Folkehjælp TEMA. - Rollemodeller springer ud. Oktober 2009 nr. 89 Udgives af ASF-Dansk Folkehjælp

Transkript

1 Folkehjælp Oktober 2009 nr. 89 Udgives af TEMA - Rollemodeller springer ud

2 Indhold: Leder: Integration på hovedet 3 Det store spring i den grønne trøje 4-7 leder Integration på s ambassadører 7 Rollemodeller og ambassadører 8-17 I praktik blandt glammende hunde og narkohandlere Mit første ambassadørjob hovedet På studietur i USA Vi støtter. De gør et stort arbejde både ude og hjemme for mennesker i nød. er altid med på vore kongresser og andre arrangementer. ASF er - som vi - en serviceorganisation i CENTRUM! Dansk Funktionærforbund Serviceforbundet Uppsalagade København Ø Tlf Telefax Vagtsamaritkursus 29 Opslagstavlen Afdelingerne 32 Folkehjælp udgives af: Industriparken Holeby Tlf.: Fax: post@folkehjaelp.dk Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem Deadline for næste nummer: 1. november 2009 Udkommer december 2009 Layout og tryk: Klausen + Partners Hauchsvej Frederiksberg C ISSN: Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke nødvendigvis sammenfaldende med s mening og strategier. hovedet I dette nummer af Folkehjælp kigger vi nærmere på det nye integrationsprojekt, som en række interessenter lancerede i midten af sidste år. Et samarbejde, som er kommet i stand mellem Københavns Kommune (Projektrådgivningen), Den Amerikanske Ambassade i Danmark, Gerlev Idrætshøjskole, United Hearts Fonden, Ekstra Bladet (som mediepartner) og endelig som hjemsted og sekretariat for projektet. Projektet har vores ambassadør Christian Have som formand, og projektet er ud over United Hearts Fonden støttet økonomisk af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Integration på hovedet, fordi interessenter bag initiativet har valgt at sætte fokus på de mest ressourcestærke indvandrere i Danmark blandt de 16- til 18-årige unge, og integration på hovedet, fordi mange interessenter med meget forskellige kompetencer er gået sammen om at skabe bedre integration for målgruppen i projektet. Taking the Lead er med andre ord forsøget på at gøre unge til aktive medborgere og rollemodeller for andre unge i deres egne lokalområder. Målet med projektet er, at vi over 3 år hvert år rekrutterer 60 nye unge, som indgår i et 12- måneders projektforløb, hvor der sættes særligt fokus på de unges tilgang til foreninger, uddannelse og praktik. Hele tanken er, at de igennem det etablerede samfund bliver til rollemodeller igennem en aktiv deltagelse i For- eningsdanmark. I slutningen af projektforløbet på 12 måneder udnævner vi 10 unge som ambassadører for Taking the Lead. Hermed bliver de unge selv en vigtig del af rekruttering af 60 nye unge til projektet, ligesom de hver især tildeles en meget aktiv rolle i forbindelse med de nye unges gennemførelse af projektet. I dette nummer af Folkehjælp kan du møde de 10 første Taking the Leadambassadører; her kan du læse om, hvem de er, og hvad deres egne erfaringer har været ved at være en del af Taking the Lead i et år. Blandt interessenter bag initiativet er der stor tilfredshed med de gode resultater, som projektet har opnået allerede efter det første projektår. Det bekræfter blot vores idé om, at god integration skal ske i samspil mellem en masse forskellige interessenter, og at når vi bare evner at samarbejde om det samme udbytte, kan vi skabe gode resultater. Som en afslutning på projektet er de unge tillige i virksomhedspraktik. Såvel det danske forsvar som politiet har klare rekrutteringsstrategier for unge indvandrere som et led i det fremtidige forsvar og politi. Læs, hvordan de unge klarede sig igennem disse praktikophold, og hvad de personligt fik ud af disse, men læs også om den rolle, en nyudnævnt ambassadør for Taking the Lead fik i forbindelse med de nye projektdeltageres første Taking the Lead-erfaring på Gerlev Idrætshøjskole. 2 3

3 i praktik i forsvaret Det store spring i den grønne trøje Flyvestation Ålborg. 18 meter oppe i springtårnet står fem unge nydanskere fra projektet Taking the Lead. Iklædt grønne plastikhjelme og fastspændt i lange liner, der skal sørge for, de ikke knuses mod jorden, men i stedet foretager en art bungee-jump. I den anden ende er linerne knyttet til små hjul på et metalkabel, der fører springerne sikkert til en høj 100 m væk. Det er en forøvelse til faldskærmsudspring. Nogle af de unge er spændte, andre frygtsomme. Seniorsergent i Jæger korpset Christian Ring tjekker liner ne. Alt er ok. Lugen åbnes. Der er langt ned, og folkene ved foden af tårnet ligner bittesmå myrer. 18-årige Dilveen Khalaf med kurdiske rødder tøver ikke. Hun og de fem andre piger kaster sig straks ud i det blå. Unge fra Taking the Lead i praktik hos Forsvaret. Der rapelles fra udpringstårnet Drømmen om elitekorpset 16-årige Zi Sheng kravler ned fra højen, hvor springerne ender efter at have kuret på kablet. Linerne og hjelmen spændes af. "Når jeg bliver 18, har jeg tænkt mig at blive jægersoldat. Det har været min drøm, siden jeg var lille," siger Zi, der er kineser og blot har været to år i Danmark. Han går i 9. klasse og spiller rugby på landsholdsplan. Zi er målrettet og optimistisk: "Smil til verden, så smiler verden til dig," siger han. Ikke alle føler sådan oppe i springtårnet. "Jeg er ved at pisse i bukserne," siger den høje fyr med nr. 12 på sportstrøjen. Han er ikke stolt af situationen, og der er langt ned. 18 meter. De ni drenge er ikke så hurtigt ude gennem lugen som pigerne, og han må da også klatre ned med uforrettet sag. "Det gør ondt i bollerne," klager en anden af de unge mænd. Seletøjet strammer, når linen spændes under springet. "Det går over. Smerte er en illusion," lyder det tørt fra en af jægersoldaterne, der sørger for sikkerheden. Unge kadetter overtager scenen og hopper hurtigt ud og kigger op. I virkelighedens verden skal det ske automatisk for at sikre, at faldskærmen har foldet sig ud. Ellers skal reserveskærmen udløses. Kadetterne skal snart foretage deres første faldskærmsudspring. Med kadetternes råb som baggrundsstøj, evaluerer Christian Ring og de unge nydanskere for foden af springtårnet. Jægersoldaten kalder den lange dreng den mest modige. Der skal noget til IKKE at springe, når alle andre gør det. Det lægger et stort gruppepres. Det store spring Larmen fra Hercules-flyets fire motorer er infernalsk. Døren åbnes, og grønne marker og blå Limfjord åbenbares 500 meter nede. "Vil i springe?" lyder det fra lederen af springet. "Ja," lyder det i kor fra kadetterne. Det er første gang De unge nydanskere sidder på første parket i lange rækker inde i Hercules-flyet. De skal selvfølgelig ikke springe, men ser, hvordan kadetterne en efter en får et spark i røven af springlederen og ryger ud gennem døren i siden. Fra jorden ser det anderledes ud. Hercules-flyet drejer i horisonten og tager en lige bane hen imod de unge fra Taking the Lead, der har taget opstilling i mosen. Faldskærmene folder sig ud som store hvide paddehatte, og kadetterne lander i det "Jeg har haft en virkelig slem højdeskræk. Jeg spurgte soldaten i springtårnet, om jeg ville overleve. Han sagde ja, og så sprang jeg. Jeg elsker oplevelser, og nu har det kureret min højdeskræk. Det var på tide at få bugt med den," siger en helt rolig Dilveen efter springet. Er Forsvaret vejen frem? "Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil. Jeg skifter mening hele tiden. Når jeg har været i Forsvaret en uge, så vil jeg pludselig være soldat. Nu tager jeg 2 år på HF, hvor jeg kan tænke over det," forklarer Dilveen. Taking the Lead-unge med udkig fra en Hercules-flyver 4 5

4 i praktik i forsvaret "Kun 0,8 % af de ansatte i Forsvaret har en anden etnisk baggrund. Så der er lang vej," forklarer Jawad. I lang tid gjorde Forsvaret intet målrettet for at få fat i etniske minoriteter, men i 2003 startede Jawad som rollemodel i kampagnen Brug for alle unge under Integrationsministeriet. Han har senere været ude på et hav af skoler for at tale om sin etniske baggrund. Senere er der i Forsvaret kommet flere initiativer, bl.a. denne praktik. "Jeg gør det, fordi jeg er glad for mit job. Vil gerne informere de unge om mulighederne inden for Forsvaret. Da jeg selv søgte, fik jeg ikke den information," siger Jawad. Forsvaret på Facebook Jawad og Peter fik efter praktikken en Facebook-gruppe med masser af fotos op at køre, og kommentarer føg igennem cyberspace. Vi var meget tilfredse med forløbet, og den tilbagemelding, vi har fået fra de unge, har været rigtig positiv. Det er god reklame for Forsvaret, når de kommer tilbage til vennerne og fortæller om deres oplevelser. Mange har fået et nyt syn på Forsvaret, og nogle har måske fået nedbrudt nogle fordomme. De ser, at det hele ikke drejer sig om krig. Forsvaret er også en arbejdsplads med mange uddannelsesmuligheder. Blot en måned efter praktikken har en af pigerne fra Taking the Lead søgt ind og starter til december som værnepligtig på Flyvestation Karup. Andre har givet udtryk for, at de senere vil søge ind. Vil I gøre det igen? Absolut! Vi skal allerede til foreningsmessen til efteråret, slutter Jawad. Dilveen fra Volsmose i Odense har netop taget turen fra udspringstårnet og overvundet sin højdeskræk bløde, fugtige græstæppe. Luften går langsomt ud af faldskærmene, som samles op. Kadetterne passerer Taking the Lead. "Det var superfedt," siger en af kadetterne stolt. Christian Ring har selv prøvet at springe mere end 3000 gange og forklarer praktikanterne, hvad der sker. Øjnene står på stilke. "Vil I selv springe?" lyder jægersoldatens spørgsmål til de unge nydanskere. "Ja," siger 17-årige Tsinat Berhane, og de hvide tænder funkler. Hun er fyr og flamme. "Rappelling og hop ud fra springtårn gik uden problemer. Jeg er måske nok lidt af en adrenalin-junkie, og når man laver noget, man ikke normalt gør, så har jeg det super," siger hun. Begge hendes forældre har været soldater i Eritrea, så hun kender livet i den grønne trøje. "Praktikken hos militæret fungerede optimalt. Jeg havde overvejet lidt at gå den vej i forvejen, men jeg vidste bare ikke, hvad det ville sige at arbejde i Forsvaret. Det ved jeg nu. De havde bare skruet et fantastisk praktikprogram sammen, hvor vi fik prøvet det hele: søværnet, hæren, flyvevåbnet og specialenheden Jægerkorpset." I dronningens sæde Oppe i det lille jetfly Challenger sætter Karina Kyhe og 3 andre unge sig til rette i de bløde sæder. Der tages billeder med mobiltelefonerne. 19-årige Karina er halvt thai og halvt dansker: "Praktikken i militæret var en fantastisk oplevelse. Takket være Taking the Lead's gode kontakter har vi fået noget, andre praktikanter ikke kommer i nærheden af. Normalt er det mave- og armbøjninger, men vi kom op at flyve. Jeg fik lov at sidde i den stol, som dronningen bruger på sine flyveture." "Praktikken var langt bedre end forventet. Den har givet mig en bedre forståelse for, hvad man laver i den grønne trøje, og hvor mange forskellige uddannelser, man kan tage in- den for Forsvaret. Men det var selvfølgelig også hårdt med den store rygsæk, når vi vandrede, så min form skal forbedres lidt, inden jeg trækker i trøjen." Overarme som lår 31-årige Jawad Sundoo har været med til at skrue praktikopholdet sammen for de unge. Han er oversergent i rekrutteringen og hører til i kamptropperne i Livgarden. Hans veltrænede overarme beundres af Taking the Lead-drengene. "My God. De er større end mine lår", udbryder den ene. Jawad og Peter Schmidt fra rekrutteringen har brugt mange ressourcer på praktikken. "Vi gør det, fordi vi gerne vil rekruttere andre med anden etnisk baggrund til Forsvaret. Vi synes, Taking the Lead var en god mulighed, specielt fordi de er de rette emner, nemlig ressourcestærke unge." Jawad har selv pakistansk baggrund, og der er ikke mange som ham i Forsvaret. Vi er s ambassadører: Hans-Henrik Søndersted-Olsen Torben C. Nilsson Kurt Ravn Hans Jensen Jakob Kjeldberg Gert Jonassen Frans Rasmussen Christian Have Ernst Trillingsgaard Stig Elling Helle Degn Mai-Britt Vingsøe Ole Løvig Simonsen Susanne Larsen 6 7

5 taking the lead: rollemodeller Rollemodeller og ambassadører Rollemodel og ambassadør Dilveen Khalaf Rollemodel og ambassadør Besir Zeciri Jeg hedder Dilveen Khalaf, er 18 år og er lige blevet færdig med 10. klasse på Risinge Ungdomsskole i Odense. Nu venter HF mig. Jeg er en åben og hjælpsom pige, der er nem at tale med. Det at prøve noget nyt prøve grænser af, det er lige mig. Jeg elsker også at dyrke sport. Hvorfor Taking the Lead? Min folkeskolelærer havde hørt om Taking the Lead og mente, at sport og mødet med nye mennesker lige var noget for mig. Jeg var heller ikke selv i tvivl. Egentlig troede jeg, det kun drejede sig om en uge med sport. Jeg havde ingen anelse om, at det ville blive så stort. Højdepunkterne i Taking the Lead Sports-campen i 1. uge var virkelig speciel. Fuck, tænkte jeg, da jeg hørte at jeg skulle være sammen med 60 indvandrere i en hel uge. Det var ikke en god følelse, men det blev fantastisk og overraskede mig helt vildt. Vi fik skabt en familie på blot en uge - selvom vi alle er helt vildt forskellige. Vi kommer fra forskellige lande, har baggrund i forskellige kulturer. Men jeg beundrer den respekt, vi har haft for hinanden - og for forskelligheden. Det er egentlig imponerede, at så forskellige mennesker kunne blive så enige, men sporten har været fællesnævneren, og derfor har det været nemt at tale sammen. Vi var sammen 24 timer i døgnet og blev tæt knyttet som gode venner. Man var ikke bare sammen med en eller to, men med alle, fordi man blev sat på hold med forskellige hele tiden. Det har Taking the Lead lært mig Damn!! Nu har det allerede varet et år, og der er sket ufatteligt meget. Hvis jeg skal sige det meget, meget kort, så er jeg blevet en bedre person og en god rollemodel for andre. Jeg ser også lidt anderledes på tingene og tænker ikke så negativt længere. Nu ved jeg, at jeg kan stille noget op. Når jeg nu møder folk, der laver ballade, får jeg lyst til at tage fat i dem og få dem til at holde op. For mig var det også noget nyt at komme ud og se, at udenlandske fyre respekterer en pige. Det blev jeg overrasket over, og det er en af grundene til, at jeg er blevet mere positiv. Jeg har altid godt kunnet lide at bestemme, men vi har på Taking the Lead lært, at det er vigtigt også at lytte. Man skal styre, men samtidig tage imod det, andre siger. I starten vidste jeg ikke, hvad en forening er. Jeg bor i Vollsmose ved Odense, et lukket sted kun for indvandrere, og der oplever man ikke foreningslivet. Jeg kendte ingen i min omgangskreds eller blandt mine venner, der var foreningsmedlemmer. Nu har jeg selv fået lyst til at deltage - og måske en dag starte min forening for at hjælpe andre, der har det svært. Man ved aldrig! Der har været så mange foredrag om, hvad mennesker har gjort for andre. Det giver mig virkelig lyst til at gøre noget for unge piger i Vollsmose, fx tilbyde dem lektiehjælp og gode råd. Teenagere har generelt mange problemer, de ikke kan snakke med deres forældre om. Det ville være super, hvis de kunne komme et sted, hvor der er nogle lidt ældre piger, der kunne give dem gode råd. Om kæresten, følelser eller sex. Det har mange udenlandske piger svært ved at tale om, og når man ikke kan det, går det rigtig galt for nogle af dem. Taking the Lead har hjulpet mig til at kunne komme i gang med foreningsarbejdet. Nu ved jeg, hvilke redskaber man skal bruge, hvor man kan få hjælp, og hvem man kan trække på, hvis man vil starte sin egen forening. Formanden og resten af bestyrelsen for Vollsmose er meget positive, når en ung pige som jeg gerne vil hjælpe andre. Jeg er overrasket over, hvor glade de er for min idé. Vi har holdt de første møder, men det er endnu ikke helt klart, hvornår det kan føres ud i livet. Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil. Jeg skifter mening hele tiden. Har jeg været i Forsvaret en uge, så vil jeg pludselig være soldat. Nu tager jeg 2 år på HF, hvor jeg kan tænke over det. Men jeg ved, at jeg kan, hvad jeg sætter mig for. Det er ikke umuligt; man skal bare vide, hvordan man gør. Vil jeg noget nu, så gør jeg det også selv om det foregår andre steder end i Odense. Både jeg og mine forældre har været lukkede. Førhen ville jeg sige: Lad os lige vente, til jeg bliver lidt ældre. Nu har jeg en masse gode venner og fede idéer. Hvis der er noget, jeg vil, så gør jeg det og mine forældre støtter mig. Jeg er kanonspændt på sports-campen i august, hvor vi skal være rollemodeller for de nye, der kommer. De vil stille spørgsmål, og vi kan svare præcis, hvordan det forholder sig, for vi har været igennem det. Folkene bag Taking the Lead har gjort meget for os. Det er helt fantastisk, at de gider bruger så meget tid og så mange ressourcer på os. Nu er det vores tur til at gøre gengæld. Og det gør vi ved at være med i projektet fremover. Jeg tror Taking the Lead er noget, jeg kommer til at tale om meget længe, for jeg har aldrig prøvet noget lignende før. Og jeg er nok blevet en hel del klogere. Før handlede det kun om Vollsmose. Nu er jeg til møder i København og ser mine nye venner, som jeg ved, jeg kan stole på. Hvis det kommer til at hjælpe dem, som har hjulpet mig, vil jeg ikke have noget imod at komme fra Odense til København hver dag. Det gør mig kun glad, at jeg fortsat skal bruge en masse tid på at hjælpe. Citat: Mine forældre er meget stolte af mig og er glade for, at jeg oplever så meget gennem Taking the Lead. De støtter mig 100 %, og derfor kan jeg faktisk sige, at jeg er lykkelig. Jeg hedder Besir Zeciri, er 19 år, nyudklækket student og dansker med makedonsk-albansk baggrund. Jeg er i gang med at bryde den sociale arv, fordi jeg som den første i familien er blevet student. Man kan dog først sige, at det lykkes for alvor, når jeg er færdig med universitetet. Jeg er vokset op i en ghetto i Avedøre, hvor der altid har manglet nogen til at bakke op om mine drømme. Hvor jeg kommer fra, er det nederen, hvis man gerne vil frem. Så bliver der set ned på en. Det har jeg kæmpet meget med, men det er jeg kommet over, og Taking the Lead har støttet mig. Jeg er åben over for alle og elsker at møde nye mennesker. Lederrollen kan jeg godt lide. Ikke den, der bestemmer alt, men sine holdkammeraters ven, den, der kan vejlede dem. Jeg er perfektionist og går meget op i at komme til tiden, og mine venner driller mig med det. Tøjet skal være det rigtige, og det skal være pakket helt perfekt. Jeg kan ikke døje rod på værelset, for så får jeg det vildt dårligt. Ting skal være simple og enkle. Jeg er god til sport og løber meget. Desuden er jeg vild med børn og elsker piger!! Højdepunkterne i Taking the Lead Noget af det bedste har været sports-campen - der, hvor vi alle sammen mødtes for første gang, og jeg kom til at kende disse fantastiske mennesker, som helt forstår mig. Selvom vi kommer fra forskellige steder, har vi noget fælles, nemlig en etnisk baggrund. Jeg fandt jeg ud af, at der var nogen, der var som mig selv. Vi samlede penge ind til julepakker til fattige danskere, der ikke har råd til at holde jul. Det har været en af de fedeste oplevelser i Taking the Lead. Vi stod på Nørreport Station i sne og slud, men vi kunne ikke mærke kulden, fordi vi arbejdede for et godt formål. Vi havde det vildt sjovt, mens vi samlede penge ind til de stakkels mennesker. Den slags kunne jeg godt tænke mig at fortsætte med. Når man hjælper andre mennesker, får man selv mange ting igen. Det gavner faktisk en selv. Man lærer noget nyt om mennesker med forskellige problemer, og når man hjælper dem, bliver man selv et bedre menneske. Det har Taking the Lead lært mig Jeg har fået sindssygt mange ting ud af projektet. Fx arbejder jeg nu som klubpædagog, og det skyldes ikke mindst den erfaring, jeg har opsamlet i Taking the Lead. Der er også kommet mange nye venner til. Dette netværk fra Taking the Lead er blevet en del af min hverdag. Det består af meget forskellige mennesker, der kan lære mig noget. Jeg har udviklet mig rigtigt meget - især på det personlige plan. Jeg er blevet mere moden og voksen og langt bedre til at tage beslutninger på egen hånd. Jeg er også blevet mere selvstændig, men er ikke bange for at tage imod råd for andre. Det gør nemlig en stærkere. Citat: For at overvinde sin egen svaghed, skal man have nogen at se op til. Indtil nu har jeg haft min storebror, min far og min lærer at støtte mig til, så jeg ikke er endt i noget skidt. Nu bringer TTL mig videre frem. På uddannelsesmessen og sports-campen fik vi hældt meget teori på. Om teambuilding og sammenhold. Om at være social. Om at kunne lære fra sig. Vi lærte at tilpasse os til de personer, vi har med at gøre. I klubben, hvor jeg arbejder, har jeg lært at gå ned på børnenes niveau, samtidig med at være professionel. Det er ikke altid let, for ungerne kan af og til tale rigtigt grimt til en. Så er det vigtigt at holde hovedet koldt. Nu har jeg fået redskaber til at tackle de svære situationer. Taking the Lead. Det siger sig selv. Man skal være en leder i sin hverdag, og jeg er helt klart blevet en leder. Jeg kan stadig lære meget mere, men det fundamentale er på plads. Nu tør jeg mere. Tage flere chancer. Tør gøre ting, som jeg ikke har gjort før, fx starte en forening. Taking the Lead har også hjulpet mig rigtig meget med noget, der er rigtig svært, nemlig at vælge den uddannelse, jeg gerne vil tage. Jeg har altid gerne villet være politimand, og på uddannelsesmessen kunne man tale med folk fra forskellige fag og senere komme i praktik. Det er lidt svært en gang imellem, især når medierne hakker på etniske minoriteter. Så er det dejligt at vide, at det vrimler med etniske unge, der gerne vil gøre noget godt. Jeg vil være med til at brede det budskab ud, at vi er mange, der gerne vil uddanne sig og integrere sig i Danmark. Taking the Lead har åbnet mine øjne for frivilligt arbejde og foreningslivet. Før anede jeg ikke, hvad det rummede. Nu vil jeg starte små projekter, hvor jeg hjælper andre unge med at finde ud af, hvad de vil med deres liv. Enhver dreng vil gerne lave en smule ballade i starten og har eksperimenteret med dørfis, men man skal ligesom stoppe, mens legen er god. Som sagt vil jeg ind i politiet. Ikke bare som almindelig betjent - nej som leder. Jeg vil udvikle mig, fordi jeg har de evner, jeg har. Jeg er standhaftig og ved, at jeg kan klare det, jeg gerne vil opnå. Og selvfølgelig vil jeg fortsætte som frivillig. Jeg og de andre skal opføre os lidt anderledes end før, fordi vi nu repræsenterer Taking the Lead. 8 9

6 taking the lead: rollemodeller Rollemodel og ambassadør Tsinat Berhane Rollemodel og ambassadør Mohammed El-Muannaki Jeg hedder Tsinat Berhane, er 17 år, bor i Husum, og går i 2. G på Nørre Gymnasiums Internationale Linje. Mine forældre kommer fra Eritrea. Jeg kan godt lide at teste mig selv og kaste mig ud i nye udfordringer. Jeg skal helst være i aktion og er bestemt ikke typen, der skal sidde stille på et kontor i 8 timer. Der kan aldrig være for mange udfordringer. Hvis det er for let, begynder jeg at kede mig. Måske kan jeg være lidt genert i starten, men når muren er brudt ned, er jeg rimeligt social og kan lide at snakke Højdepunkterne i Taking the Lead med mennesker og se ting fra deres synsvinkel. Det har Taking the Lead lært mig Taking the Lead har allerede ført noget helt konkret med sig. Min søster og jeg har overvejet at starte en indsamling til hjælp for flygtninge fra Eritrea i Etiopien og Sudan. Vi er selv fra Eritrea, og det er nemmest at begynde med nogen, man føler sympati for og har tæt inde på kroppen. Vi har samlet en masse tøj ind, som vi gerne vil have sendt af sted. Vi har ringet til firmaet Libresse og flere sæbefabrikanter for at høre, om de vil give noget. Hvis ikke vi kan få nogen til at donere fragten, er vi villige til selv at betale for den. Min søster bor på kollegium, og halvdelen af hendes værelse er dækket af tøj. Det er helt vildt. Nu ser vi på muligheden for at starte en organisation. Idéen skal udbredes, så vi kan få flere til at hjælpe. Jeg kan slet ikke beskrive det med ord. Taking the Lead har været rigtig fedt. Ikke mindst sammenholdet har været helt fantastisk. Alle var i samme båd fra starten, og vi kendte ikke rigtig hinanden, men ice-breakers fik os til at grine og snakke sammen. Det gjorde os åbne, og vi kunne straks stole på hinanden. Der er ingen, der helt har kunnet forstå, at man kan blive så gode venner på blot en uges sports-camp i Gerlev. Det var så fedt med juleindsamling til fattige danskere. Tænk, at folk stavrede tidligt ud af sengen, undlod at tage på arbejde og stod med paraply i øsende regnvejr - for at hjælpe andre. Jeg kan godt lide den frivilligånd, som mange besidder det at tage sig tid og have overskud til at hjælpe andre. Praktikken hos militæret fungerede optimalt. Jeg havde overvejet lidt at gå den vej i forvejen, men jeg vidste bare ikke, hvad det ville sige at arbejde i Forsvaret. Det ved jeg nu. De havde bare skruet et fantastisk praktikprogram sammen, hvor vi fik prøvet det hele: søværnet, hæren, flyvevåbnet og specialenheden Jægerkorpset. pet. Vi havde folk fra fx Greenpeace, der fortalte, hvordan man får en person til at lytte til sig. Om forskellige målgrupper og så videre. Det tænker jeg meget mere over, når jeg fx skal holde foredrag i skolen. Disse værktøjer har jeg lært på projektet. Vi har også brugt dem, så det nu går helt automatisk, og det er fedt. På sports-campen var der et tidspunkt, hvor vi skulle lave teambuilding-øvelser. Én handlede om gruppedynamik - at få otte personer til at tænke som én. Og det skulle bare gå hurtigt. Her lærte jeg, hvornår man skal træde lidt tilbage. Man kan jo ikke hele tiden være den, der styrer alt. Man bliver nødt til at gå på kompromis for at få ting til at lykkes. Og man synes måske, at man er god til at lytte. Men når seks forskellige mennesker på ti minutter skal finde ud af at starte en forening og ikke aner, om det skal være fodbold, karate eller politiske diskussioner, der skal stå i centrum, så er der meget at arbejde på. Når man er presset, ser man, hvem der stiller op med overskud. Hvem, der har koldt vand i blodet, og hvem der tager føringen. Når man er i gruppe, finder man ud af meget: Hvordan samarbejder vi? Hvad kan jeg bidrage med? Hvad er min stærke side? Det bliver man nødt til at finde ud af, og det endte vi med at blive rigtig gode til. Jeg har fået et godt kendskab til de mennesker, der har været inde over projektet. De ønsker alle, at man skal udvikle sig. De tror på, at man kan blive bedre, og det gør, at man Jeg trådte ind i Taking the Lead i selskab med fire venner og troede egentlig bare, at vi skulle hygge os og have det sjovt sammen. Det gik anderselv giver den en ekstra skalle. For man vil jo ikke skuffe. Man har det ikke godt med sig selv, hvis man ved, man kan gøre det bedre. Jeg overvejer flere forskellige ting. Skal det være human science, da jeg har biologi og kemi på gymnasiet? Skal det være drama, skuespil og film? Eller skal jeg have et sabbatår? Det er et stort dilemma. Værnepligtig er også en mulighed. Især efter en uge i militæret. Praktikken har virkelig gjort indtryk, og det gik over al forventning. Vi fik virkelig at vide, hvordan det helt grundlæggende fungerer, og hvordan det er at arbejde i Forsvaret. Det er bestemt ikke en dans på roser, men jeg vil gerne se, om jeg kan klare det - udfordre mig selv lidt. Det var jo en udfordring at hoppe ud fra springtårnet i 18 meters højde. Hvor jeg før måske ville tøve, gør jeg det ikke nu. Selvfølgelig var der masser af sikkerhedsforanstaltninger ved springet, og der ville ikke ske noget. Alligevel kunne jeg godt mærke adrenalinen pumpe. Jeg er måske nok lidt af en adrenalin-junkie. Med hensyn til Taking the Lead fremover bliver det fedt at fortsætte, især når jeg selv har været det hele igennem. Jeg glæder mig til at møde de nye og hjælpe dem. Jeg har fortalt folkene bag projektet, at hvis der er noget, jeg kan hjælpe med, stiller jeg op. Citat Jeg er blevet udfordret i Taking the Lead, og ved at blive udfordret har jeg fået nogle værktøjer, jeg kan bruge i fremtiden. Jeg hedder Mohammed El- Muannaki, er 16 år og den yngste af de ti ambassadører. Jeg er lige blevet færdig med 9. klasse i Al-Hikma-skolen i Valby og skal videre i gymnasiet. Mine forældre kommer fra Libanon, nu bor vi på Nørrebro. Lærenem og god til at samarbejde er ord, der passer fint på mig. Matematik og geografi er mine bedste fag. Jeg kan også godt lide engelsk, selvom jeg ikke er specielt god til det, men det er et vigtigt sprog at få lært. Og så er der selvfølgelig idræt. Inderst i hjertet sidder fodbold, men jeg er vild med al slags sport. Hvorfor Taking the Lead? Jeg gik til aktiviteter på en summer camp på Indre Nørrebro, og der fortalte en mig om et projekt, hvor man kunne møde nye mennesker og dyrke sport. Det var lige mig, og på den måde gled jeg ind i Taking the Lead. Højdepunkterne i Taking the Lead Selvfølgelig var sports-campen noget af det bedste. Vi spillede blandt andet volleyball og løb stafet. Men det sjoveste var at være delt op i hold og tage på natorienteringsløb. Med lygter og kort rendte vi rundt i buldrende mørke for at Men der er mange andre steder, Taking the Lead har hjulfinde poster. Det var sjovt, og det er sådanne oplevelser, man ikke glemmer. Jeg har stadig de fedeste billeder. Uddannelsesmessen var klart også et højdepunkt. Der mødte jeg repræsentanter fra militæret, politiet og virksomheder som TDC og fik svar på alle mulige og umulige spørgsmål. De fortalte også, hvad vi kunne komme til at prøve i praktikken. Jeg valgte militæret. Det havde jeg hørt meget om og fantaseret endnu mere om, siden jeg som lille dreng rendte rundt med legetøjspistoler. Men da jeg trak i den grønne trøje, så jeg, at det slet ikke er det samme som på film. Der er langt til James Bond, men det var vildt spændende, og vi fik prøvet mange ting. Jeg troede, at vi bare skulle have rygsække på og traske rundt i skoven, men vi fik prøvet rappelling og at hoppe ud fra et tårn i 18 meters højde. Det var sjovt og oversteg langt mine forventninger. Det har Taking the Lead lært mig Det har været så sjovt og samtidig meget lærerigt. Før var jeg ikke vild med at møde nye mennesker. Jeg trak mig ofte lidt tilbage, men fra dag 1 var det nemt at møde de andre unge på Taking the Lead. Der var ikke gået en time, før vi stod i rundkreds. Det var godt. Jeg havde tre af mine venner med, og vi ville måske bare have gået for os selv, hvis ikke vi var blevet udfordret og sat sammen med andre med helt forskellige baggrunde. Nogle kom fra Somalia, andre fra Tyrkiet eller Bosnien. Samarbejde er noget af det vigtigste, jeg har lært. Det var det, Taking the Lead i høj grad kom til at handle om. Man skal hjælpes ad i stedet for at prøve at gøre det hele selv. Mange hænder arbejder bedre end ens egne to. I sport skal man spille sammen som et hold i stedet for at spille for sig selv. I Forsvaret stod samarbejde også helt centralt, for uden et stærkt team kan man ikke fungere under krævende øvelser - eller under farlige missioner. Jeg er blevet bedre til at møde nye folk, og det kan jeg også tage med efter sommer i gymnasiet, hvor jeg ingen kender. Nu trækker jeg mig ikke længere tilbage og gemmer mig i et hjørne, men står frem som den jeg er - og hilser. Jeg er helt klart blevet mere åben. Hvis nogen førhen havde brug for en hjælpende hånd, fik de den i hvert fald ikke af mig, men nu vil jeg række hånden frem som den allerførste - lige meget om det drejer sig om en fremmed på gaden eller en ven. Jeg har lært, hvordan man opretter en forening og har allerede ført noget af det ud i livet. Jeg har i længere tid være almindeligt medlem i foreningen DAM, der tilbyder forskellige sportsgrene som svømning, boksning og fodbold. En bornholmertur er det også blevet til. Men efter ½ år på Taking the Lead fik jeg mod på at gå ind i ledelsen i DAM, og jeg blev revisor. Desværre er foreningen allerede lukket, men jeg håber, jeg kan være med til at starte en ny. ledes, for jeg lavede ikke så meget sammen med dem. Det gjorde jeg derimod med mine mange nye venner. Og det blev ikke så meget fodbold, som jeg troede. I stedet har jeg lært nye sportsgrene, nemlig parcour, kampsport og basket. Og det er fedt! Jeg skal nu i gymnasiet, og mit ønske er at blive arkitekt. Det er noget, jeg gerne vil. Ikke noget jeg vil. På Taking the Lead lærte vi at kende forskel på at ønske og at ville. Ønske er det samme som at ville gerne, men at ville det er at gøre det 100 %. Det er bydemåde til sig selv. Vi lærte selv utroligt mange færdigheder og stor viden, som vi nu skal give videre til andre unge, der er yngre end os. Det bliver sjovt. Allerede i august kommer det nye hold, og der starter det. Og så skal vi finde folk, der er interesserede i at komme med i projektet. Jeg har allerede samlet Mehir, Mohammed og et par stykker flere fra min gård. På onsdag skal jeg stå for en turnering i gadefodboldsinitiativet Futball de Calle. Nu er det pludselig mig, der skal passe fløjten og dømme kampene, og det er første gang. Jeg plejer ellers bare at være markspiller. Futball de Calle har jeg også lært at kende gennem Taking the Lead, og det er en af de mange åbninger, projektet har vist mig. Citat Indtil videre er hjælp til at samle ind til fattige danskere det eneste, jeg har givet tilbage til projektet. Jeg tror umuligt, at jeg kan give så meget igen, som jeg har fået

7 taking the lead: rollemodeller Rollemodel og ambassadør Karina Kyhe Jeg hedder Karina Kyhe, er 19 år og har lige fået en fin studentereksamen fra Rødovre Gymnasium. Min mor er thailænder, og min far er dansker. Vi taler mest dansk derhjemme i Rødovre, men også engelsk. Jeg er født og opvokset i Australien, men har nu levet i Danmark i 10 år. Jeg elsker udfordringer, og adrenalin-kick er lige mig. Jeg frygter eksaminer, men er overhovedet ikke bange, når jeg skal kaste mig ud fra et højt springtårn. Jeg er en social, udadvendt, glad og spontan person. Ansvarsbevidst er også et ord, der dækker godt. Hvis jeg går ind for noget, er det 100 %. Starter jeg på en uddannelse, skal jeg også gennemføre den. Jeg er målbevidst og elsker sport. Seks år med håndbold i Rødovre Håndboldklub er det blevet til, men holdet er gået kaput. Da jeg hørte om Taking the Lead, vidste jeg fra starten, at jeg ville suge alt til mig og yde mit bedste gennem hele året for at få muligheden for at lære endnu mere i USA. Højdepunkterne i Taking the Lead Det største i Taking the Lead har været de mennesker, jeg har lært at kende gennem hele perioden. Dem vil jeg holde kontakt med i meget lang tid fremover. Det er sikkert! Sports-campen var nok den allerfedeste tur, for det hele var nyt og spændende. Der mødte vi hinanden første gang. Praktikken i militæret var en fantastisk oplevelse. Takket være Taking the Lead s gode kontakter har vi fået noget, andre praktikanter ikke kommer i nærheden af. Normalt er det mave- og armbøjninger, men vi kom op at flyve. Jeg fik lov at sidde i den stol, som dronningen bruger på sine flyveture. Praktikken var langt bedre end forventet. Den har givet mig en bedre forståelse for, hvad man laver i den grønne trøje, og hvor mange forskellige uddannelser man kan tage inden for Forsvaret. Men det var selvfølgelig også hårdt med den store rygsæk, når vi vandrede, så min form skal forbedres lidt, inden jeg trækker i trøjen. Det har Taking the Lead lært mig Taking the Lead har givet mig en mængde viden om, hvordan man bliver leder, hvordan man skal behandle andre, og hvordan man skal opføre sig i en blandet gruppe af mennesker. Projektet har ikke forandret mig fuldstændig som person, for jeg er stadig den samme. Men jeg har lært at formulere mig lidt bedre. Jeg har fx holdt en tale til en pressekonference på sports-campen, og det lærte mig at åbne munden foran en masse mennesker, deriblandt den amerikanske ambassadør. Det havde jeg aldrig prøvet. Før var jeg nervøs for at stå foran større forsamlinger eller for at gå til eksamen og jobsamtaler. Det er jeg ikke længere. Jeg har fundet også ud af, hvad jeg vil mere konkret. Jeg er blevet moden og mere klar over, hvad jeg vil i livet. Det at hjælpe andre mennesker har fanget min interesse. Selvom det sker i en frivillig forening, og man ikke får penge for det, er det en total fed fornemmelse at hjælpe andre og gøre dem glade. Foreningsmessen var startskuddet. Det lød spændende med de mennesker, man kunne hjælpe ved at starte sin egen forening - hvad enten det er en fodboldklub eller en lektiecafé. Vi er nu tre piger, der er helt vilde efter at komme i gang med en klub for piger med både dansk og anden etnisk baggrund. Da piger med anden etnisk baggrund generelt ikke må ligeså meget som danske piger, får de problemer i hverdagen. De kan bare kigge på, når andre gør noget, der er forbudt for dem. Vi vil læse lektier med dem, hygge os med film, dyrke sport og gå i svømmehaller, hvor kun piger må komme. Fordi vi selv er piger på år, er det nemmere for andre unge at snakke med os. Det er ikke altid, man kan tale med pædagoger eller forældre om skolen eller sine personlige problemer. Rødovre skal være centrum for aktiviteterne, og vi har allerede fået sponseret kr. og et lokale af. Vi er i gang med at lave en film, som skal forklare elever på skoler i Rødovre, hvad vores klub går ud på. Jeg har altid haft ambitioner om at starte et eller andet, men jeg vidste ikke, det lige skulle være en forening. Taking the Lead vist mig, hvordan man starter en forening. Taking the Lead har også været godt for mit karrierevalg. En dag på uddannelsesmessen skulle vi klikke på et program, der kunne give bud på, hvor man hørte hjemme. Jeg havnede i kassen med skiltet mediebranche og læste om forskellige uddannelser. TVtilrettelægger er indtil nu det mest spændende, men jeg er ikke 100 % sikker. I militæret var der også uddannelser, der lød spændende. Der står nu sabbatår på programmet, og så skal den nye pigeklub startes op. Jeg ved endnu ikke, om den fri periode skal vare nogle måneder eller et helt år. Allerførst skal jeg tjene nogle penge og så gerne af sted til Australien et halvt til et helt år, for jeg savner det. Jeg har altid elsket at rejse, og nu vil jeg bare ud i verden og opleve forskellige kulturer. Selv om jeg er halvt thai, føler jeg mig som dansker ikke som indvandrer. Mange danskere har et dårligt indtryk af indvandrere, for medierne tegner billeder af æresdrab, kriminalitet og bander. Dette projekt viser, at der findes indvandrere, som uddanner sig og arbejder ganske som såkaldt almindelige danskere. Taking the Lead giver danskerne et bedre indblik i, hvad der rører sig, og viser, at mennesker med anden etnisk baggrund godt kan integrere sig. Da jeg fik at vide, at jeg skulle til USA, rørte det mig meget, at jeg blev kaldt en god rollemodel af folkene bag Taking the Lead. At lære andre unge mennesker vigtige ting, at tale med dem om deres problemer, se, det kan jeg bruge til noget! Jeg glæder mig virkelig til den nye camp, hvor vi skal være rollemodeller for de nyankomne. Citat Taking the Lead har lært os at være ledere. Jeg har også lært at stole på mig selv og ikke være så nervøs ved fx en jobsamtale. Jeg tør nu stå frem og sige min mening. Jeg hedder Amin Afkir, er 17 år og går i 2. G på Gl. Hellerup Gymnasium. Min familie kommer fra Marokko. Jeg er en stille fyr, der samtidig er udadvendt og gerne vil snakke med folk. Jeg kan også nogle gange være ganske charmerende. Min tid går med skole og fodbold. Jeg elsker legen med den runde kugle og har også længe spillet i klub, men er nu stoppet. Man kan godt kalde mig mønsterbryder, for der er ikke mange på Gl. Hellerup Gymnasium med anden etnisk baggrund. Højdepunkterne i Taking the Lead Det fedeste har været at møde en masse mennesker, være væk hjemmefra og overnatte sammen med mine nye venner. Når vi har været af sted en uge ad gangen, har der været sjov, ballade og hygge, i stedet for bare at være hjemme i den normale hverdag. Det allerstørste var, da jeg fik at vide, at jeg var udvalgt til at blive ambassadør og skulle til USA. Da tænkte jeg: Yes!!! Jeg var helt vildt glad, for det er noget, de færreste kommer til at opleve. Det skyldes selvføl- Rollemodel og ambassadør Amin Afkir gelig også, at turen med mine nye venner igen vil føre en masse sjov og ballade med sig denne gang bare uden for landets grænser. Det har Taking the Lead lært mig Taking the Lead har givet mig et større indblik i foreningslivet. Jeg har fået at vide, hvordan man starter en forening, hvordan den drives, og hvad jeg selv kan bidrage med. Jeg er blevet fascineret af Futball de Calle på dansk kan det oversættes til gadefodbold. Det er en forening, som jeg nu er en del af. På foreningsmessen under Taking the Lead var der et par stykker fra Futball de Calle ude og forklare, hvad de havde gang i. Jeg kendte også en af dem, der stiftede foreningen og spurgte, om jeg måtte være med. Ja, lød svaret! Nu er vi to voksne og fire unge, der arrangerer fodboldturneringer for unge i København og vi skal snart videre ud i hele Danmark. Indtil videre har gadefodbolden været en kæmpesucces. Vi har fx inviteret kendte fodboldspillere med til turneringer: Christian Poulsen fra Juventus, Jesper Grønkjær fra FC København og Fatai fra FC Nordsjælland, bare for at nævne nogle få. De unge spiller for sjov og får mulighed for at vinde præmier. Til sidst mødes de bedste hold i en kæmpe finale. Det er helt klart Taking the Lead, der har fået mig til at søge ind i foreningen Futball de Calle. For mig er det fedt at komme ud og møde en masse nye unge. Det er mest det sjove, der trækker, men jeg har også fået en del ansvar, og det er jeg blevet klart bedre til at bære. Jeg føler mig nu mere moden - mere voksen. Jeg er helt sikkert også blevet bedre til at omgås andre mennesker. Det bliver man, når man skal være sammen med 60 personer en hel uge. Førhen har det handlet om at blive civilpilot, men nu har jeg været inde i militæret og set, at det er fedt. Men jeg regner med at holde mig til det civile. Imens jeg flyver rundt som pilot kunne jeg måske også drive en virksomhed ved siden af. Jeg har erhvervsøkonomi på gymnasiet, og det har jeg tænkt mig at bruge. Der er mange i min vennekreds, der har hørt om Taking the Lead, og nogle af dem vil nu gerne selv være en del af projektet. Hvorfor tog du ikke os med? lyder spørgsmålet til mig. Men der er også andre, der siger: Tænk, at du overhovedet gider bruger tid på det. Mine forældre synes bare, det er godt, at jeg har noget spændende at beskæftige mig med. Min mor har også spurgt for sjov, om jeg kan tage hende med i Taking the Lead. Jeg vil klart anbefale Taking the Lead til andre. 100 %. Det er noget helt specielt - et kæmpe højdepunkt - og får min fremtid: Taking the Lead har lært mig meget om erhvervslivet, både gennem karrieremesse og erhvervspraktik. Det kan jeg bruge i fremtiden. Jeg har fx været i militæret, og det kunne blive et godt springbræt for at komme på flyveskole. Siden jeg var 4-5 år har det været mit mål at blive pilot, så det er noget jeg vil!! Med udråbstegn!! man chancen til at være med, skal man gribe den. Citat Taking the Lead har været en kæmpesucces for mig. Jeg har lært en masse og mødt mange nye unge, der nu er blevet mine venner

8 taking the lead: rollemodeller Ambassadør og rollemodel Nevruz Dalan Rollemodel og ambassadør Firat Kucukavci Jeg hedder Nevruz Dalan, er 17 år og er i gang med 3. G på Avedøre Gymnasium. Matematik, biologi og idræt er mine favoritfag. Min familie er tyrkiske kurdere, men jeg er født og opvokset i Danmark og taler både dansk og kurdisk. Valby har været mit hjem de seneste 13 år. Jeg er et varmt, udadvendt og hjælpsomt menneske, der hurtigt får kontakt med andre. Papirarbejde er ikke lige mig. Jeg er mere til at komme ud i samfundet og snakke med folk. Jeg er meget aktiv og elsker at bevæge mig. Jeg har spillet håndbold, derefter fodbold og senest dyrket kickboxing. Nu har jeg vildt mange lektier, så det er svært at få tid til klubber. Hvorfor Taking the Lead? Jeg blev tilbudt at blive en del af projektet gennem nogle lærere på mit gymnasium. Jeg undersøgte det nærmere og deltog i nogle møder. Taking the Lead lød interessant og så ud til at kunne få stor indflydelse på min fremtid og mine valg. Jeg vil nemlig gerne arbejde med mennesker. Der er ikke megen positiv omtale af os med en anden etnisk baggrund, og jeg har mødt Det er en kæmpefed bonus at have lavet frivilligt arbejde. Det giver endda flere point på mit CV, når jeg skal søge ind på en uddannelse. mange mennesker, der har været meget kritiske over for os især da jeg var mindre. Nogle danskere mener, at vi ikke har ret til at bo i landet, selv om vi har dansk statsborgerskab og har boet her i mange år. I Taking the Lead kunne jeg være med til at nedbryde de fordomme, danskerne nærer. Højdepunkterne i Taking the Lead Det er lidt svært at udpege det allerbedste, for det hele har været super. Jeg er vildt imponeret over de mennesker, der har gjort sådan et kæmpe, frivilligt arbejde for os, og nu har jeg fået lyst til selv at gøre noget for andre. Vi i Taking the Lead vil nu ud og give os 100 %. Vi vil vise, at vi kan! Mere konkret vil jeg fremhæve alle de sportsgrene, vi har prøvet. Fx var beach volley rigtig fedt, og vejret var med os, da vi skulle spille. Der var også danseundervisning med en rigtig god lærer, og det var helt nyt for mig. Det har været fedt, at en række kendte mennesker har undervist os. Fx kom den amerikanske ambassadør og trænede kampsport med os. Det var sejt, at han gad det. Det viser, at han står de unge nær. Et af højdepunkterne er selvfølgelig selv at blive udnævnt til ambassadør. Det er ret sejt og nok ikke en mulighed, der kommer senere i livet. Nu skal jeg som bare 17-årig ud at opleve verden på en helt anden måde. Turen går til USA. Det har Taking the Lead lært mig Jeg føler helt klart, jeg er et andet menneske i dag. I starten tænkte jeg overhovedet ikke på at gøre noget frivilligt for andre. Efter Taking the Lead sker det af egen fri vilje og uden at skulle tjene penge på det. Man begynder at tænke på at gøre noget godt for andre. Jeg har fået lyst til frivilligt arbejde og har kontaktet en pigeklub på Vesterbro. De er meget åbne for, at jeg skal hjælpe dem af og til. Jeg er vild med sport, så jeg kunne blive træner for fodbold, håndbold, og hvad de ellers har af tilbud. Måske endda boksning. Det vil jeg undersøge efter sommerferien. Før Taking the Lead havde jeg slet ikke styr på frivilligt arbejde, men nu har vi fået viden om, hvordan man griber det an. Taking the Lead bringer også én sammen med folk, man ikke kender. På sports-campen får man fx mulighed for at snakke med en masse nye mennesker. Man åbner sig hurtigt, fordi man ved, at man skal være sammen en hel uge. Hvis man selv er åben, bliver andre automatisk åbne over for en. Jeg ved 100 %, at jeg skal arbejde med mennesker, ikke som socialrådgiver, men jeg vil gerne have en høj uddannelse. Det skal bare ikke vare alt for længe. 10 års uddannelse er ikke mig, for der er også et andet liv, der skal begynde. Det afhænger helt af, hvilken uddannelse jeg kommer til at brænde for. Det kunne nemt tænkes, at det blev et forløb på 5-7 år. Jeg har helt klart lyst til at fortsætte med at gøre noget for Taking the Lead. Nu er jeg parat til at betale tilbage, og på sports-campen kommer det i spil. Der kan jeg vise mig som rollemodel. Jeg føler, jeg har fået utroligt meget ud af det. Det er en kæmpefed bonus at have lavet frivilligt arbejde. Det giver endda flere point på mit CV, når jeg skal søge ind på en uddannelse. Taking the Lead er en kæmpefed oplevelse. Det er bestemt ikke noget, du skal gå glip af. Det kan ændre ens liv, hvis man er aktiv og falder ind i projektet. Så meld dig! Du får meget ud af det og lærer en masse nye ting. Alt er betalt. Det eneste, det kræver, er, at du kan og vil gøre noget. Tænk fremad, åbn op, og vis vejen for andre. Vi skal vise, at vi er rollemodeller. Jeg har det fint med ambassadørrollen og skal allerede med på sports-campen for de nye i august. Der får jeg indflydelse på, hvordan de oplever Taking the Lead, og om de kommer med på næste års tur til USA. Nu er jeg voksen som de andre frivillige, og jeg skal vise vejen for andre. Det er stort! Citat Jeg er født og opvokset i Danmark og vil vise, at jeg også dur. Jeg vil gerne gøre et godt indtryk og være et forbillede - en rollemodel. Jeg hedder Firat Kucukavci, er 18 år og har tyrkisk baggrund. Jeg er lige blevet student fra Avedøre Gymnasium med fysik, matematik og kemi på højeste niveau. Det blev til 10,4 i snit med bonus. Jeg er en aktiv person, der elsker at dyrke sport. Næsten hver uge spiller jeg fodbold med vennerne. Jeg er dygtig til matematik, fysik og kemi og elsker at arbejde med økonomi og ledelse. Ledelse har jeg også prøvet også i udlandet. Når min onkel er ude at rejse, har jeg været en del af ledelsen i hans firma alt i alt i 4-5 måneder. Lige siden jeg begyndte at arbejde, har jeg ikke bedt mine forældre om lommepenge. Det er jeg glad for, for på den måde lærer man pengenes sande værdi at kende. At være rollemodel er lige mig. I mit lokalområde i Avedøre er der mange andengenerationsindvandrere, og jeg pirrer deres interesse for at dyrke sport. Jeg triller lidt fodbold og tager en snak med dem, hvis de gør noget forkert. Jeg prøver at få dem på rette vej. Jeg ved, at en god vej til integration kan gå gennem sport. At hjælpe de unge er ikke noget, jeg føler, jeg bruger meget tid på. Det sker ganske naturligt, når jeg går på gaden. Højdepunkterne i Taking the Lead Det fedeste ved Taking the Lead har været det tætte sammenhold. Der har været en følelse af helhed i alle de ting, vi har oplevet, og vi har været meget tæt forbundne. Praktikpladsen i militæret har også været et highlight. Det var fedt, fordi vi ikke groede fast på et sted, men rejste rundt mellem hæren, flyvevåbnet og søværnet. Selv specialkorps besøgte vi. Det var en fed oplevelse! Det har Taking the Lead lært mig Et år med Taking the Lead har været fedt. Jeg har lært en del, fx at omgås mennesker på en anden måde. Før var jeg meget typen, der gerne ville vise sig. Stort show off. Det kommer man ikke langt med, har jeg fundet ud af. Jeg har lært at trække mig lidt tilbage og ved nu, at den gode leder giver andre lov til at ytre sig. Alene når man ikke ret langt, men det gør man, når flere står sammen. Sammenhold og samarbejde er meget vigtigt. Det giver flere kræfter og mere selvtillid, hvis alle føler, de er en del af teamet, og der ikke bare er én, der styrer det hele. Helt overordnet føler jeg, at jeg er blevet meget moden under projektet. Det er det, der gør, at man når sine mål i fremtiden. Taking the Lead har i den grad været relevant, og jeg er gået styrket ud af det. Jeg har kunnet bruge Taking the Lead til at blive en god leder, en god rollemodel og en god samfundsborger. Familien er meget glad for, at jeg er en del af projektet og at jeg har opnået så meget. Min omgangskreds, ja de er sgu stolte. En af mine venner har endda fortalt: Jeg kan mærke, du er blevet en god leder. Citat At blive leder har været en drøm siden barndommen. Programmet i Taking the Lead har givet mig det, jeg skal bruge for at blive en god leder. Som videregående uddannelse har jeg valgt Copenhagen Business School. Jeg tror, fremtiden er computerbaseret, og derfor satser jeg på erhvervsøkonomi og datalogi. Kombinationen af økonomi og IT kan skaffe mig et endnu bedre arbejde. Det er jeg sikker på. Jeg har aldrig før overvejet at gå ind i militæret, men tanken har strejfet mig efter praktikken. Det var en fantastisk oplevelse, især Jægerkorpset, for der skal man virkelig være mand. Jeg kan godt lide udfordringer, og dem er der mange af som officer i hæren. Der har man virkelig mulighed for at være leder, så efter Copenhagen Business School venter der måske en officersuddannelse. Jeg havde ingen intentioner om at forsætte med Taking the Lead, da jeg startede, men det har ændret sig. Nu vil jeg gerne være en del af projektet, så længe jeg kan, for jeg er rigtig glad for det. Jeg kom for at få noget, men nu ved jeg, at jeg også får noget ved at give noget. Derfor vil jeg gerne blive ved. Der har sneget sig en ydmyghed ind, som jeg ikke havde før. Andre unge skal også opleve det, vi har prøvet. Det vil jeg gerne arbejde på - hvis jeg må. Jeg blev spurgt, om jeg kunne lokke flere folk med, og nu er 7-8 personer fra min omgangskreds i Avedøre en del af projektet. Jeg har tænkt på at starte en forening, der tilbyder lektiehjælp, eller en klub med fysisk aktivitet for unge. Det er vigtigt, at de har nogle voksne at snakke med. Jeg er ikke begyndt endnu, for der findes allerede flere af den slags klubber, hvor jeg bor. I fremtiden kunne jeg tænke mig at starte et andet sted - måske en parcour street movement. Det skal være noget nyt, for så er interessen langt større. Min opfordring til alle andre er klar: meld jer til Taking the Lead! Det er en stor oplevelse. Min helt personlige erfaring er, at man lærer at tackle mange slags udfordringer. De, der følger efter, er endda endnu heldigere end os, for vi var forsøgskaniner. Nu er der flere erfaringer med Taking the Lead og så er vi der til at hjælpe. Vi ved, hvordan det er! 14 15

