PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk"

Transkript

1 PÅ TVÆRS Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet

2 FORORD Det tværfaglige arbejde har en vigtig betydning i et barns liv. Særligt omkring de udsatte børn og unge oplever vi styrken ved et velfungerende og udbytterigt samarbejde, hvor flere fagligheder taler sammen til gavn for barnet eller den unges bedste. I de situationer kommer samarbejdet til at få en afgørende betydning for, at barnet eller den unge kommer videre på rette vej med den nødvendige støtte og eventuelle hjælp. Det særlige i styrken ved det tværfaglige samarbejde er, at fagpersoner har viden om, hvordan de selv kan støtte og får viden om, hvordan andre kan støtte. Denne handleguide er et vigtigt bidrag til: At holde det fælles mål for øje at sikre barnet/den unges trivsel og udvikling At sikre, at fagpersoner ved, hvor de kan gå hen med iagttagelser og bekymringer At sikre, at de medarbejdere som indgår i et tværfagligt samarbejde har et overskueligt og entydigt arbejdsredskab, som skaber klarhed i forhold til begreber, værdier og lovgivning At sikre at det tværfaglige samarbejde er ensartet uafhængigt af hvor i kommunen det foregår. At afklare ansvarsfordelingen og skabe tryghed i det tværfaglige samarbejde At vise at tværfagligt samarbejde kommer til udtryk på mange forskellige måder Det tværfaglige samarbejde vil og skal udvikle sig løbende. Der opstår sager, som vi ikke i handleguiden kan sætte opskrift på, hvordan skal håndteres. Vi får ny viden, som vi ønsker at inddrage i det tværfaglige samarbejde. Det er naturligt, men det betyder ikke, at vi kan ændre og tilpasse organiseringen af samarbejdet og skabe nye mødetyper som vi ønsker det. Hvis et tværfagligt samarbejde skal være velfungerende er der behov for klare aftaler og retningslinjer for alle involverede. Det betyder, at de tværfaglige rådsmøder skal afholdes, som de er beskrevet i denne handleguide og at det er den måde, hvorpå fagpersoner mødes med børn, unge og deres familier. Jens Mikkelsen, formand for Børne- og Skoleudvalget 2

3 HANDLEGUIDENS INDHOLD Handleguiden beskriver, hvorfor det tværfaglige samarbejde er så betydningsfuldt og hvordan det tværfaglige samarbejde er organiseret herunder hvem du kan inddrage i arbejdet med børn, unge og deres familier, og hvornår. Handleguiden er blevet til på baggrund af input fra ledere og medarbejdere fra alle områder og indeholder udsagn om betydningen af det tværfaglige samarbejde. Der er brug for konkrete aftaler blandt samarbejdspartnere for at skabe et konstruktivt tværfagligt samarbejde. Derfor vil der være tomme sider i handleguiden, hvor man kan sætte sine egne beskrivelser af fx metoder på mødefora ind. I handleguiden er der også skabeloner, der skal bruges, når man sender underretning til Familieafsnittet, skal indhente samtykke fra forældre, skal forberede sig på en tværfaglig drøftelse om et barn og en handlingsplan over de aftaler, som man indgår i samarbejde. Skabelonerne kan hentes på Hvem har ansvaret Indsatsen over for børn i Albertslund Kommune varetages af flere forskellige faggrupper. Som medarbejder med kontakt til børn, er du ansvarlig for at reagere, hvis du vurderer, at et barn har særlige behov, eller du er usikker på barnet eller den unges trivsel og udvikling. Der er en forventning om, at du opfanger og forstår de signaler, som børn og unge sender. Ofte vil det være tilstrækkeligt at etablere et samarbejde med forældrene for at imødekomme barnets behov, men indimellem kan der også være brug for at arbejde på tværs af faggrupper. Udgangspunktet for arbejdet bør altid være, at hjælpen først og fremmest skal ydes gennem dialog og samarbejde med forældrene og barnet. Fælles værdier i arbejdet med børn i Albertslund Kommune Arbejdet med børn med særlige behov bygger på et fælles familie- og børnesyn, som er beskrevet i kommunens sammenhængende børnepolitik og i børn og unge-politikken. Familieog børnesynet sammenfatter værdierne for arbejdet med børn med særlige behov og dermed også for det tværfaglige samarbejde. Hvordan fastholder vi det tværfaglige samarbejde? Samarbejdet på børne- og ungeområdet går på tværs af tre afdelinger: Dagtilbudsområdet, Skoler & Uddannelse og Social & Familie. Der er brug for, at vi skaber stærke bånd på tværs af afdelinger og faggrupper, og derfor inddrages tankerne om netværk. Der er etableret et netværk, der skal have fokus på det tværfaglige samarbejde om og med udsatte børn og unge på tværs. Netværket har til formål at fastholde og videreudvikle det tværfaglige samarbejde. Netværket styres af medarbejdere fra Dagtilbudsområdet, Skoler og Uddannelse og Social & Familie. Aktører i det tværfaglige samarbejde vil løbende og på skift blive inviteret ind i netværket for at være med til at videreudvikle det tværfaglige samarbejde, så vi sikrer at det vi gør er af høj kvalitet og til gavn for børn, unge og deres familier. Aktørerne bidrager fx til at pege på, hvilke områder vi med fordel kan styrke, og hvordan vi kan gøre det. 3

4 Fælles værdier for arbejdet med børn med særlige behov Det er forældrene, der har det primære ansvar for deres barns udvikling. Det er forældrene, der skaber rammerne for barnets grundlæggende tryghed Kommunens indsats skal tage udgangspunkt i samklangen mellem forældre, barnet og de professionelle Faglig etik God etik i arbejdet med børn og deres forældre handler om at kunne vurdere, hvad der vil være det gode og det rigtige. Etik i arbejdet indebærer, at alle fagpersoner arbejder ud fra følgende principper: At barnet altid er i fokus Samarbejdet skal bygge på dialog og inddragelse af familien og barnet også i de tilfælde, hvor kommunen af hensyn til barnet må gribe ind mod forældrenes ønske Børn med særlig behov for støtte skal i videst muligt omfang bevare tilknytningen til de almindelige tilbud At barnet inddrages i videst muligt omfang Åben og ærlig information: forældrene til barnet er et uundværligt led og skal inddrages i det samarbejde, der skal etableres, når en vanskelig situation skal løses Det forventes, at alle medarbejdere samarbejder på baggrund af deres forskellige faglighed. Samarbejdet kan tage mange former, men baserer sig grundlæggende på dialog Børn og unge, der er socialt udsatte, handicappede eller har brug for specialpædagogisk bistand, forbliver i de almindelige institutioner og i det almindelige foreningsliv så længe, det er til gavn for dem. Det vil sige, at undervisningen og aktiviteterne skal tilrettelægges, så der er udfordringer for alle børn. At barnet og forældrene har ressourcer og styrkesider, der kan udvikles At fortrolige oplysninger håndteres korrekt At drøftelser vedrørende børn og forældre bygger på et sagligt grundlag. Kilde: Albertslund Kommunes sammenhængende børnepolitik og Børn og unge-politik i Albertslund Kommune 4

5 I det tværfaglige arbejde skal man gøre sig umage med at prioritere det højt. Der er brug for alle repræsentanter der er til stede, så der kan handles i forhold til den enkelte udfordring. Pædagogisk vejleder 5

6 INDHOLD I HANDLEGUIDEN Indhold i handleguiden 3 Børn med særlige behov hvem er de 7 Hvad gør du, når et barn har særlige behov 11 De tværfaglige rådsmøder 13 Underretning 22 Andet tværfagligt samarbejde 27 Videregivelse af oplysninger 29 De tværfaglige råd på institutionsområdet 34 Vil du vide mere 34 Metoder på fx mødefora 35 6

7 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV HVEM ER DE I Albertslunds Kommunes sammenhængende børnepolitik er der beskrevet fire kategorier af børn: Børn i trivsel, risikobørn, truede børn og børn med svære problemer. Det tværfaglige samarbejde har fokus på og skal støtte op om risikobørn, truede børn og børn med svære problemer. I den sammenhængende børnepolitik kan du læse mere om kategorierne. I dit daglige arbejde med børn bruger du din faglige viden og indsigt. Derfor bliver du opmærksom på, hvis et barn ikke trives. Du observerer måske, at et barn ikke reagerer eller udvikler sig alderssvarende. Du bliver måske opmærksom på nogle tegn eller signaler, der kan være udtryk for, at barnet ikke er i trivsel. Så skal du i gang med at observere barnet. Hvad skal du lægge mærke til? Når du skal observere, om barnet er i mistrivsel, kan der være flere forskellige signaler, som du skal være opmærksom på. Disse signaler kan hver for sig eller sammen være udtryk for, at barnet ikke er i trivsel, men det behøver ikke at være tilfældet. Det er derfor vigtigt, at du i samarbejde med kollegaer og din leder hurtigt afklarer, om barnets adfærd giver anledning til at tage spørgsmålet op med forældrene. Du skal være opmærksom på signaler, der kan skærpe din faglige opmærksomhed. På den måde kan der ske en tidlig og hensigtsmæssig indsats, hvis det er nødvendigt. Børns signaler Der kan være mange forskellige årsager til, at et barn udviser signaler på, at det ikke trives. På samme måde kan der også være forskel på, hvor bekymret du bliver, når du ser signaler som du tyder som tegn på mistrivsel. Som fagperson skal du altid reagere, når du bliver i tvivl om, hvorvidt et barn ikke er i trivsel. Man kan sige det på den måde, at du som fagperson har gjort dig nogle unikke iagttagelser, og det skal altid komme barnet til gode. Ud fra den nyere forskning og viden om børns adfærd og udvikling, finder du her en oversigt over signaler, som kan være tegn på, at barnet mistrives. Oversigten skal ikke ses som en facitliste eller endelig, men som eksempler, der kan være med til at skærpe din faglige opmærksomhed. Det er vigtigt at understrege, at du i første omgang skal rette din opmærksomhed mod barnets adfærd og udvikling, hvilket oversigten er et eksempel på. Et velfungerende tværfagligt samarbejde giver børn og unge mulighed for at få et tilbud, der tilgodeser deres udfordringer som enkelt person såvel som familie. Pædagogisk vejleder 7

8 Fysiske forhold Psykiske og sociale forhold Hyppige eller pludselige opståede sygdomsperioder Belastende kroniske sygdomme Hyppigt fravær Langvarig stresspåvirkning Motoriske problemer Ikke alderssvarende udvikling Trivselsproblemer, passivitet, hyperaktivitet Stor overvægt eller ekstrem undervægt Problemer med syn, hørelse og andre sanser Mærker efter vold Misbrugsproblemer Har mange fysiske klager (hovedpine, mavesmerter, ufrivillig afføring mm.) Mangelfuld sproglig udvikling Mangler nysgerrighed og interesse for omgivelserne Holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af andre Ekstrem påvirkelig af uro Aggressivitet Overansvarlig Kriminalitet Virker angst/skræmt Koncentrationsvanskeligheder Indlæringsvanskeligheder Er ukritisk i sin kontakt Ændret adfærd Kontaktproblemer, appellerende, krævende Virker trist, depressiv eller ulykkelig og/eller socialt isoleret 8

9 Systematiske iagttagelser og praksisfortællinger Første skridt er altså, at du er blevet opmærksom på, at et barn ikke trives. Næste skridt er at følge op på din observation med mere systematiske iagttagelser og/eller praksisfortællinger. 1 Systematiske iagttagelser og praksisfortællinger er konstruktive metoder til fælles faglig refleksion og resulterer muligvis i vished eller forstærkede indtryk. Når du vurderer dine iagttagelser og praksisfortællinger, skal du inddrage din viden om børn og familier. Det er først og fremmest din faglige viden, som skal danne afsæt for dine iagttagelser. Vores faglige viden er langt hen ad vejen fælles, men vores egne normer kan være forskellige, og de kan have stor betydning for, hvad vi synes er det rigtige og det gode at gøre. Det et vigtigt at respektere, at forældre kan have andre normer end dig, og derfor tolker dine observationer på en anden måde, end du gør. Til brug for dine systematiske iagttagelser er der udarbejdet et observationsskema med en række observationspunkter. Som hjælp eller forberedelse til at kunne udfylde observationsskemaet kan du eller hele personalegruppen arbejde med praksisfortællinger om barnet, der kan give jer viden om barnet, så det bliver muligt efterfølgende at udfylde skemaet. Observationsskemaet finder du i handleguiden. Observationspunkterne skal opfattes som et hjælperedskab og ikke som et afkrydsningsskema. Du skal nødvendigvis ikke svare på alle punkter, og samtidig kan du observere andre relevante punkter end disse. Det væsentlige er, at dine observationer er så brede som muligt, således at en konklusion på en observationsperiode kan træffes på et bredt grundlag. Du skal med andre ord bruge din faglighed. 1 Praksisfortællinger er en udbredt metode i dagtilbuddene i Albertslund Kommune. Praksisfortællinger er fortællinger, der beskriver børn i forskellige hverdagssammenhænge, og som danner grundlag for efterfølgende refleksioner over iagttagelserne. Informer din leder Det er vigtigt, at du på et tidligt tidspunkt informerer din leder om dine iagttagelser. 9

