TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen"

Transkript

1 Børne- og Ungeforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE T F din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov 2. oplag, 2011

2 Indhold Indledning 3 Børn med særlige behov hvem er de 5 Hvad gør du, når et barn har særlige behov 7 Samarbejds-partnere i det tværfaglige samarbejde 10 Det tværfaglige samarbejde 13 Videregivelse af oplysninger 17 Underretning 20 Vil du vide mere 23 Bilag 1: Skema til brug for underretning Bilag 2: Skabelon til brug for samtykkeerklæring Bilag 3: Skema til handleplan for den tværfaglige indsats Bilag 4: Observationsskema Alle bilag kan hentes på kommunens intranet under Børn og Undervisning - Børne- og Familieafdelingen samt på skolernes fællesnet. NB! Alle børn, som er afbildet i denne folder er fotograferet i hverdagssammenhænge, og børnene på billederne har ingen relation til folderens indhold. Billederne er venligst udlånt af Erling Borre. 02

3 Folderen er tænkt som et opslags værk og et hjælpemiddel, hvor du kan finde svar på dine spørg smål, når Indledning I arbejdet med børn med særlige behov er det afgørende, at indsatsen sker så tidligt som muligt, og at der gennem det tværfaglige samarbejde skabes helhed og sammenhæng i indsatsen. Denne folder udgør et vigtigt bidrag til At holde det fælles mål for øje at sikre barnets udvikling og trivsel At sikre, at de medarbejdere som indgår i et tværfagligt samarbejde har et overskueligt og entydigt arbejdsredskab, som skaber klarhed i forhold til begreber, værdier og lovgivning At afklare ansvarsfordelingen og skabe tryghed i det tværfaglige samarbejde. Fokus for denne folder er den gruppe af børn i alderen 0-18 år, som har særlige behov, og hvor der derfor skal iværksættes en tværfaglig og koordineret indsats. Folderen henvender sig til alle, der i det daglige arbejder med børn, f.eks. lærere, pædagoger, dagplejere osv. Derudover henvender den sig til de øvrige aktører i det tværfaglige samarbejde, f.eks. ledere, psykologer, sundhedsplejersker osv. du i dit arbejde møder et barn med særlige behov. Folderens indhold Denne folder tydeliggør dels, hvordan vi skal reagere på børns signaler, og dels hvordan vi tilrettelægger det tværfaglige samarbejde omkring de børn, der har særlige behov. Folderen beskriver: Fælles værdier og faglig etik i arbejdet med børn i Albertslund Kommune Hvornår er der tale om et barn med særlige behov Hvem skal inddrages, hvornår og hvordan Videregivelse af oplysninger i det tværfaglige samarbejde Underretningspligten. Hvem har ansvaret Indsatsen over for børn i Albertslund Kommune varetages af flere forskellige faggrupper. Som medarbejder med kontakt til børn, er du ansvarlig for at reagere, hvis du vurderer, at et barn har særlige behov. Du forventes at kunne opfange og forstå de signaler, som børn med særlige behov sender. Ofte vil det være tilstrækkeligt at etablere et samarbejde med forældrene for at imødekomme barnets behov, men indimellem kan der også være brug for at arbejde på tværs af faggrupper. Udgangspunktet for arbejdet bør altid være, at hjælpen først og fremmest skal ydes gennem dialog og samarbejde med forældrene og barnet. 03

4 Fælles værdier i arbejdet med børn i Albertslund Kommune Arbejdet med børn med særlige behov bygger på et fælles familie- og børnesyn, som er beskrevet i kommunens sammenhængende børnepolitik og i børn og unge-politikken. Familie- og børnesynet sammenfatter værdierne for arbejdet med børn med særlige behov og dermed også for det tværfaglige samarbejde. Fælles værdier for arbejdet med børn med særlige behov Det er forældrene, der har det primære ansvar for deres barns udvikling. Det er forældrene, der skaber rammerne for barnets grundlæggende tryghed Kommunens indsats skal tage udgangspunkt i samklangen mellem forældre, barnet og de professionelle Samarbejdet skal bygge på dialog og inddragelse af familien og barnet også i de tilfælde, hvor kommunen af hensyn til barnet må gribe ind mod forældrenes ønske Børn med særlig behov for støtte skal i videst muligt omfang bevare tilknytningen til de almindelige tilbud Det forventes, at alle medarbejdere samarbejder på baggrund af deres forskellige faglighed. Samarbejdet kan tage mange former, men baserer sig grundlæggende på dialog Børn og unge, der er socialt udsatte, handicappede eller har brug for specialpædagogisk bistand, forbliver i de almindelige institutioner og i det almindelige foreningsliv så længe, det er til gavn for dem. Det vil sige, at undervisningen og aktiviteterne skal tilrettelægges, så der er udfordringer for alle børn. Faglig etik God etik i arbejdet med børn og deres forældre handler om at kunne vurdere, hvad der vil være det gode og det rigtige. Etik i arbejdet indebærer, at alle fagpersoner arbejder ud fra følgende principper: At barnet altid er i fokus At barnet inddrages i videst muligt omfang Åben og ærlig information: forældrene til barnet er et uundværligt led og skal inddrages i det samarbejde, der skal etableres, når en vanskelig situation skal løses At barnet og forældrene har ressourcer og styrkesider, der kan udvikles At fortrolige oplysninger håndteres korrekt At drøftelser vedrørende børn og forældre bygger på et sagligt grundlag. Kilde: Albertslund Kommunes sammenhængende børnepolitik og Børn og unge-politik i Albertslund Kommune 04

5 Børn s signaler Ud fra den nyere forsk ning og viden om børns adfærd og udvikl ing, finder du her Børn med særlige behov hvem er de en oversigt over signaler, som kan være tegn på, at barnet mistrives. Oversigten skal ikke ses som en facitliste eller endelig, men som eksempler, der kan være med til at skærpe din faglige opmærksomhed. Det er vigtigt at understrege, at du i første omgang skal rette din opmærksomhed mod barnets adfærd og udvikling, hvilket oversigten er et eksempel på. Først derefter kan du gøre dig overvejelser over, hvad du tror, adfærden er udtryk for. I dit daglige arbejde med børn bruger du din faglige viden og indsigt. Derfor bliver du opmærksom på, hvis et barn ikke trives. Du observerer måske, at et barn ikke reagerer eller udvikler sig alderssvarende. Du bliver måske opmærksom på nogle tegn eller signaler, der kan være udtryk for, at barnet ikke er i trivsel. Så skal du i gang med at observere barnet. Hvad skal du lægge mærke til? Når du skal observere, om barnet er i mistrivsel, kan der være flere forskellige signaler, som du skal være opmærksom på. Disse signaler kan hver for sig eller sammen være udtryk for, at barnet ikke er i trivsel, men det behøver ikke at være tilfældet. Det er derfor vigtigt, at du i samarbejde med dit team og din leder hurtigt afklarer, om barnets adfærd giver anledning til at tage spørgsmålet op med forældrene. Du skal være opmærksom på signaler, der kan skærpe din faglige opmærksomhed. På den måde kan der ske en tidlig og hensigtsmæssig indsats, hvis det er nødvendigt. 05

6 Fysiske forhold Hyppige eller pludselige opståede sygdomsperioder Belastende kroniske sygdomme Hyppigt fravær Langvarig stresspåvirkning Motoriske problemer Ikke alderssvarende udvikling Trivselsproblemer, passivitet, hyperaktivitet Stor overvægt eller ekstrem undervægt Problemer med syn, hørelse og andre sanser Mærker efter vold Misbrugsproblemer Har mange fysiske klager (hovedpine, mavesmerter, ufrivillig afføring mm.) Psykiske og sociale forhold Mangelfuld sproglig udvikling Mangler nysgerrighed og interesse for omgivelserne Holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af andre Ekstrem påvirkelig af uro Aggressivitet Overansvarlig Kriminalitet Virker angst/skræmt Koncentrationsvanskeligheder Indlæringsvanskeligheder Er ukritisk i sin kontakt Ændret adfærd Kontaktproblemer, appellerende, krævende Virker trist, depressiv eller ulykkelig og/eller socialt isoleret Systematiske iagttagelser og praksisfortællinger Første skridt er altså at du er blevet opmærksom på, at et barn ikke trives. Næste skridt er at følge op på din observation med mere systematiske iagttagelser og/eller praksisfortællinger 1. Systematiske iagttagelser og praksisfortællinger er konstruktive metoder til fælles faglig refleksion og resulterer muligvis i vished eller forstærkede indtryk. Når du vurderer dine iagttagelser og praksisfortællinger, skal du både inddrage din viden om børn og familier, men du bør også medtænke dine egne normer i dine overvejelser. Det er først og fremmest din faglige viden, som skal danne afsæt for dine iagttagelser. Vores faglige viden er langt hen ad vejen fælles, men vores egne normer kan være forskellige, og de kan have stor betydning for, hvad vi synes er det rigtige og det gode at gøre. Det et vigtigt at respektere, at forældre kan have andre normer end dig. Til brug for dine systematiske iagttagelser er der udarbejdet et observationsskema med en række observationspunkter (bilag 4). Som hjælp eller forberedelse til at kunne udfylde observationsskemaet kan du eller hele personalegruppen arbejde med praksisfortællinger om barnet, der kan give jer viden om barnet, så det bliver muligt efterfølgende at udfylde skemaet. Observationspunkterne skal opfattes som et hjælperedskab og ikke som et afkrydsningsskema. Du skal nødvendigvis ikke svare på alle punkter, og samtidig kan du observere andre relevante punkter end disse. Du skal med andre ord bruge din faglighed. Dog skal du observere barnets adfærd inden for alle fire hovedområder, således at en konklusion på en observationsperiode kan træffes på et bredt grundlag. Informer din leder Det er vigtigt, at du på et tidligt tidspunkt informerer din leder om dine iagttagelser. 1 Praksisfortællinger er en udbredt metode i dagtilbuddene i Albertslund Kommune. Praksisfortællinger er fortællinger, der beskriver børn i forskellige hverdagssammenhænge, og som danner grundlag for efterfølgende refleksioner over iagttagelserne. 06

7 Hvad gør du, når et barn har særlige behov Forældresamarbejde og dialog Når du og din leder har vurderet dine iagttagelser og barnets behov, skal I altid først forsøge at få en dialog og et samarbejde med forældrene, og I skal fortælle dem, hvad I har lagt mærke til. Forældrene er dine vigtigste samarbejdspartnere, når det gælder børn, hvilket er i tråd med kommunens familie- og børnesyn. Selv om du vurderer, at forældrenes situation kan være en del af baggrunden for, at barnet eller den unge er i problemer skal du inddrage forældrene. Forældrene er også en del af løsningen på problemstillingen. Forældrene skal være med til at drøfte og vurdere iagttagelserne. De skal have mulighed for at komme med løsninger og føle sig involveret i hele processen. Dialogen med forældrene er yderst vigtig. Forældrene har nemlig ikke kun ret til at bestemme over barnet, de har også pligt til at drage omsorg for barnet. Hvad kan du selv gøre Du har som medarbejde r sam men med dit arbejds sted en forpligtelse til at gøre en særlig faglig indsats over for barnet, hvis du vurderer, at et barn har særlige behov. Det kan f.eks. være at ændre på pædagogikken eller intensivere indsatsen og i det hele taget være ekstra opmærksom på barnet. Det vil i nogle tilfælde være tilstrækkeligt til at skabe en ændring i barnets trivsel. Det er vigtigt, at forældrene er inddraget i beslutningen om, hvilke handlinger der skal sættes i værk for at imødekomme barnets særlige behov. Inddragelse af det tværfaglige samarbejde Det er vigtigt, at du har gjort et godt forarbejde, inden du inddrager andre faggrupper. Du skal formidle dine observationer og beskrive det forløb, barnet og familien hidtil har haft. Til dette kan du bruge observationsskemaet (bilag 4). Du har mulighed for at drøfte barnet anonymt i det konsultative team. Det konsultative team er beskrevet nærmere i afsnittet Det tværfaglige samarbejde. Du har også mulighed for at drøfte barnets situation i det tværfaglige råd. Forældrene skal inddrages i overvejelserne om, at barnets situation drøftes i rådet. De skal som udgangspunkt også inviteres til at deltage i de drøftelser, der foregår. Hvis forældrene ikke deltager i mødet, skal du forinden have sikret dig forældrenes accept (se samtykkeerklæringen, bilag 2). Først herefter er der skabt det fornødne grundlag for, at det tværfaglige samarbejde kan gå i gang. Et samtykke sikrer, at forældrene er indforstået med, hvilke oplysninger, 07

8 der skal drøftes på rådsmødet, og hvad formålet med rådsmødet er. Samtidig sikrer samtykket, at rådsmedlemmerne får de bedste betingelser for at drøfte barnets situation. Det tværfaglige råd er også beskrevet nærmere i afsnittet Det tværfaglige samarbejde. Hvis dialogen med forældrene ikke lykkes Hvis dialogen og samarbejdet med familien ikke lykkes, skal du i samarbejde med din leder underrette Familieafsnittet om, at barnet har brug for hjælp. Det er bedst at få forældrenes samtykke, men underretningen kan også ske uden forældrenes samtykke, når hensynet til barnet er større end hensynet til forældrenes interesse i, at oplysningerne holdes hemmelige. Du kan læse mere om underretninger senere i denne folder. SSD-samarbejdet SSD-samarbejdet er et tværfagligt samarbejde mellem Familieafsnittet, PPR, skole, Sundhedsplejen og skole eller dagtilbud. Du har mulighed for at udveksle oplysninger i SSD-samarbejdet efter Servicelovens 49 a, hvis du er ansat i: En kommunal forvaltning, der løser opgaver inden for området børn med særlige behov En skole eller SFO Sundhedsplejen Et kommunalt dagtilbud En selvejende eller privat institution, som løser opgaver for kommunen inden for social- og undervisningsområdet. Klubtilbud, foreninger, tandlæger og privatpraktiserende læger er ikke omfattet af SSD-samarbejdet. Hvis dialogen med familien ikke lykkes, har du også mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde uden samtykke. Forældreinddragelse stadig afgørende Men før du udveksler fortrolige oplysninger i det tværfaglige samarbejde uden samtykke, skal du stadig forsøge eller have overvejet muligheden for at indhente et samtykke fra forældrene. Du skal forsøge at indhente et samtykke, både når forældrene og evt. barnet eller den unge vælger at deltage i det tværfaglige møde, og når de vælger ikke at deltage. Hvornår kan jeg bruge SSD-samarbejdet Hvis dialogen og inddragelsen af forældrene ikke er lykkedes og du forgæves har forsøgt at få samtykke, har du mulighed for at benytte SSD-samarbejdet, hvor du kan udveksle oplysninger med andre fagpersoner om et konkret barn eller en ung. Du kan også gøre brug af SSD-samarbejdet i de tilfælde, hvor du ikke kan få et samtykke, fordi du ikke kan få kontakt til forældrene. Hvad må jeg drøfte i SSD-samarbejdet Du har mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder. Men du kan også udveksle oplysninger om barnets eller den unges udvikling eller adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber og oplysninger om forholdene i det konkrete barns eller unges hjem. I afsnittet Videregivelse af oplysninger kan du finde eksempler på fortrolige oplysninger om rent private forhold. Krav om nødvendighed Det er vigtigt, at du som fagperson er opmærksom på, at du kun kan udveksle oplysninger inden for SSDsamarbejdet, hvis det er nødvendigt som led i det tidlige eller forebyggende tværfaglige samarbejde i forhold til et konkret barn eller en ung. Det betyder, at Du som fagperson vurderer, at det er nødvendigt at drøfte din bekymring tværfagligt inden for SSD-samarbejdet for nærmere at få afklaret, om bekymringen skal give anledning til en underretning og særlig støtte efter Serviceloven. Din vurdering skal tage udgangspunkt i en konkret bekymring for barnets eller den unges trivsel, udvikling eller sundhed Du ikke må udveksle flere oplysninger end de oplysninger, der er nødvendige for at de fagpersoner inden for SSD-samarbejdet, der deltager i den tværfaglige drøftelse, kan afdække problemets karakter og tage stilling til hvilken indsats, der vil være den mest hensigtsmæssige for barnet eller den unge, herunder om der er behov for en underretning. Kun én gang SSD-samarbejdet giver kun mulighed for, at du kan drøfte en konkret situation vedrørende et barn eller en ung uden samtykke fra forældrene én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der dog afholdes et opfølgende møde. Et opfølgende møde kan f.eks. være aktuelt, hvis en problemstilling er sat som sidste punkt på dagsordenen, og fagpersonerne ikke når at blive færdige med drøftelsen. Et opfølgende møde kan desuden være aktuelt i tilfælde, hvor den første tværfaglige drøftelse viser, at der er behov for at inddrage yderligere fagpersoner fra SSD-samarbejdet. Inddragelse af familien efter den tværfaglige drøftelse Hvis forældrene ikke har givet samtykke til den tværfaglige drøftelse, og hvis den tværfaglige drøftelse fører 08

9 til en beslutning om at indlede et nærmere samarbejde mellem flere faggrupper, bør forældrene og børn over 15 år efterfølgende orienteres og inddrages i samarbejdet. 09

10 Arbej det i kom munens daginstitutioner tager udgang s- punkt i Lov om dag-, fritidsog klubtilbud mv. Samarbejdspartnere i det tværfaglige samarbejde Det vil ofte være relevant for dig at inddrage andre fagpersoner, når du vurderer, at et barn har særlige behov. Nedenfor kan du læse, hvem der er hvem i kommunen. Daginstitutioner Daginstitutionerne - herunder dagpleje, vuggestuer, børnehaver, sammensatte institutioner, fritids-, juniorog ungdomsklubber (0-18 år) - er et led i kommunens samlede børnepolitik og har som sit overordnede formål at være med til at sikre børnene en betryggende opvækst og høj livskvalitet. Kommunens daginstitutioner skal sikre, at børnene får en tryg, men alligevel udviklende og udfordrende hverdag. til børn og unge. Folkeskoler Kommunens folkeskoler er et tilbud til børn fra ca år. Skolens opgave er i samarbejde med forældrene at medvirke til at fremme den enkelte elevs tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. Det er skolens opgave at sørge for at skabe rammer, der giver eleven mulighed for oplevelse, virkelyst og fordybelse. Endelig er det skolens opgave at give børnene mulighed for at udvikle sig til selvstændige, ansvarsfulde og livsduelige mennesker, der kan være aktive i et demokratisk samfund. Arbejdet tager udgangspunkt i Lov om folkeskolen. Familieafsnittet Familieafsnittets rådgivere udfører arbejdet med børn, der har særlig behov for støtte efter reglerne i Lov om Social Service. Inden for lovens område har Familieafsnittet følgende arbejdsområder: Tilbyder råd og vejledning til børn og familier, der søger rådgivning Når det antages, at barnet trænger til særlig støtte, udarbejder rådgiveren en systematisk tværfaglig og helhedsorienteret undersøgelse, som grundlag for at iværksætte foranstaltninger (en 50 undersøgelse) 10

11 Der kan træffes afgørelse om foranstaltning i henhold til Lov om Social Service, hvis det er af væsentlig betydning af hensyn til et barns særlige behov for støtte. Det tilstræbes, at barnet kan forblive i hjemmet. Afgørelsen træffes som udgangspunkt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. I enkelte tilfælde kan der træffes afgørelse om foranstaltning uden at forældrene har givet deres samtykke. PPR PPR yder specialpædagogisk bistand til børn i alderen 0-18 år. PPRs arbejde tager udgangspunkt i Lov om folkeskolen og Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. PPR har en generel rådgivnings- og undersøgelsesforpligtelse med henblik på at vurdere barnets behov for specialpædagogisk bistand i daginstitution, dagpleje eller i skoleregi. PPR har følgende arbejdsområder: konsultativ bistand rådgivning og vejledning udarbejder en pædagogisk psykologisk vurdering, hvis lærere, pædagoger eller forældre vurderer, at barnet eller en gruppe af børn har særlige behov, som påvirker barnets/gruppens trivsel og udvikling i skolen eller daginstitutionen. Støttepædagogkorpset Støttepædagogkorpset er en del af det forebyggende arbejde i Albertslund Kommune. Korpsets arbejde tager udgangspunkt i Dagtilbudsloven. Støttepædagogkorpsets primære opgave er at medvirke til, at daginstitutionerne og SFO erne kan løse deres opgave i forhold til børn med særlige behov. Arbejdet skal foregå i et tæt samarbejde med forældre, institutionspersonale og rådgivere og vedrører børn med psykiske eller sociale/emotionelle vanskeligheder. Støttepædagogkorpset har følgende arbejdsområder: Yder rådgivning og vejledning til pædagoger, som arbejder med børn med særlige behov Tilbyder observationer af børn med særlige behov og handleplaner på baggrund heraf Yder rådgivning og vejledning i forhold til handicappede børn Udlån af materialer til børn med særlige behov samt vejledning i brugen af disse materialer. Sundhedsplejens indsats er et led i kommunens generelle sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Indsatsen tager udgangspunkt i Sundhedsloven. Sundhedsplejen har følgende arbejdsområder: At yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats At styrke og forbedre indsatsen overfor børn med særlige behov At yde en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn At medvirke til så tidligt som muligt, at opspore eventuelle fysiske, psykiske og sociale problemer hos børn og iværksætte tiltag overfor disse. Familiehuset Aktiviteterne i Familiehuset er støtte i hjemmet, familiedagbehandling og ordninger med fast kontaktperson. Aktiviteterne i Familiehuset er til børnefamilier med børn og unge under 18 år, hvor forældrene selv, lærere, pædagoger, familierådgivere eller andre i barnet/den unges omgivelser er bekymrede for barnets eller den unges trivsel og udvikling. Aktiviteterne kan i enkelte tilfælde også være til den unge selv. Det er gratis at deltage i Familiehusets aktiviteter. Hvis forældre vil bruge nogle af Familiehusets aktiviteter, skal de først have en henvisning fra Familieafsnittet i Børne- og Familieafdelingen. Åben Rådgivning Åben Rådgivning er et tilbud til familier, børn, unge og andre, der tager sig af børn i aldersgruppen 0-18 år i Albertslund kommune. Rådgivningen tilbyder professionel hjælp og rådgivning til forældre, børn og unge. Det er gratis at bruge Åben Rådgivning, og forældre og børn kan henvende sig anonymt. Åben Rådgivning tilbyder op til tre samtaler. Hvis du vurderer, at en familie kunne drage nytte af tilbuddet om Åben Rådgivning, kan du oplyse den om muligheden. Hvis der er tale om et barn med særlige behov, og hvor der skal iværksættes en tværfaglig og koordineret indsats, bør du dog altid først tage barnet op til drøftelse i det tværfaglige råd. Sundhedsplejen Børne- og Familieafdelingen et samlet overblik I figuren nedenfor kan du få et samlet overblik, hvem Børne- og Familieafdelingen er: 11

12 12

13 Hvem er det På skolerne: En psykolog og I daginstitution En psykolog, en Hvor dan arbej der det konsultative team Det tværfaglige samarbejde Struktur for det tværfaglige samarbejde I Albertslund Kommune er der vedtaget en struktur for det tværfaglige samarbejde. Strukturen skal udvikle og understøtte det forebyggende arbejde med børn. Det tværfaglige samarbejde er organiseret omkring det konsultative team og det tværfaglige råd. Her kan du drøfte og få vejledning omkring børn, både på det generelle plan og i konkrete sager. Det konsultative team Hvilke opgaver har det konsultative team støtter skolerne, daginstitutionerne og dagplejen i arbejdet med børn tilbyder råd og vejledning til de professionelle, så de kan udnytte egne ressourcer i arbejdet med børn tilbyder hjælp til at finde alternative muligheder i arbejdet med børns trivsel og udvikling. Det konsultative team hjælper gennem dialog lærere, pædagoger og dagplejere frem til fælles beskrivelser af situationen og til nye idéer til handlinger med udgangspunkt i egne ressourcer. Tanken er, at du kan få råd, vejledning og idéer til videre handling hos det konsultative team, så indsatsen sker så tidligt som muligt. Det konsultative team er ansvarlig for processen med at finde alternative muligheder. Du har som lærer, pædagog eller dagplejer ansvaret for løsningen af problemstillingen. Hvad kan du tage op i det konsultative team Du kan tage problemstillinger af generel eller specifik karakter op i det konsultative team. Problemstillingerne behandles anonymt. Du kan med fordel tage mange problemstillinger op i det konsultative team, inden du beder om, at det drøftes på et møde i det tværfaglige råd. Du kan ikke drøfte indstillinger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i det konsultative team. Hvordan henvender jeg mig til det konsultative team Alle lærere, pædagoger og dagplejere kan henvende sig til det konsultative team. Hvor finder jeg det konsultative team Som lærer, pædagog eller dagplejer kan du finde en liste over tidspunkter for træffetider på din skole eller i din institution. 13

14 3. Hvad har forældrene tilkendegivet, at de oplever som Alle parter er forpligtet til at deltage aktivt i det tværfaglige råd. Det tværfaglige råd I Albertslund Kommune er der et tværfagligt råd på hver skole og et i hvert af daginstitutionsområderne. Dagplejen er tilknyttet et råd på daginstitutionsområdet. Ungdomsskolen og 10. Element er sammen om et tværfagligt råd. I rådet er flere faggrupper samlet for at byde ind med hver sin faglighed i forhold til at hjælpe et barn med særlige behov. Som lærer/pædagog/dagplejer skal du - i samarbejde med din leder - tage initiativ til, at et barn drøftes i det tværfaglige råd, når I vurderer, at der er behov for at involvere andre faggrupper. Det er den enkelte skoleleder og leder fra dagområdet, som fungerer som mødeleder for rådet. I det følgende kan du læse mere om retningslinjerne for mødeledelsen af rådene. Deltagere Deltagerne i det tværfaglige råd kan deles op i to grupper. Der er de faste deltagere, som deltager på alle møder, og der er ad hoc deltagere, som indkaldes efter behov. De faste deltagere i det tværfaglige rådsmøde er: en leder, en sundhedsplejerske, en familierådgiver, en psykolog og en specialpædagogisk udviklingskonsulent/pædagogisk vejleder. Ad hoc deltagerne er de medarbejdere, der har viden om et konkret barn, der bliver drøftet i rådet. Det kan være en daginstitutionsleder, en medarbejder fra dagplejen, en lærer, en taleog hørelærer, en pædagog fra en daginstitution, en SFO eller en klub. Alle faggrupper skal have en reel mulighed for at byde ind med sin faglighed. Derfor er det nødvendigt, at fremlæggelsen af barnet er velforberedt. Som hjælp til fremlæggelsen bruges observationsskemaet (bilag 4). Du kan læse mere om observationer i afsnittet Børn med særlige behov hvem er de i denne folder. 14 Hvilke opgaver har det tværfaglige råd Det tværfaglige råd skal sikre samarbejdet og koordinationen omkring konkrete børn og familier med særlige behov. Rådet skal drøfte og koordinere aftaler, så der sker en fælles indsats omkring det konkrete barn og familien. Formålet med rådsmødet er at Afklare og afdække barnets forhold i sin helhed Danne en fælles viden Give gensidig inspiration til den videre indsats. Forældreinddragelse I mange tilfælde vil det være af stor værdi, at forældrene er med til det rådsmøde, hvor deres barn bliver drøftet. Det er forældrene, der kender deres barn bedst. Deltager forældrene ikke i rådsmødet, skal de altid involveres i forløbet og i indsatsen. Det er mødelederens ansvar at sørge for, at det sker. Mødelederen Mødelederen har det overordnede ansvar for rådet. Mødelederens opgaver Ansvar for at indkalde til møderne med den mødefrekvens, der er fastsat Ansvar for at indkalde relevante ad hoc medlemmer Ansvar for at udarbejde dagsorden Ansvar for at prioritere de sager, der skal drøftes Ansvar for, at der er udarbejdet en observation af barnet til brug ved fremlæggelsen Ansvar for mødets ledelse Ansvar for, at der udarbejdes en handleplan med tydelig arbejdsfordeling Ansvar for at udsende referat af mødet til deltagerne Ansvar for at sikre opfølgningen på sagerne. Det er også mødelederens ansvar at vurdere, om forældrene skal indkaldes til rådsmødet. Mødelederen har ansvaret for enten selv at indhente forældresamtykke eller sørge for, at en medarbejder indhenter samtykke. Hvis der er tilfælde, hvor forældrene ikke deltager i rådsmødet, er det mødelederens ansvar at sørge for, at drøftelser og beslutninger bliver formidlet videre til forældrene. Mødeindkaldelse og dagsorden Mødeindkaldelse og dagsorden sendes ud samlet senest tre dage før mødedatoen. De faste punkter på dagsordenen for hvert enkelt barn er: 1. Mødedeltagere 2. Mødebegrundelse

15 hvert enkelt barn. Ved opfølgningen gennemgås handleplanens punkter og justeres, hvis det er nødvendigt. Erfarings- og vidensopsamling Rådsmedlemmerne er forpligtet til én gang årligt at lave en erfarings- og vidensopsamling af det forgangne år. Som et generelt punkt på dagsordenen evalueres mødet i det tværfaglige råd i slutningen af mødet. Hvor ofte mødes det tværfaglige råd På skoleområdet mødes rådet minimum en gang om måneden. På daginstitutionsområdet mødes rådet minimum hver anden måned. Handleplan På mødet formuleres en fælles accepteret handleplan for det enkelte barn ovenpå rådets drøftelser. Handleplanen beskriver i punktform de enkelte elementer. Handleplanen beskriver desuden, hvem der er primær handleperson i forhold til hvert enkelt element i handleplanen. Handleplanen skal som minimum indeholde svar på Hvilken indsats skal iværksættes? Hvem gør hvad? Tidsplan? Hvilke ændringer forventer vi af indsatsen? Bilag 3 er en skabelon til udfærdigelse af en handleplan. Handleplanen for hvert barn udarbejdes på mødet. Referat Efter eller under hvert møde udarbejdes et referat. Referatet er et kortfattet beslutningsreferat, hvori hovedpunkterne fra de konkrete handleplaner indgår samt den primære handleperson i forhold til handleplanens realisering. I referatet skrives ligeledes, hvornår der følges op på den enkelte sag. Referatet sendes ud til de faste medlemmer af rådet senest en uge efter rådsmødet. Opfølgning på handleplan Det er vigtigt, at der følges op på de indsatser, der er aftalt i handleplanen. I både handleplan og referat er der skrevet, hvornår og hvordan der skal følges op på Vidensopsamlingen formidles videre på f.eks. et pædagogisk rådsmøde på skolerne én gang om året eller på et årligt temamøde for området. Mødelederen er ansvarlig for, at vidensopsamlingen formidles videre. Opsamlingen tager udgangspunkt i følgende områder: Konkrete temaer efter eget valg, f.eks. involvering af forældrene hvornår og hvordan? Eksempler på de gode historier Hvilken betydning har de tværfaglige rådsmøder haft for barnet, for lærere og pædagoger? Hvad er det, der har fyldt mest? Vurderer rådet, at det er i overensstemmelse med, hvad der burde have fyldt mest? Hvordan har samspillet været mellem de forskellige faggrupper, som indgår i rådet? Det tværfaglige råds kompetencer Det tværfaglige råd har til opgave at sikre samarbejde og koordinering af den støtte, der skal ydes i forhold til barnet. I forhold til at iværksætte/bevillige de forskellige former for støtte, kan rådet handle ud fra de muligheder, de enkelte fagpersoner hver især medbringer af kompetence til rådsmødet. Du kan læse om dine samarbejdspartneres kompetencer i afsnittet om samarbejdspartnere i det tværfaglige samarbejde. Det tværfaglige råd har kompetence til at sikre de relevante og nødvendige indsatser, der er behov for i en konkret sag. Hvis der er tale om foranstaltninger, involveres Familieafsnittet. Indstillinger til PPR foretages af skolelederen/den pædagogiske leder af institutionen. Det kan være hensigtsmæssigt at drøfte indstillinger forinden i det tværfaglige råd. Drøftelsen i det tværfaglige råd kan i mange tilfælde være med til at afdække alternativer. Der kan være tilfælde, hvor deltagerne i det tværfaglige råd ikke kan nå til enighed om en handleplan. Ved uenighed er det mødelederen, der træffer en foreløbig afgørelse. Afgørelsen gælder, indtil der er indhentet rådgivning fra PPRs eller Familieafsnittets ledelse. Mødelederen er ansvarlig for at indhente rådgivningen. Rådgivningen drøftes efterfølgende i det tværfaglige råd. Er det fortsat ikke muligt at blive enige om en handleplan, bringer parterne hver især spørgsmålet vi- 15

16 dere til det næste ledelsesniveau med henblik på en afklaring. 16

17 Videregivelse oplysninger af i n d b y r d e s n a t u rl i g vi s i n d e n for lovgivningens rammer Orienterer forældrene om, hvilke oplysninger der gives videre, hvem de gives videre til, og hvad de skal bruges til Sørger for, at forældrene og/eller barnet er til stede, når det er relevant for at sikre oplevelsen af medinddragelse og følelsen af medansvar for det videre forløb. Som fagperson, der arbejder med børn, bør du være opmærksom på dine samarbejdspartneres behov for oplysninger. Det betyder, at du efter anmodning og af egen drift skal formidle viden til dine samarbejdspartnere. F.eks. skal du som medarbejder i Familieafsnittet være bevidst om, at skolen eller daginstitutionen også arbejder med barnets sociale udvikling og derfor kan have behov for viden om Familieafsnittets indsats i forhold til familien. Den videregivelse af oplysninger, som herefter kommer på tale, skal ligge inden for de rammer, som lovgivningen har lagt. Reglerne sætter grænser for, hvilke oplysninger der må videregives. Disse grænser skal sikre, at børn og deres forældre trygt kan tale med dig uden at være nervøse for, at oplysninger om dem gives videre til uvedkommende. Forældreinddragelse Forældre skal opleve, at de er inddraget i arbejdet omkring deres barn. Det er derfor vigtigt, at du Fortæller forældrene, at vi i Albertslund Kommune samarbejder mest muligt og udveksler oplysninger Hvis du ønsker at drøfte et barn i det tværfaglige råd, skal du have samtykke fra forældrene (se samtykkeerklæringen, bilag 2). Hvad siger reglerne Når du skal vurdere, om du må videregive oplysninger til en samarbejdspartner, skal du afklare følgende: 1) Hvem skal oplysningerne videregives til? Er det videregivelse Inden for samme forvaltningsmyndighed eller Til en anden forvaltningsmyndighed? 2) Hvilke oplysninger er der tale om? Er der tale om Oplysninger om rent private forhold eller Andre fortrolige oplysninger? Videregivelse inden for samme forvaltningsmyndighed eller til anden myndighed Alle forvaltninger og institutioner i kommunen er med enkelte undtagelser dele af den kommunale enhedsforvaltning og betragtes derfor som værende inden for samme myndighed. En af undtagelserne er folkeskolerne. 17

18 Inden for samme forvaltningsmyndighed findes bl.a. Børne- og Ungeforvaltningen Daginstitutioner, dagplejen Familieafsnittet, Sundhedsplejen*, PPR Ungdomsskolen Fritids- og ungdomsklubber. * Sundhedsplejen kan dog kun videregive oplysninger, hvis der er indhentet samtykke, da sundhedsplejen ifølge sundhedsloven er underlagt andre regler om tavshedspligt. Inden for den kommunale enhedsforvaltning må alle oplysninger videregives og indhentes, når de er af betydning for arbejdet. Det et ikke nødvendigt at skelne mellem forskellige typer af fortrolige oplysninger. Der er forbud mod at skaffe sig oplysninger uden betydning for arbejdet. Eksempler på en anden myndighed er bl.a. Den enkelte folkeskole, herunder SFO en Politiet Statsforvaltningen Sygehuse. Mellem forskellige forvaltningsmyndigheder er der kun begrænset adgang til at videregive fortrolige oplysninger. Oplysninger om rent private forhold eller andre fortrolige oplysninger Der skelnes mellem to forskellige typer af oplysninger: 1) Oplysninger om rent private forhold 2) Andre fortrolige oplysninger. Oplysninger om rent private forhold må kun undtagelsesvis videregives Undtagelse er f.eks. Der er givet et samtykke Der er tale om en underretning. Oplysninger om rent private forhold afslører særligt følsomme forhold i privatlivet. Oplysninger om rent private forhold må ikke videregives til anden myndighed. Videregivelse kan dog ske, hvis Der er givet samtykke Der er tale om en underretning En vurdering efter værdispringsreglen fører til, at hensynet til f.eks. forældrene skal vige Videregivelsen er et nødvendigt led i sagsbehandlingen eller er nødvendig for tilsyns- eller kontrolopgaver. Eksempler på rent private forhold At familien er Jehovas Vidner At en far er i fængsel At forældrene er voldelige over for hinanden At der er risiko for, at boligen går på tvangsauktion At der er indgivet anmeldelse for seksuelt misbrug. Andre fortrolige oplysninger må kun i nogen udstrækning videregives Det kan f.eks. være, når Oplysningerne er af væsentlig betydning for arbejdet Der er givet et samtykke. Andre fortrolige oplysninger må kun videregives, hvis de er af væsentlig betydning for arbejdet. Oplysningerne må videregives, hvis Der er givet samtykke Der er tale om en underretning En vurdering efter værdispringsreglen fører til, at hensynet til f.eks. forældrene skal vige Videregivelsen er et nødvendigt led i sagsbehandlingen eller er nødvendig for tilsyns- eller kontrolopgaver. Eksempler på andre fortrolige oplysninger Hvem af forældrene har forældremyndighed over barnet CPR-nummer Der er sociale problemer i hjemmet Der arbejdes på at anbringe barnet uden for hjemmet Forældre og børn er i familiebehandling Barnet modtager særlig støtte i daginstitutionen Forældrene er ikke i stand til at støtte skolens arbejde med barnet. Værdispringsreglen Der findes en regel, som kaldes værdispringsreglen. Værdispringsreglen Ifølge værdispringsreglen kan du give oplysninger om barnet videre uden samtykke. Det kan du kun gøre i de tilfælde, hvor hensynet til barnet er klart større end hensynet til dét, forældre og evt. barn ønsker skal videregives. Barnets problemer skal være så store, at der er fare for den fysiske og psykiske udvikling. I praksis skal der meget til, før du skal bruge værdispringsreglen. Da din underretningspligt indtræder, før problemerne bliver så store, vil det sjældent være relevant at bruge værdispringsreglen. I de tilfælde, hvor forældrene ikke giver deres samtykke til at videregive fortrolige oplysninger, skal der foretages en vanskelig vurdering, som du ikke kan tage alene. Du skal derfor 18

19 altid drøfte anvendelse af værdispringsreglen med din leder. Om pligten til at give oplysninger videre Det er myndigheden, der besidder oplysningen, der skal vurdere, om oplysningen er af betydning for den anden myndigheds arbejde. Når det er inden for samme myndighed, skal oplysningerne efter anmodning videregives, bortset fra de tilfælde, hvor oplysningerne er klart uden betydning for udførelsen af arbejdet. Når Familieafsnittet ønsker oplysninger Hvis der er lavet en underretning, kan Familieafsnittet indhente oplysninger fra dig som fagperson i form af en udtalelse. I sådan en situation er du altid forpligtet til at give relevante oplysninger videre uanset din tavshedspligt. 19

20 Underretning En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Hvornår skal du underrette Hvis du mener, at et barn har behov for særlig støtte, skal du altid forsøge at få en dialog og et samarbejde med forældrene, og du skal fortælle dem, hvad du ser. Når du har fået skabt dialogen og samarbejdet med familien og barnet, skal du kontakte relevante fagpersoner. Hvis du i den forbindelse involverer en rådgiver fra Familieafsnittet, kan du hermed leve op til underretningspligten og skabe et godt grundlag for det videre samarbejde. Hvad siger loven Ifølge Lov om Social Service har offentligt ansatte pligt til at underrette Familieafsnittet, hvis de gennem deres arbejde får kendskab til forhold for børn i alderen 0-18 år, der giver en faglig formodning om, at barnet har behov for særlig støtte. Er du i tvivl, om du skal underrette, kan din leder altid kontakte Familieafsnittet. Underretning splig t før tavs heds pligt Som fagperson har du en særlig pligt til at handle, hvis du ser faresignaler hos børn eller familier. Det er vigtigt, at du ikke af misforstået hensyn til forældrene undlader at gå videre med dine iagttagelser. Din underretningspligt går forud for din tavshedspligt. Hvad er en underretning Når du laver en underretning, gør du opmærksom på, at et barn har særlig behov for støtte. Som medarbejder med kontakt til børn skal du tidligst muligt i et forløb vurdere, om der er behov for en underretning. En underretning skal ses som en hjælp ikke som en anmeldelse. Stå aldrig alene med en underretning inddrag altid din leder Hvordan underretter du Du skal altid drøfte en underretning med din nærmeste leder. Det er bedst at få forældrenes samtykke, inden du sender en underretning. Men du kan komme i situationer, hvor hensynet til barnet er større end hensynet til forældrenes interesse i, at oplysningerne ikke videregives. Det er tilfældet, hvis du har mistanke om, at et barn er i livsfare eller ved mistanke om strafbare forhold. Kan du ikke få forældrenes samtykke, skal du orientere forældrene om, hvad der står i underretningen. Det gør du ved at indkalde forældrene til et møde eller som minimum ved at give dem en kopi af underretningen. 20

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk PÅ TVÆRS Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet www.albertslund.dk FORORD Det tværfaglige arbejde har en vigtig betydning i et barns liv. Særligt omkring de udsatte børn og unge

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har

Læs mere

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Almen indsats. Almen forebyggende indsats SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Beredskabsplan. i sager vedrørende seksuelle overgreb. Børne- Ungeforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Beredskabsplan. i sager vedrørende seksuelle overgreb. Børne- Ungeforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Børne- Ungeforvaltningen og Beredskabsplan i sager vedrørende seksuelle overgreb Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68

Læs mere

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn Handleplan Seksuelle overgreb mod børn 2 Indhold 1. Indholdet af Vejle Kommunes handleplan... 5 2. Forebyggelse... 6 3. Er der mistanke om seksuelt overgreb?. 7 4. Hvis mistanken retter sig mod barnets

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Folkeskolerne i Struer kommune

Folkeskolerne i Struer kommune Folkeskolerne i Struer kommune Bekymrende fravær Ansvar og handlemuligheder Forord Skolelederen har ansvaret for at følge op på børn med for meget fravær fra skolen. Som en hjælp til skolelederens arbejde,

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Sådan gør du Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp 2 1. Tavshedspligt s. 3 2. Sådan arbejder vi med barnet eller den unge og familien s. 6 3. Sådan søger

Læs mere

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304 Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011

Læs mere

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord Sammen kan vi gøre en forskel Rådgivningsteam Nord Alle har et ansvar for at vores børn og unge i Haderslev trives. Vi har alle en forpligtelse til at reagere hvis vi ser et barn, en ung eller en familie

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig.

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. 1 Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. Disse retningslinier gælder for den kommunale dagpleje, de kommunale daginstitutioner

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Politisk målsætning vedr. tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Standard for inddragelse af familie og netværk

Standard for inddragelse af familie og netværk Sagsbehandlingsstandarder Børn og Kultur Vågebjergvej 5 5932 Humble Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: bornogkultur@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato 25. april 2007 J. nr. Ref: jp/cje

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Familieafdelingen. Kerteminde Kommune

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Familieafdelingen. Kerteminde Kommune Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Familieafdelingen Kerteminde Kommune 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har en god

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole 1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere