HÅNDTERING AF TRAFIKMODELNET I GIS; KONFLIKTER, LØSNINGER OG ANVENDELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDTERING AF TRAFIKMODELNET I GIS; KONFLIKTER, LØSNINGER OG ANVENDELSER"

Transkript

1 HÅNDTERING AF TRAFIKMODELNET I GIS; KONFLIKTER, LØSNINGER OG ANVENDELSER Otto Anker Nielsen, Forskningslektor, Ph.D. Tlf Fax Institut for Planlægning IFP) Trafikstudier, DTU, Bygning 5, 2800 Lyngby Thomas Israelsen, Civ.Ing Tlf lok Erik Rude Nielsen, Civ.Ing. Tlf lok Banestyrelsen-rådgivning, Transportplanlægning. Pilestræde 58, 2 Køb.K. $%75$&7 Trafikmodeller kræver store mængder geografisk relateret data, der ikke fuldt ud kan beskrives af størstedelen af de kommercielle Geografiske Informationssystemer GIS). Som en konsekvens heraf kan GIS-baseret data ikke umiddelbart danne grundlag for mere avancerede trafikmodeller, og GIS har derfor primært været benyttet til at visualisere resultater fra trafikmodeller - snarere end som et aktivt værktøj til at opbygge det nødvendige datagrundlag. Artiklen introducerer de mest grundlæggende topologiske elementer i trafiknet, og diskuterer derudfra problemer med at udveksle disse elementer mellem trafikmodeller og GIS. Derefter præsenteres en mere kompliceret topologi af fysiske net bestående af strækninger, knuder og svingbevægelser samt organisatoriske net af ruter, terminaler og skift. En sådan topologi indgår i et GIS-baseret udvekslingsformat, der udvikles i BRIDGES-projektet under EU s fjerde rammeprogram. Idéen med BRIDGES er - som navnet antyder - at danne bro mellem forskellige typer GIS og trafikmodeller. Da eksisterende GIS ikke fuldt ud kan beskrive organisatoriske trafiknet, er det nødvendigt at udvikle forskellige lappeløsninger på denne mangel. Herved kan GIS gemme og håndtere nettene, men ikke vedligeholde dem. Ikke desto mindre lettes arbejdet betragteligt sammenlignet med brug af eksisterende trafikmodelpakker, GIS og databaser. Dette er primært på grund af GIS bedre faciliteter til geografiske analyser, kvalitetssikring og visualiseringer.,752'8.7,2 Trafikmodeller kræver store mængder data, bl.a. trafiknettets topologi, trafiknetdata, zonedata og turmatricer. GIS burde være et naturligt værktøj til at håndtere dette datagrundlag, idet GIS netop er skabt til at håndtere, analysere og præsentere geografisk relateret data. Imidlertid kan trafikmodellers fulde topologiske sammenhænge ikke direkte beskrives af de fleste kommercielle GIS. Som en konsekvens heraf er GIS primært blevet benyttet til illustration af resultater af trafikmodeller, men ikke som et aktivt værktøj til at danne og håndtere trafikmodellers datagrundlag.

2 Artiklen introducerer i kapitel 2 de mest nødvendige topologiske elementer i trafikmodeller, hvorefter kapitel 3 beskriver problemer med at udveksle data mellem bl.a. GIS og trafikmodeller. Dette følges i kapitel 4 af en mere detaljeret diskussion af fysiske trafiknet, der består af strækninger, knuder og svingbevægelser, mens kapitel 5 giver en tilsvarende diskussion af organisatoriske trafiknet, der består af ruter, terminaler og skift mellem ruter. Artiklen giver også en række indledende anbefalinger vedrørende et generelt udvekslingsformat for GIS-baserede trafiknet. Dette format der videreudvikles i EU-projektet BRIDGES - indeholder kun den mest nødvendige information til at beskrive de forskellige topologiske elementer. På baggrund af de mere grundlæggende afsnit diskuteres, hvordan GIS kan videreudvikles for at håndtere de foreslåede topologiske elementer. Da dette imidlertid ikke er realistisk på kort sigt, gives imidlertid også forskellige forslag til modifikationer/tillempninger af standard GIS. Da både udvekslingsformat og topologiske sammenhænge følger en engelsksproget terminologi, der udvikles i BRIDGES-projektet, er det valgt at præsentere en del af figurerne på engelsk. Artiklen bygger på erfaringer fra en række praktiske og teoretiske projekter ved IFP, og er en omskrevet version af Nielsen m.fl. 998). Projekterne omhandler både individuel og kollektiv trafik.,752'8.7,27,/7232/2*,./075,75$),.02'//5 Trafiknet består af forholdsvist komplicerede sammenhænge mellem I\VLVNHWUDILNQHW, der kan bestå af, VWU NQLQJHU, NQXGHU og VYLQJEHY JHOVHU, og RUJDQLVDWRULVNH QHW af UXWHU og VNLIW mellem ruter i WHUPLQDOHU. Således kan det grundlæggende net beskrives af topologiske arketyper. Derudover vil trafikmodeller ofte indeholde forskellige delnet, f.eks. for biler, cykler og kollektiv trafik.. Nogle af disse net eller topologiske elementer heri - er fuldt overlappende f.eks. biler, busser og cykler på samme gade), nogle er kun delvist overlappende biler, busser og cykler i samme gade, men adskilt i kørespor, busspor og cykelstier) og nogle er helt adskilt f.eks. motorveje, jernbaner og cykelstier i eget tracé). En given rejse kan benytte forskellige delnet, f.eks. cykel til stationen, tog, gang til busstoppet, bus og gang det sidste stykke. For at kunne håndtere dette indeholder trafikmodeller ofte trafiknetdata relateret til transportmidler, turformål, turtidspunkt, transportører, trafikselskaber, etc. Disse data er imidlertid ikke egentlige topologiske elementer, idet de kan beskrives via data knyttet til de topologiske 'arketyper' beskrevet ovenfor. Trafikefterspørgslen beskrives typisk ved hjælp af en række socioøkonomiske data, der beskrives på et zone-niveau. Hver zone relateres typisk til trafiknettet i én eller flere knuder, BRIDGES-projektet, der er en del af EU's fjerde rammeprogram, har som formål at danne bro mellem forskellige edb-systemers håndtering af trafknet, herunder primært trafikmodelpakker og GIS. Som en del af projektet udvikles et mere generelt udvekslingsformat for trafikmodeldata Generalised Transportation data Format, GTF) og dels et mere GIS-relateret udvekslingsformat GIS-GTF).

3 der kaldes zonens JHQHUDWLRQV og DWWUDNWLRQVSXQNWHU 2. Disse punkter kan være endepunkter for specielle modeltekniske strækninger - såkaldte ILNWLYH VWU NQLQJHU eller de kan være almindelige knuder i trafiknettet. De fiktive strækninger beskriver den gennemsnitlige modstand for at komme fra zonen og ud på det primære trafiknet trafikmodelnettet). Nielsen PIO 997b & c) diskuterer, hvordan zone-centroider og fiktive strækninger kan tilknyttes et trafiknet bestående af strækninger, knuder og svingbevægelser. Rejsemønstre - dvs. hvorfra og hvortil der rejses beskrives sædvanligvis af turmatricer, der kobles til trafiknettet via zonerne/centroiderne. Nielsen 995), Nielsen PIO 997c), Simkowitz 990) og Caliper 99) beskriver mere grundigt, hvordan turmatricer kan kobles sammen med GIS-baserede trafiknet. Derudover er der en række andre datatyper, der indgår i trafikmodeller og GIS, f.eks. data relateret til kilometrering dynamisk segmentering), zoner, regioner af zoner, køreplaner, trafikdata tilknyttet transportmidler, brugerklasser, turformål, tidsintervaller, trafikselskaber, operatører, samt metadata vedr. datakilder, koordinatsystemer, kvalitet, m.v. For at begrænse omfanget af artiklen beskrives imidlertid kun de grundlæggende topologiske elementer. Det bemærkes, at de øvrige datatyper bliver behandlet i BRIDGESprojektet. 8'9./,*$)'$7$0//0*,2*75$),.02'//5 Grafteorien søger at repræsentere trafiknet på en måde, så rutevalgsalgoritmer kan implementeres så optimalt som muligt. Imidlertid svarer database)-strukturen i de fleste GIS sjældent hertil. Nogle GIS og de fleste CAD-systemer forbinder slet ikke knuder og strækninger til et topologisk sammenhængende net. Andre GIS vedligeholder en stræknings-knude topologi f.eks. ARC/INFO og TransCAD), men ikke som en graf. Nogle GIS indeholder procedurer, der kan oversætte topologien til graf-lignende datastrukturer f.eks. TransCAD s 'forward-star' vektor, Caliper 99, eller ESRI s NetEngine), og nogle GIS indeholder alt-eller-intet rutevalgsalgoritmer som del af deres udviklingssprog f.eks. Calliper s GISDK eller ESRI s ARC/INFO og ArcView). Imidlertid synes ingen GIS i stand til at vedligeholde den fulde trafiknet-topologi direkte som en graf. +YRUIRULQWHJUHUH*,RJWUDILNPRGHOSDNNHU" De fleste GIS indeholder imidlertid alt-eller-intet rutevalgsmodeller i én eller anden form, hvorfor der må ske en intern oversættelse fra GIS ets dataformat til en graf. Denne oversættelse sker som regel hver gang, modellen benyttes, og på en for trafikmodellering ineffektiv måde f.eks. at kun en enkelt sti og ikke det samlede træ gemmes som output fra én beregning). Som en konsekvens heraf vil trafikmodeller implementeret direkte ved brug af GIS makrosprog som 2 Ofte benyttes betegnelsen ]RQH FHQWURLGH for disse punkter f.eks. i Lussier & Wu, 997). Mange fagområder dækker denne betegnelse imidlertid det geometriske midtpunkt af zonen. Dette er ikke nødvendigvis sammenfaldende med generations- og attraktionspunkterne, der fastlægges under hensyntagen til arealanvendelse og strukturen af trafiknettet.

4 regel være ekstremt langsomme, og det er derfor langt mere effektivt at udveksle GIS-data med eksterne applikationer. 2YHUV WWHOVHPHOOHPIRUVNHOOLJHVRIWZDUHSDNNHU Der er imidlertid en lang række problemer med at overføre trafiknet mellem CAD, GIS, trafikmodelpakker og grafer, idet trafiknet kan repræsenteres på meget forskellige måder se figur ). Oversættelsen mellem trafikmodelpakker og grafer sker typisk som en del af trafikmodelpakkerne. Et eksempel er TransCAD, der gemmer trafiknettet som en forward star vektor. Herved undgås, at oversættelse foretages for hver enkelt beregning Simkowitz, 990 & Caliper, 99). Men oversættelsen må naturligvis foretages igen, hvis trafiknettet ændres. GIS-baserede trafiknet kan ikke umiddelbart beskrive en ligeså kompleks topologi for kollektive trafiknet som mange trafikmodelpakker se kapitel 5). Således vil det kræve en manuel efterbehandling, før trafikmodellens fulde fordele kan opnås. Som regel benyttes trafikmodeller derfor i stedet til at vedligeholde nettet uden brug af GIS. Dette giver imidlertid få muligheder for kvalitetskontrol, da de færreste trafikmodelpakker rummer blot tilnærmelsesvist lige så mange værktøjer hertil som GIS. Ved oversættelse fra trafikmodelpakker til GIS vil der derimod typisk ske et tab af information, fordi GIS indeholder færre topologiske elementer/topologiske relationer. Dette er specielt tilfældet for kollektive trafiknet. CAD: Lidt eller intet topologi Data gemmes ofte i binære filer GIS: Nogen topology Data gemmes i databaser og måske binære filer Ret fejl i trafikmodeldata Opbyg topologi Ret fejl Byg trafikrelateret topologi Trafikmodelpakker: Trafikorienteret topologi med færrest mulige relationer Som regel internt filformat Oversættelse til/fra trafikmodelpakkens filformat Grafer: Fuld topologi som krævet til netværksberegninger Som regel binært filformat i RAM )LJXU2YHUV WWHOVHPHOOHPIRUVNHOOLJH VRIWZDUHSDNNHU

5 Integration af GIS og trafikmodelpakker er behandlet en del steder i litteraturen for specifikke software-produkter, f.eks. Simkowitz 990) og Eberlein & Fedida 997) vedr. TransCAD, Ding PIO 994) vedr. TranPlan og ARC/INFO, og Lussier & Wu 997) og Perone 997) vedr. EMME/2 og ARC/INFO. Miller & Storm 99) diskuterer mere grundlæggende brug af ARC/INFO til at vedligeholde trafikmodeldata. Endelig vil det i visse tilfælde være relevant at importere data fra CAD-systemer f.eks. Microstation og Auto-CAD) til GIS, og derigennem til trafikmodelpakker. En sådan oversættelse kræver imidlertid en omfattende manuel efterbehandling, idet CAD end ikke vedligeholder de mest fundamentale topologiske sammenhænge. De større GIS som ARC/INFO og MGE indeholder dog forskellige funktioner, der kan hjælpe med dette arbejde. Det er ligeledes et problem, at mange CAD-operatører gemmer attributdata som en del af den grafiske information i CAD et f.eks. lag, farver, stregtyper), hvilket vanskeligt lader sig oversætte. 8GYLNOLQJVWHQGHQVHUIRUIRUVNHOOLJHVRIWZDUHSURGXNWHU De forskellige software-produkter har forskellige styrker og svagheder jvf. figur 2), hvilket netop også er skyld i deres forskellige udbredelser. CAD er fremragende til at redigere geografiske data f.eks. til at digitalisere kort), men kan kun håndtere meget simple topologiske sammenhænge. Grafer i den anden ende af skalaen er ofte meget omfattende, hvorfor det er næsten umuligt at vedligeholde dem manuelt. Derfor opbygges de som nævnt typisk automatisk som en del af de fleste trafikmodelpakker. Udviklingen peger mod stadig mere brugervenlige GIS, der indeholder et stigende antal CADfaciliteter. Derimod har der inden Editerings faciliteter Topologisk kompleksitet CAD GIS Trafikmodelpakker Graf topologi )LJXUW\UNHURJVYDJKHGHUYHGIRUVNHOOLJHVRIWZDUH SDNNHU for de sidste 5 år kun været meget begrænsede tilstræbelser på at inkludere flere trafikrelaterede topologiske elementer i GIS som f.eks. turmatricer og skift mellem kollektive ruter). Omvendt indeholder trafikmodelpakker flere og flere GIS-lignende faciliteter; ikke kun flottere grafiske brugerflader, men også egentlige GIS-faciliteter til rumlige analyser. Også

6 ., / trafikmodellers topologiske sammenhænge forbedres, som i TRIPS og EMME/2, der kan håndtere store kollektive trafiknet. *58'/ **')<,.75$),.7 Den grundlæggende byggesten i alle GIS-baserede trafiknet bør være det fysiske trafiknet, idet et net uden geografisk reference i form af koordinater f.eks. direkte kodning af et kollektivt trafiknet som en graf) ikke repræsenterer geografisk information. I det følgende beskrives topologiske elementer i det fysiske net, der alle kan beskrives v.h.a. større GIS. Ikke-fysiske objekter som ruter bør derimod beskrives ved databasetabeller med referencer til det fysiske trafiknet se kapitel 5). *UXQGO JJHQGH VWU NQLQJVNQXGHQHW De mest basale trafiknet består af strækninger og knuder som i figur 3, venstre side). Strækningerne indeholder kun )LJXU2YHUV WWHOVHIUD*,WRSRORJLWLOHQJUDI 'total information - f.eks. den totale kapacitet i begge retninger tilsammen - men ikke information om hver retning for sig. Hver strækning har et unikt ID identifikationsnummer), der ikke må ændres ved redigering af nettet. Derudover er der information om fra- og til-knude referencer til deres ID er), og naturligvis eventuelle data vedrørende strækningen. Sidstnævnte er dog ikke nødvendigt for at definere topologien. Hver knude har tilsvarende et unikt ID, samt information om alle strækninger, der forlader knuden. Figur 4 illustrerer den tilhørende datamodel svarende til en relationel database-struktur). De fleste GIS indeholder kun information om stræknings-knude relationerne men ikke knudestræknings relationerne. Figur 4 viser eksempelvis, hvor stor del af de topologiske relationer, der direkte vedligeholdes i GIS et ARC/INFO. Det er således nødvendigt at oversætte GIS-topologien til en graf, før der kan fortages egentlige netværksberegninger som skitseret i figur 3 s højre side). Graf-repræsentationen af trafiknettet er som nævnt nødvendigt for at kunne foretage beregninger med en rimelig hastighed. GISmodellen er derimod fuldt tilstrækkelig til at gemme al nødvendig information om trafiknettet, idet stræknings-knude topologien er redundant til knude-stræknings topologien. ' 2 L3 ID FROM-NODE TO-NODE L N N2 L2 N N3 L3 N2 N5 L4Sammenhæng N N2 givet ved ID i ARC/INFO L5 N4 N3 Udefineret sammenhæng i ARC/INFO ID LINKS N L,L2 N2 L,L3,L4 N3 L2,L5 N4 L5, N5 L3, N N, L4 L L2 L5 )LJXU7RSRORJLVNVDPPHQK QJLHW W N L N G W

7 WU NQLQJVNQXGHWRSRORJLPHGUHWQLQJVLQIRUPDWLRQ Trafiknet uden retningsinformation som beskrevet i afsnit 4.) bør undgås i lokale og regionale trafikmodeller, fordi mange trafiktyper f.eks. trafik i myldretiden og turkæder) og strækningsdata f.eks. forskelligt antal kørespor i hver retning) er retningsopdelt. Modeller med dobelt-digitaliserede strækninger for hver retning giver derimod ikke mulighed for at modellere interaktionen mellem de to retninger f.eks. overhalingsmuligheder på 2-sporede veje eller beskrivelse af enkeltsporede jernbaner). Ligeledes vil en stor mængde data da optræde redundant. Således bør begge typer information indgå i netbeskrivelsen Nielsen, 998). Topologien for et sådant net svarer til figur 4, idet den eneste forskel er muligheden for at tilknytte data for såvel fremad, bagud og begge retninger tilsammen figur 5). Det bemærkes at kun essentiel information er medtaget, idet øvrig information kan lægges i tilknyttede tabeller for hhv. fremad, bagud og begge retninger. NODE-ID, NODE-TYPE, x, y, z)) NODE-ID, RECORD,..., RECORDn LINK-ID, FROM-NODE, TO-NODE, LENGTH, DIRECTION [forward, backward, two-way], LINK-TYPE, [x, y, z)), x, y, z)), x, y, z)),...] LINK-ID, RECORD,..., RECORDn )LJXU)RUHVOnHWXGYHNVOLQJVIRUPDWIRUVWU NQLQJVNQXGHWRSRORJL 7UDILNQHWPHGVWU NQLQJHUNQXGHURJVYLQJEHY JHOVHU En mere komplet model af et fysiske trafiknet indeholder også svingbevægelser. For vejtrafik anbefales det at inkludere forsinkelser i vejkryds i både taktiske og operationelle modeller Nielsen PIO 997a & b). I visse tilfælde kan det endog være nødvendigt i strategiske modeller, f.eks. for net med store kapacitetsproblemer. For jernbanetrafik er beskrivelse af svingbevægelser nødvendige for at forhindre tog i at kunne køre den forkerte vej gennem sporskifter. Figur illustrerer de topologiske relationer for trafiknet med svingbevægelser. Hver retning af strækningerne refererer til alle svingbevægelser væk fra den pågældende retning. Det topologiske element for svingbevægelser TURNS) indeholder information om tilkørselsstrækning FROM-LINK), hvilken strækning svinget fører til TO-LINK) og i hvilken knude svinget foregår AT-NODE). Svinget defineres med en type f.eks. ligeud, venstre-, højreeller U-sving). Knuder indeholder referencer til alle svingbevægelser TURNS), der foregår i den enkelte knude.

8 ID TURNS-TO- FORWARD TURNS-TO- BACKWARD L T2,T4 T8 L2 T0 T7 L3 T3,T5 L4 T,T L5 T9 ID FROM- LINK TO- LINK AT- NODE T L4 L N2 T2 L L4 N2 T3 L3 L N2 T4 L L3 N2 T5 L3 L4 N2 T L4 L3 N2 T7 L2 L N T8 L L2 N T9 L5 L2 N3 T0 L2 L5 N3 ID N N2 N3 N4 N5 N TURNS T7,T8 T,T2,T3, T4,T5,T T9,T0 Sammenhæng defineret med ID i ARC/INFO Udefineret sammenhæng i ARC/INFO L4 T T5 T2 T T3 T4 T7 T9 L T8 L2 T0 L5 L3 )LJXU7RSRORJLVNHVDPPHQK QJHLHWWUDILNQHWPHGVWU NQLQJHUNQXGHU RJVYLQJEHY JHOVHU Svingbevægelser beskrives let af de fleste større GIS, fordi de allerede indgår som standard de såkaldte turntables). Ligeledes er det let at tilføje svingbevægelser til et generelt udvekslingsformat, idet der kun er brug for begrænset yderligere information i forhold til stræknings-knude topologien se figur 7). Trafikmodellen skal derimod sørge for en forholdsvist omfattende konvertering til et beregningsnet, med alle relationerne i figur ).

9 Derudover er det særdeles kompliceret at forbinde zone-centroider til et trafiknet med svingbevægelser, jvf. Nielsen PIO997a, b & c. TURN-ID, NODE, FROM LINK, TO LINK, TYPE TURN-ID, RECORD,, RECORDN )LJXU)RUHVOnHWXGYHNVOLQJVIRUPDWIRUVYLQJEHY JHOVHU Nogle trafikmodeller benytter komplicerede køteoretiske modeller til at beskrive forsinkelser i vejkryds f.eks. Nielsen PIO 997a). Her er det nødvendigt at have viden om alle konfliktpunkter og rangordning af trafikstrømmene i disse punkter Nielsen PIO997b & c). En sådan detaljeret topologi/information kan tolkes udfra den simplere datastruktur beskrevet ovenfor Nielsen PIO997b)..2//.7,975$),.7 Kollektive trafiknet beskriver organiseringen af køretøjer, passagerer og godsmængder i trafiknet, der drives af operatører bus, tog, fly, kombi-transport, etc.). Sådanne net beskrives dårligt af pseudo strækninger og knuder som i ældre trafikmodelpakker, idet det kræver et omfattende arbejde at opdatere selv små ændringer i den fysiske infrastruktur og det kollektive trafiknet. Derfor forslås kollektive trafiknet beskrevet ved tabeller, der relaterer til det fysiske trafiknet. Det er modelteknisk bekvemt at beskrive sekvensen af strækninger, knuder og svingbevægelser mellem to på hinanden følgende terminaler f.eks. busstoppesteder eller stationer) med et såkaldt rutesegment, hvor passagerer ikke har af- eller påstigningsmuligheder. For passagerne i det organisatoriske net vil rutesegmentet derfor være at betragte som en pseudostrækning. En række data om passagermængder, køretider, m.v. knytter sig typisk hertil. Køretøjerne i den kollektive trafik kan derimod godt påvirke den øvrige trafik langs rutesegmentet og omvendt), ligesom en række data vedr. strækningshastigheder, krydsforsinkelser, etc. knytter sig til de enkelte elementer langs ruten. Endelig er det hensigtsmæssigt at referere til det fysiske trafiknet for at kunne illustrere trafikmodellers resultater mere virkelighedsnært. En linie i den kollektive trafik dannes af en sekvens af rutesegmenter. Hvert rutesegment afsluttes i en terminal, hvor der muligvis kan skiftes til rutesegmenter i andre linier. Det topologiske element skift kan dog også dække over at blive i samme transportmiddel, ligesom det kan være den første eller sidste aktivitet i en rejse. )RUPDOLVWLVNEHVNULYHOVHDIGHQNROOHNWLYHQHWY UNVWRSRORJL Et kollektivt trafiknet beskrives som nævnt bedst med ruter ROUTES) bestående af rutesegmenter ROUTE SEGMENTS), skift CHANGES) og terminaler TERMINALS), der relaterer til det fysiske net af strækninger LINKS), svingbevægelser TURNS) og knuder NODES). Figur 0 illustrerer denne topologiske model.

10 )LJXU7RSRORJLVNHVDPPHQK QJHLHWNROOHNWLYWWUDILNQHW 7 0 * ID CHANGE-TO SEGMENT-LIST ROUTE RS C,C,C7 L3 R4 RS2 L4 R4 RS3 L3 R RS4 L2,T0,L5 R3 RS5 C2,C3,C8 L5,T9,L2,T7,L R4 RS L2,T0,L5 R2 RS7 C0 L R2 RS8 C4,C5,C9 L4 R2 ID R R2 R3 R4 SEGMENTS RS5,RS3 RS8,RS7,RS RS4 RS,RS2 * $ + & ID FROM- SEGMENT TO- SEGMENT C RS RS3 TE2 C2 RS5 RS2 TE2 C3 RS5 RS7 TE2 C4 RS8 RS3 TE2 C5 RS8 RS2 TE2 C RS RS7 TE2 C7 RS RS2 TE2 C8 RS5 RS3 TE2 C9 RS8 RS7 TE2 AT-TER- MINAL C0 RS7 RS TE C RS7 RS4 TE., / ID TURNS-TO- FORWARD TURNS-TO- BACKWARD L T2,T4 T8 L2 T0 T7 L3 T3,T5 L4 T,T L5 T9 / $, ID AT- NODE CHANGES TE N C0,C TE2 N2 C,C2,C3,C4,C5, C,C7,C8,C T0 L2 L5 N3 ID FROM- LINK TO- LINK T L4 L N2 T2 L L4 N2 T3 L3 L N2 T4 L L3 N2 T5 L3 L4 N2 T L4 L3 N2 T7 L2 L N T8 L L2 N T9 L5 L2 N3 AT- NODE ' 2 ID N N2 N3 N4 N5 N TURNS T7,T8 T,T2,T3, T4,T5,T T9,T0 Sammenhænge beskrevet i ARC/INFO Udefinerede sammenhænge i ARC/INFO RS2 C7 L4 C C5 T T5 RS8 T2 T T3 T4 C9 C4 TE2 C3 TE R3 R2 RS7 C RS4 C0 RS L T7 L2 T9 L5 T8 T 0 RS5 R4 C C2 C8 R RS L3 RS3

11 Strækningerne, svingbevægelserne og knuderne repræsenteres på samme måde som i det fysiske trafiknet figur ). Rutesegmentet beskriver som nævnt den del af en rute, som går fra én terminal til en anden. De enkelte strækninger, knuder og sving heri beskrives af segmentlisten SEGMENT-LIST). En kollektiv linie defineres som to ruter én i hver retning), idet skiftene typisk vil have forskellige attributdata i hver retning forskellige ankomsttidspunkter, etc.). Hver fysiske strækning kan benyttes af mange ruter, og hver terminal indeholder typisk et stort antal skiftemuligheder mellem ruter. Hver terminal er lokaliseret i en knude i det fysiske trafiknet. En knude kan være en terminal for nogle ruter, og en almindelig knude for andre f.eks. gennemkørende tog eller hurtigbusser). Den kollektive trafiknet-topologi reducerer mængden af kanter i beregningsgrafen ved brug af rutesegmenter, men alligevel er beregningsnet for kollektiv trafik som regel langt større end for biltrafik på grund af de mange ruter og skiftemuligheder Nielsen, 997). Det bemærkes, at topologien af rutesegmenter, terminaler og skift også kan benyttes til at aggregere trafiknet, idet de også kan fortolkes som strækninger, knuder og skift på et mere aggregeret niveau. Dette vil f.eks. kunne benyttes til at sammenkoble trafiknettene i lokale-, regionale- og nationale trafikmodeller på en konsistent måde. Zone-data kan på samme måde aggregeres ved brug af såkaldte regioner, der er en del af f.eks. ARC/INFO. PXWYHMHWLODWEHVNULYHNROOHNWLYHWUDILNQHWL*, Mange trafikmodelpakker gemmer kollektive trafiknet på en måde, der vanskeliggør geografiske analyser, herunder illustration af resultaterne i GIS. Et typisk eksempel er modeller, der gemmer ruter som en sekvens af knuder, hvor kun knuder med skiftemuligheder medtages. Her kan trafikken ikke entydigt lægges ud på det fysiske trafiknet, idet der ikke er nogen oplysninger om de benyttede strækninger mellem de to knuder svarende til et rutesegment). Andre trafikmodelpakker gemmer alle knuder langs den enkelte rute, men selv da kan der forekomme tilfælde med to strækninger mellem to knuder, hvor den benyttede rute ikke entydigt kan fastlægges. På den anden side kan de fleste GIS desværre kun håndtere fire af de seks ovenfor nævnte topologiske elementer, nemlig det fysiske net bestående af strækninger, knuder og skift, samt ruter i det kollektive organisatoriske) net bestående af en sekvens af strækninger v.h.a. den såkaldte dynamiske segmentering). Derfor er det nødvendigt at benytte forskellige smutveje til at beskrive den kollektive trafik, hvoraf figur skitserer de mest oplagte. Den simpleste måde er at beskrive topologien med pseudo strækninger og knuder det første eksempel i figuren). Denne fremgangsmåde svarer til de første trafikmodelpakker og er let at implementere rent EDB-mæssigt. I praksis vil det imidlertid kræve en betydelig arbejdsindsats at vedligeholde et sådant trafiknet med dobbelt digitaliserede strækninger. Derfor er det nødvendigt at implementere forskellige makro-programmer til at danne, vedligeholde, aggregere og disaggregere nettet og dets data.

12 Virkeligt trafiknet med busruter:,b Linie b, c Linie c Modelnet beskrevet med pseudo strækninger og Linie c knuder, som alle er Linie b digitaliseret Linie b Linie c Linie b Linie b Linie c Linie c Modelnet beskrevet v.h.a. svingtabeller turn tables): Linie c Linie b Linie b Linie c Svingtabel for hver knude, hvor der kan skiftes mellem linier. Den enkelte linie er digitaliseret Linie b Linie b Linie c Linie c Modelnet beskrevet v.h.a. dynamisk segmentering og skiftetabeller,b Linie b, c Hver rute beskrives v.h.a. dynamisk segmentering tabeller, der vedligeholdes af GIS) Linie c Skift beskrives af tabeller, der ikke vedligeholdes automatisk af GIS )LJXUPXWYHMHWLODWKnQGWHUHNROOHNWLYHWUDILNQHWL*,

13 En anden fremgangsmåde er at beskrive ruterne ved at digitalisere hver rute, men hvor skiftene beskrives med svingtabeller det andet eksempel i figur ). Dette letter håndteringen af skift, idet GIS standardværktøjer kan benyttes til at vedligeholde disse se f.eks. Brems & Kronbak, 99). Derimod har fremgangsmåden samme ulemper m.h.t. ruter som det første eksempel. Imidlertid er det tættere ved kapitels 4 s anbefalinger, at beskrive kollektive trafiknet med dynamisk segmentering og skiftetabeller det sidste eksempel i figur ). Herved lettes arbejdet med at aggregere og disaggregere data, og det er lettere at udveksle data med trafikmodelpakker. Ruter vedligeholdes ligeledes langt lettere end ved de to andre metoder. Imidlertid indeholder de fleste GIS ingen metode til at vedligeholde skiftetabeller. Derfor er det nødvendigt at vedligeholde sammenhængene med nogle temmelig komplicerede applikationer/makroprogrammer eller via udveksling med eksterne programmer. Begge fremgangsmåder forsøges implementeres i EU-projektet BRIDGES. Den sidste udveksler kollektive trafiknet mellem ARC/INFO og TetraPlan TPschedule. Dette gøres v.h.a. afsnit 5.3 s forslag til udvekslingsformat. En lignende fremgangsmåde benyttes af Miller & Storm 99). )RUHVOnHWXGYHNVOLQJVIRUPDWIRUNROOHNWLYHWUDILNQHW Den topologiske model for kollektive trafiknet i afsnit 5. kan måske umiddelbart synes omfattende. De topologiske relationer reduceres imidlertid betydeligt, hvis redundant information udelukkes. Derved er det muligt at skabe et mere overskueligt udvekslingsformat se figur 2). Her beskrives hver rute stadig af en sekvens af rutesegmenter, der hver kan bestå af en sekvens af strækninger, knuder og sving. Det er ikke nødvendigt at inkludere både strækninger, knuder og sving, men det er nødvendigt at referere til mindst én af disse. Det er mest hensigtsmæssigt at beskrive ruten ved en sekvens af sving, idet strækninger og knuder umiddelbart kan findes herfra. Rutesegmenter kan også beskrives fuldkomment af en sekvens af strækninger typisk GIS format). Herfra kan knuder og sving findes ved søgninger i databasen. Nogle trafikmodeller beskriver imidlertid ruter som en sekvens af knuder. Disse beskriver som tidlige nævnt ikke nødvendigvis entydigt rutens forløb i det fysiske trafiknet. Udvekslingsformatet giver dog mulighed for at gemme ruter som en sekvens af knuder, idet det er lettest at rette op på en sådan netbeskrivelse ved at importere den til GIS. ROUTE-ID, SEGMENT-ID, SEGMENT-ID, SEGMENT-ID, TERMINAL-ID, NODE-ID SEGMENT-ID, LINK-ID optional), NODE-ID optional), TURN-ID optional), LINK-ID optional), NODE-ID optional), LINK-ID optional) CHANGE-ID, TERMINAL-ID, FROM ROUTE SEGMENT, TO ROUTE SEGMENT, TYPE )LJXU)RUHVOnHWXGYHNVOLQJVIRUPDWIRUNROOHNWLYHWUDILNQHW

14 Det bemærkes, at det præsenterede udvekslingsformat kan udvides på flere måder, bl.a. til at beskrive skift mellem tætliggende terminaler, terminaler, der har en fysisk udstrækning, samt stoppesteder, der hver for sig er digitaliserede. Sådanne mere komplicerede topologiske modeller og udvekslingsformater herfor er under udvikling i EU-projektet BRIDGES..2./8,252*353.7,95 Artiklen har diskuteret de topologiske sammenhænge mellem forskellige typer trafiknet, og på baggrund heraf er elementer af et grundlæggende udvekslingsformat præsenteret. Generelt anbefales det at beskrive trafiknet som et I\VLVN WUDILNQHW bestående af VWU NQLQJHU og NQXGHU, og med svingbevægelser som et eventuelt yderligere topologisk element. Kollektive trafiknet beskrives som RUJDQLVDWRULVNHQHW af UXWHU, WHUPLQDOHU og VNLIW beskrevet ved tabeller med referencer til det fysiske net. En sådan topologisk model med tilhørende udvekslingsformat gør det muligt at beskrive de mest grundliggende sammenhænge i trafiknet. Intet af denne information mistes ved brug af udvekslingsformatet. Artiklen viser imidlertid, at et sådant net ikke umiddelbart kan opbygges ved brug af standard GIS. Det er derfor nødvendigt at benytte forskellige smutveje / lappeløsninger. Disse løsninger muliggør typisk, at GIS kan gemme og håndtere trafiknet sidstnævnte ved brug af makro programmering), men ikke at netværkstopologien kan vedligeholdes automatisk. Eksempelvis vil den kollektive trafiknet-topologi ikke nødvendigvis blive opdateret, hvis en fysisk strækning opsplittes i to. Et andet eksempel er skiftetabeller, der ikke opdateres automatisk, hvis en rute ændres. Det er naturligvis ikke ideelt, at det er nødvendigt at benytte eksterne programmer, hjemmelavede udvekslingsrutiner samt makroprogrammer for at vedligeholde GIS-baserede trafiknet, idet denne geografiske information burde kunne vedligeholdes af GIS da det vel netop er formålet med et Geografisk Informationssystem). De præsenterede smutveje er ikke desto mindre et stort skridt fremad, idet de kan lette arbejdet i forbindelse med trafikmodellering. Dette skyldes GIS muligheder for geografiske/rumlige analyser, kvalitetskontrol og visualiseringer. 5)5&5 Brems, C. R. & Kronbak, J 99). 0XOWLPRGDOWUDIILFQHWZRUNVLQ*, written in Danish). Paper IFP, DTU. Lyngby, Denmark. Caliper Corporation 99). 7UDQV&$'7UDQVSRUWDWLRQ*,RIWZDUH±8VHU V*XLGH Version 3.0 for Windows. Newton, Massachusetts. US. 99a. Ding C., Hanley, P. & Kim, T.J. 994). ARCTRAN: ARC/INFO TRANPLAN WK $QQXDO5, 8VHU&RQIHUHQFH. Proceedings, p Eberlein, X.J. & Fedida, F. 997). A GIS-T Architecture for Vehicle Routing. 75% WK $QQXDO 0HHWLQJ. Washington, D.C. Pre-print, Paper No

15 Lussier, R. & Wu, J.H. 997). Development of a Data Exchange Protocol between EMME/2 and ARC/INFO. WK $QQXDO 5, 8VHU &RQIHUHQFH. Proceedings and common/userconf/proc97/proc97/to300/pap254/p254.htm. San Diego, USA. Miller, H.J. & Storm, J.D. 99). Geographic Information System Design for Network Equilibrium- Based Travel Demand Models. 7UDQVSRUWDWLRQ5HVHDUFK&. Vol.4, No, pp Nielsen, O.A. 995). Using ARC/INFO and ArcView for Traffic Planning WK $5&,)2 XURSHDQ8VHU&RQIHUHQFH, Prague, Czech Republic. Proceedings, s. XI-3 - XI-8. Nielsen, O.A. 997). A Stochastic Traffic Assignment Model Considering Differences in Passengers Utility Functions. 7KHWK0HHWLQJRIWKH,QWHUQDWLRQDO$VVRFLDWLRQIRU7UDYHO%HKDYLRXU5HVHDUFK. Conference pre-prints, Workshop on Microsimulation of Travel Activities in Networks. Austin, Texas. Nielsen, O.A. 998). A large-scale stochastic multi-class Traffic Assignment Model for the Copenhagen Region. 75,7$,,,, Puerto Rico, June. Pre-prints. Nielsen, O.A., Frederiksen, R.D & Simonsen, N. 997a). Stochastic User Equilibrium Traffic Assignment with turn-delays in intersections. Paper presented at the traffic assignment session, HYHQWK,QWHUQDWLRQDO&RQIHURQ,QIRUPDWLRQ\VWHPVLQ/RJLVWLFDQG7UDQVSRUW. Gothenburg. Nielsen, O.A., Frederiksen, R.D & Simonsen, N. 997b). Using Expert system rules to establish data on intersections and turns in road networks. Paper presented at the expert system session, HYHQWK,QWHUQDWLRQDO&RQIHURQ,QIRUPDWLRQ\VWHPVLQ/RJLVWLFDQG7UDQVSRUW. Gothenburg. Nielsen, O.A., Israelsen, T. & Nielsen, E.R 997c). GIS-based methods for establishing the datafoundation for traffic models. WK $QQXDO 5, 8VHU &RQIHUHQFH. 7 th Annual ESRI User Conference. Proceedings and 'http://www.esri.com/base/common/userconf- /proc97/proc97/abstract/a573.htm'. San Diego, USA. Nielsen, Otto Anker; Israelsen, Thomas & Nielsen, Erik Rude 998). Handling Traffic Modelling Networks in GIS Conflicts-, Solutions- and Applications. WK :RUOG &RQIHUHQFH RQ 7UDQVSRUW 5HVHDUFK. Antwerp. Perone, S.M. 997). Integrating Transportation Modelling Networks Using Dynamic Segmentation. WK$QQXDO5,8VHU&RQIHUHQFH. Proceedings and 'http://www.esri.com/base/common/userconf- /proc97/proc97/to450/pap47/p47.htm. San Diego, USA. Simkowitz, H.J. 990). Integrating Geographic Information System Technology and Transportation Models. 7UDQVSRUWDWLRQ5HVHDUFK5HFRUG. Vol. 27. p

Tilgængelighed i Danmark

Tilgængelighed i Danmark Institut for Veje, Trafik og Byplan Danmarks Tekniske Universitet Tilgængelighed i Danmark Af Civilingeniør, Ph.D.-stud. Jacob Kronbak INDLEDNING I forbindelse med den nye landsplanredegørelse har Miljø-

Læs mere

3D visualisering af trafik omkring ny letbane

3D visualisering af trafik omkring ny letbane 3D visualisering af trafik omkring ny letbane Ole Munk Riberholt COWI A/S Indledning I foråret 2005 tog Københavns Amt initiativ til en udstilling om den mulige kommende letbane på Ring 3. Til udstillingen

Læs mere

OBJEKTORIENTERET BESKRIVELSE AF KOLLEKTIVE TRAFIKNET

OBJEKTORIENTERET BESKRIVELSE AF KOLLEKTIVE TRAFIKNET OBJEKTORIENTERET BESKRIVELSE AF KOLLEKTIVE TRAFIKNET Ot Anker Nielsen Forskningsprofessor, CTT/DTU Per Thorlacius Civilingeniører, Banestyrelsen Rådgivning 1 INDLEDNING Håndtering af trafiknet i modeller

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

ESTIMATION AF TURMATRICER UD FRA SNITTÆLLINGER - TO METODER

ESTIMATION AF TURMATRICER UD FRA SNITTÆLLINGER - TO METODER ESTIMATION AF TURMATRICER UD FRA SNITTÆLLINGER - TO METODER Otto Anker Nielsen, Forskningslektor, Ph.D. Institut for Planlægning (IFP) - Trafikstudier, DTU, Bygning, 28 Lyngby Telefon 2 ; Fax 9 2; Email

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FKG datamodellen Version 2.3.1 ArcGIS integration Sidste revisionsdato: 23. maj 2014

FKG datamodellen Version 2.3.1 ArcGIS integration Sidste revisionsdato: 23. maj 2014 FKG datamodellen Version 2.3.1 ArcGIS integration #1 FKG Fælleskommunale Geodatasamarbejde FKG datamodellen Version 2.3.1 ArcGIS integration Sidste revisionsdato: 23. maj 2014 1 FKG datamodellen Version

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor Installation af App Inventor... 10 Trådløs installation... 11 Installation af emulator (Windows)...

Læs mere

VandGraf VarmeGraf ElGraf Brugermøde

VandGraf VarmeGraf ElGraf Brugermøde VandGraf VarmeGraf ElGraf Brugermøde Ved Lars Bodin & Jesper Stahl Madsen Program Programændringer og fejlrettelser: Ny VandGraf brugervejledning! Forbedret Lukkeplan v/jsma Brugerdefinerede layout og

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Nyheder i AutoCAD Map 3D & Civil 3D Leif Sønderskov Vianova Systems

Nyheder i AutoCAD Map 3D & Civil 3D Leif Sønderskov Vianova Systems Nyheder i AutoCAD Map 3D & Civil 3D Leif Sønderskov Vianova Systems AutoCAD Map 3D 2013 Nyheder Topnyheder AutoCAD Map 3D 2013 Connect to data og redigering Flere muligheder i Connect to data Microsoft

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FORORD. Jacob Kronbak. Institut for Planlægning Danmarks Tekniske Universitet Juni 1998. Trafikplanlægning og GIS-baserede konsekvensberegninger

FORORD. Jacob Kronbak. Institut for Planlægning Danmarks Tekniske Universitet Juni 1998. Trafikplanlægning og GIS-baserede konsekvensberegninger FORORD Denne afhandling præsenterer hovedelementerne i mit ph.d. studie. Ph.d. projektet er udført i perioden oktober 1994 til juni 1998 ved Institut for Planlægning (IFP) 1 ved Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

NYE MODELLER FOR RUTEVALG

NYE MODELLER FOR RUTEVALG NYE MODELLER FOR RUTEVALG Otto Anker Nielsen Institut for Planlægning (IFP) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Bygning 115, 2800 Lyngby Telefon 45 25 15 14; Fax 45 93 64 12; Email onielsen@ivtb.dtu.dk

Læs mere

Om at konvertere PDF - den gode, den dårlige og den forfærdelige metode

Om at konvertere PDF - den gode, den dårlige og den forfærdelige metode Dokumentation Om at konvertere PDF - den gode, den dårlige og den forfærdelige metode Forfatter Leonard Rosenthal PDF Standards Architect, Adobe Inc. Oversættelse Søren Frederiksen / Søren Winsløw DDPFF

Læs mere

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Indledning Myndigheder og rådgivere som arbejder med den nationale grundvandskortlægning kan blive oprettet som bruger (redaktør) af rapportdatabasen. Herved får

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Google Maps og SAS/GRAPH software

Google Maps og SAS/GRAPH software Google Maps og SAS/GRAPH software Jens Dahl Mikkelsen, Business Advisor, Information Management Agenda Formål Introduktion til geografisk visning af data SAS/GRAPH software Google Maps, Google Earth Geokodning

Læs mere

Delfi Connect. Bruger vejledning 1. TILSLUTNING...2 2. INSTALLATION...3 3. MENUSTRUKTUR...4

Delfi Connect. Bruger vejledning 1. TILSLUTNING...2 2. INSTALLATION...3 3. MENUSTRUKTUR...4 Delfi Connect Bruger vejledning INDHOLD 1. TILSLUTNING...2 2. INSTALLATION...3 3. MENUSTRUKTUR...4 TOOLS...4 4. KOMMUNIKATIONS OPSÆTNING...5 5. GENEREL OPSÆTNING OG DATA KONFIGURATION...6 RECORD...8 BASAL

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database Kursusbeskrivelse Oprettelse af en Access-database Som eksempel på en Access-database oprettes en simpelt system til administration af kurser. Access-databasen skal indeholde: et instruktørkartotek et

Læs mere

Object-Relational Mapping

Object-Relational Mapping Databaser for udviklere () Datamatiker TietgenSkolen Underviser: Allan Helboe 06-06-2010 Problemformulering Denne opgave er et forsøg på at beskrive problemerne der opstår ved anvendelsen af en relationel

Læs mere

132-400 kv AC Station. Kontrolanlæg Relæbeskyttelse. Dataudveksling med SIMEAS SAFIR. ETS-52-01-04 Rev. 1

132-400 kv AC Station. Kontrolanlæg Relæbeskyttelse. Dataudveksling med SIMEAS SAFIR. ETS-52-01-04 Rev. 1 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Relæbeskyttelse Dataudveksling med SIMEAS SAFIR ETS-52-01-04 Rev. 1 teknisk standard Dokument nr. 60386/10, sag 10/5371 - ETS-52-01-04 v. 0 1/10 REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer:

Læs mere

Prioritetskøer og hobe. Philip Bille

Prioritetskøer og hobe. Philip Bille Prioritetskøer og hobe Philip Bille Plan Prioritetskøer Træer Hobe Repræsentation Prioritetskøoperationer Konstruktion af hob Hobsortering Prioritetskøer Prioritetskø Vedligehold en dynamisk mængde S af

Læs mere

Projekt SFI-2. Terminologi- og SFI-workshop 2. september 2008. Gert Galster, SundIT http://sundit.dk

Projekt SFI-2. Terminologi- og SFI-workshop 2. september 2008. Gert Galster, SundIT http://sundit.dk Projekt SFI-2 Terminologi- og SFI-workshop 2. september 2008 Gert Galster, SundIT http://sundit.dk SFI-2 - formål At levere et beslutningsgrundlag vedrørende etablering af en it-infrastruktur, så man rationelt

Læs mere

Basisoplysninger til Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000.

Basisoplysninger til Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Basisoplysninger til Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Krav til system. For at kunne anvende denne cd-rom optimalt kræves operativsystemet Windows 95, 98 eller WindowsNT. Maskiner i MacOS

Læs mere

Produktion II. Produktionsserien er opdelt i tre områder: Del af en integreret virksomhedsløsning. Produktion ll til Microsoft Navision Axapta

Produktion II. Produktionsserien er opdelt i tre områder: Del af en integreret virksomhedsløsning. Produktion ll til Microsoft Navision Axapta h Produktion ll til Microsoft Navision Axapta introducerer begrebet rutestyring, som gør det muligt at udnytte ressourcer mere effektivt. Fordele Valg af den bedste rute til en operation på en given dag.

Læs mere

Det er forskellige behov, der afgør, hvad der betragtes som tilgængelighed før og under rejsen, men helt adskilles kan behovene ikke.

Det er forskellige behov, der afgør, hvad der betragtes som tilgængelighed før og under rejsen, men helt adskilles kan behovene ikke. TILGÆNGELIGHED FØR OG UNDER REJSEN af Mogens Kjøller, HT Manglende viden og negativ holdning er væsentlige årsager til, at mange ikke bruger den kollektive trafik. De vælger andre måder at transportere

Læs mere

Skifte til Excel 2010

Skifte til Excel 2010 I denne vejledning Microsoft Excel 2010 ser meget anderledes ud end Excel 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre for at få

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu. Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Måling af passagerpræferencer - hvad betyder noget? Rejsetid

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

Lonbox PCM2001 betjeningsenhed

Lonbox PCM2001 betjeningsenhed PROLON CONTROL SYSTEMS Herstedvesterstræde 56 DK-2620 Albertslund Danmark Tlf.: (+45) 43620625 Fax: (+45) 43623125 Lonbox PCM2001 betjeningsenhed Bruger vejledning Oktober 2002 Denne manual beskriver installation

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Integrated Total Facility Management for Real Estate, Infrastructure & Facility Management

Integrated Total Facility Management for Real Estate, Infrastructure & Facility Management Integrated Total Facility Management for Real Estate, Infrastructure & Facility Management Udfordringen Top down Lederskab visioner Buttom up Fakta om Informi GIS 90 medarbejdere Full-size IT hus; salg/rådgivning/

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

Nyt i SkoleIntra 5.10

Nyt i SkoleIntra 5.10 Nyt i SkoleIntra 5.10 Sidst ændret den 18 09 2015 Ny version af editor SkoleIntra benytter som bekendt en editor ved navn CKeditor til online redigering af tekster. I SkoleIntra 5.10.0 opdateres editor

Læs mere

Funktionalitet og nyheder i ELPROCAD ic 5.0

Funktionalitet og nyheder i ELPROCAD ic 5.0 Funktionalitet og nyheder i ELPROCAD ic 5.0 ELPROCAD ic 5 Pro og Basic indeholder de symboler og funktioner du behøver for at tegne, Kreds-, Hovedkreds-, Ydre tilslutningsskema, Montagetegninger, PLC er

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. oktober, 2013 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows.

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows. Indledning PC-AXIS for Windows er et talbehandlingsprogram, der kan håndtere store mængder statistisk materiale. PC-AXIS giver mulighed for at arbejde videre med det statistiske materiale i egne programmer

Læs mere

Få mere succes med email marketing Velkomst flow og drop-basket flow mm. MailPlatform.dk - 2012

Få mere succes med email marketing Velkomst flow og drop-basket flow mm. MailPlatform.dk - 2012 Få mere succes med email marketing Velkomst flow og drop-basket flow mm. MailPlatform.dk - 2012 Ordbog ECP = ecommerce platformen, dvs. shop systemet. EMM eller ESP = E-mail marketing platformen FB = FaceBook

Læs mere

GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3. Morten Lybech Thøgersen, EMD

GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3. Morten Lybech Thøgersen, EMD GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3 Morten Lybech Thøgersen, EMD Datakilder til GIS oa. for anvendelse i WindPRO Indenlandske Amter Skov og Naturstyrelsen Kort og matrikelstyrelsen Miljøministeriets

Læs mere

Introduktion til vejregelarbejdet. Jeppe Gaard, Movia - jeg@moviatrafik.dk

Introduktion til vejregelarbejdet. Jeppe Gaard, Movia - jeg@moviatrafik.dk Introduktion til vejregelarbejdet Jeppe Gaard, Movia - jeg@moviatrafik.dk 1 Vejreglerne Vejregler er en omfattende samling af publikationer, der har til formål at støtte hele den danske vejsektor i arbejdet

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 13. marts, 2014 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13 2.b.

Læs mere

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder Kontakthierarkier i digital post Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder i digital post. Version: 3.0 Udarbejdet: november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Fremtidens jernbane Fremtidens jernbane Workshop på 80 minutter Ved Banebran årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Jernbane skal erstatte mere flytrafik Måske vil fremtiden umuliggøre indenrigsflyvninger!

Læs mere

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Demand Planner 2 MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS 3 Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Kan du forudsige kundernes efterspørgsel, får du bedre mulighed for at styre virksomheden

Læs mere

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet

Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet * Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen Syddansk Universitet * Inspireret af Swetz, F. & Hartzler, J. S. (eds) 1991, Yellow Traffic Lights, in Mathematical Modeling in the Secondary School

Læs mere

EDI. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk. Side 1. Copyright: Naddon version 201010

EDI. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk. Side 1. Copyright: Naddon version 201010 EDI Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk Side 1 Indholdet i dette dokument må på ingen måde gengives helt eller delvist hverken på tryk eller i anden form - uden forudgående skriftlig tilladelse fra

Læs mere

Udfordringer og løsninger. ved anvendelse af Bentley Map og Geospatial Administrator til landmåling

Udfordringer og løsninger. ved anvendelse af Bentley Map og Geospatial Administrator til landmåling Udfordringer og løsninger ved anvendelse af Bentley Map og Geospatial Administrator til landmåling Anders Sorgenfri Jensen Landinspektør / systemudvikler CAD-afdeling (?) Baggrund Aldrende produktionssystem

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Ruteplanlægning og ITS

Ruteplanlægning og ITS Stefan Røpke, Ph.D., Lektor, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport Teknologisk Institut, 6. Marts 2012 Hvad er ruteplanlægning? Opgave: Forsyn supermarked og tankstationer med dagligvarer.

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

Udtræk Udtræk findes under fanebladet Udtræk i imastra hovedmenuen. Skærmen er delt op i 5 afsnit, blokke, som har hver deres funktion

Udtræk Udtræk findes under fanebladet Udtræk i imastra hovedmenuen. Skærmen er delt op i 5 afsnit, blokke, som har hver deres funktion Udtræk Udtræk findes under fanebladet Udtræk i imastra hovedmenuen. Skærmen er delt op i 5 afsnit, blokke, som har hver deres funktion 1.Trafiksnit Her udvælges hvilke snit, som udtrækket skal omfatte.

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010

Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010 Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010 Computere er uvurderlige redskaber for personer der ønsker at arbejde med matematiske modeller

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Import af udtræk af ODIN-data i Access-databaser

Import af udtræk af ODIN-data i Access-databaser September 2006 OBS: Kun brugere, der har rettigheden Redningsberedskabsadministrator, kan eksportere data fra ODIN. Der er mange muligheder for udtræk af data fra ODIN, men ved at anvende udtrækkene Alarmer,

Læs mere

SOFTWARE PAKKER, MODULER OG SERVICE

SOFTWARE PAKKER, MODULER OG SERVICE SOFTWARE PAKKER, MODULER OG SERVICE A.1. Generelt ScaleIT veje software er et Windows baseret dataopsamlings program, dedikeret til håndtering af vejedata og integration af veje processen i selskabets

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Copyright 2006 Microsoft Corporation. All rights reserved. Microsoft Development Center Copenhagen December 2006. Microsoft C5 4.

Copyright 2006 Microsoft Corporation. All rights reserved. Microsoft Development Center Copenhagen December 2006. Microsoft C5 4. Copyright 2006 Microsoft Corporation All rights reserved Microsoft Development Center Copenhagen December 2006 Microsoft C5 4.0 SP1 Nyheder C5 4.0 SP1 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 1.1 Microsoft

Læs mere

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. XML (eng. extensible Markup Language) XML er en måde at strukturere data på i tekstform. På samme måde som

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator BAAN IVc Brugervejledning til BAAN Data Navigator En udgivelse af: Baan Development B.V. P.O.Box 143 3770 AC Barneveld Holland Trykt i Holland Baan Development B.V. 1997. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

På vej mod et Digitalt Vejnet. FOT årsmøde 2010-04-22

På vej mod et Digitalt Vejnet. FOT årsmøde 2010-04-22 På vej mod et Digitalt Vejnet FOT årsmøde 2010-04-22 En grøn transportpolitik januar 2009 Pulje til nye teknologiske muligheder (ITS) Forundersøgelser vedr. etablering af et Digitalt Vejnet, som kan forbedre

Læs mere

PHP kode til hjemmeside menu.

PHP kode til hjemmeside menu. PHP kode til hjemmeside menu. Home Hovedmenu 1 Hovedmenu 2 Hovedmenu 3 Hovedmenu 4 Undermenu 1 Breadcrumb Her vises indholdet af den valgte side Undermenu 2 Undermenu 3 Undermenu 4 Evt. en mulighed for

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

RIGSPOLITIET. Vejledning i konvertering. fra. Word -dokument. til. PDF-fil. på politi.dk. Rigspolitiets websektion

RIGSPOLITIET. Vejledning i konvertering. fra. Word -dokument. til. PDF-fil. på politi.dk. Rigspolitiets websektion RIGSPOLITIET Vejledning i konvertering fra Word -dokument til PDF-fil på politi.dk Rigspolitiets websektion Indledning Da vi skal leve op til kravene om tilgængelighed på Internettet, skal alle tekster

Læs mere

Continia e faktura Brugermanual. Version 3.08 december 2014. Continia Software A/S Hjulmagervej 55 DK-9000 Aalborg Denmark

Continia e faktura Brugermanual. Version 3.08 december 2014. Continia Software A/S Hjulmagervej 55 DK-9000 Aalborg Denmark Version 3.08 december 2014 Continia Software A/S Hjulmagervej 55 DK-9000 Aalborg Denmark Tel. +45 82 30 50 00 Support mail: CEF@Continia.dk Hjemmeside: www.continia.dk 1 Indledning... 3 2 Opsætning...

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Skifte til Outlook 2010

Skifte til Outlook 2010 I denne vejledning Microsoft Microsoft Outlook 2010 ser meget anderledes ud end Outlook 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Introduktion til SDL Landmåling 2000 til Windows. SDL startes normalt ved at klikke på SDL-ikonet i SDL-mappen.

Introduktion til SDL Landmåling 2000 til Windows. SDL startes normalt ved at klikke på SDL-ikonet i SDL-mappen. Introduktion til SDL Landmåling 2000 til Windows I det følgende gives en indføring i SDL-versionen tilwindows. Introduktionen er et supplement til SDL Brugervejledning. Program start SDL startes normalt

Læs mere

Bilag 4: Eksempelsamling, FOT ajour - datavask. Forkert vejklasse, vejkode. Trafikart, samt forskellige koder på samme strækning

Bilag 4: Eksempelsamling, FOT ajour - datavask. Forkert vejklasse, vejkode. Trafikart, samt forskellige koder på samme strækning Bilag 4: Eksempelsamling, FOT ajour - datavask Før: Forkert vejklasse, vejkode. Trafikart, samt forskellige koder på samme strækning Efter: Fra GST; Pia: Ang. rundkørsler, det ser umiddelbart ud til at

Læs mere

2011 Bentley Systems, Incorporated AECOsim Building Designer V8i. Lars Moth-Poulsen, Bentley Systems

2011 Bentley Systems, Incorporated AECOsim Building Designer V8i. Lars Moth-Poulsen, Bentley Systems AECOsim Building Designer V8i Lars Moth-Poulsen, Bentley Systems Architecture Engineering Construction Operation Simulation 2 WWW.BENTLEY.COM AECOsim Building Designer Hvad er AECOsim Building Designer?

Læs mere

MIA-måleblade i GeoCAD

MIA-måleblade i GeoCAD NOTE 1-2004 WWW.GeoCAD.dk MIA-måleblade i GeoCAD Udarbejdelse af måleblade til import fra MIA drejer sig primært om at få sat en tabel op til DSFLoversættelse, der benytter de af KMS definerede DSFL-koder.

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

SMART Notebook 11.3 software til Windows - og Maccomputere

SMART Notebook 11.3 software til Windows - og Maccomputere Produktbemærkninger SMART Notebook 11.3 software til Windows - og Maccomputere Lidt om disse produktbemærkninger Disse produktbemærkninger opsummerer funktionerne i SMART Notebook 11.3 samarbejdsbaserede

Læs mere