Undervisningsministerens forord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsministerens forord"

Transkript

1 Page 1 of 9 IT pædagogisk dimension i læreruddannelsen - en vejledning IT-pædagogiske dimension i læreruddannelsen er blevet udarbejdet for Undervisningsministeriet af forskningsleder, ph.d. Bent B. Andresen, Forskningscenter for pædagogisk IT-forskning, Danmarks Lærerhøjskole. Vejledningen har været drøftet i Undervisningsministeriets IT-politiske kontaktorgan for læreruddannelsen og lærernes videre- og efteruddannelse. Indhold Forord Indledning Formål Læreres IT-kvalifikationer og rolle Genredidaktik Undervisningens organisering Elevernes IT-kvalifikationsudvikling Grundlæggende IT-færdigheder Afslutning Undervisningsministerens forord Øget integration af informations- og kommunikationsteknologi i læreruddannelsen er helt centralt, når IT, som det er anført i folkeskoleloven skal integreres i alle grundskolens fag. Derfor har informations- og kommunikationsteknologi fået en vigtig plads i den nye læreruddannelsesbekendtgørelse. Dette betyder, at kommende lærere ikke alene skal besidde de grundlæggende informations- og kommunikationsteknologiske færdigheder, men at de under uddannelsen skal erhverve viden om den IT-pædagogiske dimension, og hvordan man tilrettelægger, gennemfører og evaluerer

2 Page 2 of 9 forløb med informations- og kommunikationsteknologi. Denne vejledning er et bud på, hvad den IT-pædagogiske dimension består af. Tanken er, at vejledningen kan danne udgangspunkt for formuleringen af studieordningerne på lærerseminarierne og sammensætningen af efteruddannelsesprogrammer. Det er mit håb, at vejledningen vil blive vel modtaget. Vejledningen kan ses som et bidrag til, at regeringens målsætning om integration af informations- og kommunikationsteknologi i uddannelse og undervisning også nås i forhold til den nye læreruddannelse. Margrethe Vestager Indledning Det er pædagogikken og ikke teknikken, der er det centrale ved inddragelsen af informationsog kommunikationsteknologi i skolens undervisning. Det er imidlertid en udfordring for mange lærere at tilrettelægge og gennemføre undervisning, hvor de pædagogiske muligheder ved IT-anvendelsen bliver udnyttet bedst muligt. Det bedste beredskab for at møde denne udfordring er naturligvis at være velforberedt på ITområdet. Alle lærere har derfor behov for at udvikle tidssvarende IT-kvalifikationer. Som personlig bruger må den enkelte lærer kunne anvende gængse former for informations- og kommunikationsteknologi, men det er ikke nok. En forudsætning for at kunne leve op til kravet om fuld IT-integration er viden om pædagogisk IT-anvendelse samt færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere forløb med IT. Det følgende omfatter et formål og en kortfattet beskrivelse af indholdet i en IT-pædagogisk dimension i læreres undervisningskompetence. Beskrivelsen af formål og indhold er ikke ment som en læseplan, men som et udgangspunkt ved formulering af studieordninger og efteruddannelsesprogrammer med integreret ITpædagogisk dimension. Formål Formålet er, at alle lærere: opbygger en helhedsforståelse for funktionaliteten af gængse former for informationsog kommunikationsteknologi i pædagogisk praksis og færdigheder i at anvende disse på brugerniveau tilegner sig tidssvarende kundskaber om undervisningsvirksomhed, der omfatter viden om, hvornår det generelt er hensigtsmæssigt at bruge IT i undervisningen, og hvornår det er mindre hensigtsmæssigt - eller helt bør udelades udvikler en didaktisk kompetence, som omfatter kendskab til, hvorledes man kan

3 Page 3 of 9 anvende IT i pædagogisk praksis, så det understøtter og forbedrer den enkelte elevs læringsmuligheder og sikrer opfyldelse af undervisningsmålene, herunder elevernes ITkvalifikationsudvikling udvikler metodiske forudsætninger, som er nødvendige for at inddrage IT i egen undervisningsvirksomhed, når det er hensigtsmæssigt og praktisk muligt. Læreres IT-kvalifikationer og rolle Det er en forudsætning for at kunne undervise i dagens skole, at den enkelte lærer har mere end personlige brugerfærdigheder. For at opfylde de fire formål må læreres IT-kvalifikationer omfatte viden om betydningen af IT-anvendelsen for fagenes didaktik og pædagogiske principper. De nødvendige IT-kvalifikationer omfatter viden og færdigheder på tre hovedområder: 1. IT som selvstændigt emne i undervisningen 2. Undervisning med IT-baserede redskaber, udtryks- og kommunikationsmidler 3. Undervisning med IT-baserede materialer og læremidler. IT er for det første et selvstændigt emne i undervisningen på en række områder i læreruddannelsen og i skolen. I samfundsfag i grundskolen undervises der f.eks. i emnet massemedier og IT. I undervisningen i billedkunst indgår analyser af digitale billeder, og i danskundervisningen kan man vælge at analysere computerfiktioner på linie med skønlitteraturen på tryk. I fremmedsprog indgår ofte kontakt med børn og voksne uden for skolen, hvor elever - udover deres sproglige kvalifikationer - udvikler færdigheder i brug af elektronisk post og kendskab til de skrevne og uskrevne regler, der gælder for denne form for kommunikation. I dansk og mange andre fag indgår endvidere tekstproduktion på computer. I forbindelse hermed lærer eleverne også om IT-emner og _begreber, herunder om kommunikation og arbejde med layout og grafisk tilrettelæggelse. Desuden udvikler de færdigheder i betjening af IT. De lærer f.eks., hvordan og hvor man kan gemme sine skriftlige udtryk, så man kan finde dem igen. For det andet kan arbejdsprocesser og metoder udvikles og forbedres i læringsmiljøer, hvor ITbaserede redskaber og kommunikationsmidler anvendes til indsamling, behandling og formidling af tekster, tal, billeder og lyd. Dette kan understøtte proces- og projektorienterede arbejdsformer. Folkeskoleloven lægger op til, at der skal tages udgangspunkt i den enkelte elev. IT er et godt middel i forhold til dette og i forhold til lovens centrale pædagogiske principper om undervisningsdifferentiering og projektorienteret undervisning. I skolen kan IT-integrationen f.eks. understøtte måden, hvorpå eleverne arbejder med emner og problemstillinger og finder og fortolker løsninger. Med IT kan eleverne behandle tekster, billedmaterialer og lyd i procesorienterede forløb, og de kan lokalisere og indsamle ajourført stof til emne-, tema- og projektarbejder via IT. Desuden betyder IT-integrationen en forbedring af elevers muligheder for at arbejde med layout og grafisk tilrettelæggelse ved formidling af resultaterne af deres projektarbejder og for reel kommunikation, nationalt og globalt, med andre elever og voksne via netbaseret kommunikation. For det tredje omfatter IT-genrerne undervisningsmaterialer og læremidler af mange slags,

4 Page 4 of 9 eksempelvis undervisningsprogrammer, multimediebaserede opslagsværker og netbaserede kildematerialer. Der er en tendens til, at de nye materialer supplerer, forbedrer eller erstatter lærebøger og andre traditionelle materialetyper. Genredidaktik Man kan sammenfatte en væsentlig side af læreres overvejelser om forløb med forskellige ITgenrer under begrebet genredidaktik. Genredidaktikken omfatter læreres overvejelser om tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, der udnytter de pædagogiske muligheder ved informations- og kommunikationsteknologien. Genredidaktikken supplerer fagdidaktikken. I Læreruddannelsesbekendtgørelsen og i strategipublikationen "IT og lærerne" understreges det, at IT skal integreres i undervisningen. Ved IT-integrationen rummer didaktikken i princippet både et fagdidaktisk perspektiv og et genredidaktisk perspektiv, hvor sidstnævnte er koncentreret om den pædagogiske anvendelsen af gængse IT-genrer. Det dobbelte perspektiv er illustreret i fig. 1. Fig. 1. To perspektiver på anvendelsen af IT i pædagogisk praksis For alle fag og tværgående emner, hvor der er en skriftlig dimension, gælder eksempelvis, at eleverne bruger tekstbehandlingsgenren. Læreres traditionelle fagdidaktiske overvejelser må her suppleres med genredidaktiske overvejelser, der inkluderer non-stop skrivning, procesorienteret skriveundervisning, responsarbejde, brug af stavekontrol, synonymordbøger, grammatikhjælp mv. Det er illustreret i fig. 2. Fig. 2. Elementer til en genredidaktik for tekstbehandling Generelt omfatter genredidaktikken forhold, som er fælles for undervisning og læring med IT, det vil sige forhold som gælder brugen af de fleste eller alle former for informations- og kommunikationsteknologi i undervisningen. Det er f.eks. karakteristisk for de fleste IT-genrer, at de kan bruges til at automatisere rutineprægede dele af elevernes arbejdsprocesser og udføre de automatiserede processer hurtigt og effektivt. Desuden har IT-genrerne stor kapacitet, og det er let at rette og redigere. Ydermere er IT velegnet, når elever og lærere vil eksperimentere med stoffet ved f.eks. at ændre på beskrivelser, talstørrelser, billedelementer og former. Endelig er IT-genrerne interaktive. Elever og lærere kan stille spørgsmål med forskellige forudsætninger og interesser og få differentierede svar via interaktive opslagsværker og håndbøger, informationsbaser og verdensomspændende hypertekstsystemer. For at opfylde de fire formål for den IT-pædagogiske dimension må lærere tilegne sig kundskaber og færdigheder vedrørende de nævnte generelle egenskaber ved IT-genrerne, der gør dem velegnet ved realisering af pædagogiske principper som: undervisningsdifferentiering, hvor der differentieres på bl.a. bredde og dybde, tempo, lærer- og kammerathjælp erfaringsbaseret undervisning, hvor elevers egne erfaringer inddrages i vid udstrækning i undervisningen

5 Page 5 of 9 problemorientering og projektarbejde, hvor elever arbejder med virkelighedsnære problemstillinger procesorienterede arbejdsformer, f.eks. procesorienteret matematik og procesorienteret skrivepædagogik tværfaglighed og helhedsorientering, hvor undervisningen tilrettelægges på tværs af fag, alderstrin og klasser. Tidssvarende lærerkvalifikationer på IT-området omfatter i særdeleshed kendskab til anvendelsen af de enkelte IT-genrer i undervisningen, det vil sige forhold vedrørende undervisningsplanlægning og gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, som gælder specielt for de enkelte genrer. Anvendelsen af en IT-genre er ideelt set resultat af et bevidst valg, hvor lærere tilrettelægger rammer for undervisningen og herunder for aktiviteter med IT, så de fremmer udviklingen af faglige, almene og/eller personlige kvalifikationer. Dette forudsætter viden om, hvad ITanvendelsen kan tilføre undervisningen, i særdeleshed viden om, hvilken effekt anvendelsen af den valgte IT-genre kan have på udviklingen af elevkvalifikationer og undervisningens pædagogiske grundlag. IT-anvendelsen rummer nogle særlige fordele for gruppen af svage elever. De pædagogiske muligheder ved IT-anvendelsen i specialundervisningen er også et væsentligt område ved udviklingen af læreres IT-kvalifikationer. Desuden bevirker IT-anvendelsen en udbygning af de grundlæggende kulturteknikker som læsning, skrivning og regning/matematik: I dag og fremover omfatter læsning både læsning i trykte medier og skærmlæsning, hvor elever og lærere søger oplevelser og finder informationer til deres projekter via ITbaserede informationskilder, eksempelvis databaser, håndbøger, opslagsværker og hjemmesider. På skærmen supplerer computerfiktioner den trykte skønlitteratur, og de elektroniske kildematerialer supplerer eller erstatter den trykte faglitteratur. I lighed med, at alle skal lære at læse i trykte medier, har lærere og elevere derfor brug for at lære at søge oplysninger på skærmen. IT er vel nok det mest alsidige udtryks- og kommunikationsmiddel, mennesket har haft. IT-anvendelsen kan støtte elevers kreative udvikling gennem brug af programtyper, hvormed de f.eks. kan udforske, eksperimentere med og formidle tekster, tal, mønstre, former, tegninger, grafik, bemalede fotografier, musik, tale og effektlyde. I dagens skole omfatter skrivning både skrivning i hånden og produktion af tekster og andre udtryk på computer, f.eks. illustrerede elevpublikationer, multimedieproduktioner og hjemmesider. Regning/matematik omfatter dels regning og problemløsning i hovedet og med papir og blyant, dels regning/matematik med lommeregner, regneark og programmer til f.eks. geometri, statistik og graftegning. Der er derfor behov for - som led i udvikling af læreres IT-kvalifikationer - at arbejde med disse ændrede kulturteknikker. Der er ikke kun én pædagogisk relevant anvendelse af en IT-genre. Tværtimod varierer det fra forløb til forløb, ja fra time til time, hvad der er den mest hensigtsmæssige anvendelse af en bestemt genre. På et tidspunkt kan anvendelsen af en genre f.eks. tjene opfyldelsen af bestemte fagmål - eksempelvis indsigt i udvikling og ændring i økosystemer - og på et andet tidspunkt tjene til udvikling af elevernes kreativitet og gå-på-mod i æstetiske læreprocesser. Tekstproduktion på computer kan f.eks. foregå med større eller mindre vægt på

6 Page 6 of 9 kladdeskrivning, fremstilling af disposition og arbejde med illustrationer, layout og grafisk tilrettelæggelse. Hvad der er mest hensigtsmæssigt må afhænge af en lang række forhold som: Formål, indhold, elevernes forudsætninger og alder. Det vil desuden afhænge af, hvilke oplevelser og materialer, der er grundlaget for elevernes meddelelsestrang i den skriftlige fremstilling. Hensigtsmæssig IT-anvendelse er også et spørgsmål om fokusering og strukturering af elevernes IT-anvendelse. Informationssøgning på computer kan f.eks. foregå i et større eller mindre søgerum. I nogle tilfælde har elevernes søgning mere karakter af opslag. I andre tilfælde har den karakter af emnesøgning. I andre tilfælde igen foretager eleverne fritekstsøgning i det globale web-baserede læringsmiljø. Undervisningens organisering Et andet aspekt ved genredidaktikken angår undervisningens organisering. Erfaringsmæssigt har praktisk-organisatoriske forhold stor betydning for, om et forløb med IT går som planlagt. Der er mange forhold at tage stilling til, når læreren vil beskrive pædagogiske scenarier: Hvor og hvordan skal elevernes arbejde foregå? I klassen, I medieværkstedet eller på det pædagogiske servicecenter? Hvor og hvornår skal læreren introducere faglige begreber og metoder, sparre med eleverne og evaluere forløbet? Hvilke digitale og trykte materialer skal være klargjort inden forløbet, hvad skal gøres efter hver time? Er der særlige krav til IT-udstyr som digitalt kamera, skanner mv.? Er der behov for support fra en pædagogisk IT-vejleder? Det er alt sammen praktisk-organisatoriske spørgsmål. For at kunne besvare disse og lignende spørgsmål på kvalificeret vis, må læreren besidde almenpædagogisk, fagdidaktisk og ITgenredidaktisk kompetence. Der findes eksempler på metoder til at lette lærerens arbejde med at organisere undervisningen med IT, som f.eks. kan introduceres og afprøves i forbindelse med lærerstuderendes praktik og som led i efteruddannelsen af lærere i erhverv. Eksempelvis kan pædagogiske scenarier for ITforløb være til inspiration, når læreren skal tilrettelægge rammerne for elevernes læring. Scenarierne kan indeholde aktivitetsoversigter med beskrivelser af, hvem der gør hvad, herunder hvad lærerens rolle er, hvad eleverne arbejder med i de forskellige faser af forløbene, og hvor og hvorledes det foregår. Elevernes IT-kvalifikationsudvikling Kendskab til genredidaktikken vil også kvalificere læreres overvejelser med hensyn til elevernes kvalifikationsudvikling på IT-området. Man taler om, at eleverne skal udvikle handlekompetence i anvendelsessituationer på IT-området i løbet af deres skoletid. Selv om hovedparten af elever i skolen efterhånden har adgang til en computer i fritiden, har de sjældent mulighed for at udvikle hensigtsmæssige arbejdsvaner ved tastaturet og få kendskab til IT-begreber og emner andre steder end i skolen. Der er derfor løbende behov for at gøre de forskellige genrer til genstand for særskilt behandling som led i undervisningen i faglige og tværgående emner. Dette gælder i særdeleshed, når lærere introducerer nye genrer, nye faciliteter eller tjenester ved IT-genrer, som eleverne ikke tidligere har mødt. Ved sådanne lejligheder kan der være

7 Page 7 of 9 behov for IT-minikurser, hvor man vælger at suspendere arbejdet med de øvrige fag og emner for i en kortere periode at koncentrere indsatsen om elevernes tilegnelse af IT-kvalifikationer. Dette er nødvendigt, for at eleverne kan udvikle en helhedsorienteret viden om IT-genrernes funktionalitet. På minikurser tilrettelagt af klassens lærere evt. med supervision fra skolens pædagogiske ITvejledere vil eleverne normalt arbejde med både betjenings- og begrebsaspekter. Som følge heraf er der behov for, at læreres IT-kvalifikationer omfatter kendskab til metoder til intern evaluering af elevernes IT-forudsætninger samt viden om, hvordan man kan tilrettelægge elevernes samlede IT-uddannelse. I Folkeskoleloven er IT-integrationen en mærkesag, og der lægges stor vægt på, at elever gennem deres skoletid får mulighed for at udvikle et beredskab, som gør dem i stand til på kvalificeret vis at tage stilling til, hvornår det er relevant at anvende IT som led i deres arbejdsprocesser, problemløsning og kommunikation. Læreres IT-kvalifikationer må derfor også omfatte kendskab til sammenligning af "med-og-uden situationer" og viden om, hvordan man kan tilrettelægge elevernes samlede IT-uddannelse. I skolen i dag arbejdes der nogle steder med at beskrive elevernes tilegnelse af viden og færdigheder på IT-området opdelt på de enkelte IT-genrer og fordelt på de enkelte trin i skoleforløbet. Eleverne lærer f.eks. tekstbehandling på trin 1, 2, 3 og 4 fordelt over forløbet. Lærere må have kendskab til, hvordan man på denne måde kan beskrive evaluerbare mål for IT-integrationen på alle niveauer og herved opnå dels en hensigtsmæssig progression i elevernes IT-kvalifikationsudvikling, dels at alle elever får mulighed for at udvikle grundlæggende IT-kvalifikationer, inden de forlader skolen. Dette må ske i forhold til de almindeligt anvendte IT-genrer i skolen. Grundlæggende IT-færdigheder En udnyttelse af de pædagogiske muligheder ved IT forudsætter, at lærere har IT-færdigheder på brugerniveau. Lærere må kunne betjene forskellige former for IT, der kan bruges enkeltvis og i fællesskab til at fremme elevers læring og medvirke til at forbedre undervisningen. De grundlæggende IT-færdigheder omfatter derfor også færdigheder i at betjene og anvende gængse IT-genrer på egen hånd, f.eks. brug af tekstbehandling, elektronisk post, præsentationsprogrammer og IT-baserede informationskilder. En liste over, hvilke IT-genrer lærere har brug for at kunne betjene og anvende i deres undervisning, må udarbejdes på de enkelte uddannelsessteder, og listen over gængse genrer må løbende justeres i takt med, at nye genrer tages i brug. Eksempelvis kan en sådan liste over genrer, der kan bruges i undervisningen, og som lærere derfor har behov for at kunne betjene og anvende som led i deres uddannelse og undervisningsvirksomhed, omfatte: tekstbehandling, layout og grafisk tilrettelæggelse billedbehandling (tegne- og maleprogrammer) talbehandling (regneark) IT-baserede informationskilder (databaser, hypertekster, multimedier) netkommunikation (elektronisk post og konferencer, `chat') netpublicering (World Wide Web)

8 Page 8 of 9 digital lyd, digital video IT-baserede læremidler til bestemte fag `edutainment' (leg-og-lær-programmer). Læreres IT-kunnen omfatter i særdeleshed færdigheder i at bruge IT til at indsamle, behandle og formidle tekster, talmaterialer, billedstof og lyd. Lærere må bl.a. være i stand til at udføre rutineopgaver og bruge automatiske funktioner, således at de kan koncentrere sig om højere ordens tænkning og gøremål. Med hensyn til IT-baseret formidling og kommunikation omfatter den grundlæggende ITkunnen færdigheder i at bruge IT til at udveksle informationer samt præsentere og formidle budskaber under hensyntagen til: kommunikationsprocessens formål og målgruppe budskabets indhold hvilken IT-genre, det er mest hensigtsmæssigt at bruge i processen. Det indebærer f.eks. præsentation af illustrationer og forklaringer ved brug af tekst, lyd, fotos og levende billeder, tal og tabeller, grafik og grafiske afbildninger, enkeltvis eller i kombination. Med hensyn til lokalisering og indsamling af stof må lærere have færdigheder i informationssøgning, så de kan skelne mellem forskellige digitale informationskilder, netbaserede og på cd, og vurdere deres anvendelighed i forhold til forskellige former for undren, opgaver og problemstillinger. Lærere må i særdeleshed kende den gængse terminologi og de begreber, som anvendes ved ITbaseret informationssøgning, og kunne: planlægge og tilrettelægge søgninger, herunder formulere søgeudtryk og udvide og indsnævre søgeprofiler udføre søgninger med brug af nøgleord, tekststrenge, logiske operatorer, indeks og kataloger. samle og strukturere søgedata og gemme disse for senere brug fortolke og anvende søgedata vurdere kvaliteten af søgedata, f.eks. søgedatas nøjagtighed, gyldighed, pålidelighed, sandsynlighed, ensidighed og partiskhed. Lærere må ydermere kunne anvende IT, hvor det er hensigtsmæssigt som led i deres egen forberedelse og teamsamarbejde. Desuden bør de have teknisk indsigt på et niveau, som sætter dem i stand til at stille krav til de tekniske løsninger, således at disse kan understøtte de pædagogiske målsætninger. IT-anvendelsen på uddannelsessteder rejser spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø og sundhed. Lærere må derfor kende gældende arbejdsmiljøregler og være i stand til at bedømme, om der forekommer sundhedsskadelige anvendelser af IT, f.eks. på grund af uhensigtsmæssigt indrettede IT-arbejdspladser eller dårlige ITarbejdsvaner. IT-anvendelsen på uddannelsessteder rejser også juridiske spørgsmål. Lærere må herunder være i stand til at bedømme, om man som led i undervisningen: lagrer personoplysninger på måder, som overholder gældende lovgivning om registrering og opbevaring af data genbruger tekster, billeder og lyd på måder, som overholder gældende ophavsrettigheder

9 Page 9 of 9 arbejder med budskaber, som overholder gældende lovgivning, og som f.eks. ikke indeholder racistiske udsagn. Lærere må endvidere være i stand til at vurdere etiske spørgsmål, herunder om der i undervisningen anvendes: illegalt materiale fortroligt materiale socialt eller moralsk uacceptabelt materiale. Afslutning Underviseren kan opfattes som en "konstruktivist", der hele tiden opbygger, udvikler og afprøver sin personlig opfattelse af undervisning og læring. Under hensyntagen til målet med undervisningen, de givne fysiske rammer og elevernes forudsætninger må lærere tage stilling til, om der skal anvendes IT. Hvis det er tilfældet, må de træffe valg med hensyn til indhold, undervisningsmidler og elevaktiviteter. Læreres IT-kvalifikationer må derfor omfatte færdigheder i at træffe sådanne valg. For at udvikle tidssvarende IT-kvalifikationer er der behov for, at alle lærere får mulighed for at tilegne sig pædagogisk og didaktisk kompetence, som omfatter deres rolle som tilrettelægger, vejleder og evaluator i undervisningsforløb med og om IT. IT-kvalifikationerne må omfatte kendskab til pædagogiske scenarier, hvor elever bruger gængse former for IT. Læreres arbejde med pædagogiske scenarier og efterfølgende realisering af disse i en pædagogisk praksis er en stor udfordring. Det er håbet, at det foregående viser nogle af de mål, man kan sætte sig for læreruddannelsen for at sikre, at alle lærere får optimale muligheder for at udvikle de IT-kvalifikationer, der gør dem i stand til at tage denne udfordring op. Forsiden Kolofon

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

IT- og medieplan. Børnehaveklasse - 3. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser

IT- og medieplan. Børnehaveklasse - 3. klasse. Hovedområde 1 Trinmål Vejledning. IT- og mediestøttede læreprocesser Hovedområde 1 Trinmål Vejledning IT- og mediestøttede læreprocesser bruge it- og medieværktøjer i et procesorienteret arbejdsforløb med hjælp fra læreren bruge en logbog på en computer kende til at gemme

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE Intentionen med planen er at angive rammer for, hvad vi på Kirkeby Skole forventer eleverne skal lære om IT i deres skoleforløb på Kirkeby Skole. Som udgangspunkt skal de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Godkendt af Akademisk råd 31.juni 2014

Godkendt af Akademisk råd 31.juni 2014 1.0 Det formelle lovgrundlag for læreruddannelsen Studieordningen er udarbejdet med hjemmel i: Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik. Kapitel 2 2. 1b) Professionsrettet bacheloruddannelse

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse Computere og netværk Trinmål 1 kompetencer, der sætter dem i stand til at 1. kende de forskellige dele af et skærmbillede It-bogen for 0. 1. 1. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb 7. 9. klasse It- og mediestøttende læreprocesser Kan analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) Elevene skal kende til:

Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) Elevene skal kende til: Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) 0. kl. Informationssøgning Elevene skal kende til: bibliotekets billedbøger børnebøger samt almindelig adfærd på biblioteket, behandling

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan

Læs mere

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole 9.0 Øvrige aktiviteter under studiet 9.1 Lejrskole et med kurset er, at den studerende får erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere et lejrskoleophold. At den studerende kan få kvalitative oplevelser

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

IT undervisning. Digitale medier. Skræddersy dit eget forløb! Office

IT undervisning. Digitale medier. Skræddersy dit eget forløb! Office UNDERVISNING IT undervisning Skræddersy dit eget forløb! WebGaits undervisere har en bred erfaring indenfor en lang række IT-områder. WebGait planlægger undervisningen så den passer til de udfordringer

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Næstved Sprog- og Integrationscenter

Næstved Sprog- og Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter 19. september 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Program Kl. 9 Didaktik og it Kl. 10.15 Oplæg til

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Teknologi og kommunikation

Teknologi og kommunikation Fælles Mål 2009 Teknologi og kommunikation 10. klasse Faghæfte 45 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 47 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi og kommunikation 10. klasse Faghæfte 45 Undervisningsministeriets

Læs mere

It- og medieplan Engelsborgskolen

It- og medieplan Engelsborgskolen De fem søjler Trinmål Indskoling It- og mediestøttede læreprocesser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge it- og medieværktøjer

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Specialhøjskolen 2009-10

Specialhøjskolen 2009-10 Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende

Læs mere

Målsætning :... 2. Handleplan for elever:... 2. Handleplan for lærerne:... 2. Indholdsoversigt for årgangene... 3. Indskoling:... 4. Kurser:...

Målsætning :... 2. Handleplan for elever:... 2. Handleplan for lærerne:... 2. Indholdsoversigt for årgangene... 3. Indskoling:... 4. Kurser:... Indhold Målsætning :... 2 Handleplan for elever:... 2 Handleplan for lærerne:... 2 Indholdsoversigt for årgangene... 3 Indskoling:... 4 Kurser:... 4 Mellemtrin:... 4 Kurser:... 5 Udskoling:... 6 Kurser:...

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Stensballeskolen 2.c. Erhverv: Løvbjerg, Horsens

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Stensballeskolen 2.c. Erhverv: Løvbjerg, Horsens Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Stensballeskolen 2.c Erhverv: Løvbjerg, Horsens 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

IT-CENTRET. Stedet, hvor du kan lære IT i dit eget tempo AMU

IT-CENTRET. Stedet, hvor du kan lære IT i dit eget tempo AMU AMU IT-CENTRET Stedet, hvor du kan lære IT i dit eget tempo Vi udbyder korte kurser i følgende programmer: Tekstbehandling - Regneark Præsentation og DTP - Internet og E-mail Database - Start din PC IT

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj.

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj. IT-HANDLEPLAN Århus Privatskole 2007-2008 Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Århus Privatskole. Da det er første år, vi arbejder med skolen og dermed også efter denne IT handleplan,

Læs mere

Lundebakkeskolens. IT-trinmål

Lundebakkeskolens. IT-trinmål Lundebakkeskolens IT-trinmål Skoleåret 2012/2013 Indhold FORMÅL... 3 FÆRDIGHEDSNIVEAUER... 4 SKEMAET... 4 TRINMÅL FOR BØRNEHAVEKLASSEN... 5 TRINMÅL FOR 1. KLASSE... 6 TRINMÅL FOR 2. KLASSE... 7 TRINMÅL

Læs mere

Banebrydende teknologier. IT-inddragelse, der gør en forskel. 2. reviderede udgave

Banebrydende teknologier. IT-inddragelse, der gør en forskel. 2. reviderede udgave Banebrydende teknologier IT-inddragelse, der gør en forskel 2. reviderede udgave Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 3-2005 Banebrydende teknologier IT-inddragelse, der gør en forskel Af Bent B. Andresen

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Matematik (aldersspecialiseret)

Matematik (aldersspecialiseret) Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Matematik (aldersspecialiseret) Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere