RefleX - At skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RefleX - At skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion"

Transkript

1 1 RefleX - At skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion - den vigtige samtale mellem unge og betydningsfulde voksne en undersøgelse et metodeudviklingsprojekt med en række refleksions/samtale-værktøjer en refleksions-håndbog Formålet er at ruste voksne (forældre/ bedsteforældre, præsten) til at skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion og samtale herom med unge (konfirmand-aldersgruppen). Baggrund I anordningen for dåbsoplæring står der, at konfirmationsforberedelsen skal foregå i samarbejde med forældrene 1 Hvordan kan forældre inddrages i dette samarbejde på en positiv og konstruktiv måde? Mødet med konfirmandforældre er et af de naturlige tilknytningspunkter mellem folkekirken og den brede del af befolkningen. Hvordan kan dette møde kvalificeres, så der snakkes om mere end blot hvor mange gæste-rumper der kan sidde på bænken til konfirmationen, og om der må fotograferes? I CUR s religionspædagogiske arbejde oplever vi til stadighed, at en af de største udfordringer består i at skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion med unge/ konfirmandaldersgruppen. Tidligere undersøgelser viser, at to ud af tre konfirmander sjældent eller aldrig snakker om religiøse emner med forældrene i hjemmet 2. Selv om konfirmationsforberedelsen står på ugeskemaet, igangsættes samtalen ikke på trods af at religionspædagogisk forskning viser, at tro udvikles i dialog. 3 Spørgsmålet er da: Hvordan kan voksne blive betydningsfulde refleksionspartnere for unge? De betydningsfulde voksne Forældregruppen står famlende over for opgaven om den gode eksistentielle og religiøse samtale, da de som udgangspunkt har det religiøse område langt ned på den opdragelsesmæssige dagsorden 4 og selv mangler sprog og kundskaber til at indgå i et religiøst refleksions rum. Præster, der selv er uddannet i en monologisk tradition, giver udtryk for, at de ikke er klædt på til den dialogiske udfordring med konfirmanderne. I forbindelse med et landsdækkende religionspædagogisk metodeudviklingsprojekt, som CUR aktuelt arbejder på, fortæller en præst, at hun midt i en øvelse med konfirmander, opdager, at 20 ud af 22 konfirmander var kommet, fordi de troede på Gud og gerne ville sætte ord på deres tro, men præsten aner ikke, hvordan hun konkret kan møde denne forventning! Når unge nævner bedsteforældre som den anden bedste samtalepartner i deres ungdomsliv, ville det være værd at undersøge, om denne alders gruppe i højere grad kunne spille sig banen i de unges liv og være med til at skabe rum for den religiøse og eksistentielle samtale? 1 Anordning om konfirmation. Anordning nr. 744 af https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Munksgaard og Østergaard (2008) Mere end blot forberedelsen til en fest, CUR Center for Ungdomsstudier og Religionspædaogik 3 Birkedahl,Erling (2008) Erfaringsbasert didaktik, Platform for planutvikling i trosopplæring for ungdom et refleksionsnotat IKON 4 forældre udelader tro/religiøs dannelse af opdragelsen (Rapporten Børneliv ifølge danskerne udarbejdet af Mandag Morgen og TrygFonden, 2012)

2 Hvad vil vi? I en tid, hvor man skal navigere i tværreligiøse sammenhænge og skal kunne optræde som religiøst myndige individer i en globaliseret sammenhænge er det vigtigt bl.a. at understøtte den religiøse dannelses proces ved at skabe rum for den eksistentielle og religiøse refleksion. Hvordan kan betydningsfulde voksne inddrages i denne refleksion, så unge kan sætte ord på, hvad de tror på? 2 Den tyske religionspædagogiske forsker Friedrich Schweitzers skriver i sin bog Barnets ret til religion: - Voksne, som ikke selv råder over færdige svar, er ikke et problem for den religiøse opdragelse problematisk er derimod voksne, som ikke har nogen spørgsmål, og som heller ikke vil eller kan høre børn/unges spørgsmål. 5 Med dette som inspiration og med afsæt i et års metodeudviklingsprojekt med tre forskellige voksensegmenter, vil vi gerne afprøve en række refleksions- og samtaleværktøjer med unge og voksne - for derefter at samle erfaringerne i en håndbog med voksne som målgruppe. Hvordan gør vi det? - en tretrinsraket Ved at arbejde ud fra en tretrinsraket vil vi forsøge at afprøve en række refleksions og samtaleopgaver, som kan skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion. Med udgangspunkt i tre forskellige voksen-segmenter (konfirmandforældre, præster og bedsteforældre) vil vi indsamle og analysere de refleksioner og erfaringer, der gøres undervejs - for til sidst at formidle dem il en håndbog til voksne, der har en intention om at skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion. Projektet kan derfor siges at være et metodeudviklingsprojekt, hvor vi i praksis vil benytte os af en række forskellige arbejdsmetoder: Kvantitative undersøgelser, kvalitative interviews og refleksionsskemaer. De tre trin forløber over et år fra maj 2013 maj trin: Undersøgelse: Først vil vi undersøge konfirmanders og voksensegmenternes erfaringer og forventninger til en eksistentiel dialog (500 konfirmander, 500 konfirmandforældre, 10 præster og 20 bedsteforældre) Ved hjælp af et spørgeskema i aug./sept. vil vi forsøge at skabe et overblik over udgangspunkt, tendenser og erfaringer indtil videre. Igen i slutningen af forløbet (april/maj) vil vi ved hjælp af spørgeskema følge op på dette. 2. trin: Metodeudviklingsprojekt: Dernæst vil vi igennem et års metodeudvikling afprøve en række refleksions- og samtaleopgaver blandt de tre forskellige voksensegmenter. Undervejs indsamles og analyseres på erfaringerne fra opgaverne. 3. trin: En håndbog Til sidst samler vi erfaringerne og refleksionerne i en håndbog til voksne, der gerne vil skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion. Fra vore øvrige ungdomsstudier oplever vi, at efterspørgslen efter dialog og refleksionsværktøjer er voksende ikke kun hos præster og konfirmandforældre, men også hos efterskolelærere og de kirkelige ungdomsledere (KFUM og K, spejderne og FDF). De aktiviteter, der igangsættes, foregår ofte uafhængigt af et eksistentielt og religiøst refleksionsrum. 43 pct. af unge i FDF angiver i den forbindelse, at deres ledere sjældent eller aldrig sætter ord på, hvad de tror på 6. 5 Schweitzer Friedrich, (2005) Barnets ret til religion 6 En undersøgelse af tro og spiritualitet blandt unge i FDF, 2011, Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik.

3 Output Håndbogen er målrettet forskellige voksengrupper, som gerne vil være betydningsfulde i de unges liv ved at være med til skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion. Håndbogen vil indeholde konkrete ideer til at skabe refleksionsrum og den gode samtale idéer som er afprøvede, og som vil blive eksemplificeret med cases og refleksioner fra metodeudviklingen. 3 Målgruppen for håndbogen: - Almindelige mainstream - konfirmandforældre, der ikke nødvendigvis har en kirkelig funderet eller akademisk tilgang til samtalen, men som gerne vil støtte op om at skabe rum for en eksistentiel og religiøs refleksion i hverdagslivet. - Præster, der søger konkrete værktøjer til at konfirmander kan sætte ord på, hvad de tror på også udenfor og efter konfirmandstuen. - Bedsteforældre, der gerne vil bidrage med at skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion og være med til at modellere den gode samtale med deres teenage børnebørn. - Og andre grupper af voksne, f.eks. kirkelige ungdomsledere som gerne vil være med til at skabe et refleksionsrum i det kirkelige ungdomsarbejde, efterskolelærere En håndbog med så bred en modtagergruppe kræver en høj kvalitet både i forhold til sprog, kommunikation og særlig layout. Derfor er bogens produktionsomkostninger en betydelig post på budgettet. Hvem står bag? Kirsten Grube, Cand.scient.soc., sociolog og projektleder på CUR Søren Østergaard, ph.d. samfundsvidenskab og teologi, ungdomsforsker og leder af CUR Suzette Munksgaard, MA i teologi og kristendomsformidling med unge, efterskolelærer og medarbejder på CUR CUR (Center for Ungdomsstudier) er et udviklings- og forskningscenter, der dels arbejder med undersøgelser inden for ungdomskultur, værdier og frivillighed, dels beskæftiger sig med pædagogisk, religionspædagogisk og organisatorisk udviklingsarbejde. CUR holder foredrag, oplæg og kurser både inden for og uden for det kirkelige felt. Inden for det kirkelige felt medvirker vi på præsternes efteruddannelseskurser, stifts-og provstikurser, inspirationsaftener for kirkelige børne-og ungdomsledere, Y s Men og foredrag for teenagere og forældre. I året i har vi foreløbig aftaler om foredrag til 50 konfirmandforældreaftener på landsplan. Læs mere om CUR på Samarbejdende organisation: Areopagos har valgt at indgå i projektet som samarbejdspartner. Areopagos er en kirkelig organisation, som har til formål at dele evangeliet i en multireligiøs verden. Tilgangen er, den kristne tro og praksis bliver præsenteret på en troværdig og relevant måde. Areopagos har kontorer i Danmark, Norge og Kina. Projektet er desuden støttet økonomisk af Folkekirkens Udviklingsfond.

4 4 Tidsplan 1. Periode: maj juli 2013 forberedelse 2. Periode: aug. okt.2013: intro og opstart 3. Periode: nov feb. 2014: metodeudvikling 4. Periode: marts 2014 maj 2014: sidste empiriindsamling og håndbogsproduktion 1. Periode: maj juli 2013: Forberedelser Forberedende arbejde segment: konfirmander, præster og konfirmandforældre Kontakt og samarbejdsaftaler med 10 sogne, aftaler om konfirmandforældreaftener Udarbejdelse af spørgeskemaer til konfirmander, forældre, præster og bedsteforældre Udvikling af 5 dialog/refleksionsværktøjer til konfirmandforældre Udvikling af 5 dialog/refleksionsværktøjer til hjemmeopgave til konfirmander Udvikling af 5 dialog/refleksionsværktøjer til konfirmandstuen 3. Segment: Bedsteforældre Kontakt og aftale med 20 bedsteforældre til teenagere Udvikling af 5 dialog/refleksionsværktøjer og tilhørende erfaringsskemaer 2. Periode Aug. Okt intro/opstart 1.+2 segment: Konfirmander, præster og konfirmandforældre Konfirmandforældre-aftener m. feltundersøgelse Indsamling af 1.runde konfirmandforældre -spørgeskema 5 dialog- og refleksionsværktøjer præsenteres for konfirmandforældre Interview med konfirmandforældre 3. segment: Bedsteforældre Kontakt med 20 bedsteforældre Præsentation af 5 dialog/refleksionsværktøjer 3.periode okt feb. 2014: indsamling af empiri segment: konfirmander, præster og konfirmandforældre 5 dialog/refleksionsværktøjer til konfirmandstuen 5 hjemme-dialog/refleksionsopgaver til konfirmanderne - gives via præsterne refleksionsskemaer fra præster 3. segment: bedsteforældre Opfølgning på 20 bedsteforældre Indsamling af erfaringsskemaer + bearbejdning Interview 4. periode marts maj 2014: Sidste indsamling af empiri, bearbejdning og håndbogsproduktion segment: konfirmander, præster og konfirmandforældre 2.runde af konfirmandforældre spørgeskemaer (marts - inden konfirmationerne) Bearbejdning og sammenligning med 1. runde Interview med konfirmandforældre 3. segment: bedsteforældre opfølgning på 20 bedsteforældre erfaringsskemaer indsamles og bearbejdes Håndbogsproduktion målgruppe: Voksne, der gerne vil være med til at skabe et rum for eksistentiel og religiøs refleksion. Bogen udgives på forlaget Ungdomsanalyse.nu/Areopagos.

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

Mere end blot forberedelsen til en fest?

Mere end blot forberedelsen til en fest? Mere end blot forberedelsen til en fest?, CUR Af Søren Østergaard & Suzette Schurmann Munksgaard 1 Indholdsfortegnelse FORORD 1 MERE END BLOT... FORSKNINGSPROJEKTETS HVORFOR, HVORDAN, MED HVEM OG FOR HVEM...

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Nye tider nye foreningsformer? En pjece om ungdom og foreningsliv af Andy Højholdt & Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning (CeFU)

Nye tider nye foreningsformer? En pjece om ungdom og foreningsliv af Andy Højholdt & Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning (CeFU) Nye tider nye foreningsformer? En pjece om ungdom og foreningsliv af Andy Højholdt & Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning (CeFU) 1 2 "Vi har en uskreven regel om, at man ikke behøver at

Læs mere

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE FORORD Idékataloget er til dig, som sidder i en bestyrelse eller et råd eller arbejder med at inddrage

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG Læring fra udviklingsprojekter om BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Design og layout: Wanek & Myrner December

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

LIGE STILLING KONTROL OVER EGET LIV

LIGE STILLING KONTROL OVER EGET LIV LIGE STILLING KONTROL OVER EGET LIV inspiration til, hvordan du kan hjælpe tosprogede unge til at kunne leve det liv, de selv ønsker Indledning INDLEDNING Social kontrol findes alle steder i samfundet.

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Bliv bedre til arbejdet med børn og unge Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Indhold Muligheder for opkvalificering Muligheder for opkvalificering...

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere

Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter

Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter Del 1: Hvad er æresrelateret vold? 1 Mellem ære og skam En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter 2 mellem Ære og skam / 2014 Rådgivning til fagfolk: alle hverdage 9-15 på telefon 32 95 90

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Metode- og redskabskatalog

Metode- og redskabskatalog Metode- og redskabskatalog En beskrivelse af undervisningsmetoder på SOPU Udviklet under Pædagogisk år 2012 November 2013, 3. udgave 2 Indhold INDLEDNING... 5 METODER PÅ SOPU... 7 1. PROBLEMBASERET LÆRING

Læs mere

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING GØR EN GØR FORSKEL EN FORSKEL MED DIT MED PROJEKT DIT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD PROJEKT STYRING 3 FORORD 4 INDLEDNING 6 DEL 1: KØBENHAVN KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK 8 DEL 2: FORANDRINGSTEORI TRIN FOR TRIN

Læs mere

Man skal jo ikke spilde børns tid

Man skal jo ikke spilde børns tid Tine Basse Fisker Rebecca Finberg Rasch Man skal jo ikke spilde børns tid Evaluering af projektet Tidlig forebyggende indsats i Valby AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Tine

Læs mere

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression Tekst: Alex Kjær Foto: Michael Bo Rasmussen NÅR LYKKEN IKKE MELDER SIG Præst Therese Strand Nielsen efterlyser åndelig hjælp og støtte til gravide med ondt i livet Der er fokus på faldende dåbstal i folkekirken.

Læs mere

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. Bliv en stærk leder for børnenes skyld Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. 1 Bliv en stærk leder for børnenes skyld Det er i barnets

Læs mere