Plan- og Miljøudvalget

Transkript

1 Sidenr. 614 Protokol Mødedato: 2. marts 2011 Mødetidspunkt: 13:00 Sluttidspunkt: 14:30 Mødelokale: Fraværende: 1.2 Vest Iver Pedersen, Søren Rasmussen GODKENDELSE AF FORSLAG TIL DAGSORDENEN: Godkendt.

2 Indholdsfortegnelse Sidenr. 615 Sagsnr. Side 1. Planstrategi Kommuneplantillæg 20, Ved Nr. Bjert - et lokalcenter Høringssvar til Statens Vand og Natura planer Betalingsvedtægt for Kolding Spildevand A/S til godkendelse Projekt Test-En-Elbil

3 Sidenr Planstrategi 2011 Sagsid.: 11/400 Resumé Ifølge planloven skal Byrådet i løbet af de første to år af en valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde oplysning om den planlægning, der er gennemført efter den seneste kommuneplanrevision. Desuden skal der være en vurdering af og en strategi for udviklingen i kommunen og endeligt skal det fastlægges, hvordan og i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres. Man kan vælge at revidere kommuneplanen fuldstændigt eller at vedtage den samme kommuneplan igen uden ændringer. Der er således frie rammer for hvad indholdet af kommuneplan skal være, og der skal kun gennemføres den planlægning som kommunen har brug for. Kommuneplanrevisionen skal dog følge planstrategiens revisionsbeslutning. Den 14. december 2009 vedtog Byrådet Kommuneplan Kommuneplanen består af en fælles del for Trekantområdet med hovedstruktur og retningslinjer samt en lokal del for Kolding Kommune med områdeplaner og rammer for lokalplanlægningen. Der er tale om den første samlede kommuneplan efter kommunesammenlægningerne, og planen er udarbejdet som en total revision af de gamle kommuneplaner. På nuværende tidspunkt vurderes der ikke at være et aktuelt behov for en fuld kommuneplanrevision men kun en delvis revision omfattende udvalgte emner. Trekantområdets Bestyrelse har i 2010 tilkendegivet, at samarbejdet om den fælles kommuneplanlægning ønskes videreført. Der lægges op til en todelt strategimodel, hvor kommunerne i Trekantområdet laver en fælles planstrategi, som suppleres lokalt af en strategi for udviklingen i den enkelte kommune. Der udformes ét samlet strategidokument for den enkelte kommune bestående af både en fælles og en lokal del. Kommuneplan danner en god basis for udviklingen i Kolding Kommune og det øvrige trekantområde, og kommuneplanrevisionen bør derfor primært have til formål at kvalificere den eksisterende planlægning.

4 Sidenr. 617 Det foreslås, at der i det fælles Trekantsamarbejde arbejdes med følgende overordnede temaer for strategien (jf. bilag 1): Bæredygtig byudvikling - herunder byfortætning, boliger, erhverv, trafik og klima. Bæredygtig udvikling i det åbne land - landbrug. Herudover foreslås det, at der primo maj 2011 afholdes Byrådsseminar omkring den lokale strategi med følgende lokale temaer for Kolding Kommune konkret: Boliger og byliv Erhvervsudvikling Sundhed og trivsel Sagen behandles i, Økonomiudvalget og Byrådet Forslag By- og Udviklingsdirektøren foreslår følgende godkendt: at arbejdet med den fælles planstrategi for Trekantområdet igangsættes med udgangspunkt i ovenstående fælles temaer, at arbejdet med den lokale planstrategi for Kolding Kommune igangsættes med udgangspunkt i ovenstående lokale temaer og med afholdelse af Byrådsseminar primo maj 2011, at der lægges op til en delvis kommuneplanrevision med henblik på en kvalificering af den eksisterende kommuneplan herunder revision af rammebestemmelserne. Beslutning den Forslaget indstilles til godkendelse med den tilføjelse, at overskriften under punkt 3 side 619, suppleres med det brede bæredygtighedsbegreb, så afsnittet også kommer til at indeholde miljømæssig og social bæredygtighed. Fraværende Iver Pedersen, Søren Rasmussen Sagsfremstilling Hvert 4. år skal Byrådet vedtage og offentliggøre en planstrategi efter planlovens 23 a-e. Med planstrategien beslutter Byrådet hvordan kommuneplanen skal revideres. Det vil sige, at det besluttes hvilke ændringer i kommuneplanen, byrådet har til hensigt at foretage som en revision af planen. Revisionen kan ske som en samlet ændring af hele kommuneplanen eller som en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller geografiske områder, der er relevante på det pågældende tidspunkt resten genvedtages. I tilfælde, hvor kommunen vælger at genvedtage dele af kommuneplanen for en ny 4-års periode, skal det udtrykkeligt fremgå af plan-strategien, hvilke dele af kommuneplanen, der forventes vedtaget uden ændringer.

