TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen

Transkript

1 Børne- og Ungeforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE T F din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov 2. oplag, 2011

2 Indhold Indledning 3 Børn med særlige behov hvem er de 5 Hvad gør du, når et barn har særlige behov 7 Samarbejds-partnere i det tværfaglige samarbejde 10 Det tværfaglige samarbejde 13 Videregivelse af oplysninger 17 Underretning 20 Vil du vide mere 23 Bilag 1: Skema til brug for underretning Bilag 2: Skabelon til brug for samtykkeerklæring Bilag 3: Skema til handleplan for den tværfaglige indsats Bilag 4: Observationsskema Alle bilag kan hentes på kommunens intranet under Børn og Undervisning - Børne- og Familieafdelingen samt på skolernes fællesnet. NB! Alle børn, som er afbildet i denne folder er fotograferet i hverdagssammenhænge, og børnene på billederne har ingen relation til folderens indhold. Billederne er venligst udlånt af Erling Borre. 02

3 Folderen er tænkt som et opslags værk og et hjælpemiddel, hvor du kan finde svar på dine spørg smål, når Indledning I arbejdet med børn med særlige behov er det afgørende, at indsatsen sker så tidligt som muligt, og at der gennem det tværfaglige samarbejde skabes helhed og sammenhæng i indsatsen. Denne folder udgør et vigtigt bidrag til At holde det fælles mål for øje at sikre barnets udvikling og trivsel At sikre, at de medarbejdere som indgår i et tværfagligt samarbejde har et overskueligt og entydigt arbejdsredskab, som skaber klarhed i forhold til begreber, værdier og lovgivning At afklare ansvarsfordelingen og skabe tryghed i det tværfaglige samarbejde. Fokus for denne folder er den gruppe af børn i alderen 0-18 år, som har særlige behov, og hvor der derfor skal iværksættes en tværfaglig og koordineret indsats. Folderen henvender sig til alle, der i det daglige arbejder med børn, f.eks. lærere, pædagoger, dagplejere osv. Derudover henvender den sig til de øvrige aktører i det tværfaglige samarbejde, f.eks. ledere, psykologer, sundhedsplejersker osv. du i dit arbejde møder et barn med særlige behov. Folderens indhold Denne folder tydeliggør dels, hvordan vi skal reagere på børns signaler, og dels hvordan vi tilrettelægger det tværfaglige samarbejde omkring de børn, der har særlige behov. Folderen beskriver: Fælles værdier og faglig etik i arbejdet med børn i Albertslund Kommune Hvornår er der tale om et barn med særlige behov Hvem skal inddrages, hvornår og hvordan Videregivelse af oplysninger i det tværfaglige samarbejde Underretningspligten. Hvem har ansvaret Indsatsen over for børn i Albertslund Kommune varetages af flere forskellige faggrupper. Som medarbejder med kontakt til børn, er du ansvarlig for at reagere, hvis du vurderer, at et barn har særlige behov. Du forventes at kunne opfange og forstå de signaler, som børn med særlige behov sender. Ofte vil det være tilstrækkeligt at etablere et samarbejde med forældrene for at imødekomme barnets behov, men indimellem kan der også være brug for at arbejde på tværs af faggrupper. Udgangspunktet for arbejdet bør altid være, at hjælpen først og fremmest skal ydes gennem dialog og samarbejde med forældrene og barnet. 03

4 Fælles værdier i arbejdet med børn i Albertslund Kommune Arbejdet med børn med særlige behov bygger på et fælles familie- og børnesyn, som er beskrevet i kommunens sammenhængende børnepolitik og i børn og unge-politikken. Familie- og børnesynet sammenfatter værdierne for arbejdet med børn med særlige behov og dermed også for det tværfaglige samarbejde. Fælles værdier for arbejdet med børn med særlige behov Det er forældrene, der har det primære ansvar for deres barns udvikling. Det er forældrene, der skaber rammerne for barnets grundlæggende tryghed Kommunens indsats skal tage udgangspunkt i samklangen mellem forældre, barnet og de professionelle Samarbejdet skal bygge på dialog og inddragelse af familien og barnet også i de tilfælde, hvor kommunen af hensyn til barnet må gribe ind mod forældrenes ønske Børn med særlig behov for støtte skal i videst muligt omfang bevare tilknytningen til de almindelige tilbud Det forventes, at alle medarbejdere samarbejder på baggrund af deres forskellige faglighed. Samarbejdet kan tage mange former, men baserer sig grundlæggende på dialog Børn og unge, der er socialt udsatte, handicappede eller har brug for specialpædagogisk bistand, forbliver i de almindelige institutioner og i det almindelige foreningsliv så længe, det er til gavn for dem. Det vil sige, at undervisningen og aktiviteterne skal tilrettelægges, så der er udfordringer for alle børn. Faglig etik God etik i arbejdet med børn og deres forældre handler om at kunne vurdere, hvad der vil være det gode og det rigtige. Etik i arbejdet indebærer, at alle fagpersoner arbejder ud fra følgende principper: At barnet altid er i fokus At barnet inddrages i videst muligt omfang Åben og ærlig information: forældrene til barnet er et uundværligt led og skal inddrages i det samarbejde, der skal etableres, når en vanskelig situation skal løses At barnet og forældrene har ressourcer og styrkesider, der kan udvikles At fortrolige oplysninger håndteres korrekt At drøftelser vedrørende børn og forældre bygger på et sagligt grundlag. Kilde: Albertslund Kommunes sammenhængende børnepolitik og Børn og unge-politik i Albertslund Kommune 04

5 Børn s signaler Ud fra den nyere forsk ning og viden om børns adfærd og udvikl ing, finder du her Børn med særlige behov hvem er de en oversigt over signaler, som kan være tegn på, at barnet mistrives. Oversigten skal ikke ses som en facitliste eller endelig, men som eksempler, der kan være med til at skærpe din faglige opmærksomhed. Det er vigtigt at understrege, at du i første omgang skal rette din opmærksomhed mod barnets adfærd og udvikling, hvilket oversigten er et eksempel på. Først derefter kan du gøre dig overvejelser over, hvad du tror, adfærden er udtryk for. I dit daglige arbejde med børn bruger du din faglige viden og indsigt. Derfor bliver du opmærksom på, hvis et barn ikke trives. Du observerer måske, at et barn ikke reagerer eller udvikler sig alderssvarende. Du bliver måske opmærksom på nogle tegn eller signaler, der kan være udtryk for, at barnet ikke er i trivsel. Så skal du i gang med at observere barnet. Hvad skal du lægge mærke til? Når du skal observere, om barnet er i mistrivsel, kan der være flere forskellige signaler, som du skal være opmærksom på. Disse signaler kan hver for sig eller sammen være udtryk for, at barnet ikke er i trivsel, men det behøver ikke at være tilfældet. Det er derfor vigtigt, at du i samarbejde med dit team og din leder hurtigt afklarer, om barnets adfærd giver anledning til at tage spørgsmålet op med forældrene. Du skal være opmærksom på signaler, der kan skærpe din faglige opmærksomhed. På den måde kan der ske en tidlig og hensigtsmæssig indsats, hvis det er nødvendigt. 05

6 Fysiske forhold Hyppige eller pludselige opståede sygdomsperioder Belastende kroniske sygdomme Hyppigt fravær Langvarig stresspåvirkning Motoriske problemer Ikke alderssvarende udvikling Trivselsproblemer, passivitet, hyperaktivitet Stor overvægt eller ekstrem undervægt Problemer med syn, hørelse og andre sanser Mærker efter vold Misbrugsproblemer Har mange fysiske klager (hovedpine, mavesmerter, ufrivillig afføring mm.) Psykiske og sociale forhold Mangelfuld sproglig udvikling Mangler nysgerrighed og interesse for omgivelserne Holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af andre Ekstrem påvirkelig af uro Aggressivitet Overansvarlig Kriminalitet Virker angst/skræmt Koncentrationsvanskeligheder Indlæringsvanskeligheder Er ukritisk i sin kontakt Ændret adfærd Kontaktproblemer, appellerende, krævende Virker trist, depressiv eller ulykkelig og/eller socialt isoleret Systematiske iagttagelser og praksisfortællinger Første skridt er altså at du er blevet opmærksom på, at et barn ikke trives. Næste skridt er at følge op på din observation med mere systematiske iagttagelser og/eller praksisfortællinger 1. Systematiske iagttagelser og praksisfortællinger er konstruktive metoder til fælles faglig refleksion og resulterer muligvis i vished eller forstærkede indtryk. Når du vurderer dine iagttagelser og praksisfortællinger, skal du både inddrage din viden om børn og familier, men du bør også medtænke dine egne normer i dine overvejelser. Det er først og fremmest din faglige viden, som skal danne afsæt for dine iagttagelser. Vores faglige viden er langt hen ad vejen fælles, men vores egne normer kan være forskellige, og de kan have stor betydning for, hvad vi synes er det rigtige og det gode at gøre. Det et vigtigt at respektere, at forældre kan have andre normer end dig. Til brug for dine systematiske iagttagelser er der udarbejdet et observationsskema med en række observationspunkter (bilag 4). Som hjælp eller forberedelse til at kunne udfylde observationsskemaet kan du eller hele personalegruppen arbejde med praksisfortællinger om barnet, der kan give jer viden om barnet, så det bliver muligt efterfølgende at udfylde skemaet. Observationspunkterne skal opfattes som et hjælperedskab og ikke som et afkrydsningsskema. Du skal nødvendigvis ikke svare på alle punkter, og samtidig kan du observere andre relevante punkter end disse. Du skal med andre ord bruge din faglighed. Dog skal du observere barnets adfærd inden for alle fire hovedområder, således at en konklusion på en observationsperiode kan træffes på et bredt grundlag. Informer din leder Det er vigtigt, at du på et tidligt tidspunkt informerer din leder om dine iagttagelser. 1 Praksisfortællinger er en udbredt metode i dagtilbuddene i Albertslund Kommune. Praksisfortællinger er fortællinger, der beskriver børn i forskellige hverdagssammenhænge, og som danner grundlag for efterfølgende refleksioner over iagttagelserne. 06

7 Hvad gør du, når et barn har særlige behov Forældresamarbejde og dialog Når du og din leder har vurderet dine iagttagelser og barnets behov, skal I altid først forsøge at få en dialog og et samarbejde med forældrene, og I skal fortælle dem, hvad I har lagt mærke til. Forældrene er dine vigtigste samarbejdspartnere, når det gælder børn, hvilket er i tråd med kommunens familie- og børnesyn. Selv om du vurderer, at forældrenes situation kan være en del af baggrunden for, at barnet eller den unge er i problemer skal du inddrage forældrene. Forældrene er også en del af løsningen på problemstillingen. Forældrene skal være med til at drøfte og vurdere iagttagelserne. De skal have mulighed for at komme med løsninger og føle sig involveret i hele processen. Dialogen med forældrene er yderst vigtig. Forældrene har nemlig ikke kun ret til at bestemme over barnet, de har også pligt til at drage omsorg for barnet. Hvad kan du selv gøre Du har som medarbejde r sam men med dit arbejds sted en forpligtelse til at gøre en særlig faglig indsats over for barnet, hvis du vurderer, at et barn har særlige behov. Det kan f.eks. være at ændre på pædagogikken eller intensivere indsatsen og i det hele taget være ekstra opmærksom på barnet. Det vil i nogle tilfælde være tilstrækkeligt til at skabe en ændring i barnets trivsel. Det er vigtigt, at forældrene er inddraget i beslutningen om, hvilke handlinger der skal sættes i værk for at imødekomme barnets særlige behov. Inddragelse af det tværfaglige samarbejde Det er vigtigt, at du har gjort et godt forarbejde, inden du inddrager andre faggrupper. Du skal formidle dine observationer og beskrive det forløb, barnet og familien hidtil har haft. Til dette kan du bruge observationsskemaet (bilag 4). Du har mulighed for at drøfte barnet anonymt i det konsultative team. Det konsultative team er beskrevet nærmere i afsnittet Det tværfaglige samarbejde. Du har også mulighed for at drøfte barnets situation i det tværfaglige råd. Forældrene skal inddrages i overvejelserne om, at barnets situation drøftes i rådet. De skal som udgangspunkt også inviteres til at deltage i de drøftelser, der foregår. Hvis forældrene ikke deltager i mødet, skal du forinden have sikret dig forældrenes accept (se samtykkeerklæringen, bilag 2). Først herefter er der skabt det fornødne grundlag for, at det tværfaglige samarbejde kan gå i gang. Et samtykke sikrer, at forældrene er indforstået med, hvilke oplysninger, 07

8 der skal drøftes på rådsmødet, og hvad formålet med rådsmødet er. Samtidig sikrer samtykket, at rådsmedlemmerne får de bedste betingelser for at drøfte barnets situation. Det tværfaglige råd er også beskrevet nærmere i afsnittet Det tværfaglige samarbejde. Hvis dialogen med forældrene ikke lykkes Hvis dialogen og samarbejdet med familien ikke lykkes, skal du i samarbejde med din leder underrette Familieafsnittet om, at barnet har brug for hjælp. Det er bedst at få forældrenes samtykke, men underretningen kan også ske uden forældrenes samtykke, når hensynet til barnet er større end hensynet til forældrenes interesse i, at oplysningerne holdes hemmelige. Du kan læse mere om underretninger senere i denne folder. SSD-samarbejdet SSD-samarbejdet er et tværfagligt samarbejde mellem Familieafsnittet, PPR, skole, Sundhedsplejen og skole eller dagtilbud. Du har mulighed for at udveksle oplysninger i SSD-samarbejdet efter Servicelovens 49 a, hvis du er ansat i: En kommunal forvaltning, der løser opgaver inden for området børn med særlige behov En skole eller SFO Sundhedsplejen Et kommunalt dagtilbud En selvejende eller privat institution, som løser opgaver for kommunen inden for social- og undervisningsområdet. Klubtilbud, foreninger, tandlæger og privatpraktiserende læger er ikke omfattet af SSD-samarbejdet. Hvis dialogen med familien ikke lykkes, har du også mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde uden samtykke. Forældreinddragelse stadig afgørende Men før du udveksler fortrolige oplysninger i det tværfaglige samarbejde uden samtykke, skal du stadig forsøge eller have overvejet muligheden for at indhente et samtykke fra forældrene. Du skal forsøge at indhente et samtykke, både når forældrene og evt. barnet eller den unge vælger at deltage i det tværfaglige møde, og når de vælger ikke at deltage. Hvornår kan jeg bruge SSD-samarbejdet Hvis dialogen og inddragelsen af forældrene ikke er lykkedes og du forgæves har forsøgt at få samtykke, har du mulighed for at benytte SSD-samarbejdet, hvor du kan udveksle oplysninger med andre fagpersoner om et konkret barn eller en ung. Du kan også gøre brug af SSD-samarbejdet i de tilfælde, hvor du ikke kan få et samtykke, fordi du ikke kan få kontakt til forældrene. Hvad må jeg drøfte i SSD-samarbejdet Du har mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder. Men du kan også udveksle oplysninger om barnets eller den unges udvikling eller adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber og oplysninger om forholdene i det konkrete barns eller unges hjem. I afsnittet Videregivelse af oplysninger kan du finde eksempler på fortrolige oplysninger om rent private forhold. Krav om nødvendighed Det er vigtigt, at du som fagperson er opmærksom på, at du kun kan udveksle oplysninger inden for SSDsamarbejdet, hvis det er nødvendigt som led i det tidlige eller forebyggende tværfaglige samarbejde i forhold til et konkret barn eller en ung. Det betyder, at Du som fagperson vurderer, at det er nødvendigt at drøfte din bekymring tværfagligt inden for SSD-samarbejdet for nærmere at få afklaret, om bekymringen skal give anledning til en underretning og særlig støtte efter Serviceloven. Din vurdering skal tage udgangspunkt i en konkret bekymring for barnets eller den unges trivsel, udvikling eller sundhed Du ikke må udveksle flere oplysninger end de oplysninger, der er nødvendige for at de fagpersoner inden for SSD-samarbejdet, der deltager i den tværfaglige drøftelse, kan afdække problemets karakter og tage stilling til hvilken indsats, der vil være den mest hensigtsmæssige for barnet eller den unge, herunder om der er behov for en underretning. Kun én gang SSD-samarbejdet giver kun mulighed for, at du kan drøfte en konkret situation vedrørende et barn eller en ung uden samtykke fra forældrene én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der dog afholdes et opfølgende møde. Et opfølgende møde kan f.eks. være aktuelt, hvis en problemstilling er sat som sidste punkt på dagsordenen, og fagpersonerne ikke når at blive færdige med drøftelsen. Et opfølgende møde kan desuden være aktuelt i tilfælde, hvor den første tværfaglige drøftelse viser, at der er behov for at inddrage yderligere fagpersoner fra SSD-samarbejdet. Inddragelse af familien efter den tværfaglige drøftelse Hvis forældrene ikke har givet samtykke til den tværfaglige drøftelse, og hvis den tværfaglige drøftelse fører 08

9 til en beslutning om at indlede et nærmere samarbejde mellem flere faggrupper, bør forældrene og børn over 15 år efterfølgende orienteres og inddrages i samarbejdet. 09

10 Arbej det i kom munens daginstitutioner tager udgang s- punkt i Lov om dag-, fritidsog klubtilbud mv. Samarbejdspartnere i det tværfaglige samarbejde Det vil ofte være relevant for dig at inddrage andre fagpersoner, når du vurderer, at et barn har særlige behov. Nedenfor kan du læse, hvem der er hvem i kommunen. Daginstitutioner Daginstitutionerne - herunder dagpleje, vuggestuer, børnehaver, sammensatte institutioner, fritids-, juniorog ungdomsklubber (0-18 år) - er et led i kommunens samlede børnepolitik og har som sit overordnede formål at være med til at sikre børnene en betryggende opvækst og høj livskvalitet. Kommunens daginstitutioner skal sikre, at børnene får en tryg, men alligevel udviklende og udfordrende hverdag. til børn og unge. Folkeskoler Kommunens folkeskoler er et tilbud til børn fra ca år. Skolens opgave er i samarbejde med forældrene at medvirke til at fremme den enkelte elevs tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. Det er skolens opgave at sørge for at skabe rammer, der giver eleven mulighed for oplevelse, virkelyst og fordybelse. Endelig er det skolens opgave at give børnene mulighed for at udvikle sig til selvstændige, ansvarsfulde og livsduelige mennesker, der kan være aktive i et demokratisk samfund. Arbejdet tager udgangspunkt i Lov om folkeskolen. Familieafsnittet Familieafsnittets rådgivere udfører arbejdet med børn, der har særlig behov for støtte efter reglerne i Lov om Social Service. Inden for lovens område har Familieafsnittet følgende arbejdsområder: Tilbyder råd og vejledning til børn og familier, der søger rådgivning Når det antages, at barnet trænger til særlig støtte, udarbejder rådgiveren en systematisk tværfaglig og helhedsorienteret undersøgelse, som grundlag for at iværksætte foranstaltninger (en 50 undersøgelse) 10

11 Der kan træffes afgørelse om foranstaltning i henhold til Lov om Social Service, hvis det er af væsentlig betydning af hensyn til et barns særlige behov for støtte. Det tilstræbes, at barnet kan forblive i hjemmet. Afgørelsen træffes som udgangspunkt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. I enkelte tilfælde kan der træffes afgørelse om foranstaltning uden at forældrene har givet deres samtykke. PPR PPR yder specialpædagogisk bistand til børn i alderen 0-18 år. PPRs arbejde tager udgangspunkt i Lov om folkeskolen og Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. PPR har en generel rådgivnings- og undersøgelsesforpligtelse med henblik på at vurdere barnets behov for specialpædagogisk bistand i daginstitution, dagpleje eller i skoleregi. PPR har følgende arbejdsområder: konsultativ bistand rådgivning og vejledning udarbejder en pædagogisk psykologisk vurdering, hvis lærere, pædagoger eller forældre vurderer, at barnet eller en gruppe af børn har særlige behov, som påvirker barnets/gruppens trivsel og udvikling i skolen eller daginstitutionen. Støttepædagogkorpset Støttepædagogkorpset er en del af det forebyggende arbejde i Albertslund Kommune. Korpsets arbejde tager udgangspunkt i Dagtilbudsloven. Støttepædagogkorpsets primære opgave er at medvirke til, at daginstitutionerne og SFO erne kan løse deres opgave i forhold til børn med særlige behov. Arbejdet skal foregå i et tæt samarbejde med forældre, institutionspersonale og rådgivere og vedrører børn med psykiske eller sociale/emotionelle vanskeligheder. Støttepædagogkorpset har følgende arbejdsområder: Yder rådgivning og vejledning til pædagoger, som arbejder med børn med særlige behov Tilbyder observationer af børn med særlige behov og handleplaner på baggrund heraf Yder rådgivning og vejledning i forhold til handicappede børn Udlån af materialer til børn med særlige behov samt vejledning i brugen af disse materialer. Sundhedsplejens indsats er et led i kommunens generelle sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Indsatsen tager udgangspunkt i Sundhedsloven. Sundhedsplejen har følgende arbejdsområder: At yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats At styrke og forbedre indsatsen overfor børn med særlige behov At yde en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn At medvirke til så tidligt som muligt, at opspore eventuelle fysiske, psykiske og sociale problemer hos børn og iværksætte tiltag overfor disse. Familiehuset Aktiviteterne i Familiehuset er støtte i hjemmet, familiedagbehandling og ordninger med fast kontaktperson. Aktiviteterne i Familiehuset er til børnefamilier med børn og unge under 18 år, hvor forældrene selv, lærere, pædagoger, familierådgivere eller andre i barnet/den unges omgivelser er bekymrede for barnets eller den unges trivsel og udvikling. Aktiviteterne kan i enkelte tilfælde også være til den unge selv. Det er gratis at deltage i Familiehusets aktiviteter. Hvis forældre vil bruge nogle af Familiehusets aktiviteter, skal de først have en henvisning fra Familieafsnittet i Børne- og Familieafdelingen. Åben Rådgivning Åben Rådgivning er et tilbud til familier, børn, unge og andre, der tager sig af børn i aldersgruppen 0-18 år i Albertslund kommune. Rådgivningen tilbyder professionel hjælp og rådgivning til forældre, børn og unge. Det er gratis at bruge Åben Rådgivning, og forældre og børn kan henvende sig anonymt. Åben Rådgivning tilbyder op til tre samtaler. Hvis du vurderer, at en familie kunne drage nytte af tilbuddet om Åben Rådgivning, kan du oplyse den om muligheden. Hvis der er tale om et barn med særlige behov, og hvor der skal iværksættes en tværfaglig og koordineret indsats, bør du dog altid først tage barnet op til drøftelse i det tværfaglige råd. Sundhedsplejen Børne- og Familieafdelingen et samlet overblik I figuren nedenfor kan du få et samlet overblik, hvem Børne- og Familieafdelingen er: 11

12 12

13 Hvem er det På skolerne: En psykolog og I daginstitution En psykolog, en Hvor dan arbej der det konsultative team Det tværfaglige samarbejde Struktur for det tværfaglige samarbejde I Albertslund Kommune er der vedtaget en struktur for det tværfaglige samarbejde. Strukturen skal udvikle og understøtte det forebyggende arbejde med børn. Det tværfaglige samarbejde er organiseret omkring det konsultative team og det tværfaglige råd. Her kan du drøfte og få vejledning omkring børn, både på det generelle plan og i konkrete sager. Det konsultative team Hvilke opgaver har det konsultative team støtter skolerne, daginstitutionerne og dagplejen i arbejdet med børn tilbyder råd og vejledning til de professionelle, så de kan udnytte egne ressourcer i arbejdet med børn tilbyder hjælp til at finde alternative muligheder i arbejdet med børns trivsel og udvikling. Det konsultative team hjælper gennem dialog lærere, pædagoger og dagplejere frem til fælles beskrivelser af situationen og til nye idéer til handlinger med udgangspunkt i egne ressourcer. Tanken er, at du kan få råd, vejledning og idéer til videre handling hos det konsultative team, så indsatsen sker så tidligt som muligt. Det konsultative team er ansvarlig for processen med at finde alternative muligheder. Du har som lærer, pædagog eller dagplejer ansvaret for løsningen af problemstillingen. Hvad kan du tage op i det konsultative team Du kan tage problemstillinger af generel eller specifik karakter op i det konsultative team. Problemstillingerne behandles anonymt. Du kan med fordel tage mange problemstillinger op i det konsultative team, inden du beder om, at det drøftes på et møde i det tværfaglige råd. Du kan ikke drøfte indstillinger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i det konsultative team. Hvordan henvender jeg mig til det konsultative team Alle lærere, pædagoger og dagplejere kan henvende sig til det konsultative team. Hvor finder jeg det konsultative team Som lærer, pædagog eller dagplejer kan du finde en liste over tidspunkter for træffetider på din skole eller i din institution. 13

14 3. Hvad har forældrene tilkendegivet, at de oplever som Alle parter er forpligtet til at deltage aktivt i det tværfaglige råd. Det tværfaglige råd I Albertslund Kommune er der et tværfagligt råd på hver skole og et i hvert af daginstitutionsområderne. Dagplejen er tilknyttet et råd på daginstitutionsområdet. Ungdomsskolen og 10. Element er sammen om et tværfagligt råd. I rådet er flere faggrupper samlet for at byde ind med hver sin faglighed i forhold til at hjælpe et barn med særlige behov. Som lærer/pædagog/dagplejer skal du - i samarbejde med din leder - tage initiativ til, at et barn drøftes i det tværfaglige råd, når I vurderer, at der er behov for at involvere andre faggrupper. Det er den enkelte skoleleder og leder fra dagområdet, som fungerer som mødeleder for rådet. I det følgende kan du læse mere om retningslinjerne for mødeledelsen af rådene. Deltagere Deltagerne i det tværfaglige råd kan deles op i to grupper. Der er de faste deltagere, som deltager på alle møder, og der er ad hoc deltagere, som indkaldes efter behov. De faste deltagere i det tværfaglige rådsmøde er: en leder, en sundhedsplejerske, en familierådgiver, en psykolog og en specialpædagogisk udviklingskonsulent/pædagogisk vejleder. Ad hoc deltagerne er de medarbejdere, der har viden om et konkret barn, der bliver drøftet i rådet. Det kan være en daginstitutionsleder, en medarbejder fra dagplejen, en lærer, en taleog hørelærer, en pædagog fra en daginstitution, en SFO eller en klub. Alle faggrupper skal have en reel mulighed for at byde ind med sin faglighed. Derfor er det nødvendigt, at fremlæggelsen af barnet er velforberedt. Som hjælp til fremlæggelsen bruges observationsskemaet (bilag 4). Du kan læse mere om observationer i afsnittet Børn med særlige behov hvem er de i denne folder. 14 Hvilke opgaver har det tværfaglige råd Det tværfaglige råd skal sikre samarbejdet og koordinationen omkring konkrete børn og familier med særlige behov. Rådet skal drøfte og koordinere aftaler, så der sker en fælles indsats omkring det konkrete barn og familien. Formålet med rådsmødet er at Afklare og afdække barnets forhold i sin helhed Danne en fælles viden Give gensidig inspiration til den videre indsats. Forældreinddragelse I mange tilfælde vil det være af stor værdi, at forældrene er med til det rådsmøde, hvor deres barn bliver drøftet. Det er forældrene, der kender deres barn bedst. Deltager forældrene ikke i rådsmødet, skal de altid involveres i forløbet og i indsatsen. Det er mødelederens ansvar at sørge for, at det sker. Mødelederen Mødelederen har det overordnede ansvar for rådet. Mødelederens opgaver Ansvar for at indkalde til møderne med den mødefrekvens, der er fastsat Ansvar for at indkalde relevante ad hoc medlemmer Ansvar for at udarbejde dagsorden Ansvar for at prioritere de sager, der skal drøftes Ansvar for, at der er udarbejdet en observation af barnet til brug ved fremlæggelsen Ansvar for mødets ledelse Ansvar for, at der udarbejdes en handleplan med tydelig arbejdsfordeling Ansvar for at udsende referat af mødet til deltagerne Ansvar for at sikre opfølgningen på sagerne. Det er også mødelederens ansvar at vurdere, om forældrene skal indkaldes til rådsmødet. Mødelederen har ansvaret for enten selv at indhente forældresamtykke eller sørge for, at en medarbejder indhenter samtykke. Hvis der er tilfælde, hvor forældrene ikke deltager i rådsmødet, er det mødelederens ansvar at sørge for, at drøftelser og beslutninger bliver formidlet videre til forældrene. Mødeindkaldelse og dagsorden Mødeindkaldelse og dagsorden sendes ud samlet senest tre dage før mødedatoen. De faste punkter på dagsordenen for hvert enkelt barn er: 1. Mødedeltagere 2. Mødebegrundelse

15 hvert enkelt barn. Ved opfølgningen gennemgås handleplanens punkter og justeres, hvis det er nødvendigt. Erfarings- og vidensopsamling Rådsmedlemmerne er forpligtet til én gang årligt at lave en erfarings- og vidensopsamling af det forgangne år. Som et generelt punkt på dagsordenen evalueres mødet i det tværfaglige råd i slutningen af mødet. Hvor ofte mødes det tværfaglige råd På skoleområdet mødes rådet minimum en gang om måneden. På daginstitutionsområdet mødes rådet minimum hver anden måned. Handleplan På mødet formuleres en fælles accepteret handleplan for det enkelte barn ovenpå rådets drøftelser. Handleplanen beskriver i punktform de enkelte elementer. Handleplanen beskriver desuden, hvem der er primær handleperson i forhold til hvert enkelt element i handleplanen. Handleplanen skal som minimum indeholde svar på Hvilken indsats skal iværksættes? Hvem gør hvad? Tidsplan? Hvilke ændringer forventer vi af indsatsen? Bilag 3 er en skabelon til udfærdigelse af en handleplan. Handleplanen for hvert barn udarbejdes på mødet. Referat Efter eller under hvert møde udarbejdes et referat. Referatet er et kortfattet beslutningsreferat, hvori hovedpunkterne fra de konkrete handleplaner indgår samt den primære handleperson i forhold til handleplanens realisering. I referatet skrives ligeledes, hvornår der følges op på den enkelte sag. Referatet sendes ud til de faste medlemmer af rådet senest en uge efter rådsmødet. Opfølgning på handleplan Det er vigtigt, at der følges op på de indsatser, der er aftalt i handleplanen. I både handleplan og referat er der skrevet, hvornår og hvordan der skal følges op på Vidensopsamlingen formidles videre på f.eks. et pædagogisk rådsmøde på skolerne én gang om året eller på et årligt temamøde for området. Mødelederen er ansvarlig for, at vidensopsamlingen formidles videre. Opsamlingen tager udgangspunkt i følgende områder: Konkrete temaer efter eget valg, f.eks. involvering af forældrene hvornår og hvordan? Eksempler på de gode historier Hvilken betydning har de tværfaglige rådsmøder haft for barnet, for lærere og pædagoger? Hvad er det, der har fyldt mest? Vurderer rådet, at det er i overensstemmelse med, hvad der burde have fyldt mest? Hvordan har samspillet været mellem de forskellige faggrupper, som indgår i rådet? Det tværfaglige råds kompetencer Det tværfaglige råd har til opgave at sikre samarbejde og koordinering af den støtte, der skal ydes i forhold til barnet. I forhold til at iværksætte/bevillige de forskellige former for støtte, kan rådet handle ud fra de muligheder, de enkelte fagpersoner hver især medbringer af kompetence til rådsmødet. Du kan læse om dine samarbejdspartneres kompetencer i afsnittet om samarbejdspartnere i det tværfaglige samarbejde. Det tværfaglige råd har kompetence til at sikre de relevante og nødvendige indsatser, der er behov for i en konkret sag. Hvis der er tale om foranstaltninger, involveres Familieafsnittet. Indstillinger til PPR foretages af skolelederen/den pædagogiske leder af institutionen. Det kan være hensigtsmæssigt at drøfte indstillinger forinden i det tværfaglige råd. Drøftelsen i det tværfaglige råd kan i mange tilfælde være med til at afdække alternativer. Der kan være tilfælde, hvor deltagerne i det tværfaglige råd ikke kan nå til enighed om en handleplan. Ved uenighed er det mødelederen, der træffer en foreløbig afgørelse. Afgørelsen gælder, indtil der er indhentet rådgivning fra PPRs eller Familieafsnittets ledelse. Mødelederen er ansvarlig for at indhente rådgivningen. Rådgivningen drøftes efterfølgende i det tværfaglige råd. Er det fortsat ikke muligt at blive enige om en handleplan, bringer parterne hver især spørgsmålet vi- 15

16 dere til det næste ledelsesniveau med henblik på en afklaring. 16

17 Videregivelse oplysninger af i n d b y r d e s n a t u rl i g vi s i n d e n for lovgivningens rammer Orienterer forældrene om, hvilke oplysninger der gives videre, hvem de gives videre til, og hvad de skal bruges til Sørger for, at forældrene og/eller barnet er til stede, når det er relevant for at sikre oplevelsen af medinddragelse og følelsen af medansvar for det videre forløb. Som fagperson, der arbejder med børn, bør du være opmærksom på dine samarbejdspartneres behov for oplysninger. Det betyder, at du efter anmodning og af egen drift skal formidle viden til dine samarbejdspartnere. F.eks. skal du som medarbejder i Familieafsnittet være bevidst om, at skolen eller daginstitutionen også arbejder med barnets sociale udvikling og derfor kan have behov for viden om Familieafsnittets indsats i forhold til familien. Den videregivelse af oplysninger, som herefter kommer på tale, skal ligge inden for de rammer, som lovgivningen har lagt. Reglerne sætter grænser for, hvilke oplysninger der må videregives. Disse grænser skal sikre, at børn og deres forældre trygt kan tale med dig uden at være nervøse for, at oplysninger om dem gives videre til uvedkommende. Forældreinddragelse Forældre skal opleve, at de er inddraget i arbejdet omkring deres barn. Det er derfor vigtigt, at du Fortæller forældrene, at vi i Albertslund Kommune samarbejder mest muligt og udveksler oplysninger Hvis du ønsker at drøfte et barn i det tværfaglige råd, skal du have samtykke fra forældrene (se samtykkeerklæringen, bilag 2). Hvad siger reglerne Når du skal vurdere, om du må videregive oplysninger til en samarbejdspartner, skal du afklare følgende: 1) Hvem skal oplysningerne videregives til? Er det videregivelse Inden for samme forvaltningsmyndighed eller Til en anden forvaltningsmyndighed? 2) Hvilke oplysninger er der tale om? Er der tale om Oplysninger om rent private forhold eller Andre fortrolige oplysninger? Videregivelse inden for samme forvaltningsmyndighed eller til anden myndighed Alle forvaltninger og institutioner i kommunen er med enkelte undtagelser dele af den kommunale enhedsforvaltning og betragtes derfor som værende inden for samme myndighed. En af undtagelserne er folkeskolerne. 17

18 Inden for samme forvaltningsmyndighed findes bl.a. Børne- og Ungeforvaltningen Daginstitutioner, dagplejen Familieafsnittet, Sundhedsplejen*, PPR Ungdomsskolen Fritids- og ungdomsklubber. * Sundhedsplejen kan dog kun videregive oplysninger, hvis der er indhentet samtykke, da sundhedsplejen ifølge sundhedsloven er underlagt andre regler om tavshedspligt. Inden for den kommunale enhedsforvaltning må alle oplysninger videregives og indhentes, når de er af betydning for arbejdet. Det et ikke nødvendigt at skelne mellem forskellige typer af fortrolige oplysninger. Der er forbud mod at skaffe sig oplysninger uden betydning for arbejdet. Eksempler på en anden myndighed er bl.a. Den enkelte folkeskole, herunder SFO en Politiet Statsforvaltningen Sygehuse. Mellem forskellige forvaltningsmyndigheder er der kun begrænset adgang til at videregive fortrolige oplysninger. Oplysninger om rent private forhold eller andre fortrolige oplysninger Der skelnes mellem to forskellige typer af oplysninger: 1) Oplysninger om rent private forhold 2) Andre fortrolige oplysninger. Oplysninger om rent private forhold må kun undtagelsesvis videregives Undtagelse er f.eks. Der er givet et samtykke Der er tale om en underretning. Oplysninger om rent private forhold afslører særligt følsomme forhold i privatlivet. Oplysninger om rent private forhold må ikke videregives til anden myndighed. Videregivelse kan dog ske, hvis Der er givet samtykke Der er tale om en underretning En vurdering efter værdispringsreglen fører til, at hensynet til f.eks. forældrene skal vige Videregivelsen er et nødvendigt led i sagsbehandlingen eller er nødvendig for tilsyns- eller kontrolopgaver. Eksempler på rent private forhold At familien er Jehovas Vidner At en far er i fængsel At forældrene er voldelige over for hinanden At der er risiko for, at boligen går på tvangsauktion At der er indgivet anmeldelse for seksuelt misbrug. Andre fortrolige oplysninger må kun i nogen udstrækning videregives Det kan f.eks. være, når Oplysningerne er af væsentlig betydning for arbejdet Der er givet et samtykke. Andre fortrolige oplysninger må kun videregives, hvis de er af væsentlig betydning for arbejdet. Oplysningerne må videregives, hvis Der er givet samtykke Der er tale om en underretning En vurdering efter værdispringsreglen fører til, at hensynet til f.eks. forældrene skal vige Videregivelsen er et nødvendigt led i sagsbehandlingen eller er nødvendig for tilsyns- eller kontrolopgaver. Eksempler på andre fortrolige oplysninger Hvem af forældrene har forældremyndighed over barnet CPR-nummer Der er sociale problemer i hjemmet Der arbejdes på at anbringe barnet uden for hjemmet Forældre og børn er i familiebehandling Barnet modtager særlig støtte i daginstitutionen Forældrene er ikke i stand til at støtte skolens arbejde med barnet. Værdispringsreglen Der findes en regel, som kaldes værdispringsreglen. Værdispringsreglen Ifølge værdispringsreglen kan du give oplysninger om barnet videre uden samtykke. Det kan du kun gøre i de tilfælde, hvor hensynet til barnet er klart større end hensynet til dét, forældre og evt. barn ønsker skal videregives. Barnets problemer skal være så store, at der er fare for den fysiske og psykiske udvikling. I praksis skal der meget til, før du skal bruge værdispringsreglen. Da din underretningspligt indtræder, før problemerne bliver så store, vil det sjældent være relevant at bruge værdispringsreglen. I de tilfælde, hvor forældrene ikke giver deres samtykke til at videregive fortrolige oplysninger, skal der foretages en vanskelig vurdering, som du ikke kan tage alene. Du skal derfor 18

19 altid drøfte anvendelse af værdispringsreglen med din leder. Om pligten til at give oplysninger videre Det er myndigheden, der besidder oplysningen, der skal vurdere, om oplysningen er af betydning for den anden myndigheds arbejde. Når det er inden for samme myndighed, skal oplysningerne efter anmodning videregives, bortset fra de tilfælde, hvor oplysningerne er klart uden betydning for udførelsen af arbejdet. Når Familieafsnittet ønsker oplysninger Hvis der er lavet en underretning, kan Familieafsnittet indhente oplysninger fra dig som fagperson i form af en udtalelse. I sådan en situation er du altid forpligtet til at give relevante oplysninger videre uanset din tavshedspligt. 19

20 Underretning En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Hvornår skal du underrette Hvis du mener, at et barn har behov for særlig støtte, skal du altid forsøge at få en dialog og et samarbejde med forældrene, og du skal fortælle dem, hvad du ser. Når du har fået skabt dialogen og samarbejdet med familien og barnet, skal du kontakte relevante fagpersoner. Hvis du i den forbindelse involverer en rådgiver fra Familieafsnittet, kan du hermed leve op til underretningspligten og skabe et godt grundlag for det videre samarbejde. Hvad siger loven Ifølge Lov om Social Service har offentligt ansatte pligt til at underrette Familieafsnittet, hvis de gennem deres arbejde får kendskab til forhold for børn i alderen 0-18 år, der giver en faglig formodning om, at barnet har behov for særlig støtte. Er du i tvivl, om du skal underrette, kan din leder altid kontakte Familieafsnittet. Underretning splig t før tavs heds pligt Som fagperson har du en særlig pligt til at handle, hvis du ser faresignaler hos børn eller familier. Det er vigtigt, at du ikke af misforstået hensyn til forældrene undlader at gå videre med dine iagttagelser. Din underretningspligt går forud for din tavshedspligt. Hvad er en underretning Når du laver en underretning, gør du opmærksom på, at et barn har særlig behov for støtte. Som medarbejder med kontakt til børn skal du tidligst muligt i et forløb vurdere, om der er behov for en underretning. En underretning skal ses som en hjælp ikke som en anmeldelse. Stå aldrig alene med en underretning inddrag altid din leder Hvordan underretter du Du skal altid drøfte en underretning med din nærmeste leder. Det er bedst at få forældrenes samtykke, inden du sender en underretning. Men du kan komme i situationer, hvor hensynet til barnet er større end hensynet til forældrenes interesse i, at oplysningerne ikke videregives. Det er tilfældet, hvis du har mistanke om, at et barn er i livsfare eller ved mistanke om strafbare forhold. Kan du ikke få forældrenes samtykke, skal du orientere forældrene om, hvad der står i underretningen. Det gør du ved at indkalde forældrene til et møde eller som minimum ved at give dem en kopi af underretningen. 20