Stævning til sager om højst kr. Småsager

Transkript

1 Stævningsblanket Domstolsstyrelsen ( Palle Flebo-Hansen Chr.gave Korsør Stævning til sager om højst kr. Småsager Side 1 af 14 Om udfyldning af blanketten se vejledningen Stævning skal indleveres med 1 kopi for hver sagsøgt Bilag skal indleveres med et sæt kopier pr. stævning Rubrikker markeret med * skal være udfyldt. Flyt markør til næste felt med F11-tasten eller musen. * Sagsøgeren Rubrik 1 Navn og adresse Palle Flebo-Hansen Christians gave Korsør OBS Sagen kan ikke fremsendes uden at jeg har de rigtige adresser derfor skal jeg af retslige grunde have dem udleveret se vedlagte skrivelse. Eventuel advokat/anden repræsentant (navn, adresse, sagsnummer og telefonnummer mv.) Er sagsøgeren momsregistreret Nej: anlægger sag mod * Sagsøgte Rubrik 2 Navn, adresse og eventuel opholdsadresse Eventuel advokat/anden repræsentant (navn, adresse, Kolonihaveforbundet for Danmark sagsnummer og telefonnummer mv.) Frederikssundsvej 304 Eivind. F. Kramme 2700 Brønshøj Otto Mønsteds Gade København V kramme@krammelaw.dk Stævningen bliver indleveret til

2 * Rettens navn Rubrik 3 Retten på Frederiksberg Howitzvej Frederiksberg Side 2 af 14 * Sagsøgerens påstand Rubrik 4 A Sagsøgte skal betale: Hovedstol: Eventuelt tidligere opgjorte renter: I alt kr. kr. kr. Renter: kun 1 kryds Med procesrente fra sagens anlæg Med rente % pr. år eller fra den Med rente % pr. md Rykkergebyr(er): kr. Eventuelle udenretlige omkostninger: Inkassogebyr: kr. B Andre krav: Andre udenretlige omkostninger: kr. Jeg ønsker med denne sag, at Kolonihaveforbundet for Danmark ved formand Preben Jacobsen dømmes af Retten til for fremtiden at overholde de vedtægter som gælder for kolonister som er tvunget medlemmer af foreningen(altså reglerne og vedtægterne gælder begge veje). Jeg henviser her til aftaleloven 36. Således skriver Mads Bryde Andersen i sin bog Grundlæggende aftaleret. Hvad der er "rimeligt, retfærdigt og rigtigt mv., beror som udgangspunkt på personlige vurderinger. Derfor er det vanskeligt at "rationalisere bestemmelsen. Foreningsretslige principper taler også imod, at der kan ydes forskelsbehandling af medlemmer i en forening og da ledelsen for Kolonihaveforbundet for Danmark yder denne forskelsbehandling landet rundt blandt de medlemmer - bør det ende med det resultat, at man ikke frem over kan anlægge en eksklusion sag hvis andre medlemmer af foreningen har vedtægtsmæssige uoverensstemmelser med de for kolonihaveområdet gældende regler jf. Kolonihaveforbundets standards vedtægter. Lad mig understøtte sagen ved, at henvise til sagens bilag 9 hvori forbundsformand Preben Jacobsen direkte skriver, at bestyrelserne rundt om i Danmark har ansvaret for at der er solgt kolonihavehuse som ikke opfylder forbundets vedtægter og man derfor ikke vil gøre mere ved sagen (underforstået bestyrelser må gerne menige medlemmer, må ikke). Dette forhold belyser sagen omkring forskelsbehandlingen - som jeg påberåber mig i sagen her.

3 Side 3 af 14 Jeg vedlægger også bilag 17 i forbindelse med bilag 4.0 og Bilag 4.1. som beviser at trods henvendelse fra forbundets egne rækker ønsker Preben Jacobsen ikke at rette ulovligheder - selv om forbundets vedtægter 7.stk.7 giver forbundet retten hertil. * Sagsfremstilling og begrundelse Rubrik 5 Begrundelsen for at jeg anlægger sagen skal ses ud fra, at jeg selv skal overholde de regler som gælder for Kolonihaveforbundet for Danmark. Sagen forværres ved, at jeg er ekskluderet og denne sag køre ved Retten i Næstved. Sagen jeg taler om - ses i bilag 6. Jeg har erfaret ved at kikke lidt på hvordan andre ekskluderes af forbundet og satte mig for at læse lidt omkring emnet Foreningsret. Jeg henviser her til professor Cand. Jur. Ole Hasselbalch Foreningsret udgave 4). Ole Hasselbalch omtaler pligten til at være medlem. Kolonihaveforbundet for Danmark har lejeaftaler med 75 kommunerne og Staten omkring jordarealer som er udlagt til kolonihave formål. Derved har Kolonihaveforbundet for Danmark betinget sig, at alle 406 kolonihaveområder skal med dens medlemmer står som medlemmer af Kolonihaveforbundet for Danmark og betale herfor. Kolonihaveforbundet og dens bestyrelser landet rund har i mange år ekskluderet sine medlemmer og som det da også fremgår af Kolonihaveforbundet for Danmarks nyhedsbrev nr. 16; slår forbundet også på trommer for, at forbundets vedtægter holdte hele vejen igennem retten ved en eksekutions sag tilbage i maj (Bilag 15). Ole Hasselbalch skriver også i hans bog foreningsbestyrelse

4 Side 4 af 14 Medlemmer har ret til ligebehandling. Da der således ikke kan være nogle som må noget andre ikke må er forholdet her - det samme som Cand.jur. Hagelund skriver i sin bog om Forvaltningsret; Lighedsprincippet er en grundlæggende værdi i det danske samfund og den danske forvaltning, og vi forarges, hvis nogen får noget, som andre ikke kan få, eller hvis nogen får afslag på noget, som andre har fået lov til at gøre. Lighedsprincippet betyder, at det lige skal behandles ens, og kunsten er at finde ud af, hvad der er det lige, dvs. hvornår sagerne er ens, og afgørelserne skal være de samme, og hvornår der er forskel. En anden måde at udtrykke lighedsprincippet på er at sige, at der ikke må være usaglig forskelsbehandling. Hvis en myndighed gør forskel på folk, skal der være en saglig grund til det. En saglig grund er typisk en grund, som er beskrevet i lovgivningen.

5 Side 5 af 14 I sagen Københavns Byret sag nr. BS 01-3A-727/2006 ses også at en enkelt kolonist blev retsforfulgt. Her tabte haveforeningen sagen fordi - andre i samme haveforening også havde vedtægtsmæssige ulovligheder. Dommeren valgte lighedsgrundsætningen. (Bilag nr.1) Det er bevisligt, at Kolonihaveforbundet for Danmark behandler sine tvungne medlemmer uens. Senest ved Østre Landsret den, , hvor H/F Kongedybet den, havde anlagt en sag - hvor Kolonihaveforbundets advokat E. Kramme tabte sagen B (Bilag 2) Her ses det tydeliggjort, at Kolonihaveforbundet kun har behandlet en kolonist i H/F Kongedybet - hvor appellantens advokat fremførte 14 andre ulovligheder i en og samme haveforening. I sagen fra Esbjerg af 18 april sag nr. BS 6-61/2010( Bilag 3.0) blev Frank frikendt efter at han igennem flere år og adskillige retssager var blevet ekskluederet af sin haveforening Skibshøj. Denne sag viser også at der ene og alene fra Kolonihaveforbundets side kun jager en mand i Haveforeningen. Alene i Skibshøj findes der ifølge Esbjerg kommune 108 andre ulovligeforhold og alne 358 kolonihaver indenfor Esbjerg kreds er ulovlige ifølge bilag (3.1) I Roskilde har kolonihaveforbundet via kredsformanden Inga Jørgensen foranledigt, at et bestyrelsemedlem som havde et ulovligt forhold ikke blev ekskluderet - trods et menigt medlem via Retten i Roskilde BS 3-655/2002 (bilag 4.0)blev ekskluderet. Dette forhold er der rejst en sag om ved Retten i Roskilde; hvor Kolonihaveforbundet har bedt forbundets advokat om at repræsentere sagsøgte H/F Rørmosen om at forsvare ( her skal kolonihaveforbundet forsvare et besyrelsemedlem som trods sine ulovligheder må forblive mens minge medemmer ekskluderes). Bs 82 A-2298/2011( Bilag 4.1) Have 179 klagede til bestyrelsen over sin nabo i have 178. Han byggede lige i skel og forbundet forholdte sig i hele sagen passivt. Sagen her viser, at hvis kolonisten er gode venner med bestyrelsen går sagen i glemmebogen og haveforeningen Selandia agter ikke at gøre mere i forhold til ulovligheden ( tilskade for den enkelte kolonist som klagede) og sagen er nu anlagt ved retten (BS /2011 ). ( Bilag 5) Have 56 i H/F Strandparken blev jeg ekskuderet og Slagelse kommune forlagte at alle kolonihaver i Korsør kredsen skulle være lovliggjort inden Sagen køre ved Retten i Næstved BS /2009. Her har Kolonihaveforbundet kæret byrettens dom for såvidt angår Kolonihaveforbundets indtræden i sagen ; hvorimod, Østre landsret gav Kolonihaveforbundet ret hertil. (bilag 6)Da Slagelse kommune ikke har vished omkring forholdene i kommunes kolonihaver har borgmesteren overfor byrådsmedlem Peter Lotinga bekræftet, at alle 19 kolonihave områder som hører under kommunen skal lovliggøres- af Kolonihaveforbundet. Denne proces er i gang og vil indgå i sagen som sansyligvis vil vise, at der er mellem 200 og 500 ulovlige huse i Slagelse kommune. Dette resultat forlægges retten, når kommunen har fået de relevante dokumenter. (bilag (7). Kolonihaveforbundet og dens advokat ekskudere medlemmer uden egentlig at læse vedtægterne og denne sag er sendt til advokatankenævnet - for at få belyst; om advokat Kramme har udført sit erhverv grundig nok når man tager i betragning, at en eksklution er en meget hård straf at udføre og da der i denne her sag ligges til grund, at de vedtægter som advokat Kramme referere til ikke eksistere bør det alt andet lige føre til påtale overfor kolonihaveforbundets advokat ligesom sagen her også viser - at bestyrelser og kredsbestyrelsen ikke behandler sine i overensstemmelse med gældende regler. (bilag 8) Kolonihaveforbundet har også den overfor Københavns kommune, Fødevarer Erhverv og Brøndby kommune erklæret, at forbundet vil lovliggøre ulovligt byggeri frem ad rettet. ( bilag 9 ). Dette er bare ikke sket og alt er forblevet uændret.

6 Side 6 af 14 Høje-Tåstrup kommune har valgt indtil videre, at forholde sig passivt til et konkret påvist ulovligt byggeri som der den, 18/09/ blev påtalt overfor kommunen. Det er Fødevarer Erhverv som er ejer af jorden og har overladt påtaleretten til Høje Tåstrup Kommune. Da der siden før 1996 har været konstant overbebyggelse i haveforeningen Brandhøj har sagen også været vendt i Naturklagenævnet, som henviste Høje Tåstrup til, at sende påkrav til hver enkelt kolonist i haveforeninge hvilket aldrig er sket og kolonihaverne i området ligner alt andet lige et stort parcelhus kvarter, som langt fra står i mål med reglerne fra Fødevarer Erhverv. Høje Tåstrup har således ikke levet op til dens tilsyn og Kolonihaveforbunet for Danmark har i den grad misligholdt alle regler og vedtægter siden ( Bilag 10). Kredsformanden Per Ysbæk-Nielsen vaglte at gå til Lyngby-Taarbæk kommun.(bilag 11) Her bad Kredsformanden kommunen om, at at have 3 i H/F Bredly skulle have en påtale for ulovligt byggeri - trods han vidste, at formanden i Bredely, havde påtalt de andre ulovligheder i området overfor kredsformanden Sagen er endt i Retten, hvor have 3anlagde en sag og hvor Kolonihaveforbundets advokat også deltager. Kolonihaveformanden i Sommervirke sælger sit eget kolonihavehus. Dette forhold har jeg påtalt overfor Tårnby kommune og Fødevarer Erhverv. Problemet her er, at selveste formanden selv overtræder bebyggelsesgraden som er vedtaget for området og hverken ejer af Jorden eller Tårnby kommune som føre tilsyn jf. planloven har ønsket at reagere. Det ligger også i sagen her, at Kolonihaveforbundet for Danmark ønsker heller ikke at gribe ind i sagen da vi taler om en kolonihaveformand. (bilag 12) Det fremgår af Kolonihaveforbundet for Danmark s vedtægter 7.stk.,7 at forbundet, at alle skal overholde de regler som fremgår af lejeaftaler Kolonihaveforbundet har med udlejer af arealer som Kolonihaveforbundet står som lejer af - ligesom de forpligtigelser som Kongressen har pålagt -hele organisationen for kolonihaveforbundet for Danmark. (bilag 13) Kreds Korsør nægter at stoppe et byggeri som øjensynligt er temmelig meget imod gældende vedtægter. At så, byrådsmedlem Ole Quist (Slagelse byråd) ikke stopper byggeriet i den haveforening som han selv er medlem af ( Strandparken(den samme som mig) skal nok ses i lyset af, at kredsformand gennem de sidste 30 år har været personlige venner (kredsformanden er tidligere viceborgmester) og det er byrådsmedlem Ole Quist s datter der bygger. (bilag 14). Eksklusion tvangsudmelding af en forening sker fra tid til anden, og årsagerne har, kan være mange. Eksklusionen kan ske som følge af at et af medlemmerne ikke overholder vedtægterne eller den pågældende kan i det hele taget gøre sig så umulig at han er uønsket. Ethvert af en forenings medlemmer har ret til at blive behandlet ens. Dette kan naturligvis vise sig at være umuligt, men denne lighedsgrundsætning gælder også de mindre populære medlemmer i en forening. Juridisk set er der ikke mulighed for at behandle medlemmerne forskelligt. Der er eksempelvis afsagt dom for, at en person ikke kunne ekskluderes for manglende betaling af kontingent, da foreningen så gennem med fingrene med andre medlemmer manglende betaling

7 Side 7 af 14 Da sagen her har retslig interesse for Kolonihavernes Fælles Rådgivning fremsætter jeg anmodning over for retten om tilladelse til at foreningen Kolonihavernes Fælles Rådgivning ved dennes formand Palle Flebo-Hansen indtræder i sagen til støtte for den anlagte sag mod Kolonihaveforbundet for Danmark jf. Rlp Jeg forbeholder mig retten til at frembringe yderligere påstande og beviser i sagen. Vidner; 1. Plan og byggechef Jens Bo Svendsen Høje Tåstrup Kommune 2. Kredsformand Per Ysbæk-Nielsen Malbjergvej 6.1.sal, 2850 Nærum 3. Kredsformand Hans Larsen, Motalavej 115,4220 Korsør 4. Kolonihaveformand John Svitzer, Neergårdsvej 26.stuen, 4000 Roskilde 5. Kredsformand Inga Jørgensen, Vogmandsmarken 18,stuen, 4000 Roskilde 6. Borgmesteren Henrik Zimon (Tårnby kommune) 7. Civilingeniør Rasmus Virum Fristed (Tårnby kommune) 8. Chefkonsulent for byggesager ved Allerød kommune Bo Frederiksen 9. Haveformand Dorthe Bøgelund Frisch, Kornagervej 67,2800 Lyngby 10. Henrik Dethlefsen, Bredebovej 25,5 sal, 2800 Lyngby 11. Lene Hartvigsen (Esbjerg kommune) 12. Jørgen Gejl (Esbjerg kommune) 13. Udvalgsformand Freddie Madsen (Esbjerg byråd) 14. Kreds kasserer Allan B Nielsen (Esbjerg Kreds) 15. Helle og Richie Rasmussen Lokesvej 6,4220 Korsør 16. Lone Eneby Nattergalevej 58,1sal, 2400 København Sv. 17. Kolonihaveformand Henry Hansen Under Elmene sal, tv, 2300 København S. 18. Kolonihaveformand Villy Nielsen, Georginevej 8,4.sal,th, 2300 København S 19. Advokat Janus Fürst Islands Brygge 26, 2300 København S 20. Mette og Jan Schhorebye, Kocks vej 9, 1812 Frederiksberg C. 21. Verne Villensgård, Amagerfælledevej 30.5.sal, 2300 København S 22. IB Thomsen Fødevarer Erhverv 23. Arent B. Josefsen Fødevarer Erhverv 24. Niels Bak-Jensen Københavns kommune 25. Nils Tornbo kredsformand kreds Borgmester Søren P Rasmussen- Rådhuset Lyngby-Taarbæk Kommune, 2800 Lyngby 27. Hans Ove Pedersen Park og Vejafdelingen Lyngby-Taarbæk kommune, 2800 Lyngby 28. Ebbe Hald, Poppelhegnet 20.st, 2800 Lyngby 29. Kolonihaveformand Mette Hjembæk Søvangen 22, 3450 Allerød Dokumenter og andre beviser Rubrik 6 Bilag 1. BS 01-3A-727/2006 Bilag 2. B Bilag 3. BS 6-61/2010 Bilag 4.0. BS 3-655/2002 Bilag 4.1. BS 82 A-2298/2011 Bilag 5 BS /2011 Bilag 6 BS /2009

8 Side 8 af 14 Bilag 7 Borgmester Lis Triblers udtaelse Bilag 8 Klage til advokatnævnet Bilag 9 Kolonihaveforbundet For Danmark skrivelse af Feb.2010 til Fødevarer Erhverv Bilag 10 Påtaledokument til Høje-Tåstrup Kommune Bilag 11 Dokumentssamling over Bredly sagen Bilag 12 Sommervirke og Formanden Bilag 13 Vedtægter for Kolonihaveforbundet for Danmark Bilag 14 2 Ens sager og alligvel forskellige Bilag 15 Nyhedsbrev 16 fra Kolonihaveforbundet vedr. forbundet vandt retssagen. Bilag 16 Vedtægter for Kolonihavernes Fælles Rådgivning Bilag 17 Formanden for Roars gaves brev til Forbundsformand. Ved pengekrav: Har sagsøgeren sendt rykkerbrev i henhold til inkassolovens 10? Rubrik 7 Ja Nej Retsafgift: Rubrik 8 Indbetalt retsafgift: 500,00 kr. Kontaktoplysninger Rubrik 9 Retten og modparten kan kontakte sagsøger på: Telefon: Mobiltelefon: Palle@flebo.dk Eventuelle bemærkninger: Kolonihaveforbundet for Danmark har i min egen sag BS /2009 (bilag 6) en interesse i - at jeg ikke mere er, kolonist i H/F Strandparken en sag jeg anlagde i 2009 ved Retten i Næstved. Da jeg rent erfaringsmæssigt har erfaret, at advokat Kramme betvivler denne form for blanket - som han kalder det henviser jeg til omkring vejledningen som jeg har fulgt hvilket jeg mener - jeg har overholdt jf. RPL 348 stk.2. samt RPL 349 ligesom jeg allerede nu påtaler RPL 255 idet sagen her har min absolutte retslige interesse -hvilket også ses i bilag 6.

9 * Dato og underskrift (sagsøgeren eller sagsøgerens advokat): Rubrik 10 Side 9 af 14 Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du vil anlægge en sag ved byretten, og sagen er omfattet af reglerne om sager om mindre krav (småsager). Småsager er sager med en økonomisk værdi på højst kr. uden renter og omkostninger. Sager uden økonomisk værdi kan også behandles efter reglerne om småsager. Det gælder dog ikke ægteskabssager, private straffesager mv. Du kan læse mere om småsagerne på Retten behandler småsager på en særlig forenklet måde, hvilket bl.a. betyder, at retten hjælper parterne med forberedelsen af sagen. Retten har pligt til at vejlede dig om sagens juridiske problemstillinger og til at hjælpe dig med bevisførelsen. Du har som udgangspunkt ikke behov for advokatbistand under sagens forberedelse. Hvis sagen er særlig kompliceret, kan retten bestemme, at sagen skal behandles efter de almindelige regler for civile sager.

10 Side 10 af 14 Når du sender stævningsblanketten, skal du vedlægge 1 kopi for hver af de sagsøgte. Retten kan afvise sagen, hvis du ikke vedlægger kopier. Du kan ikke sende stævningen pr. . Hvis du er i tvivl om, hvordan blanketten skal udfyldes, kan du få hjælp ved at henvende dig til retten. Blankettens rubrikker Rubrik 1-5 og 10 i stævningsblanketten skal udfyldes (er markeret med *). Oplysningerne skal være præcise og fyldestgørende, ellers kan retten afvise sagen. De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Hvis du udfylder blanketten på internettet på kan rubrikkerne udvides. Rubrik 1: Sagsøgeren Sagsøgeren er den person eller det selskab, der anlægger sagen. Du skal skrive sagsøgerens navn og adresse, herunder en adresse i Danmark, hvor sagsøgeren kan modtage post om sagen. Du kan også oplyse telefonnummer og et eventuelt sagsnummer. Hvis det er muligt vil retten gerne have et telefonnummer, hvor du kan træffes i dagtimerne. Hvis sagsøgeren er et selskab, skal du skrive hele selskabets navn og selskabsformen, f.eks. A/S, ApS eller I/S og eventuelt CVR-nr. Hvis sagsøgeren er en personligt ejet virksomhed, skal du også skrive navnet på ejeren. Hvis der er flere sagsøgere, skal du oplyse navnene på alle sagsøgerne. Hvis du oplyser navn og adresse på en advokat eller anden repræsentant, vil breve i sagen kun blive sendt til denne.. Du bør oplyse, om sagsøgeren er momsregistreret. Det har betydning, når retten skal træffe afgørelse om sagens omkostninger. Rubrik 2: Sagsøgte Sagsøgte er den person eller det selskab, som du ønsker dom over. Du skal skrive sagsøgtes navn og adresse og eventuelt telefonnummer. Er sagsøgte et selskab, skal du skrive hele selskabets navn og selskabsform, f.eks. A/S, ApS eller I/S og eventuelt CVR-nr. Hvis sagsøgte er en personligt ejet virksomhed, skal du også skrive navnet på ejeren. Er der flere sagsøgte, skal du oplyse navne og adresser på alle de sagsøgte. Hvis du ved, at sagsøgte opholder sig på et andet sted end sin folkeregisteradresse, bør du også oplyse sagsøgtes opholdssted.

11 Side 11 af 14 Hvis du ved, at sagsøgte har en advokat eller anden repræsentant, bør du oplyse dennes navn og adresse. Rubrik 3: Rettens navn Du skal sende stævningen til retten på det sted, hvor sagsøgte bor eller hvis sagsøgte er et selskab på det sted, hvor selskabets hovedkontor ligger. På retskreds kan du slå sagsøgtes adresse op og få oplyst, hvilken byret sagen skal sendes til. Du kan ikke sende stævningen pr. . Der er særlige regler for sager mod offentlige myndigheder, foreninger og organisationer mv. Reglerne er i retsplejelovens kapitel 22, som du kan læse på Hvis stævningen bliver indleveret til en forkert retskreds, vil retten så vidt muligt sende stævningen til den rigtige retskreds. Rubrik 4: Sagsøgerens påstand Påstanden er det resultat, du mener, sagen skal have. Hvis du har flere påstande, eller hvis du har subsidiære påstande, skal du skrive alle påstandene. Du kan bruge rubrik 4B. En subsidiær påstand er det resultat, du mener, sagen skal have, hvis retten ikke kan følge din første påstand. Rubrik 4 A Hvis påstanden er et pengebeløb, skal du udfylde rubrik 4 A. Hovedstolen er gældens størrelse uden renter og omkostninger. Eventuelle indbetalinger skal være fratrukket. Du kan altid kræve rentelovens rentesats (procesrente) fra den dag, du indleverer stævningen til retten. Hvis du har sendt en faktura til sagsøgte, kan du kræve renter fra 30 dage fra fakturadatoen. Hvis du i forvejen har aftalt en forfaldsdag med sagsøgte, kan du kræve rente fra forfaldsdatoen. Hvis du kræver en højere rente end rentelovens rentesats, skal du oplyse rentesatsen. Du skal begrunde den højere rentesats under rubrik 5. Du behøver ikke beregne rentebeløbet. Andre udenretlige omkostninger kan være omkostninger, du har haft ved at søge kravet inddrevet (inkassoomkostninger). Rentelovens regler om renter, rykkergebyrer og inkassoomkostninger kan du læse på Rubrik 4 B Hvis påstanden ikke er et pengebeløb, skal du udfylde rubrik 4 B. Påstanden kan f.eks. være, at sagsøgte skal fraflytte et lejemål. Det er vigtigt, at du formulerer påstanden på en sådan måde, at det er helt klart, hvilket resultat du mener, sagen skal have. Rubrik 5: Sagsfremstilling Sagsfremstillingen er en kort beskrivelse af de faktiske og retlige omstændigheder, sagsøgeren støtter sin påstand på.

12 Side 12 af 14 Du skal beskrive, hvordan kravet er opstået og sammensat, så både modparten og retten er klar over, hvad sagen drejer sig om. Du skal også skrive, hvorfor du mener, sagen skal have der resultat, der fremgår af din påstand. Hvis du mener, at der var aftalt en forfaldsdag for dit krav, eller at du har krav på en særlig rentesats, skal du begrunde det. Hvis du kræver udenretlige inkassoomkostninger, skal du også begrunde det. Rubrik 6: Dokumenter og andre beviser I denne rubrik skal du oplyse, hvilke beviser du eventuelt ønsker at føre. Hvis du har dokumenter (bilag), der støtter din påstand, skal du skrive hvilke. Du skal nummerere dokumenterne 1, 2, 3 osv.. Du skal vedlægge 2 kopier af dokumenterne. Hvis du ønsker, at nogen skal afgive forklaring i retten (vidner eller parter), skal du skrive navne og adresser på de pågældende. Hvis sagen angår spørgsmål af mere teknisk karakter, kan det være nødvendigt at få bistand fra en neutral person eller organisation, der har særligt kendskab til det, sagen vedrører. Hvis du ønsker, at der skal indhentes en sagkyndig erklæring, skal du skrive det. Retten hjælper dig med at finde en sagkyndig og med at formulere spørgsmålene til den sagkyndige. Hvis du indkalder et vidne eller anmoder om en sagkyndig erklæring, skal du lægge ud for omkostningerne. Inden en sagkyndig erklæring indhentes, vil du få et overslag over, hvad det kommer til at koste. Hvis du vinder sagen, vil sagsøgte som regel blive dømt til at erstatte disse udgifter. Rubrik 7: Rykkerbrev efter inkassolovens 10 Inkassoloven stiller i visse tilfælde krav om, at sagsøger inden indlevering af stævningen har sendt et rykkerbrev (påkravsskrivelse) til sagsøgte med en frist på 10 dage til at betale det beløb, som sagsøgeren kræver. Inkassolovens regler kan du læse på Rubrik 8: Retsafgift Der skal i de fleste tilfælde betales retsafgift, når man anlægger en retssag. Retsafgiften for krav på højst kr. er 500 kr. Du skal betale retsafgiften til retten samtidig med, at du indleverer stævningsblanketten. Du kan finde rettens kontonummer på rettens hjemmeside. Rubrik 9: Eventuelle kontaktoplysninger Det er frivilligt, om du vil give disse oplysninger. Retten har ikke mulighed for at modtage dokumenter pr. . Rubrik 10: Dato og underskrift Sagsøgeren eller sagsøgerens advokat skal underskrive stævningen. Yderligere oplysninger Når retten har modtaget stævningsblanketten, vil du få oplysning om, hvad der videre skal ske i sagen. Du kan læse mere om rettens behandling af småsager på Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte retten.

13 Side 13 af 14

14 Side 14 af 14 Vejledning om retshjælpsforsikring, fri proces og retshjælp i småsager Retshjælpsforsikring Mange forsikringer indeholder retshjælpsforsikring, som helt eller delvist dækker de udgifter, der er forbundet med at føre en retssag. Hos dit forsikringsselskab kan du få vejledning om, hvilke udgifter din forsikring dækker i de sager, der behandles efter reglerne om småsager. Retten vil gerne hjælpe dig med at anmelde sagen til forsikringsselskabet. Du kan læse om retshjælpsforsikring på www. forsikringsoplysningen.dk., hvor du også finder ansøgningsblanketten. Fri proces Du har mulighed for at søge fri proces. Fri proces betyder, at du som udgangspunkt ikke skal betale retsafgift og sagsomkostninger, og at statskassen betaler udgifterne til advokatbistand. Da retten selv forbereder småsagerne, dækker den fri proces kun udgifterne til advokatens bistand til hovedforhandlingen. Hvis du taber sagen og bliver dømt til at betale omkostninger til sagsøgte, betaler statskassen også disse omkostninger. Hvis omkostningerne ved sagen dækkes af en retshjælpsforsikring eller en anden forsikring, kan du ikke få fri proces. Det er som udgangspunkt en betingelse for at få fri proces, at din husstandsindkomst ikke overstiger et nærmere fastsat beløb. Hvis du er erhvervsdrivende, kan du kun undtagelsesvis få fri proces til sager, der angår din virksomhed. Ansøgning om fri proces sendes til Civilstyrelsen. Civilstyrelsen kan meddele fri proces, hvis du skønnes at have rimelig grund til at føre sagen. Du kan læse mere om, hvordan du søger om fri proces hos Civilstyrelsen på I visse sagstyper skal du dog sende din ansøgning om fri proces til den ret, sagen er indbragt for. Det gælder f.eks. sager, hvor ansøgeren har fået helt eller delvist medhold i en kredsbestyrelse, et husleje-nævn eller visse klage- eller ankenævn. Du kan læse mere om, hvordan du søger om fri proces hos retten på Offentlig retshjælp ved advokat Som privatperson har du mulighed for at få offentligt tilskud til retshjælp ved en advokat, hvis du opfylder visse betingelser. Det offentlige betaler en del af advokatens salær, mens du selv skal betale resten. Retshjælpen omfatter rådgivning, herunder rådgivning til at finde en forligsmæssig løsning på sagen. Det er en betingelse for at få offentlig retshjælp, at din husstandsindkomst ikke overstiger et nærmere fastsat beløb. Retten kan oplyse dig navne og adresser på advokater i retskredsen, som yder retshjælp med offentligt tilskud. Advokatvagten I mange byer er der oprettet en advokatvagt, hvor alle kan få grundlæggende mundtlig rådgivning. Denne rådgivning er gratis. På kan du læse mere om advokatvagten, og du kan finde oplysninger om adresser og åbningstider.