Undervisningsministerens forord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsministerens forord"

Transkript

1 Page 1 of 9 IT pædagogisk dimension i læreruddannelsen - en vejledning IT-pædagogiske dimension i læreruddannelsen er blevet udarbejdet for Undervisningsministeriet af forskningsleder, ph.d. Bent B. Andresen, Forskningscenter for pædagogisk IT-forskning, Danmarks Lærerhøjskole. Vejledningen har været drøftet i Undervisningsministeriets IT-politiske kontaktorgan for læreruddannelsen og lærernes videre- og efteruddannelse. Indhold Forord Indledning Formål Læreres IT-kvalifikationer og rolle Genredidaktik Undervisningens organisering Elevernes IT-kvalifikationsudvikling Grundlæggende IT-færdigheder Afslutning Undervisningsministerens forord Øget integration af informations- og kommunikationsteknologi i læreruddannelsen er helt centralt, når IT, som det er anført i folkeskoleloven skal integreres i alle grundskolens fag. Derfor har informations- og kommunikationsteknologi fået en vigtig plads i den nye læreruddannelsesbekendtgørelse. Dette betyder, at kommende lærere ikke alene skal besidde de grundlæggende informations- og kommunikationsteknologiske færdigheder, men at de under uddannelsen skal erhverve viden om den IT-pædagogiske dimension, og hvordan man tilrettelægger, gennemfører og evaluerer

2 Page 2 of 9 forløb med informations- og kommunikationsteknologi. Denne vejledning er et bud på, hvad den IT-pædagogiske dimension består af. Tanken er, at vejledningen kan danne udgangspunkt for formuleringen af studieordningerne på lærerseminarierne og sammensætningen af efteruddannelsesprogrammer. Det er mit håb, at vejledningen vil blive vel modtaget. Vejledningen kan ses som et bidrag til, at regeringens målsætning om integration af informations- og kommunikationsteknologi i uddannelse og undervisning også nås i forhold til den nye læreruddannelse. Margrethe Vestager Indledning Det er pædagogikken og ikke teknikken, der er det centrale ved inddragelsen af informationsog kommunikationsteknologi i skolens undervisning. Det er imidlertid en udfordring for mange lærere at tilrettelægge og gennemføre undervisning, hvor de pædagogiske muligheder ved IT-anvendelsen bliver udnyttet bedst muligt. Det bedste beredskab for at møde denne udfordring er naturligvis at være velforberedt på ITområdet. Alle lærere har derfor behov for at udvikle tidssvarende IT-kvalifikationer. Som personlig bruger må den enkelte lærer kunne anvende gængse former for informations- og kommunikationsteknologi, men det er ikke nok. En forudsætning for at kunne leve op til kravet om fuld IT-integration er viden om pædagogisk IT-anvendelse samt færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere forløb med IT. Det følgende omfatter et formål og en kortfattet beskrivelse af indholdet i en IT-pædagogisk dimension i læreres undervisningskompetence. Beskrivelsen af formål og indhold er ikke ment som en læseplan, men som et udgangspunkt ved formulering af studieordninger og efteruddannelsesprogrammer med integreret ITpædagogisk dimension. Formål Formålet er, at alle lærere: opbygger en helhedsforståelse for funktionaliteten af gængse former for informationsog kommunikationsteknologi i pædagogisk praksis og færdigheder i at anvende disse på brugerniveau tilegner sig tidssvarende kundskaber om undervisningsvirksomhed, der omfatter viden om, hvornår det generelt er hensigtsmæssigt at bruge IT i undervisningen, og hvornår det er mindre hensigtsmæssigt - eller helt bør udelades udvikler en didaktisk kompetence, som omfatter kendskab til, hvorledes man kan

3 Page 3 of 9 anvende IT i pædagogisk praksis, så det understøtter og forbedrer den enkelte elevs læringsmuligheder og sikrer opfyldelse af undervisningsmålene, herunder elevernes ITkvalifikationsudvikling udvikler metodiske forudsætninger, som er nødvendige for at inddrage IT i egen undervisningsvirksomhed, når det er hensigtsmæssigt og praktisk muligt. Læreres IT-kvalifikationer og rolle Det er en forudsætning for at kunne undervise i dagens skole, at den enkelte lærer har mere end personlige brugerfærdigheder. For at opfylde de fire formål må læreres IT-kvalifikationer omfatte viden om betydningen af IT-anvendelsen for fagenes didaktik og pædagogiske principper. De nødvendige IT-kvalifikationer omfatter viden og færdigheder på tre hovedområder: 1. IT som selvstændigt emne i undervisningen 2. Undervisning med IT-baserede redskaber, udtryks- og kommunikationsmidler 3. Undervisning med IT-baserede materialer og læremidler. IT er for det første et selvstændigt emne i undervisningen på en række områder i læreruddannelsen og i skolen. I samfundsfag i grundskolen undervises der f.eks. i emnet massemedier og IT. I undervisningen i billedkunst indgår analyser af digitale billeder, og i danskundervisningen kan man vælge at analysere computerfiktioner på linie med skønlitteraturen på tryk. I fremmedsprog indgår ofte kontakt med børn og voksne uden for skolen, hvor elever - udover deres sproglige kvalifikationer - udvikler færdigheder i brug af elektronisk post og kendskab til de skrevne og uskrevne regler, der gælder for denne form for kommunikation. I dansk og mange andre fag indgår endvidere tekstproduktion på computer. I forbindelse hermed lærer eleverne også om IT-emner og _begreber, herunder om kommunikation og arbejde med layout og grafisk tilrettelæggelse. Desuden udvikler de færdigheder i betjening af IT. De lærer f.eks., hvordan og hvor man kan gemme sine skriftlige udtryk, så man kan finde dem igen. For det andet kan arbejdsprocesser og metoder udvikles og forbedres i læringsmiljøer, hvor ITbaserede redskaber og kommunikationsmidler anvendes til indsamling, behandling og formidling af tekster, tal, billeder og lyd. Dette kan understøtte proces- og projektorienterede arbejdsformer. Folkeskoleloven lægger op til, at der skal tages udgangspunkt i den enkelte elev. IT er et godt middel i forhold til dette og i forhold til lovens centrale pædagogiske principper om undervisningsdifferentiering og projektorienteret undervisning. I skolen kan IT-integrationen f.eks. understøtte måden, hvorpå eleverne arbejder med emner og problemstillinger og finder og fortolker løsninger. Med IT kan eleverne behandle tekster, billedmaterialer og lyd i procesorienterede forløb, og de kan lokalisere og indsamle ajourført stof til emne-, tema- og projektarbejder via IT. Desuden betyder IT-integrationen en forbedring af elevers muligheder for at arbejde med layout og grafisk tilrettelæggelse ved formidling af resultaterne af deres projektarbejder og for reel kommunikation, nationalt og globalt, med andre elever og voksne via netbaseret kommunikation. For det tredje omfatter IT-genrerne undervisningsmaterialer og læremidler af mange slags,

4 Page 4 of 9 eksempelvis undervisningsprogrammer, multimediebaserede opslagsværker og netbaserede kildematerialer. Der er en tendens til, at de nye materialer supplerer, forbedrer eller erstatter lærebøger og andre traditionelle materialetyper. Genredidaktik Man kan sammenfatte en væsentlig side af læreres overvejelser om forløb med forskellige ITgenrer under begrebet genredidaktik. Genredidaktikken omfatter læreres overvejelser om tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, der udnytter de pædagogiske muligheder ved informations- og kommunikationsteknologien. Genredidaktikken supplerer fagdidaktikken. I Læreruddannelsesbekendtgørelsen og i strategipublikationen "IT og lærerne" understreges det, at IT skal integreres i undervisningen. Ved IT-integrationen rummer didaktikken i princippet både et fagdidaktisk perspektiv og et genredidaktisk perspektiv, hvor sidstnævnte er koncentreret om den pædagogiske anvendelsen af gængse IT-genrer. Det dobbelte perspektiv er illustreret i fig. 1. Fig. 1. To perspektiver på anvendelsen af IT i pædagogisk praksis For alle fag og tværgående emner, hvor der er en skriftlig dimension, gælder eksempelvis, at eleverne bruger tekstbehandlingsgenren. Læreres traditionelle fagdidaktiske overvejelser må her suppleres med genredidaktiske overvejelser, der inkluderer non-stop skrivning, procesorienteret skriveundervisning, responsarbejde, brug af stavekontrol, synonymordbøger, grammatikhjælp mv. Det er illustreret i fig. 2. Fig. 2. Elementer til en genredidaktik for tekstbehandling Generelt omfatter genredidaktikken forhold, som er fælles for undervisning og læring med IT, det vil sige forhold som gælder brugen af de fleste eller alle former for informations- og kommunikationsteknologi i undervisningen. Det er f.eks. karakteristisk for de fleste IT-genrer, at de kan bruges til at automatisere rutineprægede dele af elevernes arbejdsprocesser og udføre de automatiserede processer hurtigt og effektivt. Desuden har IT-genrerne stor kapacitet, og det er let at rette og redigere. Ydermere er IT velegnet, når elever og lærere vil eksperimentere med stoffet ved f.eks. at ændre på beskrivelser, talstørrelser, billedelementer og former. Endelig er IT-genrerne interaktive. Elever og lærere kan stille spørgsmål med forskellige forudsætninger og interesser og få differentierede svar via interaktive opslagsværker og håndbøger, informationsbaser og verdensomspændende hypertekstsystemer. For at opfylde de fire formål for den IT-pædagogiske dimension må lærere tilegne sig kundskaber og færdigheder vedrørende de nævnte generelle egenskaber ved IT-genrerne, der gør dem velegnet ved realisering af pædagogiske principper som: undervisningsdifferentiering, hvor der differentieres på bl.a. bredde og dybde, tempo, lærer- og kammerathjælp erfaringsbaseret undervisning, hvor elevers egne erfaringer inddrages i vid udstrækning i undervisningen

5 Page 5 of 9 problemorientering og projektarbejde, hvor elever arbejder med virkelighedsnære problemstillinger procesorienterede arbejdsformer, f.eks. procesorienteret matematik og procesorienteret skrivepædagogik tværfaglighed og helhedsorientering, hvor undervisningen tilrettelægges på tværs af fag, alderstrin og klasser. Tidssvarende lærerkvalifikationer på IT-området omfatter i særdeleshed kendskab til anvendelsen af de enkelte IT-genrer i undervisningen, det vil sige forhold vedrørende undervisningsplanlægning og gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, som gælder specielt for de enkelte genrer. Anvendelsen af en IT-genre er ideelt set resultat af et bevidst valg, hvor lærere tilrettelægger rammer for undervisningen og herunder for aktiviteter med IT, så de fremmer udviklingen af faglige, almene og/eller personlige kvalifikationer. Dette forudsætter viden om, hvad ITanvendelsen kan tilføre undervisningen, i særdeleshed viden om, hvilken effekt anvendelsen af den valgte IT-genre kan have på udviklingen af elevkvalifikationer og undervisningens pædagogiske grundlag. IT-anvendelsen rummer nogle særlige fordele for gruppen af svage elever. De pædagogiske muligheder ved IT-anvendelsen i specialundervisningen er også et væsentligt område ved udviklingen af læreres IT-kvalifikationer. Desuden bevirker IT-anvendelsen en udbygning af de grundlæggende kulturteknikker som læsning, skrivning og regning/matematik: I dag og fremover omfatter læsning både læsning i trykte medier og skærmlæsning, hvor elever og lærere søger oplevelser og finder informationer til deres projekter via ITbaserede informationskilder, eksempelvis databaser, håndbøger, opslagsværker og hjemmesider. På skærmen supplerer computerfiktioner den trykte skønlitteratur, og de elektroniske kildematerialer supplerer eller erstatter den trykte faglitteratur. I lighed med, at alle skal lære at læse i trykte medier, har lærere og elevere derfor brug for at lære at søge oplysninger på skærmen. IT er vel nok det mest alsidige udtryks- og kommunikationsmiddel, mennesket har haft. IT-anvendelsen kan støtte elevers kreative udvikling gennem brug af programtyper, hvormed de f.eks. kan udforske, eksperimentere med og formidle tekster, tal, mønstre, former, tegninger, grafik, bemalede fotografier, musik, tale og effektlyde. I dagens skole omfatter skrivning både skrivning i hånden og produktion af tekster og andre udtryk på computer, f.eks. illustrerede elevpublikationer, multimedieproduktioner og hjemmesider. Regning/matematik omfatter dels regning og problemløsning i hovedet og med papir og blyant, dels regning/matematik med lommeregner, regneark og programmer til f.eks. geometri, statistik og graftegning. Der er derfor behov for - som led i udvikling af læreres IT-kvalifikationer - at arbejde med disse ændrede kulturteknikker. Der er ikke kun én pædagogisk relevant anvendelse af en IT-genre. Tværtimod varierer det fra forløb til forløb, ja fra time til time, hvad der er den mest hensigtsmæssige anvendelse af en bestemt genre. På et tidspunkt kan anvendelsen af en genre f.eks. tjene opfyldelsen af bestemte fagmål - eksempelvis indsigt i udvikling og ændring i økosystemer - og på et andet tidspunkt tjene til udvikling af elevernes kreativitet og gå-på-mod i æstetiske læreprocesser. Tekstproduktion på computer kan f.eks. foregå med større eller mindre vægt på

6 Page 6 of 9 kladdeskrivning, fremstilling af disposition og arbejde med illustrationer, layout og grafisk tilrettelæggelse. Hvad der er mest hensigtsmæssigt må afhænge af en lang række forhold som: Formål, indhold, elevernes forudsætninger og alder. Det vil desuden afhænge af, hvilke oplevelser og materialer, der er grundlaget for elevernes meddelelsestrang i den skriftlige fremstilling. Hensigtsmæssig IT-anvendelse er også et spørgsmål om fokusering og strukturering af elevernes IT-anvendelse. Informationssøgning på computer kan f.eks. foregå i et større eller mindre søgerum. I nogle tilfælde har elevernes søgning mere karakter af opslag. I andre tilfælde har den karakter af emnesøgning. I andre tilfælde igen foretager eleverne fritekstsøgning i det globale web-baserede læringsmiljø. Undervisningens organisering Et andet aspekt ved genredidaktikken angår undervisningens organisering. Erfaringsmæssigt har praktisk-organisatoriske forhold stor betydning for, om et forløb med IT går som planlagt. Der er mange forhold at tage stilling til, når læreren vil beskrive pædagogiske scenarier: Hvor og hvordan skal elevernes arbejde foregå? I klassen, I medieværkstedet eller på det pædagogiske servicecenter? Hvor og hvornår skal læreren introducere faglige begreber og metoder, sparre med eleverne og evaluere forløbet? Hvilke digitale og trykte materialer skal være klargjort inden forløbet, hvad skal gøres efter hver time? Er der særlige krav til IT-udstyr som digitalt kamera, skanner mv.? Er der behov for support fra en pædagogisk IT-vejleder? Det er alt sammen praktisk-organisatoriske spørgsmål. For at kunne besvare disse og lignende spørgsmål på kvalificeret vis, må læreren besidde almenpædagogisk, fagdidaktisk og ITgenredidaktisk kompetence. Der findes eksempler på metoder til at lette lærerens arbejde med at organisere undervisningen med IT, som f.eks. kan introduceres og afprøves i forbindelse med lærerstuderendes praktik og som led i efteruddannelsen af lærere i erhverv. Eksempelvis kan pædagogiske scenarier for ITforløb være til inspiration, når læreren skal tilrettelægge rammerne for elevernes læring. Scenarierne kan indeholde aktivitetsoversigter med beskrivelser af, hvem der gør hvad, herunder hvad lærerens rolle er, hvad eleverne arbejder med i de forskellige faser af forløbene, og hvor og hvorledes det foregår. Elevernes IT-kvalifikationsudvikling Kendskab til genredidaktikken vil også kvalificere læreres overvejelser med hensyn til elevernes kvalifikationsudvikling på IT-området. Man taler om, at eleverne skal udvikle handlekompetence i anvendelsessituationer på IT-området i løbet af deres skoletid. Selv om hovedparten af elever i skolen efterhånden har adgang til en computer i fritiden, har de sjældent mulighed for at udvikle hensigtsmæssige arbejdsvaner ved tastaturet og få kendskab til IT-begreber og emner andre steder end i skolen. Der er derfor løbende behov for at gøre de forskellige genrer til genstand for særskilt behandling som led i undervisningen i faglige og tværgående emner. Dette gælder i særdeleshed, når lærere introducerer nye genrer, nye faciliteter eller tjenester ved IT-genrer, som eleverne ikke tidligere har mødt. Ved sådanne lejligheder kan der være

7 Page 7 of 9 behov for IT-minikurser, hvor man vælger at suspendere arbejdet med de øvrige fag og emner for i en kortere periode at koncentrere indsatsen om elevernes tilegnelse af IT-kvalifikationer. Dette er nødvendigt, for at eleverne kan udvikle en helhedsorienteret viden om IT-genrernes funktionalitet. På minikurser tilrettelagt af klassens lærere evt. med supervision fra skolens pædagogiske ITvejledere vil eleverne normalt arbejde med både betjenings- og begrebsaspekter. Som følge heraf er der behov for, at læreres IT-kvalifikationer omfatter kendskab til metoder til intern evaluering af elevernes IT-forudsætninger samt viden om, hvordan man kan tilrettelægge elevernes samlede IT-uddannelse. I Folkeskoleloven er IT-integrationen en mærkesag, og der lægges stor vægt på, at elever gennem deres skoletid får mulighed for at udvikle et beredskab, som gør dem i stand til på kvalificeret vis at tage stilling til, hvornår det er relevant at anvende IT som led i deres arbejdsprocesser, problemløsning og kommunikation. Læreres IT-kvalifikationer må derfor også omfatte kendskab til sammenligning af "med-og-uden situationer" og viden om, hvordan man kan tilrettelægge elevernes samlede IT-uddannelse. I skolen i dag arbejdes der nogle steder med at beskrive elevernes tilegnelse af viden og færdigheder på IT-området opdelt på de enkelte IT-genrer og fordelt på de enkelte trin i skoleforløbet. Eleverne lærer f.eks. tekstbehandling på trin 1, 2, 3 og 4 fordelt over forløbet. Lærere må have kendskab til, hvordan man på denne måde kan beskrive evaluerbare mål for IT-integrationen på alle niveauer og herved opnå dels en hensigtsmæssig progression i elevernes IT-kvalifikationsudvikling, dels at alle elever får mulighed for at udvikle grundlæggende IT-kvalifikationer, inden de forlader skolen. Dette må ske i forhold til de almindeligt anvendte IT-genrer i skolen. Grundlæggende IT-færdigheder En udnyttelse af de pædagogiske muligheder ved IT forudsætter, at lærere har IT-færdigheder på brugerniveau. Lærere må kunne betjene forskellige former for IT, der kan bruges enkeltvis og i fællesskab til at fremme elevers læring og medvirke til at forbedre undervisningen. De grundlæggende IT-færdigheder omfatter derfor også færdigheder i at betjene og anvende gængse IT-genrer på egen hånd, f.eks. brug af tekstbehandling, elektronisk post, præsentationsprogrammer og IT-baserede informationskilder. En liste over, hvilke IT-genrer lærere har brug for at kunne betjene og anvende i deres undervisning, må udarbejdes på de enkelte uddannelsessteder, og listen over gængse genrer må løbende justeres i takt med, at nye genrer tages i brug. Eksempelvis kan en sådan liste over genrer, der kan bruges i undervisningen, og som lærere derfor har behov for at kunne betjene og anvende som led i deres uddannelse og undervisningsvirksomhed, omfatte: tekstbehandling, layout og grafisk tilrettelæggelse billedbehandling (tegne- og maleprogrammer) talbehandling (regneark) IT-baserede informationskilder (databaser, hypertekster, multimedier) netkommunikation (elektronisk post og konferencer, `chat') netpublicering (World Wide Web)

8 Page 8 of 9 digital lyd, digital video IT-baserede læremidler til bestemte fag `edutainment' (leg-og-lær-programmer). Læreres IT-kunnen omfatter i særdeleshed færdigheder i at bruge IT til at indsamle, behandle og formidle tekster, talmaterialer, billedstof og lyd. Lærere må bl.a. være i stand til at udføre rutineopgaver og bruge automatiske funktioner, således at de kan koncentrere sig om højere ordens tænkning og gøremål. Med hensyn til IT-baseret formidling og kommunikation omfatter den grundlæggende ITkunnen færdigheder i at bruge IT til at udveksle informationer samt præsentere og formidle budskaber under hensyntagen til: kommunikationsprocessens formål og målgruppe budskabets indhold hvilken IT-genre, det er mest hensigtsmæssigt at bruge i processen. Det indebærer f.eks. præsentation af illustrationer og forklaringer ved brug af tekst, lyd, fotos og levende billeder, tal og tabeller, grafik og grafiske afbildninger, enkeltvis eller i kombination. Med hensyn til lokalisering og indsamling af stof må lærere have færdigheder i informationssøgning, så de kan skelne mellem forskellige digitale informationskilder, netbaserede og på cd, og vurdere deres anvendelighed i forhold til forskellige former for undren, opgaver og problemstillinger. Lærere må i særdeleshed kende den gængse terminologi og de begreber, som anvendes ved ITbaseret informationssøgning, og kunne: planlægge og tilrettelægge søgninger, herunder formulere søgeudtryk og udvide og indsnævre søgeprofiler udføre søgninger med brug af nøgleord, tekststrenge, logiske operatorer, indeks og kataloger. samle og strukturere søgedata og gemme disse for senere brug fortolke og anvende søgedata vurdere kvaliteten af søgedata, f.eks. søgedatas nøjagtighed, gyldighed, pålidelighed, sandsynlighed, ensidighed og partiskhed. Lærere må ydermere kunne anvende IT, hvor det er hensigtsmæssigt som led i deres egen forberedelse og teamsamarbejde. Desuden bør de have teknisk indsigt på et niveau, som sætter dem i stand til at stille krav til de tekniske løsninger, således at disse kan understøtte de pædagogiske målsætninger. IT-anvendelsen på uddannelsessteder rejser spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø og sundhed. Lærere må derfor kende gældende arbejdsmiljøregler og være i stand til at bedømme, om der forekommer sundhedsskadelige anvendelser af IT, f.eks. på grund af uhensigtsmæssigt indrettede IT-arbejdspladser eller dårlige ITarbejdsvaner. IT-anvendelsen på uddannelsessteder rejser også juridiske spørgsmål. Lærere må herunder være i stand til at bedømme, om man som led i undervisningen: lagrer personoplysninger på måder, som overholder gældende lovgivning om registrering og opbevaring af data genbruger tekster, billeder og lyd på måder, som overholder gældende ophavsrettigheder

9 Page 9 of 9 arbejder med budskaber, som overholder gældende lovgivning, og som f.eks. ikke indeholder racistiske udsagn. Lærere må endvidere være i stand til at vurdere etiske spørgsmål, herunder om der i undervisningen anvendes: illegalt materiale fortroligt materiale socialt eller moralsk uacceptabelt materiale. Afslutning Underviseren kan opfattes som en "konstruktivist", der hele tiden opbygger, udvikler og afprøver sin personlig opfattelse af undervisning og læring. Under hensyntagen til målet med undervisningen, de givne fysiske rammer og elevernes forudsætninger må lærere tage stilling til, om der skal anvendes IT. Hvis det er tilfældet, må de træffe valg med hensyn til indhold, undervisningsmidler og elevaktiviteter. Læreres IT-kvalifikationer må derfor omfatte færdigheder i at træffe sådanne valg. For at udvikle tidssvarende IT-kvalifikationer er der behov for, at alle lærere får mulighed for at tilegne sig pædagogisk og didaktisk kompetence, som omfatter deres rolle som tilrettelægger, vejleder og evaluator i undervisningsforløb med og om IT. IT-kvalifikationerne må omfatte kendskab til pædagogiske scenarier, hvor elever bruger gængse former for IT. Læreres arbejde med pædagogiske scenarier og efterfølgende realisering af disse i en pædagogisk praksis er en stor udfordring. Det er håbet, at det foregående viser nogle af de mål, man kan sætte sig for læreruddannelsen for at sikre, at alle lærere får optimale muligheder for at udvikle de IT-kvalifikationer, der gør dem i stand til at tage denne udfordring op. Forsiden Kolofon

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for IT i undervisningen 1. 10. klassetrin grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2002 Indholdsfortegnelse Formål 5 Centrale kundskabs-

Læs mere

IT-integrationsplan Januar 2004

IT-integrationsplan Januar 2004 IT-integrationsplan Januar 2004 Erik Kristensen, 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Målsætning for IT-integration...3 Formål...3 Plan...3 1 3 årgang...3 4 7 årgang...3 8 9 årgang...4 Afsluttende bemærkninger...4

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Klassens IT og medie checkliste Indskoling Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Fælles Mål 2009. Medier. Faghæfte 32

Fælles Mål 2009. Medier. Faghæfte 32 Fælles Mål 2009 Medier Faghæfte 32 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 34 2009 Fælles Mål 2009 Medier Faghæfte 32 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 34 2009 Indhold Formål for faget medier

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE

VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNEDE MÅL...2 MÅL FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER PÅ VØS...2 Læringsmiljøet omkring PSC...2 PSC og

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler 2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

IT- og mediekompetencer synoptisk opstillet

IT- og mediekompetencer synoptisk opstillet IT- og mediekompetencer synoptisk opstillet Læreprocesser der sætter dem i stand til at.. Procesorienterede arbejdsforløb bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Man skal lære informations- og kommunikationstek-nologi på linie med læsning, skrivning og regning.

Man skal lære informations- og kommunikationstek-nologi på linie med læsning, skrivning og regning. IT Edb skal integreres i alle skolens fag, som beskrevet i faghæftet EDB og de enkelte fags læseplaner. Undervisningsministeriet har beskrevet retningslinierne for, hvordan de generelle IT-færdigheder

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Programmering i folkeskolen

Programmering i folkeskolen Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb 7. 9. klasse It- og mediestøttende læreprocesser Kan analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation Studieplan for HHX Medier & Kommunikation HHX Medier & Kommunikation giver dig værktøjer til at håndtere de store mængder af information og den mediejungle, du dagligt møder både i virksomheden og i verden

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

IT- og medieplan. Børnehaveklasse - 3. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser

IT- og medieplan. Børnehaveklasse - 3. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser Hovedområde 1 Trinmål Vejledning IT- og mediestøttede læreprocesser bruge it- og medieværktøjer i et procesorienteret arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole 9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole et med kurset er, at den studerende får erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere et lejrskoleophold. At den studerende kan få kvalitative oplevelser

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Matematik

Undervisningsplan. Fag : Matematik Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Matematik Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE Intentionen med planen er at angive rammer for, hvad vi på Kirkeby Skole forventer eleverne skal lære om IT i deres skoleforløb på Kirkeby Skole. Som udgangspunkt skal de

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere