Resultater af spørgeskemaundersøgelse af præsters arbejdstid i Århus Stift

Transkript

1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse af præsters arbejdstid i Århus Stift Undersøgelsens baggrund I denne rapport præsenteres resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen af præsters arbejdstid i Århus Stift. Undersøgelsen er blevet igangsat ud fra et ønske om at få en dybere indsigt i præsters arbejdsopgaver, og således at afdække omfanget og arten af de arbejdsopgaver, som præster varetager i det daglige. For at sikre en god spørgeskemaundersøgelse blev der i foråret 2003 gennemført en pilotundersøgelse blandt præsterne i Randers-Hadsten Provsti. Dette gav anledning til en del reaktioner, og arbejdsgruppen, som arbejdede med undersøgelsen, blev herefter udvidet. Den oprindelige arbejdsgruppe bestod af provst Litten Hjort, stiftskontorchef Marianne Levinsen samt studentermedhjælperne Bjarke Hammer Eriksen og Thomas Thorgård. Efter gennemførelse af pilotundersøgelsen blev arbejdsgruppen desuden udvidet med sognepræst Anders Bonde, sognepræst Klaus Frisman, sognepræst Anna Maria Erbs, sognepræst Jette Marie Buundgaard og sognepræst Jørgen Lorenzen i deres egenskab af at være tillidsmand samt konsulent Steen Marqvard. Det endelige spørgeskema blev udsendt til alle præster i Århus Stift i foråret 2004, og er siden blevet bearbejdet med henblik på at præsentere resultaterne i nærværende rapport. Metodiske overvejelser i forbindelse med præsentationen af undersøgelsens resultater I tabellerne er resultaterne omregnet, således at antal præster, der angives at have svaret på spørgsmålene () angives i fuldtidsstillinger i Der er på denne måde forsøgt på bedst mulig vis at tage hensyn til, at mange præstestillinger ikke er normeret til 100 procent, og derfor ikke kan forventes at varetage opgaver i samme omfang, som præster i fuldtidsstillinger. Ud fra samme overvejelser er der blevet taget hensyn til, at nogle præster har angivet i spørgeskemaet, at have haft fraværsperioder af længere varighed eksempelvis på grund af sygdom og orlov. For spørgsmål med faste svarkategorier, som eksempelvis ja og nej, er der angivet hvor mange procent, der falder i hver svarkategori og hvor mange præster, der har svaret på spørgsmålet (). For spørgsmål, hvor svarene er angivet som et antal, er angivet gennemsnit, nedre kvartil, median, øvre kvartil samt antallet af præster, der har svaret på spørgsmålet (). en ligger således, at 50 procent af svarene falder på hver side. en udtrykker således hvad den midterste person har svaret. På lignende vis ligger den nedre kvartil således, at 25 procent af svarene falder under denne værdi, mens 75 procent falder over. Af tabel 1 ses det eksempelvis, at den nedre kvartil for antal gudstjenester på søn- og helligdage i pastoratet er 34,0. Dette er udtryk for, at de 25 procent af præsterne med færrest gudstjenester alle afholdte under 34 gudstjenester i 2003 på søn- og helligdage i pastoratet. På samme måde ligger den øvre kvartil således, at 75 procent af svarene ligger under denne, mens 25 procent ligger over.

2 Det skal bemærkes, at det varierer hvor mange præster (), der angives at have svaret på spørgsmålene. Dette skyldes for det første ovennævnte vægtning af svarene, samt at nogen præster har undladt at besvare alle spørgsmålene i spørgeskemaet.

3 Tjenester/kirkelige handlinger i 2003 Tabel 1. Diverse kirkelige handlinger edre kvartil Antal gudstjenester på sønog helligdage i pastoratet 55, Antal gudstjenester på sønog helligdage udenfor pastoratet 6, Antal prædikesteder 2, Antal hverdagsgudstjenester i pastoratet 6, Antal dåb du har udført i pastoratet 31, Antal dåb du har udført udenfor pastoratet 1, Antal vielser du har udført i pastoratet 8, Antal vielser du har udført udenfor pastoratet 1, Antal konfirmandhold i løbet af skoleåret 2003/2004? (eksklusiv minikonfirmander) 1, Heraf antal specialklasser 0,

4 edre kvartil Antal bisættelser/begravelser du har udført i pastoratet Antal bisættelser/begravelser du har udført udenfor pastoratet 22, , Antal udsyngninger og urnenedsættelser 1, Antal udkald til hjemmeberettelser 3, Hvor mange plejehjem betjener du 1, Antal gudstjenester på plejehjem 10, Af tabel 1 fremgår det, at præster i Århus Stift gennemsnitligt afholdt 55,3 gudstjenester på søn- og helligdage i eget pastoratet. Der er en vis spredning i antallet af afholdte gudstjenester på søn- og helligdage i pastoratet. Således har 25 procent af præsterne afholdt 34 eller færre af disse gudstjenester, mens 25 procent har afholdt 79 gudstjenester eller flere. 25 procent af præsterne har afholdt to eller færre hverdagsgudstjenester, mens 25 procent af præsterne har afholdt ni eller flere. Det gennemsnitlige antal dåb en præst i Århus Stift udførte i pastoratet i 2003 er 31,0, mens det gennemsnitlige antal vielser udført i pastoratet i samme periode er 8,8. Tilsvarende er det gennemsnitlige antal bisættelser/begravelser en præst udførte i eget pastorat 22,1. Af tabellen fremgår det endvidere, at et flertal af præsterne har haft to konfirmandhold eller færre i skoleåret 2003/2004, mens et flertal af præsterne betjener færre end to plejehjem. Det gennemsnitlige antal gudstjenester afholdt af præster i Århus Stift på plejehjem er 10,1. Tabel 2. Udført tjenester på andre institutioner (f.eks. sygehus, arrest, børnehave mv.) 47,6 % 52,4 % 226

5 Tabel 3. Fast afløser i andre pastorater eller for andre præster i eget pastorat 66,6 % 33,4 % 225 Tabel 3.a. Hvis ja angiv karakteren af afløsningen Kirkelige handlinger 94,9 5,1 146 Gudstjenester 94,9 5,1 146 Tilkaldevagt til institution 20,2 79,8 146 Andet 31,6 68,4 143 Tabel 4. Varetager administration af legater og fonde 42,6 % 57,4 % 226 Tabel 4.a. Hvis ja, angiv antal edre kvartil 1, Tabel 5. Anden fast forpligtelse knyttet til stillingen 19,6 % 79,9 % 225

6 Af tabel 2 fremgår det, at 47,6 procent af præsterne i 2003 udførte tjenester og kirkelige handlinger på andre institutioner end plejehjem. Af tabel 3 ses det, at 66,6 procent af præsterne er fast afløser, og at denne afløsning for langt de flestes vedkommende omfatter kirkelige handlinger og gudstjenester. Øvrige arbejdsopgaver for præster omfatter administration af legater og fonde, hvilket 42,6 procent varetager. 19,6 procent af præsterne har endvidere angivet, at der er anden fast forpligtelse end de ovenfor nævnte knyttet til deres stilling. Undervisning i undervisningsåret 2003/2004 Børn og unge Tabel 6. Antal hold minikonfirmander i undervisningsåret 2003/2004 edre kvartil 1, Tabel 6.a. Forestår undervisningen 69,1 % 30,9 % 225 Tabel 6.a.i. Hvis forestår undervisningen har medhjælp 79,6 % 20,4 % 155 Tabel 7. Antal børne- og konfirmandklubber i undervisningsåret 2003/2004 edre kvartil, Tabel 7.a. Hvis der er børne- og konfirmandklubber, forestår så klubarbejdet 8,3 % 91,7 % 221

7 Tabel 7.a.i. Hvis forestår klubarbejdet, har så medhjælp 78,1 % 21,9 % 18 Tabellerne 6. 6.a.i. viser, at en præst i Århus Stift typisk har ét eller to hold minikonfirmander. Af de præster, der har minikonfirmandhold, forestår knap 70 procent undervisningen. Af disse har knap 80 procent medhjælp til at forestå undervisningen. Af tabellerne 7-7.a.i. fremgår det, at mindre 25 procent af præsterne er involveret i børne- og konfirmandklubber. Af disse forstår under 10 procent klubarbejdet. Skole/kirkesamarbejde Tabel 8. Antal besøg i skoleklasser Antal besøg i skoleklasser i undervisningsåret 2003/2004 Antal skoleklasser på besøg i kirken/præstegården/sognegårde n i undervisningsåret 2003/2004 edre kvartil 2, , Tabel 9. Antal skolearrangementer i forbindelse med kirkelige højtider i undervisningsåret 2003/2004 edre kvartil Jul 2, Påske 0, Pinse 0, Høst 0, Andet 0, Tabel 10. Har du haft faglige drøftelser om kristendom/religion med lærere på folkeskoler eller gymnasier i undervisningsåret 2003/ ,2 % 38,8 % 227 Tabel 11. Hvis ja antal gange edre kvartil 3,

8 Tabel 12. Har du haft skolepraktikanter i undervisningsåret 2003/2004 9,4 % 90,6 % 226 Tabel 13. Har du samarbejdet med andre pædagogiske institutioner i undervisningsåret 2003/ ,9 % 56,1 % 226 Tabel 14. Hvis ja antal møder/telefonsamtaler edre kvartil 2, Af tabel 8 ses det, at præster i gennemsnit har foretaget 2-3 besøg i skoleklasser i undervisningsåret 2003/2004. Ligeledes fremgår det, at 25 procent af præsterne har haft 5 eller flere besøg i kirken, præstegården eller sognegården af skoleklasser i samme periode. Tabel 9 viser antallet af arrangementer i forbindelse med kirkelige højtider i undervisningsåret 2003/2004. Af tabellen fremgår det, at julen er den højtid, hvor præsterne generelt har flest skolearrangementer. I gennemsnit har hver præst haft 2,60 arrangementer i julen Af tabel 10 og 11 ses det, i hvilket omfang præsterne har haft faglige drøftelser om kristendom/religion med lærere på folkeskoler eller gymnasier i undervisningsåret 2003/2004. Det fremgår af tabellerne, at mere end 60 procent af præsterne har haft sådanne samtaler. Blandt de præster, der havde denne type samtaler var gennemsnitsantallet 3,40 samtaler og 25 procent havde 4 eller flere. Af tabel 13 fremgår det, at næsten halvdelen af præsterne har samarbejdet med andre pædagogiske institutioner i undervisningsåret 2003/2004. Endvidere ses det i tabel 14, at et sådant samarbejde i gennemsnit har medført næsten 3 møder eller telefonsamtaler.

9 Konfirmandundervisning Tabel 15. Antal særlige arrangementer i forbindelse med konfirmandundervisning i undervisningsåret 2003/2004 edre kvartil Konfirmandlejre 0, Udflugter 1, Konfirmandfester 0, Andre arrangementer for konfirmander: 1, Forældremøder 2, Besøg i konfirmandens hjem 1, Tabel 15 viser antallet af særlige arrangementer i forbindelse med konfirmandundervisning i undervisningsåret 2003/2004. Af tabellen ses det, at præsterne i gennemsnit har haft 2,48 forældremøder, og at 25 procent af præsterne havde 2 eller flere besøg i konfirmandens hjem. Voksenundervisning Tabel 16. Har du i sæsonen 2003/2004 gennemført voksenundervisning af dåbsforældre 20,7 % 79,3 % 226 Tabel 17. Hvis ja antal møder edre kvartil 19, Tabel 18. Har du i sæsonen 2003/2004 gennemført voksenundervisning i forbindelse med voksendåb 28,3 % 71,7 % 227

10 Tabel 19. Hvis ja antal møder edre kvartil 3, Tabel 20. Har du i sæsonen 2003/2004 gennemført voksenundervisning af konfirmandforældre 27,0 % 73,0 % 227 Tabel 21. Hvis ja antal møder edre kvartil 1, Tabel 22. Har du i sæsonen 2003/2004 gennemført voksenundervisning af brudepar 14,3 % 85,7 % 224 Tabel 23. Hvis ja antal møder edre kvartil 8, Tabel 24. Har du i sæsonen 2003/2004 gennemført voksenundervisning af institutionspersonale 11,8 % 88,2 % 225 Tabel 25. Hvis ja antal møder edre kvartil 1,

11 Tabel 26. Har du arrangeret studiekredse i sæsonen 2003/ ,8 % 58,2 % 224 Tabel 27. Hvis ja antal arrangementer edre kvartil 6, Tabel 28. Har du arrangeret kirkehøjskole i sæsonen 2003/ ,7 % 63,3 % 224 Tabel 29. Hvis ja antal arrangementer edre kvartil 5, Tabel 30. Har du arrangeret bibelkredse i sæsonen 2003/ ,9 % 79,1 % 224 Tabel 31. Hvis ja antal arrangementer edre kvartil 8, Af tabellerne 16 og 17 fremgår det, at mere end 20 procent af præsterne har gennemført voksenundervisning af dåbsforældre i sæsonen 2003/2004, og at denne type undervisning i gennemsnit har medført næsten 20 møder. Det ses endvidere i tabellerne 18 og 19, at næsten 30 procent af præsterne har gennemført voksenundervisning i forbindelse med voksendåb i sæsonen 2003/2004, og at denne type undervisning i gennemsnit har medført næsten 4 møder. Det ses af tabel 20 og 21, at 27 procent af præsterne har gennemført voksenundervisning af konfirmandforældre i sæsonen 2003/2004, og at denne type undervisning i gennemsnit har medført næsten 2 møder. Desuden fremgår det af tabellerne 22 og 23, at næsten 15 procent af præsterne har

12 gennemført voksenundervisning af brudepar i sæsonen 2003/2004. I gennemsnit har denne type undervisning medført næsten 9 møder, mens 25 procent af præsterne har haft 13 eller flere møder. Af tabellerne 24 og 25 fremgår det, at 11,8 procent af præsterne har gennemført voksenundervisning af institutionspersonale i sæsonen 2003/2004. Ligeledes ses det, at en sådan undervisning i gennemsnit har medført næsten 2 møder. Af tabel 26 og 27 fremgår det, at næsten 42 procent af præsterne har arrangeret studiekredse i sæsonen 2003/2004, og at disse studiekredse har medført 6 eller flere arrangementer for halvdelen af præster. Det fremgår af tabel 28, at mere en tredjedel af præsterne har arrangeret kirkehøjskole i sæsonen 2003/2004. Endvidere ses det i tabel 29, at kirkehøjskoler i gennemsnit har medført mere end 5 arrangementer. Endelig ses det af tabellerne 30 og 31, at mere end 20 procent af præsterne har arrangeret bibelkredse i sæsonen 2003/2004, og at disse bibelkredse i gennemsnit har medført mere end 8 arrangementer pr. præst. Folkelig formidling i 2003 Tabel 32. Sogneaftener i 2003 edre kvartil Antal sognemøder / sogneaftener (inkl. koncerter) i pastoratet Antal sognemøder / sogneaftener i pastoratet tilrettelagt 18, , Antal sognemøder / sogneaftener i pastoratet afviklet 6, Antal sognemøder / sogneaftener i pastoratet deltaget i 11,

13 Tabel 33. Sognemødernes / sogneaftenernes art edre kvartil Højskoledage 3, Møder for ældre 6, Salmesangsaftener 1, Filmaftener 0, Andre arrangementer 5, Tabel 32 og 33 viser antallet og arten af sognemøder og aftener i I gennemsnit blev der afholdt knap 19 af disse i Af disse tilrettelagde præsterne i gennemsnit 7,4 arrangementer. Bag sidstnævnte gennemsnit ligger, at 25 procent af præsterne tilrettelagde mindre end tre sognemøder eller aftener, mens 25 procent af præsterne tilrettelagde mere end ti af disse arrangementer. I gennemsnit deltog præsterne i 11,5 sognemøder eller aftener. Den mest udbredte form for sognemøde eller aften er for ældre, hvilket i gennemsnit blev afholdt 6,7 gange. Der blev i gennemsnit afholdt 3,2 højskoledage. Dette dækker over, at der i hvert fald i halvdelen af præsternes pastorater slet ikke blev afholdt højskoledage, mens der i 25 procent af præsternes pastorater blev afholdt mere end seks højskoledage.

14 Tabel 34. Andre arrangementer i 2003 edre kvartil Antal egne foredrag afholdt i pastoratet 1, Antal egne foredrag afholdt udenfor pastoratet Antal rejsedage forbundet med menighedsrejser og udflugter (f.eks. ældreudflugter og sogneudflugter) Antal gange har fremvist kirker 3, , , Tabel 35. Hvor ofte producerer du sangblade o.l. til brug i gudstjenester m.m. Ugentligt Månedligt Årligt Aldrig 5,2 52,1 33,3 9,3 220 Af andre arrangementer har præsterne i gennemsnit fremvist kirker 5,2 gange. Endvidere afholdte præster i gennemsnit foredrag udenfor pastoratet 3,6 gange i løbet af Præsterne brugte i gennemsnit knap to rejsedage i forbindelse med menighedsrejser og udflugter. Af tabel 35 fremgår det, at ca. halvdelen af præsterne månedligt producerer sangblade o.l. til brug i gudstjenester, mens en tredjedel har angivet at gøre dette årligt. Tabel 36. Der er kirkeblad i pastoratet 99,3 % 0,7 % 239

15 Tabel 36.a. Hvis ja, er det et selvstændigt blad i pastoratet 87,2 % 12,8 % 234 Tabel 36.b. Hvis ja til, at der er kirkeblad i pastoratet edre kvartil Antal numre i , Anslået antal sider pr. nummer 11, Antal gange har skrevet artikler i kirkebladet i , Ja, har ansvaret alene Tabel 36.c. Hvis ja til, at der er kirkeblad i pastoratet, redigerer bladet Ja, deler ansvaret med andre 33,2 % 44,0 % 22,8 % 232 æsten alle præster i Århus Stift kommer fra et pastorat, hvor der er kirkeblad. Af disse har 87,2 procent angivet, at der er tale om et selvstændigt blad i pastoratet. 75 procent af kirkebladene udkommer mindre end 4-5 gange om året, mens præsterne i 2003 i gennemsnit skrev i kirkebladet 4,7 gange. Ca. en tredjedel af præsterne fra pastorater med kirkeblad har ansvaret alene for at redigere kirkebladet, mens 44 procent deler ansvaret med andre. Mediekontakt ej Tabel 37. Sognet har en hjemmeside 60,8 % 39,2 % 238

16 Tabel 37.a. Hvis sognet har en hjemmeside, redigerer og opdaterer så sognets hjemmeside 24,7 % 75,3 % 144 Tabel 38. Antal gange på en måned, som man normalt er i kontakt med pressen edre kvartil 1, Tabel 39. Laver annoncer / pressemeddelelser 75,6 % 24,4 % 239 Tabel 39.a.i. Hvis ja, laver annoncer/pressemeddelelser, antal gange i 2003 edre kvartil 9, Tabel 40. Har jævnligt anden form for kontakt med medier 41,2 % 58,8 % 234 Af tabel 37 fremgår det, at 60,8 procent af præsterne er fra pastorater, som har en hjemmeside. Af disse redigerer og opdaterer ca. en fjerdedel af præsterne hjemmesiden. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er præster i Århus Stift gennemsnitligt i kontakt med pressen 1,5 gange om måneden. Tre ud af fire præster angiver at lave annoncer eller pressemeddelelser. Derudover har 41,2 procent af præsterne jævnligt at have anden form for kontakt med medierne.

17 Tabel 41. Er involveret i følgende lokale folkelige foreninger: Højskoleforening 18,1 % 81,9 % 234 Idrætsforening 21,1 % 78,9 % 235 Spejderarbejde 34,8 % 65,2 % 234 Lokalhistorisk arkiv 15,2 % 84,8 % 234 Skolebestyrelse 10,4 % 89,6 % 234 Borgerforening 17,0 % 83,0 % 232 Anden forening 40,9 % 55,8 % 239 Præsterne er endvidere i vid udstrækning involveret i lokale folkelige foreninger. Af disse er spejderarbejde og idrætsforeninger de mest udbredte, men ligeledes er mange involveret i højskole- og borgerforeninger. Endvidere angiver ca. 40 procent af præsterne at være med i andre foreninger end de ovenstående. Diakoni Tabel 42. Involvering i forskellige former for diakoni Der er en menighedspleje i pastoratet 39,4 % 60,6 % 238 Deltager i indsamling af penge til kirkeligt arbejde (f.eks. fundraising, basarer og genbrugsbutikker) 53,3 % 46,7 % 237 Er involveret i besøgstjeneste 32,1 % 67,9 % 237 Er involveret i uddeling af julehjælp 58,5 % 41,5 % 239 Er involveret i diakonale netværksgrupper (f.eks. madklubber eller lignende) 19,9 % 80,1 % 231 Tabel 43. Der findes kirkeligt socialt arbejde, som f.eks. Kirkens Korshær, Blå Kors o.l. i pastoratet 39,8 % 60,2 % 237

18 Tabel 43.a. Hvis der findes kirkeligt socialt arbejde i pastoratet, er så involveret i noget af dette arbejde 54,3 % 45,7 % 90 Af tabel 42 til 43 fremgår det, at mere end halvdelen af præsterne deltager i indsamling af penge til kirkeligt arbejde, mens knap 60 procent er involveret i uddeling af julehjælp. Ca. en tredjedel af præsterne er involveret i besøgstjeneste. Af præster, som angiver at tilhøre et pastorat, hvor der findes kirkeligt socialt arbejde, er det endvidere 54,3 procent, som er involveret i dette arbejde. Sjælesorg Tabel 44. Skøn over antallet af sjælesørgeriske samtaler af forskellig karakter i følgende situationer I forbindelse med kirkelige handlinger (pr. måned) I forbindelse med husbesøg (hvor præsten kommer forbi ) (pr. måned) I forbindelse med hverdagssjælesorg (undervejs på indkøbsturen eller lignende) (pr. måned) Ikke forekommet 1 gang 2-4 gange 5+ gange 1,1 12,8 39,8 46, ,1 13,6 48,0 35, ,8 13,1 29,9 51,1 230 Pr. telefon (pr. måned) 5,0 23,0 33,9 38,1 230 Pr. mail (pr. måned) 49,2 24,3 15,8 10,7 229 I forbindelse med mærkedage (pr. år) 24,1 18,5 29,1 28,4 228 I forbindelse med forældrekontakt (pr. år) 8,4 14,2 41,7 35,6 230 I mødet med institutionspersonale (skoler o.l.) (pr. år) Ved uanmeldt henvendelse til præsteboligen (pr. år) 22,5 20,1 35,6 21, ,8 9,8 35,7 40,7 231

19 Tabel 45. Skøn over antallet af sjælesørgeriske samtaler inden for følgende emner Ikke forekommet 1 gang 2-4 gange 5+ gange I forbindelse med sygdom (antal pr. måned) 3,9 38,4 45,5 12,2 234 I forbindelse med psykisk syge (pr. måned) 13,1 50,3 26,5 10,1 229 I forbindelse med andre personlige problemer (pr. måned) 4,2 33,9 40,3 21,7 233 Sjælesorg ved dødslejet (pr. år) 9,1 18,4 46,6 25,8 234 Sjælesorg overfor folk af anden religiøs baggrund (pr. år) Sjælesorg vedrørende ind- og udmeldelse af folkekirken (pr. år) Sjælesorg omkring familie og parforhold (pr. år) Mægling hvor den ene eller begge parter er til stede (pr. år) 48,1 30,7 16,7 4, ,9 38,8 25,4 3, ,0 28,8 32,1 22, ,0 17,4 9,9 3,7 230 Sjælesorg i forhold til kollegaer (pr. år) 23,0 16,6 33,0 27,4 226 Skøn over sjælesørgeriske samtaler med ikkefolkekirkemedlemmer i forbindelse med f.eks. kirkelige handlinger? (pr. år) 24,8 26,7 37,6 10,8 216 Tabel 46. Øvrige forhold omkring omfanget af sjælesorg Hvor ofte man i forbindelse med ovennævnte samtaler bliver vækket om natten (pr. år)? Hvor ofte man i forbindelse med ovennævnte samtaler bliver kaldt ud? (pr. år)? Ikke forekommet 1 gang 2-4 gange 5+ gange 34,8 26,7 29,4 9, ,7 21,9 33,3 34,1 233 Til undersøgelsens resultater omkring sjælesorg skal det understreges, at det er et område, der er svært at kvantificere og således sætte præcise tal på forekomsten af. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen gav en del præster blandt andet udtryk for, at det er svært at afgrænse præcist, hvornår der er tale om sjælesorg. Dette betyder naturligvis, at tallene skal fortolkes med forsigtighed. På trods af disse forbehold, kan der dog uddrages nogle tendenser af tabellerne. Det skal dog ligeledes understreges, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem forekomsten af sjælesorg og arbejdspresset forbundet dermed. Der kan således være meget forskellig, hvor mange ressourcer, der bruges på de forskellige former for sjælesorg. Af tabel 44 fremgår det, at præsterne i Århus Stift ofte udøver sjælesorg i forbindelse med kirkelige handlinger, i forbindelse med hverdagssjælesorg og i forbindelse med husbesøg. Ligeledes forekommer sjælesorg pr. telefon, i forbindelse med forældrekontakt og ved uanmeldt henvendelse til præsteboligen

20 relativt ofte. Derimod er sjælesorg pr. ikke særlig udbredt. For sjælesorg i forbindelse med mærkedage og i mødet med institutionspersonale er svarene spredt ud over alle svarkategorierne. Af tabel 45 fremgår det, at især sjælesorg ved dødslejet ofte forekommer. Ligeledes er andre personlige problemer og familie og parforhold ofte forekommende emner i forbindelse med samtaler af sjælesørgerisk karakter. Derimod angiver færre præster, at de ofte udøver sjælesorg vedrørende indog udmeldelse af folkekirken, overfor folk af anden religiøs og i form af mægling. Tabel 47. Er involveret i ikolajtjeneste eller lignende 16,8 % 83,2 % 239 Tabel 48. Forestår sorggrupper og andre samtalegrupper 9,1 % 90,9 % 239 Tabel 49. Vurderinger af udviklingen i omfanget af sjælesørgeriske samtaler Er stigende Er uændret Er faldende 68,8 % 29,5 % 1,8 % 227 Af tabellerne fremgår det, at under en femtedel af præsterne er involveret i ikolajtjeneste, mens under 10 procent forestår sorggrupper og andre samtalegrupper. Den generelle vurdering omkring udviklingen i omfanget af sjælesørgeriske samtaler er, at antallet i hvert fald ikke er faldende. Godt to tredjedele mener, at antallet er stigende, mens ca. en tredjedel mener, at antallet er uændret.

21 Menighedsrådsarbejde Tabel 50. Omfanget af forskellige former for menighedsrådsarbejde edre kvartil Antal menighedsrådsmøder i pastoratet i , Antal udvalg man har siddet i i , Antal udvalgsmøder man har deltaget i i pastoratets menighedsråd i , Antal personalemøder i pastoratet i , Antal kontakter med kirkefunktionærer og præstekolleger om det daglige arbejde pr. uge 7, Tabel 51. Har haft følgende poster i menighedsrådet i løbet af perioden Formandsposten 2,0 % 98,0 % 234 Sekretærfunktionen 16,7 % 83,3 % 235 Kassererfunktionen 0,0 % 100,0 % 235 Tabel 52. Hyppighed af kontakt med menighedsrådsmedlemmer udenfor de egentlige møder, som har relation til menighedsrådsarbejdet Sjældnere end Dagligt Ugentligt Månedligt månedligt 11,1 % 71,9 % 13,7 % 3,2 % 234

22 Tabel 53. Involvering i forskellige former for menighedsrådsarbejde Er involveret i pastoratets byggesager 67,7 % 32,3 % 237 Er involveret i administration af pastoratets ejendomme Er involveret i ansættelse og afskedigelse af medarbejdere, stillingsnormeringer m.v. Inddrages direkte eller indirekte som konfliktløser i personalesager Oplever at have en uformel ledelsesfunktion i det daglige arbejde i forhold til menighedsrådets ansatte 29,7 % 70,3 % ,9 % 19,1 % ,0 % 27,0 % ,0 % 23,0 % 231 Fører tilsyn med sognemedhjælper 22,6 % 77,4 % 235 Tabel 54. Hvor ofte man på menighedsrådets vegne kontakter provst, biskop eller bevilgende myndigheder Sjældnere end Ugentligt Månedligt Aldrig månedligt 2,0 % 12,4 % 62,1 % 23,4 % 233 Tabel 50 til 54 angiver omfanget af præsters menighedsrådsarbejde. I gennemsnit er der blevet afholdt 13,3 menighedsrådsmøder i pastoratet i Der er stor forskel på, hvor mange personalemøder præsterne angiver, der har fundet sted i 2003: 25 procent af præsterne har angivet, at der har fundet mindre end to sådanne møder sted i 2003, mens andre 25 procent angiver, at der har været mere end 10 møder. I menighedsrådet har 16,7 procent af præsterne haft sekretærfunktionen i perioden , hvorimod ingen angiver at have haft kassererfunktionen. Ca. tre ud af fire præster har angivet at være i ugentlig kontakt med menighedsrådsmedlemmer udover menighedsrådsmøderne. Ca. det samme antal inddrages som konfliktløser i personalesager og oplever at have en uformel ledelsesfunktion i det daglige arbejde i forhold til menighedsrådets ansatte. Lidt flere er involveret i ansættelse og afskedigelse af medarbejdere. Andet organisationsarbejde Tabel 55. Har du opgaver i kirkeligt organisationsarbejde på landsplan 25,0 % 75,0 % 226

23 Tabel 56. Har du opgaver i fagligt organisationsarbejde på landsplan 6,7 % 93,3 % 225 Tabel 57. Har du opgaver i andre landsdækkende organisationer 18,5 % 81,5 % 222 Tabel 58. Har du tillidshverv? (f.eks. tillidsmand/sikkerhedsrepræsentant) 13,7 % 86,3 % 221 Af tabel 55 fremgår det, at 25 procent af præsterne har opgaver i forbindelse med kirkeligt organisationsarbejde på landsplan. Det ses desuden i tabel 56, at 6,7 procent af præsterne har opgaver i forbindelse med fagligt organisationsarbejde på landsplan. Det ses af tabel 57, at mere end 18 procent af præsterne har opgaver i andre landsdækkende organisationer, og tabel 58 viser, at 13,7 procent af præsterne har tillidshverv. Uddannelse og dueliggørelse Tabel 59. Hvor ofte læser du i Dagligt Ugentligt Sjældnere end ugentligt Aldrig Teologiske bøger 15,9 % 47,8 % 35,3 % 1,0 % 228 Teologiske tidsskrifter 7,8 % 66,4 % 24,0 % 1,0 % 228 Andre former for skøn- og faglitteratur 40,0 % 35,7 % 4 % 24,0 % 228 Aviser 94,7 % 4,1 % 0,3 % 0,8 % 228 Tabel 60. Antal gange du har deltaget i edre kvartil Antal privatkonventer i , Antal provstikonventer i 2003? 3,

24 Tabel 61. Antal gange du har deltaget i et teologisk efteruddannelseskursus i 2003 edre kvartil Heraf antal gange lokalt: 1, Heraf antal gange som internat: 0, Tabel 62. Har du: Taget videreuddannelse inden for andre fag i de sidste 10 år: 16,7 % 83,3 % 223 I dit nuværende embede deltaget i tværfaglig uddannelse i de sidste 10 år: 11,8 % 88,2 % 224 Gennem uddannelsse erhvervet dig færdigheder på andre områder indenfor det sidste år: F. eks. medier, IT, drama, tegnsprog, sang og musik, specialpædagogik: 25,0 % 75,0 % 223 Tabel 63. Hvor ofte gør du brug af: Dagligt Ugentligt Sjældnere end Aldrig ugentligt Kollegers viden og erfaring i konkrete arbejdssituationer 8,3 % 37,1 % 50,1 % 4,5 % 223 Pastorweb 14,4 % 10,2 % 15,2 % 60,3 % 227 Tabel 64. Har du: Inden for det sidste år udviklet og produceret eget materiale til brug i forbindelse med undervisning: 80,5 % 19,5 % 227 Indenfor de sidste to år foretaget studier i forbindelse med sognerejser: 24,2 % 75,8 % 228 Inden for de sidste to år produceret avisartikler, kronikker o.l.: 48,3 % 51,7 % 227 Inden for de sidste tre år produceret artikler til bøger og tidsskrifter: 32,5 % 67,5 % 228 Tabel 65. Er der efter din mening: Den fornødne tid til fordybelse, meditation eller anden form for religiøs praksis: Er der efter din opfattelse tilstrækkelige muligheder for at vedligeholde og udvikle dine pastorale og teologiske færdigheder: 32,4 % 67,6 % ,7 % 57,3 % 210 Af tabel 59 fremgår det, at 63,7 procent af præsterne læser teologiske bøger dagligt eller ugentligt. Det ses ligeledes, at 74,2 procent af præsterne læser teologiske tidsskrifter dagligt eller ugentligt. Desuden fremgår det, at 75,7 procent læser anden skøn- eller faglitteratur dagligt eller ugentligt. Endelig læser næsten 95 procent af præsterne dagligt avis.

25 Det ses endvidere af tabel 60, at præsterne i gennemsnit har deltaget i mere end 3 privatkonventer i procent af præsterne har deltaget i 4 eller flere provstikonventer i Det fremgår desuden af tabel 61, at 25 procent af præsterne har deltaget i 2 eller flere lokalt afholdte teologiske efteruddannelseskurser. Tabel 62 viser, at næsten 17 procent af præsterne har taget videreuddannelse inden for andre fag i de sidste 10 år. Det ses også, at 25 procent af præsterne har erhvervet sig færdigheder inden for andre områder. Det fremgår af tabel 63, at 45,4 procent af præsterne gør brug af kollegers viden og erfaring i konkrete arbejdssituationer dagligt eller ugentligt. Det fremgår ligeledes, at næsten 25 procent af præsterne dagligt eller ugentligt gør brug af pastorweb. Af tabel 64 fremgår det, at mere end 80 procent af præsterne har udviklet og produceret eget materiale til brug i forbindelse med undervisning inden for det sidste år. Desuden har godt 24 procent foretaget studier i forbindelse med sognerejser inden for de sidste 2 år. æsten halvdelen af præsterne har inden for de sidste 2 år produceret avisartikler, kronikker o.l. Endelig har næsten en tredjedel af alle præster inden for de sidste tre år produceret artikler til bøger og tidsskrifter. I tabel 65 ses det, at mere end 67 procent af præsterne ikke mener, at der er den fornødne tid til fordybelse, meditation eller anden form for religiøs praksis. 57,3 procent af præsterne mener ikke, at der er tilstrækkelige muligheder for at vedligeholde og udvikle de pastorale og teologiske færdigheder. Medhjælp Tabel 66. Har du kordegn 56,0 % 44,0 % 225 Tabel 67. Hvis ja angiv kvoten edre kvartil 111, Tabel 68. Har du præstesekretær 18,3 % 81,7 % 221

26 Tabel 69. Hvis ja angiv antal timer pr. uge edre kvartil 8, Tabel 70. Har du medhjælp til konfirmander 11,2 % 89,8 % 223 Det ses af tabellerne 66-67, at 56 procent af præsterne har kordegn tilknyttet. Den gennemsnitlige kvote er 111,39. Af tabellerne fremgår det, at under 20 procent af præsterne har en præstesekretær tilknyttet. Det gennemsnitlige antal timer pr. uge er 8,87. Endelig viser tabel 70, at lidt mere end 10 procent af præsterne har medhjælp til konfirmander. Tabel 71. Er der hjælpepræst 32,0 % 68,0 % 224 Tabel 72. Hvis ja angiv kvote edre kvartil Personlig hjælpepræst 44, Ulønnet hjælpepræst 15, Bistandspræst 41, Under en tredjedel af præsterne har en hjælpepræst tilknyttet. De fleste hjælpepræster har karakter af personlige hjælpepræster. I forbindelse med ovennævnte tabel skal bemærkes, at spørgsmålet har været svært at besvare for hjælpepræsterne. Spørgeskemaet er blevet udsendt til såvel præster, der har hjælpepræst som til præster, der er hjælpepræst. Man skal derfor være opmærksom på, at spørgsmålet udtrykker såvel hvor mange, der har en hjælpepræst, som hvor mange der er hjælpepræst. Tabel 73. Er der sognemedhjælper 31,0 % 69,0 % 222 Det ses af ovenstående, at 31 procent af præsterne har en sognemedhjælper tilknyttet.

27 Tabel 74. Har du i 2003 haft en stud.theol. tilknyttet som praktikant 21,8 % 78,2 % 225 Tabel 74.a. Hvis ja er det din oplevelse at denne har henholdsvis øget, mindsket eller ikke haft nogen indvirkning på din samlede arbejdsmængde Mindsket eutral Øget 2,9 % 21,9 % 75,2 % 51 Det fremgår af tabel 74 og 74.a., at mere end hver femte præst har haft en stud. theol. tilknyttet som praktikant. Opfattelsen blandt størsteparten af præsterne er, at denne oplevelse har betydet en øget arbejdsmængde. Kirkebogsføring og administration Tabel 75. Er du ansvarlig for kirkebogsføringen 64,2 % 35,8 % 226 Tabel 76. Hvor ofte er der pr. uge anden administration i forbindelse med kirkebogsføring? (eksempelvis møder, konferering m.v.) edre kvartil 0, Tabel 77. Har du administration for menighedsrådet? (sekretær) 19,4 % 80,6 % 215 Tabel 75 angiver hvorvidt præsterne er ansvarlige for kirkebogsføringen. Mere end 60 procent af præsterne besvarer bekræftende til dette. Ligeledes ses det i tabel 76, hvor ofte der har været anden administration i forbindelse med kirkebogsføring. Det skal understreges, at der for en stor del af præsterne tilsyneladende har været store problemer med at besvare dette spørgsmål, hvilket bevirker at der er mange manglende svar på dette spørgsmål. æsten 20 procent af præsterne angiver i tabel 77, at de har administrationsarbejde for menighedsrådet.

28 Personlig baggrund Tabel 78. Køn Mand Kvinde 47,4 % 52,6 % 223 Tabel 79. Alder edre kvartil 48, Tabel 80. Ægteskabelig status Gift, eller samlevende med Ikke samlevende med partner partner Ønsker ikke at svare 82,8 % 12,0 % 5,2 % 226 Tabel 81. Antal børn i alderen 0-18 år edre kvartil 1, Tabel 82. Antal sogne i pastoratet edre kvartil 1, Tabel 83. Vurdering af sognetype Land By Forstad 36,6 % 33,7 % 29,7 % 189 Tabel 84. Angivelse af præstekvoten i pastoratet (Kvoten til hjælpepræstestillinger, der er bevilliget som erstatning for en anden præst (eksempelvis en provst eller lignende) medregnes ikke) edre kvartil 177,

29 Tabel 85. Hvor mange år har du: edre kvartil I alt været præst: 16, Haft din nuværende stilling: 12, Tabel 78 viser præsternes kønsfordeling i Århus Stift. Kønsfordelingen blandt præsterne viser, at lidt mere end halvdelen er kvinder. Det fremgår desuden af tabel 79, at gennemsnitsalderen blandt præsterne er ca. 48 år. 25 procent af præsterne er over 56 år. Af tabel 80 fremgår det, at mere end 80 procent af præsterne er gift eller samlevende med partner, og det ses af tabel 81, at 25 procent af præsterne har 2 eller flere børn i alderen 0-18 år. Det ses af tabel 82, at 25 procent af præsterne har 2 eller flere sogne i pastoratet, mens tabel 83 viser, at næsten 37 procent af præsterne vurderer deres sogne som landsogne, mens 29,7 vurderer deres sogne som forstad. Endelig vurderer 33,7 procent af præsterne deres sogne som bysogne. Det skal dog bemærkes, at en stor del af præsterne tilsyneladende har haft svært ved at afgøre sognetypen, hvilket bevirker at der er mange manglende svar på dette spørgsmål. Den gennemsnitlige præstekvote er 177,07, og præsterne har i gennemsnit været uddannet præst i næsten 17 år, mens den gennemsnitlige anciennitet i nuværende stilling er lidt mere end 12 år.