5 Sidenr. 618 I arbejdet med Kommuneplan var der fokus på at få tilvejebragt en samlet plan-lægning for den nye sammenlagte kommune. Der var særligt fokus på at fastlægge den fremtidige bystruktur, udlægge nye arealer til byudviklingen samt sikre retningslinjer for det åbne land og rammer for lokalplanlægningen. Det foreslås, at kommuneplanrevisionen skal bygge på det arbejde, der blev gennemført med den sidste kommuneplan. Der vil således kun skulle gennemføres en delvis revision, som kvalificerer den eksisterende kommuneplan med fokus på den fysiske planlægning. Det betyder, at planstrategien kun bør behandle udvalgte emner, som revideres i kommuneplanen. Den øvrige del af den eksisterende kommuneplan vil fortsat være gældende. I den kommende kommuneplanrevision vurderes der ikke at være samme behov for at sætte fokus på byudvikling, idet der fortsat er en stor rummelighed i de udlagte områder. I det kommende planstrategi- og kommuneplanarbejde bør der derfor fokuseres på at øge kvaliteten og tætheden af de eksisterende byområder. Planlægningen bør således fokusere mere på bæredygtige og levende byer, og mindre på yderligere udvidelse af byerne. Todelingen af planstrategien tilgodeser ønsket om stadig at profilere det fælles plansamarbejde i Trekantområdet, der er vigtigt i forhold til Trekantområdets status i regionale og nationale sammenhænge. Planstrategien bør have et klart fokus på sin hovedopgave - at afstikke retning og mål for den fysiske planlægning, og sammenhængen til kommuneplanen. Herved bliver processen mere overskuelig og kræfterne kan bruges på at afklare væsentlige spørgsmål forud for kommune-planrevisionen. Der lægges op til, at det kommende kommuneplanarbejde for såvel Trekantområdet som den enkelte kommune i Trekantområdet tager udgangspunkt i bæredygtighed, som skal afspejle sig i planstrategiens temaer. FÆLLES EMNER FOR TREKANOMRÅDETS PLANSTRATEGI: Bæredygtig byudvikling - herunder byfortætning, bolig, erhverv, trafik og klima. Vi vil: Skabe levende byer Planlægge byerne så energiforbruget falder Sikre bæredygtig bosætning Styrke bæredygtige og visionære erhverv Tilpasse os klimaændringerne i byudviklingen Samarbejde om strategisk energiplanlægning Fremme borgernes sundhed Bæredygtig udvikling i det åbne land landbrug: Vi vil: Sikre arealer til et bæredygtigt landbrug Sikre en fælles forståelse af definitionen af værdifulde landbrugsområder Sikre mulighed for placering af store anlæg til landbruget Med Kommuneplan skete der en integration af de tidligere regionplaners retningslinjer for det åbne land og de tilhørende arealudpegninger af f.eks. værdifuld natur og landskaber. I det kommende strategi- og kommuneplanarbejde er der behov for at sikre bæredygtige rammer for det åbne land og særligt for landbruget, der står overfor store strukturændringer.

6 Sidenr. 619 Emnerne er beskrevet nærmere i vedlagte notat (Bilag 1). Bemærk at overskrifterne blot er arbejdstitler, der ikke nødvendigvis videreføres som overskrifter i planstrategien. LOKALE EMNER FOR KOLDINGS PLANSTRATEGI: Kolding Kommune har mulighed for at tilføje lokale emner til planstrategien og uddybe dele af de fælles emner, så planstrategien kommer til at omhandle netop det, der er vigtigst for vores Kommune. Med baggrund i de overordnede trekanttemaer vurderes det hensigtsmæssigt at uddybe og kvalificere temaet omkring bæredygtig byudvikling med følgende emner: 1. Boliger og byliv: Hovedparten af kommunes borger, bor, arbejder og lever i byerne. Et vigtigt element i udviklingen af byerne er opfattelsen af byens kvaliteter, da det har stor indflydelse på, hvor vi vælger at bo og færdes. Bykvalitet dækker over attraktive byområder med spændende byrum, god arkitektur, rekreative muligheder og en alsidig blanding af byfunktioner. Byplanlægning skal således medvirke til at skabe den gode by og sikre de daglige rammer for det gode liv. Der skal som led i bæredygtig byudvikling fastlægges en strategi for, hvordan vi gennem byfortætning og byomdannelse kan kvalificere vores eksisterende byog boligområder. 2. Erhvervsudvikling: Der skal fastlægges en strategi for, hvorledes Kolding Kommune fortsat kan sikre en bæredygtig erhvervsudvikling med erhvervsarealer, som har grønne og rekreative kvaliteter. Samtidig er det relevant at vurdere i hvilket omfang gamle nedslidte erhvervsområder gennem byomdannelse kan revitaliseres og gøres tidssvarende med blandede byfunktioner. I forbindelse med den fremtidige erhvervsudvikling skal der tages stilling til, om Kolding udover at satse på videnerhverv og ikke miljøbelastende produktion også skal udlægge nye arealer til tungere og transporttunge erhverv med større miljøpåvirkning både i Kolding og i Vamdrup, Christiansfeld og Lunderskov. Endvidere skal der tages stilling til, hvorledes den videre udbygning af Nordic Synergy Park skal fastlægges. Bæredygtig erhvervsudvikling omfatter også en fortsat udvikling af detailhandel, herunder en vurdering af, om placeringen af nye store udvalgsvarebutikker og en vurdering af, om der er plads til store møbelbutikker i bymidten. 3. Sundhed og trivsel: Kolding Kommune har med sundhedspolitik fastsat en vision om at skabe Sundhed og trivsel for alle i Kolding. Byplanlægning og fysiske rammer har i høj grad indflydelse på borgernes sundhed, livsvilkår, idrætsudfoldelse og bevægelse. Planstrategien skal støtte op om den indsats, der - med afsæt i byen og de bynære grønne områder - medvirker til at fremme borgernes sundhed. DIALOG - BYRÅDSSEMINAR Der åbnes mulighed for uddybende dialog med Byrådet omkring de foreslåede temaer i Planstrategien. I Trekantsammenhæng vil der i forbindelse med den årlige generalforsamling den 28. april 2011 blive afsat tid til oplæg og debat omkring de fælles kommunale temaer. Lokalt i Kolding foreslås det, at der primo maj 2011 afholdes et Byrådsseminar med den lokale del af Planstrategien som tema.

7 Sidenr. 620 PROCES OG TIDSPLAN: Arbejdet med planstrategien vil tage udgangspunkt i en procesbaseret på 5 faser: Fase 1: Igangsætning / dialog og afklaring / marts-maj 2011 Fase 2: Udarbejdelse / disponering og input / juni-august 2011 Fase 3: Vedtagelse / september-oktober 2011 Fase 4: Offentliggørelse / oktober-december 2011 Fase 5: Bearbejdning og færdiggørelse / januar-februar 2012 Planstrategien er i modsætning til kommuneplanen et politisk dokument, der bygger på byrådets ønsker til, hvordan kommunen skal udvikle sig. I modsætning til kommuneplanen, bliver planstrategien ikke offentliggjort som et forslag men som et "færdigt" dokument. Der vil dog være mulighed for efter offentliggørelsen at justere strategien før den vedtages endeligt. Bilag: /11 Åben Tilrettet notat vedr. indhold i fælles strategi

8 Sidenr Kommuneplantillæg 20, Ved Nr. Bjert - et lokalcenter Sagsid.: 11/3469 Resumé I Kommuneplan blev afgrænsningen af lokalcentret i Nr. Bjert udvidet til at omfatte Nr. Bjertvej 70. Ejeren af Nr. Bjertvej 70 har ønsket at etablere en dagligvarebutik på ejendommen. Det er dog en forudsætning, at et bagvedliggende areal kan inddrages i lokalcenterområdet for at sikre tilstrækkelig parkering. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt at udvide den samlede ramme for detailhandel i lokalcentret fra m 2 til m 2, da den eksisterende lokalplan allerede giver mulighed for at etablere m 2 detailhandel på Fiberlinegrunden. Dette kommuneplantillæg hæver rammen for detailhandel og udvider lokalcenterets område med et mindre ubebygget areal. Sagen behandles i Plan- og miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Forslag By- og udviklingsdirektøren foreslår, at forslag til Kommuneplantillæg 20, Ved Nr. Bjert et lokalcenter sendes i offentlig høring i perioden fra 16. marts 2011 til 4. maj 2011 Beslutning den Forslaget indstilles til godkendelse. Fraværende Iver Pedersen, Søren Rasmussen Sagsfremstilling I Nr. Bjert er i Kommuneplan udlagt et lokalcenter langs Nr. Bjertvej, hvor der skal være mulighed for at etablere butikker og anden lokal service. Formålet er, at sikre lokal serviceforsyning for Nr. Bjert og den store nye boligudbygning, der er sket i Drejensområdet gennem de seneste mange år. Lokalcentrets område strækker sig langs sydsiden af Nr. Bjertvej fra Drejensvej i øst mod vest over Ryttermosevej og Skolebakken. For at skabe større dybde i centerområdets vestlige del ændrer Kommuneplantillæg 20 ved lokalcentrets grænse og inddrager et mindre område syd for Nr. Bjertvej 70. Det vil skabe bedre muligheder for at etablere hensigtsmæssige parkeringspladser i tilknytning til lokalcentrets handels- og servicefunktioner. Den samlede arealramme for detailhandel er i Kommuneplan fastsat til m 2. I dette kommuneplantillæg hæves den samlede ramme for detailhandel i området til m 2. Det er den planlovsmæssige maksimumsstørrelse for et lokalcenter. Maksimumsstørrelsen for den enkelte butik fortsat er fortsat på m 2.

9 Sidenr. 622 Kolding Kommune forhandlede I slutningen af 2010 med Miljøcenter Odense om muligheden for at ændre Nr. Bjert Lokalcenter til et bydelscenter, hvor der er mulighed for en større ramme og større butiksstørrelse. Miljøcentret afviste, at ophæve sit veto mod Kommuneplan tillæg nr. 2 på dette punkt. Der vurderes ikke at være nye forhold, som kan berettige til Kolding Kommunes genoptagelse af disse forhandlinger på nuværende tidspunkt. Kommuneplan tillæg 20 er vedhæftet dagsordenen som bilag. Det vurderes, at de seneste års markante boligudbygning i Drejensområdet giver behov for en forøget arealramme for lokalcentret i Nr. Bjert, der arealmæssigt har et meget stort opland. Samtidig er det forudsætningen for at skabe et attraktivt lokalcenter for andre funktioner end dagligvarebutikker at rammen til butiksformål forøges. En omdannelse af de nedslidte erhvervsområder i Nr. Bjert vil skabe en fysisk bymidte i byen. Samtidig vil det fremme den lokale serviceforsyning for et stort opland. Bilag: /11 Åben tillæg 20 forslag.pdf

10 Sidenr Høringssvar til Statens Vand og Natura planer Sagsid.: 11/3209 Resumé By- og Udviklingsforvaltningen fremsender forslag til Kolding Kommunes politiske og tekniske høringssvar til Statens udkast til Vandplaner og Natura 2000-planer. Udkast til politisk og teknisk høringssvar er vedlagt som bilag 1 for Vandplanerne (med tilhørende underbilag A-G) og bilag 2 for Natura 2000-planerne. Der ønskes desuden godkendelse til, at den tekniske del fortsat suppleres med tekniske tilretninger, indtil høringsfristen udløber. Indstillingen er udformet så læseren opnår fyldestgørende kendskab til indhold og budskab i det politiske og tekniske høringssvar, uden at læse bilagene. Sagen behandles i, Økonomiudvalget og Byrådet Forslag By- og Udviklingsdirektøren foreslår, at vedlagte bilag 1 (med tilhørende underbilag A-G) og bilag 2 fremsendes til Staten som høringssvar på henholdsvis Vandplanerne for Lillebælt/Jylland og Vadehavet, samt Natura 2000-planer for Lillebælt og Svanemosen. at den tekniske del af høringssvaret løbende tilrettes frem til høringsfristen udløber samt, at de tekniske tilretninger fremsendes som en del af høringssvaret. Beslutning den Forslaget indstilles til godkendelse med den tilføjelse, at indledninger til det politiske høringssvar skal skærpes. Fraværende Iver Pedersen, Søren Rasmussen Sagsfremstilling Kolding Kommune har mulighed for at udarbejde et høringssvar til Statens udkast til Vandplaner og Natura 2000-planer, der er i høring frem til den For Kolding Kommune drejer det sig om 2 Vandplaner (1.10 Vadehavet og 1.11 Lillebælt/Jylland) og 2 Natura 2000-planer (112 Lillebælt og 226 Svanemosen). Vandplanerne og Natura 2000-planerne er bindende for kommunens fremtidige handlemuligheder på centrale områder som spildevand, grundvand, vandløb, søer, Kolding Fjord, Hejls Nor, Lillebælt og Svanemosen. Planerne erstatter de tidligere amters Regionplaner.

