lidt motion opad, når man er på vej hjem fra arbejde. Eksempelvis tror jeg, at mange fra Skansebakken i Nørresundby vil gøre brug af kollektiv trafik, som man lige kan trille ned og tage om morgenen. Rapporten omtaler også kombinerede transportløsninger for biler og kollektiv trafik. Dem tror jeg til gengæld er stærkt overvurderede. En af visionerne bag en bane langt ud i Vestbyen er, så vi jeg forstår, at der på et tidspunkt kan etableres en park-and-ride station ved Nørholmsvej (ved Egholmmotorvejen). Generelt er der så få, der benytter de nuværende park-and-ride parkeringspladser ved Universitetsboulevarden og (især) Lindholm station, at dette er nærmest uden betydning for trafikken på bygaderne i Aalborg og dermed også for overførslen fra biler til kollektiv trafik. Specifikt i forhold til en park-and-ride station ved en evt. Egholm-motorvej må man spørge, hvem der skal bruge denne. For biler fra Hirtshals-Hjørring virker det forkert at køre over Egholm ud 4 km. vest for Aalborg, stille bilen og tage letbanen 4 km. næsten baglæns mod centrum. Biler fra Aabybro kommer i forvejen fra vest, så det kunne måske være relevant, men det er alligevel en omvej på 2-3 km. at køre via Egholm sammenlignet med at tage Limfjordsbroen. Og der er jo også en park-and-ride på Lindholm Station. For biler fra Ny Nibevej, er det ikke er så stor en omvej. Men der kommer jo ikke ret mange fra den retning. Tilbage er biler sydfra eller fra Frederikshavn, for hvem denne park-and-ride næppe vil være relevant.

63 NY CYKELRUTE SOM DEL AF PROJEKTET => MERE PLADS TIL BILER PÅ BROEN Laver man en sydvendt cykelsti (og en gangsti) på den nye letbanebro (se grøn rute på kortene overfor), kan man samtidig sløjfe den sydvendte cykelsti på Limfjordsbroen og gøre den anden cykelsti dobbeltrettet, dog med flest spor i nordlig retning (se forslag til, hvordan Limfjordsbroen kan deles op, på næste side). Jeg forestiller mig den nye, sydvendte cykelsti ført uden om Vesterbro via en ny cykelrute hele vejen til krydset ved Kong Christians Alle. Dette indebærer en ny cykelbro over jernbanen til Skt. Jørgens Gade, hvor trafik i begge retninger skal være tilladt. Broen over jernbanen vil også skabe forbindelse for cyklister fra Annebergvej mod centrum (uden om Vesterbro) og til/fra Katedralskolen. Og der etableres en særdeles anvendelig cykelrute for cyklister sydfra (fra Hobrovej) på vej mod Vestbyens uddannelsesområder.

64 På Limfjordsbroen vil man ved sløjfning af en cykelsti kunne få plads et ekstra spor til biler/busser, således at der f.eks. kan reserveres særlige kørespor til busser og biler med mindst 2 passagerer (hvilket jo også gælder taxier med passagerer). Herved udvides kapaciteten for øvrige biler også. Og busserne får større konkurrencefordel, fordi de sjældnere vil holde i kø, hvilket jo i høj grad sker i dag. Det er ikke sikkert, at man kan belaste Limfjordsbroens vestlige side med biler, hvor der i dag kun kører cykler. Men dette kan måske løses med bistand fra ingeniører.

65 FORDELE VED MIT FORSLAG: - Større opland mod Nord på bekostning af lidt mindre opland mod vest. Dvs. større passagerindtægter. - Ved at føre letbanen uden om centrum spares en masse problemer. - Man mister stoppestedet på Nytorv/Østeraa, men til gengæld kan man beholde det vel fungerende bussystem, hvor alle busser holder samme sted (på Østgeraa/Nytorv). - En letbane til Nørresundby nedbryder den psykiske barriere som Limfjordsbroen er for mange og vil gøre det lettere for folk i Nørresundby at søge arbejde i Aalborg eller for virksomheder at etablere sig i Nørresundby - Mere liv i Nørresundby Centrum - Der vil være kortere rejsetid mod AAU både fra Nørresundby og fra den nære Vestby, bl.a. i kraft af, at man undgår omvejen omkring Østeraa. - Senere kan man forlænge letbanen mod Strubjerg og Lindholm Høje. Denne del kan finansieres af øgede grundpriser til nybyggeri i området. - En del af busserne behøver ikke længere at krydse fjorden, de skal blot passere/slutte et sted, hvor man kan stige på letbanen. - De øvrige busser kommer lettere over fjorden i kraft af nye højre/venstresvingsbaner - Der bliver mere plads til biler på Limfjordsbroen (flere bruger kollektiv trafik, plus der er færre busser netop her, plus nye højre/venstresvingsbaner vil aflaste) - Med flere kørebaner på Limfjordsbroen kan man promovere, at flere kører i samme bil mod byen, via favorisering af biler med mere end én passager på broen. - Ny cykelrute i centrum skaber mulighed for, at cyklister kan komme igennem centrum uden at skulle køre på Vesterbro, og at man let kan komme sydfra til uddannelsesområdet i Vestbyen. KONKRET Er der vel brug for at man i første række kun igangsætter projektet fra Banegården mod øst, etablerer klargøringsstationen ved Universitetshospitalet i øst - og åbner op for en undersøgelse af herværende idé. Hvad koster en bro? Kan man evt. forestille sig, at man benytter havvindmølle-fundamenter som bropiller og sparer penge derved? Hvad spares der ved ikke at lede banen gennem Boulevarden og langt ud i Vestbyen? Hvordan kan det resterende finansieres? Kan man opnå noget, ved at definere det som et synergiprojekt for kollektiv trafik, cykeltrafik, biltrafik samt flygtningepolitik (se næste afsnit) - og søge de respektive kasser hertil om bidrag.

66 BESKÆFTIGELSESPROJEKT FOR FLYGTNINGE? En merudgift i forhold til det nuværende projekt kunne måske finansieres ved at definere en del af projektet som beskæftigelsesprojekt for flygtninge. I den kommende tid står Danmark jo overfor at skulle skaffe mange flygtninge job, hvilket ikke er muligt på det traditionelle arbejdsmarked. Man vil således få brug for at hjælpe flygtningene med ekstraordinære projekter, som formentlig kun kan gennemføres til lavere løn end den danske mindsteløn, for at sige det rent ud. Fagforeningerne vil nok modsætte sig dette, men set fra den side er det vel bedre, at der oprettes særskilte beskæftigelsesprojekter frem for, at flygtninge bryder igennem mindstelønnen på det øvrige arbejdsmarked? Når anlægsomkostningen for det offentlige herefter skal beregnes, skal man kun medregne forskellen fra forsørgelse af arbejdsløse flygtninge op til den løn, man fastsætter på beskæftigelsesprojektet. Hvis prisen på det samlede letbaneprojet blev forøget med 25 % ved at vælge modellen med linjeføring til Nørresundby, kunne man definere 25 % af det samlede letbaneprojekt som ekstraordinært beskæftigelsesprojekt og derved skabe mulighed for, at flygtninge kan indgå i arbejdet, netop hvor de kan gøre størst nytte. Formentlig vil de også kunne danne gode kontakter til indfødte danskere via ansættelsen. med venlig hilsen Anders Wested Trafikalt Folkeparti Venøvej Nørresundby / fast

67 Fra: lyngealive. Sendt: 8. september :55 Til: By og Landskab ekstern Emne: Indsigelse mod Aalborg letbane Kære By og Landskab. Jeres udmelding af konsekvenserne en Letbane i Aalborg vil have for øvrige indfaldsveje mm. syntes jeg har været ualmindelig ringe. Som beboer i Reberbansgade, en gade der i øvrigt allerede er presset i den østlige ende grundet dårlig plads og parkeringsforhold - kan jeg nu se frem til 4500 ekstra biler gennem gaden pr. dag. det er 3 ekstra biler i minuttet i døgnets 24 timer. Det kræver ikke en ingeniøruddannelse at regne ud at det er der ikke plads til. Dernæst kommer den ekstra forurening det vil skabe omkring de mange spisesteder, skoler og plejehjem i området. Noget helt 3 er den støjgene der bliver skabt omkring viadukten som forstærker lyden i smalle korridor som Reberbansgade nu engang er. Noter venligst min indsigelse mvh. Emil Lynge Nielsen Beboer i Reberbansgade

68 Fra : Kristian Nielsen Dato Peter Bruuns vej Aalborg sø. att. Jesper Schultz. Vedr. Indsigelse mod Aalborg letbane. Jeg har ikke meget tid at skrive denne indsigelse på men vil gøre et forsøg på at gøre mig forståelig er der yderligere spørgsmål er i velkommen til at ringe på og ja jeg er dårlig til at skrive. Til at starte på så syntes jeg at i skal vide at jeg da jeg var barn blev testes af børnepsykolog Merete Wolf. Hun slog fast at jeg have nogen dårlige sider MEN jeg besad også evner der var helt i toppen af skalaen. Evner der gøre det muligt at se ting for mig som andre ikke ser fordi de ikke tænker i de baner som har gjort. folk har ikke altid haft det let ved at forstå hvor jeg vil hen med de ting jeg siger. Folk har derfor altid ladet som om de var nok derfor kloger og at jeg måtte af den grunde være dum. Jeg var inde til j'ers sidste høring møde, og det jeg gik der fra med var en føles at af at få trukket en sæk ned over ørerene også ellers hvad sko at spis. Å jo vi fik lov at sige noget men hørt nej. Det er som altid med politik. I høre efter men det er på en mærkelig måde. For det er som om at alt den bekymring folk kom med praler af på jer. I opføre jeg som Nero i Rom der bredte byen ned for at opnå sine egne visioner, set med mere nutids øjne. Har dette prosekt været til afstemning nej. Kun hørering hvorfor. Fordi at i sidder som små børn og bygger drømme, og disse alle ned der menere anderledes, og så fordi at det skal ud i en høring. Men det er altså ikke alle der har tid til at far rundt til alt de ting der sker. Jeg kunne sige meget mere af alt dette her men må forkorte da jeg har et arbejde der kæver 60 timer af mig om ugen plus at jeg er familiefar. Mine families rødder stikker helt tilbage 1428 i Danmark og er ud af en adels familie. Og jeg siger jer i sandhed jeg flytter fra Aalborg kommune hvis i agter at tro at i kan bygge dette prosekt på penge i ikke HAR!!! der skal ikke flere besparelser til på hvor borges regning. Prøv nu at se nu kommer der et have af flygtninge der skal have nået at bo i og så vider. Hvor kommer de penge så fra besparelser fordi i syntes det var sjover at lege fut fut på tegne stuen for hvor alles penge. Den slangs drømme have jeg også som bane. Jeg lag undergrunde ud over heler Aalborg som var det London. Ser i nu er London altså en by er der strækker sig fra Løgstøre og ud til Egense og fra Tylstrup til Støvring. Hvad med vedligeholdelse af bande har åløbene neden under nogen indflydelse på skinde nettet stabilitet og hvad med om vinteren op af Sohngårdsholmsvej. Hvordan bliver det for enden af de blinde gader der bliver skabt. Vil der komme til at holde bille for enden af disse gade på vende pladserne der forhen ter trafikken i at vende nede for enden som set andre steder. Og vil taxaer være i stand til at krydse disse blinde gade i vest-byen da behovet for det er stort for os taxaer og sikket også dem med behov for at kommer i på eller over kastevej på vej som Ryesgade og Schleppegrellsgade kørsel eller vil der være beton, træer eller skilte til forhindrer det. Jeg frygter at dette kun blive toppen af isbjerg. Lad nu være med at være en flok farisæere der ikke vil lytte til andet end de penge i kan få fejet eller skovlet ind under gulvtæppet fordi i loger bygge matador guld og grønde skove på de fattige borges regning. Mvh. den bekymrede Ålborgenser.

69 Jeg synes i øvrigt at letbaneprojektet er værst vest for banegården, gennem midtbyen. Kristian Nielsen.

70

71 Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Plan & Udvikling Projektafdelingen for Nyt Universitetshospital Høring vedr. kommuneplantillæg H.031 og miljørapport - letbane i Aalborg Hospitalsbyen 1 I forbindelse med offentlig høring af kommuneplantilæg H.031 med tilhørende miljørapport skal vi hermed komme med følgende bemærkninger Gistrup Det skal indledningsvis bemærkes, at Projektafdelingen anser etableringen af en letbane i Aalborg som et meget væsentligt element i den kollektive trafikbetjening af Nyt Aalborg Universitetshospital og i forhold til projektets infrastruktur i det hele taget. Bl.a. derfor bidrager Region Nordjylland med 55 mio. kr. til anlæggelse af letbanen. AC-fuldmægtig Christian Volf Pedersen Direkte: chvop@rn.dk Det er således Projektafdelingens opfattelse, at etableringen af en letbane med to stoppesteder ved Nyt Aalborg Universitetshospital vil give patienter, pårørende og personale et attraktivt alternativ til andre transportformer, herunder navnlig kørsel i egen bil. 9. september 2015 Planlægningen af Nyt Aalborg Universitetshospital er - i overensstemmelse med udbygningsaftalen om infrastruktur, som er indgået mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland - hidtil sket med udgangspunkt i, at den kollektive trafikbetjening af hospitalet i en længere årrække alene ville være baseret på bustransport. Anlæggelse af et elektrificeret letbanetrace ved Nyt Aalborg Universitetshospital medfører imidlertid en række potentielle udfordringer, som der skal fokus på og håndteres i den videre proces inden for en stram økonomi i forhold til både byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital og etablering af letbanen. Der er på den baggrund allerede etableret et samarbejde mellem de to projektorganisationer, hvor der har været en indledende dialog om forskellige forhold af betydning for begge projekter. Heraf kan navnlig følgende opmærksomhedspunkter fremhæves: - Placering og udformning af endestation: I forbindelse med placering og udformning af letbanens endestation bør der tages højde for integration med øvrige trafikformer, herunder bustrafik, bilisme, fodgængere og cykler.

72 - Terrænregulering: Kotering af hospitalet sammenholdt med den forventede linjeføring på letbanen forudsætter en terrænbearbejdning udover det, der hidtil har indgået i planlægningen af hospitalsprojektet. - Elektromagnetisk støj: Megen medicoudstyr (scannere, elektromikroskoper etc.) er særligt følsomt overfor elektromagnetisk støj (EMC). Anlæggelse af et letbanetrace ved Nyt Aalborg Universitetshospital medfører derfor en række udfordringer, der skal tages højde for i såvel byggeriet af letbanen som hospitalet. - Vagabonderende strømme: Foruden EMC kan der i forbindelse med elektrificerede jernbanesystemer forekomme problemer med såkaldt vagabonderende strømme. Det vil sige uønskede strømme, der løber via en alternativ rute end den oprindeligt tiltænkte returvej i jernbanens elektriske forsyningssystem. Når en vagabonderende strøm eksempelvis løber gennem armeringsjernet i en betonkonstruktion, vil der være en forøget risiko for, at en skadelig korrosionsproces begynder i armeringsjernet. Projektafdelingen ser frem til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde, og vi er naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående. Med venlig hilsen Projektchef Niels Uhrenfeldt Side 2 af 2

73 Fra: Jens Saabo Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Cc: Emne: indsigelse mod Letbane projektet Dato: 8. september :09:38 Til rette vedkommende! Som advokat for Farvergaardens Autoservice Aps. skal jeg fremkomme med nedenstående indsigelser til projekt Letbanen - især i relation til projekteringsfasen, hvor jeg har fået oplyst, at strækningen mellem Poul Paghsgade og Absalonsgade på Kastetvej vil medføre lukning for al trafik på nævnte strækning. Min klients virksomhed er beliggende Kastetvej 15 i gården. Driften af virksomheden vil blive komplet umulig og min klient må forvente en omsætning på kr. 0 i en sådan periode. Endv. viser erfaringen, at det er vanskeligt at få omsætningen op på et blot nogenlunde forsvarligt stade efter en midlertidig lukning af kundetilgangen. Jeg skal derfor på vegne min klient tage forbehold for erstatning for driftstab i den pågældende periode. Det ønskes præcist oplyst, hvorledes Kommunen agter at forholde sig til den beskrevne situation. Venlig hilsen Jens Saabo Advokat JS@vingaardshus.dk / Læs profil Dir. t: M: Bank: Denne kan indeholde fortrolige oplysninger. en er kun bestemt for den anførte modtager. Hvis De ved en fejl har modtaget denne , bedes De derfor straks returnere denne til afsenderen og herefter slette en. Enhver distribuering, kopiering, offentliggørelse eller brug af denne e- mail eller dens indhold er strengt forbudt. This may hold confidential and/or privileged legal information. This is intended for the above address(es) only. If you receive this in error - kindly return this to sender without any processing, distributing or copying hereof whatsoever.

74 Fra: Svend Erik Pedersen Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse); Emne: letbane Dato: 8. september :53:01 I arbejder begge med etablering af letbane i Aalborg derfor denne henvendelse til jer. Det er sikkert en rigtig god ide at byen får et sådan transport redskab det skal jeg ikke afvise. for nogle dage siden besøgte jeg centeret på budolfi plads og her konstaterede jeg at letbane er at betragte som en almindelig sporvogn med skinner i vejbanen og en elledning foroven til kraft forsyning, jeg kom til at tænke på de gode gamle jernbane dage de må have været helt oppe at køre af begejstring for over 100 år siden hvor de anlagde sporvogne i mange byer. Senere løb tiden fra sporvognene og der er stort set ingen tilbage. Når jeg i dag forsøger at følge den tekniske udvikling så må jeg konstatere at der er megen ny teknik til stede som jeg tror med fordel kunne bruges ved etablering af letbanen. for eks. har jeg en bil der kan styrer sig selv i en vejbane såfremt der er stribet ordentligt op og den bremser såfremt der er en genstand i vejen. denne teknik kan givet overføres til et letbanetog (selvfølgelig stadig med en togfører Det ville være en langt billigere løsning idet det ikke vil kræve en stor anlægs udgift med at etablere et skinne legeme. En sådan letbane kan køre på hjul med dæk, det er muligt at der skal være en forstærket vejbane hvor køre traceen skal være. Gener for den øvrige tranfik vil være stærkt reduceret ved en sådan løsning og anlægs udgiften vil givet være mindre. Når vi nu er i gang med ændringer så er en letbane kendetegnet ved at køre fra et punkt til et andet, det ville være nærliggende at trækenheden er et batteri drevet tog og at skifte batteri eller oplade dette ved den faste endestation. Herved vil arrangement af elledning langs hele trækningen kunne udgå. en sådan løsning arbejder bilfabrikanter seriøst med at gennemføre og specielt Tesla er langt fremme. Dette ville være et godt bidrag til forskønnelse af byen. Jeg vil nødig se byen skæmmet at en el- luftledning trukket gennem hele byen. -- Venlig hilsen Svend Erik Pedersen

75 AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT By- og Landskabsforvaltningen Plan & Udvikling Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby plan.udvikling@aalborg.dk I VVM OG MV rapporten forudsættes det, at der etableres en letbane mellem Mølholm og Universitetshospitalet. Konsekvensen er, at et velfungerende busnet i Aalborg Sydøst skal ændres. Der er fremlagt forskellige forslag til nye linjeføringer, som dog ikke bidrager til bedre betjening for områdets beboere. Det nye Universitetshospital vil betyde krav om øget kapacitet. Det kan klares ved indsættelse af kapacitetsstærke busser på den centrale strækning mellem Midtbyen og Universitetshospitalet. Der er i dag mange vogntyper med forskellig kapacitet, som kan indsættes afhængig af passagertilstrømning. Kollektiv transport mellem Gistrup og Aalborg 1

76 I rapporten Bustrafik i Aalborg Øst ved en letbaneløsning er der vist kraftige ændringer i den kollektiv transport til Aalborg fra Gistrup og Klarup/Storvorde (linje 2). Den nuværende betjening er på mange måder eksemplarisk, idet den giver mulighed for direkte forbindelse til de vigtigste mål for de rejsende med kollektiv transport. Gistrups beliggenhed med Lundby Bakker som en smuk landskabelig kulisse har medvirket til at gøre byen til et attraktivt bosætningssted. Der er fortsat efterspørgsel på byggemuligheder i byen. Kundegrupperne i den kollektive transport fra byer som Gistrup er præget af skoleelever, unge under uddannelse og pendlere. Det er derfor disse grupper, planlægningen af den fremtidige kollektive transport skal fokusere på. Set fra Gistrup skal den fremtidige kollektive transport opfylde følgende mål: 1. Der skal være direkte forbindelse til Midtbyen med de mange kulturelle aktiviteter, de mange arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. 2. Der skal være direkte forbindelse til gymnasium, folkeskole (Gistrup) og de vigtigste private skoler. 3. Da Gistrup bliver fremtidens bosætningssted for ansatte på det nye Universitetshospital, og da mange fra Gistrup har arbejde i universitetsområdet, skal der også være direkte forbindelse hertil. 4. Omstigning til anden kollektiv transport som tog og busser bør være smidig og uden væsentligt tidstab. Midtbyen Gymnasium Universitetshospital Universitet Trafikterminal Gistrup Andre ruter De foreslåede ændringer af den kollektive transport mellem Gistrup og Midtbyen opfylder ikke ovenstående mål. Et af problemerne er, at man ifølge rapporten ønsker at opretholde den nuværende trafikterminal på Selma Lagerløfs Vej, samtidig med at man opretter en ny trafikterminal for enden af busvejen/letbanen placeret i den sydlige ende af hospitalsområdet. Terminalfunktionen for den 2

77 sydøstlige del af kommunen og det regionale opland bør samles i én højt profileret terminal tæt på hospitalets hovedindgang. Her kan samles kommunale og regionale busser, taxa, sygetransport og afsætning. Alt skal selvfølgelig være overdækket med faciliteter til chauffører og ventende passagerer samt et nutidigt informationssystem. Ved at samlokalisere hospital og trafikterminal opnås en løsning, hvor man fra Vejgaard, Aalborg Øst, Klarup/Storvorde, Gistrup og Himmerland kan kommer på arbejde, være ambulant patient eller besøge indlagte patienter uden at skulle skifte med det ubehag, der opstår ved at skulle vente og stige om. Midtbyen Aalborg Øst Gymnasium Universitet Hospital Trafikterminal 2, 22, 36, 54, 54n Gistrup 2, 25, 55, 954x 36, 54, 54n Når den østlige del af Aalborg kommune i fremtiden bliver bosætningsområde for ansatte på Universitetet og Universitetshospitalet, skal det naturligvis følges op med et velfungerende kollektiv transport tilbud. Lokalplanen for hospitalet siger: For et Universitetshospital med en hel region som opland er det vigtigt, at der er en god kollektiv trafikbetjening. Betjeningen af lokalplanområdet skal således ses i tæt sammenhæng med etableringen af et kollektivt trafiktracé med bus og evt. letbane mellem Aalborg Busterminal og Universitetet. Den indgår som et centralt strukturerende element i hovedstrukturen for hospitalsområdet. Konkret tilkobles korridoren lokalplanområdet ved Bertil Ohlins Vej og videreføres parallelt med den centrale bygade og forbindelsesgade ned forbi servicebyen, hospitalets hovedindgang og de primære parkeringsarealer mod øst til Psykiatrien og Børn & Unge-afsnittet i syd. Ved "endestationen" gives mulighed for at indpasse velfærdsbygning o.l. til den daglige drift. 3

78 Den kollektive trafikkorridor vil i første omgang rumme de eksisterende busforbindelser til Universitetsområdet, Gistrup og Klarup. Den eksisterende busdækning omfatter linjerne: Metro 2, Linje 14, Linje 54 og Linje 918X med i alt 14 afgange i timen i spidstimerne. Behovet for kollektiv trafikdækning forventes at stige i takt med områdets udbygning. Universitetshospital Kollektiv Tracé Trafikterminal I VVM-rapporten på side 85 er der vist en løsning, hvor linje 12 omlægges til at betjene Klarup/Storvorde og Gistrup. Det forudsættes, at linje 12 deles ved busterminalen ved Selma Lagerløfs Vej til disse oplandsbyer. Det er i bund og grund en dårlig løsning, jf. ovenstående. Linje 12 er hovedforbindelsen mellem Vejgaard og Universitetet. For langt de fleste unge fra Gistrup er Aalborghus Gymnasium det naturlige valg. Det er også der, deres kammerater fra det sydøstlige opland går. En tvungen omstigning er en dårlig løsning. Det vil være oplagt at samle al bustrafik i terminalen ved hospitalet, herunder oplandsbusserne. Der er ikke anvist en løsning til, hvordan oplandsbusserne kommer ind til trafikterminalen. Hvis oplandsbusserne ikke kan køre ad den nuværende busvej, vil passagerer til og fra oplandet få stor omvejskørsel. Derfor foreslås, at busvejen udformes til en tracé, hvor busser kan køre sammen med en evt. letbane. Hvis man fastholder det viste forslag, kan man fra Gistrup ikke komme direkte til Universitetshospitalet med bus, selv om Gistrup er den nærmest liggende bosætningsby for hospitalets personale, og man kan heller ikke fra Gistrup komme direkte til centrale dele af universitetet. Det er meget uheldigt. 4

79 Sdr. Tranders Linje 14 Klarup/Storvorde (12) Oplandsrute (55) Trafikterminal Øst Gistrup (12) Bus 36 Oplandsrute (54) Vi foreslår derfor den viste løsning, hvis man fastholder, at linje 2 skal nedlægges. Gistrup den 9. september 2015 Med venlig hilsen Anker Lohmann-Hansen, Risbjergvej 9, 9260 Gistrup Niels Melchior Jensen, Kvisten 82, 9260 Gistrup 5

80 Fra: Sven Buch Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Cc: Rie Malling; Kim G. Pedersen; Henning Linde-Hansen; Ole Nielsen; Michael Knudsen Emne: Himmerland Boligforening - bemærkninger til VVM redegørelse letbane Dato: 8. september :48:23 Til: By- og landskabsforvaltningen Himmerland som boligorganisationen ser den kommende letbane som et vigtigt projekt i den fortsatte udvikling af Aalborg som en by, som attraktiv at bo, arbejde og uddanne sig i og ser frem til at det gennemføres! Vi har et forslag, der knytter sig strækningen i Vestbyen og den renovering, som vores mange boliger derude, står overfor. Vores forslag er at man overvejer at lukke Henning Smithsvej for gennemkørsel ved Annebergvej. Det kan give den fordel for færdslen i bydelen, at man kan reducere antallet af tilslutninger til Annebergvej og man kan omdanne gadearealet i retning af mere ophold og parkering. Vores afdeling på Henning Smithsvej indeholder ca. 200 boliger uden parkeringsmuligheder på egen grund. Så det forslag vil vi gerne i dialog med forvaltningen om. Med venlig hilsen Himmerland Boligforening Sven Buch Udviklingschef Tlf.: sbu@abhim.dk Web:

81 Fra: Torben Anderen Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Emne: Aalborg Letbane Dato: 8. september :59:07 Til VVM udvalget Politikerne ønsker ikke at øge adgangsvejene til Aalborg Øst. De sætter (i princippet) en enkelt busrute på skinner og begrænser det frie transportvalg, idet vejnettet for privatbilisterne reduceres. De ønsker tilsyneladende at aalborgenserne skal have transportmuligheder som i det gamle Østeuropa. Hilsen Torben Andersen Søndervang Støvring