10 Navn: CPR. Nr.: Institution/skole og klasse: Observationer og konkrete pædagogiske tiltag (På baggrund af observationer og refleksioner, hvad er forsøgt afprøvet/konkrete pædagogiske tiltag) 1 Barnets ressourcer: I hvilke situationer oplever I, barnet trives? 2 Barnets udfordringer: I hvilke situationer oplever I, barnet udtrykke mistrivsel? 3 Beskriv barnets følelsesmæssige udvikling. 4 I hvilke pædagogiske/ undervisningsmæssige rammer trives barnet bedst? 5 Beskriv barnets sociale relationer. 6 Beskriv kommunikationen mellem barnet og den voksne. 7 Beskriv barnets fysiske tilstand. 8 Har I gjort særlige iagttagelser omkring samspillet mellem barn og forældre? 9 Andet: Skemaet kan hentes på 10

11 HVAD GØR DU, NÅR ET BARN HAR SÆRLIGE BEHOV Forældresamarbejde og dialog Når du og din leder har vurderet dine iagttagelser og barnets behov, er det første at skabe dialog og samarbejde med forældrene. I skal fortælle dem, hvad I har lagt mærke til. Forældrene er dine vigtigste samarbejdspartnere, hvilket er i tråd med kommunens familie- og børnesyn. Selv om du vurderer, at forældrenes situation kan være en del af forklaringen på, at barnet eller den unge er i problemer, skal du inddrage forældrene. Forældrene er også en del af løsningen på problemstillingen. Forældrene skal være med til at drøfte og vurdere iagttagelserne. De skal lige som fagpersoner have mulighed for at komme med løsninger. Dialogen med forældrene er yderst vigtig. Forældrene har nemlig ikke kun ret til at bestemme over barnet, de har også pligt til at drage omsorg for barnet. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner og forældrene er samarbejdspartnere i beslutningen om, hvilke handlinger der skal sættes i værk for at imødekomme barnets særlige behov. Hvad kan du selv gøre Du har som medarbejder sammen med dit arbejdssted en forpligtelse til at gøre en særlig faglig indsats over for barnet, hvis du vurderer, at et barn har særlige behov. Det kan f.eks. være at ændre på pædagogikken eller intensivere indsatsen og i det hele taget være ekstra opmærksom på barnet. Det vil i nogle tilfælde være tilstrækkeligt til at skabe en ændring i barnets trivsel. Inddragelse af det tværfaglige samarbejde Det er vigtigt, at du har gjort et godt forarbejde, inden du inddrager andre faggrupper. Du skal formidle dine observationer og beskrive det forløb, barnet og familien hidtil har haft. Til dette kan du bruge observationsskemaet. Der er mange forskellige måder, hvorpå du kan inddrage et tværfagligt samarbejde. Din vurdering af dine observationer viser dig, hvordan du går videre med din bekymring og i hvilke fora du vil drøfte din bekymring og iagttagelser. Det kan være, at du som fagperson ønsker at få råd og vejledning til, hvad du kan gøre anderledes eller det kan være, at du som fagperson sammen med forældrene har brug for at få inddraget et tværfagligt perspektiv. I handleguide kan du læse om forskellige måder at bruge et tværfagligt samarbejde. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bør gå videre med dine observationer, iagttagelser og bekymringer kan du kontakte en af de fagpersoner, der er knyttet til din skole eller institution. Denne drøftelse skal ske anonymt og skal bruges til at du får viden om dine videre handlemuligheder. 11

12 Det tværfaglige samarbejde betyder forhåbentlig både forenkling og inddragelse i alle sagens konsekvenser. Det er meget vigtigt, at alle tværfaglige parter sørger for, at forældrene får lov til at være tovholder i forhold til deres eget barn. Skoleleder 12

13 DE TVÆRFAGLIGE RÅDSMØDER Struktur for de tværfaglige rådsmøder I Albertslund Kommune er der vedtaget en struktur for de tværfaglige rådsmøder. Strukturen skal udvikle og understøtte det forebyggende arbejde med børn. På rådsmøderne deltager flere forskellige faggrupper. Formålet med rådsmødet er at forældre, evt. barnet selv og fagpersoner i fællesskab afdækker situationen omkring et barn eller en ung. På de tværfaglige rådsmøder besluttes det, hvordan det videre forløb for og omkring barnet skal være. I Albertslund Kommune er der et tværfagligt råd på hver skole og et i hvert af daginstitutionsområderne. Dagplejen er tilknyttet et råd på daginstitutionsområdet. Bagerst i handleguiden kan du se, hvilke institutioner der er sammen om rådsmøder. Alle faggrupper kan bede om, at et barn eller en ung drøftes i det tværfaglige råd, når det vurderes, at der er behov for at involvere andre faggrupper. Det er den enkelte skoleleder og leder fra dagområdet, som fungerer som mødeleder for rådet. I det følgende kan du læse mere om retningslinjerne for mødeledelsen af rådene. Formålet med rådsmødet er at: Afklare og afdække barnets forhold i sin helhed Danne en fælles viden Give gensidig inspiration til den videre indsats. Hvilke opgaver har det tværfaglige råd Skal i fællesskab med forældre og andre faggrupper drøfte og vurdere iagttagelser af børn, unge og deres familier. Skal sikre at der etableres et samarbejde og koordinationen omkring konkrete børn og familier med særlige behov. Skal drøfte og koordinere aftaler, så der sker en fælles indsats omkring det konkrete barn og familien. 13

14 14

15 I det tværfaglige samarbejde skal man gøre sig umage med ikke at holde fast i et enkelt-fagligt-perspektiv. Det gælder om at holde fokus på borgeren og ikke på egen faglighed. Daginstitutionsleder Deltagere Det tværfaglige råd består af børn, forældre og fagpersoner. Hvem er det tværfaglige råd Forældre og evt. barn/ung En leder af en skole eller institution En sundhedsplejerske En socialrådgiver En psykolog En specialpædagogisk udviklingskonsulent/pædagogisk vejleder Ad hoc deltagere Ad hoc deltagerne er de medarbejdere, der har viden om et konkret barn, der bliver drøftet i rådet. Det kan være en medarbejder fra dagplejen, en lærer, en tale- og hørelærer, en pædagog fra en daginstitution, en SFO eller en klub. Alle faggrupper skal have en reel mulighed for at byde ind med sin faglighed. Derfor er det nødvendigt, at fremlæggelsen af barnet er velforberedt. Som hjælp til fremlæggelsen bruges observationsskemaet. Du kan læse mere om observationer i afsnittet Børn med særlige behov hvem er de i handleguiden. Alle parter er forpligtet til at deltage aktivt i det tværfaglige råd. Det betyder, at du inddrager din viden i drøftelsen af sagen. Du skal ligeledes være med til at sikre at andre faggruppers perspektiv bliver inddraget i vurderingen af sagen. Forældre som samarbejdspartnere En drøftelse i det tværfaglige råd er aldrig anonym. Derfor skal forældrene inddrages i overvejelserne om, at barnets situation drøftes i rådet. De skal inviteres til at deltage i de drøftelser, der foregår. Hvis forældrene ikke deltager i mødet, skal du forinden have sikret dig forældrenes accept af, at barnet drøftes i det tværfaglige råd. Det gør du ved at få forældrenes underskrift på en samtykkeerklæring. Først herefter er der skabt det fornødne grundlag for, at det tværfaglige samarbejde på et tværfagligt rådsmøde kan gå i gang. Et samtykke sikrer, at forældrene er indforstået med, hvilke oplysninger, der skal drøftes på rådsmødet, og hvad formålet med rådsmødet er. Samtidig sikrer samtykket, at rådsmedlemmerne får de bedste betingelser for at drøfte barnets situation. 15

16 SKABELON TIL BRUG FOR SAMTYKKEERKLÆRING Samtykkeerklæring Jeg giver hermed min tilladelse til, at (barnet navn) ( CPR nr. ) må drøftes i det tværfaglige råd. Følgende emne(r) ønskes drøftet: Dato Underskrift forælder Denne samtykkeerklæring er gyldig et år fra den dato, samtykket er givet. Skabelonen kan hentes på 16

17 Mødelederen Mødelederen har det overordnede ansvar for rådet. Når der arbejdes i møder er det væsentligt, at alle er klar over, hvilke roller de har til mødet. For at møderne bliver så effektive som muligt er det nødvendigt med nogle klare retningslinjer og der er også behov for, at drøfte kvaliteten og effektiviteten af møderne. Faste rammer og aftaler, dét giver et fælles udgangspunkt. Daginstitutionsleder Mødelederens opgaver er: indkalde til møderne med den mødefrekvens, der er fastsat indkalde relevante ad hoc medlemmer udarbejde dagsorden prioritere de sager, der skal drøftes Sikre at der udarbejdes en observation af barnet til brug ved fremlæggelsen Sikre at der udarbejdes en handleplan med tydelig arbejdsfordeling udsende referat af mødet til deltagerne Sikre opfølgningen på sagerne og information til forældre Mødeindkaldelse og dagsorden Mødeindkaldelse og dagsorden sendes ud samlet senest tre dage før mødedatoen. De faste punkter på dagsordenen for hvert enkelt barn er: Mødedeltagere Mødebegrundelse Familiens perspektiv Fagpersonernes perspektiv Rådets drøftelse af sagen Aftaler og beslutninger. Evaluering af mødet Sikre at der er indhentet samtykke 17

18 18

19 Handlingsplan På mødet formuleres en fælles accepteret handlingsplan for det enkelte barn ovenpå rådets drøftelser. Handlingsplanen beskriver i punktform de enkelte elementer. Planen beskriver desuden, hvem der er primær handleperson i forhold til hvert enkelt element i handlingsplanen. Opfølgning på handlingsplan Det er vigtigt, at der følges op på de indsatser, der er aftalt i handlingsplanen. I både handlingsplan og referat er der skrevet, hvornår og hvordan der skal følges op på hvert enkelt barn. Ved opfølgningen gennemgås handlingsplanens punkter og justeres, hvis det er nødvendigt. Handlingsplanen skal som minimum indeholde svar på Hvilken indsats skal iværksættes? Hvem gør hvad? Tidsplan? Hvilke ændringer forventer vi af indsatsen? Det giver god mening at have en plan for det tværfaglige samarbejde, fordi arbejdet i de forskellige faggrupper bliver tydeligere og man står mere til ansvar for sine egne opgaver. Det er godt at vide, hvem der gør hvad. Sundhedsplejerske I handleguiden finder du en skabelon til udfærdigelse af en handlingsplan. Referat Efter eller under hvert møde udarbejdes et referat. Referatet er et kortfattet beslutningsreferat, hvori hovedpunkterne fra de konkrete aftaler indgår samt den primære person i forhold til handlingsplanens realisering. I referatet skrives ligeledes, hvornår der følges op på den enkelte sag. Referatet sendes ud til mødedeltagerne senest en uge efter rådsmødet. Hvor ofte mødes det tværfaglige råd På skoleområdet mødes rådet minimum en gang om måneden. På daginstitutionsområdet mødes rådet minimum hver anden måned. 19

20 SKEMA TIL HANDLINGSPLAN FOR DEN TVÆRFAGLIGE INDSATS Dato: Barnets navn: CPR.nr.: Forældrenes navn: Mødedeltagere: Indsats Hvilke handlinger og indsatser skal iværksættes? Handling Hvem gør hvad? Tidsplan Hvilke tidsfrister er der for de forskellige handlinger? Virkning Hvilke ændringer forventer vi af den planlagte indsats? Andre kommentarer Skemaet til handlingsplanen kan hentes på 20

21 21

22 UNDERRETNING En underretning er udtryk for omsorg for et barn. En underretning gives videre til Familieafsnittet. Hvad er en underretning Når du laver en underretning, gør du opmærksom på, at du er bekymret for barnet. Som medarbejder med en bekymring skal du tidligst muligt vurdere, om der er behov for at lave en underretning. En underretning skal ses som en hjælp ikke som en anmeldelse. Du skal altid inddrage din leder i forbindelse med en underretning. Hvornår skal du underrette Hvis du er bekymret for et barn, eller du mener, at et barn har behov for særlig støtte, skal du altid forsøge at få en dialog og et samarbejde med forældrene, og du skal fortælle dem, hvad du ser. Det kan betyde, at du laver nogle aftaler med forældrene om, hvordan I kan støtte barnet. Som fagperson kan du, på trods af jeres aftaler, opleve at den støtte I kan give ikke er tilstrækkelig i forhold til barnets trivsel og udvikling og næste skridt kan være, at du sender en underretning til Familieafsnittet. Er du i tvivl, om du skal underrette, kan din leder altid kontakte Familieafsnittet. Hvis du er på en skole har du også mulighed for selv at tale med socialrådgiveren på skolen. Underretningspligt før tavshedspligt Som fagperson har du en særlig pligt til at handle, hvis du ser faresignaler hos børn eller familier. Det er vigtigt, at du ikke af misforstået hensyn til forældrene undlader at gå videre med dine iagttagelser. Din underretningspligt går forud for din tavshedspligt. Hvordan underretter du Du skal altid drøfte en underretning med din nærmeste leder. Det er bedst at få forældrenes samtykke, inden du sender en underretning. Men du kan komme i situationer, hvor hensynet til barnet er større end hensynet til forældrenes interesse i, at oplysningerne ikke videregives. Derfor skal du underrette også selv om du ikke kan få forældrene i tale. Kan du ikke få forældrenes samtykke, skal du orientere forældrene om, hvad der står i underretningen. Det gør du ved at indkalde forældrene til et møde eller som minimum ved at give dem en kopi af underretningen. Hvad siger loven Ifølge Lov om Social Service har offentligt ansatte pligt til at underrette Familieafsnittet, hvis de gennem deres arbejde får kendskab til forhold for børn i alderen 0-18 år, der giver en faglig formodning om, at barnet har behov for særlig støtte. Det forventes også, at du har taget initiativ til, at barnets behov forinden har været drøftet på et møde i det tværfaglige råd. Underretningen udarbejdes i samarbejde med din leder, og din leder skal underskrive underretningen. Derefter sender du underretningen på mail til: 22

23 Hvad skal underretningen indeholde Man kan være usikker på at skulle udforme og sende en underretning til de sociale myndigheder. Du skal betragte underretningen som en struktureret og skriftlig professionel dokumentation, der skal sikre barnets trivsel og udvikling. Den skal beskrive de iagttagelser, der får dig til at vurdere, at barnet har brug for særlig støtte. Det primære formål med en underretning er, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om barnet får den rette støtte. I underretningen skal du bl.a. beskrive Barnets fysiske/psykiske og sociale udvikling I handleguiden kan du finde skabelonen for den underretning, du skal sende som fagperson. Skabelonen kan du også finde på kommunens hjemmeside. God etik i forbindelse med underretninger Forældrene indkaldes til en gennemgang af underretningen. Underretningen underskrives herefter af forældrene, og forældrene får udleveret en kopi af underretningen Barnets adfærd og trivsel Barnets forhold til forældre og søskende, samt andre børn og voksne Hvad er der indtil videre gjort for at hjælpe barnet og familien Leder deltager i gennemgangen af underretningen med forældrene Forældrene skal have mulighed for at kommentere underretningen. Forældrenes eventuelle kommentarer skal skrives ind i underretningsskemaet eller vedlægges som et bilag til underretningen Har familien kendskab til underretningen, og har de fået information om indholdet. Det er vigtigt, at underretningen ikke indeholder vurderinger eller løsningsforslag. Underretningen skal udelukkende beskrive, hvad du har set/observeret ud fra din faglighed. Underretningen bør ikke udleveres eller sendes til forældrene op til en weekend, idet forældrene ikke skal bære på disse oplysninger uden at have mulighed for hurtigt at komme i kontakt med afsender eller Familieafsnittet. 23

24 Hvad sker der med underretningen Når Familieafsnittet modtager en underretning, skal den vurderes indenfor 24 timer. Senest 6 hverdage efter, at underretningen er modtaget, sender Familieafsnittet en kvittering. Kvitteringsbrevet indeholder en bekræftelse for modtagelse af underretningen samt oplysning om, hvilken socialrådgiver, der arbejder på sagen. Når Familieafsnittet modtager en underretning, er det første der sker, at socialrådgiveren kontakter forældrene mhp. et møde om underretningen. Hvis Familieafsnittet konkluderer, at der bør udarbejdes en børnefaglig undersøgelse af barnets forhold efter Servicelovens 50, udarbejdes denne. I ventetiden har skolen/institutionen/dagplejen fortsat ansvaret for at handle og imødekomme barnets behov. Det er derfor vigtigt, at du og dine kolleger fortsat er opmærksomme på barnets situation. Du har mulighed for at søge råd og vejledning hos socialrådgiveren i den periode, hvor Familieafsnittet undersøger barnets forhold. Du har som fagperson ret til at få oplyst, hvorvidt din underretning har givet Familieafsnittet anledning til handling. Socialrådgiveren giver inden for de rammer, som reglerne om videregivelse af oplysninger har lagt en tilbagemelding til underretteren på, om der er iværksat en undersøgelse eller egentlige foranstaltninger, men du skal selv kontakte socialrådgiveren for at få de oplysninger. Du har som underretter dog ikke krav på at få oplysninger om hvad undersøgelsen eller foranstaltningerne nærmere går ud på. Når der er underrettet, kan der etableres et samarbejde mellem de parter, der har opgaver med og ansvar for barnet. Underretteren vil typisk være repræsenteret her. F.eks. kan Familieafsnittet indkalde til et netværksmøde, hvor forældre og relevante fagpersoner fra barnets netværk drøfter, hvad der videre skal ske. Er der oplysninger, som er nødvendige for socialrådgiverens videre arbejde, vil Familieafsnittet anmode om en udtalelse fra f.eks. skole eller daginstitution. Den børnefaglige undersøgelse kan munde ud i, at sagen enten henlægges, eller at der iværksættes foranstaltninger. Når der etableres støtte, der har relevans for det videre arbejde med barnet og skolen/institutionen/dagplejen, vil Familieafsnittet orientere disse parter. Ligeledes vil Familieafsnittet inddrage relevante samarbejdspartnere, hvis der er behov for at etablere et samarbejde om indsatsen. 24

25 Ved mistanke om, at et barn er i livsfare eller ved mistanke om strafbare forhold I nogle helt særlige og få tilfælde, kan man som fagperson få mistanke om, at et barn er i livsfare eller udsat for noget strafbart (vold eller seksuelle overgreb). I de tilfælde skal der ikke sendes en almindelig underretning. I stedet for skal du gå til din leder som med det samme skal kontakte Familieafsnittet. Familieafsnittet overtager herefter sagen. Hvis du har mistanke om, at forældrene er involveret i volden eller overgrebet, må de ikke orienteres. Det aftales, hvem der gør hvad mellem Familieafsnittet og dig Familieafsnittet tager stilling til, om der er grundlag for at indgive politianmeldelse Hvis forældrene politianmeldes, må de ikke orienteres af hensyn til politiets efterforskning. I respekt for barnet og dets familie skal vi altid gøre os umage i alle aspekter, når vi har med andre mennesker at gøre. Vi holder en del af et menneskes liv i vore hænder, som K. E. Løgstrup sagde i Den etiske fordring. Skoleleder 25

26 SKEMA TIL BRUG FOR UNDERRETNING Barnets navn: Mors navn og adresse Fars navn og adresse CPR nr. CPR nr. CPR nr. Forældremyndighed (sæt kryds) Fælles Mor Far Andre Observationer Beskriv, hvorfor du vurderer, at barnet har særlige behov (Beskriv herunder barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling samt adfærd og trivsel) Barnets oplevelser Har barnet givet udtryk for, hvordan han/hun selv oplever sine vanskeligheder Indsats Hvad er der gjort for at hjælpe Relationer Beskriv barnets relationer til forældre, søskende samt andre børn og voksne Orientering af forældrene Forældrenes underskrift på, at underretningen er læst og gennemgået Har forældrene fået en kopi af underretningen Forældrenes bemærkninger Ja Nej Med venlig hilsen Navn Ansættelsessted: Skemaet finder du på 26

27 ANDET TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Det tværfaglige samarbejde kender ingen grænser og i arbejdet om og med børn og unge indgår mange forskellige faggrupper. Det skal vi se som en styrke. Børn og unge tilbringer meget af deres tid i skoler og dagtilbud, og lærere og pædagoger spiller derfor en væsentlig rolle i børnene og de unges liv og hverdag. Det betyder, at de to faggrupper ofte har et grundigt kendskab til og viden om det enkelte barn. Der er dog situationer, hvor der er brug for, at andre faggrupper bidrager med viden. De situationer kan vi ikke altid sætte på opskrift og understøtte med organisering. Derfor er der behov for, at du som fagperson selv er udfarende i forhold til at finde tværfaglige samarbejdspartnere der kan hjælpe og støtte dig i arbejdet med børn og unge. Det konsultative team Et eksempel på andet tværfagligt samarbejde er det konsultative team. Det konsultative team er medarbejdere fra PPR og kommer på både skoler og institutioner. Møder i det konsultative team er sparringsmøder, der kan bruges af fagpersoner, der har brug for at få sparring i forhold til egen faglighed. Du kan tage problemstillinger af generel eller specifik karakter op i det konsultative team. Problemstillingerne behandles anonymt. Du kan ikke drøfte indstillinger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i det konsultative team. Hvilke opgaver har det konsultative team På skoler og daginstitutioner kommer der andre faggrupper end lærere og pædagoger. Der er fx tale-høre-konsulenter, sundhedsplejersker, og på skolerne også socialrådgivere. Dem er du altid velkommen til at kontakte. Når du kontakter en anden faggruppe skal du dog altid være opmærksom på, om du har lov til at fortælle navnet på barnet eller den unge eller om du er nødt til at drøfte barnet anonymt, fordi du ikke har en samtykkeerklæring. støtter skolerne, daginstitutionerne og dagplejen i arbejdet med børn tilbyder råd og vejledning til de professionelle, så de kan udnytte egne ressourcer i arbejdet med børn tilbyder hjælp til at finde alternative muligheder i arbejdet med børns trivsel og udvikling. 27

28 Hvem er det konsultative team Hvor finder jeg det konsultative team På skolerne: En psykolog og en specialpædagogisk udviklingskonsulent Som lærer, pædagog eller dagplejer kan du finde en liste over tidspunkter for træffetider på din skole eller i din institution. I daginstitutionerne: En psykolog, en pædagogisk vejleder og evt. fysioterapeut Hvordan arbejder det konsultative team Det konsultative team hjælper gennem dialog lærere, pædagoger og dagplejere frem til fælles beskrivelser af situationen og til nye idéer til handlinger med udgangspunkt i egne ressourcer. I det konsultative team kan du få råd, vejledning og idéer til videre handling, så indsatsen sker så tidligt som muligt. Det konsultative team er ansvarlig for processen med at finde alternative muligheder. Du har som lærer, pædagog eller dagplejer ansvaret for løsningen af problemstillingen. Hvordan henvender jeg mig til det konsultative team Alle lærere, pædagoger og dagplejere kan henvende sig til det konsultative team. Netværksmøder I de sager, hvor der er besluttet en handlingsplan og hvor det er fastlagt, hvilke faggrupper der indgår i sagen er der også brug for tværfagligt samarbejde. Det samarbejde foregår på netværksmøder og kan beskrives som en form for koordineringsmøder. Alle medarbejdere der er involveret i en sag kan indkalde de andre aktører til et netværksmøde. I netværksmødet deltager de relevante fagpersoner. På netværksmøderne er det også væsentligt, at der arbejdes efter en dagsorden og at forældre og/eller barnet eller den unge deltager i netværksmødet eller er inddraget på anden måde. Netværksmøderne kan ikke følge en fast skabelon på samme måde som det konsultative team og de tværfaglige råd. Netværksmøderne planlægges og gennemføres ud fra behovet i den enkelte sag. 28

29 VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Som fagperson, der arbejder med børn, bør du være opmærksom på dine samarbejdspartneres behov for oplysninger. Det betyder, at du efter anmodning og af egen drift skal formidle viden til dine samarbejdspartnere. F.eks. skal du som medarbejder i Familieafsnittet være bevidst om, at skolen eller daginstitutionen også arbejder med barnets sociale udvikling og derfor kan have behov for viden om Familieafsnittets indsats i forhold til familien. Den videregivelse af oplysninger, som herefter kommer på tale, skal ligge inden for de rammer, som lovgivningen har lagt. Reglerne sætter grænser for, hvilke oplysninger der må videregives. Disse grænser skal sikre, at børn og deres forældre trygt kan tale med dig uden at være nervøse for, at oplysninger om dem gives videre til uvedkommende. Forældre som samarbejdspartnere Da vi i Albertslund Kommune lægger vægt på, at forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere er det vigtigt, at du Fortæller forældrene, at vi i Albertslund Kommune samarbejder mest muligt og udveksler oplysninger indbyrdes naturligvis inden for lovgivningens rammer Orienterer forældrene om, hvilke oplysninger der gives videre, hvem de gives videre til, og hvad de skal bruges til Sørger for, at forældrene og/eller barnet er til stede, når forhold omkring dem drøftes, så de er en central del af det videre forløb. Forvaltningsmyndigheder Når du skal vurdere, om du må videregive oplysninger til en samarbejdspartner, skal du finde ud af, om fagpersonen hører ind under samme forvaltning som dig selv, eller om fagpersonen tilhører en anden forvaltning. Alle forvaltninger og institutioner i kommunen er med enkelte undtagelser dele af den kommunale enhedsforvaltning og betragtes derfor som værende inden for samme forvaltning. En af undtagelserne er folkeskolerne. Inden for samme forvaltningsmyndighed findes bl.a. Social & Familie Daginstitutioner, dagplejen Familieafsnittet, Sundhedsplejen*, PPR Ungdomsskolen Fritids- og ungdomsklubber. * Sundhedsplejen kan dog kun videregive oplysninger, hvis der er indhentet samtykke, da sundhedsplejen ifølge sundhedsloven er underlagt andre regler om tavshedspligt. 29

30 30

31 Inden for den kommunale enhedsforvaltning må alle oplysninger videregives og indhentes, når de er af betydning for arbejdet. Der er dog områder, som hører ind under en anden myndighed. Eksempler på en anden myndighed er bl.a. Eksempler på rent private forhold At familien er Jehovas Vidner At en far er i fængsel At forældrene er voldelige over for hinanden At der er risiko for, at boligen går på tvangsauktion At der er indgivet anmeldelse for seksuelt misbrug. Den enkelte folkeskole, herunder SFO en Politiet Statsforvaltningen Sygehuse. Andre fortrolige oplysninger må du videregive i nogle særlige tilfælde. Det kan fx være oplysninger, der har væsentlig betydning for arbejdet med barnet eller den unge, når du skriver en underretning, eller hvis forældrene har givet samtykke til, at du videregiver oplysningerne. Mellem forskellige forvaltningsmyndigheder er der kun begrænset adgang til at videregive fortrolige oplysninger. Hvad handler oplysningerne om? Der skelnes mellem to forskellige typer af oplysninger: 1. Oplysninger om rent private forhold 2. Andre fortrolige oplysninger. Der er forskel på, hvilke oplysninger, du må give videre. Oplysninger om rent private forhold må du kun give videre, hvis der er givet samtykke eller hvis du skriver en underretning. Eksempler på andre fortrolige oplysninger Hvem af forældrene har forældremyndighed over barnet CPR-nummer Der er sociale problemer i hjemmet Der arbejdes på at anbringe barnet uden for hjemmet Forældre og børn er i familiebehandling Barnet modtager særlig støtte i daginstitutionen Forældrene er ikke i stand til at støtte skolens arbejde med barnet. 31

32 Hvis samarbejdet med forældrene ikke lykkes Det sker i nogle tilfælde, at der ikke kan komme samarbejde med forældrene i stand. Der er også tilfælde, hvor du ikke kan få fat i forældrene, og derfor ikke har mulighed for at indhente samtykke til at drøfte barnets eller den unges forhold med andre fagpersoner. I de tilfælde hvor du vurderer, at det er nødvendigt at involvere andre fagpersoner på trods af manglende samtykke fra forældre, har du mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger med andre forvaltninger. Det har du lov til ifølge SSD-samarbejdet. SSD-samarbejdet er samarbejde mellem Socialforvaltning, Skole og Dagtilbud. Krav om nødvendighed Det er vigtigt, at du som fagperson er opmærksom på, at du kun kan udveksle oplysninger inden for SSD-samarbejdet, hvis det er nødvendigt som led i det tidlige eller forebyggende tværfaglige samarbejde i forhold til et konkret barn eller en ung. Det betyder, at Du som fagperson vurderer, at det er nødvendigt at drøfte din bekymring tværfagligt inden for SSD-samarbejdet for nærmere at få afklaret, om bekymringen skal give anledning til en underretning og særlig støtte efter Serviceloven. Din vurdering skal tage udgangspunkt i en konkret bekymring for barnets eller den unges trivsel, udvikling eller sundhed Du ikke må udveksle flere oplysninger end de oplysninger, der er nødvendige for at andre fagpersoner inden for SSD-samarbejdet, kan afdække problemets karakter og tage stilling til hvilken indsats, der vil være den mest hensigtsmæssige for barnet eller den unge, herunder om der er behov for en underretning. SSD-samarbejdet er et tværfagligt samarbejde mellem Familieafsnittet, PPR, Sundhedsplejen og skole eller dagtilbud. Du har mulighed for at udveksle oplysninger i SSD-samarbejdet efter Servicelovens 49 a, hvis du er ansat i: En kommunal forvaltning, der løser opgaver inden for området børn med særlige behov En skole eller SFO Sundhedsplejen Et kommunalt dagtilbud En selvejende eller privat institution, som løser opgaver for kommunen inden for social- og undervisningsområdet. Klubtilbud, foreninger, tandlæger og privatpraktiserende læger er ikke omfattet af SSD-samarbejdet. 32

33 I hvilke situationer inddrages muligheden for SSD-samarbejdet Da udveksling af oplysninger efter 49 a skal bruges i helt særlige tilfælde er der ikke en struktur for møder af den type. Den primære årsag til at drøfte barnets eller den unges forhold efter 49 a skal ske på baggrund af en bekymring. Som fagperson kan du opleve, at du er i tvivl om, hvorvidt du bør gå videre med en viden om et barn eller en ung. Det kan fx være, at barnet har fortalt dig om nogle hjemlige forhold, som giver anledning til bekymring. I de tilfælde skal du vurdere, hvilken fagperson, der kan hjælpe dig med at vurdere din bekymring og fortælle dig, hvordan du går videre. Hvis det handler om hjemlige forhold kan det give mening at tage kontakt til en socialrådgiver. Sammen med socialrådgiveren kan du drøfte den konkrete sag og du vil få råd til, om og evt. hvordan, du bør gå videre med din viden. Hvad må jeg drøfte i SSD-samarbejdet Du har mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder. Men du kan også udveksle oplysninger om barnets eller den unges udvikling eller adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber og oplysninger om forholdene i det konkrete barns eller unges hjem. I afsnittet Videregivelse af oplysninger kan du finde eksempler på fortrolige oplysninger om rent private forhold. Kun én gang SSD-samarbejdet giver kun mulighed for, at du kan drøfte en konkret situation vedrørende et barn eller en ung uden samtykke fra forældrene én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der dog afholdes et opfølgende møde. Et opfølgende møde kan f.eks. være aktuelt, hvis en problemstilling er sat som sidste punkt på dagsordenen, og fagpersonerne ikke når at blive færdige med drøftelsen. Et opfølgende møde kan desuden være aktuelt i tilfælde, hvor den første tværfaglige drøftelse viser, at der er behov for at inddrage yderligere fagpersoner fra SSD-samarbejdet. Inddragelse af barnet og familien efter drøftelsen I nogle tilfælde vil en drøftelse af en bekymring føre til, at du som fagperson må reagere. Det kan være, at din drøftelse med en anden fagperson fører til, at det besluttes at der skal etableres et samarbejde mellem flere fagpersoner. Det kan også være, at drøftelsen viser, at du skal sende en underretning til Familieafsnittet. I de situationer skal forældrene og børn over 15 år efterfølgende orienteres og inddrages i samarbejdet. Når Familieafsnittet ønsker oplysninger Hvis der er lavet en underretning, kan Familieafsnittet indhente oplysninger fra dig som fagperson i form af en udtalelse. I sådan en situation er du altid forpligtet til at give relevante oplysninger videre uanset din tavshedspligt. 33

34 DE TVÆRFAGLIGE RÅD PÅ INSTITUTIONSOMRÅDET Område Syd Tingstedet/ Vest Øst Institutioner På sporet Storken Banegård Toftekær Damgården Roholmhaven Sydstjernen Lindegården Ved Vejen Troldehøj Kastanjen Rosenly Dagplejen Brillesøen Søndergård Stens-mosen Hylde-spjældet Rådsejer Susanne Schäd Tove Stalk Jette Agger Helle Rømer Mette Sanderhage Merete Jensen VIL DU VIDE MERE På kommunens medarbejderside under kan du finde : Den elektroniske udgave af På tværs din handleguide til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet Observationsskema Skabelon til brug for samtykkeerklæring Skema til handleplan for den tværfaglige indsats Skema til brug for underretning Desuden henvises til følgende litteratur: For min faggruppe er det tværfaglige samarbejde altafgørende. Det er vigtigt, at vi er tætte på vores mange samarbejdspartnere, som dagligt er i kontakt med det enkelte barn, for at kunne koordinere indsatsen omkring barnet. Socialrådgiver Dialog om tidlig indsats. Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt, Servicestyrelsen (2015) Håndbog om Barnets Reform, Socialstyrelsen (2011) 34

35 METODER PÅ FX MØDEFORA 35

36 PÅ TVÆRS Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet Social & Familie - Strategi & Udvikling BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Ungeforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE www.albertslund.dk boerneforvaltningen@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 34 - din nøgle til

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Handleguide Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Indhold Forord 3 Model Arbejdsgang/opgaveforløb 4 Den forebyggende indsats 5 Trivselsskema og

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN - en handlevejledning for tidlig indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret Indhold Forord 4 Hvem bør kende denne handlevejledning?

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV signal bekymring ansvar handling 1 Indhold Hvad vi vi med itide? 3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad er itide? 4 Sådan bruger du itide

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Handleguiden Center for Dagtilbud og Kultur Center for Skole og Fritid Center for Børn, Unge og Familie 2013. Handleguiden

Handleguiden Center for Dagtilbud og Kultur Center for Skole og Fritid Center for Børn, Unge og Familie 2013. Handleguiden Handleguiden Center for Dagtilbud og Kultur Center for Skole og Fritid Center for Børn, Unge og Familie 2013 Handleguiden Handleguiden side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Bærende principper i det tidlige

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger

Læs mere

Beredskab når et barn mistrives

Beredskab når et barn mistrives Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om, at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Indhold Når et barn mistrives... 3 Kontakt... 4 Forebyggelse

Læs mere

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Tværfaglig håndbog For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Børne- og Skolesekretariatet 6. reviderede udgave 2013 1 Indholdsfortegnelse Hvad er den tværfaglige

Læs mere

Forord. En handleguide til dig, der arbejder med børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune

Forord. En handleguide til dig, der arbejder med børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune Forord. En handleguide til dig, der arbejder med børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne handleguiden er for ledere, medarbejdere og ansatte, der møder børn og unge i deres hverdag. Guiden indeholder

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats

Bedre Tværfaglig Indsats OBS! Pr. dags dato (25.1) er hæftet ikke helt færdigt der mangler at blive færdiggjort et mødeskema samt sidste korrekturrunde, før hæftet endeligt godkendes i styregruppen og sendes til tryk primo februar.

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge August 2004 1 Forord Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem KL, Børne og Kultur Chefforeningen og en række kommunale repræsentanter

Læs mere

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte Den professionelle bekymring en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge

Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge Videregivelse af fortrolige oplysninger i sager om børn og unge August 2004 1 2 Forord Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem KL, Børne og Kultur Chefforeningen og en række kommunale repræsentanter

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN

INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN Modtaget i BUR: Dato, stempel Skemaet anvendes som visitationsgrundlag, når der ønskes: Pædagogisk, psykologisk rådgivning, jf. Folkeskoleloven Rådgivning, vejledning

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Handleguide for SFO, Klub og Skole

Handleguide for SFO, Klub og Skole Handleguide for SFO, Klub og Skole for at styrke den tidlige og målrettede indsats overfor børn og unge Indledning Handleguiden er udarbejdet til Stevns kommunes medarbejdere, der arbejder med børn og

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte Randers Kommune - 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 BYRÅDETS BØRNE-, UNGE- OG FAMILIESYN...3 POLITISK HANDLEGRUNDLAG...3

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret 1 Indhold Forord 4 Tegn på at et barn eller en

Læs mere

Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere

Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere Udsatte børn Hvordan observere Hvordan reagere INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING FAGLIG ETIK 4 BEHANDLING AF FORTROLIGE PRIVATE OPLYSNINGER 4 INFORMER DIN LEDER 5 BEKYMRINGSSIGNALER HOS BØRN OG UNGE

Læs mere

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte?

Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? Roskildemodellen - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 Roskildemodellens indhold side 6 DEL 1 BEKYMRING FOR BARNET 1.1

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Forældrenes. Beskrivelse af den aktuelle situation til. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune

Forældrenes. Beskrivelse af den aktuelle situation til. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune Barnets navn: cpr. nr. Barnets skole/ institution:. Forældrenes Beskrivelse af den aktuelle situation til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune Beskrivelsen skal bruges som oplæg til samarbejde

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR Vores vej // Indledning // Side 1 DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I HELSINGØR KOMMUNE 2014 2018 Den sammenhængende

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Leder konkret viden En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

Håndgreb i samarbejdets svære kunst

Håndgreb i samarbejdets svære kunst Håndgreb i samarbejdets svære kunst når lærere og socialrådgivere samarbejder om udsatte børn Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening er gået sammen om projekt Hånd om Alle Børn. Projektet

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere