Redegørelse for indsatsen i Socialfondsprojekt Ungeindsats Himmerland (april 2012)

Transkript

1 Redegørelse for indsatsen i Socialfondsprojekt Ungeindsats Himmerland (april 2012) (Elsebeth Jensen, uddannelsesvejleder UU Mariagerfjord) Baggrund og formål Ungeindsats Himmerland gennemføres i samarbejde mellem Jobcentrene Vesthimmerland, Mariagerfjord og Rebild med støtte fra Den Europæiske Socialfond. Udfordring Baggrunden for projektet er, at den langsigtede demografiske og erhvervsmæssige udvikling medfører, at der i fremtiden vil opstå mangel på uddannet arbejdskraft i såvel Region Nordjylland som på landsplan. Det er derfor afgørende, at så mange unge som muligt bliver inkluderet i uddannelsessystemet og får gennemført en uddannelse. Af denne grund ønsker projektkommunerne at styrke indsatsen over for unge på kanten af uddannelsessystemet. Projektets formål Formålet med Ungeindsats Himmerland er at kortlægge eksisterende tilbud til de unge med henblik på at forbedre kompetencer og viden hos de medarbejdere, der er i kontakt med de unge. På baggrund heraf igangsættes særlige individuelle forløb for unge med henblik på at afklare, vejlede og kompetenceudvikle de unge, så de bliver parate til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. Projektets målgruppe Målgruppen for Ungeindsats Himmerland er, ifølge projektbeskrivelsen, unge på kanten af uddannelsessystemet, dvs. unge mellem 15 og 29 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. De unge i målgruppen er ikke stand til uden en særlig indsats at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. De er dog i stand til at deltage i udviklingsaktiviteter, som er målrettede mod at forbedre deres muligheder for at påbegynde uddannelse. Et væsentligt fokuspunkt har været at undersøge, hvad denne særlige indsats må bygge på og hvordan indsatsen tilrettelægges, så den opfylder målet om at bringe flere unge i uddannelse? I Mariagerfjord har vi valgt at beskrive metoden på følgende måde. Metoden i Mariagerfjord At arbejde med udsatte unge Det kan i høj grad opleves som et privilegium og en gave at blive inviteret indenfor i de unges univers. Som vejledere og medarbejder i ungeindsatsen mener vi, det til enhver tid er vigtigt at møde de unge, der hvor de er, og vi mener, det er afgørende, at man har gjort sig klart, hvad man ligger til grund for netop det møde. I den forbindelse må vi være os bevidst, at vi i høj grad som undervisere, som sagsbehandlere eller som vejledere intervenerer i de unges liv. Derfor har det afgørende betydning at kigge på den metode, man bruger eller ønsker at gøre brug af. 1

2 Målsætningen Det overordnede mål: at bidrage til at nedbringe chanceuligheden i samfundet og minimere risikoen for marginalisering hos den gruppe af unge, vi kunne kalde den uddannelsesmæssige restgruppe. De unges mål (egen undersøgelse) At få øget selvværd At kunne bestemme noget selv og selv finde løsninger At kunne opstille mål og indfri mål At føle sig tryg sammen med andre At tilhøre et socialt fællesskab At gennemføre en uddannelse eller blive i stand til at træffe et valg/omvalg At have positive relationer til undervisere/vejlederne på uddannelserne Som vejleder har vi opstillet følgende mål for indsatsen med de unge: At den unge får udvidet sit syn på egen formåen. Det den unge tror om sig selv former deres valg og har betydning for deres handlekompetence Afdække og afværge vanskeligheder, som kan få betydning for den unges gennemførelse At den unge bliver i stand til at overvinde barrierer, der knytter sig til valg og fravalg At udvide den unges valgperspektiv og motivation At den unge får mulighed for at løsrive sig fra kulturel betinget adfærd og får mulighed for at fortælle en ny historie om sig selv At den unges incitament til at påbegynde en ungdomsuddannelse klarlægges og øges og dermed chancen for gennemførelse At den unge modnes som person (udvikling af personlige/sociale kompetencer) og får udviklet evnen til at organisere og styre egen adfærd, så han/hun bliver i stand til at møde krav i uddannelsen og stille krav til sig selv At den unge kan opstille mål og indfri mål i forbindelse med et uddannelsesvalg og valg generelt og dermed føre sig forestillinger om udbyttet af trufne valg og fravalg At den unge får oplevelsen af selv at kunne finde og definere løsninger og selv træffe beslutninger Problemstillinger De unge oplever en livsfase præget af mange og stærke modsætninger i langt højere grad end andre unge. De unge mangler netværk. Det relationelle kan have afgørende betydning for gennemførelse. Problemstillingerne hos de unge er præget af kompleksitet og mangfoldighed. Den uddannelsesmæssige restgruppe udgør en uhomogen samling af enkeltindivider. Der er mange baggrundsfaktorer. Løsningerne er forskellige systemet er ikke i tilstrækkelig grad gearet til at tilbyde fleksible/individuelle løsninger. Senmoderniteten er kendetegnet ved dynamik og diskontinuitet evig forandring og udvikling, som kan gøre os angste og opgivende. Anthony Giddens: praktisk og diskursiv bevidsthed (Vi kan parkere angsten, og vi kan forholde os refleksivt). Polarisering mellem refleksive vindere og refleksive tabere (Noemi Katznelson). Positivt og muligshedsskabende contra forvirring, følelse af utilstrækkelighed eller angst. 2

3 De unge giver op overfor et uddannelsessystem, som ikke kan rumme dem for dernæst at blive sluppet løs på et arbejdsmarked som ikke har brug for dem (I høj grad de unges oplevelse). Vores system medfører risiko for stigmatisering og klientgørelse. De unge befinder sig i et presfelt. Resultat af de samfundsmæssige vilkår, konteksten samt den uddannelsespolitiske ramme. At sætte sig i de unges sted I indsatsen med de unge peger Sven Mørch på nødvendigheden af at vi sætter os i de unges sted. Vi må prøve at se betingelser og krav med de unges øjne og forstå og anerkende, hvad de unge i målgruppen vil opfatte som problemer, der skal løses. De unge er ikke i stand til at læse de betingelser og krav, de møder, og de er ikke i stand til at reflektere over, hvorfor de gør, som de gør. De bliver hægtet af og afskæres fra reelle muligheder og udvikling, og som ungearbejdere må vi hjælpe en refleksionsproces i gang. At kunne imødekomme/rumme de forskellige livsopfattelser og kontekster, som de unge møder os med. Min erkendelse af virkeligheden er ikke nødvendigvis din. Presfeltmodellen Senmodernitetens og Individualiseringens pres Identitetsdannelsens pres Den Unge Familie og venners pres Selvpres Uddannelsessystemets pres Uddannelsespolitikkens pres 3

4 Motivation Savickas: Den sociale arv er ikke deterministisk. Der findes et forandringspotentiale i både individet og miljøet. Metoden: Der er brug for støtte og vejledning, som forsøger at hjælpe den unge til selvbekræftelse og til at afklare og artikulere den mening, den unge søger. Egan siger: Overvurder ikke vejledningssøgendes psykiske skrøbelighed. Taler om empowement at opdage uudnyttede kræfter i sig selv. Metoden: Vi må hjælpe den unge til at opdage, udvikle og anvende uudnyttede kræfter i sig selv. Sørge for at de bliver empowered og ikke undertrykt i sit forhold til sig selv og sin omverden. Peavy siger: Mennesket er et identitetsopretholdende væsen, der danner en aktuel og meningsfuldt selvopfattelse ud fra eget perspektiv og den sociale sammenhæng, det indgår i. Metoden: Verden ligger åben for den unge, vi må møde den unge uden forbehold og fordomme. Gennem dialog afdækkes den unges virkeligheder. I fortællingen om os selv ligger muligheder gemt. Metodens fokuspunkter Mennesket er grundlæggende et subjekt og et objekt. Et subjekt, der kan konstruerer en meningsfuld virkelighed, men også et objekt, der er underkastet nogle samfundsmæssige rammer og strukturer At sætte sig i den unges sted, at se problemstillinger med deres øjne, at se den unges kontekst Der findes et forandringspotentiale i os alle at arbejde med handlingskompetence De unges problemstillinger er forskellige og komplekse at finde individuelle løsninger At opstille og kende målsætninger Kommunikativ bevidsthed og kompetence hos vejleder (kropssprog, lytteform, spørgeteknik, pauser osv.) Fokus på læring frem for tilpasning Vejleder har ansvar for god kontakt og relationen til den unge At give anerkendelse for den kontekst og problemstilling, som den unge er en del af På en etisk og velovervejet måde udfordre den måde, den unge tænker og handler på, ved at få ham/hende til at formulere, hvad han/hun ønsker og er villig til at arbejde for. At møde den unge med en tro på, at de er ressourcestærke mennesker trods svære problemstillinger At møde den unge med respekt for det, den unge er og det den unge forsøger at blive At undgå at vejledningen/samtalen kommer til at virke som en stigmatiserende og selvbeskyttende model At give den unge rum til at udforske sin situation, rum til bedre at kunne acceptere sig selv og mulighed for at kunne frigøre sine udviklingspotentialer At arbejde med ambivalens hos den unge I Praksis Individuelle forløb Fællesskabsorienterende forløb Individuelle samtaler og opfølgning en støttende hånd i ryggen Mulighed for uddannelsesforberedende forløb fagligt, personligt og socialt 4

5 Metodens udfordring Vejledningens placering mellem frivillighed og magt Hvordan forvalte den problemstilling og den viden? Magten er en præmis, som vi ikke kan forhindre/stille os udenfor. Det afgørende er, hvordan vi forvalter denne viden. Problem Restgruppen er nogen, der skal tilpasses, nogen der mangler noget. Indsatsen risikerer at blive rituel, tillidsforholdet ml. vejleder, underviser, sagsbehandler risikerer at blive nedbrudt og erstattet af en taktisk relation. Vejledning er ofte ikke noget, de unge søger. Det indebærer visitering og kontrol. Vejledning risikerer at få et taber-image, noget man som ung ikke opsøger frivilligt, da man som ung ikke ønsker at blive stemplet som svag. Foucalult: Vejledning er netop en af den moderne politiske magts mest effektive styringsformer, grænsen for den politiske magt over borgeren går ved borgerens magt over sig selv. Frihed handler ikke om at gøre hvad man vil eller hvad man føler, men om at kunne magte sin vilje og følelser og den livsmæssige sammenhæng, de optræder i. Magten kan således være frigørende og begrænsende. Håbet Metoden indeholder ikke frihed fra økonomiske, sociale, kulturelle og andre bindinger. Magt er et grundvilkår som ingen metode eller vejledningsmodel kan fjerne. Men vi kan forvalte denne viden, så vi åbner mulighed for at den enkelte unge kan få adgang til at forholde sig til konkrete bindinger og bidrage til at den enkelte unge får mulighed for at overveje, hvordan han/hun kan forsøge at magte dem. Metoden kan bidrage til at give den unge magt over eget liv udforske og udtrykke sine værdier og herigennem konstruere sin karriere og ikke lade sig begrænse af de umiddelbart eksisterende og synlige. Den gode historie når metoden bærer frugt Ung på kontanthjælp, frafaldet uddannelse flere gange, personlige problemstillinger, selvværdsproblematik, angst, misbrug, dårlig eller intet netværk. Indsats: Støttende individuelle samtaler - Fokuspunkter: 1. At den unge får udvidet sit syn på egen formåen. Det den unge tror om sig selv former deres valg og har betydning for deres handlekompetence 2. At den unge får mulighed for at løsrive sig fra kulturel betinget adfærd og får mulighed for at fortælle en ny historie om sig selv 3. At den unges incitament til at påbegynde en ungdomsuddannelse klarlægges og øges og dermed chancen for gennemførelse 4. At den unge modnes som person (udvikling af personlige/sociale kompetencer) og får udviklet evnen til at organisere og styre egen adfærd, så han/hun bliver i stand til at møde krav i uddannelsen og stille krav til sig selv 5. At den unge kan opstille mål og indfri mål i forbindelse med et uddannelsesvalg og valg generelt og dermed føre sig forestillinger om udbyttet af trufne valg og fravalg 6. At den unge får oplevelsen af selv at kunne finde og definere løsninger og selv træffe beslutninger 5

6 Virksomhedspraktik som tryghedsgivende og motiverende indsats. Opfølgning med fokus på uddannelsesperspektiv Kontakt til misbrugscenter igangsætning af forløb her bidrage til at give den unge magt over eget liv Tid og ro til at opdage eget potentiale og opnå tro på egen formåen Etablering af uddannelsesaftale med praktikvært Efterværn i overgangen til uddannelse, opfølgning med mulighed for støttende samtaler Indsatsen i Mariagerfjord På baggrund af metodebeskrivelsen og projektbeskrivelsen har vi tilrettelagt indsatsen med udgangspunkt i nedenstående 7 hovedområder. Indsatsen tilrettelægges individuelt afhængig af den enkelte unges behov og tilrettelægges ofte som kombinationsløsninger, hvor flere hovedområder indgår. Der udarbejdes i samarbejde med sagsbehandler og virksomhedskonsulent en plan for forløb i projektet med mål og fokuspunkter. Der samarbejdes i høj grad om opfølgninger, resultater og løsningsmuligheder. 1. Undervisningsdage Undervisningsprogram, med emner som personlig økonomi og SU, personlige kompetencer, relationer og konflikthåndtering, hverdagsliv, personlig fremtræden og livsstil, misbrug 2. Uddannelsesbesøg Besøg på lokale uddannelsesinstitutioner SOSU, Tech College og Tradium Individuelt tilrettelagte besøg på andre uddannelsesinstitutioner også udenfor kommunen 3. Virksomhedspraktik Med udgangspunkt i uddannelsesperspektivet og den unges ønsker og behov tilbydes virksomhedspraktikker. Der arbejdes i projektet med præcisering af mål og fokuspunkter og opfølgning i virksomhederne 4. Undervisning på VUC Ordblindeundervisning FVU 5. Brobygning Individuelt forløb på ønsket uddannelse Fra september afprøves et længerevarende brobygningsforløb, hvor et hold på unge tilbydes et afklarende forløb på uddannelsesinstitutionerne. I 6 uger deltager de unge i et særligt tilrettelagt forløb på SOSU, Tech College og Tradium 6. Vejledningssamtaler De unge deltager løbende i vejledningssamtaler hos ungekoordinatorerne. Her er fokus på ressourcer/potentialer hos den enkelte unge. På barrierer i forhold til uddannelse. På valg/fravalgsproblematikker. Afklaring og udvikling af handlekompetence i 6

7 forhold til personlige barrierer. Der sættes fokus på at udvide den unges syn på egen formåen. Udfærdigelse af plan for udviklingsforløb og uddannelsesplan 7. Håndholdt indsats/mentoring Støtte til fx at fastholde trufne valg At den unge bliver bevidst om sine forskellige roller og selvopfattelser afhængig af den kontekst og situation, den unge er i Mentorordning som redskab for inklusion Hjælp til de unges livssituation og deres individuelle problemer At blive taget i hånden ind i, én for mange af de unge, ukendt verden Fælleskommunal metodeudvikling Ud over ovenstående beskrivelse af metode og indsats og kontakten med de unge i det hele taget, er der med baggrund i projektbeskrivelsen en forventning om et fælleskommunalt produkt omkring metodeudvikling. Nedenstående er områder, som på nuværende tidspunkt er under udarbejdelse, og som vil blive en del af en endelig projektevaluering. (For eventuelle nysgerrige kan punkt 1 allerede nu udleveres i et foreløbigt eksemplar) 1. Uddannelsesperspektivet i virksomhedspraktikker 2. Mentoring 3. Den håndholdte indsats Resultater I forbindelse med drift af projektet er det naturligvis afgørende at have fokus på resultaterne: Virker indsatsen? Når vi de opstillede målsætninger? Nedenfor ses i en midtvejsevaluering fra evalueringsfirmaet Marselisborg en konklusion på de samlede resultater i de 3 kommuner for Herudover ses en tabel for status april 2012 i Mariagerfjord Kommune. Marselisborgs midtvejsevaluering Evaluators overordnede konklusion er, at projektet i 2011 har udvist nogle positive resultater, og at man, med mindre justeringer af indsatsen og visitationen i 2012, har gode muligheder for at nå de målsætninger, der er stillet op for projektet. Tabellen nedenfor skitserer resultaterne: Målsætning Realiseret antal Realiseret andel Andel af de årige, der påbegynder ungdomsuddannelse 90% 3 75% eller job med uddannelsesperspektiv Andel af de årige, der påbegynder ungdomsuddannelse 75% 32 56% eller job med uddannelseperspektiv Andel af de årige, der påbegynder ungdomsuddannelse 50% 3 37% eller job med uddannelsesperspektiv Målsætning Realiseret Som tabellen viser, ligger resultaterne ikke på nuværende tidspunkt helt på niveau med målsætningerne. Det er dog relativt få borgere, der adskiller de realiserede resultater fra målsætningerne (1-12 borgere), og man har derfor med en optimering af indsats og/eller visitation gode muligheder for at realisere målsætningerne i løbet af

8 Den primære barriere i forhold til at nå målsætningerne synes på nuværende tidspunkt at være udfordringer med at håndtere den svageste del af målgruppen, som ofte har fysiske og/eller psykiske helbredsproblemer. En lang række af disse borgere viser sig, i løbet af projektet, at være for svage til at kunne fuldføre forløbet, hvorfor de udgår. Denne udfordring gør sig gældende i alle de tre projektkommuner, men er mest udtalt i Vesthimmerland, hvor man har valgt at prioritere unge i matchkategori 2. Man har således væsentligt flere svage unge i Vesthimmerland end i de øvrige kommuner. På positivsiden tæller, at meget få af de borgere, som rent faktisk gennemfører hele forløbet, forlader projektet, uden at de er kommet i uddannelse eller beskæftigelse. Og hvordan ser det så ud i Mariagerfjord april 2012? Antal deltagere i alt 70 Heraf antal deltagere i gang i projektet p.t. *1) 20 Påbegyndt uddannelse 30 Påbegyndt job 3 Påbegyndt produktionsskole 2 Påbegyndt EGU 1 Fraflyttet kommunen 2 Afsluttet og afmeldt pga. manglende deltagelse 2 Afsluttet i samarbejde med sagsbehandler/ikke målgruppe *2) 10 *1) de fleste forventes at kunne påbegynde uddannelse august 2012 *2) Fra Erhvervs- og Byggestyrrelsen er det på et fremskredent tidspunkt i forhold til projektets begyndelse indskærpet, at projektdeltagere skal kunne deltage i min. 25 timers aktivitet, ligesom det har vist sig urealistisk, at de svageste unge i løbet af projektperioden på maks 26 uger kan blive afklaret og uddannelsesparate. Deltagerne har således ikke været i målgruppen, og er derfor udskrevet af projektet til andet forløb. Aldersfordeling årige årige årige 14 Afrunding Socialfondsprojekt Ungeindsats Himmerlands mål om at 120 unge i alt i de 3 kommuner skal deltage i forløbet er realistisk og målet nås. Der skal fra ungekoordinatorernes side ikke herske nogen tvivl om, at der er meget administrativt arbejde forbundet med afvikling af et socialfondsprojekt. Omfanget af dette arbejde har netop betydning for antallet af unge borgere, der kan visiteres til projektet. Det står derfor klart, at en eventuel implementering af metoden og indsatsen fremadrettet vil kunne rumme betydeligt flere unge end den volumen, der ses i projektet her. 8