82 Fra: Romdrup-Klarup Samråd Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Emne: Bemærkninger til kommuneplantillæg H.031 for en letbane i Aalborg. Dato: 8. september :02:45 Letbanen i Aalborg er et meget spændende projekt, og det er vigtigt at skabe en sammenhæng til den øvrige kollektive trafik og oplandsbyerne. I Romdrup-Klarup Samråd lægger vi stor vægt på, at der fra Klarup er god adgang med kollektiv trafik til Aalborg Midtby. Der er i år startet 101 nye elever i 0. klasse på Klarup Skole og der bygges nu ny stor børnehave. Klarup er endvidere udpeget til at have særlige byvækstpotentialer og i den aktuelle byudviklingsplan arbejdes med at skabe rummelighed til ca. 820 nye borgere. De mange børn og unge har behov for kollektiv trafik. Vi har en flot cykelsti mod Aalborg, men krydsningen af Egensevej og Tranholmvej er ikke optimal for cyklister. Vejinfrastrukturen omkring Klarup er allerede i dag under pres. Det er en udfordring at komme ud på Egensevej fra Klarup særligt om morgenen. Den trængsel vil stige med fremtidens boligudbygning. Hvordan opbygningen af den kollektive trafik til/fra Klarup skal være - ved omstigning til letbane og/eller direkte busforbindelser ser vi frem til at deltage i borgerinddragelsen omkring frem mod åbningen af letbanen i Den fremtidige opbygning af den kollektive trafik til/fra Klarup og letbanens betydning for dette, er af stor interesse for os i Romdrup-Klarup Samråd, og vi ser derfor frem til at deltage i borgerinddragelsen frem mod åbningen af letbanen i Med venlig hilsen Anne Kyhl Christiansen Formand Bestyrelsen for Romdrup-Klarup Samråd RomdrupKlarup.samraad@gmail.com

83 Fra: Dennis Christian Andersen Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Emne: Att: Plan og udvikling vedr. letbaneindsigelse. Dato: 8. september :05:52 Til by- og landskabsforvaltningen mht. letbaneinsigelser. Jeg har gennem de seneste års tid, i sammenslutning med min kæreste, skulle tage stilling til, hvor vi ønskede at skabe en base og et fundament for vores fælles fremtid som forælder, studerende og potentielt kommende erhvervsdrivende. Da vi begge havde besluttet at læse medicin stod valget imellem to universitetsbyer, der havde vores interesse. Aarhus eller Aalborg. Valget endte med at blive Aalborg, af flere grunde, men væsentlige årsager til dette var/er, at vi ønsker at bo i en attraktiv by med positiv udvikling, hvorved menes: en by med grønne oaser, moderne byrum - der indbyder til afslapning, fest, tolerance, shopping, børnevenlighed, attraktivt studiemiljø, kulturliberalisme, kulturelle tilbud mm. - Og alt sammen mener vi, om muligt, bør være funderet på vedvarende energiløsninger, som letbanen bl.a. lægger op til. Det mener vi Aalborg er begyndt at funderer på, og det er en udvikling, som jeg har lyst til at være en del af og som jeg ønsker at præge. Efter min mening, så ledes byen af visionære, ambitiøse og realistiske politiske kræfter, som har en fantastisk sans for, hvad vi borgere ønsker af en moderne videns-, børnevenlig-, grøn- og tolerant by. Aalborg har gennemgået en fantastisk udvikling som er værd at bryste sig af. Og en evt. kommende letbaneløsning vil kun understøtte og løfte den progressivitet som udviklingen har budt på indtil videre. Et af de helt store problemer for mig at se ved Aalborg er den decentrale placering af AAU campus i Aalborg Øst. Der er massive trafikale problemer, som ikke tåler at forblive uløst mod AAU, af den grund at disse manglende infrastrukturelle resourcer sandsynligvis vil påvirke Aalborgs erhvervslivs' og AAUs vækst. I Aarhus, hvor jeg har læst det seneste semester, har en meget væsentlig mangel, som byens borgere misunder Aalborg for. Nemlig byens og det borgervenlige havnemiljøs unikke symbiose og lettetilgængelighed. Derfor er det vigtigt, at man fremover øger denne styrke hos Aalborg. Hvis man fremover vil forblive attraktiv må man differentiere sig for de andre storbyer i DK, ved at forsætte med at styrke byens forcer. En letbane vil i min optik tilføre denne ekstra kontinuitet til byen. Jeg tror på at den fulde(komplette)løsning, altså en bane fra vest til det nye supersygehus vil gavne byen positivt. Ikke blot i år 2021, men også når vi tænker 20 og 30 år ud i fremtiden. Selvfølgelig vi der være gener i forbindelse med opførslen af letbanen, og nogle butikker vil måske lukke i anlægsfasen, men jeg tror på at virksomhederne efter banen er i drift har et meget stærkere grundlag for at drive forretning. Primært pga. at man vil opleve en renere og mere moderne og dermed også mere attraktiv byrum. I forlængelse heraf, så vil jeg tale for den busvariantløsning, som interagerer mindst muligt med letbanestrækningen med samme begrundelsen som i forgående sætning. Jeg bor med min kæreste og vores barn i centrum nær Nytorv, hvor der unægteligt vil være gener i anlægsfasen. Disse vil vi tage med et smil, fordi at vi ved, at selv samme vil føre et fantastisk transportmiddel med sig og en fantastisk bymidte med sig. - Dennis Christian Andersen Stud.med. Aalborg Universitet

84 Aalborg Vestby 8. sept By- og Landskabsforvaltningen Plan & Udvikling Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby Beboerforeningen Haraldslund Vest i Aalborg v/formand Lars Z. Mortensen Ny Kastetvej Aalborg Lars-mortensen@mail.dk Mobil Indsigelse og alternative forslag til Kommuneplanstillæg H.031 for Letbane i Aalborg Vi i Beboerforeningen Haraldslund Vest vil hermed indgive vores indsigelse til Kommuneplanstillægget H.031 for letbane i Aalborg. Vi er en beboerforening, der pt. repræsenterer 63 medlemmer fra vejene Ny Kastetvej, Poul Buåsvej, Engtoftevej og Vesterled. Kommuneplanstillæggets forslag der gøres indsigelse til: Der foreslås i Kommuneplanstillægget, at der skal anlægges og føres en ny vej ind til Haraldslund gennem matriklen Ny Kastetvej 22 i Aalborg Vestby, der derfor foreslås eksproprieret. Planen er, at den del af de mere end årlige brugere af Haraldslund, der kører dertil i bil, skal betjene sig af denne vej som eneste indkørsel til Haraldslund. Hertil kommer de personer, der skal til Stadion Nord. Planen begrundes i, at Kastetvej gøres ensrettet vestpå, og der kun planlægges at foregå servicekørsel i østgående retning ved Haraldslund. Da man i bil kun må krydse letbanens spor i lyskryds, gøres almindelig bilkørsel via den nuværende adgangsvej umulig. Hvilket også gælder til banken ved siden af. Der foreslås derfor en erstatningsvej fra midten af Ny Kastetvej ind til Haraldslunds bagside. Indsigelsen og dens begrundelse Vi vil hermed gøre indsigelse til dette forslag og foreslå forskellige mindre indgribende løsninger. Kommuneplanstillæggets forslag medfører nemlig en meget kraftig trafikforøgelse i området, der vil ødelægge det særpræg, lokalområdet vest for Haraldslund har som et stille og trafikdæmpet område med relativ sikkerhed for alle de mange bløde trafikanter, der bor her, eller bruger området til at krydse igennem. For der er rigtig mange fodgængere og cyklister, der via officielle 1

85 og uofficielle gang- og cykelstier, f.eks. fra Annebergstien eller stierne rundt om stadion, bevæger sig på kryds og tværs fra og til de mange skoler, sports- og fritidsaktiviteter samt rekreative arealer, der ligger i vores område og lige uden for vores område. Der kan nævnes et utal af disse, som man hovedsagligt cykler eller går til gennem vores område, eller bruger til løbeturen. Her nævnes nogle få: Friluftsbadet, Skudehavnen, den kommende kulturbro, et utal af kolonihaver, Annebergstien og stien langs fjorden, Firmaidræt, Kridtgraven og Aalborg Freja. Vores lokalområde bruges af hele Aalborg! Det er netop vores lokalområdes særpræg: Her cykles og gås meget! Aalborg Kommune har gennem tiden skabt et godt net af trafikdæmpede veje med relativ lidt trafik, der udgør vores lokalområde: Halvdelen af Ny Kastetvej har nedsat fart til 3o km. i timen og alle vejene har indsnævringer og bump for biltrafikanterne, der gør, at der stort set kun kan komme én bil ad gangen i gennem. Det begrænser trafikken, og giver forholdsvis sikre veje for alle de bløde trafikanter, der bevæger sig gennem området. Vi gør derfor indsigelse mod, at dette fundamentalt skal ændres som følge af etablering af Letbanen. En etablering, der netop skulle skabe flere områder som vores ikke ødelægge dem. Vores indsigelse går altså ikke på, at Letbanen skal etableres, men mod, at en side-effekt af dens etablering panikagtigt og uden undersøgte alternativer skal medføre, at vores lokalområde fremover får den stik modsatte karakter end den har nu: Vejene vil blive voldsomt trafikbelastede med store trafikrisici for alle bløde trafikanter ikke mindst vores børn. Og lokalområdets karakter som et relativt stilleområde for alle, der bruger det, vil gå tabt. Kommunens forslag til ekspropriation er ikke ordentligt underbygget og argumenteret for i forhold til at se på alternativer. Vi vil her i vores indsigelse ikke undlade at gøre opmærksom på, at kommunens udpegning af netop en families hus i vores lokalområde til ekspropriation og anvendelse til en ny vejadgang til Haraldslund 250 meter fra letbanen, ikke synes at være tilstrækkeligt gennemarbejdet, undersøgt og underbygget. Vi er lokalkendte og kan derfor bruge denne fordel til at se andre muligheder. Men vi medgiver, at vi ikke er teknikere. I sager om ekspropriation bør teknikere også på forhånd undersøge mindre indgribende alternativer. Derfor har vi anmodet om aktindsigt i de overvejelser, undersøgelser, alternative forslag og beslutninger, der må formodes at være lavet, når man træder til et så drastiske tiltag som at ekspropriere en families bolig og bruge ressourcer på en ny vej. Vi må sige, at vi er blevet chokeret over hvor lidt respekt der åbenbart er for konsekvenserne af sådanne beslutninger. Dette bygger vi bl. a. på det svar vi har fået fra Letbanesekretariatet ved Jesper Schultz i en mail d. 7. sept. Jesper Schultz sendte os som følge af anmodningen om aktindsigt de planer der i forvejen er offentliggjorte og som ikke indeholder begrundelse for netop den valgte ekspropriering eller at en sådan overhovedet er nødvendig i forhold til andre løsninger. I forlængelse heraf skriver Jesper Schultz i mailen: Vi har altså ikke yderligere detaljering af overvejelserne bag hvilke ejendomme, der kan eksproprieres for at skabe adgang eller lignende liggende i sagsmapper i kommunen. Heller ikke i form af beslutningsreferater fra projektorganisationen bag letbaneprojektet. Ny Kastetvej 22 har virket som en oplagt adgang i forhold til andre mulige og det er det. 2

86 I hvilken grad at netop dette har virket som en oplagt adgang kan siges at Jesper Schultz begrunder i Nordjyske Søndag d. 6. sept. Her siger han, at en vestlig indgangsvej til Haraldslund er valgt frem for en f. eks. østlig indgangsvej, fordi: man har ræsonneret sig frem til, at det næppe er bilister fra Vestbyen, der har behov for at køre til Haraldslund eller stadion, men at det er folk længere væk fra, som kører ad enten Skydebanevej eller Annebergvej. Ud fra den vurdering er det hensigtsmæssigt med tilkørsel vestfra. Her gåes der altså ud fra, at der kommer flere brugere til Haraldslund og Stadion vestfra end fra de andre verdenshjørner i Nordjylland!! Men begge institutioner bruges af hele Aalborg centrum, og der er også fodboldfans i det østlige og sydlige Aalborg og nord for fjorden der kører via Dannebrogsgade, Kastetvej, Peder Skramsgade, Suensonsgade og alle andre veje. Vi mener ikke, at man etisk og juridisk kan lade en sådan mildt sagt ikke underbygget argumentation bestemme, at en familie skal se deres hjem og bolig blive taget fra dem uforskyldt. Så kan vi alle risikere, at det sker og blive magtesløse. Og i dette tilfælde er det kun Jer kære byrødder der kan stoppe det. For med Jeres accept af dette forslag vil det blive til en anlægslov og der er ingen ankemuligheder (som ved lokalplan) for familien eller os, selvom vi kan anvise alternativer. Vi håber derfor, at I vil kræve af teknikerne at vores nedenstående alternative forslag behandles med den seriøsitet det bør have, når man som jer tager store beslutninger, der får enorme konsekvenser for folks hjem og lokalområde. Alternative forslag Vi foreslår derfor følgende mindre indgribende alternative løsninger, der både kan sikre Haraldslunds og bankens brugere og kunder ordentlige adgangsforhold, og samtidigt fjerne eller formindske trafikstigningen i vores lokalområde. Forslagene er sammensat og stillet med dette sigte. Man kan derfor ikke tage elementer ud af forslagene eller tilføre nye elementer, der kan skabe øget trafik i vores lokalområde. Alle forslag gælder kun Kastetvejs strækning fra Dannebrogsgade til Vestre Fjordvej plus og de tilstødende gader og gader omkring Stadion og Haraldslund. Alternativt forslag 1 Mindst indgribende i forhold til nu (1) Kastetvej åbnes for kørsel i begge retninger mellem trafiklysene ved Dannebrogsgade og Vestre Fjordvej. På denne strækning vil der kun være mulighed for biler at køre højre ind på Kastetvej og højre ud ad de to veje kommunen har planlagt lyskryds i, men flere kan evt. åbnes. Al krydsning af sporet ved Ny Kastetvej og Schleppegrellsgade kan kun foretages af cyklende og gående. Dette forslag har vi ikke illustreret, da det er ret simpelt, og følger højre ud-højre ind-modellen fra andre steder i byen som på Sohngårdsholmsvej og Borgergade. Forslaget bygger på, at Kastetvej ikke ensrettes i den vestlige retning, som der foreslås i kommuneplanstillægget, men åbnes for kørsel i begge retninger i Letbanens spor. På borgermødet den 25. august forstod vi, at der mod en sådan løsning blev argumenteret, at man ikke så godt ville kunne køre ind fra vest ved Vestre Fjordvej- krydset pga. svinget pågældende sted ville kræve mere plads til letbanens 32 meter lange vogne. Man ville så klemme cykelstien. Men biler skal køre i Letbanens spor, så de optager ikke mere plads end letbanevognen. En anden forklaring den aften var, at man var bange for 3

87 forsinkelser pga. kørsel i sporet, og det kunne man bedst indhente igen ved remissen ved Norden. Vi synes, at dette hensyn må vige for vores løsning, da en evt. forsinkelse jo erstattes af, at der er endnu mindre tid til den næste letbanevogn ved 6 eller 10 minutters drift. Samtidigt giver vores løsning færre krydsninger langs ruten på Kastetvej. Forslaget skal dog suppleres med et trafiklys ved Haraldslund, så man også kan passere sporet fra øst og køre ind. Man kan her bruge samme muligheder for vigespor ved Haraldslund, som der nævnes i vores næste forslag (se illustrationen til dette). Fordelen ved dette alternative forslag er, at det vil give netop de konsekvenser, også i lokalområdet og Vestbyen, som man ønsker ved etableringen af letbanen: Bedre forhold for den kollektive trafik, så flere vil se fordelene i at lade bilen stå og enten vælge at være blød trafikant eller kombinere dette med brugen af et godt kollektivt trafiksystem. Denne tankegang går igen i de følgende forslag. 4

88 Alternativ 2 Alternativt forslag 2 Mindst indgribende i forhold til nu (2) Synkroniseret signalanlæg op ved Haraldslund og lukning af Ny Kastetvej i den nordlige ende. Dette alternative forslag indebærer opsætning af et trafiklys ved den eksisterende adgangsvej ved Haraldslund. Det muliggør, at biltrafik fra øst ad Kastetvej kan få lov til at krydse letbanens spor. Der foreslås her, hvis det skønnes nødvendigt, at Letbanen i en meget blød kurve, grøn streg, kommer tættere på Haraldslund, så der bliver plads til en venstresvingsbane, så holdende biler ikke er i vejen for letbanen i begge retninger. Det nye foreslåede trafiklys skal naturligvis koordineres tidsmæssigt med det, der i forvejen er planlagt 50 meter derfra i krydset mellem Kastetvej og Suensonsgade. Tilsvarende vil trafik fra vest kunne betjenes af det forslåede nye trafiklys og den allerede eksisterende adgangsvej. Dette betyder en udvidelse fra i planen kun at 5

89 tillade servicekørsel til, i vores forslag, at tillade almindelig trafik at køre østpå disse 50 meter. Er en højresvingsbane nødvendig, kan man også indplacere dette. Trafiklysene skal selvfølgelig altid være synkroniserede og fortsat favorisere letbanen. Kørende fra Haraldslund vil kunne køre ud, når trafiklyset tillader det og køre ned ad Suensonsgade eller videre ud af Kastetvej vestpå. Indgående trafik kan også komme af den brede Suensonsgade via lyskrydset ved denne og Kastetvej. For at undgå, at Ny Kastetvej vil få al trafikken til Haraldslund, foreslås denne lukket i den nordlige ende. Hensigten er, at fastholde lokalområdets særpræg mest muligt. Det vil derfor også være oplagt, at supplere Ny Kastetvej med en cykelsti, der kan fungere som officiel sydog/eller nordgående forbindelsescykelsti mellem Annebergvejs og Kastetvejs cykelstier, samt som en direkte forlængelse af Anneberg-cykelstien til Rugbybanen, Kridtgraven og Mølholm bag kolonihaveforeningerne. Det vil så give et sammenhængende cykelstiforløb fra Mølholm til Kastetvej Alternativ 3 Alternativ 3: Mindst indgribende i forhold til nu 3- Signalanlæg ved Haraldslund og ensrettet Ny Kastetvej i nordlig retning 6

90 Alternativ 3 er samme løsning som alternativ 2 med synkroniseret signallys ved den eksisterende indkørsel og mulighed for biltrafik begge veje på de 5o meter mellem de to lyskryds. Herunder mulighederne for vigebaner, så letbanen ikke generes. Forskellen til alternativ 2 er, at der her kun er tale om en ensretning af Ny Kastetvej i en nordlig retning. Det vil så betyde en stor stigning af trafikken på Ny Kastetvej, men dog trods alt betyde en halvering af stigningen. En cykelstiløsning i begge retninger er derfor en integreret del af denne løsning. Det vil så ligesom i alternativ 2 give et sammenhængende cykelstiforløb fra Mølholm til Kastetvej. Alternativ 4 Alternativ 4: Ubeboet hjørnegrund mm. opkøbes eller eksproprieres til vej ind til Haraldslund og Nordjyske Banks front og en lukning af Ny Kastetvej i den nordlige ende. Dette og næste forslag indebærer en anden adgangsvej end den i kommuneplanstillægget planlagte vej gennem en families bolig. Den i tillægget foreslåede vej munder ud på Haraldslunds bagside og mere end 200 meter fra banken. Der er i vores forslag tale om en meget kort vej fra Ny Kastetvejs helt nordlige ende og ind til Haraldslunds forside, handicapparkering og bankens forside. Dette forslag fordrer opkøb af dele af to grunde på hjørnet af Ny Kastetvej og Kastetvej. På den største grund er der kun lidt bebyggelse, og bygningerne er ubeboede og har stået og 7

91 forfaldet og skæmmet i over ti år. Opkøb af den anden grund handler kun om den sydlige ende af ejendommen hvor der kun er garageanlæg. Bankens nuværende p-plads vil også skulle inddrages, men kan byttes til langt mere fordelagtige p-pladser ved bankens nuværende indgang langs den østlige side, da den nuværende adgangsvej, ved dette forslag ikke skal anvendes. Hvor meget af de to grunde, der skal opkøbes, vil vi lade være op til kommunens ambitioner for, hvad arealet ellers kan bruges til, da der er plads til mere end vores foreslåede indgangsvej. Igen er der i forslaget integreret en lukning af Ny Kastetvej for at undgå den voldsomme stigning i trafikken med de førnævnte voldsomme konsekvenser for lokalområdets særpræg. Et særpræg, der kan udvides ved at lave cykelstier på Ny Kastetvej, så man kan få det førnævnte sammenhængende cykelstinet fra Mølholm til Kastetvej Alternativ 5 Alternativ 5: Ubeboet hjørnegrund mm. opkøbes eller eksproprieres til vej ind til Haraldslund og Nordjyske Banks front og etablering af ensretning af Ny Kastetvej i en sydlig retning 8

92 Dette forslag bygger på samme fordele og arealerhvervelse som alternativ 3, men indebærer en ensretning af biltrafik på Ny Kastetvej i sydlig retning. Det vil kun belaste lokalområdet i Ny Kastetvejs helt nordlige ende, da denne del skal fungere som forbindelsesvej til ind- og udkørslen fra Haraldslund og banken samt videre kørsel ad Suensonsgade og evt. Kastetvej i vestlig retning. Man kan altså kun komme til højre ved udkørsel fra Haraldslund, da man ved tilladelse af udkørsel til Ny Kastetvej vil belaste lokalområdet alt for meget. Ensretningen af Ny Kastetvej tilbyder også førnævnte muligheder for en gennemgående cykelsti fra Mølholm til Kastetvej. Alternativ 6 Alternativ 6: Ubeboet hjørnegrund mm. opkøbes eller eksproprieres og Ny Kastetvej ensrettes i sydlig retning med højre ind og højre ud fra Haraldslund. Alternativ 6 bygger på samme fordele og arealerhvervelse som i de to foregående forslag. Her indgår dog en ensretning af Ny Kastetvej i en sydlig retning. Man kan derfor godt køre til Haraldslund af Ny Kastetvej, men hjemturen skal foregå ved højredrejning ud på den helt nordlige ende af vejen og en viderekørsel via lyskrydset til Suensonsgade og evt. vestpå ad Kastetvej. Man kan selvfølgelig også komme ind til Haraldslund fra Suensonsgade. Dette forslag vil betyde en stor stigning af trafikken på Ny Kastetvej. En cykelstiløsning i begge retninger er derfor en integreret 9

93 del af denne løsning. Det vil give et sammenhængende cykelstiforløb sammen med Annebergstien, dvs. fra Mølholm til Kastetvej. De to næste forslag er nedprioriteret i forhold til ovenstående forslag. Alternativ 7: Fortsættelse af Harald Jensensvej langs Stadion på østlig side via ekspropriering af flere endestykker af baghaver på Schleppegrellsgade og videreførelse af vejen til Haraldslunds bagside. Alternativ 8: En østlig adgangsvej ved forlængelse af Helgolandsgade fra Dannebrogsgade og ekspropriering af bolig i dennes forlængelse til adgangsvej til Haraldslund. Vi har i forløbet af høringsperioden også arbejdet på de to umiddelbart ovenstående forslag, men har nedprioriteret dem, da de synes at have større konsekvenser for flere personer end forslagene 1-6. Vi har også haft dem fremme i en god dialog med Letbanens Sekretariatschef Jesper Schultz. Vi medtager dem i denne indsigelse, da de trods alt alligevel er bedre løsninger end den i kommuneplanstillægget planlagte vej med de store konsekvenser, det vil få for brugen af vores lokalområde. Alternativ 7 vil således ikke give øget trafik i området, men tage 5-7 meter af en mængde baghaver op mod Stadions østlige side. Alternativ 8 indebærer ekspropriering af en families hus i Schleppegrellsgade. Grunden til, at vi mener, at den alligevel er lidt bedre end den af kommunen foreslåede vej er, at trafikken her i høj grad vil komme via Dannebrogsgade, der i forvejen er meget trafikeret, og fortsætte af Helgolandsgade. Man vil kunne forhindre, at den trafikdæmpede Schleppegrellsgade blev brugt som tilkørsel ved at forbyde højre og/eller venstresving ind til den nye adgangsvej fra Schleppegrellsgade, så man altså kun kan komme ind fra Helgolandsgade. Ved et simpelt kig på den offentlige ejendomsvurdering kan man også tilbagevise det af forvaltningen fremtrukne argument, at en ekspropriering af Ny Kastetvej 22 skulle være billigere end en ekspropriering af en bolig ved Helgolandsgades udmunding i Schleppegrellsgade. Afslutning Vi takker for samarbejdet så vidt, og håber, at det fortsætter og forventer en, som lovet af Christian Roslev i TV2-indslag d. 4. sept., seriøs behandling af vores indsigelse og forslag. Vi står meget gerne til rådighed for uddybninger og videre samarbejder. Må Letbanen være med OS! På vegne af Beboerforeningen Haraldslund Vest Bestyrelsesformand Lars Z. Mortensen Ny Kastetvej 17; 9000 Aalborg Lars-mortensen@mail.dk ; Mobil

94 By- og Landskabsforvaltningen Plan & Udvikling Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby I beskrivelse af projekt Aalborg Letbane bekendtgøres, at der etableres en letbane mellem Mølholm og Universitetshospitalet. Som en følge af dette frygtes i Gistrup, at et velfungerende busnet i Aalborg Sydøst vil blive markant ændret. Der er fremlagt forskellige forslag til nye linjeføringer, som dog ikke sy- nes at bidrage til bedre betjening for områdets beboere Gistrup Samråd ønsker således at give udtryk for, at den nuværende busbetjening fra såvel opland som bykerne i Gistrup ikke bør forringes i forbindelse med etablering af en letba- ne. Vi prioriterer flg. punkter meget højt og understreger, at det vil være af vital betydning for såvel Gistrup by som opland: At der fra Gistrup vil være mulighed for, at vore unge fortsat skal kunne køre med bus direkte til gymnasium og andre uddannelsessteder uden at skulle skif- te bus. At der for byens beboere vil være mulighed for en komfortabel omstigning til letbane f. eks. via veludbygget terminal ved det nye Universitetshospital. At der fra Gistrup skabes direkte forbindelse til det nye Universitetshospital af hensyn til ambulante patienter, besøgende og ikke mindst de mange ansatte, som forventes at bosætte sig i Gistrup og opland. Det vil være fuldstændig uacceptabelt for Gistrup og opland at skulle miste et antal bus- forbindelser ind til Aalborg eller tåle længere transporttid end for nuværende, såfremt et omstigningssystem med Terminalen ved Bertil Ohlins Vej som omdrejningspunkt måtte erstatte direkte forbindelse til Aalborg Centrum. Gistrup med opland forventes at blive bosætningssted for en stor del af de ansatte ved Universitetshospitalet og Universitetet. Derfor er det magtpåliggende for os at påpege vig- tigheden af, at der skabes suverænt gode busforbindelser til en velfaciliteret terminal ved Universitetshospitalet. Simple påtvungne barmarks omstigningsforhold, som det i øjeblikket kendes v. Bertil Oh- lins Vej, må på ingen måde blive et resultat af etablering den højt besungne letbane. I så fald vil den kollektive transport i vort nærområde blive et tilføjet et kæmpeminus. Vi vil forvente og ser frem til en konkret inddragelse i evt. beslutninger m.h.t en ændret frem- tidig busbetjening af vort område Med venlig hilsen Karl Korfits Andersen Form. F. Gistup Samråd Hadsundvej Gistrup Tlf karl@korfits.dk

95 Fra: Daniel Munkesø Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Emne: Indsigelse ifm. VVM for letbanen Dato: 8. september :43:34 Indsigelse i forbindelse med VVM for letbanen Beboer i Ejerforeningens Danmarksgade 96/Løkkegade 26 Matr. Nr. 911 ag og 911 ar Aalborg Bygrund Vi har med stor interesse fulgt letbaneprojektet i Aalborg, og har i den forbindelse gennemlæst de tre hovedforslag for linjeføringen gennem midtbyen. Vi er tilhængere af den ambitiøse grønne tankegang, samt det øget fokus der er på at øge anvendelsen af den offentlige transport. Efter at have analyseret de tre hovedforslag mener vi imidlertid, at særligt variant nummer to indeholder signifikante kritikpunkter, der vil medføre betydelige forringelser i forhold til den nuværende transportstruktur. Herunder er det særligt forslaget om at etablere bustrafik ned gennem Løkkegade/Danmarksgade til Boulevarden, frem for den der er i dag gennem Østerbro til Nytorv. Strækningen er flere steder forholdsvist smal med etagebyggeri på begge sider, hvorfor tung trafik vil medføre en signifikant forurening og støjgene for væsentligt flere beboere end i dag. Ligeledes er der forøget risiko for strukturelle skader på de omkringliggende ejendomme grundet rystelser for bustrafikken. Vi har selv oplevet netop dette på Boulevarden, hvor vores tidligere lejlighed var hård ramt af sætningsskader og rystelser forårsaget af buspassage (og vejbelægning). I stedet mener vi der er behov for at fokusere på bedre forhold for cyklisterne på denne strækning, og øge sikkerheden for denne type trafikanter. Dette kan gøres ved at etablere bedre chikaner, således bilernes hastighed reduceres. Vi håber i stedet man vil bibeholde den nuværende linjeføring, der allerede fungerer hensigtsmæssigt, ved at føre passagerende direkte ned til Friis/Salling og Nytorv. I stedet bør der fokuseres på, at få reduceret trafikken i midtbyen og profilere byen med en grøn og hyggelig bymidte. Opsummeret mener vi, at Hovedforslag 1 præsenterer den bedste løsning for beboerne og trafikanterne i Aalborg midtby. Vi håber i vil tage ovenstående indsigelse i betragtning. Mvh. Daniel Munkesø og Burcu Tekir Danmarksgade 96, 2.tv.

96 Fra: Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Emne: Bemærkninger vedr. Aalborg Letbane Dato: 9. september :06:06 Til By- og Landskabsforvaltningen Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 9400 Nørresundby VEDR. AALBORG LETBANE/STOPPESTED PÅ BOULEVARDEN Jeg er blevet opmærksom på, at der er sket den ændring, at det oprindeligt planlagte stoppested på Boulevarden er sløjfet samtidig med at stoppestedet på Østeraa bliver flyttet til omkring Gammel Torv. Det betyder at der i et af de tættest bebyggede området i byen kommer en af de længste strækninger uden stoppested. Jeg vil bede forvaltningen genoverveje denne ændring. På mig virker det helt forkert, at hele Boulevarden bliver uden stoppested. Der er mange butikker og cafeer i gaden. Desuden er der mange læger, tandlæger og administrationsbygningen befinder sig jo også i gaden og især de sidste ting frekventeres af mange ældre medborgere. Jeg har talt med forretningsdrivende på Boulevarden og de regner som en selvfølge med, at der skal være et stoppested ved administrationsbygningen og efterhånden som det går op for dem, at dette ikke er tilfældet, så tror jeg der kommer en skarp reaktion. Vi kan jo se hvordan det er gået for butikslivet på den del af Vesterbro, hvor der før i tiden var busstoppesteder. Der er vel også noget uretfærdigt i, at de forretningsdrivende kommer til at opleve massiv omsætningsnedgang i anlægsperioden og takken for besværlighederne så bliver, at der ikke kommer et stoppested et sted, hvor der gennem 100 år har været stoppested for offentlig transport. Jeg ved godt, at busdriften i midtbyen er uafklaret, men hvis der stadig skal være busstoppested ved administrationsbygningen, så bør der også være stop for letbanen, for ellers vil det give forvirring for både borgerne og turisterne. Med venlig hilsen Kaj Wagner Jensen Enggaardsgade Aalborg Forretningsadresse: NLP Centret, Louisegade 10, Aalborg

97 Fra: Steen Trant Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Emne: Letbanen, indsigelse Dato: 9. september :07:27 Til Plan og Udvikling Jeg skal hermed gøre indsigelse mod den del af letbaneprojektet der omhandler en lukning af Ryesgade ned mod Kastetvej. Som beboer i Schleppegrellsgade oplever vi hver morgen, at mange bruger de to gader som smutvej, hvis der er det mindste optræk til trafikophobning på Annebergvej, hen mod dennes krydsning af Kong Christians Alle. Der er åbenbart den normale opfattelse, at man i stedet for at holde i kø på Annebergvej, kan spare nogle sekunder ved i stedet at dreje ned af enten Schleppegrellsgade eller Ryesgade til Kastetvej. Om eftermiddagen bruges de to gader til gengæld til gennemkørsel fra nord mod syd, hvis der er det mindste ventetid i Dannebrogsgade. Umiddelbart synes det ellers så grundige høringsmateriale, at mangle trafiktal for de to gader og en beregning af konsekvenserne for trafikken i de to gader, ved den planlagte lukning af Ryesgade. Kigger man tilbage til trafiktallene fra 1992, kørte der h.h.v. 800 biler gennem Schleppegrellsgade og 600 gennem Ryesgade om dagen. En administrativ fremskrivning af disse gamle tal indikerer noget, der er tæt på en fordobling af trafikken, siden der sidst blev målt. Man kan derfor frygte, at al den gennemkørende trafik i Ryesgade, ved en lukning af denne ud mod Kastetvej, flyttes over i Schleppegrellsgade, til stor gene for beboerne. Jeg skal derfor anmode om at der i letbaneprojektet indtænkes en løsning, der ikke medfører en forøgelse af den gennemkørende trafik i Schleppegrellsgade. Det kunne fx være en lukning af Schleppegrellsgade i den sydlige ende mod Annebergvej, eller en mildere grad af indkørsel forbudt på samme sted, men andre løsninger vil også være velkomne. Med venlig hilsen Steen Trant Schleppegrellsgade Aalborg

98 By- og Landskabsforvaltningen Plan & Udvikling Stigsborg Brygge Nørresundby Aalborg, den 9. september 2015 Vedr.: Aalborg Letbane. Høring om VVM og MV Miljørapport, september Af den fremlagte VVM og VM Miljørapport fremgår på side 30 og 31, at anlæggelsen af letbanen betyder, at Danmarksgade skal åbnes for dobbeltrettet trafik ved Prinsensgade og i den forbindelse signalreguleres krydset. På figur 3.4, side 31, er vist en plan, som viser, hvordan krydset tænkes udformet. Det fremgår heraf, at vejanlægget bliver ført ind over det smukke springvandsanlæg med skulpturen Drengen og den lille havfrue udført af kunstneren Carl Bonnesen i Det er kritisabelt, at der skitseres trafikale løsninger, som betyder, at dette smukke springsvandsanlæg skal fjernes, og det er kritisabelt, at indgrebet ikke er nævnt i rapportteksten, så politikerne får viden herom. Til orientering for ikke lokalkendte vises her et foto af springvandsanlægget. Springvandsanlægget ved krydset Danmarksgade/ Prinsensgade. 1

99 Af den fremlagte VVM og VM Miljørapport fremgår på side 30, at anlæggelsen af letbanen betyder, at der i krydset Ved Stranden og Østerågade skal foretages indgreb i hjørneejendommens stueetage for at sikre plads til tilstrækkeligt fortovsareal. Hvordan dette indgreb tænkes udformet er der ikke redegjort for, men jeg kan frygte, at et af Aalborgs mest bevaringsværdige gadebilleder lider ubodelig skade. Inden man går videre med planlægning af letbanen bør det afklares, om dette indgreb kan udføres på en arkitektonisk forsvarlig måde. Jeg går ud fra, at den pågældende ejendom er karakteriseret som værende af høj bevaringsværdi i Aalborg Kommunes registrant. Til orientering for de ikke stedkendte er her vist et foto af den omtalte hjørneejendom. Foto af hjørneejendommen ved Østerågade/ Ved Stranden. Med grundlag i de to nævnte uheldige følgevirkninger ved etablering af Aalborg Letbane vil jeg opfordre til, at der findes alternative løsninger til de fremlagte, som undgår fatale indgreb i springvandsanlægget ved Prinsensgade og hjørneejendommen ved Østerågade. Med venlig hilsen Hans Jakobsen Poseidonvej Aalborg SØ PS: Hvis forvaltningen udfører opgørelse af indlæg for og imod letbanen, så er jeg imod. 2

100 AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT By- og Landskabsforvaltningen Plan & Udvikling Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby plan.udvikling@aalborg.dk Indsigelse og passagerprognose Med baggrund i det absolutte engagement i Aalborg Byråd vedr. en letbane fra Universitetshospitalet til Mølholm kan det virke overflødigt og uvelkomment samt muligvis også forgæves at fremkomme med bemærkninger til forslaget om en letbane tværs gennem Aalborg. Jeg har dog det generelle syn på sådanne sager, at man ikke skal give op på forhånd, bare fordi byrådet tilsyneladende har givet hinanden håndslag på, at uanset hvad, så skal den letbane - koste hvad det vil - gennemføres. En enkel analyse af passagerudviklingen i bustrafikken i Aalborg afslører, at letbanerapportens passagerprognose ikke har rod i den historiske udvikling i passagermængden. Den har ingen forklaringsevne i forhold til den hidtidige udvikling og har dermed en særdeles tvivlsom værdi som prognoseværktøj for en fremtidig udvikling. Den fokuserer på årene , men har derudover ingen sammenhæng med virkeligheden. Det er en alvorlig fejl. Et prognoseværktøj skal også kunne bruges bagudrettet. Mine egne fremskrivninger (model 1 og 2) har en langt bedre forklaringsevne. Model 1 er opbygget med udgangspunkt i Aalborg kommunes befolkningsstatistik siden kommunesammenlægningen. Hypotesen er, at antal buspassagerer udvikler sig i takt med befolkningstallet i kommunen samt primært antal unge i aldersgruppen år. Det har vist sig at holde stik, som det ses af ovenstående backcast. Så enkelt kan det gøres! 1

101 Fremskrivningen af passagertallet forudsætter selvfølgelig, at den nuværende busbetjening i det store og hele fastholdes, ligesom byens udvikling i det store og hele også fastholdes. I det korte tidsperspektiv frem mod år 2025 er det en rimelig forudsætning. Aalborgs bystruktur har gennem de senere år været meget stabil. Det understreges, at det er en busbaseret løsning med et serviceniveau som nu, der regnes på ikke en letbaneløsning. I år 2025 er Aalborg kommunes befolkning vokset til ca Antal unge er vokset til Antal pensionister (aldersgruppen år), som fremover kommer til at fylde mere også i busserne - vokser til Det giver 18 mio. buspassagerer i år 2025 eller hver dag (Scenarie 1). Det ser tydeligvis anderledes ud end den himmelflugt i antal påstigere, letbanerapporten forestiller sig. I 80-erne var antal buspassagerer i Aalborg på ca. 20 mio. årligt. Det faldt med det stigende biltal og nedskæringer i serviceniveau. De mange studerende i 00-erne i Aalborg har betydet flere rejsende med busserne, men også langt flere cyklende. De to transportformer er i nogen grad konkurrerende. Odense, som i bystruktur og topografi er en udpræget cykelby, har fx langt færre rejsende med kollektiv trafik end Aalborg og Århus. I 2014 er der 7,7 mio. rejsende med busserne i Odense. Men også i Odense betyder de mange flere studerende en vis stigning i antal rejsende. Siden 2009 er antal busrejsende steget med 10 %. Forestiller man sig, at Aalborg kommune ud over den organiske vækst som følge af stigende befolkningstal satser aktivt på at øge antal buspassagerer, har jeg gennemregnet et scenarie, hvor der satses på en række initiativer beskrevet i Rapporten: Flere buspassagerer hvad skal der til med forord af Thomas Kastrup Larsen. Det drejer sig bl.a. om Bynær lokalisering/lokalisering ved kollektiv trafik, Information/markedsføring, Optimering af bustrafik og fremkommelighed, Øget driftsomfang 20 % i forh. til 2013, Differentierede takster og tilbringertrafik til jernbanen. 2

102 I så fald kan antal buspassagerer bringes op på 21,2 mio. på årsbasis. En sådan indsats er imidlertid ikke gratis. Der skal indsættes flere busser, og der skal betales for den ekstraordinære indsats. De samlede kommunal tilskud skønnes at skulle øges med 84 mio. kr. årligt (Scenarie 2). Forestiller man sig, at Aalborg kommune for en hver pris vil nå op på 28,5 mio. buspassagerer årligt, er der efter min vurdering kun et virkemiddel, der kan løfte antal passagerer så meget: At gøre den kollektive trafik gratis. I et projekt under Teknologirådet i 2006, hvor jeg havde fornøjelsen at medvirke, blev Aalborg brugt som case i en beregning af konsekvenserne af at gøre den kollektive trafik gratis. Gratis kollektiv transport, Teknologirådet, I henhold til de dengang gennemførte beregninger vil antal passagerer i Aalborg bustrafik stige med ca. 11 mio. passagerer årligt, dersom den kollektive trafik var gratis. NT medvirkede ved fremskaffelse af data. En sådan indsats er imidlertid meget dyr. Der skal indsættes mange flere busser, og der kommer ingen billetindtægter. Der er naturligvis besparelser fx i form af sparet tilskud til skolesøgende, pensionister osv. Ligeledes er der besparelser på billetudstyr og regnskab mv. Det samlede kommunal tilskud til bustrafikken skønnes at skulle øges med 280 mio. kr. årligt (Scenarie 3). På baggrund af gennemgangen af de tre scenarier er der ingen tvivl om, at kun de to første er inden for realiteternes rækkevidde. Og dog er det passagerudviklingen i scenarie 3, der indeholdt i letbanerapporten. Hvordan kan det hænge sammen? Det fremgår, at de samlede omkostninger ved etablering af en letbane (forudsat at dække 20 % af det samlede driftsomfang) kombineret med busdrift (80 %) er større end ved fortsat ren busdrift. I letbanerapporten ser det omvendt ud, som om letbanedrift er billigere. Det er ingenlunde tilfældet. 3

103 Investeringen skal naturligvis forrentes og afskrives. Det er ikke med i rapporten. Omkostningerne ved at øge passagertallet er ikke med i rapporten. Og sådan kan man blive ved. De samlede økonomiske konsekvenser for samfundet, Staten og Kommunen skal fremlægges på en måde, så alternativet fortsat busdrift fremstår som et reelt alternativ. Jeg er altså imod, at Aalborg kommune bruger samfundets penge på en investering i en letbane, som vil fremstå som en økonomisk møllesten om byrådets hals mange år fremover, og som vil volde kvaler for beboerne i en række gaderum fra midtbyen og vestpå. Gistrup den 9. september 2014 Med venlig hilsen Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen Trafik- og byplanlægger Risbjergvej Gistrup PS. Jeg står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående. Et lille uddrag af mit CV: Undervisning i kollektiv trafikplanlægning på AAU Analyser af rejsevaner bl.a. i kollektiv trafik, AAU Planlægning af kollektiv trafik bl.a. i Aalborg Design af trafikterminaler Oplæg til Folketinget om Fremtidens trafikstruktur: Kollektiv transport som løsning på trængselsproblemerne Medlem af Teknologirådets gruppe til udarbejdelse af rapport om gratis kollektiv transport Medlem af Metroselskabets Review Board for udbygning af Metroringen, Metro til Nordhavn og Metro til Sydhavn. Medlem af Metroselskabets Review Board for Letbanen fra Lyngby til Ishøj Kommentarer til udredningsrapport for Odense letbane 4

104 AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT By- og Landskabsforvaltningen Plan & Udvikling Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby plan.udvikling@aalborg.dk Letbanen styrer mod stort økonomisk hul Kopi af artikel i Nordjyske 7. juni 2015: Trafikforsker advarer politikerne forventningerne til fremtidens passagergrundlag er et urealistisk skønmaleri Letbanen i Aalborg ender med at blive en dyr affære for skatteborgerne, og politikerne risikerer at skulle skære på ældreservice, skoler eller andre serviceområder, hvis regnestykket skal hænge sammen. Sådan lyder advarslen fra trafikforsker og byplanlægger Anker Lohmann-Hansen, som har gennemgået især de passagerprognoser, der ligger til grund for det nuværende projektforslag med en letbane på skinner øst-vest gennem Aalborg. Kritikken kommer i ellevte time. Mandag ventes byrådet at godkende en vvm-redegørelse (indvirkning på miljø mv.), og så sendes den i offentlig høring hen over sommeren. Anker Lohmann-Hansen har gennemgået tal og beregninger og kan kun nå frem til, at kommunen er alt, alt for optimistisk i forhold til det forventede antal passagerer, der vil benytte sig af den nye kollektive forbindelse. Man forudsætter, at antal passagerer i den kollektive trafik fordobles frem mod åbningen af letbanen, men har helt glemt omkostningssiden. - Det er ikke gratis at fordoble antallet af passagerer i den kollektive trafik. Hvis det skal ske, er man nødt til at tilbyde et system, som er langt, langt bedre end det, vi har nu, og jeg kan ikke se andre løsninger end at gøre den kollektive trafik gratis eller at gribe alvorligt ind over for biltrafikken ved at nedlægge parkeringspladser og indføre betaling for at køre i bil, hvis man skal nå så stort et passagertal. Det koster rigtig meget at få så mange flere passagerer med. I en rapport fra Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Trafikstyrelsen og Trafikselskaberne i 2011 konkluderer man, at bare det at nå en 40 % forøgelse af antal passagerer er kostbart. En voksende befolkning og flere arbejdspladser giver flere rejsende, men det vigtigste virkemiddel er en udvidelse af driften - og det koster. For at opnå f.eks. en stigning i billetindtægten på 5 % skal man investere mellem 3 og 5 gange så meget i flere busafgange. Skal

105 man nå en 50 % forøgelse som anført i Den Grønne Transportpolitik, skal der ske indgreb over for biltrafikken. Rådgivningsfirmaet Cowi skriver i vvm-rapporten, at antallet af påstigere i Aalborgs kollektive trafik øges fra daglige påstigninger i 2011 til i Men det er det rene skønmaleri, mener Anker Lohmann-Hansen. Rapporten er præget af alt for optimistiske vurderinger. En af de mest grelle er effekten af parker og rejs. Altså de ekstra rejser, som kommer med letbanen, fordi bilisterne kan parkere på større p-pladser uden for byen ved Mølholm, pendlerpladsen ved Universitetsboulevarden og ved det nye hospital i Aalborg. Man forestiller sig, at 4000 bilister vil parkere her og rejse videre med letbanen, men har helt glemt at afsætte penge til etablering af parkeringspladserne. - Det er ren fiktion, mener Anker Lohmann-Hansen, for denne mulighed eksisterer allerede i dag ved pendlerpladsen, hvor bussen mellem universitetet og midtbyen går lige forbi. - Og her er der ingen, der stiller bilen for at skifte til bussen, siger trafikforskeren. De ekstra 4000 rejser bruges bare til at puste passagertallet kunstigt op, så resultatet kan komme til at se positivt ud. Et andet problematisk forhold er det såkaldte skinnetillæg, som giver ekstra 25 % rejsende med letbanen. Det er medtaget, for sådan har Århus og Odense også gjort. Men man kan ikke regne med, at erfaringer fra Frankrig, hvor alle letbaneprojekter er mindst lige så meget byomdannelsesprojekter med etablering af gågader, torve, pladser og friarealer, samt indgreb over for parkering, gælder i Aalborg. Her er der ikke varslet nye planer for omdannelse af Midtbyen eller indførelse af yderligere parkeringsrestriktioner. Så det kommer ikke til at ske. Han nævner også, at det stigende passagertal baserer sig på en forventning om en ændring af bystrukturen og Aalborgs indretning - Det er korrekt, at koncentration af arbejdspladser og boliger langs de kollektive hovedruter vil give ekstra passagerer, men der er ikke meget at hente her, for Aalborg har allerede gennem mange år fokuseret på sammenhængen mellem byudvikling og kollektiv trafik. Den nu pensionerede lektor fra Aalborg Universitet peger også på, at passagerprognosen i letbaneprojektet slet ikke forholder sig til konkurrencen fra cyklisme, som Aalborg Kommune også satser kraftigt på i de her år. Cyklisme udgør en ikke ubetydelig faktor i forhold til, om passagerne vælger den ene eller anden transportform, Er vejret godt, vælger mange cyklen i stedet for bussen. Det er en kendt sag hos trafikselskaberne, at passagertallet falder i den varme halvdel af året. Anker Lohmann-Hansen har lavet omfattende beregninger af mulige udviklingsscenarier for passagertal og alternative kollektive trafikløsninger. - I stedet for en enkelt opskruet fremskrivning af passagertallet burde man have arbejdet med flere mulige udviklingsscenarier. Jeg har selv valgt et scenarie med en organisk vækst, der svarer til befolkningstilvæksten i Aalborg med flere unge studerende. Et andet scenarie tager udgangspunkt i En Grøn Transportpolitik om mere kollektiv trafik, og endelige et tredje scenarie svarende til Letbanerapporten med den meget ambitiøse målsætning om at fordoble den kollektive trafik i Aalborg. Så kan man se, hvad konsekvenserne bliver, og dermed hvilken betydning det vil have for kommunens tilskud til kollektiv transport.

106 Trods kritikken er han slet ikke modstander af letbaner. Der er mange gode eksempler på velfungerende letbaner rundt omkring, men fælles for dem alle er, at de er dyre. I Aalborg har man i al for høj grad ladet sig lede af, at Århus og Odense har fået statslige penge til en letbane. Aalborg kan sagtens nøjes med mindre, uden at byen mister status eller tiltrækningskraft for studerende og virksomheder. - Der er flere muligheder, som bør analyseres i lyset af, at antal passagerer bliver langt mindre, end man har forestillet sig. Man kan forestille sig letbanen i en mindre ambitiøs udgave, der er billigere. Han peger på det oprindelige udspil med en letbane mellem Aalborgs midtby og universitetshospitalet. Det er her, behovet er størst, og på denne strækning vil det også være billigst at gå i gang med anlægsarbejdet, fordi en del af strækningen allerede er udført. Men man bør også arbejde på en forbedret busløsning, hvor busserne kommer hurtigt frem og for alvor prioriteres med busbaner, signaler og ledbusser med større kapacitet. Det kan hele Aalborg by få glæde af. Det er også en langt mere fleksibel løsning, som ikke binder sig til skinner, og så skåner det også den centrale del af Aalborg og Vestbyen for opgravninger, der gør livet surt for alle andre trafikanter og i midtbyen også vil genere handelslivet. Vælger politikerne derimod at køre videre med planen for en 12 km lang strækningen på tværs af byen, risikerer de store økonomiske problemer. - Hvis den passagermængde, som er i beregninger nu, realiseres, får vi et træk på den kommunale kasse med ca. en halv milliard kroner mere hvert år, end det beløb kommunen i dag betaler til underskudsdækning i den kollektive trafik! Trafikforskeren vurderer, at flere politikere godt er klar over, at økonomien er skrøbelig, men at man har ladet sig friste af den statslige medfinansiering på en milliard kr. til anlægsarbejdet og udsigten til med byggeriet af letbanen at få skabt arbejdspladser. - Det er fair nok, hvis man har de motiver, men så synes jeg bare, at de skal sige det, så vi ved, hvad vi har at forholde os til, bemærker Anker Lohmann-Hansen. Læserindlæg i Nordjyske En letbane fremtidssikrer ikke en by Borgmester Thomas Kastrup Larsen er så venlig at kommentere artiklen i Nordjyske søndag den 7. juni, om de helt urealistiske forventninger til passagergrundlaget for letbanen. Desværre bygger Thomas videre på de skønmalerier, hvor letbanen gøres til et spørgsmål om liv eller død for Aalborg. Thomas mener, at letbanen i sig selv vil fremkalde nye investeringer på op mod 25 mia. kr. der henvises til Bergen. Det er korrekt, at der i Bergen bygges meget for tiden. Byen vokser, og ejendomspriserne stiger voldsomt. Det gør de overalt i Norge. I den nye kommuneplan, 2015

107 regner Bergen med at vokse med frem mod 2030 heraf halvdelen som indvandring. Det er ikke bybanens skyld. De mange nye passagerer med den kollektive trafik i Aalborg koster penge rigtig mange penge. Der er tale om flere hundrede millioner, hvis antal passagerer skal fordobles som anført i rapporterne. Men i det hele taget er passagergrundlaget (prognosen) af så tvivlsom kvalitet, at det er overraskende, at byrådet kan gå ind for en letbane på det grundlag. Det er rimeligt at følgende spørgsmål besvares: I rapporten: Flere buspassagerer Hvad skal der til? fra 2011 med forord af Thomas Kastrup Larsen på vegne af Trafikselskaberne i Danmark gøres det klart, at regeringens målsætning om en forøgelse af antal buspassagerer med 50 % i perioden 2010 til 2030 ikke er realiserbart. Det er et højt ambitionsniveau at nå 40 %, og da kun hvis a. trafikselskaber, kommuner og regioner bruger hele pakken af virkemidler, der er til rådighed; b. at staten lykkes med sine mål, der er sat for jernbaneområdet, og c. at den kollektive bustrafik får tilført yderligere næsten 1,5 mia. kr. årligt. Når Thomas Kastrup Larsen som formand for Trafikselskaberne i Danmark ikke kan se for sig, at man kan øge antallet af buspassagerer med mere end 40 %, hvordan kan borgmester Thomas Kastrup Larsen så forestille sig, at man i Aalborg kan øge antallet af buspassagerer med 100 % bare ved at indsætte flere busser? Aalborg kommune/cowi kommer frem til, at antal buspassagerer i Aalborg vil vokse fra 14.2 mio. påstigere i 2010 til 28.5 mio. påstigere i Tallet gøres endnu højere, hvis der indføres en letbane. Hvordan er disse kolossale passagertal fremkommet? Hvem er de mange rejsende? Er det cyklister eller gående? Er det bilister, der lader bilen stå? Hvis en rådgivende ingeniør laver en projekteringsfejl, er der erstatningsansvar. Da etableringen af en letbane i Aalborg har voldsomme økonomiske og fysiske konsekvenser, vil det tilsvarende være rimeligt at stille rådgiveren COWI overfor følgende: Vil COWI garantere, at antallet af påstigere i bustrafikken i Aalborg stiger som forudsat i udredningsrapporten med 4,6 % om året? Hvis ikke, hvilke krav vil COWI da stille til Aalborg kommune om forbedringer i busdriften, før de vil stille en sådan garanti? Prognosen er allerede i dag 1 mio. påstigere bagud i forhold til virkeligheden. Det rådgivende firma Rambøll har foretaget en ekstern kvalitetssikring af Aalborg letbane. Uvist af hvilken grund blev passagerprognosen undtaget denne eksterne kvalitetssikring. Hvorfor blev der ikke gennemført en kvalitetssikring af passagerprognosen? Passagerprognosen er så afgørende for hele projektet. Jeg har derfor selv foretaget en belysning af tre scenarier for passagerudviklingen i bustrafikken i Aalborg. Det viser et noget andet resultat, end det, der fremgår af de officielle rapporter.

108 Læserindlæg i Nordjyske Har vi råd til letbanen? Der er åbenbart ingen i Aalborg kommune eller hos rådgiveren COWI, som vil tage ansvaret for letbanens passagerprognose. Men en god passagerprognose er vigtig. Den er bestemmende for, om det i det hele taget er en god ide med en letbane. Den har betydning for samfundsøkonomien, for kommunens tilskud til den kollektive trafik og for det kommunale budget. COWI forestiller sig, at den kollektive trafik fordobles til ca. 30 mio. rejsende i Mine egne beregninger viser, at det sandsynlige passagertal i den kollektive trafik i Aalborg vil blive ca. 18. mio. passagerer årligt ved fortsat busdrift og ca. 19 mio. med etablering af en letbane. I dag er der ca. 16 mio. påstigere i den kollektive trafik i Aalborg. Min prognose kan man kalde Organisk vækst, idet beregningerne er baseret på trafikudviklingen de seneste 10 år og Aalborg kommunes befolkningsprognose. Ved fortsat busdrift vil det kommunale driftstilskud blive i størrelsesordenen 146 mio. kr. mod nu 127 mio. kr. årligt. Det svarer til et tilskud pr. passager på 8,16 kr. i dag ca. 8 kr. Hvis man bygger letbanen, vil det samlede tilskud til kollektiv trafik stige til 317 mio. kr. årligt. Det dækker over et tilskud på 203 mio. kr. til letbanen og 115 mio. kr. til busserne. Tilskuddet pr. passager i letbanen bliver 44,90 kr. incl. forrentning og afskrivning af anlægsinvesteringer. Såvel staten som Aalborg kommune har en målsætning om at overføre flere rejsende til den kollektive trafik. I rapporten: Flere buspassagerer Hvad skal der til? fra 2011 med forord af Thomas Kastrup Larsen på vegne af Trafikselskaberne i Danmark gøres det klart, at regeringens målsætning om en forøgelse af antal buspassagerer med 50 % i perioden 2010 til 2030 ikke er realiserbart. Mine beregninger på baggrund af denne rapport ( Trafikpolitisk målsætning ) viser, at det med en aktiv kommunal indsats er muligt at øge antallet af rejsende med kollektiv trafik i Aalborg til godt 21. mio. passager årligt ved fortsat busdrift og ca. 22. mio. med etablering af en letbane. Men en aktiv indsats er ikke uden omkostninger. Indregnes disse, øges det kommunale driftstilskud ved fortsat busdrift til 211 mio. kr. årligt. Det svarer til et tilskud pr. passager på 9,96 kr. Hvis man bygger en letbane, vil det samlede tilskud til kollektiv trafik stige til 416 mio. kr. årligt. Det dækker over et tilskud på 240 mio. kr. til letbanen og 176 mio. kr. til busserne. Tilskuddet pr. passager i letbanen bliver 48,89 kr. incl. forrentning og afskrivning af anlægsinvesteringer. Bergen har ofte været fremhævet som et eksempel til efterfølgelse med hensyn til etablering af en letbane. Nu er forholdene i Bergen ganske anderledes end i Aalborg, bl.a. finansieres bybanen i Bergen primært af bompenge fra biltrafikken. Aalborg kommune skal skattefinansiere letbanen. Driftstilskud til bustrafikken i Bergen er på 6,94 kr. pr passager. Nettotilskuddet til bybanen er på 22,00 kr. pr passager. Passagererne betaler 13,33 kr.

109 buspassagerer Læserindlæg i Nordjyske Er der fiflet med passagerprognosen? Ingen kan være tjent med den mistanke, der hviler over letbaneprojektet i Aalborg, at kommunen har fiflet med passagerprognosen, for at få projektet til at se fornuftigt ud. I dag rejser godt 16 mio. passagerer årligt med busserne i Aalborg. I passagerprognosen er det tryllet op til knapt 30 mio. busrejsende i år Siden kommunesammenlægningen i 2007 er antal buspassagerer i Aalborg kommune vokset med godt 10 %, hvilket svarer til befolkningsvækst og væksten i antal unge. Aalborg Letbane: Prognose buspassagerer pr år Historik Referencescenariet På figuren kan man se den hidtidige udvikling (historik) og Aalborg kommunes prognose, som vokser lige op i himlen. Hele anlægsprojektet udarbejdet af COWI er gennemgået af firmaet Rambøll, så der er tilsyneladende styr på den tekniske del, men passagerprognosen fik Rambøll ikke lov til at gennemregne. Passagerprognosen har betydning for hele projektet. Antal passagerer bestemmer passagerindtægterne, de bestemmer behovet for antal busser og sporvogne, de bestemmer evt. miljøgevinster, de bestemmer behovet for busomlægninger kort sagt passagerprognosen er afgørende for, om hele projektet med en letbane i Aalborg er fornuftig eller ej. I 2011 udgav Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Trafikselskaberne i Danmark en publikation med titlen: Flere buspassagerer, hvad skal der til? med forord af Thomas Kastrup Larsen i sin egenskab af formand for Trafikselskaberne i Danmark. Her konkluderer man følgende: Man kan nå en vækst på 40 % i antal passagerer i busserne over de næste 20 år, hvis alle aktører bruger alle de virkemidler, der er til rådighed; hvis staten lykkes med sine mål for jernbaneområdet, og hvis man tilfører den kollektive trafik næsten 1,5 mia. kr. ekstra årligt. Vil man mere, skal der fx bompenge for bilerne til.

110 Rapporten er udarbejdet af firmaet Tetraplan, som uden tvivl er de skrappeste på Trafikprognoser. Når de 2,7 mia. kr. til letbanen skal fyres af, vil det give os alle ro i sindet, hvis Tetraplan har lagt deres faglige tyngde i projektet og gennemregnet passagerprognosen for letbanen. Det vil ikke være ansvarligt, at træffe beslutning om så betydelige investeringer uden at have sikkerhed for passagerudviklingen. Læserindlæg til Nordjyske Underskud på letbanen I Nordjyske optræder repræsentanter for erhvervslivet med anprisninger af en letbane i Aalborg. Der er stort set ingen ende på, hvor godt det bliver med letbanen. Aalborgs fremtid er på spil. Det er lige før Nordjyllands udvikling går i står, hvis ikke vi får en letbane i Aalborg. Det er spændende, at erhvervslivet er så engageret i letbanen. Det er man også i Frankrig. Her støtter man gennemførelsen af store investeringer i den kollektive bytrafik som fx letbaner på to måder. Dels gennem direkte statstilskud til investeringer, dels ved at de lokale myndigheder kan opkræve en særlig, lokal transportskat hos arbejdsgiverne, den såkaldte Versement Transport på op til 1,75 % af lønsummen i lokalområdet, til brug for finansiering af såvel anlæg som drift i den lokale kollektive trafik. Når nu erhvervslivet i Aalborg regner med at tjene store penge på udviklingen, vil de sikkert også være parat til at acceptere en Versement Transport (transportskat) i Aalborg. En anden mulighed er Bergen løsningen til finansiering af letbanen, hvor alle biler, der passerer Bomringen, betaler 25 kr. for at passere. En enkel løsning kunne være indførelse af bompenge ved passage af Limfjorden. Med 10 kr. for hver passage vil det give et overskud på ca. 300 mio. kr. årligt. Så er der råd til en fin letbane. Men i Aalborg skattefinansieres letbanen, dels med midler fra Staten (33%) og dels fra kommunale skattemidler. Driftsunderskuddet dækkes af kommunale midler. De store årlige driftsunderskud skal dækkes af midler, som indgår i det årlige budget på linje med skoler, ældreforsorg og handicappede. Hvad vil det egentlig koste på det kommunale budget? 1. Staten betaler 850 mio. kr. For dem kunne man få forbindelse fra motorvejen til City Syd. 2. Region Nordjylland betaler 55 mio. kr. De kunne bruges til bedre forhold på hospitalerne. 3. Aalborg kommune betaler kontant 280 mio. kr. De kunne fx være brugt til fornyelse af skoler, plejehjem og byudvikling i kommunens landdistrikt. 4. Aalborg kommune låner ca mio. kr. De skal afdrages, og der skal betales renter. Det koster i størrelsesordenen 60 mio. kr. årligt. Hvad kunne man få for de penge. Man kunne fx øge antal hjemmehjælpstimer; man kunne forbedre bemandingen i skoler og børneinstitutioner; man kunne sikre ordentlig snerydning osv.

111 5. Dertil kommer så driften af letbanen. Den er ikke gratis. En bus koster alt incl. 720 kr. pr. køreplantime. Et letbanetog koster incl. afskrivning af materiel og depot 2550 kr. pr køreplantime. Det kommunale driftstilskud til den kollektive trafik i Aalborg vil med stor sandsynlighed vokse fra nu ca. 150 mio. kr. årligt til mere end 300 mio. kr. årligt. Hvor skal de penge tages fra? Gistrup den 9. september 2015 Med venlig hilsen Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen Trafik- og byplanlægger Risbjergvej 9, 9260 Gistrup

112 AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT By- og Landskabsforvaltningen Plan & Udvikling Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby plan.udvikling@aalborg.dk Indsigelse og forslag Letbane en politisk drøm? Professor Bent Flyvbjerg fra Aalborg Universitet har i sin forskning beskrevet, hvorledes store trafikprojekter kan karakteriseres ved overdrevne forestillinger om fremtidig trafik og underspillede omkostninger ved etablering og drift. Sådan ser det også ud for de kommende letbaneprojekter i Danmark, herunder letbaneprojektet i Aalborg. Den sædvanlige måde at vurdere nytten af et større infrastrukturprojekt er at beregne den såkaldte samfundsøkonomiske rente. Den skal helst være på mindst 5 % for at man kan sige, at samfundet får tilstrækkelig nytte af sin investering. Når det drejer sig om letbanerne i Danmark, er det karakteristisk at de alle har en negativ samfundsøkonomi. I Aalborg er den interne rente også negativ. En anden vigtig beregning er driftsøkonomien omkring letbanerne. Det er også her karakteristisk, at de giver store driftsøkonomiske underskud, som skal dækkes via skatterne. I Bergen, som Aalborg gerne sammenligner sig med, er driftsunderskuddet for bybanen i 2014 ca. 80 mio. kr. I Aalborg ville der derudover komme afbetaling på lån og renter på ca. 60 mio. kr. årligt. Driftsomkostningerne ved en letbane er meget højere end ved en buslinje. På en buslinje kan der skrues op eller ned for antal busser i takt med passagertallet, og buslinjer kan lægges om uden de store omkostninger. Ved en letbane ligger sporene, hvor de en gang er lagt, og selv om man i princippet kan øge eller reducere kørslen, er de grundlæggende omkostninger så store, at det fører til betydelige driftsunderskud, når passagerindtægterne svigter. Et andet forhold der bør indgå i overvejelserne, er de kommende års udvikling inden for automatiske førerløse køretøjer og inden for konceptet delebiler. Mange spår, at den nye teknologi vil ændre vores transportmønster ganske radikalt. Elektrisk drift vil blive almindelig, hvorefter hele miljøelementet i diskussionen om transport vil tage en ny drejning. Fleksibilitet og frie valg bliver kodeordet for fremtidens transport. En letbane kan være gårdsdagens teknologi. 1

113 På baggrund af den store usikkerhed omkring driftsudgifter og passagerudvikling foreslår jeg, at der fokuseres på de problemer, der i dag kan konstateres i den kollektive trafik i Aalborg, og at Aalborg Byråd overlader til fremtiden at foretage de store investeringer, som vil belaste de kommunale budgetter i årtier. SUPERBUS i Aalborg Svenske undersøgelser peger på, at tre forhold skal gøre sig gældende i en by, før det er oplagt at tænke avancerede bus-løsninger: Der skal være tale om byer af en vis størrelse befolkningsmæssigt. Den svenske undersøgelse peger på byer fra indbyggere helt op til (Aalborg ). Der skal ske en byfortætning, altså en tættere bebygget og beboet by med mange arbejdspladser og boliger på et mindre areal. Det er en stor fordel, hvis de områder, som skal betjenes, har en funktionsblanding. Det vil sige, at området også rummer arbejdspladser, handel, uddannelsesinstitutioner samt rekreative og kulturelle funktioner. Busløsningen kan udbygges etapevist. Bussen kan være fra 18 til 24 meter (28 meter) med to eller tre led. De kan rumme fra 120 til 160 passagerer. Volvo på besøg i Lyngby. Der er ikke tale om en bus i helt samme størrelse som dem, der fra sommeren 2014 kører i Malmø. Demonstrationsbussen er på 18 meter, men den rummer de samme faciliteter, som venter Malmøborgerne: En lavgulvsbus med store, brede døre; godt med plads til passagererne. 2

114 MalmöExpressen er imponerende. Der er en virkelig god komfort om bord og kombineret med dedikerede busbaner, særlige bussstoppesteder, høj frekvens og en sammenhængende markedsføringsindsats har Malmø fået en buslinje, der kan udvikle både byen og den kollektive trafik på en helt særlig måde. Alt dette får man til nogle investerings- og driftsomkostninger, der ligger et godt stykke under, hvad en tilsvarende løsning med letbane vil koste. Men MalmöExpressen kan også køre i blandet trafik. Her snor den sig, som de mere kendte ledbusser, som der også er mange af i Malmø. Alle busser kører på gas og gerne på biogas. Idéen og tankerne bag indsættelsen af større busser er imidlertid ikke kun relevant ved en fuld opgradering til et højklasset buskoncept. Brugen af længere busser på de største bybuslinjer vil kunne øge passagerkapaciteten og driftseffektiviteten. De flere døre i bussen vil give mulighed for bedre og hurtigere ind- og udstigningsforhold, som vil betyde kortere stoppestedsophold og dermed højere rejsehastighed. I dag bruger busserne op til 25% af deres rejsetid ved stoppestederne, og det er derfor et område med et stort potentiale i samspil med fremkommelighedsforbedringer på strækninger og i trafikale flaskehalse med trængselsproblemer. De store kapacitetsproblemer for den kollektive trafik i Aalborg er mellem Midtbyen og Universitetsområdet. En effektiv løsning af den kollektive trafiks kapacitetsproblem på denne strækning er den primære opgave for en fremtidssikret kollektiv trafik. Det vides ikke, hvor stor passagermængden er på denne strækning, men der er i morgenspidstimen behov for ekstrabusser. Den primære busline på strækningen er linje 2, som i spidsperioden har 8 afgange i hver retning i timen med 13,5 m busser, hvilket giver en samlet kapacitet på ca. 700 i hver retning i timen. Behovet ligger højere, da ikke alle busser kan udnyttes maksimalt. En fremtidig løsning skal kunne håndtere måske 1200 passagerer i den mest belastede retning pr. time. Forslaget går på at introducere en forsøgsstrækning mellem Universitetshospitalet og Midtbyen tilsvarende Hamburgs Inovation Route (linje 109), hvor man tester forskellige teknologier med køretøjer, som kører på alternative brændsler. Her kører for tiden Volvos nye 7900 Electric 3

115 Hybrid. Bussen kan køre 7 km på elektricitet alene. Opladning tager 6 minutter og vil normalt finde sted ved endestationen. En sådan forsøgsstrækning kunne staten være meget interesseret i at anvende til afprøvning af ny teknologi med henblik på at fremme en grøn transportpolitik på busområdet. En umiddelbar første fase kunne omfatte indsættelse af 6 ledbusser med biogasdrift. Superbus mellem Midtbyen og Universitetshospitalet Trafikterminal Øst Der vil umiddelbart være bustracé på strækningen fra Grønlandskvarteret til det nye Universitetshospital (Trafikterminal Øst). Det kan udvides med busspor ad Sohngårdsholmsvej og i Bornholmsgade. I Midtbyen ændres ikke ved kørebanerne, men der etableres nye stoppesteder. 4

116 Bussen kører ensrettet i centrum og har ikke lang opholdstid ved Banegården. Lidt længere opholdstid på Nytorv, som bliver et slags mini-omstigningssted for de mange busser, som passerer. Tid til chaufførhvil/-skifte sker ved Trafikterminal Øst. Værksted og depot oprettes af entreprenørerne i de nuværende busdepoter i Aalborg Øst. Køretid for et omløb incl. Pause vil være ca. 60 min. Driftstid kl til på hverdage. Kan i øvrigt indsættes efter behov f.eks. ved større arrangementer i Gigantium. Med 10 minutters drift vil der i hver retning være en kapacitet på ca Den øvrige busdrift (linje 2, 12 m.fl.) opretholdes, idet der sker en tilpasning afhængig af efterspørgsel. Mini-omstigning Omkostninger Etableringsomkostningerne vil være i størrelsesordenen 200 mio. kr. til optimering af busbane i Universitetsområdet, busspor på Sohngårdsholmsvej og Bornholmsgade samt stoppesteder i centrum. Eksisterende busser kan også anvende de nye busbaner. Driftsomkostninger: En ledbus koster ca. 900 kr. pr køreplantime. Med ca køreplantimer bliver omkostningerne ca. 16 mio. kr. Med den ekstra busindsats vil man efter Aalborg kommunes håndregel (3:1) opnå en ekstra passagerindtægt på ca. 5 mio. kr. Hvis der kan opnås en besparelse på ca køreplantimer på ekstrabusser og den øvrige bustrafik i området, vil det medføre en samlet udgift på ca. 7,5 mio. kr. Det er noget billigere end en letbaneløsning. 5

117 Efterskrift Hvis man - efter erfaringer fra Århus og Odense på et senere tidspunkt ønsker at etablere en letbane i Aalborg, vil man kunne anvende de etablerede busbaner. Selve busserne kan uden problemer anvendes i nogle af de andre europæiske byer, som investerer i de nye bustyper. Gistrup den 9. september 2015 Med venlig hilsen Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen Trafik- og byplanlægger Risbjergvej 9, 9260 Gistrup 6

118 AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT By- og Landskabsforvaltningen Plan & Udvikling Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby plan.udvikling@aalborg.dk Indsigelse og forslag Jeg gør indsigelse imod, at Aalborg kommune bruger samfundets penge på en investering i en letbane, som vil fremstå som en økonomisk møllesten om byrådets hals mange år fremover, og som vil volde kvaler for beboerne i en række gaderum fra midtbyen og vestpå. Derfor fremlægger jeg et alternativ, som er billigere, som ikke belaster beboerne på samme måde, og som i forhold til byudviklingsperspektivet giver Aalborg samme muligheder som letbanen i VVM-rapporten. Letbane til byen Depot Trafikterminal Øst 1

119 Fra alle sider er der peget på og man kan ved selvsyn opleve problemets omfang at den største udfordring for bustrafikken i Aalborg er på strækningen mellem Midtbyen og Universitetet i Aalborg Øst. Det er især de mange uddannelsessøgende, som fylder busserne. Det naturlige valg er da, at en kapacitetsstærk letbane netop skal betjene denne korridor. En letbane fra Nytorv til Universitetshospitalet vil opfylde De opstillede mål. Den gennemkører den centrale del af Aalborgs vækstakse syd for fjorden. Den sammenbinder to af Aalborgs centre: Midtbyen og Universitetsområdet. City Syd er det tredje center. En endestation ved Banegården vil skabe en række problemer: Mange påstigere vil skulle stige om, idet Nytorv er det største almindelige stoppested. Aalborgs såkaldte vækstakse er langt fra et sammenhængende og opfatteligt bybånd. Byudviklingsområdet ved Østhavnen samt Lufthavnsområdet har en helt anden karakter end den centrale del af bybåndet. Desuden er City Syd faldet helt ud af forståelsen af Aalborg som by. Den kollektive transport langs den centrale del af vækstaksen har Metrolinje 2 som central transportfunktion. For at styrke denne linje er der dels i universitetsområdet og senere ved Grønlandskvarteret etableret busvej, så den kollektive transport kan fungere uafhængigt af evt. trængselsramte bilkøer. Siden Generalplanen i 70-erne, som udstak retningslinjerne for den fremtidige byudvikling er der sket en voldsom udbygning af de tre centre. Midtbyen har ændret karakter i retning af kultur og oplevelse. City Syd er blevet udbygget med langt flere handelsfunktioner. Universitetsområdet tilføres i disse år et nyt Universitetshospital med op mod 5000 ansatte. City Syd Midt byen Universitet I en tidligere planlægning for Aalborg blev byen skematisk opfattet som en trekant med tre centre: Midtbyen med service, detailhandel og kultur. City Syd med bilorienterede erhverv og store butiksenheder. Universitetsområdet med forskning og udvikling samt uddannelse på et højt niveau. Mellem de tre centre skulle der etableres kommunikation af høj kvalitet. 2

120 Der vil være enkelt at etablere letbanen i bustracéet på strækningen fra Grønlandskvarteret til det nye Universitetshospital (Trafikterminal Øst). Ligeledes er det ikke forbundet med tekniske vanskeligheder, at videreføre letbanen ad Sohngårdsholmsvej og Bornholmsgade. På Jyllandsgade er der plads til letbanen mod afgivelse af parkering mv. Problemet melder sig i Boulevarden. Forslaget giver mulighed for, at letbanestrækningen ad Boulevarden udføres en-sporet. Det giver plads til opretholdelse af bustrafik, afsætning af varer og ikke mindst til cykler. Der etableres stoppested ved administrationsbygningen. Salling På strækningen mellem Banegården og Nytorv kan letbanen køre i et spor. Køretiden vil være ca. 3 minutter, så det vil være muligt at veksle mellem kørsel mod Nytorv og kørsel mod Banegården. Perronerne kan placeres således at busser og servicekøretøjer kan passere. Endestationen bliver lige midt i det historiske Aalborg Centrum. Bergens bybane har endestation i Centrum ved Byparken. Der er flere grunde til, at en afkortning af letbanen ved Nytorv er en rigtig god løsning. 1. Det er en langt billigere løsning end en forlængelse til Mølholm. Prisniveau: 1,2 mia. kr. 2. Vestbyen og især Borgergade spares for trafikkaos, opgravninger og beboergener. 3. Opgravningsomkostningerne for ledningsejerne reduceres til en tredjedel. 4. Indgrebet i Boulevarden og dermed for detailhandelen bliver langt mindre ved en enkeltsporet strækning. 5. Der fremstår en enkel og opfattelig sammenhæng mellem Midtbyen og Universitetsområdet sammenbundet af letbanen. 6. Passagerer bringes lige til døren i byens handelsliv, hvilket vil styrke konkurrencen i forhold til City Syd. 3

121 7. Buslinjerne i midtbyen kan omstruktureres i dagtimerne, idet Nytorv igen kan indtage en central plads i omstigningen mellem de enkelte dele af det kollektive transportsystem. 8. Der bliver intet indgreb i busterminalfunktionen på Østerågade. 9. Passagertabet for den kollektive trafik ved bortfald af strækningen til Mølholm er meget beskeden. Den fortsatte busbetjening vil som nu være af høj standard. 10. Det meget store samfundsøkonomiske tab ved de voldsomme indgreb over for biltrafikken i Vestbyen og Borgergade falder bort, og letbanen bliver måske beregningsmæssigt en samfundsmæssigt nyttig investering. Rapportens forslag til afkortning ved banegården er en dårlig løsning, især fordi den påfører rigtig mange mennesker en omstigning eller ekstra gangafstand. I henhold til mine beregninger vil antal passagerer med letbanen på den mest belastede strækning blive i spidstimen i én retning, noget afhængigt af hvorledes bussystemet indrettes. Med en frekvens på 8 vogntog i timen vil det kræve pladser i hvert vogntog. Det kan fint dækkes af et vogntog på 27 meter med plads til 190 passagerer. Toget bør ikke være mere end 2,40 meter bredt (letbanerapporten taler om vogntog på 32 meter og 2,65 m bredt), hvilket giver lidt mere plads i gaderummet (Boulevarden). Et letbanetog på 27 meter er rigeligt (Berlin). Vi behøver slet ikke de voldsomme letbanetog på helt op til 36 meter (Berlin). Sporarealet bør på hele strækningen være asfalteret, så man i stedet kan indsætte busser på linjen. I svagt belastede peioder vil det være tilstrækkeligt og langt billigere at indsætte busser. Ligeledes kan man spare reservevogntog, hvis der i stedet kan indsættes en bus. Der indrettes depot i Aalborg øst. Det kan ske i sammenhæng med et busdepot, hvorved omkostningerne reduceres. 4

122 Efterskrift Hvis man efter egne erfaringer og erfaringer fra Århus og Odense på et senere tidspunkt ønsker at udvide letbanen, vil der være mange muligheder for udvidelse. En mulighed vil være at forlænge til Mølholm, men langt mere oplagt rent strukturelt vil det være at forlænge letbanen til City Syd. Så hænger byens tre betydelige vækstområder sammen. Gistrup den 9. september 2015 Med venlig hilsen Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen Trafik- og byplanlægger Risbjergvej 9, 9260 Gistrup 5

123 AALBORG LETBANE VVM OG MV MILJØRAPPORT By- og Landskabsforvaltningen Plan & Udvikling Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby plan.udvikling@aalborg.dk Indsigelse Ovenfor er vist den figur, der fik mig til at beskæftige mig med Letbaneprojektet i Aalborg. Den vækst i passagertal, som prognosen peger på, er fuldstændig urealistisk i forhold til den historiske udvikling i antal buspassagerer i Aalborg. Siden kommunesammenlægningen i 2007 er antal buspassagerer i Aalborg steget med godt 10 % eller ca. 1,4 % årligt. NTs passagertal for bybusser og metrobusser i Aalborg viser en tilsvarende stigning på ca. 1,5 % årligt. I samme periode er indbyggertallet i Aalborg/Nørresundby steget næsten tilsvarende. Enhver der beskæftiger sig med kollektiv trafik ved, at det er meget vanskeligt at øge passagermængden. Kun i Københavnsområdet er der en væsentlig vækst, primært i S-tog og METRO. Vest for Storebælt sker der intet. Det har naturligvis noget at gøre med befolkningstæthed, bilejerskab, byudvikling og restriktioner for biltrafikken at gøre. Se de efterfølgende figurer: 1

124 I forbindelse med letbanediskussionen omtales ofte statens trafikpolitiske målsætning, som en tryllestav for opfyldelse af forestillingen om flere passagerer i den kollektive trafik i Aalborg. Hvad går den ud på? Den trafikpolitiske målsætning fra aftalen En grøn transportpolitik, september 2009 Den kollektive trafik - og især togtrafikken - skal opsuge størstedelen af trafikvæksten Målet forudsætter, at togtrafikkens omfang gennem de næste 20 år som minimum fordobles fra 6,5 mia. personkm i dag til 13 mia. personkm i Det er forudsat, at bustrafikken formår at tage ca. ¼ at den samlede vækst i den kollektive trafik nemlig fra 3,0 til 4,5 mia. personkm en vækst på 50 %. I henhold til den grønne transportpolitik skal fx bustrafikken i Aalborg (bus og letbane) øges med ca. 50 % - ikke 100 % som letbaneprognosen anfører. Aalborg kommune kan ikke pege på virkemidler, der vil øge antal passagerer mærkbart. I stedet sætter man sin lid til, at det forventes, at der fra statsligt hold gennemføres initiativer, som vil understøtte realiseringen af de mål, som regeringen har opstillet. Dette kan både handle om tilførsel af midler til den kollektive trafik, men for så vidt også om afgiftsstrukturen for biltrafikken, eller om kommunernes mulighed for at øge indtægter fra parkering og disponere over disse osv. I rapporten: Flere buspassagerer Hvad skal der til? fra 2011 med forord af Thomas Kastrup Larsen på vegne af Trafikselskaberne i Danmark er der anvist, hvorledes man kan opnå flere passagerer i den kollektive trafik. Men Letbaneprojektet har ikke forholdt sig til rapporten fra Passagerprognoserne på bustrafikken er regnet den modsatte vej. Ikke hvad sker, hvis man øger busfrekvensen, men nærmere hvilken frekvens der skal til for at dække behovet hvis det da opstår. 2