9 taking the lead: rollemodeller Rollemodel og ambassadør Johan Høybye Jeg hedder Kiri Christensen, er 18 og er lige blevet student. Navnet Kiri har jeg fået efter operasangeren Kiri te Kanawa, for min mor syntes, jeg skulle væres sanger. Åh, Gud.? Jo, jeg er åben og har ingen problemer med at møde nye folk. Jeg har haft det nemt i skolen og har gjort gymnasiet færdigt i fin stil. Min store lidenskab er fodbold, og det er blevet til 6-7 år i Fremad Valby, en mega-lille klub i forhold til fx Brøndby. Men det er superfedt. Vi spiller i Københavnerserien og endte på en 5.-plads. Jeg har været kastet lidt rundt på banen som offensiv midtbanespiller eller angriber. Håndbold er det også blevet til, så jeg kender foreningslivet ganske godt. Et scholarship for europæisk fodbold på et universitet i Californien er lige dumpet ind af brevsprækken. Det er helt uvirkeligt! Det kom i stand, da klubben var på tur rundt i Brasilien. Vores træner er brasilianer, og han havde gode kontakter. Det er mest i weekenden og i ferierne, jeg har tid til vennerne. På hverdage er det mest kvindesenior i Fremad Valby, jeg ser. Vi kan komme op på at mødes 5-6 gange om ugen. Rollemodel og ambassadør Kiri Christensen Hvorfor Taking the Lead? Jeg valgte at være med i Taking the Lead for at udvikle mig selv og være med til at skabe et billede af andengenerationsindvandrere som ressourcestærke unge. Det lød spændende. Højdepunkterne i Taking the Lead Der er ikke noget, der kan pilles ud, for det gode har netop været hele pakken. Mødet med de nye venner, virksomhedsdelen, foreningslivet og rekrutteringen af nye unge har udgjort en totaloplevelse. Lad mig alligevel fremhæve et par af de mange mennesker, vi har truffet. Fodboldtræner Erik Rasmussen talte om En vinders DNA, og den amerikanske ambassadør spillede fodbold med os. Jeg har prøvet ting, man ellers aldrig ville komme i nærheden af og mødt mennesker, man ellers ikke ville støde på. På den måde har vi været ret privilegerede. Det har Taking the Lead lært mig Noget af det bedste, jeg har fået med i bagagen, er, hvordan man kan udvikle sig selv gennem frivilligt arbejde. Jeg fik sat ord på, hvad en forening var, og hvordan man får indflydelse på sin forening. Der har før været ting, jeg har været utilfreds med, og nu ved jeg, hvordan jeg kan ændre dem. Jeg har også mødt nye mennesker og skabt nye netværk. De personer, vi har mødt i Taking the Lead, har haft nogle store, bankende hjerter. Jeg synes, jeg har udviklet mig som menneske. Fx har jeg lært mig selv bedre at kende. Når jeg møder andre, kan jeg straks spejle mig selv i forhold til dem. Jeg er blevet bedre til at sige det, jeg ønsker at udtrykke og gøre det på en ordentlig måde. Det skyldes ikke mindst de øvelser, vi har været igennem. Jeg har tendens til at være frembusende, så jeg er også blevet bedre til at tænke mig om. Nu vil jeg gerne tage ansvar og hjælpe andre. Jeg har også hevet i nogle tråde for at rekruttere nye til projektet. Nu ved vi, hvilke karaktertræk der kræves for at klare sig igennem. Det skal helst være en succes, så det må ikke være de forkerte, der kommer ind. Praktikken i politiet gav meget. Jeg har altid gerne villet være politibetjent, og det var helt vildt fede ting, vi oplevede i løbet af en uges praktik - noget jeg ellers er for gammel til. Helt konkret har Taking the Lead også betydet, at jeg har været hjælpetræner for handicappede børn i KIFU, Københavns Idrætsforening For Underudviklede. Der stod nogle drenge - og så trådte en pige ind ad døren, men de fik respekt, da de så, at jeg faktisk kunne spille fodbold. Det var et skulderklap. For mig var det fedt at se, hvor sjovt de havde det. Det var slet ikke en sur pligt, og egentlig kræver det så lidt af en. En gang om ugen. Det kan man nemt få tid til. Der er sket mange ting det sidste halve år. Langt mere, end jeg havde regnet med. Jeg er flyttet hjemmefra, har spillet vildt meget fodbold, arbejdet, været med i Taking the Lead, er blevet student og har fået et scholarship i Californien. Taking the Lead har givet mig endnu mere energi. Fordi jeg har villet projektet 100 %, har jeg sat tid af til det. Det handler bare om at prioritere - at flytte sine arbejdstider eller træne på andre tidspunkter. Taking the Lead har været med til at afklare, hvad jeg vil i min fremtid. Jeg har fået bekræftet, at politiet er den rette hylde for mig. Jeg vil gerne lave foreningsarbejde i fremtiden, men det har været svært at nå helt så meget, som jeg gerne ville med skole, fodbold, arbejde og Taking the Lead. Men foreningstanken har slået rod i mig. 4 år i USA! Det har ændret min fremtid radikalt. Det skal nok fungere, men det har været svært at sige farvel til folk. Når jeg kommer tilbage om fire år, har jeg ingen venner, for vi har jo ikke været en del af hinandens liv i den tid. Jeg skal starte helt forfra. Men jeg vil fortsat reklamere for Taking the Lead. Det er et fedt projekt, som jeg tror på. Jeg synes, det er fedt at komme ud og være et forbillede. Det giver meget at hjælpe andre, og det er en super følelse at sidde tilbage med. Citat Taking the Lead har langt overgået mine forventninger. Fede oplevelser i et superfedt projekt! Jeg hedder Johan Høybye, er 18 år og går i 2. G på Falkonergårdens HF. Jeg er en meget hengiven, social, åben og smilende person. Jeg nærer ingen fordomme over for andre og elsker at bruge tid på familie og venner. Andre fortæller mig, at jeg er klog på mennesker og god at snakke med. I skolen er jeg i mit rette element, og jeg er ret god fagligt. Springgymnastik er min store lidenskab. Jeg kan godt være lidt naiv og sjusket. Temperamentet er heftigt, og jeg kommer nogle gange op i det røde felt, men mere da jeg var yngre. Hvorfor Taking the Lead? Min storesøster ringede og sagde, at denne uddannelse i integration lige var noget for mig. Det syntes jeg straks lød helt vidt spændende. Vi står nemlig midt i et samfundsproblem i dag, fordi man førhen ikke har behandlet integrationen optimalt. Man har ikke stillet krav til indvandrere, hvilket betyder, at mange sidder derhjemme, især kvinder og børn. Det kunne være fedt at tage sin tørn for bedre integration i det danske samfund. Her er et samfundsmæssigt problem, som jeg kunne være med til at løse. Jeg har før haft dårlig samvittighed, fordi jeg ikke gjorde noget. Nu kom muligheden dumpende ned fra himlen, og så var det helt oplagt at gribe chancen. Min far var frihedskæmper i Peru og har udrettet noget for en hel masse mennesker dernede. Så jeg håber, at jeg kan træde i hans fodspor og gøre noget for menneskeheden. Det vil give mig god samvittighed. Jeg ville også gerne møde andre unge indvandrere, fordi jeg ikke har været så meget sammen med dem. Ikke fordi jeg er fordomsfuld, men vi har aldrig været i samme omgangskreds. Man hører så meget om indvandrere. Hvor slemme de er, og hvor dumme de er. Det efterlader danskerne med et dårligt indtryk. Jeg gik også med i projektet for min egen skyld for at få de mange oplevelser ganske gratis og måske få muligheden for at komme til USA. Jeg havde bare ingen idé om, hvor stort og vigtigt det ville blive! Højdepunkterne i Taking the Lead At lære at starte sin egen forening og hjælpe andre har været stort, men ellers vil jeg sige, at højdepunktet har været det hele. At møde alle disse herlige mennesker har været en fantastisk oplevelse. Det har Taking the Lead lært mig Mødet med andre indvandrere har jeg fået fuldstændig tilfredsstillet, og det har været dejligt for mig. Jeg er også blevet klogere på lederskab, som har været meget i fokus. Jeg har lært meget om kommunikation mellem menne- sker, og da jeg mødte alle disse unge, var det som om jeg kunne tale med dem på en anden måde. Mere personligt, mere trygt. I Peru har jeg også oplevet, at man er langt mere personlig, men med mine danske venner har jeg ikke før oplevet, at det har været så åbent og personligt. Jeg tror, det har noget med det kulturelle at gøre. I Taking the Lead var det bare sådan, at man smilede til hinanden med det samme. Man krammede, og pigerne holdt i hånd. Her lægger man mere vægt på den medmenneskelige kontakt, og det har været en øjenåbner. Foreningslivet kom også tættere på. Jeg har selv været medlem af forskellige foreninger: badminton, volleyball, fodbold, atletik, svømning og håndbold. Lige nu sidder jeg med krykker, fordi jeg går til springgymnastik. Jeg har ikke lavet noget helt konkret endnu på grund af projektet. Min familie blev røvrendt i Peru, så vi har gæld til banken. Nu er jeg nødt til at arbejde hårdt, og det går lidt ud over lektierne, men karaktererne er stadig gode. Jeg vil gøre mere for integrationen. Vi skal give et skub til de indvandrere, der kommer til Danmark og bare sidder derhjemme. De skal ind i de danske foreninger, så de kan lære den danske mentalitet og kultur at kende. Møder man ikke den danske kultur, hvordan skal man så kunne blive en del af den? Det er vejen frem! Jeg vidste det allerede, da jeg startede i Taking the Lead, og nu er det blevet forstærket. Hvor ville det være sundt for indvandrere at komme ind i fx min springgymnastikklub. Der er folk så åbne over for alle lidt ligesom i Taking the Lead. Men der er ingen indvandrere i springgymnastik. Med hensyn til uddannelse overvejede jeg at blive farmaceut, men der står man for stille. Det fandt jeg ud af på uddannelsesmessen. Jeg elsker at røre mig og skal have et mere aktivt job. De strikse fysiske krav i militæret lokker, og det gør mig helt høj, men når man så ved, hvad militæret står for, så bliver man skræmt. Jeg vil selv kun være med i redningsaktioner - ikke krigsaktioner. Jeg har endnu ikke fået åbenbaringen, der siger, at det her skal jeg bare arbejde med i fremtiden. Jeg skal i hvert fald ikke lære fra mig, for det må være hæsligt at være lærer i Danmark med så meget larm og så lidt fokus. Jeg elsker Danmark, så skiinstruktør bliver jeg næppe heller. Taking the Lead vil jeg klart anbefale, men kun til dem, der har potentiale. Der bliver nemlig brugt meget tid og mange ressourcer på at få projektet til at fungere. Jeg har det superfedt med at være en del af Taking the Lead fremover, og jeg glæder mig til at gøre det samme for andre, som en masse mennesker har gjort for mig. Nu er jeg uddannet til at hjælpe de nye i gang. Det bliver også spændende at få indflydelse på, hvordan projektet udvikler sig. Citat Folk faldt i hak fra starten af, og der har været meget få gnidninger. Sammenhold er vigtigt for indlæring, og det var helt perfekt hos os

10 En indboforsikring med ekstra god dækning til 994 kr...!? Ka det virkelig passe...? HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Ja, for Alka har en særlig Forbunds Familieforsikring til kun 994 kr. Alka og flere fagforbund har lavet en aftale om en særlig indboforsikring, der er både billigere og bedre. For eksempel er der ikke loft over værdien af dit samlede indbo, som hos andre forsikringsselskaber. Forbunds Familieforsikring koster kun 994 kr. Og der er endnu mere at spare, hvis du også flytter din bil med. Se om dit forbund er med i aftalen og få mere at vide på eller ring Hjertestartere redder liv! En hjertestarter afgør selv, om der skal afgives stød ved hjertestop. Den vejleder brugeren med dansk tekst og tale. Se mere på Få en snak med Line eller en af hendes kolleger på FRED easy FRED easyport - Verdens mindste hjertestarter Vejlegårdsvej Vallensbæk Strand Tlf: sw@sw.dk

11 i praktik hos politiet I praktik blandt glammende hunde og narkohandlere Tekst: Journalister Morten Buchardt og Jan Kjær Foto: Journalist Jan Kjær Schæferhunden hiver og slider. Den vil frem. Hundesnoren er helt stram, og i den anden ende prøver 19-årige Kiri Christensen med sit lange, knaldsorte hår at holde hunden tilbage. Hun står helt stille i den tykt forede jakke, der skal beskytte mod hundens kløer, hvis den skulle forsøge at hoppe op ad hende. Halvt kinesiske, halvt danske Kiri er en af otte unge nydanskere på Politihundeskolen i Farum. De er en del af projektet Taking the Lead, der handler om inddragelse af etniske unge i alderen år i det danske foreningsliv og på det danske arbejdsmarked. Derfor har de valgt en uges erhvervspraktik i politiet. Her til formiddag deltager de otte i demonstrationerne af hundenes arbejde. For eksempel løber de og lader sig anholde af en politihund. Man skal stå stille, så sker der ikke noget, for politihunde er trænet til at holde folk i skak og gø, så hundeførerne kan finde frem til dem og de anholdte. Og en politihund, der har fået færten af et menneske, trækker meget hårdt i snoren for at komme frem. Det tager ikke mange øjeblikke, førend hunden og dens næsten stakåndede nye fører er fremme ved det, de skal finde. Helt vildt fedt Kiri puster ud efter hundeøvelsen. Hun indrømmer at være en smule bange for hundene, men så er det heller ikke værre, og hun får meget ud af praktikken i politiet. Jeg har altid gerne villet være politibetjent, og det er helt vildt fede ting, vi oplever i løbet af en uges praktik - noget jeg ellers er for gammel til, siger Kiri og fortsætter: Nu ved jeg ikke helt, om det bliver til noget for mig at komme ind ved politiet, for jeg har lige fået et scholarship til at studere fire år i USA, og jeg har ikke helt fundet ud af endnu, hvad jeg skal studere, fortæller Kiri. Kiri Christensen er en af de i alt 60 unge, der startede på projektet Taking the Lead, og hun indså hurtigt, at projektet ville være noget for hende: Projektet er henvendt til unge, som gerne vil hjælpe andre unge, og det ville jeg gerne. Jeg har før haft med børn at gøre, fordi jeg har været fodboldtræner. I det hele taget lød projektet rigtig fedt blandt andet på grund af den ugelange sports-camp på Gerlev Idrætshøjskole. Jeg har faktisk været i foreningslivet i mange år, fordi jeg er vokset op med at spille fodbold og håndbold, og jeg kan rigtig godt lide at være i en forening. Det har været rigtig godt at lære om, hvordan en forening fungerer og om, hvordan man kan få indflydelse. Der er faktisk nogen fra det her projekt, der har startet deres egne foreninger og mange, der har fået smag for at deltage i foreningslivet. Det er et meget vellykket projekt, som giver utroligt meget på det personlige plan. Vi har også haft lejlighed til at tale med repræsentanter fra forskellige uddannelser for eksempel politiet, som jeg længe har været interesseret i. Kiri og Besir fra Taking the Lead er på sporet af narkohandlere på Hovedbanegården i København Kærestepar i aktion Senere samme dag på Hovedbanegården: En narkohandler skygges. Reglerne udstikkes af politiassistent Peer Langborg fra Den Kriminalpræventive Afdeling. Kiri og ligeledes 19-årige Besir Zeciri går rundt og foregiver at være kærestepar for ikke at vække opsigt i den enorme banegårdshal. Det virker ikke så mistænkeligt, hvis kærester stopper op, går lidt rundt, forsvinder ind i en butik, mens de holder om hinanden. Men de er dybt koncentrerede og spejder rundt. Mobiltelefonerne gløder til de andre tre hold: Hvor er han? Har I set ham? De vender sig endnu engang om og går i ét med omgivelserne - ind mellem de travle rejsende og de stakkels Taking the Lead-unge får under deres praktik lov til at træne med politi hunde eksistenser - ludere, lommetyve og alkoholikere - der har Hovedbanegården som opholdsstue. Pludselig stikker de i løb. Ned mod Reventlowsgade. Give me five! siger Becir stolt. Han var med til at fange narkohandleren og fortæller med et bredt smil og store armbevægelser om aktionen. I skulle have været lidt tættere på, siger betjenten, som lige er blevet anholdt som narkohandler. Han og kumpanen er dog imponerede over, hvor meget de unge var tændt på opgaven; men de skulle have været flere under anholdelsen. For ikke at blive pågrebet med stoffet på sig, smider de mistænkte i virkelighedens verden hastigt alt fra sig, og hvem passer på stof og penge, når man samtidig skal have tjek på de kriminelle? Hvis I mister dem af syne, så tro ikke at de automatisk kommer op ved perron 12. Der er mange steder, man kan forsvinde på Hovedbanegården, fortsætter betjenten. Drømmen om Politiskolen Det var spændende, udbryder kortklippede Becir. Det har været rigtig godt for mig at komme i praktik hos politiet, for det har længe været min drøm at søge ind på Politiskolen. På den måde har Taking the Lead betydet, at jeg har fået nogle kontakter i politiet. Jeg er også kommet til at kende én her i projektet, som er kommet ind på Politiskolen

12 i praktik hos politiet Taking the Lead handler netop også om at inspirere de unge til at vælge uddannelse. Jeg vil gerne være leder i politiet, ikke bare almindelig betjent. Jeg vil nemlig gerne udvikle mig, forklarer Becir og fortsætter: Jeg er lige blevet student, så nu kigger jeg på fremtiden. Jeg har fået et job ude i Folehaven som lærervikar. De næste par år skal jeg lære noget, som kan hjælpe mig videre, for jeg er kun knap 19 år, og man skal være 21 for at søge ind på Politiskolen. Jeg har tænkt mig at tage et kursus som instruktør i førstehjælp, og så har jeg tænkt mig at tage noget tid i militæret det synes politiet er en god ide. Muligvis vil jeg også arbejde en tid som frivillig i et asylcenter, men det ved jeg ikke helt endnu, om jeg kan få tid til. Virkelighedens politiarbejde Ved siden Becir og de falske narkohandlere på Reventlowsgade er en ung betjent med anden etnisk baggrund i gang med at undersøge en lang og tynd mistænkt. Det er virkelighedens politiarbejde. Senere kommer den civilklædte betjent over og snakker med de unge, mens han viser politiskiltet. De unge har svært ved at se, at manden med mellemøstbaggrund er betjent. Det ligner han slet ikke, siger de. Politiassistent Peer Langborg fra Københavns Politis Kriminalpræventive Afdeling står også i kredsen: Vi er glade for at have praktikanter, som repræsenterer etniske minoriteter, fordi vi gerne vil have flere fra etniske minoriteter til at søge ind ved politiet. Vi har også almindelige folkeskoleelever i erhvervspraktik, og desuden kan vi tage mere voksne praktikanter. Og så har vi praktikanter fra politiforskolen, som bl.a. en højskole, en handelsskole og VUC står bag. Forskolen varer nogle få måneder, hvor man bliver bedre til almindelige fag så som sprog, regning og matematik, og hvor man også får fysisk træning. På den måde er man bedre forberedt til optagelsesprøven på Politiskolen. Skyggeøvelsen er ovre. Alle er på, koncentrerede og lytter til Peer og de andre betjente. Skal vi ikke gentage det med det samme? spørger en af pigerne. Endnu en vellykket dag i Taking the Lead. De unge fra Taking the Lead under evaluering af øvelse i det indre København En særlig støtte Solidaritet med svage og udsatte grupper, både i Danmark og internationalt. Det er kodeordene for den indsats, som yder og har ydet igennem mere end 95 år. For Socialpædagogerne betyder solidaritet især at holde sammen med de svage og med de udsatte. Derfor støtter vi. w w w. s l. d k De medlemmer af Socialpædagogerne arbejder hver dag sammen med børn, unge og voksne, der har særligt behov for støtte i form af professionel omsorg - og solidaritet

13 rollemodel og ambassadør Mit første ambassadørjob Tsinat Berhane fanget blandet Taking the Lead-unge fra det første projekt Nu hvor jeg har fået det hele lidt på afstand, og jeg kan side og se tilbage på denne ene uge, kan jeg ikke andet end sige: det var SUPER-fedt. Ikke nok med at jeg har mødt nogle fantastiske unge mennesker, som Danmark virkelig vil kunne få gavn af, men jeg har også lært en hel del om mig selv. Tekst: Rollemodel og ambassadør Tsinat Berhane Foto: At få lov til at opleve det hele en gang til var i sig selv en nyhed, jeg kunne glæde mig over. Denne gang skulle det dog gå anderledes til, og det har uden tvivl været en udfordring på nogle punkter, men bestemt også oplevelsesrigt. Det at være den erfarne er bestemt ikke lig med, at tingene af den grund bliver lettere, men det at deltagerne har været åbne og haft en positiv indstilling til det hele gjorde, at jeg følte mig som en del af gruppen. Erfaren er nok heller ikke det korrekte ord i den forstand, at det er vores først gang som ambassadører, men vi kender til proceduren, og det er vel det, der tæller. I starten skulle jeg lige finde mig til rette og sørge for, at jeg nu gjorde alting rigtigt, for man var jo trods alt TTL-ambassadør, og folk forventede vel noget af én. Den første dag handlede for mig om lige at få fodfæste, for man stod lidt med benene i to lejre - ikke rigtigt frivillig eller voksen, men heller ikke deltager. Derefter kørte der bare derudaf fra start til slut, og lige pludselig var ugen bare fløjet for os. Husker selv, da vi (sidste år) lige var kommet til campen og skulle starte med at lave nogle ice-breaking-lege, og allerede der var folk begyndt at skabe kontakt, netværk og venner. Icebreaking-legene lavede vi minsandten også denne gang; dog var det anderledes, for lige pludselig var det jo mig sammen med Johan og Amin (2 andre rollemodeller/ambassadører), der skulle introducere nogle af legene. Det var i hvert fald lidt af en omvæltning, for dér kunne man virkelig mærke at, hey nu er jeg da i hvert fald ikke deltager længere! Det gik dog så hurtigt, at man ikke rigtig tænkte over det i selve situationen, men at man bagefter tænkte: WOW, hvad skete der lige der? Bare det, at man hele tiden var på, gjorde jo også, at jeg lærte deltagerne bedre at kende og af den grund i virkeligheden ikke havde lyst til at være andet end på. Jeg følte mig som en del af fællesskabet, bl.a. fordi jeg var med til at skabe det og se det opstå, og det har i sig selv været en givende oplevelse. Alle nye Taking the Lead-unge fanget sammen med ambassadørerne og frivillige Det at skulle være rollemodel handler nemlig en hel del om at kunne være sig selv 100 % og derfor vide, hvem man er, og hvad man står for. Vi var jo 10 ambassadører, som skulle fungere som rollemodeler, og det har været en oplevelse, der for mit vedkommende har fået mine øjne op for, hvad det vil sige at være en rollemodel. I mine øjne skal man som rollemodel eller som menneske i det hele taget altid være ærlig, kunne stå inde for alle ens handlinger og være sig selv. Det kan godt være, at det ikke lyder af meget, men efter denne uge har jeg i hvert fald fået færten af, hvad jeg vil stræbe efter, og hvilke indgangsvinkler jeg vil bruge i forskellige situationer fremover. Med det mener jeg ikke, at jeg ikke ved, hvem jeg er, eller hvad jeg står for, men jeg er af den tro, at man altid kan lære sig selv lidt bedre at kende. Jo mere man ved om sig selv og hvordan man reagerer i forskellige situationer, jo mere har man at forbedre og arbejde med, og jo bedre et resultat får man. Hvis vi kigger på dette procentmæssigt, kan det godt være, jeg kun har rykket mig 1 procent, men det er en procent i den rigtige retning og en procentdel, jeg ikke vil glemme. Som rollemodel skal man være inspirerende, motiverende og engageret, og jeg mener det er noget, vi alle som mennesker burde stræbe efter at være. Nye unge fra Taking the Lead under deres første møde på Gerlev Idrætshøjskole 24 25

14 studietur 26 Tekst og billeder: Carsten Rasmussen, har gennem integrationsprojektet Taking the Lead samarbejdet med den amerikanske ngo World Learning om et 14-dages udvekslings- og undervisningsophold i USA for 10 af de unge deltagere. har i forbindelse med dette samarbejde tilbudt at bistå World Learning i et andet projekt. Det drejer sig om udvekslingsophold for danske og amerikanske professionelle på integrationsområdet. s hjælp består i praktisk bistand i 2009 og 2010 ved udvælgelse af 2 hold ansøgerne fra Danmark til udvekslingsophold i USA og organisering af tilsvarende besøg af amerikanere i Danmark i efteråret 2009 og Programmet, der kaldes Outreach and Integration of Marginalized Populations in Denmark, støttes af den amerikanske regering. Ønsket er gennem udveksling og undervisning at bidrage til bedre forståelse for arbejdet med integration og minoriteter. Washington Det første hold danske deltagere omfattede folkeskolelærere, projektledere, integrations- rådgivere, socialarbejdere, konsulenter og en politiassistent. Undertegnede deltog på vegne af. Første del af rejsen var et besøg i Washington, der varede i 4 dage. Der blev blandt andet aflagt besøg i U.S. Department of State (det amerikanske udenrigsministerium), hvor det nævntes, at programmet er tænkt som en udveksling af ideer mellem landene, herunder også i form af dialog med de praktiserende på integrationsområdet. Der blev af forskellige talere givet et indblik i, hvorledes styreformen er opbygget i USA med meget lidt magt til den føderale regering i Washington og et udbredt lokalt selvstyre i de enkelte stater. Mange opgaver, som typisk udføres af stat og kommuner i Danmark, er udliciteret til private virksomheder og ngo er. Sammenfattende var budskabet fra talerne, at USA i sig selv er et samfund af immigranter, og at nye indvandrere i en meget kort periode (nogle steder 8 måneder) får nogen hjælp af staten. Herefter skal de klare sig selv i alle livets forhold. Under besøget i Washington blev der aflagt besøg gruppevis hos nogle lokale humanitære foreninger og organisationer, der havde formål rækkende fra undervisning i kultur og sprog til gennem fodbold at blive en del af samfundet. Gruppen forsamlet foran Lincoln Memorial i Washington På studietur i USA Brattleboro, Vermont Turen gik videre til Brattleboro, hvor der var undervisning på World Learn ings SIT(School for International Training)-campus. I dagene fra den 2. til 9. maj blev der blandt andet af program director Simon Norton og kollegaen John fra morgen til aften undervist i træning af unge til at blive ledere, teambuilding, feedback/analyser, programdesign, håndtering af forskellighed, kommunikation som leder og kapacitetsopbygning m.m. Der var øvelser i dialog og forskellige oplæg om ungdomsdemografi, multikulturelle teamworks, gruppedynamik og undervisning af unge. Ud over undervisning i teorier var der afsat en hel dag til fysiske aktiviteter kaldet Ropes Course. Dette kursus blev afholdt på et særligt indrettet område i en skov. Deltagerne skulle i stor højde klatre i træer og foretage andre praktiske øvelser. Efter min menig var det en form for overlevelseskursus, hvor man skulle overvinde sig selv, samtidig med at der blev sat fokus på leder- Deltagere foran Det hvide Hus skab, teamwork, problemløsning og samarbejde. Der var blandt andet besøg på efterskolen Putney School. Kendetegnende for efterskolen var, at der skulle betales et betragteligt beløb i skoleafgift for eleverne. Eleverne blev ud over at læse på lektierne og gå i skole pålagt mere håndgribelige pligter, f. eks. tidligt om morgenen at passe køerne på skolens gård. Det virkede imidlertid, som om de unge var meget glade for at gå på skolen. Endelig var der besøg i det lokale teater under mottoet, at man skulle benytte teater og kunst til at give ungdommen færdigheder (empower ment). Denver, Colorado Tredje del af turen foregik i one mile high - byen Denver med ophold hos amerikanske familier. I dagene fra den 9. maj til hjemrejsen den 20. maj var der besøg hos forskellige organisationer. Joe Wissman- Horther fra organisationen Spring Institute for Intercultural Learning gav blandt andet praktiske øvelser i, hvordan man i fællesskab indkredser problemer, der opstår i forbindelse med integration (f.eks. mindmap activity og World Cafe). Videre kan nævnes, at ngo en African Community Center, der hjælper flygtninge og immigranter med at lære et nyt sprog, skaffe bolig og job, bød på Pot Luck dinner (sammenskudsgilde). Organisationen hjælper alle uanset trosretning. Personalet og de frivillige, der hjælper til, viste et meget stort engagement i bestræbelserne på at forbedre immigranternes vilkår. Der var besøg hos myndigheder og andre organisationer, og overalt var essensen, at flygtninge og indvandrere formodes på meget kort tid at kunne klare sig selv. Det nævntes her som andre steder, at USA har ca. 12 millioner ikke-registrerede indvandrere (undocumented immigrants), og at disse mennesker således ikke har nogen beskyttelse. Samtidig kan de ikke undværes som arbejdskraft. Der var besøg i en boligkarré med op til % flygtninge som beboere i lejlighederne. Der blev talt med voksne flygtninge, der var i færd med at indrette køkkenhave på et areal i nærheden af bygningen. Børnene gik i et fritidshjem i kælderen i bygningen. De blev meget glade for besøget og takkede ved at synge John Lennons Imagine. Endvidere var der besøg i Emily Griffith Opportunity School, hvor rektor Slavica Park - der selv for ca. 10 år siden kom til USA som flygtning fra det tidligere Jugoslavien - fortalte, at skolen som erhvervsskole var åben for alle uanset alder, race og undervisningsniveau. I et klasseværelse havde de danske deltagere mulighed for at tale med flygtninge, der lærte engelsk. Det er mit indtryk, at alle deltagere har fået meget ud af turen. Der er skabt et godt netværk i gruppen, hvilket der sikkert i det daglige vil blive gjort brug af. Der er givet praktiske redskaber til, hvordan man underviser og i øvrigt udtænker programmer for ungdommen. Der er formentlig mange tilgange til integration, som med en vis omskrivning også kan benyttes i Danmark, og samtidig er der også mange områder, hvor forholdene i USA og Danmark ikke kan sammenlignes. 27

15 FERIE I DANMARK FOR HELE FAMILIEN Vagtsamaritkursus Paradis for vandhunde med gode strande og flere steder swimmingpool til børn og voksne Kim Arnow fra Vordingborg afdeling underviser i brug af skadesrapport 9 feriesteder i Danmark - alle lige ved vandet Vagtsamaritkursus ikke kun for de helt nye medlemmer Folkehjælp nr. 88 JUlI 2009 Rig mulighed for leg og hygge i egen fuldt udstyret feriebolig, på stranden, til havs og i skoven folkeminder Tekst: Pia Wranér Larsen Foto: Igen i år har Region Sjælland valgt at afholde et vagtsamaritkursus. Kurset løber af stablen i oktober måned et sted på sjælland. I år deltager jeg som hjælper på kurset og vil gøre mit til, at det bliver en weekend fyldt med minderige oplevelser - faglige såvel som sociale. Kurset er ikke kun for nye, som kommer med en 12-timers førstehjælp i lommen, men ligeså meget for gamle garvede samaritter. Det er bygget op sådan, at der bliver en god blanding af hands-on og teori, og med rigtig meget vagttræning. Jeg ser det som en selvfølge, at vores faglige viden bliver fornyet og vedligeholdt, men jeg mener bestemt også, at det er vigtigt, at de sociale relationer på tværs af afdelingerne bliver styrket. Det vil gøre os meget stærke i vores del af beredskabet, at vi til enhver tid kan arbejde sammen som en enhed, at er vi i stand til at samle ressourcerne, når det er påkrævet, og i vid udstrækning kender hinandens stærke og svage sider. Men det er ikke kun i en krisesituation, vi skal kunne fungerer som en enhed, det skal vi også i hverdagen på vagterne, hvor vores indsats altid vil være i fokus. Der er ingen tvivl om, at bærer vi vores uniform med professionalisme, stolthed og stor integritet, vil respekten om den organisation, vi repræsenterer, og os som samaritter vokse proportionalt. En sådan vækst opnår vi kun gennem kurser som f.eks. Vagtsam, hvor vi kan samles om det, vi brænder for, lære nyt, genopfriske gammel viden OG styrke vores sociale bånd som samaritter. Så hvis du sidder og læser det her og tænker, at det da var en fantastisk ide, så tilmeld dig. Kom og vær med til at gøre kurset endnu bedre. For tilmelding kontakt vagtleder Kim B. Arnov på eller vagtleder@asf-sj.dk Ses vi? Selvfølgelig gør vi det. Ring eller ta på 28 29

16 opslagstavlen opslagstavlen Folkehjælp nr. 89 OKTOBER 2009 Daglig Ledelses årlige møde med afdelinger og regioner Daglig Ledelse afholder det årlige møde med organisationens lokalafdelinger og regioner den 21. november kl på adressen Aktivitetscentret, Teglværksparken 50, 4220 Korsør. Alle medlemmer af lokalafdelingerne kan deltage, blot skal der ske en tilmelding senest den 16. november. Tilmelding kan ske via lokalafdelingen eller via Medlemsforum. Evaluerings- og temaweekend Frivillige, der har deltaget som hjælpere i de ferieophold, som er afviklet i samarbejde mellem lokalafdelinger og organisationens hovedkontor, er indbudt til at deltage i en kombineret evaluerings- og temaweekend den 14. og 15. november hos Folke- Ferie.dk i Karrebæksminde. Lørdag den 14. november vil Knud Halding, Center for Konflikthåndtering, holde kursus om konflikthåndtering, og søndag afholdes evalueringsdag for ferieophold Venner for livet har af Velfærdsministeriet fået tildelt en 4-årig bevilling til projekt Venner for livet. Projektets formål er at etablere velfungerende relationer mellem frivillige ressourcestærke Bedste Venner over 60 år og sårbare, udsatte eller marginaliserede børn og unge fra Region Hovedstaden og Region Sjælland (minus Lolland og Falster) for derigennem at hjælpe børnene og de unge ud af ensomhed og isolation. - Foruden ASF -Dansk Folkehjælp modtager Børns Voksenvenner og Den Boligsociale Fond tilskud fra Velfærdsministeriet til at etablere samme ordning for børn og voksenvenner fra henholdsvis Jylland/Fyn og Lolland/Falster. Gennem den stabile og engagerede voksenkontakt, som de frivillige kan tilbyde børnene, vil projektet bidrage til en bedre trivsel for børnene, de unge og deres familier samtidig med, at projektet forventes at bibringe de frivillige et værdifuldt indhold i tilværelsen. Formålet med projektet er desuden at udvikle og styrke det sociale netværk for både børn, unge og frivillige. Den planlæggende fase starter den 1. september, hvor den nyansatte projektleder tiltræder projektet. I perioden indtil årsskiftet skal detailplanlægning finde sted, og pr. 1. januar 2010 forventes det, at en egentlig projektstart med visitation af både børn/unge og bedste venner kan påbegyndes. Til projektet skal foruden projektlederen tilknyttes 2 koordinatorer og 1 fuldtids/2 halvtidsansatte koordinatorassistenter. Allerede nu ved vi, at der er enkelte af organisationens lokalafdelinger i Region Sjælland, der efterlyser et tilbud som ovennævnte til børn, de frivillige her har haft med på ferieophold, og vi opfordrer disse afdelinger til at kontakte projektleder Lene Sletved på telefon Såfremt der er lokalafdelinger i Jylland og på Fyn, der har kendskab til børn, der har behov for en voksenven kan Landsforeningen Børns Voksenvenner kontaktes på tlf Er der tilsvarende afdelinger på Lolland og Falster, der har potentielle børn til ordningen, kan der rettes henvendelse til Den Boligsociale Fond, tlf Projekt Mit Net Nu Velfærdsministeriet har tildelt en 4-årig bevilling til at gennemføre projekt Mit Net Nu i Projektet gennemførtes i 2007/2008 med stor succes som pilotprojekt i Region Syddanmark. Målgruppen for projektet er fortsat enlige forsørgere og deres børn, der har deltaget i et af ASF-Dansk Folkehjælps ferieophold. Projektet har til formål at udbygge den indsats, ASF- Dansk Folkehjælp allerede er i gang med, og som har det mål at give enlige forsørgere på overførselsindkomst og deres børn nogle gode fællesoplevelser. Projektet skal via tilbud om at deltage i 6 netværksskabende arrangementer i løbet af projektperioden medvirke til at styrke netværksdannelsen blandt deltagergruppen selv og organisationens frivillige. Herudover tilbydes familierne kontakt til en rådgiver, der kan vejlede om f.eks. økonomi, uddannelse o.a., således at familiens livsbetingelser og livskvalitet forbedres. Projektforløbet afsluttes med et ferieophold i 2010 for de til projektet knyttede familier, såfremt de nødvendige ressourcer tilvejebringes. Den 23. august d.å. blev der afholdt informationsmøde i Odense, hvori lokalafdelingerne i Mariagerfjord, Midt- og Vestsjælland, Vejle, Herning/Vildbjerg, Vejen, Nakskov og Odense deltog. Det er hovedkontorets håb, at alle 7 lokalafdelinger deltager i projektet. I så fald vil der være ca. 300 potentielle deltagere tilknyttet projektet i 2008/2009 var deltagerantallet ca Ferieophold 2009 Ferieopholdene i 2009 er ved at være afviklet. Ferieprogrammet for dette år er det hidtil største i organisationens historie, idet der i samarbejde mellem lokalafdelinger og organisationens hovedkontor forventes afviklet 26 ferieophold for målgrupperne: enlige forsørgere, enlige grønlandske forsørgere, socialt udsatte familier, asyl- og indvandrerfamilier og børn af alkoholikere. Hertil kommer de ferieophold, som lokalafdelingerne afvikler i eget regi samt 1 ferieophold for ensomme ældre bosat i eget hjem i Husum, Vanløse og Brønshøj-områderne. Også dette års ferieophold synes at være afviklet uden de store problemer, takket være organisationens dygtige, engagerede og kompetente frivillige. Organisationsbestyrelsen siger hermed tak til alle de frivillige, der beredvilligt har stillet op for at give feriedeltagerne en god ferieoplevelse: Tak! Vi håber, at I igen i 2010 er parate til at give os en hjælpende hånd og være med til at sikre, at børn og voksne, der bl.a. af økonomiske årsager ellers ikke har mulighed for at komme på ferie, kan få et pusterum fra en trist hverdag

17 afdelingerne Midt- og vestsjælland afdeling Tlf Nordals afdeling Tlf vojens afdeling Tlf Dansk Metal også et IT-forbund Feriekolonien Gryden Vejen afdeling Vamdrup afdeling Randers afdeling Tlf Tlf Læs mere på Hjørring afdeling Region Midtjylland Brønderslev afdeling Tlf Tlf Mobil Tlf en stærk partner Grindsted Billund ølgod afdeling Korsør - skælskør afdeling Vesthimmerlands AFDEling Tlf Tlf Tlf Haderslev afdeling holstebro afdeling Fredericia afdeling Tlf Tlf Tlf Folkehjælp nr. 89 OKTOBER 2009 Herning afdeling Tlf århus afdeling Tlf Odense afdeling Tlf

18 Malerforbundet i Danmark Solidaritet lokalt - nationalt & internationalt BUTIK- & KONTORSERVICE APS Vagtelvej Næstved Tlf TRÆLAST ØSTBIRK Vestbirkvej TIB TIB - bedre løn og job - bedre løn og job TIB TIB støtter! TIB din førstehjælp på arbejdspladsen TIB din førstehjælp på arbejdspladsen Hos os er du altid velkommen! Lad os se på din privatøkonomi med friske øjne. En ny bank kan måske give din økonomi det lille løft i hverdagen, der giver større overblik og overskud. Du er til enhver tid velkommen til at komme ind til os og få en aftale om et uforpligtende ØkonomiEftersyn. Du kan også blive klogere på 34

19 Returneres ved varig adresseændring Afsender:, Industriparken Holeby B PP Magasinpost ID-Nr Kr. 250 hjælper mange Som støttemedlem i kan du hjælpe os til en forstærket indsats inden for organisationens 3 fokusområder Frivilligt socialt arbejde Forebyggelses- og førstehjælpsarbejde internationalt katastrofe- og udviklingsarbejde. bare vi er mange nok Som støttemedlem hos ASF-Dansk Folke hjælp opnår du også selv en række fordele Vores medlemsblad Folkehjælp, som du modtager 4 gange årligt elektroniske nyhedsbreve om aktuelle emner Adgang til diverse arrangementer i vores aktivitetsplan rabat på guidede studieture til udlandet Foredrag om emner og aktiviteter, som vi arbejder med. så bliv støttemedlem og gør en forskel er en humanitær hjælpe organisation med 50 lokalafdelinger og omkring aktive medlemmer i hele landet. Vi er en ikke-politisk hjælpeorganisation, som yder både akut nødhjælp, langsigtet bistand og socialt arbejde for udsatte grupper i både Danmark og i udlandet. her kan du læse mere også om, hvordan du kan blive frivillig i Danmark eller i udlandet. jeg ønsker at blive passivt støttemedlem af ASF- Dansk Folkehjælp. Det årlige kontingent er kr. 250 Vores arbejdsplads/afdeling ønsker et Firmamedlemskab. Det årlige kontingent udgør kr pr. 10 medarbejdere jeg vil gerne høre mere om Firmamedlemskab jeg ønsker oplysninger om at blive frivillig i ASF- Dansk Folkehjælp. navn: Adresse: postnr./by: *) : Firmanavn: Firmamedlemskabet omfatter: stk. medarbejdere *) Ved at opgive adresse tillader jeg, at kan kontakte mig elektronisk ASF-DANSK FOLKEHJÆLp vi gør en indsats industriparken holeby Tlf.: post@folkehjaelp.dk