11 Sidenr. 624 Forslaget til høringssvar består af en politisk del og en teknisk del, der gennemgår faktuelle fejl, mangler og tekniske tilretninger. Forslaget er drøftet med Kolding Spildevand A/S og Kolding Havn, hvor det er relevant. Endvidere er forslaget til høringssvar blevet præsenteret for Kolding Grønne Råd, på et møde den 24.februar Nedenfor følger information om baggrund, proces og tidsplan for implementering af Vandplanerne samt et kort resumé af de vigtigste budskaber i høringssvaret. Da Natura 2000-planerne arealmæssigt kun udgør en meget lille del i Kolding Kommune, og bemærkningerne er begrænsede, er disse ikke yderligere uddybet her, men der indgår et enkelt afsnit i resuméet. De vedlagte tekniske bilag til høringssvaret til Vandplanerne er overordnet færdige. Men da Forvaltningen f.eks. afventer resultatet af en række vandløbsundersøgelser ultimo marts 2011, vil der frem til den 6. april 2011 blive gennemført få tekniske tilretninger. Baggrund og tidsplan Statens Vandplaner er lige nu i offentlig høring. Kommunernes frist for indsigelser og kommentarer til planerne er den 6. april Planen udgør 1. planperiode. Forud for den offentlige høring har der tidligere været en såkaldt idéfase frem til december 2007 og en teknisk forhøring frem til marts Kolding Kommune har i begge tilfælde indsendt høringssvar. Danmark og de øvrige EU-medlemslande vedtog i 2000 Vandrammedirektivet, der har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i år Derfor skal Danmark og de andre EU-lande gennemføre en målrettet indsats for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Målet om god tilstand betyder, at vandløbene, søerne og den kystnære del af havet skal rumme gode livsbetingelser for dyr og planter. Menneskelige påvirkninger må kun føre til mindre afvigelser i forhold til, hvad man kunne finde ved uberørte forhold. For grundvand betyder det, at vandindvindingen på længere sigt ikke må overstige grundvandsdannelsen, og at grundvandet skal have en god kemisk tilstand. Vandrammedirektivets bestemmelser er implementeret i dansk lovgivning med miljømålsloven. Miljømålsloven beskriver den arbejds- og planlægningsproces, som skal gennemføres for at nå målet om god tilstand i både overfladevand og grundvand. Loven foreskriver, at Staten udarbejder Vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer. I Vandplanerne fastsættes miljømål for alle vandforekomster, som er omfattet af vandplanlægningen, og i indsatsprogrammet angives det, hvordan miljømålene nås. Planerne vil efterfølgende være grundlaget for kommunernes udarbejdelse af kommunale handleplaner. De enkelte kommuners forslag til den kommunale handleplan skal offentliggøres senest et halvt år efter Vandplanens offentliggørelse. Der skal samtidig fastsættes en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser mod forslaget. Kommunalbestyrelsen vedtager handleplanen endeligt, senest 1 år efter Vandplanens offentliggørelse. Den af Staten fastsatte tidsfrist for gennemførelse af vandhandleplaner er sat til 2012, således at målene kan opnås i 2015.

12 Sidenr. 625 På sigt skal denne cyklus gentages hvert 6. år fremover. Kort resumé af det politiske høringssvar Kvalitet af data og beregningsmetoder Der er alvorlige problemer med kvaliteten af mange af de data og beregningsmetoder, der danner grundlag for en beskrivelse af den nuværende tilstand i vandforekomsterne. For vandløb er data altovervejende 7-10 år gamle, for søerne er der f.eks. ikke taget højde for vandløbsomlægninger, der har ændret grundlæggende på næringsstoftilførslen til søerne, og for grundvand er den nyeste viden fra grundvandskortlægningen om grundvandsmagasinernes beliggenhed og udbredelse ikke medtaget i udpegningen af grundvandsforekomsterne. Det kan betyde, at der gennemføres indsatser, der ikke vil bidrage til målopfyldelse. Det er helt afgørende, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved fundamentet for de indsatser, der skal iværksættes. Det kan ikke forsvares, at eksempelvis borgere i det åbne land skal pålægges betydelige omkostninger til spildevandsrensning på baggrund af tvivlsomme eller meget gamle data, eller hvis data indikerer, at det i virkeligheden er andre problemer der gør, at miljømålet ikke er opfyldt. Inddragelse af nye data I erkendelse af den dårlige datakvalitet har Forvaltningen på flere områder genereret ny viden, der kan sikre en korrekt beskrivelse af den nuværende tilstand i vandforekomsterne. Naturstyrelsen har desuden i samarbejde med Forvaltningen genereret ny viden på søområdet. Der er tillige indmeldt detailundersøgelser på grundvandsområdet i den tekniske forhøring, der kan få stor indflydelse på vandindvindingstilladelser. Al denne viden er ikke integreret i de foreliggende udkast til Vandplaner. Forvaltningen finder det problematisk, at Naturstyrelsen ikke har inddraget ny viden, efterhånden som den er blevet genereret. I høringssvaret anfører Kolding Kommune derfor, at det forventes, at Naturstyrelsen ud fra en faglig betragtning inddrager ny viden, herunder ny viden genereret af Kolding Kommune, i de endelige Vandplaner. Overvågningsniveau Forvaltningen er bekymret for det generelle overvågningsniveau, Staten har anlagt siden kommunalreformen. Forvaltningen kan i de foreliggende Vandplaner konstatere et betydeligt antal lokaliteter, hvor tilstanden beskrives som ukendt. Med det nuværende overvågningsniveau må det forventes, at antallet af lokaliteter med ukendt tilstand vil stige yderligere. Vandplanerne medfører store investeringer i miljøforbedringer, disse investeringer bør ske på et velfunderet grundlag. Overvågningsprogrammet bør endvidere være så detaljeret, at effekter af indsatsen kan følges. I høringssvaret opfordrer Kolding Kommune til, at overvågningsprogrammet udvides samt tilrettelægges således, at det er muligt at følge op på, om indsatserne har den forventede effekt. Forsinkelse af Vandplanen Vandplanerne bliver næsten to år forsinkede i forhold til den oprindelige tidsplan, men de skal uændret være gennemført inden udgangen af 2012, og effekten skal være slået igennem inden Kommunerne får meget kort tid til at få udarbejdet en handleplan og få iværksat indsatserne. Ydermere, hvis den kommunale handleplan bliver påklaget, hvilket må anses for sandsynligt på baggrund af den manglende klageadgang til indholdet af Vandplanerne, levnes der meget kort tid til at iværksætte indsatserne.

13 Sidenr. 626 I høringssvaret tager Kolding Kommune derfor forbehold for, at indsatser og effekter heraf, kan opnås indenfor tidsfristen, som følge af Statens forsinkelser. Statslige arbejdsgrupper Parallelt med høringsperioden er der nedsat en række statslige arbejdsgrupper, der skal belyse forskellige problematikker i Vandplanerne. Arbejdsgrupperne når ikke at afrapportere, inden høringsperioden udløber. Arbejdsgruppernes resultater vil indgå i udarbejdelsen af de endelige Vandplaner. Dermed vil eventuelle afgørende ændringer blive indarbejdet, uden at høringsparterne får mulighed for at forholde sig til de ændrede Vandplaner. I høringssvaret opfordrer Kolding Kommune til, at der gennemføres en ny høring, såfremt arbejdsgruppernes rapporter giver anledning til, at forudsætninger, mål eller indsatser ændres væsentligt. Relevante indsatser og omkostningseffektivitet I de foreliggende udkast til Vandplaner virker indsatserne og deres rækkefølge låst. Den kommunale handlefrihed, til at udforme handleplaner med relevante virkemidler, synes ikke at være tilstede. Planerne indeholder en række indsatser, der virker ulogiske og med Forvaltningens vurdering, bunder i manglende lokalkendskab og forældede data. Der er kendskab til en række lokaliteter, hvor Forvaltningen mener, at en udpeget indsats vil være uden effekt, eller uforholdsmæssig dyr i forhold til miljøeffekten. I høringssvaret opfordrer Kolding Kommune Naturstyrelsen til at samarbejde tæt med kommunen om færdiggørelsen af Vandplanerne. Kolding Kommune finder det afgørende vigtigt, at der i stedet udpeges projekter på lokaliteter, hvor omkostningseffektiviteten er høj, så den samlede indsats indenfor kommunen holdes konstant med en endnu større samlet effekt. Manglende implementering af alle kvalitetsparametre Ifølge EU skal bedømmelsen af økologisk kvalitet i vandområderne bero på fysiske, biologiske og kemiske kvalitetsparametre. Forvaltningen finder det yderst problematisk, at man i den første planperiode ikke har baseret Vandplanerne på alle de kvalitetsparametre, der ifølge EU skal indgå. Konsekvensen kan være, at der iværksættes en indsats i et vandområde i første planperiode, som så i næste planperiode viser sig utilstrækkelig i forhold til at leve op til alle kvalitetsparametre. Dermed risikerer man at skulle iværksætte en indsats i samme vandområde af to omgange. Dette vil være i direkte strid med kravet om omkostningseffektivitet og ydermere vanskeligt forståeligt for den borger, der skal opleve, at der med få års mellemrum skal laves en indsats af to omgange i det samme vandområde. I høringssvaret opfordrer Kolding Kommune til, at der i områder, hvor det er åbenlyst, at en indsats vil skulle være flersidig, åbnes mulighed for at den flersidige indsats kan iværksættes på en gang i stedet for af flere omgange. Vandløb Undtagelsesbestemmelse for bestemte vandløbstyper Ved gennemgang af kommunens vandløb har Forvaltningen identificeret en række vandløb, hvor det vurderes, at det af naturlige årsager ikke vil være muligt at opnå EU s krav om god tilstand, fordi vandløbet f. eks er påvirket af saltvand eller surt vand fra en mose. Disse vandløbstyper passer ikke ind i EU s vandløbskategorier. Forvaltningen kan frygte, at kommunen på et tidspunkt tvinges til at gennemføre en indsats i disse vandløb, uagtet, at det ikke vil være muligt at opnå god tilstand.

14 Sidenr. 627 Høringssvaret indeholder derfor en opfordring til, at disse vandløb gives en undtagelsesbestemmelse i de foreliggende Vandplaner, og at man frem mod 2. planperiode arbejder for at få lavet en kategori, der kan rumme disse vandløbstyper, og hvor der stilles et lempet krav til vandløbets tilstand. Fragmenteret indsats I udkastet til Vandplanerne er indsatsen spredt ud over alle kommunens vandløb og ofte på meget korte strækninger hist og her, uden hensyntagen til hvor indsatsen vil have størst natur- og miljømæssig effekt og uden hensyntagen til, hvor vandløbskvaliteten i virkeligheden er fin. Indsatsen er i form af reduktion eller ophør med vandløbsvedligeholdelsen. I høringssvaret anbefaler Kolding Kommune, at man tænker i hele vandløbsstrækninger, når vedligeholdelsen skal omlægges. Reduceret vedligeholdelse I mange private vandløb skal der ifølge udkast til Vandplanerne ske ophør med eller reduktion i vandløbsvedligeholdelsen. Dette kan være et relevant virkemiddel, også for private vandløb. Det er usikkert, om det med den nuværende lovgivning er muligt at stille krav om reduceret vedligeholdelse i private vandløb uden samtidig at optage dem som offentlige vandløb. Høringssvaret indeholder derfor en opfordring til, at Naturstyrelsen sikrer rammerne for, at en reduktion i vedligeholdelsen i private vandløb kan ske uden at vandløbet samtidig skal optages som offentligt vandløb, med de deraf afledte administrative byrder. Udledning af regnvand I en retningslinje i udkastet til Vandplanen sættes en begrænsning på mængden af det vand, der udledes fra separate regnvandsudløb til 1-2 l/sek/ha. Set i lyset af klimaforandringerne, der bl.a. giver mere intens nedbør, bør der tages udgangspunkt i 1 l/sek/ha, da større mængder kan medføre for stor hydraulisk belastning af vandløbene. Hvis ikke nye forsinkelsesbassiner anlægges efter et krav om maks. mængde på 1 l/sek/ha, kan det senere komme til at betyde fordyrende udvidelser af bassinerne. I høringssvaret er det anbefalet, at retningslinjen tager udgangspunkt i 1 l/sek/ha for at inddrage klimatilpasninger i tide. Søer Udskydelse af indsatsen for søer Indsatsen til forbedring af miljøtilstanden i søerne er udskudt til næste planperiode ( ), selvom der for næsten alle kommunens søer peges på, at bl.a. søernes interne fosforbelastning er hovedårsagen til manglende målopfyldelse. Tilstanden i enkelte søer kan blive forværret, og kan på grund af komplekse biologiske sammenhænge være rigtig mange år om blot at vende tilbage til samme tilstand som i dag. I høringssvaret anbefales det, at der allerede i 1. planperiode iværksættes indsatser overfor søer, hvor den nuværende viden er tilstrækkelig, der peges særligt på behovet for en restaureringsindsats i Bønstrup Sø og Skærsø i 1. planperiode. Øget belastningsniveau Vandplanernes indsats til begrænsning af fosfor baseres i høj grad på modelberegninger i stedet for amternes metode med vurdering af faktiske forhold og behov opgjort på baggrund af specifikke data for den enkelte sø. Det betyder, at tålegrænsen for flere søer er

15 Sidenr. 628 sat, så de nu må få næsten dobbelt så meget fosforpåvirkning som tidligere vurderet forsvarligt. Forvaltningen kan således være bekymret for, at det ikke vil være muligt, at opnå målopfyldelse i søerne. I høringssvaret anbefales det, at der inden 2. planperiode vurderes nærmere på om modelberegningerne skal ændres eller suppleres. Kystvande Havne I udkast til Vandplanen er havneområdet Kolding Havn og de havnerelaterede havområder, som sejlrende, klappladser og spulepladser blevet udpeget til at opnå en God tilstand. Det er Forvaltningens vurdering at det ikke er muligt at opnå i et havneområde med nuværende drift og virke, hvorfor de burde være udpeget til stærkt modificeret. For at sikre den fortsatte drift og virke af trafik- og lystbådehavnen, opfordres der i høringssvaret til, at de nævnte havnerelaterede områder udpeges som stærkt modificeret i Vandplanen. Havbrug Kolding Kommune er myndighed for Flækøjet Havbrug, som ligger i Natura 2000 området Lillebælt. Udledningen af næringsstoffer fra havbruget er stort, og alene kvælstofudledningen er på niveau med, hvad vi fjerner ved at påbyde en forbedret rensning af husspildevand fra ca ejendomme. Såfremt man fastholder omkostningseffektivitet som princip, så bør havbrug som branche også rense deres spildevand. I høringssvaret opfordres derfor til, at der stilles krav til rensning af spildevandet fra havbrugene i denne Vandplan. Stenrev På baggrund af råstofindvinding er flere store og mindre stenrev forsvundet fra Kolding Fjord og i Lillebælt. Stenrev er vigtige, idet de fungerer som voksested for bl.a. muslinger, der fjerner væsentlige kvælstofmængder, som udgør et problem for at opnå god tilstand. Stenrev er et meget omkostningseffektivt virkemiddel i forhold til kvælstoffjernelse. I høringssvaret opfordrer Kolding Kommune derfor til, at etablering af stenrev tages med som virkemiddel i Vandplanerne. Fosforproblematik Hejls Nor / Kolding Inderfjord Fosfor får større og større betydning i fjordene som en regulerende faktor for miljøtilstanden. Det er derfor nødvendigt at stille krav til udledningen af fosfor fra land til fjordene og de følsomme lavvandede havområder. Særligt kan peges på Hejls Nor og Kolding Inderfjord, hvor miljømålene for de marine områder helt klart ikke forventes at kunne opfyldes i Det er ikke berørt i Vandplanerne. I høringssvaret opfordrer Kolding Kommune til, at der tages stilling til behovet for reduktion af fosfor i nuværende Vandplan. Grundvand Konsekvens af beregningsmetode

16 Sidenr. 629 Naturstyrelsen har benyttet en beregningsmetode til bestemmelse af markvandingens påvirkning af overfladevand, der beror på forudsætninger om sandede vestjyske forhold. Geologien i Kolding Kommune ligner ikke den vestjyske, så beregningsmetoden kan ikke uden videre overføres til østjyske forhold. Dette er verificeret ved én konkret detailundersøgelse i oplandet til Åkær Å, udført at GEUS, som er en forskningsinstitution under Staten. Konsekvensen kan blive, at Kolding Kommune ikke kan forlænge markvandingstilladelser, selvom indvindingen faktisk ikke udgør et problem for overfladevandet. Indsatsen er dog først planlagt til 2. planperiode. I høringssvaret henstilles til, at der benyttes en forbedret beregningsmetode inden indsatsen for 2. planperiode fastlægges. Fremskaffelse af nyt beregningsværktøj I Vandplanens udkast lægges der op til, at kommunerne muligvis skal fremskaffe et mere detaljeret beregningsværktøj til beregning af indvindingens påvirkning, jf. ovenstående problematik. Det kan betyde en større udgift og et større ressourcetræk for kommunen, hvis Forvaltningen selv skal investere i modelværktøjer og afsætte ressourcer til modelberegninger. Endvidere er det Forvaltningens vurdering, at der kan opstå en administrativ uhensigtsmæssighed, da resultatet af mere detaljerede beregninger, kan vise andre relevante indsatser end dem vi er bundet af i vandplanerne. I høringssvaret opfordrer Kolding Kommune Staten til at påtage sig opgaven med at gennemføre detaljerede modelberegninger, således kommunerne ikke skal overtage en statslig opgave uden kompensation og så det sikres, at administrationsgrundlaget for eventuelle inddragelser af tilladelser er i orden. Forlængelse af indvindingstilladelser udløbet efter 1. januar 2010 Ifølge vandforsyningsloven kan tilladelser udløbet efter 1. januar 2010 ikke forlænges før de kommunale handleplaner til Vandplanerne foreligger. Ifølge Vandplanerne skal der i første planperiode ikke ske indsatser i forhold til indvindingens påvirkning af overfladevand pga. manglende viden og usikkerhed. Der skal derfor ikke indarbejdes noget i handleplanerne. Pga. udsættelsen anfører Kolding Kommune i høringssvarer, at Naturstyrelsen bør udarbejde en vejledning omkring administration af indvindingstilladelser i denne planperiode hurtigst muligt, da det ellers resulterer i et stort antal udløbne tilladelser, der afventer en forlængelse. Grundvandsforekomsterne kemiske forhold Ifølge Vandplanens udkast har en stor del af grundvandsforekomsterne ringe kemisk tilstand p.g.a. udvaskning af nitrat til grundvandet. Der skal dog ikke ske en indsats, idet udvaskning af nitrat varetages af generelle reguleringer i blandt andet husdyrloven og kommunale indsatsplaner for at sikre rent grundvand. De kommunale indsatsplaner dækker ikke alle forekomster, og den mulige regulering efter husdyrloven, kan ofte medføre højere koncentrationer i grundvandet end den maksimale grænse på 50 mg/l. Det vil betyde, at nogle grundvandsforekomster, og dermed en række af husholdningsboringerne, ikke vil kunne opnå god kvalitativ tilstand og dermed godt drikkevand med de eksisterende virkemidler. I høringssvaret opfordres til, at Naturstyrelsen forholder sig til denne problematik, så det bliver muligt at opnå god kemisk tilstand i grundvandsforekomster, der ligger uden for indsatsplanernes område, for at sikre vandkvaliteten i private husholdningsboringer.

17 Sidenr. 630 Vådområder, konvertering af efterafgrøder til vådområder En af indsatserne i Vandplanen til fjernelse af kvælstof er etablering af vådområder. Forvaltningen har for 2 af de potentielle vådområder nærmere undersøgt mulighederne for kvælstoffjernelse. Det viser sig, at vådområderne vil kunne fjerne væsentligt mere kvælstof, end det er forudsat i Vandplanen. I samme opland stilles der i Vandplanen særligt store krav til etablering af efterafgrøder, der kan hjælpe med at fjerne kvælstof. Gennem dialog med lodsejerne i de potentielle vådområde er det blevet tydeligt, at såfremt de kunne blive godskrevet for den ekstra kvælstoffjernelse fra vådområderne, i forhold til Vandplanens mål, vil det være langt lettere at opnå aftale med disse lodsejere om etablering af vådområderne. Godskrivningen ønskes i givet fald udmøntet ved at kravet om efterafgrøder stilles på færre hektar end forudsat i Vandplanen. Det samlede kvælstofreduktionskrav for oplandet vil blive fastholdt, men det vil gøre dialogen med lodsejerne lettere. I høringssvaret opfordres derfor til, at der i Vandplanerne gives mulighed for denne form for godskrivning. Spildevand fra spredt bebyggelse I udkastet til Vandplanerne er der udpeget 3 oplande, hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Her vil i alt 380 ejendomme kunne blive stillet overfor en investering i forbedret spildevandsrensning i størrelsesordenen kr. i alt omkring 19 mio. kr. Det er Forvaltningens vurdering, at det faglige grundlag for udpegningen ikke er tilstrækkeligt underbygget, og manglende målopfyldelse for vandløbene kan skyldes, at der er dårlige fysiske forhold i vandløbene. Naturstyrelsen Ribe har allerede tilkendegivet, at det ene af områderne vil blive taget ud af planen. Indtil ultimo marts 2011 undersøger Forvaltningen vandløbene i de 2 øvrige oplande, for at afgøre om det er dårlige fysiske forhold der er problemet. I høringssvaret henstiller Kolding Kommune, at udpegningsgrundlaget i de 3 oplande revurderes med baggrund i den nye viden der er genereret i området. Naturplan nr. 226 Svanemosen Størsteparten af arealerne tilhører Staten, og det er Staten der skal lave handleplanerne. I den nordlige del er der privatejede områder, og her er det Kolding Kommune der skal lave handleplanerne. Det er Forvaltningens vurdering, at nedsættelse af mængden af luftbåren kvælstof, der afsættes i Svanemosen er en vigtig faktor i opnåelse af gunstig bevaringstilstand i Svanemosen. Den nordlige del omfatter bl.a. 5 særligt kvælstoffølsomme søer. I naturplanen nævnes ændring af husdyrgodkendelsesloven, som eneste virkemiddel. Det er Forvaltningens vurdering, at der skal ske væsentlige ændringer på de nærliggende landbrug, hvis det er eneste virkemiddel. I høringssvaret efterlyser Kolding Kommune derfor de fornødne virkemidler til, at hindre negative påvirkninger af habitatnaturen fra omkringliggende driftarealer, herunder klarhed over, hvordan sådanne tiltag skal finansieres, og hvordan lodsejere skal kompenseres. Desuden henstiller Kolding Kommune, at Staten implementerer lovgivning og virkemidler til at håndtere større dyreholds udledning af luftbåren kvælstof i særligt sårbare områder.

18 Sidenr. 631 Bilag: /11 Åben Bilag 1.docx /11 Åben Bilag 2.docx /11 Åben Bilag A - Kolding Kommunes høringssvar fra den tekniske forhøringx.pdf /11 Åben Bilag B1 Vandløbene i oplandet til Hejls Nor.pdf /11 Åben Bilag B2 - Vandløbene i oplandet til Hejls Nor - kortbilag.pdf /11 Åben Bilag C - Vandløbene i Seest Mølleås vandsystem.pdf /11 Åben Bilag D - Regneark med gennemgang af vandløb - målsætninger.xlsx /11 Åben Bilag E - Regneark med gennemgang af vandløb - indsatser.xlsx /11 Åben Bilag F - Regneark med gennemgang af søer.xlsx /11 Åben Bilag G - Grundvand - Tekniske Kommentarer.pdf

19 Sidenr Betalingsvedtægt for Kolding Spildevand A/S til godkendelse Sagsid.: 10/11383 Resumé By- og Udviklingsdirektøren oplyser, at i henhold til lov om Betalingsregler for spildevandsanlæg skal Kolding Kommune godkende Kolding Spildevand A/S betalingsvedtægt. Sagen behandles i, Økonomiudvalget og Byrådet. Forslag By- og udviklingsdirektøren foreslår, at den fremsendte Betalingsvedtægt for Kolding Spildevand A/S godkendes. Beslutning den Forslaget indstilles til godkendelse. Fraværende Iver Pedersen, Søren Rasmussen Sagsfremstilling Kolding Spildevand A/S oplyser, at betalingsvedtægten er udarbejdet i medfør af lov om Betalingsregler for Spildevandsanlæg, og fastlægger de nærmere regler for betaling for spildevandsforsyningen under Kolding Spildevand A/S. Vedtægten bygger på den tidligere betalingsvedtægt gældende for Kolding Spildevand A/S, som er godkendt af Byrådet den 7. april Der er i forhold til den tidligere vedtægt fortaget nogle mindre tekstmæssige justeringer og særbidrag for indhold af totalfosfor er ændret således, at der nu skal betales særbidrag ved et indhold på 20 milligram pr. liter udledt spildevand modsat tidligere ved 30 milligram pr. liter udledt spildevand. By- og udviklingsdirektøren oplyser, at I henhold til loven skal spildevandsforsyningen have et regulativ, der fastsætter de nærmere regler for vandforsyningens administration, betaling m.v. I henhold til loven skal Kolding Kommune godkende regulativet. Kommunens godkendelse er en legalitetskontrol, der alene skal sikre, at regulativet er udarbejdet efter gældende spildevandsplan, lovgivning m.v. Bilag: /11 Åben Betalingsvedtægt 2011

20 Sidenr Projekt Test-En-Elbil Sagsid.: 11/3135 Resumé ChoosEV har henvendt sig til Kolding Kommune for at indgå aftale om samarbejde om et 2-årigt projekt i Kolding Kommune og de resterende kommuner i Trekantområdet. Sagen behandles i Forslag By- og udviklingsdirektøren foreslår, at Kolding Kommune indgår samarbejdsaftale med ChoosEV for at bakke op om det 2- årige forsøg med at teste og udbrede kendskabet til elbiler i Kolding Kommune. Beslutning den Godkendt. Fraværende Iver Pedersen, Søren Rasmussen Sagsfremstilling ChoosEV har udviklet og forberedt et Test-en-elbil.dk koncept. Der stilles i alt 30 biler til rådighed i hele Trekantområdet 5 i hver kommune. Projektet giver den enkelte kommunes borgere mulighed for, uden økonomiske omkostninger, at deltage som testkører af 5 elbiler over en 24 måneders periode. Hver testkører benytter elbilen i en periode på 3 måneder, hvor viden og erfaring med brugen af elbilen, samt intelligent opladning af elbilen, indsamles og evalueres. Det forventes, at det samlede testforløb vil inddrage 40 testkørere over en 2-årig periode, der vil generere cirka kilometer i kørselsforbrug, kwh strømforbrug, omkring opladninger samt 80 svar på spørgeskemaer som et resultat af test-en-elbil.dk projektet i Kolding kommune, og som kan benyttes som erfaringsbase for den videre udvikling i brugen af elbiler og opbygningen af lokal infrastruktur og intelligent opladning. Formålet er at indsamle viden og oplevelser med elbilen, i et åbent miljø hos et bredt udvalg af potentielle testkørere, herunder børnefamilier, par, enlige, bofællesskaber og unge som ældre. Finansieringen skal bestå af lokale partnerskaber. I første omgang har TRE-FOR, Syd Energi og Trekantområdet Danmark hver især indskudt kr. i projektet. Den re-

21 Sidenr. 634 sterende finansiering skal findes via lokale sponsorater. ChoosEV vil henvende sig til lokale virksomheder om partnerskaber, der blandt andet vil give reklameplads på elbilerne. ChoosEV leder projektet, sikrer koordinationen, kontakter sponsorer og testfamilier og opsamler erfaringerne. Trekantområdet Danmark vil være projektleder i Trekantområdet. Kommunens rolle er primært at stille en medarbejder til rådighed til at være ChoosEV s faste kontaktperson i lokalområdet, stille rammer til rådighed for møder og medvirke til aktiv kommunikation om projektet samt formidling af resultater mv. over for borgerne. Økonomi Kommunen støtter ikke projektet økonomisk. Kommunen stiller en administrativ medarbejder til rådighed som kontaktperson for ChoosEV i timer om måneden. ChooseEV s løbende kontakt med øvrige partnere og testkørere er kommunen ikke involveret i. Afgørelse fra Statsforvaltningen Allerød Kommune har anmodet Statsforvaltningen Hovedstaden om en vejledende udtalelse om, hvorvidt kommunens deltagelse i projektet ligger indenfor rammerne af kommunalfuldmagten. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Allerød Kommune lovligt kan indgå samarbejdsaftalen. Afgørelsen er vedlagt. Bilag: /11 Åben Projektbeskrivelse TEEB.PDF /11 Åben Samarbejdsaftale /11 Åben Afgørelse fra Statsforvaltningen.pdf

22 Sidenr. 635 Oplæst og godkendt Christian Haugk Medlem Iver Pedersen Medlem Christian Kloppenborg-Skrumsager Formand Poul Erik Jensen Medlem Søren Rasmussen Næstformand Erling Rasmussen Medlem Knud Erik Langhoff Medlem Christian Gøttig Medlem Lis Ravn Ebbesen Medlem